Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Lungemedicinsk afdeling Regionshospitalet Holstebro Hospitalsenheden Vest Region Midtjylland Lægårdvej Holstebro Lungemedicinsk afdeling Regionshospitalet Holstebro Region Midtjylland Klinisk vejleder Bodil Elmegård

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold 2.1 Organisatorisk placering Lungemedicinsk afdeling er en del af medicinsk afdeling i Hospitalsenheden Vest. Afdeling omfatter et sengeafsnit M2 og 2 dagafsnit M2D1 og M2D2. Hele lungemedicinsk afdeling er fysisk placeret på samme etage. Afdelingssygeplejerske og specialeansvarlig overlæge udgør Funktionsledelsen for Lungemedicinsk afdeling. Medicinsk afdelingsledelse består af oversygeplejerske og ledende overlæge. Hospitalsenheden Vest ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefaglig direktør, lægefaglig direktør og en hospitalsdirektør. For yderligere information: Afsnit M2 har tæt samarbejde med lungemedicinsk dagafsnit omkring den ambulante funktion for følgende områder; - udredning lungecancer - forundersøgelse og kontrol af patienter med astma, KOL, fibrose m.fl. - allergiudredning - udredning og behandling af søvnapnøe I forhold til patientforløb for mennesker med kronisk sygdom, har afsnit M2 samarbejdsrelationer med ergoterapeuter, fysioterapeuter, KOL- og ilt-sygeplejerske. Ligeledes har vi et tæt tværfagligt samarbejde med geriatrisk team og palliativt team, samt tværsektorielt samarbejde med primær sektor blandt andet i forbindelse med planlægning af udskrivelse.

3 3 Sygeplejefaglige forhold 3.1 Patient kategorier Afsnit M2 har plads til 26 patienter. Hyppigst forekommende patientkategorier i afsnittet er patienter med diagnoserne KOL, lungecancer, pneumoni eller lungeabces. Typiske patientforløb er kroniske eller maligne forløb. 3.2 Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Grundlaget for kliniske studier på 6. semester er læringsudbyttet fordelt på viden, færdigheder og kompetencer i forhold til sygeplejefaglige områder der forekommer i afsnit M2. På 6. semester er det overordnede tema selvstændig professionsudøvelse. Det kliniske studieforløb er rettet mod selvstændig sygeplejevirksomhed samt monofagligt, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, i forhold til lungemedicinske patientforløb i et foranderligt sundhedsvæsen. Klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab er også på 6. semester temaer som du skal arbejde med og videreudvikle. Centrale sygeplejefaglige områder i afsnit M2 er sygepleje til kroniske og akutte lungemedicinske patientforløb. Disse patientforløb omfatter problemstillinger, der knytter sig pleje og behandling til patienter med lungecancer på alle stadier fra udredning til terminal og palliativ behandling, samt pleje og behandling til kroniske KOL-patienter med gentagne indlæggelser. Følgende patientsituationer vil give et indblik i de aspekter ved den medicinske sygepleje, der er mulighed for at studere i afsnittet. Mennesker med kronisk lungesygdom, som har mange gentagne indlæggelser bag sig, og som har et nedsat funktionsniveau i forhold til helt basale behov, ex. mobilisering, varetagelse af personlig hygiejne, ernæring og respiration. Akut opstået respiratorisk forværring hos patienter med i forvejen nedsat lungefunktion, ledsaget af angst, øgede sekretproblemer, nedsat ilt- og kuldioxidudveksling og deraf følgende nedsat funktionsniveau. Betændelsestilstand i lungerne ledsaget af temperaturforhøjelse, problemer med elektrolytbalancen, almen utilpashed, smerter ved vejrtrækning og ofte øget produktion af sejt og purulent ekspektorat.

4 Kronisk lungesyge patienter og patienter med lungecancer, der har så dårlig lungestatus, at de allerede er eller bliver permanente iltbrugere. Uhelbredelige syge og aldrende patienter, hvor døden er nært forestående og sammen med deres pårørende oplever angst, smerter, frustration og magtesløshed i forskellig grad. Patienter i cancerudredningsforløb. Patienter med diagnosticeret lungecancer, der indlægges pga. progression i sygdommen i form af pleuraexudat, dyspnøe, smerter og/eller kvalme og opkastning. Patienter, hvis sygdom er forværret i en sådan grad, at de ikke længere kan yde tilstrækkelig egenomsorg til at klare sig selv i hjemmet og hvor det er nødvendigt med hjælp fra primær sektor og/eller behov for anden bolig. Akut opstået respiratorisk forværring hos patienter med KOL, hvor der er behov for NIV- behandling (non invasiv ventilation). Det er fortrinsvis ældre mennesker, + 60 år, der indlægges i afsnittet. I lungemedicinsk afdeling, M2 og M2D foregår der løbende fokus på kvalitetssikring, samt udviklings og innovative projekter og tiltag. Studerende har mulighed for at deltage på forskellig niveau og i forskellig omfang. Som studerende har du mulighed for, at arbejde med farmakologi og medicinadministration inden for gældende retningslinjer (Sygeplejestuderendes og kliniske uddannelsessteder ansvar ved studerendes medicinhåndtering og behandling med blodkomponenter.) og i forhold til læringsudbytte for 6. semester. Der gælder såvel den gængse medicinske farmakologi som den specialespecifikke farmakologi. I lungemedicinsk afdeling anvendes forskellige sundhedsfaglige teknologier og når det drejer sig om pleje, behandling, monitorering og dokumentation er teknologi med til at præge de sundhedsfaglige beslutninger og handlinger. 2.4 Metoder i klinisk praksis Der anvendes EPJ (elektronisk patientjournal) som journal og dokumentationsinstrument i plejen. Dokumentationen af dataindsamlinger, observationer og handlinger er vigtige elementer i plejen og de dokumenteres i Midt EPJ. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser i Midt EPJ:

5 $FILE/1%203%202%201%20MidtEPJ%20Manual%20HEV%20juli% pdf Der anvendes FMK (fælles medicinkort), som sikrer korrekt medicinafstemning. Af kliniske metoder anvendes sygeplejeprocessen til at observere og identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle forløb. Af kliniske metoder anvendes også klinisk beslutningstagen. Eksempler på kliniske observationer og målinger er: Væske, vægt, urinstix, ernæringsscreening, EORCT, MRC-dyspnø skala TOKS, ISBAR, o.a. Medicinhåndtering sker indenfor en rammeordination og rammedelegering og der henvises til VIA Sygeplejerskeuddannelsens dokument mponenter.pdf 4 Uddannelsesmæssige forhold 4.1 Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Forløb semester Aktiviteter i afsnittet Uge 1-2 Introduktion, kendskab til afdelingens rytme, rutiner og samarbejdspartnere. Studieplanlægningsmøde Uge 3-4 Fordybelse i specialet Uge 5-6 Fordybelse i specialet Midtvejssamtale Obligatorisk klinisk studieaktivitet (klinisk lederskab) Uge 7-8 Fortsat fordybelse i specialet Obligatorisk studieaktivitet Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Uge 9-10 Afsluttende evaluering / midtvejsevaluering

6 Forløb semester Aktiviteter i afsnittet Uge Introduktion, kendskab til afdelingens rytme, rutiner og samarbejdspartnere. Studieplanlægningsmøde Uge Fordybelse i specialet Uge Uge Fordybelse i specialet Midtvejssamtale Obligatorisk klinisk studieaktivitet Udvikling af klinisk sygepleje Fortsat fordybelse i specialet Obligatorisk studieaktivitet Skriftlig refleksion over klinikforløb og studieaktiviteter Uge Intern klinisk mundtlig prøve Slutevaluering Planlægnings- og evalueringssamtaler Indenfor de første to uger afholdes studieplanlægningsdrøftelse mellem den kliniske vejleder og den studerende med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende. Der afholdes ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Der tilstræbes daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Der tilbydes vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Der forventes deltagelse i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Der forventes deltagelse i plejegruppens fælles opgaver og rutiner

7 I forhold til vejledning i forskellige pædagogiske modeller, blandt andet; POMI-modellen, den didaktiske model, model for praktisk færdighedsudøvelse (Bjørk s model). Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere (øvrigt personale). Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser fra sygeplejeuddannelsen samarbejder om obligatoriske studieaktiviteter. Derudover kan underviser fra sygeplejeuddannelsen deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Øvrige forhold. Den kliniske vejledning (kliniske vejleder) er normeret til 6 timer pr. studerende pr. uge og omfatter såvel den direkte som den indirekte vejledning (administrative opgaver, div. møder, erfamøder, temadage). Kliniske studier tilrettelægges i samarbejde mellem den studerende og klinisk vejleder. Det er ofte daglige vejledere, dvs. andet klinisk erfarent personale end klinisk vejleder, der varetager den daglige vejledning. Klinisk vejleder er ansvarlig for den overordnede organisering og planlægning af klinikforløbet, samt refleksioner og evalueringssamtaler. Afsnittet er desuden uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever. Der vil også være mulighed for at møde fysioterapeut-, ergoterapeut- og medicinstuderende i afsnittet og således være mulighed for at indgå i samarbejde med andre uddannelsessøgende på tværs af faggrupper. 2 uger forår og 2 uger efterår etablerer vi tværfaglige studieuger. Fysioterapeutstuderende, sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever varetager de daglige opgaver i forhold til undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering af en gruppe (4-8) indlagte patienter. På afsnittet er et studierum, hvor den studerende mulighed for at trække sig tilbage og fordybe sig. Der er adgang til computere. 4.2 Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point det vil sige sider.

8 På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur Det vil sige, at det kliniske undervisningssted opgiver sider og den studerende sider. 4.3 Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge har mødepligt i den kliniske uddannelsesperiode og omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af det kliniske uddannelsessted. Studieaktiviteter kan placeres på alle tidspunkter af døgnet. arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen, som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviser fra sygeplejeuddannelsen overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan deltager aktivt i sygeplejeopgaver deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og underviser fra sygeplejeuddannelsen identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder