Rapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H.
|
|
- Jan Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere 26. november 2013 Proj.nr Version 01 HCH/VHR/JUSS Hardy Christensen og Vinnie H. Rasmussen Sammendrag Baggrund og Formål Ved slagtning af svin har processerne i den sorte ende en afgørende betydning for såvel sværkvalitet som hygiejne. Det er samtidigt nogle af de processer, hvor der bruges mest vand og energi. Der er derfor gennemført et projekt, hvor formålet var at undersøge, hvordan ressourcer i form af energi og vand kan bruges mest hensigtsmæssigt uden at kompromittere hygiejne eller sværkvalitet. Konklusion Den største ressourcebesparelse kan opnås, hvis det er muligt at recirkulere vand i hårstøderen. Det vil i sig selv give en vandbesparelse samtidigt med, at det åbner mulighed for at spare på energien ved svidning i de tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt at svide kraftigt af hensyn til sværkvalitet. Recirkulering af vand i hårstødere forudsætter, at temperaturen er høj i det recirkulerede vand. Er den ikke det, giver det erfaringsmæssigt store problemer med forekomst af Salmonella på slagtekroppe også efter svidning. På grund af kondens har det ikke været muligt at tilføre varmt vand i mængder, så det kan eftervises om store mængder varmt ( 60 C) vand giver en forbedret hygiejne ved hårstødning. Det har derfor heller ikke været muligt at eftervise, om recirkulering af vand i hårstødere kan indføres uden at det giver bakteriologiske problemer. Det kan overvejes at forsøge med recirkulering af vand i et system, hvor vandet varmes op i forbindelse med recirkulering, for at opnår et bakteriedrab, og derefter afkøles så meget, at det ikke giver kondensproblemer. Som en del af projektet blev det undersøgt, hvordan effekten af svidning påvirkes, hvis sværen er våd. Resultaterne viste, at det største bakteriedrab opnås, når sværen er tør. 1
2 Indledning Baggrund Ved slagtning af svin har processerne i den sorte ende en afgørende betydning for såvel sværkvalitet som hygiejne. Det er samtidigt nogle af de processer, hvor der bruges mest vand og energi. Formål Der er derfor gennemført et projekt, hvor formålet var at undersøge, hvordan ressourcer i form af energi og vand kan bruges mest hensigtsmæssigt uden at kompromittere hygiejne eller sværkvalitet. Forbrug af vand og gas i den sorte ende i forhold til sværkvalitet og hygiejne Sværkvalitet Sværkvaliteten er betinget af en effektiv afhåring og varmebehandling ved svidning/flambering. Hvis afhåringen er effektiv, er der en direkte sammenhæng mellem energiforbrug, varmebehandling og sværkvalitet. I forhold til sværkvalitet betyder det, at gasforbruget ved svidning/flambering primært vil afspejle den sværkvalitet, der ønskes. Effektiv afhåring opnås dels ved en skoldning, hvor tid/temperatur er optimalt og dels ved hårstødning i et anlæg, der er dimensioneret til den aktuelle slagtehastighed og vedligeholdt mht. gummilapper mv. I et karskoldeanlæg er de optimale forhold skoldning i 7 min ved en temperatur på C, når der samtidigt skal tages hensyn til løsning af børster, løsning af klove og minimering af risiko for overskoldning. Det betyder, at der ikke kan gøres ret meget for at minimere energiforbruget i skoldekaret ud over tiltag til isolering af karret. I forhold til sværkvalitet, skal der være så meget vand i hårstøderen, at afstødte børster transporteres bort. Hygiejne Det er muligt at styre processerne i den sorte ende, så slagtekroppens overflade ved indgang til ren linje er fri for sygdomsfremkaldende bakterier som eksempelvis Salmonella. Ved skoldning reduceres antallet af eksempelvis Salmonella med en faktor
