Læsehandleplan for Nordregårdsskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2012-13"

Transkript

1 Læsehandleplan for Nordregårdsskolen Læsevejlederne Lone Mikkelsen og Marianne Hagen Laursen

2 Indholdsfortegnelse Læsehandleplan for Nordregårdsskolen Vores mål for læsning i skoleåret Ad Styrkelse af læsekompetencerne... 4 Beskrivelse af læsebånd... 4 Ad Læsning i alle fag... 6 Ad Synliggørelse af arbejdet med læsning... 7 Ad Implementering af de Nationale Test i læsning... 7 Lidt om faglig læsning... 8 Forældremøder Prøvetagningsplanen Bilag Dagsorden for klasselæsekonference Bilag Bilag

3 Læsehandleplan for Nordregårdsskolen Læsebåndet har vist sig at være en god investering. Vi har oplevet at læsebåndet nu er blevet implementeret i skolens hverdag. Tilbagemeldingerne fra lærerne har været positive. Vi fortsætter derfor læsebåndet og udvider nu med 7. årgang. Vi har oplevet en samhørighed om morgenen omkring en fælles start. Eleverne har været glade for og optagede af at læse, og de enkelte lærere har fundet en god struktur for læsebåndet. Vi har haft stor fokus på læsning i både læsebåndet og i alle fag, og vi tror, at dette har været en medvirkende årsag til de gode læseresultater, som skolen har haft. Vi ønsker derfor fortsat at have fokus på læsning. Der skal arbejdes med læseafkodning og læseforståelse. Alle fag skal arbejde med læseforståelsesarbejde før, under og efter læsningen. Prøvetagningsplanen er blevet revideret og alle klasser fra klasse skal fremover gennemføre Nationale Test hvert år (se prøvetagningsplanen for videre information). Vi ønsker, at skolen anvender samme test- og evalueringsmateriale, og vi har derfor valgt at bruge ressourcer på opfølgning af de Nationale Test. Læsevejlederne afholder i efteråret et kursus for dansklærerne, hvor målet er at klæde dansklærerne bedre på til at bruge resultaterne mere målrettet i planlægningen af undervisningen i dansk. Vores mål for læsning i skoleåret Vi ønsker fortsat at styrke og konsolidere elevernes læsekompetencer. Vi fortsætter derfor med at have læsebånd i alle klasser fra årgang. Målet er stadig, at eleverne opnår større læseglæde, læsesikkerhed og læsehastighed. Vores første erfaringer med læsebåndet viser, at eleverne har styrket deres afkodning ved at have læst i 20 minutter hver dag. Næste år ønsker vi fortsat at afkodningen skal styrkes og konsolideres, men vi ønsker også at fokusere på sammenhængen mellem afkodning og læseforståelse. Eleverne læser 20 minutter hver dag fra Vi ønsker fortsat, at læsning i alle fag bliver en selvfølgelighed. Derfor skal der arbejdes kontinuerligt hen over året med læsning i alle fag med fokus på læsestrategier og læseforståelse. Alle faglærere er læselærere. Læsevejlederne og lærere på hhv. 0., 2., 3., 4., 5., 6., 7. og 8. årgang planlægger i samarbejde skønlitterære og faglitterære undervisningsforløb med fokus på anvendelse af læsestrategier før under og efter læsningen. 3. Vi ønsker at synliggøre arbejdet med læsning, og derfor skal læsning tænkes ind i alle årsplaner. Af alle årsplaner skal det fremgå, hvordan der arbejdes med læsning i faget. 4. Vi ønsker at implementere de nationale test i læsning på alle årgange. Vi har revideret skolens prøvetagningsplan, således at alle klasser fra 2. til 8. klasse

