Roskilde, d. 31. juli 2011 Roskilde Kommue Kultur og Idræt Att. Pernille Hasløv Køgevej Roskilde

Transkript

1 Roskilde, d. 31. juli 2011 Roskilde Kommue Kultur og Idræt Att. Pernille Hasløv Køgevej Roskilde Genansøgning om økonomisk støtte på kr ,- til renovering af skilifter Denne ansøgning er identisk med ansøgning pr. 14. januar i år, pånær at bilag 3 om helhedsplan for skianlæggets udvikling er blevet opdateret med status på igangværende initiativer. etablerede i 1987 skibakken i natur- og fritidsområdet Hedeland. Siden etableringen har stået for driften og udviklingen af det alpine skianlæg. I dag indeholder anlægget næsten alle de faciliteter man kan forvente af et alpint skianlæg, herunder tre lifte, fire snekanoner, belysning, diverse maskiner (snescooter, ATV1, redningsudstyr, mv), klubhus med køkken/mindre kiosk, toiletfaciliteter, skiudlejning/stald med over 600 par ski & støvler og parkeringsfaciliteter til et stort antal biler. Med Danmarks største skibakke, tiltrækker anlægget hver vinter (når føret er til det) mange tusinde mennesker, og hundredevis af frivillige sørger for at disse mennesker har fantastiske aktive oplevelser i det fri. Rigtigt mange varmer op til skiferien i Skandinavien/alperne på anlægget, andre oplever for første gang at stå på ski. Mange bliver undervist af vores frivillige instruktører og der findes mange hundrede mennesker der har lagt grunden til deres livslange ski interesse på skianlægget. Disse mennesker, hvoraf en meget stor del er børn og unge, kommer naturligvis først og fremmest fra området omkring Roskilde, men Roskildes centrale placering på Sjælland, og anlæggets unikke tilbud, betyder at der også er et betydeligt regionalt publikum. Dette afspejles også i pressens dækning af skibakken, hvor omtale i regionale, nationale, og sågar nordiske medier, er tilbagevendende. 1 All-terrain vehicle. Side 1/17

2 Anlægget benyttes desuden hver vinter af Danmarks Skiforbunds Skileg-arrangementer, og til andre arrangementer: I begyndelsen af 2010 arrangerede to dage med (gratis) skiløb for SFOer i Roskilde Kommune. Her fik 450 børn og unge fra Roskilde Kommune en rigtig god oplevelse. Vi har også haft, blandt andet, beboere fra Asylcenter Avnstrup på tilsvarende besøg. Den store brug af bakkens faciliteter kræver naturligvis en løbende vedligeholdelse af bygninger, maskinel, mv, ligesom forventningerne fra brugerne (og myndighedskrav) til faciliteterne løbende stiger. Aktuelt har vi f.eks. i år indført et elektronisk udlejningssystem for at lette det massive pres på skistalden når bakken åbner og lukker. Som en del af klubbens planer for anlægget, er det værd at nævne, at der i sommeren 2011 igangsættes en gennemgående renovering af klubhusets køkken/kiosk. Det er desuden håbet at klubben inden for de nærmeste år kan anskaffe en (brugt) pistemaskine der kan sikre en bedre udnyttelse af sneen, både den fra oven, og den der produceres på stedet. Renovering af skilift Imidlertid er der et meget presserende behov for at renovere/forbedre lifterne på bakken, særligt hovedliften. Dette af tre årsager: Hovedliften er 24 år gammel. Den er slidt og klubbens frivillige bruger meget tid på at lappe på den hver sommer. Liften er, så vidt vides, den sidste af sin art i verden, hvilket gør at fremskaffelse af reservedele er blevet vanskeligere og vanskeligere de senere år. Teknisk er tiden løbet fra hovedliften, og bedre, især mere begyndervenlige løsninger, findes i dag. Da en meget stor del af publikum er begyndere der stifter bekendtskab med alpint skiløb på anlægget, har klubben et stærkt ønske om at forbedre deres oplevelse, hvilket en forbedret lift ville kunne medvirke betydeligt til. Der er også et sikkerhedsmæssigt aspekt; jo mere begyndervenlig liften er, jo mindre risiko for uheld med skader til følge. Liftens kapacitet er lavere end den kunne være. Dette er væsentligt, da presset på anlægget kommer i bølger: når vejret/føret er til det, strømmer folk til anlægget, og det giver meget store spidsbelastninger ved lifterne, med kødannelse til følge. Tilsvarende problematikker omend i mindre skala gør sig gældende for børneliften. Den optimale løsning, set med klubbens øjne, ville være en total udskiftning af samtlige lifte, kombineret med terrænændringer. En sådan udskiftning ville dog være meget dyr. Vi har derfor, i samarbejde med den oprindelige leverandør af hovedliftsystemet, udarbejdet et forslag til renovering, hvor store dele af de eksisterende liftsystemer genanvendes, samtidig med at lifterne istandsættes/renoveres, moderniseres, og gøres mere Side 2/17

3 brugervenlige, med dele/udstyr der genanvendes fra andre anlæg. På trods af genanvendelsen, er omkostningerne til renoveringen af liftsystemerne betydelige. vil derfor gerne, med denne ansøgning, ansøge om økonomisk støtte til at renovere liftsystemerne på skianlægget. De anslåede omkostninger til renoveringen udgør kr ,- inkl. moms. Klubben har mulighed for at finansiere dele af projektet, men vil gerne ansøge om kr ,- i støtte. Medfølgende bilag beskriver mere detaljeret skianlægget, aktiviteterne omkring det, klubbens fremtidsplaner for anlægget, samt projektet omkring renoveringen af liftsystemerne, herunder detaljeret budget. Vi ser frem til at modtage jeres svar på vores ansøgning. Vi stiller os naturligvis meget gerne til rådighed med yderligere oplysninger/afklaringer. Hvis forvaltningen, eller politikere, ønsker at inspicere skianlægget, står vi naturligvis også til disposition. Med venlig hilsen v/ formand Kim Truesen Bilag 1: Projekt og budget for renovering af skilifter Bilag 2: Beskrivelse af eksisterende anlæg og aktiviteter Bilag 3: Helhedsplan for skianlæggets udvikling Side 3/17

4 Bilag 1: Projekt og budget for renovering af skilifter Projektmålet Der ønskes en renovering/udskiftning af hovedliften (liften til toppen af bakken). I stedet for det nuværende anlæg, ønskes der etableret en ny hovedlift2 af den, for alpine skiløbere, velkendte tallerken type, med yoyo og snor, i varianten lang stang. Illustration 1: Billede af den type lift der ønskes opført. Der vil dog altid være en operatør der hjælper med påstigningen på skianlægget i Hedeland. Den nye lift vil være langt nemmere at anvende, særligt for begyndere. Stangen vil være i den rette højde når den passerer skiløberen, og systemet med snor og yoyo, sikrer en blid igangsætning. Samtidig kompenserer fjedersystemet i yoyo'en i meget høj grad for ujævnheder i underlaget, og variationer i bakkens stigning. 2 Bestående af to parallelle, men uafhængige lifte, som den nuværende hovedlift. Side 4/17

5 Skitse af den nye lift Nedenstående skitse illustrerer omfanget af den nye lift. Illustration 2: Principskitse af nyt liftsystem. (Ikke til skala!) Da nyanskaffelse af en lift af denne type er forholdsvis dyr, er det i stedet hensigten at genanvende så meget som muligt, og i øvrigt anskaffe materiel der allerede har været i brug. Det forventes at forankringen i toppen af bakken vil kunne genanvendes. Stålwiren skal løftes til ca. 3 meter over niveau, og der skal etableres en galge ca. midtvejs, der kan holde stålwiren i rette højde i forhold til bakkens profil. Der skal større drivhjul på, hvilket igen indebærer at de nuværende bæretårne skal gennemgå en mindre ombygning. Den elektriske infrastruktur kan formentlig anvendes uændret. Det er lidt tvivlsomt om motorerne kan genanvendes, men nyere motorer vil være mere energieffektive, og dermed ikke kræve ændringer til strømfremføringen. Budget Da liften vil blive opbygget af materiel der allerede har været i brug, er det vanskeligt at vide præcist hvad prisen vil være. Det vil afhænge af det konkrete udbud på tidspunktet hvor aftaler skal indgås, mv. Nedenstående budget er derfor kun vejledende, men naturligvis udtryk for det bedste bud vi kan give på nuværende tidspunkt. Materialer skal naturligvis anskaffes. Arbejdet med at opføre liftsystemet, vil i vid udstrækning blive udført af frivillige fra, men arbejde der f.eks kræver autoriserede håndværkere (el, mv), eller entreprenørarbejde der ikke kan udføres uden de nødvendige maskiner, mv. vil naturligvis blive udført af sådanne. Side 5/17

6 Materielanskaffelser Elmotorer, drivhjul, bæretårne forneden, wirer ,- Liftgalge midt på bakke ,- 100 tallerkener, med yoyo, snor, stang, mv ,- Medløbshjul (til wirer) ,- Nye bæretårne bund ,- Omkostninger til ombygninger Ombygning af forankring bund (og top) ,- Nødvendige håndværkeromkostninger Elektriker ,- Div. entreprenør ,- Diverse afskærmning, margin ,- Diverse Sum I alt ,- (Alle priser er inkl. moms.) Side 6/17

7 Bilag 2: Beskrivelse af eksisterende anlæg og aktiviteter Danskernes forhold til skiferie Ifølge statistikkerne rejste danskere på skiferie i Interessen for skiløb blandt danskerne er altså massiv, med mere end hver 10ende dansker på skiferie hvert år. Omregnet til timer og med en antagelse om en gennemsnitlig ferielængde på en uge, svarer det næsten til en time om ugen pr. år, for hver af de danskere. Kun ca personer er medlem af skiklubber organiseret under Danmarks Skiforbund. I modsætning til dette er næsten danskere organiseret under DBU. Igennem blandt andet faciliteterne på skibakken, ønsker klubben også at gøre opmærksom på de muligheder der ligger i medlemskab af (lokalt forankrede) skiklubber. Brug af skibakken Skibakken benyttes af mennesker årligt og er et unikt tilbud i Danmark, og en super pr. for Roskilde som by/kommune, da det er, som driver skibakken ved frivillig indsats. Skibakken har typisk besøgende på en alm. hverdagsaften samt på en weekend. Når vejrforholdene tillader (temp C), kan s frivillige desuden producere kunstig sne fra vores 4 snekanoner og er således godt kørende når vejrguderne ikke kan levere naturlig sne. Et par nætters sneproduktion under de rette vejrforhold, er nok til at dække bakken med kunstig sne. Anlægget benyttes desuden hver vinter af Danmarks Skiforbunds Skileg-arrangementer. Skileg er et tilbud til børneinstitutioner hvor specialuddannede instruktører giver børn en meget god indgangsvinkel til ski og friluftsaktiviteter i almindelighed. Skileg arrangement erne løber over 8 uger vinteren igennem. Skiklubben har flere gange inviteret børn og unge fra børnehaver og skoler i Roskilde Kommune til gratis eftermiddage på bakken. Her har en række frivillige medlemmer fra skiklubben taget sig af de unge mennesker, og givet dem nogle uforglemmelig eftermiddage, og forhåbentlig vakt deres interesse for et aktivt fritidsliv, med blandt andet skiløb. Omtale og eksponering Skibakkens status dækkes løbende af flere lokale og regionale medier. Skibakken og dermed også Roskilde by/kommune er desuden ofte eksponeret i de landsdækkende medier, som aviser og TV. Sågar Norges TV1 har lavet reportage fra skibakken, ligesom 3 Kilde: Danmarks Skiforbund Side 7/17

