Vejledning om naturpleje i sommerhusområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om naturpleje i sommerhusområder"

Transkript

1 Vejledning om naturpleje i sommerhusområder Maj 2005

2 Udgiver: Nykøbing-Rørvig Kommune Dragsholm Kommune Trundholm Kommune Odsherred Naturskole Odsherred Statsskovdistrikt Odsherred Miljøråd Tekst og tilrettelæggelse: Afdelingsleder Vej og Park i Nykøbing-Rørvig Kommune, Henriette Gerlach Miljøkoordinator Odsherred Miljøråd, Nina Lemkow Styregruppen for Naturregistrering i Odsherred Fotos: For- og bagside, Lyngarealer ved Korshage, Nina Lemkow S. 3, Sommerhus ved Korshage og Langesø Huse, Henriette Gerlach S. 3, Sommerhus på Lammefjorden og i Veddinge Bakker, Nina Lemkow S. 5, Nikkende kobjælde og Alm. hvidtjørn, Nina Lemkow S. 5, Alm. Torskemund og Mælkehat, Henriette Gerlach S. 10, Lille kålsommerfugl, Lasse Braae S. 10, Spætmejse, Søren Sparvath S. 11, Vandløb ved Anneberg og Grøft i sommerhusområde, Nina Lemkow Tegninger: S. 4, Grunde med lukkede haver og skel og Naturgrunde..., Nina Lemkow S. 8, Fritrumsprofil, Torkil Skov S. 9, Beskæring af træer, Nina Lemkow S. 10, Lyngens fire livsfaser, Nina Lemkow Yderligere oplysninger fås hos: Nykøbing-Rørvig, Dragsholm og Trundholm Kommuner, Odsherred Statsskovdistrikt, Odsherred Naturskole og Odsherred Miljøråd. Folderen kan fås på: De tre rådhuse i Odsherred Biblioteker i Odsherred Odsherred Naturskole Odsherred Statsskovdistrikt Vejledningen omfatter følgende områder: Kære Landligger 3 Naturtyper i sommerhusområderne 4 Naturpleje- planlægning og indsats 4 Hjemmehørende træer og buske 5 Naturpleje og planter 5 Skema over hjemmehørende, egnskarakteristiske træer 6 Skema over hjemmehørende, egnskarakteristiske buske 7 Pleje og beskæring af vejbeplantning 8 Lyngpleje 9 Naturpleje og dyreliv 10 Naturpleje af vandløb og grøfter 11 Grafisk lay-out: Nina Lemkow Tryk: Sejrs Bogtryk, Fårevejle 1. oplag, Juli 2005: stk. ISBN Folderen Vejledning om naturpleje i sommerhusområder er blevet til med støtte fra EU s landdistriktsudviklingsprogram, Leader+, Skov- og Naturstyrelsens velfærdsprofil samt de tre Odsherred-kommuner.

3 Kære Landligger Denne vejledning er til brug for dig, som lige har købt sommerhus i Odsherred, eller for dig, som har haft sommerhus i et af Danmarks smukkeste sommerhusområder igennem mange år. I dag er Odsherred med de tre kommuner Nykøbing-Rørvig, Dragsholm og Trundholm landets største sommerhusområde med ca sommerhuse. Sommerhusarealet i Odsherred udgør 18% af det samlede kommuneareal på 356 km 2. Odsherred er præget af en unik natur, som sommerhusområderne er en naturlig del af. Egnen er omgivet af vand, skov, heder, enge, moser, strandenge, vandløb og søer, som alle har et rigt plante- og dyreliv. I Odsherred ønsker kommunerne med denne vejledning at gøre en aktiv indsats for at vejlede om naturpleje i sommerhusområderne. Kommunerne ønsker, at naturen bliver bevaret og områderne som helhed opleves som lyse og oplevelsesrige. Det er en meget bred vejledning, og der vil selvfølgelig være særlige forhold og vedtægter om naturpleje, som gør sig gældende inden for de enkelte grundejerforeninger. Vejledningen er udarbejdet i et samarbejde mellem det fælleskommunale Odsherred Miljøråd i Nykøbing-Rørvig, Trundholm og Dragsholm Kommuner, Odsherred Statsskovdistrikt og Odsherred Naturskole. Ønsker du mere information omkring naturpleje på din sommerhusgrund, kan du tage kontakt til din sommerhuskommune eller Odsherred Naturskole. God fornøjelse med naturplejen på din sommerhusgrund! Dragsholm Kommune, tlf Nykøbing-Rørvig Kommune, tlf Trundholm Kommune, tlf Odsherred Naturskole, tlf