4 skal arbejde med de nationale test i læsning hvert år. For 2., 4., 6. og 8. årgang er testen obligatorisk. På alle andre årgange afholdes frivillige nationale test. TL1 og TL2 udgår af prøvetagningsplanen. (Se i øvrigt prøvetagningsplanen). Vi ønsker, at de nationale test bliver brugt mere aktivt i planlægningen og evalueringen af undervisningen i dansk. Vi ønsker også, at det bliver lettere at måle en udvikling ved at anvende de samme test på alle årgange. Læsevejlederne deltager på et fælles danskteammøde for alle dansklærere i november 2012, hvor målet er at klæde dansklærerne bedre på i forhold til at kunne analysere og anvende resultaterne fra testene. Ad 1 Styrkelse af læsekompetencerne At lære eleverne at læse er en af de vigtigste opgaver på Nordregårdsskolen. Vi skal sørge for, at eleverne får udviklet deres læseevne, så de opnår de bedste forudsætninger for at lære i alle fag. Vi ved, at læseresultaterne på landsplan i 1. og 2. klasse er blevet så flotte, at vi nærmest er helt i mål i 3. klasse. Men desværre viser resultaterne også, at eleverne stadig har problemer med afkodning i 4. klasse, når de testes i SL40. Undersøgelser viser altså, at den indlærte læsefærdighed i indskolingen ikke bæres med til mellemtrinnet. Enhver færdighed, som man har erhvervet, kræver et minimum af kontinuerlig vedligeholdelse for, at man fortsat behersker den til et fornuftigt niveau. Derfor ønsker vi at fortsætte læsebåndet på Nordregårdsskolen med det formål at fastholde elevernes læseniveau. Beskrivelse af læsebånd Indskolingen Den selvstændige skønlitterære læsning skal tilrettelægges ud fra elevernes læseniveau. Med udgangspunkt i Jørgen Frosts Læsemåleren kan dansklæreren lixe deres elever, så de til stadighed ved nøjagtigt, hvor langt eleverne er i deres læseudvikling. Dette arbejde kan påbegyndes, når eleverne begynder at kunne læse på omkring lix 3 4. Der skal laves en læseplan for hver elev, hvor deres læsning registreres. Man kan registrere, hvad der læses, hvor meget og hvor ofte. Desuden kan man indsætte opgaver, der relaterer sig til det læste stof. Det kunne være log-bøger, boganmeldelser, forsidetegninger, bagsidetekster, referater mm. Dette kan gøres på flere måder og læsevejlederne er behjælpelige med forslag. Fokus for indskolingen er afkodning og læsesikkerhed. 0. klasse Dialogisk læsning, oplæsning, stor-lille bog, lærer-elev læsning 1. klasse Dialogisk læsning, oplæsning, stor-lille bog, lydfil og bog, lærer-elev læsning, begyndende selvstændig læsning

5 2. klasse Lydfil og bog, lærer-elev læsning, selvstændig læsning 3. klasse Lydfil og bog, lærer-elev læsning, selvstændig læsning Mellemtrinnet Den selvstændige skønlitterære læsning skal tilrettelægges ud fra elevernes læseniveau. Med udgangspunkt i resultaterne fra læseprøverne SL60 og SL40 findes læseniveauet for hver enkelt elev. Jørgen Frosts Læsemåleren kan også stadig anvendes til de elever, der læser under lix 25. Der skal laves en læseplan for hver elev, hvor deres læsning registreres. Man kan registrere, hvad der læses, hvor meget og hvor ofte. Desuden kan man indsætte opgaver, der relaterer sig til det læste stof. Det kunne være log-bøger, boganmeldelser, forsidetegninger, bagsidetekster, referater mm. Dette kan gøres på flere måder og læsevejlederne er behjælpelige med forslag. Fokus for mellemtrinnet er læsemængde, læsehastighed, læsesikkerhed og læseforståelse. 4. klasse 7. klasse Selvstændig læsning, evt. lydfil og bog Ansvarsfordeling Dansklæreren/læsebåndslæreren er primær ansvarlig for at finde egnet litteratur og tilrettelægge læsningen med dertil hørende læseplaner. Årgangens lærere/lærere, der læser læsebånd er medansvarlige for at planlægge og gennemføre læseundervisningen. Lærere, der læser læsebånd er ansvarlige for, at praktiske forhold fungerer (høretelefoner, computer, lydfiler, cd-afspiller, CD-ord mm.), selvfølgelig i et samarbejde med plc-teamet. Praktiske foranstaltninger: Læsebåndslæreren krydser eleverne hurtigt af om morgenen, så læsningen kan komme i gang. Bøger skal ligge klar i klassen om morgenen (der skal være nok læsestof til 20 min.) Bøger skal lånes på forhånd og i god tid sæt tid af til at låne bøger til en hel uge i bibliotekstimen, og suppler med læsestof fra PUC mm. Bøgerne må ikke tages med hjem Elever, der har brug for lydfiler skal meldes ind i Nota (henvendelse til ML) Elever, der har brug for lydfiler har fortrinsret til computerne på indskolings- og mellemtrinsgangen Elevernes læseplaner skal være tilgængelige i klassen Eleverne skal lære selv at udfylde læseplanen, så den bliver registreret hver dag Lærere kan læse med læsesvage elever Evaluering Elevernes læseudvikling evalueres løbende gennem hele skoleåret og evalueres også via de formaliserede læseprøver og Nationale Test se prøvetagningsplanen.

