Statsstøttesag nr. N 841/A/2000 Danmark Tekniske ændringer af energiafgiftsordningen

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2002)2399fin Vedr.: Statsstøttesag nr. N 841/A/2000 Danmark Tekniske ændringer af energiafgiftsordningen Hr. udenrigsminister, 1. SAGSFORLØB Ved brev af 22. december 2000, indgået til Kommissionens Generalsekretariat samme dato, anmeldte de danske myndigheder i overensstemmelse med EFtraktatens artikel 88, stk. 3, ovennævnte ændringer til Kommissionen. Ved brev af 28. februar 2001 og 19. juli 2001 bad Kommissionen om yderligere oplysninger, som de danske myndigheder indsendte ved brev af 28. marts 2001, indgået den 29. marts 2001, og 15. april 2002, indgået den 17. april Ved brev af 30. maj 2002, indgået den 5. juni 2002, accepterede de danske myndigheder, at den nuværende frist for Kommissionens beslutning forlænges med en måned. 2. DETALJERET BESKRIVELSE Den centrale del af energiafgiftsordningen er indførelsen af en CO 2 -afgift på energiprodukter og elektricitet 1. Afgiftssatsen afhænger af energiproduktets indhold af kulstof. I forbindelse med elektricitet afhænger afgiftssatsen af kulstofindholdet i kul, idet de fleste kraftværker i Danmark er kulfyrede. Det antages, at alt kulstoffet omdannes til CO 2, når brændstoffet forbrændes. Afgiftssatsen er i øjeblikket 100 DKK (ca. 13,40 EUR) pr. ton emitteret CO 2. 1 Lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998 om en kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Udenrigsminister Per Stig MØLLER Asiatisk Plads 2 DK KØBENHAVN K B-1049 Bruxelles/Wetstraat 200, B-1049 Brussel - Belgien Telefon: central (+32-2) Telex: COMEU B Telegramadresse: COMEUR Bruxelles.

2 Det er et vigtigt princip i den danske CO 2 -afgift og elafgiftssystemerne, at der skelnes mellem energiforbrug af husholdningstypen og andet energiforbrug. Alt energiforbrug til rumopvarmning og varmt vand anses for at være af husholdningstypen. Forbrug til andre formål betegnes som forbrug til "lette processer" eller "tunge processer" afhængig af de pågældende processers energiintensitet. Husholdninger og alle virksomheder betaler den fulde CO 2 - og elafgift på energi, der anvendes til rumopvarmning og varmt vand (medmindre forbruget til rumopvarmning eller varmt vand er klassificeret som en let proces, jf. punkt 2.1). De danske myndigheder har valgt at skelne mellem husholdningsforbrug og andet forbrug gennem momskriteriet. I henhold til 9, stk. 1, i CO 2 -afgiftsloven kan alle momsregistrerede virksomheder få tilbagebetalt 10 % af CO 2 -afgiften. Det specificeres endvidere i 9, stk. 4, at tilbagebetalingen af CO 2 -afgiften kan ydes for de typer energiforbrug, for hvilke der ydes fuld tilbagebetaling af elafgiften. I henhold til 11, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet 2, kan momsregistrerede virksomheder få tilbagebetalt elafgiften. I 11, stk. 2, i loven henvises der imidlertid til bilaget, som indeholder en liste over de virksomhedsformer, hvis forbrug ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgiften, selv om de er momsregistrerede virksomheder. Listen nævner advokater, arkitekter, bureauer, forlystelser, landinspektører, mæglere, reklame, revisorer og rådgivende ingeniører. Sådanne virksomheder betaler derfor den fulde afgift, selv om de er momsregistrerede, idet deres energiforbrug anses for at kunne sidestilles med husholdningsforbrug. Ikkemomsregistrerede virksomheder, hovedsagelig virksomheder i finanssektoren, såsom forsikringsselskaber og offentlige institutioner betaler den fulde afgift med samme begrundelse. Det skal bemærkes, at tilbagebetalingen ydes for afgift betalt på energi, der udelukkende forbruges til lette eller tunge processer. Store fremstillingsvirksomheder kan f.eks. have deres egne juridiske afdelinger, og i så fald modtager de ikke tilbagebetaling for den elektricitet, der forbruges af disse afdelinger, ligesom advokatvirksomheder heller ikke modtager tilbagebetaling. I visse tilfælde kan rumopvarmning og varmt vand anses for at være en del af en let proces. Anmeldelsen angår en omklassificering af visse former for energiforbrug, hvorefter de er beregnet til lette processer snarere end rumopvarmning eller varmt vand. 2.1 Anmeldte ændringer Denne beslutning dækker to ændringer. Andre anmeldte ændringer angår landbrugssektoren og anses for at være blevet godkendt i henhold til artikel 4, stk. 6, i Rådets forordning (EF) 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel Lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998 om afgift af elektricitet. 3 EFT L 83 af , s. 1. 2