3 Ved hårstødning presses der gødning ud af tarmsystemet, og temperaturbetingelserne er sådan, at der er risiko for vækst af Salmonella, E. coli mfl. i udstyret. Der er tidligere gennemført forsøg, hvor det er forsøgt at variere vandmængden ved hårstødning (Steenberg, 2005). Her fandt man at antallet af E. coli på sværen blev reduceret fra 0,74 log cfu/cm 2 til 0,2 log cfu/cm 2 ved at øge vandforbruget fra 2,6 l pr. krop til 6,8 l. pr. krop. Der er andre erfaringer, som viser, at det kan være nødvendigt at bruge op til 12 l. pr. krop for at undgå vækst af Salmonella i hårstødere. Ved svidning/flambering sker der en kraftig reduktion i antallet af bakterier på sværen. Reduktionen afhænger af, hvor kraftigt der svides/flamberes. Typisk reduceres antallet af bakterier med en faktor (2-4 log-enheder). I svinenes tarmkanal forekommer E. coli i et antal på ca. 5,7 log cfu pr. g. gødning (Nauta, 2013). Da E. Coli forekommer i højt tal i alle svin, og minder om Salmonella mht. følsomhed ved varmedrab og evne til vækst, er det en god indikator for den samlede hygiejneeffekt af processerne i den sorte ende. Tidligere undersøgelser (Larsen, 2010) viser, at det er muligt at styre processerne i den sorte ende, så E. coli er et sjældent fund på sværen ved indgang til ren linje (<10 % positive prøver) og i lavt tal, når den bliver fundet (< 10 cfu/cm 2 ). Lavt kimtal på sværen ved indgang til ren linje opnås ved at undgå vækst af Salmonelle, E. coli mfl. i hårstødere og svide/flambere så kraftigt som muligt. Typiske forbrugstal Typisk er forbruget af gas ved svidning mellem 0,3 og 0,4 m 3 pr. slagtekrop (data fra Projektet optimal svidning gennemført i 2011 og omfattende 5 slagtesteder). I en håndbogsside fra 1988 angives et forbrug på 0,5 l gasolie svarende til 0,64 m 3 naturgas. Vandforbruget ved hårstødning varierer meget fra slagtested til slagtested: 3-12 l pr. slagtekrop. Med 4 kr./m 3 gas og 25 kr. pr. m 3 vand, svarer det til 0,1-0,3 kr. pr. slagtekrop for vand og 1,2-1,6 kr. for gas. En del af energien fra svidningen genindvindes. 3
4 Muligheder for at spare på ressourcerne i den sorte ende Procesparametrene ved skoldning kan kun ændres i meget begrænset omfang, hvis hårene skal være løse. Det vil sige, at den eneste mulighed for at spare energi ved karskoldning er at isolere karret bedst muligt. Des flere timer, der skoldes i samme kar, desto lavere vandforbrug. Der er dog en øvre grænse, da der kan opsamles så meget skidt i skoldekarret, at lungerne bliver sorte indvendige. Ved hårstødning skal der cirkuleres en vis mængde vand for at fjerne børsterne efterhånden som de afstødes. Vandmængden skal være så stor, at bakterier i videst muligt omfang skylles væk og vækst undgås. Det er traditionelt gjort ved at tilføre rent vand. På flere slagterier er det forsøgt at recirkulere vandet i hårstødere uden at foretage andet end at fjerne børsterne. Hver gang har det givet store problemer pga. vækst af Salmonella i hårstøderne - Salmonella er tilført slagtekroppene i så stort et antal, at de ikke har kunnet fjernes ved svidning. Banss ( sælger hårstødere, hvor vandet i store mængder recirkuleres i hårstøderne ved en temperatur på >= 60 C; hårseparationen foregår i bunden af hårstøderne. Derved undgås i teorien vækst, og der kan tilføres store mængder vand. I hårstøderne fra Banss er der indbygget låger for at undgå problemer med kondens. Ifølge slagterier i udlandet, hvor hårstøderne er installeret, kan der opnås meget lave kimtal på sværen efter sort linje også selv om sværen kun flamberes meget let efterfølgende. Gasforbruget ved svidning er betinget af krav til sværkvalitet og/eller krav om en vis kimreduktion for at kunne opfylde de krav der er til kimtal i forordningen om de mikrobiologiske kriterier og den danske salmonellahandlingsplan. Kravet til, hvor stor kimreduktionen skal være vil være betinget af, hvor højt kimtallet er på sværen efter hårstødning. Hvis en reduktion af vandforbruget i hårstøderne kan foretages samtidigt med, at kimtallet reduceres på sværen efter hårstødning, vil svidningen efterfølgende primært skulle foretages af kvalitetsmæssige årsager. Det vil sige, at der i så fald bliver mulighed for at spare gå gassen, hvis alle produkter afsværes, eller afsættes på markeder, hvor der ikke stilles krav til sværkvalitet. Bemærk, at der er en grænse for, hvor dårlig sværkvaliteten kan blive, da der er et lovkrav om, at alle børster skal fjernes. 4
5 Der er derfor gennemført forsøg, hvor målet var at recirkulere vandet i eksisterende hårstødere ved en temperatur på 60 C. Desuden er der gennemført forsøg, hvor drabseffekten ved svidning er undersøgt på kroppe, hvor sværen var hhv. våd eller tør. Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere - fremgangsmåde Overordnet forsøgsbeskrivelse Forsøgene blev gennemført på en virksomhed med to adskilte linjer fra og med skoldning til og med hårstødning. Der var to hårstødere pr. linje. Slagtehastigheden var ca. 410 svin pr. time. På den ene linje blev der installeret et rørsystem, så det var muligt at tilføre store mængder vand med 60 C til begge hårstødere. Planen var at starte med vand af drikkevandskvalitet og senere bygge en varmeveksler på, så vandet fra hårstøderne kunne recirkuleres og opvarmes til 60 C efter separering af børster. For at kontrollere bakteriologien, blev der udtaget prøver fra linjen med varmt vand i hårstøderne og fra linjen uden varmt vand i hårstøderne. Der blev udtaget prøver fra slagtekroppe og fra det vand, der kommer nedenud af hårstøderne. Prøveudtagning mikrobiologi Der er udtaget boreprøver fra slagtekroppe efter hårstøder. Ved hver gentagelse er der udtaget 25 prøver fra forsøgs-kroppe og 25 prøver fra reference-kroppe. Prøver er udtaget skiftevis fra højre og venstre side af slagtekroppene. Prøver er udtaget 5 ad gangen fra hver linje med en times mellemrum. Prøver er udtaget med rundbor, 10 cm 2, og skalpel fra det højeste punkt på brystbenet op mod midterlinjen. Vandprøver er udtaget ved at holde en stomacherpose ind under hårstøderne. Der er udtaget 1 prøve pr. hårstøder (forsøg og reference) efter afslutning af prøveudtagning fra slagtekroppe. 5
6 Analyser - mikrobiologi Prøver er opbevaret på køl indtil analyse. Prøver fra slagtekroppe er analyseret for: Aerobt kimtal 20 C: Dybdeudsæd i PCA. Inkubering ved 20 C i 5 døgn, jf ANF E. coli: Overfladeudsæd på PetrifilmTMEC. Inkubering ved 37 C i 2 døgn, jf ANF Vandprøver er analyseret for: Aerobt kimtal 20 C: Dybdeudsæd i PCA. Inkubering ved 20 C i 5 døgn, jf ANF E. coli: Overfladeudsæd på SSI Enteric medium (Cat SSI, Hillerød). Inkubering ved 37 C i 1 døgn. Salmonella: Overfladeudsæd på SSI Enteric medium (Cat SSI, Hillerød). Inkubering ved 37 C i 1 døgn. Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere - Resultater mht. selve processen Kondens Tilførsel af vand med en temperatur på 60 C gav store problemer med damp i lokalet og kondens på overliggende strukturer. Ved tilførsel af en samlet vandmængde på l pr. slagtekrop til begge hårstødere var problemerne tålelige i forsøgssammenhæng; men det vil ikke være muligt at køre med de vandmængder i daglig drift. Det blev derfor ikke forsøgt at recirkulere vand. Temperaturer Under prøveudtagningen blev der målt temperaturer i hårstødere og på kroppe i/fra hhv. forsøgs-linje og reference-linje. Resultaterne er vist i tabel 1. Tabel 1: Temperaturer målt i hårstødere og på kroppe ved forsøgene. Forsøgslinje Referencelinje Skulder på stødebord C C I top hårstøder C 32 C I top hårstøder C - Vand ud af bunden på hårstøder C 32 C 6
7 Vand ud af bund på hårstøder 2 Børsteklump indenfor dør, hårstøder 1 Børsteklump indenfor dør, hårstøder C C C - Som det fremgår af tabel 1, når temperaturerne i hårstøderen på forsøgslinjen op i et niveau, hvor vækst kun forekommer i begrænset omfang, men hvor det stadigvæk kan forekomme. Den øvre grænse for vækst af E. coli og Salmonella er hhv. 45 C og 46 C. Ved de målte temperaturer vil der ikke være noget drab af salmonella. Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere - Bakteriologiske resultater Bakteriologi Kimtal i vand fra hårstødere er vist i figur 1. Kimtallene er opgjort samlet for de 4 forsøgsdage, da der ikke var systematiske forskelle mellem dage. 7
8 Figur 1: Aerobt kimtal, E. coli og Salmonella, log cfu/ml, i vand fra hårstødere. n=8 pr. søjle. Tal er opgjort som et samlet gennemsnit for de 4 forsøgsdage. Som det fremgår af figur 1, er kimtallene i vandet under hårstødere i alle tilfælde lavere på forsøgslinjen end på referencelinjen. Antallet af E. coli er mere end 100 gange lavere på forsøgslinjen end på referencelinjen, så forskellen mellem kimtal kan ikke alene skyldes fortynding pga. den store vandmængde på forsøgslinjen. Antal Salmonella er kun en faktor 3 lavere; det kan forklares alene med fortynding. Aerobt kimtal fundet på kroppe efter hårstødning er vist i figur 2 for hver af de 4 gentagelser af forsøget. Forskelle mellem gennemsnit på enkeltdage er i alle tilfælde signifikante (p 0,0001). Bortset fra en af de tre gentagelser, er kimtallet i alle tilfælde lavere på forsøgslinjen end på referencelinjen. Der kan ikke gives nogen forklaring på, hvorfor kimtallet den ene dag er højere på forsøgslinjen end på referencelinjen. Figur 2: Aerobt kimtal på kroppe efter hårstødning på reference- og forsøgslinjen. n=25 pr. søjle E. Coli er kun fundet i lavt tal på kroppe fra såvel forsøgs- som referencelinjen. På enkelte forsøgsdage var forekomsten af prøver med et påviseligt indhold af E. coli under 10 % efter hårstødning. Der var ingen systematisk forskel på antallet af E. coli efter hhv. forsøgs- og referencelinje. Dette er umiddelbart overraskende. En forklaring kunne være, at der på begge linjer foretages en grundig afskylning af kroppene i forbindelse med, at de forlader hårstøderne. Under alle omstændigheder er antallet af E. coli usædvanlig lavt. 8
9 Drabseffekt på kroppe, når sværen er hhv. våd og tør Fremgangsmåde I forlængelse af prøveudtagningen efter hårstødning er der også taget prøver efter svidning. Der er taget prøver fra to hold slagtekroppe, hvor det ene hold er overbruset umiddelbart inden svidning. Formålet var at undersøge drabseffekten ved svidning af hhv. tør og våd svær. Tør svær er i denne sammenhæng en svær, hvor der ikke er synlige vanddråber. Effekt vurderet visuelt Visuelt vurderet, virker svidning bedst på en tør svær. Efter overbrusning var der dele af sværen, primært i lyskeområdet, der fremstod rå/usvedne. Der var ikke synlig forskel i svidegrad på brystbenet, hvor prøverne er udtaget. Drabseffekt Efter svidning er der fundet E. coli i to blandt 300 undersøgte prøver i et antal på hhv. 15 og 20 cfu/cm 2. Aerobt kimtal efter svidning med hhv. tør og våd svær opgjort for alle 4 gentagelser af forsøget er vist i figur 3. På enkelte forsøgsdage var det aerobe kimtal under detektionsgrænsen i op til 62 % af prøverne. Gennemsnit er derfor estimeret vha. proc. Lifereg (SAS, vers. 9.2). 9
10 Figur 3: Aerobt kimtal, gns., efter svidning, når sværen har været hhv. våd eller tør. Som det fremgår af figur 3, var det aerobe kimtal ved 3 ud af 4 gentagelser lavest, når sværen var tør. Ved forsøgene udført 8., 16., og 17. oktober var forskelle i alle tilfælde signifikante (pværdi mellem 0,005 og 0,05). At der er en af dagene, hvor der ikke kunne registreres en forskel, kan der ikke gives en forklaring på. Generelt var kimtal lave efter svidning. I projektet mikrobiologisk Benchmarking (Larsen, 2010) blev der også udtaget prøver umiddelbart efter svidning. Her var kimtallet i ingen tilfælde <2,2 log cfu/cm 2 i gennemsnit. Konklusion På grund af kondens har det ikke været muligt at tilføre varmt vand i mængder, så det kan eftervises, om store mængder varmt ( 60 C) vand giver en forbedret hygiejne ved hårstødning. På den virksomhed, hvor forsøgene er gennemført var kimtallene i forvejen også så lave, at det kan diskuteres, om det er nødvendigt. Det har derfor heller ikke været muligt at eftervise, om recirkulering af vand i hårstødere kan indføres, uden at det giver bakteriologiske problemer. Det kan overvejes at forsøge med recirkulering af vand i et system, hvor vandet varmes op i forbindelse med recirkulering, for at opnå et bakteriedrab, og derefter afkøles så meget, at det ikke giver kondensproblemer. Ved svidning opnås der størst effekt, når sværen er tør. 10
11 Recerencer Larsen, 2010 Larsen, H. D. og H. Christensen Mikrobiologisk benchmarking. Bakteriologi på slagtegangen og efter køling. Proj. Nr Rapport af 9. juli. DMRI/Teknologisk Institut, Roskilde. Nauta, Nauta, M. et al Prediction of Salmonella carcass contamination by a comparative quantitative analysis of E. coli and Salmonella during pig slaughter. Int. J. of Food Microbiology, 166, s Steenberg, 2005 Steenberg, B. et al Hygiejneoptimeret slagtning Sort afdeling. Betydning af vandmængden i hårstøderen. Ref. Nr , Rapport af 25. april 2005, SFDokumenter , Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde. 11
Sammendrag Den mest effektive måde til at nedbringe forekomst af Salmonella på mørbrad er at undgå kontamination på slagtegangen.
Rapport Optimering af hygiejne ved håndtering af mørbrad 23. december 2015 Proj.nr.:2003021-15 Version 1 VHR/HCH Fedtendeskubber indflydelse på kimtal på mørbrad og i bækkengang Vinnie H. Rasmussen & Hardy
Læs mereRapport. God slagtehygiejne ved høj hastighed. Bestemmelse af nølefase for udvalgte salmonella isolater. Hardy Christensen og Vinnie H.
