Lokalisering af golfbaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokalisering af golfbaner"

Transkript

1 Lokalisering af golfbaner

2 Lokalisering af golfbaner Udgiver: Miljøministeriet, januar 2006 Redaktion: Janne Christensen, Skov- og Naturstyrelsen Landsplanområdet, og Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S. Arbejdsgruppe om lokalisering af golfbaner: Denne publikation er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Miljøministeriet med Skov- og Naturstyrelsen som formand. Følgende personer har deltaget i arbejdsgruppen: Niels Østergaard (formand, Skov- og Naturstyrelsen), Nina Saarnak Larsen (Danmarks Naturfredningsforening), Trine Skov Nielsen (Friluftsrådet), Torben Kastrup Petersen (Dansk Golf Union), Jørgen Boe (Kommunernes Landsforening), Morten Jepsen (Amtsrådsforeningen), Marianne Jensen (Direktoratet for FødevareErhverv), Kirsten Flemming Hansen og Janne Christensen (Skov- og Naturstyrelsen), Dan B. Hasløv og Ingolf Jensen (Hasløv & Kjærsgaard Arkitekter I/S). Grafisk tilrettelæggelse: Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S Illustrationer: Agnete F. Kjær Fotos: Dan B. Hasløv: Forsiden og s. 5 Dansk Golf Union: s. 7 og 10 Kort: Skov- og Naturstyrelsen ISBN: Publikationen kan læses på: Miljøministeriet - Lokalisering af golfbaner -

3 Lokalisering af golfbaner Forord Oppe tæt ved mit svenske hus ligger én af Sveriges smukkeste golfbaner. Naturligt falder den ind i det ekstraordinære landskab, der veksler mellem skov, skovbryn og åbne flader. Golfbanen er ikke et indgreb i naturen. Den generer ikke os, der ikke spiller golf. Om sommeren er der stilfærdig aktivitet omkring banerne, men det foregår på en måde, der ikke kan genere min naturoplevelse. Om vinteren kan vi stå på ski på arealet, for naturligvis er der adgang for alle. Golfspillere og andre brugere af naturen tager hensyn til hinanden. Golfbanen lever i harmoni med sine omgivelser. Se, sådan kan det gøres, og sådan bør det efter min mening gøres, når vi skal imødekomme efterspørgslen efter flere golfbaner - en efterspørgsel der vokser i takt med at golf er blevet en folkesport. Opgaven er udfordrende, fordi nye golfbaner lægger beslag på endog meget store arealer, og derfor er det vigtigt, at vi tænker os godt om, når der planlægges og udformes nye baner. Vi skal have et sæt fælles spilleregler, som afvejer de forskellige interesser i det åbne land, således at vi undgår konflikter med natur og miljø. Det er baggrunden for, at jeg i juni 2005 indgik en bred politisk aftale med næsten alle Folketingets partier om et samlet golfinitiativ, der indeholdt 3 hovedelementer: Lokalisering af golfbaner hvordan placerer vi nye baner, så natur- og miljøkonflikter undgås. Opgaven blev givet til en arbejdsgruppe bestående af Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Dansk Golf Union, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Direktoratet for FødevareErhverv og som formand Skov- og Naturstyrelsen. Pesticidaftale der blev indgået en aftale med Dansk Golf Union om at afvikle brugen af pesticider på golfbaner. En aftale som også KL har tilsluttet sig. Indretning Dansk Golf Union vil i samarbejde med oven for nævnte organisationer udarbejde en ny vejledning om naturinteresser og golfbaner ved anlæg og indretning af baner. Miljøministeriet - Lokalisering af golfbaner -

4 En enig arbejdsgruppe har nu fremlagt dette forslag til, hvilke hensyn kommunerne i fremtiden skal tage i forbindelse med planlægning af nye golfbaner. Jeg synes, arbejdsgruppen har fundet en god balance mellem benyttelse og beskyttelse. Gennem en række præcise vejledninger beskriver man de hensyn, der skal tages ved placering ved forskellige natur- og landskabstyper, samtidig med at man giver rum for konkrete skøn. I Danmark skal vi f.eks. passe godt på vores kyster. Det udelukker ikke golfbaner, men golfbaner i kystnærhedszonen skal planlægges, uden at der laves for meget om på landskabet, uden at der opføres store bygningsanlæg, der skæmmer landskabet og uden at hindre alle vi andres adgang til kysterne. Vi skal også passe på, at vi ikke planlægger for mange golfbaner, bl.a. fordi det jo vil ødelægge økonomien i den enkelte bane. Derfor opfordres kommunerne til at koordinere deres planlægning og om nødvendigt også inddrage regionerne i en fælles politik for friluftslivet og turisterhvervet. Jeg synes, arbejdsgruppens rapport er så god, at den bør udgøre de fremtidige spilleregler. Når vi så samtidig har pesticidaftalen og inden længe også får vejledningen fra Dansk Golf Union, ja så har kommunerne et grundlag for den fremtidige planlægning af golfbaner, som vil gøre det muligt at placere golfbaner langt de fleste steder i Danmark. GOD FORNØJELSE. Miljøministeriet, januar 2006 Miljøministeriet, januar 2006 Connie Hedegaard Miljøminister Miljøministeriet - Lokalisering af golfbaner -

5 Sammenfatning Med strukturreformen overtager kommunerne planlægningen af det åbne land, herunder udpegningen og administrationen af landskabelige bevaringsværdier og planlægningen for fritidsformål og golfbaner i det åbne land. Der er i disse år en rivende udvikling inden for golfsporten det er positivt for trivsel og sundhed, og det bidrager til turisterhvervets udvikling. Golf er nu den 3. største sportsgren med ca aktive udøvere, og der er forventninger om en fortsat vækst. Der er efterspørgsel efter arealer til nye baner og til udvidelse af eksisterende baner. Der er især fokus på arealer med en beliggenhed nær de større byområder eller på naturskønne steder. De arealer, der efterspørges til baner, er ofte landbrugsarealer, der også er omfattet af andre interesser byudvikling, landbrug, andre friluftsaktiviteter og ikke mindst naturbeskyttelse og landskabsbevaring knyttet til kystlandskaber og særligt værdifulde landskaber. Anlæg af golfbaner kan i nogle tilfælde medvirke til at genoprette og forbedre natur og landskab og til at forbedre grundvandsbeskyttelsen. God planlægning kan afværge konflikter mellem de forskellige interesser. På baggrund af denne udvikling er der brug for at tydeliggøre de statslige interesser og synspunkter på kommunernes fremtidige planlægning for golfbaner. Miljøministeriet - Lokalisering af golfbaner - 5

