Kvalitetsbegreb for forskning og udvikling for Professionshøjskolen Metropol

Transkript

1 Tagensvej København N Tlf. nr info@phmetropol.dk CVR Dato Initialer Besluttet af direktionen 18. juni 015 THLI og LISS Kvalitetsbegreb for forskning og udvikling for Professionshøjskolen Metropol 1. Kvalitetsbegreb Metropols forskning og udvikling skal være anvendelsesorienteret og styrke professioners arbejde i forhold til de samfundsudfordringer, de forventes at bidrage til at løse. Styrkelse af professionernes arbejde skal ske gennem de studerende på grunddannelser og efterog videreuddannelse samt ved direkte formidling til professionerne. Det er gennem disse mekanismer, at forsknings- og udviklingsaktiviteterne får effekt for borgere, institutioner og virksomheder. Det betyder, at forsknings- og udviklingsaktiviteter på Metropol først og fremmest indgår som led i en uddannelsesmæssig værdikæde.. Samtidig skal Metropols forsknings- og udviklingsaktiviteter leve op til de krav, der almindeligvis stilles til forskning og udvikling professioner får kun et stærkt grundlag for anerkendt professionsudøvelse, hvis den viden, der inddrages, er robust og tager afsæt i nyeste forskning og udvikling i ind- og udland. Det er ambitionen, at Metropol på denne måde gennem sin forsknings- og udviklingsaktivitet vil bidrage til en professionsopbyggende videnbase, som giver professionerne styrket identitet og mulighed for at imødekomme det aftagende arbejdsmarkeds behov, og på denne måde sætter en dagsorden for professionernes udvikling. For at kunne varetage denne rolle stadig mere kvalificeret er det et internt sigtepunkt at styrke forsknings- og udviklingskapaciteten forstået som evnen til at udføre forskning og udvikling og omsætte denne viden i kerneydelsen.. Kriterier for FoU Metropols forskning og udvikling skal således sigte efter videnomsætning (effekt), relevans og videnskabelig kvalitet. Betydningen af disse tre kriterier i forhold til karakteren 1

2 af den forskning og udvikling, der gennemføres, og de implikationer det har for organisering udfoldes nedenfor: Videnomsætning gennem uddannelse Forskning og udvikling på Metropol bidrager til, at professionerne anvender nye forbedrede løsninger (innovation) ved at kvalificere undervisningen på grunduddannelser samt efter- og videreuddannelser. Desuden omsættes forskning og udvikling gennem konsulentydelser og formidling til praksis. Det betyder, at formidlingen af forskning og udviklingsresultater også retter sig mod studerende og/eller praksis som målgruppe. På Metropol er forsknings- og udviklingsmiljøer knyttet til uddannelserne og har undervisere, der forsker. Underviserne forskningskvalificeres gennem deres deltagelse i forskning og udvikling. Relevans for professionernes opgave Forskning og udvikling på Metropol er rettet mod at identificere problemstillinger og løsning af væsentlige samfundsudfordringer, som har betydning for borgere, og som professionerne forventes at spille en væsentlig rolle i at løse på det aftagende arbejdsmarked. På Metropol er forsknings- og udviklingsmiljøerne i tæt samspil med praksis praksis er både en viden- og samarbejdspartner samt en kilde til empiri. Videnskabelig kvalitet Forskning og udvikling på Metropol tager afsæt i den nyeste, mest robuste nationale og internationale forskning og gør sig tilgængelig for kritik fra anerkendte fagfæller fra ind- og udland (eksempelvis gennem samarbejdspartnere på forskningsinstitutioner, seminarer, konferencedeltagelse og fagfællerettet publicering). Resultaterne af forskning og udviklingsaktiviteter publiceres. På Metropol varetages den faglige ledelse af forsknings- og udviklingsmiljøerne af forskningskvalificerede docenter i tæt samspil med ledelsen på institutterne og forskningskvalificerede medarbejdere. Til sammen er de ansvarlige for den forskningsmæssige kvalitet af projekterne, herunder for at skabe et miljø med en løbende kollegial kritik og sparring. Forsknings- og udviklingsmiljøerne samarbejder med andre forsknings- og udviklingsmiljøer på professionshøjskoler, universiteter og andre offentlige og private videninstitutioner.

3 3. Andet Forsknings- og udviklingsmiljøerne er således rettet mod og integreret i uddannelserne. Samtidig er det en ambition for Metropol at udvikle forsknings- og udviklingsaktiviteter, der i stigende grad er relevante på tværs af flere uddannelser, og hvor flere professioner sammen kan bidrage til at løse en samfundsudfordring. På Metropol er et forsknings- og udviklingsmiljø et arbejdsfælleskab, der er rammesat gennem den samfundsudfordring de søger at løse. Det er ambitionen, at miljøerne over tid i stigende grad bliver en samlet indsats for at løse den udvalgte samfundsudfordring - det vil sige, at de i stigende grad får karakter af at være et program. Linda Schumann Scheel Prodekan Tobias Høygaard Lindeberg Prodekan

4 Bilag til notat "Kvalitetsbegreb for forskning og udvikling for Professionshøjskolen Metropol" Dette bilag beskrives 1) de kvalitative indikatorer der aktuelt bruges som tegn på kvalitet i Metropol forskning i forskellige interne og eksterne sammenhænge, ) centrale dele af lovgivningen om forskning og udvikling på professionshøjskolerne og 3) Det Strategiske Forskningsråd begreb om strategisk kvalitet, der har inspireret Metropols forståelse af kvalitet i forskning og udvikling. 1. Kvantitative indikatorer Dette notat oplister en række af de indikatorer Metropol i forskellige eksterne eller interne sammenhænge måler forskning og udvikling i forhold til. Det skal understreges, at kvaliteten af forskning og udvikling ikke reduceres til et spørgsmål om kvantitative indikatorer, der omvendt er egnede som tegn på kvalitet Indikatorer for videnomsætning Undervisere, der forsker Publikationer der er rettet mod studerende ved professionshøjskoler Undervisere, der har publiceret publikationer, der er rettet mod studerende ved professionshøjskoler Undervisere der oplever deltagelse i FoU i høj eller meget høj grad skaber værdi for deres undervisning. Projekter der omsættes i uddannelser og praksis Studerende, der deltager i FoU 1.. Indikatorer for relevans Ekstern finansiering Projekter med samarbejde 1.3. Indikatorer for videnskabelig kvalitet Samlet FoU-aktivtet (kritisk masse). Docenter Undervisere med ph.d. Undervisere med publikationer på autoritetslisten Ph.d. studerende Publikationer på autoritetslisten opdelt på nationale og interntionale kilder. Konferencedeltagelse

5 . Lovgrundlaget for professionshøjskolerne forskning og udvikling Nedenfor følger en beskrivelse af de centrale dele af lovgivningen om forskning og udvikling på professionshøjskolerne opstillet i forhold til videnomsætning, relevans og videnskabelig kvalitet. Følgende er citater fra "lov om ændring af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medieog journalisthøjskolen og lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser" og lovbemærkninger fra det fremsatte lov forslag..1 Formuleringer i loven med relation til relevans " 3. Professionshøjskolerne har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse samt at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor. (markering indsat)" " 5. Professionshøjskolen skal med udgangspunkt i sit uddannelsesudbud varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund. (markering indsat)" "Stk.. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe ny viden og konkrete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddannelser er rettet mod. (markering indsat)" Af lovbemærkninger fremgår følgende: "Professionshøjskolernes aktive involvering i relevante praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter forventes at foregå i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked". Formuleringer i loven med hensyn til videnomsætning (effekt) " 3. Professionshøjskolerne har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse samt at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og