4 Naturtyper i sommerhusområderne Allerede i første del af 1900-tallet blev mange af de kystnære og næringsfattige jorder udstykket til sommerhusgrunde. Denne udvikling tog for alvor til i 1960 erne, og sommerhusgrundene blev tilplantet med træer og buske. Hermed ændrede naturen sig fra at bestå af naturtyper som strandeng, eng, overdrev, mose og hede til at bestå af krat, levende hegn og skov. Det vilde plante- og dyreliv på de oprindelige naturtyper har igennem mange århundreder tilpasset sig de livsbetingelser, som vejrforhold, jordbund og vores udnyttelse af arealer til bl.a. græsning og dyrkning har givet dem. Mange af disse hjemmehørende planter og dyrearter er nu i tilbagegang, er blevet sjældne eller helt forsvundet, og de står svagt over for nye og fremmede arter, som har forvildet sig ud i naturen eller er blevet anbragt der. Gule evighedsblomster kan være et tegn på, at der engang har været overdrev på din grund. Små områder med hedelyng eller revling viser dig, at din sommerhusgrund måske har været en del af et stort hedeareal. Vilde orkideer kan være et symbol på, at din grund engang har været eng eller moseområde. Sommerhusområderne har derfor stor betydning for dyr og planter som levested, men også som vandrings- og spredningsvej til de store, åbne, fredede arealer og små beskyttede naturområder. I de kommende afsnit vil du få råd og vejledning om, hvordan du gennem aktiv naturpleje kan være med til at bevare vores naturtyper og sikre gode livsbetingelser for vores hjemmehørende planter og dyr. Naturpleje, planlægning og indsats Inden du går i gang med naturpleje, er det vigtigt at overveje, hvilket naturindhold du ønsker og har mulighed for at have på din sommerhusgrund. Vil du f.eks. have en grund, der er en blanding af åbne områder, træer og buske, en mørk skov med en bar skovbund eller en åben grund med randbeplantning? Vil du skabe en grund med hjemmehørende træer og buske, som tiltrækker områdets insekter, fugle og pattedyr og giver dig fornøjelsen af at kunne betragte dyrelivet på nært hold? Hvor er din terrasse, dit solhjørne eller udsigtspunkt i forhold til de store træer og buske på din sommerhusgrund? Se på din grund udefra og se på den som en del af et sammenhængende naturområde. Kig ind til naboerne og snak med dem om, hvilket naturindhold jeres grunde har tilsammen. Gå en tur i de fredede eller beskyttede naturområder, som måtte støde op til sommerhusområdet. Få inspiration og ideer til, hvilke naturtyper der engang lå på din sommerhusgrund, og hvilken natur du kan genskabe med den rigtige pleje. Hold et møde i grundejerforeningen eller vejlauget om udviklingen i jeres område og jeres grundes naturværdier. Find nogle fælles naturværdier, som I ønsker at bevare, beskytte og pleje. Grunde med lukkede haver og plantede skel Naturgrunde uden skel og med spredt bevoksning og lysåbne arealer Klimaet, jordbunden og den tidligere udnyttelse af jorden er med til at begrænse mulighederne for hvilke planter og dyr, der kan overleve på din grund. I nogle sommerhusområder er der udarbejdet lokalplaner for at sikre, at sommerhusene falder naturligt ind i den omgivende natur og områdernes naturindhold bevares. Disse lokalplaner indeholder bl.a. retningslinjer for brug af levende hegn, bevaring af særlige træer og buske i området, og hvordan den ydre fremtræden af dit sommerhus bør 4

5 være. Her kan du selv ved udformning, materiale- og farvevalg tilpasse dit sommerhus eller tilbygning til den omgivende natur. Hvis du ønsker oplysning om, hvilken lokalplan eller hvilke andre retningslinjer, der gælder for din sommerhusgrund, skal du kontakte din sommerhuskommune. Din grund kan også ligge inden for Strandbeskyttelseslinjen, være et 3-beskyttet eller fredet område. I disse områder er der ofte nogle begrænsninger og retningslinjer for den naturpleje, du må udføre. F.eks. må du ikke opsætte kunstige hegn på en strandgrund, som ligger inden for Strandbeskyttelseslinjen, uden tilladelse fra amtet. Du kan få oplysninger om beskyttelseslinjer og fredninger hos: Vestsjællands Amt, Natur & Miljø, tlf Husk at planlægningen af de store naturplejeprojekter - som træfældning og buskrydning - foregår forår og sommer, mens den aktive naturpleje foregår om efteråret og vinteren. Så giver du plante- og dyrelivet ro i blomstrings- og yngletiden og opretholder dit gode forhold til dine naboer. Naturpleje på en grund kan i begyndelsen synes som hårdt arbejde med megen planlægning og brug af tid. Med tiden kan du dog skabe en naturgrund, som vil kræve et minimum af vedligeholdelse. Du kan også købe mange af de hjemmehørende planter på en planteskole. Sørg altid for at bruge det latinske navn på træet eller busken, som du ønsker at købe, og sørg for, at den er af dansk afstamning. Andre ikke-hjemmehørende planter som Glansbladet hæg, hybenrose (Rosa rugosa) og Japansk pileurt fortrænger de hjemmehørende arter fra vores natur. Husk altid at give planterne en god planteafstand og sørg for, at der er en variation i alder og arter af planter på din grund. Herved får du det største naturindhold og kan tynde ud i bevoksningen, når den bliver for tæt. Sørg også for at du ikke planter direkte i skel, men plant i stedet dine træer og buske et stykke inde på grunden. Naturpleje og planter Mange af de hjemmehørende planter, træer og buske i Odsherred er i dag i tilbagegang. De arealer, hvor de oprindeligt voksede, er i dag ved at gro til, og der gødes og tilplantes med planter, som ikke er hjemmehørende. Hjemmehørende træer og buske Af hjemmehørende træer kan nævnes eg, ask, fuglekirsebær, skovfyr, almindelig røn, dun- og vortebirk. De er alle lystræer, som lader lys ramme skovbunden. Træer som bøg, elm og småbladet lind er skyggetræer, som holder skovbunden mørk og uden bundvegetation. Nikkende kobjælde Hvidtjørn Hjemmehørende buske er f.eks. hunderose, hassel, krybende pil og slåen. e og træer som seljerøn, blågrøn rose, æblerose og vild æble er gode til hegn og bryn. Plant evt. nogle af disse arter som levende hegn omkring terrassen for at skabe læ og privatliv i stedet for at indhegne eller skabe en tæt randbevoksning omkring din grund. (Se skemaet på side 6 og 7). Alm. torskemund Mælkehat 5

