Holdningsnotat fra Børne- og Kulturchefforeningen om kvalitet i dagtilbud
|
|
- Oliver Eskildsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 maj 2017 Holdningsnotat fra Børne- og Kulturchefforeningen om kvalitet i dagtilbud 1. Dagtilbud er fundamentet for børns læring, trivsel og udvikling Næsten alle børn i alderen 10 måneder til skolestart går i dagtilbud i Danmark. Det giver nogle unikke muligheder for tidligt i børnenes liv at skabe et fælles samfundsperspektiv, som sikrer alle børns læring, trivsel og udvikling. De mindste børn går i dagtilbud i de år, hvor deres læringspotentiale er allerstørst, og hvor fundamentet for al senere læring og udvikling lægges. Dagtilbud har derfor en stor forpligtelse til at sikre, at alle børn tilbydes og drager nytte af udviklende læringsmiljøer. Heckmann kurven og de senere års nordiske- og øvrig international forskning understreger, hvordan dagtilbud med høj pædagogisk kvalitet har en afgørende betydning for børns læring, trivsel og udvikling. I særlig grad børn i udsatte positioner og deres tilegnelse af sprog og kultur, viden om omverden, deltagelse i fællesskaber og deres personlige udvikling. Det er vigtigt at lære, det er vigtigt at være, og det er vigtigt at lære tidligt. I den tidligste alder er børn nysgerrige, opmærksomme og modtagelige, og vil gerne magte verdenen. Tænk på det nyfødte barns vidtåbne øjne. Barnet bruger fra starten sine sanser til at lære omverdenen at kende, og til at knytte sig til omgivelserne. Fra starten er barnet i samspil med andre, og små børn imiterer deres omgivelser. Den viden kan bruges til allerede i vuggestue og dagpleje, at give børn færdigheder i fællesskab med andre. Bare som et eksempel, kan børnene lege matematik ind i kroppen, når de er med til at dække bord, kan de lære at tælle tallerkener. De kan lære at tælle skridt, når de går- og de kan tale om at Lise bliver 3 år. Rugbrødsmaden kan blive delt op i kvarte. Bolden er rund, kassen er firkantet. Dette er flere eksempler på at læring kan starte tidligt hos ganske små børn. De stimuleres meget tidligt, når de er omgivet af dygtige voksne, som arbejder bevidst med at skabe læring, udvikling og trivsel, og som samtidig fodrer den nysgerrighed små børn er født med, og som skal udfordres hele livet Med dette handlingsnotat ønsker BKF at påvirke dagsordenen omkring kvalitet i dagtilbud. Notatet sætter fokus på de områder, vi mener er af stor betydning for kvaliteten i den pædagogiske praksis:
2 Dagtilbud med høj kvalitet Pædagogiske læreplaner Ledelse og organisering Pædagogisk faglighed Forældresamarbejde Social mobilitet Sammenhængende læringsforløb 2. Dagtilbud med høj kvalitet Et dagtilbud med høj pædagogisk kvalitet er kendetegnet ved et passioneret pædagogisk personale med høj faglighed, gode fysiske rammer og en dygtig ledelse, der har fokus på den pædagogiske kerneopgave. Ligeledes er dagtilbud med høj kvalitet kendetegnet ved, at personalet sikrer børnenes deltagelse i fællesskaber, at børn oplever deres bidrag som væsentlige, at børnegruppen opdeles i mindre grupper hen over dagen, at personalet systematisk planlægger de pædagogiske processer og aktiviteter, og at de tager ansvar for det enkelte barns læring, udvikling og trivsel. der i dag er tilstrækkelig viden til at gennemføre de ændringer, der bør ske på dagtilbudsområdet for at sikre, at alle børn understøttes i at udvikle deres potentialer dagtilbuddets betydning, som første led i 0 til 18 års kæden, i dag er anerkendt, som helt afgørende for børnenes senere læring, trivsel, udvikling og senere muligheder som voksne formålsbestemmelserne i dagtilbudsloven i dag er meget omfattende og rummer alt fra at være en arbejdsmarkedsforanstaltning, for at forældre kan være på arbejdsmarkedet, over alternativer til almindelige dagtilbud og til krav om velfungerende dagtilbud af hensyn til børn i udsatte positioner Heckmann kurven, og senere forskning, tydeligt viser, at tidlig indsats via gode dagtilbud giver billigere og bedre resultater end en indsats senere i livet professionsbacheloren på pædagog området er forholdsvis ny, men bliver overhalet af kravene i den nye styrkede læreplan der i forbindelse med regeringens udspil om stærke dagtilbud for alle børn skal tages stilling til, hvilken opgave dagtilbuddene skal løse for alle børn og for vores fælles tidlige samfundsmæssige indsats et revideret formål skal gælde alle typer tilbud - også de private pasningsordninger