6 Ad 2 Læsning i alle fag For at fastholde lærerne i at arbejde med læseforståelsesstrategier vil læsevejlederne stadig samarbejde med lærerne omkring undervisningen. Læsevejlederne deltager i udvalgte klasser og fag i løbet af skoleåret. Klasser og lektioner ML 0. årgang 20 lek. LM 2. årgang 20 lek. LM - 3. årgang 20 lek. ML 4. årgang 20 lek. LM 5. årgang 20 lek. ML 6. årgang 20 lek. LM 7. årgang 20 lek. ML 8. årgang 20 lek. April maj LM + ML Forløb Faglig læsning - fortsat Faglig læsning Faglig læsning evt. tværfagligt Skønlitterært forløb - Forfatterskab Skønlitterært forløb Faglig læsning Skønlitterært forløb Faglig læsning evt. tværfagligt Læseprøver på 1. årgang 2. årgang 3. årgang 4. årgang 5. årgang Ad 3 Synliggørelse af arbejdet med læsning Arbejdet med læsning i alle fag skal blive en naturlig del af undervisningen på Nordregårdsskolen. Vi ved, at de fleste elever får problemer med læseforståelsen, hvis der ikke arbejdes med de forskellige fags særlige sprog. Og vi ved, at når der arbejdes med forforståelse og formålet med læsningen af en tekst, så kan eleverne lettere tilpasse valg af læsestrategi, og dermed opnå en større læseforståelse. For at synliggøre, hvilke læsestrategier, der sættes fokus på og arbejdes med i de forskellige fag, skal det fremgå af årsplanen, således at et samarbejde om brugen af læsestrategier gøres nemmere samt at ansvaret for at undervise i læsestrategier bliver et fælles anliggende.

7 Ad 4 Implementering af de Nationale Test i læsning Med udgangspunkt i de Nationale Test arbejdes der målrettet på at udarbejde elevprofiler, der målrettet kan bruges i planlægningen af undervisningen. Elevprofilerne giver et bedre indblik i hver enkelt elevs læseniveau. Vi ønsker, at lærerne bliver bedre klædt på til at kunne analysere testen, og derfor er lærerne inviteret til en fælles eftermiddag i november, hvor læsevejlederne vil give et oplæg om de Nationale Test. På klasselæsekonferencerne vil de Nationale Test i læsning fremover indgå i vurderingen af klassens læseniveau.

8 Lidt om faglig læsning For at vi taler i samme sprog, når vi taler om faglig læsning, har vi valgt at repetere fra de oplæg, vi har holdt i fagteamene om faglig læsning. Så her er en kort opsummering af, hvad faglig læsning handler om: Definition på faglig læsning Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af en tekst. Læsning i alle fag: Hvis man forstår det, man læser, så bliver det i ens hjerne. Men hvis man ikke forstår hvad man læser, så går det bare ind i den ene ende af hjernen og swoosh rigtig hurtigt ud af den anden ende. Jake Schefler, 7. klasse (Elisabeth Arnbak. Faglig Læsning fra læseproces til læreproces) I de senere år har der inden for læseforskningen været fokus på, hvilke faktorer der ud over afkodning og ordkendskab kunne forklare variationer i læseforståelse en af disse faktorer er elevernes kendskab til forskellige tekstgenrer. Tilegnelse af viden gennem læsning af faglige tekster: Læsning af fagtekster kræver opmærksomhed på detaljer og beherskelse af en række læsestrategier. Hvis eleverne skal læse tekster med udbytte kræver det, at de har kendskab til fagets særlige tænkemåde, fagets særlige ordforråd og teksttypens strukturering af indholdet. Fagteksters struktur og funktion: To typer af tekster Sammenhængende tekster Overordnet betegnelse for fortællende og informerende tekster. Fortællende tekster indeholder et narrativt forløb og har ofte en kronologisk opbygning. Informerende tekster har til formål at oplyse om et (fagligt) emne. Tekstens formål bestemmer tekstens opbygning. Det er meningen med sammenhængende tekster, at man skal læse stort set al information i teksten. Ikke-sammenhængende tekster Ikke-sammenhængende tekster, fx figurer, skemaer og tabeller, kaldes også for opslagstekster, fordi vi læser dem selektivt. Det forventes ikke, at vi læser al information i teksten. Læsning af ikkesammenhængende tekster forudsætter, at man bevidst vælger en strategi til at lokalisere den information i teksten, som man har brug for.