6 De statslige interesser kan stilles op i få hovedmål: Udlæg til meget arealkrævende anvendelser i det åbne land som golfbaner skal ske efter en nøje vurdering af behov og placering Nye golfbaner skal placeres efter en helhedsvurdering, som afvejer de forskellige interesser, herunder landbrugsinteresser og rekreative anvendelser, skovrejsning og vandindvinding Beskyttelsesområder, herunder naturbeskyttelsesinteresser, lavbundsarealer og kulturhistoriske og landskabelige bevaringsværdier, skal sikres gennem kommuneplanlægningen, når nye arealer udlægges til golfbaner Golfbaner skal placeres og udformes, så tilstanden i særligt beskyttede naturtyper ( 3-områder) ikke ændres Hvis anlæg af en golfbane kan kombineres med genopretning af landskab og natur f.eks. på tidligere lossepladser, råstofgrave eller lignende, bør dette indgå med særlig vægt i interesseafvejningen i kommuneplanen Golfbaner kan som udgangspunkt ikke placeres inden for strandbeskyttelseslinien eller i fredede områder Der kan placeres golfbaner i kystnærhedszonen, hvis de ikke forringer oplevelsen af kystlandskabet, og de bør som hovedregel samtidig placeres bynært Inden for kystnærhedszonen kan der ikke etableres nye overnatningsfaciliteter i forbindelse med golfbaner Der skal vises stor tilbageholdenhed med at placere golfbaner inden for eksisterende bynære rekreative områder og eksisterende kystkiler i hovedstadsområdet Det er en målsætning at kommunerne igennem planlægningen sikrer, at golfbaner udlægges og indrettes, så der bliver offentlig adgang og mulighed for flersidig arealanvendelse Dansk Golf Union udsender i samarbejde med Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og de grønne organisationer en ny vejledning om golf, natur og friluftsliv i april 2006, og Miljøministeriet har indgået en aftale med Dansk Golf Union og Kommunernes Landsforening om udfasning af brugen af pesticider. Miljøministeriet - Lokalisering af golfbaner - 6

7 Planlægning for golfbaner Planlægningen for golf omfatter store og ofte attraktive arealer og berører meget forskellige interesser. Der kan derfor være interessemodsætninger i planlægningen. For at sikre en bedre planlægning af golfbaner gives der hermed en række anbefalinger og retningslinier for planlægningen. Interesseafvejningen og planlægningen for golfbaner skal begrundes i kommuneplanerne, og ved placering inden for kystnærhedszonen skal der redegøres for den særlige planlægningsmæssige begrundelse. Det konkrete skøn og dermed de konkrete udlæg til golfbaner er kommunalbestyrelsens ansvar. Staten har jf. planloven en generel pligt til at gribe ind, hvis overordnede interesser bliver berørt. Anbefalingerne er generelle og overordnede. De er primært rettet til kommunerne og skal ses i sammenhæng med den vejledning om golf, natur og friluftsliv der er under udarbejdelse. Konkrete forslag til lokalplanlægningen og til detailindretningen af nye golfbaner indgår i denne vejledning. Sidst i denne publikation findes en oversigt over andre overordnede forudsætninger i form af gældende lovgivning, som regulerer mulighederne for at placere golfbaner inden for naturbeskyttelsesområder. Den gode planlægningsproces God planlægning for golfbaner forudsætter, at kommunerne på et tidligt tidspunkt i planlægningsprocessen afklarer behov og målsætninger og foretager en omhyggelig afvejning af interesserne. Kommunerne skal i planstrategien og i selve kommuneplanprocessen vurdere behovet for nye golfbaner og foretage den overordnede afvejning mellem arealinteresserne til golfbaner og til andre formål. Målsætningen for fritidsområdet generelt, udpegningen af interesseområder og den specifikke målsætning for nye golfbaner Miljøministeriet - Lokalisering af golfbaner - 7

8 Ved god planlægning kan konflikter mellem golfbaner og naboer, f.eks. landbrug, undgås bør afklares før det konkrete udlæg af bestemte lokaliteter. Retningslinier for placeringen af golfbaner og rammer for lokalplanlægningen skal fastlægges i kommuneplanen. Golfbaner er arealkrævende og ønskes ofte placeret i eller nær naturskønne områder. Placeringen af nye baner skal ske på baggrund af en afvejning mellem de forskellige interesser og hensyn, herunder byudvikling, landbrugserhvervet, andre fritidsformål, grundvandsbeskyttelsen og naturligvis naturbeskyttelse og landskabshensyn. Afvejningen mellem interesserne skal fremgå af kommuneplanen og skal begrundes forud for en konkret udpegning af arealer til nye golfbaner. De hidtidige regionplaner har i vid udstrækning indeholdt strategier for friluftslivet. Denne praksis forventes jf. bemærkningerne til den nye planlov videreført i kommuneplanerne. Det forventes derfor, at der udarbejdes en samlet friluftsstrategi for kommunen og en sammenhængende grøn struktur. I friluftsstrategien bør udlæg af områder til det almene uorganiserede friluftsliv sammentænkes med konkrete anlæg til det organiserede friluftsliv, herunder golfbaner. Det er vigtigt, at der sker en tidlig koordinering med nabokommunerne, og at der f.eks. etableres et egentligt samarbejde om planlægningen for friluftsformål. Friluftsstrategien bør ses i sammenhæng med en eventuel strategi for turismeerhvervet. Ud over landskabsmæssige hensyn på tværs af kommunegrænser bør det også indgå i overvejelserne, at det økonomiske grundlag for golfbanerne ikke undermineres af udlæg af for mange baner. Det kan ske gennem samarbejde mellem flere kommuner. Og det kan ske gennem samarbejde mellem kommuner, regionsråd og erhvervsliv og dermed indgå i regionens regionale udviklingsplan. Den regionale udviklingsplan kan på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for bl.a. natur og miljø, herunder rekreative formål, erhverv og turisme. Miljøministeriet - Lokalisering af golfbaner -

