Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder Juni 2017, version 2

Transkript

1 Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder 2017 Juni 2017, version 2

2 Redaktion: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Tekst: Enhed for Fysisk Jordbrugskontrol, Team Areal og Erhverv Foto: Frederik Gasmann ISBN:

3 Indholdsfortegnelse DELINSTRUKS NR. 1 GENERELT Nyt siden sidst Nyt siden version Overordnede oplysninger Indledning Faglige og administrative spørgsmål IT spørgsmål Retsgrundlag Koordinering med andre kontroller Veterinær- og sikkerhedsforskrifter m.v Udveksling af information med ansøger Force Majeure Svig Varsling af kontrol Ikke muligt at komme i kontakt med ansøger Nægtet kontrol Sådan rekvirerer du en kontrol Retursager Fra kvalitetssikring i Team Areal & Erhverv Fra Team Areal & Erhverv på foranledning af Arealtilskud eller Kort & GIS Genoptagelse Materiale til brug for kontrollen Arealkontrolportalen Tildeling af sager Task arguments/prioriteringssystem Sagens status Rapporter Mark og dyr-rapport Kontrolopgaven Tjek ud Opdatering af data Tilbage til Fælles indbakke (tjek ind) Tjek ud - igen Frigør sag Opdater kontrolopgave Hjælpeskemaer i CAP-TAS Kontrolgrundlag ValidationErrorlist FS Accepteret ansøgning sidste IMK Kvalitetssikring Kontrol, der ikke er klar (trods klarmelding) Øvrige forhold Markkort : Billedmateriale Marker uden billeddækning Valg af billedmateriale Rettelser til markblok Fradrag, grundbetaling Fradrag, grundbetaling og artikel Yderligere materiale til kontrollen Kort og tilsagn Dispensationer Dokumentation af konstaterede forhold Opmåling i marken Billeddokumentation Øvrig dokumentation Materiale til ansøger... 41

4 Ønsker at modtage breve på papir Afrunding Kontrollørbemærkning til høringssvar Kontroltidspunkt og kontroltyper Klarmelding Kontroltidspunkt Ordinær kontrol (K_) Rekvireret kontrol (R_) Almindelig rekvireret kontrol Gul-kort-ordning-kontrol MFO-ekstrakontrol (Z_) Efterkontrol (E_) Kontrol uden Fællesskema (X_) Kontrol af krav om flere afgrødekategorier rapid field visit Fysisk kontrol Telemåling Hvilke marker skal telemåles? Opgavens indhold Fysisk besigtigelse Kvittering for besigtigelse Observationer Størrelse Observation, der ikke slår igennem alle ordninger Observation på hel mark Observationer ud over markindtegningen Observation ovenpå observation Varighed Kommentarfeltet i IMK Afrunding Opsplit mark og Opret mark i mark Telemålingsværdi (TM-værdi) Beregninger i CAP-TAS Validér Beregn Header Registrering i CAP-TAS Besøgsdata Kontrol udført af LDP registrering (bedrift) Fast græsningstryk Efterkontrol Rekvireret kontrol Udgange Validering Validering Validering Ikke anmeldte arealer Hvornår er et areal anmeldt Landbrugsareal, der ikke skal være anmeldt Ikke anmeldte arealer Ikke anmeldte arealer og kontrol af aktivitetskrav Ikke anmeldte tilsagnsarealer Indtegnet areal uden for tilsagnslaget Bloknummer Rådighed og overlap Pligtige efterafgrøder og rådighed Anden afgrøde end anmeldt (afgrødebestemmelse) Brak og lavskov Skift afgrøde fra ikke græs til græs Kan afgrøden fastslås ud fra luftfotos? Ændring af afgrøde Observationer og ændret afgrøde... 72

5 9. Mindste arealer Minimum 0,30 ha Undtagelser fra kravet Anmeldt under 0,30 ha Mindste arealer og grønne krav Afgrødekode Retsgrundlag Svig DELINSTRUKS NR. 2 DIREKTE AREALSTØTTE Nyt siden sidst Nyt siden version Nyt siden Direkte arealstøtte Ordninger for direkte arealstøtte Krav, der skal opfyldes for at få direkte arealstøtte Aktiv landbruger Ansøgere, der kun har arealer omfattet af bestemmelserne i artikel Personer, der driver visse virksomhedstyper, er ikke aktive landbrugere (kontrolårsag k) Minimumskrav for at modtage direkte arealstøtte Betalingsrettigheder Grundbetaling Mangler ved ansøgning Anden afgrøde Rådighed og overlap Mindste arealer Ikke landbrug Menneskeskabte konstruktioner Træer og skov Ikke-tilladte aktiviteter herunder oplagring/opbevaring Rekreative arealer Eksproprieret GLM-landskabselementer Vand Arealer uden plantedække (bar jord) Undtagelsesbestemmelser i artikel Art. 32- S. Kontrol af arealer med skovrejsning - tilsagn fra Naturstyrelsen (MST) Permanent græs Aktivitetskrav Markblokkens støtteprocent Andet end græsmarksplanter Arealer uden plantedække Miljøsårbare områder (MSO) Brak Slåningsbrak Blomsterbrak Ændring af afgrødekoder Aktivitetskrav Ikke støtteberettiget som brak men stadig støtteberettiget til grundbetaling Forbud MFO-brak Randzoner/bræmmer Vildt- og bivenlige tiltag Plantedækkekrav (KO-krav) Dyrket areal (inklusiv græs i omdrift) Aktivitetskrav Arealer uden plantedække Arealer skal være dyrkbare Gartneri og planteskole Randzoner/bræmmer Vildt- og bivenlige tiltag Permanente afgrøder

6 Ændring af afgrøde Aktivitetskrav Plantetæthed og størrelse MFO-lavskov Juletræer og pyntegrønt Vildt- og bivenlige tiltag Fredskov Støtte til unge, nyetablerede landbrugere Arealer, som ikke er støtteberettigede til grundbetaling Typer af virksomheder Driftsledelse, tegningsberettigelse og bestemmende indflydelse Medejer (anden virksomhedsform end enkeltmandsvirksomhed) Fysisk kontrol Enkeltmandsvirksomhed Medejer (anden virksomhedsform end enkeltmandsvirksomhed) Ø-støtte, 1 årig Støtteberettigede øer Arealet er ikke støtteberettiget til grundbetaling Retsgrundlag EU-regler Danske regler Øvrige ressortområder DELINSTRUKS NR. 3 GRØNNE KRAV Nyt siden sidst Nyt siden Nyt siden version De grønne krav Den grønne beregner i kontrolopgaven Definition af omdriftsarealer Anden afgrøde end anmeldt (afgrødebestemmelse) Ikke anmeldte arealer De grønne krav på arealer med visse miljøtilsagn Afgrødekode 312 og Afgrødekode 313, 316 og Afgrødekode Ændring af afgrødekode Ikke støtteberettiget som brak, men støtteberettiget til grundbetaling Tilføjelse af miljøfokusområde Krav om flere afgrødekategorier Periode, hvor kravet skal være opfyldt Afgrødekategorier Metoder til kontrol af krav om flere afgrødekategorier Ensartethed Rapid Field Visit (RFV) Analyse af satellitbilleder Fysisk besigtigelse Kontrollens indhold Afgrødebestemmelse Ikke anmeldte arealer Afgrødeblandinger i separate rækker eller delmarker Væksthuse og planteskoler Krav om mindst 5 % miljøfokusområder Vægtningsfaktorer Kontrollens indhold Ændring af afgrødekode (Afgrødebestemmelse) Korrekt beregning af opfyldelse af kravet om 5 % miljøfokusområder Ansøger er ikke omfattet af kravet

7 Ikke anmeldt areal Arealstørrelse Erstatningsareal (flytning/tilføjelse af miljøfokusområder) Mere end 5 % miljøfokusområde godkendt kun på i-sager Brak som miljøfokusområde (MFO-brak) Minimumsstørrelse Tilføjelse af brak som miljøfokusområde Ikke støtteberettiget til grundbetaling Aktivitetskrav Lavskov som miljøfokusområde (MFO-lavskov) Minimumsstørrelse Tilføjelse af lavskov som miljøfokusområde Ikke støtteberettiget til grundbetaling Forbud GLM-landskabselementer som miljøfokusområde Minimumsstørrelse Tilføjelse af GLM-landskabselement som miljøfokusområde Ikke støtteberettiget til grundbetaling Aktivitetskrav GLM-landskabselementet er fjernet Randzoner og bræmmer som miljøfokusområder Minimumsstørrelse Tilføjelse af randzoner og bræmmer som miljøfokusområde Ikke støtteberettiget til grundbetaling Aktivitetskrav Krav om beliggenhed Krav om adskillelse Krav om beliggenhed op ad ansøgers marker Artikel Efterafgrøder som miljøfokusområder (kontrolårsag i) Hvilken type efterafgrøde er det? Manglende etablering på arealer anmeldt med efterafgrøder Tilladte efterafgrøder Blanding Såtidspunkt Minimumsstørrelse for arealer Ukrudt/spildfrø Dækningsgrad ( trappemodel ) Sent høstede afgrøder Afgræsning og slæt Efterafgrøder i majs (kontrolårsag 8) Efterafgrøder i majs såtidspunkt Majsen er ikke høstet på kontroltidspunktet Majsen er høstet på kontroltidspunktet Destruktionstidspunkt Kontrol efter den 19. oktober Force majeure Hvis du har kontrolleret og godkendt mindst 5 % MFO-areal Udnyttelse i Forskel mellem MFO og andre efterafgrødeordninger Når der ikke kan findes 5% MFO ved kontrolbesøget og ansøger har målrettede efterafgrøder Særlig varsling af MFO-ekstrakontrolsager med i og kun i (Z_i) Opretholdelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder (MSO) Er marken beliggende i MSO? Kontrol af græsarealer beliggende i MSO Forbud mod omlægning og ødelæggelse af plantedækket DELINSTRUKS NR. 4 ØKOLOGIORDNINGER Nyt siden sidst Nyt siden MB 26: Miljøbetinget tilskud Støtteberettiget til grundbetaling Mindste areal

8 23.3 Beskaffenhed Ikke landbrug Tilladte aktiviteter Rådighedskrav Producentskifte Tilsagnsareal og indtegnet areal i IMK Krav til landbrugsmæssig produktion Ingen krav om landbrugsmæssig produktion Kombination af ordninger GLM-landskabselementer Anmeldt MFO-randzone på mark med miljøbetinget tilskud meter beskyttelseszone omkring drikkevandsboringer Arealer omfattet af artikel 32 undtagelserne Ekspropriation Gødningskvoteberegning og regnskab Kvælstofreduktion Optælling af dyr Pesticider (plantebeskyttelsesmidler) Pletsprøjtning og sprøjtning under tråd Skatte-, moms- og driftsregnskaber OM 35: Omlægningstilskud til økologisk jordbrug Omlægning til økologi Støtteberettiget til grundbetaling Mindste areal Beskaffenhed Ikke landbrug Rådighedskrav Producentskifte Tilsagnsareal og indtegnet areal i IMK Anden anvendelse Tilladte aktiviteter Krav til landbrugsmæssig produktion Ingen krav til landbrugsmæssigt produktion Kombination af ordninger GLM-landskabselementer Anmeldt MFO-randzone på mark med omlægningstilskud meter beskyttelseszone omkring drikkevandsboringer Arealer omfattet af artikel 32 undtagelserne Ekspropriation Pesticider (plantebeskyttelsesmidler) Pletsprøjtning og sprøjtning under tråd Skatte-, moms- og driftsregnskaber ØA 36 og ØA 37: Økologisk Arealtilskud Omlægning til økologi Autoriseret økolog Støtteberettiget til grundbetaling Mindste areal Beskaffenhed Ikke-landbrug Tilladte aktiviteter Rådighed Producentskifte Tilsagnsareal og indtegnet areal i IMK Erhvervsmæssig hjemmeside i forbindelse med tilsagnet Krav til landbrugsmæssig produktion Kombination af ordninger Afgrøder, der ikke er støtteberettigede til Økologisk Arealtilskud GLM-landskabselementer Anmeldt MFO-randzone på mark med økologisk arealtilskud To-meter bræmmer på mark med økologisk arealtilskud meter beskyttelseszone omkring vandboringer Arealer omfattet af artikel 32 undtagelserne Gødningskvoteberegning Optælling af dyr Anvendt ikke tilladt gødning

9 25.23 Pesticider (Plantebeskyttelsesmidler) Skatte-, moms- og driftsregnskaber Frugt/bærtillæg Vildt- og bivenlige tiltag på arealer med frugt/bær-tillæg Retsgrundlag DELINSTRUKS NR. 5 MILJØORDNINGER Nyt siden sidst Nyt siden Generelt Kombination af ordninger Materiale til brug for kontrollen Uoverensstemmelse mellem tilsagnslag og ansøgers indtegning Kontrol af gødningskvoteberegning og regnskab Optælling af dyr Fast græsningstryk MO 4: Miljøvenlig drift af græsarealer Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturarealer Menneskeskabte konstruktioner Træer og skov Vand Oplagring Plantedække Pleje Hvis arealerne skal afgræsses Hvis arealerne skal anvendes til slæt Arealet står under vand på kontroltidspunktet Forbud Forbud mod vanding Forbud mod frøproduktion Forbud mod omlægning Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler(pesticider) Tilførsel af gødning Kvælstofreduktion Niveau 1 (maks. 80 kg total N/ha) Gødningskvoteberegning 2016/ Niveau 1 (maks. 80 kg total N/ha) Gødningskvoteberegning og gødningsregnskab 2015/ Dokumentation Niveau 2 (0 kg N/ha) Optælling af dyr Niveau 1 (maks. 80 kg total N/ha) Niveau 2 (0 kg N/ha) MO 5: Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturareal Menneskeskabte konstruktioner Træer og skov Vand Oplagring Plantedække Pleje Hvis arealerne skal afgræsses Hvis arealerne skal anvendes til slæt Rydning kombineret med afgræsning

10 Rydning kombineret med høslæt Arealet står under vand på kontroltidspunktet Forbud Forbud mod beplantninger og vildtremiser Forbud mod vanding Forbud mod omlægning Forbud mod tilskudsfodring Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Tilførsel af gødning Kvælstofreduktion Tilsagn med mulighed for at tilføre gødning (maks. 80 kg total N/ha) Gødningskvoteberegning 2016/2017 (N) Tilsagn med mulighed for at tilføre gødning (maks. 80 kg total N/ha) Gødningskvoteberegning og gødningsregnskab 2015/2016 (N) Dokumentation Tilsagn uden tilførsel af gødning (0 N) Optælling af dyr Tilsagn med mulighed for at tilføre gødning (maks. 80 kg total N/ha) (N) Tilsagn uden tilførsel af gødning (0 N) MO 7: Udtagning af agerjord Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturareal Menneskeskabte konstruktioner Træer og skov Vand Oplagring Plantedække Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Forbud mod afgræsning Forbud mod vanding Forbud mod omlægning Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbud mod jordbrugsproduktion og indtægtsgivende udnyttelse Etablering af naturområder og biotoper (vildtremiser) MO 8: Udtagning af græsarealer uden for omdriften Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturarealer Menneskeskabte konstruktioner Træer og skov Vand Oplagring Plantedække Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Forbud mod afgræsning Forbud mod vanding Forbud mod omlægning Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbud mod jordbrugsproduktion og indtægtsgivende udnyttelse Etablering af våde enge/vådområder MO 9: Ændret afvanding Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturarealer Menneskeskabte konstruktioner Træer og skov

11 Vand Oplagring Plantedække Pleje Hvis arealerne afgræsses Hvis arealerne anvendes til slæt Arealet står under vand på kontroltidspunktet Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Forbud mod vanding Forbud mod omlægning Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Slåning i forbudsperiode Etablering af ændret afvanding Åbne vandløb: Drænledninger: Grøfter: Særlig opmåling af arealer med ændret afvanding MO 13: Etablering af vådområder Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturarealer Menneskeskabte konstruktioner Træer og skov Vand Oplagring Plantedække Pleje Forpligtigelser ved afgræsning Forpligtigelser ved slæt Forpligtigelser ved afpudsning Forpligtigelse til afgræsning og/eller slæt Arealet står under vand på kontroltidspunktet Forbud Forbud mod vanding Forbud mod omlægning Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbud mod tilskudsfodring Forbud mod frøproduktion Forbud mod afgræsning Forbud mod etablering af vildtremiser og småbeplantninger Forbud mod aktiviteter, der medfører erosion Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler Kvælstofreduktion Udtagning Ikke udtagning Særlig opmåling af arealer med etablering af vådområder Forpligtigelse ved udtagning af produktion Forpligtigelse ved rydning, etablering af vildtremiser og ændret afvanding Rydning Etablering af vildtremiser og småbeplantninger Forpligtigelse ved ændring af afvandingsforhold Betingelse om oversvømmelse af arealer MO 16: Miljøvenlig drift af vådområder Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturareal Menneskeskabte konstruktioner Træer og skov Vand Oplagring

12 36.6 Plantedække Pleje Forpligtigelse ved afgræsning Forpligtigelse ved slæt Forpligtigelse ved afpudsning Forpligtigelse til afgræsning og/eller slæt Arealet står under vand på kontroltidspunktet Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Forbud mod vanding Forbud mod omlægning Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbud mod tilskudsfodring Forbud mod frøproduktion Forbud mod afgræsning Forbud mod etablering af vildtremiser og småbeplantninger Forbud mod aktiviteter, der medfører erosion Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler Forbud mod udsætning af andefugle Særlig opmåling af arealer med miljøvenlig drift af vådområder Forpligtigelse ved udtagning af produktion, rydning, fastholdelse af vådområde Udtagning Forpligtigelse ved rydning Fastholdelse af vådområde MO 50: Fastholdelse af vådområder Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturarealer Menneskeskabte konstruktioner Træer og skov Vand Oplagring Plantedække Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Forbud mod omlægning Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbud mod tilskudsfodring Forbud mod dyrkning og etablering af skov mv Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler arealer MO 51: Pleje af vådområder Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturareal Menneskeskabte konstruktioner Træer og skov Oplagring Vand Plantedække Pleje Kontrol af forpligtelse til tæt, lavt plantedække Definition af tæt plantedække Definitionen af lavt plantedække Hvis arealerne skal afgræsses tæt, lavt plantedække Hvis du er på kontrol før 1. september Hvis du er på kontrol efter 31. august Fast græsningstryk Kontrol af fast græsningstryk i perioden 1. juni til 31. august Kontrol af fast græsningstryk efter 31. august Hegningsbestemmelsen

13 38.9 Hvis arealerne skal anvendes til slæt eller afgræsning tæt, lavt plantedække Hvis du er på kontrol før 1. september Hvis du er på kontrol efter 31. august: Betingelser om afpudsning og udtagning af produktion tæt, lavt plantedække Hvis du er på kontrol før 1. september Hvis du er på kontrol efter 31. august Arealet står under vand på kontroltidspunktet Landmanden oplyser, at arealet ikke er plejet Landmanden oplyser at arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: Forbud Forbud mod jordbrugsproduktion og indtægtsgivende udnyttelse MO 54: Opretholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturareal Menneskeskabte konstruktioner Træer og skov Oplagring Vand Plantedække Plantedække inden tilsagnsperiodens start Pleje Kontrol af tæt, lavt plantedække Arealerne skal anvendes til afpudsning Arealet står under vand på kontroltidspunktet Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Forbud mod omlægning Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler MO 55: Fastholdelse af vådområder og naturlige vandstandsforhold Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturareal Menneskeskabte konstruktioner Træer og skov Oplagring Vand Plantedække Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Forbud mod omlægning Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbud mod tilskudsfodring Forbud mod dyrkning og etablering af skov mv Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler arealer MO 56 og MO 57: Pleje af græs- og naturarealer Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturareal Menneskeskabte konstruktioner Træer og skov Oplagring Vand Plantedække Tilladte aktiviteter Ikke tilladte aktiviteter Tilsagn og grundbetaling

14 41.8 Pleje Kontrol af afgræsning med forpligtelse til tæt, lavt plantedække Definition af tæt plantedække Definitionen af lavt plantedække Kontrol af afgræsning tæt, lavt plantedække før eller efter 31. august Hvis du er på kontrol før 1. september Hvis du er på kontrol efter 31. august Sådan vælger du den rigtige observation: Supplerende krav om pleje Kontrol af slæt (afgræsning) tæt, lavt plantedække Hvis du er på kontrol før 31. august: Hvis du er på kontrol efter 31. august: Sådan vælger du den rigtige observation: Fast græsningstryk Kontrol af fast græsningstryk i perioden 1. juni til 31. august Kontrol af fast græsningstryk efter 31. august Hegningsbestemmelsen Fuglevenlig drift Arealet står under vand på kontroltidspunktet Landmanden oplyser, at arealet ikke er plejet Landmanden oplyser, at arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Forbud mod vanding Forbud mod omlægning Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbud mod frøproduktion Forbud mod aktiviteter, der medfører erosion Forbud mod tilskudsfodring MO 64: Ændret afvanding i Tøndermarsken Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Ikke landbrugs- eller naturareal Menneskeskabte konstruktioner Træer og skov Oplagring Vand Plantedække Plantedække inden tilsagnsperiodens start Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Forbud mod omlægning Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler MO 66 og MO 67: Pleje af græs- og naturarealer Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturareal Menneskeskabte konstruktioner Træer og skov Oplagring Vand Plantedække Tilladte aktiviteter Ikke tilladte aktiviteter Tilsagn og grundbetaling Pleje Kontrol af forpligtelse til synligt afgræsset Definitionen af synligt afgræsset Kontrol af synligt afgræsset før eller efter 15. september Hvis du er på kontrol før 16. september Sådan vælger du den rigtige observation: Hvis du er på kontrol efter 15. september

15 Sådan vælger du den rigtige observation: Supplerende krav om pleje Kontrol af forpligtelse til slæt Hvis du er på kontrol før 16. september: Sådan vælger du den rigtige observation: Hvis du er på kontrol efter 15. september: Sådan vælger du den rigtige observation: Fast græsningstryk Kontrol af fast græsningstryk i perioden 1. juni til 31. august Kontrol af fast græsningstryk efter 31. august Hegningsbestemmelsen Arealet står under vand på kontroltidspunktet Landmanden oplyser, at arealet ikke er plejet Landmanden oplyser, at arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Forbud mod omlægning Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbud mod tilskudsfodring Krav om erhvervsmæssig hjemmeside MO 74, 75, 76, 77 og 78 Fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder Rådighedskrav Producentskifte Indtegningskrav Mindsteareal for marker Ikke landbrugs- eller naturarealer Menneskeskabte konstruktioner Træer og skov Oplagring Vand Plantedække Plantedække inden tilsagnsperiodens start Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Forbud mod omlægning Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbud mod tilskudsfodring Forbud mod dyrkning, etablering af skov mv. og produktion af pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer. 289 Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler arealer Retsgrundlag DELINSTRUKS NR. 6 5-ÅRIG Ø-STØTTE ØS-5: Ø-støtte, 5-årig Beskaffenhed (plantedække og vandlidende arealer) Kombination af ordninger Ikke støtteberettigede afgrøder Ikke landbrugsareal Mindsteareal for marker Bopælskrav Mindsteareal på 5 hektar Jordbrugsmæssig drift Retsgrundlag DELINSTRUKS NR. 7 EFTERAFGRØDER Nyt siden sidst Nyt siden Nyt siden version Indledning

16 49.1 Formål med kontrollen Målrettede efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Prioritering i kontrollen Omfang af kontrollen Kontrolperiode Målrettede og pligtige efterafgrøder Hvilken type efterafgrøde er det? Såtidspunkt Tilladte efterafgrøder Ukrudt/spildfrø Dækningsgrad ( trappemodel ) Særligt for efterafgrøder i majs Majsen er ikke høstet på kontroltidspunktet Majsen er høstet på kontroltidspunktet Sent høstede afgrøder Destruktionstidspunkt Kontrol efter den 19. oktober Målrettede efterafgrøder Overordnede oplysninger Frivillig ordning Obligatorisk krav Frister Generelt om kontrollen Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatorisk målrettede efterafgrøder Krav om adskillelse fra øvrige efterafgrøder Manglende etablering på arealer anmeldt med efterafgrøder Målrettede efterafgrøder er stedfaste Ansøger skal være ejer eller forpagter Krav til mindsteareal Det ansøgte areal skal være et omdriftsareal Fradragsarealer Force majeure Pligtige efterafgrøder Hvem er omfattet af reglerne? Krav Frister Generelt om kontrollen Alternativer til pligtige efterafgrøder Mellemafgrøder - Kontrolårsag n Tidlig såning af vintersæd - Kontrolårsag n Braklagte arealer Braklagte arealer langs vandløb og søer Flerårige energiafgrøder Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning Jordbearbejdning Omlægning af fodergræs Husdyrefterafgrøder Hvem er omfattet af reglerne? Regler og kontrol Kvægundtagelsen Retsgrundlag Bilag 1. Ændring af afgrødekoder i forbindelse med brak og bar jord Bilag 2. Økologisk jordbrug: Godkendte aktiv-stoffer + liste over godkendte ikke-økologiske gødnings-stoffer og jord-forbedringsmidler Bilag 3. Forenelighedstabel Bilag 4. Forskelle og ligheder mellem pligtige, målrettede og MFO-efterafgrøder Bilag 5. Decimalskala for vækstudvikling i korn Bilag 6. Gødningskvoteberegning og -regnskab Bilag 7. Optælling af dyr

17 Delinstruks nr. 1 Generelt Instruks for kontrol af arealordninger 2017

18 Indhold 1. OVERORDNEDE OPLYSNINGER Indledning Faglige og administrative spørgsmål IT-spørgsmål Retsgrundlag Koordinering med andre kontroller Veterinær- og sikkerhedsforskrifter Udveksling af information med ansøger Force Majeure Svig Varsling af kontrol Ikke muligt at komme i kontakt med ansøger Nægtet kontrol Sådan rekvirerer du en kontrol Retursager Fra kvalitetssikring i Team Areal & Erhverv Fra Team Areal & Erhverv på foranledning af Arealtilskud eller Kort & GIS Genoptagelse MATERIALE TIL BRUG FOR KONTROLLEN Arealkontrolportalen Tildeling af sager Task arguments/prioriteringssystem Sagens status Rapporter Mark og dyr-rapport Kontrolopgaven Tjek ud Opdatering af data Tilbage til Fælles indbakke (tjek ind) Tjek ud - igen Frigør sag Opdater kontrolopgave Hjælpeskemaer i CAP-TAS Kontrolgrundlag ValidationErrorlist FS Accepteret ansøgning sidste IMK Kvalitetssikring Kontrol, der ikke er klar (trods klarmelding) Øvrige forhold Markkort : Billedmateriale Marker uden billeddækning Valg af billedmateriale Rettelser til markblok Fradrag, grundbetaling Fradrag, grundbetaling og artikel Yderligere materiale til kontrollen Kort og tilsagn Dispensationer Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 18

19 3. DOKUMENTATION AF KONSTATEREDE FORHOLD Opmåling i marken Billeddokumentation Øvrig dokumentation Materiale til ansøger Kontrollørbemærkning til høringssvar KONTROLTIDSPUNKT OG KONTROLTYPER Klarmelding Kontroltidspunkt Ordinær kontrol (K_) Rekvireret kontrol (R_) Almindelig rekvireret kontrol Gul-kort-ordning-kontrol MFO-ekstrakontrol (Z_) Efterkontrol (E_) Kontrol uden Fællesskema (X_) Kontrol af krav om flere afgrødekategorier rapid field visit FYSISK KONTROL Telemåling Hvilke marker skal telemåles? Opgavens indhold Fysisk besigtigelse Kvittering for besigtigelse Observationer Størrelse Observation, der ikke slår igennem alle ordninger Observation på hel mark Observationer ud over markindtegningen Observation ovenpå observation Varighed Kommentarfeltet i IMK Afrunding Opsplit mark og Opret mark i mark Telemålingsværdi (TM-værdi) Beregninger i CAP-TAS Validér Beregn Header Registrering i CAP-TAS Besøgsdata Kontrol udført af LDP registrering (bedrift) Fast græsningstrykg Efterkontrol Rekvireret kontrol Udgange Validering Validering Validering IKKE ANMELDTE AREALER Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 19

20 6.1 Hvornår er et areal anmeldt Landbrugsareal, der ikke skal være anmeldt Ikke anmeldte arealer Ikke anmeldte arealer og kontrol af aktivitetskrav Ikke anmeldte tilsagnsarealer Indtegnet areal uden for tilsagnslaget Bloknummer RÅDIGHED OG OVERLAP Pligtige efterafgrøder og rådighed ANDEN AFGRØDE END ANMELDT (AFGRØDEBESTEMMELSE) Brak og lavskov Skift afgrøde fra ikke græs til græs Kan afgrøden fastslås ud fra luftfotos? Ændring af afgrøde Observationer og ændret afgrøde MINDSTE AREALER Minimum 0,30 ha Undtagelser fra kravet Anmeldt under 0,30 ha Mindste arealer og grønne krav Afgrødekode RETSGRUNDLAG Svig Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 20

21 Nyt siden sidst Nyt siden version 1 Lavskov < 0,3 ha Lavskovsareal mindre end 0,3 ha må ikke regnes som sammenhængende med et andet lavskovsareal, hvis der er en blokgrænse mellem de to arealer. Billeddokumentation Du skal kun lægge billeddokumentation for ændret afgrøde i IMK, hvis sagen bliver en høringssag på enten krav om flere afgrødekategorier eller miljøfokusområder. Du må dog gerne lægge billederne på, selvom sagen ikke bliver en høringssag. Hjemmeside Hvis du gennemfører en rekvireret kontrol på miljøordningerne og derfor (på grund af en programmeringsfejl) bliver tvunget til at udfylde felterne vedrørende hjemmeside i CAPTAS, skal du svare Nej til punkterne på fanen, ikke Ja som der stod i version 1. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 21

22 1. Overordnede oplysninger 1.1 Indledning Arealkontrollen omfatter kontrol af direkte støtte (grundbetaling, grøn støtte, støtte til unge nyetablerede landbrugere og 1- årig ø-støtte) og kontrol af arealordninger under landdistriktsprogrammet (miljøbetinget tilskud, omlægningstilskud, økologisk arealtilskud, miljøordningerne og 5-årig ø-støtte). I 2017 er kontrol af målrettede efterafgrøder og kontrol af pligtige efterafgrøder og alternativer til pligtige efterafgrøder desuden en del af arealkontrollen. Den samlede kontrolpopulation på den integrerede arealkontrol i 2017 forventes at udgøre ca kontroller. Den fysiske kontrol finder sted i perioden fra 18. maj 2017, indtil kontrollen er endeligt afsluttet i henhold til kontrolaftalen. 1.2 Faglige og administrative spørgsmål Hvis du har spørgsmål til gennemførelse af kontrollen, kan du kontakte Vagttelefonen på telefonnummer Ved KO-relaterede spørgsmål kan du kontakte KO-vagttelefonen på telefonnummer IT spørgsmål Hvis der er tale om et IT-relateret spørgsmål kontakt din superbruger eller vagttelefonen. Oplever du problemer i CAP-TAS eller IMK, er det en god ide på intranettet at undersøge om IT har varslet driftstop/opdatering. IT har faste servicevinduer for CAP-TAS og IMK hver anden uge og visse weekender året rundt. Servicevinduer betyder, at det ikke er muligt at arbejde i CAP-TAS/IMK i de tidsrum. De planlagt lukkeperioder bliver varslet blandt andet som nyheder om Tast Selv, som du er velkommen til at abonnere på. IT drift melder også systemnedbrud ud på intranettet, så snart de har konstaterede dem. Tjek her om det problem, du sidder med, kunne være omfattet. Indberet altid fejl til helpdesk, som servicekald. Hellere et servicekald for meget end for lidt. Team Areal & Erhverv bliver løbende orienteret om fejl indberettet til helpdesk og er med til at prioritere hvilke, der skal løses først. Hvis du har spørgsmål til en fejl indberettet til helpdesk, er du velkommen til at kontakte vagttelefonen, der så vil finde ud af hvor langt fejlen er. 1.4 Retsgrundlag De forskellige ordningers retsgrundlag, herunder EU-regler, danske regler og vejledninger kan du finde under de enkelte ordninger. Retsgrundlaget kan du også finde på henholdsvis og De lokale afdelinger skal ajourføre papirudgaver af retsgrundlaget efter behov. Vejledningerne til de enkelte ordninger kan du finde på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside: Koordinering med andre kontroller Kontrollen omfatter alle arealordninger og skal så vidt muligt - koordineres med andre kontroller, for eksempel kontrol af gødningsregnskab, økologi (obligatorisk årlig kontrol) og dyreordninger med videre. Dette sker ved hjælp af planlægningsrapporterne. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen bør så vidt muligt ikke udføre kontrol flere gange på den samme bedrift inden for en 3- måneders periode. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 22

23 1.6 Veterinær- og sikkerhedsforskrifter m.v. De hygiejneforanstaltninger, du skal tage hensyn til ved besøg i stalde og på marker med dyr, og de sikkerhedsforskrifter, du skal overholde i forbindelse med udførelse af kontrolarbejde, er beskrevet i den generelle kontrolinstruks samt på intranettet. 1.7 Udveksling af information med ansøger Der henvises til afsnittene om Retssikkerhedsloven og God kontroladfærd i den generelle kontrolinstruks. Her står beskrevet, hvilke dokumenter du skal udlevere til ansøger, inden du begynder kontrollen, og hvilken adfærd, der er hensigtsmæssig under kontrollen. Du kan i Captia under skabeloner finde det retssikkerhedsbrev, som du skal udlevere ved starten af kontrolbesøget. I Captia søger du brevet frem under skabeloner: Retssikkerhedsbrev Du kan også i forbindelse med kontrollen udlevere folderen Information om kontrolbesøg. Hvis ansøger oplyser, at der er indsendt ændringer til ansøgningen, som ikke fremgår af kontrolgrundlaget, skal du få oplyst, hvornår disse ændringer er indsendt og sammenholde det med hvornår du senest har opdateret kontrolgrundlaget. Hvis du har opdateret kontrolgrundlaget lige inden du har begyndt kontrollen (taget kontakt til ansøger) fastholder du kontrolgrundlaget og gennemfører kontrollen på dette grundlag. Hvis det er et slip skal du søger for at få opdateret kontrolgrundlaget, inden du begynder kontrollen: o Hvis ændringerne herefter fremgår i kontrolgrundlaget, skal du tage hensyn til disse i forbindelse med kontrollen o Hvis ændringerne ikke fremgår af et nyopdateret kontrolgrundlag, fastholder du kontrolgrundlaget og gennemfører kontrollen på dette grundlag Du kan eventuelt tage kontakt til Vagttelefonen, der så vil finde ud af, om der er indsendt ændringer, der endnu ikke er sagsbehandlet og om disse ændringer skal indgå i kontrollen. Hvis de skal dette, skal du afvente opdatering af kontrolgrundlaget før du færdiggør kontrollen. Hvis ændringsønskerne ikke ligger inden for det, som ansøger kan ændre efter ansøgningsfristens udløb, eller ændringerne er fremsendt efter en henvendelse til ansøgeren fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen for eksempel, eller efter, at der er varslet et kontrolbesøg, vil de aldrig komme til at fremgå af kontrolgrundlaget, og du skal ved kontrollen tage udgangspunkt i den oprindelige ansøgning. Hvis du ved et kontrolbesøg finder fejl eller mangler, må du ikke udtale dig om, hvordan sagen senere kan tænkes at blive afgjort af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Det kan være en fordel, at du gennemgår kontrolresultatet med ansøger, inden du sender sagen i høring, så eventuelle uenigheder kan afklares så tidligt i forløbet som muligt. 1.8 Force Majeure Det er altid muligt for ansøger at anmode om force majeure. Anmodningen skal være indgivet senest 15 arbejdsdage efter at ansøger har været i stand til at anmode om force majeure. En force majeure anmodningen skal indeholde en god forklaring af problemet og understøttes af data, der viser, at der er tale om usædvanlige omstændigheder. Det er Direkte Betalinger, der modtager henvendelser vedrørende force majeure. Det er ansøger selv, eller ansøgers konsulent (stedfortræder), der skal sende anmodningen om force majeure. Den kan sendes til DirekteBetalinger@lfst.dk. Sagsbehandlingen vil efterfølgende tage stilling til, hvorvidt anmodningen om force majeure imødekommes. Der har de seneste år været anvendt force majeure i forbindelse med ansøgernes problemer med at etablere efterafgrøder rettidigt og opfylde kravet om dækning. Proceduren i disse tilfælde er den samme som ovenfor nævnt. Selvom ansøger har anmodet om force majeure eller oplyser under kontrolbesøget, at der vil blive anmodet om force majeure, skal du gennemføre kontrollen ud fra de gældende regler og de faktiske forhold på kontroldagen. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 23

24 1.9 Svig Mistanke om svig I forbindelse med kontrolbesøg kan du støde på ting, der tyder på, at en støttemodtager bevidst forsøger at få udbetalt støtte, ansøger ikke er berettiget til. Svig er vanskeligt at opdage og endnu sværere at bevise, fordi ansøgeren bevidst forsøger at skjule de faktiske omstændigheder for os. Det er vigtigt at registrere mistanke om svig, så der kan følges op på mistanken ved en særskilt undersøgelse. Desuden skal Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kunne dokumentere, at vi opfylder vores pligt til at bekæmpe svindel med EU-midler. Du må ikke oplyse ansøger om, at vi har en mistanke om svig. Definitioner Svig er en form for uregelmæssighed. Det, der adskiller svig fra andre uregelmæssigheder, er at ansøger bevidst omgår betingelserne for, hvordan støtte opnås eller anvendes. Der kan være tale om en bevidst handling, som at give falske oplysninger om støtteberettigelse, eller en bevidst undladelse, som at tilbageholde oplysninger, der ville påvirke retten til støtte. Uregelmæssighed: Enhver overtrædelse af en støttebetingelse, der fører eller kunne føre til en uretmæssig udbetaling. Svig: En forsætlig handling, der påvirker retten til støtte eller omfanget af støtte. Det kan være ukorrekte erklæringer eller dokumenter, tilsidesættelse af en oplysningspligt eller anvendelse af midler eller investeringer til andet formål end de var bevilget til. Mistanke om svig: En uregelmæssighed, som det er nødvendigt at følge op på for at undersøge, om der er tale om svig. Fremgangsmåde Hvis du under en kontrol får en konkret mistanke om svig, skal du dokumentere de forhold, der giver anledning til mistanken. Efter kontrollen sender du en særskilt besked til Center for Erhverv (Erhverv_Sup@lfst.dk). Denne mail vedrørende mistanke om svig skal ikke i høring, da vi på dette tidspunkt ikke skal oplyse ansøger om mistanken. Det er fagkontoret (Direkte Betaling eller Miljø & Biodiversitet), der sender mistanke om svig i høring, efter at mistanken om svig er vurderet og eventuelle supplerende oplysninger er indhentet. Der er vigtigt, at mistanken kan dokumenteres, da dette er grundlaget for at følge op på sagen. Du vil ofte se, at en uregelmæssighed er til fordel for støtteansøger. Det er ikke i sig selv grund nok til at behandle sagen som mistanke om svig. Der skal være konkrete tegn på, at "fejlen" er begået med vilje, ellers behandles sagen som en uregelmæssighed (hvilket stadig ofte vil medføre reduktion eller bortfald af støtte). Husk at beskrive baggrunden for din mistanke og gerne hvilke forhold, der skal undersøges, for at mistanken kan af- eller bekræftes. Henvendelser om svig fra borgere Under en kontrol kan det ske, at ansøger eller andre personer fortæller dig om svig med EU-midler, der ikke vedrører den kontrol, som du udfører. Du skal opfordre personen til at gå videre med sin mistanke. Det kan enten ske ved at henvise til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside, skrive en mail til svig@lfst.dk eller henvise vedkommende til at skrive til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V. Hvis de oplysninger, du får fra borgeren, er så konkrete, at man kan identificere den støttemodtager og støtteordning/udgift, der muligvis har begået svig i forbindelse med, skal du give besked til det fagkontor, der forvalter ordningen. Se "Fremgangsmåde" ovenfor Varsling af kontrol Du skal som hovedregel foretage kontrollen uanmeldt. Det vil sige, at du ikke anmelder dit bedriftsbesøg til ansøger i forvejen. Dog er der enkelte undtagelser blandt andet i forbindelse med kontrol af efterafgrøder, se nedenfor. Du skal besigtige alle marker hurtigst muligt og senest 14 dage efter kontrollens begyndelse. Fristerne gælder også for ansøgninger, som er så store, at I er flere kontrollører om at kontrollere dem. 48 timer I særlige tilfælde kan du varsle kontrollen. Kontrollen skal du i sådanne tilfælde påbegynde senest inden for 48 timer. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 24

25 For at undgå, at 48-timers fristen overskrides, skal du undlade at indtale besked om forestående kontrolbesøg på en telefonsvarer, og du må ikke lægge sedler om kontrolbesøg og foldere i postkassen, hvis ansøgeren ikke er hjemme ved et uanmeldt besøg. Hvis en ansøger ikke er i stand til at deltage i en kontrol inden for 48 timer efter, at kontrollen er annonceret, skal du lave en aftale med ansøgeren om - og om nødvendigt insistere på - at du på egen hånd besigtiger i hvert fald nogle af markerne inden for 48 timer. 14 dage Hvis den kontrol du skal udføre er en MFO-ekstra kontrol og denne kontrol kun indebærer kontrol af efterafgrøder og intet andet, kan du varsle kontrollen i op til 14 dage inden du gennemfører kontrolbesøget. Der er et særligt varslingsbrev, som du skal anvende. I CAP-TAS skal du på fane besøgsdata markere at kontrollen er varslet med 14 dage Ikke muligt at komme i kontakt med ansøger Hvis det ikke er muligt at komme i kontakt med en ansøger, sender du såvel et anbefalet som et almindeligt brev til ansøger, hvori du oplyser, at du gennemfører kontrollen inden for 48 timer fra modtagelsen af brevet (varslingsbrev). Hvis det heller ikke lykkes at komme i kontakt med ansøgeren på det varslede kontroltidspunkt, gennemfører du den del af kontrollen, som skal foregå på markerne, herunder eventuelle opmålinger. Hvis du har kunnet kontrollere alle kontrolelementer, sender du et ok-brev eller et høringsbrev til ansøgeren. Hvis der er støttebetingelser, som du ikke har kunnet kontrollere, fordi du ikke kunne komme i kontakt med ansøger, sender du et kontrolresultat i høring, hvor disse støttebetingelser betragtes som overtrådt. Dette gør du ved at vælge de relevante observationer i henholdsvis IMK og CAP-TAS og i bemærkninger til observationerne i Fane observationer skriver du til hver observation Kravet kunne ikke kontrolleres, fordi det ikke var muligt at komme i kontakt med ansøgeren. Herefter har ansøgeren mulighed for at indsende de manglende oplysninger inden for høringsfristen på 14 dage. Hvis ansøgeren ifølge en ordning skal opbevare gødningskvoteberegning og/eller gødningsregnskab på bedriften, og du ikke får mulighed for at kontrollere dette krav på selve bedriften, betragtes kravet som overtrådt også selv om ansøgeren eftersender materialet Nægtet kontrol Hvis ansøger nægter kontrol inden for 48 timer efter, at kontrollen er annonceret, skal du gøre opmærksom på, at konsekvensen af at nægte en kontrol er, at der ikke kan ydes støtte for 2017, og at eventuelle tidligere udbetalinger (for LDP-ordningers vedkommende tilbage til tilsagnenes indgåelse) kan blive krævet tilbagebetalt. Hvis ansøgeren fastholder, at du ikke må gennemføre kontrollen, skal du sætte flueben ved nægtet kontrol i fane besøgsdata i CAP-TAS. Der vil blive dannet et særligt brev. Kontakt altid vagttelefonen, før du sender dette brev (der er fejl i brevet som skal rettes manuelt) Sådan rekvirerer du en kontrol I forbindelse med en kontrol kan du komme ud for at skulle rekvirere andre ansøgere til kontrol. Dette kan være tilfældet for eksempel: Når du i forbindelse med anden kontrol konstaterer overtrædelser på arealordningerne. Ansøger skal udtages til rekvireret kontrol. Hvis der er sket misligholdelse af tilsagnsbetingelser på et areal, der efter ansøgningsfristen er blevet producentskiftet. Her skal du udtage erhverver til rekvireret kontrol. Hvis du konstaterer, at en ansøger (for eksempel nabo til en ansøger, hvor du udfører kontrol) ikke overholder for eksempel plejekrav til MO-arealer. Du udtager herefter ansøger til rekvireret kontrol. Hvis du konstaterer en overtrædelse af bræmmebestemmelser vedrørende anvendelse af pesticider i to-meterbræmmen, skal der oprettes en to-meter-bræmme kontrolopgave 5821_16. Fremgangsmåde: Rekvireret arealkontrol Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 25

26 Du tager kontakt til Diana Freundlich (alternativt Bettina De La Motte Nørfjand eller Katrine Marie Smidt Jessen der opretter sagen til kontrol. Det er vigtigt, at du beskriver hvilke areal(-er) med mark- og bloknummer, hvilke/ordning(-er) der skal kontrolleres og hvorfor. Du må ikke begynde kontrollen, før sagen er godkendt til kontrol og er klarmeldt. Sager, der ikke er klarmeldt, vil blive låst, så de ikke kan tjekkes ud. To-meter-bræmmer Du skal selv oprette kontrollen 5821_17, hvis du finder overtrædelse af bestemmelserne om to-meter-bræmmer. Efterkontrol Sker automatisk ud fra din markering i fane efterkontrol i CAP-TAS eller ud fra om ansøger har angivet efterafgrøder i Fællesskemaet Retursager Fra kvalitetssikring i Team Areal & Erhverv Team Areal & Erhverv gennemfører kvalitetssikring af cirka 300 arealkontrolsager. Sagerne vil blive kvalitetssikret, efter kontrollen er afsluttet. Du vil altid få oplyst, når en af dine sager er blevet kvalitetssikret. Hvis kvalitetssikringen viser, at du skal ændre noget, vil du få en retursag via en mail fra Team Areal & Erhverv. Af mailen fremgår det, at en af de sager, du har behandlet, er blevet kvalitetssikret. Hvis kvalitetssikringen ikke har fundet nogen anledning til, at sagen eventuelt skal behandles igen, behøver du ikke foretage dig yderligere. Hvis kvalitetssikringen har fundet anledning til, at sagen eventuelt skal behandles igen, skal du på baggrund af mailen fra Team Areal & Erhverv vurdere sagen igen. Hvis du mener, at du har behandlet sagen korrekt, og at der derfor ikke er grundlag for at behandle sagen igen, skal du besvare mailen fra Team Areal & Erhverv. I dit svar skal du argumentere for, hvorfor du vurderer, at sagen ikke skal behandles igen. Hvis du vurderer, at der er grund til at behandle sagen igen, skal du besvare mailen fra Team Areal & Erhverv. I mailen skal du redegøre for, hvilke ændringer du foretager i sagen. Afvent herefter svar fra Team Areal & Erhverv, inden du foretager den påtænkte behandling. Hvis ændringerne medfører, at du skal sende sagen i høring, gør du dette. Fra Team Areal & Erhverv på foranledning af Arealtilskud eller Kort & GIS Du modtager en fra Team Areal & Erhverv. Af mailen fremgår det hvilke punkter, Arealtilskud eller Kort & GIS mener, du bør forholde dig til. Du skal på baggrund af mailen fra Team Areal & Erhverv vurdere sagen igen. Hvis du mener, at du har behandlet sagen korrekt, og at der derfor ikke er grundlag for at behandle sagen igen, skal du besvare mailen fra Team Areal & Erhverv. I dit svar skal du argumentere for, hvorfor du vurderer, at sagen ikke skal behandles igen. Hvis du vurderer, at der er grund til at behandle sagen igen, skal du besvare mailen fra Team Areal & Erhverv. I mailen skal du redegøre for, hvilke ændringer du vil foretage i sagen. Afvent herefter svar fra Team Areal & Erhverv, inden du foretager den påtænkte behandling. Hvis ændringerne medfører, at du skal sende sagen i høring, gør du dette. Gem både mailen fra Team Areal & Erhverv og dit svar på sagen i CAPTAS. Bemærk, at du også kan modtage retursager direkte fra Arealtilskud eller fra Kort & GIS. Hvis det er tilfældet skal du også gemme disse mails på sagen i CAPTAS Genoptagelse Genoptagelse handler alene om at du skal gøre noget ved en kontrolsag, som du har fuldstændig afsluttet og som er overført til Fællesskema-sagen. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 26

27 Når en kontrolsag er overført til Fællesskema-sagen (Intern Status 2 = Sagsbehandling på FS ) kan du ikke bare genoptage sagen. Dette skyldes primært, at hvis der er sagsbehandling i gang på Fællesskema-sagen, vil dette arbejde gå tabt, hvis du genoptager sagen. Du må først genoptage sagen, når Fællesskemasagen er i status Afventer korrektion af kontrolresultater. Du skal derfor rette henvendelse til Diana Freundlich (diafre@lfst.dk) (alternativt Bettina De La Motte Nørfjand (betmon@lfst.dk) eller Katrine Marie Smidt Jessen (kamaje@lfst.dk)), der vil sørge for at Fællesskema-sagen står i korrekt status. De vil herefter give dig besked om at du må genoptage sagen. Sager som du får retur fra Arealtilskud vil altid være klar til genoptagelse (Arealtilskud har sørget for at Fællesskema-sagen er i korrekt status, før de sender retur til dig). Se tekniske guides med hensyn til hvordan du genoptager en sag. Når du genoptager en sag, skal du altid skrive i fane Bemærkninger, felt Kontrollørbemærkninger til sagsbehandler, hvorfor du har genoptaget sagen, hvilke marker du eventuelt har foretaget ændringer på og hvilke ordninger, disse ændringer har indvirkning på. Hvis genoptagelsen ikke har haft betydning for kontrolresultatet skal du også skrive det. Husk igen, det er vigtig, at du skelner mellem de forskellige ordninger. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 27

28 2. Materiale til brug for kontrollen Ansøgningsfristen for direkte støtte og arealordninger under landdistriktsprogrammet (LDP) er 21. april Fristen for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort er den 16. maj Ansøger kan med hensyn til direkte støtte ændre sin ansøgning til og med 16. maj Endvidere kan ansøger nedskrive og trække arealer ud af ansøgningen også efter 16. maj 2017, hvis der endnu ikke er anmeldt eller foretaget kontrol. Ansøgningsfristen om tilskud til frivillige målrettede efterafgrøder er også den 21. april 2017, men ansøgningsperioden har været opdelt i tre runder, hvor ansøgere i områder med det største indsatsbehov har kunnet søge først. Efterafgrøder (Pligtige efterafgrøder og alternativer til pligtige efterafgrøder, obligatoriske målrettede efterafgrøder og/eller husdyrefterafgrøder) skal være indberettet senest den 31. august, dog senest den 11. september for tidlig såning. Det er dog muligt at reducere det indberettede areal helt frem til opgørelsen af virksomhedens efterafgrødekrav. Det er dog ikke muligt at reducere det indberettede areal efter at der er varslet kontrol. 2.1 Arealkontrolportalen På intranettet er der en særlig portal, der alene handler om arealkontrol. Du kan her finde den seneste opdaterede instruks, samt diverse oversigter og hjælpemidler, blandt andet link til teknisk guide. Kontrolmeddelelser vedrørende arealkontrollen vil også blive lagt på portalen. Du kan finde arealkontrolportalen på følgende link: Tildeling af sager Det fremgår af Tabel 1.1 hvilke typer af kontroller, der skal kontrolleres hvornår, og dermed prioriteres. Tabel 1.1: Kontrolperioder for arealkontrollen 2017 (datoer indgår i perioden) Kontroltype og -årsag Type af arealkontrol Kontrolperiode K_ Ordinær 18. maj november K_h, K_å Ordinær med krav om flere afgrødekategorier 18. maj 25. juli K_i Ordinær med MFO-efterafgrøder 9.. september 19. oktober K_l, Ordinær med målrettede efterafgrøder 9. september 19. oktober K_m Ordinær med pligtige efterafgrøder/alternativer K_n Ordinær med mellemafgrøder/tidlig såning 9. september 19. september R_ Rekvireret kontrol, manuelt udtaget 18. maj 31. december E_i E_b, E_c, E_d E_u Efterkontrol med MFO-efterafgrøder Efterkontrol med aktivitetskrav (græs/brak) Efterkontrol med kontrol af udnyttelse/pleje (LDP) 9. september 19. oktober 9. september 20. november 1. september/15. september 20. november Z_i Z_l, Z_m, Z_lm MFO-ekstrakontrol med MFO-efterafgrøder MFO-ekstrakontrol med målrettede efterafgrøder og/eller pligtige efterafgrøder 9. september 19. oktober 9. september 19. oktober X_ Kontrol uden Fællesskema 18. maj 31. december Task arguments/prioriteringssystem Der findes forskellige værktøjer i CAP-TAS, herunder task arguments, der kan hjælpe med at sortere kontrolopgaver, se Tabel 1.2. Tabel 1.2: Oversigt over task arguments 001 Kontroltype + kontrolårsag 002 Geografi Telezone, Kontrolregion, postnummer 003 Initialer sendt i høring (1 kontrolbesøg) Initialer på den kontrollør, der har sendt sagen i høring første gang. Feltet vil være blank indtil der er sendt et høringsbrev 004 Fast-track Sagen er kørt udenom ensartethedsopgaven Ja/Nej 005 Ansøger Ansøgers navn og adresse 006 <tom> 007 Størrelse Antal marker i intervaller på 10/Omdriftsareal/ansøgt areal i intervaller på 50 ha 008 Procent af marker i telezone Andel af ansøgers arealer der er hhv. udenfor og indenfor telezone 009 Status Sagens status (se nedenfor) 010 Statisk kontrolårsag Oprindelig kontrolårsag på baggrund af FS, da opgaven blev dannet Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 28

29 I CAP-TAS findes task argumenterne i den fælles indbakke, hvor de fungerer som filtre, der kan slås til og fra. Sagens status I kontrolopgaven kan du se hvor langt sagen er og hvad næste opgave er. Du kan se en oversigt over de forskellige status i Tabel 1.3. Intern Status 3 fremgår også som task argument. Figur 1.1: Du kan finde sagens status til højre, når du går ind i kontrolopgaven. I kontrolopgaven er det Intern status 3 og Intern status 4 du primært kan have nytte af. Intern status 3 viser hvad den sidste handling, der er foretaget på sagen har været, mens Intern status 4 viser hvad den næste opgave/handling er. Tabel 1.3: Oversigt over de forskellige status-værdier Status Værdi Forklaring/handling Ekstern Status Kontrolsagens status som vises til ansøger på portalen. Det er standard for alle ordninger, men er ikke særlig brugt på kontrol, da ansøger ikke kan se noget på portalen før der er sendt et brev Sagsbehandling i gang Intern Status 1: <tom> Vil altid være blank Intern Status 2: Intern status 2 angiver hvilken fase man er i Kontrol Efterkontrol Genåbning Sagsbehandling på FS Kontrolrapport er sendt til FS til sagsbehandling Intern Status 3: Intern status 3 viser hvad den sidste handling der er foretaget på sagen har været Ret kontrolopgave brev Man har annulleret sin brevopgave og er tilbage i kontrolopgaven for at foretage eventuelle rettelser Kontrolopgave afsluttet med brev Kontrolopgaven er afsluttet for første gang eller opgave er afsluttet med genindsendelse af brev. Denne status vil hurtigt blive skiftet til klar til brevopgave Kontrolopgave afsluttet uden brev Kontrolopgave er afsluttet efter retur fra høring eller genåbning af opgave, hvor man ikke vil sende brev igen Høringsbrev sendt Efter man har afsluttet sin brevopgave og systemet har generet og afsendt høringsbrev Høring afsluttet Når ansøger har indsendt et svar via portalen eller når kontrolløren har journaliseret svar fra ansøger eller når kontrolløren frigiver sagen fra høring efter telefonnotat OK-brev sendt Efter man har afsluttet sin brevopgave og systemet har generet et brev og har afsendt det Ret kontrolopgave - kvalitetssikring Når kvalitetssikrer har sendt kontrolopgave retur til kontrolløren og der skal rettes noget i den Intern Status 4: Intern status 4 viser hvad den næste opgave/handling er Klar til fysisk kontrol opgave Kontrolopgave dannet Klar til kvalitetssikring af fysisk kontrol Kvalitetssikringsopgave er dannet Klar til brevopgave Brevopgave er dannet Afventer høringssvar Høringsbrev er sendt og der er publiceret et skema til svar på portalen. Høringsproces er påbegyndt og der afventer svar i to uger før sagen kører tilbage til kontrolopgaven. Kontrolløren kan ikke i denne periode genåbne kontrolopgaven for eksempel i forbindelse med fejlrettelser Afventer eventuel udtagning til efterkontrol Efter afslutning af første kontrolopgave enten med OK-brev eller efter høringsproces vil sager, som kontrolløren har markeret til efterkontrol på Fane Efterkontrol eller sager som har i i den oprindelige kontrolårsag venter på udtagning fra Data & Risiko (13. september) Klar til efterkontrolopgave Efterkontrolopgave dannet Rapporter Du kan udskrive en række rapporter for brug ved arealkontrollen Rapporterne tilgås via rapport-fanen i CAP-TAS og ligger placeret under Kontrol AFD001: Rapporten omfatter blandt andet oplysninger om ansøger, kontrolsagen og række oplysninger om kontrolsagens status. Rapporten indeholder udelukkende sager, der skal til arealkontrol. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 29

30 Det særlige for denne rapport er, at hver ansøger udelukkende har én linje, hvorfor man skal være opmærksom på, at kontrollen/ansøgeren overskrives, hvis der dannes en anden kontrol på ansøger som for eksempel en efterkontrol. AFD002: Rapporten er opbygnings- og informationsmæssig opbygget på sammen måde som ADF001. Forskellen ligger i, at der i denne rapport er en linje pr. kontrol. Det betyder, at der vil være mulighed for at ansøger fremgår flere gange af rapporten, hvis der er både ordinær kontrol (K-sag) og efterkontrol på samme. AFD012: Rapporten viser kontrolopgave-status på kontrollør-niveau. Oversigt deadlines: Rapporten viser en oversigt over status for kontrolopgaver med særlige kontrolårsager (for eksempel a, h eller q) og hvilken status disse har, i forhold til totalen af sager. Oversigt kontroltyper: Rapporten viser en oversigt over status for kontrolopgaver fordelt på kontroludtræksårsager (K, E, R og Z) og hvilken status disse har, i forhold til totalen af sager. CAP-TAS udstiller alle rapporter som links på et website. Der er dog også links til de individuelle rapporter direkte inden i CAP-TAS, hvor du i nederst i venstre hjørne, skal vælge Rapporter og oppe under rapporttyper vil der være oprettet en type som hedder Kontrol 2017 under den vil alle CAP-TAS rapporter om arealkontrollen ligge, som for eksempel AFD001. For flere detaljer se tekniske guides om allokering/prioriteringssystem/task argumenter/rapporter. Mark og dyr-rapport Selvom arealkontrollen ikke kontrolleres igennem VAKS, kan du stadig trække denne rapport, og arealkontrollen vil fremgå på lige fod med øvrige kontroller. Mark og dyr-rapporten ligger fortsat i VAKS, hvor der også ligger en AFD001-rapport over alle kontrolsager, der ikke er arealkontroller. Bemærk, at det ikke vil fremgå af arealkontrolopgaven i CAP-TAS, hvis ansøger er udtaget til andre kontroller end arealkontrollen. Du bør derfor altid trække mark og dyr-rapporten, så du kan se om der er andre kontroller på bedriften. 2.3 Kontrolopgaven Kontrolopgaven ligger i CAP-TAS og indeholder i forhold til forberedelse og afrapportering følgende: Forberedelse - Kontrolgrundlaget (print og tag med) - Diverse hjælpeskemaer, som du også har mulighed for at printe - Et kontrolordningsgrundlag fra IMK, der viser ansøges marker fra FS, areal i forhold til markens geometri og ansøgte ordninger pr. mark, som du kan printe Afrapportering - Faner i CAP-TAS, du bruger til afrapportering - Et kontrolkort i IMK, hvor du kan indtegne observationer - Valideringer i forhold til afslutning af en sag - Dannelse af breve og rapporter til ansøger, som ansøger har adgang til i Tast Selv Det vil sige, at CAP-TAS er din indgang til arealkontrollen i CAP-TAS og IMK. Og kontrolopgaven i CAP-TAS er din indgang til at forberede og afrapportere arealkontrollen. 2.4 Tjek ud I CAP-TAS tjekkes sagen ud, når du lægger kontrolopgaven fra indbakken til mine opgaver. Tjek ud betyder at kontrolsagen ikke længere er online, og dermed vil den ikke blive opdateret, hvis der sker ændringer for eksempel på Fællesskemasagen (FS-sagen), fordi ansøger har sendt ændringer ind. Opdatering af data Det er derfor meget vigtig, at kontrolsagen er i den Fælles indbakke så tæt på selve kontrolbesøget som muligt. Dette sikrer, at ændringer vil komme med i kontrolopgaven, og kontrollen dermed vil blive udført på et så korrekt datagrundlag som muligt. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 30

31 Det vil dog ikke kunne undgås, at du tjekker en sag ud, uden at du gennemfører et kontrolbesøg straks derefter. I disse situationer vil det være nødvendigt at tjekke sagen ind igen for at sikre opdatering. Tilbage til Fælles indbakke (tjek ind) Der kan være forskellige situationer, hvor du kan blive nød til at tjekke en kontrol sag ind igen (lægge en kontrolsag fra mine opgaver tilbage i den Fælles indbakke): Du har intet gjort ved sagen endnu, og det var en fejl, at den er kommet i mine opgaver eller der er gået lidt tid siden den blev tjekket ud Du har telemålt en sag, men du skal ikke gennemføre den fysiske kontrol Du er begyndt med kontrollen (dog ikke taget kontakt til ansøger), og der er gået lidt tid siden den blev tjekket ud Til forskel fra 2016 er der i ovenstående situationer kun én udgang og denne udgang sikrer opdatering af kontrolopgaven, når den bliver tjekket ind for efterfølgende at bliver tjekket ud igen. For at du kan få lov til at tjekke en sag ind, som du ikke har gjort færdig, skal du dog undertrykke diverse valideringer. Dette gør du ved på fane kontrol udført af at sætte hak ved Afslut uden validering (herefter kan du kun frigive opgaven til den fælles indbakke). Du skal være opmærksom på, at når du bruger denne udgang, vil alle fanerne i kontrolopgaven bliver genberegnet, hvilket betyder, at hvis du har indtastet noget, vil det blive slettet. Det arbejde, du har lavet i IMK, vil dog blive gemt og kan hentes ind i CAP igen, se nedenfor. Husk, at du kun må opdatere data (tjekke ind), hvis du endnu ikke har haft kontakt til ansøger, og selve kontrolbesøget dermed ikke er varslet eller begyndt. Du kan se mere i de tekniske guides med hensyn til hvilke funktioner du skal anvende i forbindelse med at du lægger opgaven tilbage i Fælles indbakke. Tjek ud - igen Du kan med det samme tjekke sagen ud igen (tage sagen tilbage til mine opgaver ). Bemærk dog, at kontrolopgaven skal genberegnes, hvorfor den ikke nødvendigvis bliver synlig lige med det samme i mine opgaver. Hvis du tjekker en sag ud, kan du ikke umiddelbart se om der er tale om en sag, som har været tjekket ud før. I mange tilfælde vil det ikke have betydning, men hvis der er gennemført telemåling er det vigtig, at du få fat i det arbejde som allerede er blevet lavet på sagen. På fane telemåling vil der under kolonnen TM-værdi efter afsluttet stå Telemålt, hvis marken er telemålt og du dermed ikke skal telemåle marken igen. Ingen ændring Hvis sagen ikke er blevet opdateret med nye data, mens den har været tjekket ind, vil du kunne gå direkte til IMK og telemåle de marker, der ikke allerede er telemålt og orientere dig på markkortet i forhold til de marker, som du udover telemåling også skal besigtige. Ændring Hvis sagen er blevet opdateret med nye data, ansøger har for eksempel trukket en mark ud af sin ansøgning, vil de berørte markers TM-værdi efter afsluttet på fane telemåling være nulstillet, og der vil i IMK være dannet et nyt kontrolmarkkort, hvor det arbejde, som allerede er lavet, ikke fremgår. Hvis der på fane Telemåling ikke fremgår nogle marker som telemålt, foretager du telemålingen på det nye kort. Men hvis der er marker, der allerede er telemålt, og du, når du åbner telemålingslaget i IMK, får fat i et nyt lag, er det vigtig at du efterfølgende kopierer de tidligere observationer over på det nye kort. Dette gør du ved at bruge funktionen Opret observation ud fra tidligere udført kontrol. Den henter de tidligere observationerne. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 31

32 Figur 1.2: Brug funktionen Opret observation ud fra tidligere udført kontrol i IMK, for at overføre observationer fra telemåling, der er gået tabt på grund af ændringer i FS skemaet. Figur 1.3: I dropdown menuen vælger du som regel det nyeste kort at hente observationer fra. Hvis du bliver i tvivl, ringer du til vagttelefonen. Figur 1.4: Når aktionen er gennemført kommer der et vindue op, der orienterer dig om antallet af observationer, der blev kopieret over. Til sidst gennemfører du telemåling på de marker, der enten ikke er blevet telemålt i første omgang (skal ikke telemåles eller kan ikke telemåles) eller som er blevet telemålt, men hvor der er sket en ændring (du har ikke mulighed for at se forskel på de to typer). Frigør sag I CAP har du mulighed for at anvende Frigør og Tildel på en sag. Se figur 1.5. Bemærk, at begge disse funktioner beholder sagen tjekket ud (off-line), og den vil derfor ikke bliver opdateret med nye data hvis ansøger har indsendt ændringer. Figur 1.5: Knapperne Tildel og Frigør beholder sagen tjekket ud. Hvis du anvender disse to funktioner, skal du derfor altid, inden du begynder selve kontrolbesøget på en sag, lægge den tilbage i Fælles indbakke, så du er sikker på, at data er fuldstændig opdaterede (se ovenfor) Bemærk, at når tovholderen eller en anden kollega tildeler en sag til dig, vil sagen efter al sandsynlighed ikke komme direkte fra online men i stedet fra en andens mine opgaver, og dermed vil data ikke være opdaterede i forbindelse med tildelingen. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 32

33 Opdater kontrolopgave I CAP under Beregn -knappen kan du opdatere kontrolopgaven ved at trykke på Opdater Kontrol opgave, se figur 1.6. Den opdaterer kontrolopgaven. For eksempel vil kontrolårsag og besigtigelser blive opdateret på baggrund af den telemåling (Husk at hente fra IMK først) og øvrig registrering du allerede har lavet. Det anbefales, at du bruger Opdatere Kontrol opgave, når du er færdig med telemålingen og kommer over i CAP-TAS. Når du anvender denne funktion, skal du være opmærksom på, at du opdatere off-line. Det vil sige, at eventuelle ændringer som ansøger har indsendt efter du har tjekket sagen ud, ikke vil komme med, når du alene anvender denne funktion. Figur 1.6: Opdater kontrol opgave under Beregn -knappen. Husk altid at trykke Gem for at gemme de opdaterede oplysning. Hvis du kun trykker luk eller krydset i øverste højre hjørne (se figur 1.8), bliver de opdaterede oplysninger ikke gemt. 2.5 Hjælpeskemaer i CAP-TAS Kontrolopgaven i CAP-TAS indeholder hjælpeskemaer, som du kan/skal orientere dig i i forbindelse med kontrollen, se figur 1.7. Disse hjælpeskemaer kan du også printe. Under hjælpeskemaer kan du også få adgang til ansøgers ansøgning i FS (sidst godkendte), IMK og kvalitetssikringsopgaven. Figur 1.7. Hjælpeskemaer i CAP-TAS. Kontrolgrundlag CAP-TAS indeholder et kontrolgrundlag, der indeholder de samlede grundlæggende oplysninger, du skal bruge for at udføre arealkontrol på hver enkelt bedrift. Til kontrollen på stedet skal du tage udgangspunkt i kontrolgrundlaget og ikke selv finde de relevante oplysninger frem i systemet. Kontrolgrundlaget indeholder alle de oplysninger, du skal bruge for at gennemføre kontrollen. Data til kontrolgrundlaget hentes primært fra Fællessagen i CAP-TAS (ansøgers fællesskema), men der er også data fra MVJ-Tas, Registret for Gødningsregnskab, Økologiautorisationsdatabasen og Husdyrindberetning (GHI og CHR). Der er dog følgende oplysninger i kontrolgrundlaget, som du bør være særlig opmærksom på: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 33

34 Kontrolkriterier I kontrolgrundlaget fremgår kontrolkriterierne, som er en oversigt over hvilke kontrolelementer du skal kontrollere og være særlig opmærksom på vedrørende den pågældende sag. Disse kontrolkriterier kan med fordel anvendes som en form for tjekliste. Bemærkninger Hvis der er forhold, som Center for Landbrug ønsker, du skal være særligt opmærksom på i forbindelse med kontrollen, vil det fremgå af bemærkningerne i kontrolgrundlaget. Kontakt Arealtilskud vedr. art. 32 Står der Kontakt Arealtilskud vedr. art. 32 i overskriften i kontrolgrundlaget, skal du, inden du begynder kontrollen, få afklaret de særlige forhold vedrørende artikel 32, der er på den pågældende sag. Det vil stå under kontrolbemærkningerne i kontrolgrundlaget, hvem du skal kontakte og telefonnummer på vedkommende. Vedrørende artikel 32 læs yderligere i Delinstruks 2 Direkte arealstøtte. Husk i CAP-TAS på fane Dir. støtte registrering (bedrift) at kvittere for, at du har kontaktet Arealtilskud (Bemærk, at feltet i CAP-TAS stadig hedder Center for Landbrug er kontaktet, inden den fysiske kontrol begyndte ). Bemærkninger til efterkontrol Hvis du er ude på en efterkontrol og der ved den ordinære kontrol er blevet skrevet bemærkninger vedrørende udtagningen til efterkontrol vil de fremgå her. Det er alene de marker hvor der er skrevet bemærkninger der vil fremgå af listen. Overlap Hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal kontrollere overlap, vil der er i bemærkningsfeltet stå hvilke marker det drejer sig om og hvem der er overlap med. Vedrørende selve overlapskontrollen se afsnit 7. Oplysninger i kontrolgrundlag om optælling af dyr I kontrolgrundlaget fremgår de oplysninger, som ansøger har indberettet til CHR. Undtaget er heste, hvor ansøger har indberettet til GHI, da der ikke er krav om, at heste indberettes i CHR. Oplysninger fremgår på CHR-nummer og pr. dyregruppe. Antal defineres som antal dyr uden omregning til DE eller lignende. Den dato, der fremgår, er seneste opdatering foretaget i CHR. Bemærk, at der under svin er en dyregruppe, der hedder beregnet antal svin. Her vil fremgå det antal slagtesvin, som slagterierne oplyser til CHR, at ansøger har leveret. Endvidere fremtræder der for visse dyrearter (får, geder, lamaer, hjorte, diverse pelsdyr) en dyregruppe, der hedder dyr i alt. Denne er ligeledes blot til information. Kontroludtagning Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvorfor en sag er udtaget til kontrol. Der findes tre udtagningstyper: 1. Risiko 2. Tilfældigt 3. Manuelt Desuden fremgår selve udtagningskriteriet. Tidligere kontrol af ansøger Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis bedriften tidligere har været kontrolleret i forbindelse med arealordninger. Du bør gennemgå eventuelle tidligere kontrolresultater inden kontrolbesøget, for eksempel hvis et flerårigt tilsagn tidligere har været kontrolleret. Hvis du er interesseret i at se den endelige afgørelse på den tidligere kontrol, skal du kontakte Vagttelefonen. For 2017 skal du være opmærksom på, at Tidligere kontrol vil fremgå af kontrolgrundlaget, hvis kontrolsagen findes i VAKS. Hvis det er en ældre kontrolsag, der i sin tid blev oprettet i Unique, vil den ikke fremgå af kontrolgrundlaget. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 34

35 Opdatering af kontrolgrundlag Du har mulighed for at opdatere kontrolgrundlaget ved hjælp af knappen opdater, se figur 1.8. Det kan være nyttigt for eksempel hvis du har foretaget telemålingen og derved fjernet besigtigelsen fra en del marken. Disse marker vil så ikke længere fremgå af kontrolgrundlaget som marker du skal besigtige. Bemærk, at denne fremgangsmåde alene opdatere kontrolgrundlaget, da kontrolsagen er tjekket ud. Hvis du skal opdatere de bagvedliggende data for eksempel fordi der er ansøger har indsendt ændringer skal du have sagen tilbage i den Fælles indbakke, se afsnit 2.4 Tjek ud. Figur 1.8: Opdater knap under kontrolgrundlaget i CAP lilla ring. Kryds i øverste højre hjørne (rød ring). Rekvireret kontrol Hvis du skal kontrollere en rekvireret kontrol, vil der først i kontrolgrundlaget stå hvorfor sagen er udtaget til rekvireret kontrol og eventuelle sagsbehandlerbemærkninger vil også fremgå. Hvilke marker du skal kontrollere vil fremgå af kontrolmarkplanen. Vær opmærksom på her, at der ikke vil fremstå nogen kontrolårsag ud for den enkelte mark. Retur til opgave luk print Du har mulighed for at printe kontrolgrundlaget fra kontrolopgaven. Du kan lukke printet igen ved at trykke på versionsnummeret, se figur 1.9. Figur 1.9. Du kan lukke printet ved at trykke på versionsnummeret. ValidationErrorlist Denne liste viser en oversigt over de valideringer, der hindrer dig i at afslutte opgaven. Du skal ændre kontrolopgaven, så disse valideringer forsvinder. FS Accepteret ansøgning sidste Ved hjælp af denne knap kommer du direkte til FS og kan se ansøgers ansøgning som den ser ud netop nu. Her er det også muligt at se, hvilke marker ansøger har anmeldt med målrettede efterafgrøder. IMK Når du trykker her kommer du over i IMK (Internet Mark Kort), hvor du finder ansøgers marker, som de er indtegnet på kortet samt diverse lag over for eksempel tilsagn, Natura2000 med mere. Se mere om IMK i afsnit 5 Fysisk kontrol. IMK indeholder desuden en kontrol-markplan, se Figur Denne markplan viser ansøgers marker, samt deres status i forhold til telemåling og besigtigelse samt hvilke ordninger, der er søgt. Markplanen kan bruges som hjælpefunktion, når du er inde i IMK. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 35

36 Figur 1.10: IMK-markplan findes i bunden af billedet, når du er i IMK Kvalitetssikring Her kan du se hvilke punkter som sagen er sendt retur på og som skal rettes til/vurderes igen. 2.6 Kontrol, der ikke er klar (trods klarmelding) Der skal altid være overensstemmelse mellem ansøgers indtegning i IMK og markerne på markplanen. Du må derfor ikke begynde kontrollen, hvis der er marker på markplanen, som ikke fremgår af ansøgers IMK-indtegning eller omvendt. Hvis det er tilfældet, skal du rette henvendelse til Vagttelefonen. 2.7 Øvrige forhold Hvis der er andet i forhold til kontrolgrundlaget, som du undrer dig over, skal du også rette henvendelse til Vagttelefonen, inden du begynder på kontrollen. 2.8 Markkort Ansøger indtegner sine marker i IMK i forbindelse med ansøgningen. Disse indtegninger kan du se i IMK for såvel ansøgere udtaget til kontrol som for alle andre ansøgere. Markkort med ansøgers indtegninger kan du printe ud i forbindelse med din forberedelse af kontrollen. I forbindelse med kontrollen skal du tage udgangspunkt i de nyeste kort. Du må kun godkende en mark i telemålingen ud fra kort fra :1 1:1 betyder, at ansøgeren ikke kan få medregnet mere end det areal, der er indtegnet i IMK. Det betyder også, at du i telemålingen eller ved besigtigelsen ikke kan redigere indtegningen i kortet. Det indtegnede areal overføres til CAP-TAS inden telemålingskontrollen. Det er med udgangspunkt i ansøgers indtegning, at du skal foretage telemålingen. Du kan ikke tillægge støtteberettiget areal til indtegningen og der kan ikke justeres for meget små indtegningsfejl langs kanten i kortet. 1:1 betyder også at marker som ansøger har indtegnet som selvstændige marker, må (kan) du ikke sammenlægge. I Fællesskemaet (felt C6) har ansøger mulighed for at nedskrive arealet for en mark under en eller flere ordninger under landdistriktsprogrammet (dog ikke økologisk arealtilskud) uden at indtegningen i IMK skal følge med. Denne nedskrivning bliver der ikke taget hensyn til i forbindelse med den fysiske kontrol, da vi ikke ved hvilke dele af marken det er, der ikke bliver søgt til. I stedet sammenholder vi det indtegnede areal med det konstaterede areal også for disse typer af tilsagn. I den videre sagsbehandling vil der blive taget hensyn til ansøgers nedskrivning. Billedmateriale Du skal altid telemåle ud fra et aktuelt billede, hvis det er tilgængeligt. Ideelt set skal du telemåle på billeder i følgende prioritet: 1. Sommerortofoto Forårsortofoto VHR 2017 Tidligere billeder, for eksempel ortofoto 2016, kan du orientere dig på, men du må ikke anvende dem til selve telemålingen. Hvis der ikke er billeder til rådighed fra 2017, skal du i IMK vælge, at marken ikke kan telemåles. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 36

37 VHR billeder Satellitbilleder optaget over telezonerne april/maj 2017 i en forholds lav opløsning. Billederne modtages i to versioner RGB (rød, grøn, blå pixel) og CIR. CIR er optaget med et filter, der afspejler klorofylindholdet på arealerne; det vil sige meget rødt på CIR billede, højt klorofylindhold på arealet, hvilket betyder en meget grøn mark i virkeligheden. Ortofotos Landsdækkende eller delvist landsdækkende flyfotos, der etapevis bliver tilgængelige. Der optages i 2017 alene sommerortofotos. Opløsningen i billederne er højere i ortofotos end VHR billederne. Marker uden billeddækning Det kan forekomme, at en/flere/alle marker på en sag ikke er dækket af VHR eller ortofoto, eller at billederne er af så dårlig kvalitet, at du ikke kan gennemføre telemåling. Der kan være flere årsager til manglende billeddækning ud over hvid skærm. For eksempel: skyer, skygger fra skyer, skygger fra læhegn, fly, bro over marken. Hvis der ikke er billedmateriale fra indeværende år med frit udsyn, kan du ikke telemåle hullerne. Ingen billeddækning på en mark eller dele af marken (> 100 m 2 ) betyder, at du skal vælge telemålingsværdi: kan ikke telemåles. Du skal efterfølgende altid besigtige markerne. Valg af billedmateriale I forbindelse med afslutningen af telemålingen af marken skal du angive det billedmateriale, du har anvendt som grundlag for telemålingen. Er der ikke billedmateriale fra 2017 til rådighed skal du give marken TM værdien kan ikke telemåles og angive det billedmateriale du har anvendt til at orientere dig på. Marken skal altid besigtiges. Er der rosa/laksefarvede firkanter, se figur 1.11, skal du også kontakte din superbruger eller vagttelefonen. Figur 1.11: Eksempel på rosa og hvide felter i IMK, der skal fejlmeldes. Rettelser til markblok Du skal aldrig indgive markblokændringsforslag. Er der i telemålingen, eller ved besigtigelsen, registreret observationer for indeværende ansøgningsår, vil Kort & GIS opdatere markblokkene på baggrund af dine observationer forud for ansøgningsrunden Bliver der i telemålingen, eller ved besigtigelsen, ikke fundet anmærkninger/observationer på de anmeldte arealer, kan det stadig forekomme, at du i løbet af telemålingskontrollen vurderer et opdateringsbehov af markblokken eller markblokkens støtteprocent. Så skal du oprette en af følgende observationer i IMK disse vil virke som et markblokændringsforslag og Kort & GIS vil også opdaterer markblokken på baggrund af dem. Areal uden for markblok Arealer uden for markblok, enten fordi ansøger har søgt til et areal og angivet det i blok , eller fordi markblokken er blevet rettet ind over ansøgers indtegning efterfølgende, skal du kontrollere på samme vis som alle andre arealer. Det vil sige, hvis arealet ikke er støtteberettiget, skal du i IMK vælge den relevante observation, der underkender arealet. Hvis arealet er støtteberettiget, skal du dog i IMK vælge følgende observation for at gøre Kort & GIS opmærksom på, at blokken skal tilrettes i forbindelse med, at de gennemgår blokkene: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 37

38 Areal uden for markblok støtteberettiget (1.4.1) Ændring af markblokkens støtteprocent Hvis markblokkens støtteprocent er sat forkert kan du vælge følgende 0-observation: Markblokkens støtteprocent er forkert (4.2.13) Vær opmærksom på at denne observation ikke ændrer markblokkens støtteprocent for Du skal derfor være meget opmærksom på at vælge andre observationer, hvis markblokkens støtteprocent skal ændres med virkning allerede for 2017, se afsnit 13.4 Permanent græs. Fradrag, grundbetaling Fradrag, grundbetaling (GB-fradrag) er huller i osten, når ansøger indtegner sin mark. Arealer omfattet af Fradrag, grundbetaling bliver ikke medregnet til grundbetalingsarealet, selvom de er tegnet med i en mark, hvor der er søgt grundbetaling. Du skal derfor betragte et Fradrag, grundbetaling som et areal, hvor der ikke er søgt grundbetaling (et hul i marken). Til forskel fra 2016 fratrækker IMK automatisk arealerne under fradrag, Grundbetaling fra grundbetaling. Fradrag, grundbetaling og artikel 32 Hvis ansøger har anmeldt en mark under artikel 32 og der i denne mark er Fradrag, grundbetaling vil arealet dækket af Fradrag, grundbetaling medregnes til marken som et grundbetalingsareal, hvis arealet er dækket af artikel 32 godkendtlaget, se figur Fradrag, grundbetaling er så ikke længere et hul i marken, hvorfor du skal kontrollere det på samme måde som resten af marken. IMK vil i disse tilfælde ikke trække arealerne under Fradrag, grundbetaling fra grundbetaling. GB-FRADRAG GB-FRADRAG Figur 1.12: Skematisk fremstilling af mark indtegnet hen over to GB-fradrag. 2.9 Yderligere materiale til kontrollen Kort og tilsagn Kontrollen af ordningerne under landdistriktsprogrammet skal du basere på tilsagnslaget og ansøgers 2017 indtegning i IMK. Tilsagnsbetingelser og tilsagnskort for Miljøtilsagn indgået i perioden ligger på z-drevet (Z:\Faelles\ Arealkontrol\Dokumenter til kontrol\tilsagns_dokumenter) og i de fleste tilfælde også på kontrolsagen i CAP-TAS. Du skal altid orientere dig om de specifikke tilsagnsbetingelser inden kontrolstart. Derudover vil alle tilsagn og projektbeskrivelser for type 50 og 51 (Fastholdelse og pleje af vådområder) og alle tilsagn af type 54 (opretholdelse af ændret afvanding) ligge på z-drevet. Betingelser for øvrige typer af tilsagn indgået i 2007 og frem fremgår af kontrolgrundlaget. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 38

39 Dispensationer Under tilsagn givet under landdistriktsprogrammet kan ansøger opnå dispensation, for eksempel i forbindelse med afholdelse af arrangementer eller hvis arealet er for vådt til at overholde plejekravet. Desuden kan ansøger have indsendt ekstra materiale i forbindelse med indsendelse af Fællesskemaet, for eksempel oversigt over afgrøder på planteskolearealer. Det vil fremgå af kontrolkriterier i kontrolgrundlaget, hvis der er lagt materialet på z-drevet (Z:\Faelles\Arealkontrol\ Dokumenter til kontrol\). Disse dokumenter vil også ligge på z-drevet og i de fleste tilfælde på selve arealkontrolsagen i CAP-TAS. Hvis ansøger i forbindelse med kontrolbesøget gør opmærksom på, at der er opnået dispensation og denne ikke ligger på z-drev/i CAP-TAS, skal du bede om at se denne dispensation og i forbindelse med kontrollen tage hensyn til denne dispensation. Ret henvendelse til Vagttelefonen, hvis du er i tvivl om noget i denne forbindelse. Hvis der er givet dispensation til et forhold som du skal kontrollere i forbindelse med kontrollen skal du tage hensyn til denne dispensation. Bemærk, at det ikke er nok at der er indsendt en dispensationsansøgning. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 39

40 3. Dokumentation af konstaterede forhold For at understøtte kontrollens resultat og den efterfølgende sagsbehandling er det vigtigt, at du grundigt beskriver de konstaterede forhold, og at du indsamler den nødvendige billeddokumentation. Ved høringssager skal du tjekke, at alle ikke-støtteberettigede arealer, samt eventuel manglende overholdelse af forpligtigelser under landdistriktsprogrammet fremgår af opmålingskort og breve som observationer. Det er vigtigt, at du i IMK under bemærkninger til de enkelte observationer beskriver observationen yderligere, hvis der er yderligere oplysninger, som kan være nyttige både for ansøger og for den videre sagsbehandling. Desuden skal du huske i IMK at angive varighed af observationen, det vil sige, hvor langt tilbage den har varet. 3.1 Opmåling i marken Hvis du har foretaget opmåling i marken med GRS1, skal du, hvis du skal bruge disse opmålinger som hjælpeobjekt, oploade dem til IMK fra dit eget drev. Se teknisk guide. Disse opmålinger vil ikke bliver udstillet for ansøger i Tast Selv. 3.2 Billeddokumentation Observationer For at sikre dokumentation skal du altid tage billeder af observationer, der medfører fradrag allerede på det tidspunkt, hvor du konstaterer uregelmæssighederne. Derved vil du i mange tilfælde kunne undgå at skulle køre tilbage til bedriften på et senere tidspunkt. Observationer som for eksempel manglende opfyldelse af krav om aktivitet under grundbetalingen eller manglende slåning/afgræsning på arealer omfattet af landdistriktsprogrammet skal du altid dokumentere ved at tage billeder. Ved observationer af delarealer på grund af ikke-støtteberettigede elementer som er stationære og flerårige (for eksempel mergelgrave, læhegn, moser og remiser), er det i de fleste tilfælde tilstrækkelig dokumentation, hvis elementet fremgår tydeligt af IMK (ortofoto fra 2017), hvor ansøger så også kan se dem via Tast Selv. Hvis kontrollen ender med en høring om manglende overholdelse af et eller flere af de grønne krav som følge af, at du ved kontrollen har konstateret en anden afgrøde en anmeldt, skal du for de marker, hvor du har ændret afgrøde, i IMK lægge dokumentation i form af billeder. Du kan, men det er ikke et krav, også lægge billeder i IMK for marker, hvor du har ændret afgrøde, men hvor det ikke har betydning i forhold til de grønne krav. Billederne skal du oploade til IMK, hvor ansøger så kan se dem. Der vil blive et særligt mærke på kortet, hvor billedet er taget. Se teknisk guide vedrørende billeder. Hvis der ikke er skaffet tilstrækkeligt med dokumentation ved selve kontrolbesøget, og ansøger eller dennes konsulent senere giver udtryk for uenighed vedrørende de konstaterede forhold, skal du hurtigst muligt foretage en ny besigtigelse/opmåling af de omtvistede arealer sammen med en anden kontrollør. I skal gennemgå arealerne sammen med ansøger, og I skal tage billeder, der dokumenterer det konstaterede ved det nye kontrolbesøg. Forhold, der er fundet i orden Som udgangspunkt skal du ikke tage billeder af arealer, der overholder betingelserne for støtte. Der er dog enkelte situationer, hvor du skal tage billeder af arealer, hvor betingelserne er opfyldt (OK-billeder): Ved kontrol af aktivitetskravet på græsarealer (grundbetaling), hvor aktivitetskravet er opfyldt ved afgræsning, og du har gennemført kontrollen før 16. september. Ved kontrol af MFO-randzoner/bræmmer beliggende op ad et omdriftsgræsareal, og hvor du har fundet tilstrækkelige adskillelse mellem randzone og græsarealet. Da billederne skal i IMK, hvor ansøger kan se dem på samme vis som billederne, der dokumentere fradrag, skal du være lidt kritisk i forhold til hvor mange OK-billeder, der er nødvendige for at dokumentere forholdet. OK-billeder skal du på samme vis som de øvrige billeder oploade til IMK. Der vil blive et særligt mærke på kortet, hvor billedet er taget. Se teknisk guide vedrørende billeder. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 40

41 3.3 Øvrig dokumentation Det fremgår af Bilag 6, hvilke dokumenter du skal journalisere på sagen i CAP-TAS ved kontrol af gødningskvoteberegning og gødningsregnskab. For ordningerne under landdistriktsprogrammet skal du indsamle yderligere dokumentation, når visse betingelser er overtrådte. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag over indkøb af plantebeskyttelsesmidler og gødning, kopi af sprøjtejournal eller lignende. Denne dokumentation skal du også indlæse på sagen i CAP-TAS. Se tekniske guide. 3.4 Materiale til ansøger Efter den fysiske kontrol registrerer du eventuelle observationer i IMK og udfylder fanerne i CAP-TAS (se afsnit 5.8). Herved kommer det til at fremgå af brev og kontrolrapport (opmålingsskema), hvad du har konstateret ved kontrollen. Hvis du på grund af tidspunktet for kontrollens gennemførelse erkender, at du ikke med sikkerhed kan afgøre, om et konstateret forhold repræsenterede en overtrædelse af bestemmelserne i den relevante periode, og ikke på anden vis kan fremlægge dokumentation for overtrædelsen, skal du ikke lave en observation vedrørende forholdet. Resultatet af kontrollen (herunder overtrædelser og opmålingsskema) bør du - hvis muligt - gennemgå med ansøger i forbindelse med kontrolbesøget, eventuelt telefonisk efterfølgende. Du danner et brev og opmålingsskemaer i CAP-TAS. Husk, du skal læse brevet grundigt igennem og tjekke, at alle oplysninger står korrekt, inden du lægger brevet i Tast selv (portalen). Ansøger skal via portalen tilgå brevet, som du har dannet på baggrund af kontrolresultatet. Desuden kan ansøger i IMK se de observationer, du har foretaget i forbindelse med kontrollen i et særligt lag. Her vil billederne, du har taget og indlæst i IMK, også kunne ses. Husk, at udlevere fakta-ark, om hvordan ansøger kan tilgå kontrolresultatet, når du begynder på kontrolbesøget. Ønsker at modtage breve på papir Bemærk, at der kan være enkelte ansøgere, som i Fællesskemaet har tilkendegivet, at de ønsker papirbrev. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis det er tilfældet: Ønsker at modtage breve på papir. Disse ansøger skal du sende brevet til som almindeligt papirbrev. Du har dog ikke mulighed for at sende kort over dine observationer, hvorfor ansøger bliver nød til at se disse via Tast Selv. Afrunding Observationer som du foretager i IMK bliver afrundet til to decimaler efter de almindelige afrundingsregler, når de bliver overført til CAP-TAS og når de bliver fremstiller for ansøger i kontrolrapporten. Dette kan betyde uregelmæssigheder på 0,01 ha forskellige steder i kontrolrapporten. Når ansøger indtegner sin mark i IMK i forbindelse med ansøgningen bliver arealet altid nedrundet til to decimaler. De to forskellige afrundingsmetoder kan betyde, at når du laver en observation på en hel mark, vil observationen være større end marken. 3.5 Kontrollørbemærkning til høringssvar Hvis ansøger indsender et høringssvar, skal du altid skrive dine kommentarer til svaret i fane bemærkning til høringssvar i CAP-TAS. Hvis ansøger påpeger en fejl ved kontrollen, og du medgiver, at der er tale om en fejl, skal du genoptage sagen, rette fejlen og sende nyt opmålingsskema og brev til ansøger: Hvis ændringerne er til ansøgers fordel, skal du sende opmålingsskema til orientering. Når du har dannet brevet skal du tilføje en indledning, hvor du redegør for at du har taget høringssvaret til efterretning. Hvis det er til ansøgers ulempe, skal opmålingsskemaet sendes i fornyet høring. Du skal danne et nyt høringsbrev. Hvis ansøger påpeger fejl og mangler ved kontrollen, som du ikke kan genkende, skal du fastholde kontrolresultatet. Når du gør dette er det meget vigtig at du i bemærkning til høringssvar skriver, hvilket faktorer der gør at du fastholder kontrolresultatet. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 41

42 Husk, hvis ansøger ikke har indsendt sit høringssvar via portalen, at lægge høringssvaret på sagen i CAP-TAS og markér i CAP-TAS, fane bemærkninger, at der er indkommet høringssvar. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 42

43 4. Kontroltidspunkt og kontroltyper Hvordan du skal gennemføre kontrollen afhænger meget af, hvilken type arealkontrol du er i gang med, og hvilket tidspunkt på året du gennemfører kontrollen. Arealkontrollen er opdelt i følgende typer af kontrol: - Ordinær kontrol (kontroltype K) - Rekvireret kontrol (kontroltype R) - Efterkontrol (kontroltype E) - MFO-ekstrakontrol (kontroltype Z) - Kontrol uden Fællesskema (kontroltype X) Desuden vil der forekomme rapid field visit (RFV) i forbindelse med kontrol af krav om flere afgrødekategorier. Under hver kontroltype er der forskellige kontroller, hvilket vil fremgå af kontrolårsagen. Du kan i det følgende læse om, hvornår og hvordan du skal gennemføre de enkelte typer af kontrol. 4.1 Klarmelding I CAPTAS betyder klar til fysisk kontrol opgave (Intern status 4), at en sag er klar til fysisk kontrol (telemåling og eventuel fysisk besigtigelse) og at klarmeldingen er gennemført. Klarmeldingen betyder blandt andet, at ansøgningen er gennemgået med hensyn til eventuelle bemærkninger fra ansøger og at uoverensstemmelse mellem ansøgning og tilsagn er løst (markparring). Bemærk, at med hensyn til MFO-ekstrakontrollerne (Z-sager) er markparring ikke en del af klarmeldingen. Efter klarmelding dannes én kontrolopgave i CAPTAS og den vil ligge i den fælles indbakke sammen med de andre klarmeldte kontrolopgaver. Hvis sagen ikke er klarmeldt, vil kontrolopgaven ikke blive dannet og dermed komme i den fælles indbakke. 4.2 Kontroltidspunkt Det er et krav, at du skal gennemføre kontrollen (besigtigelse) på det mest optimale tidspunkt i forhold til de krav, der skal kontrolleres. Det er endvidere et krav, at hvis det ikke er muligt at gennemføre kontrol af et krav på kontroltidspunktet, skal der gennemføres efterkontrol. Det fremgår af Tabel 1.4, hvornår de fem typer af kontrol skal gennemføres i Tabel 1.4: Kontrolperioder for arealkontrollen 2017 (datoer indgår i perioden) Kontroltype og -årsag Type af arealkontrol Kontrolperiode K_ Ordinær 18. maj november K_h, K_å Ordinær med krav om flere afgrødekategorier 18. maj 25. juli K_i Ordinær med MFO-efterafgrøder 9. september 19. oktober K_l, Ordinær med målrettede efterafgrøder 9. september 19. oktober K_m Ordinær med pligtige efterafgrøder/alternativer K_n Ordinær med mellemafgrøder/tidlig såning 16. september 19. september R_ Rekvireret kontrol, manuelt udtaget 18. maj 31. december E_i E_b, E_c, E_d E_u Efterkontrol med MFO-efterafgrøder Efterkontrol med aktivitetskrav (græs/brak) Efterkontrol med kontrol af udnyttelse/pleje (LDP) Z_i Z_l, Z_m, Z_il, Z_ilm, Z_im MFO-ekstrakontrol med MFO-efterafgrøder MFO-ekstrakontrol med MFO-efterafgrøder, målrettede efterafgrøder og/eller pligtige efterafgrøder 16. september 19. oktober 16. september 20. november 1. september/15. september 20. november 16. september 19. oktober 16. september 19. oktober X_ Kontrol uden Fællesskema 18. maj 31. december Kontrollerne må ikke gennemføres uden for ovenstående perioder. Visse krav er det ikke muligt at kontrollere i hele kontrolperioden. For eksempel skal du kontrollere krav om flere afgrødekategorier mellem 18. maj og 25. juli, mens MFO-efterafgrøder skal du kontrollere mellem 9. september og 19. oktober. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 43

44 Du skal derfor være opmærksom på, hvilke ordninger ansøger er omfattet af (fremgår af kontrolårsag) og om der under disse ordninger er krav, du skal kontrollere i en bestemt periode. Se Tabel 1.5. Tabel 1.5: Krav om kontrol i en bestemt periode (nedenstående datoer indgår i perioden) Kontrolårsaperiode Type Kontrol- Krav Skal markeres til efterkontrol, hvis h Krav om flere afgrødekategorier 18/5 25/7 i MFO-efterafgrøder 9/9 19/10 l Målrettede efterafgrøder 9/9 19/10 m Pligtige efterafgrøder 16/9 19/10 n Mellemafgrøder/tidlig såning 16/9 20/9 c GB-græs 18/5 20/11 Slåning (1/6 15/9) Kontrol foretaget før 16/9, og græsareal ikke slået/afgræsset tilstrækkeligt b GB-slåningsbrak (også MFO) 18/5 20/11 Slåning (1/8 15/9) Kontrol foretaget før 16/9, og brakareal ikke slået d Randzoner/bræmmer 18/5 20/11 Slåning (1/6 15/9) Kontrol foretaget før 16/9, og græsareal ikke slået/afgræsset tilstrækkeligt u Krav om udnyttelse/pleje 1/8 20/11 el. 15/9 20/11 Hvis du gennemfører kontrollen på et tidspunkt, hvor det ikke er muligt at kontrollere om et krav er opfyldt, for eksempel er aktivitetskravet ikke opfyldt, men ansøger kan stadig nå at opfylde kravet inden for fristen, skal du i CAP-TAS markere, at kontrolpunktet ikke er fuldt kontrolleret (på denne måde bliver marken markeret til efterkontrol). Du skal afslutte den oprindelige kontrol og sende ansøger kontrolresultatet (ok-brev/høringsbrev). Bemærk, at med hensyn til efterafgrøder skal du ikke markere, at du ikke har kontrolleret disse, hvis du har været på kontrol før den 16. september. Udtagningen af efterkontrol med hensyn til efterafgrøder vil foregå automatisk på baggrund af ansøgers indberetning og kontroldatoen for det første besøg husk at det kun er 50 procent af de bedrifter, som er kontrolleret før den 16. september og som har MFO-efterafgrøder, der bliver udtaget til efterkontrol af efterafgrøder. Data & Analyse udtager den 13. september ansøger til efterkontrol og der vil blive oprettet en efterkontrolopgave (E-sag). 4.3 Ordinær kontrol (K_) På sager udtaget til ordinær kontrol skal du altid gennemføre en fuld kontrol. Det vil sige, at alle anmeldte marker skal telemåles og som udgangspunkt skal alle anmeldte marker også besigtiges. Alle marker i ansøgers markplan vil derfor være markeret med telemålingsværdi: ikke telemålt, hvilket betyder at markerne skal telemåles også marker, som ansøger ikke søger støtte til. Hvis ansøger ikke er underlagt de grønne krav og ikke søger støtte til et areal, skal dette areal dog ikke telemåles (telemålingsværdi: skal ikke telemåles ). Du skal derfor telemåle de marker, der står med telemålingsværdi: Ikke telemålt. Hvis sagen allerede har været telemålt, når du tager fat i den, skal du kun telemåle de marker, som endnu ikke er telemålt. Disse marker kan det også være at du skal besigtige. Med hensyn til besigtigelse sætter CAP-TAS automatisk besigtigelseskvittering på de marker, som ikke skal besigtiges, enten fordi der ikke er søgt noget til marken eller fordi kontrollen af netop denne mark er gennemført alene ved telemåling og eventuel afgrødebestemmelse af DHI-Gras/RFV. Bemærk, hvis der ikke er billedmateriale fra 2017, skal du altid besigtige markerne. Fremgangsmåde 1. Hent sagen fra den fælles indbakke. Se nærmere i tekniske guides, hvordan du skal gøre dette. 2. Hent kontrolgrundlaget og orientér dig ud fra dette med hensyn til hvilken type af sag, du er gået i gang med, herunder hvilke ordninger, der er søgt til markerne, og om der er særlige forhold du skal være opmærksom på. 3. Tjek i fane telemåling om der er marker, der allerede er telemålt. Hvis dette er tilfældet og ansøger har indsendt ændringer efter denne telemåling, skal du trykke Opret observation ud fra tidligere udført kontrol i IMK. Følg op på marker/observationer, der er ændret og telemålt på det gamle grundlag. Se eventuelt afsnit Udfør telemålingen, det vil sige kontrollér støttebetingelser ud fra kortmaterialet i IMK. Foretag eventuelle fradrag og andre observationer ud fra kortmaterialet. Husk kortet skal være fra 2017, før du må foretage observationer ud fra kortet. Angiv varighed for observationen. 5. Ændr afgrødekode. Anvend opsplit mark, hvis det kun er en del af marken, hvor du skal ændre afgrøde. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 44

45 6. Registrér telemåling i IMK, det vil sige, angiv om marken er telemålt eller ikke kan telemåles 7. Afslut telemåling. Dette gør du i CAP-TAS: 1. Hent fra IMK under Beregn Opdatér afgrødekoder under Beregn 9. Derefter a. Gennemfør den fysiske kontrol (besigtigelse), hvis der er marker, der skal besigtiges b. Hvis der ikke er marker, der skal besigtiges, hop til nr. 14 her nedenfor (telemåling uden besøg) Følgende gælder kun hvis du har gennemført fysisk kontrol. 10. Indlæs eventuelle billeder og GRS-opmålinger i IMK 11. Registrér observationer du har konstateret på arealerne i forbindelse med den fysiske kontrol i IMK. Angiv varighed. 12. Registrér besigtigelse (besigtigelseskvittering) 13. Afslut telemåling. Dette gør du i CAP-TAS: 1. Hent fra IMK under Beregn. Se figur 1.6. Herved bliver markplanen i CAP-TAS også opdateret og der bliver tilføjet nye marker (ikke anmeldte arealer) 14. Udfyld alle relevante faner i CAP-TAS dog ikke Efterkontrol. Husk altid at udfylde afgrøder for alle marker, der fremgår i fane ikke anmeldt areal 15. Hvis du kontrollerer Fast græsningstryk, og der er tale om en overtrædelse, skal du, efter du har udfyldt fane Fast græsningstryk tilbage i IMK for at oprette en observation Opdatér afgrødekoder under Beregn 17. Beregn kontrolresultat ved at trykke 3. Samlet konsekvens 18. Fjern valideringsfejl og kør eventuelt 3. Samlet konsekvens igen 19. Udfyld fane Efterkontrol i CAP-TAS 20. Kør 3. Samlet konsekvens igen 21. Afslut sag ved godkend og luk, derefter Godkend i Sagens opgaver 22. Dan brev og opmålingsskemaer 23. Godkend brev og læg brev i Tast Selv Særlige krav som du skal kontrollere i bestemte tilfælde i forbindelse med den fysiske kontrol: Kontrollér ikke-anmeldte arealer. Du skal altid i forbindelse med kontrollen kontrollere om ansøger har landbrugsarealer, som ikke er anmeldt i Fællesskemaet. Du skal være særlig opmærksom på ikke anmeldte omdriftsarealer. Se nærmere vedrørende kontrol af ikke anmeldte areal i afsnit 6 ikke anmeldte arealer. Ændr afgrødekode til konstateret afgrøde. Se nærmere vedrørende ændring af afgrødekoder i afsnit 8 Anden afgrøde end anmeldt Marker med artikel 32: Du skal ændre markblokstøtteprocenten til 100, dernæst skal du vurdere om arealet er støtteberettiget til grundbetaling, hvis ikke skal du vurdere om arealet er støtteberettiget, når det falder under undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, se nærmere i delinstruks 2 direkte støtte. Permanente græsarealer: Tjek at markblokstøtteprocenten er korrekt for arealet. Husk at vandhuller, klynger af træer o.l. under 500 m 2 skal indgå i vurderingen af procenten, se nærmere i afsnit 13.4 Permanent græs. Gødningskvoter og -regnskab (MO4, MO5, MB): Du skal på bedriftsniveau kontrollere, om reglerne for gødningskvote-beregning og -regnskab er overholdt. Se nærmere under de enkelte ordninger og i bilag 6. Optæl dyr (MO4, MO5, MB, ØA): Du skal optælle de husdyr, der hører til bedriften (dog ikke kvæg). Se nærmere under de enkelte ordninger i bilag 7. Udtag andre kontroller for eksempel, hvis du konstaterer overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav (KO) udtager du sagen som AKO (VAKS opgave 5050_17). Læg dokumenter på sagen, se afsnit 3. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 45

46 Hvis du modtager høringssvar eller det er indsendt direkte via portalen, skal du altid skrive dine bemærkninger til høringssvaret på fane Bemærkninger i CAP-TAS 4.4 Rekvireret kontrol (R_) I 2017 er der to typer af rekvirerede kontroller: - Almindelig rekvireret kontrol - Gul-kort-ordning-kontrol Almindelig rekvireret kontrol Hvert år rekvirerer Center for Landbrug fysisk kontrol af et antal ansøgninger blandt andet på grund af beskaffenhed (for eksempel træer eller vanddække på et areal) eller på grund af usikkerhed om rådighed. En del sager er også rekvireret af kontrollørerne i forbindelse med anden kontrol. Det vil fremgå af kontrolgrundlaget, hvorfor der ønskes en kontrol, samt hvilke marker du skal besigtige (B) og eventuelt opmåle. Det vil desuden fremgå af bemærkningsfeltet i kontrolgrundlaget, hvad du skal kontrollere. Er du i tvivl, så kontakt den sagsbehandler, der har skrevet kommentaren (initialer fremgår af kontrolgrundlaget). Fremgangsmåde: 1. Hent sagen fra den fælles indbakke. Se nærmere i tekniske guides, hvordan du skal gøre dette. 2. Hent kontrolgrundlaget og orientér dig ud fra dette med hensyn til hvilke marker, du skal kontrollere, og hvorfor du skal kontrollere disse marker 3. Udfør telemålingen, det vil sige kontrollér støttebetingelser ud fra kortmaterialet i IMK på de marker, der er udtaget til kontrol. Foretag eventuelle fradrag og andre observationer ud fra kortmaterialet. Husk kortet skal være fra 2017, før du må foretage observationer ud fra kortet. Angiv varighed for observationen. 4. Angiv i IMK om marken er telemålt eller ikke kan telemåles 5. Afslut telemåling. Dette gør du i CAP-TAS: 1. Hent fra IMK under Beregn Opdatér afgrødekoder under Beregn 7. Gennemfør den fysiske kontrol (besigtigelse) af markerne udtaget til kontrol. Husk ved almindelig rekvireret kontrol skal alle marker, hvor der er rekvireret kontrol, besigtiges. Du skal desuden udvide kontrollen til hele tilsagnsgruppen, hvis du ved kontrollen finder overtrædelse af en tilsagnsbetingelse under en landdistriktsordning. Du skal kontrollere og opmåle alle arealer i den pågældende tilsagnsgruppe 8. Indlæs eventuelle billeder og GRS-opmålinger i IMK 9. Registrér observationer du har konstateret på arealerne i forbindelse med den fysiske kontrol i IMK. Angiv varighed. 10. Registrér besigtigelse (besigtigelseskvittering) 11. Afslut telemåling. Dette gør du i CAP-TAS: 1. Hent fra IMK under Beregn. Herved bliver markplanen i CAP- TAS også opdateret og der bliver tilføjet nye marker (ikke anmeldte arealer) 12. Udfyld alle relevante faner i CAP-TAS dog ikke Efterkontrol, se nedenfor. Husk altid at udfylde afgrøder for alle marker, der fremgår i fane ikke anmeldt areal 13. Husk altid hvis du kontrollerer MO5 i fane gødning at markere om der er tale om fuld kontrol eller ej (fremgår af kontrolgrundlaget) 14. Hvis du kontrollerer Fast græsningstryk, og der er tale om en overtrædelse, skal du, efter du har udfyldt fane Fast græsningstryk tilbage i IMK for at oprette en observation Opdatér afgrødekoder under Beregn 16. Beregn kontrolresultat ved at trykke 3. Samlet konsekvens 17. Fjern valideringsfejl og kør eventuelt 3. Samlet konsekvens igen 18. Afslut sag ved godkend og luk, derefter Godkend i Sagens opgaver 19. Dan brev og opmålingsskemaer 20. Godkend brev og læg brev i Tast Selv Forhold du skal kontrollere, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget at du skal foretage fuld kontrol af et eller flere tilsagn (og kun i tilfælde af fuld kontrol): Gødningskvoteberegning og -regnskab (MO4, MO5, MB): Du skal på bedriftsniveau kontrollere, om reglerne for gødningskvote-beregning og -regnskab er overholdt. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 46

47 Optæl dyr (MO4, MO5, MB, ØA): Du skal optælle de husdyr, der hører til bedriften (dog ikke kvæg). Særlige krav som du kan komme ud for at skulle kontrollere i forbindelse med rekvireret kontrol: Ændr afgrødekode til konstateret afgrøde Marker med artikel 32: Du skal ændre markblokstøtteprocenten til 100, dernæst skal du vurdere om arealet er støtteberettiget til grundbetaling, hvis ikke skal du vurdere om arealet er støtteberettiget, når det falder under undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, se nærmere i delinstruks 2 direkte støtte. Permanente græsarealer: Tjek, at markblokstøtteprocenten er korrekt for arealet. Husk, at vandhuller, klynger af træer og lignende under 500 m 2 skal indgå i vurderingen af procenten. Udtag andre kontroller. For eksempel, hvis du konstaterer overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav (KO) udtager du sagen som AKO (VAKS opgave 5050_16). Læg dokumenter på sagen, se kapitel 3. Hvis du modtager høringssvar, skal du altid skrive dine bemærkninger til høringssvaret på fane Bemærkninger til høringssvar i CAP-TAS Efterkontrol Almindelig rekvireret kontrol Hvis du gennemfører den rekvirerede kontrol, før det er muligt at kontrollere om plejekrav og/eller aktivitetskrav er opfyldt på de marker, der er udtaget til kontrol, skal du lægge sagen til side, og så genbesøge arealerne efter den 15. september (1. september for nogle af tilsagnene). Oplys ansøger om at du først vil sende brev og kontrolrapport, efter du har været på efterkontrol. Gul-kort-ordning-kontrol Hvis du gennemfører kontrollen så tidligt, så ansøger stadig har mulighed for at opfylde aktivitetskravet på arealer, hvor det ikke var opfyldt på kontroltidspunktet, skal du ikke udfylde fane efterkontrol (det kan du ikke). I stedet skal du afslutte sagen på normal vis og sende brev til ansøger. I stedet for at udfylde fane efterkontrol skal du: - Notere på kontrolgrundlaget hvilke marker, hvor aktivitetskravet ikke var opfyldt på kontroltidspunktet - Tage sagen tilbage til dine opgaver senest den 15. september. - Gennemføre efterkontrollen efter den 15. september på baggrund af den oprindelige sag Tilsagnsgruppe Marker med samme tilsagnsnummer, sats (plejebetingelse) og udløbsår. Afgrødegruppe Marker under landdistriktsprogrammet med samme sats (plejebetingelse). 4.5 MFO-ekstrakontrol (Z_) På grund af varslingsproblematikken skal der udtages 50 procent nye sager, hvor der alene skal kontrolleres MFOefterafgrøder. Disse sager skal erstatte de 50 procent af de ordinære sager, som er kontrolleret før den 16. september og hvor der er anmeldt MFO-efterafgrøder, og som ikke bliver udtaget til efterkontrol af efterafgrøder. På disse sager, skal du derfor alene kontrollere MFO-efterafgrøder, som dog kan udvides til andre MFO-elementer (ikke anmeldte), hvis ansøger kommer under de 5 procent MFO. I 2017 kan der være MFO-ekstrakontroller, hvor du også skal kontrollere målrettede efterafgrøder og pligtige efterafgrøder/alternativer. Det vil fremgå af udtræksårsagen, hvilken kontrol du skal gennemføre (se Tabel 1.6). Tabel 1.6: Udtræksårsager, der anvendes i forbindelse med MFO-ekstrakontroller Udtræksårsag Følgende skal kontrolleres i Alle marker med MFO-efterafgrøder l Alle marker med målrettede efterafgrøder m Alle marker med pligtige efterafgrøder/alternativer Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 47

48 Du skal som udgangspunkt kontrollere alle marker med efterafgrøder, enten angivet i Fællesskemaet eller som ansøger udpeger/angiver i forbindelse med kontrolbesøget. Husk, at kontrollen skal gennemføres inden 20. oktober. Bemærk, at hvis det alene er kontrol af MFO-efterafgrøder, skal du så vidt muligt varsle kontrollen 14 dage inden du gennemfører kontrolbesøget. I Captia er der et særligt varslingsbrev, som du skal anvende. Fremgangsmåde: 1. Hent sagen fra den fælles indbakke. Se nærmere i tekniske guides, hvordan du skal gøre dette. 2. Hent kontrolgrundlaget og orientér dig ud fra dette med hensyn til hvilken marker du skal kontrollere 3. Udfør telemålingen, det vil sige kontrollér støttebetingelser ud fra kortmaterialet i IMK på de marker, der er udtaget til kontrol. Foretag eventuelle fradrag og andre observationer ud fra kortmaterialet. Husk kortet skal være fra 2017, før du må foretage observationer ud fra kortet. Angiv varighed for observationen. 4. Angiv i IMK om marken er telemålt eller ikke kan telemåles 5. Afslut telemåling. Dette gør du i CAP-TAS: 1. Hent fra IMK under Beregn Opdatér afgrødekoder under Beregn 7. Gennemfør den fysiske kontrol (besigtigelse) af markerne udtaget til kontrol. Husk, ved MFO-ekstra kontrol, at alle marker angivet med efterafgrøder som udgangspunkt skal besigtiges. Dog ikke ud over 5 procent MFO, se nr. 10. Marker anmeldt i Fællesskemaet med målrettede efterafgrøder skal du altid besigtige, hvis kontrolårsag = l. 8. Indlæs eventuelle billeder og GRS-opmålinger i IMK 9. Registrér observationer du har konstateret på arealerne i forbindelse med den fysiske kontrol i IMK. Angiv varighed. Husk at tilføje arealer, som ansøger har udpeget i forbindelse med kontrollen og som ikke oprindeligt var angivet i Fællesskema som MFO-efterafgrøde/græsudlæg. Desuden ved kontrol af pligtige efterafgrøder skal du altid huske at tilføje arealer, som ansøger udpeger med henholdsvis efterafgrøder eller alternativer. 10. Registrér besigtigelse (besigtigelseskvittering). Her skal du være særlig opmærksom på at arealer, der i Fællesskemaet er angivet med efterafgrøder/græsudlæg, men som du ikke besigtiger, da kravet på 5 procent MFO er opfyldt. På de marker ud over de 5 %, som du ikke besigtiger, skal du anvende besigtigelseskvittering: ikke besigtiget - der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget 11. Afslut telemåling. Dette gør du i CAP-TAS: 1. Hent fra IMK under Beregn. Herved bliver markplanen i CAP- TAS også opdateret og der bliver tilføjet nye marker (ikke anmeldte arealer) 12. Udfyld alle relevante faner i CAP-TAS (ikke Efterkontrol ) Opdatér afgrødekoder under Beregn 14. Beregn kontrolresultat ved at trykke 3. Samlet konsekvens 15. Fjern valideringsfejl og kør eventuelt 3. Samlet konsekvens igen 16. Dan brev og opmålingsskemaer 17. Godkend brev og læg brev i Tast Selv 18. Afslut sag ved godkend og luk, derefter Godkend i Sagens opgaver Særlige forhold som du kan komme ud for i forbindelse med MFO-ekstrakontrol: Udtag andre kontroller for eksempel, hvis du konstaterer overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav (KO) udtager du sagen som AKO (VAKS opgave 5050_16). Læg dokumenter på sagen, se kapitel 3. Hvis du modtager høringssvar enten direkte eller via portalen, skal du altid skrive dine bemærkninger til høringssvaret på fane Bemærkninger til høringssvar i CAP-TAS 4.6 Efterkontrol (E_) Der vil være efterkontroller som følge af en allerede gennemført arealkontrol, hvis denne kontrol er gennemført for tidligt i forhold til kontrol af alle kravene, for eksempel aktivitetskravet eller krav om efterafgrøder (se Tabel 1.4 og 1.5). Du kan ud fra udtræksårsagen se om der er tale om en efterkontrol af for eksempel aktivitetskravet på græsarealer eller kontrol af efterafgrøder (se Tabel 1.7). Der kan på den enkelte sag også være kombination af nedenstående. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 48

49 Tabel 1.7: Udtræksårsager, der anvendes i forbindelse med efterkontroller Udtræksårsag Følgende skal kontrolleres b Aktivitetskrav på brakarealer c Aktivitetskrav på græsarealer d Aktivitetskrav på randzoner/bræmmer i MFO-efterafgrøder l Målrettede efterafgrøder m Pligtige efterafgrøder/alternativer n Mellem afgrøder/tidlige såning u Krav om udnyttelse/pleje på arealer omfattet af ordninger under landdistriktsprogrammet. Det vil fremgå af kontrolgrundlaget, hvilke marker du skal besigtige og eventuelt opmåle fradrag på. Bemærk at nogen af efterkontrollerne skal du gennemføre i en bestemt periode (se Tabel 1.4). Fremgangsmåde: 1. Hent sagen fra den fælles indbakke. Se nærmere i tekniske guides, hvordan du skal gøre dette. 2. Hent nyt kontrolgrundlag og orientér dig ud fra dette med hensyn til hvilken marker du skal kontrollere 3. Gennemfør den fysiske kontrol (besigtigelse) af markerne udtaget til kontrol. 4. Indlæs eventuelle billeder og GRS-opmålinger i IMK 5. Registrér observationer du har konstateret på arealerne i forbindelse med den fysiske kontrol i IMK. Angiv varighed. Husk, hvis du skal kontrollere MFO-efterafgrøder at tilføje MFO-arealer, som ansøger har udpeget i forbindelse med kontrollen og som ikke oprindeligt var angivet i Fællesskema. 6. Registrér besigtigelse (besigtigelseskvittering). Du skal være særlig opmærksom på, hvis du skal kontrollere efterafgrøder/græsudlæg, at arealer, der i Fællesskemaet er angivet med efterafgrøder/græsudlæg, men som du ikke besigtiger, da kravet på 5 procent MFO er opfyldt med de marker du har besigtige, skal du anvende besigtigelseskvittering: ikke besigtiget - der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget 7. Afslut telemåling. Dette gør du i CAP-TAS: 1. Hent fra IMK under Beregn. Herved bliver markplanen i CAP- TAS også opdateret og der bliver tilføjet nye marker (ikke anmeldte arealer) 8. Udfyld alle relevante faner i CAP-TAS (ikke Efterkontrol ). Husk altid at udfylde afgrøder for alle marker, der fremgår i fane Ændret afgrøde/ikke anmeldt areal Opdatér afgrødekoder under Beregn 10. Beregn kontrolresultat ved at trykke 3. Samlet konsekvens 11. Fjern valideringsfejl og kør eventuelt 3. Samlet konsekvens igen 12. Dan brev og opmålingsskemaer 13. Godkend brev og læg brev i Tast Selv 14. Afslut sag ved godkend og luk, derefter Godkend i Sagens opgaver Du kan desuden komme ud for at skulle gøre følgende i forbindelse med efterkontroller: Udtag andre kontroller for eksempel, hvis du konstaterer overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav (KO) udtager du sagen som AKO (VAKS opgave 5050_16). Læg dokumenter på sagen, se kapitel 3. Hvis du modtager høringssvar, skal du altid skrive dine bemærkninger til høringssvaret på fane Bemærkninger til høringssvar i CAP-TAS 4.7 Kontrol uden Fællesskema (X_) Selvom en ansøger ikke har indsendt Fællesskema 2017, kan kontrollen ikke annulleres, hvis ansøger har flerårige tilsagn under landdistriktsprogrammet. Hvis ansøger inden 1. august indsender en erklæring om, at tilsagnsbetingelserne bliver overholdt på arealerne, vil ansøger opretholde tilsagnet (men ikke få udbetalt årets støtte), hvorfor arealerne under tilsagnet skal kontrolleres. Du skal kontrollere om tilsagnsbetingelserne er overholdt på tilsagnsmarkerne. Sagen skal kontrolleres alene ud fra tilsagnet og tilsagnskortet. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 49

50 Disse sager vil have en udtræksårsag, der er X_1 eller X_2. Kontakt altid Vagttelefonen, inden du påbegynder en kontrol af denne type. 4.8 Kontrol af krav om flere afgrødekategorier rapid field visit Da kontrol af krav om flere afgrødekategorier skal ske inden for en forholdsvis kort periode (15. maj til 25. juli) vil kontrollen på langt de fleste sager ske ved at arealerne først bliver vurderet i forhold til ensartethed for derefter at bliver afgrødebestemt ved rapid field visit. På baggrund af disse resultater bliver ansøgers opfyldelse af krav om flere afgrødekategorier genberegnet. Hvis beregningen viser, at kravet er opfyldt, vil kontrol af flere afgrødekategorier (udtræksårsag h) blive fjernet fra kontrolsagen, og sagen skal ikke længere kontrolleres inden for perioden 15. maj til 25. juli. Hvis beregningen viser, at kravet ikke er opfyldt, eller det er usikkert, om kravet er opfyldt, skal de marker, hvor det ikke har været muligt at kunnet genfinde den anmeldte afgrøde, fysisk kontrolleres. Ikke sager kun marker Du skal i forbindelse med denne kontrol ikke kontrollere hele ansøgningen, men kun enkelte af ansøgers marker. Du skal derfor ikke tagen sagen i CAP-TAS, ligesom du ikke skal afrapportere kontrolresultatet hverken i IMK eller CAP- TAS. Det vil derfor være muligt at kontrollere flere ansøgeres marker i en udkørsel. Rapid field visit Rapid field visit betyder, at du ikke skal (du må ikke) kontakte ansøger, inden du gennemfører kontrollen. Du skal derfor gennemføre kontrollen fra offentlig vej. Hvis du ikke kan undgå at give dig til kende over for ansøger, skal du straks kontakte Vagttelefonen, hvorefter sagen vil blive ændret til en fuld kontrol, der skal gennemføres indenfor 48 timer i forhold til det tidspunkt, hvor du har haft kontakt til ansøger. Konstatering af afgrøde Du skal angive ud for hver mark, om du har konstateret samme afgrøde som anmeldt eller ej. Hvis det ikke er muligt for dig at erkende afgrøden, for eksempel hvis arealet er høstet, og arealet er begyndt forberedt til nyt såbed, skal du angive marken, som at du ikke har konstateret samme afgrøde som anmeldt. Afrapportering Du skal hver dag afrapportere, hvilke marker du har besigtiget, og hvad du har konstateret. Dette gør du i det særlige program, der er udviklet til opgaven. Opfølgning På baggrund af din afrapportering sker der en ny beregning af om ansøger overholder kravet om flere afgrødekategorier. Hvis beregningen viser, at kravet er opfyldt, vil kontrol af flere afgrødekategorier (udtræksårsag h) blive fjernet fra kontrolsagen, og sagen skal ikke længere kontrolleres inden for perioden 18. maj til 25. juli. Hvis beregningen viser, at kravet ikke er opfyldt, eller det er usikkert, om kravet er opfyldt, vil ansøger blive udtaget til fuld kontrol, der skal gennemføres inden 25. juli. De marker, hvor du har konstateret en anden afgrøde end anmeldt, vil så blive besigtiget med ansøgers vidende, og ansøger vil blive hørt på forholdet. De marker, hvor du har konstateret samme afgrøde som anmeldt, vil ikke skulle besigtiges i forbindelse med denne kontrol. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 50

51 5. Fysisk kontrol Fysisk kontrol består henholdsvis af telemåling og af fysisk besigtigelse af arealerne. Det er ikke alle marker, det er muligt at telemåle, ligesom det ikke er alle marker, der nødvendigvis skal besigtiges. 5.1 Telemåling Telemåling er en del af den fysiske kontrol. Telemåling har til formål at oprette eventuelle observationer på de arealer, der er udtaget til kontrol i Målet med telemålingen er at minimere behovet for fysisk besigtigelse af flest mulige arealer. Dette formål er desuden understøttet af rapid field visit (RFV) resultater og til dels af DHI-Gras. Alle marker, der er udtaget til kontrol, skal telemåles. Det vil for en ordinære kontrol betyde, at du skal telemåle alle marker, mens det for de øvrige kontroltyper, hvor det ikke er alle marker, der er udtaget til kontrol, kun er de marker, der er udtaget til kontrol, du skal telemåle. Bemærk, at Kort & GIS på nogen af sagerne har foretaget telemåling af de marker, som ikke automatisk er udtaget til besigtigelse. Telemåling gennemføres udelukkende ved hjælp af aktuelle (2017) satellitfotos eller flyfotos/ortofotos. Hvis det er muligt, skal du afslutte kontrollen af markerne i telemålingen. En del af markerne har dog en sådan karakter, at de er forhåndsudtaget til besigtigelse. Det er visse afgrødetyper for eksempel permanent græs, omdriftsgræs og lavskov, samt visse ordninger, der altid skal besigtiges ved fysisk kontrol. Disse marker skal du også telemåle, men skal altid besigtiges efterfølgende af hensyn til forpligtigelserne knyttet til afgrøde og /eller tilsagnsordning. Det vil sige, der er tre typer kontrolopgaver tilgængelige i CAP-TAS: Nye uåbnede opgaver (opgaver der ikke har været igennem tidligere telemåling) Opgaver der helt eller delvist er telemålt, men hvor én eller flere marker har behov for yderligere telemåling og måske fysisk besigtigelse Opgaver der er helt færdigkontrolleret alene ved hjælp af telemåling (telemåling uden besøg) Når du overtager en sag, der allerede er udført telemåling på, overtager du også de vurderinger, der er foretaget. De marker, der er færdig-telemålt og som ikke skal besigtiges, skal du ikke tjekke (telemåle) igen. I kontrolgrundlaget vil disse marker ikke fremgå af kontrolmarkplanen ligesom der ikke vil stå B ud for markerne. Det samme gør sig gældende, hvis det ikke er en fuld kontrol, du er i gang med. For eksempel på rekvirerede kontroller er det oftest kun nogle enkelte marker, du skal kontrollere. De øvrige marker vil ikke fremgå af kontrolmarkplanen og vil stå med TM-værdi: skal ikke telemåles Du skal derfor alene koncentrere dig om marker: der har status ikke telemålt, der er blevet nulstillet efter ændring fra ansøger i fællesskemaet som skal besigtiges Hvilke marker skal telemåles? Du skal som udgangspunkt telemåle alle marker, der er udtaget til kontrol. Det vil sige at for rekvirerede kontroller kan det være enkelte marker, mens det for ordinære kontroller vil være alle marker. MFO-ekstrakontrollerne vil det oftest ikke kunne betale sig at telemåle, før du har besøgt bedriften, da ansøger kan flytte på sine miljøfokusområder, og du alene skal kontrollere de arealer, hvor ansøger ved kontrollen anviser, at der er udlagt miljøfokusområder (I tilfælde med mindre end 5 procent miljøfokusområder skal du dog også kontrollere alle de arealer, hvor der i Fællesskemaet er anmeldt efterafgrøder som miljøfokusområder). Efterkontrollerne skal ikke telemåles igen, da markerne her er telemålt i forbindelse med den ordinære kontrol. Du kan i markplanen i IMK se, hvilke marker du skal telemåle. Hvis der i kolonnen telemåles står J, så skal marken telemåles, men et N betyder at marken ikke skal telemåles. Bemærk, at disse markeringer ikke ændrer sig, heller ikke når markerne reelt er telemålt. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 51

52 Telemåling og ordninger under landdistriktsprogrammet Marker, hvor der er givet tilsagn under landdistriktsprogrammet (5-årig ø-støtte, økologisk arealtilskud, miljøordninger, omlægning til økologi og miljøbetinget tilskud) er altid udtaget til besigtigelse. Markerne skal dog telemåles på lige fod med alle andre marker. Du skal i telemålingen dog være særlig opmærksom på ikke-anmeldte tilsagnsarealer, se afsnit 6.5. Opgavens indhold Telemåling indeholder decideret telemåling, men også registreringen af de observationer du har gjort, da du besigtigede arealerne. Telemåling foregår i IMK, hvor du skal registrere følgende: - observationer o ikke støtteberettigede arealer (fradrag) o manglende overholdelse af tilsagnsbetingelser o observationer til oplysning af ansøger (0-observationer) o ikke anmeldte arealer o overlap/manglende rådighed - varighed af observationerne - kortgrundlag telemålingen er udført på - anden afgrøde end anmeldt - ikke anmeldte arealer - telemålingsværdi I 2016 skulle du også registrere ensartethed, men denne opgave er nu flyttet ud af kontrolopgaven og er en selvstændig opgave som er en del af klarmeldingen til fysisk kontrol. Registreringen skal foregå på baggrund af det du kan se ud fra kortet (VHR og/eller ortofoto) og/eller det du har konstateret ved den fysiske besigtigelse af arealet. 5.2 Fysisk besigtigelse Så vidt det er muligt, skal du telemåle markerne, før du foretager den fysiske besigtigelse. Om du skal besigtige den enkelte mark, anhænger af hvilken type af kontrol, hvilke ordninger, der er søgt til arealet og hvilken afgrøde, ansøger har angivet på arealet. Det vil fremgå af kontrolgrundlaget og IMK, hvilke marker du skal besigtige (markeret med B). For alle marker markeret med B skal du som udgangspunkt besigtige marken, og du skal i IMK angive en kvittering for at du har besigtiget marken. Markeringen til besigtigelse (B) følger følgende regler: Hvis der er tale om en rekvireret kontrol eller efterkontrol vil de marker, som er udtaget til kontrol, være markeret til besigtigelse. Hvis der er tale om en ordinær kontrol (telemålingskontrol) vil alle marker ansøger har anmeldt i Fællesskemaet, hvis ansøger har søgt støtte til markerne eller hvis ansøger er underlagt kravet om flere afgrødekategorier, være markeret til besigtigelse. Hvis der er gennemført telemåling og/eller afgrødebestemmelse ved DHI-Gras/RFV, vil der være marker, hvor en besigtigelse alligevel ikke er nødvendig, og ved disse marker vil der allerede være angivet en kvittering. Det er derfor en god ide at lave beregning efter du har telemålt og derefter opdatere kontrolgrundlaget. Kontrolmarkplanen i kontrolgrundlaget, viser kun de marker, hvor du skal gennemføre besigtigelse. Hvis marken allerede er telemålt og dette gør, at en besigtigelse ikke længere er nødvendig, vil den ikke længere fremgå af kontrolmarkplanen. I IMK vil B et stadigvæk være synligt, her fremgår det af en eventuel kvittering, hvis marken ikke længere skal besigtiges. Nogle typer af marker skal du altid besigtige også selvom du har gennemført telemåling og/eller afgrødebestemmelse er sket ved hjælp af DHI-Gras/RFV. Det gælder hvis der er en eller flere af følgende ordninger på arealet: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 52

53 - Miljøbetinget tilskud (MB26) - Omlægningstilskud (OM35) - Økologisk arealtilskud (ØA36/37) - Miljøvenlig drift af græsarealer (MO4) - Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning eller slæt (MO5) - 20-årig udtagning af agerjord (MO7) - 20-årig udtagning af græsarealer uden for omdrift (MO8) - Ændret afvanding (MO9) - Etablering af vådområder (MO13) - Miljøvenlig drift af vådområder, 20 år (MO16) - Fastholdelse af vådområder, 20 år (MO50/55) - Pleje af vådområder, 5 år (MO51) - Opretholdelse af ændret afvanding (MO54) - Pleje af græs- og naturarealer (MO56/57/66/67) - Statslige kvælstofområder (MO74) - Kommunale kvælstofområder (MO75) - Fosforvådområder (MO76) - Natura2000 projekter om naturlig vandstand (MO77) - Grundbetaling, hvis arealet er angivet med en af afgrødetyperne, der fremgår af Tabel 1.8. Det gælder, hvis ansøger er omfattet af grønne krav og et eller flere af følgende forhold gør sig gældende: - Har et omdriftsareal over 10 ha (9 ha), og arealet ikke er afgrødebestemt ved DHI-GRAS/RFV - Har et omdriftsareal over 15 ha (14 ha), og arealet i Fællesskemaet er angivet med en af følgende: - MFO-brak - MFO-lavskov - MFO-randzoner og bræmmer - MFO-GLM-søer og vandhuller - MFO-fortidsminder - Har et omdriftsareal over 15 ha (14 ha), og du gennemfører kontrollen efter 15. september, og arealet i Fællesskemaet er angivet med en af følgende: - MFO-græsudlæg - MFO-efterafgrøder - Har et permanent græsareal beliggende i Miljø sårbart område (MSO) Tabel 1.8: Afgrødetyper, som du altid skal besigtige, hvis der er søgt støtte Brak Lavskov Skovrejsning Permanent afgrøde Buske og træer Planteskole/gartneri Svampe/champignon Græs i omdrift Permanent græs Udtagning Bemærk, at hvis ansøger er udtaget til kontrol af 5-årig ø-støtte, vil der gælde de samme regler med hensyn til hvilke marker du skal besigtige, som der gælder for grundbetaling. Desuden skal du også besigtige arealer anmeldt med juletræer (afgrødekode 582 eller 583), da disse er støtteberettigede under den 5-årige ø-støtte Ved kontrol uden Fællesskema (X-kontrol) vil der ikke være nogen markering af besigtigelse, men du skal besigtige de arealer, der er omfattet af det/de tilsagn, som kontrollen vedrører. Yderligere besigtigelse Hvis du i forbindelse med kontrollen på en af ansøgers marker konstaterer forhold, der gør, at denne mark alligevel bør besigtiges, selvom denne mark ikke er markeret til besigtigelse, skal du altid gennemføre denne besigtigelse. Hvis ansøger ved kontrollen tilkendegiver, at et areal skal tælle med som MFO-areal, selvom det ikke i Fællesskemaet er angivet som et MFO-areal, skal du som udgangspunkt besigtige arealet, også selvom arealet ikke står til besigtigelse i kontrolgrundlaget. I IMK kan du altid vælge en besigtigelseskvittering også selvom arealet ikke er udtaget til besigtigelse. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 53

54 Kvittering for besigtigelse Hvis en mark er markeret til besigtigelse, skal du altid ud for marken angive en kvittering (se Tabel 1.9). Tabel 1.9: Oversigt over besigtigelseskvitteringer Nummer Tekst Bemærkning obligatorisk 1 Besigtiget 2 Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav, udtaget til efterkontrol 3 Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav X 4 Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) X 5 Ikke besigtiget ansøger oplyser, at der ikke er efterafgrøder på arealet 7 Ikke besigtiget der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget 8 Ikke besigtiget afgrøde konstateret lig anmeldt afgrøde ud fra ortofoto fra indeværende år 10 Ikke besigtiget skal ikke besigtiges intet søgt og ikke omfattet af KFA 11 Ikke besigtiget arealet telemålt besigtigelse ikke nødvendig 12 Ikke besigtiget andet X 13 Ikke besigtiget arealet telemålt besigtigelse ikke nødvendig (hvis ansøger er omfattet af KFA, er dette krav kontrolleret uden besigtigelse) 14 Besigtiget kontrol af efterafgrøde i majs: der er ikke majs på arealet på kontroltidspunktet 15 Besigtiget kontrol af efterafgrøde i majs: der er majs på arealet på kontroltidspunktet AUTO-kvittering Kvittering 10 og 13 (i Tabel 1.9 markeret med rødt) er såkaldte AUTO-kvitteringer, det vil sige, systemet angiver en af disse kvitteringer for marken, hvis marken er fuldt kontrolleret ved telemåling (nr. 13) eller hvis der ikke er søgt støtte til en mark, vil der også blive stemplet en kvittering på automatisk (nr.10). Disse kvitteringer kan du ikke vælge i IMK. Kvitteringer i IMK For alle andre marker markeret til besigtigelse, skal du i IMK angive en kvittering som enten besigtiget eller ikke besigtiget: Besigtiget Hvis du har besigtiget et areal skal du altid i IMK vælge besigtigelseskvittering nummer 1, dog undtaget kontrol af efterafgrøde i majs, hvor du skal vælge enten nummer 14 eller 15. Desuden skal du i IMK altid angive, hvilken dato du har besigtiget arealet. Dette gælder også i forbindelse med rekvirerede kontroller og efterkontroller, at hvis du har besigtiget yderligere marker end de marker, der er markeret til besigtigelse, at du skal kvittere for denne besigtigelse med kvittering besigtiget. Ikke besigtiget Der kan forekomme situationer (se nedenfor), hvor du ikke skal/kan besigtige en mark, heller ikke selvom den er markeret til besigtigelse. Hvis dette er tilfældet skal du bruge en af de øvrige besigtigelseskvitteringer: 2. Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav, udtaget til efterkontrol Situation, hvor det på kontroltidspunktet ikke er muligt at kontrollere det krav, som gør at marken er udtaget til besigtigelse. Det kan for eksempel være hvis der er tale om en græsmark, og denne mark er fuldt telemålt, og ansøger på kontroltidspunktet gør opmærksom på, at aktivitetskravet endnu ikke er opfyldt. Kvitteringen må du kun vælge, hvis kontroltidspunktet er før 16. september og kun hvis du markerer marken til efterkontrol i CAP. 3. Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav Situation, hvor kontrollen bliver gennemført for sent i forhold til kravet. For eksempel kontrol af krav om flere afgrødekategorier, der først bliver gennemført efter 25. juli eller kontrol af efterafgrøder, der først bliver gennemført efter 27. oktober. 4. Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) Som udgangspunkt skal en besigtigelse altid gennemføres, men hvis arealet står fuldstændig under vand eller er dækket af sne, og det derfor ikke har noget formål at gennemføre besigtigelsen, skal du vælge denne kvittering. Hvis du vælger denne kvittering skal du altid i bemærkningsfeltet vedrørende besigtigelse i CAP angive hvorfor. Bemærk dog, at med hensyn til miljøtilsagnene er der krav om besigtigelse, se nærmere i instruks Ikke besigtiget ansøger oplyser, at der ikke er efterafgrøder på arealet Denne kvitteringer skal du anvende, hvis ansøger har angivet efterafgrøder/græsudlæg på en eller flere marker og så i forbindelse med kontrollen gør opmærksom på, at på disse arealer er der ikke efterafgrøder. Kvitteringen må du kun bruge sammen med observationer, der underkender arealerne til MFO-efterafgrøder. 7. Ikke besigtiget der er kontrolleret og godkendt mindst 5 % MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 54

55 Denne kvittering skal du bruge, hvis du hos en ansøger allerede har kontrolleret og godkendt mindst 5 % miljøfokusområde, og derfor ikke behøver at kontrollere yderligere miljøfokusområder. Kvitteringen må du kun bruge, hvis besigtigelsen skyldes efterafgrøder, og du må først bruge den efter den 15. september. Bemærk, at når du bruger denne kvittering vil arealet ikke indgå i beregningerne af miljøfokusområder. 8. Ikke besigtiget afgrøde konstateret lig anmeldt afgrøde ud fra ortofoto fra indeværende år Situation, hvor den eneste grund til at arealet er markeret til besigtigelse er, at ansøger er underlagt kravet om flere afgrødekategorier (kontrolårsag = h eller å), og afgrøden ikke er bestemt af DHI-GRAS/RFV. Hvis du ud fra ortofoto fra 2017 kan bestemme afgrøden til at være den samme som ansøger har anmeldt på arealet, og marken er ensartet, skal du vælge denne kvittering. Kvitteringen må du ikke anvende, hvis der er ordninger eller afgrøder på marken, der gør, at den altid skal besigtiges (se foregående afsnit vedrørende markering af besigtigelse). Hvis du er i tvivl om afgrøden er den samme som anmeldt, skal du altid besigtige arealet. 11. Ikke besigtiget arealet telemålt besigtigelse ikke nødvendig Situation, hvor den eneste grund til at arealet er markeret til besigtigelse, er, at arealet ikke er telemålt. Hvis du kan gennemføre telemålingen, og der ikke længere er nogen grund til besigtigelse, skal du vælge denne kvittering til marken. 12. Ikke besigtiget - andet Alle andre situationer, hvor det viser sig, at der ikke er nogen grund til at besigtiget arealet, selvom det er markeret til besigtigelse. Hvis du vælger denne kvittering skal du i bemærkningsfeltet vedrørende besigtigelse i IMK altid angive hvorfor. 5.3 Observationer Der findes to typer af observationer: Observationer med geografi opretter du i IMK Observationer uden geografi, der dækker hele bedriften (for eksempel ø-støtte) opretter du i CAP-TAS En observation med geografi indtegner du i IMK som en polygon direkte over uoverensstemmelsen, som du ser den på ortofotoet/vhr - så nøjagtigt som muligt. Hvis du ikke kan se uoverensstemmelsen på ortofoto/vhr fra indeværende år skal du anvende de hjælpelinjer, som du har opmålt/registreret, da du besigtigede arealet. Observationer uden geografi opretter du i CAP-TAS. Disse vil ofte være uoverensstemmelser, der dækker hele bedriften, som for eksempel manglende gødningskvoteberegning eller forhold vedrørende aktiv landbruger. Indenfor begge typer af observationer har du mulighed for at lave en eller flere af nedenstående typer af observationer: ikke-støtteberettigede arealer manglende overholdelse af forpligtigelser 0-observationer 0-observationer har ikke betydning for udbetaling af støtte, men er mere en information til ansøger. For eksempel i forbindelse med opmåling af indhegning (fast græsningstryk) eller tilføjelse af miljøfokus-efterafgrøder til et areal. Du kan oprette observationer ud fra det du ser i kortet fra indeværende år. Derudover kan du også oprette observationer, du har konstateret ved besigtigelsen for eksempel med hjælp fra opmåling på stedet (GRS-opmåling). Du kan på arealkontrolportalen se en oversigt over de forskellige observationer, hvilken type de er, samt på hvilke ordninger de slår igennem. Under de enkelte ordninger her i instruksen står der beskrevet, hvilke observationer du skal bruge i de enkelte tilfælde. I enkelte afsnit kan du komme ud for, at der står nævnt to observationer med nøjagtig samme ordlyd men med forskellige numre. For eksempel: GLM-element ikke støtteberettiget som MFO-areal (5.3.1) GLM-element ikke støtteberettiget som MFO-areal (6.6.1) Dette skyldes at din indgang til observationerne i IMK er, hvilken afgrøde der er på marken, og da GLM-elementer kan være både på brak-arealer og på dyrkede arealer, er det nødvendigt at have samme observation under hver af disse afgrøder. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 55

56 Vær opmærksom på, at observationer ikke nødvendigvis slår igennem på alle de ordninger, der er søgt til et areal. For eksempel vil observationen opbevaring underkende arealet til grundbetaling, men ikke nødvendigvis til en miljøordning, hvor det i stedet er et spørgsmål om plantedækket er opretholdt eller ej. Tjek derfor altid oversigten over observationer (fane observationer i CAP-TAS) igennem for at sikre dig, at de rigtige observationer er brugt på de rigtige arealer, inden du afslutter sagen. Du kan se, hvordan du opretter observationer i IMK i de tekniske guides. Det er muligt at oprette flere observationer på samme sted, at kopiere polygonen, og/eller overlappe flere observationer. Dermed kan du tilknytte flere årsager og meget præcist fremstille forholdene på arealet. Størrelse Du skal i kontrollen se bort fra alt ikke støtteberettiget, der er under 100 m 2. Med undtagelse af hvis det er en menneskeskabt konstruktion i kanten af marken, det vil sige hus, vindmølle, vej med flere. Hér kan du lave fradrag ned til 10 m 2. En menneskeskabt konstruktion under 0,01 ha har sin egen observation, der dækker alle typer menneskeskabte konstruktioner under 0,01 ha: Menneskeskabt konstruktion i kant af mark under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Observation, der ikke slår igennem alle ordninger Du skal være opmærksom på at reglerne ikke altid er de samme for de ordninger der er anmeldt på den samme mark. Det betyder at det der skal give fradrag på den ene ordning ikke altid skal give fradrag på den anden ordning. Desuden vil der være observationer, som man umiddelbart ville tro vil slå igennem på alle ordningerne på arealet, men det er ikke altid tilfældet. For eksempel, vil opbevaring give fradrag på grundbetaling, men ikke på en miljøordning. Her har det betydning om plantedækket er opretholdt eller ej, hvorfor du ofte skal supplere opbevaring (som slår igennem på grundbetaling) med plantedækket ikke opretholdt (som slår igennem på miljøordningen). Lignende eksempel er manglende overholdelse af aktivitetskravet, som giver fradrag på grundbetaling, men ikke på en ordning under landdistriktsprogrammet, her skal du supplere aktivitetskrav ikke overholdt med observationer om hvorvidt plejekravet/udnyttelseskravet er opfyldt, for eksempel ikke afgræsset. Det er derfor vigtig at du altid tjekker fane observationer i CAP-TAS, så du kan sikre dig, at de fradrag du har foretaget i IMK også slår igennem på alle de ordninger, der er på arealet. Observation på hel mark I IMK har du mulighed for at vælge at observationen skal dække hele marken (indtegnede mark). Denne observation sikrer at observationen følger markindtegningen. Du kan altid efterfølgende klippe hul i observationen eller opdele observationen, og tildele den ene del af observationen et andet observationsnummer eller helt fjerne observationen fra denne del af marken. Observationer ud over markindtegningen Observationer må gerne oprettes så de dækker flere marker. IMK vil efterfølgende fordele observationen på markerne. Det samme gør sig gældende hvis en observation går ud over ansøgers mark. IMK og CAP-TAS vil så efterfølgende kun regne med den del, der overlapper marken. Men observationen vil i IMK fremstå til at dække mere end selve marken. Forsøg derfor at indtegne så nøjagtig som muligt i forhold til markindtegningerne. Du skal dog være opmærksom på hvis naboarealet også er en af ansøgers marker vil observationen også slå igennem på denne mark. Observation ovenpå observation Kun trække fra Hvis du på en mark først konstaterer at der er et hus midt på marken og derefter at den resterende del af marken ikke er støtteberettiget, for eksempel fordi marken ikke overholder aktivitetskravet, skal du først oprette en observation for huset, hvorefter du for hele marken kan oprette observationen for at aktivitetskravet ikke er opfyldt. IMK sørger for at regne de to arealer fra hinanden. Lægge til for derefter at trække fra Du skal være særlig opmærksom på at i IMK er det ikke muligt at oprette en observation ovenpå en anden observation i de tilfælde hvor du først lægger til for derefter at trække fra. Det vil især gøre sig gældende med miljøfokusområder, hvor du skal tilføje disse til en mark, hvor ansøger ikke har anmeldt miljøfokusområde. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 56

57 I disse situationer skal du lave et hul i den første observation for derefter at tilføje en anden observation i hullet, der forklarer overfor ansøger, hvorfor hele marken ikke er omfattet af den første observation, se eksempel i Figur Figur 1.13: Mark, hvor der ikke er anmeldt efterafgrøder som miljøfokusområde. I forbindelse med kontrolbesøget udpeger ansøger denne mark som en mark der skal tælle med som miljøfokusområde. Du konstaterer ved besigtigelsen, at størstedelen af marken kan tælle med som miljøfokusområde, men at der i det sydøstlige hjørne er en plet hvor efterafgrøderne ikke dækker tilstrækkeligt. Du tilføjer miljøfokusområde-efterafgrøder til hele marken med observation eller Dernæst klipper du et hul, svarende til der hvor efterafgrøden ikke dækker tilstrækkeligt. I dette hul opretter du observation Varighed Når du I IMK opretter en observation, skal du altid vurdere, hvor langt forholdene bag observationen rækker tilbage. Dette gælder alle støtteordninger (både direkte støtte og landdistriktsprogrammet). Du kan i IMK vælge mellem følgende angivelser af varighed: - Observationen har kun været efter 31. december 2016 vælg værdi Indeværende år - Observationen har været på arealet før 1. januar 2017 vælg værdi Udover indeværende år Du skal så vidt muligt dokumentere (gennem fotos, udtalelser fra ansøger med videre), hvis observationen har været på arealet før 1. januar Hvis observationen er tydelig på ortofotos fra 2016, behøver du ikke yderligere dokumentation. Hvis du ikke kan dokumentere at varigheden er ud over indeværende kalenderår, skal du altid vælge Indeværende år. Kommentarfeltet i IMK Der er i IMK en mulighed for at skrive en bemærkning til observationerne. Denne bemærkning vil blive overført til CAP- TAS, og vil være tilgængelig for såvel ansøger som senere i sagsbehandlingen. Bemærk, at feltet har en begrænsning på 200 tegn. Desuden må du ikke bruge ; (semikolon) i bemærkningsfeltet, da det så ikke er muligt at indlæse observationerne korrekt fra IMK til CAP-TAS. Afrunding Observationer, som du foretager i IMK, bliver afrundet til to decimaler efter de almindelige afrundingsregler, når de bliver overført til CAP-TAS og når de bliver fremstiller for ansøger i kontrolrapporten. Dette kan betyde uregelmæssigheder på 0,01 ha forskellige steder i kontrolrapporten. Når ansøger indtegner sin mark i IMK i forbindelse med ansøgningen bliver arealet altid nedrundet til to decimaler. De to forskellige afrundingsmetoder kan betyde, at når du laver en observation på en hel mark, vil observationen være større end marken. 5.4 Opsplit mark og Opret mark i mark Opsplit mark og Opret mark i mark er de eneste funktioner, hvor du ved kontrollen ændrer ved den ansøgning som ansøger har indsendt. Du må kun bruge de to funktioner i følgende situationer: der er flere afgrøder på marken der er forskellig markblokstøtteprocenter på de forskellige delarealer Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 57

58 I IMK skal du navngive den mindste af de to delmarker (max seks tegn) den største vil bibeholde det oprindelige marknavn. Begge marker vil arve dét, den oprindelige mark er angivet med i Fællesskemaet. For eksempel ansøgte ordninger og afgrøde. Efter du har opsplittet marken, skal du derfor i IMK ændre afgrøde på den del af marken, hvor du har konstateret en anden afgrøde end anmeldt, eller du skal ved hjælp af observationer ændre markblokkens støtteprocent til det korrekte. Hvis du ved en fejl er kommet til at opsplitte en mark (der er samme afgrøde/markblokstøtteprocent på hele marken) må du ikke lade den være opsplittet det er vigtig for beregningerne og den videre sagsbehandling, at du sammenlægger den igen. Randzoner og glm-elementer vil den største af de to marker arve også selvom de geografisk er beliggende i den mindste mark. Du kan omgå denne fejl ved hele tiden at sørge for at den største mark er beliggende dér, hvor randzonen/glm-elementet er beliggende og så eventuelt opsplitte flere gange, for derefter at sammenlægge igen. IMK-funktionerne opsplit mark og opret mark i mark finder du i Rediger fanen. Se teknisk guide med hensyn til hvordan du skal gøre. 5.5 Telemålingsværdi (TM-værdi) Du skal alene angive telemålingsværdi ud for markerne, når der er tale om ordinær kontrol (K_). For rekvirerede kontroller og MFO-ekstrakontroller skal du ikke angive telemålingsværdi, mens den værdi, der er angivet for den ordinære kontrol bibeholdes på efterkontrolsagen. En mark er født med en af følgende værdier: - Skal telemåles - Skal ikke telemåles Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvilken TM-værdi de enkelte marker har. Du kan også se det på fanen Telemåling i CAP-TAS. Langt de fleste marker vil have værdien skal telemåles. Marker, der ikke skal telemåles, er primært anmeldte marker, der ikke er søgt støtte til, samtidig med at ansøger ikke er udtaget til kontrol af opfyldes af kravet om flere afgrødekategorier (kontrolårsag h eller å) Efter gennemgangen af en mark i IMK skal du i IMK registrere en ny telemålingsværdi for marken afhængig af din vurdering af marken: - Kan ikke telemåles - Telemålt Det fremgår af den tekniske guide, hvordan du laver denne registrering. Figur 1.14: Her dækker flyet for mere end 0,01 ha af udsynet, hvorfor marken skal have telemålingsværdien kan ikke telemåles. (En af de mere kuriøse årsager til manglende billeddækning ud over hvid skærm ). Eksempel 1 Du har kun VHR 2017 billedet til rådighed for indeværende år, men der er 8 m lange skygger fra et læhegn i syd, der gør billedet sort på et areal på 0,50 ha. Der kan gemme sig opbevaring, veje med mere i skyggerne. Løsning: vælg kan ikke telemåles + VHR Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 58

59 Eksempel 2 Du har både VHR 2017 og ortofoto 2017 til rådighed. Der er 8 m lange skygger fra et læhegn i syd på VHR, der gør billedet sort på et areal ca. 0,50 ha, mens der på ortofotoet er udsyn til dette areal, og du kan ud fra dette foto konstatere, at marken er uden observationer. Løsning: Vælg Telemålt + ortofoto 2017 Figur 1.15: I begge disse tilfælde er der arealer, der ikke kan ses, enten fordi de er beliggende under broen eller fordi der er skygge fra broen. Hvis disse arealer er over 100 m 2, skal du give marken telemålingsværdien kan ikke telemåles. En mark har to TM-værdier. Én den er født med - det er den Oprindelig TM-værdi, og én som den tildeles som resultat af telemålingen TM-værdi efter afsluttet. Du kan se begge værdier i fane telemåling i CAP-TAS. Telemålingsresultatet bliver automatisk overført til CAP-TAS fra IMK, når du i CAP-TAS har valgt Hent fra IMK. Hvis du overtager en sag fra en anden, som har gennemført telemålingen (helt eller delvist), kan du ud fra ovenstående på fane Telemåling se, hvilke marker, der er telemålt, og hvilke der ikke er. Disse oplysninger bliver ikke overskrevet, selvom du annullerer sagen i den fælles indbakke, men hvis der er sket ændringer for en eller flere marker, vil telemålingsresultatet for disse marker nulstilles, når sagen igen kommer i fællesindbakken, og de berørte marker vil opdateres og fremstå som Ikke telemålte i kontrolgrundlaget og i marklisten, når sagen igen hentes over i mine opgaver. I IMK markoversigten er termerne lidt anderledes stillet op, men betydningen er den samme; Kolonnen Telemåles : - J (skal telemåles) - N (skal ikke telemåles) Kolonnen Resultat af telemåling : - Kan ikke telemåles - Telemålt 5.6 Beregninger i CAP-TAS I CAP-TAS er der en funktionsbjælke, der blandt andet indeholder knapperne Validér og Beregn, se Figur Validér Når du trykker på denne knap validere CAP-TAS det du har indtastet (eller ikke har indtastet) i CAP-TAS. CAP-TAS vi herefter præsentere dig for en oversigt over de valideringsfejl, som der er på sagen, og som du skal rette for at du kan afslutte sagen. Beregn Under beregn-knappen er der syv funktioner. Nummer 1, 2 og 3 skal du altid køre i forbindelse med kontrolopgaven, mens de øvrige fire kan være til hjælp undervejs. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 59

60 1. Hent fra IMK CAP-TAS henter de observationer og øvrige registreringer du har foretage i IMK. Husk altid hvis du har lavet ændringer i IMK at hente dem igen, når du er tilbage i kontrolopgaven i CAP-TAS. 2. Opdater afgrødekoder Når en kontrolopgave bliver dannet står alle markerne med en afgrødekode 997 (ikke kontrolleret afgrøde (kontrollørkode)). Når du trykker på 2. opdater afgrødekoder opdaterer CAP-TAS afgrødekoderne på baggrund af de ændringer af afgrødekoder du har foretaget i IMK, og hvis du ikke har foretaget ændringer overskriver CAP-TAS afgrødekode 997 med den anmeldte afgrøde. Desuden bliver markplanen opdateret med nye marker, hvis du har opsplittet marker eller har registreret ikke anmeldte arealer. Du skal derfor altid udfylde fane ikke-anmeldte arealer, før du opdatere afgrødekoder. Til gengæld må du først udfylde fane efterkontrol efter du har opdateret afgrødekoderne, da det er vigtig at din registrering af eventuel efterkontrol bliver foretaget på den konstaterede markplan og de konstaterede afgrøder og ikke på den anmeldte markplan. 3. Samlet konsekvens CAP-TAS beregner kontrolresultatet på baggrund af det du har indtastet i CAP og det du har registreret i IMK. I denne beregning indgår også grøn beregning som en mellemregning mellem første konsekvensberegning og anden konsekvensberegning. Du skal altid foretage 3. Samlet konsekvens som det sidste, inden du afsluttet kontrolopgaven. Opdater Kontrol opgave Opdater kontrolopgaven på baggrund af dine registreringer i IMK og CAP-TAS, se nærmere i afsnit 2.4. Grøn beregning Denne funktion giver dig mulighed for at køre den grønne beregner uden at skulle køre hele konsekvensberegningen. Du kan herved få et overblik over hvorvidt de grønne krav er opfyldt eller ej. Konsekvensberegning Første del af samlet konsekvensberegning, som sørger for alle beregningerne frem til den grønne beregner. Det vil være meget sjældent at du får brug for at anvende denne beregning. Konsekvensberegning (Dublet) Anden del af samlet konsekvensberegning, hvor resultatet af den grønne beregner indgår. Det vil være meget sjældent at du får brug for at anvende denne beregning. Figur 1.16: Beregn -knappen i CAP-TAS 5.7 Header Når du er i kontrolopgaven er der øverst en Header, hvor du kan se de vigtigste oplysninger om den kontrolopgave du er i gang med, se Figur Oprindelig kontrolårsag bygger på ansøgers Fællesskema som det så ud, da kontrolopgaven blev dannet (for langt størstedelen af sagerne vil det sige den 22. april). Denne kontrolårsag er alene til din information. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 60

61 Kontrolårsag viser, hvad du skal kontrollere på den pågældende sag. Denne kontrolårsag kan blive ændret, hvis for eksempel krav om flere afgrødekategorier er blevet kontrolleret alene ud fra RFV og ensartethed, så vil h -et forsvinde. Du skal være opmærksom på at senest opdateret angiver hvornår kontrolopgaven er opdateret ikke hvornår data senest er opdateret. Det vil også fremgår af headeren hvis ansøger ønsker brevene sendt som almindelig papirbreve. Figur 1.17: Øverst i kontrolopgaven er der en header. 5.8 Registrering i CAP-TAS I CAP-TAS er der 11 faner, som du skal/kan udfylde alt afhængigt af kontroltype, og hvad kontrollen omfatter. De resterende faner er beregningsfaner, hvor resultatet af kontrollen bliver beregnet og fremstillet. Mange af disse faner indgår også i kontrolrapporten og bliver fremstillet for ansøger i TastSelv (portalen). CAP-TAS vil gøre opmærksom på, hvilke felter du skal, må og ikke må udfylde (skemavalidering, der optræder som rødstiplede firkanter rundt om felterne). Husk altid i tekstfelterne, som for eksempel Tilstede ved kontrolbesøget og Følgende dokumenter er set, samt følgende er oplyst af den unge landbruger at svare på dét, der bliver bedt om i det enkelte felt og skriv så udfyldende og tydeligt som muligt. En del af felterne bliver læst direkte ind i brevet til ansøger, mens andre af felterne er vigtige i forhold til den videre sagsbehandling. Der er enkelte faner, hvor der er særlige forhold du skal være opmærksom på. Disse vil blive gennemgået i det følgende. Besøgsdata Du skal altid udfylde Kontrollørens initialer med dine initialer. Disse kommer til at indgå i brevet, og det er derfor vigtig, at du får skrevet dem korrekt. Kontrol udført af Hvis du ønsker at lægge sagen tilbage i den fælles indbakke undervejs i opgaven, for eksempel fordi den har lagt længe i mine opgaver, og du endnu ikke har været ude på bedriften, eller fordi du kun laver telemåling, skal du sætte flueben i feltet Afslut uden validering. Du skal være opmærksom på, at det du har indtastet hidtil i kontrolopgaven (fanerne) vil gå tabt, når du lægger opgaven tilbage. Sæt altid kryds ved supervision og/eller kvalitetssikring, hvis der har været det på sagen. Kvalitetssikring vil være præudfyldt, hvis sagen er automatisk udtaget til kvalitetssikring, men da der kan forekomme kvalitetssikring ud over de automatisk udtagning kan feltet også udfyldes manuelt. LDP registrering (bedrift) Optælling af dyr A1 under optælling af dyr vil være præudfyldt, hvis ansøger har angivet dyr i CHR/GHI. Ved en fejl er skemaet også præudfyldt med oplysningerne om ansøgers kvægbedrift. Da du ikke skal optælle kvæg, skal du derfor altid fjerne de rækker, som har med kvæg at gøre. Du kan enten fjerne de enkelte rækker eller hele besætningen, se figur Figur 1.18: Du kan fjerne det præudfyldte i A1 ved at vælge Fjern besætning. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 61

62 Hjemmeside Du skal altid udfylde felterne vedrørende hjemmeside, hvis du har udfyldt felter på fane rekvireret kontrol vedrørende miljøordningerne. Dette skyldes en fejl i programmeringen. Vælg nej i disse tilfælde. Fast græsningstryk Denne fane skal du kun udfylde, hvis ansøger for en eller flere marker i Fællesskemaet har angivet at plejekravet på marker, hvortil ansøger søger støtte, skal opfyldes med fast græsningstryk (kontrolårsag = q). I modsætning til tidligere år skal du alene udfylde antallet af dyr, som du ved kontrollen har konstateret i de enkelte indhegninger. CAP-TAS vil herefter beregne dyretrykket på de marker der er omfattet af kravet og vil fremstille for dig om du i IMK skal lave en observation om for lavet dyretryk eller ej. Du skal være opmærksom på, at CAP-TAS i denne forbindelse kun præsenterer to decimaler, men regner på flere decimaler end to. Du kan derfor ikke umiddelbart regne beregningerne efter. Efterkontrol Denne fane skal du ikke udfylde efter den 12. september. Det er vigtig, at du først udfylder denne fane som det sidste, inden du laver den endelige konsekvensberegning, da markplanen skal være den konstaterede markplan med de konstaterede afgrøder, for at registreringen bliver korrekt. Du må kun udfylde ud for en mark, at Kontrol kunne afsluttes, hvis alle forhold har kunnet færdigkontrolleres. Du må for eksempel ikke sætte flueben i Kontrol kunne afsluttes, selvom en omdriftsgræsmark er slået på kontroltidspunktet, hvis randzonen i græsmarken ikke er slået. Hvis det kun er en del af en mark, der ikke kunne færdigkontrolleres, så skriv under Kontrollørens noter, hvilken del af marken, det er. Denne oplysning vil blive hentet ind på efterkontrolsagens kontrolgrundlag, til hjælp for dig selv eller din kollega som skal køre efterkontrollen. Rekvireret kontrol Øverst på denne fane er der mulighed for at sætte flueben ved Rådighed. Dette felt skal du udfylde, hvis du på en kontrol har kontrolleret rådighed, ligegyldigt om der er tale om en rekvireret kontrol eller ej. Det samme gør sig gældende med felterne vedrørende efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder. Hvis du i forbindelse med en kontrol af miljøfokusområder bliver nød til at tage nogle af de marker, som der er ansøgt målrettede efterafgrøder til, har du rekvireret en kontrol af målrettede efterafgrøder. For at ansøger bliver gjort opmærksom på, at du også har kontrolleret målrettede efterafgrøder og hørt på forholdet, skal du sætte flueben ud for målrettede efterafgrøder. De øvrige felter kan du alene udfylde, hvis der er tale om en rekvireret kontrol (R-sag). Du skal læse i rekvireringen, hvilke marker og dermed ordninger du skal kontrollere og sætte flueben ud for disse på denne fane. Det er vigtig, at du gør det korrekt, da der ikke er nogen validering, der sikrer, at du kun sætter flueben ud for de ordninger som ansøger har. De ordningerne som du sætte flueben ud for kommer direkte over i brevet som kontrollerede. Bemærkninger Denne fane vil være automatisk udfyldt, hvis ansøger har indgivet høringssvar via TastSelv (portalen), og du kan på denne fane læse hvad ansøger har skrevet. Hvis du derimod modtager høringssvar via mail, post eller telefon, skal du altid udfylde feltet Indkommet høringssvar udenfor portal med Ja. Husk altid at skrive dine bemærkninger til høringssvaret de er vigtige for den videre sagsbehandling, så forsøg så vidt muligt at besvare de indsigelser som ansøger er kommet med i høringssvaret. Ingen bemærkninger er ikke godt nok. Nederst på fanen er et felt, hvor du har mulighed for at oplyse om særlige forhold som ikke skal i høring hos ansøger, men som kan være nyttige for den videre sagsbehandling. Oplysningerne du skriver i dette felt vil ikke blive fremstillet for ansøger. 5.9 Udgange Når du afsluttet sagen vil der som valideringsresultat stå 0, 1 eller 2. Dette resultatet viser hvilke udgange du har mulighed for at vælge. Validering 0 Frigiv til fælles indbakken, Afslut med brev, afslut uden brev Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 62

63 Validering 1 Der skal sendes brev, (der er ikke sendt brev før) eller frigiv til fælles indbakke og tjek for ændringer på FS Validering 2 Kun frigiv til fælles indbakke. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 63

64 6. Ikke anmeldte arealer Ansøger skal anmelde alle sine landbrugsarealer i fællesskemaet. Det gælder også marker, som der ikke søges støtte til og arealer, der er under 0,30 ha. Alle arealer skal anmeldes for at sikre en korrekt opgørelse af de arealer, som er omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse og grønne krav. 6.1 Hvornår er et areal anmeldt Et areal er anmeldt, når ansøger har angivet arealet i sit Fællesskema og indtegnet det i IMK. Det har ikke betydning om der søges støtte til arealet eller ej. Der er dog enkelte undtagelser, hvor du skal betragte et landbrugsareal som anmeldt, selvom det ikke er angivet i Fællesskemaet. Dette er tilfældet, hvis blot én af følgende betingelser er opfyldt: Arealet er mindst 0,3 ha og er ikke et omdriftsareal, men er sammenhængende med en anmeldt mark (se figur 1.19) Arealet er ikke et omdriftsareal og under 0,3 ha (se figur 1.19) å eller ø-sager: Arealet er et omdriftsareal under 0,01 ha Andre sager end å eller ø-sager: Arealet er et omdriftsareal under 0,3 Hvis du ved kontrollen konstaterer ikke anmeldte arealer af ovenstående typer, skal du ikke foretage dig noget. Anmeldt mark Ikke anmeldt areal permanent græs > 0,3 ha Ikke anmeldt areal ikke i omdrift < 0,3 ha Figur 1.19: Eksempel på arealer, der skal betragtes som anmeldt landbrugsareal, da de enten er beliggende opad et anmeldt areal eller er mindre end 0,3 ha og ikke i omdrift GLM-element, der ikke er indtegnet Hvis ansøger ikke har indtegnet et GLM-landskabselement og dermed anmeldt det, er der ikke tale om et ikke-anmeldt landbrugsareal, da landskabselementer ikke bliver betragtet som landbrugsarealer. Ikke anmeldt areal Permanent græs > 0,3 ha Tidligere ikke støtteberettiget, da anden funktion end landbrug, f.eks. brandbælte eller lysåbent areal i skov Ikke anmeldt areal permanent græs < 0,3 ha Figur 1.20: Eksempel på arealer, der ikke skal anmeldes 6.2 Landbrugsareal, der ikke skal være anmeldt Et landbrugsareal skal ikke være anmeldt, hvis blot én af følgende betingelser er opfyldt (se Figur 1.20): Permanent græsareal mindre end 0,3 ha Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 64

65 Permanent græsareal større end 0,3 ha og sammenhængende med et anmeldt areal Areal, der før 2016 ikke var støtteberettiget til grundbetaling, for eksempel lysåbne arealer i skov, brandbælter, golfbaner, lufthavne, ridebaner med flytbare spring Hvis du ved kontrollen konstaterer ikke anmeldte arealer af ovenstående typer, skal du ikke foretage dig noget. 6.3 Ikke anmeldte arealer Hvis et omdriftsareal på mindst 0,01 ha (å eller ø-sag) eller på mindst 0,3 ha (alle andre sager) ikke er anmeldt (se Figur 1.21), skal du vælge følgende observation i IMK: Ikke anmeldt areal støtteberettiget (1.2.1) Herefter skal du udfylde afgrødekoden i CAP-TAS, fane ikke anmeldt areal. Du skal være opmærksom på at hvis arealet skal bruges til en ikke-landbrugsmæssig aktivitet senere på året, så skal arealet ikke være anmeldt. Det gælder for eksempel, hvis der skal plantes juletræer. Hvis et permanent græsareal på mindst 0,3 ha ikke er beliggende op ad et anmeldt areal og dermed ikke er anmeldt (se figur 1.21), skal du også vælge observation: Ikke anmeldt areal støtteberettiget (1.2.1) Figur 1.21: Eksempler på landbrugsarealer, der ikke er beliggende op ad et anmeldt areal og som er større end 0,3 ha, og dermed skal betragtes som ikke-anmeldt landbrugsareal. Figur 1.22: Ikke anmeldt landbrugsareal på 0,05 ha. å/ø-sag: du skal oprette en observation (1.2.1). Alle andre sager: du skal ikke gøre noget 6.4 Ikke anmeldte arealer og kontrol af aktivitetskrav Aktivitetskravet er opfyldt, hvis afgrøden på et ikke anmeldt omdriftsareal er alt andet end græs, for eksempel korn eller lignende. For græs gælder følgende: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 65

66 Omdriftsgræs For omdriftsgræs gælder, at arealet skal være slået mindst én gang i perioden 1. juni til og med 15. september. Slåningen kan erstattes af afgræsning, hvis arealet fremstår afgræsset (mindst 50 procent af plantedækket er under 40 cm) den 16. september. Hvis du har gennemført kontrollen før 16. september, og aktivitetskravet ikke er opfyldt for det ikke-anmeldte areal, hvor afgrøden er omdriftsgræs, skal du markere arealet til efterkontrol i CAP-TAS, fane Efterkontrol. Hvis du har gennemført kontrollen efter den 15. september, og aktivitetskravet ikke er opfyldt, skal du i CAP-TAS fane Ikke anmeldt areal ændre afgrødekoden til afgrødekode 996 (græs, aktivitetskrav ikke opfyldt). Denne kode sikrer, at arealet kommer til at indgå korrekt i den grønne beregner. Hvis aktivitetskravet er opfyldt på kontroltidspunktet, skal du angive en almindelig omdrifts-græskode i fane Ikke anmeldt areal. Du skal altid kontrollere, hvorvidt et ikke-anmeldt landbrugsareal opfylder aktivitetskravet. 6.5 Ikke anmeldte tilsagnsarealer Hvis ansøger har tilsagn under landdistriktsprogrammerne, skal ansøger indtegne arealet i IMK svarende til tilsagnet. Et areal, hvor der ifølge tilsagnskortet er tilsagn, men som ansøger ikke har indtegnet i IMK, skal du betragte som et ikke-anmeldt tilsagnsareal. Ikke anmeldt tilsagnsareal (gulprikket areal i Figur 1.23) er en uoverensstemmelse, fordi ansøger har forpligtigelser på arealet i hele tilsagnsperioden. Figur 1.23: Mark indtegnet delvist indenfor og uden for tilsagnslaget Du skal i forbindelse med kontrollen vurdere om arealet er støtteberettiget eller ikke støtteberettiget. Hvis arealet ikke er støtteberettiget, vil det i den videre sagsbehandling blive taget ud af ansøgers tilsagn, mens hvis det er støtteberettiget, vil ansøger kunne opretholde tilsagnet. Du kan i IMK vælge mellem følgende observationer: Ikke anmeldt/indtegnet tilsagnsareal ikke støtteberettiget (1.5.2) Ikke anmeldt/indtegnet tilsagnsareal støtteberettiget (1.5.3) Indtegnet areal, men ikke anmeldt tilsagn støtteberettiget (1.5.5) Indtegnet areal, men ikke anmeldt tilsagn ikke støtteberettiget (1.5.6) Det kan forekomme, at et areal med tilsagn ikke er anmeldt, fordi der på arealet også er et fradrag, grundbetaling. Et sådan ikke-anmeldt tilsagnsareal skal du behandle på samme måde som alle andre ikke-anmeldte tilsagnsarealer. Indtegnet areal uden for tilsagnslaget Hvis ansøgeren har indtegnet et areal uden for tilsagnsarealet (rødskraveret areal i figur 1.25), skal du opmåle arealet separat og oprette observationen: Indtegnet areal, hvorpå der ikke er tilsagn (1.5.1). Bemærk, at hvis der er flere tilsagn på en mark og disse ligger forskudt for hinanden kan det være forkert at bruge observation 1.5.1, da denne slår igennem alle tilsagnene. I den situation skal du bruge en eller flere af følgende: Indtegnet areal, hvorpå der ikke er miljøtilsagn (1.5.11) Indtegnet areal, hvorpå der ikke er tilsagn vedr. økologisk arealtilskud (1.5.12) Indtegnet areal, hvorpå der ikke er tilsagn vedr. miljøbetinget tilskud (1.5.13) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 66

67 Indtegnet areal, hvorpå der ikke er tilsagn vedr. omlægning til økologi (1.5.15) Figur 1.24: Eksempel på Ikke anmeldte/indtegnet tilsagnsareal langs NØ (Markindtegning: lilla, tilsagn: rødskraveret). Figur 1.25: Eksempel på indtegnet areal, hvortil der er angivet tilsagn i Fællesskema, men hvor arealet er beliggende uden for tilsagnslaget (rødskraverede) Bloknummer Bloknummeret for ikke-anmeldte arealer vil altid komme til at stå som Du har ikke mulighed for at rette dette, selvom arealet rent faktisk er beliggende i en blok. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 67

68 7. Rådighed og overlap Det er kun muligt for ansøger at opnå støtte til arealer, som ansøger råder over den 21. april For tilsagnsarealer gælder endvidere, at ansøger skal have rådighed i hele tilsagnsperioden. At en ansøger har rådighed over et areal, betyder, at ansøger har brugsret, som giver ansøger ret til at udøve en landbrugsaktivitet på arealet, og landbrugsaktiviteten udføres for ansøgers regning og risiko. Flere landbrugere kan ikke på samme tidspunkt have rådighed over det samme areal. Hvis ansøgeren har indgået en mundtlig aftale med en bortforpagter, skal der foreligge dokumentation fra bortforpagteren, hvoraf det fremgår, at ansøgeren har rådigheden over arealet. Ansøger kan også have rådighed over et areal, selvom ansøger kun har græsningsret til arealet. Det afgørende er, at ansøger ikke er fuldstændig underlagt ejerens instruktion om brugen af arealet, men at landbrugsaktiviteten udføres for ansøgers regning og risiko Som udgangspunkt bliver rådighed kontrolleret i forbindelse med de administrative kontroller, og er derfor ikke noget, du skal kontrollere i forbindelse med den fysiske kontrol. Du skal derfor kun kontrollere for rådighed, hvis der i kontrolgrundlaget under kontrolelementer står rådighedskontrol eller overlapskontrol eller hvis der i forbindelse med en rekvireret kontrol, fremgår af Bemærkninger vedr. kontrol i kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap. I begge tilfælde vil det fremgår af kontrolgrundlaget (Bemærkninger vedr. kontrol), hvilke mark(er) det drejer sig om, og hvem den anden ansøger er. Ved overlap er det den ansøger, der har den reelle brugsret, det vil sige, som har sørget for at kravet om landbrugsaktivitet er overholdt, som er støtteberettiget. Hvis der mellem de to ansøgere (A og B) er indgået en forpagtningsaftale eller en græsningsaftale, der giver B ret til at udøve landbrugsaktiviteten på As arealer og for Bs regning og risiko, er det B, der er støtteberettiget. Hvis B først får rådighed over arealet efter ansøgningsfristen, så er det A, der er støtteberettiget. Hvis hverken A eller B kan fremvise dokumentation for, at de råder over arealet, vil det være A (ejeren), du skal betragte som ansvarlig for udførelsen af landbrugsaktiviteten og dermed som støtteberettiget. Hvis ansøger ikke har rådighed over arealet 21. april 2017, skal du i IMK anvende observationen Ikke til rådighed pr. 21. april 2017 (1.3.1) Selv om ansøger kun skal have rådighed over arealerne pr. 21. april 2017, har ansøger det fulde ansvar for, at alle støttebetingelser er opfyldt i hele kalenderåret. Hvis ansøger har tilsagn på arealet og ikke har rådighed over arealet, skal du i IMK anvende observationen Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) Hvis der på arealet både er søgt grundbetaling og tilsagn skal du huske at anvende begge observationer. Hvis den ansøger, som du kontrollerer, har rådigheden over arealet, skal du udtage den anden ansøger til rekvireret kontrol. Oplysningerne om denne ansøger fremgår af Bemærkninger til kontrollen. Se afsnit Hvis du har kontrolleret rådighed på en sag enten fordi det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal kontrollere det, eller fordi du under kontrolbesøget har fået mistanke om, at ansøger ikke har rådighed over et eller flere arealer skal du i CAPTAS på fane Rekvireret kontrol sætte flueben ved, at du har kontrolleret rådighed (se Figur 1.26). Det gælder også selvom det viser sig, at ansøger har rådighed over arealet. Figur 1.26: Når du har kontrolleret rådighed hos en ansøger skal du altid sætte flueben ved rådighed i fane rekvireret kontrol i CAPskemaerne. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 68

69 7.1 Pligtige efterafgrøder og rådighed Du skal være opmærksom på, at hvis du skal kontrollere pligtige efterafgrøder og/eller alternativer til pligtige efterafgrøder (kontrolårsag m), så er der ikke krav om, at ansøger har rådighed 21. april 2017 over de arealer som er indberettet i GKEA_17. Et areal som ansøger først har fået med til bedriften efter 21. april enten som følge af forpagtning eller tilkøb, kan ansøger anvende til at opfylde kravet om pligtige efterafgrøder, da kravet med hensyn til hvor stort et areal ansøger skal udlægge med efterafgrøder følger planperioden 2017/2018 og derfor først beregnes på baggrund af ansøgers fællesskema Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 69

70 8. Anden afgrøde end anmeldt (afgrødebestemmelse) I forbindelse med arealkontrollen er det vigtig, at du kontrollerer hvilken afgrøde, der er på arealet i vækstsæsonen og ændrer afgrøden, hvis du konstaterer en anden afgrøde end anmeldt. Dette skyldes primært, at de afgrøder, som ansøger har anmeldt i Fællesskemaet, vil indgå i beregningen af omdriftsarealet og i overholdelsen af de tre grønne krav. Men det er også vigtig, at det er den rigtige afgrøde, der fremgår efter kontrollen af andre årsager, for eksempel så er det ikke alle afgrøder, der giver udbetaling af økologisk arealtilskud, ligesom de konstaterede afgrøder kan indgå i forbindelse med sagsbehandling på helt andre områder som for eksempel kontrol af gødningsregnskaber. Hvis du er på kontrol inden 26. juli og ved kontrollen konstaterer en anden afgrøde end anmeldt på mindst 0,01 ha (å eller ø-sag) eller på mindst 0,3 ha (alle andre sager), skal du ændre afgrøden i IMK. Dette gælder både, hvis der er tale om hele marker, hvor afgrøden er en anden end anmeldt, men også hvis der er tale om delarealer. Hvis der kun er tale om et delareal af marken, hvor afgrøden skal ændres, skal du bruge værktøjet opsplit mark i IMK til at opdele marken. Se teknisk guide med hensyn til hvordan du gør. Hvis du er på kontrol efter den 25. juli, skal du kun ændre afgrøde, hvis du ikke er i tvivl om, at den afgrøde du konstaterer ved kontrolbesøget også var på arealet før 25. juli. Det kan for eksempel være, hvis der er en permanent afgrøde på arealet eller hvis afgrøden endnu ikke er høstet. Det vil så også betyde, hvis du komme på kontrol i august, og der er sået vinterraps på arealet, skal du ikke ændre afgrødekode, selvom arealet er anmeldt med vinterbyg. Figur 1.27: Eksempel på mark, hvor der er mistanke til at afgrøden ikke er anmeldt korrekt. Mark 3-2 til venstre i markblokken er anmeldt som vårbyg. På kortet ligner det at 3-2 dyrkes og plejes uden skel til marker (øst for mark 3-2), der er anmeldt med omdriftsgræs (samme ansøger). Kan afgrøden fastslås ud fra luftfotos? Kan du med sikkerhed fastslå ud fra satellitbilleder/ortofoto fra 2017, at den anmeldte afgrøde på den enkelte mark stemmer overens med det, der fremgår af billederne, kan du godkende afgrøden på marken uden at besigtige den. Du skal vælge følgende besigtigelse: - Ikke besigtiget afgrøde konstateret lig anmeldt afgrøde ud fra ortofoto fra indeværende år Selvom du kan konstatere afgrøden på billeder, skal du stadig besigtige marken, hvis der er andre årsager end afgrødebestemmelse til at du skal besigtige arealet, for eksempel randzone eller tilsagn under landdistriktsprogrammet. 8.1 Brak og lavskov Du skal altid ændre afgrødekode, hvis arealet er anmeldt som et brakareal, men arealet ikke lever op til brakreglerne, for eksempel hvis arealet bliver afgræsset (se nærmere omkring ændring af brakkoder i afsnit 20.3 i delinstruks 3. Dette gælder helt ned til 0,01 ha og i denne situation er det ligegyldigt om der er tale om en å/ø-sag eller ej. Det samme gør sig gældende for lavskovsarealer, se afsnit 20.4 i delinstruks 3. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 70

71 8.2 Skift afgrøde fra ikke græs til græs Kontrolsag med udtræksårsag å eller ø Hele marker, men også pletter i marken eller kanter i marken, hvor plantedækket består af græs, skal omdøbes hvis disse arealer er 100 m 2 eller større. Når du ændrer afgrødekoden for et areal til græs, skal du tage stilling til, om arealet er permanent græs eller græs i omdrift. Slå temalagene græs i 5 år 2016 og permanent græs i 2016 til. Hvis hele marken er dækket af et af de to lag, skal det omdøbes til permanent græs. Hvis marken ikke dækkes af nogen af lagene, skal det omdøbes til græs i omdrift. Hvis arealet kun delvist er dækket af temalagene: Den del af arealet, som er dækket af temalagene (et eller begge lag) er mindre end 0,10 ha. Hele marken omdøbes til græs i omdrift. Den del af arealet, som ikke dækkes af temalagene (et eller begge lag) er mindre end 0,10 ha. Hele marken omdøbes til permanent græs. Ingen af de to ovenstående tilfælde er aktuelle. Opdel marken i to efter lagets afgrænsning. Omdøb dem til henholdsvis græs i omdrift og permanent græs. Kontrolsag uden kontrolårsag å eller ø Du skal kun ændre afgrødekode, hvis du konstaterer et areal på mindst 0,3 ha, hvor afgrøden er forskellig fra den anmeldte afgrøde. Når du ændrer afgrødekoden for et areal til græs, skal du tage stilling til om arealet er permanent græs eller græs i omdrift. Slå temalagene græs i 5 år 2016 og permanent græs i 2016 til. Hvis hele græsarealet er dækket af et af de to lag, skal det omdøbes til permanent græs. Hvis græsarealet ikke dækkes af nogen af lagene, skal det omdøbes til græs i omdrift. Hvis arealet kun delvist er dækket af temalagene: Den del af arealet, som er dækket af temalagene (et eller begge lag) er mindre end 0,10 ha. Hele marken omdøbes til græs i omdrift. Den del af arealet, som ikke dækkes af temalagene (et eller begge lag) er mindre end 0,10 ha. Hele marken omdøbes til permanent græs. Ingen af de to ovenstående tilfælde er aktuelle. Opdel marken i to efter lagets afgrænsning. Omdøb dem til henholdsvis græs i omdrift og permanent græs. 8.3 Kan afgrøden fastslås ud fra luftfotos? Kan du med sikkerhed fastslå ud fra satellitbilleder/ortofoto fra 2017, at den anmeldte afgrøde på den enkelte mark stemmer overens med det, der fremgår af billederne, kan du godkende afgrøden på marken uden at besigtige den. Du skal vælge følgende besigtigelse: - Ikke besigtiget afgrøde konstateret lig anmeldt afgrøde ud fra ortofoto fra indeværende år Selvom du kan konstatere afgrøden på billeder, skal du stadig besigtige marken, hvis der er andre årsager end afgrødebestemmelse til at du skal besigtige arealet, for eksempel randzone eller tilsagn under landdistriktsprogrammet. 8.4 Ændring af afgrøde Selve ændringen af afgrødekode skal du foretage i IMK. Husk hvis det kun er et delareal af en mark, hvor der er en anden afgrøde end anmeldt at du så altid skal lave opsplit mark eller mark i mark, se afsnit 5.4. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 71

72 8.5 Observationer og ændret afgrøde Vær opmærksom på at der på nogle arealer er ansøgt om særlig støtte som hænger sammen med den anmeldte afgrøde. For eksempel er det kun muligt at et brakareal tæller med som miljøfokusområde, hvis det er angivet med en særlig afgrødekode, ligesom økologisk frugt og bær kun kan opnås hvis arealet er anmeldt med en frugt- og bærafgrødekode. Hvis du ved kontrollen konstaterer en anden afgrøde end den anmeldte, vil det i visse situationer ikke være nok at du ændrer afgrødekoden, da du derved ikke underkender de ordninger der er afgrødeafhængige. Dette gælder for eksempel for økologisk frugt og bær. Her er det meget vigtig at du udover at ændre afgrødekode også vælger en observation for hvorfor det ikke er muligt at opnår det særlig tilskud, for eksempel at der ikke er etableret frugttræer på arealet. For brak og lavskov anmeldt som miljøfokusområde gælder der det helt særlige, at når du ændrer afgrødekode for disse, så underkender du dem som miljøfokusområder. For disse to afgrøder skal du dog stadig vælge en observation, der overfor ansøger forklarer, hvorfor arealet ikke længere kan tælle med som miljøfokusområde, se nærmere i afsnit 8.1. Figur 1.28: Eksempel på mark, hvor der er mistanke til at afgrøden ikke er anmeldt korrekt. Mark er anmeldt med juletræer/pyntegrønt. Mark er anmeldt som brak. På billedet fra indeværende år ser det ud til at der har været dyrket juletræer og træerne er ikke fjernet. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 72

73 9. Mindste arealer 9.1 Minimum 0,30 ha For at et areal er støtteberettiget, skal det som hovedregel være mindst 0,30 ha. Bemærk dog, at for de gamle miljøtilsagn skal du ikke underkende arealer under 0,3 ha, mens der for de fleste af de nyere tilsagn gælder samme mindstekrav som for grundbetaling.. Se under de enkelte tilsagn. Desuden gælder mindstegrænsen på 0,30 ha ikke for arealer, der anvendes til at opfylde kravet om miljøfokusområder, hvor mindstekravet er 0,01 ha (se delinstruks 3). Hvis et areal er under 0,30 ha og varigt afgrænset, er det ikke støtteberettiget til Direkte støtte og til nogle af tilsagnene. Et areal er varig afgrænset, hvis det er omgivet af for eksempel læhegn, vandløb, veje eller naboskel, eller arealet ligger i egen markblok. Bemærk, at en markblok, som måske fejlagtig deler en i øvrigt støtteberettiget mark i to, hvor det ene eller begge arealer derved bliver under 0,30 ha, skal du også betragte som en varig afgrænsning. For arealer med permanente afgrøder (bortset fra lavskov) gælder dette dog ikke. Hvis der er søgt om støtte for et areal, som du konstaterer er under 0,30 ha, skal du underkende arealet. IMK vil gøre dig opmærksom på, hvis et støtteberettiget areal som følge af dine observationer er under 0,30 ha. For eksempel, hvis du har delt en mark i to som følge af en markvej tværs over marken, og det ene delareal derved bliver under 0,30 ha. Et areal, der alene er underkendt, fordi det er under 0,30 ha, kan stadigvæk anvendes til at opfylde de grønne krav, og vil fortsat indgå i beregningerne vedrørende de grønne krav. Det er derfor vigtig, at du angiver den korrekte afgrødekode for arealet, selvom det er under 0,30, og at du opretter en observation for arealet, hvis aktivitetskravet ikke er opfyldt. Hvis du gennemfører kontrollen før 15. september, og aktivitetskravet ikke er opfyldt for et omdriftsgræsareal/brakareal under 0,30 ha, skal du derfor markere arealet til efterkontrol. Du skal altid lave alle andre observationer, før du vælge observationer vedrørende mindre end 0,30 ha. For eksempel, hvis arealet under 0,30 ha er tilvokset med træer, og arealet dermed ikke er støtteberettiget, skal du altid lave denne observation først. Derefter er det ikke nødvendigt at lave en observation vedrørende 0,30 ha. Det vil sige, at observationer vedrørende 0,30 ha skal du kun anvende, hvis der er tale om landbrugsarealer, der vil være støtteberettiget til grundbetaling, hvis arealet ikke er under 0,30 ha. Du skal, før du vælger observation i IMK, derfor altid vurdere om arealet i øvrigt er et landbrugsareal. Hvis dette er tilfældet, skal du i IMK vælge følgende observation: Areal mindre end 0,3 ha landbrugsareal (2.1.1) Hvis arealet er under 0,30 ha som følge af, at en markblok deler arealet, og du vurderer, at denne markblok er forkert, skal du i IMK foruden ovenstående observation vælge følgende observation: Areal mindre end 0,3 ha på grund af blokgrænse (2.1.5) 9.2 Undtagelser fra kravet Der er to tilfælde, hvor du skal godkende marker på under 0,30 ha: 1. Lukkede væksthuse (drivhuse) 2. Sammenhængende arealer Lukkede væksthuse (drivhuse) Kravet om minimum 0,30 ha gælder ikke for lukkede væksthuse (drivhuse). Hvis du ved kontrollen konstaterer, at arealet er under 0,30 ha, og der er tale om et lukket væksthus, skal du i IMK vælge følgende observation: Areal mindre end 0,3 ha godkendt lukket væksthus/drivhus (2.1.7) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 73

74 Sammenhængende arealer Du skal regne arealer som sammenhængende, hvis to marker tilsammen er på 0,30 ha eller mere og følgende krav alle er overholdt: begge marker tilhører samme ansøger tilhører afgrødetyper, der må ligge i samme markbloktype (se Tabel 1.10) der er søgt grundbetaling på begge marker (se Figur 1.31) er beliggende i samme blok (gælder også for lavskov, men ikke for andre typer af permanente afgrøder) Tabel 1.10: Arealer under 0,30 ha kan regnes som sammenhængende med andre arealer Areal mindre end 0,30ha Omdriftsareal Permanente afgrøder Lavskov Permanent græs Andet areal Omdriftsareal Ja Ja Nej Nej Permanente afgrøder Ja Ja Nej Nej Lavskov Nej Nej Ja Nej Permanent græs Nej Nej Nej Ja Du må derfor kun regne et permanent græsareal under 0,30 ha som sammenhængende, hvis det areal, det er sammenhængende med, er permanent græs (og begge arealer er beliggende i samme blok). Bemærk, at det samme gør sig gældende for lavskov, hvor lavskov kun kan sammenlægges med andre lavskovsarealer. Omdriftsarealer og arealer med permanente afgrøder (bortset fra lavskov) kan du derimod regne som sammenhængende med både andre omdriftsarealer og arealer med permanente afgrøder (men ikke lavskov og permanent græs). Du kan regne arealer som sammenhængende, hvis der er en passage mellem arealerne, som er indtegnet af ansøger og som er støtteberettiget til grundbetaling. Passagen behøver ikke nødvendigvis at være med samme afgrøde som på en eller begge af de marker, den forbinder. Som tommelfingerregel skal passagen være minimum fire meter bred. Se figur Figur 1.29: Sammenhængende arealer efter 4 meters reglen Hvis passagen mellem de to arealer er mindre en fire m bred, skal du i IMK underkende arealet, der er under 0,30 ha, med følgende observation Arealet er mindre end 0,3 ha på grund af passage til andet areal er mindre end 4 meter bred (2.1.6) Hvis passagen mellem de to arealer udgøres af en befæstet vej/markvej skal du underkende arealet i IMK med følgende observation: Vej/markvej (3.1.1) Hvis passagen mellem de to arealer udgøres af et landbrugsareal herunder en ubefæstet vej, markvej eller et kørespor, er det afgørende for hvorvidt passagen er støtteberettiget eller ej om aktivitetskravet er opfyldt. Se nærmere i afsnit I det tilfælde, hvor passagen ikke er støtteberettiget, skal du underkende marken, der er under 0,30 ha. Dette gælder også selvom den del af passagen, der ikke er støtteberettiget, er mindre end 100 m 2, og du derfor ikke kan lave en observation for hvorfor passagen ikke er støtteberettiget. Bemærk, at en mark, der er mindre end fire meter bred stadig er støtteberettiget. Det er kun, når der er tale om en passage fra en mark til en anden, at den skal være mindst fire meter bred. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 74

75 På brakarealer og græsarealer, hvor der er pletter, hvor aktivitetskravet ikke er opfyldt, skal du betragte de arealer, hvor aktivitetskravet er opfyldt som passager, og disse skal derfor være mindst fire meter brede. Se Figur Figur 1.30: Eksempel på mark, hvor to delarealer er underkendt, da aktivitetskravet ikke er opfyldt (røde arealer). Det godkendte areal mod nord er < 0,3 ha. Dette areal skal regnes som sammenhængende med det støtteberettigede areal mod syd, hvis passagen (hvor pilen er) er minimum fire meter bred. Hvis denne passage er mindre end fire meter, skal arealet mod nord underkendes, da det er mindre end 0,3 ha og ikke må betragtes som sammenhængende med et støtteberettiget areal. Vær opmærksom på at mindstestørrelsen på 0,30 ha og om et areal er sammenhængende med et andet støtteberettiget areal skal du vurdere særskilt for hver ordning, som er anmeldt på arealerne. Det betyder, at en mark kan være sammenhængende med en anden mark, selvom der ikke er søgt samme ordninger til begge marker. Der skal dog for eksempel mindst være søgt grundbetaling til begge marker for at markerne kan betragtes som sammenhængende med hensyn til grundbetaling (se figur 1.31). Figur 1.31: Eksempel på arealer inden for samme blok, der er sammenhængende, og arealer, der ikke er sammenhængende. I Figur 1.31 ses mark 1, 2 og 3 (ansøger 1) og mark 27-0 (ansøger 2). Hvis mark 3 er anmeldt med afgrødekode 247 (græs i omdrift) skal du betragte markerne 1, 2 og 3 som sammenhængende og dermed støtteberettigede til grundbetaling, selvom de er anmeldt som tre selvstændige marker. Hvis mark 3 derimod er anmeldt med afgrødekode 254 eller 318 (permanent græs) må du ikke betragte denne mark som sammenhængende med mark 1 og 2, hvorfor marken skal underkendes. Mark 1 og 2 er sammenhængende og dermed støtteberettigede til grundbetaling. Mark 2 er ikke støtteberettiget til Økologistøtte, da den ikke er sammenhængende med et andet Økologistøtteareal. Mark 3 er støtteberettiget til MO57, hvis tilsagnet er givet til et areal under 0,30 ha. Mark 27-0 (ansøger 2) er ikke støtteberettiget til grundbetaling, da arealet ikke er sammenhængende med et andet støtteberettiget grundbetalingsareal, som ansøger 2 søger grundbetaling til. Hvis arealet af en mark er under 0,30 ha, og du ved kontrollen har konstateret, at arealet er sammenhængende med et andet støtteberettiget areal, skal du i IMK vælge følgende observation: Areal mindre end 0,3 ha godkendt sammenhængende med andet støtteberettiget areal (2.1.3) 9.3 Anmeldt under 0,30 ha Et areal ansøger har anmeldt under 0,30 ha er kun støtteberettiget, hvis det overholder en af ovenstående to undtagelser. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 75

76 9.4 Mindste arealer og grønne krav Bemærk, at arealer, som anvendes til at opfylde to af de grønne krav (flere afgrødekategorier og 5 % miljøfokusområder, kan anmeldes/godkendes helt ned til 0,01 ha. Arealet skal dog, for at du må godkende det som miljøfokusområde, overholder alle øvrige støttebetingelser til grundbetaling. Hvis du ved kontrollen konstaterer et areal, hvortil der søges støtte til grundbetaling og som desuden er anmeldt som for eksempel MFO-brak, er mindre end 0,30 ha og ikke opfylder en af undtagelserne, skal du underkende arealet til grundbetaling. Arealet vil dog, hvis alle øvrige støttebetingelse er opfyldt, kunne medregnes som miljøfokusområde, hvis arealet er større end 0,01 ha. Du skal i denne situation, hvis arealet ikke opfylder en af undtagelserne, underkende arealet til grundbetaling, men stadig medregne arealet som miljøfokusområde. Dette gør du ved i IMK at vælge følgende observation: Ikke støtteberettiget til GB (<0,3 ha), men støtteberettiget til MFO (2.1.4) 9.5 Afgrødekode 247 Bemærk, at arealer, der er omfattet af tilsagn, kan regnes som omdriftsarealer, selvom de i mange år (> 5 år) har været udlagt med græs. Disse arealer skal ansøger have anmeldt med afgrødekode 247 (Miljøtilsagn MVJ-tilsagn (0 N), omdrift), hvis ansøger søger grundbetaling til arealerne, og arealerne bliver anvendt til afgræsning eller der bliver taget slæt. Om arealet regnes som omdrift eller permanent græs afhænger af hvilken status arealet havde, da tilsagnet blev indgået. Arealer med tilsagn, der er indgået før 2005 vil altid have status af omdrift. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at en mark anmeldt med afgrødekode 247 ikke er helt omfattet af tilsagnet, skal du omdøbe det græsareal, der ligger udenfor tilsagnet til omdriftsgræs eller permanent græs, for eksempel afgrødekode 250., efter om arealet er dækket af temalagene græs i 5 år 2016 og permanent græs i Hvis du omdøber til permanent græs skal du være opmærksom på, hvis dette areal er mindre end 0,3 ha, om det er sammenhængende med et andet permanent græsareal. Bemærk, at hvis arealet er permanent græs kan det ikke regnes som sammenhængende med marken med afgrødekode 247, som er et omdriftsareal. Hvis arealet ikke er sammenhængende med et andet permanent græsareal, skal du underkende arealet i IMK med følgende observation: Areal mindre end 0,3 ha landbrugsareal (2.1.1) Figur 1.32: Eksempel. Mark ansøgt med afgrøde 247. Tilsagnet (rød) dækket kun en del af marken (blå skraveret). Den resterende del af marken (ikke blå skraveret) kan derfor ikke have afgrødekode 247. Da dette areal er omfattet af laget græs i 5 år skal det omdøbes til permanent græs. Da arealet er mindre end 0,3 ha og ikke sammenhængende med et andet permanent græsareal, skal arealet underkendes til grundbetaling. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 76

77 10. Retsgrundlag 10.1 Svig Bilag I, stk. 1, litra b), punkt iv i Kommissionens delegerede forordning 907/2014 (til Rådsforordning 1306/2013). Art. 2, nr. 1 i Kommissionens forordning 1848/2006. Art. 1, stk. 1, litra a) i Konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (PIF-konventionen). Art. 2, nr. 4 i Kommissionens forordning 1848/2006. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 1. Generelt 77

78 Delinstruks nr. 2 Direkte arealstøtte Grundbetaling Støtte til unge nyetablerede landbrugere 1-årig Ø-støtte Instruks for kontrol af arealordninger 2017 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 78

79 11. Nyt siden sidst 11.1 Nyt siden version 1 Veje, markveje, kørespor og lignende Kørespor, der er del af et transportnetværk mellem bygninger og veje er ikke støtteberettigede. Artikel 32 Afsnittet er præciseret med hensyn til at kontrollen af arealer markeret som omfattet af artikel 32 omfatter: Ændring af afgrødekode, hvis arealet er støtteberettiget til grundbetaling uden artikel 32 og afgrøden på arealet ikke er græs/brak eller hvis tilsagnsbetingelserne ikke er overholdte Kontrol af om aktivitetskravet og plantedækkereglerne er overholdte Med hensyn til aktivitetskravet, så skal arealet være slået, hvis det er muligt, også på arealer med 20-årig udtagning. Lavskov < 0,3 ha Lavskovsareal mindre end 0,3 ha må ikke regnes som sammenhængende med et andet lavskovsareal, hvis der er en blokgrænse mellem de to arealer Nyt siden 2016 Såningsfristerne udgår og erstattes af plejepligt Der stilles ikke længere krav til, at arealerne skal være tilsået 31. maj (31. august for sene grøntsager og lavskov). Det er fremover op til ansøger at vurdere, hvornår afgrøderne skal udsås. Der skal udføres en landbrugsaktivitet, som for eksempel såning, jordbehandling, gødskning, sprøjtning eller slåning, for at et areal er støtteberettiget til direkte støtte. Etablerede omdriftsarealer med flerårige kulturer skal plejes, så hovedafgrøden ikke væsentligt hæmmes af ukrudt. Blomsterbrak har dog stadig såfrist den 30. april. Lavskov: Plantetallet for poppel ændret Minimumsplantetallet for poppel i lavskov er nedsat fra til plantede træer pr. ha. Korttemaet Fradrag grundbetaling Ansøger kan nu indtegne sin mark hen over korttemaet Fradrag grundbetaling. Dette for at lette indtegningen for ansøger. Arealet med Fradrag grundbetaling fratrækkes automatisk i fællesskemaet, men hvis ansøger samtidig har sat flueben ud for art. 32 for marken, vil fradrag, grundbetaling blive medregnet til marken. Du skal derfor være særlig opmærksom på de arealer, hvor der både er fradrag, grundbetaling og art. 32. Veje, markveje, kørespor Ubefæstede veje, markveje og kørespor er støtteberettigede, hvis de er en del af den omkringliggende mark og der foregår en landbrugsaktivitet på vejen. Aktiv landbruger Kontrollen af aktiv landbruger er specificeret i instruksen. Desuden skal du i modsætning til i 2016 foretage registreringen i forbindelse med denne kontrol i CAP-TAS. Bar jord som følge af naturlige forhold Hvis du ved kontrollen konstaterer arealer (primært permanent græs), som fremstår som bar jord som følge af vand eller næringsfattig jord (naturlige forhold) skal du underkende disse arealer, hvis det ikke er muligt at opfylde aktivitetskravet. Bar jord som skyldes slitage fra dyr er dog stadig støtteberettiget. Brak Ansøger må, hvis JB nr. er 7-9, pløje sit brakareal allerede fra 1. oktober, også selvom det er forud for en vårsået afgrøde. For JB nr. 5-6 og er datoen stadig 1. november, mens brakarealer på sandjord ikke må pløjes i kalenderåret forud for en vårsået afgrøde. Rullegræs Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 79

80 Rullegræs, der tidligere blev betragtet som en flerårig kultur skal nu betragtes som græs og dermed opfylde aktivitetskravet for græs (årlig slåning). Lavskov og fredskov Et lavskovsareal, som er beliggende på et fredskovspligtigt areal var tidligere ikke støtteberettiget til direkte støtte. Dette er nu ændret, så alle lavskovsarealer, også de der er beliggende i fredskov er støtteberettigede. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 80

81 12. Direkte arealstøtte 12.1 Ordninger for direkte arealstøtte Der er mulighed for at søge direkte arealstøtte under følgende ordninger: Grundbetaling Unge nyetablerede landbrugere 1-årig ø-støtte Grøn støtte Slagtepræmie for kvier, tyre og stude I denne instruks indgår grundbetaling, unge nyetablerede landbrugere og 1-årig ø-støtte. Grøn støtte fremgår af særskilt delinstruks, mens slagtepræmie for kvier, tyre og stude ikke er en del af arealkontrollen Krav, der skal opfyldes for at få direkte arealstøtte Grundbetaling er betegnelsen for den grundlæggende støtteordning. Landbrugere, både personer og virksomheder kan søge om grundbetaling, hvis de råder over et landbrugsareal, og udfører mindst én landbrugsaktivitet inden for landbrugseller gartneriproduktion. For at få udbetalt grundbetaling er det er krav, at ansøger, udover at råde over et støtteberettiget landbrugsareal, har et tilsvarende antal betalingsrettigheder og opfylder minimumsbetingelserne for at modtage direkte betalinger. Det er muligt at få grundbetaling både for arealer, der anvendes landbrugsmæssigt og for braklagte arealer. Derudover vil unge nyetablerede landbrugere kunne få forhøjet landbrugsstøtte i op til 5 år, hvis de ansøger om ekstra støtte, inden de fylder 41 år. Ø-støtte (1-årig) gives som ren EU-støtte i form af en ekstrabetaling oveni den årlige grundbetaling, som landbrugerne modtager pr. ha på deres landbrugsjord Aktiv landbruger Ansøger skal være aktiv landbruger for at få udbetalt Direkte støtte. Det betyder blandt andet, at ansøger årligt skal udføre mindst én landbrugsaktivitet. Landbrugsaktiviteten skal være en eller flere af følgende: produktion, avl eller dyrkning af landbrugsprodukter, herunder høst, malkning, opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål årlig slåning af brakarealer og arealer med permanent græs produktion af juletræer og pyntegrønt med henblik på omsætning. Hvis arealerne ligger i fredskov, kan produktionen ikke betragtes som en landbrugsaktivitet Ansøgere, der kun har arealer omfattet af bestemmelserne i artikel 32 Hvis du ved kontrollen underkender et eller flere arealer, så de resterende godkendte arealer alene består af arealer omfattet af undtagelsen efter artikel 32, skal du ikke betragte ansøger som aktiv landbruger, og ansøger er dermed ikke berettiget til at modtage grundbetaling. Du skal underkende alle arealer, du ikke allerede har underkendt af anden grund, med følgende observation Ansøger har kun arealer omfattet af artikel 32 (1.6.1) Hvis driften alene består af juletræsproduktion og artikel 32 arealer, kan juletræsproduktionen betyde, at ansøger er aktiv landbruger, hvis ansøger driver mindst 0,30 ha juletræer (må ikke være i fredskov) ved siden af sine artikel 32 arealer. Personer, der driver visse virksomhedstyper, er ikke aktive landbrugere (kontrolårsag k) Hvis ansøgeren søger støtte til mellem 10 ha og 40 ha, er ansøger omfattet af reglen om at som aktiv landbruger, er der visse virksomhedstyper, der udelukker ansøger fra Direkte støtte. Du skal derfor kontrollere forholdet. Ved kontrollen skal du være opmærksom på, om ansøger driver anden virksomhed end landbrug. Det er kun de typer af virksomhed, der fremgår af Tabel 2.1 der er problematiske i forhold til muligheden for at modtage direkte støtte. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 81

82 Tabel 2.1: Oversigt over branchekoder, hvor det ikke er muligt at få Direkte støtte Branchekode Branche Vandforsyning Passagertransport med regional- eller fjerntog Godstransport med tog S-togstrafik, metro og andre nærbaner Ruteflyvning Charter- og taxiflyvning Lufttransport af gods Rumfart Stationer, godsterminaler m.v Serviceydelser i forbindelse med luftfart Hoteller Konferencecentre og kursusejendomme Ferieboliger og andre indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold Campingpladser Andre overnatningsfaciliteter Andre udlejning af boliger Udlejning af erhvervsejendomme Ejendomsmæglere m.v Boliganvisning, ferieboligudlejning m.v Administration af fast ejendom på kontraktbasis Biblioteker Museer Historiske monumenter og bygninger og lignende attraktioner Botaniske og zoologiske haver samt naturreservater Drift af sportsanlæg Sportsklubber Fitnesscentret Andre sportsaktiviteter Forlystelsesparker o.l Lystbådehavne Andre forlystelser og fritidsaktiviteter Uoplyst Du skal kun reagere, hvis der er noget på ansøgerens adresse, der indikerer, at ansøgeren ejer og driver en af ovenstående virksomhedstyper. Det kan for eksempel være et skilt, hvor der står: Rideskole, fodboldgolf eller frisbeegolf. Du skal i CAP-TAS under fane Dir. støtte registrering (bedrift) besvare, hvorvidt ansøger driver anden type virksomhed, der ikke er berettiget til direkte støtte. Hvis det er tilfældet, skal du ud fra rullegardin angive hvilken type af ovenstående virksomheder, der er tale om. Du kan her vælge mellem følgende typer: Lufthavn Jernbane Vandværk Ejendomsvirksomhed, dog ikke bortforpagtning af jord Rideklub Virksomheden driver permanente sportsanlæg. Museum Bibliotek Virksomheden, driver permanent fritidsanlæg Listen er ikke dækkende i forhold til Tabel 2.1. Du må derfor forsøge at vælge så dækkende som muligt. Skriv eventuelt under Fane Bemærkninger, Kontrollørbemærkninger til sagsbehandler, hvis du har yderligere information vedrørende forholdet. Ovenstående er til ansøgers orientering og giver derfor ikke i sig selv anledning til høring (0-observation), men der vil komme en særlig tekst ind i brevet til ansøger vedrørende forholdet Selve forholdet vil blive kontrolleret i den videre sagsbehandling. Reglen har ikke noget med arealet at gøre. Det er kun ansøgerens ejerforhold, der er relevant. Hvis ansøger for eksempel slår græsset på en fodboldbane eller i en lufthavn, vil ansøger ikke være udelukket qua reglen om aktive landbrugere Minimumskrav for at modtage direkte arealstøtte Det er et krav, for at ansøger kan modtage direkte arealstøtte, at det støtteberettigede areal udgør mindst 2,00 ha. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 82

83 Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at det støtteberettigede areal hos en ansøger er under 2,00 ha, vil der i CAP-TAS ikke bliver regnet en overdeklaration ud. Dette skyldes, at ansøger, på trods af at det støtteberettigede areal er under 2,00 ha, godt kan opnå støtte alligevel, hvis ansøger i 2017 får godkendt støtte for mindst 300 euro i slagtepræmie for kvier, tyre og stude. Dette vil der blive taget stilling til i den videre sagsbehandling Betalingsrettigheder Ansøger kan kun få udbetalt Direkte støtte for et areal, der svarer til det antal betalingsrettigheder i ha, som ansøger råder over, når ændringsfristen udløber. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvor mange betalingsrettigheder, ansøger havde på det tidspunkt, hvor du har trukket kontrolgrundlaget. Når du foretager de endelige beregninger i CAP-TAS, vil systemet hente oplysninger om betalingsrettigheder igen, hvorfor dette tal godt kan være forskelligt fra det tal der fremgår af kontrolgrundlaget. Betalingsrettighederne vil indgå i beregningerne af det endelige kontrolresultat. Det vil sige, hvis ansøger har anmeldt et for stort areal i forhold til det areal du ved kontrollen har konstateret som støtteberettiget og i forhold til sine betalingsrettigheder, vil det ikke give anledning til høring, hvis det konstaterede areal er større end eller lig med betalingsrettighederne. Bemærk, at for enkelte ansøgere vil der ikke fremgå betalingsrettigheder i CAP-TAS. Dette skyldes, at ansøgers betalingsrettigheder ikke ligger endeligt fast enten som følge af at ansøger har søgt om flere betalingsrettigheder fra den Nationale Reserve (NR) eller der foregår genberegning som følge af genoptagelsessager (GOP). I disse tilfælde vil resultatet af kontrollen alene blive foretaget på baggrund af anmeldt og konstateret areal. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 83

84 13. Grundbetaling Kontrolårsag a 13.1 Mangler ved ansøgning Anden afgrøde Du skal altid ændre afgrøde til konstateret afgrøde, hvis du konstaterer arealer på mindst 0,3 ha (dog 100 m 2 hvis å/øsag), se delinstruks 1 afsnit 8: Anden afgrøde end anmeldt. Du skal også ændre afgrøde for arealer anmeldt som brak, der bliver anvendt produktionsmæssigt, for eksempel hvis der er sået en kornafgrøde på arealet, eller hvis arealet bliver afgræsset. I disse tilfælde skal du ændre afgrøde for arealer helt ned til 0,01 ha, også selvom sagen ikke er en å- eller ø-sag. Se Bilag 1 med hensyn til, hvornår du skal omdøbe et areal til henholdsvis bar jord eller et brakareal til et produktionsareal. Rådighed og overlap Som udgangspunkt bliver rådighed kontrolleret i forbindelse med de administrative kontroller, og er derfor ikke noget, du skal kontrollere i forbindelse med den fysiske kontrol. Se nærmere vedrørende rådighed og overlap i delinstruks 1 afsnit Mindste arealer For at et areal er støtteberettiget til grundbetaling, skal det som hovedregel være mindst 0,30 ha. Der kan være flere støtteberettigede afgrøder på arealet. Se nærmere vedrørende kontrol af mindstearealer i delinstruks 1 afsnit Ikke landbrug Arealer, hvortil der er søgt grundbetaling, skal være støtteberettigede landbrugsarealer hele året. Arealerne skal drives landbrugsmæssigt, det vil sige, der skal foregå en landbrugsaktivitet på arealet. Arealer, hvor der udøves en landbrugsaktivitet, er som udgangspunkt støtteberettigede. Hvis landbrugsaktiviteten bliver væsentlig hæmmet af andre aktiviteter i perioden 15. maj til 15. september, hvor arealet skal kunne anvendes med henblik på en landbrugsaktivitet, er arealet ikke støtteberettiget. Selvom der på et areal har været en landbrugsaktivitet i vækstsæsonen, er arealet ikke støtteberettiget, hvis arealet efter vækstsæsonen skifter karakter til ikke landbrug, for eksempel hvis der opføres et hus eller der plantes træer, herunder juletræer, på arealet. Du skal derfor underkende alle ikke-landbrugsarealer som er mindst 100 m 2. Bemærk, at menneskeskabte konstruktioner beliggende i kanten af marken, skal du underkende helt ned til 10 m 2 (se nedenfor). Menneskeskabte konstruktioner Veje, markveje, kørespor og lignende Veje belagt med grus, sten, asfalt eller andet hårdt materiale og de tilhørende vejrabatter er ikke støtteberettigede. Det samme gælder for arbejdsveje, køreveje, markveje og kørespor, hvis de er befæstede. Hvis du på et areal konstaterer en befæstet vej eller en markvej, skal du i IMK vælge observationen Vej/markvej (3.1.1) Ubefæstede veje, markveje og kørespor er ikke støtteberettigede, hvis de er en del af et transportnetværk mellem bygninger og befæstede veje, se figur 2.1. Hvis du på et areal konstaterer en ubefæstet vej, markvej eller et kørespor, der er del af et transportnetværk, skal du i IMK vælge følgende observation Kørespor del af transportnetværk (3.1.2) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 84

85 Alle andre ubefæstede veje, markveje og kørespor er støtteberettigede, hvis de er en del af den omkringliggende mark og der foregår en landbrugsaktivitet på vejen. Bemærk, at der er særlige regler med hensyn til kørespor og arbejdsarealer i lavskov og frugtplantager (se afsnit 13.7). Figur 2.1: Eksempel på kørespor (rød pil), som er del af et transportnetværk mellem bygninger og befæstet vej (blå pile). Tabel 2.2: Eksempler på veje, kørespor og plejespor som er henholdsvis støtteberettigede og ikke støtteberettigede Konstateret ved kontrollen Er vej/markspor/plejespor støtteberettiget Befæstet vej (asfalt, grus o.l.) Nej Markvej/markspor uden befæstning, hvor der ikke er en landbrugsaktivitet Nej Markvej/markspor uden befæstning, der fungerer som vej mellem bygninger/veje Nej Markvej/markspor uden befæstning, der ikke fungerer som vej mellem bygninger/veje, og Ja hvor der er en landbrugsaktivitet. Sprøjtespor, der også fungerer som adgangsvej til andre marker Ja Sprøjtespor Ja Plejespor Plejespor (sprøjtespor, vandingsspor o.l.) er støtteberettigede også selvom det er ekstra opkørt, for eksempel fordi det oftest er der, hvor ansøger kører ind og ud af marken. Hvis ansøger benyttet er plejespor, når ansøger kører til en anden mark, er denne adgangsvej også støtteberettiget. Trampestier Trampestier over dyrkede arealer er tilladt. Stierne må ikke i væsentlig grad hindre normal drift af marken og skal derfor have samme plantedække som resten af marken. Stien må ikke afskærmes eller hegnes fra den øvrige del af marken. Der må dog gerne være afmærkning af stien i begge ender af marken og der må være opsat låge eller stente. Hvis du konstaterer en trampesti, der i væsentlig grad hindrer landbrugsdriften, skal du underkende trampestien med følgende observation i IMK: Rekreativt formål (3.4.7) Bygninger og anlæg Bygninger og anlæg (vindmølle, elmast o.l.), som er over 100 m 2, er ikke støtteberettigede. Bygning/anlæg (3.1.3) Bemærk, at du ikke længere skal skelne mellem om bygningen/anlægget anvendes til landbrugsmæssige formål eller ej, da de tilsagn, hvor dette havde betydning, ikke længere er gældende. I IMK har du mulighed for at vælge særlige observationer for vindmøller og elmaster: Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 85

86 Solceller Arealer med solceller eller solcelleanlæg er støtteberettigede, hvis solcellerne er opstillet, så de ikke hindrer landbrugsmæssig udnyttelse (der udøves en landbrugsaktivitet), for eksempel afgræsning, og aktivitetskravet dermed er opfyldt. Hvis solcellerne hindrer den landbrugsmæssige udnyttelse, er arealer med solceller ikke støtteberettigede. Du skal i disse tilfælde vælge følgende observation: Solcelleanlæg (3.1.10) Lufthavne, start- og landingsbaner Græsarealer, som anvendes til start og landingsbaner er ikke støtteberettigede, hvis arealerne er slået/tromlet plant og/eller der er installationer i form af lys langs arealerne. Hvis banen har en sådan karakter, at den kan sidestilles med en befæstet vej, og den ikke anvendes til dyrkning af græs, skal du i IMK vælge følgende observation Landingsbane (3.1.11) Bemærk, at sikkerhedszoner omkring landingsbanerne som udgangspunkt vil være støtteberettigede, hvis de anvendes landbrugsmæssigt og aktivitetskravet er opfyldt. Stendige/jorddige og lignende Stendiger/jorddiger er ikke støtteberettigede. Du underkender diger med observationen: Stendige/jorddige o.l. (3.1.5) Containerpladser og lignende Arealer, der anvendes til gartneriproduktion er støtteberettigede, hvis planterne har forbindelse til den underliggende jord. Arealer, hvor planterne dyrkes for eksempel i potter og dermed ikke har forbindelse til den underliggende jord, er ikke støtteberettigede. Det gælder for eksempel for containerpladser og lignende. Læs mere om gartneriafgrøder i afsnit Hvis du ved kontrollen konstatere en containerplads, skal du i IMK vælge følgende observation: Containerplads (3.1.7) Militære øvelsesområder Militære øvelsesområder er kendetegnet ved hyppig ikke-landbrugsmæssig aktivitet. Dyrkningen af græs er derfor ofte hæmmet. Militære øvelsesområder omfatter blandt andet skydebaner, feltskydebaner, skydeterræn, øvelsesareal med intensiv aktivitet, for eksempel kørsel med bæltekøretøjer. Du underkender militære øvelsesområder med observationen: Militært øvelsesområde (3.1.13) Hvis der foregår en landbrugsaktivitet på arealet (for eksempel afgræsning eller slåning), vil arealet dog være støtteberettiget. Menneskeskabte konstruktioner under 100 m 2 i kanten af markblokken Det er et krav fra EU, at der i markblokken ikke må være menneskeskabte konstruktioner, heller ikke selvom de er under 100 m 2. Umiddelbart er det ikke muligt i IMK at lave observationer, der er under 100 m 2. Der er dog en undtagelse i forhold til menneskeskabte konstruktioner under 100 m 2, men over 10 m 2, hvis disse er beliggende i kanten af blokken. Hvis du ved kontrollen konstaterer et sådant fradrag, skal du vælge følgende observation i IMK: Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Træer og skov Klynge af træer eller buske Klynger af træer og buske er ikke støtteberettigede. Ved klynger forstås arealer over 100 m 2 med træer eller buske over 1 meter i højden, hvor trækronerne eller buskene ses som sammenvoksede på ortofoto eller ved besigtigelse af arealet (se Figur 2.2 og 2.3 nedenfor). Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 86

87 Arealet skal du opgøre ved at trække lige linjer mellem de yderste træstammer eller buske i klyngen (se Figur 2.2 nedenfor). Figur 2.2: Opmåling + fradrag af klynge over 100 m 2 Figur 2.3: Ingen klynge (opmålt under 100 m 2 ) Du underkender klynge af træer med overtrædelsen: Klynge af træer over 100m 2 (3.2.1) Træstubbe og buske under en meter skal du ikke regne med ved opgørelsen af klynger. Hvis træstubbe eller buske hindrer landbrugsaktiviteten på et areal større end 100 m 2, skal du underkende arealet (se afsnit 13.5 om landbrugsaktivitet på brakarealer eller afsnit 13.6 om landbrugsaktivitet på dyrket areal). Fritstående træer må du ikke tælle med i klyngen. Træer og buske, hvor trækronerne eller buskene på VHR, ortofoto eller ved besigtigelsen ikke når sammen, og som er omgivet af græs, skal du betragte som fritstående. Klynger af træer og buske under 100 m 2 skal indgå i opgørelsen af maksimalt 100 fritstående træer pr. ha. Bemærk, at ovenstående krav vedrørende klynger ikke gælder for permanente græsarealer, hvis klyngen er mindre end 500 m 2. I stedet skal den indgå som en del af markblokkens støtteprocent. Læs mere om disse regler i delafsnit Markblokke med en støtteprocent i afsnit Du skal dog altid på permanente græsarealer fratrække klynger, hvis disse er større end 500 m 2 eller hvis de er beliggende i kanten af marken. Det gør du i IMK med en af følgende observationer: Klynge af træer/buske (> 500 m 2 ) (4.4.1) Klynge af træer/buske i kanten af marken (100 m 2 til 500 m 2 ) (4.4.2) Fritstående træer (Mere end 100 træer eller buske pr. ha) Arealerne skal holdes fri for træer og buske over 1 meter i højden. Der må dog pr. hektar være op til 100 spredte træer og buske. Bemærk, at reglen om 100 træer og buske pr. ha ikke gælder for arealer med permanent græs (arealer med en markblokstøtteprocent), idet træerne og buskene i stedet skal indgå i din vurdering af markblokkens støtteprocent. Læs mere i delafsnit Markblokke med en støtteprocent i afsnit Dele af marken med mere end 100 træer og buske pr. ha er ikke støtteberettigede, uanset om de har undervækst af græs. Træer og buske under en meter i højden skal du ikke medregne i optællingen af træer og buske. Husk, at arealer med mere end tre juletræer pr. 100 m 2 ikke er støtteberettigede heller ikke selvom juletræerne er under en meter høje. Disse arealer skal du betragte som juletræsarealer og dermed ikke som støtteberettigede. Dette gælder også selvom juletræerne er plantet efter vækstperioden og aktivitetskravet dermed er opfyldt. Ved beregningen af maksimalt 100 træer pr. ha skal du holde klynger af træer eller buske uden for optællingen. Det vil sige, at du først skal fratrække arealer med klynger. Derefter skal du opgøre antallet af træer på den øvrige del af arealet. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 87

88 Eksempel: Græsmarken i figur 2.4 er 1 ha. Der skal først fratrækkes 5 klynger, da kronerne er sammenvoksede, og fradragene er over 100 m 2 (røde polygoner). Klyngerne består af henholdsvis 6, 7, 8, 14 og 16 træer og udgør tilsammen ca. 800 m 2. På resten af arealet (som udgør 0,92 ha) er der 31 spredte træer, det vil sige ca. 34 træer pr. ha (10.000/9.200m 2 x 31). Der er således ikke over 100 spredte træer pr. ha, og arealet med de spredte træer kan godkendes. Figur 2.4: Fradrag for klynge og optælling af 100 træer pr. ha Eksempel: Græsmarken i figur 2.5 er 0,5 ha. På halvdelen af arealet, er der 30 træer på 0,25 ha. Der er således over 100 træer pr. ha, og arealet med træerne skal underkendes. Ved opmålingen skal du tage udgangspunkt i en grovinddeling af arealet. Figur 2.5: Fradrag for klynger og optælling af 100 træer pr. ha Du underkender arealer med mere end 100 træer eller buske pr. ha med observationen: Mere end 100 træer eller buske pr. ha (3.2.2) Bemærk, at på permanente græsarealer gælder ovenstående ikke, da fritstående træer altid i stedet skal indgå i vurderingen af markblokkens støtteprocent. Remise/vildtremise Remiser og vildtremiser er ikke støtteberettigede til grundbetaling. Du skal i IMK vælge følgende observation: Remise/vildtremise (3.2.3) Bemærk, at på permanent græs skal remiser/vildtremiser under 500 m 2 indgå i vurderingen af markblokkens støtteprocent på samme måde som klynger (se ovenfor). Læhegn Læhegn er ikke støtteberettigede. I IMK vælger du observationen: Læhegn (3.2.4) Bemærk, at på permanent græs skal læhegn under 500 m 2 indgå i vurdering af markblokkens støtteprocent på samme måde som klynger (se ovenfor). Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 88

89 Skov, skovarealer, fredskov Skov og skovarealer er ikke støtteberettigede til grundbetaling. Dette gælder uanset, om der er lyst fredskovspligt på arealet eller ej. Du skal i IMK bruge følgende observation: Skov (3.2.5) Der gælder dog særlige regler for arealer med tilsagn om tilskud til skovrejsning (se afsnittet Skovrejsningstilsagn nedenfor) og for arealer med lavskov (se afsnittet Lavskov nedenfor). Skovrejsningstilsagn Arealer med tilsagn om tilskud til skovrejsning er støtteberettigede på visse betingelser, se delafsnit om Undtagelsesbestemmelserne i artikel 32 i afsnit Lavskov Arealer med lavskov er støtteberettigede, hvis arealerne er tilplantet med en eller flere af de godkendte arter og arealet drives landbrugsmæssigt med henblik på stævning. Se mere om lavskov og øvrige støttebetingelser for lavskov i delafsnit Arbejdsarealer i skov Arealer i skov, der primært fungerer som arbejdsarealer i forbindelse med skovdriften, er som udgangspunkt ikke støtteberettigede, da landbrugsaktiviteten vurderes at ville være væsentlig hæmmet af skovdriften. Du skal i IMK vælge følgende observation: Arbejdsareal i skov (3.2.8) Hvis der på et areal, der fungerer som arbejdsareal i skov, også foregår en landbrugsaktivitet, for eksempel afgræsning eller slåning, er arealet støtteberettiget. Åbne, ikke-tilplantede arealer i skov Åbne arealer i skov (lysåbne arealer), hvor der er et græsdække, er støtteberettigede, hvis der på arealerne er en landbrugsmæssig aktivitet. Slåning eller afgræsning vil normalt blive betragtet som en tilstrækkelig landbrugsmæssig aktivitet, hvis landbrugsaktiviteten ikke i væsentlig grad bliver hæmmet af andre aktiviteter. Vildnis, krat e.l. Tidligere landbrugsarealer, som ikke har været opdyrket i flere år og som har karakter af vildnis eller krat, er ikke støtteberettigede, hvis kravet om landbrugsmæssig aktivitet (aktivitetskrav) ikke umiddelbart kan opfyldes (kontrol før 16. september) eller ikke er opfyldt (kontrol efter 15. september). Det samme gælder for arealer, hvor aktivitetskravet kan påvises ikke at være overholdt på grund af forekomst af flerårige stauder (brændenælder og lignende) og enkelte træer og buske. Hvis du ved kontrollen konstaterer et sådant areal, skal du i IMK vælge følgende observation: Tidligere landbrugsareal. Ikke opdyrket i flere år og aktivitetskravet kan ikke umiddelbart opfyldes (vildnis, krat e.l.) (3.2.10) Ikke-tilladte aktiviteter herunder oplagring/opbevaring Der skal på arealer, hvortil der søges grundbetaling, være en landbrugsmæssig aktivitet. Hvis arealerne også bruges til andre aktiviteter eller formål, må landbrugsaktiviteten ikke være væsentligt hæmmet af den anden aktivitet eller det andet formål. Hvor lang tid landbrugsarealer må anvendes til andre aktiviteter end landbrugsdrift, afhænger blandt andet af, hvilken aktivitet der foregår på arealet, samt hvornår på året aktiviteten finder sted. Tilladte aktiviteter uden tidsmæssig begrænsning Det er tilladt at anvende arealerne til egne private ikke-organiserede aktiviteter, såsom: Jagt Ridning I perioden 15. maj til 15. september skal arealet anvendes landbrugsmæssigt, det vil sige at der skal udføres en landbrugsaktivitet. Derfor må anvendelse af arealet til andre aktiviteter ikke have en sådan karakter eller omfang, at plantedækket bliver ødelagt eller fjernet. Sker det, skal ansøger straks udbedre skaderne og retablere plantedækket. Tilladte aktiviteter i op til et års varighed på landbrugsarealer Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 89