8 skibakken i januar 2011 blev besøgt af en journalist fra det tyske skimagasin Ski WeltWeit. Skianlægget er desuden nævnt i et antal elektroniske guides om skiløb i Danmark og Sydsverige. Skianlægget Skianlægget består af en række elementer, der, med de begrænsninger det danske klima og topografi giver, tilsammen giver gode muligheder for alpint skiløb. Bakken I centrum af anlægget står naturligvis bakken. Bakken, som er kunstigt anlagt, er etableret i med som hovedinitiativtager, med støtte fra en række parter, blandt andet Roskilde Kommune. Bakken er 45 m på det højeste punkt og 282 m lang. På den første tredjedel har bakken en hældning på 27%, hvilket svarer til en rød piste4. Den midterste tredjedel hælder 16%, der lige akkurat kan angive blå. Nederste tredjedel er hælder 3%, så det er en ekstremt svag grøn. Alt i alt må en tur fra toppen og ned betegnes som en tur på en blå piste, omend i den Illustration 3: Skibakken på afstand lette ende af blå. Skianlægget består, udover bakken, af en række tekniske anlæg, herunder lifte, lyssystemer, sneproduktionssystemer, infrastruktur til el og vand, klubhus, skiudlejning mv. Liftsystemer Skianlægget har principielt tre lifte. De to kører parallelt (uafhængigt) i venstre side af bakken, og går til toppen (hovedliften). Den sidste kører i højre side af bakken, og går 2/3 op af bakken (børneliften). Disse lifte har været, og er, under hård belastning, og som nævnt, er der nu, efter de mange års brug, et stort behov for renovering af begge anlæg. 4 Opgjort efter europæiske/skandinaviske normer for pistefarver. Grøn svarer til meget let, blå til let, rød til svær, og sort til meget svær. Side 8/17

9 Hovedliften er etableret i og består af to uafhængige, parallelle lifte. Begge består af nogle store elmotorer, monteret med drivhjul på forankringsstande i top og bund. På drivhjulene er udspændt to stålwirer, der trækkes rundt af drivhjulene, når elmotorerne kører. Illustration 4: Hovedliften fra bund til top På wirerne er fastmonteret tallerkener/pinde, som man kan støtte sig til/holde i, når man trækkes op af bakken ved hjælp af liften. Illustration 5: Påstigning er en udfordring, da pinden skal gribes i farten Anlægget er meget simpelt og har den svaghed, at når brugerne skal på liften, giver det et hårdt ryk ved starten. Dette ryk er det vanskeligt for nybegyndere, børn og unge at håndtere, uden at falde. Udover det ubehagelige i at falde, og risikoen for at komme Side 9/17

10 (lettere) til skade, betyder det også at kapaciteten nedsættes, idet lifterne ofte må stoppes, for at sikre at personer der er faldet kan komme af vejen. Endeligt er anlægget af ældre dato hvilket efterhånden giver flere og flere problemer med anskaffelse af reservedele, mv. Illustration 6: På trods af løbende vedligeholdelse over 24 år, bærer anlægget præg af tidens tand. Børneliften (til 2/3 af toppen) består ligeledes af en elmotor, et stort kraftigt tov, forankringsstande i top og i bund med nogle større tovhjul og så en række mindre tovhjul mellem top og bund. Her er ingen støtte undervejs, systemet er baseret på at brugerne holder godt fast. Dette er et meget primitivt system, som kan være meget krævende, særligt for mindre børn, at bruge. Side 10/17

11 Illustration 7: Kødannelse ved lifter, på trods af rimeligt med "luft" på bakken er en konsekvens af lifternes lidt for ringe kapacitet, og f.eks. stop ved fald under påstigninger. Det er børneliften til venstre i billedet, og hovedliften til højre i baggrunden. Billedet viser kun den nederste halvdel af bakken. Til begge lifte hører nogle småbygninger, der anvendes dels som vejrafskærmning for udstyr, dels som kontrolrum for elsystemer (og pumpesystemer til sneproduktionsanlæg get). Lysanlæg Anlægget er udstyret med 10 kraftige lysstandere, der kan oplyse hele bakken under alle forhold. Da anlægget på hverdage har åbent udenfor arbejdstiden, hvor det i vinterhalvåret er mørkt, er det essentielt at have belysning. Sneproduktion Klubben råder over fire mobile snemaskiner (snekanoner), der, når de rigtige forhold er til stede, kan dække hele bakken med sne på ca. 24 timer. En forudsætning for dette, er dels at temperaturen er under 5 graders frost, og luftfugtigheden under 70%, men rent teknisk kræver systemet omfattende infrastrukturstøtte, blandt andet med fremføring af vand til alle områder af bakken, samt fremføring af el. Vand tages fra den nærliggende sø, via et dedikeret pumpesystem (3 bar). Side 11/17

12 Illustration 8: På grund af temperaturkravene foregår langt det meste sneproduktion om natten, hvor en gruppe dedikerede frivillige varetager opgaven. Til at flytte rundt på slanger, kabler, kanoner og sne, anvendes dels mindre entreprenørmaskiner, dels en ATV. Og naturligvis masser af rå muskelkraft. Klubhus For enden af bakken ligger klubhuset. Dette indeholder blandt andet en udendørs veranda, indendørs opholdsrum/varmestue, og et mindre køkken hvorfra der sælges kioskvarer/varm kakao, mv. Tilstødende til klubhuset ligger skistald/skiudlejning, og garage/lagerrum, hvor maskiner, mv, opbevares. Skiudlejning Da anlæggets publikum i høj grad er begyndere og folk der ønsker at snuse til alpint skiløb, er der et stort behov for at brugerne kan leje ski, støvler og hjelme. Siden 1987 har klubben derfor hvert eneste år investeret i nye ski og støvler. Alene i 2010 er der indkøbt ca. 60 par ski og 70 par støvler. I dag råder skiklubben over ca. 300 par ski, ca. 380 par støvler, ca. 50 hjelme og et stort antal skistave. Langt de fleste ski er yngre end 10 år, og af den såkaldte carving type. Skiene vedligeholdes naturligvis løbende. Moderne udstyr, vedligeholdte ski, og hjelme er med til at holde antallet af skader nede, og det er et væsentligt fokus i klubbens arbejde. Sammensætningen af materiellet afspejler i høj grad det faktum at rigtigt mange af brugerne er børn. Således passer ca. 2/3 af ski og støvler til børn. På travle dage oplever vi desværre at (næsten) alt udstyret bliver lejet ud. På grund af pladsbegrænsninger er det ikke muligt for os at øge mængden af udstyr meget ud over det Side 12/17

13 nuværende niveau, men det er et fokus for os i vores fremadrettede virke, så vi kan imødekomme brugernes ønsker om at kunne leje ski. Netop fordi så mange af vores brugere lejer ski, er det væsentligt at processen omkring skiudlejning forløber smidigt. Da de fleste udlejninger og afleveringer ligger omkring åbnings- og lukketid, kan det potentielt være til stor gene for brugerne at skulle stå meget længe i kø for at kunne finde støvler og ski, få ski indstillet, og gennemføre en Illustration 9: Kø til skiudlejning, januar Køproblemerne er i udlejningsforretning. Vi har nogen grad blev afhjulpet af overgang til elektronisk derfor til denne sæson udlejningssystem i sæsonen 2010/2011. (2010/2011) ibrugtaget et elektronisk system, hvor ski og støvler scannes med stregkoder. Systemet er udviklet af frivillige fra og er stadig under udvikling, men har allerede nu været medvirkende til at reducere flaskehalsproblemer ved åbnings- og lukketid. Opsummering Skianlægget er et velbesøgt og betydeligt aktiv for fritidslivet i Roskilde Kommune, og er med til at brande kommunen som en kommune med varierede, alsidige og unikke muligheder for fritidsliv. Anlægget er igennem en årrække blevet drevet, vedligeholdt, forbedret og udbygget af s frivillige. Klubbens planer for anlægget er væsentlige og relevante i forhold til brugernes forventninger, og kan i vid udstrækning realiseres af klubben selv. De økonomiske omkostninger ved en tiltrængt renovering af skilifterne søges dog dækket delvist af et tilskud fra idrætsfacilitetspuljen. Side 13/17