9 På dette tidlige tidspunkt i kommuneplanprocessen bør det endvidere sikres, at udlæg til nye golfbaner ikke vil medføre trafik eller miljøproblemer i forhold til naboer, herunder aktive landbrug, som fortsat skal kunne fungere erhvervsmæssigt. Der bør foretages en vurdering i forhold til omgivende landbrug. Lugtgener fra dyrehold og udkørsel af gødning samt hindringer for kørsel til markerne kan eventuelt afbødes ved jordfordeling eller magelæg. Mulighederne for at opnå en synergieffekt med andre anvendelser bør vurderes i kommuneplanlægningen ligesom de langsigtede udvidelsesmuligheder. Anlæg af en golfbane kan eventuel kombineres med genopretning af landskab og natur f.eks. på tidligere lossepladser, råstofgrave eller lignende. Det bør indgå i interesseafvejningen i kommuneplanen. Det er med andre ord hensigtsmæssigt, hvis udpegningen af arealer til nye golfbaner sker sammen med en aktiv indsats for udvikling af et projekt, frem for at den sker ved alene at forholde sig til konkrete ønsker om udlæg af bestemte ejendomme. Behovet for nye golfbaner Kommunernes retningslinier i kommuneplanen for arealer til fritidsformål, herunder golfbaner, skal fastlægges på baggrund af en realistisk vurdering af behovet for nye golfbaner og i sammenhæng med målsætninger for fritidsområdet. Ved vurdering af behovet bør der ses ud over kommunegrænsen og eventuelt indgås strategiske samarbejder med nabokommuner. Placering af nye golfbaner og valg af banetype bør ske på baggrund af en vurdering af brugermålgruppen for de enkelte baner. Det er vigtigt at forholde sig realistisk til, om der er brugere til flere baner lokalt eller regionalt. Ønsker man en klubbane, en pay & playbane eller måske en højkvalitetsbane rettet mod nationale og internationale turneringer? Eller er der mere brug for alternative baner med en mere usædvanlig udformning? Vurderingen af målgruppen har betydning for baneplaceringen om den f.eks. skal være bynær eller ved ferieområder. Planlægningen bør forholde sig til udvikling af eksisterende baner. I overvejelserne bør indgå, hvilke andre banetyper der findes i kommunen eller i nabokommunerne, hvilken landskabelig beliggenhed og kvalitet har de, og hvilken målgruppe de eksisterende og planlagte baner i området henvender sig til? Vil nye baner supplere de eksisterende, eller bliver der tale om konkurrerende baner? Er der investorer og finansieringsmulighed til nye baner? Det bør overvejes, om der er mulighed for en flersidig finansiering mellem de forskellige interessenter og kommunen. Kystnærhedszonen Beskyttelse af kystnærhedszonen er en overordnet interesse med særlig bestemmelser i planloven. I vejledningen om planlægning i kystzonen fremgår det at lokaliseringsmulighederne for ferie og fritidsanlæg herunder golfbaner uden for kystnærhedszonen bør fremmes. Miljøministeriet - Lokalisering af golfbaner - 9

10 Golfbaner kan placeres inden for kystnærhedszonen, hvis baneanlægget ikke forringer oplevelsen af kystlandskabet, og hvis andre placeringsmuligheder er undersøgt og vurderet ikke at være egnede. Der skal være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, hvor også friluftspolitiske og turistpolitiske overvejelser skal indgå. I byranden omkring kystbyer kan der være muligheder for at placere golfbaner f.eks. bag den bymæssige bebyggelse og under forudsætning af en særlig hensyntagen til landskabet Hvis golfbaner placeres inden for kystnærhedszonen, skal der i lokalplanen redegøres for den visuelle påvirkning af kystlandskabet, der skal anføres en begrundelse for eventuelle bygningshøjder over 8,5 m og for eventuelle terrænændringer. Endvidere skal der redegøres for eventuelle andre forhold, der er væsentlige for varetagelsen af natur og friluftsmæssige interesser. Baneanlægget skal ved sin udformning tilpasses den naturligt forekommende landskabstype og områdets natur og terræn. Eksisterende bebyggelse bør genanvendes, og ny bebyggelse kan kun opføres i tilknytning til eksisterende. Ny bebyggelse skal placeres bag eksisterende bebyggede områder, og der skal gøres en særlig indsats for at sikre offentlig adgang til og igennem området. Golfbaner, der placeres i kystnærhedszonen, bør ikke forringe befolkningens muligheder for at færdes og opholde sig i kystnærhedszonen. Inden for kystnærhedszonen kan der ikke planlægges for nye feriecentre i forbindelse med golfbaner. Der kan eventuelt skabes en synergieffekt med eksisterende feriecentre. Skov- og Naturstyrelsen har i 1995 udsendt en vejledning om planlægning i kystområderne og i 2003 en delbetænkning om planlægning i kystnærhedszonen. Der henvises til Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside Miljøministeriet - Lokalisering af golfbaner - 10

11 Bynære områder er velegnede til placering af golfbaner Bynære rekreative områder og kystkiler Landbrugsområder, der grænser op til byerne, kan være velegnede til placering af nye golfbaner. Kommunerne skal gennemføre en helhedsplanlægning af disse områder på baggrund af en afvejning af rekreative interesser i bred forstand, arealudlæg til almene friluftsformål, etablering af ny natur, skovrejsning, sikring af vandindvinding og udlæg til konkrete anlæg såsom golfbaner, samt landbrugsinteresser. Det bør sikres, at byens befolkning ikke afskæres fra bynære rekreative områder ved placeringen af store mere eller mindre lukkede friluftsanlæg. Samtidig bør der sikres god offentlig adgang til de bynære golfbaner, hvor der i særlig grad sikres en flersidig anvendelse. Kystkilerne, der forbinder kysten med baglandet, og de bynære rekreative områder omkring fingerbyen i hovedstadsområdet udgør rekreative områder, hvis primære formål er at være tilgængelige for hele befolkningen det almene friluftsliv. I de eksisterende områder kan der som hovedregel ikke placeres golfbaner, idet golfbaner vil begrænse områdets brugbarhed for andre befolkningsgrupper, uanset om der sikres offentlig adgang og flersidige arealanvendelser. Særlige beskyttelses- og interesseområder Kommuneplanens beskyttelsesområder, herunder naturbeskyttelsesinteresser, lavbundsarealer og kulturhistoriske og landskabelige bevaringsværdier, skal sikres gennem planlægningen, når nye arealer udlægges til golfbane. Nye arealer til golfbaner skal udlægges med en udformning, der tilpasses landskabet, og som tager hensyn til natur og miljø Det er afgørende, at nye golfbaner bliver et tilskud til landskabet. Golfbaner kan medføre store ændringer af landskabsbilledet og betydelige påvirkninger af naturen. Det kræver derfor god planlægning og særlig hensyntagen til landskabs og naturinteresser, hvis golfbaner placeres i disse områder. I områder med begrænset Miljøministeriet - Lokalisering af golfbaner - 11

12 Golf og andet friluftsliv kan sagtens leve sammen naturindhold kan nye golfbaner være med til at skabe mere natur og forbedre sammenhængen mellem den eksisterende natur. Kommunerne varetager fremover planlægningen og administrationen af det åbne land og dermed udpegningen af beskyttelses- og interesseområderne for natur, landskab, byudvikling, landbrug, friluftsområder m.v. Regionplanerne ophøjes til landsplandirektiver, og regionplanernes udpegning af beskyttelses- og interesseområder danner det midlertidige grundlag for administrationen af det åbne land, indtil de nye kommuneplaner er udarbejdet. Offentlig adgang og flersidig anvendelse Fordi golfbaner har brug for et stort areal, og fordi de ofte placeres på arealer, som også har interesse for andre brugere, bør golfbaner betragtes som en ny landskabstype, som skal indrettes således, at der er offentlig adgang og mulighed for flersidig arealanvendelse af arealerne. Golfbaner bør være mindst lige så åbne som skove, som uanset ejerforhold, skovdrift og jagt er offentligt tilgængelige og af meget væsentlig rekreativ betydning for hele befolkningen og det almene friluftsliv. Offentlig adgang indebærer, at der sikres gode forbindelser til det omgivende stinet, og at der er stier for gående og cyklende. Parkeringsmulighederne bør være åbne for andre brugere end golfspillere. Der bør være indrettet opholdssteder eller rastepladser for ikkegolfspillere på attraktive placeringer, og der bør være stiadgange til områdets landskabs og naturattraktioner. For en reel offentlig tilgængelighed er det nødvendigt, at området opleves attraktivt og sikkert af de øvrige brugere af området. Gennemgående stier bør forløbe i et landskabsbælte, der er så bredt, at det opleves sikkert af de, der færdes på stierne, og med et forløb og en udformning, der tager højde for rimelige sikkerheds- Miljøministeriet - Lokalisering af golfbaner - 12

13 Golfbaner er velegnede til skiløb afstande, med spilretning rettet væk fra stier og uden blinde punkter i terræn og beplantning, hvorfra spillerne ikke kan se forbipasserende. Flersidig arealanvendelse omfatter, at der ved udformningen af golfbanen skal sikres mulighed for andre aktiviteter og anlæg end golf. Det kan ud over gåture, cykelture og ridning på stier være aktiviteter som frokost i det grønne, fuglekiggeri, plukning og indsamling af bær og blomster. Det kan være leg, flyvning med drager, hundeluftning og hundetræning m.v. Det kan være jagt på visse årstider, og det kan være kælkning, skiløb og skøjteløb om vinteren. Restauranter på golfbaner bør være åbne for alle. Flersidig anvendelse kan også betyde tæt integration af golfbanen med andre ferie og friluftsaktiviteter, såsom brugen af naturen, overnatningsmuligheder og konferencefaciliteter. Offentlig adgang og flersidig anvendelse betyder, at der i lokalplanlægningen og forud for udarbejdelse af en baneplan for golfbanen skal ske en afvejning inden for planlægningsområdet mellem de forskellige interesser i området. Det er vigtigt, at golfbaner er offentligt tilgængelige og reelt giver mulighed for flersidig anvendelse. Bygninger Ved lokalplanlægningen af nye golfbaner bør kommunerne ud over at tage stilling til plads og udvidelsesmulighed til golfbanen og til andre anvendelser også være opmærksomme på den fremtidige udvikling af bygningsanlæggene. Placering i det åbne land indebærer, at eksisterende bygningsanlæg som udgangspunkt skal genbruges og nye bygningsanlæg skal have et begrænset omfang og så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Placering ved bygrænsen eller ved feriecentre giver mulighed for at opnå en synergieffekt med overnatningsfaciliteter som hotel, konferencefaciliteter eller feriecenter og med kulturelle aktiviteter i byen. Miljøministeriet - Lokalisering af golfbaner - 13

14 I det åbne land bør klubhus og servicebygninger indrettes i eksisterende bebyggelse Inde i landet bag kystnærhedszonen vil det være muligt at etablere golfbaner sammen med overnatningsfaciliteter i tilknytning til eksisterende byer eller bebyggelse. I kystnærhedszonen kan der derimod ikke etableres nye overnatningsfaciliteter. Størrelsen af nye golfbaner Golfbaner er store rekreative anlæg, og god indretning af golfbaner kræver, at der er tilstrækkeligt areal til rådighed. Det bør tidligt i lokalplanlægningen af nye golfbaner sikres, at der er tilstrækkeligt areal til rådighed i forhold til målsætningen for den pågældende bane samt i forhold til offentlig adgang, naturindhold m.v. Det bør sikres, at der er taget stilling til eventuelle udvidelsesmuligheder, hvis der anses at kunne blive behov for udvidelse af banen på et senere tidspunkt. Der bør i lokalplanen fastsættes bestemmelser for den maksimale belastning af golfbanen, f.eks. i form af et maksimalt antal golfhuller eller baner i forhold til bruttoarealet. Ved udlæg af nye golfbaner bør bruttoarealet i forhold til antallet af golfhuller overvejes nøje. Offentlig adgang, flersidig arealanvendelse, stier, sikkerhedsbælter, opholdssteder og områder til andre aktiviteter kræver plads. For at landskabet skal være attraktivt for andre interesser end golfspillere, kan det være nødvendigt, at golfbanen har et større areal, således at der i området indgår store arealer uberørt af golfbaneanlægget, f.eks. som naturområder, der skal beskyttes. Golfbaner har i dag en gennemsnitlig størrelse på ca. 60 ha for en 18hullers bane svarende til 34 ha pr. golfhul. Der er måske i fremtiden brug for et noget større areal, for at golfbanerne kan få den nødvendige kvalitet både for golfspillerne og for den øvrige befolkning. Derfor kan flersidig finansiering f.eks. med det offentlige blive hensigtsmæssig. Det er meget vigtigt, at fremtidige golfbaner placeres og udformes, så det er muligt at indrette dem, så de på én gang er attraktive både som friluftsanlæg, som alment tilgængelige friluftsområder og som landskabs og naturområder. Miljøministeriet - Lokalisering af golfbaner - 14

15 Eksempel på et golfhul. Der startes fra det såkaldte teested og spilles så langt op ad en klippet græsplæne - en fairway - som muligt. Herfra puttes bolden i hullet på en green, markeret med et flag. Lokalplanens indhold Anlæg af golfbaner vil normalt forudsætte udarbejdelse af en lokalplan, bortset fra f.eks. baner placeret på eksisterende idrætsanlæg. I lokalplanlægning for golfbaner bør der udarbejdes en specifik målsætning for den enkelte bane med vurdering af banens målgruppe og arealstørrelse og med overvejelser om behovet og mulighederne for senere udvidelser af banen. Inden selve lokalplanudarbejdelsen iværksættes, bør der foretages en samlet vurdering af det aktuelle projekt. Er behovet realistisk, og har initiativtagerne faglig og økonomisk styrke til at gennemføre projektet? Kommunen skal gennemføre en indledende screening af projektet for at vurdere, om der skal iværksættes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer eller en VVM-vurdering. Det skal undersøges, om der er bindinger, som forhindrer anlægget f.eks. transportkorridorer eller andre reservationer, og om der skal tages hensyn til andre påvirkninger af området f.eks. støj eller lugt fra virksomheder, vindmøller eller trafikanlæg. For at undgå senere konflikter bør der ske en konkret afvejning af interesserne inden for den nye golfbanes område ved udarbejdelse af en landskabsvurdering som udgangspunkt for projektet og en hoveddisponering af området, inden der udarbejdes en egentlig baneplan. Offentlig adgang og flersidig anvendelse skal indarbejdes tidligt i planen før udarbejdelsen af en detaljeret baneplan med fairways, greens, placering af klubhus osv. Naboer, offentlighed, interesseorganisationer og andre særligt interesserede bør inddrages før, under og efter lokalplanudarbejdelsen. Miljøministeriet - Lokalisering af golfbaner - 15