6 Dansk artsnavn Latinsk artsnavn Karakter Skov Skovbryn/ Hegn Overdrev Vådområde Strand Krat Hede Ask Fraxinus exelsior Stort lystræ Føde Fugle Føde Vildt Nektar Bier Bemærkninger Gul høstfarve, tidlig løvfald, mulddannende Birk, Dun- Betula pubéscens Stort lystræ Birk, Vorte- Betula pendula Stort lystræ Bøg Fagus sylvatica Stort skyggetræ Eg, Stilk- Quercus Robur Stort lystræ Eg, Vinter Quercus petraea Stort lystræ El, Rød- Alnus glutinosa Stort lystræ El, Hvid- Alnus incána Stort lystræ Elm Ulmus glabra Stort skyggetræ Fyr, Skov- Pinus sylvestris Stort lystræ Hæg, Almindelig- Kirsebær, Fugle- Lind, Småbladet- Prunus padus Lille lystræ Prunus avium Stort lystræ Tilia cordata Stort skyggetræ Løn, Spids- Acer platanoides Stort træ Navr Acer campestre Lille træ Pil, Femhannet- Salix pentandra Pil, Selje- Røn, Almindelig- Røn, Selje- Salix caprea Lille træ 5-10 m Lille træ Sorbus aucuparia Lille lystræ Sorbus intermedia Træ Æble, Vild- Malus sylvestris Lille træ Grene med opret vækst Grene med hængende vækst Giver og tåler skygge Stabil, bides af vildtet, kan danne sjove dværgformer Stabil, bides af vildtet, kan danne sjove dværgformer Hurtigt voksende, god til at skabe skovmiljø Hurtigt voksende, danner besværlige rodskud Angribes af elmesyge og kan ikke anbefales!! Rød stamme med alderen, lille nålefylde, lys til bunden Flot blomstring, tåler nedskæring, god som undervækst Flot blomstring, bær efterstræbes af fugle og naboens børn Kraftig og tæt vækst, flot og velduftende blomstring Smukt efterårsløv, alternativ til elm og ask Smukt efterårsløv, flot vækstform, moderat vækst i alderdom Næringsrig mosejord Kan gro overalt, bliver stor og grov, træagtig vækst Elegant som fritstående træ, flot blomstring og frugtsætning God til hegn og bryn Salttolerant, god til hegn og bryn 6 Hjemmehørende, egnskarakteristiske træer i Odsherred. Kilde: Jørgen Stoltz Fødeværdi: Ringe: God: Høj:

7 Dansk artsnavn Benved Gedeblad Gyvel (dansk) Hassel Havtorn Hvidtjørn, Almindelig Latinsk artsnavn Karakter Skov Skovbryn/ Hegn Overdrev Vådområde Strand Krat Hede Eunoymus europaeus 2-4 m Lonicera xylosteum Cytisus scoparius Corylus avellana Hippohaë rhamaoides Crataegus laevvigigata Hyld, Almindelig Sambuscus nigra Hyld, Drue- Kvalkved / Ulfsrøn Pil, Grå- Pil, Øret- Pil, Krybende- Ribs, Fjeld- Rose, Blågrøn Rose, Hunde- Rose, Klit- Rose, Æble- Slåen Tørst Sambuscus racemosa Viburnum opulus Salix cinerea Salix aurita Salix repens Ribes alpinum Rosa dumalis Rosa canina Rosa pimpinellifolia Rosa rubiginosa Prunus spinosa Rhamnus frangula Føde Fugle Føde Vildt Nektar Bier 1-1,5 m 1-2 m 3-10 m 1-3 m 4-12 m 2-4 m 2-4 m 2-4 m 3-6 m 2-4 m 0,5-1,5 m 1-2 m 1-2 m 3-5 m 0,5-1,0 m 1,5-3 m 1,5-2 m 3-6 m Hjemmehørende, egnskarakteristiske buske i Odsherred. Kilde: Jørgen Stoltz Bemærkninger Flot høstfarve, flotte men giftige bær! Nedhængende grene, slår rod, danner krat Mere hårfør end andre gyvler, god for harer og råvildt Elegant vækst Fødeværdi: Ringe: God: Høj: Salttolerant, breder sig ved rodskud, danner krat Salttolerant i modsætning til engriflet tjørn Kræver næringsrig jord (kompost), god til blomsterdrik og bærsaft Bær ikke spiselige, næringsfattig jord, røde bærklaser Giftige bær, spises af fugle efter frost, elegant busk til undervækst Kan gro overalt, bliver stor og grov, buskagtig vækst Næringsfattig jord, moderat voksende God til kystnære krat, krybende og slår rod God til undervækst, kaldes også Vårens Hæk Salttolerant, god til hegn og bryn Kraftigt voksende, flot, kræver plads God til kystnære krat, tåler vind og salt Har æbleduft, ægformet hyben, ikke på sur jord God til hegn, bryn og snaps Sur og mager bund, god til undervækst 7

