Registrant for Sundstrup, Ulbjerg sogn

Transkript

1 Registrant for Sundstrup, Ulbjerg sogn Historie: Ved Virksund har der været overfartssted siden middelalderen. Færgestedet mellem Himmerland og Nordfjends hørte på daværende tidspunkt under Viborg bispestol. Sundstrup er nævnt første gang i 1404, og matriklen af 1688 omtaler stedet med kro og færgegård med overfart til Virksund færgehus. Omkring 1700 fik Ørslevkloster færgeprivilegierne, men solgte dem i 1794, hvorefter de i en del år blev spekulationsobjekt. I 1810 fandtes på stedet en færge 35½ fod lang og 9 3/4 fod bred samt en kaag. I 1838 ejede færgegården en færge og to mindre både. Privilegiet blev forbedret i 1844, da færgegården også fik tilladelse til at drive kro. I 1870 fik amtet tilsyn med den private færgefart og ydede tilskud til vedligeholdes af færge og moleanlæg. En ny og større rofærge blev indsat i 1899 og denne fungerede indtil 1929, hvor man valgte at tage den ud af drift som følge af en stigende konkurrence fra jernbanen. I stedet roede færgekarlene passagerne over sundet i mindre både. Den ene af de to færger, som sejlede indtil dæmningen blev taget i brug i 1966, kunne dog til nød medtage en landbrugsvogn eller en bil. Færgegården lå oprindeligt tæt på færgelejet, men rykkede sidst i 1800-årene (1878?) op på den nuværende placering. Årsagen skulle være gentagne oversvømmelser efter at havet var brudt igennem Agertangen på den jyske vestkyst ved Thyborøn. Sundstrup har en struktur, som dels er bestemt af overfartsstedet ved sundet, dels af bondebyen på det marine forland umiddelbart øst herfor. Færgegård og kro blev anlagt frit ud mod det åbne færgeleje, mens den gamle landsbybebyggelse bestående af fem gårde og en håndfuld gadehuse lå langs den nuværende Strandvej. Her lå også landsbyens første skolehus. Ved udskiftningen forblev gårde og huse stort set i landsbyen. En anden klynge af huse opstod i første del af 1900-årene mellem færgegården og købmandshandelen ved krydset Strandvejen/Sundsvej. Flere af beboerne her var fiskere, som lagde deres småbåde ind ved færgelejet. De fleste fjordfiskere havde dog bierhverv med lidt landbrug, tangbjergning, teglværksarbejde og lignende. På strandengen syd for færgegården findes endnu et tanghus og lidt længere syd herfor lå kroens nu forsvundne teglværk. Tangbjergningen var endnu i mellemkrigsårene en god indtægtskilde for mange i Sundstrup. Det var lodsejerne langs fjorden, som havde retten til tangen, men høstarbejdet gav arbejde til mange lokale familier. Om efteråret efter en god vestenstorm drev tangen op på stranden, og folk og heste sled med at bjærge tang op på markerne. Her strøede mænd, kvinder og børn tangen ud i tynde lag, så regnen kunne skylle den ren for salt, hvorefter den skulle tørre og bringes ind i tanghuse. I husene blev den presset og bundet og siden solgt, enten til Tyskland eller til Karl Pedersens fabrikker i Gedsted, hvor tangen blev brugt til madrasser eller til at stoppe i møbler. Den voksende bydannelse efter 1900, også langs Sundvej betød, at også skolen blev flyttet hertil. Især efter at dæmningen blev åbnet i 1966 er der bygget en del villaer i Sundstup, først på nordsiden af Strandvejen (fjordudsigt) og senere især syd for Sundvej. Her var der i stigende omfang tale om husejere, som arbejdede andensteds, men som på grund af de forbedrede trafikforhold kunne slå sig ned i et fredeligt maritimt miljø. 1