16 Der skal sikres en hensigtsmæssig adgang fra veje og fra stier. Det bør sikres, at kørsel til banen ikke belaster omgivelserne unødigt. Hvis målgruppen også er børn og unge mennesker bør der være god adgang med kollektiv trafik. I selve lokalplanen bør der være fyldestgørende illustration og visualisering af planerne og af det samlede landskabsbillede, og der bør indgå bestemmelser om den maksimale belastning af banen, f.eks. som et maksimalt antal golfhuller pr. arealenhed. Der skal fastlægges bestemmelser for baneindretning, for veje og stier, for terrænændringer, for beplantning og for placering og udformning af byggefelter og bebyggelse. Det bør fastlægges i lokalplanen, at der skal udarbejdes en plejeplan for området, og den bør sikres ved tinglysning. Ved anlægsarbejdet er det vigtigt, at kommunen er opmærksom på, om projektet, herunder terrænændringer og beplantning, udføres som fastlagt i lokalplanen. Efter anlægget af golfbanen bør der lægges vægt på formidling og oplysning både om golfspillet og om naturen og de andre værdier i området og både over for golfspillerne og over for andre brugere af området og offentligheden i almindelighed. Den nye vejledning om golf, natur og friluftsliv indeholder en mere detaljeret gennemgang af de mange emner, der indgår i den konkrete planlægning og udformning af golfbaner. Overordnede forudsætninger for planlægningen af golfbaner i natur Internationale naturbeskyttelsesområder / Natura 2000-områder: Golfbaner kan kun placeres i eller i tilknytning til de internationale naturbeskyttelsesområder, dvs. habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder, hvis det kan dokumenteres, at anlægget ikke vil medføre forringelse af området eller medføre forstyrrelser, der har konsekvenser for de arter og naturtyper, området er udpeget for at beskytte. Anlægget må heller ikke forringe området i forhold til at opnå en gunstig bevaringsstatus. I planer for disse områder skal der indgå en grundig redegørelse for, hvilke arter og naturtyper der findes i området, og en vurdering af, hvilke konsekvenser planen har for disse, hvis anlæg af en golfbane kan påvirke arter eller naturtyper. De fremtidige kommuneplaner skal indeholde en generel vurdering af planens påvirkning af de internationale områder. Hvis kommuneplanen rummer konkrete arealudlæg, skal der på linje med lokalplanerne indgå en mere detaljeret vurdering i redegørelsen. Det bemærkes, at hvis konsekvensvurderingen viser, at en golfbane kan skade naturtyper eller levesteder for arter (også selvom banen måtte ligge udenfor området), kan planen ikke vedtages, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Skov- og Naturstyrelsen har i 2001 udsendt en vejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder, som kan findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside Miljøministeriet - Lokalisering af golfbaner - 16

17 Golfbaners placering og udformning skal tilpasses natur og terræn. Generelt beskyttede arter (habitatdirektivets artikel 12 m.v.) Udover arter i de internationale naturbeskyttelsesområder (se ovenfor) gælder der også regler om at beskytte bestemte arter, hvor de måtte forekomme. Det drejer sig både om sjældne arter (f.eks. hasselmus, klokkefrø m.v.) og mere udbredte arter (f.eks. spidssnudet frø, stor vandsalamander), de såkaldte bilag IV-arter. For disse arter gælder, at de ikke må forstyrres forsætligt, eller bestanden reduceres i forhold til en gunstig bevaringsstatus, ligesom deres yngle og rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges. Mange af arterne er knyttet til beskyttede naturtyper, indenfor beskyttelseslinjer el.lign., men kan også forekomme på arealer, der ikke er beskyttede. Hensynet til disse arter skal inddrages i planlægningen, så det sikres, at der ikke sker forsætlige forstyrrelser eller beskadigelse/ødelæggelse af yngle og rasteområder. Dette hensyn er allerede generelt beskrevet i vejledningen om administration af internationale naturbeskyttelsesområder (se ovenfor). Skov- og Naturstyrelsen forventer i løbet af 2006 at udsende mere detaljeret vejledning herom. Fredede områder: Golfbaner kan umiddelbart kun placeres i fredede områder i de relativt få tilfælde, hvor den pågældende fredning indeholder tilladelse hertil. I alle andre tilfælde vil etablering af en golfbane i et fredet område enten kræve dispensation fra Fredningsnævnet eller en ændring af fredningen ved gennemførelse af en ny fredningssag. Dispensation til anlæg af en golfbane i et fredet område kan kun meddeles, såfremt det er i overensstemmelse med fredningens formål. Hvor dette ikke er tilfældet, kan anlægget kun realiseres ved at ophæve eller ændre fredningen, hvilket kræver gennemførelse af en ny fredning. Som udgangspunkt vil ophævelse eller ændring af en fredning kun ske, når tungtvejende samfundsmæssige hensyn gør det påkrævet. Miljøministeriet - Lokalisering af golfbaner - 17

18 Naturklagenævnet har truffet flere afgørelser i sager om såvel dispensationer som ændringer af fredninger. Disse afgørelser kan lægges til grund for planlægningen under tilsvarende forhold. Oplysning om fredninger og deres formål og indhold kan fås hos tilsynsmyndigheden, indtil 31. december 2006 det pågældende amt, herefter ved kommunen. Desuden kan oplysningerne fås ved henvendelse til det Centrale Fredningsregister i Skov- og Naturstyrelsen. Fredskov: Golfbaner eller dele heraf kan i henhold til skovloven som hovedregel ikke placeres i fredskov. Den administrative praksis er dog lempet således, at der under visse omstændigheder er mulighed for at give tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov. Den administrative praksis fremgår af vejledning om administration af skovloven, som kan findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside Strandbeskyttelseszonen: Golfbaner eller dele heraf kan ikke placeres søværts for strandbeskyttelseslinien, da der ikke må ske ændringer af tilstanden af de berørte arealer. Amtsrådet, fra 1. januar 2007 Miljøministeriet, kan dispensere på nærmere vilkår. Ministeriet forventer kun, at det vil ske ganske undtagelsesvist, hvor helt særlige forhold gør sig gældende, og hvor dispensation ikke vil have konsekvenser for den fremtidige administration af beskyttelseszonen. Skov- og Naturstyrelsen har i 2000 udsendt en vejledning om administration af strandbeskyttelseszonen, som kan findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside Særligt beskyttede naturtyper efter 3 i naturbeskyttelsesloven: Golfbaner må som altovervejende hovedregel ikke medføre ændringer i størrelsen eller tilstanden af de beskyttede 3-områder efter naturbeskyttelsesloven. 3-områder og naturpleje kan indgå som elementer i et golfbaneanlæg. Amtsrådet, fra 1. januar 2007 Kommunalbestyrelsen, kan i særlige tilfælde dispensere til ændring af tilstanden af 3-områder. Skov- og Naturstyrelsen har i 1993 udsendt en vejledning om naturbeskyttelsesloven, som kan findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside Byggelinier efter naturbeskyttelsesloven: Baneanlæg og mindre terrænændringer kan udføres inden for byggelinierne uden dispensation fra skovbyggelinien og kirkebyggelinien. Inden for kirkebyggelinien kan opføres bebyggelse i en højde af indtil 8,5 m. Kommunalbestyrelsen kan dispensere til bebyggelse inden for skovbyggelinien og til højere bebyggelse inden for kirkebyggelinien, hvis det ikke er i strid med de beskyttelseshensyn, loven skal sikre (se i øvrigt Skov- og Naturstyrelsens vejledning om naturbeskyttelsesloven). Miljøministeriet - Lokalisering af golfbaner - 18

19 Beskyttelseslinier efter naturbeskyttelsesloven: Golfbaner kan som hovedregel ikke placeres inden for naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinier omkring søer, åer og fortidsminder. Der kan dog tillades udført rougharealer og mindre terrænændringer. Amtsrådet, fra 1. januar 2007 kommunalbestyrelsen, kan dispensere til bebyggelse, beplantning og terrænændringer inden for beskyttelseslinien omkring søer og vandløb og i særlige tilfælde til bebyggelse, beplantning og terrænændringer inden for beskyttelseslinien omkring fortidsminder, hvis det ikke er i strid med de beskyttelseshensyn, loven skal sikre (se i øvrigt Skov- og Naturstyrelsens vejledning om naturbeskyttelsesloven). Sten og jorddiger: Anlæg af golfbaner må som hovedregel ikke medføre ændringer i tilstanden af sten og jorddiger efter museumsloven. Amtsrådet, fra 1. januar 2007 kommunalbestyrelsen, kan i særlige tilfælde dispensere f.eks. til mindre gennembrydninger af diger. Oplysninger om, hvilke diger der findes på en ejendom, og hvilken udstrækning de har, kan fås ved henvendelse til amtsrådet hhv. kommunalbestyrelsen. Fortidsminder: Anlæg af golfbaner må ikke medføre ændringer i tilstanden af fortidsminder efter museumsloven. På fortidsminder og inden for 2 m fra dem må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Kulturministeriet kan i særlige tilfælde dispensere. Oplysning om, hvilke fortidsminder der findes på en ejendom, og hvilken udstrækning de har, kan fås ved henvendelse til Kulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen. Miljøministeriet - Lokalisering af golfbaner - 19

20 Kort udarbejdet af Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Kilder: Dansk Golfunion, De gule sider: Danske Golfbaner: Miljøministeriet - Lokalisering af golfbaner - 20

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019 Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg Colorbox Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen De uberørte åbne kyster er en af de væsentligste landskabelige attraktioner i dansk turisme. Det er en national

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Kap Biologiske Interesser

Kap Biologiske Interesser Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

DEBAT TILLÆG 20 Projektet og dets baggrund

DEBAT TILLÆG 20 Projektet og dets baggrund DEBAT R e g i o n p l a n 2001-2012 TILLÆG 20 Udvidelse af golfbane mellem Tårnborg- parken og Høneklint i Korsør Kommune Projektet og dets baggrund Korsør Kommune og Korsør Golfklub ønsker golfbanen i

Læs mere

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune Regionplan 2001-2012 TILLÆG 8 Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune August 2003 1 Regionplan 2001-2012 TILLÆG LÆG 8 Anlægsområde øst

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 43 Ikast-Brande Kommuneplan Rekreativt område, Remmevej, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 43 Ikast-Brande Kommuneplan Rekreativt område, Remmevej, Ikast Rekreativt område, Remmevej, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande Områdets

Læs mere

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. I medfør af 5 b, stk. 6, jf. 3, stk. 1, i lov om planlægning,

Læs mere

Randers - Neder Hornbæk

Randers - Neder Hornbæk Randers - Neder Hornbæk Opsummering af høringssvar 5) Det foreslås at matr. 5e, Neder Hornbæk ændrer anvendelse til boligområde i kommuneplanen. (se kort) 18) Det foreslås at den vestlige del af matr.

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

AFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018

AFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018 AFDELING FOR PLAN OG BY Høringfrist 28. september 2018 vordingborg.dk INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG Solcelleanlæg som klimaindsats Indledning Produktion af vedvarende energi er

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Miljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til tillæg til lokalplan nr. 253 Go-kartbane i Hedeland Planens indhold Lokalplantillæg giver mulighed for at delområde

Læs mere

Fynsk Naturråd. 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv.

Fynsk Naturråd. 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv. Fynsk Naturråd 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv. Dagsorden 15:00 Velkomst 15:15 Godkendelse af referat 15:30 Oplæg om fælleskommunalt forarbejde 16:15 Diskussion af kriterier for udpegning

Læs mere

Principper for by- og landområdet. Det kystnære byområde. Den grønne struktur

Principper for by- og landområdet. Det kystnære byområde. Den grønne struktur Efter kommunens overtagelse af ansvaret for en række områder, der tidligere blev varetaget af amterne, skal de relevante retningslinjer for regionplan 2005 overføres til kommuneplanen. Det gælder de retningslinjer

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder

Vejledning om udviklingsområder Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009

Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009 Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009 NOTAT 24. maj 2019 Indhold Indledning... 2 Planen der vurderes: Kommuneplantillæg nr. 009... 2 Metode... 2 Ikke-teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 4 Planforslagets

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning

Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Dette notat er senest ændret den 9. april 2014. Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Indhold: 1. Nødvendigt for skovdriften 2. Fredning 3. Marker og klitter 4. Åbne naturarealer

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere

Screening for miljøvurdering

Screening for miljøvurdering PLAN OG ÅBEN LAND Dato: 28. februar 2018 Sagsb.: Else Marie Nørgaard Sagsnr.: Dir.tlf.: 72 36 48 38 E-mail: emn@holb.dk Screening for miljøvurdering Ændring af forslag til kommuneplan I henhold til Lov

Læs mere

FORSLAG. Gilleleje. Boligområde Bavne Ager Tillæg nr. 14 til Kommuneplan /9

FORSLAG. Gilleleje. Boligområde Bavne Ager Tillæg nr. 14 til Kommuneplan /9 FORSLAG Gilleleje Boligområde Bavne Ager Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013-25 1/9 Generel orientering Dette planforslag er udarbejdet af Gribskov Kommune. Planforslaget er godkendt til offentlig fremlæggelse

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling Vejledning om udviklingsområder Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen. Planlægning og byudvikling Indledning Med moderniseringen

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse

Forslag. til. Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse Udkast - 8. september 2017 Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse (Ophævelse af krav om dispensation til visse til- og ombygninger af helårshuse og tilbygninger til virksomheder indrettet

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 404 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 404 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 404 Offentligt Folketings Miljø- og Planlægningsudvalg J.nr. SNS-145-00041 Den 19. maj 2006 Redegørelse for anvendelsen af planlovens bestemmelser om

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15

Kommuneplantillæg nr. 15 Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-2025 Castberggård Kommuneplantillæg nr. 15 Baggrund I forbindelse med Lokalplan 1098, udarbejdes kommuneplantillæg nr. 15, for at sikre den fremtidige disponering

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende Bekendtgørelse nr. x af x 2006 Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende I medfør af 29 b - 29 d, 29 l, stk. 2, 29 v, stk. 5, og 38 i lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumslov, som senest

Læs mere

Noter vedr. store husdyrbrug

Noter vedr. store husdyrbrug Noter vedr. store husdyrbrug https://hjoerring.dk/media/10733/punkt_1_bilag_9.pdf (Kommuneplan 2016 for Hjørring Kommune) Side 34 Side 49-51 Landbrug Afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til lokalplan 5.ros tillæg 1 for Schmeltz Plads Planens indhold Lokalplanens baggrund er en henvendelse om muligheden for

Læs mere

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Navn på plan: Kommuneplantematillæg for Byudvikling og Fritidsformål Sagsbehandler: Randi Vuust Skall og Casper

Læs mere

Forsvarets areal, Hyby Fælled, plan- og naturforhold mv.