8 Hvis din grund er blevet for mørk og skovbunden for bar, behøver du ikke rydde hele grunden for at skabe lys på terrassen og liv på skovbunden. Tynd ud i de bestående træer, så vil der igen komme lys til skovbunden. Senest 3-5 år efter den første tynding skal du igen tynde ud blandt træerne. Ved at fælde nogle af træerne, kan det få lys ned til den mørke skovbund, og her vil frø, som ligger i jorden, kunne begynde at spire frem. Det kan være rester af en blomsterrig eng, overdrev, hede eller frø fra hjemmehørende træer og buske, som er bragt hertil af vinden, fugle eller dyr. Det er en god ide at fjerne grenaffaldet fra fældningen fra grunden, hvis du ønsker at fremme den oprindelige natur, som jo er tilpasset næringsfattige forhold. Når grenaffaldet henligger på jorden, frigives store mængder næringsstoffer, som giver grobund for planter, der kræver meget næring, f.eks. brændenælder, brombær og græsser. På grund af brandfare må du ikke brænde dit haveaffald eller placere grenaffald i skel. Benyt i stedet kommunernes genbrugsstationer eller grenpladser til aflevering af dit gren- og haveaffald. Genbrugsstationen i Dragsholm Kommune: Storøvej 2, 4540 Fårevejle Grenpladsen i Nykøbing-Rørvig Kommune: Søndervangsvej 13, 4581 Rørvig Hvis du ønsker en blomsterrig naturgrund, skal du slå de høje planter og græsser én til to gange årligt med en le og rive det afslåede sammen. Du skal også være opmærksom på, at mange vilde blomster bliver sårbare, når de overskygges af selvsåede eller plantede træer og buske. Pleje og beskæring af vejbeplantning Langt de fleste veje i sommerhusområderne er private fællesveje. Vejene er ofte smalle grus- eller sandveje, hvor kørebanen grænser helt op til de tilstødende ejendomme. Vejene syner ofte mørke og tillukkede pga. manglende beskæring af nedhængende grene fra træer og buske. Det kan således være svært for bl.a. renovationsvogne og brandbiler at passere eller orientere sig ved hjælp af bilernes spejle. Selv personbiler risikerer ødelagte sidepejle og ridser i lakken. Ved en privat fælles vej forstås et færdselsareal også for andre ejendomme, end den ejendom, som vejen er beliggende på. Dvs. at selv om vejen ikke hører til din ejendom, kan du godt have ret til at bruge den. Hvis du som grundejer i et sommerhusområder bor op ad en privat fælles vej, har du visse vedligeholds forpligtelser. Det er bl.a. din pligt sammen med andre grundejere, hvis grund grænser op til den private fællesvej, at sørge for at vedligeholde vejen og beskære beplantningen mod vejen, også selv om du ikke har udkørsel til vejen. Genbrugsstationerne i Trundholm Kommune: Nykøbing-Slagelsevej 10A, 4560 Vig Oddenvej 241B, 4583 Sj. Odde I alle 3 Odsherred-kommuner er det muligt at hjemmekompostere haveaffald. Hvis du komposterer dit haveaffald, skal du anvende komposten med omtanke. Hvis du fordeler komposten på grunden, tilfører du jorden næringsstoffer og fremmer ikke den oprindelige natur. Brug derfor kun komposten til krukker, altankasse eller bede omkring huset, hvis du ønsker en naturgrund med hjemmehørende planter. Fritrumsprofil 8

9 For at lette arbejdet med beskæring af beplantningen langs en privat fælles vej opfordres grundejerne, der har ejendom op til samme private fælles vej, at oprette et vejlaug. Et vejlaug kan i fællesskab sørge for de forskellige vedligeholdelsesarbejder, bl.a. indkøb af forskelligt værktøj som f.eks. grensakse, en fælles hækklipper og stangsave mv. Figuren med fritrumsprofilen viser de krav, der skal være opfyldt i Odsherred over vejens frie rum. Træerne skal beskæres fra skel til skel, dog højest 5,0 meter i bredden og 4,0 meter over kørebanen. Der kan være flere grunde til at beskære træerne end blot trafiksikkerheden. Også træernes sundhed, form og vækst kan være gode grunde til et plejeindgreb. Inden du går i gang med at beskære dine vejtræer eller dine træer i haven, bør du sikre dig, at træet ikke bliver beskadiget af indgrebet, og at du ikke selv kommer til skade under arbejdet. Beskæring af træer og anden beplantning foretages med fordel i vinterhalvåret, hvor træer og buske står uden løv. Det er nemmere at orientere sig, og det efterfølgende oprydningsarbejde er lettere at håndtere. Du bør ikke bruge flis, grene eller lignende fra træfældningen til at lappe huller på din sommerhusvej, da det vil formulde og skabe endnu større huller i vejen. kan brede sig til nye områder, hvis du plejer lyngen på særlig vis. En forudsætning for at lyng kan brede sig er, at du selv gør en indsats for at hjælpe lyngen til foryngelse og at der er de rigtige forhold som f.eks. næringsfattig jord og lys på din sommerhusgrund. Lyng er en dværgbusk, som bliver ca. ½ meter høj og har kun en levetid på år. Uden foryngelsesindgreb gennemlever lyngen fire vækstfaser. Pionerfasen er de første 5-7 leveår med kraftig vegetativ længdevækst. Opbygningsfasen varer til planten er ca år med vegetativ breddevækst og blomstring. Modenhedsfasen varer til planten er år gammel med breddevækst. Den enkelte busk er tæt og livskraftig. Senilitetsfasen varer almindeligvis til planten er år gammel med ringe tilvækst. en åbner sig i midten, og grensystemet dør bort. Fasen ender med plantens død. Du kan let foretage pleje den lyng, der gror på din sommerhusgrund. Lyngpleje I Odsherred har store områder så sent som i begyndelsen af tallet, hvor der i dag ligger sommerhuse, været dækket af hedelyng. Lyngen er bl.a. med tilplantningen af fyr- og nåleskov i forbindelse med sommerhusområdernes tilbliven udkonkurreret og fortrængt. De hedearealer, der er tilbage i Odsherred, vil uden foryngende indgreb udvikle sig bort fra den typiske, lyngdominerede hedevegetation, ofte med et mere trist udseende til følge, ligesom denne udvikling giver dårligere levemuligheder for en række af hedens plante- og dyrearter. Mange af hedearealerne i Odsherred befinder sig på det stadie i udviklingsforløbet, hvor de trænger til pleje for at kunne bevares som heder. Små områder med hedelyng eller klokkelyng på din sommerhusgrund Pionerfasen Modenhedsfasen Opbygningsfasen Senilitetsfasen 9