2 Anlæggelsen af Virksunddæmningen i 1966 betød at færgefarten blev indstillet. For de omkring 40 fiskere fra Hjarbæk, Sundstrup og Virksund, der indædt men forgæves havde kæmpet for en broløsning, fik dæmningen også ret katastrofale følger. Det næsten ferske vand i Hjarbæk Fjord ødelagde gydepladserne og den tiltagende forurening fra landbrugene ødelagde efterhånden også fiskebestanden i Louns Bredning. De sidste traditionelle fiskere gav op i I dag er der kun nogle få muslingefiskere tilbage i Sundstrup. Deres fartøjer ligger i læ af dæmningen. Endelig er der et meget begrænset fritidsfiskeri, hvor fritidsfiskerne endnu benytter de karakteristiske lader og småskure langs fjordens nordside. Generel struktur Sundstrups oprindelige vejstruktur med Strandvejen og Sundvej er bevaret og bør bevares fremover. Det samme gælder de små vejforgreninger fra den gamle bygade Strandvejen mod stranden og til Sundvej. Dæmningen og den nye amtsvej fra 1966 ændrede det trafikale kulturmiljø, men der ligger en pointe i, at man fra den moderne trafikvej kan overskue det gamle overfartssted. Derfor bør den gamle færgebro eller mole sikres en bevaring. Det samme gælder den åbne plads mellem havn og kro, hvor Fiskeriforeningen i 1949 opførte en skur/bygning. Her lå tidligere færgegården med udskænkning, men gården rykkede som nævnt i 1800-tallet tilbage til nuværende plads. Samme tilbagetrækning skete med flere gårde i Sundstrup by som følge af de tilbagevendende oversvømmelser. Det første stykke af Sundvej fra færgelejet og til Sundvej 11 er med det åbne præg nordud mod fjorden fortsat autentisk med fiskernes lader og skure, tjæreplads og bundgarnspæle. Området bør fortsat bevares som maritimt miljø, inklusiv hele matrikel nr. 16, der siden matriklen af 1688 blev overladt fiskerne til tørreplads og til byen i fællesskab. I den oprindelige landsbykerne ligger fortsat en lille håndfuld egnstypiske gårde og huse. Nyere tilbygninger ved færgekroen er mindre heldige i stil. Mange nyere parcelhuse på nordsiden af Strandvejen virker for så vidt fremmed for landsbymiljøet, men udtrykker til gengæld den generelle udvikling i bebyggelse på naturskønne attraktive arealer også i landsbyerne fra 1960 erne og fremefter. Syd for amtsvej ud mod stranden ligger endnu en af de gamle tanghuse. Også den har en meget væsentlig kulturhistorisk værdi for Sundstrup og bør derfor om muligt bevares og istandsættes. Klassifikationen af kulturmiljøet Begrebsdefinition En bygnings bevaringsværdi er, i denne registrant, en sammenfattende vurdering af dens arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige betydning, dens originalitet og tilstand. 2

3 Klassifikation Bygningernes bevaringsværdier er fastsat ud fra en tillempet brug af Skov- og Naturstyrelsens Save system. Bygninger med bevaringsværdi 1-2, 3-4 og 5-7 markerer således en henholdsvis lav, middel og høj bevaringsværdi. Bevaringsværdierne kan i nogen grad oversættes til følgende kategorier: Bevaringsværdier på 1-2 er miljø-svækkende. Bevaringsværdier på 3-4 er miljø-neutral. Bevaringsværdier på 5-7 er miljø-styrkende. 3

4 Adresse: Strandvejen 27, 29, 31 Foto: Små hytter/sommerhuse Simple skure/sommerhuse i naturmaterialer. Ældste hus opført 1939, de andre få år senere. Kystnær, falder godt ind i helheden 4-5 Adresse: Strandvejen 33 Fjordgården Foto: Stuehus og garage Stuehus fra tidl. gård, udhuse nedrevet. I stedet opført garage, som er miljøfremmed. Egnstypisk stuehus, pudset, m. rødt tegltag, sprosvinduer i opr. vindueshuller, gesims. Velux-tagvinduer indsat. Andelstiden. (o 1880) Ligger tæt på fjorden. Gården lå oprindeligt endnu tættere på fjorden på de lave strandenge, men blev flyttet p.g.a. fugt 5 Adresse: Strandvejen 14 Foto: Gård Stuehus fra 1878, velholdt, egnstypisk gesims, hvidkalket med grå felter, sprosvinduer, tegltag. Markant naturstensokkel. Nyere udhuse. Aktivt landbrug Markant beliggenhed i landskabet ned mod eng. Have

5 Adresse: Strandvejen 25 Foto: Stuehus Hus fra mellemkrigstiden i glat mur, halvvalmet tegltag. Udvidet i længden i nyere tid. Vendt mod fjorden 4-5 Adresse: Strandvejen 23 Foto: Stuehus Hvidpudset, tag af erstatningsmateriale 3 Adresse: Strandvejen 12 Foto: Vandværk Rødt tegl typisk 50ér byggeri 3-4 5

