Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2010"

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 2. KVARTAL 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland September 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Universitetsvej 2, DK 4000 Telefon

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. OVERORDNET RESULTATSTATUS 7 3. UDVIKLINGEN I ARBEJDSKRAFTRESERVEN Arbejdskraftreserven i kommunerne UDVIKLINGEN I UNGELEDIGHEDEN Ungeledigheden i kommunerne UDVIKLINGEN I SYGEFRAVÆRSFORLØB UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN - LEDIGE MED MERE END 40 UGERS LEDIGHED RETTIDIGHEDEN I INDSATSEN Kontaktforløbet Kontaktforløbet i jobcentrene Aktiveringsindsatsen Aktiveringsindsatsen i jobcentrene Aktiveringsgraden Tidlig indsats RESULTATER AF DEN ETNISKE INDSATS AFGANG TIL SELVFORSØRGELSE DE SAMLEDE RESULTATER FOR MINISTERMÅLENE I JOBCENTRENE 24 Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

3 1. INDLEDNING 1 Denne rapport indeholder opfølgning på resultaterne af indsatsen i de 44 jobcentre i for 2. kvt Hovedvægten ligger på ministerens tre mål: Begrænsning af arbejdskraftreserven Reduktion af sygedagpengeforløb over 26 uger Begrænsning af antal unge ydelsesmodtagere Resultaterne af indsatsen i 2. kvt skal ses i lyset af en lille opbremsning i ledighedsudviklingen. Såvel bruttoledigheden (inkl. aktiverede) som nettoledigheden (ekskl. aktiverede) er steget mindre i det seneste år (juni juni 2010) end ved seneste status i marts 2010 (marts marts 2010). Dog er bruttoledigheden steget mere end nettoledigheden. Det betyder, at jobcentrene har øget aktiveringsomfanget. Bruttoledigheden (inkl. aktiverede) Bruttoledigheden er steget med 26 pct. fra juni 2009 til juni 2010, så der i juni 2010 er godt bruttoledige i. Stigningen i bruttoledigheden er større for dagpengemodtagere (32,4 pct.) end for kontant- og starthjælpsmodtagere (14 pct.). Det indikerer, at antallet af aktiverede er steget mere for dagpengemodtagere end for kontant- og starthjælpsmodtagere. Nettoledigheden (ekskl. aktiverede) I samme periode er nettoledigheden steget med 21,6 pct. I juni 2010 er det samlede antal nettoledige i , svt. en ledighedsprocent på 4,0. Nettoledigheden fra juni 2009 til juni 2010 er stort set steget lige meget for dagpengemodtagere (21,1 pct.) og for jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere (23,1 pct.). Tidligere var stigningen markant højere for dagpengemodtagere. Siden januar 2010 er ledigheden faldet med 12 pct., mens ledigheden i den tilsvarende periode året før steg med 21 pct. 1 Afgræsningen af kommuner i rapporten følger jobcenterstrukturen dvs. de forpligtende samarbejder mellem /Ishøj og /Dragør figurerer som og. Det er dog de forpligtende samarbejders samlede resultater, der kigges på.

4 Det samlede antal personer på offentlig forsørgelse 2 Det samlede antal personer på offentlig forsørgelse i i 2. kvt er steget med (svt. en stigning på 5,1 pct.) siden 2. kvt. 2009, jf. tabel 1. Der er nu i alt personer i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse. Antallet af a-dagpengemodtagere (brutto) er steget med +36,3 pct. Jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere (brutto) er steget med 12,8 pct., mens indsatsklare og midlertidigt passive kontant- og starthjælpsmodtagere (brutto) er steget med 10,7 pct. Modsat er personer på sygedagpenge, personer i revalidering/forrevalidering samt på førtidspension faldet med henholdsvis 1,0 pct., 2,6 pct. og 0,7 pct. fra 2. kvt til 2. kvt Endelig er antallet af personer på efterløn faldet med 6,7 pct. Der er således en klar tendens til, at de mest konjunkturfølsomme grupper på overførselsindkomst har oplevet de største stigninger det seneste år. Samlet er 20,5 pct. af den årige befolkning i på offentlig forsørgelse i 2. kvt Andelen er 5,1 procentpoint højere i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. 24,0 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Region Sjælland er på offentlig forsørgelse, mens det gælder for 18,9 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Hovedstadsregionen. Begge regioner har haft en stigning fra 2. kvt til 2. kvt Stigningen har været størst i Region Sjælland. Tabel 1. Udviklingen i antal modtagere af overførselsindkomster i, 2. kvt kvt Antal Udvikling 2. kvt kvt 2010 Andel af årige Antal personer på offentlig forsørgelse, årige, 2. kvt kvt 2010 Antal Procent 2. kvt kvt 2010 Arbejdsløshedsdagpenge (incl. aktiverede) ,3% 2,5% 3,3% Kontant- og starthjælp, match 1 (incl. aktiverede) ,8% 1,3% 1,5% Kontant- og starthjælp, match 2-3 (incl. aktiverede) ,7% 2,1% 2,3% Sygedagpenge , 2,2% 2,2% Revalidering og forrevalidering ,6% 0,3% 0,3% Flexjob ,1% 1, 1,1% Ledighedsydelse ,2% 0,3% 0,3% Førtidspension ,7% 6,1% 6, Introduktionsydelse ,7% 0, 0,1% Efterløn* ,7% 3,8% 3,5% I alt ,1% 19,6% 20,5% årige i befolkningen ,5% Region Sjælland ,5% 22,9% 24, Region Hovedstaden ,5% 18,1% 18,9% Kilde: Jobindsats.dk, DREAM (efterløn) og Danmarks Statistik (befolkning) samt egne beregninger. * Ikke renset for beskæftigelse og tallet er for 1. kvt Her måles på alle offentlige forsørgelsesydelser, jf. tabel 1. 4/60

5 Udviklingen i ledigheden i kommunerne Der er store geografiske forskelle i udviklingen i ledigheden i fra juni 2009 til juni 2010, jf. figur 1 og figur 2. I Guldborgsund er nettoledigheden (ekskl. aktiverede) faldet med 22,1 pct. fra juni 2009 til juni 2010, mens den er steget med 48,6 pct. i. Alle kommuner har haft en stigning i bruttoledigheden (inkl. aktiverede). har den laveste stigning (3,7 pct.), mens har den højeste på 55,6 pct. Vurderingen af resultaterne i jobcentrene skal derfor ses i lyset af de store geografiske forskelle i ledighedsudviklingen, og i lyset af store forskelle i ledighedsniveauerne., og Lyngby-Taarbæk har en ledighedsprocent på 2,1 mens har en ledighedsprocent på 7,2. Udgangspunktet er dermed meget forskelligt i de enkelte kommuner. Figur 1. Udviklingen i nettoledigheden (ekskl. aktiverede) i de enkelte kommuner i, juni 2009 juni ,6% ,6% ,1% -3 Guldborgsund Frederikssun Høje-Taastr. Lyng.-Taarb. Kilde: Danmarks Statistik. 5/60

6 Figur 2. Udviklingen i bruttoledigheden (inkl. aktiverede) i de enkelte kommuner i, juni 2009 juni , 55,6% 50, 40, 30, 26, 20, 10, 3,7% 0, Guldborgsund Frederikssund Lyngby-Taarbæk Høje-Tåstrup Kilde: Jobindsats.dk. 6/60

