Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Transkript

1 Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Vesthimmerland Involverede skoler i projektet: Toppedalskolen Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Lene Juel Petersen Kontaktoplysninger: Lene Juel Petersen, ljp@vesthimmerland.dk, telefon I foråret 2014 gennemfører 34 kommuner og 75 skoler en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede skoledage. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bistår skolerne og kommunerne i dette arbejde ved at styrke sammenhængen mellem mål og indsatser i de enkelte projekter, samt ved at støtte skolerne og kommunerne i den afsluttende evaluering. I dette hæfte præsenterer EVA en skabelon, som de deltagende skoler og kommuner skal anvende til at samle op på erfaringerne fra de enkelte projekter. Skabelonen består af 4 dele: - i 1. del beskrives de aktiviteter, som er gennemført i projektperioden - i 2. del beskrives de resultater der er opnået i projektperioden samt årsagerne hertil - i 3. del videregives gode råd til andre skoler, som vil arbejde med lignende projekter - i 4. del redegøres for de data, der har været anvendt i evalueringen Når I udarbejder denne afsluttende evaluering er det vigtigt, at I er konkrete i jeres beskrivelser. Brug meget gerne eksempler, så andre kommuner/skoler kan få indsigt i jeres arbejde. Evalueringsrapporterne fra de enkelte projekter vil efterfølgende blive offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside som inspiration til andre skoler og kommuner. Denne skabelon skal udfyldes for de projekter som Undervisningsministeriet har givet midler til. Den udfyldte skabelon skal senest d. 16. maj sendes til EVA, som på baggrund af evalueringerne af de enkelte projekter vil udarbejde en tværgående analyse, der videreformidler erfaringerne fra projekterne. God arbejdslyst. Danmarks Evalueringsinstitut 1

2 1. Gennemførte aktiviteter Toppedalskolen: Musik og mediekultur Musikskolelærer Ivan Amtoft og Lærer Anne-Sophie Amager har forestået musikundervisningen. Skoleleder Erik Krogh Pedersen har deltaget som projektkontaktperson. 1. a Beskriv de aktiviteter I har gennemført Toppedalskolen er en del af 5 projekter gennemført i Vesthimmerlands Kommune. En udvidet musisk skoledag består af 5 delprojekter. Hvert delprojekt er forankret på en folkeskole i Vesthimmerlands Kommune. De 5 delprojekter er: - Musik og mediekultur på Toppedalskolen - Musikalsk bevægelse på Blære Skole - Sammenspil i AKT på Overlade Skole - Musik og første fremmedsprog på Løgstør Skole - Forsøg med instrumentalundervisning på Gedsted Skole. Hvilke aktiviteter har I gennemført i projektperioden? Undervisningsforløbet indledtes de tre første gange med sammenspilsundervisning. Det vigtigste var, at eleverne skulle lære en periode på to takter som minimum og gerne fire takter, der skulle forgå noget rytme og der skulle være nogle akkorder. Det optimale ville være, hvor man kunne have gjort det i noget længere tid hvor de kunne have roteret, så eleverne fik fornemmelse af at spille en rytme og tage nogle akkorder på nogle bestemte tidspunkter. De elever, der i sammenspilsituationen havde prøvet at arbejde med akkordliggende instrument, hvor man har et instrument og hvor man har brug for at vide, at der er noget der hedder en D mol og en G akkord, havde lidt lettere ved at overføre det til Ipaden, hvorimod de elever, der blot havde slået på en tromme i sammenspilssituationen havde sværere ved det. Men der var også nogle børn, der lærte det, mens det foregik. Derefter viste musikskolelæreren nogle apps: Garageband, Imovie og Video Star. Med disse apps gik eleverne i gang med at komponere deres egen musik. De indledte med at lege med apps. Prøve sig frem med at åbne apps. Ipadens konstruktion gør, at den skriger efter børnefingre, eleverne har lyst til at gå i gang med at udforske den. App en Video Star er et stort hit blandt pigerne, de er vilde med den, fordi der kan sættes stjerner/hjerter osv. ind. Det er en app, hvor man danser og kan optage sig selv. Musikskolelæreren gav hver gang en instruktion i, hvad eleverne havde været igennem sidste gang og hvad det nye var i dag. 2

