Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06"

Transkript

1 Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energi-mærkning Trykkeri: Søe-Knudsens Printerservice, Stoholm Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: Krav og konsekvenser Copyright Ved kopiering skal der kildehenvises til VinduesIndustrien 2. Udgave November 2010 Ombygning Nye bygninger Lavenergibygninger Energiramme Varmetabsramme Mindste varmeisolering Linjetab Køling U-værdi Solafskærmning - Fc Tilbygning g-værdi Glasandel - Ff Energitilskud Eref SBi-anvisn. 213 Overfladetemperatur Solindfald Be06 Kongsvang Allé 24 I 8000 Århus C I Postboks 521 Tlf: I Tax: I 2

2 Indholdsfortegnelse BR10 - generelt Nybyggeri 5 Energirammer Lavenergibygninger SBi-anvisn Be06 - overophedning Opsummering - Nybyggeri 7.3 Tilbygning - ændret anvendelse 8 Energiramme, U-værdi, Varmetabsramme Opsummering - Tilbygning 7.4 Ombygning - udskiftning 10 U-værdi, Eref, energitilskud, overfladetemperatur BR15 - forventet stramning Større ombygninger - rentabilitet 7.5 Sommerhuse Mindste varmeisolering 12 Bilag 6: Rentabilitet 12 Stk. 3 - Midlertidige, flytbare pavilloner Beregning af Eref - referencevindue 13 Beregning af Uw 14 Kodeks for markedsføring 15 Konsekvenser - Eksempler: Trævindue, 1-fl. med 2-lags rude Trævindue, 2-fl. med 2-lags rude Trævindue, Dannebrogsvindue med 2-lags rude Trævindue, 1-fl. med 3-lags rude Trævindue, Dannebrogsvindue med 3-lags rude Trævindue, 1-fl. med 3-lags rude Trævindue, Dannebrogsvindue med 3-lags rude CE-mærkning af vinduer og yderdøre 24 Energimærkning af facadevinduer 25 Oversigt over energikrav 27 3 Side BR10 Generelt Det nye bygningsreglement, BR10, er trådt i kraft pr. 30. juni Det gamle reglement må dog anvendes frem til 30. dec Også denne gang er der kommet mærkbare stramninger på energiområdet det mærkes ikke mindst for vinduer. For nybyggeri anvendes det hidtil gældende princip om energirammer, blot er kravene strammet med ca. 25 %. For tilbygninger anvendes ligeledes de samme principper som hidtil, blot er kravet til U-værdi for vinduer og yderdøre strammet fra 1,50 til 1,40 W/m 2 K. For ombygninger er der sket en principiel ændring i den måde, kravet til vinduer stilles på. Betegnelsen Ueff (den effektive U-værdi) er taget ud og de lidt komplicerede formler til beregning af kravet til Ueff og Uw er erstattet af en ny værdi, Eref, som er beskrevet på side 13. Energitilskuddet, E-værdien, har været anvendt i mange år i anden sammenhæng. Nu tages den for første gang ind i bygningsreglementet i form af Eref, som i denne sammenhæng er energitilskuddet for et 1-fl. vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m og forsynet med producentens standardrude. En anden radikal ændring er, at kravet nu ikke kun gælder for facadevis udskiftning af vinduer, men også for enkeltudskiftninger. Der er tale om en betydelig forenkling i den måde, kravet stilles på. For Mindste varmeisolering er der også sket en principiel ændring, idet U- værdi kravet til vinduer nu er erstattet af et krav til Eref samme krav som under ombygning. Det er således første gang solens energitilskud regnes med i kravet til mindste varmeisolering. For sommerhuse anvendes samme princip som hidtil. Blot er kravet til U-værdi for vinduer og yderdøre strammet fra 2,00 til 1,80 W/m 2 K og kravet til linjetab er strammet fra 0,06 til 0,03 W/m K. I nærværende folder er kun behandlet - kap. 7. Energiforbrug der indeholder nye krav, der har direkte betydning for vinduer og yderdøre. 4

