LOKALPLAN 4.03 Gundsølille landsby

Transkript

1

2 LOKALPLAN 4.03 Gundsølille landsby Denne lokalplan 4.03 for Gundsølille landsby afløser lokalplan 4.0 Formålet med at udarbejde lokalplan 4.02 for Gundsølille var at få fastlagt rammerne for anvendelsen og udviklingen af byen i fremtiden. Specielt forholdene omkring den gamle Lindebjergskole blev afklaret i forbindelse med, at den blev købt at en gruppe privatpersoner og skulle overgå til anvendelse. Der blev endvidere åbnet mulighed for at kommunekontorerne i den tidligere brugsforening kan sælges til private formål, hvis de kommunale forvaltningerbliver samlet på rådhuset i Gundsømagle. Derudover blev der faslagt bestemmelser for fremtidigt byggeri og anvendelse af arealer og bygninger. Denne lokalplan adskiller sig fra lokalplan 4.02 ved ændrede bestemmelser for området C2, der muliggør at dele af den nuværende materielgård for teknisk forvaltning kan anvendes til miondre private virksomheder, samt indretning af enkelte boliger. Der udover er det foretaget enkelte sproglige og ajourførende ændringer. For at lette forståelsen af lokalplanen, er den opbygget således, at venstre spalte indeholder de konkrete bestemmelser, og højre spalte indeholder kommentarer i det omfang, det er skønnet nødvendigt. Lokalplanens forhold til anden planlægning. Regionplan 1989 fastholder Gundsølille i landzone, og der kan tillades et begrænset nybyggeri, hvis lokale behov taler for det. I kommuneplanen er Gundsølille omfattet af bestemmelserne for område 7 Al, der skal sikre følgende: - at området anvendelse fastlægges til landbrugsformål, boligformål, offentlige formål samt nærmere angivne erhverstyper, som kan indpasses i landsbymiljøet uden genevirkninger for omgivelserne.

3 LOKALPLAN 4.03 Gundsølille landsby Denne lokalplan 4.03 for Gundsølille landsby afløser lokalplan 4.0 Formålet med at udarbejde lokalplan 4.02 for Gundsølille landsby var at få fastlagt rammerne for anvendelsen og udviklingen af byen i fremtiden. Specielt forholdene omkring den gamle Lindebjergskole blev afklaret i forbindelse med, at den blev købt af en gruppe privatpersoner og skulle overgå til anden anvendelse. Der blev endvidere åbnet mulighed for at kommunens administrationsbygning i den tidligere brugsforening kan sælges til private formål, hvis de kommunale forvaltninger fraflytter bygningen. Derudover blev der faslagt bestemmelser for fremtidigt byggeri og anvendelse af arealer og bygninger. Denne lokalplan adskiller sig fra lokalplan 4.02 ved ændrede bestemmelser for området C2 og muliggør, at dele af den nuværende materielgård for teknisk forvaltning, kan anvendes til mindre private virksomheder, samt indretning af enkelte boliger. Derudover er der foretaget enkelte sproglige og ajourførende ændringer. For at lette forståelsen af lokalplanen er den opbygget således, at venstre spalte indeholder de konkrete bestemmelser, og højre spalte indeholder kommentarer i det omfang, det er skønnet nødvendigt. Lokalplanens forhold til anden planlægning. Regionplan 1989 fastholder Gundsølille i landzone, og der kan tillades et begrænset nybyggeri, hvis lokale behov taler for det. I kommuneplanen er Gundsølille omfattet af bestemmelserne for område 7 Al, der skal sikre følgende: - at områdets anvendelse fastlægges til landbrugsformål, boligformål, offentlige formål samt nærmere angivne erhvervstyper, som kan indpasses i landsbymiljøet uden genevirkninger for omgivelserne. 1

4 - at bebyggelsesprocenten i områder til boligformål ikke må overstige 25, og i områder til offentlige institutioner m.v. ikke må overstige 30, - at boligbebyggelsen ikke opføres med mere end én etage med udnyttet tageetage og anden bebyggelse ikke med mere end to etager, - at bebyggelsens højde ikke overstiger 10 m, - at bestående landbrug i landsbyerne sikres mulighed for opretholdelse som selvstændige brug f.eks. ved modernisering og udvidelse af landbrugsbygningerne. Lokalplanen er i overensstemmelse med disse bestemmelser.

5 LOKALPLAN 4.03 Gundsølille landsby I henhold til planlovens ( lov nr. 388 af 6. juni 1 991) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. lokalplanens formal. Lokalplanen har til formål - at fastlægge retningslinier for fremtidigt bolig- og erhvervsbyggeri og anvendelse af de offentlige områder, - at fastlægge rammer for fremtidig anvendelse af den gamle Lindebjerg skole( matr. nr. 5 l Gundsølille) og den kommunale administrationsbygning (matr. nr. 4 i Gundsølille). - at bevare landsbyen som boligområde med islæt af landbrugsvirksomhed og forskellige former for mindre reparations- og produktionsvirksomheder samt liberale erhverv, - at danne grundlag for administration af mindre bygge- og anlægarbej der. Lokalplanens område og zoneforhold. 1. Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag l og omfatter følgende matrikelnumre: 2c, 2d, 2e, 2f, 2k, 21, 3a, 3b, 3c, 3e, 4c, 4d, 4f, 4i, 5e, 5f, 5g, 5i, 5k, 51, 5n, 5r, 5s, 6b, 6c, 6e, 6f, 7b, 7c, 7f, 7g, 7h, 7i, 7k, 71, 7n, 7p, 7q, 7r, 7s, 7v, 8b, 8c, 18b, 20b, 21a, 22a, Kommentarer ad. Det område lokalplanen omfatter er indtegnet med priklinie på kortbilag l, som er indsat bagest i hæftet. Kortet er udtegnet på grundlag af luftfotografier over området fra 1964, og det er ajourført med de vigtigeste ændringer af bebyggelse, veje og stier, som er sket siden da. Kortbilag 2 er et matrikelkort

6 23a, 24a, 25a, 25c, 26, 27a, 27b, 29 og dele af 2a, 4a, 6a, 7a, 8a og 10 af Gundsølille by, Kirkerup sogn, samt parceller der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme. Lokalplanens område er og skal forblive i landzone. 3. Områdets anvendelse. 1. Området opdeles i følgende delområder som vist på kortbilaget: Område A boligområde. Område B erhvervs- og boligområde. Område C offentlige formål. Område D landbrug. Område A skal fortrinsvis anvendes til boligformål. Byrådet kan tillade, at der opføres eller indrettes bebyg-gekse til mindre værksteder og butikker og lignede samt til almennyttige formål, såfremt den pågældende ejendom er velbeliggende og egnet til formålet. revideret i féb 1987 i mål 1: Område B udlægges til erhvervsog boligformål. I områderne Bl, B2 og B4 (den gamle skole, administrationsbygningen og det tidligere forsamlingshus), kan erhvervsvirksomheder bestå af kontor-, tegnestue-, laboratorie-, kursusvirksomhed, samt mindre reparations-, lager- og fremstillingsvirksomhed, som kan indpasses i området uden væsentli- 4 ad. 3. I lokalplanen er landsbyen opdelt i 4 arealkategorier efter deres anvendelse. Boligområdet A er de ejendomme, som i dag er bebygget med enfamiliehuse af forskellig art. Garnmelgård (matr. nr. 3 a ), som ikke længere anvendes til landbrug er også udlagt til boligformål. I boligområdet indgår desuden en mindre udfyldning og afrundding ved Gundsølillevej, hvor der kan bygges yderligere 3-4 huse. I lokalplanen åbnes mulighed for, at der kan indrettes mindre erhvervsvirksomheder i boligområdet. Nytablering og udvidelse af sådanne virksomheder vil normalt kræve en dispensation fra lokalplanen, og de omboende vil blive anmodet om en udtalelse. Erhvervs- og boligområderne B er områderne ved den gamle Lindebjergskole, den tidligere brugsforening, den gamle mejeribygning og det tidligere forsamlingshus. Skolen (område Bl) er indrettet til en række aktiviteter, såsom kursusvirksomhed med indkvarterings- og bespisningsmuligheder. Desuden er der kollektiv

7 ge genevirkninger for de omboende. I område B3 (arealerne ved det gamle mejeri) kan erhvervsvirksomheden bestå af reparations-, lager- og fremstillingsvirksomhed eller lignende, som kan indpasses uden væsentlige genevirkninger for de omboende. Der kan endvidere indrettes enkelte boliger i området. 4. Område Cl udlægges til offentligt grønt område. Område C2 udlægges til offentlige formål, herunder materielgård og reserveareal til offentlige institutioner og anlæg. Byrådet kan tillade, at der indrettes bebyggelse til mindre private erhvervsvirksomheder, som kan indpasses i området uden væsentlige genevirkninger for de omboende. Der kan endvidere tillades indrettet enkelte boliger i området. 5. Område D må kun anvendes til landbrug og lignende landzoneerhverv. Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af landbrugsejendommen, kan dog efter byrådets tilladelse anvendes til mindre værksteds- og lagervirksomhed o. lign., som ikke medfører væsentlige genevirkninger for de omboende. De bestående landbrug skal have mulighed for opretholdelse som selvstædige landbrug f. eks. ved modernisering og udvidelse af landbrugsbygningerne. beboelse for ejere og deres familier. Den tidligere brugsforening (område B2) anvendes i dag til offentlige kontorer. Med lokalplanen åbnes mulighed for, at der kan indrettes erhverv og- /eller boliger inden for samme rammer, som gælder for den gamle skole. Område B3 er området omkring det tidligere mejeri, som fortsat kan anvendes til værkstedsog lagervirksomhed o.lign. Det tidligere forsamlingshus (område B4) er pålagt samme bestemmelser som skolen og administrationsbygningen. I praksis er der dog ret snævre grænser for anvendelsesmulighederne, da bygning og friareal ligger på hver sin side af Gundsølillevej. De offentlige områder (Cl og C2) er det lille anlæg ved genforenings stenen og teknisk forvaltnings materielgård. Landbrugsområderne ( D ) er de eksisterende landbrugsejendomme. Lokalplanen åbner mulighed for at udhuse, som ikke er tidssvarende som landbrugsbygninger, kan anvendes til andre formål. Herved bliver det forhåbentlig muligt, at gårdene fortsat vedligeholdes og bevares som vigtige dele af landsbymiljøet. Det kan desuden være nødvendigt med tilladelser, der er reguleret gennem anden lovgivning, for at etablere erhverv i lokalplanområdet.

8 6. Inden for lokalplanområdet kan placeres transformerstationer, når de opføres i kompakt udførelse. 4. Veje og stier. 1. Der udlægges areal til en 3 m bred sti mellem Gundsølillevej og St. Valby Vej som vist på kortbilag 1. Der pålægges byggelinier langs Gundsølillevej, St. Valby Vej og Kirkerupvej i en afstand af 3 m fra vejskel. 5 Bebyggelses omfang og plancering m.v. 1. I boligområdet erhvervs- og (område Bl, B2, det offentlige C2) må bebyggelsesprocenten ikke overstige 25. Fremtidig bebyggelse skal opføres med én etage eller én etage med udnyttet tagetage. Byrådet kan tillade, at erhvervs- og landbrugsbebyggelse opføres med to etager, hvis særlige hensyn til anvendelse og indretning gør det rimeligt. 3. Bebyggelsens totale højde må ikke overstige 8,5 m. Landbrugsbygninger må dog opføres med en højde på indtil 12,5 ad. 4. I lokalplanen pålægges byggelinie langs St. Valby Vej, Gundsølillevej og Kirkerupvej i 3 m's afstand fra ve j skel. Bestemmelsen, der erstatter en ældre deklaration fra 1955, som fastlagde byggelinie regnet fra vejmidten, betyder en væsentlig lettelse ved placering af fremtidig bebyggelse langs vejene. ad. 5. At bebyggelsesprocenten ikke må overstige 25 betyder, at bebyggelsens samlede etageareal højst må udgøre 25% af grundens areal. Der pålægges ikke særlige restriktioner med henblik på at gøre fremtidig boligbebyggelse "landsbypræget". Det skyldes dels, at bybilledet i forvejen er præget af mange forskellige hustyper og stilarter, dels at der kun er mulighed for at bygge ganske få huse ved opdeling af enkelte store grunde. Der åbnes dog mulighed for en vis "censur", så byrådet kan sikre, at nybyggeri ikke afviger for meget fra det eksisterende ( 5, stk. 4 ).

9 m, og siloer som har et tværsnit på max. 20 m 2 må opføres med en højde på indtil 15 m. 4. Byrådet kan gøre byggetilladelser m.v. betinget af, at bebyggelsen får en sådan udformning, at der kan opnås en god helhedsvirkning i forbindelse med omgivelserne. 5. Boligbebyggelse skal holdes i en passende afstand fra eksisterende landbrug, så miljøkonflikter undgås. 6. Bebyggelsens ydre fremtræden Udvendige bygningssider må kun med byrådets tilladelse afvige fra farver dannet af hvidt, sort og jordfarverne samt kombinationer af disse. Til døre, vinduer, træpartier o. lign. kan dog også anvendes andre farver. ad. 6. Bestemmelserne om farver har til formål at forhindre anvendelsen af meget stærke og skrigende facadefarver, som kan skæmme et helt bykvarter. Skiltning og reklamering må kun finde sted med byrådets tilladelse. 7. Ubebyggede arealer. 1. Udendørs oplag må kun etableres efter nærmere godkendelse af byrådet. Eksisterende levende hegn og større træer skal i videst muligt omfang bevares.

10 8. Udstykning. I område A og B må der ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fremkommer ejendomme, der er mindre end 700 m 2. ad. 8. Bestemmelsen om grundstørrelse er identisk med byggelovens 6 A om udstykning. I område C offentlige formål kan der kun ske udstykning efter en af byrådet godkendt plan. 9. Nødvendige tilladelser fra andre myndigheder. Detailprojekter til nyanlæg og ændringer af veje og stier skal godkendes af byrådet og Roskilde politi. 10. Landbrugspligt. ad. 9. Nybyggeri og tilbygninger til eksisterende bebyggelse kræver udover byggetilladelse også tilladelse efter by- og landzoneloven. Gundsø kommune er zonelovsmyndighed for landzonearealerne, der er omfattet af en lokalplan. 1. Følgende ejendomme er underlagt landbrugspligt: Matr. nr. 2a, 4a, 4i, 6a, 6e, 6f, 7a, 8a og 10, Gundsølille. Landbrugspligten forudsættes ophævet på fælgende ejendomme: Matr. nr. 4a og 4i Gundsølille. 11. Ophævelse af lokalplan 4.0 Den af Gundsø byråd den vedtagne lokalplan 4.02 for Gundsølille landsby ophæves. 1 Lokalplanens retsvirkninger. Når lokalplanen er endeligt 8

11 vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller iøvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg, der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan. De almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og kommuneplanloven gælder fortsat, i det omfang de ikke er fortrængt af bestemmelser i lokalplanen. Vedtagelsespåtegning Lokalplanen er vedtaget den af Gundsø byråd E. Bjergbakke / J. Agger Borgmester Stadsingeniør

12

13