10 Dette kan gøres ved at slå lyngen med en kraftig, kortbladet le hvert år lige over jordoverfladen. Efter slåning skal den afskårne lyng fjernes, da den ellers vil tilføre jorden næringsstoffer. På åbne lyngarealer vil der hurtigt indfinde sig selvforyngelse af pionertræer som birk, fyr og poppel. Hvis trævæksten bliver for stor, skygger og udkonkurrerer den lyngen bort. Du bør derfor sørge for at hive ung trævækst op på din sommerhusgrund. Hvis du vil have lyngen til at brede sig til nye områder på din sommerhusgrund, bør du gøre det i små etaper. På denne måde kan du følge virkningen af lyngplejen. Skræl det øverste af græstørven af det kommende lyngområde og læg noget afskåret lyng ud på det afskrællede område om efteråret. Husk altid at fjerne både grene, nåle og evt. græstørv, da disse ting afgiver næringsstoffer. Efter et par år skulle du gerne kunne se virkningen af en aktiv lyngpleje. Naturpleje og dyreliv Vores viden om de dyr, som findes inde i sommerhusområderne i Odsherred, er begrænset. Men i et typisk sommerhusområde vil du kunne finde mange forskellige ynglefugle, harer, egern, pindsvin, ræv, grævling og rådyr. Sommerhusområderne er derfor vigtige forbindelsesled for spredningen af dyr ud til de store, åbne naturområder. Hvor der er sol, fugtigt og spredte grupper af træer og buske, der giver læ og skygge, kan du finde padder, snog, hugorm og andre krybdyr. Også luften er fyldt med insekter og farvestrålende sommerfugle. Som grundejer kan du med enkle virkemidler skabe bedre levevilkår for de dyr, som færdes på din sommerhusgrund, ved at sikre dem gode skjule- og ynglesteder. Et gammelt hult træ kan være skjule- og ynglested for fugle, som yngler i huller og hjemsted for mange insekter og svampe. Tætte tornede buske som hvidtjørn er rede- og skjulested for mange småfugle. Stedsegrønne træer, urtevegetation og en lille kvasbunke kan også tiltrække mindre dyr som pindsvin, snog og gærdesmutte. Det er også vigtigt, at dyrene kan finde føde på din grund. Plant derfor hjemmehørende planter, da dyrelivet og særligt insekter er knyttet til de hjemmehørende planter. Bær, frugter og blomster fra eg, hassel, hvidtjørn, vild æble, pil og fuglekirsebær giver føde til både råvildt, insekter og fugle. Hvis du tynder ud blandt grundens træer og buske og skaber variation i alder og arter, øger du også muligheden for et rigere dyreliv og naturindhold på din grund. Sørg her for at skabe variation ved brug af buske som levende hegn, lav nogle lysninger med sol og læ og grupper med hjemmehørende træer, så kan f.eks. rådyrene frit og ugenert passere over din grund. Lav din naturpleje i efteråret og giv dyrene fred i foråret og sommeren til at yngle. Skab nogle levende hegn eller kratbevoksninger af hjemmehørende træer og buske på din grund. Det giver føde, skjul og læ til dyrene. Skab variation når du laver naturpleje, derved øger du artsdiversiteten på din sommerhusgrund. Lad en træstub og et par af de gamle hule eller udgåede træer blive stående på grunden, selvom de ikke er så kønne mere. Træerne kan være rede- og skjulested for mange dyr og insekter. Lille kålsommerfugl Spætmejse 10

