Plant gittersystem Bestemmelse af stangkræfter Løsskæring af knuder. Rittersnit
|
|
|
- Christian Rasmussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tektonik Program lektion Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt Ligevægtsbetingelser Pause Plant gittersystem Bestemmelse af stangkræfter Løsskæring af knuder. Rittersnit Pause Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 1/91 Understøtninger Simpel understøtning en lodret reaktion F :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 2/91
2 Understøtninger Fast Simpel understøtning en lodret reaktion F y og en vandret reaktion F x :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 3/91 Understøtninger Indspændt understøtning en lodret reaktion F y, en vandret reaktion F x og et moment M :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 4/91
3 Understøtninger Understøtninger for stålbjælke :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 5/91 Reaktioner Definition: Hvis en understøtning forhindrer bevægelse af et konstruktionselement i en given retning, da vil konstruktionselementet bliver påvirket af en kraft (reaktion) i samme retning. På samme vis, hvis et konstruktionselement forhindres i at rotere, vil konstruktionselementet blive påvirket af et moment (reaktion) :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 6/91
4 Reaktioner Opstilling af beregningsmodel (frit legeme diagram) for indspændt bjælke vælg koordinatakser løsskær konstruktionsdel uendelig stiv angiv alle kræfter og momenter, såvel laster som reaktioner Last Reaktioner Tyngdelast :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 7/91 Reaktioner Opstilling af beregningsmodel for 200 kg tung kurv :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 8/91
5 Reaktioner Opstilling af beregningsmodel for gitterkonstruktion :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 9/91 Ligevægtsbetingelser Bestem reaktionerne :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 10/91
6 Ligevægtsbetingelser Beregningsmodel med reaktionerne A y, B y og B x :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 11/91 Ligevægtsbetingelser :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 12/91
7 Ligevægtsbetingelser Beregningsmodel med reaktionerne R a og R b :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 13/91 Ligevægtsbetingelser Fladelast lavet til enkeltlaster :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 14/91
8 Ligevægtsbetingelser :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 15/91 Ligevægtsbetingelser Bestem reaktionerne :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 16/91
9 Ligevægtsbetingelser Beregningsmodel med reaktionerne A x, A y og M A :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 17/91 Ligevægtsbetingelser :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 18/91
10 Ligevægtsbetingelser Opstil beregningsmodel :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 19/91 Ligevægtsbetingelser Beregningsmodel :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 20/91
11 Ligevægtsbetingelser Beregningsmodel med reaktionerne A x, A y og T :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 21/91 Ligevægtsbetingelser Statisk ubestemt = flere reaktioner end der kan bestemmes ved ligevægtsligninger :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 22/91
12 Ligevægtsbetingelser Statisk ubestemt = flere reaktioner end der kan bestemmes ved ligevægtsligninger :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 23/91 Ligevægtsbetingelser Ustabil system = for få randbetingelser, ingen vandret reaktion :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 24/91
13 Ligevægtsbetingelser Ustabil system = for få randbetingelser, ingen vandret reaktion :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 25/91 Ligevægtsbetingelser Ustabil system = for få randbetingelser, færre reaktioner end ligevægtsligninger :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 26/91
14 Plant gittersystem Hvorledesbestemmesde indre kræfter (stangkræfter) i et gittersystem? :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 27/91 Grimshaw - Waterloo Station -400-meter-long curved glass roof, -The length of the trains and the curve of the five new tracks determined the geometry -designed to use standard-size glass sheets -The form of the roof structure consists of thirty-seven prismatic, three-pinned bow string arches of varying spans covering the entire length of the trains :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 28/91
15 Plant gittersystem I et plant gittersystem er alle de konstruktive elementer (stænger) i samme plan 1. Knuder modelleres som charniere (leje). 2. Laster angriber i knuder. 3. Konstruktive elementer (stænger) har kun tryk eller trækkræfter :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 29/91 Plant gittersystem :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 30/91
16 Plant gittersystem :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 31/91 Plant gittersystem :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 32/91
17 Plant gittersystem :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 33/91 Roof Trusses upper chord lower chord rise span KING POST :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 34/91
18 Roof Trusses diagonal WARREN :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 35/91 Roof Trusses ENGLISH or HOWE :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 36/91
19 Roof Trusses HOWE :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 37/91 Roof Trusses PRATT :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 38/91
20 Roof Trusses PRATT :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 39/91 Roof Trusses BOWSTRING :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 40/91
21 Bridge Trusses WARREN :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 41/91 Bridge Trusses HOWE :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 42/91
22 :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 43/91! Ikke plant gittersystem - rumgitter :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 44/91
23 Plant gittersystem Tagkonstruktion af gitterspær Ås :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 45/91 Plant gittersystem Kræfter på gitterspær antages at virke i knuderne :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 46/91
24 Plant gittersystem Gitterbro :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 47/91 Plant gittersystem Kræfter virkende på plan gitterbro :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 48/91
25 Plant gittersystem Stangkræfter i et gittersystem :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 49/91 Plant gittersystem Stangkræfter i et gittersystem :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 50/91
26 Plant gittersystem Mest simple gittersystem = 3 stænger og 3 knuder :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 51/91 Plant gittersystem Et gittersystem består af n = ( j - 3 ) elementer og j knuder. Et gittersystem i ligevægt har 2j = n + r knuder med r reaktioner, r=3 for plant gitter. n < 2j r: statisk ubestemt n = 2j r: statisk bestemt n > 2j r: statisk overbestemt :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 52/91
27 Plant gittersystem Statisk ubestemt gittersystem n = 6 j = 5 r = 3 n < 2j-r :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 53/91 Plant gittersystem Statisk bestemt gittersystem m = 7 j = 5 r = 3 m = 2jr :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 54/91
28 Plant gittersystem Statisk overbestemt gittersystem n = 8 j = 5 r = 3 n > 2j-r :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 55/91 Plant gittersystem Laster angriber ikke uden for knuderne :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 56/91
29 Stangkræfter løsskæring af knude :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 57/91 Stangkræfter løsskæring af knude :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 58/91
30 Stangkræfter løsskæring af knude :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 59/91 Reaktioner Kontrol! :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 60/91
31 Reaktioner Kontrol! Tryk Træk Træk :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 61/91 Stangkræfter løsskæring af knude Identifikation af stænger uden kræfter i gittersytem :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 62/91
32 Stangkræfter løsskæring af knude Identifikation af stænger uden kræfter i gittersytem :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 63/91 Stangkræfter løsskæring af knude Identifikation af stænger uden kræfter i gittersytem :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 64/91
33 Stangkræfter løsskæring af knude Identifikation af stænger uden kræfter i gittersytem :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 65/91 Stangkræfter løsskæring af knude Identifikation af stænger uden kræfter i gittersytem :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 66/91
34 Stangkræfter løsskæring af knude Identifikation af stænger uden kræfter i gittersytem = :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 67/91 Stangkræfter løsskæring af knude Identifikation af stænger uden kræfter i gittersytem :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 68/91
35 Knude G: + ΣF y = 0 F GC = 0 Knude D: + Σ F x = 0 F DF = 0 Knude F: + ΣF y = 0 F FC = :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 69/91 Stangkræfter Rittersnit Opstiller ligevægt for en del af et gittersystem, som er skåret ud (Rittersnit) :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 70/91
36 Stangkræfter Rittersnit Kun 3 stænger må skæres ved et Rittersnit, da der kun er 3 ligevægtsligninger :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 71/91 Stangkræfter Rittersnit Bestem stangkræfterne i stængerne GE, GC og BC ved Rittersnit :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 72/91
37 Stangkræfter Rittersnit Bestemmer reaktioner :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 73/91 Stangkræfter Rittersnit Bestemmer reaktioner x F = 0 x 400 A = 0 A x = 400 N y y F = 0 y A y A + D 1200 = 0 M = (8) 400(3) + D (12) = 0 D A y = 900 N = 300 N y :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 74/91
38 Stangkræfter Rittersnit Der skæres i de 3 stænger GE, GC og BC :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 75/91 Stangkræfter Rittersnit :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 76/91
39 Stangkræfter Rittersnit :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 77/91 Stangkræfter Rittersnit :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 78/91
40 Stangkræfter Rittersnit Stangkræfterne i stængerne GE, GC og BC ved Rittersnit :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 79/91 Opgave 1 Bestem reaktionerne ved A :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 80/91
41 Opgave 1 - løsning Beregningsmodel med reaktionerne A x, A y og F BC :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 81/91 Opgave 1 - løsning :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 82/91
42 Opgave 2 Bestem stangkræfterne som funktion af lasten P ved løsskæring af knuder :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 83/91 Opgave 2 - løsning :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 84/91
43 Opgave 2 - løsning :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 85/91 Opgave 3 Bestem stangkraften i stængerne DE, EH og HG ved Riitersnit :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 86/91
44 Opgave 3 - løsning Bestemmer reaktionerne A x, A y og G y :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 87/91 Opgave 3 - løsning Bestemmer reaktionerne A x, A y og G y x F = 0 M = 0 x x y y y A A = 0 20(4) 20(8) 40(12) + G (16) = 0 A = 0 G = 45 kn y F = :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 88/91 y A + G = 0 A = 65 kn y
45 Opgave 3 - løsning Der skæres i de 3 stænger DE, EH og HG :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 89/91 Opgave 3 - løsning :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 90/91
46 Thank You for Your Attention :37 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 91/91
3/4/2003. Tektonik Program lektion Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt Ligevægtsbetingelser.
Tektonik Program lektion 3 8.15-9.00 Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt. 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Bestemmelse af stangkræfter Løsskæring af knuder. Rittersnit 10.00 10.30 Pause 10.30
Arkitektonik og husbygning
Arkitektonik og husbygning Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. af statikkens grundbegreber 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Rep. af gitterkonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning Kursusholder
9/25/2003. Arkitektonik og husbygning. Kraftbegrebet. Momentbegrebet. Momentets størrelse. Momentets retning højrehåndsregel. Moment regnes i Nm
Arkitektonik og husbygning Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. af statikkens grundbegreber 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Rep. af gitterkonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning Kursusholder
10/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Plant gittersystem.
Statik og bgningskonstruktion Program lektion 7 8.30-9.15 Indre kræfter i plane konstruktioner 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Bestemmelse af stangkræfter Løsskæring af knuder. Rittersnit 10.15 10.45 Pause
11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt.
Statik og bygningskonstruktion Program lektion 6 8.30-9.15 Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15. 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning
Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter
Tektonik Program lektion 4 12.30-13.15 Indre kræfter i plane konstruktioner 13.15 13.30 Pause 13.30 14.15 Tøjninger og spændinger Spændinger i plan bjælke Deformationer i plan bjælke Kursusholder Poul
Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter.
Tektonik Program lektion 4 8.15-9.00 Indre kræfter i plane konstruktioner 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Indre kræfter i plane konstruktioner. Opgaver 10.00 10.15 Pause 10.15 12.00 Tøjninger og spændinger
10/9/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter. Indre kræfter.
Statik og bgningskonstruktion Program lektion 8 8.-9.15 Indre kræfter i plane konstruktioner 9.15 9. Pause 9. 1.15 Formgivning efter indre kræfter 1.15 1.45 Pause 1.45 1. Opgaveregning Kursusholder Poul
Program lektion Introduktion Bærende konstruktioners opbygning Kraftbegrebet, ligevægt i træk og tryk.
Tektonik Program lektion 1 8.15-9.00 Introduktion Bærende konstruktioners opbygning 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Kraftbegrebet, ligevægt i træk og tryk. 10.30 12.00 Filmen De usynlige kræfter. Kursusholder
Samlinger i betonkonstruktioner
Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 11 12.30-13.15 Samlinger i betonkonstruktioner.samlinger i stålkonstruktioner 13.15 13.30 Pause 13.30 14.15 Samlinger i trækonstruktioner Beregning af
Kræfters parallelogram. Momentbegrebet Kræfters ligevægt i planen
Tektonik Program lektion 2 8.15-9.00 Kræfters parallelogram.. 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Kræfters ligevægt i planen 10.00 10.30 Pause 10.30 12.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut
3/13/2003. Tektonik Program lektion Stabilitet ved anvendelse af skiver. Stabilitet af bygningskonstruktioner
Tektonik Program lektion 5 8.15-9.00 Stabilitet ved anvendelse af skiver 9.15 9.30Pause 9.30 12.00 Opgaveregning. Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet March 13, 2003 P.H.
Arkitektonik og Husbygning 1
Arkitektonik og Husbygning 1 Program lektion 8 11.00-11.45 Træ som byggeelement 11.45 12.00 Pause 12.00 12.45 Træ som byggeelement Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet
11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Tøjninger og spændinger. Introduktion. Tøjninger og spændinger
Statik og bygningskonstruktion rogram lektion 9 8.30-9.15 Tøjninger og spændinger 9.15 9.30 ause 9.30 10.15 Spændinger i plan bjælke Deformationer i plan bjælke 10.15 10.45 ause 10.45 1.00 Opgaveregning
Tektonik. Kabelkonstruktion. Kabelkonstruktion 3/2/2004. Ustabil kabelkonstruktion. Ekstra vægt mere stabil kabelkonstruktion.
Tektonik Program lektion 6 8.15-9.00 Kabel- og buekonstruktioner 9.00 9.15 Pause 9.15-10.00 Kabel- og buekonstruktioner 10.30 12.00 Lektion 7 Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet
9/22/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Statikkens grundsætninger for plane konstruktioner: Kraft og momentbegrebet
Statik og bygningskonstruktion Program lektion 5 8.30-9.15 Statikkens grundsætninger for plane konstruktioner: Kraft og momentbegrebet 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning
Betonkonstruktioner Lektion 11
Betonkonstruktioner Lektion 11 Hans Ole Lund Christiansen olk@iti.sdu.dk Facult of Engineering 1 Plader Plade = Plant element belastet vinkelret på pladens plan. m m Bøjende momenter pr. længdeenhed m
Bygningskonstruktion og arkitektur
Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 9 8.30-9.15 Bæreevnebestemmelse af centralt, ekscentrisk og tværbelastet stålsøjle. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Bæreevnebestemmelse af centralt, ekscentrisk
ELEMENTÆR STATIK. Karl Terpager Andersen 2. udgave POLYTEKNISK FORLAG
ELEMENTÆR STATIK Karl Terpager Andersen 2. udgave POLYTEKNISK FORLAG Elementær statik Af Karl Terpager Andersen 1986 og 1992 Polyteknisk Forlag 2. udgave 1992, 4. fotografiske oplag 1998 1. udgave, digital
11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause
Statik og bygningskonstruktion Program lektion 10 8.30-9.15 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 af bygningskonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 1.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut
Statik og styrkelære
Bukserobot Statik og styrkelære Refleksioner over hvilke styrkemæssige udfordringer en given last har på den valgte konstruktion. Hvilke ydre kræfter påvirker konstruktionen og hvor er de placeret Materialer
Deformation af stålbjælker
Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker
Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. August 2010 Maj 2011. Uddannelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2010 Maj 2011 HTX Skjern htx Statik og Styrkelære
Bygningskonstruktion og arkitektur
Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. Partialkoefficientmetoden, Sikkerhedsklasser. Laster og lastkombinationer. Stålmateriale. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Tværsnitsklasser.
Opgave 1. Spørgsmål 4. Bestem reaktionerne i A og B. Bestem bøjningsmomentet i B og C. Bestem hvor forskydningskraften i bjælken er 0.
alborg Universitet Esbjerg Side 1 af 4 sider Skriftlig røve den 6. juni 2011 Kursus navn: Grundlæggende Statik og Styrkelære, 2. semester Tilladte hjælemidler: lle Vægtning : lle ogaver vægter som udgangsunkt
For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].
![For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].](/thumbs/76/73219311.jpg "For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].")
A Stringermetoden A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A2 Indholdsfortegnelse Generelt Beregningsmodel Statisk ubestemthed Beregningsprocedure Bestemmelse af kræfter, spændinger og reaktioner Specialtilfælde Armeringsregler
MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX afdelingen Statik og Styrkelære
Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)
Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering
Beregningsopgave om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af
Deformationsmetoden. for rammekonstruktioner
Deformationsmetoden for rammekonstruktioner Lars Damkilde og Peter Noe Poulsen BYG DTU Januar 2002 Resumé Rapporten omhandler anvendelse af deformationsmetoden til beregning af statisk ubestemte rammer.
Betonkonstruktioner Lektion 4
Betonkonstruktioner Lektion 4 Hans Ole Lund Christiansen olk@iti.sdu.dk Fault of Engineering 1 Bøjning med forskdning -Brudtilstand Fault of Engineering 2 Introduktion til Diagonaltrkmetoden I forbindelse
Profil dimension, valgt: Valgt profil: HEB 120 Ændres med pilene
Simpelt undertsøttet bjælke Indtast: Anvendelse: Konsekvensklasse, CC2 F y Lodret nyttelast 600 [kg] Ændres med pilene F z Vandret nyttelast 200 [kg] L Bjælkelængde 5.500 [mm] a Længde fra ende 1 til lastpunkt
ARKITEKTSKOLEN AARHUS
ARKITEKTSKOLEN AARHUS HVEM ER JEG Kåre Tinning Tømrer 1988 Uddannet ingeniør i 1992 fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus 23 års erfaring med bærende konstruktioner Sidder nu som afdelingsleder for NIRAS konstruktionsafdelingen
Forskydning og lidt forankring. Per Goltermann
Forskydning og lidt forankring Per Goltermann Lektionens indhold 1. Belastninger, spændinger og revner i bjælker 2. Forskydningsbrudtyper 3. Generaliseret forskydningsspænding 4. Bjælker uden forskydningsarmering
Det tekniske-, natur- og sundhedsvidenskabelige fakultet Institut for byggeri og anlæg Sohngaardsholmvej Aalborg
Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Praktikprojekt for Kaare Hedegaard 9. semester 2009 Det tekniske-, natur- og sundhedsvidenskabelige fakultet Institut for byggeri og anlæg Sohngaardsholmvej
Eftervisning af bygningens stabilitet
Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.
Bygningskonstruktion og Arkitektur, 5 (Dimensionering af bjælker)
Bygningskonstruktion og Arkitektur, 5 (Dimensionering af bjælker) Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Bøjningsimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stølænger - Forankring af
Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016
Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2016 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter
Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt.
Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2017 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud 1 Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter
Bygningskonstruktion og arkitektur
Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. Partialkoefficientmetoden, Sikkerhedsklasser. Laster og lastkombinationer. Stålmateriale. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Tværsnitsklasser.
Arkitektonik og Husbygning 1
Arkitektonik og Husbygning 1 Program lektion 7 9.00-9.45 U-værdi, Fugt- og dampspærre 9.45 10.00 Pause 10.00 10.45 Bygningsmaterialer (træ). Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet
Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden
Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden Lars Damkilde Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer Danmarks Tekniske Universitet DK-2800 Lyngby September 1998 Resumé Rapporten omhandler beregning
Noter om Bærende konstruktioner. Membraner. Finn Bach, december 2009. Institut for Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole
Noter om Bærende konstruktioner Membraner Finn Bach, december 2009 Institut for Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole Statisk virkemåde En membran er et fladedannende konstruktionselement, der i lighed
Konstruktion IIIb, gang 11 (Dimensionering af bjælker)
Konstruktion IIIb, gang (Dimensionering af bjælker) Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Bøjningsimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stølænger - Forankring af enearmering
Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)
Christian Frier Aalborg Universitet 003 Konstrktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader
Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 8. august 2013 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 8. august 2013 kl. 9 00 13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 11. august 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og
Trækonstruktioner:litteratur
Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 2 8.30-9.15 Trækonstruktioner 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Beregning af trækonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgave Kursusholder Poul Henning
A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge
A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen
MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme
Ekspedition: Erhvervsskolernes Forlag, +45 63 15 17 00
Statik og styrkelære 2. udgave, 1. oplag 2013 Nyt Teknisk Forlag 2013 Forlagsredaktør: Karen Agerbæk, ka@ef.dk Omslag: Henrik Stig Møller Omslagsfoto: forestiller ARoS, Århus: Adam Mørk og schmidt/hammer/lassen/architects
Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 2. juni 2017 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Fredag d. 2. juni 2017 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)
Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstrktioner, 5 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader Deformationsberegninger 1 Christian Frier
Skriftlig eksamen: 19. december 2005 Klokken 15.00 til 17.00
DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Skriftlig eksamen: 19. december 2005 Klokken 15.00 til 17.00 Hjælpemidler: Lommeregner Kursus: Kursus nr.: 41015 Vejledning og vægtning af opgaver: Dette er en multiple-choice
Vejledning / Råd og vink
Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Statik og styrkelære C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Statik og styrkelære C - Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen
Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori
Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori Per Goltermann 1 Lektionens indhold 1. Hvad er en øvreværdiløsning? 2. Bjælker og enkeltspændte dæk eller plader 3. Bjælkers bæreevne beregnet med
Modulet kan både beregne skjulte buer og stik (illustreret på efterfølgende figur).
Murbue En murbue beregnes generelt ved, at der indlægges en statisk tilladelig tryklinje/trykzone i den geometriske afgrænsning af buen. Spændingerne i trykzonen betragtes i liggefugen, hvor forskydnings-
UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG
UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDARBEJDET AF: SINE VILLEMOS DATO: 29. OKTOBER 2008 Sag: 888 Gyvelvej 7, Nordborg Emne: Udvalgte beregninger, enfamiliehus Sign: SV Dato: 29.0.08
BK 2 - Introduktion til Statik og Styrkelære - Grundkursus i Bærende Konstruktioner Olesen, Frits Bolonius
Aalborg Universitet BK 2 - Introduktion til Statik og Styrkelære - Grundkursus i Bærende Konstruktioner Olesen, Frits Bolonius Publication date: 2001 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets
Introduktion til programmet CoRotate
Side 1 Introduktion til programmet CoRotate Programmet CoRotate.exe bestemmer ikke-lineære, tredimensionelle flytninger af en bjælkekonstruktion. Dermed kan store flytninger bestemmes, og fænomener som
Kursusgang 10: Introduktion til elementmetodeprogrammet Abaqus anden del
1 elementmetodeprogrammet Abaqus anden del Kursus: Statik IV Uddannelse: 5. semester, bachelor/diplomingeniøruddannelsen i konstruktion Forelæser: Johan Clausen Institut for Byggeri og Anlæg Efterår, 2010
Isokorb referencer WE KNOWHOW
Isokorb referencer KNOWHOW WE Lighthouse Lighthouse er et byggeprojekt egnet til beboelse og erhverv, opført på Aarhus havnefront. Byggeriet består af 3 faser. Fase 1 og 2 omfatter almene boliger samt
Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler
Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler November 2007 Indhold 1 Eksempel 1: Stålramme i halkonstruktion... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Opsætning... 3 1.3 Knuder og stænger... 5 1.4 Understøtninger...
Sandergraven. Vejle Bygning 10
Sandergraven. Vejle Bygning 10 Side : 1 af 52 Indhold Indhold for tabeller 2 Indhold for figur 3 A2.1 Statiske beregninger bygværk Længe 1 4 1. Beregning af kvasistatisk vindlast. 4 1.1 Forudsætninger:
1 Praktisk Statik. Kraften på et legeme er lig med dets masse ganget med dets acceleration Isaac Newton
1 Praktisk Statik Kraften på et legeme er lig med dets masse ganget med dets acceleration Isaac Newton 1 Generel Information Historien bag Statikken Statik er læren om kræfter i ligevægt. Går man ud fra
Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION
Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation
Design of slab and Gusset bases:
DESIGN OF STEEL STRUCTURES Design of slab and Gusset bases: Slab Base or Base Plate: It is a steel plate placed between column base and concrete base. Area of Slab base σ P P Axial load in the column σ
Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 2. juni 2015 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 2. juni 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2
4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2
Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet
Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Titel: Virkelighedens teori eller teoriens virkelighed? Tema: Analyse og design af bærende konstruktioner Synopsis: Projektperiode: B7 2. september
Undervisningsnotat. Matricer
Undervisningsnotat. Matricer januar, C Definition En matrix er en ordnet mængde tal opstillet i m rækker og n søjler. Matricen A kunne være defineret som vist nedenfor. Hvert element i matricen er forsynet
TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER
pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast
NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST
pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat
Isokorb referencer WE KNOWHOW
Isokorb referencer KNOWHOW WE Lighthouse Lighthouse er et byggeprojekt egnet til beboelse og erhverv, opført på Aarhus havnefront. Byggeriet består af 3 faser. Fase 1 og 2 omfatter almene boliger samt
Enkeltspændte, kontinuerte bjælker statisk ubestemte. Per Goltermann
Enkeltspændte, kontinuerte bjælker statisk ubestemte. Per Goltermann Lektionens indhold 1. Kontinuerte bjælker 2. Bøjning og flydeled 3. Indspændingseffekt 4. Skrårevner og trækkræfter 5. Momentkapacitet
STABILITET AF DE BÆRENDE KONSTRUKTIONER. Udarbejdet af Nicolai Green Hansen og Hans Emborg august januar 2009 (ver. 2.1).
STABILITET AF DE BÆRENDE KONSTRUKTIONER Udarbejdet af Nicolai Green Hansen og Hans Emborg august 2007 - januar 2009 (ver. 2.1). 1 Byggeskader Billedgalleri Som det fremgår af de viste billeder er der i
En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes.
Tværbelastet rektangulær væg En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes. Den samlede vindlast er 1,20 kn/m 2. Formuren regnes udnyttet 100 % og optager 0,3 kn/m 2. Bagmuren
Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere
Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system
Betonkonstruktioner Lektion 1
Betonkonstruktioner Lektion 1 Hans Ole Lund Christiansen olk@iti.sdu.dk Det Tekniske Fakultet 1 Materialeegenskaber Det Tekniske Fakultet 2 Beton Beton Består af: - Vand - Cement - Sand/grus -Sten Det
Bilag A. Tegninger af vægge V1-V5 og NØ
SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag A Tegninger af vægge V1-V5 og NØ SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag B Støbeforløb for V1-V5 og NØ Figur B-1 viser et eksempel på temperaturudviklingen
Lastkombinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ
Lastkobinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ Nu er henholdsvis den karakteristiske egenlast, last, vindlast, snelast nyttelast bestet for bygningens tre dele,, eedækkene kælderen. Derfor opstilles der
Stokastiske processer og køteori
Stokastiske processer og køteori 8. kursusgang Anders Gorst-Rasmussen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1 HVAD ER KØNETVÆRK? Åbent kønetværk Lukket kønetværk HVAD ER KØNETVÆRK? 2 Vi skal
FORSØG MED 37 BETONELEMENTER
FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner
Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012
Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et
Forslaget indledes med en punktvis opdelt og overordentlig klar problembeskri velse, der sammenfattende redegør for sm~huses stabilitet.
OG DOMMERKOMITEENS BEMÆRKNINGER: Forslaget indledes med en punktvis opdelt og overordentlig klar problembeskri velse, der sammenfattende redegør for sm~huses stabilitet. Endvidere tilkendegiver forfatterne
BEREGNING AF BÆREEVNE
DANSK BRODAG 2010 BEREGNING AF BÆREEVNE - NÅR KNOWHOW ER BILLIGERE END BETON OG STÅL FORSKELLIGE TYPER BÆREEVNEBEREGNING Bæreevnekontrol FORSKELLIGE TYPER BÆREEVNEBEREGNING Screening Hurtigt overblik Få
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2019 - juni 2021 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX
10/9/2003. Kendt materiale - ny teknologi. Nyt konstruktivt træelement. Arkitektonik og husbygning. Program lektion 7
Arkitektonik og husbygning Program lektion 7 8.30-10.00 H+H Fiboment/ Lars Nøbbe 10.00 10.30 Pause 10.30 12.00 Træ som byggelement Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet
Figurfortegnelse. Tabelfortegnelse. A Trafikberegning 1 A.1 Fremskrivning til år
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Figurfortegnelse Tabelfortegnelse i v ix A Trafikberegning 1 A.1 Fremskrivning til år 2027............................... 1 B Belægningsdimensionering 3 B.1 Ækvivalente
Implementering af det digitale byggeri
Implementering af det digitale byggeri Proces THT Revit Plug-in KS KS Pro Stabilitet Rumgitter Robot Komponenter KS Sigma Prisberegning Solibri MS Project Tidsplan ArchiCad Database Rapport MagiCad BMF
Ber egningstabel Juni 2017
Beregningstabel Juni 2017 Beregningstabeller Alle tabeller er vejledende overslagsdimensionering uden ansvar og kan ikke anvendes som evt. myndighedsberegninger, som dog kan tilkøbes. Beregningsforudsætninger:
Kursusgang 9: Introduktion til elementmetodeprogrammet Abaqus første del
1 elementmetodeprogrammet Abaqus første del Kursus: Statik IV Uddannelse: 5. semester, bachelor/diplomingeniøruddannelsen i konstruktion Forelæser: Johan Clausen Institut for Byggeri og Anlæg Efterår,
JFJ tonelementbyggeri.
Notat Sag Udvikling Konstruktioner Projektnr.. 17681 Projekt BEF-PCSTATIK Dato 2009-03-03 Emne Krav til duktilitet fremtidig praksis for be- Initialer JFJ tonelementbyggeri. Indledning Overordnet set omfatter
Strings and Sets: set complement, union, intersection, etc. set concatenation AB, power of set A n, A, A +
Strings and Sets: A string over Σ is any nite-length sequence of elements of Σ The set of all strings over alphabet Σ is denoted as Σ Operators over set: set complement, union, intersection, etc. set concatenation
Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 8. juni 2018 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Fredag d. 8. juni 2018 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER
BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER 1. Indledning Murværksnormen DS 414:005 giver ikke specifikke beregningsmetoder for en række praktisk forekomne konstruktioner som
Kurver og flader Aktivitet 15 Geodætiske kurver, Isometri, Mainardi-Codazzi, Teorema Egregium
Kurver og flader Aktivitet 15 Geodætiske kurver, Isometri, Mainardi-Codazzi, Teorema Egregium Lisbeth Fajstrup Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Kurver og Flader 2013 Lisbeth Fajstrup (AAU)