3 7.2 Nybyggeri Som i det tidligere bygningsreglement stilles energikravene i form af energirammer for forskellige bygningstyper. Overholdelse af energirammen dokumenteres i henh. til SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov Energiramme for boliger, kollegier, hoteller m.m. Bygningens samlede behov for tilført energi til: opvarmning ventilation - køling - varmt brugsvand må pr. m 2 opvarmet etageareal højst være 52,5 kwh/m 2 pr. år tillagt 1650 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Sagt på en anden måde: Energirammen er (52, /A) kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal Energiramme for kontorer, skoler, institutioner m.m. Bygningens samlede behov for tilført energi til: opvarmning ventilation - køling - varmt brugsvand - belysning må pr. m 2 opvarmet etageareal højst være 71,3 kwh/m 2 pr. år tillagt 1650 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Sagt på en anden måde: Energirammen er (71, /A) kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal Lavenergibygninger Lavenergiramme for boliger, kollegier, hoteller m.m. Bygningen kan klassificeres som en lavenergibygning klasse 2015 når dens samlede behov for tilført energi til: opvarmning ventilation - køling - varmt brugsvand pr. m 2 opvarmet etageareal højst er 30 kwh/m 2 pr. år tillagt 1000 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. 5 Sagt på en anden måde: Energirammen er ( /A) kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Lavenergiklassen forventes at blive det generelle krav i Lavenergiramme for kontorer, skoler, institutioner m.m. Bygningen kan klassificeres som en lavenergibygning klasse 2015 når dens samlede behov for tilført energi til: opvarmning ventilation - køling - varmt brugsvand - belysning pr. m 2 opvarmet etageareal højst er 41 kwh/m 2 pr. år tillagt 1000 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Sagt på en anden måde: Energirammen er ( /A) kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Lavenergiklassen forventes at blive det generelle krav i 2015 OBS! Når det gælder lavenergibygninger er det p.t. ikke helt nok med en energirammeberegning efter Be06. Der skal p.t. tilføjes lidt håndberegning. Be06 forventes justeret i løbet af efteråret SBi-anvisning Be06 - overophedning Som dokumentation for overholdelse af energirammen henviser BR10 til SBianvisning 213, der består af beregningsprogrammet Be06 og en tilhørende vejledning. Energirammerne er i forhold til BR08 blevet sænket med ca. 25%. Det betyder, at man i en beregning af bygningens energibehov vil have sværere ved at overholde energirammen. Hvis den første beregning ikke hænger sammen, skal der findes ændringer, der kan forbedre resultatet. I den forbindelse vil der bl.a. blive kigget på vinduerne. Og her er der et par detaljer, der er værd at bemærke. Det gratis energitilskud i form af solindfald giver et særdeles positivt bidrag efterår, vinter og forår. Det gør det også om sommeren, men her kan der i perioder opstå overophedning, og det straffes i Be06 med elektrisk drevet mekanisk køling. Det gælder også for rum, hvor der ikke er mekanisk køling. Det er blot et betalingsmiddel. 6

4 Definitionen på overophedning er, at rumtemperaturen kommer op over 26 o C. Køling koster mere end opvarmning, så det skal begrænses. En automatisk styring af rumtemperaturen med solafskærmning og ventilation giver et markant fradrag i Be06. Bemærkning: For at en energirammeberegning kan gennemføres, har kunden brug for at kende følgende værdier for det aktuelle vindue: Men en energioptimering ved hjælp af "små midler" kan betyde en mærkbar forbedring af energirammeberegningen. Vinduernes placering mod verdenshjørner kan optimeres. Glasandel A g / A w Rudens g-værdi g g Vinduets / dørens U-værdi: U w Et lidt større udhæng på sydsiden belønnes i Be06. Almindelige, indvendige gardiner giver et pænt afslag men det skal være med i udbudsmaterialet. Så kan faktor Fc sættes til 0,8 i stedet for 1,0. En differentiering af rudetyper kan være en god idé. F.eks. 3-lags ruder med høj U-værdi mod nord og 2-lags ruder med høj g- værdi mod øst, syd og vest. Der ligger flere muligheder i ruderne: Bedre isolerende spacer giver en bedre psi-værdi jernfattigt glas og/eller ny belægning giver en forbedret g-værdi optimering af glasafstand giver en bedre U-værdi. Lidt kreativitet kan hurtigt forbedre resultatet. Samtidigt gælder kravet til Mindste varmeisolering jvnf. kap. 7.6 OBS! Ovennævnte krav til nybyggeri gælder for bygninger opvarmet til mere end 5 o C Rum, som ikke, eller kun kortvarigt opvarmes til over 5 o C skal varmeisoleres svarende til anvendelsen. Altså ingen specifikke krav. Se endvidere den kortfattede oversigt på side ,XX 0,XX X,XX W/m 2 K hvor A g = synligt glasareal og A w = vinduets areal 7.3 Tilbygning og ændret anvendelse En ændret anvendelse kan være et udhus eller en udnyttelig tagetage, der inddrages til beboelse. En ny tagetage på et fladt tag er en tilbygning på samme måde som en regulær tilbygning i stueplan. Rum opvarmet til mere end 15 o C : Når energikravene for tilbygninger opvarmet til mere end 15 o C skal opfyldes, kan man vælge mellem 3 metoder: 1. Man kan benytte energirammen, som for nybyggeri. I så fald beregnes energirammen på grundlag af bygningens samlede areal. Behovet for tilført energi beregnes derimod alene for tilbygningen. 2. Man kan anvende kravene for bygningsdele samt arealbegrænsning af vinduer. Kravene er i så fald: U-værdien for vinduer, yderdøre, porte, lemme: max.1,40 W/m 2 K U-værdien for ovenlysvinduer og -kupler: max. 1,70 W/m 2 K Linjetabet i samlingen mellem vindue/dør og ydervæg må max. være 0,03 W/m K Det samlede areal af vinduer, yderdøre, ovenlys, glasvægge og lemme mod det fri må max. udgøre 22% af bygningens opvarmede etageareal. Ved arealet af vinduer og yderdøre forstås arealet af den åbning, som elementet indbygges i. 7 8

