Elevrekruttering unges valg og søgemønstre i erhvervsuddannelse

Transkript

1 Elevrekruttering unges valg og søgemønstre i erhvervsuddannelse BYDÆKKENDE NETVÆRK for Uddannelsesansvarlige. Københavns Kommune, SUF Docent Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse

2 Dagens program Nogle rammer Forstå uddannelsesvalg Tid som fænomen Viden om fastholdelse og frafald Styring af erhvervsuddannelserne

3 Blandt verdens bedste fordi Tilknytning til arbejdsmarkedet Parternes deltagelse REU, faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg. Vekseluddannelse Men det er også det giver også problemer

4 Nogle udgangspunkter I Der kommer til at mangle faglærte i 2025 (AE-Rådet) Der kommer til at mangle faglærte i 2025 (DI) Stadig færre vælger en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen Reform efter reform rammer ved siden af

5 Reformernes logik Reform 2000: Uddannelserne skal tilpasses de unge (Brede indgange, individualisering, modulisering, etc.). Reform 2007: Uddannelserne sal tilpasses de unge (95%, direkte møde med faget, støtteforanstaltninger etc.). Reform 2014: De unge skal tilpasses til uddannelserne (Karakterkrav, faste grundforløb, øgede krav til grundfagsundervisningen etc.).

6 Nogle udgangspunkter II 22 procent af de 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen (AE Rådet, ) Næsten unge under 30 er hverken i job eller uddannelse. ¾ af dem her ingen erhvervskompetencegivende uddannelse (AE Rådet ) Folkeskolen er helt overvejende bogligt funderet og orienteret De unge SKAL vælge uddannelse direkte efter folkeskolen Uddannelsesmarkedet er konkurrencepræget Erhvervsuddannelserne er endnu mere konkurrenceprægede Valget af erhvervsuddannelse er et erhvervskvalificerende uddannelsesvalg Unge på 15 år er meget unge Kan de foretage et kvalificeret uddannelsesvalg?

7 Uddannelsesvalget Et objektivt rationelt valg? Det er lysten, der driver valget? Valget er en proces? Koudahl. P (2013): Indre motivation eller ydre tvang. Gjallerhorn.

8 Tid som faktor i valget af uddannelse

9 Tid som fænomen - i politik Linearitet; uddannelsesvalget kan styres og planlægges via rational planlægning, fx uddannelsesplanen Orientering mod fortid og fremtid Evaluere fortiden (den tid som er gået) Fastlægge mål for fremtiden (den tid som kommer) Tid er en knap ressource Kvantitative parametre Målrationalitet

10 Tid som fænomen hos unge Cirkulær uddannelsesvalget kræver gentagne afprøvninger Orienteringer mod nu et Evaluering af hvordan det er lige nu Formulere mål for fremtiden og vide at man rammer forkert Tid som en (uendelig) ressource Tid er noget man har Kvalitative parametre Værdirationalitet

11 Pseudovalg? Meget tyder på, at unge der gennem tiden er blevet presset til at foretage valg, de ikke var klar til eller motiverede for, udvikler en strategi med at foretage pseudovalg for at tilfredsstille de professionelle og andre bekymrede voksne (

12 VÆRDIRATIONALITET >< MÅLRATIONALITET Hvordan kan man arbejde med det forhold, at de unges orientering overvejende er værdirationel, mens de skal eksistere under forhold, der i høj grad er funderet på målrationalitet? Max Weber ( ). Tysk økonom og sociolog Læs: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd

13 Hovedpunkter i reformen Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse. Optagelseskrav Overgangskrav 3 gange GF2 Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt. Tilliden til og trivslen på erhvervsuddannelserne skal styrkes.

14 Hvad ved vi om frafald? En proces, snarere end pludselig hændelse Afprøvning, omvalg, tilvalg (strategisk) Pres fører til dalende motivation, der fører til stigende frafald (Ungeindsatser 1996/1999/2009) Drop-out eller push-out? Forvaltning af fravær etc. Strukturelle forhold, fx praktikpladser De andre elever

15 Hvad bidrager til fastholdelse? Undervisning i faglige læringsfællesskaber Den praktiske tilgang til at lære Teori opleves relevant for praksis Skolen som lærested mere end som værested høje forventninger Nærværende lærere Lærerene som rollemodeller Forudsigelig hverdag Et konkret fremtidsperspektiv Udsigt til/lovning på praktikplads Mulighed for individuel tilpasning af GF (

16 Det allervigtigste! Eleverne skal opleve, at den undervisning, der forgår, er relevant IFT. DERES EGET PROJEKT

17 Inspirationer? Erhvervsklassen på Bornholm: Folkeskolen ind i erhvervsuddannelserne Erhvervsklassen i Støvring: Erhvervsuddannelserne ind i folkeskolen Gladsaxe-forsøget Hvordan kan man arbejde med at skabe tid til afklaring? Hvordan kan det gøre legalt, at afprøve sig I forskellige sammenhænge, inden valget af uddannelse foretages?

18 En samlet styring af erhvervsuddannelserne? Ministeriet bestemmer overgangeskrav til erhvervsuddannelserne De faglige udvalg bestemmer overgangskrav til erhvervsuddannelsens hovedforløb Derfor skal erhvervsuddannelserne rumme både en uddannelses- og en arbejdsmarkedslogik Der findes ingen samlet overordnet styring af de danske erhvervsuddannelser

19 Overgangskrav til HF (sosu) NIVEAU FAG A Fag på gymnasialt højeste niveau Dansk D Naturfag E B C D E Fag på gymnasialt mellemniveau Fag på gymnasialt laveste niveau Over folkeskolens udvidede afgangsprøve, men under gymnasialt niveau C Folkeskolens 10.-klasseprøve og almen voksenuddannelse F Mellem folkeskolens afgangsprøve og folkeskolens 10.-klasseprøve G Folkeskolens afgangsprøve og almen voksenuddannelse

20 Et grundlæggende dilemma? Det forhold, der er afgørende for de danske erhvervsuddannelsers styrke, er det samme, der gør dem nærmest umulige at styre Stilles der krav til erhvervsuddannelserne, som de ikke kan indfri under de gældende omstændigheder? Hvad er relationerne mellem lovgivning, parternes rolle og de unge?

21 Elevrekruttering unges valg og søgemønstre i erhvervsuddannelse BYDÆKKENDE NETVÆRK for Uddannelsesansvarlige. Københavns Kommune, SUF Docent Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse