Nr. 1 Februar 2012 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN

Transkript

1 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 1 Nr. 1 Februar 2012 Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug ISSN tæk post Ansvarshavende redaktør: Jørgen Kaarup, Møllestræde 9A, 8900 Randers C. Tlf , info@jtl.dk Søren Fur tækker for første gang i Danmark med modificerede rør, som ikke kan brænde læs mere inde i bladet. I dette nummer: Nyt fra brandfronten Generalforsamling forude Én million så på stråtag og meget mere

2 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 2 Kunstrør på taget Det første hus herhjemme er nu blev tækket med de såkaldte modificerede tagrør, som ikke kan brænde og derfor må bruges tæt på naboer Tekst og foto: Jørgen Kaarup Søren Fur er den første herhjemme, der tækker med de modificerede tagrør, som først kom til Danmark i 2011.»De er ikke så glatte, som jeg havde troet«, siger han. 2 Beliggenheden fejler absolut intet her i første række ved Kattegat på Djursland. Udsigten er god oppe fra taget, hvor Søren Fur er i fuld gang med det makaroni-lignende tækkemateriale kaldet»modificerede tagrør«. Modificerede ved at knuse rigtige tagrør, blande dem med plastic og andre kunststoffer, som tilsammen gør, at de hverken kan brænde eller rådne. Af denne blandingsmasse støbes så noget, der ligner rigtige tagrør.»jeg er imponeret over, at de også har støbt knæled i stråene, og det betyder, at de ikke er nær så glatte at arbejde med, som jeg havde troet«, siger Søren Fur, der er den første danske tækkemand, der prøver at bruge de modificerede rør. Baggrunden er, at ejeren af det stråtækkede sommerhus har byg-

3 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 3 get til. Tilbygningen er meget tæt på naboskel, og derfor måtte der ikke lægges strå på taget. Ejeren var meget ked af at skulle lægge tagpap på, og da byggesagen faldt sammen med, at Carlo F. Christensen A/S introducerede»verdensnyheden rør der ikke kan brænde«, foreslog Søren Fur sin kunde at prøve at få tilladelse til at bruge dem i stedet for pap. Hurtig tilladelse Det lykkedes temmelig hurtigt at få en byggetilladelse, efter at kommunen havde rådført sig med Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, DBI: Ingen tvivl herfra om, at de modificerede rør er afprøvet og godkendt svarende til et fast tag, og den hollandske godkendelse gælder i alle EU-lande. De tækkemænd, der var til bindedag ved Søren Vodder på Lolland i august kunne ved selvsyn konstatere, at de modificerede tagrør ikke brænder.»de er lidt tunge at arbejde med, men bundterne vejer omkring 5 kilo, så det går da«, siger Søren Fur og tilføjer, at der skal være kortere mellem bindingerne, fordi de her rør er mere faste end rigtige tagrør og derfor ikke giver sig, når man strammer.»vi har jo tit for sjov snakket om, at bare man kunne købe en pakke af den slags og en pakke af den slags rør til de forskellige opgaver. Det kan man nu, de kommer i flere sorteringer længdemæssigt. Men der er plads til forbedringer, jeg savnede nogle mere koniske bundter til denne opgave, som dog også var ualmindelig»kringlet«og tæt besat med ovenlysvinduer, skorstene, skotrende og vindskeder«. Til specialopgaver som denne tilbygning eller til campinghytter, der ligger meget tæt giver de modificerede tagrør hidtil ukendte muligheder for at få et tækket tag. Prisen vil formentlig helt automatisk sætte en grænse for, hvor udbredte, de bliver. Der er ikke den ønskede hældning på taget her, men efter alt at dømme betyder det mindre, når det er modificerede rør, der lægges på de er formentlig upåvirkelige overfor biologisk nedbrydning. På tilbygningen her til venstre bag Søren skulle der have været tagpap på, fordi sommerhuset kom til at ligge for tæt på skel. Der er bygget til sommerhuset på Djursland i flere omgange, og ejeren er glad for, at der nu kommer stråtag på hele huset. 3

4 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 4 Tang på toppen Der er fuld gang i at produktudvikle rygninger af ålegræs TækPost har talt med to af pionererne Foto: Ruud Conijn, tekst Jørgen Kaarup ningen i mange tilfælde med fordel kan skiftes ud med en anden type afslutning på taget. Sebastian van der Meer fra Holbæk er en af dem, der næsten bogstaveligt talt tog hjem fra kurset i Århus for at kaste sig ud i at eksperimentere med tangrygninger, dvs. rygning lavet af tørret ålegræs, som kan købes på Møn og Bogø. Han har udført to tangrygninger, i begge tilfælde som snoede»pølser«, som lægges ved siden af hinanden, i Sebastians tilfælde lodret som græstørv. Ålegræsset vrides sammen til den lange pølse ved, at én holder i den ene ende, mens den anden bruger skruemaskinen til at sno ålegræsset sammen. En sådan pølse bliver utrolig fast og stærk, og i Den gamle By blev den metode foretrukket frem for at lægge tangen op løst som halm med net over. Ruuds medhjælper, Thomas Moltke Leth, i gang med tangrygningen med de meter lange snoninger, som føres frem og tilbage over den ca. 50 cm høje rygning så hver snoning rækker til omkring en halv meter færdig rygning. Hver snoning er syet to gange på hver side og gjort fast i jernet fra de sidste to bind. JTLs kursus i tang- og syet rygning i Den gamle By i november har inspireret flere til at prøve nye typer metoder og materialer af. Lyngen er blevet dyr, og en del tækkemænd synes, at lyngmøn- Blev lavet om»det har ikke været den helt store succes at lave det på den måde«, siger Sebastian van der Meer.»Kunderne brød sig ikke om udseendet, og der var stærk vinde lige efter, vi havde lagt dem. Det ruskede op i det hele, og en del blæste væk, så jeg var enig med kunderne i, at vi skulle lave det om«. Enden blev, at Sebastian lagde løs tang med syet trådvæv over og lovede kunderne en opfyldning om et års tid, når tangen er faldet sammen. Den løsning minder om halm- og lyngmønning, men forventningen er, at tangen holder noget længere, når den er fyldt op én gang efter, at den er lagt.»det er jo en investering i at produktudvikle en mere holdbar rygning, og jeg tror på, at tang er holdbart og med bedre egenskaber end lyng«, siger Sebastian van der Meer. En glad kunde I landsbyen Gjerild på Norddjursland ligger et lille hus lige over for købmanden. Ikke langt 4

5 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 5 derfra bor tækkemand Ruud Conijn. Vel vidende, at mange ville se på den alternative rygning med skepsis og som initiativtager til rygningskurset i Den gamle By var det magtpåliggende for Ruud at lave en rygning med tang, der både var pæn og holdbar, og som kunden ville være tilfreds med. Det hele lykkedes. Ruud havde også Sebastians erfaringer i ryggen, så han var klar over, hvor de svage punkter i processen kunne være. Resultatet førte til en glad kunde, en tilfreds tækkemand og en helt masse positive bemærkninger fra de mange, der kiggede forbi på vej til eller fra købmanden. Ud fra erfaringer fra både Den gamle By og fra Sebastian valgte Ruud Conijn at lave tynde snoninger, som han foretrækker at kalde det. Snoningerne er meter lange og er lagt frem og tilbage over toppen, lodrette, presset tæt sammen og fastgjort med to sting på hver side, syet fast til de to øverste bindinger med bagsting. Selve snoningen (den meter lange»pølse«af ålegræs) er kun 8 10 cm tyk og meget fast. Resultatet kan ses på billederne. Men hvorfor i det hele taget bruge tang? Tang brænder ikke»det kan ikke brænde, og som Til sidst er enderne klippet til, så der ikke hænger løst tang og flagrer. Det tog to mand 28 timer at lave den 10 meter lange rygning, men kunden betalte kun halvdelen, fordi der er tale om produktudvikling.»men næste gang kan vi gøre det på en dag«, siger Ruud Conijn. hollænder vil jeg gerne lave noget, der holder og ligger længe og så har jeg altid være imod lyng, fordi det i sidste ende er muld, der ligger deroppe«, siger Ruud Conijn. Han er overbevist om, at tangrygningerne skal udføres med snoninger, og at de skal ligge lodrette frem for vandrette, for ligger de vandret, løber vandet let ind.»det her look er tæt på græstørv, som jeg synes er en smuk mønning, så det bliver til en slags udsmykning. Og vandet løber af i stedet for ind. Jeg tror, det holder længere, når tangen er snoet, end når den ligger løst«, siger Ruud, som dog ikke vil spå om levetiden på den rygning, han for nylig blev færdig med. Dog er han sikker på, at den holder længere end både halm og lyng. Tækkekontoret hører meget gerne fra tækkemænd, der har erfaringer med tangrygninger, så vi kan få lavet erfaringsopsamling til gavn for alle. Arkitekt Marcelle Meier var med til kurset i Den gamle By, og disse to tegninger er hendes videregivelse af to typer tangmønning, der blev lagt på, da omkring 20 tækkemænd eksperimenterede med tang på toppen. 5

6 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 6 Nyt fra brandfronten Nye toner fra myndighederne åbner mulighed for ændret praksis for brandsikrede stråtage, og nu må der bygges rækkehuse med stråtag Tekst og foto: Jørgen Kaarup Det er brandforsøg som det her, der er udført mange af på Fachhochschule Lübeck, men de fortæller ikke noget om spredning af brand til andre bygninger. 6 Vi troede, at vi skulle ned for at finde de vise sten hvad angår viden om brand og brandsikring. Desværre blev det ikke tilfældet, da Tækkekontoret sammen med brandteknisk rådgiver Anders B. Vestergaard og Carlo F. Christensen var på besøg hos den tyske ekspert, Steffen Slama på universitetet Fachhochschule Lübeck. Vi havde fælles interesse, tækkemændene, DBI, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og Sepatec A/S: At opdatere vores viden om forholdene i Tyskland, hvor Steffen Slama som brandteknisk ingeniør har forsket længe i brand i stråtage - hvordan den udvikler sig, og hvordan den kan dæmpes og forebygges. Konklusionen var den samme som i Danmark: Vi ved, at brandsikring dæmper en brand særdeles meget men vi ved ikke nok om, hvad der helt præcist skal til, for at taget antændes. Dvs. på hvor stor afstand kan en anden bygning i brand antænde stråtaget brandspredningen, som det hedder. Tænder ved 250 grader I laboratorieforsøg har tyskerne påvist, at stråene antændes ved 250 grader, samme temperatur som får træ til at tænde men en egentlig brand i træ udvikler sig langsommere end i tagrør. Men der mangler forsøg med brandsikrede tage i Tyskland, som foreløbig først og fremmest har arbejdet i laboratoriet. Så ret meget klogere blev vi egentlig ikke. Det, der mangler både herhjemme og i nabolandet mod syd er målinger af, hvornår et brandsikret tag antændes, hvis nabohuset brænder. Dvs. både konkrete forsøg og beregninger på afstand, antændelse og hernæst brandudvikling. I Tyskland er afstandskravene lidt mere lempelige end i Danmark, og der er eksempler på, at myndighederne har givet dispensation fra de generelle krav, når

7 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 7 der blev brandsikret med bl.a. Sepatec. Herhjemme skrev Energistyrelsen lidt før jul ud til alle kommuner, fordi der har været usikkerhed om de såkaldte funktionsbaserede brandkrav, som er i det nye bygningsreglement, BR 10. Energistyrelsen (tidligere Erhvervs- og Byggestyrelsen) har udgivet en eksempelsamling om brandsikring, som er en vejledning med forslag til, hvordan kravene kan opfyldes. Som noget meget vigtigt understreger styrelsen i brevet fra 22/ , at»..eksemplerne i Eksempelsamlingen ikke er udtømmende, og at brandkravene i bygningsreglementet kan opfyldes på andre måder, hvis det dokumenteres, at sikkerhedsniveauet er tilstrækkeligt«. Og hvad betyder det så på dansk? Til højre Anders Vestergaard, DBI s brandekspert, Steffen Slama i midten, Tysklands ekspert i brand i stråtage og Carlo F. Christensen til venstre. Tolkning af brandkrav Ja, det efterlader jo både kommune og bygherre og dennes rådgivere med en mulighed for at tolke bygningsreglementets krav til brandsikring. F.eks. er brandsikring af stråtaget med Sepatec eller gips og rockwool mere end det, der kræves i BR 10. Med andre ord kan der argumenteres for dispensation fra afstandskravene, når der brandsikres efter disse metoder og den øvrige konstruktion i øvrigt overholder BR 10. Det var en sådan»helhedsvurdering«, der fik Aabenraa Kommune til at give dispensation fra afstandskravene i en sag om et hus, der skiftede eternitten ud med strå. Kommunen bruger både udtrykket Helhedsvurdering og Funktionsvurdering i sin dispensationsskrivelse. Dispensationen til huset i Løjt Kirkeby fik Foreningen Straatag, der var involveret i sagen, til at kippe med flaget og skrive tillykke til kommunen med en fornuftig afgørelse. Det blev af Brand og Redning anbefalet, at det nye stråtag blev brandsikret»...i henhold til anbe- Der var hollandske tækkemænd i Lübeck for at lære fra sig, da disse lodrette vægge blev tækket. Der forskes og udvikles på Fachhochscule Lübeck, og det er også i Lübeck, de tyske tækkemænd uddannes. 7

8 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 8 I Danmark har vi lavet masser af forsøg med stråtage, der brænder men der mangler viden om, hvad der skal til for at antænde et stråtag, hvis en bygning i nærheden brænder. falinger fra Foreningen Straatag«, som de skrev til kommunen dvs. med Sepatec eller gips og rockwool. Rækkehuse med stråtag Som noget nyt åbner det nye bygningsreglement, BR 10, op for, at rækkehuse, altså sammenbyggede (ikke fritliggende) huse må have stråtag med specifikke krav til brandsikring mellem de enkelte boliger (BD-bygningsdel 60) og under taget med BD-bygningsdel 30. Det har ikke i tidligere bygningsreglementer været konkret specificeret, at der i sådanne tilfælde må bruges strå som tag. Nu mangler vi så»bare«fritliggende enfamiliehuse. Det, der skal til for at få mere lempelige afstandskrav her og i sidste ende ligestillet forsikringspræmierne er, ifølge Anders B. Vestergaard fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, DBI, at få klarlagt, hvornår et stråtag antændes, når nabohuset brænder. Det er noget af en opgave, fordi der hverken herhjemme, i Tyskland eller i Holland er specifikationer for, hvordan sådanne prøvninger skal udføres. I løbet af 2012 sender Energistyrelsen en ny»eksempelsamling om brandsikring af byggeri«ud, hvor bl.a. en vejledning om stråtækte rækkehuse vil indgå. Men: Tækkebranchen mangler sin egen eksempelsamling og ny viden om brandspredning for at opdatere de gældende vejledninger, som er DBIs»Brandteknisk Information nr. 29«fra 1998 og DBIs notat om Sepatec fra

9 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 9 En vigtig generalforsamling Der er denne gang ekstra mange og gode grunde til at komme til årets generalforsamling, skriver JTL s afgående formand Af Morten Petersen, formand, Jydsk Tækkemandslaug På den kommende generalforsamling er der flere vigtige emner på dagsordenen. Derfor håber bestyrelsen, at rigtig mange vil komme og deltage i debatten om, hvordan JTL og Tækkekontoret skal fortsætte den udvikling, vi har startet ved at ansætte Jørgen Kaarup. Som beskrevet i sidste nummer af TækPost har bestyrelsen måttet acceptere, at vi ikke kan få et mere formaliseret samarbejde med DTL uden at vi får en eller anden form for tilknytning til BYG. Det er bestyrelsens opfattelse, at vore medlemmer ikke ønsker BYG i nogen form, og derfor er tættere samarbejde med DTL ikke muligt i øjeblikket. Det er vi rigtig kede af, fordi en samlet tækkebranche vil åbne langt flere muligheder for udvikling af faget i fremtiden. Vi søger derfor efter samarbejdspartnere, der kan hjælpe Tækkekontoret med at løfte nogle af alle de opgaver, vi ser for branchen og vores medlemmer. Tækkekontoret er nu så synligt, at Jørgen og bestyrelsen bliver spurgt om mere, end vi kan svare på. Primært juridiske spørgsmål fra kunder og tækkemænd volder problemer. Samtidig vil vi også gerne have større gennemslagskraft i vores henvendelser til andre organisationer og myndigheder. Juridisk bistand Bestyrelsen mener, at vi vil kunne få en del af disse ønsker opfyldt ved at melde JTL ind i Håndværksrådet, som det også blev beskrevet i sidste nummer af Tæk Post. JTL har altid været de frie fugles laug, og selvom Håndværksrådet ikke er en arbejdsgiverforening, er det et stort skridt at søge medlemskab. Bestyrelsen mener, at fordelene, både for Tækkekontoret og for vores medlemmer, er store ved et medlemskab af Håndværksrådet: Vi kan trække på jurister, kommunikationsfolk og politiske kontakter. Vi vil også få adgang til Rabatportalen, der tilbyder rabatordninger med besparelser i samme størrelse som udgiften til kontingentet (som første år vil være omkring 260 kr. pr. medlem, idet vi får medlemsskabet til halv pris det første år herefter kan vi tage stilling til, om vi ønsker at fortsætte i 2013 til fuld pris). Håndværksrådet har kontakt direkte til mange relevante udvalg i Folketinget og vi håber meget, at kunne drage fordel af dette, når vi skal fortsætte arbejdet for at bedre branchens vilkår. Direktør for Håndværksrådets Ane Buch kommer på generalforsamlingen og svarer på spørgsmål kom og mød hende! Ny formand og nyt navn Jørgen Kaarups store arbejde i Tækkekontoret har gjort det lettere at være formand for JTL. Alligevel har jeg valgt at stoppe nu, og vi skal derfor vælge ny formand på generalforsamlingen. Bestyrelsen har en kandidat, men enhver kan stille op. Vores vedtægter stammer fra en tid hvor JTL var en mindre organisation med en lille økonomi. Det er alt for let at lave de nuværende vedtægter om. Vores økonomi er vokset og forventes at vokse yderligere i fremtiden. Derfor bør vi have nogle vedtægter, der er mere langsigtede, rummelige og sikre. Det er ikke godt, at de kan ændres så let, og derfor bør de revideres snarest, så de gør fremtidige engagementer mulige og samtidig sikres mod hurtige ændringer. Hvis vi bliver medlem af Håndværksrådet, kan vi hente hjælp til udformning af nye vedtægter der. Tækkemænd udenfor Jylland har modvilje mod at melde sig ind i JTL, fordi det giver signalforvirring, at de som tækkemænd på f.eks. Sjælland er medlem af Jydsk Tækkemandslaug. Derfor er tiden inde til at vi ændrer navn til noget, der signalerer at vi er landsdækkende. Bestyrelsen modtager meget gerne forslag til nyt navn. Mød op på generalforsamlingen og vær med til at bestemme, hvad vi skal hedde! Vel mødt! JTL S GENERALFORSAMLING holdes lørdag den 25. februar kl på Gl. Rye Kro, Ryesgade 8, Gl. Rye, 8680 Ry 9

10 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 10 Jydsk Tækkemandslaug Foreningens formål er at samle alle danske tækkemænd i foreningen. Forbedre tækkefagets erhvervsvilkår. Virke for fagets udvikling og fagets udøveres uddannelse gennem oplysningsarbejde, afholdelse af kurser og anden form for uddannelse. Formand: Morten Brixtofte Petersen Snorløkke 5, 5985 Søby, Ærø Tlf post@naturtag.dk Kasserer: Sebastian van der Meer Carl Reffsvej 6C 4300 Holbæk Tlf taekker@hotmail.com Bestyrelsesmedlem: Kjeld Jensen Vengevej Skanderborg Tlf kjeldbj@ofir.dk Bestyrelsesmedlem: Ruud Conijn Hemmedvej Glæsborg Tlf mail@tag-ruud.dk Bestyrelsesmedlem: Tonny Bogut Tudsdamvej Hundslund Tlf tonnybogut@hotmail.com Tæk Post udkommer 4 gange om året. Oplag 325 stk. Omdeles til alle skandinaviske tækkemænd. Enighed gør stærk Vinteren har frosset Danmark og dagligdags gøremål er mere besværlige end ellers. Alting går lidt langsommere, og vi får tid til at tænke os om. Mange er i gang med regnskab for sidste år og planlægningen af det kommende. Var alt som det skulle være eller skal noget laves om? Sådan er det også med vores forening, JTL generalforsamlingen nærmer sig det årlige møde hvor alle medlemmer kan komme og deltage i debatten om, hvad der er gået godt, hvad der er gået mindre godt men allervigtigst, hvordan skal vi fortsætte? JTL er i stadig udvikling, vi har et startet et Tækkekontor og sat mange nye skibe i søen. Der sker hele tiden noget, og den kurs bestyrelsen lægger for JTL skulle gerne være den medlemmerne ønsker. Som bestyrelse forsøger vi efter bedste evne at varetage medlemmernes ønsker og behov. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi har en fornemmelse af, hvad medlemmerne mener. Desværre går det meste af kommunikationen fra bestyrelsen til medlemmerne kan vi ændre dette mønster? Generalforsamlingen er en god mulighed for at møde bestyrelsen og møde gode kolleger. Derfor er det en rigtig god idé at møde op. Men måske skal vi også arrangere medlemsmøder ude omkring i landet måske Erfa-grupper? Størsteparten af alle danske tækkemænd ønsker, at der kun var et fælles tækkelaug i Danmark. Dette ønske tager bestyrelsen meget alvorligt, og vi har derfor forsøgt forskellige tilnærmelser til DTL. Imidlertid er lovgivningen her i landet sådan, at erhvervsuddannelserne, herunder tækkemandsuddannelsen, styres af et uddannelsesudvalg, der består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Det betyder desværre, at man kun ved at være medlem af en arbejdsgiverorganisation kan få indflydelse på uddannelsen indenfor ens fag. Dette er angiveligt den primære grund til DTL s tætte tilknytning til arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri, BYG. Desværre er BYG også det kardinalpunkt, der adskiller de to laug. Og den situation er der ikke meget at gøre ved lige i øjeblikket. Derfor har vi i bestyrelsen valgt at satse på medlemsfremgang i stedet for: Jo flere vi er i JTL, desto mere kan vi forandre. Når bølgerne går lidt højt, bliver vi som JTL-medlemmer betegnet som nogle»uorganiserede banditter«- og måske er vi frie fugle, der ikke ønsker strenge krav fra en organisation, men vi har en stor faglig stolthed, vi fastholder kvalitetskravene til vore medlemmer, og vi ønsker at udvikle vores fag. Jo flere, vi bliver, jo lettere løser vi denne opgave. Derfor vil jeg opfordre alle, der ikke er medlem af et laug, til at blive det. Jer der er medlemmer få de tækkemænd der står helt udenfor med ind i fællesskabet enighed gør stærk. Morten B. Petersen 10

11 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 11 11

12 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 12 Der er brug for Håndværksrådet TækPost har bedt Håndværksrådet skrive denne artikel i anledning af, at JTL s bestyrelse anbefaler at blive medlem af organisationen for små og mellemstore virksomheder Af Frederik Faurby, kommunikationschef, Håndværksrådet»Ingen kan have noget imod fair konkurrence, men de mange udenlandske byggefirmaer, der arbejder uden for loven, har alt for let spil«, siger Håndværksrådets adm. direktør Ane Buch.»Krisen har gjort tilværelsen svær for de små og mellemstore virksomheder, men politikerne er ved at opdage deres voksende betydning«, siger Håndværksrådets administrerende direktør, Ane Buch. Bunker af papirbøvl, unfair konkurrence fra udenlandske firmaer, langsom byggesagsbehandling og banker, der ikke vil låne penge til små og mellemstore virksomheder, forkortet til SMV - erne. Det er bare nogle af de forhindringer, der møder langt de fleste små og mellemstore danske virksomheder.»i en perfekt verden er der ikke brug for Håndværksrådet. Men der er vist ingen, der er i tvivl om, at virksomhedernes - og især SMV ernes - vilkår langtfra er optimale. Derfor bruger Håndværksrådet sin politiske indflydelse til at gøre politikerne opmærksomme på SMV ernes behov«, siger Ane Buch. Unfair konkurrence fra udenlandske byggesjak Krisen har ramt de fleste SMV - ere hårdt, men det er ikke kun tynde ordrebøger, der sætter virksomhederne under pres.»vi kan se, at SMV ernes økonomi bliver presset fra flere sider. Ingen kan have noget imod konkurrence på fair vilkår, men udenlandske byggefirmaer, der arbejder uden for loven, har alt for let spil«, siger Ane Buch. Den unfair konkurrence presser en række fag, og derfor har Håndværksrådet de senere år arbejdet for, at kontrollen med de udenlandske byggevirksomheder styrkes og for at kunder, der hyrer ulovlige udenlandske byggefirmaer, bliver straffet med større bøder. Banker holder på pengene Håndværksrådets løbende medlemsundersøgelser viser, at mange sunde SMV ere med realistiske vækstplaner må gå forgæves efter lån i bankerne. Samtidig har store kunder fået den kedelige vane at betale deres små og mellemstore leverandører senere og senere. Selskaber som Dong og TDC forlanger betalingsfrister hhv. 90 og 120 dage over for deres små leverandører. Tendenserne går let hen over de større virksomheder men presser SMV ernes hårdt, og derfor arbejder Håndværksrådet på at få politisk opmærksomhed omkring mindre virksomheders finansieringsklemme.»krisen har på mange områder givet meget forskellige vilkår for de store virksomheder og for de små og mellemstore. Bankernes lånetilbageholdenhed sammen med kundernes sene betalinger betyder, at mange SMV eres kassekreditter er rødglødende. Det er klart, at det forstærker krisen for dem«, siger Håndværksrådets direktør. SMV-løsninger på SMV-problemer For at sikre SMV erne hurtigere betaling har Håndværksrådet arbejdet tæt sammen med EU-parlamentarikere som f.eks. Bendt Bendtsen for at få indført det såkaldte»late Payment-direktiv«, der lægger en overgrænse for, hvor længe store virksomheder Der er omkring 650 tømrervirksomheder i Dansk Håndværk, som er blandt de organisationer, der er medlemmer i Håndværksrådet. 12

13 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 13 må forhale betalingerne over for deres små leverandører. Håndværksrådet har desuden presset på overfor den tidligere regering for en bedre indsats mod administrativt bøvl og har været i dialog med regeringen om bl.a. den såkaldte SMV-vækstpakkepakke, der har som mål at øge aktiviteten i mindre virksomheder. Senest lancerede tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen håndværkerfradraget, efter at Håndværksrådet i mere end et år havde presset hårdt på for et fradrag for håndværksydelser.»når store virksomheder udvider, gør de det ofte i udlandet. Det er ingen hemmelighed, at SMV ere tager langt flere lærlinge end de store virksomheder. I det hele taget er man fra politisk side særdeles opmærksom på SMV ernes betydning. Det betyder, at politikernes lydhørhed over for SMV ernes behov og løsninger er større end den har været i mange år«, siger Ane Buch. Langsom byggesagsbehandling og dyrt affald Håndværksrådets politiske sekretariat overvåger de nye lovforslag Håndværksrådet spænder vidt fra automekanikere over frisører, bagere, smede og malere for blot at nævne nogle af de virksomheder i Håndværksrådets medlemskreds. og er i tæt dialog med politikerne om de love, der har betydning for SMV erne. Samtidig arbejder Håndværksrådet på det kommunale område ved at pege på de problemer, langsom byggesagsbehandling eller store forskelle i priser på affaldsbehandling giver virksomhederne. Særligt på udbudsområdet er SMV erne pressede af alt for store udbud og langvarige rammeaftaler, så her er opgaven at få kommunerne til at opdele udbud i mindre portioner, f.eks. fagentrepriser.»vi lægger vægt på den direkte dialog med politikerne både på lokalt plan og i landspolitiske spørgsmål. Og vi ønsker at møde politikerne sammen med repræsentanter for vores medlemsorganisationer, for det gør stort indtryk på ministre, folketingsmedlemmer og byrådsmedlemmer at høre om udfordringerne direkte fra de virksomheder, der står i situationerne, siger Ane Buch. FAKTA FAKTA Hvad er Håndværksrådet Håndværksrådet er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende kæmper for små og mellemstore virksomheder. Rådet blev etableret i 1879 og tæller i dag næsten medlemsvirksomheder organiseret i små 100 medlemsorganisationer både lokale håndværker- og industriforeninger samt landsdækkende branche- og arbejdsgiverforeninger. Retningslinjerne for Håndværksrådets politik bliver fastlagt af medlemsrepræsentanter i Håndværksrådets bestyrelse og Bygge- og anlægsudvalget samt yderligere fire politiske udvalg. Vil du vide mere? Læs mere om det politiske arbejde på Håndværksrådets hjemmeside hvor du også kan abonnere på Håndværksrådets nyhedsbreve. Køb ind sammen med andre virksomheder Køb billige forsikringer, brændstof, telefoni og meget andet gennem Håndværksrådet. De fleste små og mellemstore virksomheder kan hurtigt tjene kontingentet til Håndværksrådet ind igen ved at benytte Håndværksrådets rabatportal. Det er nemmere at få en god rabat, når man køber stort ind, som vi gør, når Håndværksrådets medlemsvirksomheder står sammen i Rabatportalen. Sammen har vi indgået mere end 60 aftaler bl.a. inden for brændstof, fyringsolie, telefoni, bredbånd, lønsystemer, kontorartikler, dankortterminaler, ferierejser og fitness. Håndværksrådet har desuden en fordelagtig forsikringsaftale med Tryg, der giver op til 35 pct. rabat til medlemmer af Håndværksrådet. Håndværksrådets hjemmeside holder dig opdateret om rabatterne, og du kan som medlem få et nyhedsbrev direkte fra Rabatportalen. 13

14 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 14 14

15 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 15 KORT NYT Mange til faglige dage 25 tækkemænd deltog i det årlige tækkemandsseminar på Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten den 6. og 7. januar. Der var faglige input om bl.a. aftaler med kunderne i form af AB- Forbruger, som jurist Steen Krabbe fra Dansk Byggeri orienterede om. Torben Lindegaard fra Foreningen Straatag fortalte om et begyndende samarbejde med Dansk Tækkemandslaug om at udarbejde en forbrugervejledning til kunderne. Dansk Tækkemandslaugs nye hjemmeside blev gennemgået af webmaster og tækkemand Flemming Grøfte, og uddannelsesleder Finn Døssing fortalte, at lærlingesituationen ser lysere ud på den anden side af i år samtidig meddelte Finn Døssing, at han forlader skolen og jobbet til april. Blandt flere andre ting viste og fortalte Finn Guld og Søren Vodder om deres særdeles gode erfaringer med at tække under overdækning, både af hensyn til tag og tækkemænd. Et mere udførligt referat fra seminaret følger i næste nummer af Tækkemanden. Tysker til Sydafrika Den unge tyske tækkemand, Christian Melf Hinrichsen er nu efter en indsats fra Tækkekontoret i Sydafrika, hvor han har tækket i en måned hos formanden for det sydafrikanske tækkemandslaug, Abrie Vissagie. Nu arbejder han hos en anden sydafrikansk tækkemand, inden han vender hjem til Tyskland i begyndelsen af marts. Christian er søn af Rolf Feddersen, tysk tækkemand, der flere gange har været i Danmark, senest til det internationale arrangement i august, da vores fælles organisation, ITS, International Thatching Society, blev stiftet. Christian har lovet at skrive en beretning til TækPost og sende et par fotos fra sit ophold, som er et eksempel på, hvad internationalt samarbejde også kan bruges til. Via vores internationale forbindelser er det lykkedes at få en ung tysk tækkemand til Sydafrika for i et par måneder at arbejde under varme himmelstrøg. 15

16 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 16 Én million så på stråtag Der var rosende omtale af stråtag, da Hammerslag i midten af januar besøgte et sommerhus fra et område, hvor tækket tag er påbudt»stråtag er altid flot, uanset om det ligger på et nyt eller et gammelt hus«, siger ejendomsmægler Camilla Jønsson fra Home.»Ja, et nyt stråtag ser simpelthen så flot ud«, replicerer Claus Dreyer fra Danbolig og tilføjer, at et rørtag jo normalt holder 50 år.»njaaa, snarere 30 år, vil jeg sige - her i området så tæt på Vestkysten«, korrigerer Peter Ingemann fra DR. Vi er midt i Hammerslag, og danskere kigger med og er formentlig enige i, at stråtaget i den grad klæder dette sommerhus i Vester Husby nord for Ringkøbing på den jyske vestkyst. Et hus fra 2007, der som de øvrige flere hundrede sommerhuse i området skal bygges med mursten og stråtag. Også husets kobbermønning får roser med på vejen.»så skal mønningen aldrig skiftes, og der kommer ikke mos og alger på taget«, siger værten, journalist Peter Ingemann fra DR. Det var en markedsføring, som Hammerslagholdet ved sommerhuset i Vester Husby, som alle var enige om var et meget smukt nyt hus, ikke mindst fordi det har stråtag. ville noget, og som tækkebranchen forhåbentlig vil nyde godt af. Hammerslag viste tydeligt, at stråtag klæder et nybygget hus, i dette tilfælde et smukt, relativt traditionelt vinkelhus på 141 kvadratmeter. For et sommerhus var liggetiden da også meget kort, huset var solgt efter 4 måneder til 2,2 millioner kr. Østholdet i Hammerslag gættede på én million mere, hvorimod Claus Dreyer og Camilla Jønsson fra vestholdet kun var kr. over den reelle salgspris. Høst i fuld gang Der er fuld gang i den danske rørhøst, som kom lidt sent i gang, fordi vinteren startede meget mildt. Her er et stemningsbillede fra Stadil Fjord. TækPost vender tilbage med status over rørhøsten i ind- og udland i næste nummer. 16

17 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 17 Kina største leverandør af rør til Holland Hvert år mødes vores hollandske kolleger med producenter og forhandlere af tagrør og drøfter forholdene i branchen vi bringer her et resume fra årets møde Af Ruud Conijn Det årlige møde på tværs i tækkebranchen blev holdt i november, og der blev talt rigtig meget først og fremmest om tækkerør. Her følger nogle punkter, der kan være brugbare for os, selv om fokus naturligvis var situationen i Holland. Udenlandske rør Efterhånden er Kina blevet den største leverandør af tækkerør. Igennem de sidste 7 år har kvaliteten været god, skønt tækkemandene lige skulle lære at tække med dem. På nuværende tidspunkt er der ifølge drøftelserne og erfaringerne fra mødet ingen problemer med de kinesiske rør i Holland. Det er usædvanligt, selv om det også gjaldt tyrkiske tækkerør, da de havde været 6 år på markedet. Senere har det vist sig, at ikke alle leverede partier fra Tyrkiet har været lige gode. De ungarnske tækkerør tegner sig bedre end nogensinde før. Der er flere af dem, og de ser bedre ud end sidste år. Der blev udtrykt håb om, at de ungarske producenter er i stand til at bevare denne kvalitet, og at rørene Her går formanden for de hollandske rørproducenter, Wout van de Belt og høster med en gammeldags fingerklipper det giver bedre kvalitet, fordi der er styr på, hvor højt der skæres. Bemærk, at bundterne med det samme stakkes frem for at ligge på den ofte fugtige jord. ikke til sidst bliver håndteret forkert. Rørkvalitet Flere firmaer oplever flere problemer med de leverede tækkerør i forhold til en årrække tilbage. Skuffende tækkerør fra Holland forekom også for år siden, men i dag er kvaliteten af de hollandske tækkerør forbedret. I dag er der især problemer med tækkerør fra Ukraine, Rumænien og Ungarn. Det hollandske tækkekontor vil nu undersøge problematiske tage nærmere i samarbejde med deres universitets-samarbejdspartner, professor Schlechte. På mødet bliver et eksempel med et tækkefirma med 5 beskæftigede fremhævet. Firmaet har det sidste halve år haft 5 sager med råd i tage, der kun er mellem 4 og 6 år gamle. De er alle tækket med u- krainske rør. Tækkemester tør ikke at besøge andre tage fra samme periode, af frygt hvad han vil møde! Rørproducenterne tror at den bedre hollandske rørkvalitet skyldes: Forbud mod sprøjtning med roundup (og MCPA). Før forbudet, for år tilbage, blev der sprøjtet år efter år mod ukrudt. Tækkerørene blev blødere og kvaliteten var dårligere. En bedre håndtering af tækkerør, mange producenter har investeret i bedre opbevaring. Der blev gransket tagrør fra mange lande, da den hollandske forhandlerbranche mødtes med vores kolleger fra det hollandske tækkekontor. Ansvar og gyldne løfter Hvem der har det primære ansvar for tage med for tidlig nedbrydning var der ikke enighed om. Det hollandske tækkelaug, Vakfederatie Rietdekkers, 17

18 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 18 placerer først og fremmest skylden hos forhandlerne: Tækkemændene er fuldstændig afhængige af, hvad leverandørerne sælger og er nødt til at tro, at det korrekte oprindelsessted bliver fremført. Det er der dog ingen garanti for. Forhandlerne derimod mener, at tækkemændene har det primære ansvar. Det er kendt at man ingen ny høst bør anvende før medio april, men det er der næsten ingen tækkemand, det overholder, påpegede repræsentanter for forhandlerne. Mødet ender med at Vakfederatie lover at»uddanne«tækkemandene bedre med hensyn til, hvornår ny høst bør bruges. Leverandører og forhandlere lovede for deres vedkommende at presse de udenlandske producenter til at behandle tækkerørene bedre gennem hele processen. Dog er de frustrerede, for så længe rørene kan sælges, er de kun interesserede i lave produktions-omkostninger. En mere kritisk holdning til laveste standard for tækkerør ville være en fordel for alle parter og i sidste ende gavne hele branchen. KOBBERRYG 135 Så er den her, kobber rygningen tilpasset danske stråtagsnormer. Efter et par års undersøgelse af de modeller der findes på markedet, kan vi nu tilbyde en kobberrygning udviklet til de fleste tækkemænds stråtagsmål. Modulerne kan monteres uden andet specialværktøj end en popnittetang og måske en pladesaks til finpudsning af endestykker. Kontakt os venligst for yderligere information samt pris & leveringstid! P.S. Vi kan også levere kobbertrådflet i 75 & 90 cm bredde. Carlo F. Christensen A/S Tlf fax mail. carlo@carlofchristensen.dk 18

19 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 19 Prosman Reed + Windows P.O. Box 3079 NL CD Gouda - The Netherlands Telefon : Telefax : info@prosman.com Internet: Warehouse Germany: Am Alten Werk 56 D Melbeck (near Hamburg) Prosman Reet + Fenster Postfach 3079 NL CD Gouda - Holland Telefon : Telefax : info@prosman.com Internet: Lager Deutschland: Am Alten Werk 56 D Melbeck (Nähe Hamburg) We have weekly arrivals of containers with reed from China in Hamburg for possible delivery to Denmark. Direct deliveries or deliveries with our truck with crane of: Reed from Hungary, Rumania, Ukraine, Austria, Turkey and China. Wire, heather, sheets, windows, copper & galvanised chicken wire, tools, copper or ceramic ridge tiles etc. Wir haben wöchtentliche Ankunft von Container mit China Reet in Hamburg für eventuelle Lieferung nach Dänemark. Direktlieferung oder Lieferung mit unserem Kran-LKW: Reet von Ungarn, Rumänien, Ukraine, Österreich, Turkei und China. Draht, Heide, Planen, Gaubenfenster, Kupfer und Verzinktem Masschendraht, Werkzeug, Kupfer oder Ton Firstziegel uzw. Med venlige hilsner, Fam. Prosman 19

20 tæk post:layout 1 10/02/12 10:53 Side 20 Inspiration TækPost vil meget gerne modtage fotos af flot, anderledes, inspirerende eller spændende tækkearbejde og stråtag. Tækkemand Ian de Reybekil har fulgt opfordringen. I byen Louth i Lincolnshire i det østlige England kan kunderne nyde stråtag helt tæt på, når de køber frugt og grøntsager hos den lokale grønthandler. To af Ians venner kom hjem fra Afrika og sendte det her foto til ham, for de synes, at en sådan dekoration gør et stråtag endnu mere specielt. Og nu vi er i dyreriget, så pryder den her tiger indgangspartiet til en japansk forlystelsespark. Den er tækket af Akio Kumagai, hvis bygninger blev totalt smadret under jordskælvet. Heldigvis overlevede den japanske tækkemand og hans familie, men de står nu midt i en kæmpestor opgave med at genopbygge både bolig og forretning.