Arbejdsulykker. lille stigning i ulykkesfrekvensen ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR. august 2008

Transkript

1 PERSONALE 27 Arbejdsulykker lille stigning i ulykkesfrekvensen I 27 var antallet af arbejdsulykker 31,2 pr. 1 million arbejdstimer inden for DAområdet. Dette er en lille stigning i forhold til 26, hvor frekvensen var 29,1. Ulykkesfrekvensen er således lidt over niveauet for 2 år siden, jf. figuren nedenfor. Fraværet som følge af arbejdsulykker var 3,7 fraværstimer pr. 1.0 arbejdstimer i 27 inden for DAområdet. Dette er en markant stigning i forhold til 26, hvor fraværet var på 3,2 fra værstimer pr. 1.0 arbejdstimer. Vi skal 10 år tilbage for at finde et tilsvarende højt niveau, jf. figuren nedenfor. Det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage i 27 var dage pr. ulykke. Fraværsperioderne er dermed gennemsnitlig 0,2 dag længere i forhold til 26, hvor den gennemsnitlige varighed var 13,0 dage pr. ulykke. 50 ULYKKESFREKVENS Ulykker pr. 1 million arbejdstimer ULYKKESFRAVÆR Fraværstimer pr. 1.0 arbejdstimer 4, ,0 3,5 3, ,

2 PERSONALE arbejdsulykker Side 2 nøgletal Deltagende virksomheder Deltagende arbejdssteder Præsterede timer Helårsbeskæftigede Ulykker Tabte arbejdsdage Ulykker de sidste 5 år Antal Brancher Udviklingen i ulykkesfrekvensen inden for de 3 hovedbrancher udvikler sig forskelligt fra 26 til 27, jf. figur side 3. For fremstillingsvirksomheder steg ulykkesfrekvensen fra 29,2 i 26 til 32,3 i 27, og for bygge og anlægsvirksomheder steg ulykkesfrekvensen fra 29,2 i 26 til 31,7 i 27. Inden for handel, transport og servicevirksomhed viser tallene et fald i ulykkesfrekvensen fra 28,7 i 26 til 24,7 i 27. De seneste års udvikling i ulykkesfrekvensen for de enkelte delbrancher fremgår af nedenstående tabel. Variationenen inden for de enkelte delbrancher kan i væsentlig grad skyldes varierende deltagelse af virksomheder/arbejdssteder i de enkelte år. Inden for de tre hovedbrancher udviklede fraværsfrekvensen sig ligeledes forskelligt fra 26 til 27. For fremstillingsvirksomheder var der en mindre stigning fra 3,2 i 26 til 3,5 i 27. For brancher Råstofudvinding Nærings og nydelsesmiddelindustri Tekstil, beklædnings og læderindustri Træindustri Papirindustri Grafisk industri Kemisk industri Sten, ler og glasindustri Metalfremstilling Jern og metalvareindustri Maskinindustri Elektronikindustri Transportmiddelindustri Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed El, gas, varme og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel og reparationsvirksomhed Transportvirksomhed mv. Anden servicevirksomhed Antal fuldtids personer i Ulykkesfrekvens Ulykkesfravær statistikken '04 '05 ' ' '04 '05 ' ' ,3 5,0 15,0 2,7 0,8 2, ,8 43,7 42,9 44,3 3,5 4,2 4,1 6, ,5 8,6 12,9 0,9 1,5 0, ,8 27,3 30,2 40,6 2,8 3,0 3,8 3, ,7 17,6 18,3 29,3 2,2 4,3 2,5 2, ,8 3,9 37,9 22,4 1,4 0,1 10,3 10, ,1 17,2 29,3 27,7 1,9 1,3 3,0 3, ,3 46,0 40,4 43,3 2,0 4,1 3,3 3, ,9 49,0 69,0 38,8 3,3 5,0 12,7 5, ,4 42,0 50,2 49,4 4,2 4,0 5,2 6, ,0 21,3 20,2 24,9 1,7 1,9 2,4 2, ,7 13,8 20,2 0,6 1,3 1,6 2, ,0 59,2 54,8 46,0 4,3 4,6 6,5 3, ,7 18,5 19,4 23,3 2,3 2,0 1,9 3, ,6 27,2 19,1 3,3 3,4 5, ,2 33,6 29,2 31,7 3,0 2,7 3,2 4, ,3 4,0 7,9 23,0 0,5 1,2 0,9 1, ,6 32,4 28,7 25,3 9,1 5,2 6,3 4, ,7 31,2 32,2 24,8 3,3 4,7 3,8 3, ,0 30,6 29,1 31,2 3,0 3,1 3,2 3,7

3 PERSONALE arbejdsulykker Side 3 ULYKKESFREKVENS HOVEDBRANCHER ULYKKESFRAVÆR HOVEDBRANCHER Ulykker pr. 1 million arbejdstimer Fremstillingsvirksomhed 40 Fraværstimer pr. 1.0 arbejdstimer 6 5 Handel, transportog servicevirksomhed 35 Bygge og anlægsvirksomhed Handel, transportog servicevirksomhed 3 Bygge og anlægsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Arbejdsfunktion Håndværkspræget arbejde Bygningsarbejde (basis) Bygningsarbejde (finish) Svejsearbejde mm. Grovsmede, værktøjsmagerarbejde o.l. Mekaniker og montørarbejde Træindustriarbejde Proces og maskinoperatørarbejde Jern, metalværks og støberianlægsarbejde Betj. af maskiner, metal og mineralindustri 32,9 19,0 22,3 14,5 15,3 6,2 42,2 4,4 20,4 34,0 12,3 16,8 25,9 16,1 5,3 44,4 4,4 20,0 29,1 14,7 24,1 13,8 16,8 19,5 48,3 4,9 23,7 37,9 10,9 19,9 27,5 11,3 14,9 8,3 39,9 4,6 18,4 10,6 10,0 12,6 9,9 10,2 10,4 10,1 11,2 15,2 10,0 9,5 8,0 8,6 8,8 12,2 10,7 8,7 10,9 11,9 10,5 14,4 10,4 9,7 10,5 31,5 11,2 8,5 19,9 10,0 11,8 11,2 9,9 10,0 Betj. af maskiner, gummi og plastindustri Betj. af maskiner, træindustri Betj. af maskiner, nærings og nydelsesmiddelind. Monterings og samlebåndsarbejde Betj. af andre maskiner, kvalitetskontrol Last og bustransportarbejde Arbejde med andre mobile maskiner/køretøjer Andet arbejde Rengørings og køkkenhjælpsarbejde Medhjælp i bygge og anlægssektoren Manuelt arbejde, fremstillingsvirksomhed Manuelt transport og lagerarbejde mv. 6,0 6,5 16,6 6,3 7,6 6,1 24,9 15,7 40,2 23,8 15,5 1,0 4,8 6,5 23,4 10,6 4,9 11,0 5,5 21,6 54,8 26,4 11,1 1,0 8,0 9,6 9,5 14,3 9,2 5,7 22,6 43,4 29,7 10,9 1,0 9,3 7,0 7,6 20,6 7,4 5,5 5,9 22,1 50,5 25,5 14,0 1,0 10,1 10,5 11,8 11,4 17,9 12,3 11,4 14,1 7,5 16,0 9,5 8,1 7,7 13,9 11,7 12,2 9,3 13,9 14,1 10,6 12,5 13,5 13,0 10,7 17,7 15,3 11,3 15,8 13,6 14,2 17,6

4 PERSONALE arbejdsulykker Side 4 hvordan skaden skete Stødt imod gods o.lign. Klemt/fanget i maskindele o.lign. Fald i samme niveau Fald til lavere niveau Kontakt med skarpe genstande Overbelastning Kontakt med høj/lav temperatur Kontakt med elspænding Kontakt med kemikalier Færdsel i arbejdstiden uden for fast arbejdssted Andet 24,5 25,5 18,0 18,5 9,5 8,4 10,4 12,6 12,3 11,2 13,5 14,0 15,0 13,1 11,4 12,7 10,6 12,6 13,1 12,5 11,1 10,2 17,1 14,6 16,0 23,1 5,9 5,0 6,9 7,4 7,5 5,8 8,7 8,5 17,2 16,3 20,3 17,5 14,4 16,7 15,0 12,7 2,2 2,3 1,7 1,9 9,2 7,9 9,9 8,8 0,7 0,5 0,4 1,0 4,7 2,1 14,0 3,9 1,4 1,1 1,4 1,4 5,6 5,7 6,4 3,7 0,9 1,2 0,3 0,3 18,3 24,6 26,9 0,0 13,6 12,6 17,0 10,3 9,2 11,5 12,4 1,0 1,0 1,0 1,0 13,0 skadet del af legemet Hoved, undtagen øjne Øjne Hals Ryg, rygrad Brystkasse, brystorganer Bug, bugorganer Skulder, overarm, albueled Underarm, håndled Hånd, håndrod Fingre Hofteled, lår, knæskal Knæled, underben, knyster Fod, ankel Tæer Omfattende dele af legemet Anden skade 5,6 5,2 5,7 6,4 7,8 7,1 9,2 7,7 4,9 4,6 4,1 5,9 3,7 3,0 5,1 3,3 0,8 0,7 1,3 0,8 11,4 11,7 15,7 16,3 15,6 13,9 13,5 13,1 15,7 2,2 2,0 2,1 2,5 11,7 14,0 9,9 12,3 0,3 0,2 0,3 0,2 11,7 18,8 16,3 3,5 8,0 6,9 8,6 17,7 15,5 18,9 16,4 3,4 3,5 2,6 2,0 14,1 15,2 13,6 8,6 9,3 7,1 8,7 10,6 11,2 11,4 22,1 22,0 22,5 21,8 10,4 10,1 13,1 10,1 2,2 3,1 1,4 0,9 15,0 17,6 25,8 8,2 7,6 9,5 9,1 14,3 14,0 17,3 12,9 13,8 10,5 13,0 11,2 11,4 12,3 1,2 1,0 1,5 1,0 16,5 10,4 17,4 22,5 1,5 0,9 2,7 2,9 20,0 15,6 12,5 29,1 2,6 2,9 1,5 3,0 10,6 8,7 12,7 19,7 1,0 1,0 1,0 1,0 13,0

5 PERSONALE arbejdsulykker Side 5 SKADENS ART SKADET DEL AF LEGEMET Andet 15,8 12,6 Bløddelsskade Andet 5,9 13,1 Hoved Ben 24,0 24,2 Sårskade Forstuvning o.lign. 37,7 Krop 16,0 41,1 Arm/hånd 9,2 Knoglebrud skadens art Bløddelsskade Hjernerystelse, indre kvæstelser Sårskade Mistet legemsdel Åbent knoglebrud Lukket knoglebrud Forskydning af led Forstuvning o.lign. Truende kvælning, drukning Forgiftning Varme og kuldeskade Ætsning Strålepåvirkning Elchok Kvæstelse ikke konstateret Andet 14,2 14,3 10,8 12,6 7,6 6,5 7,0 9,0 1,8 1,7 1,8 2,5 12,2 8,8 13,9 13,7 23,7 22,5 24,0 24,2 7,9 8,3 9,3 8,1 0,5 0,6 0,4 0,3 33,3 31,2 51,2 28,4 0,8 0,8 0,8 0,9 38,3 36,9 28,4 47,5 7,4 6,3 9,2 8,1 29,3 30,4 28,6 30,7 2,9 3,3 3,0 2,0 21,3 22,4 16,9 27,3 36,6 36,4 38,8 37,7 12,2 12,3 13,0 0,1 0,2 0,0 0,0 9,3 3,3 0,0 0,0 0,5 0,5 0,6 0,7 7,1 6,9 9,4 2,7 2,4 2,3 2,6 2,8 8,8 8,6 8,8 8,5 0,9 0,6 0,7 0,8 6,9 6,2 10,8 6,3 0,0 0,0 0,0 0,1 1,0 0,0 0,0 1,0 0,3 0,4 0,0 0,0 1,9 2,0 0,0 0,0 0,5 0,4 0,9 0,8 7,9 4,9 5,1 9,9 7,3 9,7 6,4 6,5 10,0 7,6 12,2 12,3 1,0 1,0 1,0 1,0 13,0 bygge og anlægsvirksomheder steg fraværsfrekvensen fra 3,2 i 26 til 4,7 i 27, mens fraværet inden for handel, transport og servicevirksomhed var uændret, nemlig på 3,4 i både 26 og 27. I tabellen Brancher på side 2 kan man se, at udviklingen i fraværsfrekvensen inden for de enkelte delbrancher har varieret en del fra år til år. Forskydninger mellem brancher De præsterede timer for arbejdere på de virksomheder, som har deltaget i statistikken over arbejdsulykker i årene 2527, fordelt efter branche, fremgår af tabellen Procentvis fordeling af præsterede timer, arbejdere, på side 7. Til sammenligning vises fordelingen af præsterede arbejdstimer for arbejdere i DA s StrukturStatistik for året 27. Det fremgår af tabellen, at forde

6 PERSONALE arbejdsulykker Side 6 fraværets længde alder 0 dage 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage 6 dage 7 dage 8 dage 9 dage 10 dage dage dage dage dage 66 dage eller flere Antal ulykkestilfælde Relativ, pct. Kummuleret, pct. Relativ, pct. Kummuleret, pct. 0,0 0,0 0,0 0,0 16,2 16,2 1,2 1,2 15,6 31,9 2,4 3,6 10,3 42,2 2,3 5,9 8,1 50,3 2,5 8,4 7,5 57,8 2,8 11,2 3,6 61,4 1,6 12,9 4,0 65,4 2,1 15,0 3,8 69,2 2,3 17,3 2,6 71,8 1,8 19,1 2,8 74,5 2,1 21,2 8,0 82,5 7,8 28,9 4,1 86,6 5,6 34,5 2,2 88,9 3,9 38,4 7,3,2 21,6 60,0 3,8 1,0 40,0 1,0 1,0 1, eller mere De sidste 5 år ' De sidste 5 år ' 1,6 1,9 6,6 5,0 8,5 10,6 8,1 9,4 10,0 10,8 10,2 10,9 12,6 11,3 10,2 10,2 14,9 13,6 11,5 13,4 14,7 14,9 12,4 13,0 12,7 12,7 13,0 10,6 10,2 13,5 16,2 9,9 9,3 14,0 15,6 4,2 3,9 16,3 17,7 0,4 0,8 19,8 5,9 1,0 1,0 varierende deltagelse i statistikken inden for de enkelte brancher, idet deltagelse i ulykkesstatistikken er frivillig. lingen på brancher i statistikken for arbejdsulykker i 27 afviger en del fra fordelingen på brancher i DA s StrukturStatistik for året 27. Samtidig fremgår det af tabellen, at den relative andel af præsterede arbejdstimer for arbejdere ændrer sig over årene for de virksomheder, som har deltaget i statistikken i Forskydningerne mellem delbrancherne gør det relevant at se på beregningen af ulykkesfrekvensen for identiske virksomheder dvs. som har deltaget i statistikken i både 26 og 27. Tendensen i ulykkesfrekvensen for de identiske virksomheder i de tre hovedbrancher er stort set i overensstemmelse med figuren på side 3. Ulykkesfrekvensen for bygge og anlægsvirksomhed er dog næsten uændret for de identiske virksomheder, mens fraværet for handel, transport og servicevirksomhed viser et større fald. En del af ændringerne fra år til år skyldes således en genbrug af data Med henblik på at mindske virksomhedernes indberetningsbyrde til statistikken, benyttes fra og med 26 virksomhedernes lovpligtige indberetning til EASYsystemet hos Arbejdstilsynet. I forbindelse med brugen af EASYoplysningerne er der fundet en række forskelle i registreringen af personers arbejdsfunktionen (DISCO) i EASY og den tilsvarende i DA s lønstatistik, derfor anbefales det at virksomhederne indberetter en DISCOkode frem for en arbejdsfunktionstekst. En anden EASYoplysning, der kan afvige væsentligt, er oplysningen om Skadens følger, som angiver en forventet fraværsperiode, og her ses ofte afvigelser i forhold til de fraværsdage, der indberettes særskilt til DA s ulykkesstatistik afvigelser der går i begge retninger. Det vil derfor være af stor betydning, at virksomheden nøje vurderer det forventede fravær ved registreringen af ulykken i EASY. da statistik Statistikken Arbejdsulykker udkommer elektronisk en gang årligt og er gratis for medlemmer benyt adgangen til statistikkens abonnementservice i medlemsområdet på egen medlemsorganisations hjemmeside. Redaktion: Fini Beilin (ansv.) og Poul Erik Ellegaard. Produktion: Henriette A. R. Petersen. Abonnement for ikkemedlemmer: 1 kr. ekskl. moms. Henvendelse herom til DA Forlag, DAForlag@da.dk eller tlf

7 PERSONALE arbejdsulykker Side 7 Procentvis fordeling af præsterede timer, Arbejdere brancher Råstofudvinding Nærings og nydelsesmiddelindustri Tekstil, beklædnings og læderindustri Træindustri Papirindustri Grafisk industri Kemisk industri Sten, ler og glasindustri Fremstilling af metal Jern og metalvareindustri Maskinindustri Elektronikindustri Transportmiddelindustri Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed El, gas, varme og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel og reparationsvirksomhed Hotel og restaurantvirksomhed Transportvirksomhed mv. Anden servicevirksomhed StrukturStatistik Statistik for ArbejdsUlykker ,3 0,3 0,0 0,3 8,8 10,5 5,5 3,8 0,7 0,7 0,0 0,5 2,3 3,8 3,2 3,9 1,2 2,9 3,6 2,3 1,0 1,0 0,2 0,1 3,7 5,5 6,2 5,6 2,6 6,0 6,7 4,2 1,0 1,7 1,4 1,6 4,7 5,3 6,4 6,0 7,6 20,2 19,4 4,7 4,6 5,2 5,2 2,9 4,8 1,3 6,3 3,2 8,7 7,8 7,7 0,6 1,0 0,2 0,2 21,3 16,9 16,8 20,5 7,1 1,0 2,2 0,8 1,4 0,4 0,6 0,5 14,1 1,0 0,1 1,6 10,4 10,7 12,5 9,4 1,0 1,0 1,0 1,0 Metode og begreber Statistikken omfatter alene arbejdere. Der er kun medtaget ulykkestilfælde, som har medført fravær fra arbejdspladsen på mindst én dag ud over tilskadekomstdagen. Ulykkesfrekvensen Ulykkesfrekvensen beregnes som antallet af tilskadekomster pr. 1 million præsterede arbejdstimer. Fraværet Fraværet beregnes som antallet af tabte fraværstimer pr. 1.0 præsterede arbejdstimer. I de tabte timer indgår fravær som følge af ulykker i 27 samt tabte timer i 27 på grund af ulykker indtruffet i 26. For hvert ulykkestilfælde indberettes antal tabte arbejdsdage, hvorefter de tabte dage omregnes til tabte arbejdstimer. Omregningen af de tabte dage er foretaget på grundlag af oplysninger fra hver enkelt deltagende virksomhed om det ugentlige antal arbejdsdage samt en antaget ugentlig arbejdstid på 37 timer. Antal fuldtidspersoner i statistikken Antallet af fuldtidspersoner i statistikken er beregnet ud fra de indberettede præsterede arbejdstimer. En fuldtidsbeskæftiget uden fravær antages at arbejde 1.680,1 timer pr. år. Antallet af fuldtidspersoner er en god indikator for præcisionen af de beregnede frekvenser og fravær. Offentliggørelse Der offentliggøres kun ulykkesfrekvenser og fravær for brancher med mindst 1.0 præsterede timer. I tabellen Arbejdsfunktion er kun vist tal for arbejdsfunktioner, hvor der har været mindst 50 ulykkestilfælde.