Ringkøbing-Skjern Kommune. Dato Dec UDKAST RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE VEJPLAN

Transkript

1 Ringkøbing-Skjern Kommune Dato Dec UDKAST RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE VEJPLAN

2 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE VEJPLAN Revision 02 Dato

3 Vejplan INDHOLD 1. Indledning 1 2. Trafikken i Ringkøbing-Skjern Kommune 2 3. Principper for vejklassificering Vejklassificering 3 4. Vejklassificering for veje i landzone Opsamling krav til vejklassificering i landzone Vejklassificering for veje i byzone Illustration af vejklassificering 17

4 Vejplan 1 1. INDLEDNING Kommunevejnettet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af i alt ca km veje af meget forskellig standard og funktion. De største og mest trafikerede kommuneveje er typisk de landeveje, som er overtaget fra Ringkøbing Amt i forbindelse med kommunalreformen. Vejnettet udgør alt fra større landeveje til små grusveje. Udover kommunens veje er der ca. 146 km statsveje i kommunen, som alle kan betegnes som større trafikveje/forbindelsesveje. Kommunens borgere og virksomheder forventer en god service på vejene. For at sikre dette, og at kommunen er et attraktivt sted at bo og flytte til for borgere og virksomheder, er det vigtigt at være på forkant med udviklingen. Formålet med vejplanen er at sikre, at kommunens vejnet har en fornuftig indretning i forhold til afvikling af både den interne og eksterne trafik, som skal til for at få kommunen til at fungere. Infrastrukturen skal derudover understøtte fremtidige by- og erhvervsudviklingsprojekter. Det er målet, at infrastrukturen imødekommer udviklingen, således at det høje serviceniveau altid bibeholdes, og de trafikale gener minimeres. Vejplanen er desuden et let tilgængeligt opslag, som indeholder de krav, som stilles til kommunes veje, alt efter hvilken klasse vejen har. Det er med vejplanen muligt at skabe en større gennemsigtighed ved fremtidig strategisk planlægning og budgetplanlægning. Vejplanen indeholder en klassificering, som deler kommunevejene op i 4 klasser, hvilket skal danne grundlag for udarbejdelse af en fremtidig strategi for drift og vedligehold af vejene. Klassifikationen danner samtidig grundlag for fastlæggelsen af hvilket serviceniveau der tilbydes på de enkelte veje. Statsvejene i kommunen er alle fastlagt som den højeste klasse grundet de regionale forbindelser. Vejplanen indeholder ligeledes en vejledning omkring klassificeringen af kommunes veje. Planen tager udgangspunkt i basistværprofiler, som er fastlagt ud fra afvejninger i forhold til trafiksikkerhed, fremkommelighed og anlægsøkonomi på baggrund af vejens konkrete vejklasse. Planen indeholder dermed anbefalinger til tværprofilet i forhold til de aktuelle forhold. For hver vejklasse er der udarbejdet retningslinjer, som vil være udgangspunktet for eventuelle ændringer af vejnettet.

5 Vejplan 2 2. TRAFIKKEN I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Vejnettet i kommunen består af kommuneveje og statsveje. Hertil kommer private fællesveje, som primært anvendes af de ejendomme, der har adgang til dem. Kommunen er vejmyndighed for kommuneveje og private fællesveje. Staten (Vejdirektoratet) er vejmyndighed for statsvejene. Vejplanen tager udgangspunkt i kommunevejene, men statsveje indgår også, da de udgør nogle af de vigtigste trafikale knudepunkter i kommunen. Ringkøbing-Skjern Kommune gennemskæres af tre store statsveje: Rute 28 fra Ringkøbing mod Grindsted, Rute 15 fra Ringkøbing mod Herning samt Rute 11, Holstebro-Skjern-Tarm og videre mod syd, hvilket er illustreret på figur 1. De største trafikstrømme i kommunen findes ligeledes på disse veje samt på forbindelsen mellem Ringkøbing og Skjern. Disse ruter benyttes dagligt af flere tusinde køretøjer, og mellem Skjern og Tarm kører der dagligt mere end Udover de tre gennemgående statsveje er der ligeledes statsvejen Rute 16, som er en forbindelse mellem Ringkøbing og Holstebro. På kommunevejene findes de største trafikstrømme omkring de overordnede byer Ringkøbing, Videbæk, Skjern og Tarm, hvilket er vist på figur 1. I sommerperioden er der især stor belastning på ruten mellem Søndervig og Ringkøbing. På figur 1 er der ligeledes markeret placeringen af de lokaliteter, hvor der bliver genereret meget tung trafik. Den tunge trafik er kørsel med lastbil genereret af erhverv. I alt er der i Ringkøbing-Skjern Kommune 146 km. statsveje og km. kommuneveje. Figur 1. Markering af årsdøgnstrafik (ÅDT) på vejklasse 1 og statsvejene markeret samt rutenumre og lokaliteter med generering af meget tung trafik.

6 Vejplan 3 3. PRINCIPPER FOR VEJKLASSIFICERING I forbindelse med udarbejdelse af en fremtidig strategi for drift og vedligehold af vejene kan der i enkelte tilfælde være helt andre parametre, som får indflydelse på den enkelte vejs målsætning. Som et eksempel herpå kan nævnes skolebuskørsel, som kan kræve mere snerydning, end vejens klasse normalt ville være tillagt. Kommunevejene er klassificeret efter et overordnet ønske om en strategisk planlægning af hvor trafikken ønskes, men samtidig med en accept af hvilke veje, som benyttes i dag. Vejnettet er opdelt i 4 vejklasser med forskellige funktioner og krav til udformning. Opdelingen af vejnettet i vejklasser er foretaget ud fra en analyse af vejenes funktion, og ønske til fremtidig brug. 3.1 Vejklassificering Hver vejklasse er beskrevet på baggrund af ønsker for vejens fremtidige funktion. Tværprofilsbredderne skal ses som en vejledning, da lokale faktorer kan have indflydelse på f.eks. vejbredden. Det anbefales, at der som udgangspunkt anvendes en køresporsbredde på 3,5 m, hvis der kører lastbiltrafik med 50 km/t eller derover. På gennemfartsveje med en planlægningshastighed på 90 km/t eller stærkt trafikerede veje bør det overvejes, om køresporsbredden skal være 3,75 m. Den vejledende sammenhæng mellem planlægningshastighed, køresporsbredde og vejklasse er vist i tabel 1. Tabel 1. Vejledende sammenhæng mellem planlægningshastighed, køresporsbredde og vejklasse. *3,25 m bør kun anvendes ved spor der alene betjener personbiltrafik, mens 3,5 m anvendes ved spor der skal betjene lastbiltrafik V p [km/t] Køresporsbredde [m] ,25*-3, ,25*-3, ,25-3, ,00-3, ,75-3,00 Som udgangspunkt bør vejklasse 1 overholde de vejledende køresporsbredder, mens det ikke stilles som krav ved de resterende vejklasser. Dette er grundet i, at kørselsmønsteret på mindre veje og lokale forhold gør, at trafikken afvikles uden problemer bl.a. grundet lave trafikmængder. Vejkategoriseringen for by- og landzone er som udgangspunkt kategoriseret på baggrund af den samme kategoribeskrivelse selvom tværsnitsudformningen for by- og landzone er forskellig. Dette skyldes ikke kun forskellen i hastighedsniveaet, men også det faktum, at der i byzone findes flere forskellige trafikanttyper. Det er essentielt, at der er sammenhæng mellem vejenes funktion. Vejene bliver hermed "selvforklarende" for trafikanterne, og usikkerhedsmomenter ved kørsel på vejene mindskes, og dermed sikres et vejnet med god fremkommelighed og høj trafiksikkerhed. For at opnå dette, er der opsat en række krav til udformningen af kommunens veje.

7 Vejplan 4 Vejklassificeringen i Ringkøbing-Skjern Kommune er bygget op omkring følgende 4 vejklasser: Klasse 1 primære trafikveje Åbent land Trafikvej, gennemfart er veje, der sikrer forbindelse rundt i hele kommunen. Størstedelen af disse veje er bygget til meget trafik, og for at sikre de bløde trafikanter kan der desuden være selvstændige stier. Typisk er vejene enten de nuværende statsveje, gamle amtsveje eller andre veje, som er vigtige for forbindelsen rundt i kommunen. Trafikveje indrettes med optimale forhold for trafikkens fremkommelighed, da de skal afvikle den gennemkørende trafik. Det er på de primære trafikveje, at de største trafikmængder og højeste hastighedsniveau findes. Det ideelle ville være at indrette parallelle vejsystemer for landbrugs- og andre langsomme køretøjer. En del af baggrunden for dette er - ud over fremkommeligheden - et ønske om at undgå den type uheld, der fremkaldes af langsomme køretøjer. Langsomme køretøjer kan give anledning til hasarderede overhalinger, der kan medføre sammenstød med modkørende eller andre ulykker. Da der på vejklasse 1 er fokus på god fremkommelighed, vil antallet af overkørsler være begrænset og eksisterende overkørsler skal som udgangspunkt forsøgt placeret på lavere rangerende veje. Der vil på vejklasse 1 ikke etableres nye vejadgange. På vejklasse 1 forefindes der vigepladser. Der vil på vejklasse 1 være fokus på trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger, hvilket vil være i form af f.eks. profileret kantlinje, rumleriller ved midterlinjen og kantpæle. Der vil ligeledes være fokus på en differentiering af trafikkantgrupperne for at højne trafiksikkerheden for de lette trafikanter. Byzone Det er i byzone væsentligt af sikre de lette trafikanters krydsning af vejklasse 1. I Vejklasse 1 gælder der typisk km/t i byzone. Der anvendes som udgangspunkt ikke hastighedsdæmpende foranstaltninger på de primære trafikveje, men i kryds med mange lette trafikanter kan der laves undtagelser. Klasse 2 sekundære trafikveje Åbent Land Trafikvej, fordelingsvej er de veje, der forbinder byer indbyrdes eller som er forbindelsesvej mellem større veje, samt veje med nogen trafik i byer. Vejene indrettes så de udgør bindeled mellem de primære trafikveje og lokalveje. Da trafikmængden og hastigheden generelt er lavere på de disse klasse 2 trafikveje end de primære trafikveje, kan der findes cyklister på kørebanen. Vejklasse 2 har normalt en hastighedsbegrænsning på 80 km/t i landzone, men lavere hastighed kan også forekomme afhængig af vejens fysiske udformning. Da der på vejklasse 2 ligeledes er fokus på fremkommelighed, vil antallet af overkørsler være begrænset. Eksisterende trafikfarlige overkørsler ombygges og der vil være fokus på korrekt placering i forhold til etablering af nye overkørsler. På vejklasse 2 forefindes der vigepladser. Der vil på vejklasse 2 også være fokus på trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i form af en differentiering af trafikkantgrupperne for at højne trafiksikkerheden for de lette trafikanter. Dog vil der være lette trafikanter på vejbanen ved lave trafikmængder / lavt hastighedsniveau. Der vil være midterlinje på samtlige klasse 2 veje og kurveforløb markeres med kantpæle i både inder- og yderside. Byzone Veje i Vejklasse 2 indrettes i byzone så de udgør bindeled mellem de primære trafikveje og lokalvejene. Disse veje afvikler trafikken fra bygrænsen/boligområder og ind til bycentre, jernbane- og busstationer og skoler o.l. eller imellem disse områder. Disse veje indrettes typisk med cykelstier, eller der findes et selvstændigt stisystem, som de bløde trafikanter kan bruge i stedet for trafikvejene. Vejklasse 2 er typisk km/t i byzone, eller lavere hastighed afhængig af vejens fysiske udformning.

8 Vejplan 5 Klasse 3 primære lokalveje stamveje i byer Åbent land Lokalvej, stamvej er de veje, der fordeler trafikken fra de større veje og ud til den enkelte vej med boliger. I det åbne land forbinder de primære lokalveje de større veje med et mindre afgrænset område. Vejene vil typisk have flere tilslutninger til en større vej. Her er både direkte adgange og forgreninger til mindre veje. Hvor trafikvejenes primære funktion er fremkommelighed, er der på de primære lokalveje mere fokus på tilgængelighed og tryghed. Vejene er derfor tilpasset den lokale trafik. Der vil på vejklasse 3 være differentiering af trafikkantgrupperne på skoleveje for at højne trafiksikkerheden for de lette trafikanter. Dog vil der være lette trafikanter på vejbanen ved lave trafikmængder / lavt hastighedsniveau, men der bør overvejes en alternativ udformning i form at 2 minus 1 vej. For bilister vil usædvanlige kurveforløb være markeret med midterlinje og kantpæle i ydersiden af kurven. Byzone I byzone forbinder disse veje typisk de større veje med de enkelte boligveje. Denne vejklasse er ofte forekommende i nyere boligkvarterer og er ofte uden direkte adgang fra boliger. De fleste veje i byernes centre indgår ligeledes i denne vejklasse. Hastigheden i byzone er typisk km/t. Klasse 4 sekundære lokalveje boligveje i byer Åbent Land Lokalvej, boligveje er sidste led i vejnettet. Det er herfra, de enkelte boliger har deres indkørsel. Her kommer man kun, hvis man har et ærinde til en bolig. Vejklasse 4 er den vejklasse, som har den største diversitet af veje, da denne vejklasse kan indeholde alt fra almindelige asfaltveje mellem små bysamfund til små grusveje ind til enkelte matrikler. Vejklasse 4 veje muliggør de nødvendige manøvrer for at komme til og fra ejendommene, for at personer kan stige af og på, samt for at læsse eller aflæsse gods. De sekundære lokalveje indrettes så alle trafikantgrupper kan færdes på samme areal: Fodgængere, motorkøretøjer, cykler, knallerter med mere. Dette indebærer lokale hastighedsbegrænsninger afhængig af lokale forhold. I både by- og landzone kan der på vejklasse 4 kan overvejes en alternativ udformning i form at 2 minus 1 vej. Byzone I byzone er det fra de sekundære lokalveje de enkelte boliger har deres indkørsel. Her kommer man kun, hvis man har et ærinde til en bolig. Hastigheden er af hensyn til sikkerheden for de lette trafikanter typisk km/t i byzone. Figur 2. Grafisk illustration af opbygningen af vejklasser.

9 Vejplan 6 4. VEJKLASSIFICERING FOR VEJE I LANDZONE En opsamling af kravene til vejklasserne findes i kapitel 4.1. Forbedring af de trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger på det eksisterende vejnet sker ved en prioritering på baggrund af trafikmængden på strækningen og lokale udformningsforhold. Landzone Vejklasse 1: Primære trafikveje Krav til vejklasse 1: Vejklasse 1 Hastighedsgrænse 80 km/t Dimensionerende køretøj Modulvogntog i krydsforbindelser med vejklasse 1 og 2 Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger Afmærkning Kurveafmærkning Profileret kantlinje Midterlinje 10 cm affræsning ved midterlinje (smalle rumleriller) Baggrundafmærkning hvor kurveradius <500 meter Kantpæle i både inder- og yderside af kurve Lette trafikanters krydsning Niveaufri krydsning eller som minimum krydsningspunkt Vigepladser Stiforløb/forbindelser Sidevej og overkørsler til ejendomme / markoverkørsler Belagt areal Afvanding Efter nærmere vurdering Separat stisystem Dobbeltrettet sti langs vej Minimum skillerabat 1,5 meter, ellers fysisk adskillelse Minimumsafstand mellem kryds: 1 km Nye vejtilslutninger som kanalisering eller rundkørsel Reducering / flytning af eksisterende tilslutninger Ombygge trafikfarlige overkørsler 7-8 meter Grøfter eller trug På figur 3 og figur 4 er der illustreret eksempler på, hvordan en klasse 1, 80 km/t vej kan se ud, henholdsvis med og uden cykelsti langs vejen. Som udgangspunkt er det ikke hensigten at der kører cyklister på kørebanen ved vejklasse 1. Der er dog ikke opstillet specifikke krav for, hvornår en vejklasse 1 skal have cykelsti, da dette vurderes individuelt i forhold til mængden af cyklister og alternative cykelruter samt sammenhæng med kommunens stiplan.

10 Vejplan meter Figur 3. Vejklasse 1 med 80 km/t planlægningshastighed uden cykelsti. 7-8 meter Figur 4. Vejklasse 1 med 80 km/t planlægningshastighed med dobbeltrettet cykelsti. Ved lavere planlægningshastigheder og lavere vejklasser kan kørebanebredden reduceres i forhold til tabel 1. Etableres en dobbeltrettet sti skal skillerabatten være på mindst 1,5 m. Hvis skillerabatten langs en dobbeltrettet sti etableres med en bredde under 1,5 m skal der etableres en visuel fysisk adskillelse mellem kørebane og sti, som f.eks. fodhegn eller kantpæle. Skillerabatten bør etableres, så den kan rumme færdselstavler med en diameter eller bredde på 0,7 m. På eksisterende vejklasse 1 findes der overkørsler til ejendomme og markoverkørsler. Disse overkørsler udgør en sikkerhedsmæssig risiko. Overkørsler på vejklasse 1 bør med udgangspunkt i ovenstående undgås. Dette kan f.eks. ske ved anlæg af parallelle lokalveje, hvor overkørslerne tilsluttes i stedet for til gennemfarts-/fordelingsvejen. Markoverkørslerne og overkørsler til ejendomme påvirker trafiksikkerheden for alle trafikantgrupper. Antallet af uheld i forbindelse med overkørsler er betragteligt, og omfatter navnlig bagendekollisioner, frasvingningsuheld og vigepligtsuheld.

11 Vejplan 8 En dansk analyse af 2-sporede veje i åbent land viste, at 13 % af de registrerede uheld på de analyserede strækninger var sket i forbindelse med adgange til private ejendomme. En halvering af antallet af adgange til en vej forventes at have en sikkerhedsmæssig effekt på 25 % på de uheld og personskader, der sker i forbindelse med overkørsler. [Værø, H. (1999): Vejtværsnit og uheldsrisiko vurdering af uheldskonsekvenser af udvalgte tværsnitsændringer. Vejdirektoratet.] Hvor der på eksisterende veje er overkørsler til ejendomme på begge sider af vejen, er der flere mulige løsninger: En parallel lokalvej i hver side En gennemgående parallel lokalvej i én side og en dobbeltrettet cykelsti i den modsatte side. Herved imødekommes delvis ønsket om tryghed for cyklisterne, og cykelstien kan på korte delstrækninger bruges af trafik til enkelte ejendomme En parallel lokalvej i den ene side, mens trafikken til og fra (få) ejendomme på den anden side får lov til at krydse over vejen, men ikke til at svinge til og fra den overordnede vej. Visse eksisterende vejklasse 1 veje ønskes forbedret med sideudvidelser, udretning og evt. anlæggelse af stier for at øge trygheden for de bløde trafikanter. Formålet med disse tiltag er desuden at flytte trafikken hertil fra andre mindre veje. Der findes ca. 146 km kommuneveje, som er vejklasse 1. Eksempel på en vejklasse 1 strækning i Ringkøbing-Skjern Kommune er vist på figur 5. Figur 5. Eksempel på klasse 1 vej.

12 Vejplan 9 Landzone Vejklasse 2: Trafikvej, fordeling Krav til vejklasse 2: Hastighedsgrænse km/t Vejklasse 2 Dimensionerende køretøj Modulvogntog i krydsforbindelser med vejklasse 1 og 2 Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger Afmærkning Kurveafmærkning Midterlinje Lette trafikanters krydsning Krydsningspunkt Vigepladser Stiforløb/forbindelser Sidevej og overkørsler til ejendomme / markoverkørsler Belagt areal Afvanding Kantpæle i både inder- og yderside af kurve Efter nærmere vurdering Separat stisystem Dobbeltrettet sti langs vej Minimum skillerabat 1,5 meter, ellers fysisk adskillelse Lette trafikanter på vejbanen ved lave trafikmængder / lavt hastighedsniveau Ombygge trafikfarlige sideveje/overkørsler Nye vejtilslutninger som kanalisering eller rundkørsel 6-7 meter Grøfter eller trug Sammenlignet med vejklasse 1 er antallet af kryds og sideveje højere, og kravene til udformningen mindre, hvilket skyldes den lavere trafikmængde og hastighed. Et eksempel på udformning af en vejklasse 2 kan ses på figur meter Figur 6. Vejklasse 2 med 80 km/t planlægningshastighed uden cykelsti. I det åbne land kan vejklasse 2 f.eks. være veje, hvor trafikken søger hen, fordi det er den korteste vej, eller fordi man derved undgår et dagligt trafikproblem på en større vej, uanset at vejen ikke er specielt egnet til trafikmængden pga. dens opbygning eller udformning.

13 Vejplan 10 Der kan være ønsker om sideudvidelse på enkelte af disse veje grundet lokale forhold, f.eks. for enkelte vejstrækninger som bærer store trafikmænger. Der findes ca. 126 km kommuneveje, som er vejklasse 2. Eksempel på en vejklasse 2 strækning i Ringkøbing-Skjern Kommune er vist på 7. Figur 7. Eksempel på klasse 2 vej