3 Jernstøberier Det påtænkes at omdefinere energiforbruget til rumopvarmning i lokaler, hvor der smeltes og anvendes jern og stål, som en let proces. Jernstøberier anvender store mængder energi til opvarmning af den friske luft, der kommer ind gennem ventilationssystemet. Luften i et smelteværk holdes ren gennem en høj grad af luftudskiftning. Den tilførte luft opvarmes af hensyn til de ansattes komfort, og således at den forurenede luft kan stige op over personerne i lokalet. Ifølge de danske myndigheder er det meget store energiforbrug til rumopvarmning af en anden karakter i smelteværker end i rum, der anvendes til anden produktion. Når den energi, der forbruges til en sådan rumopvarmning, ikke kan adskilles fra energi, der anvendes til anden rumopvarmning, kan der kun opnås tilbagebetaling med hensyn til højst 30 % af forbruget til rumopvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål. Kun jernstøberier, hvor der smeltes mindst 10 tons jern og stål dagligt, kan få fordel heraf, hvilket skyldes tekniske årsager. Først og fremmest anfører de danske myndigheder, at der ikke er nogen virksomheder, der smelter tæt på 10 tons om dagen. Virksomheder, for hvilke smeltning er en kerneaktivitet, smelter langt mere om dagen, og virksomheder, for hvilke smeltning er en sideaktivitet, arbejder med langt mindre mængder. Denne særlige tærskelværdi blev valgt for at undgå indvirkninger på margenen. Virksomheder, der smelter over 10 tons om dagen, har de ovenfor beskrevne problemer med ventilation og luftopvarmning. I forbindelse med langt mindre mængder er der imidlertid ikke nogen særlige behov for ventilation, både som følge af selve produktionens størrelse og den teknologi, der er anvendt i forbindelse med en mindre produktion. Det var derfor ikke berettiget at klassificere noget af energiforbruget til rumopvarmning som en let proces i virksomheder, der smelter under 10 tons om dagen. De danske myndigheder bekræfter, at denne ændring ikke angår virksomheder, hvis aktiviteter er omfattet af bilag I til EKSF-traktaten. Varer fremstillet af glasfiber Glasfiber anvendes til at fremstille f.eks. skibe, vindmøllevinger og forskellige beholdere. For hærdningen af sådanne produkter er det vigtigt, at luften i lokalet holdes på en konstant temperatur og fugtighedsgrad. Temperaturen skal også fastholdes efter normal arbejdstid. En del af rumopvarmningen i sådanne fabrikker hænger således sammen med hærdningen af glasfiberemnerne snarere end de ansattes komfort. Temperaturen adskiller sig imidlertid ikke meget fra normal rumtemperatur, og der arbejdes stadig på emnerne, mens de hærdes. Ifølge de nuværende regler klassificeres det energiforbrug, der har været nødvendigt for at fastholde denne temperatur, derfor som rumopvarmning. Hvis hærdningen sker i et særskilt lokale, uden at der samtidig udføres arbejde på emnerne, anses det energiforbrug, der er nødvendigt for at fastholde den rette temperatur, allerede for at være forbrug til en let proces i henhold til de nuværende regler. De danske myndigheder foreslår, at 1/3 af den energi, der forbruges til opvarmning af lokaler, hvori der foregår hærdning af glasfiberemner, og hvor der samtidig arbejdes med emnerne, klassificeres som forbrug til en let proces. De danske myndigheder anfører, at det er helt umuligt at lave en præcis beregning af den del af energiforbruget, som vedrører processen, idet den vil variere fra virksomhed til virksomhed, afhængig af den specifikke teknologi, der anvendes, og dens 3

4 arbejdskraftintensitet. Grænsen på 1/3 er imidlertid deres bedste overslag. Fordelen vil kun gælde for virksomheder, hvor både fremstillings- og hærdningsprocessen finder sted. Tabet af afgiftsprovenu vil beløbe sig til ca. 12 mio. DKK (ca. 1,6 mio. EUR), hvoraf 5 mio. DKK er resultatet af de ændringer, der er foretaget med hensyn til hærdningen af glasfiberemner, og ca. 7 mio. DKK kan henføres til de justeringer, der er indført for jernstøberier. Det skal bemærkes, at ændringer der ligner de ovenfor beskrevne allerede er blevet lavet indenfor andre brancher 4. De danske myndigheder arbejder løbende på anvendelsen af systemet for at sikre at dets logik gennemføres. 3. VURDERING Før Kommissionen foretager en vurdering af de anmeldte ændringer, vurderer Kommissionen, om foranstaltningen som sådan udgør statsstøtte, der er omfattet af EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Kommissionen konstaterer, at tilbagebetalingen af 10 % af den CO 2 -afgift, der er betalt på energi forbrugt til andre formål end rumopvarmning og varmt vand, først blev anmeldt af de danske myndigheder i Det blev dengang konkluderet, at tilbagebetalingen udgjorde en generel foranstaltning, idet den ikke selektivt begunstigede bestemte danske virksomheder eller industrier. Det fremgår af ovenstående, at de virksomheder, der har fordel af tilbagebetalingen af CO 2 -afgiften, er de samme som dem, der er fritaget for elafgiften. Begrundelsen for begge afgiftssystemer er den samme, nemlig at husholdninger og virksomheder betaler afgift med samme sats, når de anvender energi eller elektricitet til samme formål. Sidste gang dette princip blev vurderet af Kommissionen var i dens beslutning af 20. september 2000 om statsstøttesag N 416/99 Elreformen i Danmark 6. Kommissionen konkluderede udtrykkeligt, at anvendelsen af momskriteriet, med de undtagelser der er nævnt i bilaget til lov om afgift af elektricitet, direkte var affødt af grundprincippet i elafgiftssystemet. Nedenstående er et citat fra punkt i beslutningen i sag N 416/99: "Grundprincippet bag elafgiftssystemet er, at den fulde afgift betales på husholdningernes forbrug og på et tilsvarende forbrug i virksomhederne. Samme princip gælder for eldistributionsbidraget, der udgør et tillæg til elafgiften. De ikkemomsregistrerede virksomheder og de liberale erhverv har typisk et elforbrug svarende til husholdningernes forbrug. Selv om store fremstillingsvirksomheder 4 Statsstøtte N 537/97, (EFT C 25, , s. 15), vedrørte lignende ændringer for opvarmning af rum, der har karakter af procesanlæg, f.eks. tørre- og rygeovne til industriel brug, vask af genbrugsemballage og kasser for industriel anvendelse og vaskeriers brug af energi. 5 Statsstøttesag 4/92, EFT C 160 af , s EFT C 354 af , s

5 f.eks. har deres egen juridiske afdeling, modtager de ingen godtgørelse for forbruget i den afdeling, ligesom advokatvirksomheder heller ikke godtgøres. Kommissionen konkluderer derfor, at anvendelsen af momskriteriet, med de anførte undtagelser, er direkte affødt af grundprincippet i elafgiftssystemet (punkt 16 i Kommissionens meddelelse [om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne 7 ])." Kommissionen har vurderet, om de anmeldte ændringer har nogen indvirkning på ovennævnte konklusion. Den konstaterer, at de ændringer, der er foretaget i systemet, tager sigte på at styrke dets indre logik og sikre, at det implementeres i størst mulig omfang. Kan det påvises, at rumopvarmning har et andet formål end komfort, bør rumopvarmning ikke beskattes efter husholdningssatsen. Kommissionen accepterer, at visse jernstøberier har særlig høje procesrelaterede krav til ventilation og derfor til rumopvarmning. Den accepterer også, at de tilfælde, hvor dette forekommer, kan fastslås ved hjælp af grænsen på 10 tons pr. dag. Kommissionen accepterer endvidere, at når 1/3 af energiforbruget til rumopvarmning henregnes til produktionsprocessen i tilfælde af hærdnig af glasfiberemner, er der tale om det bedste foreliggende overslag i den faktiske situation. De anmeldte ændringer kan derfor anses for at være fuldstændig i overensstemmelse med systemets logik. Kommissionen bekræfter som følge deraf sin tidligere beslutning om, at tilbagebetalingen på 10 % af den CO 2 -afgift, der er betalt på energi, der anvendes til lette eller tunge processer, ikke falder ind under EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Kommissionen konstaterer, at denne beslutning er i fuld overensstemmelse med præmis 42 i Domstolens dom i sag C-143/99 Adria-Wien Pipeline GmbH 8, hvorefter en foranstaltning, som ganske vist udgør en fordel for modtageren, men som berettiges af karakteren eller af opbygningen af den ordning, som den er et led i, ikke opfylder betingelsen om selektivitet. 4. KONKLUSION Kommissionen har derfor besluttet, at foranstaltningen ikke udgør støtte. Hvis dette brev indeholder fortrolige oplysninger, som ikke må videregives til tredjemand, bedes De underrette Kommissionen herom inden femten arbejdsdage efter modtagelsen. Modtager Kommissionen ikke en begrundet anmodning inden for denne frist, vil De blive anset for at acceptere, at oplysningerne videregives til tredjemand, og at brevet i sin helhed offentliggøres på det autentiske sprog på følgende internetadresse: 7 EFT C 384 af , s Samling af Domstolens afgørelser [2001] side I

6 Deres anmodning skal sendes med anbefalet brev eller fax til: Angiv venligst sagens navn og nummer Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Konkurrence Direktorat G B-1049 Bruxelles Faxnr Med venlig hilsen På Kommissionens vegne Mario Monti Medlem af Kommissionen 6