14 Bilag 3: Helhedsplan for skianlæggets udvikling Nedenstående er en kortfattet opsummering af den helhedsplan som har vedtaget for skianlæggets udvikling, hvori en renovering/udskiftning af skilifterne indgår. Planen afspejler klubbens fokus på konstant at forbedre oplevelsen for brugerne, at tilgodese begyndere/nye på ski, og at højne sikkerheden på bakken. De enkelte projekter beskrives i prioriteret rækkefølge, og der gives en status for hver enkelt. Gennemførelsen af projekterne vil løbe over en årrække. Renovering af køkken Beskrivelse Der ønskes en gennemgående renovering af køkkenet i klublokalet på Hedeland, herunder renovering af gulv i opholdsrum, og udvidelse af skabsarealer. Begrundelse Køkkenet i Hedeland er slidt, på mange måder uhensigtsmæssigt indrettet, og generelt utidssvarende. Det er vanskeligt at gøre rent, og bør renoveres. Økonomi Projektet kan gennemføres inden for en ramme på kr ,- Arbejdskraft Der vil være behov for at klubben stiller med frivillige til at deltage i arbejdet. Anlægstid Renoveringen af køkkenet kan potentielt finde sted over en kort periode, uden for sæsonen. Status Projektet er godkendt af generalforsamlingen, og gennemføres i løbet af sommeren/efteråret Renovering af hovedlift Beskrivelse Der ønskes en renovering/udskiftning af liften til toppen af bakken. I stedet for det nuværende anlæg, ønskes der etableret en lift af den velkendte tallerken type, men med lang stang, og snor, med yoyo. Side 14/17

15 Begrundelse Liften til toppen af bakken (hovedlift) er etableret samtidig med anlægget, i 1986, og er dermed 24 år gammel. Der bruges mange ressourcer på at vedligeholde anlægget, som, så vidt vides, er det sidste af sin art nogen steder. Liften er også vanskelig at bruge for begyndere, da det giver et meget voldsomt ryk, når man stiger på. Iogmed at liften er vanskelig, sker der også skader på personer der falder/styrter under brug. En ny lift vil højne sikkerheden. I projektet vil også kunne indtænkes muligheder for bedre præparering af liftsporet. Økonomi Det forventes at kunne gøres inden for kr ,-. Arbejdskraft Der vil være behov for at klubben stiller med frivillige til at deltage i arbejdet. Anlægstid Der vil være tale en længere anlægsperiode, f.eks. over en sommer. Status Projektet er godkendt af generalforsamlingen d. 29. marts 2011, men er afhængigt af tilskud. (Det er dette projekt denne ansøgning drejer sig om). Udvidelse af halareal Beskrivelse Der ønskes en betydelig udvidelse af halarealerne, med en forlængelse af hallen (i retning bag skistalden). Projektet kan opdeles i etaper, hvor første etape kan være en udvidelse kun med tag, vægge, port og støbt gulv, og anden etape kan være med isolering, mv. Begrundelse opmaganiserer mere og mere på Hedeland, blandt andet i relation til Roskilde Festivallen, og fordi vi har anskaffet f.eks. en ATV. Skistalden har behov for at kunne have et fjernlager - den nuværende løsning med at stille på loftet er ikke særlig god. En udvidelse af hallen er en forudsætning for at kunne anskaffe en pistemaskine. En udvidelse vil også kunne give plads til en slags personaleområde, hvor de frivillige kan sidde og slappe lidt af. Økonomi Første etape vurderes til at kunne anlægges inden for kr ,-. Anden etape/fuld model yderligere kr ,- dvs. samlet kr ,-. Side 15/17