3 Eleverne lavede noget musik, hvor der blev lagt billeder på. Fokus var på musikken og ikke på billederne, men der blev en meget fin sammenhæng alligevel mellem musikken og billederne. Dette havde eleverne stor forståelse for. Alle elever lavede deres egen musik og nogen gik sammen i grupper. Hvis de havde brug for hjælp af hinanden med at optage noget, så måtte de gå sammen, på denne måde blev grupperne dannet. Der var 11 musikvideoer til fremlæggelsen for eleverne i indskolingen samt senere deres forældre. Hvilke klassetrin har de gennemførte aktiviteter rettet sig mod, hvem har deltaget i projektet, og hvilke typer af opgaver har de varetaget. Musik og mediekultur har været gennemført i en 3. klasse med 18 elever, 6 drenge og 12 piger. Musikskolelærere Ivan Amtoft og folkeskolelærer Anne-Sophie Amager har været undervisere. Ivan kendte ikke klassen, hvorimod Anne- Sophie har klassen i hverdagen og kender til de udfordringer eleverne kan have i undervisningssammenhænge. 1. b Begrund de aktiviteter I har gennemført Hvad var anledningen til, at I valgte at sætte netop disse aktiviteter gang? Det var en bunden opgave. Der var udarbejdet 5 ideoplæg, som lærerne kunne melde sig ind på. Folkeskolelæreren var optaget af at få sammenspil i gang sammen med musikvideoer. Så det gav god mening for Toppedalskolen at vælge dette projekt. Arbejdet med musikvideoerne er vigtige, da det giverne eleverne en indsigt i, at musik er mange ting og kan rigtig mange ting. Musik kan give stemninger, det skal eleverne på dette alderstrin undervises i. De skabte selv musikken og det har været en stor oplevelse for mange af eleverne at deltage i dette forløb. Hvordan adskiller aktiviteterne sig fra det, som I allerede gjorde/gør? Det har været godt at være to voksne i timerne, som har arbejdet sammen om målsætningen for undervisningen samt været deltagere i undervisningen. Når man er alene med eleverne og der skal anvendes computere er det svært at nå rundt til dem alle. I dette forløb har det været muligt at fordybe sig med nogle elever. Udfordre den enkelte elev omkring målet med deres arbejde og italesætte det i undervisningssituationen. Det har været interessant at følge elevernes læringsproces og det har gennem projektet været muligt at guide eleven i læringsprocessen. Det er således muligt at komme tættere på den enkelte elevs læring. 3

4 Sæt kryds ved de temaer som du mener, at projektet primært dækker: Den åbne skole Praktisk/musiske fag Anvendelsesorienteret undervisning Valgfag Motion og bevægelse i undervisningen Fagprofessionelt samarbejde Trivsel og inklusion Lektiehjælp, talentindsatserog faglig fordybelse Forældreinddragelse Elev-til- elev læring Alle reformens elementer Partnerskab 4

5 2. Opnåede resultater 2.a Beskriv hvilke resultater I har opnået i projektperioden o Hvilke forandringer og resultater har I opnået tænk fx på forandringer i adfærd, faglig progression, holdninger, kultur, rammer/strukturer? Det kan både være forandringer på elev-, lærer- eller skoleniveau. o Opnåede I de resultater som I forventede? Eller skete der noget andet? o Hvilke data bygger I jeres iagttagelser og vurderinger på? (fx observationer, testresultater, samtaler, logbøger og lign.) I beskrivelsen af klassen i projektbeskrivelsen skriver lærerne, at udfordringen bliver at holde motivationen og engagementet oppe fredag eftermiddag fra kl til kl Dette blev gjort til skamme, det var en bekymring, som de voksne havde. Eleverne glædede sig til undervisningen hver fredag og øvede sig i deres trin og danse i skoletiden. Nogle af eleverne valgte at hente de anvendte apps hjemme på deres egne Ipads, så de kunne arbejde videre hjemme. De var meget optaget af forløbet. Hovedfokus i undervisningsforløbet var at komponere musikken. Det imponerede lærerne, hvad eleverne kunne, det var over forventning. Lærerne havde ikke forventet, at musikken ville blive så rigtig og så god. Det var et højt niveau for elever i 3. klasse. De fleste elever kunne finde ud af at lave musik, som var rigtig musik, der var akkordmønstre. Det vigtigste var, at de skulle lave noget musik, der var sammenhængende og det nåede de. I arbejdet med musikken på Ipads kommer eleverne hurtigt i gang, sådan er de apps indrettet som lærerne har valgt at arbejde med. Det er Garageband, Imovie og Video Star. Video Star blev en app, eleverne kom til at bruge mere end forventet, da eleverne fik meget ud af den uden at skulle kunne en hel masse. Det var dejligt at se eleverne fortælle om deres musikvideo. Det var også let at se, at der var niveauforskellene i det, de var kommet frem til. I fremlæggelsen kunne man se, hvilket niveau eleverne havde arbejdet på, og det var tydeligt, at der har været undervisningsdifferentiering. Eleverne har været med til at sætte deres læringsmål samtidig med, at de har lært nogle basale redskaber. Disse redskaber har været grundlaget for at lave et produkt. I dette forløb ender det med med, at lærerne bliver guidende og vejledende hele tiden i processen for at optimere barnets proces. 5