90 På landbrugsarealer (dog ikke brakarealer) er det i op til et år altid tilladt at opbevare/oplagre landbrugsprodukter og jordforbedringsmidler, som for eksempel: Halm, roer og kartofler Andre produkter høstet fra ansøgers arealer, som for eksempel flis fra egne lavskovsarealer Jordforbedringsmidler, som for eksempel gødning, kompost eller kalk, Hvis opbevaringen har fundet sted ud over et år, vælger du i IMK følgende observation: Oplagring af landbrugsprodukter i mere end et år (3.3.1) Bemærk, at hvis ansøger på arealet også har søgt ordninger under Landdistriktsprogrammet, vil ovenstående observation ikke nødvendigvis slå igennem på disse ordninger, da opbevaring ikke i sig selv er en overtrædelse af tilsagnsbetingelserne. Du vil derfor ofte udover ovenstående skulle anvende en observation for ordningen under landdistriktsprogrammet vedrørende at plantedækket ikke er opretholdt eller at plejekravet ikke er overholdt. Tilladte aktiviteter i kortere perioder Arealer (dog ikke brakarealer), hvortil der søges grundbetalingsstøtte, må i begrænset omfang bruges til andre aktiviteter end landbrugsdrift, så længe landbrugsdriften ikke væsentlig hæmmes af den anden aktivitet. Du skal derfor vurdere om den anden aktivitet væsentlig hæmmer landbrugsdriften. Jo længere tid den anden aktivitet foregår og jo mere intens aktiviteten er, desto mindre vil arealet kunne anvendes landbrugsmæssigt. Aktiviteter, der højst foregår i 14 dage indenfor dyrkningsperioden vil ofte ikke hæmme landbrugsdriften, mens aktiviteter, der foregår i store dele af perioden vil i mere væsentlig grad hæmme landbrugsdriften. Hvis aktiviteten har fundet sted i sommerhalvåret og i mere end 14 dage må du ikke underkende arealet alene på grund af varigheden på de 14 dage. Landbrugsdriften skal også samtidig være væsentligt hæmmet af den anden anvendelse. Gennemfører du kontrollen før 15. september og kan du ikke kontrollere landbrugsaktiviteten på grund af en igangværende ikke-landbrugsmæssig aktivitet, skal du udtage arealet til efterkontrol. Eksempler på aktiviteter, hvor landbrugsdriften kan være væsentligt hæmmet, hvis aktiviteten har varet mere end 14 dage i sommerhalvåret er: Arrangementer med landbrugsmæssig relevans, såsom dyrskuer, traktortræk, maskindemonstration, pløjestævner og lignende Arrangementer uden landbrugsmæssig relevans, såsom koncerter, sportsstævner, agilitytræning, ridearrangementer, markeder, spejderlejre, bålpladser, udstillinger, parkeringspladser og lignende Anlægsarbejder (arbejdsområder, arbejdskørsel, nedgravning af kabler, kloakarbejde og lignende) Arkæologiske forundersøgelser Opbevaring af for eksempel byggematerialer, træ, tømmer, brænde, jord, sand, grus, biler, maskiner og lignende Militære øvelser på landbrugsarealer (ikke militære øvelsesområder) Hvis aktiviteten har fundet sted i over 14 dage i sommerhalvåret og landbrugsaktiviteten er væsentlig hæmmet, skal du i IMK vælge følgende observation: Ikke tilladt aktivitet landbrugsaktiviteten væsentlig hæmmet (3.3.4) Skriv i bemærkningen til observationen, hvorfor landbrugsaktiviteten er væsentlig hæmmet. Bemærk, at hvis ansøger på arealet også har søgt ordninger under Landdistriktsprogrammet vil ovenstående observation ikke nødvendigvis slå igennem på disse ordninger, da aktiviteten ikke i sig selv behøver at være en overtrædelse af tilsagnsbetingelserne. Du vil derfor ofte udover ovenstående skulle anvende en observation for ordningen under landdistriktsprogrammet vedrørende at plantedækket ikke er opretholdt eller at plejekravet ikke er overholdt. Hvis aktiviteten har mere permanent karakter, skal du i IMK vælge følgende observation: Ikke tilladt aktivitet permanent (3.3.3) Rekreative arealer Græsarealer, der også bliver brugt til rekreative formål, er støtteberettigede, hvis der foregår en landbrugsaktivitet i perioden 15. maj til 15. september på arealerne. Det vil sige landbrugsaktiviteten (dyrkning af græs) ikke er væsentlig hæmmet af den anden aktivitet. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 90

91 Hvis du konstaterer et areal, hvor landbrugsaktiviteten er hæmmet på en måde, så dyrkning af græs hæmmes for eksempel ved meget hyppig slåning (græsplænelignende), er arealet ikke støtteberettiget. Du skal underkende arealet med følgende observation: Areal fremstår ikke som et landbrugsareal, da arealet er slået så hyppigt, at landbrugsdriften (græsdyrkning) er hæmmet (3.4.10) Bemærk, at hvis arealet har karakter af have eller lignende, skal du ikke anvende ovenstående observation, men i stedet 3.4.1, se nedenfor. Haver, parker, køkkenhaver og lignende Private haver og fællesarealer anvendt til rekreativt formål for boligejere og beliggende i umiddelbart tilknytning til bebyggelse og indeholder ofte permanente installationer som gynger, sandkasse eller fliser eller fungerer som urtehave. Parker i form af store havelignende arealer med offentlig adgang til brug for rekreative formål. Slåningen af græsset sker af hensyn til det æstetiske udtryk, og for at folk kan færdes på arealet. Slåningen sker endvidere så hyppigt at landbrugsdriften (græsdyrkning) er hæmmet. Arealet er ikke indrettet til produktionsmæssig udnyttelse og er omkranset af hegn eller hæk. Haver, parker, køkkenhaver og lignende skal du i IMK underkende med følgende observation: Have, park o.l. (3.4.1) Ridebane Græsset holdes i perioden 15. maj til 15. september kort med henblik på at kunne udøve rideaktivitet. Græsproduktionen er hæmmet. Du skal underkende arealet med følgende observation: Ridebane (3.4.2) Golfbaner Alle golfbanens arealer inden for out of bounds skal du betragte som rekreative arealer. Typisk green, fairway, rough og heavy rough. Desuden også: driving range, putting greens og indspilsgreens. Græsset dyrkes med specialblanding af langsomt voksende græs. Slåningen af græsset sker af hensyn til golfspillet, og arealet har permanente installationer (tee, hul, bunker). Dyrkningen af græsset er derfor hæmmet. Arealerne skal du underkende med følgende observation: Golfbane (3.4.3) Bemærk, at arealer out of bounds kan være støtteberettigede, hvis de anvendes landbrugsmæssigt og aktivitetskravet er opfyldt. Idrætsbaner, fodboldbaner og lignende Græsarealet holdes typisk med en fast lav græshøjde af hensyn til sportsanvendelsen. Græsproduktionen er ofte 3hæmmet af sportsaktiviteten på arealet eller af den hyppige slåning. Du skal underkende arealet med følgende observation: Rekreativt formål (3.4.7) Husk at notere i bemærkningsfeltet i CAP-TAS, specifikt hvad arealet bliver anvendt til. Crossbaner Græsproduktionen er hæmmet af sportsaktiviteten på arealet. Du skal underkende arealet med følgende observation: Crossbane (3.4.4) Hvis arealet rund om selve sporet, hvor der bliver kørt, vil være støtteberettiget, hvis arealerne bliver dyrket landbrugsmæssigt og aktivitetskravet er opfyldt (slåning eller afgræsning). Vildtagre Arealer anmeldt med afgrødekode 360 vildtafgrøder, er sået med henblik på at give vildtet foder. Arealerne høstes ikke. Arealer anmeldt som vildtafgrøder er ikke støtteberettigede. Du skal dog være opmærksom på, at der på grundbetaling ikke er krav om høst, hvorfor arealer, der ikke bliver høstet, og som derfor kommer til at fungere som foder for vildtet, stadig vil være støtteberettigede, hvis de er anmeldt med en anden kode end 360. Det er underordnet om der i umiddelbar nærhed til arealet er opsat fodertønder, skydetårn og lignende. Du skal derfor ikke omdøbe sådanne arealer til afgrødekode 360. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 91

92 Dyrehaver og dyreparker Store haver med offentlig adgang. Arealet er ofte omkranset af hegn eller hæk, og dyrene kan være indhegnet. Afgræsning foregår ikke med husdyr (ikke øremærkede). Der kræves eventuelt entré. Arealet anvendes ikke til dyrkning af græs. Du skal i IMK underkende dyrehaver og dyreparker med følgende observation: Dyrehave/dyrepark (3.4.6) Vær dog opmærksom på, at arealet kan være støtteberettiget, hvis græsset også anvendes til produktion af græs i form af slæt. Anvendt til dyrehold, men uden landbrugsaktivitet For at et areal kan betragtes som et landbrugsareal, skal der være en landbrugsaktivitet på arealet. Hvis et areal bliver brugt til dyrehold, og der ikke er plantedække på noget tidspunkt i løbet af kalenderåret, som følge af at der er udlagt sand, grus eller strøelse, er arealet ikke støtteberettiget, heller ikke selvom arealet anvendes til landbrugsdyr. Hvis du ved kontrollen konstaterer et sådant areal, skal du i IMK vælge følgende observation: Anvendt til dyrehold, men uden plantedække hele kalenderåret (3.4.8) Bemærk, at arealer, hvor plantedækket er slidt væk af husdyr (arealer til udegrise, hønsegårde, slitage rundt om vandtrug, drivgange og lignende) er støtteberettigede. Andre rekreative arealer Hvis du konstaterer, at et areals landbrugsaktivitet er så væsentlig hæmmet af en rekreativ aktivitet, at der ikke er nogen produktion af græs som ikke er dækket ind af en af ovenstående, skal du i IMK underkende arealet med følgende observation: Rekreativt formål (3.4.7) Husk i bemærkningsfeltet til observationen på fane observationer i CAP-TAS at skrive, hvilket formål arealet bliver anvendt til. Eksproprieret Overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse Hvis arealet er varigt eksproprieret og overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse, er arealet ikke støtteberettiget, og du skal i IMK vælge: Eksproprieret permanent ikke landbrug (3.5.1) Midlertidigt eksproprieret, men udover 14 dage i sommerhalvåret Hvis myndighedens arbejde på arealet varer over 14 dage i perioden fra 1. april til 30. september, og ansøgeren ikke har fået dispensation, er arealet ikke støtteberettiget, og du skal i IMK vælge: Eksproprieret (3.5.2) GLM-landskabselementer GLM-landskabselementer (fortidsminder, søer og vandhuller) er støtteberettigede til grundbetaling, hvis de er under 2000 m 2, og fremgår af IMK som et GLM-landskabselement.. GLM-landskabselementer er støtteberettigede til grundbetaling på alle landbrugsarealer, herunder også permanente arealer og lavskov. Bemærk, at hvis GLM-landskabselementet skal anvendes som miljøfokusområde, så skal elementet være beliggende på/op ad en omdriftsmark. Hvis landskabselementet er over 2000 m 2 skal du underkende arealet med følgende observation: GLM-landskabselement større end 2000 m 2 (3.6.1) GLM-landskabselementer er ikke omfattet af aktivitetskravet. Bemærk dog, at hvis aktivitetskravet ikke er opfyldt på det omkringliggende areal (for eksempel randzonen), er GLM-landskabselementet heller ikke støtteberettiget. Se Figur 2.6. Hvis GLM-landskabselementet ikke er støtteberettiget skal du anvende følgende observation i imk: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 92

93 GLM-landskabselement ikke støtteberettiget (3.6.2) Figur 2.6: GLM-sø (<0,20ha). Randzonen rundt om søen er ikke slået, hvorfor aktivitetskravet ikke er opfyldt og randzonen er dermed ikke støtteberettiget til grundbetaling. Da GLM-søen ikke længere er sammenhængende med et støtteberettiget areal, og er mindre end 0,30 ha, er den ikke længere støtteberettiget. Du kan i IMK se om fortidsminder, søer og vandhuller er registreret som GLM-landskabselementer i temaerne GLM fortidsminder og GLM søer, se Figur 2.7. Figur 2.7: IMK-temaer vedrørende GLM-landskabselementer. GLM-landskabselementer er omfattet af KO-reglerne. Desuden er GLM-fortidsminder beskyttet af Museumsloven, mens GLM-søer og -vandhuller er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Selvom et GLM-landskabselement ikke opfylder KO-reglerne eller reglerne i henholdsvis museumsloven eller Naturbeskyttelsesloven, skal du stadig godkende arealet som støtteberettiget til grundbetaling, hvis støttebetingelserne for grundbetaling er overholdt på arealet. Hvis ansøger for eksempel har fjernet et GLM-fortidsminde og inddraget arealet i landbrugsdriften, vil arealet stadig være støtteberettiget til grundbetaling, men KO-reglerne og museumsloven vil være overtrådt. KO-reglerne er også overtrådte, hvis ansøger har dyrket ind over GLM-fortidsmindet, som det er udpeget ifølge temaet i IMK. Det vil sige at hvis ansøger har dyrket i to-meter-bræmmen rundt om GLM-fortidsmindet, er der kun tale om en KOovertrædelse, hvis to-meter-bræmmen er en del af udpegningen (temaet i IMK) Bemærk, hvis GLM-landskabselementet ikke eksisterer, vil det ikke være støtteberettiget som MFO-landskabselement, selvom det er støtteberettiget til grundbetaling, og selvom det fremgår af kortet. Vand Søer, vandhuller og lignende Søer og vandhuller kan være støtteberettige til grundbetaling, hvis de er under 2000 m 2 og fremgår af IMK, som GLM-sø. Se ovenstående afsnit vedrørende GLM-landskabselementer. Alle øvrige søer, vandhuller og lignende arealer, hvor der er et permanent vanddække, der forhindrer plantevækst og dermed at der sker en landbrugsaktivitet, er ikke støtteberettigede. Ikke-støtteberettigede søer, vandhuller og andre permanent vanddækkede arealer underkender du i IMK med observationen: Vandhul, sø eller lignende (3.7.1) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 93

94 Ovenstående gælder ikke for permanente græsarealer, hvor vandhuller, søer og lignende permanent vanddækkede arealer mindre end 500 m 2 indgår som en del af markblokkens støtteprocent. Læs mere om disse regler i delafsnit Markblokke med en støtteprocent i afsnit Du skal dog altid på permanente græsarealer fratrække vandhuller, søer og lignende permanent vanddækkede arealer, hvis disse er større end 500 m 2, eller hvis de er beliggende i kanten af marken. Det gør du i IMK med en af følgende observationer: Vandhul, sø eller lignende (> 500 m 2 ) (4.3.1) Vandhul, sø eller lignende i kanten af marken (100 m 2 til 500 m 2 ) (4.3.2) Vandløb, grøfter og lignende Vandløb, grøfter og lignende med en bredde på højst to meter fra kronekant til kronekant, som ikke er hegnet fra på begge sider, som ikke er tæt bevoksede med træer eller buske, og som ikke forhindrer den landbrugsmæssige udnyttelse af marken, som grøften er beliggende i, kan du medregne i det støtteberettigede areal. Der er ikke krav om at aktivitetskravet skal opfyldes i vandløbet eller grøften (heller ikke kanten af vandløb/grøft). Dette gælder dog ikke vandløb og grøfter, som gennemskærer hele markblokken, eller som ligger i kanten af en mark. Sådanne vandløb/grøfter - uanset bredde må du ikke medregne i det støtteberettigede areal. Desuden skal du underkende vandløb/grøfter der er mere end 2 meter brede og som har et areal på over 100 m 2. Afvandingskanaler, grøblerender og loer i marskegne på arealer, hvortil der er søgt grundbetaling samtidig med tilsagnstype 54 (Opretholdelse af ændret afvanding, 5 år), skal du altid medregne i det støtteberettigede grundbetalingsareal, hvis bredden fra kronekant til kronekant ikke overstiger to meter også selv om de gennemskærer markblokken. Ikke-støtteberettigede vandløb, grøfter, afvandingskanaler og lignende underkender du med overtrædelsen: Vandløb, grøft eller lignende (3.7.2) Bemærk, at ovenstående ikke gælder for permanente græsarealer, hvor vandløb, grøfter, afvandingskanaler og lignende mindre end 500 m 2 indgår som en del af markblokkens støtteprocent. Læs mere om disse regler i delafsnit Markblokkens støtteprocent i afsnit Du skal dog altid på permanente græsarealer fratrække vandløb, grøfter, afvandingskanaler og lignende hvis disse er større end 500 m 2, eller hvis de er beliggende i kanten af marken. Det gør du i IMK med en af følgende observationer: Vandløb, grøft eller lignende (> 500 m 2 ) (4.3.3) Vandløb, grøft eller lignende i kanten af marken (100 m 2 til 500 m 2 ) (4.3.4) Vandlidende arealer Hvis aktivitetskravet er opfyldt for et areal, er det, at et areal er vandlidende ikke i sig selv nok til, at arealet ikke er støtteberettiget. Arealer uden plantedække (bar jord) Med hensyn til arealer uden plantedække skal du skelne mellem om det manglede plantedække skyldes manglende såning/afgrøden er ikke kommet op endnu, slitage fra dyr eller om det skyldes naturlige forhold. Manglende såning/afgrøden er ikke kommet op endnu (omdriftsarealer) Hvis du konstaterer, at der er bar jord på et areal, der er anmeldt som dyrket, og arealet er blevet jordbehandlet i indeværende år, er der tale om et landbrugsareal, da aktivitetskravet er opfyldt. Hvis du er på kontrol før 26. juli, skal du ændre afgrødekode for arealet til bar jord (afgrødekode 921). Dette gælder også, hvis arealet er jordbearbejdet efter høst og før såning af vintersæd. Hvis du er på kontrol efter 25. juli, skal du kun ændrer afgrødekoden til bar jord, hvis arealet har været bar jord i hele dyrkningssæsonen. Bar jord som følge af slitage fra dyr Hvis et areal bliver brugt til dyrehold, og der som følge af dyrene ikke er plantedække på arealet (del af året eller hele året), skal du stadig regne aktivitetskravet som opfyldt, og arealet som et landbrugsareal og dermed som støtteberettiget. Hvis den bare jord skyldes andre forhold, for eksempel at der er udlagt sand på arealet og det bruges som ridebane til heste, skal du underkende arealet, da der så ikke længere er tale om et landbrugsareal, men et rekreativt areal, se foregående afsnit. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 94

95 Bar jord som følge af naturlige forhold Hvis der på et areal er meget sparsom plantevækst eller slet ingen som følge af naturlige forhold, som for eksempel at arealet ofte bliver oversvømmet eller jordbundsforholdene er så ringe, så opvækst at planter er umulig eller tæt på umulig, er arealet ikke støtteberettiget, da der så ikke er tale om et landbrugsareal. Bar jord som følge af naturlige forhold skal du i IMK underkende med observationen: Bar jord som følge af naturlige forhold (3.9.1) Bemærk, at ovenstående ikke gælder for permanente græsarealer, hvor arealer uden plantedække, som følge af naturlige forhold mindre end 500 m 2 indgår som en del af markblokkens støtteprocent. Læs mere om disse regler i delafsnit Markblokkens støtteprocent i afsnit Du skal dog altid på permanente græsarealer fratrække arealer uden plantedække, som følge af naturlige forhold, hvis disse er større end 500 m 2 eller hvis de er beliggende i kanten af marken. Det gør du i IMK med følgende observation: Bar jord som følge af naturlige forhold (> 500 m 2 ) (4.7.1) Bar jord som følge af naturlige forhold i kanten af marken (100 m 2 til 500 m) (4.7.2) Undtagelsesbestemmelser i artikel 32 Visse naturligende arealer og skovarealer kan du godkende til grundbetaling, selvom de ikke umiddelbart er landbrugsarealer. Det gælder for arealer, som er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 32 i EU s forordning om grundbetaling. Kontrollen af artikel 32 i forbindelse med den fysiske kontrol består af to elementer: - Ændring af afgrødekode. Hvis arealet er støtteberettiget til grundbetaling uden brug af artikel 32, skal du i nogen situationer ændre afgrødekoden - Kontrol af om arealet er støtteberettiget til grundbetaling, selvom aktivitetskravet og/eller plantedækkekravet ikke er opfyldt Det er kun arealer, hvor ansøger selv har anmeldt dem i Fællesskemaet som omfattet af artikel 32, der kan være omfattet af artikel 32. Alle marker udtaget til fysisk kontrol, hvor ansøger i Fællesskemaet har markeret, at arealet er omfattet af artikel 32, gennemgår Arealtilskud i forbindelse med klarmeldingen til kontrol for at kontrollere om arealet nu også er omfattet af artikel 32. Artikel 32-markering i kontrolgrundlaget Hvis ansøger har markeret en mark til at være omfattet af artikel 32, men Arealtilskud ikke finder, at marken er omfattet af artikel 32, for eksempel fordi der ikke blev udbetalt Enkeltbetaling til arealet i 2008, vil marken i kontrolgrundlaget være markeret med Art.32-N. I nogle tilfælde er der skrevet bemærkninger i kontrolgrundlaget med en begrundelse for hvorfor marken ikke er omfattet af artikel 32. Dette kan være nyttige oplysninger, hvis ansøger selv er af den opfattelse, at markerne er omfattet af artikel 32. Marker, som Arealtilskud finder er omfattet af artikel 32, vil på markplanerne i kontrolgrundlaget være markeret med en af følgende: Art.32-M: Marken er omfattet af et projekt, der implementerer enten vandramme- eller Natura2000 direktiverne. Der kan også være et miljøtilsagn (pleje af græs- og naturarealer) på marken, men marken er omfattet af artikel 32 underordnet om tilsagnsbetingelserne er overholdt eller ej. Art.32-U: Der er på marken et miljøtilsagn med udtagningsforpligtelse. Marken blev anmeldt med udtagningsrettigheder i Marken regnes som et brakareal. Art.32-J: Der er på marken et miljøtilsagn, der blev anmeldt med almindelige betalingsrettigheder i Art.32-S: Der er på marken et tilsagn til skovrejsning. Se særligt afsnit vedrørende opmåling af arealer med skovtilsagn. Kontakt Direkte Betalinger vedr. art. 32 Hvis teksten Kontakt Direkte Betalinger vedr. art. 32 fremgår af overskriften og af bemærkningsfeltet på kontrolgrundlaget, er der på sagen en eller flere marker, hvor du forud for kontrollen har behov for yderligere oplysninger. For eksempel marker, hvor det kun er en del af marken, der er omfattet af artikel 32. Her skal du kontakte sagsbehandleren for at få klarlagt nøjagtig, hvordan du skal opmåle og kontrollere arealet. Navn på sagsbehandleren (og telefonnummer) vil stå i bemærkningsfeltet. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 95

96 Når du udfylder CAP-TAS, skal du huske på fane Dir. Støtte - registrering (bedrift) at kvittere for, at du har kontaktet sagsbehandleren (feltet hedder her: Center for Landbrug er kontaktet, inden den fysiske kontrol begyndte ). Korttemaerne Artikel32 Godkendt og Artikel32 Afvist De marker, som ansøger har angivet i Fællesskemaet omfattet af artikel 32 vil i IMK enten fremgå af temaet Artikel32 Godkendt eller Artikel32 Afvist, se Figur 2.8. En hel mark angivet i kontrolgrundlaget med for eksempel Art.32-J, behøver ikke at være dækket fuldstændigt af Artikel 32 Godkendt -korttemaet. Du må aldrig godkende et areal under artikel 32, som ikke er dækket af Artikel 32 Godkendt - korttemaet. Hvis en mark, eller dele af en mark, er omfattet af artikel 32 Afvist -korttemaet, er arealet under dette lag ikke omfattet af artikel 32. Hele marker beliggende under Artikel 32 Afvist -korttemaet vil være markeret med Art.32-N i kontrolgrundlaget. Figur 2.8: IMK-temaer vedrørende artikel 32. Ændring af afgrødekode Arealer omfattet af artikel 32 skal være anmeldt med en afgrødekode, der er beregnet til ikke-landbrugsarealer. Det kan være 311, 313, 314, 316, 318 og 319 (arealer med tilsagn) eller 321 (arealer uden tilsagn). Det er som udgangspunkt landmandens indtegning af marker og valg af afgrødekode, som er gældende. Det vil sige, at hvis hele marken er omfattet af Artikel 32 Godkendt -korttemaet og i kontrolgrundlaget er markeret med Art.32-J, Art.32- M, Art.32-U eller Art.32-S, så skal du, selvom dele af arealet fremstår som et landbrugsareal (støtteberettiget brak eller græsareal uden artikel 32) bibeholde den afgrødekode, som ansøger har anmeldt arealet med. Du skal dog i følgende to tilfælde ændre afgrøde for arealer omfattet af artikel Hvis der er tale om en åbenlys fejlindberetning for hele marken eller for et delareal. For eksempel: et areal anmeldt med græs under artikel 32, som du ved kontrollen konstaterer er pløjet og tilsået med korn eller hvis et areal anmeldt med skovrejsning under artikel 32 ikke er tilplantet med skov Du skal med hensyn til det areal, hvor afgrødekoden er forkert, opsplitte det til en selvstændig mark og give det en ny afgrødekode efter de almindelige regler for ændret afgrøde (hvis ø eller å-sag helt ned til 0,01 ha, mens for alle andre typer af sager kun for arealer på mindst 0,3 ha). Du skal desuden anvende følgende 0-observation for arealet: Art. 32: Hele marken er ikke omfattet (3.8.3) 2. Hvis marken er markeret med Art.32-U eller Art. 32-J, og tilsagnsbetingelserne ikke er overholdt for et areal (hele marken eller delareal), men arealet trods dette fremstår som støtteberettiget efter de almindelige støttebetingelser For eksempel: et areal anmeldt under artikel 32, hvor tilsagnskravet til pleje er afgræsning, som du på kontrollen konstaterer ikke er afgræsset, men kun slået. Du skal med hensyn til det areal, hvor tilsagnsbetingelserne ikke er overholdt, men arealet trods dette er støtteberettiget til grundbetaling, opsplitte det til en selvstændig mark og give det en ny afgrødekode efter de almindelige regler for ændret afgrøde (hvis ø eller å-sag helt ned til 0,01 ha, mens for alle andre typer af sager kun for arealer på mindst 0,3 ha). Hvilken afgrødekode du skal give arealet fremgår af tabel 2.3. Du skal desuden anvende følgende 0-observation for arealet: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 96

97 Art. 32: Tilsagnsbetingelser er ikke overholdt. Hele marken er ikke omfattet (3.8.4) Husk altid, hvis tilsagnsbetingelserne ikke er overholdt at oprette observationer, der også underkender arealet i forhold til tilsagnet (se nærmere i delinstruks nummer 5). Tabel 2.3. Ændring af afgrødekoder i forbindelse med art. 32, hvis arealet er støtteberettiget til grundbetaling trods tilsagnsbetingelserne ikke er overholdte Anmeldt Tilsagnstype Ændres til 313* MO * MO MO4, MO5, MO9, MO13, MO16, MO50, MO51, MO54, MO55, MO57, 247 MO64, MO67, MO74, MO75, MO76, MO77 319* MO7, MO * MO13, MO * Disse afgrødekoder kan indgå i den grønne beregner som omdriftsarealer, brak og/eller MFO. Hvis dette er tilfældet, skal du være opmærksom på, hvorvidt du overhoved må ændre afgrødekode, se afsnit Bemærk, at hvis arealet fremstår som et græsareal, vil det for disse arealer ikke være muligt at anvende temalagene Permanent græs i 2016 og Græs i 5 år 2016, hvorfor du altid, hvis du omdøber arealer anmeldt under artikel 32, vil skulle omdøbe til omdriftsgræs. Grundbetalingsfradrag og artikel 32 Artikel 32 overruler hullerne som grundbetalingsfradrag normalt laver i en mark, læs nærmere i afsnit 2.8 og se figur Ovenstående observationer (3.8.3 og 3.8.4), som du anvender i forbindelse med, at du ændrer afgrødekoder, sikrer, at grundbetalingsfradrag ikke bliver regnet som støtteberettiget til grundbetaling, hvis det omkringliggende areal er støtteberettiget til grundbetaling uden artikel 32. Kontrol af aktivitetskrav og plantedække Når du skal kontrollere arealer markeret i kontrolgrundlaget til at være omfattet af artikel 32, skal du først tjekke i IMK om hele marken er dækket af Artikel 32 Godkendt - korttemaet. Den del af marken, eventuelt hele marken, der ikke er dækket af laget skal overholde de almindelige grundbetalingsregler. Det fremgår af tabel 2.4, hvordan du skal kontrollere den del af marken, der er dækket af Artikel 32 Godkendt - korttemaet alt efter, hvilken markering marken har i kontrolgrundlaget. Tabel 2.4. Oversigt over kontrol af aktivitetskrav og plantedække i forhold til artikel 32-markering Krav Markering Aktivitet mindst én årlig slåning, eventuelt erstattet af afgræsning* Plantedække maks. 50 procent af plantedækket må består af lyng, andre vedagtige planter, mos eller lav Art.32-M Art.32-U Art. 32- J Art.32-S Hvis arealet kan slås trods projektet, er kravet gældende. Hvis arealet ikke kan slås som konsekvens af projektet, er kravet ikke gældende. Hvis arealet kan slås trods tilsagnet, er kravet gældende. Hvis arealet ikke kan slås som konsekvens af tilsagnet, er kravet ikke gældende. Hvis arealet kan slås trods tilsagnet, er kravet gældende. Hvis arealet ikke kan slås som konsekvens af tilsagnet, er kravet ikke gældende. Hvis kravet kan opfyldes trods skovrejsningstilsagn, er kravet gældende. Hvis kravet ikke kan opfyldes som konsekvens af Kravet er ikke gældende Kravet er ikke gældende, hvis tilsagnsbetingelserne er opfyldt. Hvis tilsagnsbetingelserne ikke er opfyldt, er kravet gældende Kravet er ikke gældende, hvis tilsagnsbetingelserne er opfyldt. Hvis tilsagnsbetingelserne ikke er opfyldt, er kravet gældende Kravet er ikke gældende, hvis tilsagnsbetingelserne er opfyldt. Hvis tilsagnsbetingelserne ikke er opfyldt, er kravet gældende. skovrejsningstilsagn, er kravet ikke gældende. * Vær opmærksom på at visse arealer anmeldt under artikel 32 automatisk regnes som MFO-brakarealer og dermed altid skal overholde støttebetingelserne for MFO-slåningsbrak, se afsnit Eksempler på hvor aktivitetskravet som konsekvens af projekt/tilsagn ikke kan opfyldes: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 97

98 Ændret afvanding, hvor arealet som følge af tilsagnet/projektet er så vådt, at det ikke er muligt at slå det eller lade det afgræsse Arealer, som er tilvokset med buske og træer og hvor tilgroningen er en direkte konsekvens af tilsagnet/projektet, da der er krav om plantning af træer eller krav om ingen slåning. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at aktivitetskravet ikke er opfyldt på et areal markeret i kontrolgrundlaget som omfattet af artikel 32, og det jævnfør tabel 2.4, skal være opfyldt trods artikel 32, skal du i IMK underkende arealet med en af følgende observationer Ikke slået/afgræsset i perioden 1. juni til og med 15. september (4.1.1) Arealet afgræsset, men fremstår ikke med tæt, lavt plantedække 15. september (4.1.5) Ikke slået mindst én gang i perioden 1. august til og med 15. september (5.1.1) For at orientere ansøger om, at arealet ikke er omfattet af artikel 32, skal du desuden altid vælge en af følgende 0- observationer: Art. 32: Hele marken er ikke omfattet (3.8.3) Art. 32: Ikke omfattet. Delareal (3.8.1) Hvis du ved kontrollen konstaterer, at tilsagnsbetingelserne ikke er opfyldt og plantedækkekravet ikke er opfyldt på et areal markeret i kontrolgrundlaget som omfattet af artikel 32, og det jævnfør tabel 2.4, skal være opfyldt trods artikel 32, skal du i IMK underkende arealet med følgende observation Mere end 50 % mos, lav, lyng eller lign. (4.5.1) For at orientere ansøger om, at arealet ikke er omfattet af artikel 32, skal du desuden altid vælge en af følgende 0- observationer: Art. 32: Tilsagnsbetingelser er ikke overholdt. Hele marken er ikke omfattet (3.8.4) Art. 32: Tilsagnsbetingelser er ikke overholdt. Delareal (3.8.2) Art. 32- S. Kontrol af arealer med skovrejsning - tilsagn fra Naturstyrelsen (MST) Kontrolårsag: w eller x Generelt Kontrollen på sager, hvor kontrolårsagen er w eller x, bør så vidt muligt kun foretages af udvalgte kontrollører én pr. afdeling. Kontrol af skovrejsningsarealer kan foregå på 2 forskellige måder: 1. Opmåling af et skovrejsningsareal i forbindelse med arealkontrollen kontrolårsag x 2. Opmåling af et skovrejsningsareal i forbindelse med den koordinerede kontrol med Miljøstyrelsen (MST) kontrolårsag w Ad 1 Udtræksårsagen på disse sager vil være x, og det vil være nævnt i overskriften på kontrolgrundlaget med titlen Skovtilsagn (kontrol uden MST). Opmåling af et skovrejsningsareal i forbindelse med den almindelige arealkontrol, kan foregå i samme periode som arealkontrollen. Ved disse kontroller deltager Miljøstyrelsen ikke i kontrolbesøget. Dine opmålinger på skovrejsningsarealerne skal dog sendes til Miljøstyrelsens lokale enhed. Opmålingerne sendes i form af kortmateriale med de indtegnede observationer og observationsskema. Desuden sendes opmålingsfilerne fra GRS-1. Du bør derfor bestræbe dig på at du, i forbindelse med opmålingen af sager med skovrejsning, danner polygoner der også kan være en støtte til Miljøstyrelsen og ikke blot stumper og hjælpelinjer. På en arealkontrol skal du kontrollere skovrejsningsarealer hvis arealerne er markeret med et B i kontrolgrundlaget. Du skal kun kontrollere arealet i forhold til grundbetaling. Det betyder, at du ikke skal tælle planter eller arter af planter. Du kan med fordel anmode den lokale Miljøstyrelsesenhed om tilsagnsmaterialet, inden du gennemfører kontrollen på stedet. Dermed vil du opnå et bedre kendskab til projektets omfang. Kontrolresultatet af skovrejsningsarealerne skal sendes til Miljøstyrelsens lokale enhed med Cc. til tilskov@mst.dk, med følgende dokumenter: Opmålingerne af arealet, både brutto og netto opmålingerne (hvis der er foretaget opmålinger) Kontrolrapport Opmålingskort Evt. billeder Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 98

99 Evt. bemærkninger til arealerne, for eksempel områder med udgåede planter, meget brede spor (over 6 meter) lysåbne arealer der aktivt holdes lysåbne m.m. MST kan, på grundlag af din kontrol, udføre en kontrol på samme sag, hvor de sikrer, at projektet lever op til tilsagnsbetingelserne og dermed om skovrejsningsarealerne er placeret korrekt. Dermed kan der forekomme ændringer i forhold til det du har konstateret. Disse ændringer vil blive sendt til Arealtilskud, som sørger for at ændringerne bliver registreret. Udtræksårsag x Skovtilsagn (kontrol uden MST) = Kontrol af skovrejsningsarealer uden MST Ad 2 De kontrolsager der gennemføres i fællesskab med Miljøstyrelsen, vil have udtræksårsagen w. Desuden vil overskriften på kontrolgrundlaget indeholde Skovtilsagn (kontrol med Miljøstyrelsen). Sidstnævnte kontroller bliver udtaget med baggrund i skovrejsningsprojekter, og som nævnt, bliver disse arealer kontrolleret sammen med Miljøstyrelsen. Ved disse sager, skal vi bistå Miljøstyrelsen med eventuelt yderligere opmålinger af projektet, foruden opmåling af andre støtteberettigede arealer på bedriften. Opmålinger, som Miljøstyrelsen skal bruge, opmåles med GRS-1 og opmålingsfilerne fra denne sendes til Miljøstyrelsen sammen med kortmateriale med de indtegnede observationer og observationsskema. Alle opmålinger, i forbindelse med skovrejsningsprojekter skal sendes til Miljøstyrelsen og du bør, i disse sager, bestræbe dig på at danne polygoner, som også kan være til støtte for Miljøstyrelsen og ikke blot stumper og hjælpelinjer. Processen for koordinering med Miljøstyrelsen, ses i afsnittet Procedure for Koordinering med Miljøstyrelsen i forbindelse med kontrol af skovrejsningstilsagn Kontrolsager, hvorpå der skal gennemføres et koordineret kontrolbesøg med Miljøstyrelsen, forventes at foregå i tidsperioden ca. juli til medio september. Grunden til denne bagkant er, at kontrolbesøget skal gennemføres inden vegetationen visner ned. Vær opmærksom på, at af hensyn til samarbejdet med Miljøstyrelsen, er det kun udvalgte kontrollører én i hver afdeling der kører kontrolsager med w. Det vil desuden være en fordel, hvis de samme kontrollører også er dem der primært kører x-sagerne. Udtræksårsag w Skovtilsagn (kontrol med MST) = kontrol af skovrejsningsarealer sammen med Miljøstyrelsen Artikel 32 og skovrejsning. Marker markeret med Art.32-S. Bemærk, at du skal opmåle marker, hvortil der er søgt skovrejsningstilskud, på en anden måde end andre marker. Arealerne kan tilplantes i etaper. Det er kun den del af det fredskovspligtige areal, der er tilplantet med skov, der kan være støtteberettiget under artikel 32. Hvis en del af arealet ikke er tilplantet, skal det overholde de almindelige betingelser for grundbetaling for at være støtteberettiget. Du skal først kontrollere om de almindelige støttebetingelser for grundbetaling er overholdt, der må blandt andet ikke være skov på arealet. Hvis de almindelige støttebetingelser for grundbetaling er overholdt kan du komme ud for at skulle ændre afgrødekode og støtteprocent, se Tabel 2.5. Hvis de almindelige støttebetingelser ikke er overholdt, blandt andet fordi der er plantet skov på arealet, skal du vurdere arealet i forhold til artikel 32. Her er det vigtig at du bruger korttemaerne i IMK: 1. Artikel32, godkendt Hvis arealet eller et delareal er omfattet af Artikel32, godkendt -temaet, skal du godkende arealet, hvis der er plantet skov på arealet. 2. Artikel32, afvist Hvis der er dele af marken, der ligger inden for temaet Artikel32, afvist, og som ikke er støtteberettigede til grundbetaling, fordi der er skov på arealet, er arealerne heller ikke støtteberettigede til grundbetaling under artikel 32. Den del af marken, som ligger i Artikel32, afvist skal du give mindst to observationer i IMK. Du skal dels vælge følgende observation: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 99

100 Art. 32: ikke omfattet (3.8.3) Du skal desuden vælge en observation for, hvorfor arealet ikke overholder de almindelige grundbetalingsbetingelser, for eksempel: Skov (3.2.5) Du skal ikke forholde dig til støtteprocenten. For arealer med skovrejsning under artikel 32 skal følgende afgrødekoder være anvendt: 311, 313, 314, 586, 587 eller 588. Her gælder også, at hvis arealer, der er anmeldt med en af ovenstående skovkoder, overholder de almindelige støttebetingelser, for eksempel fordi der ikke er plantet skov på arealerne, og derfor ikke er omfattet af artikel 32, skal du i forbindelse med kontrollen ændre koden til en almindelig afgrødekode. Hvis der er et delområde af en mark, der overholder de almindelige grundbetalingsbetingelser, mens resten af marken ikke gør, skal du sørge for at begge delarealer har den korrekte afgrødekode. Hvis afgrødekoden skal ændres for en mark eller for et eller flere delarealer skal du i IMK angive den korrekte afgrødekode, eventuelt efter at du har opdelt marken. Tabel 2.5: Oversigt over afgrødetyper i forhold til tilsagnstyper med skov Tilsagnstype Tilsagn Markering vedr. art. 32 Arealet overholder almindelig grundbetaling Arealet overholder ikke almindelig grundbetaling 7 Tilsagn hos MST 20-årig udtagning af agerjord Privat skovrejsning på tidligere landbrugsjord Art.32-S / Art.32-U / Art.32-J 312 Afgrødekoden skal ikke ændres Art.32-S Konstateret afgrøde Afgrødekoden skal ikke ændres Tilsagn hos MST Tilsagn hos NST Offentlig skovrejsning Art.32-S Konstateret afgrøde 586 Naturstyrelsen Art.32-S Konstateret afgrøde 588 Kort beskrivelse af skovrejsningsprojekter Arealer der indgår i et skovrejsningsprojekt, kan være støtteberettiget til grundbetaling, hvis projektet har modtaget deres tilsagn fra en ordning der er givet efter det nuværende Landdistriksprogram ( ) eller er blevet videreført fra tidligere Landdistriksprogrammer. Et skovrejsningsprojekt kan dog ligeledes indeholde arealer, der ikke er berettiget til grundbetaling. Det kan for eksempel dreje sig om lysåbne arealer, læhegn, søer med videre. Landbrugsjord før skovrejsning Der kan kun gives tilsagn om skovrejsning på landbrugsjord. Dette betyder, at arealet skal have været i landbrugsmæssig drift i den seneste dyrkningssæson forud for ansøgningstidspunktet, for at der kan gives tilsagn, og det skal vedblive at være det, indtil arealet tilplantes. Tilsagn Når der gives tilsagn fra Miljøstyrelsen, vil der foreligge et skovrejsningsprojekt, der beskriver hvordan projektet forventes at blive gennemført, både med hensyn til økonomi, tidsperspektiv, antallet af planter og hvilke, samt om den arealmæssige fordeling af projektet. Dette vil, som udgangspunkt, blive kontrolleret af Miljøstyrelsen inden de giver tilsagnet. Støtte til grundbetaling I forhold til udbetaling af grundbetaling, kan arealet på et skovrejsningsprojekt aldrig overstige det areal, som der er givet tilsagn til fra Miljøstyrelsen. Derfor er det vigtigt, at disse arealstørrelser ikke overskrides. Særligt for disse projekter gælder, at alle arealerne ikke nødvendigvis bliver tilplantet samme år, som de modtager tilsagnet. Dette indebærer, at arealer forbliver landbrugsareal indtil tilplantningen er sket. Der kan gå op til 2 år efter tilsagnet er givet, før tilplantningen af den første etape iværksættes. Etaper Et skovrejsningsprojekt er ligeledes ofte inddelt i tilplantningsetaper. Disse etaper kan også være spredt ud over en årrække, op til 5 år efter tilsagnsdato. Det forekommer dog ofte, at etaperne tilplantes på samme tid og uden at man kan se forskel på etaperne. Hver af disse etaper skal overholde de arealstørrelser som tilsagnet lyder på. Hvis projektet er inddelt i etaper, vil tilsagnet tilsvarende have den inddeling. Det vil sige, at det vil fremgå af tilsagnet, hvor stor den enkelte etape kan være. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 100

101 Tilskud til disse projekter udbetales på grundlag af arealets størrelse, både i forhold til grundbetaling og i forhold til tilsagnet. Et skovrejsningsprojekt indeholder, ofte både et investeringstilskud og et arealtilskud. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er kun involveret i det arealbaseret skovrejsningsprojekt, på grund af Grundbetalings-kompensationen og yder derudover bistand med opmåling af den arealbaserede del af tilsagnet, hvis Miljøstyrelsen ønsker det. I forbindelse med skovrejsningsprojekter kontrollerer Miljøstyrelsen investeringstilskuddet og det arealbaserede tilskud på projekterne. Fredskovspligt Miljøstyrelsen pålægger projektet fredskovspligt som noteres i matriklen og derfor kan ses i fredskovslaget i IMK. Fredskovslaget bliver dog først pålagt efter indberetning af første rate, det vil sige efter tilplantningen er foregået, dermed kan du i enkelte tilfælde opleve at fredskovslaget endnu ikke er blevet pålagt arealet. Fredskov Langt den største del af de danske private skove og alle offentlige skove er fredskovspligtige. Fredskovspligten blev indført for næsten 200 år siden for at sikre Danmarks forsyning med træ, efter at næsten al skov i landet var blevet ryddet. Fredskov er arealer, som altid skal drives efter skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. Det betyder bl.a., at man ikke må bygge i fredskov. Det er ejerens pligt at sikre at skovloven overholdes. En fredskov skal bestå af træer, som enten danner eller er ved at vokse op til skov af højstammede træer. Der kan være ubevoksede arealer i en fredskov. Moser, heder, enge o.l., der naturligt hører til en fredskov, skal bevares som de er, uanset størrelsen. Kilde: Naturstyrelsens hjemmeside - Grundbetaling til skovrejsningsprojekt En landbruger kan opnå grundbetaling til skovrejsning på tidligere landbrugsjord med baggrund i art. 32. Dette indebærer at: arealet skal have været i landbrugsmæssig drift inden skovrejsningen påbegyndes. Miljøstyrelsen undersøger dette forhold, i forbindelse med sagsbehandlingen af anmodning om skovrejsning. landbruger retmæssigt skal have modtaget støtte til arealet i Dette bliver administrativt undersøgt i Nyropsgade. ansøger skal være aktiv landbruger for at kunne modtage direkte støtte. Se yderligere om kontrol af aktiv landbruger under afsnittet Kontrol af skovarealer Ansøger må ikke modtage yderligere kompensationsstøtte til arealet, hvis der udbetales grundbetaling som kompensation. Ansøger må dog godt modtage andre typer af støtte for eksempel i form af et plejetilskud. Kontrol af skovarealer Ovenstående indebærer, at uanset om du er på: en kontrol af en arealsag, uden koordinering med Miljøstyrelsen, og med et tilplantet areal (skovrejsning), der er markeret til besigtigelse, en kontrol der er koordineret med Miljøstyrelsen skal du: Sikre dig, at ansøger stadig er aktiv landbruger, ved at ansøger, udover skovdrift, udfører en landbrugsaktivitet. Dette er en betingelse for at kunne modtage grundbetaling til skovarealet. o Landbrugsaktivitet kan være drift af et landbrugsareal (mindst 0,3 ha.), erhvervsmæssigt husdyrhold m.v. o Brakarealer kan også anvendes som landbrugsaktivitet, hvis aktivitetskravet er overholdt på arealet. o Arealer, der bliver lysåbne, fordi der plantes skov rundt om dem, kan også regnes som landbrugsareal, hvis aktivitetskravet er overholdt på arealerne o Arealer der indgår i skovprojektet o Produktion af juletræer og pyntegrønt på landbrugsarealer, der danner grundlag for omsætning, betragtes også som en landbrugsaktivitet. o I tvivlstilfælde skal ansøgeren kunne dokumentere en landbrugsaktivitet o Hvis det ikke fremgår af markplanen, at ansøger råder over et landbrugsareal på mindst 0,3 ha. Skal du anmode om dokumentation for, at ansøger er aktiv landbruger Sikre, at det tilplantede areal (skovrejsning) stemmer overens med det anmeldte areal. Bemærk, at lysåbne arealer i skovrejsningsprojekter kan være støtteberettiget til grundbetaling. Hvis det er tilfældet skal du opdele marken og ændre afgrødekode for det pågældende areal til græs. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 101

102 Du skal ikke, i denne sammenhæng, kontrollere art eller antallet af planter. Husk, at sende kontrolresultatet til Miljøstyrelsens lokale afdeling. Hvis der opstår usikkerhed om et areal er et lysåbent areal, kan du kontakte Arealtilskud på mail arealtilskud@lfst.dk. Bemærk skriv altid en beskrivende titel i emnelinjen på mailen, derved bliver mailen hurtigere kanaliseret rette sted hen. Brug for eksempel ordet skov eller skovrejsning sammen med ordet kontrol Hvis du bemærker noget unormalt, for eksempel et stort antal udgåede planter, skal du gøre den lokale Miljøstyrelsesenhed opmærksom på situationen, hvis ikke de selv deltager i kontrollen. I skal i så tilfælde huske, at vedlægge tilstrækkeligt med oplysninger til at Miljøstyrelsen, kan genfinde arealet. Opmåling Når ansøger ønsker, at anmode om udbetaling af Grundbetaling til arealet, bliver det indtegnet i markbloktemaet, på baggrund af det skovrejsningsprojekt som projektet er ansøgt med. Dette kan give visse uoverensstemmelser, idet det kan være meget vanskeligt at indtegne polygonerne på baggrund af et forventet tilplantningskort. Desuden kan selve tilplantningen afvige fra den indgivne projektplan. Opmåling af arealer der er en del af et skovrejsningsprojekt, skal opmåles efter samme regler som andre Grundbetalings-arealer. Vær dog opmærksom på følgende forhold, som beskrevet i efterfølgende afsnit, om opmåling af skovrejsningsprojekter. Afgrænsning af projektet Det tilplantede areals afgrænsning defineres til 1,5 m fra de yderste planters stammer. Der medregnes imidlertid maksimalt til dyrkningsgrænse, matrikelgrænse eller anden tydelig grænse i arealanvendelse. Bemærk at dyrkningsgrænse til anden trævegetation (gl. skov, læhegn el. lign.) ligeledes regnes med råderum på 1,5 m. Afgrænsningen af de tilplantede arealer i forbindelse med opmålingen foregår efter følgende regler: Spor medregnes i arealerne med halvdelen til hver side (gælder også spor i kanten af kulturarealet inde i tilskudsarealet). Sporene må max. være 6 m brede regnet fra planterække til planterække. Hvis et areal er bredere, opfattes det som et brakareal/græsareal (kan være støtteberettiget til grundbetaling, hvis øvrige støttebetingelser er overholdte). Der kan ikke medregnes kørespor på den ydre side af projektets løvskovbryn. Arealer der ikke tilplantes (skovveje, eksisterende ydre løvskovbryn, søer, moser og andre udyrkede arealer på over 0,10 ha) kan ikke medregnes i kulturarealet. For arealer med gruppevis plantning defineres arealet til den naturlige grænse mod anden kultur, hegn, have, skel, vej eller vandløb, som ligger nærmere den yderste plante end 12.5 m. Mod åbne arealer defineres grænsen som en tangentlinje i 12,5 m s afstand fra de yderste planter, forudsat, at dette areal henligger ubenyttet. Hvis NST i forbindelse med kontrollen godkender en ændring af skovrejsningsprojektets areal, skal denne information sendes til: Arealtilskud: arealtilskud@lfst.dk Kort & GIS, Markkortgruppen: markkort@lfst.dk Bemærk skriv altid en beskrivende titel i emnelinjen på mailen, derved bliver mailen hurtigere kanaliseret rette sted hen. Brug for eksempel ordet skov eller skovrejsning sammen med ordet kontrol Ikke-tilplantede arealer Åbne arealer placeret inde i et skovrejsningsprojekt, givet under det nye Landdistriktsprogram, er støtteberettigede til grundbetaling, hvis aktivitetskravet er opfyldt på arealerne. Bemærk dog at deciderede arbejdsarealer, hvor græsproduktion er hæmmet af anden aktivitet ikke er støtteberettigede. Arealer under 0,3 ha På grund af for eksempel læbælter og andre eksisterende beplantninger, søer eller åbninger i skoven, kan du opleve skovrejsningsarealer der er under 0,3 ha. På nuværende tidspunkt er praksis, at når der indtegnes et skovrejsningsprojekt i markkortsystemet, er det projektets ydre grænser der bliver indtegnet, og for eksempel eksisterende læhegn kan derved blive en del af skovrejsningsprojektet (dog med en kommentar om, at der er eksisterende læhegn i projektet). Dermed er delmarker en del af skovrejsningsprojektet, men er arealerne under 0,3 ha. er de ikke støtteberettiget til GB. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 102

103 Skovrejsningsprojekt der ikke har søgt Grundbetaling. Hvis der ikke er søgt om GB til et skovrejsningsprojekt behøver du ikke at deltage i den koordinerede kontrol med MST, medmindre Miljøstyrelsen anmoder om det. Hvis Miljøstyrelsen anmoder om, at du deltager med henblik på opmåling, skal du være behjælpelig med at få opmålt arealerne, og du skal anvende disse opmålingspolygoner i stedet for landbrugers indtegning. Hvis Miljøstyrelsen ikke har behov for din deltagelse i kontrollen, skal du kopiere ansøgers indtegning. Du skal ikke gennemføre en besigtigelse. Opmålingsresultat skal sendes til Miljøstyrelsen Hvis Miljøstyrelsen, har deltaget i kontrollen, skal opmålingsresultaterne sendes til Miljøstyrelsens lokale enhed. Miljøstyrelsen vil gerne modtage både brutto- og nettoopmålingerne. Hvis Miljøstyrelsen ikke har deltaget i kontrollen skal du sende kontrolresultatet til Miljøstyrelsens lokale enheder, se vedlagte oversigt. Nettoopmålingen Bruttoopmålingen svarer til vores Grundbetalings-areal. Det er ligeledes dette areal Miljøstyrelsen anvender i forbindelse med deres arealbaserede udbetaling. svarer til opmåling af hele skovrejsningsprojektet inkl. evt. lysåbne arealer. Når disse sendes til Miljøstyrelsen, er der vigtigt, at beskrive for Miljøstyrelsen, hvordan opmålingen er foretaget i marken. Kontaktpersoner, MST mailadresse Telefonnummer STORSTRØMS Martin Fischer marfi@mst.sk Trine Marie Dippel tdip@mst.sk FYN Ejgil Andersen eea@mst.dk SYDJYLLAND Anne Livbjerg Hansen alh@mst.dk Liselotte Dybkjær lised@mst.dk ØSTJYLLAND Carl Jensen crl@mst.dk Katja Sønderstgaard Sørensen katjs@mst.dk KØBENHAVN Thilde Funder thifu@mst.sk Peter Empacher petee@mst.dk Ida Marianne Grundahl idamg@mst.dk Permanent græs Arealer med permanent græs skal du altid kontrollere ud fra markblokkens støtteprocent. Dog skal du også kontrollere aktivitetskrav, og om der er vedagtige planter (for eksempel lyng), mos eller lav på arealerne. Aktivitetskrav Kontrolårsag: c For permanent græs er der krav om, at arealet slås mindst én gang årligt i perioden 1. juni til og med 15. september. Kravet om slåning kan også opfyldes ved afgræsning. Arealet fremstår som anvendt til afgræsning, når mindst 50 % af plantedækket er under 40 cm højt, 16. september eller på kontroltidspunktet. Der skelnes mellem arealer, hvor aktivitetskravet ikke kan overholdes, og arealer, hvor det godt kunne være overholdt, men ikke er blevet det. Hvis aktivitetskravet ikke kan overholdes for eksempel fordi arealet/delarealet er en sø, eller fordi der er tæt buskads, skal arealet tælle med i støtteprocenten (se nedenfor), og du skal ikke foretage dig yderligere i forhold til aktivitetskravet. Hvis aktivitetskravet ikke bliver overholdt på arealer over 100 m 2, selvom det godt kunne - det kan for eksempel være hvis et areal ikke er afgræsset i tilstrækkelig grad - er arealet ikke støtteberettiget, og du skal lave fradrag for arealet. Du skal kontrollere, at græsarealet er slået mindst én gang i perioden 1. juni til og med 15. september. Delarealer større end 100 m 2, der ikke er slået i perioden, skal du underkende. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 103

104 Bemærk, at der ikke er krav om en bestemt højde af plantedækket den 16. september. Eneste krav er, at arealet skal være slået i perioden. Dette betyder, at selvom plantedækket er meget lavt, for eksempel som følge af meget mager jord, er denne lave plantehøjde ikke tilstrækkelig til at have opfyldt aktivitetskravet, da arealet skal være slået mindst én gang i perioden. Bemærk, at der ikke er krav om, at det afslåede materiale fjernes fra arealet. Aktivitetskravet om slåning kan erstattes med afgræsning. Du skal kontrollere, at arealet fremstår afgræsset senest den 15. september. Det vil sige, at arealet skal være jævnt afgræsset, så over 50 % af plantedækket er under 40 cm i højden enten 16. september eller på kontroltidspunktet, hvis det er før 16. september. Du skal underkende delarealer (> 100 m 2 ), hvor mere end 50 % af plantedækket er over 40 cm højt 16. september. Selvom plantedækket er meget lavt, for eksempel som følge af meget næringsfattig jord, er denne lave plantehøjde ikke tilstrækkelig til at have opfyldt aktivitetskravet. Kontrol efter 15. september Hvis du er på kontrol efter 15. september, og arealet er slået mindst én gang i perioden fra 1. juni til og med 15. september, eller der har været dyr på arealet, og du ikke kan afvise, at arealet fremstod afgræsset (50 % af plantedækket var under 40 cm i højden) senest den 15. september, skal du godkende arealet. Hvis arealet ikke er slået i perioden fra 1. juni til og med 15. september, eller der ikke har været dyr på arealet, skal du underkende arealet. Du skal også underkende arealet, hvis du vurderer, at arealet ikke fremstod afgræsset senest 15. september. Du kan vælge én af følgende observationer i IMK: Ikke slået/afgræsset i perioden 1. juni til og med 15. september (4.1.1) Arealet afgræsset, men fremstår ikke med tæt, lavt plantedække 15. september (4.1.5) Hvis arealet ikke umiddelbart fremstår som et landbrugsareal, og det ikke umiddelbart er muligt for ansøger at opfylde aktivitetskravet, kan du anvende en af følgende observationer: Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september arealet er naturlignende (4.1.2) Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september arealet er mose, vandhul eller lignende (4.1.3) Hvis du har anvendt en af disse observationer vil Kort & GIS efterfølgende vurdere om arealet skal tages ud af blok. Bemærk, at hvis ansøger på arealet også har søgt ordninger under Landdistriktsprogrammet vil ovenstående observationer ikke nødvendigvis slå igennem på disse ordninger, da manglende opfyldelse af aktivitetskrevet på grundbetaling ikke er en præcis nok observation i forhold til eventuel overtrædelse af tilsagnsbetingelserne. Du vil derfor udover ovenstående skulle anvende en observation for ordningen under landdistriktsprogrammet vedrørende manglende pleje/udnyttelse. Kontrol før 16. september Slæt: Hvis du er på kontrol før 15. september, og du kan se, at arealet (hele det ansøgte, indtegnede areal) har været slået mindst én gang i perioden fra 1. juni og frem til kontroltidspunktet, skal du godkende arealet. Hvis arealet (eller delareal ned til 100 m 2 ) ikke er blevet slået, skal du udtage arealet til efterkontrol. Afgræsning: Hvis arealet (hele det af ansøger indtegnede areal) på kontroltidspunktet fremstår afgræsset, det vil sige, at mindst 50 % af plantedækket er under 40 cm, kan du godkende arealet. Du skal dog tage et repræsentativt ok-billede som du skal indlæse i IMK. Hvis arealet på kontroltidspunktet ikke fremstår afgræsset eller der er delarealer helt ned til 0,01 ha, der ikke fremstår afgræsset (for eksempel uden for hegn eller mere våde områder af marken), skal du udtage arealet til efterkontrol. Bar jord som følge af slitage fra husdyr Hvis plantedækket er slidt væk af husdyr, skal du stadig betragte aktivitetskravet som opfyldt. Det kan for eksempel være arealer, der bliver anvendt til udegrise, hønsegårde, arealer rundt om vandtrug og drivgange. Bar jord som følge af naturlige forhold Hvis der på et permanent græsareal er meget sparsom plantevækst eller slet ingen som følge af naturlige forhold, som for eksempel at arealet ofte bliver oversvømmet eller jordbundsforholdene er så ringe, så opvækst at planter er umulig eller Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 104

105 tæt på umulig, må du ikke betragte aktivitetskravet som opfyldt, heller ikke selvom der går dyr på arealet. Arealer med bar jord som følge af naturlige forhold skal du betragte som ikke-landbrug og de skal indgå i vurderingen af markblokkens støtteprocent, hvis de er under 500 m 2. Hvis de er over 500 m 2 skal du lave en observation for ikke-landbrug for arealet, se afsnit 13.3 om ikke-landbrug. Markblokkens støtteprocent I forbindelse med kontrollen skal du ikke vurdere markblokkens støtteprocent, men kun støtteprocenten på den mark, der er udtaget til kontrol. På permanente græsarealer skal støtteprocenten altid vurderes i forbindelse med kontrollen. Kontrol af markblokkens støtteprocent skal du foretage i følgende rækkefølge: 1. Ikke-landbrug 2. Ikke-støtteberettigede arealer over 500 m 2 3. Ikke-støtteberettigede arealer under 500 m 2 i kanten af marken 4. Støtteprocent Ikke-landbrug Hvis du konstaterer et areal over 100 m 2, der er udlagt til et andet formål end landbrug, skal du oprette en observation for dette i IMK. Det kan for eksempel være, hvis der er have, hus eller vej på arealet. For permanent græs gælder det også, at hvis det er en menneskeskabt konstruktion i kanten af marken, skal du oprette en observation helt ned til 10 m 2. Se afsnit 13.3 om ikke-landbrug. Ikke-støtteberettigede arealer over 500 m 2 Hvis der er ikke-støtteberettigede arealer over 500 m 2 som ikke findes i korttemaet Fradrag, grundbetaling, skal du oprette et fradrag på normal vis. Det kan for eksempel være vandhuller (husk, GLM-søer er støtteberettigede) og klynger af træer. I IMK skal du vælge følgende observationer: Vandhul, sø eller lignende (> 500 m 2 ) (4.3.1) Vandløb, grøft eller lignende (> 500 m 2 ) (4.3.3) Klynge af træer/buske (> 500 m 2 ) (4.4.1) Bar jord som følge af naturlige forhold (> 500 m 2 ) (4.7.1) Ikke-støtteberettigede arealer under 500 m 2 i kanten af marken Arealer, der ikke er støtteberettigede, og som ligger i kanten af en marken, skal du fradrage uanset størrelse (dog ikke mindre end 100 m 2, med undtagelse af menneskeskabte konstruktioner, hvor det er ned til 10 m 2 ). Du kan i IMK vælge følgende observationer: Vandhul, sø eller lignende i kanten af marken (100 m 2 til 500 m 2 ) (4.3.2) Vandløb, grøft eller lignende i kanten af marken (100 m 2 til 500 m 2 ) (4.3.4) Klynge af træer/buske i kanten af marken (100 m 2 til 500 m 2 ) (4.4.2) Bar jord som følge af naturlige forhold i kanten af marken (100 m 2 til 500 m 2 ) (4.7.2) Vurdering af støtteprocent Når du har lavet alle fradrag, skal du angive den korrekte støtteprocent. I vurderingen af støtteprocenten skal de ikke-støtteberettigede arealer (vandhuller, vandløb, grøfter, klynger af træer og arealer med barjord) som er under 500 m 2 indgå. Desuden skal enkeltstående træer indgå. Husk, hvis der på arealet er andre ordninger end grundbetaling, for eksempel en miljøordning, kan det være du skal lave observationer for ikke-støtteberettigede arealer for disse ordninger. Støtteprocenten skal du vurdere ud fra intervallerne, der fremgår af Tabel 2.6. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 105

106 Tabel 2.6: Markens støtteprocent i forhold til ikke-støtteberettigede arealer Andel af markens areal med ikke-støtteberettigede Markens støtteprocent, % arealer mindre end 500 m 2, % For eksempel, hvis du vurderer, at der er cirka 25 % ikke-støtteberettigede arealer (under 500 m 2 ) - det vil sige, at der er cirka. 75 % støtteberettiget areal tilbage på marken - skal støtteprocenten for marken være 80 %. Nedskrivning af støtteprocent Hvis du konstaterer en anden støtteprocent, end den der oprindelig er sat for marken, skal du vælge en af følgende observationer i IMK: Ændret fra 100 til 80 (4.2.1) Ændret fra 100 til 60 (4.2.2) Ændret fra 100 til 0 (4.2.3) Ændret fra 80 til 60 (4.2.4) Ændret fra 80 til 0 (4.2.5) Ændret fra 60 til 0 (4.2.6) Det er vigtig, at du vælger den rigtige observation i forhold til, hvad støtteprocenten oprindeligt var sat til. Opskrivning af støtteprocent Hvis du laver fradrag for ikke-støtteberettigede arealer, fordi disse er over 500 m 2, kan det betyde, at du skal angive en højere støtteprocent for marken end den oprindelig var sat til. Et eksempel er, hvis du har kontrolleret en mark med en støtteprocent på 80 %, og du har lavet fradrag på alle ikkestøtteberettigede arealer på marken, fordi de er over 500 m 2. I dette tilfælde skal du rette støtteprocenten til 100 % på marken, da det areal, der er tilbage, er 90 % % støtteberettiget. Du kan for disse situationer i IMK vælge følgende observationer: Ændret fra 80 til 100 (4.2.7) Ændret fra 60 til 100 (4.2.8) Ændret fra 60 til 80 (4.2.9) Ændret fra 0 til 100 (4.2.10) Ændret fra 0 til 80 (4.2.11) Ændret fra 0 til 60 (4.2.12) Bemærk, hvis du ikke har ændret noget ved marken, for eksempel ikke har oprettet fradrag for ikke-støtteberettigede arealer over 500 m 2, må du ikke opskrive markens støtteprocent, da det vil svare til at du giver ansøger et større areal end der oprindeligt er søgt til. Opsplitning af mark som følge af ændring af støtteprocent Du kan komme ud for at skulle angive forskellig støtteprocent for delarealer på den samme mark. For eksempel hvis en mark har en støtteprocent på 100, men du ved kontrollen konstaterer, at et delareal skal have en støtteprocent på 80, mens resten af marken fortsat skal have en støtteprocent på 100. Grænsen for hvor småt et delareal skal være, før du skal give det en anden støtteprocent end hele marken, er 0,30 ha. Hvis en mark tydeligt har forskellige støtteprocenter skal du i IMK opsplitte marken. Derefter skal du vælge den korrekte observation i forhold til at angive den korrekte støtteprocent, se ovenfor. Andet end græsmarksplanter Vedagtige planter, lav eller mos Vedagtige planter som lyng, samt lav og mos bliver ikke betragtet som græsmarksplanter, derfor er arealer, hvor disse planter er dominerede, ikke støtteberettigede. Du skal godkende dele af marken med mere end 50 % græsmarksplanter, mens dele af marken, hvor procentdelen er på 50 % eller derunder, ikke er støtteberettigede. De dele af marken, hvor plantedækket er domineret af græsmarksplanter, skal hver for sig udgøre et sammenhængende areal (passage på mindst fire meter) på mindst 0,30 ha. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 106

107 Dog kan du godkende arealer under 100 m 2 med mere end 50 % vedagtige planter, lav eller mos, hvis disse pletter er en del af en helhed, hvor plantedækket opfylder betingelserne. Hvis du konstaterer arealer større end 100 m 2, hvor plantedækket er domineret af lyng, lav og/eller mos, skal du underkende arealerne med følgende observation i IMK: Mere end 50 % mos, lav, lyng eller lign. (4.5.1) Vildt- og bivenlige tiltag Der må ikke etableres vildt- og bivenlige tiltag på arealer med permanent græs. Hvis du konstaterer vildt- eller bivenlige tiltag på et areal med permanent græs skal du i IMK vælge følgende observation: Vildt- og bivenligt tiltag (4.5.2) Arealer uden plantedække Bar jord som følge af slitage fra dyr Hvis et areal bliver brugt til dyrehold, og der som følge af dyrene ikke er plantedække på arealet (del af året eller hele året), skal du stadig regne aktivitetskravet som opfyldt, og arealet som støtteberettiget. Hvis den bare jord skyldes andre forhold, for eksempel at der er udlagt sand på arealet og det bruges som ridebane til heste, skal du underkende arealet, da der så ikke længere er tale om et landbrugsareal, se afsnit Bar jord som følge af naturlige forhold Hvis der på et permanent græsareal er meget sparsom plantevækst eller slet ingen som følge af naturlige forhold, som for eksempel at arealet ofte bliver oversvømmet eller jordbundsforholdene er så ringe, så opvækst at planter er umulig eller tæt på umulig, er arealet ikke støtteberettiget, da der så ikke længere er tale om et landbrugsareal. Miljøsårbare områder (MSO) Hvis ansøger er underlagt de grønne krav, må permanente græsarealer, der er beliggende i miljøsårbare områder (MSO), ikke jordbearbejdes. Hvis et permanent græsareal beliggende i MSO er jordbearbejdet, har det ingen betydning i forhold til, om arealet er støtteberettiget til grundbetaling eller ej. Hvordan du skal håndtere arealet i forhold til de grønne krav fremgår af Delinstruks 3 grønne krav Brak Braklagte arealer er landbrugsarealer i omdrift, der i en periode tages ud af den landbrugsmæssige produktion. To typer brak Der findes to typer af brak: 3. Slåningsbrak 4. Blomsterbrak Begge typer af brak kan anvendes til opfyldelse af MFO-kravene. Der gælder samme støttebetingelser/krav til brakarealer som anvendes til opfyldelse af MFO-kravene som der gælder til brakarealer under grundbetalingen, dog med undtagelse af størrelseskravet. Se delinstruks 3 grønne krav. Slåningsbrak Slåningsbrak skal slås (afpudses) mindst én gang i perioden 1. august til og med 15. september. Det afslåede plantemateriale må ikke fjernes fra arealet. Der må ikke ske en produktion på arealet, og arealet må ikke jordbehandles, sprøjtes eller gødes. Arealet må ikke slås i perioden 1. maj til og med 31. juli. Slåningsbrak har følgende afgrødekoder: 308, 309, 310 eller 323 Blomsterbrak Blomsterbrak skal inden 1. maj være tilsået med en blanding af frø- og nektarproducerende planter. Arealet må ikke tilsås med majs, korn eller raps i renbestand eller en blanding alene af disse afgrøder. Endvidere må plantedækket ikke alene bestå af græs eller andet grøntfoder, herunder kløvergræs. Med en blanding menes mindst to forskellige plantearter pr m 2. Arealet må ikke sprøjtes eller gødes, og der må ikke ske jordbehandling efter 30. april. Der er ikke krav om slåning på disse arealer, men arealet må ikke slås i perioden 1. maj til og med 31. juli. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 107

108 Blomsterbrak har følgende afgrødekoder: 324 eller 325 Ændring af afgrødekoder Ændring af slåningsbrak til blomsterbrak eller omvendt Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et areal anmeldt som slåningsbrak er tilsået med en blanding af frø- og nektarproducerende planter, skal du ændre afgrødekoden til blomsterbrak og godkende arealet, hvis arealet overholder alle støttebetingelserne for blomsterbrak. Det omvendte gør sig gældende, hvis ansøger har anmeldt et areal som blomsterbrak, men du ved kontrollen konstaterer, at arealet fremstår som slåningsbrak. Her skal du ændre afgrødekoden til slåningsbrak. Ændring af afgrødekoder som følge af produktion eller bar jord på arealet Et brakareal må ikke anvendes produktionsmæssigt, for eksempel til afgræsning eller slæt. Hvis du ved kontrollen konstaterer at et brakareal på 0,30 ha eller derover (for ø/å-sager: 0,01 ha) er anvendt produktionsmæssigt, skal du ændre afgrødekode til det konstaterede. Du skal i den forbindelse være særlig opmærksom på, om et brakareal skal ændres til permanent græs eller til omdriftsgræs. I IMK kan du af lagene græs i 5 år 2016 og permanent græs i 2016 se, hvorvidt du skal omdøbe til permanent græs eller til græs i omdrift. Hvis et areal er tilsået, for eksempel med korn eller tilsået for sent i forhold til blomsterbrak, skal du ændre afgrøden til den afgrøde, du konstaterer på kontroltidspunktet. Det samme gør sig gældende, hvis du konstaterer bar jord. Her skal du dog være opmærksom på, at der kan være tale om en overtrædelse af krydsoverensstemmelseskravene, hvilket fremgår af Bilag 1. Se delinstruks 1 afsnit 8 vedrørende, hvornår og hvordan du ændrer afgrødekoder i IMK og CAP-TAS. Aktivitetskrav Kontrolårsag: b Det gælder for brakarealer som for alle omdriftsarealer, at de skal være dyrkbare i perioden fra 15. maj til og med 15. september. Hvis et brakareal ikke er dyrkbart i denne periode, skal du vælge følgende observation i IMK: Arealet er ikke dyrkbart i perioden fra 15. maj til og med 15. september (5.1.2) Hvis aktivitetskravet for henholdsvis slåningsbrak og blomsterbrak (se nedenfor) i øvrigt er opfyldt, skal du betragte brakarealet som dyrkbart. Slåningsbrak Plantedækket på slåningsbrak skal slås mindst én gang årligt i perioden 1. august til og med 15. september, og det afslåede plantedække må ikke fjernes fra arealet. Det afslåede materiale må dog godt opstakkes på marken. Slåningen kan erstattes af forberedelse af såbed til vintersæd, se nedenfor. Du skal underkende arealer eller delareal, der ikke er slået, hvis de er større end 100 m 2, og du skal vælge følgende observation: Ikke slået mindst én gang i perioden 1. august til og med 15. september (5.1.1) Du skal være opmærksom på, at hvis arealet er højst 10 m bredt, det samlede ikke slåede areal udgør under 10% af markens areal og der er mindst 10 meter mellem flere slåningsfri striber, så skal du godkende det uslåede areal som et vildt og bivenligt tiltag. Hvis du foretager kontrollen inden 1. august, skal du altid markere marken til efterkontrol, da det først vil være muligt at kontrollere aktivitetskravet efter denne dato. Hvis du for hele marken har ændret afgrøde, for eksempel fordi arealet er slået i forbudsperioden, skal du dog ikke markere marken til efterkontrol. Hvis du er på kontrol i perioden 1. august til og med 15. september, og arealet ikke er slået, skal du markere marken til efterkontrol, da der så skal foretages efterkontrol efter 15. september. Blomsterbrak Senest 30. april skal ansøger have foretaget en mekanisk jordbehandling og have udsået en blanding af frø- og nektarproducerende planter. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at blomsterbrakken er etableret efter den 30. april, skal du vælge følgende observation til orientering af ansøger: Blomsterbrak sået efter 30. april (5.1.3) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 108