6 Adresse: Strandvejen 21 Foto: Villa Efterkrigsvilla (halvtredserne) i gule sten, asbest tag, lidt dominerende entreparti og dominerende terrasse mod fjord. 2-3 Adresse: Strandvejen 10 Foto: Stuehus (tidl. skole) Ældre langhus den tidligere landsbyskole, fra o 1850, opr. stråtag, i dag pudset m. cementstens tag, nye sprosse vinduer i opr. vindueshuller. Fordør tilmuret. Skolen flyttet til syd i byen før Typisk beliggenhed til bygade, toft. 5 Adresse: Strandvejen 19 Foto: Stuehus Rødstenshus fra o lidt miljøfremmed 2-3 6

7 Adresse: Strandvejen 8 Foto: Gård Nedlagt landbrug. Klassisk og egnstypisk firlænget gård, udsmykning i murværk, lade i gule sten ellers hvidkalket, udhuse m. asbest tag, stuehus rødt tegl, nye sprosse vinduer. Tidl. kombination af gårdbrug og tømmerhandel. Aftægtsbolig i ladeende. Andelstiden. Ifl. lokalhistoriker startede Ambrosius Tømmerhandel her og flyttede til Skals. Toften mellem skrænt og bygade, port i ladefløj mod bygade. Have vest for stuehus, gårdrum. 5-6 Adresse: Strandvejen 17 Foto: Stuehus Rødstenshus m. asbest tag, o Nyere vinduer 2-3 Adresse: Strandvejen 15 Foto: 7

8 Villa o Miljøfremmed 2 Adresse: Strandvejen 13 Foto: Villa o miljøfremmed 2 Adresse: Strandvejen 6B Foto: Parcelhus 1972 Gule sten, miljøfremmed 2 Adresse: Strandvejen 6 Foto: stuehus Tidl. gadehus/fiskerhus uden jord. I dag asbesttag, som virker dominerende, opr. stråtag, pudset. Meget ombygget. o. 1850?? 3-4 8

9 Adresse: Strandvejen 11 Foto: Villa o Adresse: Strandvejen 9 Foto: Stuehus Opført Glat mur, røde sten. Asbesttag, nyere vinduer Have 3 Adresse: 4 Foto: Husmandssted Opr. husmandssted fra andelstid, nu total ombygget med moderne skalmur, asbesttag og moderne vinduer. Smal bygade langs tidl. stald 2 9

10 Adresse: Strandvejen 7 Foto: Nyere rødstenshus Adresse: Strandvejen 5 Foto: Parcelhus Opf Have Adresse: Strandvejen 2 Foto: Stuehus Ældre hus fra med nyere skalmur (1973) samt udhus, støbt i natursten og kalket. Udhuset del af tidl. ejendom på stedet (fra 1856). Udhuset tidl. stråtag, halvvalmet. 3 Udhus 4 10

11 Adresse: Strandvejen 3 Foto: Stuehus Opf. o Velholdt. 3-4 Adresse: Sundvej 13 Foto: Stuehus Tidl. købmandshandel, lager del inddraget i beboelse, dog fritliggende lagerhus, som anvendes til garage. Det fritliggende lagerhus tjente også som lager for den forrige købmandsgård på stedet. Nuv. bygning i rødt glat mur og sort tegltag m. halvvalm. Nyere sprossevinduer, delvist i opr. huller, forretningsvinduer erstattet med alm. vinduer, dog stort vinduesparti i gavl (fjordvendt). Mod nord en uheldig tagkvist indføjet. Naturstenssokkel. Bygningen har knæk der følger vejforløbet. Åbent areal mod fjorden 4-5 Adresse: Sundvej 2 Virksund kro Foto: 11

12 Kro, mødelokaler Hovedhuset i rødsten med halvvalmet tag, cementtagsten. Harmonisk, dog nye plastvinduer. Tilbygningen mindre heldig i stil. Åben plads foran kroen 3-4 Adresse: Sundvej 4 Færgegården Foto: Gård (tillige tidl. kro) samt forsamlingssal Færgegården daterer sig til 1878 på nuværende plads, hovedbygning fra Velholdt, gesims og egnstypiske pynt-forsænkninger, nye sprosvinduer i opr. huller, nyere tag, naturstenssokkel. Udhuse fra 1920 erne, panpladetag, harmonisk gårdanlæg. Forsamlingssal fra o forfaldent. Lukket gårdrum og åben toft. 5 Adresse: Sundvej 6 Foto: Gulstens bygning fra 1960erne Parcelhus 12

13 Adresse: Sundvej 8 Foto: Parcelhus Rødstensbygning fra 1970 erne Adresse: Foto: Adresse: Sundvej 10 Foto: Rødstenshus fra o 1960, tegltag, harmonisk 3 Hus 13