9 Læseforståelse læseforståelsesstrategier: Målet med læsning er at kunne forstå det, man læser. Læseforståelse drejer sig om, at den læsende er aktivt søgende efter mening i forhold til teksten, og at den læsende inddrager sin egen verden og forståelsen af denne. For at forstå teksten kan læseren bruge forskellige former for læseforståelsesstrategier. En læseforståelsesstrategi er en bevidst målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. Det er væsentligt, at læseren er i stand til at vælge de strategier, der passer til teksten og læseformålet. At læse med forståelse kræver en læser, der er metakognitiv, dvs. bevidst om egen forståelse en aktiv læser. Fire hovedkategorier af læseforståelsesstrategier: Hukommelsesstrategier bruges til at repetere dele af teksten for at huske den, fx ved at teksten genlæses, eller dele af teksten noteres ordret, der skrives nøgleord eller overskrifter til afsnit i teksten. Organisationsstrategier bruges til at gruppere og ordne informationer, der bringes i teksten, for at skaffe sig et overblik, fx ved at udforme begrebskort, såsom to-eller flerkolonne-notater, årsag-følge-kort og forskellige fortællingskort. Elaboreringsstrategier bruges til at bearbejde den nye viden, så den integreres med læserens baggrundsviden, fx ved analogidannelse, sammenligninger, intertekstuelle referencer. Her kan anvendes sammenligningskort, procesmodellen i matematik, VØLmodellen mv. Overvågningsstrategier bruges til at tjekke og evaluere egen forståelse, hvilket har betydning for om læseren er i stand til at vælge de rigtige strategier. I samlemappen Læsevejledning findes de forskellige oplæg til fagteamene, og her finder du også eksempler på læseforståelsesstrategier til læsning før under og efter. Forældremøder Forældremøder Læsevejlederne deltager på det første forældremøde på henholdsvis 1., 2., 4. og 6. årgang. Årgangene planlægger møderne parallelt, så læsevejlederne har mulighed for at deltage på samme aften.

10 På 1. årgang fortæller vi forældrene: Om hvordan børn lærer at læse. Vi fortæller, hvordan læseudviklingen foregår, vi taler om de forskellige strategier børn bruger, når de læser. Vi lærer forældrene at læse på ny, så de bedre kan forstå, de udfordringer deres børn har, når de skal lære at læse. Vi orienterer om prøvetagningsplanen, og hvordan vi evaluerer ud fra den. På 2. årgang fortæller vi forældrene: Om den fortsatte læseindlæring med øget fokus på forståelsesdelen. Vi fortæller om afkodning, læsehastighed og læseforståelse. Vi fortæller om sammenhængen mellem læse- og skriveudviklingen. Vi gør rede for læseudviklingen. Vi fortæller forældrene om deres rolle som gode læse- og skrivemodeller. Vi giver inspiration til læsning. Vi orienterer forældrene om de nationale test i dansk, om Nordregårdsskolens læsehandleplan, vi fortæller om prøvetagningsplanen. På 4. årgang fortæller vi forældrene: Om fokuseringen på en automatiseret læsning og sikkerhed i læsningen. Herudover er opmærksomheden på tekstgenrer, indholdslæsning, faglig læsning, læsehastighed og læse- og noteringsteknikker. Jeres børn har knækket læsekoden og kan afkode et ord og en tekst. Men jeres børn er ikke færdige læsere, for det er ikke sikkert, at man altid forstår det, man læser. På mellemtrinnet er det derfor vigtigt at arbejde med læseforståelsen. For at I forældre kan støtte jeres barn til at blive en god læser, der kan læse med forståelse, er det vigtigt, at I ved, hvad der skal til for at jeres barn kan læse med forståelse. For at forstå en tekst må man: 1. ) Have god sprogforståelse. Det kan man give sit barn ved at styrke og udvide barnets ordforråd. 2. ) Have baggrundsviden eller forhåndsforståelse. Det kan man give sit barn ved at styrke dets viden om verden generelt og dets viden om tekster. 3. ) At have evne til at danne inferenser følgeslutninger for at fortolke teksten. Jeres barn skal ikke bare kunne læse på linjen, men også kunne læse mellem linjerne. Jeres barn skal lære at drage følgeslutninger, som ikke eksplicit står i teksten. Vi orienterer forældrene om de nationale test i dansk, om Nordregårdsskolens læsehandleplan, og vi fortæller om prøvetagningsplanen. Vi gør rede for læseudviklingen og giver eksempler på mestringsmål for elever på 4. klassetrin. På 6. årgang fortæller vi forældrene: Læsning er ikke kun et spørgsmål om at afkode en tekst, man skal også forstå den. Læseforståelse er at sammenholde det man ved og forstår i forvejen med det nye, man møder i teksten. Derfor er det vigtigt, at man ved en masse, og at man ved at læsning kan bruges til at give en større viden om omverdenen med. Det er også vigtigt, at man læser med en vis hastighed. Dels gør det læsningen hurtigere, og dels kan det gå ud over forståelsen, hvis man læser for langsomt. Undervisning i læsning på de ældste klassetrin er at arbejde bevidst med sin læsning, så den bliver bedre. Der skal arbejdes med: Læsehastighed Læseteknikker. Hvordan man læser en tekst, afhængigt af hvilken type tekst det er, og hvad

11 den skal bruges til Læseforståelse. Hvordan en tekst bliver lettere at forstå Notatteknikker Læselyst Man skal kunne læse: På linjerne. Hvad står der direkte i teksterne? Mellem linjerne. Hvad mener forfatteren uden at sige det direkte? Bag linjerne. Hvad mener læseren om det forfatteren skriver? Vi orienterer forældrene om de nationale test i dansk, om Nordregårdsskolens læsehandleplan, og vi fortæller om prøvetagningsplanen. Vi gør rede for læseudviklingen og giver eksempler på mestringsmål for elever på 6. klassetrin.