Rapport God slagtehygiejne ved høj hastighed 13. november 2013 Proj.nr. 2001472 Version 1 VHR/JUSS Bestemmelse af nølefase for udvalgte salmonella isolater Hardy Christensen og Vinnie H. Rasmussen Sammendrag
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Slagtehygiejne i små slagtehuse. SVIN 2010-2011 J. nr.: 2008-20-64-00914 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med projektet var at undersøge om små slagtehuse overholder gældende
Læs mereFormålet var at dokumentere effekt og ressourceforbrug til desinfektion af håndværktøj med Neuthox henholdsvis Inspexx 210 og varmt vand 82 C.
Rapport Alternativ desinfektion af værktøjer Test af Neuthox og Inspexx 210 til desinfektion af håndværktøj på slagteri 29. oktober 2014 Proj.nr. 2002276-14 Version 2 VHR/JUSS Erstatter version 1 af 14.
Læs mereFormål Projektets mål i 2010 var at tilpasse og dokumentere effekt af et værktøj/en procesforbedring, der kan medvirke til forbedret slagtehygiejne.
Slutrapport 10. august 2010 Proj.nr. 1378910 HDLN/NTM/MT Metodetest - optimering af slagtehygiejne Udvikling og test af nyt dampsugeværktøj Indledning I de skandinaviske lande er dampsugning en alment
Læs mereRapport Hygiejniske produktionsforhold 7. juni 2018 Slutrapport om dekontaminering af slagtekroppe med mælkesyre
Rapport Hygiejniske produktionsforhold 7. juni 2018 Slutrapport om dekontaminering af slagtekroppe med mælkesyre Mette Stenby Andresen og Claus Hindborg Kristensen Proj.nr. 2004275 Version 1.0 MSTA/CCH/MT
Læs mereUndersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle.
Kødkvalitet classic Stikprøveanalyse kvalitetsmålinger 2. november 2018 Proj.nr. 2006269-01 MAHD/MTDE/MT Marchen Hviid og Mianne Tenna Darré Baggrund Kvalitetsudvikling og -niveau i danske slagtegrise
Læs mereRapport 4. august
Rapport 4. august 2017 2002291-16 Bedre holdbarhed ved målrettet optimering af produktionshygiejnen JBOE/JUSS Slutrapport Jannie Bøegh-Petersen Baggrund Sammendrag Kødindustrien udfordres konstant på at
Læs mereRapport 19. juni 2015 RENPÅNY
Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Proj.200302 Version 1 AGLK/JUSS Udvikling af hazards på forskellige båndtyper af plast med varierende kødbelægninger og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed (deliverable
Læs mereRAPPORT OM EFFEKTEN PÅ INDHOLDET AF BAKTERIER PÅ SALAT OG KRYDDERURTER VED SKYLNING Projekt J. nr.:
CENTRALT KOORDINEREDE LABORATORIEPROJEKTER SLUTRAPPORT RAPPORT OM EFFEKTEN PÅ INDHOLDET AF BAKTERIER PÅ SALAT OG KRYDDERURTER VED SKYLNING Projekt J. nr.: 2013-28-629-00004 BAGGRUND OG FORMÅL Der er gennem
Læs mereFREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: 280, Foder- og Fødevaresikkerhed / CSF/HE Sagsnr.: 2014-28-33-00002 Dato: 10-04-2014 UDKAST FREMSTILLING OG
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereSlutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød
J. nr.: 2014-24-60-00077 15.12.2015 Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i perioden marts-juni 2015 gennemført en kontrolkampagne rettet mod kvaliteten
Læs mereMikrobiologiske kriterier for fødevarer Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Fortolkning af undersøgelsesresultaterne
Bilag 1 Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Kapitel 1. Fødevaresikkerhedskriterier 1.1. Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Kapitel 2. Proceshygiejnekriterier 2.1. Kød og kødprodukter 2.1.1. Fortolkning
Læs mereVarmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Læs mereVejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011
Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3
Læs mereFlambering af taphaner ved udtagning af vandprøver
Flambering af taphaner ved udtagning af vandprøver Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Mikrobiologiske Miljøanalyser 2 Titel: Flambering af vandhaner ved prøveudtagning. Forfatter: Carsten Grønbæk
Læs mereSpar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd
Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt
Læs mereRapport 13. juni 2018
Rapport 13. juni 2018 Projektnr. 2004300-16 Version 1 Init. HDLN/DBN/MT Vandbindeevne i ferske, ikke-marinerede fileter fra to danske kyllingeslagterier i 2016 Sammenfatning af resultater fra uge 9 og
Læs mereRapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen
Rapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Februar 2018 Side 1 af 14 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...
Læs mereRapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve
Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon
Læs mereBest Practise for hygiejnisk slagtning af kreaturer 23.12.2015
Best Practise for hygiejnisk slagtning af kreaturer 23.12.2015 Proj. nr. 2004151 JBOE/FH Håndtering af forurenede dyr med bedre slagtehygiejne Jannie Bøegh-Petersen & Flemming Hansen Indholdsfortegnelse
Læs mereRapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter
Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter Annemarie Gunvig og Mianne Darré 13. december 2017 Proj.nr. 20004287_wp2 Version 1 AGG/MTDE/MT Baggrund Sammendrag Ifølge lovgivningen skal fødevarer
Læs mereMEDDELELSE FRA FORSOOSDAMBRUOET NR. SS DECEMBER 1975 AFPRØVNING AF FLAMMEKASTER TIL DESINFEKTION AF DAMME SVIDNING AF GRÆS JOHAN BRUUN DE NEERGAARD
MEDDELELSE FRA FORSOOSDAMBRUOET NR. SS DECEMBER 1975 AFPRØVNING AF FLAMMEKASTER TIL DESINFEKTION AF DAMME OG SVIDNING AF GRÆS af JOHAN BRUUN DE NEERGAARD 3 I 1973 fik forsøgsdambruget en henvendelse fra
Læs mereMælkesyrebakterier og holdbarhed
Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge
Læs mereKimtal og Ligonærsygdom udvikling i de senere år
Kimtal og Ligonærsygdom udvikling i de senere år Taif M. Alwan Ingeniør, Rigshospitalet, Klinisk Mikrobiologi Afdeling (KMA),7602 Indlæggets indhold Introduktion Kvalitetskrav Formålet Resultater Konklusion
Læs mereSalmonella i svinekød i detailslagterforretninger håndteringens betydning J. nr.:
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detailslagterforretninger håndteringens betydning J. nr.: 2009-20-64-00171 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med projektet er at afklare håndteringens
Læs mereRapport Optimering af hygiejne ved håndtering af mørbrad
Rapport Optimering af hygiejne ved håndtering af mørbrad Whizardknive Mulighed for vækst af Salmonella, rengøring mv. Dato 3. marts 2015 Proj.nr. 2003021-14 Version 1 HCh/ Hardy Christensen Sammendrag
Læs mereRapport Optimeret produktion af forædlede produkter
Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind
Læs mereRapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt
Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ornelugt og -smag skyldes skatol
Læs mereBest Practice på slagteriet optimering af kritiske kontrolpunkter Milepæl 3.2 Lene Meinert, Hardy Christensen og Jens Würtz
Notat Global meat 27. november 2014 Projektnr. 2003027-14 Init. LME/HCH/MT Best Practice på slagteriet optimering af kritiske kontrolpunkter Milepæl 3.2 Lene Meinert, Hardy Christensen og Jens Würtz Baggrund
Læs mereVarmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Læs mereRapport 8. december 2017
Rapport 8. december 2017 Proj.nr. 2003842 Forekomst af sværskader hos slagtesvin fra besætninger med og Version 1 uden hangrise MDAG/MT Margit D. Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet Værdisætning af
Læs mereDer blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.
Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen
Læs mereSlut Rapport. Effektiv rengøring på kortere tid. Vinnie H. Rasmussen
Slut Rapport Effektiv rengøring på kortere tid Vinnie H. Rasmussen 26. februar 2013 Proj.nr.2000246 Version VHR/JUSS Baggrund Sammendrag Øget produktion og flerholdsdrift betyder mindre tid til rengøring
Læs mereHANEGALS SLAGTECONTAINER
HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-
Læs mereSammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg er et område som er tidskrævende og typisk vil involvere flere operatører.
Rapport Proceskontrol Hjælp til justering af maskiner 30. januar 2012 Proj.nr.2000201 MAHD/THAN/HNH Torben Hansen og Marchen Hviid Baggrund Sammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg
Læs mereKonkret var målet med projektet at udvikle et udstyr, der automatisk. Nedenfor beskrives kort aktiviteter og de opnåede resultater.
Slutrapport SAF 5 WP3: Hygiejnisk fedtendehåndtering og dampsugning af bækkengang Dato 15. december 2013 Proj.nr. 2000244-1 Version 01 HCh Indledning Baggrund og formål Et af de steder på slagtekroppen,
Læs mereRapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen
Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...
Læs mere23.12.2015 Proj. nr. 2004151 JBOE/FH Håndtering af forurenede dyr med bedre slagtehygiejne
Checkliste til gennemgang af slagtehygiejne på kreaturslagterier 23.12.2015 Proj. nr. 2004151 JBOE/FH Håndtering af forurenede dyr med bedre slagtehygiejne Flemming Hansen og Jannie Bøegh-Petersen Formål
Læs mereFigur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid
Human nose Notat Praktiske aspekter vedrørende kolbemetoden 20. september 2011 Projektnr.2000666 Init. LME/MT Baggrund Under valideringsarbejdet med kolbemetoden er der gennemført en række mindre forsøg
Læs mereKvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk
KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus
Læs mereTeknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN
Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Undersøgelse af drabseffekten overfor mikroorganismer ved hjælp af Clean Air Systemet til rensning af cirkulationsluften og overflader i en kølecontainer.
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereHvornår er en varmebehandling sikker?
Hvornår er en varmebehandling sikker? Tina Beck Hansen ERFA møde engros, Hvad skal vi vide? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente varmebehandlinger Sikker varmebehandling? Eksempler
Læs mereMikrobiologiske processer og sundhed
Mikrobiologiske processer og sundhed 1. CASE: Hjælp en landmand med sundhedsproblemer i svinebesætning En landmand, der fodrer sine grise med vådfoder, oplever døde grise og grise med diarre. Han frygter
Læs mereAt vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.
Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning
Læs mereNotat RENPÅNY 29. januar 2018
Notat RENPÅNY 29. januar 2018 Deliverable 4.3 Cost-benefit-betragtninger om reduktion i rengøringsfrekvens Proj.nr. 2003024 Version 1.1 MSTA/LME/AGLK/MT Baggrund Fødevareindustrien har et ønske om at forlænge
Læs mereMælkesyrebakterier og holdbarhed
Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal
Læs mereRapport 19. januar 2016
Rapport 9. januar Proj.nr. Holdbarhed af svinekødsudskæringer efter simuleret Version transport ved frost (- o C) LHHR/MT Louise Hededal Hofer Baggrund og formål Sammendrag I projektet Afklaring af maksimal
Læs mereProj.nr Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød. Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré
22. november 2017 Rapport Proj.nr. 2005397 Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré Baggrund Omdrejningspunktet for RK F3 Green and clean mere
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detail J. nr.: 2010-20-64-00219 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at Salmonella forekomsten i hele svinekødstykker steg
Læs merePRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT
PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereVurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.
Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks
Læs mereSlutrapport. Udvidelse af Listeria-model. Annemarie Gunvig
Slutrapport Udvidelse af Listeria-model 28. december 203 Proj.nr.200026 0 AGG/JUSS Annemarie Gunvig Baggrund Formål Konklusion Indledning Den eksisterende Listeria model ønskes udvidet, så der kan prædikteres
Læs mereRapport 12. juni 2018
Rapport 12. juni 2018 Proj.nr. 2005256 Svind i marinerede kyllingefileter ved frostlagring Version 1 HDLN,LOBG,LKJ,DBN,MT Bedre vandbindeevne i kyllingefileter kan skabe merværdi Helle Daugaard Larsen,
Læs mereHåndtørrere Design, besparelse og effektivitet
Håndtørrere Design, besparelse og effektivitet Pure Solution Aps - Din professionelle leverandør af energibesparende håndtørrere www.puresolution.dk Er du til lynhurtig tørretid og lavt el-forbrug? Så
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre
Læs mereResistensovervågning i Danmark: DANMAP
Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge
Læs mereMOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling
Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt
Læs mereeffektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus
effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men
Læs mere1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat 1.1.1 Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B
Bilag A Beregningsgrundlag 10.12.2001 / LHC Tallene i evalueringsrapportens tabeller bygger på nedenstående. Alle tal er beregnet udfra enten målinger eller estimater opgive af rådgivere og/eller bygherre.
Læs mereSpar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A
Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg
Læs mereFremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker
Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som
Læs mereSpar op til kr. om året. Spareguide. Få tips til, hvordan du sparer på varme, vand og el - uden at gå på kompromis med komforten.
Spar op til 5.000 kr. om året Spareguide Få tips til, hvordan du sparer på varme, vand og el - uden at gå på kompromis med komforten. Spar på varmen Sørg for at indstille alle radiatorer ens (f.eks. på
Læs mereElkedel Brugsanvisning
Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger
Læs mereRapport 12. juni 2018
Rapport 12. juni 2018 Proj.nr. 2005256 Version 1 HDLN,LOBG,LKJ,DBN,MT Svind i marinerede kyllingefileter ved kølelagring og tilberedning Bedre vandbindeevne i kyllingefileter kan skabe merværdi Helle Daugaard
Læs mereTilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg
Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift
Læs mereRapport 13. juni 2018
Rapport 13. juni 2018 Projektnr. 2004300-16 Version 1 Init. HDLN/DBN/MT Vandbindeevne i ikke-marinerede kyllingefileter fra to danske kyllingeslagterier i uge 9, 2016 FAF Bedre vandbindeevne i kyllingefileter
Læs mereKalkudfældningsforsøg. AMTech Aqua Miljø
Kalkudfældningsforsøg AMTech Aqua Miljø Titel: Kalkudfældningsforsøg Rekvirent: AMTech Aqua Miljø ApS Herlev Hovedgade 119, 1sal 2730 Herlev Att.: Knud Zindel Udarbejdet af: Ulla Hjorth Jakobsen Teknologisk
Læs mereUdskiftning af varmtvandsbeholder
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret
Læs mereProjektet formål var at tilvejebringe velbegrundede forslag til ændringer ved plucksudtagning, som kan reducere spredning af Salmonella.
Rapport Reduktion af salmonellaspredning ved plucksudtagning Slut-rapport Jannie Bøegh-Petersen & Flemming Hansen 21. dec 2015 2003019-15 JBOE/FH Sammendrag Baggrund Mundhule og svælg er sammen med blindtarm
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore
Læs mereRapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen
Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case-kontrollen...3
Læs mereRapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen
Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D050361/04.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. juli 2017 (OR. en) 11469/17 AGRILEG 144 DENLEG 60 VETER 67 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 19. juli 2017 til: Komm. dok. nr.: D050361/04
Læs mereGreve Kommune Grønt regnskab 2003
Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80
Læs mereTRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562
Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer
Læs mereDer blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.
Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter
Læs mereAFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 24. maj 2012 J.nr.: NMK-42-00296 (tidl. NMK-42-00225) Ref.: trmas/gom AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenbakken 25 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-008838 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud
Læs mereBoksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
Læs mereNy motivationstarif betyder fair varmeregning til alle
Udnyt energien i fjernvarmen optimalt og spar på varmeregningen Ny motivationstarif betyder fair varmeregning til alle Side 2 Motivationstarif Sådan fungerer fjernvarme: varmt vand ind og afkølet vand
Læs mereForsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier
Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.
Læs mereRapport 23. november 2018
Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering
Læs mereRapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag
Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Ved et stop for kastration af hangrise
Læs mereLegionella. Undersøgelse af bruserslanger. AffaldVarme Aarhus. Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Undersøgelse af bruserslanger Fjernvarmens indgangsvinkel Mindske ledningstab AVA 20 % Konkurrencedygtighed - lavenergi Lavere temperaturer i nettet 85 => 60 gr. Legionella!!! Skal ikke løses med fjernvarme
Læs mereIn-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling
In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering
Læs merePræsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse
Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse VIFFOS: Heidi Friis Hansen, Birgitte Sterup Hansen, Anette Kamuk DTU Food: Tina Beck Hansen Konference 10.-11. marts 2010 v/ Anette Kamuk VIFFOS;
Læs mereJEG SIKRER DIG NEM, BILLIG OG ENERGIEFFEKTIV VAND & VARME JEG ER OGSÅ CALEFA. Calefa V. Indirekte fjernvarme
JEG SIKRER DIG NEM, BILLIG OG ENERGIEFFEKTIV VAND & VARME JEG ER OGSÅ CALEFA Calefa V Indirekte fjernvarme MED CALEFA SPARER DU ENERGI OG FÅR EN MERE KOMFORTABEL HVERDAG HELE ÅRET RUNDT FJERNVARME KORT
Læs mereBaggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel
Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade
Læs mereKontakt, oversigt, indeks. Plexus. Professor. Premum / premax. Architect. Polaris I & S. Plafond. Podium. Celo. Cabinett. Capella. Carat.
Kontakt, oversigt, indeks Vejledning til loftsvarme/kølelofter Plexus Professor Premum / premax Architect Polaris I & S Plafond Podium Celo Cabinett Capella Carat Fasadium Atrium H & C /Loggia Regula Belysning
Læs mereUDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD
UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (
Læs mereFLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi
DGC-notat 1/6 FLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi Markant lavere NO x -emissioner og ingen visuel flamme er det mest karakteristiske ved den type brændere,
Læs mereVentilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem
Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de
Læs mereMikrobiel vandkvalitet i rentvandsbeholdere efter inspektion og rensning. Sarah C. B. Christensen, DTU Miljø Anne Esbjørn, VandCenter Syd
Mikrobiel vandkvalitet i rentvandsbeholdere efter inspektion og rensning Sarah C. B. Christensen, DTU Miljø Anne Esbjørn, VandCenter Syd Baggrund VandCenter Syd ønsker at rentvandsbeholdere, umiddelbart
Læs mereFødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM
Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Dommerparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de
Læs mereKabelføringer og elskabe - med fokus på hygiejne
Kabelføringer og elskabe - med fokus på hygiejne Forfattere: Jensen, Erik-Ole; Arla Foods Østergård Hansen; Svend, Easyfood A/S Gasbjerg, Frank; Siltec A/S Christensen, Hardy; Slagteriernes Forskningsinstitut
Læs mere