14 Vejplan 11 Landzone Vejklasse 3: Lokalvej, stamvej Krav til vejklasse 3: Hastighedsgrænse km/t Vejklasse 3 Dimensionerende køretøj Vurderes individuelt Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger Afmærkning Kurveafmærkning Midterlinje i kurver Kantpæle i yderside af kurve Lette trafikanters krydsning Krydsningspunkt på skoleveje Vigepladser Stiforløb/forbindelser Sidevej og overkørsler til ejendomme / markoverkørsler Belagt areal Afvanding Ingen krav Dobbeltrettet sti langs vej på skoleveje Minimum skillerabat 1,5 meter, ellers fysisk adskillelse Lette trafikanter på vejbanen ved lave trafikmængder / lavt hastighedsniveau (overveje alternativ udformning) Ombygge uheldsbelastede sideveje/overkørsler 5-7 meter Grøfter eller trug Alternativ udformning 2 minus 1 vej (figur ) Antallet af kryds og sideveje er højt, da det er vigtigt med en god adgang til vejen. Et eksempel på et tværsnit for en vejklasse 3 vej er vist på figur meter Figur 8. Vejklasse 3. Der kan være ønsker om sideudvidelse på enkelte af disse veje grundet lokale forhold, f.eks. for enkelte vejstrækninger som bærer store trafikmænger. Et eksempel på en 2 minus 1 vej, hvilket kan tænkes ind som en alternativ udformning af en vejstrækning, er vist på figur 9. Formålet med 2 minus 1 veje er at skabe tryggere rammer for lette

15 Vejplan 12 trafikanter, på strækninger hvor etablering af cykelstier ikke er realistisk. En 2 minus 1 vej signalerer mere plads til de lette trafikanter og som oftest sænkes hastigheden samtidigt med etableringen. Figur 9. Eksempel på udformningen af en 2 minus 1 vej. Der findes ca. 194 km kommuneveje, som er vejklasse 3. Eksempel på en vejklasse 3 strækning i Ringkøbing-Skjern Kommune er vist på 10. Figur 10. Eksempel på klasse 3 vej

16 Vejplan 13 Landzone Vejklasse 4: Lokalvej, boligveje Der er i kravene til klasse 4 ikke taget hensyn til, at denne klasse også indeholder grusveje. Der er ikke stillet krav til udformningen af grusveje. Kravene er primært henvendt til de asfalterede veje. Krav til vejklasse 4: UDKAST Hastighedsgrænse km/t Vejklasse 4 Dimensionerende køretøj Vurderes individuelt Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger Afmærkning Kurveafmærkning Vigepladser Stiforløb/forbindelser Sidevej og overkørsler til ejendomme / markoverkørsler Belagt areal Afvanding Midterlinje i kurver ved usædvanlige forhold Ingen krav Ingen krav Lette trafikanter på vejbanen (overvej alternativ udformning) udkast 5-6 meter Grøfter eller trug Alternativ udformning 2 minus 1 vej (figur ) Private fællesveje hører til i denne kategori. Antallet af kryds og tilslutninger er højt, da det er vejklasse 4, der giver adgang til private ejendomme. Et eksempel på et tværsnit for en vejklasse 4 vej er vist på figur meter Figur 11. Vejklasse 4. Der ønskes som udgangspunkt ikke sideudvidelser på klasse 4 veje. Der kan være ønsker om sideudvidelse på enkelte af disse veje grundet lokale forhold, f.eks. for enkelte vejstrækninger som bærer store trafikmænger.

17 Vejplan 14 Der findes ca km kommuneveje, som er vejklasse 4. Eksempel på en vejklasse 4 strækning i Ringkøbing-Skjern Kommune er vist på figur 12. Figur 22. Eksempel på klasse 4 vej.

18 Vejplan Opsamling krav til vejklassificering i landzone Vejklasse 1 Vejklasse 2 Hastighedsgrænse 80 km/t km/t Dimensionerende køretøj Modulvogntog i krydsforbindelser med vejklasse 1 og 2 Modulvogntog i krydsforbindelser med vejklasse 1 og 2 Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger Afmærkning Kurveafmærkning Lette trafikanters krydsning Profileret kantlinje og midterlinje Midterlinje 10 cm affræsning ved midterlinje (smalle rumleriller) Baggrundafmærkning hvor kurveradius <500 meter Kantpæle i både inder- og yderside af kurve Niveaufri krydsning eller som minimum krydsningspunkt Kantpæle i både inder- og yderside af kurve Krydsningspunkt Vigepladser Efter nærmere vurdering Efter nærmere vurdering Stiforløb/forbindelser Sidevej og overkørsler til ejendomme / markoverkørsler Separat stisystem Dobbeltrettet sti langs vej Minimum skillerabat 1,5 meter, ellers fysisk adskillelse Minimumsafstand mellem kryds: 1 km Ingen nye/udvidelse af eksisterende overkørsler og vejtilslutninger Reducering / flytning af eksisterende tilslutninger Ombygge trafikfarlige overkørsler Separat stisystem Dobbeltrettet sti langs vej Minimum skillerabat 1,5 meter, ellers fysisk adskillelse Lette trafikanter på vejbanen ved lave trafikmængder / lavt hastighedsniveau Ombygge trafikfarlige sideveje/overkørsler Belagt areal 7-8 meter 6-7 meter Afvanding Grøfter eller trug Grøfter eller trug Vejklasse 3 Vejklasse 4 Hastighedsgrænse km/t km/t Dimensionerende køretøj Vurderes individuelt Vurderes individuelt Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger Afmærkning Kurveafmærkning Lette trafikanters krydsning Stiforløb/forbindelser Midterlinje i kurver Kantpæle i yderside af kurve Krydsningspunkt på skoleveje Dobbeltrettet sti langs vej på skoleveje Minimum skillerabat 1,5 meter, ellers fysisk adskillelse Lette trafikanter på vejbanen ved lave trafikmængder / lavt hastighedsniveau (overveje alternativ udformning) Belagt areal 5-7 meter 5-6 meter Midterlinje i kurver ved usædvanlige forhold Kantpæle i yderside af kurve ved usædvanlige forhold Lette trafikanter på vejbanen (overvej alternativ udformning) Afvanding Grøfter eller trug Grøfter eller trug Alternativ udformning 2 minus 1 vej (figur ) 2 minus 1 vej (figur )

19 Vejplan VEJKLASSIFICERING FOR VEJE I BYZONE Som udgangspunkt er definitionen af vejklasserne i byzone baseret på samme typebeskrivelse som i landzone. Der bliver i byzone ikke taget udgangspunkt i specifikke vejtekniske foranstaltninger, da mange lokale forhold/problemstillinger spiller ind på vejkonstruktionen. Som udgangspunkt skal der være fortov ved vejklasserne 1-3 i byzone. Krav til vejklasse 1-3: Vejklasse 1 Vejklasse 2 Vejklasse 3 Hastighedsgrænse km/t km/t km/t Dimensionerende køretøj Modulvogntog i krydsforbindelser med vejklasse 1 og 2 Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger Hastighedsdæmpende foranstaltninger Lette trafikanters krydsning Stiforløb/forbindelser Vurderes individuelt Vurderes individuelt Byporte Byporte Byporte Forsætninger Forsætninger Forsætninger Indsnævringer Indsnævringer Indsnævringer Rundkørsler Rundkørsler Rundkørsler Signalanlæg Krydsningspunkt Niveaufri krydsning Separat stisystem Sti langs vej med kantstensafgrænsning Hævede flader Krydsningspunkt Sti langs vej med kantstensafgrænsning Cykelbane ved lave trafikmængder / lavt hastighedsniveau (overvej alternativ udformning) Alternativ udformning 2 minus 1 vej (figur ) Hævede flader Bump Krydsningspunkt på skoleveje Lette trafikanter på vejbanen (overvej alternativ udformning) 2 minus 1 vej (figur ) Der findes der ingen specifikke krav til trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger for vejklasse 4 medmindre specifikke lokaliteter bliver udpeget som uheldsbelastet. Forbedring af de trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger på det eksisterende vejnet sker ved en prioritering på baggrund af trafikmængden på strækningen og lokale udformningsforhold.

20 Vejplan ILLUSTRATION AF VEJKLASSIFICERING UDKAST Inddelingen af vejklasserne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vist på figur 33 med zoom på byerne Ringkøbing (figur 4), Videbæk (figur 55), Skjern (16), Tarm (figur 617) og Hvide Sande (Figur 718). Figur 33. Vejklassificering i Ringkøbing-Skjern Kommune. EVT- firkant om de området vi zoomer ind på.

21 Vejplan 18 Ringkøbing Figur 44. Vejklassificering i Ringkøbing

22 Vejplan 19 Videbæk Figur 55. Vejklassificering i Videbæk

23 Vejplan 20 Skjern Figur 16. Vejklassificering i Skjern

24 Vejplan 21 Tarm Figur 67. Vejklassificering i Tarm

25 Vejplan 22 Tarm Figur 78. Vejklassificering i Hvide Sande