12 Prøvetagningsplanen Prøvetagningsplan Årgang Efterår Forår Bemærkninger 0. årgang 1. årgang * obl. 2. årgang * obl. 3. årgang 4. årgang * obl. 5. årgang KTI-Screening(sep) Talepæd/Bh.kl.-led. Læseevaluering Læseevaluering Bh.kl.-leder Motorisk-screening MAT-bh.kl. Sundhedsplejerske, fysioterapeut, Bh.kl., leder Overdragelseskonference (juni) IL-basis MAT-bh.kl. OS 64 (maj)* Klasselæsekonference OS 64 OS 120 (maj) Klasselæsekonference Profiltest dansk frivillig Profiltest dansk MAT 1 Dansklærer *Læsevejleder Matematiklærer *Læsevejleder Obl. national Matematiklærer ST 2 SL 60 (maj) Læsevejleder MAT 2 Profiltest dansk frivillig Profiltest mat. 2. klassetesten Overdragelseskonference (juni) ST 3 SL 40 (maj)* Klasselæsekonference Profiltest dansk frivillig Profiltest dansk MAT 3 ST 4 MAT 4 SL 40 ( maj) Matematiklærer Obl. National *Læsevejleder Obl. national Matematiklærer Dansklærer Matematiklærer Profiltest dansk frivillig 4. klassetesten 6. årgang ST 5 Dansklærer/læsevejleder * hvis Profiltest dansk frivillig Profiltest dansk Obl. national lærere Klasselæsekonference fortsætter MAT 5 Matematiklærer afholdes maj/juni Profiltest mat. Obl. national Overdragelseskonference (juni) Årgang Efterår Forår Bemærkninger 7. årgang * ved nye lærere afholdes i august ST 6 (sep/okt) Dansklærer MAT 6 (sep/okt) MAT 7 (marts) Matematiklærer Profiltest dansk frivillig 6. klassetesten Profiltest eng Obl. national

13 8. årgang 9. årgang ST 7 (sep/okt) Dansklærer Profiltest dansk frivillig Profiltest dansk Obl. national MAT 7 (sep/okt) MAT 8 (marts) Matematiklærer Profiltest F/K Obl. National Profiltest bio Obl. national Profiltest geo Obl. National ST 8 (sep/okt) Rets.FSA07 (marts) Dansklærer StilFSA07 (marts) Dansklærer MAT 8 (sep/okt) Mat.FSA07 (marts) Matematiklærer Obligatorisk Afgangsprøve * * Folkeskolens afgangsprøver er obligatoriske. Det vil sige, at alle elever skal aflægge skriftlige prøver i dansk og matematik samt mundtlige prøver i dansk, engelsk og fysik/kemi. Herudover skal eleverne aflægge to prøver, som udvælges ved lodtrækning. Udtræksfagene Humanistiske fag (mundtlige eller skriftlige prøver): Tysk/fransk, engelsk, historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Naturvidenskabelige fag: Biologi og geografi (on-line) og matematik (mundtligt) Procedure vedrørende afvigelser og fritagelser i forbindelse med FSA Faglæreren er ansvarlig for at vurdere om elever har brug for særlige vilkår eller helt ekstraordinært for fritagelse. Dette sker altid efter rådføring med årgangsteam samt støtte- eller tosprogslærere. Faglæreren orienterer sig selv om de præcise betingelser og krav. Senest 1. november henvender faglæreren sig til skolens ledelse (NR). Faglæreren udfylder og afleverer blanket med begrundelse for afvigelsen/fritagelsen og ved ansøgning om fritagelse beskrivelse af hvordan eleven evalueres alternativt. Afvigelse/fritagelse kan kun ske i enighed med forældrene. Ledelsen træffer herefter den endelige afgørelse. De obligatoriske nationale test De gennemføres efter den udmeldte plan fra UVM. Testbookingen og reservation af lokale foregår i samarbejde med PLC (AF eller GI), som også i nødvendigt omfang bidrager med teknisk assistance under selve testen. Faglæreren er selv ansvarlig for: At orientere eleverne om formål og brug af evt. hjælpemidler Gennemførsel af forberedende prøvetest Koordinering med støttelærere eller tosprogslærere som skal bistå elever til testen. At orientere hjemmene forud for testning og efterfølgende formidling af testresultatet. Syge- og fraværstest således at alle elever bliver testet.

