Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge

Transkript

1 Ledelsesinformation. 3. kvartal 217 Politikere & Udvalg Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, september 217.

2 Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline Nettodriftsudgifter, området for udsatte børn og unge... 3 Baseline Social og Myndighed... 7 Forebyggende foranstaltninger... 9 Den elektroniske stafetlog... 1 Bilag

3 Baggrund og læsevejledning Ledelsesinformation. 3. kvartal 217 Velfærdsforvaltningen har implementeret en ny struktur for arbejdet med udsatte børn og unge i Fanø Kommune. Resultatet er Udviklingsplan for kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge. Materialet er forvaltningens bud på hvordan vi kan sikre kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge herunder at: alle børn og unge får den fornødne støtte og hjælp tidlig opsporing og forebyggelse lovmedholdelig sagsbehandling 2 Som led i implementeringen af den nye struktur, prioriterer forvaltningen arbejdet med levering af fyldestgørende ledelsesinformation. Materialet kvalificerer styringen af området med behovsbestemt viden, og udgør grundlaget for dialog på tværs af forvaltningens parter. Behovet for ledelsesinformation varierer afhængig af målgruppe. Indholdet i dette materiale afspejler primært politikernes, udvalgenes og fagchefens (velfærdschefens) behov for information. Dog kan materialet ligeledes anvendes som styringsredskab for ledere på forvaltningens områder. Materialet kan anvendes i den løbende opfølgning og kontrol af kvaliteten på området. Tilsvarende medvirker materialet til at styrke aktualitet, bredde og dybde i analyser og rapporter til politikere og udvalg. Materialet anvendes til, at sikre de rette rammer, organisere og tilrettelægge arbejdet samt justere serviceniveauer og indsatser. I ønsket om at udarbejde fyldestgørende ledelsesinformation er der opstillet en række effektmål med tilhørende indikatorer/proxymål. Målene suppleres med en række deskriptive mål. Derudover er der indarbejdet en række procesmål, der benyttes som indikatorer i forhold til selve implementeringen af planen. Oversigten over effektmål ligger som eksternt bilag til dette materiale, og vil løbende blive ajourført. For yderligere information om den nye struktur herunder redskabet Elektronisk stafetlog (KMD) henvises til de publicerede materialer, der er målrettet fagpersonale i Velfærdsforvaltningen. Ledelsesinformationsmaterialet bliver ajourført halvårligt kvartalsvis, dvs. næste gang marts 217.

4 Baseline Nettodriftsudgifter, udsatte børn og unge Baggrund Nedenstående afsnit indeholder baselinedata over forbruget (nettodriftsudgifterne) på området for udsatte børn og unge. Området dækker over funktionsområderne KTO (Plejefamilier og opholdssteder), KTO (Forbyggende foranstaltninger), KTO (Plejefamilier og opholdssteder), KTO (Døgninstitutioner) og (Sikrede døgninstitutioner). Jf. konteringsvejledningen er funktionen KTO pr ændret til KTO Hvis de to funktioner kombineres, fremgår det af den givne analyse. Funktionsområdet KTO (Sikrede døgninstitutioner) medtages ikke i samtlige analyser, da området udgør en procentvis lille andel af det samlede udgiftsniveau. Data for indeværende år 217 afspejler budgettal (korrigeret budget), mens data fra foregående år dækker regnskabstal (forbrug, nettodriftsudgifter). Data omtales dels som procentpoint (absolutte stigning), dels som procent (relative stigning). 3 Nettodriftsudgifter, området for udsatte børn og unge Nettodriftsudgifterne for perioden er illustreret i nedenstående figur 1. I 216 udgjorde det samlede forbrug kr., mens området pr. primo september 217 udgjorde kr. (korrigeret budget). Figur 1. Nettodriftsudgifter, KTO , (forbrug), 217 (korr. budget) (kr.) R R R R B Kilde: Rollebaseret (KMD), september Funktionerne KTO : Plejefamilier og opholdssteder. KTO : Forebyggende foranstaltninger. KTO : Plejefamilier og opholdssteder (pr ). KTO : Døgninstitutioner. KTO : Sikrede døgninstitutioner.

5 Det fremgår af figur 2 og 3, at hovedparten af det samlede forbrug i 217 er placeret på KTO (red. forebyggende foranstaltninger) (64 %). Figur 2. Andel af de samlede nettodriftsudgifter fordelt på KTO (i pct.), % 11% 13% 11% 4 64% Plejefamilier og opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Plejefamilier og opholdssteder Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Kilde: Rollebaseret (KMD), september 217 Nedenstående figur 3 illustrerer, at forbruget for hver af de fem funktionsområder fordeler sig varierende fra år til år. Forbruget på KTO og (red. plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner) udgjorde størstedelen af nettodriftsudgifterne i 216, mens KTO (red. forebyggende foranstaltninger) udgør den største andel af de samlede nettodriftsudgifter på området i 217. Figur 3. Andel af de samlede nettodriftsudgifter fordelt på KTO (i pct.), Plejefamilier og opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Plejefamilier og opholdssteder Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Kilde: Rollebaseret (KMD), september 217

6 Det fremgår af figur 4, at andelen af forbruget på området for forebyggende foranstaltninger (KTO ) er steget med 44 procentpoint af det samlede forbrug i perioden (213: 2 %, 217: 64 %). Endvidere ses et fald på området for plejefamilier (KTO og ) på 26 procentpoint af det samlede forbrug i perioden (216: 5 %, 217: 24 %). Området for døgninstitutioner (KTO ) er faldet med 4.3 procentpoint af det samlede forbrug i perioden Figur 4. Andel af de samlede nettodriftsudgifter fordelt på KTO (pct.), R R R R B Plejefamilier og opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner Kilde: Rollebaseret (KMD), september 217 Antallet af indsatser (i pct.) fordelt på KTO , og i perioden er illustreret i nedenstående figurer 5-6. Det fremgår at antallet af indsatser på KTO og i 217 hovedsageligt fordeler sig på vederlag til plejefamilier ( 66 stk. 1. nr. 1) (36 %), og i 216 på kost og efterskoler ( 66, stk. 1, nr. 5) (37.5 %). Dette afspejles ligeledes i nettodriftsudgifterne på området (se bilag 1). Tilsvarende fremgår det af figur 6, at den største andel af indsatser i 216 og 217 på KTO dækker tilknytning af en fast kontaktperson (hhv. 28 % og 43 %). Dog fremgår det af bilag 1, at dette ikke afspejles i nettodriftsudgifterne, idet Døgnbehandling for forældremyndighedsindehaver eller anden tegner sig for den største udgiftspost i årene (216: 676. kr. 217: kr.) 3 (bilag 1). 2 Funktionsområdet KTO (sikrede døgninstitutioner) er udeladt af analysen, da området udgør en relativt lille andel af det samlede forbrug. 3 Til sammenligning tegner Tilknytning af fast kontaktperson sig for hhv kr. i 216 og kr. i 217.

7 Figur 5. Antal indsatser fordelt på området KTO og KTO (Plejefamilier og opholdssteder), (pct.). 4,% 35,% 3,% 25,% 2,% 15,% 1,% 5,% 6,% Plejefamilier 66 stk. 1. nr. 1 Vederlag plejefamilier Kommunal plejefam. 66, stk. 1 nr. 2 Opholdssteder 66, stk. 1. nr. 5 Kost og efterskoler, 66, stk. 1. nr. 5 Skibsprojekter 66, stk. 1. nr. 5, Kilde: Rollebaseret (KMD), september 217 Figur 6. Antal indsatser fordelt på området KTO (Forebyggende foranstaltninger), ,% 45,% 4,% 35,% 3,% 25,% 2,% 15,% 1,% 5,%,% Kilde: Rollebaseret (KMD), september 217

8 Baseline Social og myndighed, udsatte børn og unge På nuværende tidspunkt varetager 2 socialrådgivere børne- og ungeområdet i Fanø Kommune. Derudover er der tilknyttet en familievejleder og en sundhedsplejerske. Af nedenstående afsnit fremgår udviklingen på en række udvalgte parametre inden for special- og normalområdet. Sags stamme antal sager Antallet af sager er illustreret i nedenstående figur 7. Det fremgår af grafen, at antallet af sager i perioden 4. kvartal 216 til 3. kvartal 217 er steget med 47 %. I perioden 2. kvartal til 3. kvartal 217 ses et fald i sagerne på 1 % (2. kvartal 217: 8 sager, 3. kvartal 217: 72 sager). I gennemsnit varetager hver socialrådgiver således 36 børne- unge sager. 7 Figur 7. Antal sager i social og myndighed, 4. kvartal 216 til 3. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 217 Kilde: Fanø Kommune, Social og Myndighed. DUBU. Underretninger karakteristik Antallet af underretninger 4 i Social og myndighed er faldet med 28 % i perioden (212: 29, 3. kvartal 217: 21). Social og myndighed har pr. primo september 217 modtaget 21 underretninger, mens de i 216 modtog 25 underretninger. Figur 8. Antal underretninger modtaget i Social og myndighed, (3. kvartal). 4 Pr. 217 erstatter Danmarks Statistik Ankestyrelsens Underretningsstatistik.

9 , kvartal 8 Kilde: Fanø Kommune, Ankestyrelsen Underretningsstatistik. Fokusområde: Familieorienteret Alkoholbehandling Fanø Kommunes fokusområde Familieorienteret Alkoholbehandling udgør et vigtigt omdrejningspunkt i arbejdet med udsatte børn og unge i familier på Fanø. I Fanø Kommune er andelen af borgere der har et problematisk alkoholforbrug (CAGE-c test), den højeste på landsplan (24 %) (SST, 213). Tilsvarende er andelen af borgere der overskrider højrisikogrænsen den højeste på landsplan (14.3 %) (SST, 213). En gennemgang af sagerne i Social og Myndighed i sommeren 217, estimerer at 25 % af sags stammen i Social og Myndighed udgør sager omkring alkoholproblematikker i familier (KLK, analysefirma. August 217). Nedenstående figur 9 og tabel 1 illustrerer udviklingen i antallet af borgere der er indskrevet i Alkoholbehandlingen i Esbjerg pr. måned fordelt på perioden (august). Det fremgår af figuren, at der pr. august 217 var 5 borgere indskrevet i Alkoholbehandlingen, mens der i samme måned i 216 var 1 indskrevet borger. Figur 9. Aktuel tilgang (udvikling) antal indskrevne Fanø-borgere i Alkoholbehandlingen i Esbjerg ( ) Kilde: Alkoholambulatoriet, Esbjerg.

10 Tabel 1. Aktuel tilgang (udvikling) antal indskrevne Fanø-borgere i Alkoholbehandlingen i Esbjerg ( ) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 2 6 Kilde: Alkoholambulatoriet, Esbjerg. 9 Forebyggende foranstaltninger I Fanø Kommune prioriteres tidlig opsporing og forebyggelse. Fanø Kommune tilbyder differentierede løsninger, som afspejler barnets- og familiens behov. Nedenstående afsnit illustrerer udviklingen i anvendelsen af en række af de forebyggende indsatser, som Social og Myndighed i Fanø Kommune tilbyder. Åben Anonym Rådgivning Pr. Oktober 216 igangsatte Velfærdsforvaltningen en strategi for udbredelse af tilbuddet Åben Anonym Rådgivning jf. SVL Tilbuddet omfatter forældre til børn og unge under 18 år. Henvendelsen kan ske ved forudgående telefonisk kontakt, med efterfølgende evt. fremmøde. Det er muligt at være anonym ved henvendelsen. Andelen af borgere der har benyttet sig af tilbuddet er steget i perioden februar til august 217. Dette fremgår af nedenstående figur 1. Figur 1. Antal besøg og telefonisk kontakt i Åben Anonym Rådgivning (oktober 16-juni 17) Kilde: Fanø Kommune.

11 Den elektroniske stafetlog Som led i Velfærdsforvaltningens nye struktur for arbejdet med udsatte børn og unge, er der sideløbende implementeret en række understøttende redskaber. Særligt den elektroniske stafetlog udgør et centralt omdrejningspunkt. Stafetloggen understøtter arbejdet med at sikre et tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltningens områder. Med stafetloggen er det muligt, at tilkoble relevante aktører omkring det enkelte barn således, at vigtig viden overleveres og deles. Siden 28 har Fanø Kommune arbejdet med redskabet i en papirform 5. Der er således oprettet enkelte stafetlogs (papir) forud for dette projekt. Nedenstående data udgør et udpluk af et større datamateriale, som er målrettet ledere og fagpersoner på området. Materialet kan rekvireres ved velfærdskonsulenten. 1 Antal, karakteristik Antallet af stafetlogs udgør pr. primo september stafetter. Antallet er i perioden oktober 216 til september 217 steget med 64 % (oktober: 64, august: 13). Figur 11. Udvikling i antal oprettede stafetlogs i perioden oktober - juni 217 (n = 13) okt-16 nov-16 dec-16 jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 Den gennemsnitlige alder v. oprettet stafetlog er pr. september år [;18], hvilket udgør en stigning på 12 % sammenlignet med 1. og 2. kvartal 217 (8.5 år). Drenge udgør 64 % af stafetterne, mens pigerne udgør 39 %. Hvilken type stafetter har vi på Fanø? I Fanø Kommune oprettes en stafetlog ved vedvarende opmærksomhed på et barns udvikling eller trivsel. Af udviklingsplanen 6 fremgår det at de oprettede stafetlogs placeres på et af følgende fire niveauer (, 1, 2 eller 3). Der skelnes mellem passive og aktive stafetter. Der oprettes som udgangspunkt passive stafetter på alle børn der indgår i en eller flere af følgende grupper: adopterede, flygtninge, præmature og plejebørn. Disse stafetter bibeholdes på niveau (i en hvilende 5 BTI modellen (Bedre Tværfaglig Indsats) i Velfærdsforvaltningen har som led i arbejdet med Fokusområdet Udsatte børn og unge, udarbejdet materialet Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge. Materialet kan rekv. ved velfærdskonsulenten.

12 position) 7 med mindre der opstår anledning til, at aktivere stafetten ved vedvarende opmærksomhed på barnet. Niveau 1 stafetterne omfatter stafetter, hvor der arbejdes internt med stafetten i eget regi (red. skole eller daginstitution). Niveau 2 stafetterne drøftes i et tværfagligt forum, hvis det ikke lykkes at nå i mål med handleplaner i eget regi. På niveau 3 inddrages forvaltningen, og der iværksættes en indsats efter Serviceloven. Det fremgår af nedenstående figur 12, at stafetterne varierer i placering på de fire niveauer. Pr. primo september 217 er hovedparten (45 %) af det totale antal stafetter (n = 13) placeret på niveau (47 stafetter), 25 stafetter på niveau 1, 2 stafetter på niveau 2 samt 11 stafetter placeret på niveau 3. Figur 12. Antal stafetlogs (aktive og passive) placeret på niveau, 1, 2 eller 3 fordelt på kvartal 217 (n = 13). 11 7,% 6,% 5,% 4,% 3,% 2,% 1,%,% Niveau Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 1. kvartal kvartal kvartal 217 Stafetterne følger ikke nødvendigvis stafetloggens fire niveauer kontinuerligt. Derfor vil nogle stafetter blive placeret direkte på niveau 2 eller 3. Tilsvarende vil stafetter ændre placering således, at de starter på niveau men skifter til niveau 2 eller omvendt fra niveau 2 til 1. Pr. primo september 217 er 7 stafetter f.eks. roteret fra niveau 3 til et lavere niveau. I Fanø Kommune er det som udgangspunkt barnets primære kontaktperson, der er stafetholder på den oprettede stafetlog. Endvidere prioriteres det, at der oprettes stafetlogs i alle regi af forvaltningen således, at børn og unge i alle aldersgrupper får den fornødne hjælp og støtte. Pr. primo september 217 udgør klasselæreren den største andel (38 %) af fagpersoner, der har oprettet en stafetlog, mens lederen på Fanø Skole ligeledes er stafetholder på en stor andel stafetlogs (25%). De resterende stafetlogs fordeler sig på pædagoger, støttepædagoger, rådgivere, sundhedsplejerske og en mindre andel (8 %) på lederen af dagtilbud. 7 Der indhentes samtykke på de passive data, jf. behov for at opbevare data på niveau > 3 dage (Dataloven).

13 Figur 13. Stafetlogs fordelt på regi i 3. kvartal 217 (n = 13). 4% 6% 2% 1,67% 5% 1% 63% 12 Fanø skole Odden Børnehave Odden vuggestue DP Fanø Børnehave Integration Sundhedsplejersken Familievejlederen Rådgiver forvaltningen Årsagen til oprettelse af stafetterne er illustreret i nedenstående figur 14. Det fremgår her at adfærd og trivsel udgør den største andel (59 %) af de oprettede stafetlogs. Figur 14. Oprettede stafetlogs fordelt på årsager (aktive) (n = 64). 3. kvartal % 3% 6% 23% 6% 59% Familieudfordringer minus misbrug Adfærd, trivsel Sprog Familieudfordringer med misbrug Forsømmelse af skole Andet, enkeltstående

14 Bilag 1. Funktionsområde Antal indsatser 216 Nettodriftsudgift 216 Antal indsatser 217 Nettodriftsudgift Opholdssteder for børn og unge, 66, stk. 1. nr. 5 Kost og efterskoler, 66, stk nr. 5 Skibsprojekter 66, stk. 1. nr. 5 og Familiebehandling af barnet eller familien Døgnophold for forældremyndig. eller Aflastningsordninger 53, stk. 3 nr. 5 Fast kontaktperson for barn , stk. 3 Formidling af praktikophold Anden hjælp, yde rådgivning Rådgivning og afledte ydelser Div Plejefamilier ex. vederlag stk. 1. nr. 1 Vederlag til plejefamilier stk. 1. nr. 1 Kommunal plejefam. ex Vederlag 66, stk. 1 nr. 2 Div Døgninstitutioner