HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012 Sag 16/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Steen Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 5. september 2011 og af Østre Landsrets 8. afdeling den 2. december I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Lene Pagter Kristensen, Niels Grubbe, Henrik Waaben og Kurt Rasmussen. Påstande Dommen er anket af tiltalte, T, med påstand om formildelse og om betaling af en kompensation for ikke-økonomisk skade på EUR, subsidiært et mindre beløb, dog ikke under EUR, for hvert år straffesagen har varet. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Præsidenten for Retten i Glostrup har i et brev af 27. januar 2012 oplyst følgende: Berammelsestider i Retten i Glostrup Retten i Glostrup har siden domstolsreformens ikrafttræden haft en sagsophobning, der har givet sig udslag i længere berammelsestider end normalt i straffesager. Sagsophobningen er nu nedbragt, så berammelsestiderne er ved at være normaliseret.

2 - 2 - Baggrunden for sagsophobningen er de ændringer, der skete i forbindelse med domstolsreformen, hvor der skete sammenlægning af mindre retter, flytning og store udskiftninger blandt medarbejderne, ligesom byretterne fik nye opgaver. Retten i Glostrup er sammenlagt af 7 mindre retter, nemlig retterne i Tåstrup, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Rødovre, Gladsaxe og 72 % af Ballerup Ret. Retten i Glostrup blev ved domstolsreformen den største byret i Danmark efter Københavns Byret. Der er samme antal indbyggere i retskredsen, som i København. Retten er én ud af de 24 byretter, men behandler 7,5 8 % af alle byretssager i Danmark. Retten i Glostrup var nok den byret, der fik de største udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af domstolsreformen. I forbindelse med reformen fik alle medarbejdere mulighed for at ønske hvilken af de nye retter, de ønskede at være beskæftiget i. En del af de medarbejdere, der havde arbejdet i retterne i Gladsaxe og Ballerup, ønskede sig til de nordsjællandske retter eller Frederiksberg eller København for at undgå at tage til Glostrup. Desuden var der en del dommere, der forlod domstolene, og der var en del dommerfuldmægtige/retsassessorer, der enten blev udnævnt til dommere, blev funktionschefer i specialafdelingerne eller forlod domstolene. Tilsvarende var der en del kontormedarbejdere, der forlod domstolene i forbindelse med reformen. Konsekvensen var, at Retten i Glostrup pr. 1. januar 2007 havde 14 dommere, hvoraf 11 var nyudnævnte, og at så godt som alle dommerfuldmægtige var helt unge uddannelsesfuldmægtige. Desuden var det på det tidspunkt vanskeligt at få besat såvel jurist- som kontorstillinger. Retten havde således i lange perioder vakancer og manglede det første år op mod 10 % af de jurister, som retten var forudsat at skulle have. Der blev det første år brugt mange resurser på sammenlægningen, på tilrettelæggelsen og gennemførelsen af fælles arbejdsgange, på oplæring og på tilrettelæggelse og gennemførelse af flytning til rettens nye fælles bygning. Samtidig kom der også nye sagstyper, f.eks. nævningesager, forvaltningssager og småsager. Produktionen det vil sige behandlingen og afslutningen af sager kunne på den baggrund ikke følge med i den takt, hvori retten modtog nye sager. I løbet af 2009 blev domstolene tilført ekstra bevilling med henblik på bunkebekæmpelse. Tilsvarende bevilling blev givet i 2010 og 2011, og der er også tilført midler i Retten i Glostrup fik en væsentlig andel af disse midler. Det betød, at der blev mulighed for at ansætte efterhånden 3 midlertidige dommere, et par dommerfuldmægtige og nogle ekstra kontormedarbejdere. På grund af den tid, det tager at rekruttere nye medarbejdere, og den oplæring, der skal ske, viste effekten sig ikke med det samme. Derudover har retten i perioden modtaget hjælp fra retter, der havde mindre sagsbelastning, navnlig ved, at retten har lånt dommere fra andre retter i kortere og længere perioder til afvikling af sager. Retten i Glostrup udarbejdede i vinteren 2010 en bunkebekæmpelsesplan, der tog udgangspunkt i situationen pr. 1. marts 2010, og som havde til mål at fjerne bunkerne in-

3 - 3 - den udgangen af Målet ville være nået, hvis retten på dette tidspunkt ikke havde et større antal verserende sager målt i procent i forhold til antal årligt modtagne sager, end byretterne i gennemsnit havde pr. 1. januar Planen tog udgangspunkt i antallet af verserende sager pr. 1. marts 2010 og en forudsætning om, hvor mange sager retten efter de hidtidige erfaringer ville modtage i gennemsnit hver måned. På den baggrund blev det fastlagt, hvad det tilladelige antal verserende sager ville være pr. 31. december 2011, og hvor mange sager der skulle afsluttes hver måned for at nå målet. Med hensyn til civile sager nåede Retten i Glostrup allerede i 2008 dertil, hvor der blev afsluttet lidt flere sager, end der blev modtaget. Retten har også i årene hvert år afsluttet flere sager, end der er modtaget. Med hensyn til fogedsager steg antallet af modtagne sager fra ca i 2007 til ca i 2008, ca i 2009 og ca i Derefter er antallet faldet til ca i Alligevel nåede retten i løbet af 2009 vendepunktet, hvor der blev afsluttet lidt flere sager, end der blev modtaget. I de følgende år 2010 og 2011 er der afsluttet væsentligt flere fogedsager, end der er modtaget. Politi og anklagemyndighed var præget af politireformen, der også trådte i kraft 1. januar 2007, og retten modtog derfor i 2007 og 2008 lidt færre straffesager end forud for reformen. Men navnlig i 2007 faldt rettens produktion af afsluttede sager på grund af de ovenfor nævnte udfordringer markant, og retten afsluttede kun omkring 2/3 af de sager, der blev modtaget. Allerede i 2008 lykkedes det at afslutte næsten lige så mange straffesager, som der blev modtaget. Men derefter steg antallet af modtagne straffesager kraftigt, og selv om retten i 2009 afsluttede flere sager end året før, var det kun knap 85 % af de modtagne sager. I 2010 lykkedes det at øge produktionen, og retten afsluttede godt 30 % flere sager end i 2009 og også væsentligt flere sager, end retten modtog. Denne udvikling er fortsat ind i Der er løbende fulgt op hver måned på målopfyldelsen. Der har været berammet sager i alles kalendere langt frem i tiden, men der er i muligt omfang blevet justeret på anvendelsen af resurser til de enkelte sagstyper for at sikre, at planen blev fulgt. Planen indebar også en prioritering. Retten valgte - udover de sager, der efter deres karakter er hastende at prioritere behandlingen af alvorligere straffesager, det vil sige domsmandssager, således at behandlingstiden for disse sager hurtigst muligt kunne bringes ned på et acceptabelt niveau. Da berammelsestiden på disse sager kom ned på 4-5 måneder, blev der flyttet yderligere resurser til behandlingen af bl.a. færdselssager. Planen har også ført til, at retten de seneste 2 år har lagt særlige berammelsesplaner for sommerperioden (1. juli 15. august). Erfaringsmæssigt er det vanskeligt at gennemføre retsmøder med mange aktører, og der er derfor berammet bødesager, sager uden domsmænd med ingen eller et enkelt vidne og civile småsager til alle jurister, der ikke afviklede ferie. Virkningen har været, at antallet af afsluttede straffesager ikke gik ned i sommermånederne, som det ellers er sædvanligt. Disse sager tager hver for sig kortere tid i retten, og i månederne juli august er der selv om de fleste af rettens jurister af-

4 - 4 - viklede 3 4 ugers ferie som følge heraf afsluttet flere straffesager pr. måned, end hvad der gennemsnitligt afsluttes pr. måned beregnet på hele året. Retten havde ved udgangen af verserende straffesager. Ved udgangen af 2009 var tallet vokset til verserende straffesager. Ved udgangen af februar 2010 var der verserende straffesager. Derefter er tallet faldet støt, således at der pr. 31. december 2011 var verserende straffesager. Tallet falder fortsat. Sagsophobningen havde også betydning for berammelsestiden, og sager lå uberammede i lang tid. I sommeren 2009 var retten således kun nået til at beramme domsmandssager, der ikke efter deres karakter var hastende, som var modtaget i januar 2009, og sagerne blev først berammet til foretagelse i januar/februar 2010 altså 12 måneder efter modtagelsen. På samme tid blev sager uden domsmand (bl.a. færdselssager), der var modtaget i 2007, berammet til foretagelse i slutningen af I løbet af sommeren og det tidlige efterår 2010 lykkedes det at få alle verserende sager berammet. I det tidlige efterår blev der udført overarbejde, herunder i weekends, således at alle sager i den sidste gruppe nemlig sagerne uden domsmænd blev berammet. Det betød, at de sager, der blev berammet længst frem i tiden blev berammet til omkring november Men herefter kunne modtagne sager berammes efterhånden, som retten modtog dem, således som det fortsat sker. Udgangspunktet er naturligvis at sagerne foretages i samme rækkefølge, som de modtages i. Men på grund af personaleudskiftninger, tilførsel af yderligere resurser, lån af medarbejdere fra andre retter, aflysning af berammede sager m.m. opstår der løbende huller i kalenderne. Og der er derfor siden efteråret 2009 blevet berammet mange nye modtagne sager også i perioden frem til november Et element, der har medvirket til at sinke behandlingen af færdselssagerne, har været, at det efter aftale mellem anklagemyndigheden og retten var praksis, at der ikke blev indkaldt vidner til første retsmøde. Baggrunden var, at der erfaringsmæssigt var mange sager, hvor det viste sig at være unødvendigt med vidner for at afgøre sagerne. Man ønskede derfor ikke at ulejlige vidnerne. Det betød imidlertid, at der i alle de sager, hvor der alligevel skulle indkaldes vidner, måtte holdes to retsmøder, hvilket øgede tidsforbruget i retten, for så vidt angår disse sager, og hvilket naturligvis også øgede behandlingstiden, fordi der med de lange berammelsestider, gik meget lang tid, før retsmøde nr. 2 kunne holdes. Erfaringerne førte til, at aftalen blev ændret, således at det blev aftalt, at der som udgangspunkt skulle indkaldes vidner til det første retsmøde, således at man så vidt muligt undgik, at der skulle bruges mere end et retsmøde på en sag, og således at tidsforbruget kunne nedsættes. Det blev imidlertid vurderet, at det ville være for besværligt og resursekrævende at gennemføre aftalen for de sager, der allerede var sendt fra anklagemyndigheden til retten. Derfor tog det tid, før effekten af aftalen slog igennem. Aktuelt i slutningen af januar 2012 er situationen den, at domsmandssager berammes til foretagelse knap 4 måneder efter at de er modtaget i retten.

5 - 5 - Sager uden domsmænd herunder færdselssager der er modtaget i slutningen af november 2011 berammes aktuelt til foretagelse i slutningen af marts 2012 altså 4 måneders berammelsestid. Det skyldes dog, at der er kommet ekstra tider til disse sager. Nogle tilsvarende sager er berammet frem til slutningen af juni 2012, det vil sige 5 måneder frem fra nu. Berammelsestiden er imidlertid støt faldende. Der bliver hver uge fulgt op på, hvornår ugens sager henholdsvis er modtaget og bliver berammet til foretagelse Anbringender T har bl.a. gjort gældende, at der som følge af sagsbehandlingstiden foreligger en krænkelse af artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, da der i forbindelse med sagens behandling ved Retten i Glostrup har været flere døde perioder. Der skal derfor ydes kompensation, hvilket ikke er sket ved landsrettens dom. Hertil kommer, at T ikke har haft tilstrækkeligt effektive retsmidler til sin rådighed, og at der derfor også er sket en krænkelse af artikel 13 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den omstændighed, at retsplejelovens 152 a giver en part mulighed for at forlange, at retten fastsætter tidspunktet for hovedforhandlingen, kan ikke føre til et andet resultat. Domstolene har således en selvstændig forpligtelse til at sørge for, at sagerne bliver afgjort inden for en rimelig frist. Anklagemyndigheden har bl.a. gjort gældende, at der ikke er sket krænkelse af artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der må anlægges en konkret helhedsbedømmelse af forløbet, således at sagsbehandlingstiden vurderes i forhold til sagens karakter og kompleksitet, parternes adfærd og myndighedernes adfærd. Ved vurderingen af myndighedernes adfærd skal der lægges vægt på sagens betydning for klager og på, om der har været døde perioder. Selv om der har været døde perioder i forbindelse med behandlingen af sagen ved Retten i Glostrup, opvejes det af, at den samlede sagsbehandlingstid ikke har været for lang. Der må således tages hensyn til, at sagen nu er blevet behandlet ved 3 instanser inden for ca. 2 år og 5 måneder. Der må endvidere tages hensyn til, at den lange sagsbehandlingstid ved Retten i Glostrup skyldtes en midlertidig ophobning af sager, der var forårsaget af domstolsreformen i Denne ophobning af sager er blevet afhjulpet, således at berammelsestiden i tilsvarende sager nu er nede på 4 måneder. Der er heller ikke tale om en så lang sagsbehandlingstid, at der er grundlag for at nedsætte bøden eller lade den bortfalde efter straffelovens 82, nr. 13 og 14, og 83, 2. pkt., ligesom

6 - 6 - der ikke efter princippet i disse bestemmelser er grundlag for at ændre på den ubetingede førerretsfrakendelse. Hertil kommer for så vidt angår førerretsfrakendelsen, at det følger af både færdselsloven og retspraksis, at der er tale om en obligatorisk retsfølge, hvorfor der ikke er hjemmel til at undlade at pålægge denne. Endelig er der ikke grundlag for at gøre frakendelsen af førerretten betinget i medfør af færdselslovens 126, stk. 2. Der er heller ikke sket en krænkelse af artikel 13 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det følger således af retsplejelovens 152 a, at en part har adgang til at forlange, at retten fastsætter tidspunktet for hovedforhandlingen, hvis det er nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om behandling af sagen inden for en rimelig frist. Denne mulighed har T ikke benyttet sig af. Højesterets begrundelse og resultat T blev den 9. november 2009 sigtet for overtrædelse af færdselsloven, og den 30. november 2009 modtog Retten i Glostrup et anklageskrift i sagen. Den 2. oktober 2010 berammede retten et retsmøde til foretagelse den 5. september 2011, og der blev denne dag afsagt dom i sagen. Der er tale om en ukompliceret straffesag, og Højesteret finder, at sagsbehandlingstiden ved Retten i Glostrup uden at det beror på T forhold i så væsentligt omfang har oversteget det rimelige, at han bør kompenseres herfor i medfør af straffelovens 82, nr. 13, og 83, 2. pkt., og princippet i disse bestemmelser. Dette gælder, selv om der ikke måtte foreligge en krænkelse af artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Højesteret finder, at kompensationen bør ydes på den måde, at den idømte bøde, der er mindre end kr., skal bortfalde, og at statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten. I betragtning af de hensyn, som begrunder færdselslovens regler om frakendelse af førerretten, finder Højesteret, at den lange sagsbehandlingstid derimod ikke udgør tilstrækkeligt grundlag for i medfør af princippet i straffelovens 82, nr. 13 og 83, 2. pkt., at ændre på landsrettens afgørelse om ubetinget frakendelse af førerretten i 6 måneder. Højesteret finder heller ikke grundlag for at gøre frakendelsen af førerretten betinget i medfør af færdselslovens 126, stk. 2.

7 - 7 - Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at bøden bortfalder, at frakendelsestiden nedsættes til 6 måneder, der regnes fra denne højesteretsdom, og at statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten og Højesteret.