Faldpakken. Hospitalsenheden Horsens. Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014)

Transkript

1 Faldpakken Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens. Version 0 (oktober 2014)

2 Hvorfor skal en faldindsats prioriteres højt? Internationale studier viser, at ca. en tredjedel af ældre over 65 år falder mindst én gang om året, og at antallet af fald under indlæggelse er 3 gange højere end antallet af fald blandt hjemmeboende ældre. Hos ældre mennesker stiger risikoen for fald kraftigt med alderen, og kvinder falder hyppigere end mænd. Ældre, der er faldet én gang, har 2-3 gange øget risiko for at falde igen inden for det næste år. Der er identificeret mere end 400 risikofaktorer for fald. I få tilfælde kan en enkelt årsag identificeres som f. eks synsnedsættelse pga. grå stær. Imidlertid er hovedparten af faldene forårsaget af komplekse kombinationer af faktorer på det tidspunkt hvor faldet opstår. Fald kan betragtes som et hændeligt uheld (snublen), men det kan også være tegn på en akut underliggende sygdom eller gradvis funktionstab. De fysiske konsekvenser af patientfald kan være alt fra mindre skrammer til komplicerede frakturer, som uanset skadens størrelse ofte medfører flere indlæggelsesdage. På Hospitalsenheden Horsens viser vores global trigger tool (GTT) opgørelser, at fald er én af de hyppigste skader på hospitaler. Det er samtidig GTT-teamets opfattelse, at disse optræder hos en meget snæver patientgruppe (geriatriske patienter). Hospitalsledelsen og afdelingsledelserne besluttede på den baggrund i januar 2014, at fald skal implementeres som et særligt indsatsområde. Formål med faldpakken Formålet er, at forebygge fald hos geriatriske patienter under hospitalsindlæggelse ved hjælp af systematisk screening og målrettet intervention. Elementer i pakken Pakken er relevant for alle +65 årige patienter med flere samtidige sygdomme kombineret med funktionstab (dvs. geriatriske patienter). Elementer: 1. Den geriatriske patient faldscreenes ved indlæggelse ud fra individuelle risikofaktorer 2. Der udarbejdes en plejeplan tilpasset den geriatriske patient mhp. at minimere risikofaktorer

3 Identifikation af individuelle risikofaktorer En metodisk tilgang til at identificere risikofaktorer hos den enkelte patient kan være at tage udgangspunkt i følgende tre kategorier: 1. Iboende faktorer 2. Ydre faktorer 3. Miljømæssige faktorer Nedsat syn Psykofarmaka Ujævne gangarealer Nedsat muskelstyrke Sovemedicin Dårlig belysning Nedsat balance Antiarytmika Manglende sikkerhedsforanstaltninger Nedsat mobiliseringsevne Diuretika Kognitive problematikker Hyppige toiletbesøg Mere end fire forskellige lægemidler Dårligt fodtøj Hypotension Urinvejsinfektion Anæmi Kroniske sygdomme Udarbejdelse af plejeplan Når de individuelle risikofaktorer er identificeret, anvendes nedenstående tiltag systematisk til at udarbejde en plejeplan for den enkelte patient. Nedenstående er blot eksempler/inspiration. Risiko Tiltag Patientkald Patient instrueret i, hvordan patientkald fungerer og kan nå det Find alternative løsninger hvis patient ikke kan bruge kald f.eks. klokke på bord, anbring patient i nærheden af personalet mm. Tjek at der ikke ligger løse ledninger mm. Placering af patienten Senge og sengeheste Pba. risikovurdering og behov, anbringes patienten f.eks. i nærheden af kontor, nær toilet, et stille sted i afdelingen Vurder om der er brug for sengehest Sørg for at sengen står i laveste position eller brug en specielt lav seng, hvis risiko for fald ud af seng Læg evt. en madras på gulvet Belysning Hvilken belysning er bedst til patienten ex. lys ved sengen, vågelys, lys ved toilet mm. Toiletvaner Hvis risiko for fald ifbm. toiletbesøg, udredes patientens toiletvaner, og der aftales faste toilettider for at forebygge fald Eventuelt bækkenstol ved seng Ved hyppige vandladninger Side 3

4 Syn og hørelse Check synet ved at bede patienten identificere en genstand Ved problemer rapporteres til lægen Sikre at briller og høreapparat anvendes eller er inden for rækkevidde Blodprøver og blodtryk Vær opmærksom på, at anæmi øger risikoen for fald Ved lavt blodtryk opfordres patienten til at rejse sig langsomt fra seng/stol Medicin Gn.gang af medicin mhp. præparater, der øger faldrisiko ex. antidepressiva, sovemedicin, sedativa, psykofarmaca og diureika Særlig opmærksomhed hos patienter, der indtager AK Gangproblemer Ved problemer med mobilisering henvises til fysioterapi. Nedsat styrke af benmuskler og balanceproblemer er forbundet med betydelig risiko for at falde Fodtøj Sørg for at patient har fodtøj, som passer, er skridsikre og uden lange snørebånd Inddrag pårørende, hvis der mangler sko Overvej at bruge tøffelsokker, det vil sige sokker med sål Tværfagligt Alle personalegrupper omkring patienten er orienteret om patientens faldrisiko (benyt tavle opsat på seng, armbånd el. lign.) Sørg for at tværfaglig indsats koordineres mht. udredning, behandling og tildeling af eventuelle hjælpemidler Information Udlever skriftlig information til patient og pårørende Informer pårørende omkring plejeplan og inddrag dem i plejeplanen Dokumentation Geriatrisk patient: Under funktion og færdighed dokumenteres det, hvis patienten vurderes som geriatrisk (og dermed faldtruet) Faldscreening: Hvis patienten er faldtruet (geriatrisk) oprettes plejeplanen faldtruet, hvori iboende, ydre eller miljømæssige risikofaktorer identificeres Plejeplan: Skrives ligeledes i SFI en faldtruet Side 4

5 Forbedringsmodellen Implementeringsarbejdet vil være baseret på forbedringsmodellen (Model for Improvement). Forbedringsmodellen er et enkelt og meget anvendeligt værktøj til at accelerere forandrings- og forbedringsprocesser. Modellen er med succes brugt både i Danmark og internationalt. Modellen består af to dele: 1. Svar på tre grundlæggende spørgsmål: hvad ønsker vi at opnå?, hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? og hvilke forandringer skal iværksættes for at skabe forbedringer?. De første to spørgsmål hjælper til at fastsætte klare mål og at beslutte, hvilke målinger der skal gennemføres for at belyse, om ændringer fører til forbedring (læs mere i afsnittet om målinger). Elementerne i de kliniske og organisatoriske pakker er de forandringer, som skal iværksættes for at skabe forbedringerne. 2. PDSA- cirklen (fig. 2.) (Plan-Do-Study-Act) er en systematisk metode til småskala test, dvs. at forandringstiltag testes på en enkelt på en enkelt episode (fx hos én patient), erfaringer fra en test danner grundlag forsmåjusteringer og nye test. Tanken med PDSA-cirklen er, at forbedringstiltag testes i småskala, indtil en optimal løsning, som fungerer i praksis, er fundet. Først derefter implementeres i stor skala. Metoden har vist sig velegnet til at skabe forbedringer i et hurtigt tempo. Målinger Hensigten med at måle i forbindelse med de kliniske pakker er at vise de forbedringer, der sker ved implementering af pakkerne. Måling med henblik på udvikling og forbedring sker typisk med hyppige målinger på små stikprøver. Til at måle kvaliteten på et givet område benyttes indikatorer. En indikator er en målbar variabel, som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten. En indikator er således altid et tal, fx antal tryksår. Indikatorer kan groft opdeles i resultatindikatorer og procesindikatorer. Resultatindikatorer siger noget om slutresultatet, ofte set fra patientens synsvinkel, fx andel patienter, der får en infektion under indlæggelse. Procesindikatorer siger noget om de procedurer og arbejdsgange, som leder frem til resultaterne, fx andelen af patienter, som får målt alle vitale værdier ved indlæggelsen. Som supplement til resultat- og procesmålinger er det ofte en fordel at bruge såkaldte balancerende indikatorer, som måler eventuelle uønskede virkninger af Side 5

6 forbedringsindsatsen. Hvis man fx ønsker at reducere indlæggelsestiden, kan det være en god ide samtidig at måle genindlæggelsesraten, for at holde øje med, om udskrivelse sker for tidligt. Indikatormålinger præsenteres i seriediagrammer, som viser indikatoren over tid og gør det muligt hurtigt at påvise forandringer, som sker under arbejdet med at forbedre kvaliteten. Indikatorer: Procesindikatorer Andel geriatriske patienter faldscreenet ved indlæggeles ud fra individuelle risikofaktorer (inden for 48 timer) Andel geriatriske patienter med individuelle risici, hvor der er udarbejdet plejeplan mhp. at minimere risikofaktorer Resultatindikator Antal fald målt via GTT Organisation Implementeringsarbejdet foretages via et midlertidigt faldnetværk, der referer til ledelsessporet for kvalitet og patientsikker. Kommissoriet for netværket fremgår af vedlagte bilag 1. Referencer: Sehested, Pia et.al (2012), Identificering af faldrisiko og faldforebyggende intervention for geriatriske patienter indlagt i kirurgisk eller medicinsk hospitalsafdeling, Center for Kliniske Retningslinjer. inal_ pdf Faldrisiko og faldforebyggelse, regional retningslinje B1A8&level=6006&dbpath=/edok/editor/RM.nsf/&windowwidth=1100&windowheight =600&windowtitle=S%F8g I trygge hender Indsatsområde forebygging av fall, nasjonal pasientsikkerhetskampanje (Norge) atsomr%c3%a5der/_attachment/2174?_ts=13e7f0cd57a Side 6

7 BAG_afsender Side 7