6 Undervisningsforløbet har forud været planlagt i en lektionsplan og den er fulgt. Både musikskolelærere og folkeskolelærer har deltaget i alle undervisningsgange. Undervisningen er dog blevet justeret i undervisningssituationen ud fra elevernes ønsker. Logbogen har været på Ipaden i kraft af 700 lydfiler. Fra uge 2 til uge 5 kan lærerne via Ipaden se, hvordan elevernes musikfiler, har udviklet sig. Den første gang var det noget værre rod og så indtil den femte gang, hvor det begyndte, at ligne noget rigtigt. Eleverne havde planlagt en forpremiere for deres kammerater i indskolingen samt børnehavebørn. Selve premieren var om aftenen for forældrene. Eleverne fremlagde deres musikvideoer efter tur. Det var en stor succes, hvor elevene også blev trænet i at stå foran en stor forsamling. En slags afrapportering. Alle musikvideoer er lagt ud på Youtube. 2.b Angiv mulige forklaringer på, at I har eller ikke har opnået de mål, I forventede o Blev aktiviteterne gennemført som planlagt? Og hvad havde en positiv/negativ indflydelse på gennemførelsen af aktiviteterne (fx forældreopbakning, ledelsesfokus, læreropbakning, it-udstyr, fysiske rammer og lign.?) o Medførte aktiviteterne de forandringer som I forventede? Eller skete der noget andet? Og hvad havde en positiv/negativ indflydelse herpå (fx forældreopbakning, ledelsesfokus, læreropbakning, it-udstyr, fysiske rammer og lign.? Projektet udviklede sig i processen. Lærerne var hele tiden meget åbne i planlægningen, der var en overordnet plan for forløbet. Lærerne lod eleverne være medskabende i processen. Hvis eleverne havde lyst til at prøve noget nyt og andet end lige planlagt, så fik de lov til det. Hvis eleverne gerne ville gå sammen i nogle andre konstellationer end lærerne lige havde forestillet sig fik de lov til det. Eleverne bragte ikke en masse andre ting ind i undervisningen, men holdt sig indenfor de udstukne rammer, der var sat i forhold til Ipaden. Det var Garageband, det var Imovie og Video Star og det var de programmer eleverne anvendte. De første to tre gange var undervisningen mere lærerstyret, men efterhånden lod lærerne det individuelle arbejde være dominerende i læringssituationerne. Lærerne oplevede, at eleverne havde brug for dem, de søgte hjælp og guidning. Lærerne siger om dette: Vi havde ikke påduttet dem os, vi kom ikke og påduttede dem noget, men de havde selv en ide med, hvad de ville og brugte så os lærere som vejledere. Forarbejdet til dette projekt har været rigtig godt. Der har været tydelig koordinering mellem de to lærere, hvad er målet med dette projekt hvilke delmål har vi samtidig har lærerne også været gode til at lave noget indledning, hvor man lige lærer noget praksis, det er virkemidler for at nå målene, og derefter give eleverne den praksisdel, hvor de selv arbejder med det. Lærerne vurderer, at de nåede det de skulle. Resultatet var over forventning, lærerne var imponeret processen og resultatet. Både kvalitetsmæssigt i musik, men også videoen. Det at eleverne har fået lov til at være kreative, de har fået lov til at afprøve deres ideer har været godt i læreprocessen. Eleverne og lærerne har oplevet, at timerne har været gode. Inden projektstart var lærerne bekymret for det sene tidspunkt fredag eftermiddag. Eleverne har glædet sig til hver fredag og også brugt en del af deres fritid på at pudse deres resultater af. Lærerne har lavet et spørgeskema til forældrene. Disse tilbagemeldinger har kun været positive. Forældrene oplevede, at børnene satte sig store mål og forløbet indfriede elevens forventninger. Forældrene vurderer, at elevernes engagement kan begrundes i, at der tid til fordybelse. Eleverne har inddraget forældrene i deres projekter ved at hente de anvendte apps 6