11 Naturpleje af vandløb og grøfter De fleste steder i sommerhusområderne er der vandløb og vandførende grøfter, som er til gavn for både dyre- og planteliv samt afvandingsforhold i området. Dyre og plantelivet er afhængig af at, vandet i vandløbet og grøften iltes ved at der er fri gennemstrømning, og at der ikke er for meget nedfald i løbet. Mange af vores krybdyr og padder lever ofte i tilknytning til de våde grøfter, og den frie gennemstrømning er med til at give dem gode livsbetingelser. Med tiden vil de kunne skygge og begrænse væksten af græsser samt den øvrige vegetation ved vandløb og grøft. De har også en anden funktion som skjulested for insekter, der senere kan være føde for dyrene i vandløbet eller grøften. Det bedste tidspunkt at foretage naturpleje af vandløbet eller grøften er én gang forår og efterår eller én gang midt på sommeren, hvor vandstanden er lav. Her skal du være opmærksom på, at der kan gælde nogle særlige regler for vedligeholdelsen og tidspunktet for plejen af vandløbet eller grøften ved din grund. Afvandingsforholdene på din grund er også betinget af, at der er en fri gennemstrømning i vandløbet eller grøften. Hvis ikke vandet bliver ledt væk, kommer der for høj grundvandsstand, og du får problemer med septiktanken og oversvømmelser på grunden. Du har som grundejer - ifølge Vandløbsloven - pligt til at vedligeholde ethvert vandløb eller grøft, som findes på eller støder op til din sommerhusgrund. Gennem pleje og vedligehold af grøft og vandløb kan du gavne både plante- og dyrelivet og afvandingsforholdene på din egen og naboens grund. Sørg for at beskære og slå beplantningen på kanter og sider i vandløbet eller grøften, så de ikke gror til med vegetation, der breder sig ud i løbet. Gør det ved håndkraft evt. ved brug af le, så skader du ikke evt. insekter, som sidder i vegetationen. Oprens herefter bunden af vandløbet eller grøften. Undgå at fjerne sten og grusmateriale som stabiliserer bunden og er ynglested for bunddyr. Vandløb ved Anneberg Grøft i sommerhusområde Har du spørgsmål om vandløbsvedligeholdelse, kan du tage kontakt til din sommerhuskommune i Odsherred. Til sidst skal du huske at fjerne den afskårne beplantning fra vandløbet og grøftens bred. Hvis du vil begrænse vegetationen i grøft eller vandløb, kan du plante nogle hjemmehørende træer et stykke inde på din grund på vandløbets sydside. Det skal være træ- og buskarter, som f.eks. rødel, gråpil, ask eller hvidtjørn, som kan tåle fugtige forhold. 11

12 Trundholm Kommune, Nyvej 22, 4573 Højby, Nykøbing-Rørvig Kommune, Vangen 1, 4500 Nykøbing Sj., Dragsholm Kommune, Rådhusvej 75, 4540 Fårevejle, Skov og Naturstyrelsen v/odsherred Statsskovdistrikt, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj , Odsherred Naturskole, Egebjergvej 162, 4500 Nykøbing Sj., Odsherred Miljøråd, Rådhusvej 75, 4540 Fårevejle, ISBN

Vejledning om naturpleje i sommerhusområder

Vejledning om naturpleje i sommerhusområder Vejledning om naturpleje i sommerhusområder November 2003 Udgiver: Nykøbing-RørvigKommune DragsholmKommune TrundholmKommune OdsherredNaturskole OdsherredStatsskovdistrikt OdsherredMiljøråd Tekstogtilrettelæggelse:

Læs mere

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.

Læs mere

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Skov- og Naturstyrelsen giver tilskud til en række vildtplanter. Du kan her se en liste over disse planter og læse omkring de enkelt arter. Planterne

Læs mere

Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015

Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015 Tegningsbilag Entreprise 1220.500 Beplantning 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N September 2015 12 København Frederikssund 1220.500 Motorring 4 Tværvej N DATO 11.09.2015 Projekt til

Læs mere

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER af Irene Engstrøm Johansen, Poul Erik Brander og Lars Nørregaard Madsen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Årslev Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev

Læs mere

Plantetyper og plantevalg

Plantetyper og plantevalg Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 Århus, den 14. Sep. 2011 Plantearbejder, Ny motorvej mellem Brande og Give Beplantningen langs den nye motorvej spiller en stor rolle for trafikanterne.

Læs mere

UDKAST Dato: 5. juli 2013

UDKAST Dato: 5. juli 2013 UDKAST Dato: 5. juli 2013 Sag: SPA-12/02183-31 Sagsbehandler: /PJ Bekendtgørelse om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning mv. efter stormfald I medfør af 11, 16, stk. 3,

Læs mere

Egebækvej - Midlertidigt Stibro (Under anlæg af M14) Ridesti/Gangsti/Cykelsti. Gangsti/Cykelsti

Egebækvej - Midlertidigt Stibro (Under anlæg af M14) Ridesti/Gangsti/Cykelsti. Gangsti/Cykelsti Egebækvej - Midlertidigt Stibro (Under anlæg af M14) Ridesti/Gangsti/Cykelsti Pilekæret Interrimsbro Bro revet ned Egebækvej Ridesti Gangsti/Cykelsti Egebækvej - ny bro Ridesti Sti Nyt levende hegn på

Læs mere

10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden

10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden 10. Dyrenes trivsel på grunden Tornede buske er gode til redeskjul og dækning mod rovfugle. De bruges også af tornskade og tornsanger til spidning og opbevaring af insekter og firben. Enebærbuske er foretrukne

Læs mere

Naturpleje i VESTERLUND

Naturpleje i VESTERLUND Naturpleje i VESTERLUND 1 Naturpleje i Vesterlund Indhold Områdets naturgrundlag... 4 Lokalplanen... 4 Lav en plan - hvad skal fjernes, og hvad skal blive?...5 Naboforhold... 6 Fældning... 6 Bortskaffelse