5 3. Man kan anvende varmetabsrammen. I så fald må man godt fravige kravene i metode 2, når bare tilbygningens varmetab herved ikke bliver større, end hvis disse krav havde været overholdt. Hvis det kniber med at overholde kravet det ene sted, kan man kompensere ved at isolere bedre et andet sted. Man kan lægge mere isolering i loft, væg eller gulv, eller man kan bruge bedre isolerende vinduer. Det betyder f.eks. også, at hvis et lille vindues U-værdi er højere end 1,40, kan det udlignes af et større vindues lavere U-værdi. Sagt på en anden måde, så kan kravet om en U-værdi på max. 1,40 omskrives til at gælde for det arealvægtede gennemsnit af flere elementer, f.eks. alle vinduer og yderdøre i huset. Ved brug af varmetabsrammen, kan man for en tilbygning fratrække det tidligere varmetab gennem den dækkede del af den eksisterende bygning. Rum opvarmet til mindre end 15 o C, men mere end 5 o C: Under metode 2 og metode 3: Uw max. 1,40 ændres til 1,50 Uw max. 1,70 ændres til 1,80 Resten er uændret. Samtidigt gælder kravet til Mindste varmeisolering jvnf. kap. 7.6 Se endvidere den kortfattede oversigt på side Ombygning Enkeltforanstaltninger Hvis ombygning eller ændring vedrører klimaskærmen, skal energibesparelser gennemføres i det omfang, at de er rentable. Kravene til vinduer og yderdøre gælder dog uanset rentabilitet. Kravene til isolering af vinduer og yderdøre er: 1. Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler og forsatsvinduer: Uw max. 1,65 W/m 2 K 2. Vinduer / døre mod ydervæg: linjetab max. 0,03 W/m K Sidstnævnte gælder kun, såfremt ydervæggen indgår i ombygningen. 3. Vinduer: energitilskuddet, Eref, må ikke være mindre end -33 kwh/m 2 pr. år Kravet til Eref er et systemkrav, der gælder for et referencevindue, der er defineret som et 1-fl. vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m og forsynet med producentens standardrude. Opdeling med poste og sprosser, indbygning af friskluftventil samt ændring af størrelse er tilladt i forbindelse med vinduesudskiftning forudsat, at et 1-fl. vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23m 1,48m og med producentens standardrude opfylder kravet til Eref. Lydruder og andre funktionsglas kan frit anvendes, forudsat at referencevinduet med producentens standardrude opfylder kravet til Eref. Kravet gælder også for enkeltudskiftninger også i erhvervsbyggeri. 4. Ovenlysvinduer: Eref, må ikke være mindre end -10 kwh/m 2 pr. år 5. Indvendig overfladetemperatur på vinduer i ydervægge må ikke være lavere end 9,3 o C. Det gælder for et normalsnit i henh. til DS/EN ISO , samme grundlag som gælder for CE-mærkningen. Kravet gælder ved en indetemperatur på 20 o C og en udetemperatur på 0 o C Bestemmelser, der ventes indført i 2015 Ved udskiftning af vinduer efter 1. jan må energitilskuddet, Eref, ikke være mindre end -17 kwh/m 2 pr. år Bestemmelsen om overfladetemperatur på vinduesrammer revurderes. 9 10

6 7.4.3 Større ombygninger Større ombygninger er byggearbejder, der berører mere end 25 % af klimaskærmen eller udgør mere end 25 % af seneste offentlige ejendomsværdi med fradrag af grundværdien. Under forudsætning af rentabilitet, skal kravene i BR10 overholdes. Ved udskiftning af vinduer, er det rentabelt at anvende vinduer, der opfylder bestemmelserne i kap Se endvidere den kortfattede oversigt på side Sommerhuse Følgende krav skal opfyldes for vinduer, yderdøre, ovenlysvinduer og -kupler: 1. U-værdi max. 1,80 W/m 2 K 2. Linjetab max. 0,03 W/m K 3. Vinduesarealet må max. udgøre 30% af etagearealet. Det er tilladt at anvende varmetabsrammen: Det betyder, at man godt må fravige ovennævnte krav, når bare varmetabet ikke herved bliver større, end hvis disse krav havde været overholdt. Hvis det kniber med at overholde kravet det ene sted, kan man kompensere ved at isolere bedre et andet sted. Man kan lægge mere isolering i loft, væg eller gulv, eller man kan bruge bedre isolerende vinduer. Det betyder f.eks. også, at hvis et lille vindues U-værdi er højere end 1,80, kan det udlignes af et større vindues lavere U-værdi. Sagt på en anden måde, så kan kravet om en U-værdi på max. 1,80 omskrives til at gælde for det arealvægtede gennemsnit af flere elementer, f.eks. alle vinduer og yderdøre i huset. Ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning gælder kravene til vinduer i kap. 7.5 under forudsætning af rentabilitet. Denne forudsætning vil altid være opfyldt med ovennævnte krav. Samtidigt gælder kravet til Mindste varmeisolering jvnf. kap. 7.6 Se endvidere den kortfattede oversigt på side Mindste varmeisolering I forbindelse med anvendelsen af energiramme i kap. 7.2, varmetabsrammen i kap eller sommerhusbestemmelserne i kap. 7.5, stk. 3 skal vinduer og yderdøre samtidigt overholde følgende krav: Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler: U w max. 1,80 W/m 2 K Vinduer: E ref min. -33 kwh/m 2 pr. år Ovenlysvinduer: E ref min. -10 kwh/m 2 pr. år Vinduer / døre mod ydervæg: linjetab max. 0,06 W/m K Kravet til Eref er et systemkrav, der gælder for et referencevindue, der er defineret som et 1-fl. vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m og forsynet med producentens standardrude. Bilag 6 Rentabilitet: Ved udskiftning af vinduer er det rentabelt at anvende vinduer, der opfylder bestemmelserne i kap Stk. 3 Midlertidige, flytbare pavilloner. Pavilloner, der opstilles midlertidigt, f.eks. som led i renovering af en skole el. lign. Midlertidig er i denne sammenhæng 0-3 år. Pavilloner, der benyttes herudover betragtes som permanente og skal opfylde gældende krav til nybyggeri. Følgende krav skal opfyldes for vinduer, yderdøre, porte og lemme: 1. U-værdi max. 1,50 W/m 2 K 2. Ovenlysvinduer og -kupler: U-værdi max. 1,80 W/m 2 K 3. Linjetab vindue/ydervæg max. 0,03 W/m K 4. Vinduesarealet må max. udgøre 22% af etagearealet. Ved arealet af vinduer og yderdøre forstås arealet af den åbning, som elementet indbygges i. Det er tilladt at benytte varmetabsrammen. D.v.s. at værdierne kan overskrides, hvis pavillonens varmetab ikke herved bliver større, end hvis kravene herover var overholdt. Se endvidere den kortfattede oversigt på side

