Justeret kvalitetsmodel for plejefamilier Orienteringsdag. Orienteringsdag, januar 2017

Transkript

1 Justeret kvalitetsmodel for plejefamilier Orienteringsdag Orienteringsdag, januar 2017

2 1. Baggrund og rammer for justeringer af kvalitetsmodellen

3 Baggrund og proces for justeringerne Aftale om politisk opfølgning efter 2 år med det nye socialtilsyn. Socialstyrelsen har gennemgået kvalitetsmodellen med henblik på at kunne justere den for uhensigtsmæssigheder, så den fremadrettet er optimeret i forhold til at vurdere kvaliteten i tilbuddene Input fra: socialtilsynene, plejefamilier, offentlige tilbud, private tilbud, brugerorganisationer, kommuner, regioner mv. Input fra midtvejsevalueringen Justeringer forelagt socialtilsynene, KL, Departementet, Finansministeriet, mv. generel opbakning til justeringerne Trådte i kraft 1. januar Vejledning forventes 1. kvartal 2017

4 Rammerne for arbejdet med at justere modellen Uhensigtsmæssigheder Indikatorer, der er skæve i forhold til nogle tilbud Uklare formuleringer og begreber Overlap mellem indikatorer samt indikatorer og kriterier Arbejdspræmisser Generisk model Resultatorienteret model Borgerne i centrum Vidensbaseret kvalitetsvurdering og objektiv skala Fast hovedstruktur Løsninger Målrette fx undtage tilbud Tydeliggøre Præcisere begreber og formuleringer Dele tema 3 op Forenkle Indikatorer der udgår Omkostningsneutral

5 2. Justeringer af kvalitetsmodellen - i hovedtræk

6 2. Justeringer af kvalitetsmodellen i hovedtræk A. Indledningen til kvalitetsmodellen principper er præciseret B. Temateksterne alle er gennemgået og justeret i mere eller mindre grad C. Temaerne centrale pointer Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og relationer Målgruppe, metoder og resultater Sundhed og trivsel Familiestruktur og familiedynamik D. Undtagelser

7 A. Indledning til kvalitetsmodellen Skærpet fokus på, at det der står i indledningen omhandler kvalitetsvurdering Formulering om, at kvalitetsvurdering foretages for alle børn, er taget ud Indberetning til Tilbudsportalen: Kvalitetsvurderingen indberettes til Tilbudsportalen (offentliggøres ikke) Forenkling oprydning i gentagelser Principper for brug af kvalitetsmodellen er tydeliggjort - Bedømmelse af indikatorer understøtter vurdering af kriterierne, hvilket resulterer i en vurdering af temaet - Talscorer gives i forlængelse af skriftlig bedømmelse

8 Principper for brug af kvalitetsmodellen Indikatorer Bedømmes efter ordlyd, vejledt af skalaforståelsen Indikatorerne er udvalgte nedslagspunkter Kriterier Bedømmelse af indikatorerne understøtter vurdering af kriteriet Vurderes under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe Muligt at inddrage andre forhold end indikatorerne i vurderingen af kriteriet Temaer Konkluderende Selvbærende Fokus på begrundelser

9 Principper for brug af kvalitetsmodellen Formålet med at score Tydeliggøre socialtilsynets bedømmelser og skabe overblik over kvalitetsvurderingen Kan være med til at tydeliggøre udviklingspunkter eller mangler i kvaliteten Give et fælles grundlag for at diskutere og sammenligne vurderinger på tværs af tilsynskonsulenter

10 A. Indledning til kvalitetsmodellen Talscore gives i forlængelse af den skriftlige bedømmelse I meget høj grad opfyldt (5) I høj grad opfyldt (4) I middel grad opfyldt (3) I lav grad opfyldt (2) I meget lav grad opfyldt (1)

11 B. Temateksterne Alle tematekster er justeret i mere eller mindre grad Temateksterne er vigtige Temateksterne indeholder centrale opmærksomhedspunkter I temateksterne udfoldes centrale begreber

12 B. Temateksterne Temateksterne indeholder centrale opmærksomhedspunkter : Det er ligeledes centralt for barnets eller den unges selvstændighed og relationer, at plejefamilien understøtter barnets relationer til forældre, søskende, øvrig familie og netværk, herunder til venner. (tema 2) Det er herunder vigtigt, at plejefamiliens viden og indsats i forhold til barnets sundhed og trivsel modsvarer barnets alder og behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost og motion, rygning og alkohol. Det kan også være særlige forhold, som for eksempel uhensigtsmæssig brug af rusmidler. (tema 4)

13 B. Temateksterne I temateksterne udfoldes centrale begreber Familiestrukturer kan komme til udtryk ved for eksempel samlivsforhold, antal egne og sammenbragte børn, særlige forhold omkring egne børn, beskæftigelsesforhold, fritidsaktiviteter, plejefamiliens sundhedssituation samt støtte fra familie og nærmiljø. (tema 5) Familiedynamikken afspejles i det indbyrdes samspil i familien, og er afgørende både for barnets trivsel og udviklingsbetingelser og for familiens trivsel og udvikling. Familiedynamik kan for eksempel komme til udtryk i samspil, relationer, kommunikation og refleksion over egen dagligdag. (tema 5)