16 Arbejdskraft Der vil være behov for at klubben stiller med frivillige til at deltage i arbejdet. Anlægstid Kan anlægges i løbet af en måned over en sommer. Status Generalforsamlingens har principgodkendt projektet d. 29. marts 2011, og bemyndiget bestyrelsen til at igangsætte arbejdet, inden for en beløbsramme på kr ,- Anskaffelse af pistemaskine Beskrivelse Der ønskes anskaffet en normal størrelse pistemaskine, som kendt fra skisportssteder i udlandet. Begrundelse En pistemaskine kan virke som en overflødig investering, idet anlægget har klaret sig i mange år uden. Men, en pistemaskine har mange fordele. Udover muligheden for at præparere sneen, så den bliver nemmere og behageligere at stå på, kan den også bruges til at flytte sne rundt med, herunder at opmaganisere sne. Man kan f.eks. producere sne i læ, og flytte den til det rigtige sted med pistemaskinen. I perioder med tø, kan man bunke sneen sammen, så den kan holde sig, og sprede den ud igen i frostvejr. Erfaringerne fra Bornholms skianlæg er entydigt at en pistemaskine forlænger sæsonen og giver flere åbningsdage. Det er anbefalingen fra rådgiver, at man ikke anskaffer en lille pistemaskine, men en normal størrelse. Dels fordi den normale funktionelt med sikkerhed kan alt det den skal kunne, men også fordi de normale er langt mere udbredte, og derfor prismæssigt meget mere fordelagtigt i forhold til anskaffelse, reparationer, reservedele, mv. Økonomi En brugt pistemaskine kan anskaffes fra f.eks. Sverige for kr ,Maskinen kræver løbende godkendelse/syn, og at der udpeges/uddannes et antal personer til at føre den. Udgiften til dette vurderes at være overkommelig. Arbejdskraft Det vil muligvis være fordelagtigt at vi selv henter en maskine i f.eks. Sverige. Det kræver en frivillig med en passende lastvogn. Anlægstid En pistemaskine kan anskaffes umiddelbart, men det er en forudsætning at halarealet udvides. Side 16/17

17 Status Projektet afhænger af en haludvidelse. Forslag om anskaffelse vil tidligst blive stillet til en generalforsamling efter mindst 1. etape af haludvidelsen er gennemført. Renovering/forbedring af børnelift Beskrivelse Der ønskes udarbejdet et projekt omkring en forbedring af børneliften. Begrundelse Børneliften er vanskelig at bruge. Det er et problem at tovet ligger på jorden når der ikke er mange på, og svæver, når der er mange på. Allermindst ønskes der etableret en form for modvægtssystem, der holder tovet stramt uanset antallet af brugere. Økonomi Formentlig tale om et mindre beløb, i størrelsesordenen kr ,- Arbejdskraft Der vil formentlig indgå frivillig arbejdskraft. Anlægstid Ukendt. Status Der skal udarbejdes egentligt projekt. Afhængig af økonomi, skal bestyrelse/generalforsamling godkende projektet. Udvidelse af skistald Beskrivelse Der ønskes en udvidelse af skistalden, således at facaden på skistalden kommer i niveau med klubhuset. Begrundelse Der er meget høj spidsbelastning på udlejning, i starten af bakkens åbningstider. Et betjeningssted mere til registrering/kasse vil være ønskeligt, ligesom det er ønskeligt at kunne opbevare flere ski, og organisere opbevaringen af støvlerne bedre. Der er overvejelser omkring at kunne etablere langrendsudlejning. Økonomi Et løst overslag ligger på kr ,- Arbejdskraft Der vil være behov for frivillig arbejdskraft. Anlægstid Flermåneders over en sommer. Da anlægget griber ind i eksisterende bygning, er det vigtigt at projektet med høj sikkerhed kan færdiggøres imellem to sæsoner. Status Der skal udarbejdes egentligt projekt. Bestyrelse og generalforsamlingen skal efterfølgende godkende projektet. Side 17/17