7 Beregning af Eref E ref = 196,4 g w 90,36 U w (kwh/m 2 pr. år) I relation til kravene i BR10 beregnes E ref for et 1-fl. vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m og forsynet med producentens standardrude. Baggrunden for formlen er beskrevet i "Ruder og vinduers energimæssige egenskaber. Kompendium 1: Grundlæggende energimæssige egenskaber. BYG.DTU, Danmarks Tekniske Universitet" g w = hele vinduets g-værdi U w = hele vinduets U-værdi Tallene fremkommer på baggrund af det danske referenceår DRY. Her beregnes solindfaldet for orienteringerne nord, syd og øst/vest samt antallet af gradtimer i fyringssæsonen. Orientering Solindfald Gradtimer Nord 104,5 90,36 Syd 431,4 90,36 Øst/vest 232,1 90,36 Solindfaldet ganget med g-værdien giver et positivt bidrag - Gradtimerne ganget med U-værdien giver et negativt bidrag. (gradtimer er temperaturforskellen mellem inde og ude gange antal timer. Hvis det var nat døgnet rundt, ville kun dette bidrag være gældende) Af formlen kan man se, at følgende parametre kan påvirke Eref i gunstig (=opadgående) retning: 1. højere g-værdi for hele vinduet = højere g-værdi for ruden og/eller slankere konstruktion, som giver et større glasareal. 2. bedre (=lavere) U-værdi for hele vinduet, Uw, så der bliver et mindre tal at trække fra. Beregning af Uw Hele vinduets U-værdi, Uw, beregnes i henh. til DS 418. Herunder vises formlen til beregning af Uw i sin grundform. Det er en forudsætning, at man kender værdien af Ψg og Uf for den aktuelle konstruktion. Disse findes normalt ved en beregning i henh. til DS/EN ISO ved hjælp af et FEM beregningsprogram. Den gennemsnitlige effekt for vinduerne i et hus beregnes på baggrund af et referencehus, med følgende fordeling af vinduer: Hertil kommer en skyggefaktor, F s = 0,7, som er hentet fra SBI-anvisn. 184 Det gennemsnitlige energitilskud, E ref, fra et vindue kan nu beregnes som: E ref = E nord + E syd + E øst/vest Nord 26 % Syd 41 % Øst/vest 33 % E ref = 0,26 (104,5 0,7 g w 90,36 U w ) + 0,41 (431,4 0,7 g w 90,36 U w ) + 0,33 (232,1 0,7 g w 90,36 U w ) som samles til: E ref = 196,4 g w 90,36 U w (kwh/m 2 pr. år) U g = glassets U-værdi midt på ruden i W/m 2 K U f = ramme/karmarealets U-værdi i W/m 2 K Ψ g = U lineær transmissionskoefficient for randzonen (=rudens afstandsprofil samt indbygning i rammen) i W/m K A g = synligt glasareal i m 2 A f = ramme/karmarealet i m 2 l g = omkredsen af glasarealet i m Hele vinduets g-værdi: g g = rudens g-værdi w = AgUg g w + A AfUf g gg Ag = Aw + lgψ + Af A w = hele vinduets areal = A g + A f g lg Ag Af 13 14