14 Adresse: Sundvej 12 Foto: Hus Opr. lille en-familiehus i rødsten og cementstens tag fra o Skændet af dominerende kviste mod både nord og syd Lille gårdrum og udhus 2-3 Adresse: Sundvej 14 Foto: Hus Rødstenshus fra o. 1930, glat mur, nyere asbesttag, del ombygget. Lille fint vaskehus og større pakhus, gårdrum 3-4 Adresse: Sundvej 16 Foto: Stuehus sammenbygget med tidl. udhus Pudset og malet, stærkt ombygget ældre hus 3 14

15 Adresse:vSundvej 18 Hyttefadet Foto: Sommerhus Lille sommerhus i træ, opf. o Forhave med flagstang. Lukket have. 3 Adresse: Sundvej 20, 22, 24, 26 Foto: Parcelhuse fra 1980 erne eller lidt senere Lidt miljøfremmede, især nr. 26 har overdimensioneret tagparti Adresse: Sundvej 30, 32, 34, 36, 38 Foto: Parcelhuse Nyere parcelhuse uden lokal miljøpræg 15

16 Adresse: Sundvej 15 Foto: Gadehus m. sammenbygget lille udhus/stald. Opf. 1902, glatmur, tidl, cementtagsten nu asbest, nyere vinduer og døre i gl. huller. (Vinduer burde udskiftes med sprosvinduer) Fisker/bierhverv Græshave og lille toft. Nabogrunden et hustomt efter tidl,. hus. 4 Adresse: Sundvej 17 Foto: En-familiehus Udhuse Pudset mur, nyere asbesttag, har tidl. været halvvalmet tag. Det nuværende virker lidt dominerende. Nyere sprosvinduer. 3 Adresse: Sundvej 19 Foto: En-familiehus To små udhuse Det lille stuehus pudset, tag med asbest, store vinduer af nyere dato Huset klemt op mod skrænten, lille gårdrum og prydhave

17 Adresse: Sundvej 60 A og &0 B Foto: Parcelhus Miljøfremmed Adresse: Sundvej 62 Foto: Stuehus og lille udhus Vandskuret, opr. rødstenshus, i dag tegltag, halvvalmet. Indsat kvist og nye (store) vinduer. Det lille udhus har pandeplader. Fra (4) Adresse: Sundvej 64 Foto: Parcelhus Fra 1960erne, rødsten 2 17

18 Adresse: Sundvej 66 Foto: Hus m. lille fritliggende udhus Gadehus tidl. fiskerhus/bierhverv opf Pudset, opr. cementstenstag, nu asbest, nyere sprosvinduer, kampstenssokkel. Prydhave og gårdhave, beliggende ned mod mosehul 4 Adresse: 66 B, 68 Foto: Nyere stil Parcelhuse Adresse: Sundvej 70 Foto: 18

19 Hus Ældre gadehus, har fået skalmur og nyt tag. 3 Adresse: Sundvej 23 Foto: Hus 50 er rødstenshus med udestue 2-3 Adresse: Sundvej 25, 27, 29, 31 Foto: Parcelhuse Nyere parcelhuse uden stedtypisk miljø Adresse: Sundvej 72 Foto: 19

20 Tidl. landbrug De ældre bygninger mod gaden i mådelig stand, skæmmet af dominerende vindue i gavl. Nyt parcelhus mod syd. 2 Adresse: Sundvej 40 Foto: Hus m. udhus Ældre stuehus, pudset m. cementstenstag, nyere sprosvinduer, velux tagvinduer. En del ombygget. Lille gårdrum 3 Adresse: Sundvej 42, 38, 34 Foto: Nyere parcelhuse Adresse: Foto: 20

21 Adresse: Sundvej 50 Foto: Hus m. lille sammenbygget udhus Opr. bindingsværkhus med stråtag fra 1800-årene. Fiskerhus/bierhverv. I dag kraftigt renoveret med nye indermure og nyt, lidt for dominerende rødt tegltag, nye vinduer og dørparti. Murene pudset. Lille gårdrum 3-4 Adresse: Sundvej 52 Foto: Gård Lille landbrug. Stuehus m. nyere tag og vinduer, dominerende udestue. 2 21

22 Adresse: Sundvej 54 Foto: Hus m. udhus Tidl. fiskerhus/bierhverv fra I dag ombygget med gul skalmur (1970), asbest tag, helglasvinduer i opr. huller. Græshave