109 Desuden skal du ændre afgrødekoden til den konstaterede afgrøde, for eksempel blanding. Ikke støtteberettiget som brak men stadig støtteberettiget til grundbetaling I det kalenderår, hvor et areal er anmeldt som brak, må arealet i perioden fra 1. januar til og med 31. december ikke anvendes produktionsmæssigt. Det vil sige, arealet må ikke jordbehandles (undtagen i forbindelse med såning af blomsterbrak eller forberedelse af såbed til vintersæd), tilføres gødning, og der må ikke ske afgræsning eller tages slæt på arealet. Med slæt menes der, at afslået materiale er fjernet fra arealet. Desuden må der ikke ske opbevaring på arealet. Hvis et brakareal (hel mark eller delareal helt ned til 100 m 2 ) bliver anvendt produktionsmæssigt og dermed fremstår som en anden type areal end brak, for eksempel som et græsareal, skal du ændre afgrødekoden til det konstaterede. Du skal ikke underkende arealet til grundbetaling, hvis arealet i øvrigt overholder støttebetingelserne. Forbud Forbud mod brug af jordforbedringsmidler og pesticider Der må ikke anvendes jordforbedringsmidler, som for eksempel kalk, eller pesticider på braklagte arealer. Der må dog bruges pesticider i de tilfælde, hvor ansøger er nødt til at bekæmpe giftige, aggressive elle uønskede plantearter, som for eksempel flyvehavre, kæmpebjørneklo, brændenælder og tidsler. Bekæmpelsen af de uønskede arter skal ske selektivt og ikke på arealet som et hele. Endvidere må der anvendes pesticider hvis der er risiko for krydsbestøvning mellem brakarealet og marker der anvendes til dyrkning af markfrø af græsmarksplanter, bælgplanter og bederoer inden for de afstande, som er fastsat i certificeringsreglerne. Bemærk, at selvom der på et brakareal er anvendt jordforbedringsmidler eller pesticider, er arealet stadig støtteberettiget til grundbetaling, hvis øvrige støttebetingelser er overholdt for arealet. Du skal i IMK vælge følgende observation til orientering af ansøger: Jordforbedringsmidler eller pesticider anvendt (5.4.3) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den afgrøde, som du konstaterer på kontroltidspunktet, for eksempel: korn eller bar jord. Nedvisning Der må ikke anvendes pesticider på et brakareal. Ansøger må dog nedvisne plantedækket fra 1. juli i forbindelse med forberedelse af et såbed til vintersæd. Hvis du konstaterer, at plantedækket er nedvisnet før denne dato, skal du vælge følgende observation i IMK til orientering af ansøger: Jordforbedringsmidler eller pesticider anvendt (5.4.3) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den konstaterede afgrøde, som du konstaterer på kontroltidspunktet, for eksempel: bar jord. Tilført gødning Er arealet tilført gødning, vælger du i IMK følgende observation til orientering af ansøger: Arealet er gødet (5.2.5) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den afgrøde, som du konstaterer på kontroltidspunktet, for eksempel korn eller græs. Pløjet eller jordbehandlet Brakarealer må som udgangspunkt ikke pløjes eller jordbehandles i kalenderåret, undtagen: Blomsterbrakarealer inden 1. maj Forberedelse af såbed til vintersæd efter 31. juli Forberedelse af såbed til vårsæd o fra 1. oktober, tung lerjord (JB nr. 7-9) o fra 1. november, ler- og humusjorder (JB nr. 5-6 og 10-11) For sandjorde må jordbearbejdningen før vårsæd først ske i det efterfølgende kalenderår (fra 1. januar). Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 109

110 Hvis du ved kontrollen konstaterer, at arealet er pløjet/jordbehandlet før 1. august, skal du i IMK oprette følgende observation til orientering af ansøger: Arealet er pløjet eller jordbehandlet før 1. august (5.2.2) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den afgrøde, som du konstaterer på kontroltidspunktet, for eksempel til bar jord. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at arealet er pløjet/jordbehandlet efter den 1. august, men der ikke er sået vintersæd, og der ikke er intentioner om at så vintersæd, skal du først undersøge jordtypen for at afklare om den er undtaget forbuddet mod jordbehandling, det vil sige, at der må pløjes efter 1. oktober, hvis JB 7-9 eller efter 1. november, hvis JB 5-6 eller og der skal sås en vårsæd. Hvis dette ikke er tilfældet skal du i IMK oprette følgende observation til orientering af ansøger: Forberedt til såbed, men ikke sået vintersæd fra og med 1. august (5.4.1) Forberedelse af såbed til såning af vintersæd kan erstatte slåningskravet på slåningsbrak. Figur 2.9: Du kan i IMK se hvilken jordtype, der er registreret på et areal. Afgræsning Hvis du ved kontrollen konstaterer, at arealet er blevet afgræsset eller der går husdyr på arealet, skal du ændre afgrødekode til græs, se ovenfor. Du skal dog også anvende følgende observation til orientering af ansøger: Arealet er afgræsset (5.2.3) Slæt Hvis der er taget slæt (det afslåede plantedække er fjernet fra arealet) på arealet eller på delarealer, skal du ændre afgrødekode til græs, se ovenfor. Du skal dog også anvende følgende observation til orientering af ansøger: Der er taget slæt på arealet (5.2.4) Forbud mod slåning Der er forbud mod slåning af brakarealer i perioden 1. maj til og med 31. juli. Dette er af hensyn til markvildtet. Det er ikke tilladt at holde plantedækket kort i hele forbudsperioden. Bemærk, at det er tilladt at slå brakarealer i forbudsperioden, hvis: Der er risiko for krydsbestøvning mellem arealerne og marker med frøafgrøder inden for de afstande, som er fastsat i certificeringsreglerne Der er behov for at bekæmpe hejrearter, giftige eller aggressive plantearter som for eksempel flyvehavre, tidsler, kæmpebjørneklo eller vårbrandbæger. Disse plantearter må slås, og plantematerialet må fjernes. Bemærk, at harestriber er tilladte (se nedenfor). Hvis hele arealet er slået i forbudsperioden, kan ansøger dog ikke påberåbe sig, at 10 % af markens samlede areal består af harestriber og derfor skal godkendes, da vildttiltag skal være beliggende op ad et støtteberettiget areal. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 110

111 Du skal være opmærksom på, at det er dig som kontrollør, der skal løfte bevisbyrden med hensyn til om et areal er slået i forbudsperioden, og der ikke er tale om risiko for krydsbestøvning eller behov for at bekæmpe giftige eller aggressive plantearter. Hvis arealet er slået i forbudsperioden, skal du vælge følgende observation til orientering af ansøger: Arealet er slået i perioden 1. maj til 31. juli (5.4.2) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den afgrøde, som du konstaterer på kontroltidspunktet, for eksempel til græs. Oplagring/opbevaring Der må ikke ske opbevaring på brakarealet, heller ikke af landbrugsprodukter (for eksempel halmballer, ensilagestakke) eller jordforbedringsmidler (for eksempel kalk). Er der landbrugsmæssig opbevaring på arealet, og denne ikke har fundet sted i over et år, er arealet stadig støtteberettiget til grundbetaling. Du skal derfor i IMK vælge følgende observation til orientering af ansøger: Arealet er anvendt til opbevaring af landbrugsprodukter (5.2.1) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den afgrøde, som du konstaterer på kontroltidspunktet, for eksempel til græs. Ved al anden oplagring/opbevaring på brakarealer skal du vælge følgende observation: Opbevaring på brakareal (5.4.7) Forbud i forbindelse med plantedække på blomsterbrak På blomsterbrak er der forbud mod at udså korn, majs eller raps i renbestand eller i en blanding, der udelukkende består af disse afgrøder. Selvom plantedækket består af korn, majs eller raps i renbestand eller i en blanding af disse, kan arealet stadig være støtteberettiget til grundbetaling. I IMK kan du derfor vælge mellem følgende to observationer til orientering af ansøger: Blomsterbrak består af korn, raps eller majs i renbestand (5.4.4) Blomsterbrak består af en blanding udelukkende af korn, raps eller majs (5.4.5) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den afgrøde, som du konstaterer på kontroltidspunktet, for eksempel til blanding. Bemærk, at plantedækket heller ikke må bestå alene af græs eller andet grøntfoder, herunder kløvergræs. Plantedækket på en blomsterbrak skal består af en blanding af frø- og nektarproducerende plantearter. Mindst to forskellige plantearter pr. m 2. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at plantedækket ikke består af en blanding af frø- og nektarproducerende plantearter, skal du i IMK vælge følgende observation til orientering af ansøger: Blomsterbrak består ikke af en blanding af frø- og nektarproducerende planter (5.4.6) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den dominerende afgrøde, som du konstaterer på arealet på kontroltidspunktet. MFO-brak Brakarealer, der er støtteberettigede til grundbetaling, kan også regnes med som MFO-areal til opfyldelse af de grønne krav. I givet fald skal en af følgende afgrødekoder være anvendt: 308, 323 eller 325. Se nærmere i delinstruks 3 afsnit Hvis ansøger i forbindelse med kontrollen gør opmærksom på, at et brakareal også skal tælle med i opfyldelse af de grønne krav, og støttebetingelserne i øvrigt er opfyldt på arealet, skal du ændre afgrødekode til 308 (MFO-slåningsbrak), 323 (MFO-udyrket areal ved vandboring) eller 325 (MFO-blomsterbrak). Randzoner/bræmmer 2 m-bræmmer og randzoner er støtteberettigede til grundbetaling. De skal ikke anmeldes som selvstændige marker, men som en del af den støtteberettigede mark, de ligger op ad. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 111

112 Hvis marken de ligger op ad ikke er støtteberettiget, er 2 m-bræmmen og randzonen heller ikke støtteberettiget. Arealet kan dog være støtteberettiget som almindeligt grundbetalingsareal, hvis arealet i sig selv overholder mindstekravet og aktivitetskravet. Der er ikke krav om at randzoner skal være 9 m brede (7 m + 2 m bræmmer) for at være støtteberettigede til grundbetaling. Aktivitetskrav Kontrolårsag: d For randzoner og 2 meter bræmmer, hvor der er søgt grundbetaling og som er beliggende op ad/på et brakareal, gælder samme aktivitetskrav som for græs, det vil sige arealet skal slås mindst én gang årligt i perioden 1. juni til og med 15. september (slåningen kan også på randzoner erstattes af afgræsning/slæt). Se mere i afsnit 13.6 vedrørende aktivitetskravet på græs. Hvis kontroltidspunktet er før 16. september og aktivitetskravet ikke er opfyldt på randzonen/bræmmen, skal du markere marken, hvor randzonen/bræmmen er beliggende, til efterkontrol. Hvis aktivitetskravet ikke er opfyldt på randzonen/bræmmen skal du i IMK anvende følgende observation: Ikke slået/afgræsset i perioden 1. juni til og med 15. september (5.5.10) Vildttiltag på randzone Vildttiltag (insektvolde, lærkepletter, vildtstriber eller barjordsstriber) er ikke tilladte på randzonen/bræmmen. Hvis du konstatere et vildttiltag på randzonen/bræmmen skal du i IMK vælge følgende observation: Vildttiltag er ikke tilladt (5.5.8) Bemærk, at vildttiltag er støtteberettigede på selve brakmarken, se nedenfor. Bivenlige tiltag på randzone (blomsterstribe) Der må indtil 30. april foretages mekanisk jordbehandling på randzonen (ikke på bræmmen) på op til 3 meter fra den tilstødende brakmark, hvis der senest denne dato udsås en blanding af frø- og nektarproducerende plantearter. Plantedækket må dog ikke består af korn, raps eller majs i renbestand eller en blanding, der udelukkende består af disse afgrøder. Hvis det bivenlige tiltag ikke er etableret korrekt, for eksempel er jordbehandlet efter den 30. april eller der er udsået majs i renbestand, skal du underkende arealet ved i IMK at vælge følgende observation: Bivenligt tiltag ikke etableret korrekt (5.5.9) Vildt- og bivenlige tiltag Ansøger må gerne etablere vildt- og bivenlige tiltag (insektvolde, lærkepletter, vildtstriber, barjordsstriber eller harestriber) på brakarealer. Vildt- og bivenlige tiltag skal holdes fri for tilgroning med træer og buske. Vildt- og bivenlige tiltag på brakarealer er ikke omfattet af aktivitetskravet, ligesom de heller ikke er omfattet af forbudsperioden mod slåning. Dette betyder, at der gerne må være kortholdte vildtstriber (harestriber) på et brakareal i forbudsperioden, uanset om arealet anvendes til slåningsbrak eller blomsterbrak. Barjordsstriber skal ikke vurderes i forhold til KO-reglerne om plantedække på brakarealer, men skal betragtes som et vildttiltag. Barjordsstriber må have en bredde på op til 3 meter, mens lærkepletter maksimalt må være 100 m 2. Vildtstriber må være op til 10 meter brede. Hvis flere vildt- og bivenlige tiltag anlægges ved siden af hinanden, må bredden af tiltagene maksimalt være 10 meter tilsammen. Hvis der er flere tiltag på den samme mark, skal afstanden mellem dem være minimum 10 meter. Hvis to vildttiltag støder sammen (eller tilnærmelsesvis støder sammen) i et hjørne af en mark, skal der dog ikke være mindst 10 meter mellem dem. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at vildt- og bivenlige tiltag er over 10 meter brede og/eller der er mindre end 10 meter mellem de forskellige tiltag på samme mark, skal du vælge en af følgende observationer i IMK: Vildt- og bivenlige tiltag er mere end 10 m brede (5.6.1) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 112

113 Afstanden mellem vildttiltagene er mindre end 10 m (5.6.2) Bemærk, at vildttiltag kan anvendes til at opdele marker, hvorfor de i denne situation kan være mere end 10 meter brede, hvis de anlægges op imod hinanden på hver sin mark, se Figur Tiltagene må maksimalt udgøre 10 procent af en marks samlede areal (GLM-elementer skal medregnes som en del af markens samlede areal). Hvis tiltagene udgør mere end 10 procent af det samlede areal, skal du vælge følgende observation: Vildt- og bivenlige tiltag udgør mere end 10 % af markens areal (5.6.3) På brakarealer er det ikke tilladt at etablere vildtstriber med majs eller korn i renbestand. Hvis du ved kontrollen konstatere en vildtstribe etableret med majs eller korn i renbestand skal du vælge følgende observation: Vildt- og bivenlige tiltag er etableret med majs eller korn i renbestand (5.6.4) Figur 2.10: Mod nordøst: Vildtstriber, der ikke ligger mere end 10m fra hinanden, men som støder op til hinanden i et hjørne. Vildtstriberne kan godkendes. Mod vest: Vildtstriber ligger ikke i samme mark og kan derfor godkendes. Plantedækkekrav (KO-krav) Brakarealer, både almindelige og MFO-brak, skal overholde KO-kravene om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) vedrørende etablering og opretholdelse af plantedække. Hvis et areal anmeldt i Fællesskemaet som brak er uden plantedække efter 31. maj, skal du derfor udtage arealet til en anden krydsoverensstemmelseskontrol (AKO). Alle andre arealer (det vil sige alle andre arealer end dem der i Fællesskemaet er anmeldt som brak) er ikke underlagt KOkravene om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), og disse arealer skal du derfor ikke udtage til anden krydsoverensstemmelseskontrol, selvom du konstaterer, at arealet fremstår uden plantedække efter 31. maj Dyrket areal (inklusiv græs i omdrift) Et dyrket areal er et areal, der indgår i omdriften og som dyrkes med henblik på produktion af afgrøder. Et dyrket areal er ikke et brakareal eller et areal med permanent græs eller permanente afgrøder. Aktivitetskrav Hvis der på arealet er etableret en afgrøde eller arealet er pløjet, gødsket eller tilsået skal du betragte aktivitetskravet for arealet som overholdt. Bemærk dog yderligere krav for græs i omdrift, se nedenfor, ligesom der er lidt andre krav for flerårige kulturer, se nedenfor. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 113

114 Hvis du konstaterer, at der er bar jord på et areal, der er anmeldt som dyrket, og arealet er blevet jordbehandlet i indeværende år, er aktivitetskravet opfyldt. Du skal ændre afgrødekode for arealet til bar jord (afgrødekode 921). Arealet vil stadig være støtteberettiget til grundbetaling, hvis alle andre støttebetingelser er overholdte. Bemærk, at du kan medregne ikke tilsåede arealer, hvis de skyldes almindelig dyrkningspraksis. For eksempel kan kørespor og gange godkendes på en mark hvorpå der dyrkes salat, da de er en nødvendig del af dyrkningen af denne afgrøde, ligesom foragre uden kartofler kan godkendes i kartoffelmarker. Aktivitetskrav, flerårige kulturer Arealer med flerårige kulturer er arealer, hvor afgrøderne er på arealet i mere end ét år, som for eksempel frøgræs. Du kan i Tabel 2.7 se hvilke afgrøder, der regnes som flerårige kulturer. Frøgræs anses ikke som græs, da græsset ikke anvendes med henblik på produktion af fodergræs. Det samme gælder kløver og lucerne i renbestand. Flerårige kulturer anses som produktionsafgrøder, og du skal derfor kontrollere, at der på arealerne er udført en årlig landbrugsaktivitet. Første år vil tilsåning/etablering være tilstrækkelig til at aktivitetskravet er opfyldt, mens de efterfølgende år skal arealet være vedligeholdt, så hovedafgrøden ikke er væsentligt hæmmet af ukrudt. For eksempel vil høst af frøgræs være tilstrækkeligt til, at aktivitetskravet anses som opfyldt. Tabel 2.7 Afgrødekoder for flerårige kulturer Afgrødekode Navn Afgrødekode Navn 101 Rajgræsfrø, alm. 432 Krydderurter (undtagen persille og purløg) Rajgræsfrø, alm. 1. år, efterårsudlagt 440 Solhat 103 Rajgræsfrø, ital. 448 Medicinpl.,en-og toårige Rajgræsfrø, ital. 1. år efterårsudlagt 449 Medicinpl., stauder 105 Timothefrø 501 Stauder 106 Hundegræsfrø 503 En- og to-årige planter Engsvingelfrø 513 Jordbær 108 Rødsvingelfrø 544 Snitblomster og snitgrønt 109 Rajsvingelfrø 547 Planteskolekulturer, stauder 110 Svingelfrø, stivbladet 652 Kinesisk kålfrø 111 Svingelfrø, strand- 654 Rucolafrø 112 Engrapgræsfrø (marktype) 656 Bladbedefrø, rødbedefrø 113 Engrapsgræsfrø (plænetype) 657 Grønkålfrø 114 Rapgræsfrø, alm. 658 Gulerodsfrø 115 Hvenefrø, alm. og krybende 659 Kålfrø (hvid- og rødkål) 116 Rajgræs, hybrid 662 Majroefrø 117 Rajgræs, efterårsudl. hybrid 663 Pastinakfrø 118 Rajsvingelfrø, efterårsudlagt 664 Skorzonerrod/skorzonerrodfrø 120 Kløverfrø 665 Havrerodfrø 125 Bederoefrø 666 Purløgsfrø 126 Blanding af markfrø til udsæd Timianfrø 1) Artsafhængig 2) Hvis der er tale om toårige planter Bemærk, at rullegræs, der tidligere blev betragtet som en flerårig kultur, nu skal betragtes som græs og dermed skal opfylde aktivitetskravet for græs (årlig slåning). Aktivitetskrav (slåning), græs i omdrift Kontrolårsag c For at aktivitetskravet kan betragtes som opfyldt er der for græs i omdrift yderligere krav om, at arealet slås mindst én gang årligt i perioden 1. juni til 15. september. Du kan se i Tabel 2.8, hvilke afgrøder, der regnes som græs i omdrift. Tabel 2.8: Afgrødekoder for græs i omdrift Afgrødekode Navn Afgrødekode 121 Græsmarksbælgplanter 263 Græs uden kløvergræs (omdrift) 170 Græs til fabrik (omdrift) 264 Græs og kløvergræs uden norm, under 50 % kløver (omdrift) 172 Lucernegræs, over 25% græs til slæt inkl. eget foder 266 Græs under 50% kløver/lucerne, ekstremt lavt udbytte (omdrift) 174 Kløvergræs til fabrik 267 Græs under 50% kløver/lucerne, meget lavt udbytte (omdrift) 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 268 Græs under 50% kløver/lucerne, lavt udbytte (omdrift) 249 Udnyttet græs ved vandboring 269 Græs, rullegræs Navn 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift 270 Græs til udegrise, omdrift Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 114

115 Græs med kløver/lucerne, under 50 % bælgpl. 284 Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 % 260 (omdrift) bælgpl. 261 Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift) 285 Græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver (omdrift) 262 Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift) 306 Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud Bemærk, at kløver og lucerne i renbestand samt frøgræs, der dyrkes med henblik på produktion af frø, ikke regnes som græs og dermed ikke skal overholde kravet om slåning for at aktivitetskravet er opfyldt. Du skal kontrollere, at græsarealet er slået mindst én gang i perioden 1. juni til og med 15. september. Delarealer større end 100 m 2, der ikke er slået i perioden, skal du underkende. Du skal være opmærksom på, at hvis det uslåede areal er højst 10 m bredt, det samlede ikke slåede areal udgør under 10% af markens areal og der er mindst 10 meter mellem flere slåningsfri striber, så skal du godkende det uslåede areal som et vildt og bivenligt tiltag. Bemærk, at der ikke er krav om en bestemt højde af plantedækket den 16. september. Eneste krav er, at arealet skal være slået i perioden. Dette betyder, at selvom plantedækket er meget lavt, for eksempel som følge af meget mager jord, er denne lave plantehøjde ikke tilstrækkelig til at have opfyldt aktivitetskravet, da arealet skal være slået mindst én gang i perioden. Der er ikke krav om, at det afslåede materiale fjernes fra arealet. Aktivitetskravet om slåning kan erstattes med afgræsning. Kravet om slåning kan også opfyldes ved afgræsning, hvis arealet fremstår som anvendt til afgræsning. Du skal kontrollere, at arealet fremstår afgræsset senest 15. september eller på kontroltidspunktet. Det vil sige, at arealet skal være jævnt afgræsset, så over 50 % af plantedækket er under 40 cm i højden enten 16. september eller på kontroltidspunktet, hvis det er før 16. september. Du skal underkende delarealer (> 100 m 2 ), hvor mere end 50 % af plantedækket er over 40 cm højt 16. september. Selvom plantedækket er meget lavt, for eksempel som følge af meget næringsfattig jord, er denne lave plantehøjde ikke tilstrækkelig til at have opfyldt aktivitetskravet. Kontrol efter 15. september Hvis du er på kontrol efter 15. september, og arealet er slået mindst én gang i perioden fra 1. juni til og med 15. september, eller der har været dyr på arealet, og du ikke kan afvise, at arealet fremstod afgræsset (50 % af plantedækket <40 cm) senest den 15. september, skal du godkende arealet. Hvis arealet ikke er slået i perioden fra 1. juni til og med 15. september skal du underkende arealet. Du skal også underkende arealet, hvis arealet er afgræsset, men ikke afgræsset tilstrækkeligt til at arealet fremstod afgræsset senest 15. september. Du kan vælge én af følgende observationer i IMK: Ikke slået/afgræsset i perioden 1. juni til og med 15. september (6.2.1) Arealet afgræsset, men fremstår ikke med tæt, lavt plantedække 15. september (6.2.5) Hvis arealet ikke umiddelbart fremstår som et landbrugsareal, og det ikke umiddelbart er muligt for ansøger at opfylde aktivitetskravet, kan du anvende en af følgende observationer: Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september arealet er naturlignende (6.2.2) Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september arealet er mose, vandhul eller lignende (6.2.3) Hvis du har anvendt en af disse observationer, vil Kort&GIS efterfølgende vurdere, om arealet skal tages ud af blok. Græs: Kontrol før 16. september Slæt: Hvis du er på kontrol før 16. september, og du kan se, at arealet (hele det ansøgte, indtegnede areal) har været slået mindst én gang i perioden fra 1. juni og frem til kontroltidspunktet, skal du godkende arealet. Hvis arealet eller et delareal (ned til 100 m 2 ) ikke er blevet slået, skal du udtage arealet til efterkontrol. Afgræsning: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 115

116 Hvis arealet (hele det af ansøger indtegnede areal) på kontroltidspunktet fremstår afgræsset, det vil sige, at mindst 50 % af plantedækket er under 40 cm, kan du godkende arealet. Du skal dog tage et repræsentativt ok-billede, som du skal indlæse i IMK. Hvis arealet på kontroltidspunktet ikke fremstår afgræsset eller der er delarealer helt ned til 0,01 ha, der ikke fremstår afgræsset (for eksempel uden for hegn eller mere våde områder af marken), skal du udtage arealet til efterkontrol. Arealer uden plantedække Bar jord som følge af slitage fra dyr Hvis et areal bliver brugt til dyrehold, og der som følge af dyrene ikke er plantedække på arealet (del af året eller hele året), skal du stadig regne aktivitetskravet som opfyldt, og arealet som støtteberettiget. Hvis den bare jord skyldes andre forhold, for eksempel at der er udlagt sand på arealet og det bruges som ridebane til heste, skal du underkende arealet, da der så ikke længere er tale om et landbrugsareal, se afsnit 13.3 ikke landbrug. Bar jord som følge af naturlige forhold Hvis der på et græsareal i omdrift er meget sparsom plantevækst eller slet ingen som følge af naturlige forhold, som for eksempel at arealet ofte bliver oversvømmet eller jordbundsforholdene er så ringe, så opvækst at planter er umulig eller tæt på umulig, er arealet ikke støtteberettiget, da der så ikke længere er tale om et landbrugsareal, se afsnit Arealer skal være dyrkbare Dyrkede arealer, herunder græs i omdrift, skal være dyrkbare og under normale vejrforhold kunne dyrkes og høstes i perioden 15. maj til 15. september. Hvis aktivitetskravet er opfyldt (tilsået eller for omdriftsgræs at arealet er slået) skal du betragte arealet som dyrkbart. Hvis du derimod konstaterer at aktivitetskravet ikke er opfyldt og dette skyldes at arealet ikke er dyrkbart, skal du i IMK vælge følgende observation: Arealet er ikke dyrkbart i perioden fra 15/5 til og med 15/9 (6.1.3) Gartneri og planteskole Arealer med gartneriafgrøder (herunder frugttræer og -buske) og planteskolekulturer er som udgangspunkt støtteberettigede, uanset om de dyrkes på friland, under glas (vækst- og drivhuse) eller anden form for overdækning. Bemærk, at reglen om, at støtteberettigede arealer skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,30 hektar ikke gælder for lukkede vækst- og drivhuse. Dyrkning uden forbindelse til underliggende jord Arealet er kun støtteberettiget, hvis der er tale om arealer, hvor afgrødernes rodnet gror ned/kan gro ned i den underliggende jord. Det vil sige, at arealer, hvor der dyrkes planter i potter, bakker eller containere, hvor planternes rodnet ikke når den underliggende jord, ikke er støtteberettigede. Det samme gør sig gældende for højbede, hvor dyrkningsmediet er adskilt fra den underlæggende jord med et fast lag, eksempelvis plast eller beton. Hvis rodnettet ikke har, eller kan få, forbindelse med den underliggende jord, er arealet ikke støtteberettiget, og du skal anvende én af følgende observationer i IMK: Rodnet har ikke forbindelse til underliggende jord (6.3.2) Containerplads (3.1.7) Stiklinger, småplanter og lignende Areal med stiklinger, småplanter og lignende til salg er støtteberettiget. Et areal med stiklinger eller udplantningsplanter til anvendelse på egen bedrift er kun støtteberettiget, hvis der er tale om stiklinger/småplanter af afgrøder, som er støtteberettigede efter udplantning på værestedet. Som eksempel på arealer, der ikke er støtteberettigede, kan nævnes arealer med småplanter af juletræer, der skal anvendes på egne juletræsarealer. Hvis du er i tvivl, om der har foregået salg, skal ansøger kunne fremvise dokumentation for salg, både for tidligere år (hvis dette er aktuelt) og for kontrolåret, når produkterne er solgt (efterkontrol). Du skal lægge en kopi af dokumentationen på sagen i CAP-TAS. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 116

117 Hvis der er søgt om støtte for stiklinger eller udplantningsplanter til anvendelse på egen bedrift af afgrøder, som ikke er støtteberettigede efter udplantning, bruger du vælge observationen: Stiklinger, småplanter o.l. vil blive anvendt på egen bedrift (6.3.1) Gange og køreveje udgør mere end 20 % af arealet På arealer med planteskolekulturer kan gange og ubefæstede køreveje uden beplantning medregnes i det støtteberettigede areal. Kørespor og gange må dog højst udgøre 20 % af arealet med planteskolekulturer. Underkendte områder (for eksempel med menneskeskabte elementer), og arealer, der har en anden anvendelse (for eksempel afgræsning) skal ikke indgå i opgørelsen af planteskolearealet eller arealet med spor og gange i forbindelse med udregning af de 20 %. Ved kontrol af om 20 %-reglen er overholdt, anvender du følgende fremgangsmåde: 1. Find størrelsen af det indtegnede areal 2. Underkend arealer, der ikke er støtteberettigede til grundbetaling (for eksempel vandhuller, befæstede stier) 3. Hvis en del af det indtegnede areal er uden beplantning, og der ikke er spor og gange, men har en anden anvendelse (for eksempel afgræsning), skal du opsplitte marken og ændre afgrødekoden for den del af arealet, hvorpå der ikke er planteskolekultur 4. 20%-reglen kontrollerer du som et skøn på det resterende planteskoleareal 5. I tvivlstilfælde, eller hvis planteskolearealet skal underkendes, fordi du skønner at 20%-kravet ikke er overholdt, skal du foretage opmåling med GPS. Ved afgørelsen af, om 20%-reglen er overholdt, kan du enten undersøge, om det planteskolearealet udgør mindre end 80% af det samlede, opmålte areal, eller om arealet med spor og gange udgør mere end 20% af det samlede, opmålte areal. Det vil ofte være det letteste at opgøre det beplantede areal. Hvis arealet med spor og gange udgør mere end 20 %, underkender du hele planteskolearealet og bruger observationen: Gange og køreveje udgør mere end 20 % af arealet (6.3.3) Bemærk, at læhegn heller ikke er støtteberettigede i forbindelse med planteskoler. Dette kan gøre det vanskeligt at finde sammenhængende arealer på mindst 0,30 ha. Arealer med blomstrende vækster, medicinplanter o.l. Arealer med alle former for blomstrende vækster inklusiv buske, stauder (et- og to -årige arter), samt medicinplanter er støtteberettigede. Bemærk, arealet skal drives landbrugsmæssigt, hvorfor haver og parker ikke er støtteberettigede. Hvis der helt åbenlyst er tale om en have, en park eller lignende bruger du observationen: Have, park o.l. (3.4.1) Randzoner/bræmmer 2 m-bræmmer og randzoner beliggende op ad et dyrket areal (omdriftsareal) er støtteberettigede til grundbetaling, hvis grundbetalingsreglerne er overholdte på randzonerne/bræmmerne, herunder kravet om aktivitet. Hvis arealet randzonen/bræmmen er beliggende op ad, ikke er støtteberettiget, kan bræmme/randzonearealet dog være støtteberettiget som almindeligt grundbetalingsareal, hvis arealet i sig selv overholder mindstekravet og aktivitetskravet Der er ikke krav om at randzoner skal være 9 m brede (7 m + 2 m bræmmer) for at være støtteberettigede. Randzoner/bræmmer skal ikke anmeldes som selvstændige marker, men som en del af den støtteberettigede mark, de ligger op ad. Du skal derfor i forbindelse med, at du udfører telemålingen være opmærksom på, om der på et areal, som du ellers kan færdigkontrollere alene ved telemålingen, er en randzone/bræmme som ikke er angivet som MFO og som er så stor, at du skal ændre afgrødekode til omdriftsgræs, og arealet dermed skal besigtiges for at kontrollere om aktivitetskravet er opfyldt. Bemærk, at randzoner/bræmmer anmeldt som MFO altid vil være udtaget til besigtigelse. Bemærk, at hvis randzonen/bræmmen anvendes til opfyldelse af MFO gælder der særlige krav, blandt andet at randzonen/bræmmen ikke må opdyrkes og der ikke må anvendes gødning og pesticider på arealet. Se mere i Delinstruks 3 - grønne krav. Disse særlige krav er ikke en støttebetingelse i forhold til om arealet er støtteberettiget til grundbetaling. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 117

118 Aktivitetskrav Kontrolårsag: d For randzoner og 2 meter bræmmer, hvor der er søgt grundbetaling og som er beliggende op ad/på et dyrket areal, gælder samme aktivitetskrav som for græs i omdrift, det vil sige, arealet skal slås mindst én gang årligt i perioden 1. juni til og med 15. september. Se mere om aktivitetskravene til græs tidligere i dette afsnit. Hvis arealet ikke er slået i perioden fra 1. juni til og med 15. september skal du underkende arealet. Du skal også underkende arealet, hvis arealet er afgræsset, men ikke afgræsset tilstrækkeligt til at arealet fremstod afgræsset senest 15. september. Du kan vælge én af følgende observationer i IMK: Ikke slået/afgræsset i perioden 1. juni til og med 15. september (6.2.1) Arealet afgræsset, men fremstår ikke med tæt, lavt plantedække 15. september (6.2.5) Hvis du er på kontrol før 16. september, og du kan se, at randzonen/bræmmen har været slået mindst én gang i perioden fra 1. juni og frem til kontroltidspunktet, skal du godkende arealet. Hvis arealet ikke er blevet slået, skal du udtage marken, hvorpå randzonen/bræmmen er beliggende til efterkontrol. Vildt- og bivenlige tiltag Ansøger må gerne etablere vildt- og bivenlige tiltag (insektvolde, lærkepletter, vildtstriber, barjordsstriber eller harestriber) på omdriftsarealer. Vildt- og bivenlige tiltag skal holdes fri for tilgroning med træer og buske. Vildt- og bivenlige tiltag på omdriftsarealer er ikke omfattet af aktivitetskravet. Barjordsstriber må have en bredde på op til 3 meter, mens lærkepletter maksimalt må være 100 m 2. Vildtstriber må være op til 10 meter brede. Hvis flere vildt- og bivenlige tiltag anlægges ved siden af hinanden, må bredden af tiltagene maksimalt være 10 meter tilsammen. Hvis der er flere tiltag på den samme mark, skal afstanden mellem dem være minimum 10 meter. Hvis to vildttiltag støder sammen (eller tilnærmelsesvis støder sammen) i et hjørne af en mark, skal der dog ikke være mindst 10 meter mellem dem. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at vildt- og bivenlige tiltag er over 10 meter brede og/eller der er mindre end 10 meter mellem de forskellige tiltag på samme mark, skal du vælge en af følgende observationer i IMK: Vildt- og bivenlige tiltag er mere end 10 m brede (6.5.1) Afstanden mellem vildttiltagene er mindre end 10 m (6.5.2) Bemærk, at vildttiltag kan anvendes til at opdele marker, hvorfor de i denne situation kan være mere end 10 meter brede, hvis de anlægges op imod hinanden på hver sin mark, se figur Tiltagene må maksimalt udgøre 10 procent af en marks samlede areal (GLM-elementer skal medregnes som en del af markens samlede areal). Hvis tiltagene udgør mere end 10 procent af det samlede areal, skal du vælge følgende observation: Vildt- og bivenlige tiltag udgør mere end 10 % af markens areal (6.5.3) 13.7 Permanente afgrøder Ved arealer med permanente afgrøder forstås arealer, der holdes uden for omdriften (bortset fra permanente græsarealer), og hvor afgrøden giver udbytte i flere år. Du kan se hvilke afgrøder, der regnes som permanente afgrøder og som er støtteberettigede til grundbetaling i Tabel 2.9. Tabel 2.9: Støtteberettigede, permanente afgrøder Afgrødekode Navn Afgrødekode 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord Sødkirsebær uden undervækst af græs 401 Asparges 525 Sødkirsebær med undervækst af græs Navn Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 118

119 489 Havtorn 526 Hyld 491 Storfrugtet tranebær 527 Hassel 492 Tyttebær 528 Æbler 493 Surbær 529 Pærer 494 Japan kvæde 530 Vindrue 495 Morbær 531 Anden træfrugt 496 Medicinpl., vedplanter 532 Anden buskfrugt 497 Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg 533 Rønnebær 500 Buske og træer 534 Hyben 504 Solbær, stiklingeopformering 535 Bærmispel 505 Ribs, stiklingeopformering 536 Spisedruer 506 Stikkelsbær, stiklingeopformering 539 Blandet frugt 507 Hindbær, stiklingeopformering 570 Humle 508 Andre af slægten Vaccinium 586 Offentlig skovrejsning 509 Trækvæde 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord Rabarber 588 Statslig skovrejsning 514 Solbær 591 Lavskov* 515 Ribs 592 Pil* 516 Stikkelsbær 593 Poppel* 517 Brombær 594 El* 518 Hindbær 596 Elefantgræs 519 Blåbær 597 Rørgræs 520 Surkirsebær uden undervækst af græs 602 MFO Pil* 521 Surkirsebær med undervækst af græs 603 MFO Poppel* 522 Blomme uden undervækst af græs 604 MFO El* 523 Blomme med undervækst af græs 605 MFO Lavskov* * Disse afgrødekoder regnes som lavskov Ændring af afgrøde Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal anmeldt med en permanent afgrøde er en anden afgrøde, skal du ændre afgrødekode, til den afgrøde du konstaterer på arealet på kontroltidspunktet. Du skal kun ændre afgrøde, hvis arealet, hvor der er en anden afgrøde end anmeldt, er mindst 0,30 ha (hvis kontrolårsag ø/å dog 0,01 ha). Arealet kan stadig være støtteberettiget til grundbetaling, hvis alle øvrige støttebetingelser er opfyldt. Vær særlig opmærksom på arealer under 0,3 ha, at de skal være sammenhængende med et andet støtteberettiget areal under samme kategori i dette tilfælde permanenete afgrøder. Bemærk, at hvis du omdøber et lavskovsareal til for eksempel et græsareal, skal dette areal ikke indgå hverken i opgørelsen af plantetæthed eller andel af spor og gange (20 % arbejdsarealer som spor og gange er tilladt, se nedenfor). Når du ændrer afgrøde for arealer beliggende lige op ad et lavskovsareal, skal du sætte skellet ved de yderste stammer i lavskovsarealet. Aktivitetskrav Arealet med permanente afgrøder skal drives landbrugsmæssigt, hvilket vil sige afgrøderne skal dyrkes med henblik på høst. Hvis afgrøderne ikke dyrkes med henblik på høst, skal arealet holdes i en god plantagemæssig stand, dette betyder, at afgrøden ikke overvokses af ukrudt og at opvækst af buskads og lignende er fjernet fra afgrøderækkerne. Du skal kontrollere, at arealerne er holdt i en god plantagemæssig stand, det vil sige, at de fremstår som vedligeholdte, dyrkede arealer og ikke ligger som natur eller vildnis. Bemærk, at på arbejdsarealer mellem rækker af frugttræer og bærbuske må der gerne være etableret striber af for eksempel græs, urter eller blomster. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 119

120 Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et areal er holdt i en god plantagemæssig stand, og ansøger kan dokumentere beplantningen af arealet (kvittering for indkøb af støtteberettigede planter) og/eller dokumentation af salg af afgrøder, skal du godkende arealet. Eventuel dokumentation skal du tage kopi af og lægge på sagen i CAP-TAS. Hvis du konstaterer, at arealet ikke er holdt i en god plantagemæssig stand, skal du i IMK vælge følgende observation: Arealet er ikke vedligeholdt i en god plantagemæssig stand (7.1.3) Lavskov Lavskov er kun støtteberettiget, hvis det er etableret, det vil sige lavskovsplanterne er plantet. Hvis du konstaterer, at arealet aldrig er blevet tilplantet, men fremstår som et naturareal med selvsåede træer, skal du underkende arealet (både som lavskovsareal og til grundbetaling) med følgende observation: Lavskovareal ikke tilplantet - naturareal (7.1.4) Et lavskovsareal skal stævnes mindst hvert 10. år. Det vil sige, at planterne på arealet skal skæres ned til roden stævnes/høstes mindst en gang hvert tiende år. Ansøger skal i Fællesskemaet angive, hvornår et lavskovsareal sidst er stævnet/høstet. Denne oplysning fremgår af kontrolgrundlaget. Hvis et lavskovareal ikke er stævnet mindst én gang hvert tiende år, skal du i IMK vælge observationen: Lavskov ikke stævnet hver 10. år (7.1.1) Hvis arealet ikke længere har karakter af lavskov, blandt andet fordi det ikke dyrkes landbrugsmæssigt, herunder at arealet ikke er stævnet/høstet, og du vurderer, at arealet mere har karakter af skov eller læhegn, kan du i IMK vælge én af følgende observationer: Skov (3.2.5) Læhegn (3.2.4) Plantetæthed og størrelse Med undtagelse af lavskov er der ikke opstillet krav til plantetæthed og størrelse af arealet for de øvrige typer af permanente afgrøder. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 120

121 Plantetæthed og størrelse (lavskov) Figur 2.11: Til venstre: Lavskovsareal med spor og gange, vildtstriber, sø, afgræsningsareal og udgået lavskov. Til højre: Lavskovsareal med spor og gange og underkendte delarealer. Når du kontrollerer plantetæthed og størrelse for et lavskovsareal, skal du begynde med følgende (se figur 2.11): 1. Underkend arealer, der ikke er støtteberettigede til grundbetaling (vildtstriber, søer m.v.) 2. Ændr afgrødekode (og eventuelt underkend) delarealer, hvor plantetætheden (1000/8000 planter) ikke er overholdt, se nedenfor 3. Opsplit mark og ændr afgrødekode for delarealer (større end 0,30 ha), hvor arealet har anden anvendelse. 4. Hvis det resterende lavskovsareal er mindre end 0,30 ha eller bredden er under 7,5 m, er det ikke støtteberettiget til grundbetaling, og du skal underkende arealet, se nedenfor Husk altid hvis du ændrer et anmeldt lavskovsareal (eller et delareal) til græs, at kontakte Vagttelefonen, der så vil finde ud af om der er tale om permanent græs eller om det er omdriftsgræs/brak. Det er ikke muligt at se dette ud fra græslagene i IMK. Dernæst skal du kontrollere om 20 %-reglen er overholdt: 5. Du kan enten vurdere: om det beplantede areal udgør mindre end 80 % af det samlede opmålte areal, eller om arealet med spor og gange udgør mere end 20 % af det samlede, opmålte areal I tvivlstilfælde skal du foretage opmåling med GPS 6. Hvis spor og gange udgør mere end 20 % af det samlede, opmålte areal, deler du marken op og konverterer al tilstødende udenoms-areal til græsareal (helt ind til stammerne af lavskoven). Se figur Du skal i denne situation se bort fra reglen om 0,01/0,30 ha med hensyn til at ændre afgrødekode. Arbejdsarealer inde i lavskoven skal du regne med til lavskovsarealet. Figur Lavskovsareal hvor gange og spor udgør mere end 20 %, hvorfor udenoms-arealet ikke regnes med til lavskovsarealet. Du skal nu kontrollere om den gennemsnitlige plantetæthed er overholdt: 7. Kontrollér, om den gennemsnitlige plantetæthed for det resterende lavskovsareal er overholdt Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 121

122 Arbejdsarealer, spor og gange skal indgå i bedømmelsen, hvorfor kravet på det beplantede areal kan være større end 1000/8000, se nedenfor 8. Underkend hele eller dele af lavskovsarealet, hvis dette ikke er tilfældet Til sidst skal du kontrollere om 20 %-reglen stadig er overholdt: 9. Kontrollér, om 20%-reglen for spor og gange nu er overholdt for den resterende godkendte del af lavskovsarealet. 10. Underkend hele lavskovsarealet, hvis dette ikke er tilfældet. Husk altid at underkende arealer under 0,3 ha, hvis de ikke er sammenhængende med andre arealer indenfor samme kategori. Størrelse (lavskov) For lavskov gælde det, at et areal skal være mindst 0,30 ha og være veldefineret og velafgrænset for at være støtteberettiget til grundbetaling. Bemærk, at du må kun regne en mark med lavskov som sammenhængende med et andet lavskovsareal. Dette betyder, at arealer med lavskov altid i sig selv skal være mindst 0,30 ha. Hvis du konstatere, at arealet er mindre end 0,30 ha, og arealet ikke er anmeldt som MFO, skal du i IMK vælge følgende observation: Areal mindre end 0,3 ha (2.1.8) Hvis arealet er mindre end 0,30 ha, men også er anmeldt som MFO, skal du i stedet i IMK vælge følgende observation: Ikke støtteberettiget til GB (<0,3) men støtteberettiget til MFO (2.1.4) Dette skyldes, at MFO-lavsskovsarealer er støtteberettigede helt ned til 0,01 ha. Lavskovarealer skal være mindst 7,5 m brede. Hvis et lavskovsareal har en bredde på mindre end 7,5 m, anvender du følgende observation i IMK: Arealet er under 7,5 m i bredden (7.2.3) Arbejdsarealer, spor og gange - 20 %-reglen (lavskov) På arealer med lavskov kan gange og ubefæstede køreveje uden beplantning medregnes i det støtteberettigede lavskovsareal. Kørespor og gange må højst udgøre 20 % af marken. Underkendte arealer, for eksempel med menneskeskabte konstruktioner eller hvor plantetætheden ikke er overholdt, skal ikke indgå i opgørelsen af lavskovsarealet eller arealet med spor og gange i forbindelse med udregning af de 20 %. Arealer, hvor du har ændret afgrødekode, fordi der ikke er tale om lavskovsareal, skal heller ikke indgå i beregningerne. Husk altid hvis du ændrer et anmeldt lavskovsareal (eller et delareal) til græs, at kontakte Vagttelefonen, der så vil finde ud af om der er tale om permanent græs eller om det er omdriftsgræs. Det er ikke muligt ud fra græslagene i IMK at se dette. Når du skal vurdere om 20 %-reglen er overholdt, skal du regne spor og gange helt ind til beplantningens yderste stammer. Det vil sige, at du skal måle op fra stamme til stamme. Det vil ofte være det letteste at opmåle det beplantede areal. Hvis du konstaterer, at arealet med spor og gange udgør mere end 20 %, skal du underkende hele marken og bruge observationen: Gange og køreveje udgør med en 20 % af arealet (7.2.2) Plantetæthed (lavskov) På arealer med lavskov gælder der følgende vedrørende plantetæthed: Ask, avnbøg, birk, el, eg, elm, hassel, løn, pil og poppel (i blanding): mindst planter pr. ha Poppel i renbestand: mindst planter pr. ha Bemærk, at kravet til poppel er ændret fra 2000 planter til 1000 planter pr. ha. Denne ændring gælder for såvel nytilplantede arealer som for arealer, der er blevet tilplantet før Hvis ansøger har plantet mindre end 8000/1000 planter pr. ha på et delareal, men har plantet præcis 8000/1000 planter pr. ha på den resterende del af arealet, skal du kun underkende den del af arealet, hvor der er for få planter. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 122

123 Bemærk, at når du opgør plantetæthed, må det kun være levende planter du tæller med. Hvis ansøgeren har etableret spor og gange på sin mark til færdsel i området med henblik på vedligeholdelse af arealet, må det ikke ske på bekostning af plantetætheden. Derfor skal antallet af planter være tilsvarende højere på den tilplantede del af arealet, hvis der er gange og veje på marken. Eksempel: Der søges om støtte til 2,00 ha lavskov med pil. På de 2,00 ha kan ansøger nøjes med at tilplante de 1,60 ha og lade resten udgøre ubefæstede køreveje og spor. Der skal dog stadig opretholdes et minimumsplantetal på planter pr. ha for alle 2,00 ha. Det vil sige, at der på de 1,60 ha, hvor arealet er tilplantet, skal være minimum planter i alt, som skal opretholdes i hele kalenderåret efter plantning (plantetætheden på de 1,60 ha vil så ikke længere være 8000 planter pr. ha, men i stedet planter). Hvis du konstaterer, at kravet om plantetæthed ikke er overholdt, orienterer du ansøger med observationen: Plantetætheden er ikke overholdt (7.2.1) Bemærk, at arealer, som har været tilplantet ved etableringen af lavskoven, men som nu er uden levende planter (gået ud eller fjernet), skal du underkende som lavskovsareal. Du skal ændrer afgrødekode til den konstaterede afgrøde. Hvis der er så få træer på arealet, så grundbetalingskravet om maksimalt 100 træer/buske pr. ha er opfyldt, skal du ikke gøre yderligere. Hvis der er mere end 100 træer/buske pr. ha skal du underkende arealet til grundbetaling med følgende observation: Mere end 100 træer eller buske pr. ha (3.2.2) På lavskovsarealer må der være op til 100 enkeltstående træer/buske, der ikke er godkendte til lavskov, pr. ha. Klynger med træer og buske er ikke tilladte, hvis de er over 100 m 2. MFO-lavskov Lavskovsarealer kan også anvendes til at opfylde kravet om MFO. Arealerne skal dog være angivet (enten af ansøger i forbindelse med indsendelse af Fællesskemaet eller du har ændret afgrøde i forbindelse med kontrollen) med en afgrødekode, der tæller med som MFO. Det gælder for følgende afgrødekoder: MFO-pil (602), MFO-poppel (603), MFOel (604) eller MFO-lavskov (605). Der gælder dog, at lavskovsarealer, hvor der er anvendt pesticider, ikke kan medregnes som MFO, men er støtteberettigede til grundbetaling. Mens lavskovsarealer under 0,30 ha ikke er støtteberettigede til grundbetaling, men kan medregnes til opfyldelse af MFO-kravene. Du skal derfor være opmærksom på at bruge de korrekte observationer i henholdsvis de tilfælde, hvor der er anvendt pesticider på et lavskovsareal, eller hvor et lavskovsareal er under 0,30 ha. Se mere om reglerne vedrørende MFO-lavskov i delinstruks 3 grønne krav. Juletræer og pyntegrønt Arealer med juletræer og pyntegrønt er ikke støtteberettigede til grundbetaling - heller ikke selvom de er plantet i efteråret efter høst af en støtteberettiget afgrøde. Hvis du konstaterer arealer med juletræer eller pyntegrønt skal du i IMK vælge følgende observation; Ikke støtteberettiget afgrøde (7.4.4) Vildt- og bivenlige tiltag Der må ikke etableres vildt- og bivenlige tiltag på arealer med permanente afgrøder. Hvis du konstaterer vildt- eller bivenlige tiltag på et areal med permanente afgrøder skal du i IMK vælge følgende observation: Vildtstribe eller insektvold ikke tilladt (7.5.1) Fredskov Et lavskovsareal, som er beliggende på et fredskovspligtigt areal var tidligere ikke støtteberettiget til direkte støtte. Dette er nu ændret, så alle lavskovsarealer, også de der er beliggende i fredsskov er støtteberettigede. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 123

124 14. Støtte til unge, nyetablerede landbrugere Kontrolårsag e Formålet med støtteordningen er at støtte unge landbrugere ved opstarten af en ny landbrugsvirksomhed og ved tilpasning af bedriften til ændrede strukturer. For at være ung landbruger skal ansøger: Ikke være ældre end 40 år ved udløb af ansøgningsåret. (Hvis en ny ansøger er født efter 31. december 1976 vil vedkommende tidligst fylder 41 år efter 31. december 2017 og vil derfor opfylde alderskravet i 2017) Have etableret sig for første gang som driftsleder på en landbrugsbedrift inden for de seneste 5 år forud for ansøgningen om støtte til unge nyetablerede landbrugere Være personlig myndig, det vil sige mindst 18 år Der udbetales højst støtte til 90 ha pr. bedrift. Dette gælder også for selskaber, selvom der er flere landbrugere i et selskab. I CAP-TAS vil det støtteberettiget areal til unge landbrugere automatisk blive nedskrevet til 90 ha, når ansøger har søgt grundbetaling til mere end 90 ha Arealer, som ikke er støtteberettigede til grundbetaling Arealer, hvortil der er søgt støtte til unge, nyetablerede landbrugere, skal overholde støttebetingelserne for grundbetaling. Hvis du på arealer, hvortil der er søgt støtte til grundbetaling, konstaterer, at kravene beskaffenhed, ikke-landbrug, indtegningskrav, mindste areal for marker eller aktivitetskravet ikke er overholdt, skal du vælge de overtrædelser, som er beskrevet under grundbetaling. Overtrædelsen vil også slå igennem på støtten til unge landbrugere Typer af virksomheder Ansøger kan søge støtten gennem en enkeltmandsvirksomhed eller et A/S, I/S, ApS eller lignende i forening med andre. Er støtten søgt som anden virksomhedsform end enkeltmandsvirksomhed, fremgår det af kontrolgrundlaget, hvem der er den unge landbruger Driftsledelse, tegningsberettigelse og bestemmende indflydelse For at kunne få støtte som ung, nyetableret landbruger skal den unge landbruger Eje eller forpagte bedriften som en enkeltmandsvirksomhed eller Være medejer i en anden virksomhedsform end en enkeltmandsvirksomhed Medejer (anden virksomhedsform end enkeltmandsvirksomhed) Hvis der søges i anden virksomhedsform (for eksempel. I/S, A/S eller ApS), skal den unge landbruger: Være tegningsberettiget, det vil sige har myndighed til at træffe bindende beslutninger på selskabets vegne: o For et kapitalselskab, som for eksempel aktie eller anpartsselskab, skal den unge landbruger være: Medlem af selskabets bestyrelse/direktion o For et personligt selskab, for eksempel et I/S, skal den unge landbruger være én af følgende: Interessent Daglige leder (det skal være fastsat i interessentkontrakten, at det er den unge landbruger der er den daglige leder) Interessent, hvor det er flere interessenter, der i forening tegner selskabet (det skal fremgå af interessentkontrakten, at den enkelte interessent træffer almindelige dagligdags beslutninger inden for sit arbejdsområde) Ejer af en del af selskabskapitalen (der er ikke noget krav om ejerandelens størrelse) Ovenstående kontrolleres administrativt i forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgers Fællesskema. Du skal derfor ikke kontrollere disse støttebetingelser. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 124

125 14.4 Fysisk kontrol Det fremgår af kontrolgrundlaget hvorvidt der er tale om en enkeltmands virksomhed eller en anden virksomhedsform end enkeltmandsvirksomhed. Enkeltmandsvirksomhed Er ansøger registreret som enkeltmandsvirksomhed, opfylder ansøger som udgangspunkt kravene til driftsledelse og har bestemmende indflydelse. Du skal ikke kontrollere noget. Medejer (anden virksomhedsform end enkeltmandsvirksomhed) Hvis der søges i anden virksomhedsform (for eksempel. I/S, A/S eller ApS), skal du kontrollere, at den unge landbruger har driftsledelse og bestemmende indflydelse. Den unge landbruger kan eventuelt fremvise aftaler underskrevet (elektronisk underskrift er også ok) af den unge landbruger, for eksempel aftaler med pengeinstitutter, brug af netbank eller NemID, faktura for køb af såsæd, landbrugsmaskiner eller salg af afgrøder, eventuelle forpagtningsaftaler, aftaler om leje af maskiner eller aftaler med maskinstationer. Disse dokumenter skal dokumentere at den unge landbruger er driftsansvarlig. Du skal kontrollere, at den unge landbruger (mindst én af de unge landbrugere, hvis flere) er den daglige leder af planteproduktionen (driftsleder af planteproduktionen), det vil sige, at den unge landbruger træffer beslutninger af normal landbrugsmæssig karakter. Kontrolmetoden afhænger af om du træffer den unge landbruger i forbindelse med kontrolbesøget eller ej. Den unge landbruger er tilstede ved kontrolbesøget Du skal gennem samtale med den unge landbruger få bekræftet at den unge landbruger er den daglige leder af planteproduktionen. Hvis du er i tvivl efter denne samtale, skal du få forevist aftaler underskrevet (elektronisk underskrift er også ok) af den unge landbruger, se ovenfor. Hvis du efter samtalen og eventuel fremvisning af dokumentation konstaterer, at den unge landbruger er driftsleder af planteproduktionen, skal du i feltet Følgende dokumenter er set, samt følgende er oplyst af den unge landbruger i fane Dir. Støtte: registrering på bedriftsniveau i CAP-TAS notere én af følgende: - Mødt ung landbruger, der tydeligt er driftsansvarlig - Mødt ung landbruger og set dokumentation for at den unge landbruger er driftsansvarlig (kopi lagt på sagen i CAP-TAS) Den unge landbruger er ikke tilstede ved kontrolbesøget Du skal så vidt muligt forsøge at få kontakt til den unge landbruger efter kontrolbesøget, gerne via telefon. Hvis det lykkedes og du gennem denne samtale får bekræftet, at den unge landbruger er den daglige leder af planteproduktionen skal du i feltet Følgende dokumenter er set, samt følgende er oplyst af den unge landbruger notere følgende: - Talt (telefonisk) med ung landbruger, der tydeligt er driftsansvarlig Hvis du ikke kommer til at tale med den unge landbruger eller du efter samtalen er i tvivl om hvorvidt den unge landbruger er driftsansvarlig skal du bede om at se ovenstående dokumentation. Hvis denne dokumentation dokumentere at den unge landbruger er driftsansvarlig skal du i feltet Følgende dokumenter er set, samt følgende er oplyst af den unge landbruger notere følgende: - set dokumentation for at den unge landbruger er driftsansvarlig (kopi lagt på sagen i CAP-TAS) Hvis den unge landbruger ikke fremstår som driftsansvarlig, fordi du ikke har talt med vedkommende og/eller der ikke er fremvist noget af ovenstående dokumentation, skal du sætte kryds i nej ud for Ung landbruger er driftsansvarlig. Skriv i feltet Følgende dokumenter er set, samt følgende er oplyst af den unge landbruger, hvad du har konstateret ved kontrollen, som gør at du ikke mener at den unge landbruger er driftsansvarlig. Oplysninger om, hvorvidt den unge landbruger er driftsansvarlig eller ej, vil fremgå af det brev, som du sender til ansøger efter kontrolbesøget (OK-brev eller høringsbrev). Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 125

126 15. Ø-støtte, 1 årig Kontrolårsag f Formålet med denne ordning er at sikre en fortsat landbrugsvirksomhed på en række danske småøer uden broforbindelse. Reglerne for den nye ordning er at: Arealerne skal være beliggende på øer omfattet af ordningen Der skal være søgt grundbetaling til arealerne og reglerne skal være overholdt Der udbetales højst støtte til 100 ha pr. bedrift. Dette gælder også for selskaber, selvom der er flere landbrugere i et selskab. Hvis arealet, der er søgt støtte til overskrider de 100 ha, vil det automatisk nedskrives i CAP-TAS til 100 ha. Det er muligt for ansøger at søge 1-årig ø-støtte, selvom ansøger stadig er forpligtiget efter ordningen om 5-årig ø-støtte. Du kan derfor komme ud for hos samme ansøger at skulle kontrollere både den 1-årige ø-støtte og den 5-årige ø-støtte (udtræksårsag v). Bemærk, du skal ikke kontrollere 5-årig ø-støtte, hvis ansøger ikke er udtrukket til denne kontrol Støtteberettigede øer Det er muligt at få et årligt tillæg til grundbetalingen for landbrugsarealer, der ligger på ikke-brofaste øer. Det er arealer, der ligger på følgende øer, der kan søges ø-støtte til: Agersø inkl. Egholm, Anholt, Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Bogø (i Korshavn), Bornholm, Brandsø, Bågø, Drejø, Dybsø, Egholm (i Limfjorden), Endelave, Enehøje, Eskilsø, Fanø, Fejø inkl. Skalø, Femø, Fjandø, Fur, Fænø, Hjarnø, Hjortø, Hjælmshoved, Illum Ø, Kalvø (Guldborgsund), Langli, Livø, Lyø, Læsø, Mandø, Mejlø (i Korshavn), Nekselø, Omø, Orø, Romsø, Rågø, Saltholm, Samsø, Sejerø, Skarø, Slot Ø, St. Egholm, St. Svelmø, Strynø, Strynø Kalv, Tunø, Tærø, Vejlø, Vejrø, Venø, Vigelsø, Æbelø, Ærø og Aarø. Det kontrolleres administrativt, at arealer, hvortil der er søgt ø-støtte ligger på overstående øer. De øer, der er omfattet, kan du også se i IMK under temaet ø_støtte Arealet er ikke støtteberettiget til grundbetaling Arealer, hvorpå der er søgt 1-årig ø-støtte, skal overholde støttebetingelserne for grundbetaling. Hvis du har konstateret overtrædelser på grundbetalingsordningen vil disse slå automatisk igennem på ø-støtten. Der er derfor ingen særlige kontrolelementer i forbindelse med kontrol af 1-årig ø-støtte, og derfor heller ikke nogen særlige observationer for 1-årig ø-støtte i IMK. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 126

127 16. Retsgrundlag Reglerne for direkte støtte er fastsat i følgende forordninger, love og bekendtgørelser: 16.1 EU-regler Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94 (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse 184 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 641/2014 af 16. juni 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 af 6. august 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning, regnskabsafslutning, regler om kontroller, sikkerhedsstillelse og åbenhed Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1393 af 4. maj 2016 om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse 16.2 Danske regler Fødevareministeriets ressortområde Bekendtgørelse nr af 14. december 2015 af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af den Europæiske garantifond for Landbruget m.v. med senere ændringer (Landbrugsstøtteloven) Bekendtgørelse nr af 26. oktober 2016 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Bekendtgørelse nr af 29. november 2016 om markblok og elektronisk Fællesskema Bekendtgørelse nr af 1. juli 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017 og om plantedække Bekendtgørelse nr af 20. december 2016 om markfrø (markfrøbekendtgørelsen) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 127

128 Bekendtgørelse nr. 637 af 10. juni 2010 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Bekendtgørelse nr af 18. august 2015 af lov om aktindsigt i miljøoplysninger (Miljøoplysningsloven) Bekendtgørelse nr af 8. december 2015 af lov om vandløb Bekendtgørelse nr af 8. december 2015 af lov om skove Bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015 om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjelser 16.3 Øvrige ressortområder Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 459 af 13. maj 2014 af lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling (Renteloven) Justitsministeriets bekendtgørelse nr af 4. juli 2016 af straffeloven (Straffeloven) Justitsministeriets lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer (Persondataloven) Justitsministeriets lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) Ministeriet for sundhed og forebyggelse, Bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 om euforiserende stoffer med senere ændringer Finansministeriets bekendtgørelse nr. 766 af 5. juli 2006 om Nemkontoordningen med senere ændringer (Nemkontobekendtgørelsen) Finansministeriets bekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007 af lov om offentlige betalinger m.v. med senere ændringer Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 2. Direkte arealstøtte 128

129 Delinstruks nr. 3 Grønne krav Instruks for kontrol af arealordninger 2017 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 129

130 17. Nyt siden sidst 17.1 Nyt siden 2016 GLM-elementer som miljøfokusområde Ansøger kan vælge, om GLM-fortidsminder og GLM-søer skal medregnes som miljøfokusområde for at opfylde de grønne krav eller ej. Dette betyder, at det i kontrollen nu også er muligt at tilføje GLM-elementer som miljøfokusområder. MFO-efterafgrøder og græsudlæg MFO-efterafgrøder og MFO-græsudlæg er slået sammen under betegnelsen MFO-efterafgrøder, da vi på den måde slipper for at omdøbe græsudlæg til efterafgrøder og omvendt. MFO-græsudlæg må godt blive til næste års hovedafgrøde, men det må græsudlæg udlagt til at opfylde kravet for pligtige efterafgrøder ikke. Da MFO-græsudlæg både kan tælle som MFO og som pligtige efterafgrøder, er det besluttet at slå betegnelserne sammen til MFO-efterafgrøder. Du vil dog stadig støde på betegnelsen græsudlæg i Fællesskemaet og i CAP-TAS. Destruktionstidspunkt for MFO-efterafgrøder Destruktionstidspunktet for MFO-efterafgrøder er ændret fra den 27. oktober til den 20. oktober, så alle efterafgrødetyper nu har samme destruktionsfrist. Startdato for kontrol af MFO-efterafgrøder Efterafgrødekontrollen starter i år en uge før, det vil sige fra den 9. september Nyt siden version 1 Afgræsning og slæt på arealer med MFO-efterafgrøder Afgræsning og slæt er ikke længere tilladt på arealer med MFO-efterafgrøder, der har såfrist den 1. eller 20. august. Man må dog fortsat gerne afgræsse og tage slæt af efterafgrøder bestående af ren græs med eller uden urteagtige planter. Slåning af arealer med MFO-efterafgrøder er tilladt, så længe efterafgrøden stadig har en tilstrækkelig dækningsgrad. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 130

131 18. De grønne krav Hovedformålet med de grønne krav er at bidrage til en positiv udvikling for biodiversiteten, bevarelse af landskabet, og at store landskaber i Europa bliver dyrket med mere end én afgrøde. Den grønne støtte er betinget af, at ansøgere, der er omfattet, opfylder de tre grønne krav. Den grønne støtte udgør i 2017 ca. 45 % af grundbetalingen. De tre grønne krav er: Ansøger skal opfylde krav om flere afgrødekategorier (KFA) på sin bedrift, hvis omdriftsarealet er 10 ha eller derover Ansøger skal have 5 % miljøfokusområder (MFO) på sin bedrift, hvis bedriftens omdriftsarealer er over 15 ha Ansøgere med permanente græsarealer i miljømæssigt sårbare områder (MSO) må ikke omlægge eller pløje disse arealer Økologer er undtaget fra de grønne krav. Den grønne beregner i kontrolopgaven Den grønne beregner i kontrolopgaven i CAP-TAS er en kopi af den grønne beregner, der er i Fællesskemaet. Forskellen er, at den beregner, der er i kontrolopgaven, beregner på baggrund af de ændringer (ændret afgrøde, ændret arealstørrelser (som følge af ikke-støtteberettigede arealer), ikke-anmeldte arealer), som du i forbindelse med kontrollen har foretaget i ansøgers markplan. Den markplan som ligger til grund for beregningerne i kontrolopgaven, er markplanen, som du kan se på fane Markplan arealkontrol. Beregneren sørger for at beregne, om ansøger er omfattet af et eller flere af de grønne krav, og om kravene er opfyldt. Hver gang du foretager ændringer, er det derfor en god ide at køre den grønne beregner for at se, om beregningen ændrer noget ved opfyldelsen af de grønne krav. Du kan se, hvordan du kører den grønne beregning i de tekniske guides. Da både det samlede omdriftsareal, de enkelte markers arealstørrelse og afgrødekoderne har betydning i forhold til om ansøger er omfattet af de grønne krav og om ansøger opfylder de grønne krav, er det vigtig, at du altid kører den grønne beregner, inden du afslutter sagen. Det gælder uanset om ansøger er omfattet af de grønne krav eller ej, når du begynder kontrollen. Bemærk, at hvis ansøger på baggrund af ansøgningen i Fællesskemaet er omfattet af de grønne krav, vil ansøger altid være omfattet, også selvom du ved kontrollen konstaterer forhold, der ville gøre at ansøger ikke ville være omfattet, hvis disse forhold havde indgået i ansøgers ansøgning. Definition af omdriftsarealer Omdriftsarealer er defineret på følgende måde: Arealer dyrket med en afgrøde, der typisk har en omdriftstid på mindre end fem år Græsarealer, der inden for de sidste fem år har været dyrket med andet end græs og grøntfoder (omdriftsgræs) Braklagte arealer Omdriftsarealet beregnes automatisk af den grønne beregner ud fra afgrødekoderne Anden afgrøde end anmeldt (afgrødebestemmelse) De afgrøder, som ansøger har anmeldt i Fællesskemaet, vil indgå i beregningen af omdriftsarealet og i overholdelsen af de tre grønne krav, hvis ikke du ved kontrollen konstaterer en anden afgrøde end anmeldt. Hvis du er på kontrol inden 26. juli og ved kontrollen konstaterer en anden afgrøde end anmeldt på mindst 0,01 ha (å eller ø-sag) eller på mindst 0,3 ha (alle andre sager), skal du ændre afgrøden i IMK. Dette gælder både, hvis der er tale om hele marker, hvor afgrøden er en anden end anmeldt, men også hvis der er tale om delarealer. Hvis der kun er tale om et delareal af marken, hvor afgrøden skal ændres, skal du bruge værktøjet opsplit mark i IMK til at opdele marken. Se teknisk guide med hensyn til hvordan du gør. Hvis du er på kontrol efter den 25. juli skal du kun ændre afgrøde, hvis du ikke er i tvivl om, at den afgrøde du konstaterer ved kontrolbesøget også var på arealet før 25. juli. Det kan for eksempel være, hvis der er en permanent afgrøde på arealet eller hvis afgrøden endnu ikke er høstet. Det vil så også betyde, hvis du kommer på kontrol i august, og der er sået vinterraps på arealet, skal du ikke ændre afgrødekode, selvom arealet er anmeldt med vinterbyg. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 131

132 Bemærk dog, at du altid skal ændre afgrødekode, hvis arealet er anmeldt som et brakareal, men arealet ikke lever op til brakreglerne, for eksempel hvis arealet bliver afgræsset (se nærmere omkring ændring af brakkoder i afsnit 13.5, i delinstruks 2). Dette gælder helt ned til 0,01 ha og i denne situation er det ligegyldigt om der er tale om en å/ø-sag eller ej. Det samme gør sig gældende for lavskovsarealer. Se afsnit 8 i delinstruks 1 vedrørende ændring af afgrøde Ikke anmeldte arealer Ikke anmeldte arealer, som du konstaterer ved kontrollen vil indgå i beregningen af omdriftsarealet og i overholdelsen af de tre grønne krav. Se afsnit 6 i delinstruks 1 vedrørende kontrol af ikke anmeldte arealer De grønne krav på arealer med visse miljøtilsagn Der gælder særlige forhold, hvis der er søgt om grundbetaling for arealer omfattet af miljøtilsagn med følgende afgrødekoder: (Miljøtilsagn MVJ-tilsagn (0 N), omdrift) (20-årig udtagning) (20-årig udtagning med skov) (Udtagning med fastholdelse, ej landbrugsareal) (vådområder med udtagning) (MFO-brak, udtagning, ej landbrugsareal) Du kan se i Tabel 3.1, hvorvidt arealer anmeldt med ovenstående koder indgår i den grønne beregner som omdriftsareal, brak og/eller som MFO. Tabel 3.1: Oversigt over særlige afgrødekoder (miljøtilsagn) og de grønne krav. Der er søgt grundbetaling til arealet Der er ikke søgt grundbetaling til arealet Regnes som omdriftsareal Regnes som brak i forhold til KFA Regnes som MFO-brak Regnes som omdriftsareal Regnes som brak i forhold til KFA Regnes som MFO-brak 247 Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Nej 313 Ja Ja Nej/Ja* Nej Nej Nej 316 Ja Ja Nej Nej Nej Nej 317 Ja Ja Ja Ja Ja Nej 319 ja ja Nej/Ja* Nej Nej Nej * Ja, hvis der er søgt grundbetaling under artikel 32, eller Nej. Afgrødekode 312 og 317 Hvis afgrødekoderne 312 eller 317 er anvendt, skal du altid betragte arealet er et brakareal og dermed som et landbrugsareal. I forhold til miljøfokusområder, så regnes arealer anmeldt med afgrødekode 312 eller 317 som MFO-slåningsbrak i den grønne beregner, hvis der er søgt grundbetaling til arealerne. Det vil sige, disse arealer skal opfylde støttebetingelserne for MFO-slåningsbrak, herunder at de ikke må slås i perioden 1. maj til 31. juli, mens de skal slås mindst én gang i perioden 1. august til og med 15. september. Du skal derfor, hvis du gennemfører kontrollen før den 16. september og et areal anmeldt med afgrødekode 312 eller 317 ikke er slået på kontroltidspunktet, altid markere dette areal til efterkontrol. Afgrødekode 313, 316 og 319 Arealer anmeldt med afgrødekoderne 313, 316 eller 319 skal du betragte som naturarealer, hvis der ikke er søgt grundbetaling til arealerne. Arealerne vil ikke indgå i den grønne beregner som miljøfokusområder og der er ikke krav vedrørende aktivitet udover det der er fastsat i tilsagnet. Hvis der er søgt grundbetaling til arealer anmeldt med kode 316, skal du betragte arealerne som brak-arealer og dermed som landbrugsarealer. Disse arealer vil indgå i den grønne beregner som miljøfokusområder. Arealerne skal opfylde støttebetingelserne for MFO-slåningsbrak. Arealer anmeldt med afgrødekode 313 eller 319 som er omfattet af art. 32 godkendt-laget regnes også som MFOslåningsbrak i den grønne beregner. Disse arealer skal også overholde betingelserne til slåningsbrak, dog ikke kravene vedrørende slåning, hvis det er en direkte konsekvens af tilsagnsbetingelser, etablering af et vand- og naturprojekt eller skovrejsning, at arealet ikke er slået. Afgrødekode 247 Hvis ansøger har anmeldt sit areal med afgrødekode 247 skal støttebetingelserne for græs i omdrift være overholdt. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 132

133 Bemærk, at arealer med afgrødekode 247 må du ikke betragte som sammenhængende med permanente græsarealer hvis arealet er mindre end 0,3 ha, heller ikke selvom arealet har været udlagt med græs i mere end 5 år. Ændring af afgrødekode Du må kun ændre disse afgrødekoder, hvis der tydeligt er tale om en helt anden afgrøde end udtagning/græs, for eksempel hvis arealet er pløjet og der er sået korn på arealet. Hvis ansøger har anmeldt et areal med en af ovenstående afgrødekoder, må du ikke ændre afgrødekoden, hvis du skal underkende arealet som MFO-brak, eller hvis ansøger ønsker, at arealet skal indgå som miljøfokusområde, men ikke er anmeldt som sådan (de nedenfor). Ikke støtteberettiget som brak, men støtteberettiget til grundbetaling Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et areal anmeldt med en af ovenstående afgrødekoder (312, 313, 317 og 319), og anmeldt så det tæller som brak, ikke kan godkendes som brak, men stadig kan godkendes til grundbetaling, fordi arealet anvendes produktionsmæssigt (gødsket, sprøjtet (pesticider), jordbehandlet, afgræsset, slættet, slået i forbudsperioden eller der er oplagring på arealet), skal du først vælge en observation, der orienterer ansøger om, hvorfor arealet ikke kan godkendes som brak, for eksempel Der er taget slæt på arealet (5.2.4) Dernæst skal du underkende arealet som MFO-brak med følgende observation: Areal med udtagning ikke støtteberettiget som MFO-brakareal (5.3.2) Denne observation sikrer, at arealet ikke indgår i den grønne beregner som et miljøfokusareal, selvom du bibeholder afgrødekoden. For alle andre typer af brak-arealer end ovenstående gælder det, at du skal ændre afgrødekoden for at markere, at arealet er støtteberettiget til grundbetaling, men ikke må tælle med som brak og dermed som miljøfokusområde, se afsnit 8.1. Tilføjelse af miljøfokusområde Arealer anmeldt med ovenstående koder, men anmeldt så de ikke tæller med som miljøfokusområde, for eksempel et areal anmeldt med afgrødekode 312, men der ikke er søgt grundbetaling til arealet, kan ansøger i forbindelse med kontrollen udpege som erstatningsareal, hvis du ved kontrollen har konstateret at ansøger har under 5 procent miljøfokusområder. Det er dog en forudsætning at arealet overholder kravene til brak som miljøfokusområde, det vil blandt andet sige, at arealet er slået mindst én gang i perioden 1. august til og med 15. september. Du skal i denne situation vælge følgende observation til arealet: Areal med udtagning, ikke anmeldt som MFO, da der ikke er søgt GB til arealet. Arealet kan dog medregnes som MFO (5.3.3) Denne observation sikrer, at arealet indgår i den grønne beregner som et miljøfokusareal, selvom du bibeholder afgrødekoden og selvom ansøger ikke har søgt grundbetaling til arealet. Fastholdelse af lavbunds-områder (MO78) Bemærk, at du i forbindelse med tilføjelse af miljøfokusområde til et areal anmeldt med en af ovenstående afgrødekoder skal være særlig opmærksom på arealer, hvor der er MO78-tilsagn, da arealer med dette tilsagn ikke må anvendes som miljøfokusområder. Hvis ansøger insisterer på, at et areal med dette tilsagn skal anvendes som miljøfokusområde, skal du gøre opmærksom på, at ansøger så vil miste sit miljøtilskud. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 133