14 Klasselæsekonferencer Formål med klasselæsekonferencer På 1., 2. og 4. årgang er vi forpligtet til at teste eleverne i læsning. Resultaterne bliver sammenholdt med de andre skoler i kommunen, og desuden bliver resultaterne også sammenholdt med landsnormen for det pågældende år. På vores skole har vi også prioriteret at afholde klasselæsekonference i forbindelse med, at vi tester 6. årgang i profiltest dansk. For at resultaterne ikke bare bliver noteret og måske siden hen glemt, holder vi en klasselæsekonference, hvor vi følger op på klassens samlede læseresultater. Læsevejlederne laver en profil af klassens samlede læseniveau, som bliver præsenteret for klassens lærere samt ledelsen på denne konference. Klasselæreren/dansklæreren har også mulighed for at fortælle om klassens arbejde med læsning, stavning og skrivning, så der dannes et helhedsbillede af klassens niveau. På klasselæse-konferencen udarbejder vi i fællesskab en handleplan for klassens elever, så vi sørger for, at der sker en fortsat progression i elevernes læseudvikling. Læsevejlederne har efterfølgende mulighed for at hjælpe med at få handleplanen sat i værk, og på denne måde sikrer vi, at læseresultaterne bliver brugt til at planlægge undervisningen ud fra. Læsevejledernes opgaver Læsevejlederne står for testtagningen. Læsevejlederne sørger for at medbringe materialer, der skal bruges til testtagningen. Læsevejlederne analyserer og tolker testresultaterne og laver en læseprofil på klassen. Læsevejlederne vurderer klassens generelle læsestandpunkt. Læsevejlederne planlægger og afholder klasselæsekonference på baggrund af læsetesten. Læsevejlederne udarbejder en status og handleplan for klasselæsekonferencen. Dansklærerens opgaver Dansklæreren informerer forældre om tidspunkt for testning. Eleverne forberedes på situationen. Dansklæreren sørger for bordopstilling ved testtagning. Dansklæreren medvirker under testningen observerer eleverne og er med til at notere tid. Dansklæreren retter læseprøverne og afleverer resultaterne til læsevejlederne. Dansklæreren forbereder sig til klasselæsekonferencen: Se oplæg fra læsevejlederne - Dansklæreren forbereder et lille oplæg på klasselæsekonferencen om læsning, skrivning og stavning i klassen. Tag gerne udgangspunkt i årsplan, elevprodukter, logbøger, portfolioer mm. - Dansklæreren forbereder en Evaluering af årets læse-skrive-undervisning (skabelon til dette findes i samlemappen Læsevejledning ) Dansklæreren giver en tilbagemelding om læseresultaterne til elever og forældre Faglærerens opgave Faglæreren forbereder sig til klasselæsekonferencen. Årsplanen kan bruges som udgangspunkt for en evaluering af den faglige læseundervisning. Hvilke læsestrategier er der blevet arbejdet med? Hvilke overvejelser har faglæreren gjort sig i forhold til at arbejde struktureret med elevernes faglige læseudvikling? Tag gerne elevprodukter med. Skolelederens opgaver Skolelederen er ansvarlig for at klasselæsekonferencen afholdes.

15 Skolelederen får informationer om klassernes generelle læsestandpunkt og læse-, skrive- og staveundervisningen i klassen. Vedlagt som bilag er et eksempel på en dagsorden til en klasselæsekonference, en skabelon, som dansklæreren kan anvende til at evaluere sin læse-, stave- og skriveundervisning ud fra samt et eksempel på en status og handleplan. Alle disse dokumenter findes også i samlemappen Læsevejledning.

16 Bilag 1 Eksempel på dagsorden til klasselæsekonference Dagsorden for klasselæsekonference Dagsorden for klasselæsekonference Dato: Skoleår: Skole: Dansklærer: Øvrige deltagere: Ordstyrer: Referent: Formål med klasselæsekonferencen Klasselæsekonferencen rummer to formål, et forum, der skal åbne for refleksion og et forum, hvor der kan træffes beslutninger og drages konklusioner Klasselæsekonferencen er et didaktisk forum, hvor vi evaluerer og udvikler danskundervisningen for at danne grundlag for at eleverne kan udvikle deres læse-, skrive- og stavekompetencer Deltagernes roller Læsevejlederens rolle Skolelederens rolle Dansklærerens rolle Oplæg ved læsevejleder Vurdering af klassens generelle læsestandpunkt ud fra OS64 Dansklærerens refleksioner over undervisningen Dansklærerens eget oplæg (årsplan, elevprodukter, elevplaner, logbøger mm) Samtale baseret på støttespørgsmål fra læsevejleder Pædagogiske konsekvenser Er der brug for ændringer/yderligere undervisningsdifferentiering i læseundervisningen? Klarer dansklæreren selv at gennemføre ændringerne eller ønskes rådgivning eller vejledning af læsevejleder? Konkrete tiltag i forhold til: Elever, der har brug for større udfordringer Elever, der ser ud til at kunne opfylde trinmål Elever, der har brug for lidt hjælp i det daglige Elever, der har brug for en særlig målrettet indsats. Er der behov for forebyggende/foregribende indsats med støtte fra specialundervisningen? Opsamling Udfyldelse af status og handleplan for læsekonferencen

17 Bilag 2 Eksempel på Evaluering af årets læse-, stave- og skriveundervisning Evaluering af årets læse-, skrive- og staveundervisning Klasse Lærer Skoleår Mål Undervisnings- og læringsmål Trinmål og egne mål for undervisningen Metoder Strategier Læseforståelsesstrategier Før, under og efter læseaktiviteter Skimme-, punkt-, oversigts- og nærlæsning Hukommelsesstrategier repetition af tekst f.eks. nøgleord, to-kolonnenotater Organisationsstrategier skaffe overblik f.eks. begrebskort Elaboreringsstrategier bearbejdning af ny viden f. eks. intertekstualitet Overvågningsstrategier evaluering af egen forståelse Materialer Læseaktiviteter Organisering CL- struktur Klasseundervisning Makkerpar Grupper Evaluering Lixning Portfolio Logbog Skriftlige arbejder Test Hvilke børn ønskes specielt drøftet og hvorfor? Overvejelser du også kan gøre dig inden klasserådskonferencen Til klasselæsekonferencen på 1.- og 2. årgang:

18 Hvordan arbejder jeg med læsning i klassen? Læser børnene hver dag, og hvordan læser de (makker, fælles eller andet)? Hvilke materialer har jeg til rådighed, og hvordan kan jeg bruge dem? Læsetræning kræver, at eleven selv kan læse 90 % af teksten hvordan tager jeg højde for det? Læseforskere siger, at alle børn skal læse/skrive hver dag i cirka 15 minutter for at blive sikre læsere hvordan tager jeg højde for det? Hvordan arbejder jeg med skrivning i klassen? Er mine børn i gang med at skrive? Hvordan kommer jeg i gang, og hvad er børnestavning? Hvilke gode skriveopgaver kan jeg bruge? Alle læseforskere er enige i, at skrivning er meget vigtigt for at blive en sikker læser hvorfor? Til klasselæsekonferencen på 4. årgang: Hvordan arbejder jeg med læseforståelse? Hvilke strategier bruger jeg for at støtte læseforståelsen? Hvordan arbejder jeg med strategierne før, under og efter læsning? Hvordan arbejder jeg med genrer i klassen? Hvilke genrer er gode at inddrage på mellemtrinnet? Hvordan arbejder jeg med faglig læsning? Hvordan sikrer jeg, at faglærerne også arbejder med faglig læsning? Hvordan arbejder jeg med skrivning? Hvordan sikrer jeg, at der sker en progression i elevernes skriftlige formulering? Hvilke materialer har vi? Til klasselæsekonferencen på 6. årgang: Hvordan arbejder jeg med læsning? Hvordan arbejder jeg med læseforståelsesstrategier? Hvordan arbejder jeg med strategierne før, under og efter læsning? Hvilke materialer har vi på skolen, der inddrager arbejdet med læseforståelse? Hvordan arbejder jeg med genrer? Hvilke genrer kender min klasse? Hvorfor er det vigtigt at arbejde med genretræk? Hvordan arbejder jeg med faglig læsning? Hvordan arbejder faglærerne i teamet med faglig læsning? Hvilke faglige udtryk er vigtige at kende i forhold til faglig læsning? Hvordan arbejder jeg med skriftlig fremstilling? Bilag 3 Eksempel på status og handleplan Status og handleplan for klasselæsekonferencen Klasse:

19 Skole: Dato: Deltagere: Referent: Status Handleplan Navn Klassen som helhed Status Mål for den kommende periode Tiltag Aftaler om/med f.eks. læsevejleder psykolog funktionslærer Gruppe 1 (Elever, der har brug for større ud-fordringer) Gruppe 2 (Elever, der opfylder trinmål) Gruppe 3 (Elever, der har brug for lidt hjælp i det daglige) Gruppe 4 (Elever, der har brug for en særlig målrettet indsats)

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2013-14

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2013-14 Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2013-14 Læsevejlederne Lone Mikkelsen og Marianne Hagen Laursen Indholdsfortegnelse Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2013-14... 3 Vores mål for læsning i skoleåret

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015 Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet

Læs mere

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99 17 34 25 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleporten.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning på Snedsted Skole... 3 Fælles Mål / Hvad skal

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen 2012/2013 Læsehandleplan for Margretheskolen Margretheskolen Roskilde Kommune 2012/2013 2 Læsehandleplan for Margretheskolen Indhold Forord... 3 Mål... 3 Ansvarsfordeling... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Læseforståelse 3. årgang

Læseforståelse 3. årgang Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Evaluering af Turbodansk

Evaluering af Turbodansk Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Status for sprog og læsning i indskolingen

Status for sprog og læsning i indskolingen Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema

Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema Projekt Danlæs Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

TESTHANDLEPLAN 2014-2015

TESTHANDLEPLAN 2014-2015 TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har

Læs mere

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning Virring Skole Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan

Læs mere

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik... 1 Læsepolitik på Nexø skole...fejl! Bogmærke er ikke defineret. At læse... 2 Læseglæde... 2

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse) Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Projekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau

Projekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau Projekt Danlæs Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet til

Læs mere

Læsetiltag for hele skolen

Læsetiltag for hele skolen Forår 2012 Indhold: Læsetiltag for hele skolen... 3 At læse i alle fag... 3 CD-ORD... 3 Biblioteket... 3 Læsebånd... 3 Forældresamarbejde... 3 Daglig læsning hjemme på alle klassetrin... 4 Læsevejledere...

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen

Læsepolitik på Damagerskolen Læsepolitik på Damagerskolen I Pisa-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse fra DPU dec. 2001 kom det frem at ca. 18 % af de elever, der forlader folkeskolen har et læsestandpunkt, der

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

1.-3.-5.-7. årgang. Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen

1.-3.-5.-7. årgang. Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen 1.-3.-5.-7. årgang Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen 1 Forord. I forbindelse med handleplanen Indsats og evaluering på læseområdet er det

Læs mere

Læsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe

Læsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe Læsecenter Syddjurs - et tilbud til elever i læsevanskeligheder Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs Læsecenter Syddjurs beskæftiger sig med tre hovedområder Undervisning af elever med specifikke læsevanskeligheder/dysleksi.

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

Inklusion og læsestrategier i indskolingen

Inklusion og læsestrategier i indskolingen FORLAG Inklusion og læsestrategier i indskolingen. Uddannet dansk- og billedkunstlærer, læsevejleder og redaktør på ny indskolingsportal på Danskfaget.dk. Inklusionsopgaven er i høj grad også en del af

Læs mere

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning

Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning Provstegårdskolens mål for arbejdet med læsning er: At skabe læselyst og læseglæde At lære eleverne at læse, så de kan læse for at lære At alle

Læs mere

Fokusgruppe-interview omkring læsebånd

Fokusgruppe-interview omkring læsebånd 1 Videncenter for Sprog, læring og læsning v. MetteMaria Rydén. mr@viauc.dk. Mob: 20159834. Fast: 35117047 Fokusgruppeinterview omkring læsebånd Nedenstående spørgsmål kan bruges som en støtte til en formativ

Læs mere

Strandskolens læsepolitik 2008/2009. Mål

Strandskolens læsepolitik 2008/2009. Mål Strandskolens læsepolitik 2008/2009 Indhold Forside/side 1 : MÅL Side 2 + 3 : Status side 4-6 : Handleplan (stikord: Stjernestund, legeskrivning, Lus og læseløft, læseprøver, hvilke og hvornår, Læsehulen/skolens

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Dansk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Andre smetoder Undervisningsministeriet Silkeborg Kommune 0. kl. Elevplaner KTI LUS Funder Skole Hvordan anvendes metoden i faget? Med hvilken hensigt anvendes

Læs mere

Skoleåret 2013/2014. 10.06.13 Viborg Kommune

Skoleåret 2013/2014. 10.06.13 Viborg Kommune Skoleåret 2013/2014 10.06.13 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:... 4

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes

Læs mere

Læsepolitik for Hurup Skole

Læsepolitik for Hurup Skole 2014 Læsepolitik for Hurup Skole Her læser alle! Udarbejdet af Læsevejlederteamet Heidi Ahlers, Lotte Vils og Vinni Christoffersen Skoleleder Tina Westergaard Indholdsfortegnelse Forord v. skolelederen

Læs mere

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for læsning på Spangsbjergskolen: Indhold: Indskolingen s. 2 Mellemtrinnet s. 4 Udskolingen s. 6 Læsevejlederne s. 7 Biblioteket s. 8 Specialcenteret

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Læsepolitik og handleplan

Læsepolitik og handleplan Læsepolitik og handleplan for læseområdet Esajasskolen Forældre Indhold Indledning...3 Definition af læsning...3 Målsætning for læseundervisningen...3 Forventninger til forældrene...3 Esajasskolens læsepolitik

Læs mere