Læs mere

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415

Læs mere

Naturpleje i sommerhusområder

Naturpleje i sommerhusområder Naturpleje i sommerhusområder Baggrund Hvad kan jeg gøre for at bevare og forbedre naturen i mit sommerhusområde Hvorfor naturpleje Hvad kan jeg gøre som lodsejer Naturtyperne og karakteristiske arter

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS

INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS Ny motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel Beplantningen langs den nye motortrafikvej spiller en stor rolle for trafikanterne. De plantede træer og buske skal

Læs mere

Ordliste og definitioner

Ordliste og definitioner PEFC Danmark standard PEFC DK 007-X Ordliste og definitioner Udkast til revideret standard august 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: info@pefc.dk Web: www.pefc.dk

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F392/FP405 skovæble (Malus sylvestris) vestanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jacobsen, Birgitte; Jensen,

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger I medfør af 3, 5, stk. 1, 7, stk. 4, og 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven)

Læs mere

Anlægsrapport - F429/FP426 spidsløn (Acer platanoides) Plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F429/FP426 spidsløn (Acer platanoides) Plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F429/FP426 spidsløn (Acer platanoides) Plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2009

Læs mere

10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden

10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden 10. Dyrenes trivsel på grunden Tornede buske er gode til redeskjul og dækning mod rovfugle. De bruges også af tornskade og tornsanger til spidning og opbevaring af insekter og firben. Enebærbuske er foretrukne

Læs mere

På kanten mellem by og land. Beplantning

På kanten mellem by og land. Beplantning På kanten mellem by og land Beplantning Indhold Fonden Ryslinge Skulpturpark Vision og mål 3 Projektbeskrivelse Åben og lukket Skoven Skov og krat 6 Fremtidssyn Træer som skulpturer Markering af skulpturer

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

PEFC DK 007-1. Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift

PEFC DK 007-1. Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift PEFC DK 007-1 Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift Marts 2007 Indholdsfortegnelse: 1. INTRODUKTION 1 2. DEFINITIONER 1 BILAG 1: KORT MED OPDELING I

Læs mere

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x. Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Beplantningsplan 2015

Beplantningsplan 2015 Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til

Læs mere

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi har på lager nu beregner vi gerne et tilbud på dette,

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Forslag LOKALPLAN NR. 111. Sommerhusområde ved Fællesskovgård, Ulvshale

Forslag LOKALPLAN NR. 111. Sommerhusområde ved Fællesskovgård, Ulvshale Forslag LOKALPLAN NR. 111 Sommerhusområde ved Fællesskovgård, Ulvshale August 2008 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens

Læs mere

Der søges dispensation i forbindelse med LIFE REDCOHA, som har til formål at hjælpe den vestjyske kystnatur i udvalgte Natura2000-områder.

Der søges dispensation i forbindelse med LIFE REDCOHA, som har til formål at hjælpe den vestjyske kystnatur i udvalgte Natura2000-områder. Plan- og Miljøafdelingen 7. januar 2016 BrevID.: 2167937 Medarbejder: jla Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 i forbindelse med LIFE REDCOHA til bekæmpelse af rynket rose og etablering

Læs mere

Sommerhusområde ved Fællesskovgård, Ulvshale

Sommerhusområde ved Fællesskovgård, Ulvshale LOKALPLAN NR. 111 Sommerhusområde ved Fællesskovgård, Ulvshale April 2009 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling

Læs mere

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2014

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2014 Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2014 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.

Læs mere

Anlægsrapport - F394/FP402 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F394/FP402 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F394/FP402 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2010 Document

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Bekæmpelse af Rynket Rose i Vangså. Oplæg ved: Biolog Karin Ølgaard Madsen Skovfoged John Patuel Hansen

Bekæmpelse af Rynket Rose i Vangså. Oplæg ved: Biolog Karin Ølgaard Madsen Skovfoged John Patuel Hansen Bekæmpelse af Rynket Rose i Vangså Oplæg ved: Biolog Karin Ølgaard Madsen Skovfoged John Patuel Hansen 1 Restoration of Danish Coastal Habitats (REDCOHA) remote sensing på ca 11.000 ha med det formål at

Læs mere

Dyrkning af lavskov, som miljøfokusarealer i henhold til ny CAP-reform Effekter af planteartsvalg og driftsform på biodiversitetsindholdet

Dyrkning af lavskov, som miljøfokusarealer i henhold til ny CAP-reform Effekter af planteartsvalg og driftsform på biodiversitetsindholdet Dyrkning af lavskov, som miljøfokusarealer i henhold til ny CAP-reform Effekter af planteartsvalg og driftsform på biodiversitetsindholdet i lavskov Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2013

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2013 Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2013 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

PADBORG. Plant. 3 træer! Beplantningsstrategi. Vejledning til virksomhederne i Padborg. - for Padborg Erhvervsområde

PADBORG. Plant. 3 træer! Beplantningsstrategi. Vejledning til virksomhederne i Padborg. - for Padborg Erhvervsområde - for Padborg Erhvervsområde Vejledning til virksomhederne i Padborg Beplantningsstrategi PADBORG Plant 3 træer! BEPLANTNINGSVEJLEDNING fra Helhedsplan for Padborg Erhvervsområde - Grøn tematisering Denne