7 2. OVERORDNET RESULTATSTATUS Resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i 2. kvt er følgende: Arbejdskraftreserven: Arbejdskraftreserven i er steget med 30,3 pct. fra juni 2009 til juni Ved udgangen af juni 2010 er der godt personer i arbejdskraftreserven i. Målet er max ved udgangen af december Regionen ligger stort set på det fastlagte mål. Stigningen i arbejdskraftreserven (30,3 pct.) er højere end stigningen i både netto- og bruttoledigheden i det seneste år. Stigningen i arbejdskraftreserven i er på niveau med stigningen på landsplan (30,5 pct.). Ungeledigheden: Antallet af unge (18-29 år) ydelsesmodtagere er steget med 21,1 pct. fra juni 2009 til juni Ved udgangen af juni 2010 er der knap unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i. Målet er max unge ved udgangen af december Regionen ligger fortsat over det fastlagte mål. Stigningen i antal unge ydelsesmodtagere i er lidt højere end stigningen på landsplan (17,1 pct.). Sygedagpengeområdet: Det samlede antal sygedagpengeforløb er faldet med 1,2 pct. fra maj 2009 til maj Samtidig er antallet af langvarige forløb faldet og mere end det generelle sygefravær. Forløb over 26 uger er faldet med 3,2 pct., mens forløb over 52 uger er faldet med 12,8 pct. 3. Ultimo maj 2010 er der forløb over 26 uger i. Målet er max forløb over 26 uger i december Regionen er et stykke fra målet. Faldet i forløb over 26 uger i er lidt større end faldet i hele landet (-1,3 pct.). 3 Tallene for forløb over 26 og 52 uger kan ikke helt sammenlignes, da forløb over 26 uger måles fra 1. sygefraværsdag (dvs. inkl. den arbejdsgiverbetalte periode) og samtidig måles på alle forløb (dvs. inkl. afsluttede). Forløb over 52 uger måles fra første sygedagpengedag, dvs. efter 3 ugers sygefravær. 7/60

8 Den etniske indsats: Andelen af personer fra ikke-vestlige lande på dagpenge-, kontant- eller starthjælp er steget med 1,6 procentpoint fra 2. kvt til 2. kvt (rl. år). 13,3 pct. af nydanskerne i er på dagpenge-, kontant- eller starthjælp i 2. kvt Rettidigheden i indsatsen for dagpengemodtagere, juni : Rettidigheden for dagpengemodtagere er ikke opfyldt. Rettidigheden for jobsamtaler ligger på 85 pct. Rettidigheden for førstegangsaktivering ligger på 70 pct. Rettidigheden for gentagen aktivering ligger på 82 pct. Målet på alle områder for dagpengemodtagere er 90 pct. Rettidigheden for jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, juni : Rettidigheden for jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere er ikke opfyldt for to målinger, mens den er opfyldt for en måling. Rettidigheden for jobsamtaler ligger på 79 pct. Målet er 90 pct. Rettidigheden for førstegangsaktivering ligger på 74 pct. Målet er 80 pct. Rettidigheden for gentagen aktivering ligger på 81 pct. Målet er 80 pct. - dvs. opfyldt. Rettidigheden for ikke-jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, juni : Rettidigheden for ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er ikke opfyldt. Rettidigheden for jobsamtaler ligger på 79 pct. Målet er 90 pct. Rettidigheden for førstegangsaktivering ligger på 56 pct. Målet er 75 pct. Rettidigheden for gentagen aktivering af ligger på 63 pct. Målet er 75 pct. Tidlig indsats i perioden januar april 2010: Der er en klar tendens til, at jobcentrene har en tidligere kontakt med kontant- og starthjælpsmodtagerne end dagpengemodtagerne. 4 Rettidigheden kan være påvirket af implementeringen af den nye matchmodel ultimo april 2010, da det har medført en række IT-mæssige problemer. 8/60

9 77,6 pct. af kontant- og starthjælpsmodtagerne har haft jobsamtale inden for den første måned i perioden januar - april 2010, mens det kun gælder for 27 pct. af dagpengemodtagerne. 39,9 pct. af kontant- og starthjælpsmodtagerne er påbegyndt aktivering inden for den første måned i perioden januar - april 2010, mens det gælder for 5,4 pct. af dagpengemodtagerne. Det er afgørende, at den aktive linje udvikles - også for dagpengemodtagere - så indsatsen bidrager til at borgerne ikke fastholdes på offentlig forsørgelse. I lyset af resultaterne efter 2. kvartal 2010 bør jobcentrene fortsat fokusere på: Ungeindsatsen hvor der især skal være øget fokus på, at de unge får en ordinær uddannelse. Begrænsning af tilgangen til arbejdskraftreserven mhp. forebyggelse af langtidsledighed bl.a. via øget fokus på tidlig indsats for dagpengemodtagere. Nedbringelse af langvarige sygedagpengeforløb faldet er mindre end tidligere. Fortsat forbedring af rettidigheden for både dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere. Særligt fokus på unge under 30 år, hvor rettidigheden er lavere end for personer over 30 år. Beskæftigelsesregionen er løbende i dialog med jobcentrene om udfordringerne og udviklingen i resultaterne på de enkelte områder. Endelig skal man i nedenstående status for de enkelte områder være opmærksom på, at store procentvise stigninger kan udtrykke forholdsvis små absolutte stigninger især i de små jobcentre. 9/60

10 3. UDVIKLINGEN I ARBEJDSKRAFTRESERVEN Antallet af personer i arbejdskraftreserven i er ved udgangen af juni 2010, svarende til 2,8 pct. af arbejdsstyrken. Ift. juni 2009 har der været en stigning i arbejdskraftreserven på personer, svarende til en stigning på 30,3 pct., jf. figur 3. Målet er max (svt. en stigning på max. 7,6 pct.) ved udgangen af december 2010, og regionen ligger stort set på det fastlagte mål 5. Arbejdskraftreserven er faldet siden marts 2010, hvor regionen lå over målet. Stigningen i arbejdskraftreserven (30,3 pct.) er højere end stigningen i den generelle ledighed (21,6 pct.) i det seneste år. Der har været en større stigning for dagpengemodtagere (42,7 pct.) end for kontant- og starthjælpsmodtagere (16,8 pct.) i arbejdskraftreserven i. Det samme gør sig gældende i de tre andre beskæftigelsesregioner. Stigningen i arbejdskraftreserven for dagpengemodtagere (42,7 pct.) i er større end stigningen i den generelle ledighed for dagpengemodtagere (21,1 pct.). Omvendt er stigningen i arbejdskraftreserven for kontant- og starthjælpsmodtagere (16,8 pct.) mindre end stigningen i den generelle ledighed for kontant- og starthjælpsmodtagere (23,1 pct.) Figur 3. Udviklingen i arbejdskraftreserven (pct.) i beskæftigelsesregionerne, juni 2009 juni ,3% 42,7% 16,8% 32,8% 39,6% 16, 18,6% 21,1% 11,6% 35,2% 48,4% 12,5% 30,5% 40,4% 15,5% Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele Landet I alt Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. 5 Målet blev justeret på RBR-mødet den 22. marts /60

11 Ser man på arbejdskraftreservens andel af det samlede antal ledige ultimo juni 2010, er andelen højere i (44,1 pct.) end i de tre andre beskæftigelsesregioner, jf. figur 4. Det skyldes primært en højere andel blandt kontant- og starthjælpsmodtagerne. Andelen er stort set på niveau med andelen ved seneste status i marts 2010 (43,2 pct.). Figur 4. Andel ledige i arbejdskraftreserven ift. det samlede antal ledige i beskæftigelsesregionerne, juni ,1% 35,9% 63,2% 39,1% 35,1% 59,4% 38,4% 34,7% 57,6% 40,4% 35,3% 60,4% 41,7% 35,4% 61,7% 1 Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele landet I alt Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven). I har Region Sjælland (35,8 pct.) oplevet en noget højere stigning i den samlede arbejdskraftreserve end Region Hovedstaden (27,9 pct.). Det skyldes, at Sjællandsregionen har haft en markant højere stigning blandt dagpengemodtagere end Hovedstadsregionen, jf. figur 5. Ledigheden er steget mindre i Region Sjælland (13,8 pct.) end i Hovedstaden (25 pct.). 11/60