14 C. Justeringer af temaerne centrale pointer Vi vil fremhæve nogle centrale pointer i forhold til følgende temaer: - Uddannelse og beskæftigelse - Selvstændighed og relationer - Målgruppe, metoder og resultater - Sundhed og trivsel - Familiestruktur og familiedynamik

15 Tema 1 centrale pointer Uddannelse og beskæftigelse Temateksten er omformuleret: Herunder at plejefamilien med udgangspunkt i de mål, der er for barnet, og under hensyn til barnets behov og forudsætninger, stimulerer barnets udvikling og læring. For børn under den skolepligtige alder er dagtilbud et væsentligt element i forhold til barnets udvikling og læring (tema 1) Indikator 1.a er omformuleret: Barnet er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse

16 Tema 2 centrale pointer Selvstændighed og sociale relationer Nye vigtige forhold i temateksten: Et væsentligt led heri er, at plejefamilien medvirker til, at barnet sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i netværk og sociale aktiviteter, herunder at plejefamilien understøtter barnet i at deltage i fritidsaktiviteter. [..]Det er ligeledes centralt for barnets eller den unges selvstændighed og relationer, at plejefamilien understøtter barnets relationer til forældre, søskende, øvrig familie, og barnets øvrige netværk, herunder venner. Indikator 2.b om fritidsaktiviteter udgår Indikator 2.c om venskaber udgår

17 Tema 2 centrale pointer Selvstændighed og sociale relationer Ny formulering af kriterium 2: Plejefamilien styrker barnets kompetencer til at indgå i sociale aktiviteter og opnå selvstændighed - Kompetencer mere bredt end sociale kompetencer

18 Tema 2 centrale pointer Ny formulering af indikator 2.a: Barnet indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund - Aktiviteter i stedet for sociale relationer Ny formulering af indikator 3.a: Barnet har kontakt og samvær med sin familie, herunder søskende, og med netværk i overensstemmelse med det, som er aftalt og planlagt med anbringende kommune - Aftale og plan i stedet for handleplan

19 Tema 3 centrale pointer Målgrupper, metoder og resultater (Handleplaner) Temateksten er omformuleret: Det er væsentligt, at plejefamilien imødekommer barnets behov og bidrager til, at de mål, der er opstillet i barnets handleplan for barnets udvikling og trivsel i plejefamilien, opnås. - Plejefamilien skal kende målene for barnets udvikling og trivsel i plejefamilien - Plejefamilien skal have relevante dele af handleplanen udleveret

20 Tema 4 centrale pointer Sundhed og trivsel Ny tematekst centrale forhold er udfoldet, fx mental sundhed: Derudover skal plejefamilien som væsentligt, overordnet element af kvaliteten respektere og sikre barnets medinddragelse, medbestemmelse og indflydelse i hverdagen i plejefamilien. Heri ligger blandt andet, at plejefamilien understøtter barnets selvværd og trivsel ved at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt som person og som en del af familien.

21 Tema 4 centrale pointer Kriterium 5 omformuleret: Plejefamilien understøtter barnets medbestemmelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i plejefamilien. - For at præcisere begreber og undgå overlap mellem kriterie og indikatorer. Ny indikator for kommunale plejefamilier jf. lov om voksenansvar Den kommunale plejefamilie følger op på eventuel anvendelse af fysisk guidning og afværgehjælp med henblik på løbende læring og forbedring af deres indsats.

22 Tema 5 centrale pointer Familiestruktur og familiedynamik Temateksten: Plejefamiliens familiestruktur og familiedynamik er væsentligt at have fokus på for at sikre, at familien kan og har overskud til at bidrage til at give barnet kontinuitet i opvæksten og mulighed for at vokse op i et trygt omsorgsmiljø Familiestrukturer kan være meget forskellige. Det væsentlige er, at familiestrukturen understøtter barnets trivsel og behov Familiedynamikken afspejles i det indbyrdes samspil i familien, og er afgørende både for barnets trivsel og udviklingsbetingelser Indikator 7.a udgår Familiestruktur og dynamik bedømmes for at vurdere, om plejefamilien har overskud

23 D. Undtagelser Præmisser for undtagelser: Regelkollision (fx 3.a samvær og kontakt til familie i forhold til børn der er i aflastning ) Mulighed for klar/objektiv afgrænsning af undtagelsen ved (målgrupper kan ikke undtages, afdelinger kan ikke undtages) Flere tilbud undtages enkelte indikatorer: Plejefamilier alene godkendt til aflastning undtages enkelte indikatorer Undtagelser: 3.a om samvær og kontakt til familie 6.b om adgang til sundhedsydelser 10 c om at de fysiske rammer afspejler, at det er barnets hjem

24 Oversigt over undtagelser Tema 1: Krisecentre Sikrede døgninstitutioner Forsorgshjem Kost- / efterskoler 1.b X Tema 2: 2.b X Ambulante stof- og alkoholbehandlingstilbud Aflastningstilbud Plejefamilier til aflastning 2.c (X) X X (3.a) Tema 3: 3.c X X X Tema 4: 5.b X X (6.b) 6.a X X X X 6.b X X X X Tema 5: Tema 7: 14.C X (X) (X) (X) X X X (10.c) X