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet

Gødningsbeholdere i landskabet Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Titel: Gødningsbeholdere

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

BÅRING EGE GRUNDEJERFORENING TILSTANDSVURDERING AF LANDSKABSARKITEKTONSIKE FORHOLD

BÅRING EGE GRUNDEJERFORENING TILSTANDSVURDERING AF LANDSKABSARKITEKTONSIKE FORHOLD BÅRING EGE GRUNDEJERFORENING TILSTANDSVURDERING AF LANDSKABSARKITEKTONSIKE FORHOLD Eksisterende forhold Eksisterende forh old Eksisterende forhold 3 Indledning Da udstykningen af Båring Sommerland blev

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Ordliste og definitioner

Ordliste og definitioner PEFC Danmark standard PEFC DK 007-2 Ordliste og definitioner Udkast til revideret standard marts 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: info@pefc.dk Web: www.pefc.dk

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Aksel Hansens udstykning. Lumsås. Information fra vejlauget

Aksel Hansens udstykning. Lumsås. Information fra vejlauget Aksel Hansens udstykning Lumsås Information fra vejlauget Vejlauget I vores udstykning har vi ingen grundejerforening, intet ordensreglement og ingen servitutstiftende bestemmelser om beplantning, bebyggelse

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Plejeplan for Kregme Strand, Parkovsminde

Plejeplan for Kregme Strand, Parkovsminde , Parkovsminde Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Fredningens bestemmelser og formål side 4 1.2 Plejeplanens disposition side 4 1.3 Plejeplanens udarbejdelse side 4 2. Generelle forhold

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Dispensation til 3 sø

Dispensation til 3 sø Grundejerforeningen Eldrup v/formand Per B. Frederiksen Losvej 3, Ertebølle 9640 Farsø Sendt på e-mail: per@yde-frederiksen.dk Dato: 2. februar 2016 Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX s Plads 1 9640

Læs mere

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården

Læs mere

Plan for vedligeholdelse af Navet, matr. 63a

Plan for vedligeholdelse af Navet, matr. 63a Plan for vedligeholdelse af Navet, matr. 63a Hensigten med denne plan er at beskrive Navet, som området fremstår med forskellige naturtyper og beplantninger samt den blanding af begge, som findes mellem

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Skov- og Naturstyrelsen Københavns Statsskovdistrikt Referat fra møde den 23.8 2006 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Mødedeltagere: CC BH CD HV SS RP KS JN Carsten Cederholm, Slangerup Kommune Anker

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746 Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt

Læs mere

28-07-2015. Forslag. Plejeplan for G/F Sortemose Skovs fællesarealer. Matriklerne 1dv, 1dx og 1bt Tokkekøb Hegn, Blovstrød. August 2015.

28-07-2015. Forslag. Plejeplan for G/F Sortemose Skovs fællesarealer. Matriklerne 1dv, 1dx og 1bt Tokkekøb Hegn, Blovstrød. August 2015. 28-07-2015 Forslag Plejeplan for G/F Sortemose Skovs fællesarealer Matriklerne 1dv, 1dx og 1bt Tokkekøb Hegn, Blovstrød August 2015 Kurt Borella 1 Fællesarealer i G/F Sortemose Skov inddelt i 6 delområder

Læs mere

FORSLAG. Daginstitution ved Teglgårdsvej Vestervig. Lokalplan nr. 11-001 Marts 2011

FORSLAG. Daginstitution ved Teglgårdsvej Vestervig. Lokalplan nr. 11-001 Marts 2011 FORSLAG Daginstitution ved Teglgårdsvej Vestervig Lokalplan nr. -001 Marts 20 Lokalplan nr. -001 Retningslinier for lokalplanen Lokalplanen er den detaljerede plan, der fastlægger, hvordan et område skal

Læs mere

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Projektet er blevet til i 2006 i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale landboforeninger og Danmarks jægerforbund. Projektet

Læs mere

Voksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han >

Voksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han > Dansk: Bøg Latin: Fagus sylvatica De fleste bøgetræer har grå, tynd og glat bark. Kun meget gamle træer kan udvikle tyk skorpebark. Bladene er ægformede. De 3- kantede nødder sidder i en hård skål som

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

INDLEDNING OMRÅDETS PLACERING

INDLEDNING OMRÅDETS PLACERING INDLEDNING Allerød byråd har vedtaget at udarbejde denne lokalplan for et natur- og fritidsområde i Lynge på baggrund af en samlet arealanvendelses- og efterbehandlingsplan. Denne plan blev udarbejdet

Læs mere

Etablering og pleje af søer og vandhuller

Etablering og pleje af søer og vandhuller Etablering og pleje af søer og vandhuller Søer og vandhuller Søer og vandhuller er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Søer og vandhuller giver også variation i landskabet. Desværre er mange mindre

Læs mere

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet

Læs mere

ÅBNING AF MOTORVEJEN MELLEM KLIPLEV OG SØNDERBORG SØNDERBORGMOTORVEJEN

ÅBNING AF MOTORVEJEN MELLEM KLIPLEV OG SØNDERBORG SØNDERBORGMOTORVEJEN LØRDAG DEN 31. MARTS 2012 ÅBNER VEJDIREKTORATET. KORT OM MOTORVEJEN 26 kilometer firesporet motorvej mellem Kliplev og Sønderborg 7 tilslutningsanlæg 10 kommuneveje føres over eller under motorvejen 2

Læs mere