6 udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor. (markering indsat)" Af lovbemærkninger fremgår følgende: "Først og fremmest er det en væsentlig forudsætning for udviklingen af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelsernes videngrundlag, og herigennem uddannelsernes kvalitet og relevans, at professionshøjskolerne er involveret i såvel tilrettelæggelse, gennemførelse, omsætning og formidling af praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Institutionerne skal herigennem leve op til ansvaret for, at relevant ny viden tager afsæt i og tilgår institutionens udbud af ordinære erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og udbud af efter- og videreuddannelser. Endvidere skal institutionernes involvering i forsknings- og udviklingsaktiviteter medvirke til, at ny viden bringes direkte i anvendelse i erhverv og professioner, hvorved institutionerne bidrager til fremme af vækst på det private arbejdsmarked og udvikling af kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor." (markering indsat) "Med forslaget præciseres det, at underviserne på professionshøjskolerne som en naturlig del af deres virke på kvalificeret vis indgår i praksisrettede og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter, dvs. indsamling, bearbejdning og formidling samt produktion af relevant faglig viden, i samspil og konkrete samarbejder med virksomheder, andre uddannelses- og videninstitutioner mv. Med forslaget indskærpes således forventningen om, at de fastansatte undervisere deltager aktivt og kontinuerligt i institutionens forsknings- og udviklingsaktiviteter, samt at underviserne og øvrige relevante medarbejdere holder sig løbende fagligt opdateret på nyeste viden fra national og international forskning samt viden fra deres respektive praksisfelter." (markering indsat) "Institutionernes ledelser skal fremme, at resultater og viden fra gennemførte forskningsog udviklingsaktiviteter [ ] omsættes konkret til gavn for studerende, øvrige undervisere, aftagere og brugere eller borgere, f.eks. i form af udvikling af nye uddannelses- og undervisningsforløb, udvikling af undervisningsmaterialer, udarbejdelse af skriftlige publikationer, anden formidlingsaktivitet m.v." (markering indsat).3 Formuleringer i loven med hensyn til Ingen direkte.

7 Af lovbemærkningerne fremgår følgende: "Professionshøjskolernes [ ] forsknings- og udviklingsaktiviteter forventes at foregå i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked og i vidt omfang i konkrete samarbejder med eksisterende forskningsmiljøer på universiteter og øvrige forskningsinstitutioner." (markering indsat) "Institutionernes ledelser skal fremme, at resultater og viden fra gennemførte forsknings- og udviklingsaktiviteter formidles via relevante og anerkendte kanaler [ ]"(markering indsat) "Det er således nu et fælles krav, at den enkelte institution sikrer, at underviserne har tilstrækkelige forsknings- og udviklingsmæssige kvalifikationer til, at institutionen som en del af de samlede forsknings- og udviklingsaktiviteter kan gennemføre relevante aktiviteter i henhold til alment og internationalt anerkendte definitioner af forskningsog udviklingsaktivitet, og herunder indgå i praksisnære forsknings- og udviklingssamarbejder med øvrige nationale og internationale uddannelses- og videninstitutioner, private og offentlige virksomheder m.v." (markering indsat) "Med den foreslåede affattelse af [ 5] stk. afspejler anvendelsen af begrebet»forsknings- og udviklingsaktiviteter«, at disse aktiviteter i form af indsamling, bearbejdning, formidling samt produktion af relevant anvendelsesorienteret viden dels omfatter aktiviteter i henhold til alment og internationalt anerkendte definitioner af forsknings- og udvikling, dels væsentlige aktiviteter som falder uden for disse definitioner. Førstnævnte aktiviteter lever op til kravet om skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag med produktion af ny viden eller ny anvendelse af viden som formål. Der vil her typisk være tale om anvendelsesorienteret forskning og udvikling med en meget væsentlig nyhedsværdi og generaliserbarhed. Sidstnævnte aktiviteter, hvis formål, intention og ressourcer ikke lever op til almindelige forskningskriterier, omfatter bl.a. praksisdrevne innovationsaktiviteter i samarbejde med én eller flere virksomheder om frembringelse af nye eller væsentligt forbedrede løsninger på konkrete problemstillinger, omsætning af ny viden i uddannelser, kompetenceudvikling, eksternt rettet vidensformidling, konsulentydelser m.v." (markering indsat)

8 3. Det strategiske forskningsråds forståelse af kvalitet i udfordringsorienteret forskning og udvikling Opdelingen i videnomsætning, relevans og videnskabelig kvalitet er inspireret af Det strategiske forskningsrådsbegreb om strategisk kvalitet i forskning og udvikling. Det Strategiske Forskningsråd udmøntede, indtil dets fusionering ind i Innovationsfonden i 014, finanslovens årlige bevilling til strategisk forskning og kan således tjene til inspiration for en konkretisering af Metropols forskningsforståelse. Det Strategiske Forskningsråds kvalitetsbegreb er ikke i sig retningsgivende for professionshøjskolernes FoU, men er et væsentligt bud på, hvordan forskning, med et ønske om gennemslag i forhold til samfundsudfordringer, kan vurderes. I det følgende er enkelte indikatorer er flyttet til et andet tema, hvor de vurderes at passe bedre ind i en professionshøjskole sammenhæng. I relation til det strategiske forskningsråd er det relevant at lovgivningen præcisere, at FoU på professionshøjskoler skal være rettet mod at skabe løsninger på udfordringer. I forhold til at kvalificere beskrivelsen af de samfundsmæssige udfordringer, der er for de erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddannelser er rettet mod, er det relevant at lade sig inspirere af kriterierne for væsentlige samfundsudfordringer, der opstilles i FORSK00: "Der skal være markante og overbevisende argumenter for, at der er tale om en national eller global samfundsudfordring eller mulighed" "Forskningsbaseret viden skal være en afgørende forudsætning for at finde en løsning og/eller for at udnytte potentialet" "Det skal være sandsynliggjort, at en forskningsinvestering på området vil have en væsentlig effekt i forhold til eksempelvis vækst, velfærd, beskæftigelse eller bæredygtig udvikling i Danmark på mellem langt til langt sigt" "Tidshorisonten for de identificerede forskningstemaer skal række ud over det dagsaktuelle og adressere fremtidige udfordringer og muligheder for Danmark i en global kontekst og derved give anledning til at investere stort og længerevarende"

9 3.1 Det Strategiske Forskningsråds kriterium om forventet effekt "Den potentielle effekt af forskningen vurderes på grundlag af forskningens potentielle effekt for offentlige og private brugere. Det vil sige forskningens potentiale til at bidrage til den fremtidige velstandsudvikling og udvikling af velfærdssamfundet i et globalt perspektiv." Det Strategiske Forskningsråd lader følgende elementer indgå i vurderingen af dette kriterium: "Forskningens potentiale til at bidrage til værdiskabelsen i den offentlige og/eller private sektor og den forventede tidshorisont herfor". "Forskningens potentiale til at bidrage til udvikling af velfærdssamfundet." "Forskningens forventede bidrag til et forbedret videngrundlag for samfundets beslutninger og serviceydelser." "Forskningens bidrag til kandidat- og forskeruddannelse på højt niveau." "Forskningens bidrag til at øge uddannelsesniveauet generelt." "Forskningens forventede stimulering af innovation og dermed potentiale til at øge antallet af nye videnbaserede virksomheder. " "Forskningens potentiale til at understøtte vækst, også i små og mellemstore virksomheder." 3. Det Strategiske Forskningsråds relevans kriterium "Ansøgningens relevans vurderes ud fra forskningsemnets overensstemmelse med de samfundsmæssige udfordringer, der danner grundlag for det pågældende forskningstema." Det Strategiske Forskningsråd lader følgende elementer indgå i vurderingen af dette kriterium: "Hypotesernes eller forskningsspørgsmålenes centrale betydning for den samfundsmæssige udfordring, der er grundlag for forskningstemaet", "Inddragelse af tilstrækkeligt problemrelevante kompetencer, herunder kompetencer på tværs af fagområder" "Inddragelse af relevante private og offentlige aktører i problemformuleringen og i den løbende gennemførelse af forskningsaktiviteterne"

10 3.3 Det Strategiske Forskningsråds indikatorer for forskningshøjde Forskningshøjden vurderes på grundlag af ansøgningens originalitet og forventede præstationer vurderet ud fra en international målestok. Det Strategiske Forskningsråd lader følgende elementer indgå i vurderingen af dette kriterium: "Hypotesernes eller forskningsspørgsmålenes originalitet og nyskabelse". "Innovativ anvendelse af teori og forskningsmetode". "Udviklingspotentiale og international styrkeposition". "Forskernes internationale omdømme". "Publicering, patent- og licensaftaler samt citation". "Lederens erfaring med forskningsledelse af international høj kvalitet". "Om den forskningsmæssige metode er velegnet i forhold til problemstillingen" (oplistet under relevans hos DSF)" "Forskningens forventede bidrag til vækst i videnniveauet på bestemte forskningsområder" (oplistet under potentiel effekt hos DSF). "Forskningens bidrag til internationalt samarbejde med stærke forskningsmiljøer og øget rekruttering af gode forskere fra ind- og udland" (oplistet under potentiel effekt hos DSF).