3 der bør være fælles krav om en høj pædagogandel, samt at kommunerne bør prioritere og investere ressourcer til dagtilbudsområdet alle dagtilbud skal tilbyde læringsprocesser og læringsmiljøer af høj kvalitet for alle børn ikke kun midt på dagen men hele dagen kommunerne skal sikre en tæt tværprofessionel koordinering på tværs af forvaltningsenheder omkring komplekse familier de fysiske rammer på dagtilbudsområdet skal være i stand til at tilbyde fysiske læringsmiljøer, der er æstetiske og sunde, og som kan understøtte opdeling i mindre grupper der i de kommende år bør skabes rum for et tæt samarbejde mellem forskere, kommuner og pædagoger og ledere om at omsætte ny forskningsviden til praksis med og om børnene professionsuddannelsen bør matche kravene i den styrkede læreplan 3. Pædagogiske læreplaner I april fremlagde Børne- og Socialministeren regeringens udspil om stærke dagtilbud for alle børn. Det tager bl.a. sit afsæt i den Masterplan for en styrket pædagogisk læreplan, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe, med deltagelse af et bredt udsnit at folk, med særlig interesse for dagtilbudsområdet. BKF har støttet initiativet med at revidere de eksisterende læreplanstemaer og udarbejdelse af fælles mål for området. Herunder har BKF betonet nødvendigheden af sammenhæng mellem mål for småbørnsområdet og det senere skoleforløb. der gennem de senere år har været en stille reform af dagtilbudsområdet, hvor kommunerne og de ansatte i høj grad selv har taget initiativ til at systematisere og udvikle den pædagogiske kvalitet ud fra de forskningsresultater, der er fremlagt der i kommunerne tegner sig en udbredt tendens til at arbejde evidensbaseret og med brug af data til at udvikle det pædagogiske arbejde og understøtte det enkelte barns læring og trivsel forslag om udarbejdelse af fælles tværgående mål og mål for de enkelte læreplanstemaer kan blive vigtige pejlemærker for dagtilbuddenes fremtidige opgaveløsning.
4 Arbejdsgruppens udkast til en Masterplan for de styrkede pædagogiske læreplaner, er et godt udgangspunkt for en dagtilbudsreform med få velvalgte fælles mål, som giver råderum for lokal fortolkning, og som skaber sammenhæng for hele 0 til 18 års området der under det kommende arbejde med de styrkede pædagogiske læreplaner skal sikres konsistens mellem det, der fremgår af Masterplanen og de mål, der fremlægges der skal etableres et fællesskab blandt de forskellige interessenter på dagtilbudsområdet, som sammen skal understøtte implementeringen af den kommende dagtilbudsreform. Fællesskabet er en forudsætning for ændringerne der skal ske indenfor dagtilbudsområdet. 4. Ledelse og organisering God ledelse af dagtilbud og ledelse af pædagogiske processer er afgørende for, at børn lærer, trives og udvikles. Faglig ledelse med fokus på kerneopgaven er en central del af ledelsen på alle niveauer. kommunernes mulighed for at lede og organisere arbejdet i institutionerne er udfordret af, at dagtilbudsområdet ikke konsekvent organiseres under samme ministerium som skoleområdet. der er fokus på strukturel organisering mere end på tværfaglig organisering der gennem flere år har været fokus på institutionsstørrelser som garant for kvalitet dagtilbud ind imellem indrettes som hjemlige miljøer det overses, at ledelse ikke kun er ledelse af dagtilbud, men også er ledelse af målrettede pædagogiske forløb, som er tilpasset det enkelte barn og børnegruppen den enkelte pædagogs holdning til arbejdet kan både medvirke til at understøtte børns læring, trivsel og udvikling, og ligeledes kan den enkelte pædagogs forståelse og attitude også stå i vejen for denne understøttelse. skoler og dagtilbud bør organiseres under samme ministerium, fordi dagtilbuddene lægger fundamentet til børns videre læring, udvikling og trivsel i skolerne
5 det er afgørende, at der sker tværfaglig koordinering, mere end at kalde på en bestemt organisering. Det vigtige er de konkrete handlinger i forhold til konkrete mål uanset forvaltningsmæssig tilknytning kompetenceudvikling af ledere som hovedregel skal ske indenfor rammerne af den almindelige lederudviklingsindsats for ledere i kommunerne, set i et årsperspektiv. der bør etableres fælles ledelsesforløb med fokus på læringsledelse. Forløbene skal være på diplomniveau for ledere af dagtilbud og ledere af skoler. Det skal være forløb, som handler om ledelse af medarbejdere med henblik på at kunne lede pædagogiske processer. der skal være særlige moduler eller forløb målrettet dagtilbudsledere, hvor den praksisbaserede kompetenceudvikling har stor vægt. dagtilbudsledelse kalder på noget andet end en indretning og drift, som er en pendant til det hjemlige miljø. Der er behov for, at dagtilbud arbejder på et videns- og data baseret grundlag fokus på ledelse af pædagogisk praksis skal skærpes. Den administrative organisering gør det ikke alene. Vi skal gå fra styring til ledelse der skal være opmærksomhed på, at det er ledelsesmæssigt vigtigt at processer og daglig organisering faciliteres på en måde, så der skabes rum for evaluering af progressionen i børns læring der er behov for i højere grad at understøtte medarbejdernes holdning og attitude til den vigtige opgave. 5. Pædagogisk faglighed En fortsat udvikling af den pædagogiske praksis, og opdatering af medarbejderes viden på et forskningsbaseret grundlag, er forudsætningen for, at der kan ske den nødvendige udvikling af de lærende fællesskaber, således at alle børn får et grundlag for at blive i stand til senere at magte deres eget liv. den viden, der er om, at pædagogisk uddannelse og evnen til at iværksætte målrettede pædagogiske forløb, står i modsætning til midlerne på området. Her står kommunerne ofte i et valg mellem at have uddannede medarbejdere til rådighed contra antallet af hænder, for at få en dagligdag til at nå sammen. Det er problematisk, at flere pædagoger fører til færre hænder inden for rammen. det er ikke alle medarbejdere, som har en viden om didaktik eller har viden om, hvordan man leder børns læring der er behov for at se evaluering som en måde at sætte fokus på, om der sker en progression i børns læring
6 dagtilbud har en stor rolle i forhold til at løse arbejdsmarkedsmæssige udfordringer, her tænkes på jobtræning, forskellige praktikker m.v. Dette står i skærende kontrast til den viden, vi har om, at stabilitet hos de voksne skaber grundlag for udvikling af kvalitet i den pædagogiske praksis. det er nødvendigt, at størst mulig andel af medarbejderne i dagtilbud har en pædagogisk uddannelse det er vigtigt, at den pædagogiske faglighed udvikles på baggrund af forskningsmæssig viden og viden om, hvorledes man leder pædagogiske processer der er behov for løbende at arbejde med medarbejdernes kompetencer i forhold til, at evaluering skal rette sig mod børns progression og effekten af de opstillede læringsmiljøer det er godt, at flere kommuner er begyndt at investere med udgangspunkt i den forskning, som er på området, bl.a. Heckmann kurven der skal arbejdes med at skabe mere stabilitet i børns tilknytning til voksne. 6. Forældresamarbejde Forældrene er de vigtigste personer i et barns liv, og samarbejdet mellem det pædagogiske personale og forældrene er et afgørende element i arbejdet med at skabe dagtilbud af høj kvalitet. Det pædagogiske personale og forældrene har en vigtig fælles opgave med at binde de forskellige arenaer sammen, så barnet oplever et godt samspil mellem det derhjemme og dagligdagen i dagtilbuddet. dagtilbud endnu ikke, af alle forældre, opfattes som barnets vigtigste læringsarena næst efter hjemmet. Dette på trods af viden om, at barnets tidlige læring følger barnet resten af livet forældrenes og hjemmelæringsmiljøets betydning for barnets læring efterhånden er bredt fagligt anerkendt og veldokumenteret. Men på trods af den tilgængelige viden om vigtigheden af en rød tråd mellem dagtilbud og hjem, synes der fortsat at være et betydeligt potentiale for barnets læring, ved at fokusere endnu mere på udvikling af forældrenes deltagelse der hele tiden har været fokus på samarbejdet med forældrene, og at samarbejdet nu går mere i retning af en forpligtende deltagelse i barnets læring forældrene, som udgangspunkt, er positive overfor invitationen til et tættere samarbejde med dagtilbuddet omkring barnet. Der er dog store individuelle forskelle i forældrenes ønsker og forventninger til deltagelse i et samarbejde omkring barnets udvikling, trivsel og læring
7 fokus på hjemmelæring, hos nogle forældre, skaber misforståelser og associationer i retning af lektier, hvilket forståeligt nok medfører modstand. Derfor er det vigtigt, at mulighederne i hjemmelæringsmiljøet formidles som enkel og konkret inspiration til forældrene det aktuelle politiske fokus på samskabelse mellem civilsamfund og offentlige institutioner kan ses i sammenhæng med mulighederne for øget forældredeltagelse omkring barnets udvikling, trivsel og læring. der er et stort potentiale i at tilbyde forældre større viden om barnets læringsmuligheder i hjemmet, samt viden om kobling mellem barnets læring i dagtilbuddet og hjemmet dagtilbud skal have fokus på vejledning og inspiration til alle forældre om betydning af hjemmelæringsmiljøet, også til forældre med børn, der trives og udvikles helt normalt det er forældrene, der kender deres børn og deres hjem bedst. Derfor skal forældrene generelt tilbydes inspiration, frem for instruktion, om læringsmulighederne i hjemmet forældredeltagelsen i højere grad end tidligere skal fokuseres omkring barnets læring. Gerne med brug af konkrete eksempler på hverdagspædagogik, hvor det pædagogiske personale viser og fortæller om intentionerne med deres pædagogiske tilgang til barnet konklusionerne i EVA s undersøgelse om samarbejdet mellem forældre og daginstitutioner kan danne udgangspunkt for den videre udvikling af forældredeltagelsen. Herunder fokus på, at særligt tosprogede og forældre med kort uddannelse, generelt ønsker mere vejledning fra det pædagogiske personale i dagtilbud, end andre forældre, også omkring opdragelse forældreinddragelse stiller nye krav til både forældre og det pædagogiske personale i dagtilbud. Forældreinddragelse lykkes kun, når der er etableret en gensidigt tillidsfuld relation mellem forældre og pædagogisk personale. 7. Social mobilitet Alle børn skal have mulighed for at udnytte deres potentiale. Grundlaget for en række basale kompetencer og færdigheder fremmes i barnets første år, og derfor har dagtilbuddene en vigtig opgave i at understøtte og fremme barnets sociale mobilitet, så det ikke alene er barnets baggrund, der bestemmer barnets fremtid. Tidlig indsats og høj kvalitet i dagtilbud er med til at mindske betydningen af, hvilket uddannelsesniveau forældrene har og bryde den negative sociale arv. Dagtilbuddets betydning gælder især for udsatte børn. Derfor er det afgørende, at dagtilbuddene aktivt
8 fremmer social mobilitet og øger muligheden for, at alle børn får de bedste forudsætninger for at klare sig i livet uanset familiebaggrund. der er stigende interesse for, hvordan dagtilbud med høj kvalitet kan bidrage til at understøtte særligt de udsatte børns udvikling, trivsel og læring og dermed mindske effekten af negativ social arv dagtilbudsområdet er pr. tradition indstillet på at påtage sig opgaven med alle børn, og er således allerede nu kendetegnet ved en høj grad af inklusion og fokus på inkluderende læringsmiljøer der er solidt fagligt og forskningsmæssigt grundlag (bl.a. Brenda Taggart m.fl.) for at tillægge dagtilbudsområdet en helt central rolle i bestræbelserne på at øge den sociale mobilitet dagtilbudsområdet er klar til at tage udfordringen op med at sikre øget social mobilitet. Vi oplever interesse i at videreudvikle indsatser, der sikrer alle børn lige læringsmuligheder med fokus på lærende fællesskaber dagtilbudsområdet arbejder med en bevidst, systematisk og differentieret indsats i forhold til børn og familier i udsatte positioner arbejdet med social mobilitet kræver en ganske særlig indsats på det sproglige område. Jo bedre og tidligere indsats, jo nemmere har det vist sig, at læsekoden knækkes i skolen der er stigende interesse for at synliggøre den positive effekt af dagtilbud med høj kvalitet med gode inkluderende læringsmiljøer, som understøtter barnets videre udvikling og læring. Herunder nødvendigheden af en systematisk vurdering af kvaliteten i alle dagtilbud der er en stigende erkendelse af værdien af den tværfaglige koordination i indsatser for børn med særlig behov. der bør være øget fokus på systematiske vurderinger af kvaliteten i alle dagtilbud kommunale såvel som private. Vurderingerne bør være forankret i forskningsbaseret viden om de afgørende faktorer for høj kvalitet i dagtilbud, som eksempelvis: ledelse, faglig viden om barnets udvikling, voksen-barn interaktioner og relationer, læringsaktiviteter, omsorg og varme i mødet med børn, forældreinddragelse og fokus på hjemmelæringsmiljø samt de fysiske rammer det kræver høj faglighed og adgang til specialiserede kompetencer i dagtilbuddet at lykkes med at øge den sociale mobilitet social mobilitet stiller store krav til den tværfaglige koordination på tværs af faggrupper og specialister omkring barnet og familien
9 dagtilbudsområdets erfaringer med at skabe inkluderende læringsmiljøer kan videreføres til skoleområdet, så barnet oplever en rød tråd på tværs af dagtilbud og skole i tilgangen til bl.a. læring og fokus på betydningen af børnefællesskaber. 8. Sammenhængende læringsforløb Sammenhæng i overgange er afgørende for barnets udvikling og trivsel i de faser af livet, der rummer skiftet fra det kendte til det ukendte. Forældre og børn skal opleve den bedst mulige overgang og et godt samarbejde mellem de professionelle. Hjem og dagtilbud skal ruste barnet og gøre barnet spændt på at opleve alt det nye. Derfor er det afgørende, at børn får positive læringsoplevelser, og det skal sikres ved sammenhængende læringsforløb. alle kommuner har fokus på overgange mellem de forskellige stadier i et barns liv, men der arbejdes ikke systematisk gennem barnets liv med sammenhængende læringsforløb i forbindelse med overgang fra et tilbud til et andet. barnets trivsel har stor betydning for overgangene. Jo bedre en trivsel det enkelte barn har i forbindelse med de forskellige overgange, jo bedre lykkes barnet i den nye kontekst der arbejdes med at skabe fællesskaber, som kan understøtte overgangen for det enkelte barn. barnet skal være i centrum, når der arbejdes med overgange og sammenhængende læringsforløb læringsbegrebet skal udvikles i fællesskab med de parter, som er involveret i overgangene der skal etableres et forpligtigende samarbejde mellem de parter, som er involveret i overgangene, forældre, sundhedspleje, dagtilbud, skole m.v. der skal arbejdes med at skabe en fælles sammenhæng af opgaven omkring det enkelte barn.
Holdningsnotat for dagtilbudsområdet
Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereRegeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber
Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber 12. Oktober 2017 Den indgåede aftale Blev offentliggjort den 27. april 2017 Aftale indgået 9. juni i Folketinget Høring frem til 22.
Læs merePræsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform
Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Formålsparagraf - Dagtilbud Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereRegeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber
Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber 4. Oktober 2017 Den indgåede aftale Blev offentliggjort den 27. april 2017 Aftale indgået 9. juni i Folketinget Høring frem til 22.
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereRet til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018
Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at
Læs mereUDVIKLINGSPLAN. for Dagtilbudsområdet
UDVIKLINGSPLAN for Dagtilbudsområdet 2019-2022 Indledning Denne udviklingsplan gælder for årene 2019 til og med 2022. Den indstilles til godkendelse/er godkendt i Børne- og Skoleudvalget den 16. januar
Læs mereOplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud 1 OPLÆG OM DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Baggrund for den styrkede pædagogiske læreplan Indhold
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereDagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013
Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereNy dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018
Ny dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018 Kort om lovens to hovedelementer og gennemgang af de politiske beslutninger der skal træffes 1. Styrket kvalitet i dagtilbud 2. Øget fleksibilitet for forældre
Læs mereHVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018
HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018 HVAD VED VI OM KVALITET? (EVA) Strukturel kvalitet Normering, gruppestørrelse og -organisering Fysiske
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 214 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål T Dato /
Læs mereEn styrket pædagogisk læreplan
En styrket pædagogisk læreplan Hvad er det nye? Oplæg af Joan Lindskov Landskonferencen Kvalitet i dagplejen 2018 Hjælp fra FOA Hvad er en pædagogisk læreplan? Loven beskriver, hvad der skal arbejdes med
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereVelkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
Læs merePædagogisk arbejdsgrundlag på dagtilbudsområdet. Oplæg for BSU juni 2017
Pædagogisk arbejdsgrundlag på dagtilbudsområdet Oplæg for BSU juni 2017 Indhold i oplægget Baggrund for udarbejdelse af det pædagogiske grundlag Sammenhæng mellem Master for styrket pædagogisk læreplan
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereKvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012
Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereDe pædagogiske praksiskonsulenter
De pædagogiske praksiskonsulenter Rådgivnings- og vejledningsforløb på dagtilbudsområdet KL s dagtilbudskonference d.17. maj 2017 Dagens workshop Formål : At præsentere vores rådgivnings- og vejledningsindsats
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Ledelseskonference BUPL Nordsjælland Den 11-12.01.2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 09-01-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereVeje til et styrket forældresamarbejde
www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereINDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien
Strategi for dagtilbudsområdet Brøndby Kommune 2015 INDLEDNING Baggrund Det er et landspolitisk og kommunalpolitisk mål, at der skabes viden om, hvordan man kan øge kvaliteten i dagtilbud, så børns trivsel
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereDatainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d
Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d. 11.10.16 Synlig Læring 0 18 år Dias nr. 2 Synlig Læring 0 18 år 1. Fokus på kerneopgaven Dias nr. 3 Synlig
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes Principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereNotat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune
Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns
Læs mereTEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet
TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,
Læs mereDet fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!
1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud
Læs merePULS Tilsyn. Handleplan for tilsyn i Thisted Kommunes Dagtilbud August 2019
PULS Tilsyn Handleplan for tilsyn i Thisted Kommunes Dagtilbud August 2019 Tilsyn i Thisted Kommunes dagtilbud... 3 Form på tilsyn... 6 Forberedelse inden tilsyn... 7 Opgaver efter tilsyn:... 7 Opfølgning...
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereÅrligt møde med private daginstitutioner. 2. Oktober 2018
Årligt møde med private daginstitutioner 2. Oktober 2018 Deltidspladser, Kombinationspladser Deltidsplads Af den nye Dagtilbudslov fremgår det, at alle kommuner fra 1. januar 2019 som et nyt tilbud skal
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereDagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås
Læs mereIndledning. NOTAT: Evaluering af områdestruktur
Velfærdssekretariatet Sagsnr. 278329 Brevid. 2273661 Ref. LHJ Dir. tlf. 46 31 40 08 lenehj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af områdestruktur 13. februar 2016 Indledning Som en del af budgetvedtagelsen i
Læs mereFaglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune
Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereInput til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave
Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde
Læs mereIndhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i
Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i overgang 5 Årshjul 7 Skoleparthed 14 Brobygning fællesplatform
Læs mereFOA vil gerne hjælpe dig
PÆDAGOGISK FOA vil gerne hjælpe dig Til ny- og genvalgte medlemmer af kommunens børn- og ungeudvalg 2 FOA FOA VIL GERNE HJÆLPE DIG FOA vil gerne hjælpe dig FOA kan hjælpe dig med at realisere dine ønsker
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs merePLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013
PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereDagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal
Dagtilbudspolitik Forord - uarbejdes af formanden for Børne- og Skoleudvalget Indledning Det er Hørsholms Kommunes opgave at understøtte og styrke børns muligheder og udvikling. Hørsholm skal skabe de
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er
Læs mereDer mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.
Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,
Læs mere