134 19. Krav om flere afgrødekategorier Kontrolårsag h eller å For at sikre større variation af afgrøder, er den grønne støtte blandt andet betinget af krav om flere afgrødekategorier (KFA). Hvor mange kategorier, der skal være på bedriften, afhænger af størrelsen af bedriftens samlede omdriftsareal. Perioden, hvor kravet skal kontrolleres er 15. maj til og med 25. juli Vær dog opmærksom på at du altid skal ændre til konstateret afgrøde (afgrøde der har været på arealet i vækstsæsonen) også efter den 25. juli. Tabel 3.2: Krav om flere afgrødekategorier - omdriftsarealer i forhold til krav Bedrifter med under 10 ha omdriftsareal Bedrifter med mindst 10 til og med 30 ha omdriftsareal Bedrifter med mere end 30 ha omdriftsareal Ikke omfattet af KFA Mindst 2 afgrødekategorier, den største kategori må højst udgøre 75 % af omdriftsarealet Mindst 3 forskellige afgrødekategorier, den største kategori må højst udgøre 75 % af omdriftsarealet, og de to største kategorier af afgrøder tilsammen højst må udgøre 95 % af omdriftsarealet. Du kan komme ud for at skulle kontrollere krav om flere afgrødekategorier på bedrifter, der ikke umiddelbart er omfattet af kravet (for eksempel økologiske bedrifter eller bedrifter under 10 ha). Dette skyldes, at kontrollen skal sikre, at der ikke er ansøgere, der forsøger at omgå kravet, for eksempel ved at undlade at anmelde arealer for at opnå, at bedriftens samlede omdriftsareal kommer under 10 ha Periode, hvor kravet skal være opfyldt Kravet om flere afgrødekategorier er gældende i perioden fra 15. maj til og med 25. juli. Det vil sige, at det er den afgrøde, der er på arealet i denne periode, du skal regne som hovedafgrøden og dermed som den afgrøde, der skal tælle med i opgørelsen om kravet om flere afgrødekategorier er overholdt Afgrødekategorier Afgrødekategorierne inddeles på slægtsniveau. For græs gælder det dog, at alle typer af græs og blandinger med græs indgår i afgrødekategorien Græs og andet grøntfoder. Dog har kløver og lucerne i renbestand og frøgræs hver deres egen afgrødekategori og regnes derfor ikke med til Græs og andet grøntfoder. Afgrødekategorier beregnes automatisk i CAP-TAS via de anmeldte og konstaterede afgrødekoder, og du skal derfor ikke vurdere afgrødekategorierne, men blot registrere den konstaterede afgrøde, hvis det ikke svarer til den anmeldte Metoder til kontrol af krav om flere afgrødekategorier Ensartethed Langt hovedparten af de marker, der er udtaget til fysisk kontrol i 2017, vil i en selvstændig opgave i CAP-TAS (del af klarmeldingen) før selve kontrolopgaven, blive vurderet med hensyn til, om marken er ensartet, og afgrøden dermed kan bestemmes enten ved Rapid Field Visit eller ud fra analyse af satellitbilleder. Rapid Field Visit (RFV) I begyndelsen af juni gennemfører Landbrugs- og Fiskeristyrelsen rapid field visit af de marker, som er blevet vurderet til at være ensartede. Hvis det ved disse besøg findes, at afgrøden er den samme som anmeldt, vil denne mark ikke skulle kontrolleres efterfølgende med hensyn til Krav om flere afgrødekategorier. Hvis det ikke findes, at afgrøden er den samme som anmeldt, afhænger det af om der er nok øvrige marker, hvor der er fundet samme afgrøde som anmeldt, til at det på bedriftsniveau er sikkert af kravet er opfyldt. Hvis dette ikke er sikkert, vil de marker, som ikke kunne bestemmes ud fra ensartethed og RFV blive udtaget til fysisk kontrol. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 134

135 Analyse af satellitbilleder Et eksternt firma laver i løbet af forsommeren en analyse af satellitbilleder for at bestemme afgrødetypen på så mange marker som muligt. De arealer, hvor ansøgt afgrøde er den samme som kan konstateres på VHR, og som fremstår ensartede, bliver godkendt via denne analyse. Resultaterne fra denne analyse vil blive indlæst løbende og hvis det viser sig på baggrund af analysen, at kravet om flere afgrødekategorier er fundet opfyldt alene ud fra analysen, og at marken er vurderet som ensartet, vil sagen/marken ikke længere være markeret til kontrol af flere afgrødekategorier. Du kan derfor, hvis du flytter en sag tilbage til den Fælles indbakke for at opdatere den, opleve, at kontrolårsagen ændrer sig, enten på bedriftsniveau eller på markniveau (h et forsvinder). Fysisk besigtigelse Hvis ansøger er udtaget til kontrol af flere afgrødekategorier, skal du kontrollere markerne markeret til besigtigelse med hensyn til om der er den afgrøde på arealet, som ansøger har anmeldt i Fællesskemaet. Hvis der er en anden afgrøde, skal du i IMK ændre afgrøden til den konstaterede. Hvis du alene ud fra satellitfoto/ortofoto kan konstatere, at der på arealet er den afgrøde, som ansøger har anmeldt, skal du ikke besigtige arealet, men anvende følende besigtigelseskvittering: - Ikke besigtiget afgrøde konstateret lig anmeldt afgrøde ud fra ortofoto fra indeværende år Alle andre marker markeret med h eller å skal du besigtige for at konstatere om der er samme afgrøde som anmeldt, eller hvis du ud fra satellitfoto/ortofoto kan se der er en anden afgrøde end anmeldt, hvilken afgrøde der så reelt er på arealet. Bemærk, at det kun er, når du har besigtiget arealet, og du derved kan konstatere, hvad den korrekte afgrøde er, at du må ændre afgrødekode. Det må du ikke gøre alene ud fra satellitfoto/ortofoto. Desuden skal du kontrollere om ansøger har ikke-anmeldte arealer Kontrollens indhold Du skal gennemføre kontrol af Krav om flere afgrødekategorier på sager, som har h eller å i kontrolårsag. Tabel 3.3: Oversigt over kontrolårsager med forbindelse til Krav om flere afgrødekategorier Kontrolårsag Kontrollens indhold h Krav om flere afgrødekategorier. Marker og delarealer ned til 0,3 ha skal afgrødebestemmes. Kontrol af ikke-anmeldte omdriftsarealer å Sager undtaget KFA - tæt på grænseværdierne: - Omdriftsarealet er på mindre end 10 ha og er større eller lig med 9 ha. - Arealet i omdrift med græs, grøntfoder og brak udgør mere end 75 pct. og ikke mere end eller lig med 80 pct. af det samlede omdriftsareal og det resterende omdriftsareal er mellem ha. - Det samlede areal med permanent græs og omdriftsareal udgør mere end 75 pct. og ikke mere end eller lig med 80 pct. af det samlede støtteberettigede landbrugsareal og det resterende omdriftsareal er mellem ha. - Den største afgrøde udgør mere end 70 pct. og ikke mere end eller lig med 75 pct. af det resterende omdriftsareal og Største afgrødekategori, når man ser bort fra græs, grøntfoder og brak er større end 30 ha og mindre end eller lig med 31 ha. Marker og delarealer ned til 0,01 ha skal afgrødebestemmes. Kontrol af ikke-anmeldte omdriftsarealer ned til 0,01 Afgrødebestemmelse Se afsnit 8. Der gælder dog særlige forhold, hvis du gennemfører kontrollen før arealet er tilsået, afgrøden er høstet før kontrolbesøget eller arealet fremstår som bar jord, se nedenfor. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 135

136 Endvidere gælder der også særlige forhold for afgrødeblandinger, hvor afgrøderne er i separate rækker (se afsnit 19.4) og for planteskoler (se afsnit 19.4). Afgrøde høstet før 15. maj Afgrøder, der er høstet inden 15. maj, kan ikke tælle med i overholdelse af kravet, og ansøger skulle derfor ikke have anmeldt en sådan afgrøde i Fællesskemaet, men derimod den afgrøde, der efterfølger den høstede afgrøde. Hvis ansøger i Fællesskemaet har angivet den afgrøde, som er høstet inden 15. maj, skal du altid ændre afgrøde til den afgrøde, som du konstaterer på arealet i perioden 15. maj til og med 25. juli. Det vil sige, at hvis ansøger for eksempel har grønkorn med udlæg af græs, og grønkornet er høstet før 15. maj, vil det være græsset, der skal tælle med i vurderingen af afgrødekategori. Afgrøden er høstet, og du kan finde spor af afgrøden Hvis den anmeldte afgrøde er høstet (efter 14. maj), når du besigtiger marken, skal du se efter spor af den tidligere afgrøde på marken. Dette kan for eksempel være i form af stubbe eller planter, der er efterladt på marken. Planteresterne skal generelt kunne genfindes spredt over hele marken og ikke kun i en del af marken. Hvis det er en del af den normale dyrkningspraksis at høste periodevis som ved kartoffelhøst, så kan hele arealet godt godkendes med den anmeldte afgrøde, selvom du kun finder planterester på noget af marken. Hvis de planterester du finder på arealet stemmer overens med den anmeldte afgrøde, skal du ikke ændre afgrøde. Bar jord, og du kan ikke finde spor af afgrøden/endnu ikke udsået Hvis du er på kontrol i perioden 15. maj til og med 25. juli, og du konstaterer bar jord (den anmeldte afgrøde er høstet/ikke udsået), skal du, hvis du ikke kan finde spor efter den anmeldte afgrøde, ændre afgrøden til afgrødekode 921 (bar jord). Bemærk, at der er en undtagelse for økologiske brug med delvis konventionel drift, hvor der er ønske om, at de økologiske arealer skal medtages for at leve op til de grønne krav. I disse tilfælde skal du ændre afgrøden ved konstatering af bar jord til økologisk sommerbrak (kode 920) for den økologiske mark, hvor der tidligere har været en afgrøde, men hvor der på kontroltidspunktet er bar jord. Arealet vil herefter blive talt med under afgrødekategorien brak i forbindelse med kravet om flere afgrødekategorier. Du skal ikke oprette en AKO, hvis der har været en afgrøde på arealet for nyligt (evt. understøtte af VHR/ortofotos), hvorfor kravet om såning senest 31. maj antages at være overholdt. Hvis arealet er et rigtigt brakareal, skal du ændre afgrøden til brak (afgrødekode 310) gælder også for økologer - og oprette en AKO vedrørende manglende plantedække. Læs hvordan du opretter en AKO i AKO-vejledningen, som du kan finde på Intranettet. Se mere med hensyn til ændring af afgrødekoder i forbindelse med bar jord i Bilag 1. Ikke anmeldte arealer Se afsnit 8. Afgrødeblandinger i separate rækker eller delmarker Hvis ansøger dyrker forskellige afgrøder i separate rækker eller delmarker, og hver enkelt afgrødekategori dækker mere end 25 % af marken, kan ansøger anmelde afgrøden som en blanding. Dog kan ansøger også vælge at lade afgrødekategorierne tælles som selvstændige kategorier i stedet for blandinger. Ønsker ansøger at benytte sig af denne mulighed, har ansøger anmeldt arealet med en af koderne i Tabel 3.4, og i bemærkningsfeltet oplyst de forskellige afgrødekategorier, som dækker over 25 % af marken. Tabel 3.4: Afgrødekoder - blandinger Afgrødekodkode Afgrøde- Navn Navn 4 Blanding af vårsåede kornarter 162 Blanding, andre industriafgr. 17 Blanding af efterårssåede kornarter 182 Blanding af oliearter 35 Bælgsæd, flerårig blanding 213 Blandkorn, vårsået, helsæd 36 Bælgsæd, andre typer til modenhed blanding 224 Blandkorn, efterårssået helsæd 51 Blanding bredbladet afgrøde, frø/kerne 230 Blanding af vårkorn, grønkorn 54 Bælgsæd blanding 235 Blanding af vinterkorn, grønkorn Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 136

137 126 Blanding af markfrø til udsæd 450 Grøntsager, blandinger Blandinger, der består af henholdsvis vintersåede eller vårsåede afgrøder regnes som hver sin afgrødekategori. De afgrødekategorier, der udgør over 25 % af marken, skal tælle med et areal svarende til det samlede areal divideret med antallet af afgrødekategorier, der overstiger 25 %; det vil sige, at der ikke tages hensyn til den præcise andel af afgrøden. Eksempel: Hvis en ansøger har anmeldt en mark med afgrødekode 450 Grøntsager, blandinger, og har tre afgrøder på en mark i separate rækker: 5 ha ærter, 3 ha gulerødder og 2 ha løg, vil der på marken være 2 afgrødekategorier, nemlig ærter og gulerødder. Løg tæller ikke med fordi de dækker under 25 % af arealet. Fordelingen af afgrøderne vil være således: Ærter: 10 ha / 2 afgrødekategorier = 5 ha Gulerødder: 10 ha / 2 afgrødekategorier = 5 ha Du skal opmåle hver enkelt afgrøde for sig i IMK og angive afgrødekode for hver afgrøde. Hvis afgrøderne ikke er dyrket i separate rækker eller separate delmarker, skal afgrøden betragtes som en blanding. Vær opmærksom på, at alle typer af blandinger (hvori der ikke græs) tæller som én afgrødekategori blandinger. Ansøger kan derved ikke opfylde kravet om flere afgrøder, ved at have flere typer af blandinger. Væksthuse og planteskoler Hvis ansøger har anmeldt marker med væksthuse og planteskoler (se afgrødekoder i Tabel 3.5), er der krav om, at hvis ansøger vil anvende væksthuse til at overholde KFA, skal der være indsendt en liste over hvilke afgrøder, der findes i væksthusene samt det antal hektar hver afgrøde dækker. Det vil fremgår af kontrolgrundlaget, hvis ansøger har indsendt et sådant dokument. Hvis det er indsendt, kan du finde det på z-drevet.(z:\faelles\arealkontrol\dokumenter til kontrol\). Tabel 3.5: Afgrødekoder væksthuse og planteskoler Afgrødekodkode Afgrøde- Navn Navn 432 Krydderurter, (undtagen persille og purløg) 544 Snitblomster og snitgrønt 434 Grøntsager, andre (friland) 668 Blomsterfrø.5448 Medicinplanter, en- og toårige 545 Potteplanter 449 Medicinplanter, stauder 547 Planteskolekulturer, stauder 501 Stauder 548 Småplanter, en-årige 502 Blomsterløg 549 Lukket system 1, en-årige 503 En- og to-årige planter 550 Lukket system 2, stauder 542 Salat (drivhus) 564 Containerplads 543 Grøntsager, andre (drivhus) Bemærk, at arealer anmeldt med koderne 545, 549, 550 og 564, markeret med lys blå i Tabel 3.5, ikke er støtteberettigede til grundbetaling. Når du er på kontrol på arealer med væksthuse og planteskoler, skal du kontrollere, at de afgrøder, som ansøger har angivet på listen, er korrekte. Du skal desuden kontrollere, hvor stor en del af ansøgers samlede omdriftsareal udgøres af vækst- eller drivhuse i forhold til de resterende arealkategorier. Hvis planteskoleafgrøderne eller væksthusene udgør den største eller andenstørste afgrødekategori på bedriften, og ansøger ikke umiddelbart ser ud til at overholde kravet, som vist i Tabel 3.2: Krav om flere afgrødekategorier - omdriftsarealer i forhold til krav, skal du altid kontakte vagttelefonen. Det skyldes, at der er særlige felter i CAP-TAS der skal udfyldes. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 137

138 20. Krav om mindst 5 % miljøfokusområder Kontrolårsag z eller ø Hvis ansøgers omdriftsareal er over 15 ha, skal ansøger udlægge en del af arealet som miljøfokusområder (MFO). Der skal udlægges mindst 5 % af omdriftsarealet (+ eventuel MFO-lavskov) for at overholde de grønne krav. Hvis ansøger anmelder mindre end 5 % eller vi ved kontrollen konstatere mindre end 5 %, nedsættes støtten tilsvarende. Der er dog to undtagelser til kravet om 5 % miljøfokusområder, hvis det resterende omdriftsareal er 30 ha eller mindre. Disse er følgende: 75 % eller mere af omdriftsarealet er anvendt til produktion af græs (eksklusiv frøgræs), dyrkes med bælgplanter eller er braklagt 75 % eller mere af landbrugsarealet er permanent græs, anvendes til produktion af græs (eksklusiv frøgræs), eller til dyrkning af afgrøder under vand (læs: ris nok ikke så aktuelt i Danmark) Hvis det resterende omdriftsareal er større end 30 ha, så er hele bedriftens omdriftsareal omfattet af miljøfokusområder. I forbindelse med fysisk kontrol vil omdriftsarealet og miljøfokusområder i den grønne beregner blive beregnet ud fra det konstaterede støtteberettigede areal, ikke anmeldte arealer og de konstaterede afgrøder. Tabel 3.6: Typer af miljøfokusområder Typer af Miljøfokusområder (MFO) Efterafgrøder Udlæg af græs eller kløvergræsblandinger MFO-randzoner Blandinger af afgrøder, der opfylder de nationale krav til efterafgrøder, og som efterfølges af en vårsæd (evt. vintersæd, hvis sået efter 19. oktober 2017) Græs med eller uden urter - udlagt i en hovedafgrøde I kontrolsammenhæng regnes disse som efterafgrøder Randzoner og 2 m-bræmmer skal for at de kan tælle med som miljøfokusområde fremgå af kortlaget MFO-randzoner i IMK 2 m-bræmmer skal være udlagt efter vandløbsloven GLM-landskabselementer GLM-fortidsminder og -søer/vandhuller under 2000 m 2 GLM-landskabselementer skal for at de kan tælle med som miljøfolusområder fremgå af kortlaget i IMK Lavskov Brak 20.1 Vægtningsfaktorer Miljøfokusarealernes størrelse beregnes med vægtningsfaktorer. Tabel 3.7: Vægtningsfaktor til beregning af miljøfokusarealernes størrelse Miljøfokusområde Vægtningsfaktor Randzoner 1,5 GLM-fortidsminder og GLM-søer 1 Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Græsudlæg 0,3 Efterafgrøder 0,3 Eksempel: Hvis ansøger har 1 ha med efterafgrøder, tæller det som 0,30 ha miljøfokusområde. CAP-TAS beregner automatisk den andel, som miljøfokusområderne udgør af omdriftsarealet, og om kontrolsagen skal sendes i høring eller ej hos ansøger. CAP-TAS tager i forbindelse med beregningerne også hensyn til undtagelserne. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 138

139 Bemærk, at du kan komme ud for at skulle kontrollere miljøfokusområder på bedrifter, der ikke umiddelbart er omfattet af kravet (for eksempel økologiske bedrifter eller bedrifter under 15 ha). Dette skyldes blandt andet, at kontrollen skal sikre, at der ikke er ansøgere, der forsøger at omgå kravet, for eksempel ved at anmelde et omdriftsareal under 15 ha selvom det faktiske omdriftsareal er over 15 ha Kontrollens indhold Tabel 3.8: Oversigt over kontrolårsager med forbindelse til miljøfokusområder Kontrolårsag Kontrollens indhold z Krav om 5 procent miljøfokusområder Alle anmeldte og anviste MFO-arealer skal kontrolleres Kontrol af ikke-anmeldte omdriftsarealer ned til 0,3 ha ø Sager undtaget krav om 5 procent miljøfokusområder - tæt på grænseværdierne: - Omdriftsarealet er på mindre end eller lig med 15 ha og er større eller lig med 14 ha - Arealet i omdrift med græs, grøntfoder, brak og bælgfrugter udgør mere end 75 pct. og ikke mere end eller lig med 80 pct. af det samlede omdriftsareal og det resterende omdriftsareal er mellem ha - Det samlede areal med permanent græs og omdriftsgræs udgør mere end 75 pct. og ikke mere end eller lig med 80 pct. af det samlede støtteberettigede landbrugsareal og det resterende omdriftsareal er mellem ha Ændring af afgrødekode (Afgrødebestemmelse) Se afsnit 8. Marker og delarealer ned til 0,01 ha skal afgrødebestemmes. Kontrol af ikke-anmeldte omdriftsarealer ned til 0,01 Der gælder dog særlige forhold i forhold til den grønne beregner, da brak og lavskov anmeldt/udpeget som miljøfokusområder alene beregnes ud fra afgrødekoden. Se nedenfor. Du skal være opmærksom på, at et arbejdsareal i et lavskovsareal kan regnes som brakareal (og dermed som miljøfokusområde), hvis arealet er et omdriftsareal (ikke udlagt med græs i mere end 5 år). Arealet skal opfylde betingelserne for brak beskrevet i Instruks 2 Direkte støtte Desuden må de særlige afgrødekoder for miljøfokusområde alene bruges på en bedrift, hvis denne bedrift er underlagt kravet om miljøfokusområder (kontrolårsag ø), se nedenfor. Korrekt beregning af opfyldelse af kravet om 5 % miljøfokusområder For at sikre korrekt beregning i den grønne beregner med hensyn til opfyldelse af kravet om 5 % miljøfokusområder, er det vigtig, at du anvender de korrekte afgrødekoder. Især med hensyn til MFO-brak og MFO-lavskov er det vigtig, da arealerne medregnes i den grønne beregner alene på baggrund af afgrødekoderne. Det betyder, at hvis du ikke kan godkende et areal med brak eller lavskov som miljøfokusområde, skal du altid omdøbe det til den almindelige afgrødekode, se Tabel 3.9. Dette gælder også selvom du har underkendt hele eller dele af arealet, fordi arealet ikke er støtteberettiget til grundbetaling. Ansøger er ikke omfattet af kravet Kun bedrifter, der er omfattet af kravet om at have miljøfokusområder, kan anmelde arealer som miljøfokusområde med de særlige afgrødekode, se Tabel 3.9. Du skal derfor, hvis det konstaterede omdriftsarealet er 15 ha eller mindre, ændre afgrødekoden fra miljøfokusområde til almindelig. Dette gælder også, hvis bedriften er undtaget for at have miljøfokusområder som følge af undtagelsesbestemmelserne eller bedriften er økologisk. Tabel 3.9: Oversigt over afgrødekoder anvendt henholdsvis til miljøfokusområder og til ikke-miljøfokusområder Miljøfokusområde Almindelig (ikke miljøfokusområde) 308 MFO-slåningsbrak 310 Slåningsbrak 323 MFO-udyrket areal ved vandboring 309 Udyrket areal ved vandboring 325 MFO-blomsterbrak 324 Blomsterbrak 602 MFO-pil 592 Pil Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 139

140 603 MFO-poppel 593 Poppel 604 MFO-el 594 El 605 MFO-lavskov 591 Lavskov Ikke anmeldt areal Se afsnit 6. Arealstørrelse Grænsen på 0,30 ha gælder ikke for arealer, der anvendes til at opfylde kravet om 5 % miljøfokusområder. Her er minimumsstørrelsen for et areal 0,01 ha. Hvis en mark ikke er støtteberettiget til grundbetaling, fordi den er under 0,3 ha og ikke er sammenhængende med andre arealer, kan arealet fortsat medregnes som miljøfokusområde, hvis det er mindst 0,01 ha og overholder de øvrige betingelser til grundbetaling. Du skal i denne situation underkende arealet til grundbetaling, men stadig medregne arealet som miljøfokusområde. Dette gør du ved i IMK at vælge følgende observation: Ikke støtteberettiget til GB (<0,3 ha), men støtteberettiget til MFO (2.1.4) Erstatningsareal (flytning/tilføjelse af miljøfokusområder) Selvom ansøger i Fællesskemaet har angivet nogle marker som miljøfokusområder, kan ansøger i forbindelse med kontrolbesøget godt anvise/udpege andre arealer til miljøfokusområder. Disse arealer skal dog fremgå af ansøgers Fællesskema, hvorfor du ikke må regne ikke-anmeldte arealer eller arealer, der fremgår af en anden ansøgers Fællesskema med som miljøfokusområde. Arealerne og afgrøderne skal være tilstede ved kontrolbesøget, hvorfor du skal kontrollere dem som miljøfokusområder i forbindelse med kontrolbesøget. Det vil sige, at ansøger for eksempel ikke kan anvise ekstra MFO-efterafgrøder, hvis du er på kontrol i juli. Hvis ansøger efter kontrolbesøget, for eksempel i et høringssvar gør opmærksom på, at der er andre miljøfokusområder på bedriften, må du ikke regne disse arealer med som miljøfokusområde. Det er derfor vigtig, at du i forbindelse med kontrolbesøget får afklaret, hvor ansøgers miljøfokusområder er og får kontrolleret disse arealer. I IMK er der observationer, der tilføjer miljøfokusområder indenfor de forskellige kategorier. Disse observationer skal du bruge, hvor der i forvejen ikke er anmeldt miljøfokusområde eller anmeldt det forkerte miljøfokusområde. Det drejer sig om følgende observationer: Ikke anmeldt MFO-RZ-bræmme (5.5.1) Ikke anmeldt MFO-RZ-bræmme (6.4.1) Ikke anmeldt efterafgrøde (8.1.1) Ikke anmeldt MFOGLM-sø (5.7.3) Ikke anmeldt MFOGLM-fortidsminde (5.7.4) For at tilføje MFO-brak og MFO-lavskov skal du ændre afgrødekode, se Tabel 3.9. Husk, hvis det konstaterede miljøfokusområde udelukker en anden type miljøfokusområde, at du så skal underkende det oprindelige anmeldte miljøfokusområde. Hvis ansøger for eksempel har anmeldt MFO-efterafgrøder i en mark, og du ved kontrollen konstaterer at der i denne mark er udlagt en randzone, der kan godkendes til miljøfokusområde, skal du underkende efterafgrøden på det areal, hvor der er overlap med randzonen. Efterfølgende skal du så tilføje randzonen som miljøfokusområde med ovenstående observation. Du kan også komme ud for at ansøger udpeger/anviser et areal, som det viser sig ikke overholder alle betingelserne. I disse situationer, skal du også tilføje arealet som miljøfokusområde for derefter at underkende det. Dette gælder også, hvis det kun er delarealer, du skal underkende. for eksempelfor eksempel Det er ikke et krav, at ansøger har anmeldt for eksempel brak som miljøfokusområde i sit Fællesskema, for at ansøger kan få medregnet et brak-areal som miljøfokusområde. Ansøger kan ikke få godkendt et større samlet miljøfokusområde, end det, der er anmeldt i Fællesskemaet. Det vil sige, hvis ansøger har anmeldt miljøfokusområder svarende til 4 procent, er det ikke muligt for ansøger at få godkendt et miljøfokusområde svarende til 5 procent, heller ikke selvom miljøfokusområderne er tilstede ved kontrolbesøget. Den grønne beregner i kontrolopgaven sørger for denne beregning bliver udført korrekt. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 140

141 Hvis ansøger har anmeldt og accepteret et samlet miljøfokusområde, der er mindre end 5 %, skal kontrolsagen kun sendes i høring hos ansøger, hvis du ved kontrollen konstaterer et mindre miljøfokusområde end ansøger har anmeldt. Har ansøger eksempelvis anmeldt 4 % miljøfokusområder i sit Fællesskema, og du ved kontrollen konstaterer, at der kun er udlagt 3 % miljøfokusområder, beregner den grønne beregner i kontrolopgaven automatisk, at sagen skal i høring. Mere end 5 % miljøfokusområde godkendt kun på i-sager Hvis du i forbindelse med kontrol af efterafgrøder har kontrolleret og godkendt mere end 5 % miljøfokusområder (i de 5 % må der gerne indgå andre typer af miljøfokusområder end efterafgrøder), kan du undlade at besigtige marker, som kun skal besigtiges på grund af anmeldt MFO-efterafgrøder/græsudlæg (fremgår af Arealkategori i Kontrolgrundlaget). De marker, som du ikke kontrollerer, fordi ansøger allerede har 5 % godkendt miljøfokusområder, skal du kvittere for i IMK med følgende besigtigelseskvittering: - Ikke besigtiget der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget Du må kun bruge denne besigtigelseskvittering på de miljøfokusområder (og kun på efterafgrøder) du ikke har besigtiget, fordi du allerede har konstateret minimum 5 % miljøfokusområder udlagt på kontroltidspunktet. Når du anvender ovenstående kvittering vil de arealer, hvor du har anvendt den ikke indgå i den grønne beregner i forhold til de 5 % miljøfokusområder Brak som miljøfokusområde (MFO-brak) (afgrødekode 308, 323 eller 325) Minimumsstørrelse Minimumsstørrelse for brak som miljøfokusområde er 0,01 ha. Arealet behøver ikke at være sammenhængende med andre miljøfokusområder. Tilføjelse af brak som miljøfokusområde Hvis ansøger i forbindelse med kontrollen gør opmærksom på, at et brakareal også skal tælle med som miljøfokusområde, og støttebetingelserne i øvrigt er opfyldt på arealet, skal du ændre afgrødekode til 308 (MFO-slåningsbrak), 323 (MFOudyrket areal ved vandboring) eller 325 (MFO-blomsterbrak). Ikke støtteberettiget til grundbetaling Braklagte arealer kan anvendes som miljøfokusområde, hvis arealet overholder støttebetingelserne for grundbetaling til braklagte areal. Hvis du skal kontrollere brak som miljøfokusområde, skal du derfor følge de regler, der står i afsnit 13.5 om brak i Instruks 2 Direkte arealstøtte. Hvis du på braklagte arealer, der anvendes som miljøfokusområde, konstaterer, at støttebetingelserne til braklagte arealer eller kravene om rådighed, beskaffenhed, ikke-landbrug eller indtegningskrav ikke er overholdt, skal du oprette en observation i IMK. Overtrædelsen vil også slå igennem på MFO-brakarealer. Du skal være opmærksom på, at det kun er marker anmeldt i Fællesskemaet med afgrødekode 308 MFO-slåningsbrak, 325 MFO-blomsterbrak, årig udtagning, årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning, 317 Vådområder med udtagning, 319 MFO Vådområder eller lavbundsjorde med udtagning og 323 MFO-udyrket areal ved vandboring, der tæller som miljøfokusområder. Dette fremgår af markplanen i kontrolgrundlaget. Du skal kun kontrollere for brak som miljøfokusområde på marker anmeldt med en af disse koder eller hvis ansøger udpeger/anviser arealet som miljøfokusområde. Hvis marken er udnyttet til produktion, for eksempel hvis der er taget slæt, udsået korn eller hvis marken afgræsses, og i øvrigt overholder betingelserne for grundbetaling, skal du omdøbe arealet til den korrekte afgrøde, se afsnit 13.5, i delinstruks 2. Aktivitetskrav Blomsterbrak Hvis blomsterbrak overholder de øvrige krav, som for eksempel etableringstidspunkt, så betragtes aktivitetskravet som opfyldt. Dette gælder også for blomsterbrak anvendt som miljøfokusområde. Slåningsbrak Det er underordnet om der til et areal med slåningsbrak alene søges grundbetaling eller om arealet også skal anvendes som miljøfokusområde - der gælder de samme regler med hensyn til aktivitetskrav. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 141

142 Også, at du ved kontrol inden 1. august af arealer med slåningsbrak, ikke har mulighed for at kontrollere aktivitetskravet, som først kan opfyldes fra den 1. august. Du skal dog altid besigtige arealet, blandt andet for at sikre at slåningsforbuddet er overholdt. Du skal markere de pågældende marker til efterkontrol i CAP-TAS, fane Efterkontrol Lavskov som miljøfokusområde (MFO-lavskov) (afgrødekode 602, 603, 604 eller 605) Minimumsstørrelse Minimumsstørrelse for lavskov som miljøfokusområde er 0,01 ha. Arealet behøver ikke at være sammenhængende med andre miljøfokusområder. Bemærk, at lavskov kun er støtteberettigede til grundbetaling, hvis arealet er sammenhængende med andre lavskovsarealer, der er støtteberettigede til grundbetaling og de tilsammen udgør mindst 0,3 ha. Er arealet ikke støtteberettiget til grundbetaling, skal du oprette følgende observation i IMK: MFO-lavskov: Areal ikke støtteberettiget til GB (7.3.2) Tilføjelse af lavskov som miljøfokusområde Hvis ansøger i forbindelse med kontrollen gør opmærksom på, at et lavskovsareal også skal tælle med som miljøfokusområde, og støttebetingelserne i øvrigt er opfyldt på arealet, skal du ændre afgrødekode, se Tabel 3.9. Ikke støtteberettiget til grundbetaling Arealer med lavskov kan anvendes som miljøfokusområde, hvis arealet overholder støttebetingelserne for grundbetaling til lavskov samt hvis nedenstående forbud ikke er overtrådt. Se derfor reglerne for lavskov under grundbetaling (afsnit 13.7 om lavskov i delnstruks 2 Direkte arealstøtte). Hvis du på arealer, hvor lavskov anvendes som miljøfokusområde, konstaterer, at støttebetingelserne til lavskov eller kravene om rådighed, beskaffenhed, ikke-landbrug eller indtegningskrav ikke er overholdt, skal du oprette en observation i IMK. Underkendelsen vil også slå igennem på lavskov som miljøfokusområde. Forbud Det er et krav for at anvende lavskov som miljøfokusområde, at der på arealerne i hele kalenderåret ikke er anvendt plantebeskyttelsesmidler (pesticider). Hvis du ved besigtigelse af arealerne og eventuel gennemgang af sprøjtejournal konstaterer, at der er anvendt plantebeskyttelsesmidler på hele eller dele af lavskovsarealet, skal du omdøbe marken eller delarealet til almindelig lavskov, se Tabel 3.9. Desuden skal du oprette en 0-observation i IMK for at oplyse ansøger om ændringen af lavskov til almindeligt lavskovsareal (ikke miljøfokusområde): Permanente afgrøder: MFO-lavskov: Forbud mod tilførsel af pesticider ikke overholdt (7.3.1) Det er tilladt at gødske lavskoven i det år, hvor den bruges som miljøfokusområde GLM-landskabselementer som miljøfokusområde Kontrolårsag j I modsætning til sidste år, skal ansøger i 2017 aktivt i Fællesskemaet have taget stilling til om et landsskabselement på en mark skal anvendes som miljøfokusområde eller ej. Dette betyder så også at i 2017 skal du tilføje GLM-landskabselementer, hvis ansøger ikke har angivet dem som miljøfokusområder i Fællesskemaet og ved kontrollen udpeger/anviser landskabselementet som miljøfokusområde. Minimumsstørrelse Minimumsstørrelse for GLM-landskabselementer som miljøfokusområder er 0,01 ha. Arealet behøver ikke at være sammenhængende med andre miljøfokusområder. GLM-landskabselementet skal være under m 2. Hvis du ved kontrollen opmåler GLM-søen eller GLM-fortidsmindet større end m 2, skal du underkende det ved at oprette følgende observation i IMK: GLM-landskabselement større end m2 (3.6.1) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 142

143 Denne observation vil også underkende GLM-landskabselementet som miljøfokusområde. Tilføjelse af GLM-landskabselement som miljøfokusområde Hvis ansøger i forbindelse med kontrollen (både 1. og eventuelt 2. kontrolbesøg) gør opmærksom på, at et ikke anmeldt GLM-landskabselement også skal tælle med som miljøfokusområde, og støttebetingelserne i øvrigt er opfyldt på arealet, skal du lave følgende 0-observation i IMK: Ikke anmeldt MFOGLM-sø (5.7.3) Ikke anmeldt MFOGLM-fortidsminde (5.7.4) Ikke anmeldt MFOGLM-sø (6.6.3) Ikke anmeldt MFOGLM-fortidsminde (6.6.4) Bemærk, at du kun må tilføje GLM-landskabselement, hvor der ifølge kortet i IMK er GLM-landskabselement. Ikke støtteberettiget til grundbetaling Arealer med GLM-landskabselementer kan anvendes som miljøfokusområde, hvis arealet overholder støttebetingelserne for grundbetaling til GLM-landskabselementer (fortidsminder og søer/vandhuller) se delnstruks nr. 2 Direkte støtte. Hvis du konstaterer, at støttebetingelserne til grundbetaling ikke er overholdt for et GLM-landskabselement anvendt som miljøfokusområde, skal du oprette en observation i IMK. Overtrædelsen vil underkende arealet som miljøfokusområde. Det er ikke et krav for at et GLM-fortidsminde kan tælle med som miljøfokusområde, at kravet om 2-meter bræmmer rundt om fortidsmindet er overholdt. Aktivitetskrav GLM-landskabselementer er ikke omfattet af aktivitetskravet. Bemærk dog, at hvis aktivitetskravet ikke er opfyldt på det omkringliggende areal (for eksempel randzonen), er GLMlandskabselementet ikke støtteberettiget. GLM-landskabselementet er fjernet Hvis du ved besigtigelse konstaterer, at et GLM-fortidsminde eller en GLM-sø er fjernet, kan arealet ikke medregnes som et miljøfokusområde. Derfor skal du oprette en af følgende observationer i IMK hvor GLM-laget dækker: GLM-element ikke støtteberettiget som MFO-areal (5.3.1) GLM-element ikke støtteberettiget som MFO-areal (6.6.1) Arealet kan fortsat medregnes til grundbetaling. Du skal dog være opmærksom på, at hvis GLM-elementet er reduceret eller fjernet, er det en overtrædelse af KO-bekendtgørelsen. Læs hvordan du opretter en anden KO-kontrol i AKOvejledningen, som du kan finde på intranettet Randzoner og bræmmer som miljøfokusområder Kontrolårsag d Randzoner og 2-meter bræmmer kan anvendes som miljøfokusområder, hvis betingelserne for randzoner er opfyldt. Det vil sige, der er ikke særlige regler eller undtagelser for 2-meter bræmmerne. MFO-randzone/bræmmekortet i IMK ligger fast i ansøgningsåret, og kun arealer, som findes i kortet, og som er udlagt som randzone, kan medregnes som miljøfokusområde (der skal være overlap). I IMK udregnes randzonearealet ved at beregne overlap mellem MFO-randzone/bræmmelaget og markindtegningen (det godkendte areal), og dette overlap vil automatisk indgå i den grønne beregner. Randzonen og bræmmer anvendt som miljøfokusområder skal opretholdes hele kalenderåret. Minimumsstørrelse Minimumsstørrelse for randzoner og bræmmer som miljøfokusområder er 0,01 ha. Arealet behøver ikke at være sammenhængende med andre miljøfokusområder. Tilføjelse af randzoner og bræmmer som miljøfokusområde Hvis ansøger i forbindelse med kontrollen gør opmærksom på, at en ikke anmeldt randzone/bræmme skal tælle med som miljøfokusområde, og støttebetingelserne i øvrigt er opfyldt på arealet, skal du vælge en af følgende 0-observation i IMK: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 143

144 Ikke anmeldt MFO-RZ-bræmme (5.5.1) Ikke anmeldt MFO-RZ-bræmme (6.4.1) Du skal altid indtegne og oprette observationen i hele den udstrækning MFO-randzonekortet dækker (hellere for meget end for lidt). Dette for at sikre at beregningerne i den grønne beregner bliver korrekte. Har ansøger for eksempel kun udlagt 5 meter fra kronekanten i stedet for 9 meter, skal du derfor oprette observationen så den dækker alle 9 meter fra kronekanten (inden for markindtegningen), og derefter underkende de 4 meter, hvor randzonen/bræmmen ikke er udlagt. Bemærk, at du kun kan tilføje randzone og bræmmer, hvis de fremgår af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens MFOrandzonekort. I IMK vil der ske en automatisk overlapsberegning for at sikre dette, når du har brugt ovenstående observation. Der sker derfor ikke noget ved at tegne observationen ud over kortlaget. Ikke støtteberettiget til grundbetaling Randzoner og bræmmer kan anvendes som miljøfokusområde, hvis arealet overholder støttebetingelserne for grundbetaling til randzoner og bræmmer, se Instruks nr. 2 Direkte støtte. Generelt gælder der ikke må ske jordbearbejdning, dyrkning, gødskning eller brug af pesticider på randzonen. Der er dog enkelte undtagelser vedrørende bivenlige tiltag, reetablering og bekæmpelse af kæmpebjørneklo, se nedenfor. Hvis du konstaterer, at støttebetingelserne til grundbetaling ikke er overholdt for en randzone eller en bræmme anvendt som miljøfokusområde, skal du oprette en observation i IMK. Overtrædelsen vil underkende arealet som miljøfokusområde. Hvis randzonereglerne ikke er overholdt der, hvor randzone/bræmmelaget ligger, skal du underkende hele eller dele af randzonen ved at oprette en af følgende observationer i IMK: Forbud mod jordbearbejdning ikke overholdt (5.5.2) Forbud mod jordbearbejdning ikke overholdt (6.4.2) Forbud mod dyrkning ikke overholdt (5.5.3) Forbud mod dyrkning ikke overholdt (6.4.3) Forbud mod gødskning ikke overholdt (5.5.4) Forbud mod gødskning ikke overholdt (6.4.4) Forbud mod sprøjtning ikke overholdt (5.5.5) Forbud mod sprøjtning ikke overholdt (6.4.5) Bivenligt tiltag Det er tilladt at etablere bivenlige blandinger i de 3 inderste meter, ind mod marken. Bivenlige blomsterstriber skal bestå af frø- og nektarproducerende planter. Der er ingen positivliste over tilladte arter. Dog må korn, raps og majs ikke være i renbestand eller rene blandinger kun af disse arter. De bivenlige tiltag må anlægges og omlægges hvert år. Er det bivenlige tiltag ikke etableret korrekt, skal du underkende arealet ved at vælge en af følgende observationer i IMK: Bivenligt tiltag ikke etableret korrekt (5.5.9) Bivenligt tiltag ikke etableret korrekt (6.4.10) Vildttiltag er ikke tilladt i randzonen/bræmmen. Du skal underkende arealet med vildttiltag ved at vælge en af følgende observationer i IMK: Vildttiltag er ikke tilladt (5.5.8) Vildttiltag er ikke tilladt (6.4.9) Pesticider Generelt må der ikke anvendes pesticider i randzonen, men det er dog tilladt at bekæmpe kæmpebjørneklo, også ved målrettet sprøjtning i det omfang, der er behov for det. Aktivitetskrav Randzoner og bræmmer anvendt som miljøfokusområder er omfattet af aktivitetskravet gældende for græs, det vil sige det kan opfyldes ved afgræsning, afpudsning eller ved slæt. Dette gælder uanset om randzonen er beliggende op ad et dyrket areal (omdrift), et brakareal eller en omdriftsgræsmark. Er du på kontrol før 16. september og er randzonen endnu ikke slået, skal du markere hele marken til efterkontrol. Skriv i bemærkningerne, hvis det kun drejer sig om randzonen. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 144

145 En eventuel bivenlig stribe i de 3 meter inderst mod marken er undtaget aktivitetskravet for græs, men er omfattet af samme aktivitetskrav som blomsterbrak. Det vil sige jordbehandling og udsåning af frø- og nektarproducerende blanding senest 30. april. Krav om beliggenhed Randzone/bræmme anvendt som miljøfokusområde skal ligge op ad et omdriftsareal (brakareal eller et dyrket areal) og være indtegnet som en del en omdriftsmark. Konstaterer du, at marken som randzonen ligger op ad ikke er et omdriftsareal, skal du omdøbe den tilstødende mark og vælge en af følgende observationer for randzonen i IMK: Ikke beliggende op ad omdriftsmark (6.4.7) Krav om adskillelse Randzone beliggende op ad omdriftsgræs Hvis randzonen/bræmmen er beliggende op ad en mark med omdriftsgræs skal du kontrollere, at der er en tydelig markering af overgangen mellem omdriftsmark og randzonen/bræmmen på hele strækningen. Dette kan for eksempel være en plovfure, smal stribe bar jord, en lille terrænforhøjning eller anden form for skel eller markering (for eksempel hegn, skelpæle eller lignende). En tydelig forskel i kvaliteten af græsset som følge af gødskning på omdriftsmarken, men ikke i randzonen, kan accepteres som tilstrækkelig adskillelse, ligesom flytbare elementer, der afgrænser randzonen også accepteres. Husk, at tage foto, der dokumentere adskillelsen på kontroltidspunktet. Kan du ikke identificere en adskillelse mellem omdriftsmarken og randzonen/bræmmen, skal du underkende hele randzonen/bræmmen ved at vælge følgende observation i IMK: Ingen adskillelse mellem omdriftsgræs og randzone (6.4.8) Randzone beliggende op ad brak Ligger randzonen/bræmmen op ad et brakareal, er der ingen krav til adskillelse mellem randzonen og brakarealet, heller ikke selvom ansøger har samme aktivitet på begge arealer samtidig. Det betyder, at hvis brakarealet er afpudset og randzonen/bræmmen ligeledes er afpudset på samme tidspunkt, skal du ikke underkende MFO-randzonen/bræmmen på grund af manglende adskillelse mellem arealerne. Randzone beliggende op ad andre typer af omdriftsarealer Der er ikke krav om særlig adskillelse, da forskellen i afgrødetyper betragtes som tilstrækkelig adskillelse. Krav om beliggenhed op ad ansøgers marker Du skal være opmærksom på, om randzonen skal være sammenhængende med et areal, der tilhører ansøger. De såkaldte randzonemarker bestående kun af randzone, hvor den tilstødende mark tilhører en anden ansøger, skal du underkende som miljøfokusområde med følgende observation i IMK: MFO-randzone ikke beliggende op ad ansøgers eget areal (5.5.10) MFO-randzone ikke beliggende op ad ansøgers eget areal (6.4.11) Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Er marken, hvor randzonen/bræmmen er anmeldt bredere end MFO-randzone/bræmmekortet, vil arealet være støtteberettiget hvis ansøger driver arealet. Hvis arealet er drevet sammen med den anden ansøgers mark, skal du underkende arealet på grund af manglende rådighed. Er der ikke et areal udenfor randzonen (ingen stribe mellem ansøgers randzone og den anden ansøgers mark), skal randzonen/bræmmen underkendes med observation , som beskrevet ovenfor. Artikel 32 Godkender du en mark som støtteberettiget til grundbetaling ifølge undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, kan en randzone/bræmme kun bruges til miljøfokusområde, hvis marken er markeret med Art.32-J eller Art.32-U. Er marken markeret med Art.32-S eller Art.32-M, skal du underkende randzonen/bræmmen som miljøfokusområde ved at oprette en af følgende observationer i IMK, da arealet stadig er berettiget til grundbetaling: Kun støtteberettiget til GB under art. 32 uden miljøtilsagn (5.5.6) Kun støtteberettiget til GB under art. 32 uden miljøtilsagn (6.4.6) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 145

146 20.7 Efterafgrøder som miljøfokusområder (kontrolårsag i) Efterafgrøder kontrolleres i perioden fra den 9. september til den 19. oktober. Ved kontrol inden 9. september skal du ikke kontrollere arealer med efterafgrøder, men hvis du alligevel opdager at efterafgrøderne ikke er udlagt, skal du oprette observationer. Efterafgrøden skal være udlagt eller etableret med henblik på, at der kan opnås en reduktion i kvælstofudvaskningen om efteråret. Selvom ansøger i Fællesskemaet har angivet nogle marker som MFO-efterafgrøde, står det ansøger frit for at vælge at udlægge efterafgrøderne på andre marker. Det gælder også marker, der i Fællesskemaet står anmeldt med MFOgræsudlæg. Betegnelsen MFO-græsudlæg er under udfasning, og hører nu ind under betegnelsen MFO-efterafgrøder. I Fællesskemaet har ansøger dog stadig mulighed for at angive hvilke marker han har græsudlæg på. Du skal derfor begynde kontrollen med at høre ansøger, på hvilke marker, der er sået MFO-efterafgrøder og hvad der er udsået. Hvilken type efterafgrøde er det? Ved kontrol af efterafgrøder skal du altid markere om efterafgrøderne kun kan tælle som MFO (for eksempel græs med kløver), kun kan tælle som målrettede eller pligtige (for eksempel ved manglende blanding) eller om de kan tælle som både MFO og pligtige. Dette skal gøres både på hele marker og på delmarker. Dette skal du gøre ved hjælp af følgende 0-observationer: Efterafgrøden kan anvendes til MFO, men ikke til pligtige/målrettede (8.8.1) Efterafgrøden kan ikke anvendes til MFO, men kan anvendes til pligtige/målrettede (8.8.2) Efterafgrøden kan anvendes både til MFO og til pligtige/målrettede (8.8.3) Bemærk, at observationerne ikke må overlappe og at du kun skal bruge denne observation på den del af arealet, der opfylder kravene. Manglende etablering på arealer anmeldt med efterafgrøder Hvis ansøger har angivet marker med efterafgrøder og der ikke er sået efterafgrøder på arealet, skal du oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde ikke etableret (8.2.2) Hvis du ikke har besigtiget andet på marken, skal du vælge følgende besigtigelse i IMK: Ikke besigtiget ansøger oplyser, at der ikke er efterafgrøder på arealet Tilladte efterafgrøder MFO-efterafgrøden skal som hovedregel bestå af korn, græs, korsblomstrede, honningurt eller cikorie (se Tabel 3.10, hvor de mest almindelige efterafgrøder er listet) og være etableret som en blanding. Ren græs med eller uden urteagtige planter, der traditionelt forekommer på naturlige græsarealer eller normalt indgår i græsblandinger, kan også benyttes, hvis det bliver sået senest den 31. maj 2017 i en hovedafgrøde (dog den 30. juni hvis dæksæden er majs). Det betyder, at udlæg af kløvergræs, vikke med videre er støtteberettiget. Ren græs med eller uden urteagtige planter der sås ud i en hovedafgrøde, behøver ikke at være etableret som en blanding. Efterafgrøder må ikke bestå af lucerne eller kløver i renbestand. Desuden må arealet ikke bruges til frøgræs i Efterafgrøder i en græsmark kan ikke medregnes som MFO-efterafgrøder. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 146

147 Tabel 3.10: Mest almindelige tilladte efterafgrøder Familie Tæller som Dansk navn Vårbyg, Vinterbyg Vårhvede Vinterhvede Vinterhvede, brødhvede Græsfamilien Poaceae Korsblomstfamilien Brassicaceae Korn (i blandinger) Græs (i blandinger) Havre Vinterrug Hybridrug Stauderug/flerårig rug Triticale Rajgræs, almindelig Rajgræs, italiensk og hybrid Timothe Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Rajsvingel Stivbladetsvingel Strandsvingel Engrapgræs (marktype) Engrapgræs (plænetype) Almindelig rapgræs Hvene, almindelig Hvene, krybende Vårraps Vinterraps Agerkål/rybs Kålroer Fodermarvkål Gul sennep Olieræddike Latinsk navn Hordeum vulgare Triticum aestivum Avena sativa Secale cerale Secale montanum x Triticosecale Lolium perenne Lolium multiflorum Phleum pratense Dactylis glomerata Festuca pratensis Festuca rubra x Festulolium Festuca ovina var. Duriuscula Festuca arundinacea Poa Pratensis Poa trivialis Agrostis capillaris Agrostis stolonifera Brassica napus ssp. Napus Brassica rapa Brassica napus var. Napobrassica Brassica oleracea var. Medullosa Sinapis alba Raphanus sativus var. oleiformis Raphanus sativus var. strukturator Foderradise Strukturator Andre Cikorie, almindelig Cichorium intybus Honningurt Phacelis tanacetifolia Hvis du ved kontrol af MFO-efterafgrøder konstaterer en anden afgrøde end de førnævnte, skal du oplyse ansøger om dette. Dette gælder også, hvis én af afgrøderne i en blanding ikke er korn, græs, korsblomstrede, honningurt eller cikorie. Du skal anvende en af følgende observationer i IMK: Efterafgrøde består af en eller flere ikke tilladte arter (8.5.2) Efterafgrøde består ikke af ren græs med eller uden urteagtige planter (8.5.3) Beskriv i bemærkningsfeltet ved observationen, hvilke afgrøder, der er udsået på arealet. Dette gælder for eksempel ved brug af to godkendte arter samt en tredje ikke-godkendt art. Det er altså ikke tilladt at udså to tilladte arter (eller flere) i blanding med en ikke-godkendt art. Er du i tvivl om forskellene mellem MFO-efterafgrøder og de målrettede og pligtige efterafgrøder, kan du læse mere i Bilag 4. Blanding Hvis efterafgrøden har såfrist den 1. eller 20. august, skal efterafgrøden være udsået som en blanding af mindst to godkendte afgrøder (se Tabel 3.10). Blandingen må tidligst udsås den 1. juli og skal være udsået samtidigt. Der skal derfor Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 147

148 som minimum være to arter af de godkendte afgrøder pr. m 2 på arealet. Det vil sige, at ethvert areal på over 100 m 2, hvor du ikke finder mindst to arter af blandingen pr. m 2 skal underkendes. Du kontrollerer arealet ved at kigge ud over arealet. Hvis du ikke kan erkende, at der er udsået en blanding, og at blandingen er jævnt fordelt ud over hele arealet, skal du vurdere om der er 100 m 2, hvor du ikke kan finde mindst 100 planter af andre godkendte afgrøder end den dominerende. Hvis du ved kontrollen finder et areal på over 100 m 2, hvor der ikke er mindst to arter af blandingen pr. m 2 skal du oplyse ansøger om dette med følgende observation i IMK: Efterafgrøde består ikke af en blanding af forskellige afgrøder (8.5.1) Bemærk, at forskellige slægter af korn skal betragtes som forskellige typer afgrøder, mens forskellige arter af korsblomstrede skal betragtes som forskellige typer afgrøder. Forskellige arter af græs tæller som græs, så det vil sige, at selvom ansøger har blandet for eksempel hundegræs og timothe tæller det ikke som en blanding. For eksempel er en blanding af almindelig havre (Avena sativa) og vinterhvede (Tritivum aesitivum) godkendt som en blanding, der kan benyttes til MFO-efterafgrøder. Desuden vil en blanding af to arter af korsblomstrede afgrøder for eksempel raps (Brassica napus ssp. napus) og fodermarvkål (Brassica oleracea var. medullosa) være godkendt som blanding i forhold til MFO-efterafgrøder, mens for eksempel olieræddike (Raphanus sativus var. oleiformis) og foderradise (Raphanus sativus var. strukturator) ikke udgør en blanding, der kan anvendes som MFO-efterafgrøde, da de er samme art. Botaniske navne Hver planteart har sit bestemte botaniske navn. Hvert navn består af to ord. Det første navn er slægtsnavn og det andet artsnavnet. For eksempel er Avena slægtsnavnet, mens sativa er artsnavnet på almindelig havre (Avena sativa), mens fatua er artsnavnet på flyvehavre (Avena fatua). Nærtstående slægter er samlet i familier, som på latin ender på stavelsen -aceae. For eksempel tilhører havre græsfamilien Poaceae. Forskelle i udseende inden for de enkelte arter betyder, at arten bliver opdelt i varieteter eller sorter. Faktaboks 3.1: Botaniske navne Såtidspunkt Efterafgrøder bestående af ren græs med eller uden andre urteagtige planter, skal senest være udsået i hovedafgrøden den 31. maj 2017, for at kunne godkendes til MFO. Hvis efterafgrøden bestående af ren græs med eller uden urteagtige planter er sået for sent, skal du oplyse ansøger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde bestående af ren græs med eller uden urteagtige planter sået efter 31. maj (8.3.5) Hvis hovedafgrøden er majs, skal efterafgrøden bestående af ren græs med eller uden urteagtige planter dog senest være udsået den 30. juni Se mere herom i afsnittet Efterafgrøder i majs såtidspunkt. Efterafgrøder bestående af ren græs med eller uden andre urteagtige planter udsået i vintersæd i efteråret 2016 kan tælle med som MFO-efterafgrøde i Øvrige MFO-efterafgrøder skal som udgangspunkt være sået senest den 1. august Efterafgrøder der kun består af blandinger af arter fra korsblomstfamilien, honningurt, almindelig rug, stauderug eller vårbyg skal være sået senest den 20. august Hvis efterafgrøden skal være sået senest den 1. august, og ikke er sået før denne dato, skal du oplyse ansøger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde sået efter 1. august (8.3.2) Hvis efterafgrøden kun består af en blanding af arter fra korsblomstfamilien, honningurt, almindelig rug, stauderug eller vårbyg, der skal være sået senest 20. august og ikke er sået før denne dato, skal du oplyse ansøger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 148

149 Efterafgrøde sået efter 20. august (8.3.3) Minimumsstørrelse for arealer Minimumsstørrelsen for støtteberettigede arealer anvendt som MFO er 0,01 ha. Arealet behøver ikke at være sammenhængende med andre støtteberettigede arealer. Bemærk, at under grundbetalingen er minimumsstørrelsen mindst 0,30 ha sammenhængende areal. Ukrudt/spildfrø Da efterafgrøden altid skal være udsået, kan ukrudt og spildfrø, der er spiret frem ikke regnes med til efterafgrøden. Der må på et areal med efterafgrøder godt være ukrudt og spildfrø, men ukrudtet og spildfrøene må du ikke tælle med til efterafgrøden, hverken i forbindelse med vurdering af tilladte plantearter, blanding eller vurdering af dækningsgraden. Du skal oprette følgende observation i IMK på hele eller dele af arealet, der består af ukrudt eller spildfrø: Plantedækket på arealet består af spildfrø/ukrudt (8.5.5) Dækningsgrad ( trappemodel ) Efterafgrøden skal dække arealet, hvilket vil sige, at den skal fremstå veletableret og jævnt fordelt over hele arealet. Du skal visuelt vurdere, om efterafgrøden dækker arealet, det vil sige være jævnt fordelt og veludviklet. Du skal vurdere efterafgrødens arealdække og ikke antallet af efterafgrødeplanter. Da efterafgrøden sås forholdsvis sent på året, er dækningsgraden mindre i begyndelsen af perioden, hvor der kontrolleres efterafgrøder. Se Tabel 3.11, hvori det fremgår, hvilken dækningsgrad, der er krav om, på hvilket tidspunkt i kontrolperioden. Tabel 3.11: Oversigt over dækningsgrad i forhold til kontroltidspunkt Periode, hvor kontrollen gennemføres Mindstekrav til dækningsgrad 11/9 14/9 15 % 15/9 20/9 20 % 21/9 25/9 25 % 26/9 1/10 30 % 2/10 6/10 35 % 7/10 19/10 40 % Bemærk, at ovenstående er gældende ligegyldigt om såfristen er den 31. maj, 30. juni, 1. august eller 20. august. Hvis trappemodellen ikke er gældende for et areal over 100 m 2, skal du oprette følgende observation i IMK på det pågældende areal: Efterafgrøde dækker ikke arealet tilstrækkeligt (8.4.1) Se Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017, hvor der er eksempler med hensyn til dækningsgrad for forskellige afgrøder. Sent høstede afgrøder Hvis du foretager kontrollen på et tidspunkt, hvor afgrøden endnu ikke er høstet, skal du stadig vurdere efterafgrøden ud fra trappemodellen. Hvis den sent høstede afgrøde er majs, se afsnit Efterafgrøder i majs (kontrolårsdag 8) nedenfor. Er afgrøden høstet, men halmen ikke fjernet, og efterafgrøden mellem halmstriberne kan godkendes, skal du også godkende de arealer, hvor halmen ligger, da det betragtes som almindelig dyrkningspraksis, at der i forbindelse med høst ligger halm på et areal, og at efterafgrøden under halmen forventes at være etableret på samme vis som på arealerne mellem halmstriberne. Afgræsning og slæt Det er tilladt at afgræsse eller tage slæt på arealer med MFO-efterafgrøder bestående af ren græs med eller uden urteagtige planter. Til gengæld er det ikke tilladt at afgræsse eller tage slæt på arealer med MFO-efterafgrøder, der har såfrist den 1. eller 20. august. Hvis et areal bliver afgræsset eller bærer præg af afgræsning, for eksempel hvis arealet er hegnet og der er efterladenskaber efter dyr på arealet, skal du oprette følgende observation i IMK: Forbud mod afgræsning af MFO-efterafgrøde ikke overholdt (8.6.5) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 149

150 Hvis der er taget slæt på et areal med MFO-efterafgrøder, der har såfrist den 1. eller 20. august, skal du oprette følgende observation i IMK: Forbud mod slæt af MFO-efterafgrøde ikke overholdt (8.6.6) Slåning af arealer med MFO-efterafgrøder er tilladt, så længe efterafgrøden stadig har en tilstrækkelig dækningsgrad. Bemærk, at der godt må afgræsses og tages slæt på arealer med målrettede og pligtige efterafgrøder. Efterafgrøder i majs (kontrolårsag 8) Du skal være opmærksom på, at hvis der er udsået efterafgrøder bestående af ren græs med eller uden urteagtige planter i majs, skal dækningsgraden være overholdt for hele majsarealet, og ikke kun for græsstriben, der er sået mellem majsrækkerne. Det vil sige, at den bare stribe, hvor majsen står, skal indgå i vurderingen som bar jord. Efterafgrøden skal opfylde trappemodellen på marken og du skal vurdere marken som en helhed, med andre ord gælder 100 m 2 -grænsen ikke. Først skal du se, hvor stor en del græsstriberne udgør. Derefter om striberne lever op til trappemodellen. Er dette tilfældet skal du godkende den procentvise del af marken, se eksempel nedenfor. Eksempel Hvis kontroltidspunktet kræver, at der skal være 40 % dækning: Majsrækkerne optager halvdelen af arealet og efterafgrøden, sået mellem majsrækkerne, optager den anden halvdel. Hvis der er en dækningsgrad på 80 %, skal du godkende hele marken til MFO. Hvis der er en dækningsgrad på 40 %, hvor der er efterafgrøde, skal du godkende halvdelen af marken til MFO. I denne situation skal du opdele marken i to, den ene halvdel skal du godkende som MFO-efterafgrøde, den anden halvdel skal du underkende. Hvis der er en dækningsgrad på under 40 %, hvor der er efterafgrøde, skal du underkende hele marken til MFO. Hvis du underkender en del af arealet, skal du benytte følgende observation i IMK: Efterafgrøde i majs bestående af ren græs med eller uden urteagtige planter dækker ikke arealet tilstrækkeligt. Andel af marken, svarende til dækningsprocent underkendt (8.4.4). Efterafgrøder i majs såtidspunkt Efterafgrøder bestående af ren græs med eller uden urteagtige planter skal senest være udsået den 30. juni 2017, hvis hovedafgrøden er majs. Hvis du konstaterer, at efterafgrøden ikke er sået før den 30. juni, skal du oplyse ansøger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde i majs bestående af ren græs med eller uden urteagtige planter sået efter 30. juni (8.3.7) Majsen er ikke høstet på kontroltidspunktet Står majsen stadig på marken ved kontrol, skal du vurdere efterafgrøden i sin helhed ved at kigge ind i rækkerne fra hver forager, så du er sikker på, at der er sået græs/ikke sået mellem alle rækkerne af majs og i begge forager. Du skal ikke gå yderligere ind i arealet. Brug eventuelt drone til at sikre dig, at efterafgrøden dækker arealet. Det er dog kun muligt at se efterafgrøden, der hvor majsen står tyndt. Du skal vælge følgende besigtigelse i IMK: Besigtiget kontrol af efterafgrøde i majs: der er majs på arealet på kontroltidspunktet Majsen er høstet på kontroltidspunktet Du skal besigtige arealet og vurdere dækningsgraden ud fra trappemodellen. Du skal vælge følgende besigtigelse i IMK: Besigtiget kontrol af efterafgrøde i majs: der er ikke majs på arealet på kontroltidspunktet Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 150

151 Husk, at du kun skal tage billeder hvis du underkender et areal. Destruktionstidspunkt MFO-efterafgrøden må ikke destrueres (fjernes, nedvisnes, nedpløjes) inden den 20. oktober Hvis du kontrollerer MFO-efterafgrøden før den 20. oktober og efterafgrøden er fjernet eller nedvisnet før kontrolbesøget, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Efterafgrøde (MFO) fjernet eller nedvisnet før 20. oktober 2017 (8.6.3) Du skal også bruge denne overtrædelse, hvis du konstaterer vintersæd, der er sået før den 20. oktober 2017 på arealet, da MFO-efterafgrøder skal efterfølges af en vårsæd eller en vintersæd sået efter 19. oktober Kontrol efter den 19. oktober Hvis du besigtiger arealer med MFO-efterafgrøder efter den 19. oktober, skal du vælge følgende besigtigelseskvittering i IMK: - Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav Du skal desuden skrive en bemærkning i besigtigelseskvitteringen med begrundelse for, at kontrollen først gennemføres efter fristen. Force majeure Hvis ansøger ved kontrolbesøget oplyser, at der er indsendt en rettidig anmodning om force majeure, og det ikke fremgår af kontrolgrundlaget, skal du kontakte vagttelefonen for at få oplyst om anmodningen er godkendt eller afvist. Hvis du har kontrolleret og godkendt mindst 5 % MFO-areal Hvis du ved kontrollens begyndelse eller undervejs har godkendt mindst 5 % MFO-arealer på ansøgers marker, behøver du ikke at besigtige arealer udtaget til besigtigelse alene på grund af efterafgrøder. Du skal vælge denne kvittering i IMK på marker anmeldt med efterafgrøder og som ikke er besigtiget: Ikke besigtiget der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget Bemærk, at du kun kan bruge denne besigtigelse, hvis der ikke samtidig skal kontrolleres målrettede eller pligtige efterafgrøder. Hvis disse typer efterafgrøder også skal kontrolleres, skal du kontrollere alle ansøgers MFO-arealer. Udnyttelse i 2018 MFO-efterafgrøder bestående af ren græs med eller uden urteagtige planter med såfrist den 31. maj eller 30. juni, skal ikke efterfølges af en vårsæd, hvilket betyder, at efterafgrøden må udnyttes som græsmark i Dette gælder dog ikke for frøgræs. Forskel mellem MFO og andre efterafgrødeordninger Der er forskellige krav til MFO-efterafgrøder og målrettede/pligtige efterafgrøder. Du kan læse mere om de andre efterafgrødeordninger i delinstruks 7, samt Bilag 4. Når der ikke kan findes 5% MFO ved kontrolbesøget og ansøger har målrettede efterafgrøder Hvis ansøger ikke har nok MFO-arealer på bedriften, efter at alle MFO-arealer og potentielle MFO-arealer er kontrolleret, så har landbruger mulighed for at udpege arealer med målrettede efterafgrøder som MFO, såfremt de opfylder kravene hertil. Så snart arealer med målrettede efterafgrøder benyttes til opfyldelse af MFO-kravet, skal kontrollen udvides til at omfatte alle arealer anmeldt med målrettede efterafgrøder. Du skal sætte flueben i feltet Målrettede efterafgrøder under fane Rekvireret kontrol. Dette gør, at det kommer med i brevene til landbruger og at landbruger bliver hørt på, at vedkommende ikke har nok målrettede efterafgrøder. Du skal markere hvilke typer af efterafgrøder (MFO, målrettede, pligtige) de forskellige marker med efterafgrøder kan bruges til, som beskrevet under afsnittet Hvilken type efterafgrøde er det?. Hvis der er marker, som er anmeldt med målrettede efterafgrøder, men hvor de ikke er udlagt, skal du oprette følgende observation: Målrettede efterafgrøder ikke udlagt, hvor anmeldt (8.9.1) Bemærk, at dette er særligt for en rekvireret kontrol af målrettede efterafgrøder. Ved en almindelig kontrol af målrettede efterafgrøder skal denne observation også benyttes, hvis efterafgrøderne ikke opfylder kravene til målrettede efterafgrøder. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 151

152 20.8 Særlig varsling af MFO-ekstrakontrolsager med i og kun i (Z_i) For at imødekomme varslingsproblematikken skal der udtages 50 % af de sager, hvor der er udført kontrol før 16. september, og hvor ansøger har anmeldt MFO-efterafgrøder, til efterkontrol af efterafgrøderne. Derudover skal der udtages nye sager, svarende til de 50 %, hvor der skal kontrolleres MFO-efterafgrøder. Hvis der på disse sager alene er kontrol af MFO-efterafgrøder, vil kontrolårsagen være Z_i. Disse kontroller kan varsles op til 14 dage før du besigtiger arealerne. Du kan finde det særlige varslingsbrev til denne type kontrol i Captia under 560, Generelt og diverse. Kontrolopgaven skal udfyldes som en almindelig rekvireret kontrol, men har ansøger ikke tilstrækkeligt MFO-areal ved kontrol af MFO-efterafgrøder, skal du udvide kontrollen til at omfatte de typer af MFO, som ansøger udpeger ved kontrolbesøget (ikke de arealer ansøger allerede har anmeldt som MFO i Fællesskemaet). Dette gør du ved at tilføje MFOarealer via 0-observationer se under de relevante MFO-typer og kvittere for besigtigelse af de udpegede marker i IMK. Hvis ansøger stadig ikke har nok MFO, men har målrettede efterafgrøder, og vil benytte disse til MFO i stedet, skal du gøre som beskrevet i forrige afsnit. Husk at du kun må medregne arealer, som ansøger allerede har anmeldt i sit Fællesskema. Bemærk, at ved alle andre typer af arealkontrol, også andre typer af MFO-ekstrakontroller (for eksempel, hvor kontrolårsagen er Z_ilm), må du ikke varsle kontrollen. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 152

153 21. Opretholdelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder (MSO) Kontrolårsag æ Formålet med kravet er at sikre opretholdelsen af permanent græs i miljømæssigt sårbare områder indenfor Natura naturtyperne. Opretholdelsen af de permanente græsarealer har en række fordele, som for eksempel at der bindes kulstof i jorden. Arealer med permanent græs inden for MSO-udpegningen skal beskyttes mod omlægning til anden anvendelse, og arealerne må ikke pløjes. Inden for MSO-udpegningen er det dog tilladt at strigle jordlaget i de øverste 3 cm, ligesom ansøger må foretage såning af græs, når det foregår uden forudgående jordbearbejdning. Økologiske marker er ikke omfattet af kravet. Vær opmærksom på, at økologiske ansøgere godt kan være omfattet af kravet, hvis de har ikke-økologiske arealer Er marken beliggende i MSO? De marker som er omfattet af pløjeforbud, fremgår af temaet Permanent græs i MSO Dette lag vil altid være tændt, når du åbner IMK i kontrolopgaven. Kravet om opretholdelse af permanente græsarealer gælder kun for de af ansøgers marker, der ligger i et udpeget MSOområde. Marker kan være omfattet af pløjefri- og omlægningsforbud på hele eller dele af markens areal Kontrol af græsarealer beliggende i MSO I kontrolgrundlaget vil alle marker berørt af MSO-laget være markeret, og du skal for disse marker tage stilling til om reglerne vedrørende MSO er overholdt. Forbud mod omlægning og ødelæggelse af plantedækket Du skal kontrollere, at arealet er opretholdt som permanent græs. Det vil sige ikke er pløjet eller at plantedækket er ødelagt. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at delarealer er omlagt til anden anvendelse eller har været pløjet, så det permanente græsplantedække ikke er bevaret, skal du underkende dem ved at oprette følgende observation i IMK: Permanent græs: MSO: Plantedækket er ikke opretholdt (4.6.1) Er dele af/hele marken omlagt til anden afgrøde, skal du desuden omdøbe marken til den faktiske afgrøde. Kravet vedrører alle andre anvendelser end produktion af græs, så er der eksempelvis anlagt bygninger eller veje, skal du også underkende arealet. Bemærk, at strigling er tilladt på arealerne, så længe det kun er de øverste 3 cm i jorden, der berøres. Derudover må ansøger foretage direkte såning af græs, når det foregår uden forudgående jordbearbejdning. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 153

154 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 3. Grønne krav 154

155 Delinstruks nr. 4 Økologiordninger Instruks for kontrol af arealordninger 2017 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 155

156 22. Nyt siden sidst 22.1 Nyt siden 2016 Bar jord som følge af naturlige forhold Ny observation som du kan anvende, hvis der ikke er noget plantedække på arealet anmeldt med tilsagn, for eksempel hvis arealet ofte er oversvømmet eller er så næringsfattigt, så det ikke er muligt at etablere et plantedække. 23. MB 26: Miljøbetinget tilskud Kontrolårsag r Formålet med miljøbetinget tilskud er at forbedre miljøet og beskytte naturen. Det miljøbetingede tilskud gives som kompensation for nedsat tilførsel af gødning og ingen brug af pesticider (plantebeskyttelsesmidler), bortset fra dem, der må anvendes til økologisk jordbrugsproduktion. Der er tale om 5-årige tilsagn indgået i De sidste tilsagn udløber i Støtteberettiget til grundbetaling Arealet skal være støtteberettiget til grundbetaling, dog med den undtagelse, at et areal med juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift ligeledes er støtteberettiget til miljøbetinget tilskud. Vær opmærksom på, at miljøbetinget tilskud er et produktionsafhængigt tilskud, så det er ikke nok at ansøger opfylder grundbetalingens aktivitetskrav på græsarealer. Braklagte arealer og GLM-landskabselementer er ikke støtteberettigede. Hvis du på arealer, hvortil der er søgt miljøbetinget tilskud, konstaterer, at kravene om beskaffenhed, ikke-landbrug, indtegningskrav, mindste areal for marker eller aktivitetskravet for omdriftsarealer ikke er overholdt, skal du vælge de observationer, som er beskrevet under grundbetalingsordningen. Observationen vil så også slå igennem på miljøbetinget tilskud. Dog skal du være opmærksom på, at der for ordningen miljøbetinget tilskud gælder et krav om landbrugsmæssig udnyttelse af afgrøderne, og derfor skal du ved manglende udnyttelse af græsarealer, desuden vælge følgende observation på arealet: Arealet er ikke udnyttet landbrugsmæssigt til afgræsning /slæt i perioden 15. maj til 31. august (9.5.2) 23.2 Mindste areal Marker med tilsagn om miljøbetinget tilskud skal være på mindst 0,30 ha, når der ansøges om tilsagn, det vil sige i første tilsagnsår. Der kan være flere støtteberettigede afgrøder i samme mark. Hvis du opmåler en mark til mindre end 0,30 ha, skal du underkende marken, medmindre at - det ikke kan afvises, at arealet har været 0,30 ha eller større i det første tilsagnsår - den er sammenhængende med et andet areal, hvortil der også er søgt miljøbetinget tilskud type 26 - og der er en støtteberettiget, permanent passage på mindst fire meter mellem de pågældende arealer Bemærk, at hvis der er søgt miljøbetinget tilskud til et areal, der er opdelt i forskellige marker som følge af, at der er søgt forskellige ordninger på arealet, skal du kontrollere markerne som sammenhængende. Hvis en mark er anmeldt med under 0,30 ha, eller den er anmeldt med 0,30 ha eller derover, men du ved kontrollen opmåler den til under 0,30 ha, skal du oprette en observation. Se nærmere i delinstruks 2 Direkte arealstøtte Beskaffenhed Reglerne for plantedække, vandlidende arealer, grøfter og læhegn samt søer og træer følger grundbetalingsordningen. Der gælder dog særlige regler for arealer med græs og for arealer med sommerbrak og græs anvendt til grøngødning, se nedenfor. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 156

157 23.4 Ikke landbrug Kravene er de samme som angivet under grundbetalingsordningen. Der er dog en række undtagelser for arealer med miljøbetinget tilskud, som er beskrevet her: Tilsagnsarealer, der overgår til anden anvendelse Tilsagnsarealer, der overgår til anden anvendelse, kan opretholde tilsagnet uden at modtage udbetaling, og dermed undgå et krav om tilbagebetaling. Der kan for eksempel være tale om arealer, der overgår til - Natur o.l. (for eksempel søer, læhegn, vildtremiser, naturgenopretningsprojekter mv.) - Skov, hvis der ikke er ydet tilskud til arealerne, mens de træer, der helt eller delvis udgør skoven, har været på arealet - Permanente markveje og kørespor, der skal tegnes ud som en selvstændig markblok Disse arealer skal være anmeldt med afgrødekode 905, og skal overholde krydsoverensstemmelsesreglerne. Hvis der i kontrolgrundlaget fremgår et areal anmeldt med afgrødekode 905, skal du godkende det til miljøbetinget tilskud. Afgrødekoden sikrer, at der ikke udbetales miljøbetinget tilskud til arealet. Hvis arealet ikke er indberettet med afgrødekode 905, og det er overgået til anden anvendelse, skal du altid oprette den relevante observation i IMK. Haver, parker, køkkenhaver og lignende Reglerne for haver, parker, køkkenhaver og lignende følger grundbetalingsordningen. Buske, træer og skov Kravene om maksimalt antal træer og buske er de samme som angivet under grundbetalingsordningen. Permanent vandlidende Kravene er det samme som angivet under grundbetalingsordningen. Hvis et areal er permanent vandlidende/vanddækket med et vandhul, sø, grøft eller lignende kan tilsagnet dog opretholdes, hvis det er anmeldt med afgrødekode 905, Anden anvendelse på tilsagnsarealer Tilladte aktiviteter Reglerne for tilladte aktiviteter følger grundbetalingsordningen Rådighedskrav Ansøger skal have rådighed over arealerne i hele tilsagnsperioden, det vil sige, at ansøger skal drive arealet som ejer eller forpagter i hele tilsagnsperioden. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen, eller hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap. Du skal i så fald anmode om dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 23.7 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, skal du gøre følgende: Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2017, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 157

158 23.8 Tilsagnsareal og indtegnet areal i IMK Det er kun muligt for ansøger at få miljøbetinget tilskud til et areal, der både er omfattet af tilsagnslaget og ansøgers indtegning for Ved alle arealafvigelser mellem tilsagnslag og ansøgers indtegning på minimum 100 m 2, skal der laves en observation. Hvis ansøger har indtegnet et større areal end tilsagnsarealet, skal du oprette følgende observation på arealet, der ikke er omfattet af tilsagnslaget: Indtegnet areal, hvorpå der ikke er tilsagn (1.5.1) Vær opmærksom på, at du kun må bruge observation 1.5.1, hvis der kun er et tilsagnslag, eller hvis der er fuldstændig overlap af flere tilsagnslag (for eksempel når der søges om omlægningstilskud samtidig med økologitilskud). Hvis der er flere tilsagnslag vil observationerne slå igennem på dem alle Krav til landbrugsmæssig produktion Støtteberettigede arealer skal have karakter af at være landbrugsmæssigt udnyttet eller drives med juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift. Bemærk, at landbrugsmæssig produktion ikke er det samme som aktivitetskravet under grundbetalingsordningen. Der gælder følgende for arealer med MB tilsagn: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 158

159 Arealer i omdrift Der skal foregå en landbrugsmæssig produktion på arealet. Dette er defineret som tilsåning af dyrkede arealer, afgræsning eller slæt hvor det afslåede plantemateriale skal fjernes fra arealet (afpudsning er ikke nok). Permanente afgrøder For arealer med permanente afgrøder, for eksempel frugt- eller bærafgrøder, skal det være tydeligt, at arealet er drevet plantagemæssigt. Det betyder, træerne og buskene skal fremstå som en plejet kultur i veldefinerede rækker, der muliggør pleje af træer og buske samt høst af afgrøden. Arealerne skal fremstå som vedligeholdte dyrkede arealer og må ikke ligge hen som natur eller vildnis. Hvis kravene til permanente afgrøder ikke er overholdt, skal du i IMK oprette den observation, der passer. Lavskovsarealer Reglerne for lavskov følger grundbetalingsordningen. Bemærk, at for miljøbetinget tilskud bliver tilskuddet reduceret til 0 kr. for arealer anmeldt med MFO-lavskov. Arealet kan derfor forblive i tilsagn. Juletræer/pyntegrønt Arealer med juletræer i kort omdrift og pyntegrønt i kort omdrift skal senest fældes 10 år efter udplantning eller senest 14 år efter udsåning på tilsagnsarealet. Der er ikke krav om høst af en afgrøde hvert år. Det er et krav, at arealet skal være tilplantet med 3000 træer pr. ha. Hvis det ikke er tilplantet med minimum 3000 træer pr. ha, skal du oprette følgende observation på arealet: Ikke minimum 3000 træer/ha (7.4.2) Der må gerne være ikke befæstede adgangsveje på arealer med juletræer, hvis disse bruges til at køre til og fra arealet. Er der træer på arealet, der ikke er i kort omdrift, oprettes en observation på arealet. I IMK skal du vælge: Ikke i kort omdrift (7.4.1) Du skal skrive i observationsbemærkninger i CAP-TAS, hvornår de ældste træer er plantet/udsået. Bemærk dog, at der må være op til 100 træer ældre end 10 år (ammetræer) pr. ha på arealet. Træerne skal da stå spredt på arealet og kan accepteres i forholdet 1 ældre træ pr. 50 unge træer. Hvis de ældre træer står i klynger på over 100 m 2, skal der oprettes en observation, da dette betragtes som en manglende landbrugsmæssig udnyttelse af arealet. I IMK skal du oprette observationen: Ældre træer i klynger (7.4.3) Græsarealer Arealer med græs i omdrift eller permanent græs skal i perioden fra og med 15. maj og til og med 31. august anvendes produktionsmæssigt til slæt eller afgræsning, og arealerne skal under normale vejrforhold fremstå med tæt, lavt plantedække 31. august. Hvis græsarealer ikke fremstår med tæt, lavt plantedække 31. august, skal du oprette én af følgende observationer: Afgræsset, men fremstår ikke med tæt, lavt plantedække 31. august (9.5.1) Arealet ikke udnyttet landbrugsmæssigt til afgræsning/slæt i perioden 15. maj 31. august (9.5.2) Hvis du kontrollerer arealet før 1. september, og arealet ikke fremstår med tæt, lavt plantedække på kontroltidspunktet, skal du markere sagen til efterkontrol (se hvordan du markerer sagen til efterkontrol i den tekniske guide). Brak Arealer anmeldt med brak (også MFO-brak) kan ikke få udbetalt miljøbetinget tilskud, dog kan tilsagnet opretholdes. Hvis du konstaterer, at et areal reelt er et brakareal, men er anmeldt med en anden afgrødekode, skal du ændre afgrødekoden i IMK og oprette følgende observation på arealet i IMK: Ikke støtteberettiget afgrøde (9.1.5) Bemærk, at der er særlige regler med hensyn til sommerbrak og grøngødning, se nedenfor. Sommerbrak På økologiske arealer er det tilladt at bekæmpe rodukrudt med sommerbrak i en begrænset periode. Sommerbrak betragtes som en landbrugsmæssig udnyttelse, da brakperioden er begrænset, og der både før og efter brakperioden er en afgrøde eller efterafgrøde på arealet. Der er forskellige former for sommerbrak, som er støtteberettiget, og de er defineret således: - Vintersæd, der er etableret i efteråret, høstes først i maj. Det kan spredes på marken eller høstes som grønkorn Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 159

160 - Vårsæd sås. Vårsæden høstes grøn eller spredes på marken sidst i juni, og der gennemføres sommerbrak fra sidst i juni. Marken ligger sort i 6-8 uger, hvor der jordbehandles - Kløvergræsmark udnyttes frem til sidst i juni, og man kan herefter gennemføre sommerbrak som ovenfor Du skal i forbindelse med arealkontrol ikke kontrollere om marken efter sommerbrak bliver pløjet og efterfulgt af en efterafgrøde. Grøngødning For økologiske arealer med græs i omdrift er det også muligt at anvende arealerne til grøngødning, således at arealet afpudses, og det afslåede materiale efterlades på marken. Det er dog et krav, at: - Arealerne er etableret med en kløvergræsblanding med mindst 15 vægtprocent kløver - Tilsagnshaver i hele kalenderåret opbevarer dokumentation for indkøb af den anvendte kløvergræsblanding - Der har været en anden hovedafgrøde end græs på arealerne i det foregående år. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et græsareal kun er afpudset og ikke anvendt til slæt, skal ansøger forevise ovenstående dokumentation, før du kan godkende arealet. Hvis arealet ikke anvendes til grøngødning, det vil sige ovenstående ikke kan dokumenteres, skal du vælge observationen: Arealet ikke udnyttet landbrugsmæssigt til afgræsning/slæt i perioden 15. maj 31. august (9.5.2) Ingen krav om landbrugsmæssig produktion Bemærk, at hvis et areal er anmeldt med en af nedenstående afgrødekoder i Tabel 4.1, er der ingen krav om jordbrugsmæssigt udnyttelse, idet ansøger bibeholder sit tilsagn, men ikke modtager årets udbetaling. Tabel 4.1: Afgrødekoder, hvor der ikke vil blive udbetalt miljøbetinget tilskud 258 Permanent græs, ø-støtte 271 Rekreative formål 305 Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud 306 Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud 308 MFO-Slåningsbrak 310 Slåningsbrak 324 Blomsterbrak 325 MFO-Blomsterbrak 360 Vildtafgrøder 361 Ikke støtteberettiget landbrugsareal 487 Skovlandbrug 549 Lukket system 1, en-årige 550 Lukket system 2, stauder 564 Containerplads 563 Svampe, champignon 580 Skovdrift, alm. 581 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m 602 MFO Pil 603 MFO - Poppel 604 MFO El 605 MFO - Lavskov 888 Nye tilsagn uden råderet v. ansøgningsfristen 900 Øvrige afgrøder 903 Lysåbne arealer i skov 905 Anden anvendelse på tilsagnsarealer 907 Naturarealer, økologisk jordbrug 921 Bar jord Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal anmeldt med en af ovenstående afgrøder, også er den pågældende afgrøde på arealet, skal du ikke oprette en observation på arealet for manglende landbrugsmæssig produktion. Øvrige tilsagnsbetingelser skal dog være overholdt. Der må for eksempel ikke være sprøjtet på arealet, ligesom arealet ikke må anvendes til en ikke-støtteberettiget aktivitet. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 160

161 Hvis du konstaterer, at arealet ikke er støtteberettiget, skal du oprette en observation på arealet i IMK ved at vælge den observation, der karakteriserer overtrædelsen. For eksempel hvis et areal er anmeldt som slåningsbrak (afgrødekode 310), men du ved kontrollen konstaterer, at der er anlagt en ridebane på arealet, skal du oprette følgende observation på arealet: Ridebane (3.4.2) Husk, at du altid skal ændre afgrødekoden til den konstaterede afgrøde. Dette gælder også for ovenstående afgrødekoder. Hvis et areal er anmeldt med en støtteberettiget afgrødekode, men du ved kontrollen konstaterer en af ovenstående afgrøder på arealet, skal du ændre afgrødekoden i IMK og oprette følgende observation: Ikke støtteberettiget afgrøde (9.1.5) Kombination af ordninger Miljøbetinget tilskud må kun kombineres med følgende ordninger: - Grundbetaling - Omlægningstilskud til økologisk jordbrug (OM) - Ø-støtte Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal (hel mark eller delmark) med tilsagn om miljøbetinget tilskud er overlap i IMK med et uforeneligt tilsagn (Tabel 4.2 for afgrødekoder), skal du rette henvendelse til Vagttelefonen, som vil rette henvendelse til Miljø- og Biodiversitet, der vil finde ud af, hvilket tilsagn, der er det gældende. Hvis sagen ikke kan løses administrativt, skal du i IMK vælge følgende observation: Arealet er underlagt en anden ordning (9.1.3) Tabel 4.2: Afgrødekoder for ordninger, der ikke kan kombineres med miljøbetinget tilskud 309 Udyrket areal ved vandboring 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord årig udtagning årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning årig udtagning med tilsagn om skovrejsning fra NST 316 Udtagning med fastholdelse, ej landbrugsareal 317 Vådområder med udtagning 318 MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord 319 MFO-brak, Udtagning, ej landbrugsjord 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer 323 MFO-udyrket areal ved vandboring 326 Ej landbrug, MSO, omlagt fra permanent græs 585 Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 586 Offentlig skovrejsning 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 3* 588 Statslig skovrejsning 589 Bæredygtig skovdrift 590 Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område* 908 Naturarealer, ansøgning om miljøtilsagn *Arealer med skovtilsagn vil ikke få et tilbagebetalingskrav, da MB-tilsagn kan omdannes til et skovtilsagn GLM-landskabselementer GLM-søer Det er ikke muligt at få udbetalt miljøbetinget tilskud til GLM-søer. Ansøger skal i IMK tegne GLM-søen ud som en selvstændig mark, og undlade at søge udbetaling af tilskud. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til GLM-søer også søges støtte til miljøbetinget tilskud, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: GLM landskabselement ikke støtteberettiget i forbindelse med MB og OM (9.1.6) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 161

162 Bemærk, at ovenstående observation kun gælder på miljøbetinget tilskud, når GLM-søen er støtteberettiget til grundbetaling/anvendes som MFO-areal. Hvis GLM-søen er større end m 2, er det ikke støtteberettiget, og du skal oprette følgende observation i IMK: GLM-landskabselement større end m 2 (3.6.1) GLM fortidsminder Det er kun muligt at få udbetalt miljøbetinget tilskud til GLM-fortidsminder, hvis arealet er plejet med afgræsning eller slæt. Hvis arealet ikke er plejet, skal ansøger i IMK tegne GLM-fortidsmindet ud som en selvstændig mark, og undlade at søge udbetaling af miljøbetinget tilskud. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til GLM-fortidsminder, som ikke er plejet også søges støtte til miljøbetinget tilskud, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Arealet er ikke udnyttet landbrugsmæssigt til afgræsning eller slæt i perioden 15. maj til og med 31. august (9.5.2) Hvis GLM-fortidsmindet er ødelagt eller reduceret i omfang, skal du oprette en AKO-kontrolsag Anmeldt MFO-randzone på mark med miljøbetinget tilskud Randzonen skal kun fratrækkes tilsagnet i tilfælde, hvor ansøger er omfattet af de grønne krav (eller vælger at være det) og aktivt har tilvalgt MFO-randzoner på de enkelte marker med miljøbetinget tilskud. For eksempel kan ansøgere med både økologiske og ikke-økologiske arealer tilvælge MFO-randzoner på marker med miljøbetinget tilskud. Tilsagnsbetingelserne skal overholdes på arealet anmeldt med MFO-randzone. Tilsagnet gives til hele arealet, men tilskuddet reduceres til 0 kr. på det areal hvor der er overlapmed en MFO-randzone, hvilket beregnes automatisk i CAP-TAS og IMK. Da MFO-randzonen følger kortudpegningen, skal du aldrig ændre i randzonelaget, heller ikke selvom randzonen ligger skævt i forhold til vandløbet eller søens kronekant. Du kan læse mere om kontrol af MFO-randzoner i delinstruks nr. 3 Grønne krav. Er tilsagnsbetingelserne ikke overholdt på arealet anmeldt med MFO-randzone, skal du oprette en observation på arealet, der angiver, hvilken tilsagnsbetingelse, der ikke er overholdt. Bemærk, at der udbetales tilskud til 2-meter bræmmen for denne ordning meter beskyttelseszone omkring drikkevandsboringer Det er ikke muligt at opretholde tilsagn om miljøbetinget tilskud til 25 meter beskyttelseszonen omkring en drikkevandsboring. Ansøger kan anmelde arealet med afgrødekode 248, 249 eller 309 og dermed undlade at søge miljøbetinget tilskud til arealet. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til et areal omfattet af 25 meter beskyttelseszone også er søgt støtte om miljøbetinget tilskud, skal du ændre afgrødekoden i IMK og oprette følgende observation på arealet og ændre afgrødekode for arealet: 25 meter beskyttelseszone omkring vandboring ikke støtteberettiget til LDP (9.1.7) Hvis der er dyrket andet end græs i beskyttelseszonen, er der tale om overtrædelse af nationale regler. Der er ikke længere tale om overtrædelse af et KO-krav Arealer omfattet af artikel 32 undtagelserne Arealer, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, er ikke berettiget til miljøbetinget tilskud. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til et areal omfattet af artikel 32 er givet tilsagn, og der søges miljøbetinget tilskud, skal du oprette følgende observation i IMK: Arealet er omfattet af artikel 32 (9.1.4) Ekspropriation Reglerne for ekspropriation følger grundbetalingsordningen. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 162

163 23.17 Gødningskvoteberegning og regnskab Ansøger er forpligtet til at udarbejde gødningskvoteberegning og gødningsregnskab, når ansøger har MB tilsagn. Du skal kontrollere gødningsregnskab for planperioden 2015/2016. Gødningskvoteberegning skal kontrolleres for planperioderne 2015/2016 (kun ved 75 % N) og for 2016/2017. I CAP-TAS fane Gødning skal du udfylde de for kontrollen relevante felter. Ansøger kan ved MB tilsagn vælge mellem to forskellige kvælstofreduktioner. Den ene reduktion er på 75 % af kvælstofnormen (75 % N) på den enkelte mark. Den anden reduktion er er, at der maksimalt må udbringes 140 kg total kvælstof (140 kg tot N) per hektar harmoniareal. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvilken type reduktion ansøger har valgt. Hvordan kontrollen skal udføres, afhænger af hvilke form for kvælstofreduktion ansøger har valgt. Se nærmere i Bilag Kvælstofreduktion Du skal ved besigtigelsen ikke kontrollere om bedriftens areal er tilført mere kvælstof end bedriftens samlede reducerede kvote. Det vil sige, at du ikke skal kontrollere bedriftens gødningsplan. Du skal kun kontrollere gødningskvoteberegningen Optælling af dyr I forbindelse med kontrollen skal du validere ansøgers indberetning af antal dyr på bedriften til CHR (Centrale Husdyrbrugsregister) eller i GHI (Gødnings- Husdyrindberetning) for hestes vedkommende. Se nærmere i bilag Pesticider (plantebeskyttelsesmidler) Der må ikke anvendes andre pesticider end dem, der er tilladt i økologisk jordbrugsproduktion i Danmark. Du skal derfor kontrollere, at der ikke er anvendt: - Bejdsemidler: det kontrollerer du ud fra bilag på anvendt såsæd - Pesticider: det kontrollerer du ud fra eventuel sprøjtejournal, bilag og besigtigelse af tilsagnsarealerne Hvis der er anvendt pesticider på tilsagnsarealet, kontrollerer du, om der er anvendt midler, som er tilladte ifølge økologireglerne. Disse midler må kun anvendes ved akut fare for afgrøden. Det vil sige, hvis udbyttet eller kvaliteten af frugt, bær, grøntsager, brødkorn m.m. forventes at falde drastisk, hvis der ikke anvendes plantebeskyttelse (Se Bilag 2: Økologisk jordbrug: Godkendte aktivstoffer + liste over godkendte ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler). Hvis der er anvendt ikke-tilladte pesticider på et areal, skal du oprette en af følgende observationer på arealet i IMK: Forbud mod tilførsel af pesticider er ikke overholdt (9.2.1) Hvis du er vidende om, hvilket middel ansøger har anvendt, skriv det da i observationsbemærkningsfeltet i IMK. Tag en kopi af ansøgers sprøjtejournal, hvis behandlingen er anført heri. Konstaterer du, at der er anvendt pesticider på et tilsagnsareal, skal du altid bede om at se ansøgers sprøjtejournal. Hvis ansøger ikke kan fremvise en sprøjtejournal, er der tale om en overtrædelse af krydsoverensstemmelsesreglerne, og du skal oprette en AKO-kontrolsag. Hvis ansøger er økolog, skal du huske at rette henvendelse til Økologi-vagttelefon ved overtrædelse af økologireglerne på telefon Bemærk, ved brug af bejdsemidler er der ikke krav om, at de skal fremgå af sprøjtejournalen. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af arealet, skal du ikke underkende hele arealet, men oprette en observation på den del af arealet, hvor der er anvendt ikke-tilladte pesticider, for eksempel hvis der er sprøjtet under tråd Pletsprøjtning og sprøjtning under tråd Hvis det sprøjtede areal er mindre end 100 m 2, skal du stadig oprette en observation. I det tilfælde må du lave observationen på 100 m 2 rundt om det sprøjtede areal. I IMK vælger du en af følgende observationer: Forbud mod tilførsel af pesticider er ikke overholdt (9.2.1) Husk i observationsbemærkningsfeltet i IMK at beskrive så detaljeret som muligt, hvad der er blevet sprøjtet med, og hvorfor der er blevet sprøjtet. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 163

164 I den videre sagsbehandling vil der blive foretaget en vurdering af omfanget af underkendelsen af det ansøgte areal og sanktionering, herunder en vurdering af om overtrædelsen kan karakteriseres som en forsætlig handling. Du skal journalisere eventuel billeddokumentation samt anden form for dokumentation (kopi af faktura eller lignende) på kontrolopgaven i CAP-TAS. Hvis ansøger er økolog, skal du huske at rette henvendelse til Økologi-vagttelefon ved overtrædelse af økologireglerne på telefon Skatte-, moms- og driftsregnskaber Det er et krav, at ansøger skal udarbejde og opbevare skatte-, moms- og driftsregnskaber for hver tilsagnsperiode. Ansøger skal opbevare disse dokumenter i mindst 5 år fra seneste tilskudsudbetaling. I forbindelse med arealkontrollen vil du oftest ikke have behov for at se skatte-, moms- og driftsregnskaber, hvorfor du ikke skal efterspørge disse. Du kan dog, for eksempel i forbindelse med kontrol af om ansøger har anvendt bejdset udsæd eller hvis du har brug for dokumentation for indkøbt plantebeskyttelsesmidler, have behov for at se bilag eller lignende. Hvis du i forbindelse med kontrollen har behov for at se skatte-, moms- eller driftsregnskab, og ansøger ikke vil eller kan fremvise dette, skal du i fanen LDP: registrering på bedriftsniveau i CAP-TAS sætte kryds i Nej i følgende: Hvis skatte-, moms- eller driftsregnskab blev efterspurgt, fremviste ansøger så dette? Noter i bemærkningsfeltet, hvilke bilag du efterspurgte og men ikke fik fremvist Hvis ansøgers regnskaber ikke bliver opbevaret på bedriften, kan du acceptere at ansøger eftersender de ønskede bilag. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 164

165 24. OM 35: Omlægningstilskud til økologisk jordbrug Kontrolårsag s Formålet med omlægningsstøtten er at understøtte en markedsbaseret omlægning til økologisk jordbrugsproduktion, og forbedre miljøet og naturen, samt fremme dyrevelfærden. Der er tale om 5-årige tilsagn indgået i Tilsagnene udløber i 2017, 2018 eller Omlægning til økologi Arealerne skal være under omlægning senest ved tilsagnets begyndelse (1. september). Du skal kontrollere dette ud fra bedriftens plan for omlægning til økologisk jordbrug og ved besigtigelse af arealerne. Få eventuel en økologikontrollør til at trække en bedriftsrapport, hvor omlægningsdatoerne fremgår. Hvis et tilsagnsareal ikke er under omlægning til økologi, skal du vælge følgende observation: Arealet var ikke under omlægning til økologi, da tilsagnet trådte i kraft (9.1.2) I observationsbemærkningsfeltet i IMK beskriver du, hvad der viser, at arealet ikke er omlagt Støtteberettiget til grundbetaling Arealet skal være støtteberettiget til grundbetaling, dog med den undtagelse, at et areal med juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift ligeledes er støtteberettiget til omlægningstilskud til økologisk jordbrug. Derudover er der andre krav til tilsagnsarealer, som for eksempel krav til landbrugsmæssig produktion, der går ud over kravene til grundbetaling Mindste areal Marker med tilsagn om omlægningstilskud skal være på mindst 0,30 ha, når der ansøges om tilsagn, det vil sige i første tilsagnsår. Hvis der efterfølgende plantes en læhegn i marken, således at markens areal bliver mindre end 0,3 ha er arealet stadig tilskudsberettiget. Der kan være flere støtteberettigede afgrøder i samme mark. Hvis du opmåler en mark til mindre end 0,30 ha, skal du underkende marken, medmindre - Arealet har været 0,30 ha eller større i første tilsagnsår - Den er sammenhængende med et andet areal, hvortil der også er søgt omlægningstilskud, og - Der er en støtteberettiget, permanent passage på mindst 4 meter mellem de pågældende arealer Bemærk, at hvis der er søgt omlægningstilskud til et areal, der er opdelt i forskellige marker som følge af, at der er søgt forskellige ordninger på arealet, skal du kontrollere markerne som sammenhængende Beskaffenhed Reglerne for plantedække, vandlidende arealer, grøfter og læhegn samt søer og træer følger grundbetalingsordningen. Der gælder dog særlige regler for arealer med græs og for arealer med sommerbrak og græs anvendt til grøngødning, se nedenfor Ikke landbrug Kravene er det samme som angivet under grundbetalingsordningen Rådighedskrav Ansøger skal have rådighed over arealerne i hele tilsagnsperioden, det vil sige at ansøger skal drive arealet som ejer eller forpagter i hele tilsagnsperioden. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 165

166 Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen, eller hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap. Du skal i så fald anmode om dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 24.7 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet fra ejendommen, skal du gøre følgende: Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2017, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften Tilsagnsareal og indtegnet areal i IMK Det er kun muligt for ansøger at få omlægnings tilskud til et areal, der både er omfattet af tilsagnslaget og ansøgers indtegning for Ved alle arealafvigelser mellem tilsagnslag og ansøgers indtegning på minimum 100 m 2, skal der laves en observation. Hvis ansøger har indtegnet et større areal end tilsagnsarealet, skal du oprette følgende observation på arealet, der ikke er omfattet af tilsagnslaget: Indtegnet areal, hvorpå der ikke er tilsagn (1.5.1) Vær opmærksom på at du kun må bruge observation 1.5.1, hvis der kun er et tilsagnslag, eller hvis der er fuldstændig overlap af flere tilsagnslag (for eksempel når der søges om omlægningstilskud samtidig med miljøbetinget tilskud). Hvis der er flere tilsagnslag vil observationerne slå igennem på dem alle. Det er i dette tilfælde ikke nødvendigt at lave særskilte observationer for de enkelte lag. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 166

167 24.9 Anden anvendelse Det gælder, at tilsagnsarealer, der overgår til anden anvendelse, kan opretholde tilsagnet uden at modtage udbetaling, og dermed undgå et krav om tilbagebetaling. Der kan for eksempel være tale om arealer, der overgår til - Natur (for eksempel søer, læhegn, vildtremiser, naturgenopretningsprojekter m.v.) - Skov, hvis der ikke er ydet tilskud til arealerne, mens de træer, der helt eller delvis udgør skoven, har været på arealet - Permanente markveje, der skal tegnes ud som en selvstændig markblok Disse arealer skal være indberettet med afgrødekode 905 og skal, overholde krydsoverensstemmelsesreglerne. Hvis der i kontrolgrundlaget fremgår et areal anmeldt med afgrødekode 905, skal du godkende det til omlægningstilskud. Afgrødekoden sikrer, at der ikke udbetales omlægningstilskud til økologisk jordbrug til arealet. Husk dog, at hvis arealet er indberettet med en anden kode end 905, skal du altid oprette den relevante observation i IMK, hvis det er overgået til anden anvendelse Tilladte aktiviteter Reglerne for tilladte aktiviteter følger grundbetalingsordningen Krav til landbrugsmæssig produktion Støtteberettigede arealer skal have karakter af at være anvendt til landbrugsmæssig produktion Arealer i omdrift Der skal foregå en landbrugsproduktion på arealet, det vil sige tilsåning af dyrkede arealer, slåning af græs eller afgræsning af græs. Det er ikke nok at arealet afpudses. Permanente afgrøder For arealer med permanente afgrøder, for eksempel frugt- eller bærafgrøder, skal det være tydeligt, at arealet er drevet plantagemæssigt. Det betyder, træerne og buskene skal være fremstå som en plejet kultur i veldefinerede rækker, der muliggør pleje af træer og buske samt høst af afgrøden. Arealerne skal fremstå som vedligeholdte dyrkede arealer og må ikke ligge hen som natur eller vildnis. Hvis kravene til permanente afgrøder ikke er overholdt, er det en overtrædelse. I IMK skal du vælge den observation, der passer. Lavskovsarealer Reglerne for lavskov følger grundbetalingsordningen. Arealer med juletræer eller pyntegrønt Arealer med juletræer i kort omdrift og pyntegrønt i kort omdrift skal senest fældes 10 år efter udplantning eller senest 14 år efter udsåning på tilsagnsarealet. Der er ikke krav om høst af en afgrøde hvert år. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 167

168 For tilsagn er det et krav, at arealet skal være tilplantet med 3000 træer pr. ha. Hvis det ikke er tilplantet med min træer pr. ha, skal du oprette følgende observation på arealet: Ikke min træer/ ha (7.4.2) Der må gerne være ikke befæstede adgangsveje på arealer med juletræer, hvis disse bruges til at køre til og fra arealet. Er der træer på arealet, der ikke er i kort omdrift, oprettes følgende observation i IMK: Ikke i kort omdrift (7.4.1) Du skal skrive i observationsbemærkninger i IMK, hvornår de ældste træer er plantet/udsået. Bemærk dog, at der kan være op til 100 træer ældre end 10 år (ammetræer) pr. ha på arealet. Træerne skal da stå spredt på arealet og kan accepteres i forholdet 1 ældre træ pr. 50 træer. Hvis de ældre træer står i klynger på over 100 m 2, skal der oprettes en observation, da dette betragtes som en manglende landbrugsmæssig udnyttelse af arealet. I IMK skal du vælge observationen: Ældre træer i klynger (7.4.3) Græsarealer Græsarealer skal i perioden fra 15. maj til og med 31. august anvendes til landbrugsmæssig produktion til slæt eller afgræsning, og arealerne skal under normale vejrforhold fremstå med tæt, lavt plantedække 31. august Bemærk, at dette krav går ud over aktivitetskravet på grundbetalingen, da plantematerialet skal fjernes fra arealet for at opfylde betingelserne for omlægningstilskud. Bemærk endvidere, at datoen for opfyldelse af kravet er en tidligere dato end på både grundbetaling og økologisk arealtilskud. Hvis græsarealer ikke fremstår med tæt, lavt plantedække 31. august, skal du oprette én af følgende observationer: Afgræsset, men fremstår ikke med tæt, lavt plantedække 31. august (9.5.1) Arealet ikke udnyttet landbrugsmæssigt til afgræsning/slæt i perioden 15. maj 31. august (9.5.2) Hvis du kontrollerer arealet før 1. september, og arealet ikke fremstår med tæt, lavt plantedække på kontroltidspunktet, skal du markere sagen til efterkontrol (se hvordan du markerer sagen til efterkontrol i den tekniske guide). Brak Arealer anmeldt med brak kan ikke få udbetalt omlægningstilskud. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et areal anmeldt med en anden afgrøde end brak reelt er et brakareal, skal du ændre afgrødekoden i IMK og oprette følgende observation på arealet i IMK: Ikke støtteberettiget afgrøde (9.1.5) Bemærk, at der er særlige regler med hensyn til sommerbrak og grøngødning, se nedenfor. Sommerbrak På økologiske arealer er det muligt at bekæmpe rodukrudt med sommerbrak i en begrænset periode. Sommerbrak betragtes som en landbrugsmæssig udnyttelse, da brakperioden er begrænset, og der både før og efter er en afgrøde eller efterafgrøde på arealet. Der er forskellige former for sommerbrak, som er støtteberettiget, og de er defineret således: - Vintersæd, der er etableret i efteråret, høstes først i maj. Det kan spredes på marken eller høstes som grønkorn. Der pløjes eller foretages en gennemskærende harvning, som fortsættes hen over sommeren. - Vårsæd sås og høstes grøn eller spredes på marken sidst i juni, og der gennemføres sommerbrak fra sidst i juni. Marken ligger sort i 6-8 uger, hvor der jordbehandles. - Kløvergræsmark udnyttes frem til sidst i juni, og man kan herefter gennemføre sommerbrak som ovenfor. Du skal i forbindelse med arealkontrol ikke kontrollere om marken efter sommerbrak bliver pløjet og efterfulgt af en efterafgrøde. Grøngødning For økologiske arealer med græs i omdrift er det også muligt at anvende arealerne til grøngødning, således at arealet afpudses, og det afslåede materiale efterlades på marken. Det er dog et krav: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 168

169 - At arealerne er etableret med en kløvergræsblanding med mindst 15 vægtprocent kløver. - At tilsagnshaver i hele kalenderåret opbevarer dokumentation for indkøb af den anvendte kløvergræsblanding og - At der har været en anden hovedafgrøde end græs på arealerne i det foregående år. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et græsareal kun er afpudset og ikke anvendt til slæt, skal ansøger forevise ovenstående dokumentation, før du kan godkende arealet. Hvis arealet ikke anvendes til grøngødning og ovenstående ikke kan dokumenteres, skal du anvende observationen: Arealet ikke udnyttet landbrugsmæssigt til afgræsning/slæt i perioden 15. maj 31. august (9.5.2) Ingen krav til landbrugsmæssigt produktion Bemærk, at hvis et areal er anmeldt med en af nedenstående afgrødekoder i Tabel 4.3, er der ingen krav om landbrugsmæssigt udnyttelse, idet ansøger bibeholder sit tilsagn, men ikke modtager årets udbetaling. Tabel 4.3: Afgrødekoder, hvor årets udbetaling bliver reduceret til 0 kr. 271 Rekreative formål 305 Permanent græs, uden udbetaling af økologitilskud 306 Græs i omdrift, uden udbetaling af økologitilskud 308 MFO-Brak, slåning 310 Brak, slåning 318 MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord 324 Blomsterbrak 325 MFO-Blomsterbrak 360 Vildtafgrøder 361 Ikke støtteberettiget landbrugsareal 487 Skovlandbrug 549 Lukket system 1, en-årige 550 Lukket system 2, stauder 563 Svampe, champignon 564 Containerplads 580 Skovdrift, alm. 581 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m 888 Nye tilsagn uden råderet v. ansøgningsfristen 900 Øvrige afgrøder 903 Lysåbne arealer i skov 905 Anden anvendelse på tilsagnsarealer 907 Naturarealer, økologisk jordbrug 921 Bar jord Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal anmeldt med en af ovenstående afgrøder, også er den pågældende afgrøde på arealet, skal du ikke foretage dig yderligere. Øvrige tilsagnsbetingelser skal dog være overholdt. For eksempel må arealet ikke anvendes til en ikke-støtteberettiget aktivitet. Hvis du konstaterer, at arealet ikke er støtteberettiget, skal du oprette en observation på arealet i IMK ved at vælge den observation, der karakteriserer din observation. For eksempel hvis et areal er anmeldt som et slåningsbrak (afgrødekode 310), men du ved kontrollen konstaterer, at der er anlagt en ridebane på arealet, skal du oprette følgende observation på arealet: Ridebane (3.4.2) Husk, at du altid skal ændre afgrødekoden i IMK til den konstaterede afgrøde. Dette gælder også for ovenstående afgrødekoder. Hvis et areal er anmeldt med en støtteberettiget afgrøde, men du ved kontrollen konstaterer en af ovenstående afgrøder på arealet, skal du i IMK ændre afgrødekoden til den konstaterede. I IMK skal du vælge observationen: Ikke støtteberettiget afgrøde (9.1.5) Kombination af ordninger Omlægningstilskud til økologisk jordbrug må kun kombineres med følgende ordninger: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 169

170 - Grundbetaling - Ø-støtte - Miljøbetinget tilskud (MB26) - Miljøstøtteordninger (MO4, MO5, MO9, MO13, MO16, MO50, MO51*,, MO54, MO55, MO56, MO57, MO66, MO67, MO75, MO75, MO77, MO78) - Økologisk arealtilskud (ØA36, ØA37) dog ikke, hvis ØA er med omlægningstillæg *) Uforenlig, hvis der er forpligtigelse til udtagning af produktion Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal (hel mark eller delmark) med omlægningstilskud er overlap i IMK med et uforeneligt tilsagn (se Tabel 4.4 for afgrødekoder), skal du rette henvendelse til Vagttelefonen, som vil rette henvendelse til Miljøog Biodiversitet, der vil finde ud af, hvilket tilsagn, der er det gældende. Hvis sagen ikke kan løses administrativt, skal du i IMK vælge følgende observation: Arealet er underlagt en anden ordning (9.1.3) Observationen gælder på hele marker såvel som på delarealer. Tabel 4.4: Afgrødekoder, der ikke kan kombineres med omlægningstilskud 309 Udyrket areal ved vandboring 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 1* årig udtagning årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning årig udtagning med tilsagn om skovrejsning fra NST 316 Udtagning med fastholdelse, ej landbrugsareal 317 Vådområder med udtagning 319 MFO-brak, Udtagning, ej landbrugsareal 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer 323 MFO-udyrket areal ved vandboring 326 Ej landbrug, MSO, omlagt fra permanent græs 585 Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 586 Offentlig skovrejsning 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 3* 588 Statslig skovrejsning 589 Bæredygtig skovdrift* 590 Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område* 908 Naturarealer, ansøgning om miljøtilsagn *Arealer med skovtilsagn vil ikke få et tilbagebetalingskrav, da OM-tilsagn kan omdannes til et skovtilsagn GLM-landskabselementer GLM-søer Det er ikke muligt at få udbetalt omlægningstilskud til GLM-søer. Ansøger skal i IMK tegne GLM-søen ud som en selvstændig mark, og undlade at søge udbetaling af omlægningstilskud. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til GLM-søer også søges støtte til omlægningstilskud, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: GLM landskabselement ikke støtteberettiget til i forbindelse med MB og OM (9.1.6) Bemærk, at ovenstående observation kun gælder på omlægningstilskud, hvis GLM-søen er støtteberettiget til grundbetaling/anvendes som MFO-areal. Hvis GLM-søen er større end m 2, er det ikke støtteberettiget, og du skal oprette følgende observation i IMK: GLM-landskabselement større end m 2 (3.6.1) GLM-fortidsminder Det afhænger af driften på både GLM-fortidsmindet og på den omkringliggende mark, hvorvidt det er muligt at opnå omlægningstilskud til GLM-fortidsminder. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 170

171 Hvis GLM-fortidsmindet anvendes som en del af den omkringliggende græsmark til slæt eller afgræsning, kan det indgå som en del af tilsagnsarealet. Hvis arealanvendelsen på GLM-fortidsmindet ikke er den samme som arealanvendelsen på en eller flere af de tilstødende marker, så er GLM-fortidsmindet ikke støtteberettiget til omlægningstilskud, og du skal oprette følgende observation: GLM landskabselement ikke støtteberettiget i forbindelse med MB og OM (9.1.6) Hvis GLM-fortidsmindet er ødelagt eller reduceret i omfang, skal du oprette en AKO-kontrolsag Anmeldt MFO-randzone på mark med omlægningstilskud Randzonen skal kun fratrækkes tilsagnet i tilfælde, hvor ansøger er omfattet af de grønne krav (eller vælger at være det) og aktivt har tilvalgt MFO-randzoner på de enkelte marker med omlægningstilskud. For eksempel kan ansøgere med både økologiske og ikke-økologiske arealer tilvælge MFO-randzoner på marker med omlægningstilskud. Tilsagnsbetingelserne skal overholdes på arealet anmeldt med MFO-randzone. Tilsagnet gives til hele arealet, men tilskuddet reduceres til 0 kr. ved overlap med en MFO-randzone. Det beregnes automatisk i CAP-TAS og IMK. Da MFO-randzonen følger kortudpegningen, skal du aldrig ændre i randzonelaget, heller ikke selvom randzonen ligger skævt i forhold til vandløbet eller søens kronekant. Du kan læse mere om kontrol af MFO-randzoner i delinstruks nr. 3 Grønne krav. Er tilsagnsbetingelserne ikke overholdt på arealet anmeldt med MFO-randzone, skal du oprette en observation på arealet, der angiver, hvilken tilsagnsbetingelse, der ikke er overholdt. Bemærk, at der udbetales tilskud til 2-meter bræmmen for denne ordning meter beskyttelseszone omkring drikkevandsboringer Det er ikke muligt at opretholde tilsagn om omlægningstilskud til 25 meter beskyttelseszonen omkring en drikkevandsboring. Ansøger kan anmelde arealet med afgrødekode 248, 249 eller 309 og dermed undlade at søge omlægningstilskud til arealet. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til et areal omfattet af 25 meter beskyttelseszone også er søgt støtte om omlægningstilskud, skal du ændre afgrødekoden i IMK og oprette en observation på arealet. I IMK vælges: 25 m beskyttelseszone omkring vandboring ikke støtteberettiget til LDP (9.1.7) Arealer omfattet af artikel 32 undtagelserne Arealer, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, er ikke berettiget til omlægningstilskud. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til et areal omfattet af artikel 32 er givet tilsagn, og der søges omlægningstilskud, skal du oprette en observation på arealet. I IMK vælges: Arealet er omfattet af artikel 32 (9.1.4) Ekspropriation Reglerne for ekspropriation følger grundbetalingsordningen Pesticider (plantebeskyttelsesmidler) Der må ikke anvendes andre pesticider end dem, der er tilladt i økologisk jordbrugsproduktion i Danmark. Du skal derfor kontrollere, at der ikke er anvendt: - Bejdsemidler: det kontrollerer du ud fra bilag på anvendt såsæd - Pesticider: det kontrollerer du ud fra eventuel sprøjtejournal, bilag og besigtigelse af tilsagnsarealerne Hvis der er anvendt pesticider på tilsagnsarealet, kontrollerer du, om der er anvendt midler, som er tilladte ifølge økologireglerne. Disse midler må kun anvendes ved akut fare for afgrøden. Det vil sige, hvis udbyttet eller kvaliteten af frugt, bær, grøntsager, brødkorn m.m. forventes at falde drastisk, hvis der ikke anvendes plantebeskyttelse (Se Bilag 2: Økologisk jordbrug: Godkendte aktivstoffer + liste over godkendte ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler). Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 171

172 Hvis der er anvendt ikke-tilladte pesticider på et areal, skal du oprette en af følgende observationer på arealet i IMK: Forbud mod tilførsel af pesticider er ikke overholdt (9.2.1) Hvis du er vidende om, hvilket middel ansøger har anvendt, skriv det da i observationsbemærkningsfeltet i IMK. Tag en kopi af ansøgers sprøjtejournal, hvis behandlingen er anført heri. Konstaterer du, at der er anvendt pesticider på et tilsagnsareal, skal du altid bede om at se ansøgers sprøjtejournal. Hvis ansøger ikke kan fremvise en sprøjtejournal, er der tale om en overtrædelse af krydsoverensstemmelsesreglerne, og du skal oprette en AKO-kontrolsag. Ved overtrædelse af økologireglerne skal du rette henvendelse til Økologi-vagttelefon på telefonnummer Bemærk, ved brug af bejdsemidler er der ikke krav om, at de skal fremgå af sprøjtejournalen. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af arealet, skal du ikke underkende hele arealet, men oprette en observation på den del af arealet, hvor der er anvendt ikke-tilladte pesticider, for eksempel hvis der er sprøjtet under tråd Pletsprøjtning og sprøjtning under tråd Hvis det sprøjtede areal er mindre end 100 m 2, skal du stadig oprette en observation. I det tilfælde må du lave observationen på 100 m 2 rundt om det sprøjtede areal. I IMK vælger du en af følgende observationer: Forbud mod tilførsel af pesticider er ikke overholdt (9.2.1) Husk i observationsbemærkningsfeltet i IMK at beskrive så detaljeret som muligt, hvad der er blevet sprøjtet med, og hvorfor der er blevet sprøjtet. I den videre sagsbehandling vil der blive foretaget en vurdering af omfanget af underkendelsen af det ansøgte areal og sanktionering, herunder en vurdering af om overtrædelsen kan karakteriseres som en forsætlig handling. Du skal journalisere eventuel billeddokumentation samt anden form for dokumentation (kopi af faktura eller lignende) på kontrolopgaven i CAP-TAS. Ved overtrædelse af økologireglerne skal du rette henvendelse til Økologi-vagttelefon på telefonnummer Skatte-, moms- og driftsregnskaber Det er et krav, at ansøger skal udarbejde og opbevare skatte-, moms- og driftsregnskaber for hver tilsagnsperiode. Ansøger skal opbevare disse dokumenter i mindst 5 år fra seneste tilskudsudbetaling. I forbindelse med arealkontrollen vil du oftest ikke have behov for at se skatte-, moms- og driftsregnskaber, hvorfor du ikke skal efterspørge dem. Du kan dog, for eksempel i forbindelse med kontrol af om ansøger har anvendt bejdset udsæd eller hvis du har brug for dokumentation for indkøbt plantebeskyttelsesmidler, have behov for at se bilag eller lignende. Hvis du i forbindelse med kontrollen har behov for at se skatte-, moms- eller driftsregnskab, og ansøger ikke vil eller kan fremvise dette, skal du sætte kryds i Nej i følgende i CAP_TAS: Hvis skatte-, moms- eller driftsregnskab blev efterspurgt, fremviste ansøger så dette? Noter i bemærkningsfeltet, hvilke bilag du efterspurgte og som du ikke fik fremvist. Hvis ansøgers regnskaber ikke bliver opbevaret på bedriften, kan du acceptere at ansøger eftersender det ønskede bilag. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 172

173 25. ØA 36 og ØA 37: Økologisk Arealtilskud Kontrolårsag t Formålet med økologisk arealtilskud er at øge det økologiske areal i Danmark, at opnå en række fordele for miljøet og opnå biodiversitet gennem omlægning og opretholdelse af økologisk jordbrugsproduktion. Ordningen skal også bidrage til øget omlægning til økologisk produktion, fastholdelse af arealer med økologisk frugt og bærproduktion og til at støtte bedrifter med en begrænset adgang til økologisk gødning. Der er tale om 5-årige tilsagn indgået med tilsagnsstart 1. september 2014 og frem. Arealet skal være økologisk drevet eller være under omlægning til økologisk jordbrugsproduktion. Økologisk arealtilskud består af et basistilskud med mulighed for at søge om forskellige tillæg: - Frugt/bær-tillæg - Omlægningstillæg, som kan udbetales i op til 2 år efter omlægningsdatoen (kontrolleres administrativt) - Tillæg for nedsat kvælstoftilførsel (kontrolleres administrativt) Det vil fremgå af kontrolgrundlaget, om der er søgt frugt/bærtillæg til de enkelte marker med tilsagn om økologisk arealtilskud (kontrolårsag v). Bemærk, at ØA 36 er Økologisk arealtilskud, mens ØA 37 er Økologisk arealtilskud med tillæg for nedsat kvælstoftilførsel. Da tillæg for nedsat kvælstoftilførsel kontrolleres administrativt, har det ingen praktisk betydning for den fysiske kontrol, om der er tale henholdsvis ØA 36 eller ØA 37. Der kan søges om frugt/bær- tillæg på både ØA 36 og ØA 37, og det vil fremgå af kontrolgrundlaget om der skal kontrolleres for dette tillæg Omlægning til økologi Arealerne skal være under omlægning til økologisk produktion senest ved tilsagnets begyndelse (1. september). Det bliver kontrolleret administrativt i forbindelse med tilsagnsgivningen, at arealerne er under omlægning eller er omlagt. Ligeledes vil det blive kontrolleret i forbindelse med økologikontrollen, at arealerne er omlagt til økologi. Du skal i forbindelse med arealkontrollen derfor ikke kontrollere ovenstående krav. Dog skal du, hvis du i forbindelse med kontrollen erfarer, at en mark ikke er omlagt til økologi, oprette følgende observation i IMK: Arealet var ikke under omlægning til økologi, da tilsagnet trådte i kraft (9.1.2) I observationsbemærkningsfeltet i IMK beskriver du, hvad der viser, at arealet ikke er omlagt Autoriseret økolog Ansøger skal ved tilsagnsperiodens begyndelse være autoriseret økolog eller have søgt om økologisk autorisation. Autorisationen skal opretholdes i hele tilsagnsperioden, og arealerne skal drives økologisk. Det bliver kontrolleret i forbindelse med tilsagnsgivningen, at ansøger er autoriseret økolog. Ligesom det vil blive kontrolleret i forbindelse med økologikontrollen, at arealerne drives økologisk. Du skal i forbindelse med arealkontrollen derfor ikke kontrollere disse krav. Dog kan du, hvis du i forbindelse med kontrollen erfarer, at ansøger ikke er autoriseret økolog, sætte kryds i Nej i følgende i CAP-TAS i fanen LDP: registrering på bedriftsniveau : Er bedriften autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion? 25.3 Støtteberettiget til grundbetaling Det er et krav for at opretholde tilsagn om Økologisk Arealtilskud, at tilsagnsarealet er et landbrugsareal i hele tilsagnsperioden. Hvis ansøger søger om udbetaling for et areal, skal arealet overholde betingelserne i grundbetalingsordningen, men det er ikke et krav, at der søges om udbetaling af grundbetaling for det pågældende tilsagnsareal. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 173

174 Hvis du på arealer, hvortil der er søgt økologisk arealtilskud, konstaterer, at kravene om ikke-landbrug, indtegningskrav, mindste areal eller aktivitetskravet ikke er overholdt, skal du vælge de observationer, som er beskrevet under grundbetalingsordningen. Observationen vil også slå igennem på støtten til økologisk arealtilskud Mindste areal Der kan kun opnås tilsagn om Økologisk Arealtilskud til et sammenhængende areal, der var på minimum 0,30 ha, da tilsagnet blev ansøgt. Tilsagnsarealet kan godt blive mindre i løbet af tilsagnsperioden, for eksempel hvis marken opdeles i mindre delmarker. Bemærk, at arealer skal have samme tilskudssats inden for økologi for at regnes som værende sammenhængende. Basistilskud, frugt- og bærtillæg samt omlægningstilskud har hver sin tilskudsstørrelse, så for at arealer under 0,3 ha kan godkendes som sammenhængende, skal de hænge sammen med marker med samme tilskudskombination. Du skal ikke tage højde for om der er søgt GB eller andre ordningerne på arealerne. Arealer betragtes som sammenhængende, når - De ligger i samme markblok - Arealerne tilsammen udgør minimum 0,30 ha - Der er en støtteberettiget, permanent passage på mindst 4 meters bredde mellem arealerne - Arealerne har samme tilskudssats (økologi) - Tilsagnet på arealerne har samme udløbsår For et areal i et lukket væksthus er der ingen krav til minimumsarealet Beskaffenhed Reglerne for plantedække, vandlidende arealer, grøfter og læhegn samt søer og træer følger grundbetalingsordningen. Der gælder dog særlige regler for arealer med græs og braklagte arealer, se nedenfor Ikke-landbrug Reglerne for ikke-landbrug følger grundbetalingsordningen Tilladte aktiviteter Reglerne for tilladte aktiviteter følger grundbetalingsordningen Rådighed Ansøger skal have rådighed over arealerne i hele tilsagnsperioden, det vil sige, at ansøger skal drive arealet som ejer eller forpagter i hele tilsagnsperioden. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen, eller hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele tilsagnsperioden, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 25.9 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, skal du gøre følgende: Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som han har indberettet i sit Fællesskema 2017, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrollen af ansøgers bedrift. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 174

175 25.10 Tilsagnsareal og indtegnet areal i IMK Det er kun muligt for ansøger at få Økologisk Arealtilskud til et areal, der både er omfattet af tilsagnslaget og ansøgers indtegning for 2017 (gule område i eksemplet herunder). Du skal være opmærksom på, at alle arealafvigelser på 100 m 2 og der over mellem tilsagnslag og ansøgers indtegning skal angives. Hvis ansøger har indtegnet et større areal end tilsagnsarealet, skal du oprette følgende observation på arealet, der ikke er omfattet af tilsagnslaget: Indtegnet areal, hvorpå der ikke er tilsagn (1.5.1) Vær opmærksom på at du kun må bruge observation 1.5.1, hvis der kun er et tilsagnslag, eller hvis der er fuldstændig overlap af flere tilsagnslag (for eksempel når der søges om omlægningstilskud samtidig med økologisk arealtilskud). Hvis der er flere tilsagnslag vil observationerne slå igennem på dem alle. Det er i sådanne tilfælde ikke nødvendigt at lave særskilte observationer for de enkelte lag Erhvervsmæssig hjemmeside i forbindelse med tilsagnet En erhvervsmæssig hjemmeside er en hjemmeside eller facebook, der har et kommercielt formål og en sammenhæng med tilskuddet. Det kan for eksempel være salg af afgrøder, kød eller æg fra bedriften, reklame for gårdbutik eller pluk selv-frugt i tilknytning til bedriften. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 175

176 Du skal spørge ansøger, om der er en erhvervsmæssig hjemmeside eller facebook. Hvis der er en hjemmeside, skal internetadressen (www-adressen) indtastes i CAP-TAS under fanen LDP: registrering på bedriftsniveau. Det vil administrativt blive kontrolleret om hjemmesiden lever op til kravene Krav til landbrugsmæssig produktion Arealer i omdrift Der skal foregå en landbrugsmæssig produktion på arealet, det vil sige tilsåning af dyrkede arealer, slæt eller afgræsning af græs. Bemærk, at kravet om aktivitet under grundbetalingsordningen ikke er tilstrækkelig, se nedenfor med hensyn til græs, sommerbrak og grøngødning. Permanente afgrøder Arealet med permanente afgrøder skal drives landbrugsmæssigt, hvilket vil sige, at afgrøderne skal dyrkes med henblik på høst. Hvis afgrøderne ikke dyrkes med henblik på høst, skal arealet holdes i en god plantagemæssig stand, dette betyder, at afgrøden ikke overvokses af ukrudt og at opvækst af buskads og lignende er fjernet fra afgrøderækkerne. Du skal kontrollere, at arealerne er holdt i en god plantagemæssig stand, det vil sige, at de fremstår som vedligeholdte, dyrkede arealer og ikke ligger som natur eller vildnis. Bemærk, at på arbejdsarealer mellem rækker af frugttræer og bærbuske må der gerne være etableret striber af for eksempel græs, urter eller blomster. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et areal er holdt i en god plantagemæssig stand, og ansøger kan dokumentere beplantningen af arealet (kvittering for indkøb af støtteberettigede planter) og/eller dokumentation af salg af afgrøder, skal du godkende arealet. Eventuel dokumentation skal du tage kopi af og lægge på sagen i CAP-TAS. Hvis du konstaterer, at arealet ikke er holdt i en god plantagemæssig stand, skal du i IMK vælge følgende observation: Arealet er ikke vedligeholdt i en god plantagemæssig stand (7.1.3) Lavskovsarealer Reglerne for lavskovsarealer følger grundbetalingsordningen. Bemærk, at for økologisk arealtilskud bliver tilskuddet reduceret til 0 kr. for arealer anmeldt med MFO-lavskov, så arealet kan forblive i tilsagn. Græsarealer Krav om afgræsning eller slæt På økologisk arealtilskud med såvel græs i omdrift som permanent græs, er der krav om produktion på arealerne. Det betyder, at græsarealer enten skal udnyttes med slæt eller til afgræsning. Krav til slæt: Der skal tages mindst ét slæt i perioden fra 1. juni til og med 15. september. Ved slæt forstås slåning af plantedække, hvor det afslåede græs/grøntfoder fjernes fra arealet. Krav til afgræsning: Arealet skal være synligt afgræsset senest den 15. september. Det vil sige, at mere end 50 % af plantedækket skal fremstå afgræsset og være under 40 cm højt. Områder under 100 m 2 med en plantedækkehøjde over 40 cm kan godkendes. Permanent græs For arealer med permanent græs hvor aktivitetskravet på grundbetalingsordningen ikke er overholdt, skal du vælge én af følgende observationer i IMK: Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september (4.1.1) Arealet afgræsset, men fremstår ikke med tæt, lavt plantedække 15. september (4.1.5) Hvis aktivitetskravet ikke er overholdt fordi arealet ikke er et landbrugsareal, men derimod naturlignende, mose, vandhul eller lignende, skal du oprette en af følgende observationer: Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september arealet er naturlignende (4.1.2) Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september arealet er mose, vandhul eller lignende (4.1.3) Hvis arealet er slået, men ikke er udnyttet produktionsmæssigt, enten med afgræsning eller der er taget slæt, skal du vælge følgende observation: Arealet slået, men ikke udnyttet produktionsmæssigt i perioden fra 1. juni til og med 15. september (4.1.4) Hvis du kontrollerer arealet før 15. september, og arealet ikke fremstår med tæt, lavt plantedække på kontroltidspunktet, skal du markere sagen til efterkontrol (se hvordan du markerer sagen til efterkontrol i den tekniske guide). Hvis der har været taget et Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 176

177 slæt på arealet i perioden fra 1. juni og indtil kontroldagen, skal arealet ikke markeres til efterkontrol, da kravet om udnyttelse er opfyldt. Græs i omdrift Hvis aktivitetskravet for grundbetalingen af arealer med græs i omdrift ikke er overholdt, skal du oprette en af følgende observationer: Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september (6.2.1) Arealet er afgræsset, men fremstår ikke med tæt lavt plantedække 15. september (6.2.5) Hvis arealet er slået, men ikke er udnyttet produktionsmæssigt, enten med afgræsning eller der er taget slæt, skal du vælge følgende observation: Arealet er slået, men ikke udnyttet produktionsmæssigt i perioden fra 1. juni til og med 15. september (6.2.4) Hvis aktivitetskravet ikke er overholdt fordi arealet ikke er et landbrugsareal, men derimod naturlignende, mose, vandhul eller lignende, skal du oprette en af følgende observationer: Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september arealet er naturlignende (6.2.2) Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september arealet er mose, vandhul eller lignende (6.2.3) Hvis du kontrollerer arealet før 15. september, og arealet ikke fremstår med tæt, lavt plantedække på kontroltidspunktet, skal du markere sagen til efterkontrol (se hvordan du markerer sagen til efterkontrol i den tekniske guide). Hvis der har været taget et slæt på arealet i perioden fra 1. juni og indtil kontroldagen, skal arealet ikke markeres til efterkontrol, da kravet om udnyttelse er opfyldt. Arealer uden plantedække (bar jord som følge af slitage fra dyr) Kravene følger grundbetalingsordningen. Sommerbrak På økologiske arealer er det muligt at bekæmpe rodukrudt med sommerbrak i en begrænset periode. Sommerbrak betragtes som en landbrugsmæssig udnyttelse, da brakperioden er begrænset, og der både før og efter brakperioden er en afgrøde eller efterafgrøde på arealet. Der er forskellige former for sommerbrak, som er støtteberettiget, og de er defineret således: - Vintersæd, der er etableret i efteråret, høstes først i maj. Det kan spredes på marken eller høstes som grønkorn. Der pløjes eller foretages en gennemskærende harvning, som fortsættes hen over sommeren. - Vårsæd sås og høstes efterfølgende grøn eller spredes på marken sidst i juni, og der gennemføres sommerbrak fra sidst i juni. Marken ligger sort i 6-8 uger, hvor der jordbehandles. - Kløvergræsmark, der udnyttes frem til sidst i juni, og man kan herefter gennemføre sommerbrak som ovenfor. Du skal i forbindelse med arealkontrollen ikke kontrollere, hvordan arealet anvendes efterfølgende. Grøngødning For økologiske arealer med græs i omdrift er det også muligt at anvende arealerne til grøngødning, således at arealet afpudses, og det afslåede materiale efterlades på marken. Det er dog et krav: - At arealerne er etableret med en kløvergræsblanding med mindst 15 vægtprocent kløver. - At tilsagnshaver i hele kalenderåret opbevarer dokumentation for indkøb af den anvendte kløvergræsblanding og - At der har været en anden hovedafgrøde end græs på arealerne i det foregående år. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et græsareal kun er afpudset og ikke anvendt til slæt, skal ansøger forevise ovenstående dokumentation, før du kan godkende arealet. Hvis arealet ikke anvendes til grøngødning og ovenstående ikke kan dokumenteres, skal du anvende én af følgende observationer: Arealet slået, men ikke udnyttet produktionsmæssigt i perioden fra 1. juni til og med 15. september (4.1.4) Arealet afgræsset, men fremstår ikke med tæt, lavt plantedække 15. september (4.1.5) Aktivitetskravet er ikke opfyldt, da der ikke er plantedække på arealet (4.1.6) Kombination af ordninger Økologisk arealtilskud (basistilskud) kan kombineres med: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 177

178 - Grundbetaling - Ø-støtte (1-årig) - Ø-støtte (5-årig) - Omlægningstilskud til økologisk jordbrug, dog ikke, hvis der er søgt om omlægningstillæg i ØA Økologisk arealtilskud er ikke foreneligt med andre tilskudsordninger, hvor der er krav om, at der ikke må bruges gødning eller pesticider, se Tabel 4.5. Tabel 4.5: Afgrødekoder, der er uforenlige med økologisk arealtilskud og medfører bortfald 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring 249 Udnyttet græs ved vandboring 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift 254 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent 258 Permanent græs, ø-støtte 271 Rekreative formål 309 Udyrket areal ved vandboring 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord årig udtagning* årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning årig udtagning med tilsagn om skovrejsning fra NST 316 Vådområder eller lavbundsjorde med udtagning 317 Vådområder med udtagning 318 MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord 319 MVJ-udtagning, ej landbrugsjord 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer 323 MFO-udyrket areal ved vandboring 326 Permanent græs i MSO omlagt til ikke-landbrug 580 Skovdrift, alm. 581 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m 582 Pyntegrønt, økologisk jordbrug 583 Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord 585 Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 586 Offentlig skovrejsning 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord Statslig skovrejsning 589 Bæredygtig skovdrift 590 Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område 900 Øvrige afgrøder 903 Lysåbne arealer i skov 905 Anden anvendelse på tilsagnsarealer (landbrug) 907 Naturarealer, økologisk jordbrug 908 Naturarealer, ansøgning om miljøtilsagn *Du kan godt få et tilsagn om Økologisk Arealtilskud fra 1. september 2017, hvis du har anmeldt din mark i Fællesskema 2017 men en af disse afgrødekoder, og afgrødekoden vedrører et miljøtilsagn, der udløber 31. august. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal (hel mark eller delmark), foruden økologisk arealtilskud, også bliver søgt en eller flere andre uforenlige arealstøtteordninger, skal du rette henvendelse til Vagttelefonen, som vil rette henvendelse til Miljøog Biodiversitet, der vil finde ud af, hvilket tilsagn, der er det gældende. Hvis sagen ikke kan løses administrativt, skal du i IMK oprette følgende observation: Arealet er underlagt en anden ordning (9.1.3) Observationen gælder på hele marker såvel som på delarealer. Se eventuelt Bilag 3: Forenelighedstabellen. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 178

179 25.14 Afgrøder, der ikke er støtteberettigede til Økologisk Arealtilskud Der er afgrøder, der ikke er støtteberettigede til økologisk arealtilskud. Hvis ansøger har anmeldt et areal med en af afgrødekoderne i Tabel 4.6, vil årets udbetaling blive reduceret til 0 kr. Tabel 4.6: Afgrødekoder, hvor årets udbetaling reduceres til 0 kr. 271 Rekreative formål 305 Permanent græs, uden udbetaling af økologitilskud 306 Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud 308 MFO-slåningsbrak 310 Slåningsbrak 318 MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord 324 Blomsterbrak 325 MFO-Blomsterbrak 360 Vildtafgrøder 361 Ikke støtteberettiget landbrugsareal 487 Skovlandbrug 549 Lukket system 1, en-årige* 550 Lukket system 2, stauder* 563 Svampe, champignon 564 Containerplads 888 Nye tilsagn uden råderet v. ansøgningsfristen 921 Bar jord Bemærk at der ved afgrødekode 305 og 306 ikke er krav om at arealerne skal afgræsses eller der skal tages slæt. Dog skal arealet fortsat være et landbrugsareal. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal anmeldt med en af ovenstående afgrøder, også er den pågældende afgrøde på arealet, skal du ikke oprette en observation på arealet. Dog skal støtteberettigelseskriterierne og forpligtelserne være overholdt. Det vil sige der må for eksempel ikke være sprøjtet på arealet, eller tilført mere gødning end den valgte reducerede kvote, ligesom arealet ikke må anvendes til en ikke-støtteberettiget aktivitet. Hvis du konstaterer, at arealet ikke er støtteberettiget, skal du oprette en observation på arealet i IMK og vælge den observation, der karakteriserer overtrædelsen. Husk, at du altid skal ændre afgrødekode til den konstaterede afgrøde. Dette gælder også for ovenstående afgrødekoder. Hvis et areal er anmeldt med en støtteberettiget afgrødekode, men du ved kontrollen konstaterer en af ovenstående afgrøder på arealet, skal du ændre afgrødekoden til den konstaterede. I IMK vælges observationen: Ikke støtteberettiget afgrøde (9.1.5) GLM-landskabselementer GLM-landskabselementer kan være en del af tilsagnsarealet og dermed være støtteberettiget til økologisk arealtilskud. GLM-landskabselementer skal ikke være indtegnet som selvstændige arealer. Der er ingen krav til plantesammensætning eller pleje af GLM-landskabselementer. Hvis GLM-fortidsmindet er ødelagt eller reduceret i omfang, skal du oprette en AKO-kontrolsag. Hvis GLM-fortidsmindet er større end m 2, er det ikke støtteberettiget, og du skal oprette følgende observation i IMK: GLM-landskabselement større end m 2 (3.6.1) Anmeldt MFO-randzone på mark med økologisk arealtilskud Randzonen kun fratrækkes tilsagnet i tilfælde, hvor ansøger er omfattet af de grønne krav (eller vælger at være det) og aktivt har tilvalgt MFO-randzoner på de enkelte marker med økologisk arealtilskud. For eksempel kan ansøgere med både økologiske og ikke-økologiske arealer, tilvælge MFO-randzoner på marker med økologisk arealtilskud. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 179

180 Tilsagnsbetingelserne skal overholdes på arealet anmeldt med MFO-randzone. Tilsagnet gives til hele arealet, men tilskuddet reduceres til 0 kr. ved overlap med en MFO-randzone. Det beregnes automatisk i CAP-TAS og IMK. Da MFO-randzonen følger kortudpegningen, skal du aldrig ændre i randzonelaget, heller ikke selvom randzonen ligger skævt i forhold til vandløbet eller søens kronekant. Du kan læse mere om kontrol af MFO-randzoner i delinstruks nr. 3 Grønne krav. Er tilsagnsbetingelserne ikke overholdt på arealet anmeldt med MFO-randzone, skal du oprette en observation på arealet, der angiver, hvilken tilsagnsbetingelse, der ikke er overholdt To-meter bræmmer på mark med økologisk arealtilskud Tilsagnet gives til hele arealet, men tilskuddet reduceres til 0 kr. ved overlap med en to-meter bræmme, hvilket beregnes automatisk i CAP-TAS og IMK. Da Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ikke er myndighed for to-meter bræmme bestemmelsen og det tilhørende kort, kan du ikke ændre to-meter bræmmens placering, uanset at den ikke er placeret korrekt på kortet. Er tilsagnsbetingelserne ikke overholdt på arealet med to-meter bræmme, skal du oprette den observation på arealet, der angiver, hvilken tilsagnsbetingelse, der ikke er overholdt meter beskyttelseszone omkring vandboringer Det er ikke muligt at have tilsagn om økologisk arealtilskud til 25 meter beskyttelseszonen. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til et areal omfattet af 25 meter beskyttelseszone er givet tilsagn og søges om økologisk arealtilskud, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: 25 meter beskyttelseszone omkring vandboring, ikke støtteberettiget til LDP (9.1.7) Du skal ændre afgrødekoden i IMK til 248 (permanent græs ved vandboring), 249 (Udnyttet græs ved vandboring) eller 309 (Udyrket areal ved vandboring) Arealer omfattet af artikel 32 undtagelserne Arealer, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, er ikke berettiget til tilsagn under Økologisk Arealtilskud. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til et areal omfattet af artikel 32 er givet tilsagn og søges om økologisk arealtilskud, skal du oprette en observation på arealet. I IMK vælges: Arealet er omfattet af artikel 32 (9.1.4) Gødningskvoteberegning Gødningskvoteberegning og gødningsregnskab bliver kontrolleret administrativt, hvorfor du ikke skal foretage kontrol af disse papirer i forbindelse med den fysiske kontrol Optælling af dyr I forbindelse med kontrollen skal du validere ansøgers indberetning af antal dyr på bedriften til CHR (eller i GHI for hestes vedkommende). CHR (GHI)-oplysningerne fremgår af kontrolgrundlaget. Det vil altid fremgå af kontrolgrundlaget, om du skal foretage en optælling af dyr. Se nærmere i Bilag Anvendt ikke tilladt gødning Der må på arealer, hvor der er søgt økologisk arealtilskud, kun anvendes gødning, der er tilladt til økologisk jordbrugsproduktion i Danmark. Det vil primært sige økologisk husdyrgødning og grøngødning, men også i særlige tilfælde ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler (se Bilag 2). Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et areal er tilført ikke tilladt gødning, oprettes følgende observation: Arealet er tilført ikke tilladt gødning (9.3.1) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 180

181 Du skal rette henvendelse til Økologi-vagttelefon ved overtrædelse af økologireglerne på telefon Husk i bemærkningsfeltet i IMK at beskrive hvad der er blevet gødsket med. I den videre sagsbehandling vil der blive foretaget en vurdering af omfang af underkendelse af det ansøgte areal og sanktionering, herunder en vurdering af om overtrædelsen kan karakteriseres som en forsætlig handling. Kopi af eventuel dokumentation (foto, faktura eller lignende) skal du journalisere på kontrolopgaven i CAP-TAS Pesticider (Plantebeskyttelsesmidler) Der må ikke anvendes andre pesticider end dem, der er tilladt i økologisk jordbrugsproduktion i Danmark. Du skal derfor kontrollere, at der ikke er anvendt: - Bejdsemidler: det kontrollerer du ud fra bilag på anvendt såsæd - Pesticider: det kontrollerer du ud fra besigtigelse af arealerne og eventuelt ved kontrol af sprøjtejournal og/eller bilag Hvis der er anvendt pesticider, kontrollerer du, om der er anvendt midler, som er tilladte ifølge økologireglerne. Disse midler må kun anvendes ved akut fare for afgrøden. Det vil sige, i tilfælde hvor udbyttet eller kvaliteten af frugt, bær, grøntsager, brødkorn m.m. forventes at falde drastisk, hvis der ikke anvendes pesticider. Se Bilag 2 (liste over tilladte aktivstoffer i økologisk jordbrug). Hvis der er anvendt ikke-tilladte pesticider på et areal, skal du oprette en observation på arealet. I IMK vælges én af følgende observationer: Forbud mod tilførsel af pesticider er ikke overholdt (9.2.1) Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af arealet, skal du ikke oprette en observation på hele arealet, men kun på den del af arealet, hvor der er anvendt ikke-tilladte pesticider, for eksempel hvis der er sprøjtet under tråd. Hvis det sprøjtede areal er mindre end 100 m 2, skal du stadig registrere det som en observation i IMK. I sådanne tilfælde skal du lave en observation der er på 100 m 2 rundt om det sprøjtede areal. Husk i bemærkningsfeltet i IMK, at beskrive, hvad der er blevet sprøjtet med, og hvorfor der er blevet sprøjtet. I den videre sagsbehandling vil der blive foretaget en vurdering af omfang af underkendelse af det ansøgte areal og sanktionering, herunder en vurdering af om observationen kan karakteriseres som en forsætlig handling. Kopi af eventuel dokumentation (foto, faktura eller lignende) skal du journalisere på kontrolopgaven i CAP-TAS. Du skal huske at rette henvendelse til Økologi-vagttelefon ved overtrædelse af økologireglerne på telefon Bemærk, at bejdsemidler ikke skal fremgå af sprøjtejournalen. Brug af bejdsemidler kontrolleres ved at tjekke indkøb af såsæd Skatte-, moms- og driftsregnskaber Det er et krav, at ansøger skal udarbejde og opbevare skatte-, moms- og driftsregnskaber for hver tilsagnsperiode. Ansøger skal opbevare disse dokumenter i mindst 5 år fra seneste tilskudsudbetaling. I forbindelse med arealkontrollen vil du oftest ikke have behov for at se skatte-, moms- og driftsregnskaber, hvorfor du ikke skal efterspørge dem. Du kan dog, for eksempel i forbindelse med kontrol af om ansøger har anvendt bejdset udsæd, eller hvis du har brug for dokumentation for indkøbt pesticider, have behov for at se bilag eller lignende. Hvis du i forbindelse med kontrollen har behov for at se skatte-, moms- eller driftsregnskab, og ansøger ikke vil eller kan fremvise dette, skal du i fanen LDP: registrering på bedriftsniveau i CAP-TAS sætte kryds i Nej i følgende: Hvis skatte-, moms- eller driftsregnskab blev efterspurgt, fremviste ansøger så dette? Noter hvilke bilag du efterspurgte og som du ikke fik fremvist. Hvis ansøgers regnskaber ikke bliver opbevaret på bedriften, kan du acceptere at ansøger eftersender det ønskede bilag Frugt/bærtillæg Kontrolårsag: s Kravene til økologisk arealtilskud skal være opfyldt. Følgende yderligere betingelser skal være opfyldt for at arealer er støtteberettiget til frugt/bærtillæg. Arealet skal være tilplantet Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 181

182 Arealet skal være tilplantet med en godkendt frugt/bærafgrøde senest 21. april det første tilsagnsår. For de tilsagnsår, der søges udbetaling af tillæg for, skal betingelserne for frugt/bærtillæg være opfyldte frem til den 31. august. Hvis arealet er tilplantet senere end 21. april 2017, skal du oprette følgende observation i IMK: Arealet tilplantet senere end 21. april i første tilsagnsår (9.4.1) Frugt/bærafgrøden skal være på arealet frem til 31. august Hvis du kontrollerer arealet inden denne dato, og der ikke er frugt eller bær på arealet, skal du oprette følgende observation i IMK: Planterne ikke på arealet frem til 31. august 2017 (9.4.2) Husk, at du ved tilfælde hvor du ændre afgrødekoden, forinden skal have lavet en observation på arealet. Plantagemæssig drift Det skal bemærkes at definitionen af plantagemæssig drift som udgangspunkt er lig med reglerne for grundbetaling, men der gælder for frugt- og bærtillægget, at frugttræer og bærbuske skal stå i veldefinerede række og at hovedformålet skal være produktion af frugt og bær. Generelt gælder at arealer med frugt og bær skal drives landbrugsmæssigt, hvilket vil sige afgrøderne skal dyrkes med henblik på høst. Hvis afgrøderne ikke dyrkes med henblik på høst, skal arealet holdes i en god plantagemæssig stand, dette betyder, at afgrøden ikke overvokses af ukrudt og at opvækst af buskads og lignende er fjernet fra afgrøderækkerne. Du skal kontrollere, at arealerne er holdt i en god plantagemæssig stand, det vil sige, at de fremstår som vedligeholdte, dyrkede arealer og ikke ligger som natur eller vildnis. Bemærk, at på arbejdsarealer mellem rækker af frugttræer og bærbuske må der gerne være etableret striber af for eksempel græs, urter eller blomster. Hvis du konstaterer, at arealet ikke er holdt i en god plantagemæssig stand, skal du i IMK vælge følgende observation: Arealet er ikke vedligeholdt i en god plantagemæssig stand (7.1.3) Derved vil arealet blive underkendt på både grundbetaling og økologisk Arealtilskud og tillæg for frugt og bær. Hvis der ved kontrol opstår tvivl om hvorvidt hovedformålet med arealet er plantagemæssig drift, skal du anmode ansøger om - dokumentation for beplantning af arealet (kvittering for indkøb af planter) eller - dokumentation for salg af afgrøder både for indeværende år og evt. for tidligere år Såfremt ansøger kan fremvise valid dokumentation, skal du godkende arealet. Eventuel dokumentation skal du tage kopi af og lægge på sagen i CAP-TAS. Hvis hovedformålet derimod ikke er produktion af tillægsberettigede frugt og bær skal du skrive en bemærkning herom og du skal i IMK følgende observation Arealet er ikke vedligeholdt i en god plantagemæssig stand (7.1.3) Haver frugthaver eller parker betragtes ikke som landbrugsarealer, og er derfor ikke berettiget til grundbetaling og heller ikke til Økologisk arealtilskud. Du skal i IMK oprette følgende observation, hvortil du også tilføjer en uddybende kommentar: Have park o.l. Hvis arealet i øvrigt er drevet plantagemæssigt jf. ovenfor, men de tillægsberettigede frugttræer eller bærbuske ikke står i veldefinerede rækker, skal du i IMK oprette følgende observation: Hovedafgrøden står ikke i veldefinerede rækker (9.4.10) Derved vil arealet kun bliver underkendt på tillæg for frugt og bær. En frugt/bærplantage, hvor der under træerne også holdes fjerkræ eller grise, er berettiget til udbetaling af tillæg, hvis hovedformålet er en egentlig produktion af frugt eller bær. Frugttræerne eller bærbuskene må ikke ødelægges af dyrene. Arealet skal overholde de øvrige betingelser for frugt/bær-tillægget. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 182