12 Figur 5. Udviklingen i arbejdskraftreserven (pct.) i de to regioner i, juni 2009 juni ,3% 5 42,7% 4 37,8% 35,8% 3 30,3% 27,9% 2 16,8% 18, 13,8% 1 Hovedstaden Sjælland I alt A-dagpenge Kontant- og starthjælp Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Fortsat mange nydanskere fra ikke-vestlige lande i arbejdskraftreserven Tidligere har efterkommere og indvandrere fra ikke-vestlige lande oplevet mindre stigninger i arbejdskraftreserven end personer med dansk oprindelse. Det gælder dog ikke længere. Nu er der en højere stigning i arbejdskraftreserven for efterkommere fra ikke-vestlige lande (54,4 pct.) end for personer med dansk oprindelse (34,6 pct.). Indvandrere fra ikke-vestlige lande (12,9 pct.) har fortsat en mindre stigning i arbejdskraftreserven fra juni 2009 til juni 2010, jf. tabel 2. Nydanskere fra ikke-vestlige lande er fortsat overrepræsenteret i arbejdskraftreserven. De udgør nu 21,8 pct. af arbejdskraftreserven i, hvilket stadig er højere end gruppens andel af befolkningen over 16 år (9,1 pct.). Samtidig er gruppens andel af arbejdskraftreserven i fortsat højere end andelen på landsplan (16,2 pct.). Endelig er antallet af nydanskere fra ikke-vestlige lande i arbejdskraftreserven steget siden seneste status i marts 2010, mens antallet af personer med dansk oprindelse er faldet. 12/60

13 Tabel 2. Udviklingen i arbejdskraftreserven i og hele landet opgjort på etnicitet, juni 09 juni 10 Hele Landet Procentvis udv. Procentvis udv. jun-09 jun-10 jun-09 jun-10 jun-09 jun-10 jun-09 jun-10 Personer med dansk oprindelse ,6% , Indvandrere fra vestlige lande ,8% , Efterkommere fra vestlige lande ,8% ,9% Indvandrere fra ikke-vestlige lande ,9% ,8% Efterkommere fra ikkevestlige lande ,4% ,9% I alt ,3% ,5% Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Fortsat flere mænd end kvinder i arbejdskraftreserven Der er fortsat flere mænd end kvinder i arbejdskraftreserven, og det gælder både i og på landsplan, jf. tabel 3. Mændenes andel af arbejdskraftreserven er stort set identisk i (57,7 pct.) og i hele landet (58 pct.). Andelen er faldende, hvilket adskiller sig fra tidligere. Samtidig har mændene både i og på landsplan oplevet en markant højere stigning end kvinderne. I er kvinders ledighed (22,6 pct.) dog steget mere end mændenes (20,9 pct.) tidligere steg mænds ledighed mere end kvinders. Endelig er antallet af mænd i arbejdskraftreserven faldet siden seneste status i marts 2010, mens antallet af kvinder er steget. Tabel 3. Udviklingen i arbejdskraftreserven i og hele landet opgjort på køn, juni 09 juni 10 Hele landet Procentvis jun-09 jun-10 udvikling jun-09 jun-10 Procentvis udvikling Kvinder ,5% Mænd ,5% ,6% 38,7% I alt ,3% ,5% Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. 3.1 Arbejdskraftreserven i kommunerne Udviklingen i arbejdskraftreserven fra juni 2009 til juni 2010 varierer betydeligt mellem kommunerne i fra en stigning på 4,3 pct. på til en stigning på 89,4 pct. i, jf. figur 6. 13/60

14 Alle kommuner har oplevet en stigning, og udviklingen fra de seneste statusrapporter er dermed fortsat. Figur 6. Udviklingen i arbejdskraftreserven (pct.) i de enkelte kommuner i, juni 09 juni ,4% ,3% 2 1 4,3% Lyng.-Taarb. Guldborgsun Høje-Taastr. Frederikssun Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Boks 1. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. største og mindste procentvise stigninger i arbejdskraftreserven, juni 2009 juni 2010 De 10 kommuner med største procentvise stigninger i arbejdskraftreserven 1. (89,4 pct.) 2. (84 pct.) 3. (82,3 pct.) 4. (67,8 pct.) 5. (65,3 pct.) 6. (62,7 pct.) 7. (55,3 pct.) 8. (53,6 pct.) 9. (52,5 pct.) 10. (50,7 pct.) De 10 kommuner med mindste procentvise stigninger i arbejdskraftreserven 1. (4,3 pct.) 2. (10,7 pct.) 3. (12,2 pct.) 4. (13,6 pct.) 5. (14 pct.) 6. (15,8 pct.) 7. (18,2 pct.) 8. (22 pct.) 9. (22,1 pct.) 10. (23,6 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigninger ved seneste status i marts 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med mindste stigninger ved seneste status i marts Stigningerne blandt de 10 kommuner med de største stigninger er markant lavere end ved seneste status i marts Det samme gælder kommuner med mindst stigninger. Der er en del gengangere blandt kommuner med hhv. største og mind- 14/60

15 ste stigninger fra seneste status i marts 2010 markeret med hhv. rød og grøn i boks 1. Arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken Samtidig med store forskelle i udviklingen i arbejdskraftreserven er der også forskelle i arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken i de enkelte kommuner, jf. figur 7., og har den laveste andel på 1,1 pct. af arbejdsstyrken, mens har den højeste med 4,3 pct. af arbejdsstyrken. Andelen for er 2,8 pct. Figur 7. Arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken i de enkelte kommuner i, juni % 4% 4,3% 3% 2,8% 2% 1% 1,1% Lyng.-Taarb. Frederikssun Guldborgsun Høje-Taastr. Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og Danmarks Statistik RAS (arbejdsstyrken). 15/60

16 Boks 2. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. største og mindste arbejdskraftreserveandele af arbejdsstyrken, juni 2010 De 10 kommuner med størst andele 1. (4,3 pct.) 2. (3,9 pct.) 3. (3,8 pct.) 4. (3,7 pct.) 4. Høje-Taastrup (3,7 pct.) 6. (3,5 pct.) 7. (3,3 pct.) 8. (3,2 pct.) 8. (3,2 pct.) 10. (3,1 pct.) 10. (3,1 pct.) De 10 kommuner med mindst andele 1. (1,1 pct.) 1. (1,1 pct.) 1. (1,1 pct.) 4. (1,2 pct.) 5. (1,4 pct.) 6. Lyngby-Taarbæk (1,5 pct.) 7. (1,5 pct.) 8. (1,6 pct.) 9. (1,8 pct.) 10. (1,9 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og Danmarks Statistik RAS (arbejdsstyrken). Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst andele ved seneste status i marts 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med mindst andele ved seneste status i marts Andelene blandt de 10 kommuner med størst andele er lavere end ved seneste status i marts 2010, mens der ikke er den store forskel i andelen i kommuner med mindst andele. Alle kommuner med størst og mindst andele bortset fra og - er gengangere fra seneste status i marts 2010 markeret med hhv. rød og grøn i boks 2. Andelene udtrykker i nogen udstrækning kommunens rammebetingelser. Der er således tydelige tegn på, at arbejdskraftreserven udgør en noget større andel af arbejdsstyrken i regionens udkantskommuner og kommuner på den københavnske vestegn end i kommuner nord for samt i området omkring (ekskl. ). Endelig er der ikke et entydigt mønster i sammenhængen mellem udvikling og andele. Kommuner med lave andele kan både have lave og høje stigninger, jf. figur 8. 16/60

17 Figur 8. Sammenhæng mellem udvikling i arbejdskraftreserven (juni 09 juni 10) og arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken (juni 10) 10 Udviklingen i arbejdskraftreserven, juni 09 - juni C A D B 0, 0,5% 1, 1,5% 2, 2,5% 3, 3,5% 4, 4,5% 5, Arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken, juni 2010 Kilde: Jobindsats.dk (Arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Kommunerne kan inddeles i fire grupper: Gruppe A, hvor arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken er mindre end (eller på niveau med) andelen i, og hvor stigningen i arbejdskraftreserven er mindre end i. Det gælder 11 kommuner:,,,,, Lyngby-Taarbæk,,,, og Gruppe B, hvor arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken er større end andelen i, og hvor stigningen i arbejdskraftreserven er mindre end stigningen i. Det gælder 4 kommuner:,, og. Gruppe C, hvor arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken er mindre end (eller på niveau med) andelen i, og hvor stigningen i arbejdskraftreserven er større end i. Det er den største gruppe, som omfatter 20 kommuner:,,,, Frederikssund,,,,,,,,,,,,,, og. 17/60

18 Gruppe D, hvor arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken er større end andelen i, og hvor stigningen i arbejdskraftreserven også er større end stigningen i. Det gælder 9 kommuner:, Guldborgsund,, Høje-Taastrup,,,, og. Forskelle mellem forsørgelsestyperne Antallet af dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven er steget i alle kommuner bortset fra - fra juni 2009 til juni har haft den største stigning på 111 pct., mens har haft et fald på 1,4 pct., jf. figur 9. Antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven er steget i 34 kommuner, mens antallet er faldet i 6 kommuner. Endelig er antallet uændret i 4 kommuner. har haft den største stigning på 123,8 pct., mens har oplevet det største fald på 30,5 pct. Figur 9. Udviklingen i arbejdskraftreserven (pct.) for dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere i de enkelte kommuner i, juni 2009 juni 2010 Udviklingen i arbejdskraftreserven for dagpengemodtagere B A C Udviklingen i arbejdskraftreserven for kontant- og starthjælpsmodtagere D Kilde: Jobindsats.dk (Arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Kommunerne kan inddeles i 4 grupper kommuner markeret med rød skrift lå i samme gruppe ved seneste status i marts 2010: Gruppe A, hvor stigningen for både dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere er mindre end stigningen i. Det gælder 18/60

19 8 kommuner:,,,,,, og. Gruppe B, hvor stigningen for dagpengemodtagere er højere end stigningen i, og stigningen for kontant- og starthjælpsmodtagere er mindre end stigningen i. Det gælder 12 kommuner:,, Guldborgsund,,, Høje-Taastrup,, Lyngby-Taarbæk,,, og. Gruppe C, hvor stigningen blandt dagpengemodtagere er mindre end stigningen i, og stigningen blandt kontant- og starthjælpsmodtagere er højere end stigningen i. Det gælder 8 kommuner:,,,,,, og. Gruppe D, hvor stigningen blandt både dagpengemodtagere og kontantog starthjælpsmodtagere er højere end stigningen i. Det er den største gruppe, som omfatter 16 kommuner:, Frederikssund,,,,,,,,,,,,, og. Matchkategorier for kontant- og starthjælpsmodtagere Det er kun jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, der indgår i arbejdskraftreserven. Udviklingen i arbejdskraftreserven for denne gruppe kan derfor hænge sammen med, hvor stor en andel jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere udgør af det samlede antal kontant- og starthjælpsmodtagere. Figur 10 (nedenfor) angiver derfor andel jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere i de enkelte kommuner i 2. kvt Der er stor forskel på andelen, hvor har en andel på 22,4 pct., mens har en andel på 48,7 pct. Andelen i er 38,9 pct. Andelen af jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere i er stort set på niveau med andelen i 1. kvt /60

20 Figur 10. Andel jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere af det samlede antal kontant- og starthjælpsmodtagere i kommunerne i, 2. kvt ,7% 38,9% ,4% 1 Guldborgsund Lyngby-Taarbæk Høje-Taastrup Frederikssund Kilde: Jobindsats.dk Kontanthjælp og starthjælp og egne beregninger. Der er en tendens til, at jobcentre med en høj andel jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere også har en højere stigning i arbejdskraftreserven for denne gruppe end gennemsnittet for. Omvendt er der ikke tydelige tendenser til, at jobcentre med en lav andel jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere også har en lavere stigning i arbejdskraftreserven for denne gruppe end gennemsnittet for. 20/60

21 4. UDVIKLINGEN I UNGELEDIGHEDEN Antallet af unge ydelsesmodtagere i er steget med 21,1 pct. fra juni 2009 til juni Ultimo juni 2010 er der unge ydelsesmodtagere, hvoraf (68,7 pct.) er kontanthjælps-, starthjælps- eller introduktionsydelsesmodtagere. Andel modtagere af disse ydelser er stigende, hvilket adskiller sig fra seneste status. Målet i kontrakten er max (svt. en stigning på max. 7,7 pct.) ved udgangen af december 2010, og regionen ligger dermed fortsat over det fastlagte mål. Stigningen blandt unge ydelsesmodtagere i er nu højere end stigningen i de andre beskæftigelsesregioner hvilket er nyt ift. tidligere, jf. figur 11. Figur 11. Udviklingen i antal unge (18-29 år) ydelsesmodtagere (pct.) i beskæftigelsesregionerne, juni 2009 juni % 34,3% 3 28,7% 26,2% 25% 2 15% 1 21,1% 15,9% 14,3% 20,2% 11,1% 8,6% 11,4% 6,9% 17, 17,1% 11,7% 12,9% 5% Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele landet I alt A-dagpenge Kontanthjælp mv. Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål og egne beregninger I alle fire beskæftigelsesregioner er stigningen for dagpengemodtagere højere end for øvrige ydelsesmodtagere. Flest unge mænd på offentlig forsørgelse I og Syddanmark har mænd fortsat haft en højere stigning end kvinder, mens kvinder har haft den højeste stigning i Midtjylland og Nordjylland, jf. tabel 4. I er stigningen blandt mænd 24,4 pct. mod 17,5 pct. for kvinder forskellen mellem de to køn er indsnævret. For begge køn er stigningen størst blandt dagpengemodtagerne dog er stigningen for mænd i Nordjylland størst blandt øvrige ydelsesmodtagere. 21/60

22 Tabel 4. Udviklingen i antal unge (18-29 år) ydelsesmodtagere (pct.) opgjort på køn, juni 2009 juni 2010 Kvinder Mænd I alt Dagpengemodtagere Øvrige ydelsesmodtagere I alt Dagpengemodtagere Øvrige ydelsesmodtagere 17,5% 35,3% 11,9% 24,4% 33,6% 20,1% Midtjylland 15,3% 29, 10,1% 13,3% 14,9% 12,3% Nordjylland 9,1% 21,6% 4,4% 8,2% 6,1% 10, Syddanmark 15,4% 37, 9, 18,4% 24,3% 14,7% Hele landet 15,6% 32,3% 10, 18,5% 22,5% 16,1% Kilde: Jobindats.dk Ministerens mål og egne beregninger. I juni 2010 er der (svt. 46,5 pct.) unge kvindelige ydelsesmodtagere i mod mænd. Kvinders andel er nu stigende. Samtidig er antallet af kvinder steget siden seneste status i marts 2010, mens antallet af mænd er faldet. Jobklarhed Stigningen blandt unge ydelsesmodtagere er størst for gruppen af midlertidigt passive (83 pct.) dvs. for gruppen længst væk fra arbejdsmarkedet. jf. tabel 5. Den største gruppe er dog jobklare unge, som udgør 66,4 pct. af det samlede antal unge ydelsesmodtagere andelen er faldet en smule siden seneste status i marts Tabel 5. Udviklingen i antal unge (18-29 år) ydelsesmodtagere opgjort på arbejdsmarkedsparathed, juni 2009 juni Antal Antal Udvikling Andel juni 2009 juni 2010 juni 2009 juni 2010 juni 2010 Match 1: Jobklar ,7% 66,4% Match 2: Indsatsklar ,6% 25,9% Match 3: Midlertidig passiv , 6, Matchkategori i alt ,1% 100, Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål og egne beregninger. Unge nydanskere udgør fortsat en høj andel af unge ydelsesmodtagere Unge indvandrere fra ikke-vestlige lande har haft en lavere stigning (10,8 pct.) end unge med dansk baggrund (21,9 pct.), mens efterkommere har haft en højere stigning (38,6 pct.) og det gælder både i og i hele landet. Den samlede gruppe af nydanske unge i er fortsat overrepræsenteret (19,3 pct.) ift. deres andel af den unge befolkning (13,2 pct.). Gruppen udgør en større andel i end i hele landet (15,3 pct.). Antal unge i med dansk baggrund er faldet siden seneste status i marts 2010, mens antallet af nydanskere fra ikke-vestlige lande er steget. 6 Ifm. implementeringen af den nye matchmodel ultimo april 2010 skete en automatisk konvertering af matchkategorierne fra gammel til ny model. Der kan derfor ske ommatch, når borgeren har været til samtale i jobcentret. 22/60

23 Tabel 6. Udviklingen i antal unge (18-29 år) ydelsesmodtagere opgjort på etnicitet, juni 2009 juni 2010 Hele landet Antal Antal juni 2009 juni 2010 Udvikling i pct. juni 2009 juni 2010 Udvikling i pct. Personer med dansk oprindelse ,9% ,1% Indvandrere fra vestlige lande ,4% ,4% Efterkommere fra vestlige lande , , Indvandrere fra ikke-vestlige lande ,8% , Efterkommere fra ikke-vestlige lande ,6% , Herkomst i alt ,1% ,1% Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål og egne beregninger. 4.1 Ungeledigheden i kommunerne Alle kommuner bortset fra - har haft en stigning i antal unge ydelsesmodtagere, jf. figur 12. Udviklingen varierer fra et fald på 0,4 pct. i til en stigning på 46,1 pct. i. Figur 12. Udviklingen i antal unge (18-29 år) ydelsesmodtagere (pct.) i kommunerne i, juni 2009 juni % 45% 46,1% 35% 25% 21,1% 15% 5% -0,4% -5% Guldborgsund Lyng.-Taarb. Frederikssund Høje-Taastr. Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål og egne beregninger. 23/60

24 Boks 3. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. største og mindste procentvise stigninger/største fald i unge ydelsesmodtagere, juni 2009 juni 2010 De 10 kommuner med største procentvise stigninger i unge ydelsesmodtagere 1. (46,1 pct.) 2. (44,6 pct.) 3. (41,9 pct.) 4. (41,4 pct.) 5. (39,6 pct.) 6. (35,3 pct.) 7. (33,9 pct.) 8. (33,5 pct.) 9. (33,3 pct.) 10. (33,1 pct.) De 10 kommuner med mindste procentvise stigninger/største fald i unge ydelsesmodtagere 1. (-0,4 pct.) 2. (6,0 pct.) 3. (9,7 pct.) 4. (11,2 pct.) 5. Guldborgsund (11,8 pct.) 6. (12,6 pct.) 7. (12,9 pct.) 8. (13,6 pct.) 9. (14,6 pct.) 10. (14,8 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål - og egne beregninger. Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigninger ved seneste status i marts 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med mindste stigninger ved seneste status i marts Stigningerne blandt de 10 kommuner med de største stigninger er mindre end ved seneste status i marts Det samme gælder kommuner med mindst stigninger. Samtidig er der også her en del gengangere i de to grupper ift. seneste status i marts markeret med hhv. rød og grøn i boks 3. Alle kommuner bortset fra - har oplevet en stigning blandt dagpengemodtagere, mens 42 kommuner har oplevet en stigning blandt øvrige ydelsesmodtagere, jf. figur 13. Der er dog store variationer mellem kommunerne især blandt dagpengemodtagere, hvor har oplevet et fald på 8,6 pct., mens har oplevet en stigning på 111,4 pct. For øvrige ydelsesmodtagere går spændet fra et fald på 9,6 pct. i til en stigning på 47,7 pct. i. 24/60

25 Figur 13. Udviklingen i antal unge (18-29 år) ydelsesmodtagere (pct.) opgjort på ydelsestype i kommunerne i, juni 2009 juni 2010 Kontant- og starthjælpsmodtager C A Gribs kov D B Dagpengemodtagere Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål og egne beregninger. Kommunerne kan inddeles i 4 grupper kommuner med rød skrift lå i samme gruppe ved seneste status i marts 2010: Gruppe A, hvor stigningen for både dagpengemodtagere og øvrige ydelsesmodtagere er mindre end stigningen i. Det gælder 7 kommuner:, Guldborgsund,,,, og. Gruppe B, hvor stigningen for dagpengemodtagere er højere end stigningen i, og stigningen for øvrige ydelsesmodtagere er mindre end stigningen i. Det gælder 11 kommuner:,,,,,, Lyngby-Taarbæk,,,, og. Gruppe C, hvor stigningen blandt dagpengemodtagere er mindre end stigningen i, og stigningen blandt øvrige ydelsesmodtagere er højere end stigningen i. Det gælder 12 kommuner:,,,,,,,,,, og. Gruppe D, hvor stigningen blandt både dagpengemodtagere og øvrige ydelsesmodtagere er højere end stigningen i. Det gælder 14 kommuner: Frederikssund,,,,,,,,, Høje-Taastrup,,, og. 25/60

26 Andel unge på offentlig forsørgelse Andel unge på offentlig forsørgelse varierer fortsat meget kraftigt mellem kommunerne, jf. figur 14. Således varierer andelen fra 4,1 pct. af den årige befolkning i til hele 16,1 pct. af den årige befolkning på. Figur 14. Unge ydelsesmodtageres (18-29 år) andel af den årige befolkning i de enkelte kommuner i (pct.), juni % 16% 16,1% 14% 12% 1 8% 8,6% 6% 4,1% 4% 2% Lyng.-Taarb. Høje-Taastr. Frederikssund Guldborgsund Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (unge ledige) og Danmarks Statistik RAS (befolkningstallet) og egne beregninger. Boks 4. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. største og mindste andele unge ydelsesmodtagere, juni 2010 De 10 kommuner med størst andele unge ydelsesmodtagere 1. (16,1 pct.) 2. (15,8 pct.) 3. (13,7 pct.) 4. (13,4 pct.) 5. (12,8 pct.) 5. (12,8 pct.) 5. (12,8 pct.) 8. (12,5 pct.) 9. (12,3 pct.) 10. (12,0 pct.) De 10 kommuner med mindst andele unge ydelsesmodtagere 1. (4,1 pct.) 2. Lyngby-Taarbæk (4,2 pct.) 3. (4,4 pct.) 4. (5,2 pct.) 5. (5,4 pct.) 5. (5,4 pct.) 7. (6,5 pct.) 8. (6,8 pct.) 9. (7,5 pct.) 9. (7,5 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (unge ledige) og Danmarks Statistik RAS (befolkningstallet) og egne beregninger. Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst andele ved seneste status i marts 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med mindst andele ved seneste status i marts /60

27 Stort set alle kommuner i de to grupper lå i den tilsvarende gruppe ved seneste status i marts 2010 markeret med hhv. rød og grøn i boks 4. Andelen er faldende for de fleste kommuner. Der er en klar tendens til, at regionens yderområder har en markant højere andel af unge på offentlig forsørgelse end kommuner i Nordsjælland, og. Der er ikke entydig sammenhæng mellem andel unge på offentlig forsørgelse og udviklingen i antal unge ydelsesmodtagere. Jobcentre med en høj andel unge ydelsesmodtagere har ikke entydigt højere eller lavere stigninger i antallet end jobcentre med en lav andel. 27/60

28 5. UDVIKLINGEN I SYGEFRAVÆRSFORLØB Sygefraværsforløb over 26 uger 7 Antal sygefraværsforløb over 26 uger er faldet med 3,2 pct. fra maj 2009 til maj 2010, hvilket er mere end faldet i hele landet (-1,3 pct.), jf. tabel 7. Faldet er større i Region Hovedstaden (-4,2 pct.) end i Region Sjælland (-1,1 pct.). Der er i alt forløb over 26 uger i maj Målet er max forløb ved udgangen af dec. 2010, svt. et fald på 14,3 pct., og regionen er dermed et godt stykke fra at opfylde målet. Tabel 7. Udviklingen i antal sygefraværsforløb over 26 uger, maj maj 2010 Andel forløb Antal forløb over 26 uger Udvikling ift. året før Andel forløb over 26 uger ift. alle forløb over 26 uger ift. forløb over 8 uger ,2% 32,2% 53,8% Sjælland ,1% 30,3% 52,8% Hovedstaden ,2% 33,3% 54,3% Hele landet ,3% 33,1% Kilde: Jobindsats.dk - Ministermål. 55,2% Knap hver tredje sygefraværsforløb varer mere end 26 uger og det gælder både i og i hele landet. Andelen er steget noget siden seneste status i marts Antallet af forløb over 26 uger er da også steget siden seneste status. Udviklingen i det generelle sygefravær Udviklingen i det samlede antal sygedagpengeforløb i perioden maj 2009 til maj 2010 er angivet i tabel 8 (nedenfor). Tabel 8. Udviklingen i antal sygedagpengeforløb, maj maj 2010 Antal aktuelle forløb Udvikling i antal forløb over 52 uger ift. året før Udvikling ift. året før Gnst. varighed i uger Andel forløb over 52 uger ,2% 10,8 15,1% -12,8% Sjælland ,5% 10,2 13,1% -2,4% Hovedstaden ,5% 10,8 16, -16,8% Hele landet ,9% 11,0 15,8% -7,6% Kilde: Jobindsats.dk - Sygedagpenge. 7 Sygedagpengeforløb over 26 uger opgøres efter en anden metode end sygedagpengeforløb generelt, da de tæller den arbejdsgiverbetalte periode med. Samtidig tæller afsluttede forløb også med, hvorfor flere forløb tæller med her. 28/60

29 Der har været et fald i antal sygedagpengeforløb i på 1,2 pct. fra maj 2009 til maj Det er et større fald end på landsplan (-0,9 pct.). Udviklingen i Region Hovedstaden (-1,5 pct.) er bedre end i Sjællandsregionen (-0,5 pct.). Trenden fra seneste statusrapport i marts 2010 er dermed fortsat dog er forskellen mellem de to regioner mindre udtalt nu. Antal forløb over 52 uger udgør 15,1 pct. af det samlede antal forløb og andelen er stort set identisk i og i hele landet (15,8 pct.). Andelen er steget siden seneste status. Andelen er højere i Hovedstadsregionen (16,0 pct.) end i Region Sjælland (13,1 pct.), og den gennemsnitlige varighed af forløbene er derfor også kortere i Sjællandsregionen end i Hovedstadsregionen. Antal forløb over 52 uger er faldet med 12,8 pct. i fra maj 2009 til maj Faldet er større i end i hele landet (-7,6 pct.). Faldet skyldes primært et markant fald i Hovedstadsregionen. Sygefraværet i kommunerne 22 kommuner har haft et fald i det samlede antal sygedagpengeforløb. Der er således markant færre kommuner med et faldende antal sygefraværsforløb end ved seneste statusrapport i marts Der er store variationer i udviklingen i de enkelte kommuner i, jf. figur 15. har et fald på 20,8 pct., mens har en stigning på 23,2 pct. Forskellen er større end ved seneste status. Faldet i er 1,2 pct. Figur 15. Udviklingen i sygedagpengeforløb (pct.) i kommunerne i, maj 2009 maj % 2 15% 1 5% -5% -1-15% -2-20,8% -25% 23,2% Høje-Taastr. Guldborgsund Frederikssund Lyng.-Taarb. -1,2% Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge og egne beregninger. 29/60

30 Boks 5. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. største procentvise stigninger og fald i antal sygedagpengeforløb, maj 2009 maj 2010 De 10 kommuner med største procentvise stigninger i sygedagpengeforløb 1. (23,2 pct.) 2. (19,3 pct.) 3. (16,9 pct.) 4. (14,8 pct.) 5. (14,4 pct.) 6. (12,0 pct.) 7. Lyngby-Taarbæk (11,8 pct.) 8. Frederikssund (11,3 pct.) 9. (10,9 pct.) 10. (10,8 pct.) De 10 kommuner med største procentvise fald i sygedagpengeforløb 1. (-20,8 pct.) 2. (-11,5 pct.) 3. (-10,3 pct.) 4. (-9,6 pct.) 5. (-9,5 pct.) 6. (-7,8 pct.) 7. (-5,3 pct.) 8. (-5,2 pct.) 9. (-4,6 pct.) 9. (-4,6 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge - og egne beregninger. Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigninger ved seneste status i marts 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med største fald ved seneste status i marts Der er også her gengangere i de to grupper fra seneste status i marts 2010 markeret med hhv. rød og grøn i boks 5. Samtidig er stigningerne højere og faldene for de fleste kommuner lavere end ved seneste status. Udviklingen i antal sygedagpengeforløb over henholdsvis 26 og 52 uger i kommunerne i er angivet i nedenstående figur 16 og 17. Der er størst spredning i udviklingen i forløb over 52 uger, hvor har oplevet et fald på 39 pct., mens har oplevet en stigning på 100 pct. 23 kommuner har haft et fald i forløb over 52 uger antallet er faldende. For forløb over 26 uger går spredningen fra et fald på 17,6 pct. i til en stigning på 43,5 pct. i. 15 kommuner har haft et fald i forløb over 26 uger antallet er faldende. Gennemsnittet for er et fald på 3,2 pct. for forløb over 26 uger og et fald på 12,9 pct. for forløb over 52 uger 8. Det langvarige sygefravær er dermed faldet mere end det generelle sygefravær. 8 Som følge af de forskellige opgørelsesmetoder kan man ikke helt sammenligne udviklingen i forløb over hhv. 26 og 52 uger. 30/60

31 Figur 16. Udviklingen i sygedagpengeforløb over 26 uger (pct.) i kommunerne i, maj 2009 maj ,5% ,2% -2-17,6% -3 Høje-Taastrup Lyngby- Frederikssund Guldborgsund Kilde: Jobindsats.dk Ministermål. Boks 6. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. største procentvise stigninger og fald i sygedagpengeforløb over 26 uger, maj 2009 maj 2010 De 10 kommuner med største procentvise stigninger i sygedagpengeforløb over 26 uger 1. (43,5 pct.) 2. (28,3 pct.) 3. (23,3 pct.) 4. (22,4 pct.) 5. Guldborgsund (21,2 pct.) 6. (17,0 pct.) 7. (15,3 pct.) 8. (13,1 pct.) 9. (11,5 pct.) 10. (11,3 pct.) De 10 kommuner med største procentvise fald i antal sygedagpengeforløb over 26 uger 1. (-17,6 pct.) 2. (-16,3 pct.) 3. (-15,6 pct.) 4. (-14,1 pct.) 5. (-13,8 pct.) 6. (-12,7 pct.) 7. (-9,6 pct.) 7. (-9,6 pct.) 9. (-9,4 pct.) 9. (-9,4 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministermål - og egne beregninger. Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigninger ved seneste status i marts 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med største fald ved seneste status i marts Der er også her en del gengangere i de to grupper fra seneste statusrapport i marts markeret med hhv. rød og grøn i boks 6. 31/60

32 Figur 17. Udviklingen i sygedagpengeforløb over 52 uger (pct.) i kommunerne i, maj 2009 maj , , Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Frederikssund Guldborgsund -12,9% Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge og egne beregninger. Boks 7. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. største procentvise stigninger og fald i sygedagpengeforløb over 52 uger, maj 2009 maj 2010 De 10 kommuner med største procentvise stigninger i sygedagpengeforløb over 52 uger 1. (100,0 pct.) 2. (85,2 pct.) 3. (59,5 pct.) 4. (57,9pct.) 5. Guldborgsund (34,0 pct.) 6. (27,3 pct.) 7. (22,8 pct.) 8. (22,2 pct.) 9. (20,9 pct.) 10. (20,6 pct.) De 10 kommuner med største procentvise fald i antal sygedagpengeforløb over 52 uger 1. (-39,0 pct.) 2. (-33,3 pct.) 3. (-32,3 pct.) 4. (-31,8 pct.) 5. (-31,7 pct.) 6. (-30,8 pct.) 7. (-28,3 pct.) 8. (-25,0 pct.) 9. (-24,5 pct.) 10. (-23,3 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge - og egne beregninger. Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigninger ved seneste status i marts 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med største fald ved seneste status i marts Der er også her en del gengangere i de to grupper ift. seneste status i marts markeret med hhv. rød og grøn i boks 7. Endelig ligger 7 af de 10 kommuner med største procentvise fald i forløb over 26 uger også blandt de 10 kommuner med størst fald i forløb over 52 uger. Ligesom 6 af de 10 kommuner med største stigninger i forløb over 26 uger også ligger blandt de 10 kommuner med største stigninger i forløb over 52 uger. 32/60

33 Sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken Endelig er der forskel på sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken i de enkelte kommuner, jf. figur 18. I er andelen 2,7 pct., mens den er på 6,5 pct. på. Andelen i er 4,4 pct. Figur 18. Sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken i kommunerne i, maj % 6,5% 6% 5% 4,4% 4% 3% 2,7% 2% 1% Lyngby-Taarbæk Høje-Taastrup Frederikssund Guldborgsund Anm. Opgørelsen indeholder den arbejdsgiverbetalte periode. Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge. Boks 8. Oversigt over de 11/10 kommuner med hhv. størst og mindst andele sygedagpengemodtagere i arbejdsstyrken, maj 2010 De 11 kommuner med størst andele sygedagpengemodtagere 1. (6,5 pct.) 2. (5,9 pct.) 2. (5,9 pct.) 4. Guldborgsund (5,8 pct.) 4. (5,8 pct.) 6. (5,3 pct.) 6. (5,3 pct.) 6. (5,3 pct.) 9. (5,2 pct.) 9. (5,2 pct.) 9. (5,2 pct.) De 10 kommuner med mindst andele sygedagpengemodtagere 1. (2,7 pct.) 2. (3,0 pct.) 3. Lyngby-Taarbæk (3,2 pct.) 3. (3,2 pct.) 3. (3,2 pct.) 6. (3,3 pct.) 7. (3,6 pct.) 8. (3,7 pct.) 8. (3,7 pct.) 10. (3,8 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge - og egne beregninger. Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst andele ved seneste status i marts 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med mindst andele ved seneste status i marts /60

34 Igen er der en klar tendens til, at andelen er større i regionens yderområder og på den københavnske vestegn end i de nordsjællandske kommuner. Og stort set alle kommuner er gengangere fra seneste status i marts 2010 markeret med hhv. rødt og grønt i boks 8. 34/60

35 6. UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN - LEDIGE MED MERE END 40 UGERS LEDIGHED 9 Mhp. at følge udviklingen for langtidsledige dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere ses i det følgende nærmere på dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end 40 ugers ledighed. Dagpengemodtagere Andel dagpengemodtagere med mere end 40 ugers ledighed ud af det samlede antal dagpengemodtagere varierer en smule mellem kommunerne, jf. figur 19. I udgør de langvarige forløb 11,5 pct., mens de udgør 23,6 pct. i Høje- Taastrup. Andelen for er 18,6 pct. Figur 19. Andel dagpengemodtagere (pct.) med mere end 40 ugers ledighed, juni % 23,6% 2 18,6% 15% 11,5% 1 5% Høje-Taastr. Guldborgsund Frederikssund Lyng.-Taarb. Kilde: Jobindsats.dk dagpengemodtagere og egne beregninger. Alle kommuner har haft en stigning i antallet fra juni 2009 til juni 2010, jf. figur 20. Resultatet for er en stigning på 118,2 pct. Der er således et stigende antal dagpengemodtagere, der er ledige i længere tid. I alt har personer i modtaget dagpenge i mere end 40 uger i juni Opgørelsen kan ikke sammenlignes med tidligere opgørelser, da de hidtidige opgørelser målte på mere end 1 års ledighed. 35/60

36 Figur 20. Udvikling i andel dagpengemodtagere med mere end 40 ugers ledighed (pct.), juni 2009 juni ,1% ,2% 10 41,5% 5 Høje-Taastr. Guldborgsund Frederikssun Lyng.-Taarb. Kilde: Jobindsats.dk dagpengemodtagere og egne beregninger. Kontant- og starthjælpsmodtagere Andel kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end 40 ugers ledighed ud af det samlede antal kontant- og starthjælpsmodtagere varierer betydeligt mere mellem kommunerne end variationen for dagpengemodtagere, jf. figur 21. I udgør de langvarige forløb 37 pct., mens de udgør hele 58,4 pct. i. Andelen for er 52,4 pct. Figur 21. Andel kontant- og starthjælpsmodtagere (pct.) med mere end 40 ugers ledighed, juni ,4% 52,4% 4 37, Guldborgsund Høje-Taastr. Frederikssun Lyng.-Taarb. Kilde: Jobindsats.dk Kontant- og starthjælpsmodtagere og egne beregninger. 36/60

37 Alle kommuner har haft en stigning i antallet fra juni 2009 til juni 2010, jf. figur 22. Variationen går fra en stigning på 0,3 pct. i til en stigning på 82,1 pct. i. Resultatet for er en stigning på 15,8 pct. I alt har personer modtaget kontant- eller starthjælp i mere end 40 uger i juni Antallet er markant højere end antallet blandt dagpengemodtagere. 37/60

38 Figur 22. Udvikling i andel kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end 40 ugers ledighed (pct.), juni 2009 juni ,1% ,8% 1 0,3% Frederikssund Høje-Taastrup Lyngby- Guldborgsund Kilde: Jobindsats.dk Kontant- og starthjælpsmodtagere og egne beregninger. 38/60

39 7. RETTIDIGHEDEN I INDSATSEN 10 Rettidig indsats for både jobsamtaler og aktivering skal medvirke til, at de ledige kommer i job. Derfor ses der i det følgende på rettidigheden i indsatsen samt aktiveringsgraden. 7.1 Kontaktforløbet I 2. kvt er 83,5 pct. af jobsamtalerne med dagpengemodtagere, 82 pct. af jobsamtalerne med jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere og 83,9 pct. af jobsamtalerne med ikke-jobklare kontant- og starthjælpsmodtagerne afholdt til tiden. Rettidigheden er dermed ikke overholdt for nogle af grupperne, jf. figur 23. Jobcentrene i Region Sjælland har højere rettidighed end jobcentrene i Region Hovedstaden for dagpengemodtagere og jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere. Region Hovedstaden har højere rettidighed for ikke-jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere. ligger en smule under niveauet for hele landet for alle tre grupper. Figur 23. Rettidigheden for jobsamtaler i og hele landet, 2.kvt ,5% 82, 83,9% 78,7% 80,8% 82,2% 90,7% 85,4% 80,4% 84,1% 82,2% 85,6% Hovedstaden Sjælland Hele landet A-Dagpenge Kontant- og starthjælp match 1 Kontant- og starthjælp match 2-3 Kilde: Jobindsats.dk A-dagpenge samt kontanthjælp og starthjælp. 10 Resultaterne for rettidigheden skal ses i lyset af implementering af ny matchmodel, som har medført visse IT-mæssige udfordringer. 39/60

Kvartalsrapport 3. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 3. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 3. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland December 2011 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 1. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Juni 2011 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2012

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2013 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland September 2013 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kvartalsrapport 3. KVARTAL 2013

Kvartalsrapport 3. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 3. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland December 2013 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kvartalsrapport 3. KVARTAL 2010

Kvartalsrapport 3. KVARTAL 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 3. KVARTAL 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland December 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2014

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 1. KVARTAL 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Juni 2014 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2010

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 1. KVARTAL 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Juni 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2009

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Høje-Taastrup 2. status 2010 November 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Høje-Taastrup - 4. status 2010

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2010 Oktober 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Bornholm - 4. status 2010 Notatet

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Kvartalsrapport 3. KVARTAL 2014

Kvartalsrapport 3. KVARTAL 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 3. KVARTAL 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland December 2014 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Antal ledige i Østdanmark, feb feb. 2009

Antal ledige i Østdanmark, feb feb. 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Perspektiver for beskæftigelsesindsatsen i i 2010 v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Antal ledige i, feb. 2004 feb. 2009 80 70 60 50 Tusinde 40 30 20 10 0 feb-04

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Roskilde. 2. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Roskilde. 2. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Roskilde 2. statusnotat 2010 September 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Roskilde - 2. statusnotat 2010

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Januar 2008 I dette notat gøres der rede for resultaterne af indsatsen

Læs mere

Resultatrevision for Helsingør 2011

Resultatrevision for Helsingør 2011 Resultatrevision for Helsingør 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultatoversigt... 4 Beskæftigelsesministerens mål...4 Arbejdskraftreserven...4 Permanente forsørgelsesordninger...5 Unge under

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 5 Albertslund Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Østdanmark Høje-Taastrup Vallensbæk Rødovre Vallensbæk Rødovre

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 NOTAT JC - Fællesadministrationen 01-03-2012 Resultatrevision 2011 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67787/12 12/6116 1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Holbæk. 2. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Holbæk. 2. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Holbæk 2. statusnotat 2010 November 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Holbæk - 2. statusnotat 2010 Notatet

Læs mere

Resultatrevision for 2008

Resultatrevision for 2008 Resultatrevision for 2008 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2008. Resultatrevisionen består af fire dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale, scorecard på ministermål og scorecard på rettidighed.

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Allerød. Bilagstabeller

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Allerød. Bilagstabeller Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Allerød Bilagstabeller Oktober 2010 Bilagstabeller Målgruppen for Jobcenter Allerøds indsats... 3 Tabel 1: Personer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Resultatoversigt - Syddjurs

Resultatoversigt - Syddjurs 1 of 5 Data opdateret den 12-12-2012 Resultatoversigt - Syddjurs Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Bedste udvikling i klyngen ift. året Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 4. kvartal 8 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...5

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Det gøres kvartalsvist. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

Ledelsesrapport. Jobcenter Struer

Ledelsesrapport. Jobcenter Struer Ledelsesrapport Jobcenter Struer Udvikling i ministermål Figur m.1: Udvikling i arbejdskraftreserven Figur m.3: Udvikling i ungeledighed Anm: Arbejdskraftreserven udgøres af ledige, der har modtaget offentlig

Læs mere

Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012

Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012 Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012 1 Indledning Rapporten indeholder en konkret analyse af, hvordan Jobcentret performer i forhold til beskæftigelsesministerens mål for

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal 1 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...5

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Vordingborg. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Vordingborg. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Vordingborg 1. statusnotat 2010 April 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Vordingborg Notatet beskriver

Læs mere

Resultatrevision Ishøj Kommune

Resultatrevision Ishøj Kommune Resultatrevision 2010 Ishøj Kommune April 2011 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2010 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2010... 3 2. Scorecard ministermål...

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

Kvartalsrapport Jobcenter Svendborg Udarbejdet i februar 2008 med de nyeste tilgængelige data

Kvartalsrapport Jobcenter Svendborg Udarbejdet i februar 2008 med de nyeste tilgængelige data Kvartalsrapport Udarbejdet i februar 28 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted Maj 2010 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring December 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for

Læs mere

Justeret forudsætningspapir: Fastlæggelse af resultatniveauer for ministermålene i 2012 Faxe kommune

Justeret forudsætningspapir: Fastlæggelse af resultatniveauer for ministermålene i 2012 Faxe kommune Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 17. januar J.nr.: PDA/2011-0008907 Justeret forudsætningspapir: Fastlæggelse af resultatniveauer for ministermålene i kommune Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2010 Jobcenter Allerød April 2011 Resultatrevision 2010 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter København - 2. statusnotat 2008

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter København - 2. statusnotat 2008 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Juni 2008 /MGR Resultaterne af indsatsen i Jobcenter København - 2. statusnotat 2008 Notatet beskriver Jobcenter Københavns resultater af indsatsen baseret på:

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2012 Jobcenter Allerød April 2013 Resultatrevision 2012 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

Opfølgningsrapport Marts 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i marts 2008 med de nyeste tilgængelige data

Opfølgningsrapport Marts 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i marts 2008 med de nyeste tilgængelige data Opfølgningsrapport Udarbejdet i marts 28 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER THISTED. 1. kvartal 2009

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER THISTED. 1. kvartal 2009 OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER THISTED 1. kvartal 2009 Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 10 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats

Læs mere

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Vil manglen på arbejdskraft bremse væksten i Region Hovedstaden De fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer Oplæg

Læs mere

Beskæftigelsesplan Jobcenter Køge. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011

Beskæftigelsesplan Jobcenter Køge. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesplan 2011 Jobcenter Køge Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011 Maj 2010 Fastlæggelse

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Gentofte. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Gentofte. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Gentofte 1. statusnotat 2010 April 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Gentofte Notatet beskriver Jobcenter

Læs mere

R E S U L T A T R E V I S I O N

R E S U L T A T R E V I S I O N Jobcenter Randers R E S U L T A T R E V I S I O N 2 0 1 0 Side 1 af 9 INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. SAMMENFATNING...3 3. MINISTERMÅL...3 3.1 Arbejdskraftreserven...3 3.2 Sygedagpengeforløb over 26 uger...4

Læs mere

Beskæftigelsesplan Jobcenter Helsingør. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011

Beskæftigelsesplan Jobcenter Helsingør. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesplan 2011 Jobcenter Helsingør Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011 Maj 2010

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Stevns. 2. status 2011

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Stevns. 2. status 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Stevns 2. status 2011 Maj 2011 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Stevns - 2. status 2011 Notatet beskriver

Læs mere

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012 NOTAT JC - Fællesadministrationen 22-03-2013 Resultatrevision 2012 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 77006/13 13/329 1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen

Læs mere

Resultatoversigten. 1. Indledning

Resultatoversigten. 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen Notat Resultatoversigten 1. Indledning Formålet med at introducere resultatoversigten er at skabe en kortfattet oversigt over de vigtigste målinger og indikatorer på beskæftigelsesområdet.

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Indledning. Resultatrevision Arbejdsmarkedsafdelingen

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Indledning. Resultatrevision Arbejdsmarkedsafdelingen GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen Resultatrevision 2010 NOTAT Dato: 12. april 2011 Af: Jacob Benedictus Jørgensen & Peter Sidelmann Indledning Ifølge Bekendtgørelsen om ansvaret for og styringen

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Resultatrevisionen for 2013

Resultatrevisionen for 2013 Resultatrevisionen for 2013 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2013. Resultatrevisionen består af fire dele: resultatoversigten, besparelsespotentiale, opgørelse over resultater for puljen til

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2011

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Høje-Taastrup 2. status 2011 April 2011 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Høje-Taastrup - 2. status 2011

Læs mere

Jobcenternetværk 4 Holbæk Kalundborg Odsherred Slagelse Sorø

Jobcenternetværk 4 Holbæk Kalundborg Odsherred Slagelse Sorø Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ledighed og ministermål sammenfatning Jobcenternetværk 4 Holbæk Kalundborg Odsherred Slagelse Sorø Netværksdialogmøde 3. kvartal 2010 September 2010

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 17. august 2009 J.nr.: Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Konklusion Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år i Østdanmark fra juni

Læs mere

Nøgletalspakken Maj 2014

Nøgletalspakken Maj 2014 BilagARU_11_pkt.9.1 Nøgletalspakken Maj 1 Oversigt over udviklingen i de største ydelsesgrupper i Hvidovre Kommune Antal personer - Ledighed og aktivering (bruttoledighed) A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2011

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2011 November 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Universitetsvej 2, DK 4000

Læs mere

Opfølgningsrapport September 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn

Opfølgningsrapport September 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn Opfølgningsrapport Udarbejdet i september 2008 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner

Læs mere

Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i juni 2008 med de nyeste tilgængelige data

Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i juni 2008 med de nyeste tilgængelige data Opfølgningsrapport Udarbejdet i juni 2008 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 20 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6

Læs mere

Jobcenter Køge. 1. statusnotat 2010

Jobcenter Køge. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Køge 1. statusnotat 2010 Maj 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Køge - 1. statusnotat 2010 Notatet beskriver

Læs mere

Beskæftigelsesplan Jobcenter Kalundborg. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011

Beskæftigelsesplan Jobcenter Kalundborg. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesplan 2011 Jobcenter Kalundborg Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011 april 2010

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 1. kvartal 9 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

MÅNEDSOVERBLIK. Aktiv indsats. Jobcenter Kalundborg. Februar 2014

MÅNEDSOVERBLIK. Aktiv indsats. Jobcenter Kalundborg. Februar 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland MÅNEDSOVERBLIK 4. februar 2014 Aktiv indsats Jobcenter Kalundborg Februar 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny Østergade 7, 4000 Roskilde Tlf.

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Status på Sygefraværsindsatsen. i Frederikssund

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Status på Sygefraværsindsatsen. i Frederikssund Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status på Sygefraværsindsatsen i Frederikssund Februar 2010 Sygefraværsområdet i Frederikssund Kommune 1. Indledning status siden sidste dialogmøde Notatet beskriver

Læs mere