10-punktsmodellen Teknologi B Projekt - How to do
|
|
- Merete Jessen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse:... 2 Indledningen: Problemobservation:... 2 Problemtræ... 2 Disposition for analysen... 3 Tidsplan... 3 Projektbeskrivelse Analyse: kasse modellen:... Analyse og delkonklusioner Problemformulering:... 6 Eksempler: Kriterier: Løsningsforslag... 7 Miljøovervejelser Vurdering og valg af løsning... 7 Kravmatri: Beskrivelse af løsning... Produktudvikling:... Tidsplan for produktionsperioden.... Produktionsfasen: Test / afprøvning... Ny produktudvikling.... Konklusion / Perspektivering... 1
2 Her en gennemgang af mulige punkter i en rapport, samt hvilke redskaber og underpunkter der findes i en rapport. Indholdsfortegnelse: Der skal altid være en indholdsfortegnelse med sidenumre til hovedafsnittene samt bilagene i rapporten. Denne indholdsfortegnelse kan genereres automatisk i programmet WORD (menuen indsæt og indeks m.m. fanebladet indholdsfortegnelse ) Indledningen: Inden man for alvor får startet på en rapport må der selvfølgelig komme en indledning. I indledningen må man beskrive hvem man er i hvilken forbindelse denne rapport er lavet i hovedtrækkene hvad rapporten vil omhandle (kort) 1. Problemobservation: Problemstilling og eksamenstema Her må man kort skitsere den problemstilling man ønsker at arbejde med og i hvilket tema i eksamensopgaven, man har fundet denne problemstilling. Problemtræ Problemtræet er et redskab der bruges til at ridse sammenhængen mellem problem årsag til problem og konsekvenser af problemet op. Problemtræet er et meget indledende redskab til at strukturere din analyse med. Her skriver du det nøgle problem op, som du ønsker at arbejde med og påfører de årsager du forventer ligger til grund for problemet samt de konsekvenser du mener problemet har. Umiddelbart kan et problem løses ved enten at fjerne årsagen til eller konsekvensen af problemet. Ofte har et problem mange forskellige årsager samt mange forskellige konsekvenser og det kan være umuligt at løse alt på en gang. Derfor kan man allerede her afgrænse sit projekt ved at udvælge dele af det problemtræ man ønsker at arbejde med. figur Eksempel fra bogen Problemer og teknologi af Peter Larsen side 2-2
3 Disposition for analysen Her må man udarbejde en række arbejdsspørgsmål som man skal have besvaret med henblik på at få dokumenteret sin problemstilling. (Husk at i Teknologi er ikke dokumenterede problemstillinger det samme som postulater, og de holder ikke i byretten) Man må samtidig skitsere den / de metoder man ønsker at benytte til at besvarer sine arbejdsspørgsmål. Det kunne typisk være at skaffe informationer Internettet Bøger Artikler Spørgeskemaundersøgelser Interview af relevante personer Interesseorganisationer Forsøg og eksperimenter etc. Det er vigtigt at man har flere kilder til at underbygge sine påstande hvis det er muligt. Husk at alle kilder skal kildeangives. Minimum med kilden hvor man har fundet informationen samt datoen for, hvornår kilden er indhentet. Tidsplan I projektperioder er der altid begrænset tid til arbejdet og det er vigtig at man får styr på den tid der er til rådighed. Man skal derfor altid udarbejde en tidsplan for sit forløb. En sådan tidsplan kan med fordel opstilles på baggrund af den -punktsmodel du er vant til at arbejde med. Over Aktivitet Under aktivitet Indledning Indholdsfortegnelse Indledning Problemobservation Problemstilling Problemtræ Tidsplan Projektbeskrivelse Analyse Olieforbrug i DK Udledning af CO 2 Alternativ energi Solvarme Vindenergi Bølgeenergi Brintenergi Interview med dir. for Energi 2 Problemformulering Endelig problemformulering Kriterier Ansvars person Brian Dorthe Brian Dorthe Brian Brian Dorthe Dorthe 3 4 *) 6 og afgrænsning Lovgivning Diskvalificerende. kriterier Prioriterede kriterier Løsningsforslag Nyudviklede Eksisterende Brian Vurdering og valg Kravmatri 7 9 3