8 Af formlen kan man se, at følgende parametre kan påvirke Uw i gunstig (=nedadgående) retning: 1. lavere værdi af Ug = bedre isolerende rude 2. lavere værdi af Uf = bedre isolerende ramme/karmareal 3. lavere værdi af Ψ g = bedre isolerende afstandsprofil i ruden samt gunstigere indbygning i rammen. 4. Højere værdi af Ag, da U-værdien normalt er bedre for ruden end for ramme/karm. Kodeks for markedsføring Formål Branchen ønsker med udarbejdelsen af dette kodeks at sikre, at der i branchen udøves en retvisende markedsføring af vinduers og yderdøres energiydeevne. Det er lykkedes for vinduesindustrien, i samarbejde med Erhvervs- og byggestyrelsen, at nå frem til en enkel fastsættelse af energikrav til vinduer i forbindelse med Ombygning og Mindste varmeisolering. Løsningen er blevet et krav til Eref, beregnet for det referencevindue, som også anvendes i forbindelse med CE-mærkning. Referencevinduet er et 1-fl. vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m og forsynet med vinduesproducentens standardrude. Vinduesproducentens standardrude er vinduesproducentens mest solgte rude for vinduessystemet. For at opretholde tilliden til en reel og sammenlignelig forbrugeroplysning er det derfor vigtigt, at alle vinduesproducenter som minimum angiver denne værdi af Eref i brochuremateriale, annoncering m.v. samt beskriver grundlaget herfor. Andre værdier af Eref, f.eks. med en speciel rudetype, kan altid oplyses særskilt med behørig beskrivelse af baggrunden. Konsekvenser - Eksempler: For at give en indikation af, hvad de nye krav betyder for et typisk trævindue, er på de følgende sider vist nogle diagrammer med beregnede Uw-værdier for mange forskellige kombinationer af bredde-højde samt Eref for et 1-fl. oplukkeligt vindue i størrelsen 1,23 x 1,48 m. OBS! De værdier, der ligger til grund for beregningerne, står under hvert diagram. Beregningsgrundlaget er de viste snittegninger, som ikke passer på noget bestemt vindue på markedet. Resultaterne kan derfor kun være vejledende. For en eksakt beregning af Uw og Eref for det aktuelle vindue, må der tages kontakt til vinduesproducenten. Eks. 1.1, 1.2 og 1.3: Størrelsesordenen af de benyttede værdier for vindueskonstruktionen med 2-lags ruder ligger inden for det område, der dags dato kendes for trævinduer på det danske marked. Eks. 2.1 og 2.2: Viser en vindueskonstruktion med 36 mm 3-lags ruder (2 x 12 mm glasafstand) Eks. 3.1 og 3.2: Viser en vindueskonstruktion med 42 mm 3-lags ruder (2 x 15 mm glasafstand), der forudsætter en særlig dyb rammekonstruktion. De beregnede værdier af Uw er holdt op imod et U-værdi krav på max.1,40 Ved mistanke om snyd med reglen om standardruder vil DVC i fremtiden ved kontrolbesøg kontrollere om reglen overholdes

9 Eksempel 1.1 Opstalt: 1-fl. - uden sprosser - varm kant Konstruktionsbredde: 0,095 m Uf = 1,50 - Ψ = 0,05 Rudekonstruktion: m/ lowe - argon - varm kant Ug = 1,12 g= 0,63 Eksempel 1.2 Opstalt: 2-fl. - uden sprosser - varm kant Karm: Konstruktionsbredde: 0,095 m Uf = 1,50 - Ψ = 0,05 Post: Konstruktionsbredde: 0,145 m Uf = 1,60 - Ψ = 0,05 Rudekonstruktion: m/ lowe - argon - varm kant Ug = 1,12 g= 0, Energitilskud: Eref = -31 kwh/m 2 pr. år Energitilskud: Eref = -31 kwh/m 2 pr. år

10 Eksempel 1.3 Opstalt: Dannebrogsvindue - uden sprosser - varm kant Karm: Konstruktionsbredde: 0,095 m Uf = 1,50 - Ψ = 0,05 Post: Konstruktionsbredde: 0,145 m Uf = 1,60 - Ψ = 0,05 Rudekonstruktion: m/ lowe - argon - varm kant Ug = 1,12 g= 0,63 Eksempel 2.1 Opstalt: 1-fl. - uden sprosser - varm kant Konstruktionsbredde: 0,095 m Uf = 1,40 - Ψ = 0,05 Rudekonstruktion: m/ 2x lowe - argon - varm kant Ug = 0,70 g= 0, Energitilskud: Eref = -31 kwh/m 2 pr. år Energitilskud: Eref = -19 kwh/m 2 pr. år

11 Eksempel 2.2 Opstalt: Dannebrogsvindue - uden sprosser - varm kant Karm: Konstruktionsbredde: 0,095 m Uf = 1,40 - Ψ = 0,05 Poste: Konstruktionsbredde: 0,150 m Uf = 1,50 - Ψ = 0,05 Rudekonstruktion: m/ 2x lowe - argon - varm kant Ug = 0,70 g= 0,50 Eksempel 3.1 Opstalt: 1-fl. - uden sprosser - varm kant Konstruktionsbredde: 0,095 m Uf = 1,30 - Ψ = 0,05 Rudekonstruktion: m/ 2x lowe - argon - varm kant Ug = 0,61 g= 0, Energitilskud: Eref = -19 kwh/m 2 pr. år Energitilskud: Eref = -11 kwh/m 2 pr. år

12 CE-mærkning af vinduer og yderdøre Siden 1. feb har det i Danmark været forbudt at sælge vinduer, som ikke er CE-mærket. Grundlaget for CE-mærkning af vinduer og døre er beskrevet i den europæiske produktstandard DS/EN A1. Den indeholder en række krav, som skal overholdes for at producenten kan CE-mærke produktet. Man kan deklarere mange forskellige egenskaber for det givne produkt, f.eks. lufttæthed, vandtæthed, vindbelastning m.v., men der er kun krav til at deklarere de egenskaber, der er reguleret ved lov i det land, hvor produktet markedsføres. For vinduer og døre, der udelukkende markedsføres i Danmark, er det derfor kun et krav at deklarere de termiske værdier samt bæreevnen af sikkerhedsbeslag, f.eks. pudsebeslag i vendevinduer i største karmmål. Indledningsvis skal der foretages en førstegangsprøvning af produktet. Førstegangsprøvningen skal foretages af et "notificeret organ", som er et officielt udpeget laboratorium, f.eks. Teknologisk Institut, Byggeri i Århus. Man kan frit vælge mellem de godkendte laboratorier i EU. I Danmark skal U-værdien deklareres for følgende produkter: ( Der kan være tale om en test, en beregning eller et tabelopslag. ) Et 1-fl. oplukkeligt vindue med standardrude og karmmål 1,23 x 1,48 m En 1-fl. rammedør med 2 felter, standardrude og karmmål 1,23 x 2,18 m. En 1-fl. pladedør med karmmål 1,23 x 2,18 m Endvidere skal g-værdi og LT-værdi for standardruden deklareres. Eksempel 3.2 Opstalt: Dannebrogsvindue - uden sprosser - varm kant Karm: Konstruktionsbredde: 0,095 m Uf = 1,30 - Ψ = 0,05 Post: Konstruktionsbredde: 0,150 m Uf = 1,40 - Ψ = 0,05 Rudekonstruktion: m/ 2x lowe - argon - varm kant Ug = 0,61 g= 0, Producenten skal kunne oplyse de termiske værdier for det aktuelle vindue samt give oplysninger om håndtering, montering, brug og vedligehold. Miljø: Hvis et vindue afgiver farlige stoffer under brug, skal det dokumenteres, at lovgivningens grænseværdier overholdes. Producenten skal etablere en produktionskontrol. DS/EN A1 indeholder detaljerede krav til kontrolsystemet. For DVC-certificerede virksomheder vil dette krav normalt være opfyldt. Energitilskud: Eref = -11 kwh/m 2 pr. år Producenten skal underskrive en overensstemmelseserklæring som dokumentation for, at produkterne fremstilles i overensstemmelse med produktstandarden, og at de oplyste værdier og klasser er korrekte. CE-mærket kan anbringes på selve elementet eller på medfølgende papirer

13 Energimærkning - facadevinduer I løbet af efteråret 2010 indføres en ny energimærkningsordning for vinduer. Den adskiller sig væsentligt fra den tidligere kendte, nu annullerede, energimærkning. Denne gang bygger mærkningsordningen på referencevinduets energitilskud, Eref, der beregnes som beskrevet på side Som et led i energimærkningsordningen udstedes der et energimærkningscertifikat for facadevinduer. Med tildeling af certifikat attesteres det bl.a., at virksomheden kan beregne produkternes aktuelle energidata, at virksomhedens dokumentation kontrolleres 1 gang årligt af et uvildigt organ samt at der foreligger dokumentation i form af testrapporter fra et notificeret organ. Som det ser ud nu, bliver der en sammenhæng mellem kravene til vinduer i BR10 og klasserne i den nye energimærkningsordning. Nedennævnte oplysninger forventes at indgå i det nye energimærkningscertifikat: Standardrude for produktsystem: Energiklasser Energitilskud Eref Klasser 0 Eref A - 17 Eref < 0 B - 33 Eref < -17 C - Eref < - 33 D - 60 Eref < - E Eref < -60 F G Klasse C svarer til kravet i BR10 Klasse B forventes, iflg. BR10, at ville svare til kravet i BR15 Klasse D eller lavere er kun lovlige i byggeri, der ikke er omfattet af BR10 U g Center U-værdi X,XX W/m 2 K g g Solfaktor rude 0,XX LT - Lystransmittans 0,XX L k Ækv. varmeledningsevne - spacer X,XX W/m K Energidata for produktsystem Referencevindue: En-fløjet vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m Eref = vinduets energitilskud kwh/m 2 Uw = vinduets U-værdi gw = Solfaktor vindue Ag / Aw = glasandel W/m 2 K 0,XX 0,XX 25 26

14 Oversigt: Energikrav i henh. til BR10 kap. 7 Nybygning Hele bygningen: Vinduer Bygninger opvarmet til mere end 5 o C Lavenergibygninger klasse 2015 Pavilloner opstillet i mere end 3 år Energirammen overholdt Samt: Mindste varmeisolering Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler 27 Ovenlysvinduer (Skrå tage) Eref min. 33 Uw max. 1,80 Eref min. 10 Rum opvarmet til mindre end 5 o C: Tilbygning og ændret anvendelse Metode 1: Metode 2: Energirammen overholdt Ingen specifikke krav Rum opvarmet til mere end 15 o C Ovenlysvinduer og -kupler Enkeltelem.: Uw max. 1,40 Uw max. 1,70 Metode 3: Vinduer Vinduer, yderdøre, porte, lemme Areal af ovennævnte elementer i alt: max. 22% Varmetabsramme Uw max. 1,40 henhv. 1,70 kan anvendes som arealvægtet gennemsnit for flere elementer - og de 22% kan overskrides Samt: Mindste varmeisolering Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler Ovenlysvinduer (Skrå tage) Eref min. 33 Uw max. 1,80 Eref min. 10 Rum opvarmet til mindre end 15 o C, men mere end 5 o C: Under metode 2 og metode 3: Uw max. 1,40 ændres til 1,50 Uw max. 1,70 ændres til 1,80 Resten er uændret. Ombygning / udskiftning Vinduer Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler og forsatsvinduer Bygninger opvarmet til mere end 5 o C 28 Ovenlysvinduer (Skrå tage) Eref min. 33 Uw max. 1,65 Eref min. 10 Overfladetemperatur på vinduesrammer: min. 9,3 o C Sommerhuse Metode 1: Nybygning og tilbygning Vinduer, yderdøre, ovenlysvinduer, ovenlyskupler Enkeltelem.: Uw max. 1,80 og areal max. 30% Metode 2: Sommerhuse Enkeltelem.: Vinduer Varmetabsramme Uw max. 1,80 kan anvendes som arealvægtet gennemsnit for flere elementer - og de 30% kan overskrides Ombygning og udskiftning Vinduer, yderdøre, ovenlysvinduer, ovenlyskupler Uw max. 1,80 Samt: Mindste varmeisolering Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler Ovenlysvinduer (Skrå tage) Eref min. 33 Uw max. 1,80 Eref min. 10 Pavilloner Opstillet i mindre end 3 år Metode 1: Vinduer, yderdøre, porte, lemme Ovenlysvinduer og -kupler Enkeltelem.: Uw max. 1,50 Uw max. 1,80 Metode 2: Areal af ovennævnte elementer i alt: max. 22% Varmetabsramme Uw max. 1,50 henhv. 1,80 kan anvendes som arealvægtet gennemsnit for flere elementer - og de 22% kan overskrides