7 hjemme, så familien også kunne se, hvad eleven har lært. Stor ros til engagerede lærere fra forældrene. 7

8 3. Fra projekt til reform 3.a Beskriv hvordan jeres projekter på længere sigt vil bidrage til, at alle elever bliver så dygtige, som de kan Der var nogle elever i klasse, som lærerne var lidt bekymret for og som de havde særlig opmærksomhed på. Kunne de mestre at arbejde sent fredag eftermiddag med en stor udfordring, hvordan skulle deres læring ændres. Men det viste sig hurtigt, at de havde nogle kompetencer på et andet felt. Det resulterede i, at alle elever i klassen fik lavet et projekt. En dag var der en dreng, der gik lidt i stå og fik ikke lavet så meget, men så kom der to piger og hjalp ham i gang og han fik lavet sit eget produkt. Eleverne brugte hinandens kompetencer, de kunne trække på hinanden i forhold til at gennemføre en læringsproces og en længere proces. Den enkelte elev bliver opmærksom på, hvad han er god til jeg kan hjælpe dig når jeg kan se, at du har problemer, den der lærer fra sig bliver også beriget. Processen her har også været med til at udvikle deres gensidige respekt. Undervisningsdifferentieringen kom helt af sig selv. Eleverne fik en Ipad hver, den lod de sig inspirere af. Eleverne sad stille, lyttede og gjorde, som der blev sagt. De var meget disciplinerede. De havde alle sammen et projekt og de udfordrede sig selv. De lavede alle store planer, selv de svageste drenge. De kunne koncentrere sig de to timer fredag eftermiddag, når de havde musikprojektet. De satte også hinanden i gang, der var ikke konkurrence. Der var en stemning af, at vi bare skal noget, vi skal have noget færdigt og det skal være produkter, som vi kan være stolte af og det var de. 3.b Gode råd til andre skoler o Beskriv og begrund hvad I vil holde fast i, hvis I skal gentage jeres projekter. Tænk både på planlægning (medejerskab, tid, organisering, ansvar, tovholder) og gennemførelse (indholdet i de konkrete aktiviteter, involverede aktører osv.) 8

9 Beskriv hvad I ville gøre anderledes, hvis I skulle gentage jeres projekter. Der skulle være mere tid. Arbejdet med drejebogen til musikvideoerne kunne der har været brugt mere tid på. Eller så skulle ambitionen ikke har været så stor, at der blev forventet så meget af musikken i projektet. Hvordan kan man bedst følge med i den type projekt, som I har gennemført? Er det fx gennem observationer, testresultater, logbøger, samtaler eller andet? Alle lydfiler har været på Ipaden, når eleverne har afleveret den efter endt undervisning. Dokumentationen for elevernes fremskridt både i musikken, men også på billedsiden har været lagret på Ipaden. Et klassesæt af Ipads, som kun har været anvendt i dette projekt, det betyder, at der ikke har været andre elever til at redigere eller slette projekterne. Lærerne har kunnet bruge lydfilerne som evalueringsmateriale og forberedelsesmateriale. Hvilke konkrete gode råd kan I give videre til andre skoler, der lader sig inspirere af jeres projekter? At turde give slip At lade den kreative proces få frit løb Rolledefineringen og forventningsafstemning har været centrale i forløbet. Styr på læringsmålene ikke blot et projekt for projektets skyld, men hvor vil vi hen med det? Tydelige læringsmål. Forældre informationer i processen har været vigtig. Lærerne har informeret forældrene i hele forløbet. Eleverne skulle være længere tid i skole, den lange skoledag skulle afprøves. Nogle forældre har været kritiske overfor dette, men her var forældreinformationerne med til at forældrene kunne følge, at denne undervisning ikke blot var mere af det sammen, men havde et andet fokus, eleverne var mere fordybet. Forældreinddragelsen har været god, det har været godt at følge forældrenes engagement i forløbet. 9

10 4. Datakilder 4.a Beskriv hvilke data denne evaluering baserer sig på o Hvilke skoler og medarbejdergrupper har du/i gennemført interviews med? Ved interviewet deltog skoleleder Erik Krogh Pedersen, musikskolelærer Ivan Amtoft og folkeskolelærer Anne-Sophie Amager o Hvilke data (testresultater, observationer, interviews, logbøger, referater osv.) har den enkelte skole indsamlet undervejs i projektperioden? Data har været indsamlet via lydfiler på Ipads. Lærerne i projektet har derudover anvendt en Dropbox, der er oprettet for alle projekterne. 10