4 Beskrivelse Tegninger Beregninger Pris overslag Værksted. Test og. afprøvning. Konklusiom.. Aflevering Kopiering Aflevering Dorthe *) = Projektbeskrivelse afleveres med henblik på godkendelse Dette er et eksempel på en god måde at udarbejde en tidsplan på, der er operativ for såvel vejlederne som projektdeltagerne. Hvis der blot er en projektdeltager er der selvfølgelig kun en ansvarlig deltager. Er der som her to deltager, er det vigtig at få fordelt arbejdet så man ikke sidder lårene af hinanden og dermed kun får lavet halvdelen af arbejdet. Her kan man endvidere dokumentere sit individuelle arbejde, såfremt gruppen går i opløsning eller på anden måde går gal af hinanden. Tidsplanen er din og vejlederens redskab til at se om projektet kører efter planen. Sker der forskydninger i planen skal disse begrundes og man kan evt. markerer med en (O), hvor den aktuelle aktivitet reelt er gennemført. Projektbeskrivelse De ovenstående punkter er ud over at være en aktiv del af din rapport også en projektbeskrivelse. Projektbeskrivelsen skal udfærdiges og afleveres ca. 2 uger inde i projektet. Der skal den godkendes af din vejleder. Bliver din projektbeskrivelse godkendt af din vejleder skrive denne såvel som dig under på denne projektbeskrivelse. Du har så en garanti for, at dit projekt har et indhold og et omfang der ligger inden for rammerne af et eksamensprojekt Bliver projektbeskrivelsen ikke godkendt, skal du sammen med din vejleder træffe aftale om, hvad der skal ændres i denne projektbeskrivelse for at få den godkendt. Disse ændringer skal straks udføres, således at projektbeskrivelsen kommer i orden. Projektbeskrivelsen kan, efter godkendelse, kun ændres med deltagerne og vejlederens samtykke. Projektbeskrivelsen skal altid vedlægges din rapport som bilag 1 Nærmere indhold af projektbeskrivelsen udleveres i forbindelse med projektet 2. Analyse: I analyse skal du forsøge at få svar på de af dig opstillede arbejdsspørgsmål. Det er altid vigtig at få afdækket disse arbejdsspørgsmål: Præcis beskrivelse af problemet? Kan man lave et historisk rids over problemstillingen? Hvem har problemet - målgruppen? Hvor stort er problemet kvantitativt / kvalitativt? Hvad giver problemet sig udslag i? 4
5 Kan problemet afgrænses i forhold til geografi, aldersgrupper, køn, social status, jobfunktion, etc.? Hvilke konsekvenser har problemet? Sæt det evt. i relation til lignende problemstillinger og sammenlign (perspektivering) Findes der nogen alternativ til det der forårsager problemet? Er der andre der har arbejdet med problemet og hvad har de fundet frem til? (design, funktion, prisniveau, materialevalg, målgruppe (Porter 1), etc.) Er der nogen politisk holdning til problemet? Er der nogen interessegrupper der har en holdning til problemet? Er der nogen personer med en stor viden om problemet? etc. 3-kasse modellen: 2 Af redskaber til analyse af din problemstilling er selvfølgelig 3-kasse modellen. Dette redskab er med til at dele problemet op i nogle mindre håndterbare størrelser. Her kan man afdække hvilke typer af årsager der er med til at stille krav til nyudvikling af teknologi. Teknologien i sig selv opdeles i 4 punkter bestående af viden, teknik, organisation og produkt og samspillet mellem disse punkter. Nogle teknologier ændre sig fordi man får en ny organisationsform, andre fordi der opstår nye teknikker, ny materialer, ny viden eller behov for nye produkter. Uanset hvad vil en hver ny teknologi have forskellige konsekvenser nogle positive andre negative, dette er selvfølgelig også forskellig i forhold til hvem der udtaler sig om teknologien. Årsag Kulturelle Økonomiske Tekniske Samfundsmæssige Politiske Teknologi Viden Teknik Organisation Produkt Konsekvens: Positive konsekvenser Negative konsekvenser Analyse og delkonklusioner Ofte vil du opleve, at problemet kan deles op i mange mindre problemstillinger. Det kan være svært at løse alle disse problemstillinger på en gang, så det er ofte rigtig godt at afslutte analysen med en række delkonklusioner, der hver for sig ligger op til et problem der kan løses separat. Man afslutter nu analysefasen. med at begrunde, hvilken problemstilling man afslutningsvis vælger at arbejde videre med, med henblik på en løsning. 2 Eksempel fra bogen Problemer og teknologi af Peter Larsen side 12-1
6 3. Problemformulering: Den problemstilling man i sin problemformulering har valgt at arbejde videre med, beskrives knivskarpt på ganske få linier (måske blot en enkel). Her må der ikke være mere analyse, der må ikke være løsninger. Kun en knivskarp problemformulering. Eksempler: Det er et problem at man ikke kan få nok energi ud af bølgerne i havet omkring Danmark Den røg der lukkes ud fra danske kraftvarme-værker indeholder for meget svovl Det er et problem at vi ikke kan lagre den energi der kommer fra vindmøllerne Der brændes for megen unødvendig energi af i den danske husholdning (fordi folk glemmer at slukke lyset når de forlader et rum.) etc. Som du kan se, leder de forskellige problemformuleringer frem til løsninger på meget forskellige niveauer. Der er stor forskel på at lave en styring af lyset i et parcelhus i forhold til at lave et forslag til en ny type bølgeenergi maskine. Det er vigtig at du formulerer dit problem i forhold til hvad du reelt kan præsterer / magte i den tildelte periode. 4. Kriterier: Her skal vi så til at tænke på, hvilke krav der skal være opfyldt før man kan regne et problem for løst. Det er vigtig at vi stiller nogle realistiske mål op, som vi kan arbejde imod. Disse mål skulle gerne komme ud fra den viden du har opnået i din analysefase. Her har du forhåbentlig fået en rigtig god ide om problemets omfang, samt hvad der er realistisk at stræbe imod, med henblik på løsninger. Man kan groft opdele kriterierne i forskellige undergrupper: Lovgivning (lever løsningerne ikke op til de i loven fastsatte rammer er der to muligheder. Skrot løsningen eller ændre / påvirk lovgivningen) Diskvalificerende løsninger (kan selvfølgelig være ovenstående, men det kan også være etiske, økonomiske, miljømæssige, politiske ting, der gør at løsninger er urealisable) Prioriterede kriterier (her er der tale om forskellige ting man gerne vil have at løsningen rummer. Det er ikke alle tingene der er lige vigtige så derfor må man prioriterer de enkle punkter efter vigtighed. Vi gør det normalt ved at at give de enkle punkter karakterer mellem 0 og 1, således at de prioriterede punkter tilsammen give værdien 1. Det er vigtig at dine kriterier er målbare. Er de ikke det, kan det være svært at vurderer, hvorledes dine løsningsforslag lever op til de enkle punkter. Det er svært at vurdere et kriterium der hedder at løsningen skal være smuk. Det er meget forskelligt hvad enkle personer ligger i ordet smukt. I stedet kan man definerer at løsningen skal udføres i et enkelt design, med brug af holdbare materialer med rengøringsvenlig overflade. 6
7 Generelt bør du altid argumenterer for værdien af dit kriterium.. Løsningsforslag Nu må vi i gang med at opstille gode løsningsforslag. Vi ved fra analysen, hvad der findes på markedet samt hvad disse løsninger dækker over. Det er således muligt at lade sig inspirere af eksisterende forslag og arbejde videre med disse. (til dette formål har vi et redskab der hedder Osbornes Checkliste 3 Vi har også muligheden for at starte helt fra bunden, uden at lade os binde af ideer der allerede findes. Til dette formål kan vi benytte os af den metode der er gennemgået i bogen under eksempel Bordskåner 4 Vi har desuden endnu et redskab kaldet Designtræet. Her er der nærmest tale om en checkliste over alle de elementer man skal huske i en sådan designudviklings fase. Det er vigtigt at man får udviklet mere end en ide. Lad være med at lade lukke af for hurtigt. Meget designudvikling kommer stille og roligt gennem udviklingsfasen, og jo hurtigere man lukker af jo flere muligheder lukker man af for. Miljøovervejelser. Miljøovervejelser skal altid være en del af eksamensprojekter, så allerede her kan du have dette emne med i sine løsnings overvejelser. Grønne produkter kan være en aktiv del af den senere markedsføring. 6. Vurdering og valg af løsning Det er vigtig at du i denne fase forsøger at bevarer sin objektivitet 6. Rigtig mange projekter er strandet på, at man har valgt en god og 2 dumme løsninger. Så kan man hurtigt sorterer de to dumme fra og vælge den gode. Det betyder blot, at man i realiteten kun har et løsningsforslag og derfor blot vælger denne. Det er således et meget subjektivt valg, og man må så blot håbe, at de andre har samme smag som man selv har. Det er altså risikabelt. Det er heller ikke nok, at vurderer på de forslag du selv har opstillet selv om de er rigtig gode. Hvis det er muligt, må du vurderer de forslag du selv opstillet sammen med eksisterende løsninger. Tænk nu, hvis de kriterier du har opstille passer bedst på de allerede eksisterende løsninger. Så kan din løsning aldrig bliver bedre end nummer to. Det ville jeg nok aldrig turde gå på markedet med og ofre en million kroner i produktionen. Vi pleje at bruge begrebet kravmatri som en af mulighederne for at lave et godt valg. Eksempel: I nedenstående eksempel er de vist et kravmatri for udvikling af en ny cykellygte der er tyveri og hærværkssikker, samt har en række andre kvaliteter. 3 Se Bilag Osbornes Checkliste 4 Eksempel fra bogen Problemer og teknologi af Peter Larsen side 9 ff. Se bilag Designtræ 6 Objektivt man syntes. Subjektivt - jeg syntes. 7
8 Her har alle løsninger fået en karakter i forhold til hvordan jeg mener at den lever op til den enkle kriterier. Det er selvfølgelig vigtig, at du bruger en enkel linie eller to på at argumenterer hvorfor du gav den denne karakter. Kravmatri: Kriterier Løsningsforslag 1. Mini aluminiums lygte med tænd sluk på lygterne 2. Mini aluminiums lygte med tænd sluk på styret 3. Lys dioder monteret i stellet 4. Gammeldags dynamolygte. Nefa / Basta lygte med speciel monteringsbeslag. Pris 0,2 4 1,6 0, 1,6 1,0 2,0 Tyveri sikrede 0,3 3,0 Hærværk sikrede 0, ,1 1,2 0,9 Batterierne levetid 0,0 9 0,2 0,2 0,4 0, 0,2 Bruger venlighed 0,1 Sum = 1,0 0,7 7,4 1, 7,0 1,,9 0,7, 0,7 6,3 I dette eksempel ser det ud til, at løsning nummer tre er den løsning der lever bedst op til de kriterier der er valgt. Er der ikke andre problemer (man må selvfølgelig checke om den lever op til de diskvalificerende eller lovgivningsmæssige kriterier), er det denne løsning man må i gang med at producerer. 7. Beskrivelse af løsning Nu må vi i gang med at beskrive løsningen, således at den kan produceres i et relevant værksted / laboratorium / filmstudie eller lignende. Produktudvikling: Vi har stadig mulighed for at arbejde med produktudviklingen af den valgte løsning, det har vi faktisk ind til produktet er produceret og står på detail-forretningens hylder. Vi kan overveje følgende: Design Rengøringsvenlighed Miljø overvejelser (I produktionen, i brugen og i bortskaffelsen) Materialeovervejelser / materialeoptimering (minimering af spild) Produktionsovervejelser
9 Funktions overvejelser (kan relevante funktioner bygges ind / kan overflødige funktioner fjernes) Emballage / Pakningsovervejelser Transportovervejelser Markedsovervejelser Teknologianalyse: Her kan man igen benytte den midterste kasse i 3-kassemodellen. Teknologikassen arbejder med de fire begreber Viden, Teknik, Organisation og Produkt. Viden: Man kan her beskrive hvilken viden der skal være tilgængelig for at kunne fremstille et sådan produkt. Er det en viden der er meget specialiseret eller en meget almen og let tilgængelig viden? Teknik: Er teknikken til rådighed eller skal der ske en nyudvikling. Er teknikken belastende i forhold til miljø, økonomi, energi, resurser eller andre parametre Organisation: Hvilken form for firma, virksomhed skal der til for at kunne fremstille produktet. Er sådanne virksomheder til stede eller skal der ske en nyudvikling. Skal produktionen ske i DK eller andre steder. Kan produktionen med fordel ligges i forbindelse med en anden produktion etc. Produkt: Hvilken type produkt er der tale om. Kan produktet leveres i flere udgaver til flere målgrupper. Kan produktet stå alene, eller er det en del af et større produktsortiment etc. Beskrivelse: (afhængig af om det er et fysisk produkt, et forsøg, grafisk produkt, en serviceydelse, etc.) Relevante tegninger i relevant målestok Materialebeskrivelse Samlingsmetoder Forbrug af værktøjer Layout Drejebog Forsøgsopstillinger Flowdiagrammer etc. Det er vigtig at produktet, når det er fastlagt, bliver beskrevet til bunds. Ellers er der ingen der ved om det senere produkt lever op til det du havde tænkt dig. Som udgangspunkt skal din beskrivelse have en sådan kvalitet, at en anden person (der er kvalificeret til det relevante værksted / laboratorium eller lignende) kan udfører arbejdet med produktionen af produktet uden din tilstedeværelse. 9
10 Tidsplan for produktionsperioden Det er vigtig at du udarbejder en tidsplan for dit forløb i produktionsfasen. Dette af hensyn til, at de pågældende vejledere i værkstedet eller maskiner kan være til rådighed når du har brug for disse. Det er vigtig at du checker din tidsplan sammen med din vejleder.. Produktionsfasen: Du har som regel 3- dage til at få færdiggjort dit produkt i denne periode. Du skal huske at det forventes at produktet har en professionel karakter, så du vurderes ikke blot på ideen men også på udførslen af dit produkt. Der vil i nogle værksteder kun være lærer dækning i perioder, så du skal tilrettelægge dit forløb, således at du kan få den relevante hjælp i disse perioder. Brug derfor tiden ordentlig, hold dine aftaler, kom til tiden, arbejd seriøst og lav et godt produkt. Generelt har du selv ansvaret for at skaffe de materialer du har brug for, men dine vejledere vil efter bedste evne hjælpe dig, hvis du søger hjælpen. 9. Test / afprøvning Denne fase kan som hovedregel opdeles i 2 overordnede punkter Teknisk / fysisk afprøvning af produktets funktion Det er selvfølgelig vigtigt at produktet ser ordentlig ud og kan udfører de funktioner produktet var tiltænkt. Tal evt. med relevante håndværkere, lærere, vejledere etc. om, hvorledes produktet kan forbedres. Afprøvning af produktet på den målgruppe den er beregnet til Man må ud og teste produktet i forhold til den målgruppe den er beregnet til. Hvis målgruppen på forhånd kan sige, at den aldrig spår produktet en fremtid, er det selvfølgelig risikabelt at producerer.000 eksemplarer Man kan i givet fald forhører sig om, hvad der skal til for at produktet har en fremtid. Ny produktudvikling De ændringer der er forslået fra det tekniske personale og målgruppen, kan så evt. komme med i et nyt forslag til et revideret produkt, som igen skal beskrives og produceres. Herefter en ny test og sådan kører dette hjul videre indtil man kan producerer produktet i fuld skala eller at man må skrotte ideen.. Konklusion / Perspektivering Vi er nu ved vejs ende, og må konkluderer på projektet. I virkelighedens verden er det selvfølgelig rart, hvis projektet er en succes og man er blevet rig på den produktion man har lavet. Jeg vil dog også mene, at et produkt der ikke nåede længere en til en demo-produktion og derefter blev skrottet er en succes. Hellere det end at producerer.000 eksemplarer der ikke kan afsættes med personlig ruin til følge.
11 I teknologisammenhænge er en konklusion det sted du svarer på om du har løst det problem du satte dig for at løse. Hvis ja, er det selvfølgelig fint, men der er stadig plads til på falderebet at komme med forslag til forbedringer, udvidelse af konceptet etc. Hvis nej, hvorfor lykkedes det ikke at løse problemet. Det kan være problemet er uløselig pt. på grund af teknologien ikke er til stedet. (teknologianalysen) Det kan selvfølgelig også vise sig at det opstillede problem i virkeligheden ikke var et reelt problem. Alt i alt er det vigtig at svare på i hvilken omfang du har løst det problem du stillede op. Perspektivering I konklusionen kan man desuden svarer på, hvor meget problemet / løsningen er værd set i et overordnet samfundsmæssig sammenhæng, gerne i sammenligning med andre relevante problemstillinger. Dette kaldes at perspektiverer. En perspektivering kan beskrives i forhold til samfundet, en gruppe mennesker eller individet. 11
Forsyning. Vandforsyning
Vandforsyning I denne rapport vil jeg komme ind på forskellige problemer angående forsyning i Danmark. Jeg har indkredset mit emne til vandforsyning i husstande. Lars Thomsen klasse 2.4 19-12-2008 Lars
Læs mereVejledning til årsprøven i studieområdet
Vejledning til årsprøven i studieområdet Formål Formålet med årsprøven i studieområdet er at give dig mulighed for at få fokus på de studieteknikker og redskaber, der ligger i faget teknologi og dine studieretningsfag.
Læs mereEnergibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb
Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 BEG.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk
Læs mereRobotter med følelser
Robotter med følelser Studieretningsforløb Studieretning nr 3: Teknologi A, Informationsteknologi B og Programmering C Fag: Studieområdet Teknologi Dansk Kommunikation/IT Engelsk Projektperiode: 21. oktober
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mere3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015
Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:
Læs mereOdense Tekniske Gymnasium. Teknologi A - B. Emne: Gruppemedlemmer: Klasse: Arbejdsperiode: Afleveringsdato: Underskrifter:
Skole: Fag: Odense Tekniske Gymnasium Teknologi A - B Gruppemedlemmer: Klasse: Arbejdsperiode: Afleveringsdato: Underskrifter: Navn Navn Forside med illustration, foto eller logo som beskriver opgaven.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau samlæst TI - Lærer Hold Michael Bohl Jenner (mje) 2kt18 Forløbsoversigt (4) Forløb 1 Forløb 2 Forløb
Læs mereHåndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151
Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.
Læs mereProgrammering 19/03-2012 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM. Projektbeskrivelse. Programmering. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen
ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Projektbeskrivelse Programmering Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen 19-03-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Problemobservation.... 4 2.1 Egen erfaring... 4 3. Problemformulering...
Læs mereOplevelsesdesign. Kommunikation/IT. Maia Birch, Isabel Odder & Jeanette Bengtsen
Oplevelsesdesign Kommunikation/IT Maia Birch, Isabel Odder & Jeanette Bengtsen 16/11-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Definition... 3 Problemobservation... 3 Problemformulering... 4 Projektmål...
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereOSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)
OSO'en (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Du skal nu i gang med at forberede din obligatorisk selvvalgte opgave (OSO'en), som alle elever i 10. klasse skal lave. Her skal du arbejde SELVSTÆNDIGT med et emne,
Læs mereAlmen studieforbedelse hvordan?
Almen studieforbedelse hvordan? EKSAMEN 2016 Læs folderen grundigt FØR UNDER EFTER Du har lavet din synopsis. Sørg for at bruge vejlederne, mens du kan! Altså indtil synopsen er afleveret. Derefter er
Læs mereGuide til din computer
Guide til din computer Computerens anatomi forklaret på et nemt niveau Produkt fremstillet af Nicolas Corydon Petersen, & fra Roskilde Tekniske Gymnasium, kommunikation & IT, år 2014 klasse 1.2 12-03-2014.
Læs mereOM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard
Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereUVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
UVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2013 Institution Teknisk Gymnasium Skive - Skive Tekniske Skole Uddannelse HTX Fag
Læs mereTEKNOLOGI-EKSAMEN 2014
Opgaverne udleveres Gennemgang af vink mm. Valg af gruppe og opgave Projektbeskrivelse klar. Status-samtale, præsentation af projektforløbet Påskeuge Husk, Mandag fri! Projektuge Fra tirsdag Aflevering
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereKerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning
Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde
Læs mereEKSAMENSPROJEKT 2019 INDHOLD. Vald. Poulsens Vej Holstebro T holstebro-vuc.dk
EKSAMENSPROJEKT 2019 INDHOLD 1. Indledning... 2 2. Omfang og formkrav... 2 3. Faser i forbindelse med udarbejdelse af eksamensprojektet... 3 Vejledningsperiode... 3 Problemformulering... 3 Synopsis...
Læs mereFIP i samfundsfag marts 2018
FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling
Læs mereVejledning i projektskrivelse ved faget Salgsteknik
Vejledning i projektskrivelse ved faget baseret på Nøglen til det gode salg Formål Efter kurset skal du kunne beskrive og bruge teorien fra Nøglen til det gode salg og kunne anvende det i dit arbejde.
Læs mereProjektbeskrivelse og Rapport-opbygning.
Projektbeskrivelse og Rapport-opbygning. Samlet og redigeret af Anne, Poul, John, Valle. Senest redigeret d. 5/1-09 / Valle Et projektarbejde består af flere hovedbestanddele: 1) En Projektbeskrivelse,
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Undervisningsplan:
Undervisningsbeskrivelse Undervisningsplan: 2016.09.05 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution HANSENBEG Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereVHGs vejledning til eksamens-at i 3.g
VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g - 2018 Til sommereksamen i 3.g - 2018 skal du op i AT (almen studieforberedelse). Det er en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i din afleverede synopsis (er
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereTÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 2013 Jul. 2014 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Teknologi
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereDANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning
Læs mereLørdag den 6. maj kl
Lørdag den 6. maj kl. 9.00 12.00 Opgave 1: Foldning i papir Denne opgave handler om at kunne iagttage, gengive, fortælle og eksperimentere gennem tegning. Vi ser på dine evner til at undersøge og registrere,
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2019 1 Eksamensprojekt 2018-2019 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2019 Institution Rybners tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Teknolog C
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2010 HTX Vibenhus
Læs mereMeritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg
Meritgivende eksamen i salg baseret på Nøglen til det gode salg Uddannelsesmatrix Webdag 1 + læse Webdag 2 + læse Webdag 3 + læse Webdag 4 + læse Kursusdag 1 Kursusdag 2 Kursusdag 3 Kursusdag 4 Eksamen
Læs mereSRO på MG, åpril-måj 2014
SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereTeknikfagsrapportens indhold. Design og Produktion, Maskinteknik
Teknikfagsrapportens indhold HTX-afdelingen Design og Produktion, Maskinteknik 2. udgave november 2002 Niels Aarup 2 Indholdet i en teknikfagsrapport En teknikfagsrapport kan typisk indeholde følgende
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs mereProjekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering
Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to
Læs mereKom indenfor i GRAY.DK
Kom indenfor i GRAY.DK Vi hjælper med alt indenfor Bogføring Budget Regnskab Revision Økonomistyring Administration Velkommen Du sidder nu med en bred vifte af tilbud til dig. Er du en enkeltmandsvirksomhed,
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mere1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.
Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereEnergi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi
XX Tekniske Skole HTX-afdelingen Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Kommentar: Det første projekt med en projektrapport. Dette papir er vejlederens forsøg på at hjælpe
Læs mereEksamensprojekt 2009 2010
Eksamen i teknikfag Eksamen i teknikfag består af et eksamensprojekt og en mundtlig prøve. I eksamensprojektet udarbejder den studerende/gruppen en rapport og et praktisk udført produkt på baggrund af
Læs mereSalgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport
Salgsuddannelse Om eksamen i salg og projektrapport Formål med projektopgaven: Beskrive og bruge teorien fra pensum Anvende det i dit arbejde beskriver hvordan I opgaven skal du vise at du kan: Anvende
Læs mereSimon Anders T & Mikkel 1.5
Affladsprojekt af Simon Anders T & Mikkel 1.5 Teknologi B - 2011 Inholdsfortegnelse 1 Indledning. Projektbeskrivelse. Problemafgrænsning. Livcyklus. Materialebeskrivelse. Værksted. Logbog. Indledning 2
Læs mere14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma
14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma Indhold: Indledning Problemformulering Projekt beskrivelse Produktbeskrivelse Produktvurdering
Læs mere[DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE]
2007 www.munthe-kaas.dk Peter Munthe-Kaas [DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE] En gennemgang af de forskellige elementer, der kan inddrages I en projektbeskrivelse I forbindelse med fundraising. Gennemgangen
Læs mereFAQ - Ofte stillede spørgsmål om synopsis og eksamen i faget Analyse af regnskabsdata
FAQ - Ofte stillede spørgsmål om synopsis og eksamen i faget Analyse af regnskabsdata I nedenstående forsøges at besvare mange af de spørgsmål, som der erfaringsmæssigt stilles i forbindelse med synopsis-eksamen
Læs mereNaturvidenskabelig arbejdsmetode
Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I
Læs mereFliseteknik, materialer og natursten
Modul 2 Varighed 2 uger. Inden vi går i gang er det vigtigt, at du har forstået modulets læringsmål, derfor skal vi gennemgå modulets mål og casens omfang i fællesskab. Casens omfang indeholder 13 punkter
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereKonstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.
Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den
Læs mereNyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august
Læs mereHåndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole Arkiv 6151
Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2017 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,
Læs mereGrundforløbsprojektoplæg
Grundforløbsprojektoplæg Oplæg til afsluttende eksamensopgave, på Teknisk designer grundforløb. I forbindelse med grundforløbet på Teknisk designer uddannelsen skal der gennemføres et eksamensforløb på
Læs mereVejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014
Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges
Læs mereRammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis
Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er
Læs mereVUC Nordjylland, Aalborg
Eksamensprojektet er en tværfaglig eksamensopgave, og karakteren for den indgår som en selvstændig karakter på eksamensbeviset. Formålet med projektet er, at du skal have lejlighed til at arbejde tværfagligt
Læs mereHåndbog til Større Skriftlig Opgave. Aalborg Katedralskole Arkiv
Håndbog til Større Skriftlig Opgave Aalborg Katedralskole 2017 Større Skriftlig Opgave (SSO) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig B- niveau-karakter med vægten 1,5 på eksamensbeviset.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 2018 Jul. 2019 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Teknologi B Jørgen
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereFra idé til ansøgning - en vejledning
LAG Nyborg Fra idé til ansøgning - en vejledning Hvordan laver jeg en ansøgning til LAG Nyborg? Mange mennesker går rundt med gode idéer til et projekt, men får aldrig realiseret idéerne, fordi arbejdet
Læs mereStudieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.
Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til
Læs mereKalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis
Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er
Læs mereAutomatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.
Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret
Læs mereStudieretningsprojektet
Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2016 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.
Læs mereStudieretningsopgaven
Håndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2013-14 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en individuel
Læs mereSRO på MG, måj-juni 2015
SRO på MG, måj-juni 2015 Kære 2.g er Du skal i maj 2015 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Læs mereprøven i almen studieforberedelse
2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som
Læs mereFormalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Læs mereTegninger ved skriftlig prøve i fysik A, stx Om tegning på pdf-filer med Adobe Acrobat Reader og andre programmer
Tegninger ved skriftlig prøve i fysik A, stx Om tegning på pdf-filer med Adobe Acrobat Reader og andre programmer Nils Kruse Fra sommeren 2018 bliver eksamensopgaverne i skriftlig fysik A udleveret digitalt.
Læs mereSygeplejefaglige projekter
Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker
Læs mereSamfundsfag - HTX. FIP Marts 2017
Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson pejo@aatg.dk Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 2015 Jul. 2016 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Teknologi A+B Jørgen
Læs mereDANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne Dansk/historieopgaven i 1g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven 2.
Læs mereInformations teknologi B Design for målgruppen Vejleder: Karl Bjarnason Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 2,4
Informations teknologi B Design for målgruppen Vejleder: Karl Bjarnason Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 2,4 Dato: 01-05-2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Laswell s fem spørgsmål... 3 3. Persona...
Læs mereBeskrivelse af titel 1: Produktudvikling. Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin August 2017 Juni 2019 Institution Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærere HTX Teknologi B Tom Løgstrup Hold 1.B Oversigt over gennemførte og planlagte undervisningsforløb
Læs mereEnergi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi
Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017 juni 2019 Institution Rybners, HTX Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Teknologi B Carsten Sørensen
Læs mereOpgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag
13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse
Læs mereEt praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler
Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Motivation for at skrive artiklen er at dele erfaringer med driftsledelse som ledelsesdisciplin og brug af visuelle
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereTEKNOLOGI-EKSAMEN 2018
TEKNOLOGI-EKSAMEN 2018 Tidsramme: Til jeres eksamensprojekt er der skemalagt ca. 45 lektioner. Den sidste uge før afleveringen er normalt skemalagt udelukkende med teknologi. Men I skal selvfølgelig følge
Læs mereIT Support Guide. Opsætning af netværksinformationer i printere
IT Support Guide Denne guide er hentet på www.spelling.dk Program: Hardware / Software Program sprog version: Guide emne: Opsætning af netværksinformationer i printere Publikationsnr.: 040109.02.01 Udgivet
Læs merePraktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014
Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed
Læs mere