Forsvarets areal, Hyby Fælled, plan- og naturforhold mv. Natur & Miljø 10. juni 2014 Forsvarets areal, Hyby Fælled, plan- og naturforhold mv. Dette notat beskriver de bindinger mv., der gælder for forsvarets arealer på Hyby Fælled. Notatet er udarbejdet gennem

Læs mere

Landzonetilladelse Dispensation fra lokalplan Planloven

Landzonetilladelse Dispensation fra lokalplan Planloven Ove Lambert Larsen Mosevej 11 Kyndeløse 4070 Kirke-Hyllinge Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Chila Yunai Tlf. direkte: 4646

Læs mere

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017-2028 for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad Silkeborg Kommune FORSLAG Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017-2028 er i offentlig høring i perioden fra 3. juni 2019 til

Læs mere

Tillæg 30 til Kommuneplan Landsbyafgrænsning i Tjærby. Status: Vedtaget

Tillæg 30 til Kommuneplan Landsbyafgrænsning i Tjærby. Status: Vedtaget Tillæg 30 til Kommuneplan 2017 - Landsbyafgrænsning i Tjærby Status: Vedtaget Offentliggørelse af forslag start: 1. april 2019 Høringsperiode start: 1. april 2019 Høringsperiode slut: 29. april 2019 Vedtagelsesdato:

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 2 - ændring af rammer for Vigersted Bymidte Kommuneplan Marts 2019 UDKAST

Forslag til tillæg nr. 2 - ændring af rammer for Vigersted Bymidte Kommuneplan Marts 2019 UDKAST Forslag til tillæg nr. 2 - ændring af rammer for Vigersted Bymidte Kommuneplan 2017-2029 Marts 2019 UDKAST Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan.

Læs mere

Holbækmotorvejen. Bondehøjvej. Ring 5. Roskildevej. år: Kommuneplantillæg. Tillæg nr 30 til Kommuneplan Forslag

Holbækmotorvejen. Bondehøjvej. Ring 5. Roskildevej. år: Kommuneplantillæg. Tillæg nr 30 til Kommuneplan Forslag Holbækmotorvejen Bondehøjvej Ring 5 Roskildevej år: 2018 Kommuneplantillæg Tillæg nr 30 til Kommuneplan 2014 Forslag Indledning Redegørelse Kommuneplanen revideres hvert fjerde år. Hvis der i den mellemliggende

Læs mere

LOKALPLAN 1.30. Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej. Ishøj Kommune 1999

LOKALPLAN 1.30. Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej. Ishøj Kommune 1999 1 LOKALPLAN 1.30 Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej Ishøj Kommune 1999 BAGGRUND OG FORMÅL 3 I forbindelse med udviklingen af Køge Bugtområdet til et attrakivt turistområde og som led i den

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse

Sammenfattende miljøredegørelse HOLBÆK KOMMUNE Sammenfattende miljøredegørelse Dato: 27. juni 2018 Indledning og baggrund Forslag til Kommuneplan 2017 for Holbæk Kommune og den tilhørende miljørapport var i offentlig høring fra den 6.

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Miljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til lokalplanforslag nr. 627 Side 1 af 7 Planens indhold Lokalplanen giver erstatter lokalplan 2.27 2E1 Udvidelse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 20. til Kommuneplan Lille Dalby Bakker - et boligområde sydøst for Hedensted. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 20. til Kommuneplan Lille Dalby Bakker - et boligområde sydøst for Hedensted. Forslag Kommuneplantillæg nr. 20 til Kommuneplan 2013-2025 Lille Dalby Bakker - et boligområde sydøst for Hedensted Forslag Kommuneplantillæg nr. 20 Baggrund Forslaget til kommuneplantillæg nr. 20 til Hedensted

Læs mere

Planer for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den

Planer for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den Planer for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den 30.10.2018 EKU 24. august 2015 PKU 23. januar 2018 Nyt areal 69,5 ha 83 ha 32 ha Udgået Høringssvar Idefase I alt 9 høringssvar Emner: den visuelle

Læs mere

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby

Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby Assens Kommune Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et tillæg til kommuneplanen.

Læs mere

Kommuneplanlægning efter planloven

Kommuneplanlægning efter planloven Kommuneplanlægning efter planloven 12. September 2018 Pia Graabech Agenda Planloven Indsigelser Kommuneplanen Lovændringer Erhvervsstyrelsen 2 Planlovens formål 1, stk. 1: Loven skal sikre en sammenhængende

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for et boligområde ved Fjordgården, Røsnæsvej 167, Kalundborg vest KORT LUFTFOTO

FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for et boligområde ved Fjordgården, Røsnæsvej 167, Kalundborg vest KORT LUFTFOTO TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for et boligområde ved Fjordgården, Røsnæsvej 167, Kalundborg vest KORT LUFTFOTO Ideer og kommentarer skal være Kalundborg

Læs mere

Lokalplantillæg 55.1 og kommuneplantillæg nr. 14

Lokalplantillæg 55.1 og kommuneplantillæg nr. 14 Lokalplantillæg 55.1 og kommuneplantillæg nr. 14 Gammelmark Strand Camping Område til campingformål Indholdsfortegnelse 1 Broager kommune Lokalplantillæg 55.1 Område til campingformål Indledning Hvad er

Læs mere

Tillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag.

Tillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag. Tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2009-2021 for Viborg Kommune Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40 Forslag Tillæggets område KOMMUNEPLANTILLÆG Forslag til tillæg nr. 40 Forslag til

Læs mere

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og

Læs mere

Retningslinjerevision 2019

Retningslinjerevision 2019 Retningslinjerevision 2019 MiljøVurdering af projekter Redegørelse MiljøVurdering af planer og programmer Fysisk Planlægning i Aalborg Kommune EU-Direktiver Statslig planlægning Fx De statslige udmeldinger

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme - 1 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 en forsøgsordning med videre rammer for at etablere turistorienterede projekter

Læs mere

Standard for bådebroer og lignende anlæg i Skanderborg Kommune

Standard for bådebroer og lignende anlæg i Skanderborg Kommune Standard for bådebroer og lignende anlæg i Skanderborg Kommune herunder private broer, platforme, bolværk, fortøjningspæle og lignende. 1. Formål Standarden skal angive en administrationspraksis, der sikrer

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

Planlægningen og landbruget. Det åbne land, biogas og landbrugsbygninger

Planlægningen og landbruget. Det åbne land, biogas og landbrugsbygninger Planlægningen og landbruget Det åbne land, biogas og landbrugsbygninger Det åbne land Kommunerne varetager mange interesser i det åbne land Lovgrundlaget er Lov om Planlægning, specifikt beskrevet i 11a

Læs mere

Bilag 2 Samlet oversigt af de indkomne bemærkninger i høringsfasen og kommunens svar herpå.

Bilag 2 Samlet oversigt af de indkomne bemærkninger i høringsfasen og kommunens svar herpå. Bilag 2 Samlet oversigt af de indkomne bemærkninger i høringsfasen og kommunens svar herpå. Thisted Kommune har i forbindelse med høringsfasen for forslag til Lokalplan nr. 200-010 og Kommuneplantillæg

Læs mere

Sønderborg Kommune Erhverv & Affald Sussanne Bigum Mortensen

Sønderborg Kommune Erhverv & Affald Sussanne Bigum Mortensen Sønderborg Kommune Erhverv & Affald Sussanne Bigum Mortensen Landzonetilladelse til at opføre en shelter på ejendommen matr.nr. 2 Mommark, Lysabild, der ligger på Mommarkvej 411, 6470 Sydals Sønderborg

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Tjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer

Tjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer By og Landskab, Plan Dato: 31. oktober 2013 Sagsnr.: Dok.id.: Sagsbeh.: aso / moho Tjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer Det udfyldte skema bruges til at afgøre, om der er tale om en

Læs mere

St Darum, Gl Darumvej 9

St Darum, Gl Darumvej 9 i Kommuneplan 2010-2022 St Darum, Gl Darumvej 9 November 2013 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 04-11-2013 at offentliggøre Forslag til Ændring 2013.55 i Kommuneplan

Læs mere

Udkast til screening efter miljøvurderingsloven

Udkast til screening efter miljøvurderingsloven Udkast til screening efter miljøvurderingsloven (Lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer m. senere ændringer). Plan / program: Lokalplan nr. 396 med Kommuneplantillæg

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 15 og lokalplanforslag nr. 629 Planens indhold Den eksisterende lokalplan, nr. 58 Gadstrup Erhvervspark,

Læs mere

Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård

Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård 13 2013 Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård Status Kladde KOMPLAN_ID 1486324 Tillæg nummer 13 2013 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Retningslinje for

Læs mere

Daginstitution ved Gl. Vardevej 97

Daginstitution ved Gl. Vardevej 97 Ændring 2012.39 i Kommuneplan 2010-2022 Daginstitution ved Gl. Vardevej 97 December 2012 Esbjerg Kommune Ændring 2012.39 side 2 Kommuneplan 2010-2022 Ændring 2012.39 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt Lokalplanforslag nr. 657 I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (Lov nr. 448

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering

Læs mere

Tillæg 20: Hjortespringet, Virklund

Tillæg 20: Hjortespringet, Virklund Tillæg 20: Hjortespringet, Virklund Silkeborg Byråd har 29. april 2019 besluttet at sende forslag til tillæg 20 til Silkeborg Kommuneplan 2017-2028 i offentlig høring. Kommuneplantillægget er i forslag

Læs mere

Forslag til Tillæg nr ( tidligere benævnt )

Forslag til Tillæg nr ( tidligere benævnt ) Forslag til Tillæg nr. 2017.04 ( tidligere benævnt 2013.24) Forord Svendborg Kommune har i kommuneplantillæggets høringsperiode frem til den 18. februar 2018 været i dialog med Erhvervsstyrelsen med henblik

Læs mere

Der må maksimalt opstilles tre skurvogne ad gangen, og skurene skal holde sig inden for et areal på ca. 15 x 15 meter.

Der må maksimalt opstilles tre skurvogne ad gangen, og skurene skal holde sig inden for et areal på ca. 15 x 15 meter. Service & Ejendomme Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til at opstille tre vogne til Naturbørnehaven Nørreskoven på matr.nr. 38, 39 og 40 Nørreskov, Egen Sønderborg Kommune har den 24.

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Tillæg nr til Kommuneplan Etageboligområde ved Søkildevej

Tillæg nr til Kommuneplan Etageboligområde ved Søkildevej Tillæg nr. 2017.06 til Kommuneplan 2017-2029 Etageboligområde ved Søkildevej Forslag Etageboligområde ved Søkildevej Etageboligområde ved Søkildevej Status Plannavn Forslag Etageboligområde ved Søkildevej

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 41 Boliger i Åsum Ændring af kommuneplanområde 3 Åsum, Seden, Bullerup, Agedrup Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land Kulturarv i Hjørring Kommune Plan09 Netværk om det åbne land Visionen Tænk hvis.. Kulturministeren i 2015 indledte konferencen Kulturarv identitet og oplevelser med: Hjørring Kommune har vist hvordan kulturarv

Læs mere

Planklagenævnet har modtaget en klage over, at Allerød Kommune har vedtaget lokalplan nr Teglværkskvarteret syd for Sortemosevej.

Planklagenævnet har modtaget en klage over, at Allerød Kommune har vedtaget lokalplan nr Teglværkskvarteret syd for Sortemosevej. 10. maj 2017 Sagsnr. NMK-33-03550 KlageID: 93904 CLARI-NMKN AFGØRELSE i sag om Allerød Kommunes vedtagelse af lokalplan 1-135 - Teglværkskvarteret syd for Sortemosevej Planklagenævnet har modtaget en klage

Læs mere

Notat. 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen

Notat. 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Notat Landsplanområdet J.nr. SNS-145-00140/ SNS- 145-00139 Ref. JKA/TAH Den 6. juni 2007 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Folketinget vedtog i 2004 en ændring af planloven, der

Læs mere

Grøn Vækst og kommuneplanlægningen

Grøn Vækst og kommuneplanlægningen Grøn Vækst og kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved arkitekt Bent Petersen Naturstyrelsen, Tværgående Planlægning Odense 30. august 2011 Baggrund

Læs mere

Konferencen. Lokalisering af golfbaner i Danmark

Konferencen. Lokalisering af golfbaner i Danmark Konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark Bæredygtig planlægning af golfbaner Plan- og proceskonsulent Morten Weile COGITA Oplæggets struktur Bæredygtig planlægning af golfbaner Mulige konflikter

Læs mere

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig Peder Kromann Jørgensen Vester Bregningemark 3 5970 Ærøskøbing Sendt med email: pkjkoma@msn.com Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 VVM-screening

Læs mere