Krav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer

Krav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energimærkning Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk Copyright Ved kopiering skal der kildehenvises til

Læs mere

Krav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning

Krav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning Ombygning / udskiftning Vinduer Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler og forsatsvinduer Bygninger opvarmet til mere end 5 o C Ovenlysvinduer (Skrå tage) E ref min. 33 U w max. 1,65 E ref min. 10 Bygningsreglement

Læs mere

Krav og konsekvenser. BR15 CE-mærkning Energimærkning. Bygningsreglement. Eref. Solindfald. Linjetab. Layout: Carl Hammer

Krav og konsekvenser. BR15 CE-mærkning Energimærkning. Bygningsreglement. Eref. Solindfald. Linjetab. Layout: Carl Hammer Bygningsreglement BR15 CE-mærkning Energimærkning Krav og konsekvenser Kongsvang Allé 37, Bygning 16, DK - 8000 Århus C Tlf: +45 7220 1822 www.dvv.dk www.vinduesindustrien.dk info@vinduesindustrien.dk

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Ændret anvendelse og tilbygning BR15 Metode 1: Metode 2: Metode 3: Krav og konsekvenser Samt: Mindste varmeisolering Pavilloner Metode 1: Metode 2:

Ændret anvendelse og tilbygning BR15 Metode 1: Metode 2: Metode 3: Krav og konsekvenser Samt: Mindste varmeisolering Pavilloner Metode 1: Metode 2: Ændret anvendelse og tilbygning Metode 1: Energirammen overholdt Rum opvarmet til mere end 15 o C Bygningsreglement BR15 CE-mærkning Energimærkning Metode 2: Vinduer u/glas, lemme, ovenlyskupler m/glas

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Aftale om tilslutning til ordningen

Aftale om tilslutning til ordningen MELLEM ANSØGER/FORHANDLER (i det følgende kaldet virksomheden) Navn på virksomhed (står på certifikatet) CVR nr. for virksomhed Adresse på virksomhed Postnr. By, land Kontaktperson Tlf./ mobil nr. Mail

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer Valg af vinduer Vinduesvalg på stille villavej i Århus

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Vindues- og Facadedag 2015

Vindues- og Facadedag 2015 Vindues- og Facadedag 2015 Orientering om BR2015 og 2020 på baggrund af Energistyrelsens udsendte høringsudgave samt - lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse Ved Niels Strange/Dansk Byggeri Sted:

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

VÆrd. at VIde om Br10. BR10 Rationel vinduer TEKNISK FOLDER FOR FAGFOLK. Bygningsreglementet 2010 Information om vinduer og døre til enfamiliehuse

VÆrd. at VIde om Br10. BR10 Rationel vinduer TEKNISK FOLDER FOR FAGFOLK. Bygningsreglementet 2010 Information om vinduer og døre til enfamiliehuse BR10 Rationel vinduer hjem med gode energier VÆrd at VIde om Br10 TEKNISK FOLDER FOR FAGFOLK Bygningsreglementet 2010 Information om vinduer og døre til enfamiliehuse Indhold 1. Bygningers indretning...

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse Niels Hørby, EnergiTjenesten Tilbygning og ændret anvendelse Reglerne gælder for: Tilbygning Fx en ny tagetage eller udvidelse af en bygning

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

Styrelsen kan ikke nå rundt til samtlige salgssteder, men der vil blive udvalgt 20-30 besøgssteder, som får et uanmeldt kontrolbesøg.

Styrelsen kan ikke nå rundt til samtlige salgssteder, men der vil blive udvalgt 20-30 besøgssteder, som får et uanmeldt kontrolbesøg. 9. december 2010 Erhvervs- og Byggestyrelsen kontrollerer CE-mærkning af vinduer og yderdøre Erhvervs- og Byggestyrelsens markedsovervågning af byggevarer har til formål at sikre, at de produkter, der

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Side 1 af 11 Til Du er her: Bygningsreglementet 29.08.2011 (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02/0/42) 7. Energiforbrug (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id104/0/42) Beregning

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Marts 2011 Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, AAU Afdelingen for Energi og Miljø Energimærkning og BR10 Formål med energimærkningen

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes.

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. 28. juni 2010 87 stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med energieffektiv belysning. Hvis der er tilstrækkeligt dagslys skal

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015)

7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015) 7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 7.1 Generelt 7.2 Energirammer for nye bygninger 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger 7.4

Læs mere

HSHansens a/s Bredgade 4 DK-6940 Lem

HSHansens a/s Bredgade 4 DK-6940 Lem Group 24 Skjult opluk Eksempler på Eref/E W værdier, begge med Ug = 1,28, Argon, Gg = 73 % og varm kant: Opluk (U f efter TI) iht. BR10: Eref -22,2 kwh/m² C - Nord -79,7 kwh/m² - Syd 124,7 kwh/m² - Øst/vest

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Analyse af energikrav til vinduer i energimærkningsordning og BR 2010, 2015 og 2020

Analyse af energikrav til vinduer i energimærkningsordning og BR 2010, 2015 og 2020 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 04, 2015 Analyse af energikrav til vinduer i energimærkningsordning og BR 2010, 2015 og 2020 Svendsen, Svend ; Laustsen, Jacob Birck Publication date: 2008 Document

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i BR15 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i BR15 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?...

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Tilbygning Mørke Renseanlæg. Varmetabsramme

Tilbygning Mørke Renseanlæg. Varmetabsramme Tilbygning Mørke Renseanlæg Udført af: Mads Køhler Pedersen VIGGO MADSEN A/S Stenvej 19 8270 Højbjerg Tlf. 86 27 39 44 vm@vming.dk Udført af: MKP Side 1 af 6 er tilbygning Terrændæk Terrændæk, omklædningsrum

Læs mere

Modul 2: Vinduer og solafskærmning

Modul 2: Vinduer og solafskærmning Modul 2: Indholdsfortegnelse Hvorfor har vi vinduer?...2 Forklaring på komponenter i vinduer...2 Uværdier Definition og eksempler...3 Oversigt med U-værdier for ruder...4 Sollys og solenergi...5 Sammensat

Læs mere

HSHansens a/s Bredgade 4 DK-6940 Lem

HSHansens a/s Bredgade 4 DK-6940 Lem Group 24 Skjult opluk Eksempler på Eref/E W værdier, begge med Ug = 1,28, Argon, Gg = 73 % og varm kant: Opluk (U f beregning af TI) iht. BR15: Eref -25 kwh/m² C Glasandel 85% Indv. overfladetemp. 13,3

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?... 4 Tænk altid i energi og indeklima...

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Energibestemmelser i bygningsreglementet Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Program Energibestemmelserne i BR08 (BR10) Ansvar for overholdelse af energikrav i bygningsreglementet

Læs mere

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger v/ Ditte Marie Jørgensen Dagsorden Kl. 12.45 15.50 Energibestemmelser i bygningsreglementet

Læs mere

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement 236 afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement Indhold: 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed.............. 238-239 14.2 Bygningsreglementet... 240-243 237 13 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed Produktansvar

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Bygningsreglementet, med fokus på vinduer

Bygningsreglementet, med fokus på vinduer Bygningsreglementet, med fokus på vinduer Bygningsreglementet og de bevaringsværdige bygninger. Først en kort gennemgang af hvor langt man kan sænke energiforbruget i bevaringsværdige bygninger. Dernæst

Læs mere

Lav et prisoverslag ved hjælp af prislisten, eller ring til os og få oplyst den nøjagtige pris. PRISLISTE 2014. Marts

Lav et prisoverslag ved hjælp af prislisten, eller ring til os og få oplyst den nøjagtige pris. PRISLISTE 2014. Marts Lav et prisoverslag ved hjælp af prislisten, eller ring til os og få oplyst den nøjagtige pris. PRISLISTE 2014 Marts VINDUER TIL ALLE PROJEKTER Designvinduer til nybyggeri og renovering VELFAC sortimentet

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fjordvej 7 6200 Aabenraa Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. november 2014 Til den 28. november 2024. Energimærkningen

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm 6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm Energiløsninger I kapitel 5 har du fået idéer og værktøjer til at lokalisere energibesparelsespotentialer i bygningen. Ét af værktøjerne er de energiløsninger,

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den

Læs mere

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Rentable energibesparelser. Ved udskiftning af vinduer er det rentabelt at anvende vinduer, der opfylder bestemmelserne i kap 7.6.

Rentable energibesparelser. Ved udskiftning af vinduer er det rentabelt at anvende vinduer, der opfylder bestemmelserne i kap 7.6. Bilag 6 indeholder: Rentable energibesparelser Bilag 6 1. 2. 3. 4. 5. Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten Beregning af energitilskud for vinduer Beregningsforudsætninger knyttet

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

1 Konklusion MEMO. Der er foretaget en vurdering af campinghytters og mobilehomes energiforbrug ved udlejning i vintersæsonen.

1 Konklusion MEMO. Der er foretaget en vurdering af campinghytters og mobilehomes energiforbrug ved udlejning i vintersæsonen. MEMO TITEL DATO 28. februar 2013 Energiforbrug i campinghytter og mobilehomes i vintersæsonen - en vurdering v1 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere