Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner
|
|
- Max Laustsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner
2 Titel Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner Udarbejdet af Teknologisk Institut Beton Gregersensvej 2630 Taastrup Støtte Rapporten er udarbejdet som en del af aktiviteterne i resultatkontraktprojektet Huller i vejen ( ), der er finansieret af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (under Uddannelses- og Forskningsministeriet). Kontakt Christian Bøgh Jøns Nielsen Beton Teknologisk Institut Telefon: cbjn@teknologisk.dk Oktober 2018
3 Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 Armeringens dæklag... 4 Temperatur-/hærdeforhold... 5 Plastisk svind... 8 Over-/undervibrering... 9 Stenreder... 9 Støbeskel...10 Referencer
4 Introduktion Holdbarheden af en udendørs betonkonstruktion vil afhænge af flere forskellige parametre, herunder bl.a. sammensætningen af delmaterialer, størrelsen på armeringens dæklag (såfremt konstruktionen indeholder armering) samt konstruktionens miljømæssige eksponering. Med henblik på at sikre at en nyopført betonkonstruktion opnår den ønskede holdbarhed, sættes der derfor krav til bl.a. betonens tilslagstype, cementtype, vand/cementforhold og størrelsen på armeringens dæklag. Kravene til ovenstående varierer afhængig af konstruktionens eksponeringsforhold og fastsatte krav til levetid. Foruden de designmæssige krav, vil der for anlægskonstruktioner opført i Danmark også være en række udførelsesmæssige krav, som skal sikre, at betonkonstruktionerne ikke fødes med defekter, som kan kompromittere den projekterede levetid. På trods heraf er det dog ikke ualmindeligt, at der opstår fejl i udførelsesfasen. Nedenfor opstilles en række eksempler på de mest almindelige udførelsesfejl i forbindelse med opførelsen af betonkonstruktioner samt en beskrivelse af de metoder, der findes til at identificere fejlene. Endeligt gives der også anbefalinger med hensyn til metoder til reduktion af disse udførelsesfejl. Armeringens dæklag For armerede betonkonstruktioner vil størrelsen på armeringens dæklag (sammen med betonens kvalitet) have en afgørende betydning for, hvor længe armeringen er beskyttet mod korrosion. Hvis konstruktionen udføres med for små dæklag, vil der kunne opstå nedbrydning af armeringen, før den projekterede levetid er opnået. Omvendt kan for store dæklag medføre revnedannelse i betonen, enten i form af ukontrollerede svindrevner eller konstruktiv revnedannelse, fordi betonens uarmerede tværsnit bliver for stort. Det er derfor af afgørende betydning for konstruktionens levetid, at overholde de krav, der er sat til armeringens dæklag. Kontrol af armeringens dæklag bør derfor udføres både før og efter betonen er udstøbt. Kontrollen før udstøbning kan bestå af målinger med tommestok, som udføres fra indvendig formside til nærmeste armeringsjern. Da udstøbning af betonen kan medføre forskydning af både armering og form, bør der også efter udstøbning af betonen udføres en kontrol af armeringens dæklag. Denne kontrol kan udføres ved hjælp af ikke-destruktivt måleudstyr i form af målinger med enten covermeter eller georadar. Armeringens dæklag og placering kan bestemmes forholdsvis hurtigt med covermeter uden at gøre skade på konstruktionen. Måling med covermeter vil typisk kræve, at armeringens dæklag ikke overstiger 70 mm. Armeringens dæklag og placering kan også bestemmes vha. målinger med georadar. Såfremt armeringen ligger dybere end mm i konstruktionen, kan det være nødvendigt at udføre målingerne med georadar frem for covermeter. 4
5 Måling af dæklag med georadar vil kræve, at målingerne kalibreres ved hjælp af eksempelvis en ophugning til armeringen. Temperatur-/hærdeforhold Ved udstøbning af betonkonstruktioner er det vigtigt at sikre, at kravene til temperaturforholdene i den hærdende beton overholdes, hvilket er den udførende entreprenørs ansvar. For store temperaturforskelle mellem betonens indre og ydre kan medføre store spændingsforskelle og deraf følgende revnedannelse i betonen. Ligeledes kan for store temperaturforskelle mellem en nyudstøbt betonkonstruktion og en tilstødende betonkonstruktion medføre revnedannelse i den nye betonkonstruktion (Fig. 1). For høje temperaturer i betonen kan desuden føre til såkaldt forsinket ettringit-dannelse i betonen, hvilket på længere sigt kan være kritisk for betonens holdbarhed, hvis konstruktionen tilføres fugt. For at sikre, at kravene til temperaturforholdene under hærdning overholdes, bør der laves en støbeplanlægning, som indeholder en temperatursimulering af betontværsnittet under hærdeforløbet. En sådan beregning vil kunne bruges til at planlægge de nødvendige foranstaltninger, således at kravene til temperaturforholdene under hærdeforløbet overholdes. Eksempler på sådanne foranstaltninger kan være anvendelse af varmetråde i støbeskel, angivelse af tidspunkt for afforskalling, anvendelse af vintermåtter eller etablering af køling (Fig. 2). Med henblik på at dokumentere overholdte krav til temperaturforholdene, kan entreprenøren indstøbe temperaturfølere på udvalgte positioner i betonen. Den nøjagtige position af temperaturfølerne kan variere fra konstruktion til konstruktion og vil typisk fastlægges i forbindelse med hærdeberegningen. Den første undersøgelse af, hvorvidt kravene til temperaturforholdene under hærdning er overskredet, vil typisk bestå af en granskning af resultaterne fra temperaturmålingerne, som sammenholdes med de gældende krav. Herefter vil en visuel besigtigelse af betonoverfladerne kunne identificere, hvorvidt en eventuel overskridelse af kravene har medført dannelse af revner i konstruktionen. Såfremt der observeres revner i betonen, kan disse undersøges nærmere ved hjælp af ikke-destruktivt ultralydsudstyr, som kan måle revnernes dybde. Der kan evt. suppleres med udboring af kerner til makro-/mikroanalyse. Resultaterne af disse undersøgelser kan danne grundlag for valget af den optimale udbedringsmetode. 5
6 Fig. 1. Eksempel på termorevner i væg, som er opstået fordi væggen er støbt sammen med et allerede hærdet fundament, hvor temperaturforskellen mellem betonen i væg og fundament har været for høj. 6
7 Fig. 2. Eksempel på betonstøbning, hvor der er anvendt køling (markeret med pile). Der er her tale om en teststøbning, hvor forskellen på forskellige typer af kølerør undersøges. Derfor ses der to forskellige typer rør. Der er desuden indstøbt termofølere, således at temperaturen i betonen kan overvåges under hærdeforløbet (røde ledninger øverst i billedet). 7
8 Plastisk svind Ved udtørring af nyudstøbt beton, som endnu ikke er bundet af (plastisk fase), sker der en rumfangsformindskelse af betonen kaldet plastisk svind. Ved kraftig udtørring af betonen kan denne rumfangsformindskelse overstige betonens evne til at optage deformationer, og der vil dannes plastiske revner (Fig. 3). Fig. 3. Eksempel på plastiske svindrevner i parkeringsdæk, som blev støbt under varme og blæsende forhold. Derfor er det vigtigt at undgå revnedannelse ved beskytte betonen mod for kraftig udtørring, hvilket er den udførende entreprenørs ansvar at sikre. Eksempler på sådanne foranstaltninger kan være curing, etablering af vindafskærmning og afdækning af betonoverfladen med plastik. 8
9 Svindrevner i beton kan også opstå efter den plastiske fase og vil i så fald ikke nødvendigvis være entreprenørens ansvar. En identifikation af, hvorvidt der er tale om plastiske revner, kan ske ved at udføre en mikroanalyse af en borekerne udtaget over en revne. Over-/undervibrering For betonkonstruktioner udført med traditionel sætmålsbeton er en korrekt udført vibrering af betonen under udstøbning helt væsentlig for den endelige kvalitet af betonen. Undervibrering kan medføre en utilstrækkelig komprimering af betonen, og betonen opnår eventuelt ikke den ønskede tæthed og styrke. En overvibrering kan medføre separation, hvor koncentrationen af de større tilslag bliver meget stor i den nederste del af konstruktionen og meget lille i den øverste del af konstruktionen. Overvibrering kan desuden bevirke, at betonens luftporestruktur bliver for dårlig i forhold til at opnå en tilstrækkelig frostbestandighed. Anbefalinger med hensyn til passende vibreringstider kan eksempelvis findes i reference [1]. Undervibrering kan ofte identificeres ved en visuel besigtigelse, idet mere eller mindre grove luftansamlinger og hulrum vil være synlige på betonoverfladen. Såfremt der er mistanke om skjulte hulrum i konstruktionen, kan disse identificeres med forskellige former for ultralydsudstyr. Identifikation af undervibrering vil typisk kræve, at der udbores en borekerne over det ønskede tværsnit, hvorpå der kan udføres makro- og mikroanalyse. Stenreder Stenreder er områder i betonen, hvor en stor mængde af sten ophobes i et område uden tilstrækkelig med cementpasta til at udfylde hulrummene imellem dem (Fig. 4). Stenreder i beton kan opstå, hvis betonens sammensætning er uhensigtsmæssig, eller hvis cementpastaen kan løbe fra stenskelettet, f.eks. ved utæt forskalling. Desuden kan stenreder opstå omkring snævre passager med tæt armering, hvor de større sten kan hobes op og danne klynger. For selvkompakterende betoner kan der opstå stenreder, hvis betonens flydeegenskaber ikke er gode nok. Det er entreprenørens ansvar at sikre, at betonens konsistens er korrekt, inden betonen hældes i formen. En kontrol af betonens konsistens bør foretages som en del af modtagekontrollen, når betonen ankommer til byggepladsen. Identifikation af stenreder kan foregå dels ved en visuel besigtigelse og dels ved at udføre målinger med ikke-destruktivt måleudstyr, såfremt der er mistanke om stenreder, som ikke er synlige på betonoverfladen. Eksempler på ikke-destruktivt måleudstyr, som kan lokalisere skjulte stenreder, er MIRA ultralydstomografi og/eller Impact Echo. 9
10 Fig. 4. Væg med større stenrede. Betonens manglende tæthed medfører en reduceret beskyttelse af den indstøbte armering, hvilket her har ledt til omfattende armeringskorrosion i området. Støbeskel Støbeskel i betonkonstruktioner kan være nødvendige, fordi det af praktiske årsager ikke er muligt at støbe konstruktionen af én omgang. Som udgangspunkt vil betonen blive mindre tæt i støbeskellet end uden for støbeskellet. For planlagte støbeskel, som er vandpåvirkede, vil der skulle foretages forskellige former for foranstaltninger, som sikrer, at der opnås en tilstrækkelig tæthed af støbeskellet. Eksempler herpå kan være rugøring af støbeskellet samt tætning omkring støbeskellet med membran eller fugebånd. Det kan også hænde, at der opstår utilsigtede støbeskel under udstøbningen af betonen. Det kan ske, hvis der går for lang tid under udstøbningen, således at den beton, som allerede er hældt i formen, når at afbinde, inden den nye beton hældes i formen. Sådan et støbeskel betegnes som et koldt støbeskel. Er der mistanke om kolde støbeskel eller planlagte støbeskel, som ikke er udført korrekt, vil det derfor være væsentligt at få undersøgt dem nærmere. 10
11 Vandpåvirkede støbeskel, som ikke er tætte, vil typisk kunne afsløres ved en visuel besigtigelse, idet der vil kunne observeres hvidlige udfældninger i støbeskellet (Fig. 5). En nærmere analyse af et støbeskels tæthed vil kunne udføres på borekerner, som er udtaget hen over støbeskellet. Fig. 5. Eksempel på utæt lodret støbeskel i hjørnesamling mellem to vægge, hvor der ses hvide udfældninger i støbeskellet. Referencer [1] Vejdirektoratet, Stavvibrering, Højkvalitetsbeton, Entreprenørens teknologi - Anvisning, HETEK rapport 74, 1997, pp. 31, in Danish ( 11
VEJLEDNING UDKRAGEDE ALTANER MED UDLIGGERJERN HAR DU ÉN? Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation
2017 VEJLEDNING UDKRAGEDE ALTANER MED UDLIGGERJERN HAR DU ÉN? Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation Pjecen er udarbejdet af Teknologisk Institut for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Læs mereNye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer
Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer Titel Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer Udarbejdet af Teknologisk Institut Beton Gregersensvej 2630 Taastrup
Læs merePELCON Pelcon Materials & Testing ApS Vandtårnsvej 104 DK-2860 Søborg, Danmark CVR nr.
Pelcon Materials & Testing ApS Vandtårnsvej 104 DK-2860 Søborg, Danmark +45 39 56 50 00 pelcon@pelcon.dk www.pelcon.dk CVR nr. 2797 0397 Rapport Sture Lindmark, Tekn Dr, Civ Ing Fuktcom Konsult Lindmark
Læs mereVEJLEDNING VEJLEDNING OM EFTERSYN AF ÆLDRE BETONALTANER. Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation
2017 VEJLEDNING VEJLEDNING OM EFTERSYN AF ÆLDRE BETONALTANER Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation Pjecen er udarbejdet af Teknologisk Institut for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Udgiver
Læs mereBioCrete TASK 7 Sammenfatning
BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning
Læs mereBilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk
Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside
Læs mereAnvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer
Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer Januar 2003 Indledning I april 1971 blev der på initiativ af Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Betonelement-Foreningen nedsat et udvalg med det
Læs mereKorrosionsmålinger på armeret beton - eksempler fra praksis Thomas Frølund
Korrosionsmålinger på armeret beton - eksempler fra praksis Thomas Frølund Korrosionsmonitering Elektrokemiske Potentialemålinger EKP Korrosionshastighedsmålinger med Galvanostatisk Puls Metode GPM Evaluering
Læs mereTekniske Forundersøgelser Trin 1
BO-VEST Afd 10 Hyldespjældet Tekniske Forundersøgelser Trin 1 Betonundersøgelse - Bilag 3 til Tilstandsundersøgelse November 2010 BO-VEST Afd 10 Hyldespjældet Tekniske Forundersøgelser Trin 1 Betonundersøgelse
Læs mereVurdering af eksisterende betonkonstruktioner Dansk betonforening Tirsdag d. 11. september 2018
Vurdering af eksisterende betonkonstruktioner Dansk betonforening Tirsdag d. 11. september 2018 Kl. 15.00-15.10 - Velkomst og kort introduktion dagens program ved Birgitte Leth, Idé og foredragsudvalg
Læs mereNørresundbygrenen. Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen
Nørresundbygrenen Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen 1 OF af Nørresundbygrenen Opført 1968 Fem fag Længde 152 m Bredde 10,5 m Forspændt beton Butterflyprofil November 2005 2 Formål Sikre at
Læs mereMock-up til verifikation af temperaturberegning i betonkonstruktioner
Mock-up til verifikation af temperaturberegning i betonkonstruktioner Tine Aarre, Danish Technological Institute, Taastrup, Denmark Jens Ole Frederiksen, Danish Technological Institute, Taastrup, Denmark
Læs mereResultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej
Resultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej Lars Nyholm Thrane Dansk brodag 2013, Tirsdag den 9. April 2013, Nyborg Strand
Læs mereSvind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019
Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3
Læs mereBetonkonstruktioners tilstand. En håndbog i tilstandundersøgelse
Betonkonstruktioners tilstand En håndbog i tilstandundersøgelse 1 Opbygning Eftersyn og tilstandsundersøgelser Gennemgang af principperne bag eftersyn og tilstandsundersøgelser Generelt om beton og armering
Læs mereMaterialeundersøgelser
Materialeundersøgelser Betonundersøgelser Betonteknologi og korrosion. Specialundersøgelser på bl.a. broer og bygninger. COWI rådgiver om beton i Danmark såvel som i udlandet. Vi finder årsager til problemer,
Læs mereJANUAR 2014 BO VEST AFDELING HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSE AF FACADER OG TRAPPER
JANUAR 2014 BO VEST AFDELING HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSE AF FACADER OG TRAPPER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2014 BO
Læs mereKravet om vandtæthed kan opfyldes ved valg af et egnet betonmateriale, ved en gennemtænkt udformning af konstruktionen og ved en styret udførelse.
10.8 Vandtæthed Af Christian Munch-Petersen Figur 1. Manglende vandtæthed af en betonkonstruktion er ofte et stort problem. På fotoet ses en vandtrykspåvirket kældervæg med utætheder som følge af revner
Læs mereEtablering af vandtætte støbeskel
Foto: Ydervægge på Nordhavn Metrostation MetNord JV Dansk Betonforening Temadag 2019 5. februar 2019 - side 1 af 24 Støbeskel i betonkonstruktioner er på en måde planlagte revner. Betonkonstruktioner som
Læs mere3X ]S^_ LO^YX x 1YN^ R XN` \U Z ]^ONO^ FABRIKSBETONGRUPPEN
FABRIKSBETONGRUPPEN Klargøring til støbning Planlægning af støbning Pafor formolie i et tyndt Rengor formen med og jaevnt lag. magnet og vand. Planlægning af støbning Fjern eventuelt affald fra formarbejdet.
Læs mere18 Betonkonstruktioners tilstand
18 Betonkonstruktioners tilstand Af Christian Bøgh Jøns Nielsen Fastlæggelse af en betonkonstruktions tilstand er en forudsætning for at kunne gennemføre en vurdering af restlevetid og træffe en fornuftig
Læs mereUdførelsesstandard for betonarbejder
Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/
Læs mereTemperatursimulering og kontrol i beton som et optimeringsværktøj i elementproduktion
Temperatursimulering og kontrol i beton som et optimeringsværktøj i elementproduktion Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2017-06-08 Er der noget at optimere ift. beton i vores produktion?
Læs mereBetonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.
Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes
Læs mereStyring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll
Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning
Læs mereMaterialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus
Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, marts 2012 BETON BETONKOMMUNIST BETONKOMMUNIST BETONØRKEN BETONKOMMUNIST
Læs mereMaterialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus
Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Beton typer, egenskaber, anvendelse og restaurering Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, maj 2013 BETON
Læs mereMaterialer beton og stål. Per Goltermann
Materialer beton og stål Per Goltermann Lektionens indhold 1. Betonen og styrkerne 2. Betonens arbejdskurve 3. Fleraksede spændingstilstande 4. Betonens svind 5. Betonens krybning 6. Armeringens arbejdskurve
Læs mereDBF Temadag 2018 Betonkonstruktioner i havvand
DBF Temadag 2018 Betonkonstruktioner i havvand Mikroanalyse som del af beslutningsgrundlag for valg af reparationsstrategi for beton i infrastrukturprojekter Kirsten Eriksen, civilingeniør (K) COWI A/S
Læs merePrøvestøbningerne i forbindelse med Underføringen
Selvkompakterende beton med til brokonstruktioner Slagelse Omfartsvej Underføring Det Grønne Fodspor Anders Nybroe 20. September 2012 1 Prøvestøbningerne i forbindelse med Underføringen Prøvestøbninger
Læs mereBRANDSKADET BETON UNDERSØGELSE OG UDBEDRING
UNDERSØGELSE OG UDBEDRING Mari Brandl Afdelingsleder, Afd. Renovering og Bygningsfysik Projekt: Brandskadet lejlighed. Brand I lejlighed på 8. etage Konstruktion: 15. Etagers højhus In-situ støbt beton
Læs mereEKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA
EKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA INDHOLD Ny DS/EN 206 plus nationale krav Miljøklasserne forsvinder hva så? Behov for bedre vejledning og vidensniveau Hvad har man brug for som rådgiver?
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.2 Udstøbningsblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Udstøbningsblokke kaldes også ofte fundablokke. Blokkene er betonblokke, som er hule med en forvange og en bagvange holdt sammen af tværvanger.
Læs mereDansk Betonreparationsdag, 18 november 2008. Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m.
Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008 Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m. Birit Buhr Jensen (bbu@cowi.dk) COWI 1 Konklusion Undersøgelser - ikke mindst NDT - er et must for
Læs mereIntroduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit. Dårligt armerede. Passende armerede. Erik Stoklund Larsen COWI. # Marts 2010
Introduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit Dårligt armerede Passende armerede Erik Stoklund Larsen COWI # Alkalikisel reaktioner Mekanisme Matri x 2Na + 2OH - 2Cl - xh 2 O Ca ++ 2 Cl - Ca ++ (x-y)h
Læs mereIkke destruktiv kvalitetskontrol af elementbyggeri; Hvad du ser og hvad du ikke ser!
et GTS Institut. Metaller Kompositter Keramik Kyllinger (Fødevarer) Elektronik Beton / Tegl/ natursten NDT Prøvning Monitering Modellering Energi Infrastruktur Produktudvikling Havari 1 Korrosion, Metallurgi
Læs mereVEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK
VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan
Læs mereGenerel information. Mix design, betonegenskaber og udstøbning. Flyveaske, Type B4 (Emineral A/S) 49,6 22. Mikrosilica (Finnfjord A/S) 21,4 10
Fødselsattest Generel information Konstruktionens navn Bygherre Entreprenør Bro 000-0127-0-005.00 (underføring ved stien Det Grønne Fodspor) Vejdirektoratet MT Højgaard (udførelse) og COWI (rådgivning/design/tilsyn)
Læs mereProjektering af synlige betonoverflader
Projektering af synlige betonoverflader Tjekliste til anvendelse i projekteringen af betonkonstruktioner med synlige betonoverflader Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, Søren F. Johansen, Dalton
Læs mereLokalisering af løse dæklag på broundersider med termografi. Brovedligehold og materialeteknologi Asger Knudsen, Afdelingsleder
Brovedligehold og materialeteknologi Asger Knudsen, Afdelingsleder Agenda Problemstilling Hvad er termografi? Udviklingsprojekt 2006/07 Konklusion Fremtidsperspektiver 2 Problemstilling Problemstilling
Læs mereMonitering,hvad har vi gjort, og hvad fik vi ud af det
Monitering,hvad har vi gjort, og hvad fik vi ud af det Kontrol af sensortilstand 2009-03-31 Konstruktionsmonitering overordnet anvendelse Hovedvægten for denne præsentation Hovedvægten er mindre broer
Læs merePraktisk formgivning & udstøbning
Praktisk formgivning & udstøbning v/jørgen Schou Betonworkshop i Aalborg 26. oktober 2016 Unicon præsentation 2 Unicon A/S: 85 fabrikker i Danmark, Norge og Sverige. 40 fabrikker i Danmark. 2.2 mill m
Læs mereDet er et krav i Bygningsreglementet, at der skal sikres et godt indeklima, hvilket også betyder, at huse skal sikres mod radon.
10/12/2018 RADON Det har siden 2010 været lovpligtigt at sikre huse mod radon, som er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, der siver ind i boliger fra undergrunden. En høj koncentration i indeluften
Læs mereTI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad
Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet
Læs mereBETONWORKSHOP Betonteknologi Tirsdag d. 24/ Lars Andersen, Kroghs A/S. - Hvad er beton? - Hvad kan beton? - Hvordan produceres beton?
BETONWORKSHOP 2017 Betonteknologi Tirsdag d. 24/10 2017 Lars Andersen, Kroghs A/S - Hvad er beton? - Opfindelsen af Portlandcement - Bestanddele - Guds gave til byggeriet > 4 mia. ton cement/år - Hvad
Læs mereNOVEMBER 2013 BO-VEST AFD. 10 HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSER KLORID-, MAKRO OG MIKROANALYSER AF BOREKERNER OG PULVERPRØVER
NOVEMBER 2013 BO-VEST AFD. 10 HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSER KLORID-, MAKRO OG MIKROANALYSER AF BOREKERNER OG PULVERPRØVER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00
Læs mereDrift og vedligehold af betonoverflader
Drift og vedligehold af betonoverflader Version 4 Maj 2010 Mange betonoverflader forsynes inden aflevering til bygherren med en belægning eller overfladebehandling, som er bestemmende for, hvorledes de
Læs mereTI-B 1 (87) Prøvningsmetode Udtagning af borekerner
Teknologisk Institut, Byggeri Deskriptorer: Borekerner Udgave: 1 Dato: Januar 1987 Sideantal: 5 Udarbejdet af: NDH 2 1. Formål og anvendelsesområde Metoden beskriver fremgangsmåden ved udtagning af borekerner
Læs mereVedr.: Tilstandsrapport på Randers HF & VUC beliggende Nålemagervej 110, 8920 Randers
Vedr.: Tilstandsrapport på Randers HF & VUC beliggende Nålemagervej 110, 8920 Randers NV. Notat 1 Baggrund: På baggrund af mødet d. 27.10.2015, har vi besigtiget Randers HF & VUC beliggende på ovennævnte
Læs mereKorrosion i Betonkonstruktioner
Korrosion i Betonkonstruktioner d. 27. april 2015 Arrangør: Dansk Betonforening Katodisk beskyttelse Grundlæggende principper og anvendelse i nye og eksisterende konstruktioner v. Peter Vagn Nygaard Armeringskorrosion
Læs mereTemperatur og hærdning
Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. Projekt Karlstrup Mose Pæledæk Kunde Vejdirektoratet Dato 2012-21-03 Til
NOTAT Projekt Karlstrup Mose Pæledæk Kunde Vejdirektoratet Dato 2012-21-03 Til Fra Kopi til Hans-Åge Cordua, Vejdirektoratet Lene Tørnæs Helbo, Vejdirektoratet Troels Larsen-Helms, Rambøll Peter Møller,
Læs merePassiv Ventilation med Cupolex
Passiv Ventilation med Cupolex Pernille Kjærsgaard, Orbicon Kresten B. Andersen, Orbicon Martin Stærmose, Region Sjælland Christian Fabricius, Region Sjælland Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Beliggenhed
Læs mereUndersøgelse af altanbrystninger
, 2970 Hørsholm Ekas Rådgivende Ingeniører A/S Januar 2018 Ekas Rådgivende Ingeniører A/S Trørødvej 74 2950 Vedbæk Tlf. 45 65 01 11 Fax 45 89 22 11 www.ekas.dk CVR: 87 16 47 13 Bank: Nykredit Bank reg.
Læs mereTeknisk Datablad. Soudaplug ST. Dato: 08/07/16 Side 1 af 4
Dato: 08/07/16 Side 1 af 4 Hurtigthærdende cement (Lynmørtel) For øjeblikkelig lukning af utætheder i beton og murværk, selv under højt tryk. Anvendelsesområde: er en cement-baseret pulver, der blandet
Læs mereBetonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber
Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 13114
SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:
Læs merePraktisk formgivning. & udstøbning
Praktisk formgivning & udstøbning v/jørgen Schou Betonworkshop i Aalborg 24. oktober 2018 1 Unicon præsentation Unicon A/S: 84 fabrikker i Danmark, Norge og Sverige. 36 fabrikker i Danmark. 2.2 mill m
Læs mereAnvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning
Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2017-06-08 Hvorfor er kloridindtrængning interessant? 2 Primært i.f.m. anlægskonstruktioner -
Læs mereFelteksponering og monitorering til forlængelse af anlægskonstruktioners levetid
Felteksponering og monitorering til forlængelse af anlægskonstruktioners levetid v/søren L. Poulsen, Teknologisk Institut IFB Årsdag 2017 23. november 2017, Den Hvide By, Køge Nyt projekt om felteksponering
Læs mereAf Jens Ole Frederiksen og Claus Vestergaard Nielsen
9.4.2 Hærde- og temperaturrevner Af Jens Ole Frederiksen og Claus Vestergaard Nielsen Figur 1. Betons temperaturbevægelser i den tidlige alder kan give revner, fx hvis bevægelserne hindres af tilstødende
Læs mereEntreprise 8800.01 Viborg Station Levering af tunnelelementer
Entreprise 8800.01 Viborg Station Levering af tunnelelementer Udbudskontrolplan (UKP) August 2015 Entreprise: 8800.01 Arbejde: Slap armering : 10.08.2015 Acceptkriterium Krav dokumentation Bemærkninger
Læs mereClick to edit Master title style
Click to edit Master title style Direktør Jørgen Lindskov Knudsen SensoByg: Et innovationskonsortium for sensorbaseret overvågning i byggeriet Click SensoByg to edit Master title style 3-årige innovationskonsortium
Læs mereBygherrens syn på holdbarhed. Christian Munch-Petersen IDA
Bygherrens syn på holdbarhed Christian Munch-Petersen IDA 2015-04-27 Bygherrer En-gangs bygherrer Professionelle bygherrer Bygge til sig selv eller til andre? Vejdirektoratet, Banedanmark, Storebælt, Øresund
Læs mereJordhøj med hule forslag til skovinstallation i anledning af Vestskovens 50-års jubilæum
Jordhøj med hule forslag til skovinstallation i anledning af Vestskovens 50-års jubilæum Siden jeg var barn har jeg været fascineret af de af skovens dyr, der bor i huler i jorden, og da jeg ikke er en
Læs mere50 meter bassinet i Fredericia Idrætscenter blev gennemgribende renoveret i 1999. Ved renoveringen blev der støbt helt nye bassinvægge og bassinbund.
NOTAT Projekt Udskiftning af styr til hæve sænke bro og bund Kunde Fredericia Idrætscenter Notat nr. 02 Dato 2015-01-211 Til Rene Villefrance, Bent Bjerre Jørgensen Fra Torben Kristiansen Henning Hammerich
Læs mereMARTS, 2017 HIRTSHALS SVØMMEHAL RENOVERINGSFORSLAG, HIRTSHALS SVØMMEHAL
MARTS, 2017 HIRTSHALS SVØMMEHAL RENOVERINGSFORSLAG, HIRTSHALS SVØMMEHAL ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS, 2017 HIRTSHALS SVØMMEHAL
Læs mereDansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer 3 Beregning og udformning af støbeskel Kursusmateriale Januar 2010 Indholdsfortegnelse 3 Beregning og udformning af støbeskel 1 31 Indledning
Læs mereSnittegning og foto Side 2 af 7
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm
Læs mereSagsnr.: 12 133 Dato: 2013.02.22 Sag: SLAGELSE BOLIGSELSKAB Rev.: A:2013.06.14 Afd. 10 Grønningen Side: 1 af 5 GENERELLE NOTER FOR FUNDERING OG BETON
Afd. 10 Grønningen Side: 1 af 5 1. GENERELT Fundering udføres i: Funderingsklasse normal: - Alle konstruktioner. Betonkonstruktionerne leveres og udføres i: Kontrolklasse normal: - Alle konstruktioner.
Læs mereAlkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen
Alkalikiselreaktioner i beton Erik Pram Nielsen Indhold 2 Intro lidt kemi Principskitse Hvad påvirker potentiale og omfang for ekspansion? Tilslag Eksempel: Springere på overflade af vådstøbt betonflise
Læs mereHvor mangler vi viden om reparationer og reparationsprodukter? v. Gitte Normann Munch-Petersen
Hvor mangler vi viden om reparationer og reparationsprodukter? v. Gitte Normann Munch-Petersen Agenda Reparation af nye konstruktioner Reparationsmetoder Branchenetværk Reparation af nye konstruktioner
Læs mereDe første forslag, der også foreslås udført først, er mere detaljeret beskrevet i nedenstående.
Gudhjem Svømmehal Forslag til beskyttelse af konstruktionsdele 2009-04-25 Forslag og prioritering af reparationer I henhold til aftale har vi udarbejdet et forslag for renovering af bassinkonstruktionen
Læs mereMONTERINGSVEJLEDNING
MONTERINGSVEJLEDNING CARPORT J100 Art.nr 6500 Carport Medfølgende dele 254 x4 210 6x12 00 x7 04 x15,5 x1 9x9 x6 4 m 1,8x11 254 x4 x14 1,8x11 260 x6 109 Skruer og stolpebærer medfølger ikke Nødvendige
Læs mereKatodisk beskyttelse af konstruktioner i marint miljø
Katodisk beskyttelse af konstruktioner i marint miljø Seniorspecialist Ruth E. Sørensen 1 Indhold Katodisk beskyttelse, baggrund Katodisk beskyttelse som reparationsstrategi Design Udførelse Drift 2 Katodisk
Læs mereFugt og temperaturmåling via sensorteknologi i byggeriet
Fugt og temperaturmåling via sensorteknologi i byggeriet Seminar 10. november 2010 Peter H. Møller Rambøll Indstøbning af sensor 2010-11-12 STORE KONSTRUKTIONER HOVEDOMRÅDER FOR MÅLING Kloridindtrængning
Læs mereStålfiberarmeret SCC
Stålfiberarmeret SCC Resultater og erfaringer fra en bundpladestøbning på Eternitgrunden i Aalborg Lars Nyholm Thrane lnth@teknologisk.dk Stålfiberbeton-konsortiet (2010-2013) www.steelfibreconcrete.com
Læs mereTerrændækket er betegnelsen for husets gulvkonstruktion, når denne opbygges direkte på bæredygtig jord.
19/12/2017 UDFØRELSE Leca terrændæk Terrændækket er betegnelsen for husets gulvkonstruktion, når denne opbygges direkte på bæredygtig jord. Løse Leca letklinker indgår naturligt i denne konstruktion som
Læs mereHVIDOVRE RÅDHUS TILSTANDSRAPPORT VEDRØRENDE FACADER OG FACADEKONSTRUKTIONER.
UDARBEJDET AF BORNEBUSCH TEGNESTUE A/S OG KLAUS NIELSEN RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S 1 Indholdsfortegnelse. 25. APRIL 2017 Indledning Side 01 Tilstandsvurdering af facadesøjler og bjælker Side 02 Bilag til
Læs mereVærktøjer til beregning af chloridindtrængning i beton
Værktøjer til beregning af chloridindtrængning i beton Søren L. Poulsen, konsulent, Teknologisk Institut, Beton IDA temaaften på Navitas: Tunneller, alternativ armering og chloridindtrængning i beton,
Læs mereOversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning
7259 Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning Klagers påstand: Der er en revne i en lodret fuge mellem det oprindelige hus og tilbygningen. Revnen burde være omtalt
Læs mereFacadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 1 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mere11 TVANGSDEFORMATIONER 1
11 TVANGSDEFORMATIONER 11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11.1 Tvangsdeformationer 2 11.1.1 Luftfugtighedens betydning 2 11.1.2 Temperaturens betydning 3 11.1.3 Lastens betydning 4 11.1.3.1 Eksempel Fuge i indervæg
Læs mereVINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk
VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har
Læs mereHYDROTITE FORBRUGSARTIKLER FUGEBÅND
YROTITE EKSPANERENE FUGEÅN er et ekstruderet fugebånd fremstillet af neoprene og et hydrofi lt (vandsugende) materiale, der udvider sig, når det kommer i kontakt med vand. Udvidelsen bevirker, at der opstår
Læs mereStatik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016
Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2016 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter
Læs mereStatik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt.
Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2017 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud 1 Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand
NOTAT Projekt Eftersyn af broer på nedlagt banestrækning mellem Haderslev og Vojens Kunde Haderslev Kommune Notat nr. 1 Dato 2011-04-29 Til Fra Haderslev Kommune Rambøll, Thorsteinn Thorsteinsson 1. Indledning
Læs mereHoldbarhed af CRC. Belastede bjælker i saltvand
Holdbarhed af CRC Matricen i CRC er ekstremt tæt og har stort set ikke nogen kapillarporøsitet - kun gelporer - og derfor er permeabiliteten meget lav. Det betyder at CRC er meget bestandigt overfor påvirkninger
Læs mereAmmoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter
Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Udført for: E-mineral Udført af: Jørn Bødker Taastrup, den 27. september 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske. Vejledning til Betonproducenter
Læs mereStøbning af beton i gummiform
Støbning af beton i gummiform 63 fig III 1 fig III 2 fig III 3 fig III 4 fig III 1-4 Fremstilling af konstruktion til understøtning af gummirør 64 Støbning af beton i gummiform. Følgende eksperiment består
Læs merePraktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere
Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system
Læs mereFarlige Alkalikiselreaktioner (AKR) og frostskader belyst ved praktiske eksempler
Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Farlige Alkalikiselreaktioner (AKR) og frostskader belyst ved praktiske eksempler Civilingeniør Finn M Jensen Civilingeniør Bent Grelk Afdeling
Læs mereBetonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017
Betonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017 Lillebæltsbroen af 1935 VD-pilotprojekt Udskiftning af kørebanebeton og sprøjtebetonreparation ved/ Christian Bugge Hansen Fagprojektleder Bygværker
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3
Læs mereBilag 4.A s MASH. Indhold
Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2
Læs mereVikingeskibsmuseet, Roskilde. Vurdering af levetiden for udsatte konstruktioner
Vikingeskibsmuseet, Roskilde Vurdering af levetiden for udsatte konstruktioner 31. maj 2016 Titel: Vikingeskibsmuseet, Roskilde Havn Vurdering af levetiden for udsatte konstruktioner Rekvirent: Vikingeskibsmuseet
Læs mereFarvevariationer for nystøbt beton
Farvevariationer for nystøbt beton 1 Farvevariationer for nystøbt beton Farvevariationer hvad ser vi? Lyse og mørke område Brunlige misfarvninger Andet Hvad er den fysiske forandring i betonens overflade?
Læs mere10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund.
10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund. Jeg har været i anlægsbranchen siden 1973. Anlægsmæssigt deltaget i 2 stålværksbyggerier og 2 større brobyggerier.
Læs mere