183 Hvis hovedformålet ikke er produktion af frugt/bær, skal du oprette følgende observation i IMK: Hovedformålet med arealet er ikke produktion af frugt/bær (9.4.3) Vær opmærksom på hvis der også er søgt grundbetaling på arealet, at ovenstående observation ikke slår igennem herpå. Derfor skal anden observation også benyttes, for eksempel Krav til afgrøden Afgrøden (hovedafgrøden) skal være en af de godkendte frugt eller bærsorter, der fremgår af Tabel 4.7. Afgrøden er den afgrøde, som ansøger har angivet i sin ansøgning (Fællesskemaet), og som derfor fremgår af kontrolgrundlagets markplan. Tabel 4.7: Godkendte frugt- og bærafgrøder samt plantetal pr. ha. Afgrødekode Afgrøde Plantetal pr. ha 489 Havtorn (Hippophae rhamnoides) Tranebær storfrugtet (Vaccinium macrocarpon) Tyttebær (Vaccinium vitis - idaea) Surbær (Aronia -melanocarpa) Japansk kvæde (Chaenomeles speciosa eller Chaenomeles speciosa x japonica) Morbær (Morus spp) Trækvæde (Cydonia oblonga) Jordbær (Fragaria x ananassa) Solbær (Ribes nigrum) Ribs (Ribes rubrum) Stikkelsbær (Ribes uva-crispa) Brombær (Rubus plicatus eller Rubus fruticosa) Hindbær (Rubus idaeus) Blåbær (Vaccinium myrtillus eller Vaccinium corymbosum) Surkirsebær (Prunus cerasus) uden undervækst af græs Surkirsebær (Prunus cerasus) med undervækst af græs Blomme (Prunus domestica) uden undervækst af græs Blomme (Prunus domestica) med undervækst af græs Sødkirsebær (Prunus avium) uden undervækst af græs Sødkirsebær (Prunus avium) med undervækst af græs Hyld (Sambucus nigra) Hasselnødder (Corylus maxima) Æbler (Malus domestica) Pærer (Pyrus communis) Vindrue (Vitis spp) Hyben (Rosa rugosa eller Rosa canina) Bærmispel (Amelanchier laevis eller Amelanchier alnifolia) Spisedruer (Vitis ssp) Hvis arealet er anmeldt med en godkendt frugt/bær-afgrøde, men der er en ikke-godkendt frugt/bær-afgrøde på arealet, skal du ændre afgrødekoden. Se Tabel 4.8. Tabel 4.8: Ikke godkendte afgrøder til frugt/bærtillæg, men støtteberettiget til basis-tilskud Afgrødekode Afgrøde 531 Anden træfrugt Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 183

184 532 Anden buskfrugt 539 Blandet støtteberettiget frugt 508 Andre arter af slægten Vaccinium Her skal du også anvende observationen: Ikke godkendt frugt/bær-afgrøde (9.4.4) Skriv i bemærkningsfeltet i IMK, hvad du har konstateret på marken. Hvis der er en anden afgrøde på arealet end den, der fremgår af kontrolgrundlaget, er der tale om en observation, selvom den afgrøde, der er på arealet står på listen over godkendte frugt/bær-afgrøder. Du skal vælge observationen: Anden afgrøde end anmeldt (9.4.5) Husk altid at ændre afgrødekode til den konstaterede. Plantetæthed Krav til plantetætheden for afgrøden fremgår af Tabel 4.7. Der må ikke være større områder på arealet som ikke er tilplantet med afgrøden, som ansøger har anmeldt i Fællesskemaet. Du skal optælle om plantetallet er korrekt. Hvis afgrøden ikk2e opfylder kravet til plantetal, er der tale om en observation, og skal du oprette følgende i IMK: Plantetæthed for afgrøden ikke overholdt (9.4.6) Bemærk, at hvis plantetallet på et delområde er for lavt, mens plantallet for resten af arealet (hvis der ses bort fra delområdet) er i orden, skal observationen kun oprettes på delområdet med det for lave plantetal. Jævn fordeling af planterne Afgrøden, som ansøger har angivet i Fællesskemaet, skal være jævnt fordelt over hele arealet. Der må ikke være større områder, som ikke er tilplantet med denne afgrøde. Hvis arealet er inddelt i sektioner med forskellige afgrøder, skal du oprette en observation på den del af marken, der er tilplantet med den/de andre afgrøder end dem ansøger har anmeldt i Fællesskemaet. Hvis rækkerne med afgrøden står i en sektion af arealet, og andre sektioner af arealet er tilplantet med andre frugt/bærafgrøder, er afgrøden ikke jævnt fordelt over hele arealet. Der må maksimalt være 10 meter målt fra stamme til stamme mellem rækkerne af afgrøder. Hvis hovedafgrøden ikke opfylder kravet om jævn fordeling over arealet, er der tale om følgende observation på arealer uden hovedafgrøden: Afgrøden ikke jævnt fordelt over marken (9.4.8) Blanding af flere afgrøder Sammen med den afgrøde, som ansøger har angivet i Fællesskemaet, må der være andre afgrøder, både godkendte frugt/bærafgrøder, og afgrøder, som ikke står på listen over godkendte arter, for eksempel korn. Afgrøden, som ansøger har angivet i Fællesskemaet, skal dog stadig opfylde krav til plantetal og være jævnt fordelt over hele marken som beskrevet ovenfor. At afgrøden er jævnt fordelt vil sige, at hele rækker af hovedafgrøden er fordelt med regelmæssige mellemrum over hele arealet. I disse mellemrum kan der så være rækker af andre frugt- eller bærafgrøder, ligesom der kan være andre afgrøder som for eksempel korn eller græs. Der vil for disse afgrøder ikke være krav om aktivitet. Delmarker med andre afgrøder end den anmeldte afgrøde, skal du oprette følgende observation på: Ikke godkendt frugt/bær-afgrøde (9.4.4) Arbejdsareal Et areal, hvortil der er søgt frugt/bærtillæg må omfatte ubefæstede arbejdsarealer, der ligger i kanten af arealet. Disse ydre arbejdsarealer må på to af arealets sider højst være 10 meter brede og på de øvrige sider højst være 5 meter brede. De 10 meter brede arbejdsarealer vil typisk være på de to sider for enden af rækkerne, hvor der er behov for vendeplads. Bredden af arbejdsarealerne regnes fra centrum af planterne i den ydre række af frugt/bær. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 184

185 Hvis arealet har en alternativ form, skal afgrøden stadig stå i rækker. Det er afstanden fra enden af rækkerne, der er afgørende. Plantetallet skal opfyldes for hele arealet inklusiv arbejdsarealerne. Bemærk, at arbejdsarealer inde i selve plantagen ikke er tilladt. Hvis ovenstående ikke er overholdt, skal du opsplitte marken og ændre afgrødekoden til for eksempel græs. Delarealet med græs kan, hvis de øvrige regler er overholdt, godkendes til grundbetaling og økologisk arealtilskud. Arealet skal underkendes til frugt/bær tillæg, og derfor skal du på arealet med græs oprette følgende observation: Arbejdsareal overskrider det tilladte (9.4.9) Hvis arbejdsarealerne ikke overskrider det tilladte areal, men plantetallet er for lavt i forhold til hele arealet, skal du oprette en observation på hele arealet og anvende følgende observation: Plantetæthed for afgrøden ikke overholdt (9.4.6) Vildt- og bivenlige tiltag på arealer med frugt/bær-tillæg Der må ikke være vildt- og bivenlige tiltag, som insektvolde, vildtstriber, barjordstriber eller lærkepletter, idet disse tiltag ikke må etableres på arealer med permanente afgrøder, og således heller ikke i frugt/bærplantager. Hvis der er etableret vildt- eller bivenlige tiltag på arbejdsarealerne eller mellem rækkerne af frugttræer/bærbuske, skal du oprette observationen: Vildtstribe eller insektvold ikke tilladt (7.5.1) Overtrædelsen er også en overtrædelse af betingelserne for grundbetaling, hvorfor den vil slå igennem på hele tilsagnet. På arbejdsarealerne eller på arealerne mellem rækkerne af frugttræer eller bærbuske, må der dog gerne være græs eller striber af for eksempel urter eller blomster (blomsterstriber). Blomsterstriber: Blomsterstriber er blandinger af urter, blomster, korn eller græs, der er sået mellem rækkerne af frugttræer eller frugtbuske. Disse blomsterstriber eller græsarealer etableres for at tiltrække nyttedyr og fugle til bekæmpelse af skadedyr som led i produktionen af frugt eller bær. Blomsterstriber betragtes ikke som vildt- eller bivenlige tiltag. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 185

186 Blomsterstriber er støtteberettigede både under grundbetaling og økologisk arealtilskud Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 186

187 26. Retsgrundlag EU-regler: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Havog Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1970 af 8. juli 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 med særlige bestemmelser om indberetning af uregelmæssigheder i forbindelse med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhøringsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1974 om fastsættelse af hyppigheden og formatet for indberetninger om uregelmæssigheder vedrørende Den Europæiske Garantifond for Landbruget, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 807/2014 af 11. marts 2014 om supplerende bestemmelser til Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om indførelse af overgangsbestemmelser Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 808/2014 af 17. juli 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse Danske regler: Lov nr af 16. december 2014 om Landdistriktsfonden Lovbekendtgørelse nr af 14. december 2015 om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion indenfor jordbrug og fiskeri m.v. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 187

188 Miljøbetinget tilskud (LDP ): Bekendtgørelse nr. 95 af 28. januar 2010 om miljøbetinget tilskud med senere ændringer Omlægningstilskud (LDP ): Bekendtgørelse nr. 94 af 28. januar 2010 om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 37 af 22. januar 2013 om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug med senere ændringer Økologisk Arealtilskud (LDP ) Bekendtgørelse nr. 80 af 28. januar 2015 om økologisk arealtilskud med senere ændringer Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 4. Økologiordninger 188

189 Delinstruks nr. 5 Miljøordninger Instruks for kontrol af arealordninger 2017 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 189

190 27. Nyt siden sidst 27.1 Nyt siden 2016 Tilsagn udløbet De sidste tilsagn under nedenstående ordninger er udløbet i 2016 og instruktionen med hensyn til kontrol af disse er derfor slettet fra instruksen: - Miljøordning 41: Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer - Miljøordning 52: Pleje af græs- og naturarealer Optælling af dyr Optælling af dyr A er ændret til Optælling af dyr og Optælling af dyr B er ændret til Fast græsningstryk. Selve beskrivelsen af optælling af dyr er flyttet til Bilag 7. Gødningskvoteberegning og regnskab Beskrivelsen af gødningskvoteberegning og regnskab, samt kontrollen af disse er flyttet til bilag 6. Bar jord som følge af naturlige forhold Ny observation som du kan anvende, hvis der ikke er noget plantedække på arealet anmeldt med tilsagn, for eksempel hvis arealet ofte er oversvømmet eller er så næringsfattigt, så det ikke er muligt at etablere et plantedække. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 190

191 28. Generelt 28.1 Kombination af ordninger De fleste af Miljøordningerne kan kombineres med ø-støtte og grundbetaling der er dog enkelte undtagelser. Se bilag 3, forenelighedstabellen. Det fremgår endvidere af denne tabel hvorvidt det enkelte type tilsagn kan kombineres med GLM-fortidsminder og søer, samt om tilsagnet kan kombineres med miljøfokusområder. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal (hel mark eller delmark), foruden en miljøordning, også bliver søgt en eller flere andre uforenelige arealstøtteordninger, skal du rette henvendelse til Vagttelefonen, som vil rette henvendelse til Miljø- og Biodiversitet, der vil finde ud af, hvilket tilsagn, der er det gældende. Hvis sagen ikke kan løses administrativt, skal du i IMK oprette følgende observation: Arealet er underlagt en anden ordning (17.1.2) Observationen gælder på hele marker såvel som på delarealer helt ned til 100 m Materiale til brug for kontrollen For de gamle tilsagn (tilsagnstype < 20) ligger tilsagnet og tilsagnskortet på sagen i CAP-TAS. Hvis du ikke kan finde det her, vil det ligge på z-drevet: (Z:\Faelles\Arealkontrol\Dokumenter til kontrol\). Vær opmærksom på at på rekvirerede kontroller skal du tage direkte kontakt til Tønder for at få tilsendt tilsagnet og tilsagnskortet. Når du har modtaget materialet skal du huske at lægge det på sagen i CAP-TAS. For de nye tilsagn (tilsagnstype > 20) vil de oplysninger du har brug for fremgå af kontrolgrundlaget. Bemærk dog, at hvis der er tale om tilsagn, hvor der er en projektbeskrivelse vil du også finde disse i CAP-TAS eller på z-drevet Uoverensstemmelse mellem tilsagnslag og ansøgers indtegning Hvis ansøger har tilsagn under landdistriktsprogrammerne, skal ansøger indtegne arealet i IMK svarende til tilsagnet. Et areal hvor der ifølge tilsagnskortet er tilsagn, men som ansøger ikke har indtegnet i IMK skal du betragte som et ikke-anmeldt tilsagnsareal, se Figur 5.1. Mens et areal, som ansøger har indtegnet i IMK, men hvor der ikke er tilsagn, skal du fradrage og høre ansøger på forholdet. Se mere om opmåling af tilsagnsarealer i forhold til selve tilsagnet og ansøgers indtegning i afsnit 6.5. Figur 5.1: Mark indtegnet delvist indenfor og uden for tilsagnslaget. Både det rød-skraverede og det gul-prikkede areal skal du oprettet observationer på. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 191

192 28.4 Kontrol af gødningskvoteberegning og regnskab Du skal kontrollere gødningskvoteberegning og regnskab på følgende miljøordninger: Miljøvenlig drift af græsarealer (MO4), niveau 1 Pleje af græs- og naturarealer (MO5), 80 kg total N Det vil altid fremgår af kontrolgrundlaget om du skal kontrollere gødningskvoteberegning og regnskab. Du kan se mere om kontrol af gødningskvoteberegning og regnskab under afsnittene om henholdsvis MO4 og MO5 og i bilag Optælling af dyr På de to typer af tilsagn (MO4, niveau 1 og Mo5, 80 kg total N), hvor du skal kontrollere gødningskvoteberegning og regnskab skal du også optælle alle dyrene på bedriften, dog ikke kvæg. Denne kontrol går ud på at du skal validere ansøgers indberetning af antal dyr på bedriften til CHR (eller GHI). Ansøgers seneste indberetning fremgår af kontrolgrundlaget. Det vil altid fremgår af kontrolgrundlaget om du skal optælle dyr. Se mere om optælling af dyr under afsnittene om henholdsvis MO4 og MO5 og i bilag Fast græsningstryk Kontrolårsag: q I forbindelse med kontrol af fast græsningstryk skal du også optælle dyr, men kun de dyr, der på kontroltidspunktet går i de indhegningerne, som er på de arealer hvor ansøger i Fællesskemaet har valgt fast græsningstryk som plejekrav. Fast græsningstryk kan vælges på følgende miljøordninger: Pleje af vådområder (MO51) Pleje af græs- og naturarealer (MO56), tilskud uden grundbetaling Pleje af græs- og naturarealer (MO57), tilskud med grundbetaling Pleje af græs- og naturarealer (MO66), tilskud uden grundbetaling Pleje af græs- og naturarealer (MO67), tilskud uden grundbetaling Det vil altid fremgår af kontrolgrundlaget om ansøger har arealer, hvor der er valgt fast græsningstryk, hvilke arealer, der er tale om og hvilket dyretryk, der er krav om. Se mere om fast græsningstryk under de enkelte miljøtilsagn. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 192

193 30. MO 4: Miljøvenlig drift af græsarealer Udtræksårsag: o Formålet med tilsagnet er, at arealer med tilsagn bliver fastholdt som græsareal. Dette sker med en miljøvenlig drift som afgræsning og/eller slæt. Ansøger må ikke vande og sprøjte arealet med pesticider, eller bruge arealet til frøproduktion. Der er tale om 20-årige tilsagn, indgået i perioden Det oprindelige tilsagn er på sagen i CAP-TAS. Hvis tilsagnet ikke er arkiveret på sagen kan du rette henvendelse til Vagttelefonen. Du kan eventuelt selv fremsøge tilsagnsmaterialet og eventuelle dispensationer i en mappe på Z drevet. Dispensationerne ligger aldrig på sagen i CAP-TAS, da de bliver givet løbende igennem sæsonen, så dem skal du altid se i mappen på Z drevet. Hvis du først i forbindelse med kontrolbesøget bliver gjort opmærksom på, at der er givet en dispensation, skal du tjekke om det er korrekt Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden som ejer eller forpagter i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 30.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2017, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i delinstruks Mindsteareal for marker Tilsagnstype 4 er omfattet af mindstekravet på 0,30 ha, men kun ved tilsagnets begyndelse. Arealer opmålt til mindre end 0,30 ha godkendes med det opmålte areal Ikke landbrugs- eller naturarealer Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettiget. Ikke landbrugs- eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: Menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring samt vand Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Veje med plantedække er støtteberettiget, hvis de overholder de øvrige tilsagnsbetingelser. Der må også gerne være opstillet borde og bænke hvis ikke det hindre afgræsningen. Borde og bænke på befæstede arealer er dog ikke støtteberettiget. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 193

194 Bygning/anlæg (3.1.3) Stendige/jorddige o.l. (3.1.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) 30.7 Træer og skov Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. Tilsagnsarealer må heller ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Bemærk, at det kan være tilladt at etablere småbeplantninger og vildtremiser. Vildtremiser består af træer og buske og evt. et mindre vandhul. Den enkelte vildtremise må maksimalt udgøre 0,3 ha og vildtremiserne må ikke udgøre mere end 10 pct. af det ansøgte areal på den enkelte mark. Læhegn betragtes også som en vildtremise. Vildtremisser og læhegn der var på arealet ved tilsagnsperiodens begyndelse er ikke tilskudsberettiget, da arealerne forud for tilsagnsperioden skal have været jordbrugsmæssigt udnyttet. Tilsagnsarealer må også gerne være omfattet af fredskovspligt. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Skovtilsagn (3.2.7) 30.8 Vand Du skal fradrage arealer med vand, hvis der ikke er plantedække (undtaget er vandhuller i vildtremiser, der er etableret efter tilsagnets start). Der kan vælges mellem følgende observationer på arealer med vand: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft, o.l. (3.7.2) 30.9 Oplagring Du skal ved oplagring på arealerne vælge observation: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Husk altid i bemærkningsfeltet at skrive, hvorfor plantedækket ikke er opretholdt. Observationen slår kun igennem på miljøordningen, så hvis der også søges om grundbetaling, skal du også vælge observation Plantedække Du skal kontrollere, om der forekommer arealer med utilstrækkeligt plantedække, ud over hvad der forventes ved almindelig drift. I disse situationer skal plantedækket hurtigst muligt genetableres i overensstemmelse med anvisninger fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikkeorganiseret ridning. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 194

195 Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, foreksempel opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, skal du underkende arealet. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Husk altid i bemærkningsfeltet at skrive, hvorfor plantedækket ikke er opretholdt. Bemærk, at bar jord som følge af slitage fra dyr er tilladt. Hvis der på et areal ikke er noget plantedække som følge af naturlige forhold, som for eksempel at arealet ofte bliver oversvømmet eller jordbundsforholdene er så ringe, så opvækst at planter er umulig (strandbred og lignende), skal du i IMK vælge følgende observation: Bar jord som følge af naturlige forhold (3.9.1) Husk, hvis der også er søgt grundbetaling til arealet, må du ikke anvende ovenstående observation til at underkende arealer mindre end 500 m 2, da de skal indgå som en del af vurderingen af markblokkens støtteprocent. Læs mere i afsnit Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Plantedækket ikke etableret rettidigt ved tilsagns start (12.1.1) Pleje Du skal kontrollere om arealerne er fastholdt som græsareal gennem tilsagnsperioden ved afgræsning eller slæt. Fristen for opfyldelse af en evt. plejeforpligtelse for MVJ-tilsagn er den 31. august i tilsagnsåret. Dette gælder uanset, at der ikke er angivet en sådan frist i tilsagnet. Fristen fremgår af vejledningen. Hvis arealerne skal afgræsses Du skal kontrollere, om græsarealerne afgræsses af heste og/eller drøvtyggere. Endvidere skal græsningstrykket kontrolleres. Det fremgår af tilsagnet på sagen i CAP-TAS, hvilket græsningstryk der skal være på arealerne. Afgræsningsperiode fremgår af det enkelte tilsagn. For tilsagn indgået før 2001 er græsningstrykket angivet i storkreaturer. Før 2001 må arealerne højest afgræsses af 1,4 storkreatur pr. hektar i gennemsnit over udbindingsperioden. For tilsagn indgået fra 2001 er græsningstrykket angivet i dyreenheder. Fra 2001 må arealerne højest afgræsses af 0,8 dyreenheder pr. hektar i gennemsnit over udbindingsperioden. Du skal ikke kontrollere for om græsset er tæt og lavt, men blot om dyrene har været der. Det vil sige, at arealer tæt bevokset med foreksempel siv eller pil, hvor der ikke er tegn på at dyrene har færdes, skal underkendes. Er der spor på at dyrene har mast sig i gennem sivene og spist lidt her og der, skal arealet godkendes, selv om sivene ikke er spist ned. Hvis du på kontroltidspunktet konstaterer et lille græsningstryk (<0,3 DE/SK pr. ha) eller et stort græsningstryk (>2 DE/SK pr. ha) skal du udføre efterkontrol. Efterkontrollen foretages ud fra ansøgers oplysninger om start- og slutdato for græsningsperioden. Du skal i forbindelse med tilført gødning ved tilsagn på niveau 1 (max 80 kg tot N), foretage en optælling af dyr på bedriften. Denne optælling kan bruges i forbindelse med vurdering af græsningstrykket. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Afgræsset af andre dyr end heste eller drøvtyggende husdyr (11.5.1) Det fastsatte græsningstryk er ikke overholdt (14.1.1) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 195

196 Vær opmærksom på at hvis der på arealet også er søgt grundbetaling vil ovenstående observationer ikke underkende arealet til grundbetaling, hvis aktivitetskravet ikke er overholdt. Hvis arealerne skal anvendes til slæt Du skal kontrollere, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt ved mindst 1 årligt slæt, og at arealet ikke anvendes til slæt i forbudsperioden fra 15. april til 15. juli pga. hensyn til vildtet. En anden forbudsperiode kan være angivet på tilsagnet i CAP-TAS Slæt defineres som afslåning af plantedækket med efterfølgende fjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Afpudsning er ikke nok, hvis der er krav om slæt. Slæt-periode fremgår af det enkelte tilsagn. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan dispensere fra reglerne om, at arealerne ikke må anvendes til slæt typisk i perioden 15. april til 15. juli. Dispensation eller erklæring skal kunne fremvises ved kontrollen. Er det vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, lægges tilsagnsmodtagerens udsagn om, at der er taget slæt samt dokumentation for slåning og/eller bjærgning af plantematerialet, til grund for godkendelsen af arealet. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Perioden for forbud mod slåning er ikke overholdt (13.1.2) Vær opmærksom på at hvis der på arealet også er søgt grundbetaling vil ovenstående observationer ikke underkende arealet til grundbetaling, hvis aktivitetskravet ikke er overholdt. Arealet står under vand på kontroltidspunktet Når du skal kontrollere plejekravet kan der stå vand på arealerne som gør, at du ikke kan besigtige arealerne. Når arealerne står under vand på kontroltidspunktet, skal du derfor spørge ansøger om plejekravet er opfyldt. Landmanden oplyser arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: 1. Du gennemgår ortofoto for indeværende år (forår og sommer) og sammenholder det med et ortofoto Du gør dette med henblik på at konstatere om arealet under vand er med permanent vanddække, og dermed ikke er et landbrugs- eller naturareal. Hvis arealet ikke er et landbrugs- eller naturareal fradrager du arealet med permanent vanddække (obs vandhul, sø eller lignende-ldp eller obs vandløb, grøft eller lignende-ldp) og kontrollen af plejekravet på arealet er færdig. 2. Arealet er et landbrugs- og naturareal. Arealerne rundt om det oversvømmede areal er ikke plejet. På ortofoto er der tegn på, at arealerne ikke har været plejet tidligere. Du underkender arealerne under vand som ikke plejede (obs ) og kontrollen af arealet er færdig. Du noterer som bemærkning til observationen, at arealerne ikke er besigtigede, men at de omkring liggende arealer ikke er plejede. 3. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne har været plejet tidligere. Du godkender arealerne under vand, da plejen formodes overholdt. Kontrollen af plejekravet er færdig. Du skal i IMK vælge kvitteringen Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) og skrive en bemærkning om, hvilke arealer, der ikke er besigtiget, men at de omkringliggende arealer er plejet. Hvis landmanden oplyser, at arealet ikke er plejede, underkender du arealerne Forbud Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod vanding er ikke overholdt (13.9.1) Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod frøproduktion er ikke overholdt (13.7.4) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 196

197 Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler(pesticider) Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler(pesticider), herunder herbicider, insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (for eksempel under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (foreksempel under tråd) skrives det i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i IMK beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i CAP-TAS. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) (13.5.2) Tilførsel af gødning Tilsagnstype 4 kan være givet på niveau 1 eller niveau 2. Ved niveau 1 må arealerne tildeles gødning svarende til maksimalt 80 kg total N/ha. Det er et krav, at ansøger udarbejder gødningskvoteberegning og regnskab for tilsagn på niveau 1. Ved niveau 2 må arealerne ikke tildeles gødning (udover det der efterlades af græssende husdyr), og der er ikke krav om udarbejdelse af gødningskvoteberegning og regnskab. Dette gælder også selv om der i tilsagnet står, at det skal udarbejdes. Kravet er fjernet ved en senere bekendtgørelse. Det fremgår af tilsagnet, som ligger på sagen i CAP-TAS, om tilsagnet er givet på niveau 1 eller 2. Det vil fremgå af kontrolgrundlaget, hvorvidt du skal kontrollere gødningskvoteberegning og regnskab. Kvælstofreduktion Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealer omfattet af tilsagn på niveau 1 ikke tilføres mere kvælstof end maksimalt 80 kg total N, og tilsagn på niveau 2 ikke får tilført kvælstof ud over det, der er efterladt af græssende husdyr. Hvis du konstaterer, at der på arealerne er tildelt mere kvælstof end tilladt kan du vælge mellem følgende observationer i IMK: Arealet er tilført mere end 80 kg total N/ha (14.8.3) Arealet er tilført gødning ud over det, der er efterladt af græssende husdyr (13.3.2) Niveau 1 (maks. 80 kg total N/ha) Gødningskvoteberegning 2016/2017 Du kan i bilag 6 se, hvordan du skal kontrollere gødningskvoteberegning. Hvis ansøger ikke har udarbejdet en gødningskvoteberegning 2016/2017 i Tast selv, eller ikke kan fremvise den i forbindelse med kontrolbesøget, er der tale om en overtrædelse. I CAP-TAS fane Gødning skal du markere Nej for en af følgende observationer: Er gødningskvoteberegning 2016/17 fremvist Hvis gødningskvoteberegning 2016/17 ikke blev fremvist, blev den så eftersendt Hvis ansøger ikke kan fremvise en gødningskvoteberegning ved kontrollen, for eksempel fordi den er hos konsulenten, skal ansøger have mulighed for at eftersende en gødningskvoteberegning. Når du markerer Gødningskvoteberegning 2016/2017 kunne ikke fremvises i CAP-TAS vil der automatisk fremgå en tekst i høringsbrevet om, at ansøger har mulighed for at eftersende gødningskvoteberegningen inden for høringsfristen. Hvis ansøger eftersender en gødningskvoteberegning, arkiverer du denne på sagen i CAP-TAS. Du skal ikke ændre i observationerne. Produktion vil i sagsbehandlingen tage stilling til, hvordan overtrædelsen skal sanktioneres. Hvis gødningskvoteberegningen er mangelfuldt udfyldt for de marker, hvortil der søges støtte til miljøvenlig drift af græsarealer, er der tale om en overtrædelse af reglerne, og du skal høre ansøger på forholdet. Mangelfuldt udfyldt betyder, at der mangler en eller flere af følgende oplysninger gødningskvoteberegningen: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 197

198 Areal, afgrøde, afgrødens kvælstofnorm, afgrøde dyrket sidste år (forfrugt), jordbundstype (JB.nr.), efterafgrøde, eventuel kvælstofreduktion, kvælstofkvote, I CAP-TAS fane Gødning skal du markere Nej for følgende observation: Gødningskvoteberegning 2016/2017 er korrekt udfyldt I gødningskvoteberegningen skal evt. N-korrektion (kolonne 8 i skema A/kolonne 17 i Tast selv) være udfyldt for de marker, der indgår i tilsagnet. I markens N-kvote pr. ha (kolonne 9 i skema A/kolonne 19 i Tast selv) må der max. stå 80 kg N, da 80 kg udnyttet N enten er lig med eller større end 80 kg total N. Hvis der står et tal større end 80 kg N som afgrødens N-norm, skal du høre ansøger om forholdet. I IMK skal du vælge følgende overtrædelse: Iflg. gødningskvoteberegning 2016/2017 er N-kvoten mere end 80 kg total N/ha (14.8.2) Niveau 1 (maks. 80 kg total N/ha) Gødningskvoteberegning og gødningsregnskab 2015/2016 Du kan i bilag 6 se, hvordan du skal kontrollere gødningskvoteberegning og gødningsregnskab. Du skal kontrollere, om ansøger har reduceret kvælstofforbruget i gødningsregnskabet for planperioden 2015/2016, som det er krævet i tilsagnet. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og har indberettet gødningsregnskab. Hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal ansøger fremvise gødningsregnskab 2015/2016 i forbindelse med kontrolbesøget. Hvis ansøger ikke har indberettet gødningsregnskab 2015/2016 eller hvis ansøger ikke fremviser gødningsregnskabet ved kontrolbesøget (gælder kun hvis ansøger ikke har indberettet gødningsregnskabet), er det en overtrædelse af reglerne. I CAP- TAS fane Gødning skal du markere Nej for følgende observation: Er der udarbejdet gødningsregnskab for 2015/16 Endvidere skal ansøger fremvise gødningskvoteberegning 2015/2016. Hvis ansøger ikke kan fremvise gødningskvoteberegning 2015/2016, skal du i CAP-TAS fane Gødning markere Nej for følgende observation: Er gødningskvoteberegning 2015/16 fremvist I gødningskvoteberegning 2015/2016 skal markernes kvælstofkvote være reduceret svarende til maks. 80 kg total N pr. ha. Der er dog ikke nødvendigvis tale om en overtrædelse af reglerne, selvom der ikke er reduceret korrekt i gødningskvoteberegning 2015/2016. Hvis du konstaterer, at ansøger har tildelt for meget kvælstof (der er ikke reduceret tilstrækkeligt eller forskellen mellem kvote og faktisk tildeling er ikke stor nok) er det en overtrædelse, og du skal høre ansøger vedrørende forholdet. I IMK vælger du følgende overtrædelse: Arealet er tilført mere end 80 kg tot N/ha (14.8.3) Dokumentation Du skal altid tage kopi af gødningskvoteberegning 2015/2016 og 2016/2017 og dine eventuelle beregninger, og gemme på sagen i CAP-TAS. Det er vigtigt, at du noterer, hvilken gødningstype og dermed udnyttelsesprocent, som du har anvendt i beregningerne. Hvis ansøger ikke har indberettet gødningsregnskabet, skal du også tage kopi af det gødningsregnskab, som du får fremvist ved kontrollen og gemme på sagen i CAP-TAS. Niveau 2 (0 kg N/ha) Det er ikke et krav, at ansøger udarbejder gødningskvoteberegning og gødningsregnskab. Du skal være opmærksom på, at der i tilsagnet kan fremgå, at der er krav om gødningskvoteberegning og regnskab. Dette krav er fjernet ved en bekendtgørelsesændring og er derfor ikke længere et krav på tilsagnstype 4, niveau Optælling af dyr Niveau 1 (maks. 80 kg total N/ha) Du skal optælle alle dyr på bedriften (dog ikke kvæg) i forbindelse med kontrol af tilsagnstype 4, Niveau 1. Se bilag 7. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 198

199 Du skal sammenholde det optalte antal dyr med det antal dyr, som ansøger har indberettet i CHR (eller i GHI for heste). CHR- og GHI oplysningerne fremgår af kontrolgrundlaget. Du skal registrere resultatet af optællingen af dyr under fane LDP registrering (bedrift). Niveau 2 (0 kg N/ha) Du skal ikke optælle dyr. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 199

200 31. MO 5: Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse Kontrolårsag: o Formålet med tilsagnet er, at arealer med tilsagn bliver fastholdt som græsareal. Dette sker med en miljøvenlig drift som afgræsning og/eller slæt. Ansøger må ikke vande og sprøjte arealet med pesticider, eller bruge arealet til frøproduktion. Der er tale om 20-årige tilsagn, der er indgået pr 1. september, i perioden Det oprindelige tilsagn er på sagen i CAP-TAS. Hvis tilsagnet ikke er arkiveret på sagen kan du rette henvendelse til Vagttelefonen. Du kan eventuelt selv fremsøge tilsagnsmaterialet og eventuelle dispensationer i en mappe på Z drevet. Dispensationerne ligger aldrig på sagen i CAP-TAS, da de bliver givet løbende igennem sæsonen, så dem skal du altid se i mappen på Z drevet. Hvis du først i forbindelse med kontrolbesøget bliver gjort opmærksom på, at der er givet en dispensation, skal du tjekke om det er korrekt Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår anden tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden som ejer eller forpagter i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 31.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2017, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i delinstruks Mindsteareal for marker Tilsagnstype 5 er omfattet af mindstekravet på 0,30 ha, men kun ved tilsagnets begyndelse. Arealer du har opmålt til mindre end 0,30 ha godkender du med det opmålte areal Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettiget. Ikke landbrugs- eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring samt vand. Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje (uden plantedække), bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 200

201 Veje med plantedække er støtteberettiget, hvis de overholder de øvrige tilsagnsbetingelser. Der må også gerne være opstillet borde og bænke, hvis ikke det hindre afgræsningen. Borde og bænke på befæstede arealer er dog ikke støtteberettiget. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg (3.1.3) Stendige/jorddige o.l. (3.1.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Træer og skov Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. Tilsagnsarealer må heller ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Der må ikke etableres beplantninger eller vildtremiser. Tilsagnsarealer må også gerne være omfattet af fredskovspligt. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Skovtilsagn (3.2.7) Vand Du skal fradrage arealer med vand, hvis der ikke er plantedække. Der kan vælges mellem følgende observationer på arealer med vand: Vandhul, sø eller lignende - LDP (3.7.1) Vandløb, grøft eller lignende - LDO (3.7.2) Oplagring Du skal ved oplagring på arealerne vælge observation: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Observationen slår kun igennem på miljøordningen, så hvis der også søges om grundbetaling, skal du også vælge observation Plantedække Du skal kontrollere, om der forekommer arealer med utilstrækkeligt plantedække, ud over hvad der forventes ved almindelig drift. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, for eksempel opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, skal du underkende arealet. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Der kan i tilsagnet stå nogle særlige betingelser vedrørende plantedækket gældende for det enkelte tilsagn. Du kan vælge følgende observation i IMK: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 201

202 Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Særlige betingelser vedr. plantedække er ikke overholdt (12.1.6) Husk altid i bemærkningsfeltet at skrive, hvorfor plantedækket ikke er opretholdt. Bemærk, at bar jord som følge af slitage fra dyr er tilladt. Hvis der på et areal ikke er noget plantedække som følge af naturlige forhold, som for eksempel at arealet ofte bliver oversvømmet eller jordbundsforholdene er så ringe, så opvækst at planter er umulig (strandbred og lignende), skal du i IMK vælge følgende observation: Bar jord som følge af naturlige forhold (3.9.1) Husk, hvis der også er søgt grundbetaling til arealet, må du ikke anvende ovenstående observation til at underkende arealer mindre end 500 m 2, da de skal indgå som en del af vurderingen af markblokkens støtteprocent. Læs mere i afsnit Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Plantedække ikke etableret rettidigt ved tilsagn start (12.1.1) 31.7 Pleje På tilsagn med pleje af græs- og naturarealer er der forskellige plejebetingelser. Tilsagnet er arkiveret på sagen i CAP-TAS og skal gennemgås ved kontrollen. Fristen for opfyldelse af en eventuel plejeforpligtelse for MVJ-tilsagn er den 31. august i tilsagnsåret. Dette gælder uanset, at der ikke er angivet en sådan frist i tilsagnet. Fristen fremgår af vejledningen. Der kan være krav om afgræsning, høslæt og rydning. Rydningsforpligtigelse er enten kombineret med reglerne for græsning eller kombineret med reglerne for høslæt. Se mere nedenfor. Hvis arealerne skal afgræsses Du skal kontrollere, om græsarealerne afgræsses af heste og/eller drøvtyggere. Endvidere skal græsningstrykket kontrolleres. Det fremgår af tilsagnet på sagen i CAP-TAS, hvilket græsningstryk der skal være på arealerne. Afgræsningsperiode fremgår af det enkelte tilsagn, og det kan være suppleret med bestemmelser om, hvornår arealerne derudover kan/må afgræsses og eventuelt hvornår de ikke må afgræsses. Du skal ikke kontrollerer for om græsset er tæt og lavt, men blot om dyrene har været der. Det vil sige, at arealer tæt bevokset med for eksempel siv eller pil, hvor der ikke er tegn på at dyrene har færdes, skal underkendes. Er der spor på at dyrene har mast sig i gennem sivene og spist lidt her og der, skal arealet godkendes, selv om sivene ikke er spist ned. Hvis du på kontroltidspunktet konstaterer et lille græsningstryk (<0,3 DE/SK pr. ha) eller et stort græsningstryk (>2 DE/SK pr. ha) skal du udføre efterkontrol. Efterkontrollen foretages ud fra ansøgers oplysninger om start- og slutdato for græsningsperioden. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Afgræsset af andre dyr end heste eller drøvtyggende husdyr (11.5.1) Det fastsatte græsningstryk er ikke overholdt (14.1.1) Perioder for afgræsning er ikke overholdt (14.1.2) Vær opmærksom på at hvis der på arealet også er søgt grundbetaling, vil ovenstående observationer ikke underkende arealet til grundbetaling, hvis aktivitetskravet ikke er overholdt. Hvis arealerne skal anvendes til slæt Du skal kontrollere, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt ved mindst et årligt slæt. Slæt defineres som afslåning af plantedækket med efterfølgende fjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Afpudsning er ikke nok, hvis der er krav om slæt. Slæt-periode fremgår af det enkelte tilsagn. Bemærk, at sanktionerne er differentieret ved pligt til slæt. Du skal derfor vurdere i hvilken grad arealet er plejet når du vælger observation. Det betyder, at du kun vælger overtrædelse (Arealet er ikke udnyttet til slæt), hvis der hverken er taget slæt, afpudset eller afgræsset. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 202

203 Der er ikke taget slæt, men arealet er afgræsset (11.3.3) Der er ikke taget slæt, men arealet er afpudset (11.3.2) Arealet er ikke udnyttet til slæt (11.3.5) Vær opmærksom på at hvis der på arealet også er søgt grundbetaling vil ovenstående observationer ikke underkende arealet til grundbetaling, hvis aktivitetskravet ikke er overholdt. Rydning kombineret med afgræsning Du skal kontrollere, at der på arealet er foretaget rydning i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i tilsagnet. Tilsagnet vil indeholde eksakte betingelser for hvor meget bevoksning, der skal ryddes, og hvor hurtigt arealet skal ryddes. Arealet kan godt være tilgroet efter rydningen er foretaget. Herudover skal du også kontrollere, om de anmeldte arealer udnyttes til afgræsning, og om dette sker med heste og/eller drøvtyggere. Der er fastsat betingelser i tilsagnet om, hvornår arealerne skal afgræsses, og det kan være suppleret med bestemmelser om, hvornår arealerne kan/må afgræsses. Medmindre andet fremgår af tilsagnet skal du ikke kontrollerer om græsset er tæt og lavt, men blot om dyrene har været der. Det vil sige, at arealer tæt bevokset med for eksempel siv eller pil, hvor der ikke er tegn på at dyrene har færdes, skal underkendes. Er der spor af at dyrene har mast sig i gennem sivene og spist lidt her og der, skal arealet godkendes, selv om sivene ikke er spist ned. Hvis du konstaterer et for lille græsningstryk (<0,3 DE/SK pr. ha) eller et for stort græsningstryk (>2 DE/SK pr. ha) skal du udføre efterkontrol. Efterkontrollen foretages ud fra ansøgers oplysninger om start- og slutdato for plejeperioden. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Afgræsset af andre dyr end heste eller drøvtyggende husdyr (11.5.1) Det fastsatte græsningstryk er ikke overholdt (14.1.1) Perioder for afgræsning er ikke overholdt (14.1.2) Arealet er ikke ryddet som anført i tilsagnet (14.6.3) Der er ikke foretaget afgræsning efter rydning (14.6.1) Rydning kombineret med høslæt Du skal kontrollere, at der på arealet er foretaget rydning i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat af amtsrådet. Tilsagnet vil indeholde eksakte betingelser for hvor meget bevoksning, der skal ryddes, og hvor hurtigt arealet skal ryddes. Herudover skal du også kontrollere, at der er foretaget mindst ét årligt slæt af de anmeldte arealer. Slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Er det vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, lægges tilsagnsmodtagerens udsagn, om at der tidligere er taget slæt, sammen med dokumentation for slåning og eller bjærgning af plantematerialet, til grund for godkendelsen af arealet. Bemærk, at sanktionerne er differentieret ved pligt til høslæt. Du skal derfor vurdere i hvilken grad arealet er plejet når du vælger overtrædelse. Observation skal kun bruges, hvis arealerne heller ikke er afpudset eller afgræsset. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Der er ikke taget slæt, men arealet er afgræsset (11.3.3) Der er ikke taget slæt, men arealet er afpudset (11.3.2) Arealet er ikke udnyttet til slæt (11.3.5) Arealet er ikke ryddet som anført i tilsagnet (14.6.3) Der er ikke foretaget slæt efter rydning (14.6.2) Arealet står under vand på kontroltidspunktet Når du skal kontrollere plejekravet kan der stå vand på arealerne som gør, at du ikke kan besigtige arealerne. Når arealerne står under vand på kontroltidspunktet, skal du derfor spørge ansøger om plejekravet er opfyldt. Landmanden oplyser, arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: 1. Du gennemgår ortofoto for indeværende år (forår og sommer) og sammenholder det med et ortofoto Du gør dette med henblik på at konstatere, om arealet under vand er med permanent vanddække og dermed ikke er et landbrugs- eller Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 203

204 naturareal. Hvis arealet ikke er et landbrugs- eller naturareal, fradrager du arealet med permanent vanddække og kontrollen af plejekravet på arealet er færdig. 2. Arealet er et landbrugs- og naturareal. Arealerne rundt om det oversvømmede areal er ikke plejet. På ortofoto er der tegn på, at arealerne ikke har været plejet tidligere. Du underkender arealerne under vand som ikke plejede, og kontrollen af arealet er færdig. Du noterer som bemærkning til observationen, at arealerne ikke er besigtigede, men at de omkringliggende arealer ikke er plejede. 3. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne har været plejet tidligere. Du godkender arealerne under vand, da plejen formodes overholdt. Kontrollen af plejekravet er færdig. Du skal i IMK vælge besigtigelseskvitteringen Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) og skrive en bemærkning om, hvilke arealer, der ikke er besigtiget, men at de omkringliggende arealer er plejet. Hvis landmanden oplyser, at arealet ikke er plejede, underkender du arealerne Forbud Forbud mod beplantninger og vildtremiser Det er ikke tilladt at etablere beplantninger eller vildtremiser på arealet. Amtsrådet kan have truffet afgørelse om dispensation til etablering af beplantninger eller lign. på arealet. Dokumentation for dispensationen skal gennemgås ved kontrollen. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod etablering af småbeplantninger er ikke overholdt (13.8.2) Forbud mod etablering af vildtremiser er ikke overholdt (13.8.3) Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod vanding er ikke overholdt (13.9.1) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilskudsfodring Der fremgår af det enkelte tilsagn, om der er forbud mod tilskudsfodring. Fodring af dyrene med halm, for eksempel ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med ensilage eller kraftfoder (13.4.1) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med hø, halm eller wraphø (13.4.2) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler(pesticider), herunder herbicider, insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (for eksempel under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (for eksempel under tråd) skrives det i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i IMK beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i CAP-TAS. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) (13.5.2) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 204

205 31.9 Tilførsel af gødning Tilsagnstype 5 kan være givet enten med forbud mod tilførsel af gødning ( 0 N) eller med mulighed for at arealerne tildeles gødning svarende til maksimalt 80 kg total N/ha (N). Det vil fremgå af tilsagnets betingelser om det er tilladt at tilføre gødning på arealet. Hvis det er tilladt at tilføre gødning til arealet er det et krav, at ansøger udarbejder gødningskvoteberegning og regnskab. Hvis der ikke må tildeles gødning ud over det der efterlades af græssende dyr skal der ikke udarbejdes gødningskvoteberegning og regnskab. Dette gælder også selv om der i tilsagnet står at der skal udfyldes gødningskvoteberegning og regnskab. Kravet er fjernet med en bekendtgørelsesændring og gælder derfor ikke mere. Det fremgår af tilsagnet, som ligger på sagen i CAP-TAS, om tilsagnet giver mulighed for at tilføre gødning. Betingelsen vedrørende gødskning er listet sammen med de andre betingelser for tilsagnet. Bemærk, at det ikke vil fremgå af kontrolgrundlaget. Du skal i forbindelse med kontrollen angive i CAP-TAS fane Gødning, hvilken type kvælstofreduktion, der fremgår af tilsagnet. Kvælstofreduktion Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealer omfattet af tilsagn med mulighed for at tildele gødning ikke er tilført mere kvælstof end maksimalt 80 kg total N, og tilsagn med forbud mod gødskning ikke er tilført kvælstof ud over det, der er efterladt af græssende husdyr. Hvis du konstaterer, at der på arealerne er tildelt mere kvælstof end tilladt kan du vælge mellem følgende observationer i IMK: Arealet er tilført mere end 80 kg total N/ha (14.8.3) Arealet er tilført gødning ud over det, der er efterladt af græssende husdyr (13.3.2) Tilsagn med mulighed for at tilføre gødning (maks. 80 kg total N/ha) Gødningskvoteberegning 2016/2017 (N) Hvis ansøger ikke har udarbejdet en gødningskvoteberegning 2016/2017 i Tast selv, eller ikke kan fremvise den i forbindelse med kontrolbesøget, er der tale om en overtrædelse. I CAP-TAS fane Gødning skal du markere Nej for følgende observationer: Er gødningskvoteberegning 2016/17 fremvist Hvis gødningskvoteberegning 2016/17 ikke blev fremvist, blev den så eftersendt Hvis ansøger ikke kan fremvise en gødningskvoteberegning ved kontrollen, for eksempel fordi den er hos konsulenten, skal ansøger have mulighed for at eftersende en gødningskvoteberegning. Når du markerer Gødningskvoteberegning 2016/2017 kunne ikke fremvises i CAP-TAS vil der automatisk fremgå en tekst i høringsbrevet om, at ansøger har mulighed for at eftersende gødningskvoteberegningen inden for høringsfristen. Hvis ansøger eftersender en gødningskvoteberegning, arkiverer du denne på sagen i CAP-TAS. Du skal ikke ændre i observationerne. Produktion vil i sagsbehandlingen tage stilling til, hvordan overtrædelsen skal sanktioneres. Hvis gødningskvoteberegningen er mangelfuldt udfyldt for de marker, hvortil der søges støtte til miljøvenlig drift af græsarealer, er der tale om en overtrædelse af reglerne, og du skal høre ansøger på forholdet. Mangelfuldt udfyldt betyder, at der mangler en eller flere af følgende oplysninger gødningskvoteberegningen: areal, afgrøde, afgrødens kvælstofnorm, afgrøde dyrket sidste år (forfrugt), jordbundstype (JB.nr.), efterafgrøde, eventuel kvælstofreduktion, kvælstofkvote, I CAP-TAS fane Gødning skal du markere Nej for følgende observation: Er gødningskvoteberegning 2016/2017 er korrekt udfyldt I gødningskvoteberegningen skal evt. N-korrektion (kolonne 8 i skema A/kolonne 17 i Tast selv) være udfyldt for de marker, der indgår i tilsagnet. I markens N-kvote pr. ha (kolonne 9 i skema A/kolonne 19 i Tast selv) må der max. stå 80 kg N, da 80 kg udnyttet N enten er lig med eller større end 80 kg total N. Hvis der står et tal større end 80 kg N som afgrødens N-norm, skal du høre ansøger om forholdet. I IMK skal du vælge følgende overtrædelse: Iflg. gødningskvoteberegning 2016/2017 er N-kvoten mere end 80 kg total N/ha (14.8.2) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 205

206 Tilsagn med mulighed for at tilføre gødning (maks. 80 kg total N/ha) Gødningskvoteberegning og gødningsregnskab 2015/2016 (N) Du skal kontrollere, om ansøger har reduceret kvælstofforbruget i gødningsregnskabet for planperioden 2015/2016, som det er krævet i tilsagnet. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og har indberettet gødningsregnskab. Hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal ansøger fremvise gødningsregnskab 2015/2016 i forbindelse med kontrolbesøget. Hvis ansøger ikke har indberettet gødningsregnskab 2015/2016 eller hvis ansøger ikke fremviser gødningsregnskabet ved kontrolbesøget (gælder kun hvis ansøger ikke har indberettet gødningsregnskabet), er det en overtrædelse af reglerne. I CAP- TAS fane Gødning skal du markere Nej for følgende observation: Er der udarbejdet gødningsregnskab for 2015/16 Endvidere skal ansøger fremvise gødningskvoteberegning 2015/2016. Hvis ansøger ikke kan fremvise gødningskvoteberegning 2015/2016, skal du i CAP-TAS fane Gødning markere Nej for følgende observation: Er gødningskvoteberegning 2015/2016 fremvist I gødningskvoteberegning 2015/2016 skal markernes kvælstofkvote være reduceret svarende til maks. 80 kg total N pr. ha. Der er dog ikke nødvendigvis tale om en overtrædelse af reglerne, selvom der ikke er reduceret korrekt i gødningskvoteberegning 2014/2015. Hvis du konstaterer, at ansøger har tildelt for meget kvælstof (der er ikke reduceret tilstrækkeligt eller forskellen mellem kvote og faktisk tildeling er ikke stor nok), er det en overtrædelse, og du skal høre ansøger vedrørende forholdet. I IMK vælger du følgende overtrædelse: Arealet er tilført mere end 80 kg tot N/ha (14.8.3) Dokumentation Du skal altid tage kopi af gødningskvoteberegning 2015/2016 og 2016/2017 og dine eventuelle beregninger og gemme på sagen i CAP-TAS. Det er vigtigt, at du noterer, hvilken gødningstype og dermed udnyttelsesprocent, som du har anvendt i beregningerne. Hvis ansøger ikke har indberettet gødningsregnskabet, skal du også tage kopi af det gødningsregnskab, som du får fremvist ved kontrollen og gemme på sagen CAP-TAS. Tilsagn uden tilførsel af gødning (0 N) Du skal ikke kontrollere gødningskvoteberegning og regnskab Optælling af dyr Tilsagn med mulighed for at tilføre gødning (maks. 80 kg total N/ha) (N) Du skal optælle alle dyr på bedriften (dog ikke kvæg) i forbindelse med kontrol af tilsagnstype 5, hvor det er tilladt at tilføre gødning. Se bilag 7. Du skal sammenholde det optalte antal dyr med det antal dyr, som ansøger har indberettet i CHR (eller i GHI for heste). CHR- og GHI oplysningerne fremgår af kontrolgrundlaget. Du skal registrere resultatet af optællingen af dyr under fane LDP registrering (bedrift). Tilsagn uden tilførsel af gødning (0 N) Du skal ikke optælle dyr. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 206

207 32. MO 7: Udtagning af agerjord Kontrolårsag: o Formålet med udtagningen er at få etableret naturområder og biotoper, og der må således ikke være tale om en anvendelse af arealerne, der har karakter af jordbrugsmæssig produktion. Der er tale om 20-årige tilsagn, der er indgået i perioden Det oprindelige tilsagn er på sagen i CAP-TAS. Hvis tilsagnet ikke er arkiveret på sagen kan du rette henvendelse til Vagttelefonen. Du kan eventuelt selv fremsøge tilsagnsmaterialet og eventuelle dispensationer i en mappe på Z drevet. Dispensationerne ligger aldrig på sagen i CAP-TAS, da de bliver givet løbende igennem sæsonen, så dem skal du altid se i mappen på Z drevet. Hvis du først i forbindelse med kontrolbesøget bliver gjort opmærksom på, at der er givet en dispensation, skal du tjekke om det er korrekt Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden som ejer eller forpagter for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 32.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2017, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i delinstruks Mindsteareal for marker Tilsagnstype 7 er omfattet af mindstekravet på 0,30 ha, men kun ved tilsagnets begyndelse. Arealer du har opmålt til mindre end 0,30 ha godkender du med det opmålte areal Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs- eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, ikke tilladte aktiviteter og oplagring samt vand. Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje (uden plantedække), bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser m.m. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg (3.1.3) Stendige/jorddige o.l. (3.1.5) Råstofgrav (3.1.6) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 207

208 Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Træer og skov Tilsagnsarealerne må gerne være tilplantet eller springe i skov. Hvis tilsagnet er givet i 2000 eller senere, må tilsagnsarealet ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Du kan vælge følgende observationer: Skovtilsagn (3.2.7) Vand Søer, vandhuller eller lignende er tilladte, hvis de er etableret efter tilsagnets start. Hvis du kan konstatere, at arealer med vand er etableret inden tilsagnets start, skal du underkende arealet. Du kan vælge følgende observationer: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft, o.l. (3.7.2) Oplagring Du skal ved oplagring på arealerne vælge observation: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Husk altid i bemærkningsfeltet at skrive, hvorfor plantedækket ikke er opretholdt. Observationen slår kun igennem på miljøordningen, så hvis der også søges om grundbetaling, skal du også vælge observation Plantedække Du skal kontrollere, at der er plantedække på arealerne. Det er kun ved etablering af vandhuller og andre biotoper, at plantedækket må være brudt. Plantedækket må ikke være etableret som et ukrudtsdække. Fyns Amt har dog givet dispensation til et plantedække, som kun består af ukrudt. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, for eksempel opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, skal du underkende arealet. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Husk altid i bemærkningsfeltet at skrive, hvorfor plantedækket ikke er opretholdt. Bemærk, at bar jord som følge af slitage fra dyr er tilladt. Hvis der på et areal ikke er noget plantedække som følge af naturlige forhold, som for eksempel at arealet ofte bliver oversvømmet eller jordbundsforholdene er så ringe, så opvækst at planter er umulig (strandbred og lignende), skal du i IMK vælge følgende observation: Bar jord som følge af naturlige forhold (3.9.1) Husk, hvis der også er søgt grundbetaling til arealet, må du ikke anvende ovenstående observation til at underkende arealer mindre end 500 m 2, da de skal indgå som en del af vurderingen af markblokkens støtteprocent. Læs mere i afsnit Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 208

209 Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Plantedække ikke etableret rettidigt ved tilsagns start(12.1.1) 32.7 Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Arealer omfattet af tilsagnstype 7 må ikke få tildelt gødning. Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealerne omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt gødning. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Arealet er tilført gødning (13.3.1) Forbud mod afgræsning Ved besigtigelse konstateres det, om arealet bærer præg af afgræsning (er arealet hegnet og er der efterladenskaber efter dyr på arealet). Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod afgræsning er ikke overholdt (13.6.1) Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod vanding er ikke overholdt (13.9.1) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler(pesticider), herunder herbicider, insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (for eksempel under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (for eksempel under tråd) skrives det i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i IMK beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i CAP-TAS. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) (13.5.2) Forbud mod jordbrugsproduktion og indtægtsgivende udnyttelse Der er forbud mod, at arealerne anvendes til nogen form for jordbrugsproduktion, etablering af energiskov eller lignende i kort omdrift eller til dyrkning af prydvækster, pyntegrønt og juletræer samt i øvrigt en økonomisk udnyttelse af plantedækket, som for eksempel slæt. Bemærk, at det er muligt at udleje jagtretten på arealet. De udtagne arealer må ikke gøres til genstand for nogen indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder. Arealerne kan plejes ved rydning og slåning (ikke slæt), og det afryddede materiale må godt fjernes og evt. også anvendes i halmfyr o.l. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder er ikke overholdt (13.7.1) Forbud mod pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer er ikke overholdt (13.7.2) Forbud mod jordbrugsproduktion er ikke overholdt (13.7.3) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 209

210 32.8 Etablering af naturområder og biotoper (vildtremiser) Tilsagnet er givet med henblik på, at tilsagnsarealet skal anvendes til etablering af forskellige naturområder og biotoper, herunder overdrev, skov, søer, læhegn, vandhuller, naturlige græsarealer, permanente brakarealer eller lignende. Det er tilladt at udleje jagtretten. Det er ligeledes tilladt at udleje fiskeretten, hvis der etableres søer på de udtagne arealer. Det er dog ikke tilladt at etablere Put & Take søer. De udtagne arealer må gerne plejes ved slåning eller afpudsning af plantedækket og ved rydning af buske og træer. Plejeaktiviteten skal dog være foretaget af hensyn til biotopen, og det afslåede plantedække m.v. må ikke anvendes jordbrugsmæssigt. Bemærk, at det ikke er ikke tilladt af hensyn til jagtmulighederne, at så en vildtblanding på et eksisterende plantedække (vildtager), hvis der i forbindelse med såning sker en jordbehandling, herunder harvning. Du kan vælge følgende observation i IMK: Der er ikke etableret naturområder og biotoper (14.4.1) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 210

211 33. MO 8: Udtagning af græsarealer uden for omdriften Udtræksårsag: o Formålet med udtagningen er at beskytte vandmiljøet og få etableret naturområder og biotoper, og der må således ikke være tale om en anvendelse af arealerne, der har karakter af jordbrugsmæssig produktion. Der er tale om 20-årige tilsagn, der er indgået i perioden , med start 1. september. Det oprindelige tilsagn er på sagen i CAP-TAS. Hvis tilsagnet ikke er arkiveret på sagen kan du rette henvendelse til Vagttelefonen. Du kan eventuelt selv fremsøge tilsagnsmaterialet og eventuelle dispensationer i en mappe på Z drevet. Dispensationerne ligger aldrig på sagen i CAP-TAS, da de bliver givet løbende igennem sæsonen, så dem skal du altid se i mappen på Z drevet. Hvis du først i forbindelse med kontrolbesøget bliver gjort opmærksom på, at der er givet en dispensation, skal du tjekke om det er korrekt Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 33.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2017, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i delinstruks Mindsteareal for marker Tilsagnstype 8 er omfattet af mindstekravet på 0,30 ha. Arealer du har opmålt til mindre end 0,30 ha, godkender du med det opmålte areal Ikke landbrugs- eller naturarealer Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs- eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring, rekreativt, eksproprieret samt vand. Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg (3.1.3) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 211

212 Stendige/jorddige o.l. (3.1.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m2 ned til 10 m2 (3.1.12) Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealer må ikke være tilplantet eller springe i skov. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Skovtilsagn (3.2.7) Tilsagnsarealer må gerne være omfattet af fredskovspligt. Bemærk, at det kan være tilladt at etablere småbeplantninger på op til 0,3 ha. Dette vil fremgå af tilsagnet på sagen i CAP-TAS. Vand Søer, vandhuller eller lignende er tilladte, hvis de er etableret efter tilsagnets start. Hvis du kan konstatere, at arealer med vand er etableret inden tilsagnets start, skal du underkende arealet. Du kan vælge følgende observationer: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft, o.l. (3.7.2) Oplagring Du skal ved oplagring på arealerne vælge observation: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Husk altid i bemærkningsfeltet at skrive, hvorfor plantedækket ikke er opretholdt. Observationen slår kun igennem på miljøordningen, så hvis der også søges om grundbetaling, skal du også vælge observation Plantedække Du skal kontrollere, at der er plantedække på arealerne. Det er kun ved etablering af vandhuller og andre biotoper, at plantedækket må være brudt. På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikkeorganiseret ridning. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, for eksempel opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, skal du underkende arealet. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Det er på tilsagnsarealet heller ikke tilladt at anlægge vildtstriber. Du kan vælge følgende observation i IMK: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 212

213 Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Husk altid i bemærkningsfeltet at skrive, hvorfor plantedækket ikke er opretholdt. Bemærk, at bar jord som følge af slitage fra dyr er tilladt. Hvis der på et areal ikke er noget plantedække som følge af naturlige forhold, som for eksempel at arealet ofte bliver oversvømmet eller jordbundsforholdene er så ringe, så opvækst at planter er umulig (strandbred og lignende), skal du i IMK vælge følgende observation: Bar jord som følge af naturlige forhold (3.9.1) Husk, hvis der også er søgt grundbetaling til arealet, må du ikke anvende ovenstående observation til at underkende arealer mindre end 500 m 2, da de skal indgå som en del af vurderingen af markblokkens støtteprocent. Læs mere i afsnit Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Plantedække ikke etableret rettidigt ved tilsagns start (12.1.1) 33.7 Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Arealer omfattet af tilsagnstype 8 må ikke få tildelt gødning. Du skal ved besigtigelse kontrollere, at arealerne ikke har fået tildelt gødning. Du kan vælge følgende observation i IMK: Arealet er tilført gødning (13.3.1) Forbud mod afgræsning Ved besigtigelse konstateres det, om arealet bærer præg af afgræsning (er arealet hegnet og er der efterladenskaber efter dyr på arealet). Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod afgræsning er ikke overholdt (13.6.1) Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod vanding er ikke overholdt (13.9.1) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler(pesticider), herunder herbicider, insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (for eksempel under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (for eksempel under tråd) skrives det i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i CAP-TAS beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i CAP-TAS. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (<0,01 ha) (13.5.2) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 213

214 Forbud mod jordbrugsproduktion og indtægtsgivende udnyttelse Der er forbud mod, at arealerne anvendes til nogen form for jordbrugsproduktion, etablering af energiskov eller lignende i kort omdrift eller til dyrkning af prydvækster, pyntegrønt og juletræer samt i øvrigt en økonomisk udnyttelse af plantedækket, som for eksempel slæt. Bemærk, at det er muligt at udleje jagtretten på arealet. De udtagne arealer må ikke gøres til genstand for nogen indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder. Arealerne kan plejes ved rydning eller afpudsning. Det afryddede materiale må godt fjernes og eventuelt også anvendes i halmfyr og lignende, men må ikke anvendes til foder eller strøelse. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder, er ikke overholdt (13.7.1) Forbud mod pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer er ikke overholdt (13.7.2) Forbud mod jordbrugsproduktion er ikke overholdt (13.7.3) 33.8 Etablering af våde enge/vådområder Tilsagnet er givet til arealer, som er led i en særlig indsats for vandbeskyttelse (tilsagn fra 1997), og til arealer, der indgår i et denitrifikationsprojekt (våde enge/vådområder), der medfører, at arealerne ikke vil kunne opretholdes som græsarealer (tilsagn fra ). Det er tilladt at udleje jagtretten. Det er ligeledes tilladt at udleje fiskeretten, hvis der etableres søer på de udtagne arealer. Det er dog ikke tilladt at etablere Put & Take søer. De udtagne arealer må gerne plejes ved fpudsning af plantedækket og ved rydning af buske og træer. Plejeaktiviteten skal dog være foretaget af hensyn til biotopen, og det afslåede plantedække må ikke anvendes jordbrugsmæssigt (foder eller strøelse). Bemærk, at det ikke er tilladt af hensyn til jagtmulighederne, at så en vildtblanding på et eksisterende plantedække (vildtager), hvis der i forbindelse med såning sker en jordbehandling, herunder harvning. Du kan vælge følgende observation i IMK: Der er ikke etableret naturområder og biotoper (14.4.1) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 214

215 34. MO 9: Ændret afvanding Udtræksårsag: o Formålet med denne type tilsagn er, at afvandingen af arealerne ændres, med henblik på at beskytte og tilgodese naturen i særligt følsomme landbrugsområder. Hvis arealet i vækstsæsonen forud for tilsagnsperioden var udlagt med græs, skal det fastholdes som græsareal gennem afgræsning eller ved at høste et eller flere slæt hvert år. I de få tilfælde, hvor arealerne forud for tilsagnets indgåelse var et omdriftsareal, som ikke var græs, må arealerne godt fortsætte med at være en del af omdriften. Det vil sige, at arealet for eksempel godt kan være tilsået med korn. Kornet må ikke være bejdset. Hvis arealerne i tilsagnsperioden omlægges til græs, skal dette plantedække opretholdes. Der må ikke vandes, sprøjtes eller gødskes på arealer med ændret afvanding. Tilsagnene er 20-årige og indgået i perioden Det oprindelige tilsagn er på sagen i CAP-TAS. Hvis tilsagnet ikke er arkiveret på sagen kan du rette henvendelse til Vagttelefonen. Du kan eventuelt selv fremsøge tilsagnsmaterialet og eventuelle dispensationer i en mappe på Z drevet. Dispensationerne ligger aldrig på sagen i CAP-TAS, da de bliver givet løbende igennem sæsonen, så dem skal du altid se i mappen på Z drevet. Hvis du først i forbindelse med kontrolbesøget bliver gjort opmærksom på, at der er givet en dispensation, skal du tjekke om det er korrekt Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden som ejer eller forpagter i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 34.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2017, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i delinstruks Mindsteareal for marker Tilsagnstype 9 er omfattet af mindstekravet på 0,30 ha, men kun ved tilsagnets begyndelse. Arealer du har opmålt til mindre end 0,30 ha, godkender du med det opmålte areal Ikke landbrugs- eller naturarealer Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs- eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring samt vand. Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge mellem følgende observationer: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 215

216 Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg (3.1.3) Stendige/jorddige o.l. (3.1.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Skovtilsagn (3.2.7) Tilsagnsarealer må gerne være omfattet af fredskovspligt. Vand Du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft, o.l. (3.7.2) Oplagring Du skal ved oplagring på arealerne vælge observation: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Skriv altid i bemærkningsfeltet at plantedækket ikke er opretholdt på grund af oplagring. Observationen slår kun igennem på miljøordningen, så hvis der også søges om grundbetaling, skal du også vælge observation Plantedække Græsarealer må ikke omlægges i tilsagnsperioden. På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, for eksempel opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, skal du underkende arealet. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse, hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 216

217 Husk altid i bemærkningsfeltet at skrive, hvorfor plantedækket ikke er opretholdt. Bemærk, at bar jord som følge af slitage fra dyr er tilladt. Hvis der på et areal ikke er noget plantedække som følge af naturlige forhold, som for eksempel at arealet ofte bliver oversvømmet eller jordbundsforholdene er så ringe, så opvækst at planter er umulig (strandbred og lignende), skal du i IMK vælge følgende observation: Bar jord som følge af naturlige forhold (3.9.1) Husk, hvis der også er søgt grundbetaling til arealet, må du ikke anvende ovenstående observation til at underkende arealer mindre end 500 m 2, da de skal indgå som en del af vurderingen af markblokkens støtteprocent. Læs mere i afsnit Hvis arealet forud for tilsagnsperioden er en del af omdriften, og arealet ikke bliver omlagt til græs, er der ikke krav om at plantedækket skal opretholdes. Se under punkt Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Plantedække ikke etableret rettidigt ved tilsagns start (12.1.1) 34.7 Pleje Du skal kontrollere, at arealer med græs er fastholdt som græsareal gennem tilsagnsperioden ved afgræsning eller slæt. Fristen for opfyldelse af en evt. plejeforpligtelse for MVJ-tilsagn er den 31. august i tilsagnsåret. Dette gælder uanset, at der ikke er angivet en sådan frist i tilsagnet. Fristen fremgår af vejledningen. Hvis arealerne afgræsses Du skal kontrollere, at græsarealerne afgræsses af heste og/eller drøvtyggere. Endvidere skal du kontrollere græsningstrykket. For tilsagn indgået før 2001 er græsningstrykket angivet i storkreaturer. Før 2001 må arealerne højest afgræsses af 1,4 storkreatur pr. hektar i gennemsnit over udbindingsperioden. For tilsagn indgået fra 2001 er græsningstrykket angivet i dyreenheder. Fra 2001 må arealerne højest afgræsses af 0,8 dyreenheder pr. hektar i gennemsnit over udbindingsperioden. Du skal ikke kontrollerer for om græsset er tæt og lavt, men blot om dyrene har været der. Det vil sige, at arealer tæt bevokset med for eksempel siv eller pil, hvor der ikke er tegn på at dyrene har færdes, skal underkendes. Er der spor på at dyrene har mast sig i gennem sivene og spist lidt her og der, skal arealet godkendes, selv om sivene ikke er spist ned. Hvis du på kontroltidspunktet konstaterer et lille græsningstryk (<0,3 DE/SK pr. ha) eller et stort græsningstryk (>2 DE/SK pr. ha) skal du udføre efterkontrol. Efterkontrollen foretages ud fra ansøgers oplysninger om start- og slutdato for græsningsperioden. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Afgræsset af andre dyr end heste eller drøvtyggende husdyr (11.5.1) Det fastsatte græsningstryk er ikke overholdt (14.1.1) Vær opmærksom på at hvis der på arealet også er søgt grundbetaling vil ovenstående observationer ikke underkende arealet til grundbetaling, hvis aktivitetskravet ikke er overholdt. Hvis arealerne anvendes til slæt Du skal kontrollere, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt ved mindst 1 årligt slæt, og at arealet ikke anvendes til slæt i den forbudsperiode, som er fastsat i tilsagnet (se tilsagnet på sagen i CAP-TAS). Forbudsperioden, hvor arealerne ikke må anvendes til slæt, er typisk i perioden 15. april til 15. juli. Perioden fremgår af de enkelte tilsagn. Slæt defineres som afslåning af plantedækket med efterfølgende fjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Afpudsning er ikke nok, hvis der er krav om slæt. Slæt-periode fremgår af det enkelte tilsagn. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan dispensere fra reglerne om, at arealerne ikke må anvendes til slæt typisk i perioden 15. april til 15. juli. En erklæring fra en planteavlskonsulent om, at ukrudtsbekæmpelse ved slåning er nødvendigt kan også fungere som dispensation. Dispensation eller erklæring skal kunne fremvises ved kontrollen. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 217

218 Er det vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, lægges tilsagnsmodtagerens udsagn om, at der er taget slæt samt dokumentation for slåning og/eller bjærgning af plantematerialet, til grund for godkendelsen af arealet. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Perioden for forbud mod slåning er ikke overholdt (13.1.2) Vær opmærksom på at hvis der på arealet også er søgt grundbetaling vil ovenstående observationer ikke underkende arealet til grundbetaling, hvis aktivitetskravet ikke er overholdt. Arealet står under vand på kontroltidspunktet Når du skal kontrollere plejekravet kan der stå vand på arealerne som gør, at du ikke kan besigtige arealerne. Når arealerne står under vand på kontroltidspunktet, skal du derfor spørge ansøger om plejekravet er opfyldt. Landmanden oplyser arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: 1. Du gennemgår ortofoto for indeværende år (forår og sommer) og sammenholder det med et ortofoto Du gør dette med henblik på at konstatere om arealet under vand er med permanent vanddække, og dermed ikke er et landbrugs- eller naturareal. Hvis arealet ikke er et landbrugs- eller naturareal fradrager du arealet med permanent vanddække og kontrollen af plejekravet på arealet er færdig. 2. Arealet er et landbrugs- og naturareal. Arealet rundt om det oversvømmede areal er ikke plejet. På ortofoto er der tegn på, at arealerne ikke har været plejet tidligere. Du underkender arealerne under vand som ikke plejede og kontrollen af arealet er færdig. Du noterer som bemærkning til observationen, at arealerne ikke er besigtigede, men at de omkringliggende arealer ikke er plejede. 3. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne har været plejet tidligere. Du godkender arealerne under vand, da plejen formodes overholdt. Kontrollen af plejekravet er færdig. Du skal i IMK vælge besigtigelseskvitteringen Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) og skrive en bemærkning om, hvilke arealer, der ikke er besigtiget, men at de omkringliggende arealer er plejet. Hvis landmanden oplyser, at arealet ikke er plejede, underkender du arealerne Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealerne omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt gødning ud over det der efterlades af græssende husdyr. Du kan vælge følgende observation i IMK: Arealet er tilført gødning ud over det, der er efterladt af græssende husdyr (13.3.2) Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. For tilsagn med start 1997 gælder forbuddet kun, hvis det står i tilsagnet. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod vanding er ikke overholdt (13.9.1) Forbud mod omlægning Hvis arealet ved indgåelse af tilsagn er et græsareal, eller hvis arealerne i tilsagnsperioden omlægges til græs må de ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler(pesticider), herunder herbicider, insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 218

219 Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (for eksempel under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (for eksempel under tråd) skrives det i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i IMK beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i CAP-TAS. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) ( Slåning i forbudsperiode Hvis græsset er slået i den periode, hvor der er forbud mod slåning, skal du vælge observation: Perioden for forbud mod slåning er ikke overholdt (13.1.2) 34.9 Etablering af ændret afvanding Du skal kontrollere, at afvandingsforholdene på arealet er ændret. Der ligger en beskrivelse af det udførte projekt på sagen i CAP- TAS. Projektet er for eksempel ganske simpel tilkastning af grøfter eller afbrydning af dræn. Men der kan også forekomme projekter af større omfang, som for eksempel involverer flere lodsejere eller større naturgenopretningsprojekter. Du skal kontrollere at det tekniske afvandingsniveau, der blev etableret inden for det første tilsagnsår er bibeholdt, og vedligeholdt i henhold til projektbeskrivelsen for arealet. Følgende er eksempler på, hvorledes det tekniske afvandingsniveau kan hæves: Åbne vandløb: - Opfyldning af vandløbet på en strækning - Etablering af stem (bræt sat lodret i kanaler) eller stryg med overløbskote højst 10 cm under terræn (brættet skal ligge 10 eller 30 cm under overfladen af marken) - Stop for vedligeholdelse af vandløb Drænledninger: - Afbrydelse af drænledninger på en strækning ved udløbet - Hævning af udløbskoten til et niveau på højst 10 eller 30 cm under terræn (koten er et mål for højden af hvad vandet kan løbe over) Grøfter: - Afvandingsgrøfter kan fyldes op til terræn Hvis afvandingsprojektet er etableret af en offentlig myndighed (amt eller lign.), vil der foreligge en projektbeskrivelse på sagen i CAP-TAS, som danner grundlag for din kontrol af, om den ændrede afvanding er etableret i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Hvis den ændrede afvanding er etableret af tilsagnsmodtager, skal denne i forbindelse med besigtigelsen forklare, hvorledes den ændrede afvanding er etableret i praksis. Du kan vælge følgende overtrædelse i IMK: Der er ikke etableret ændret afvanding inden for det første tilsagnsår (14.7.1) Særlig opmåling af arealer med ændret afvanding Du skal som udgangspunkt følge de opmålingsregler, der fremgår af delinstruks 1 om telemåling. Vær dog opmærksom på, at der gælder særlige regler for opmåling, hvis arealerne er blevet så vandlidende, at de ikke kan plejes, eller Landbrugs- og fiskeristyrelsen har givet dispensation for plejen. Den gennemførte vandstandsændring på arealerne kan betyde, at arealerne i perioder er fuldstændigt vanddækkede, mens de på et senere tidspunkt på sæsonen kan plejes i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne, og dermed er støtteberettigede. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 219

220 Arealer med permanent vandspejl må du derimod ikke medregne, medmindre der foreligger en dispensation fra Landbrugs- og fiskeristyrelsen og/eller Amt. Arealer der ikke er plejet i overensstemmelse med betingelserne i tilsagnet (afgræsset/taget slæt), og hvor den manglende pleje ikke skyldes, at vandstanden er blevet hævet, skal opmåles og du skal vælge følgende observation i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Hvis den manglende pleje skyldes de ændrede afvandingsforhold, skal du bruge den samme overtrædelse som ovenfor, og du skal angive i bemærkningsfeltet til observationen i IMK, at arealet er for vådt til afgræsning/slæt. Du skal desuden beskrive, om arealet er permanent vandlidende, eller det kun er en midlertidig tilstand. I enkelte tilfælde, har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen givet dispensation til arealer, der er blevet for våde til afgræsning/slæt. Hvis der er givet dispensation, fremgår dette af sagen. I dispensationen er angivet, hvor stort et areal, der er givet dispensation for, og det er indtegnet på et markkort. Arealer, hvortil der er givet dispensation, skal godkendes, hvis de forhold dispensationen er givet på baggrund af, er i overensstemmelse med de faktiske forhold (for eksempel arealet er for vådt til at blive afgræsset). Hvis dispensationen ikke svarer til de faktiske forhold, skal arealerne underkendes, og du skal angive i bemærkningsfeltet i IMK, at dispensationen er givet under forkerte forudsætninger. Størrelsen og placeringen af det dispenserede areal er i nogle tilfælde vejledende og kan således godt være større eller mindre end det, der er angivet i dispensationen. Som en tommelfingerregel må du ikke godkende et areal, der er mere end 10 % større end det areal, der er angivet i dispensation. Hvis der er væsentlige uoverensstemmelser mellem det konstaterede areal og det dispenserede areal kontaktes Miljø og Biodiversitet. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 220

221 35. MO 13: Etablering af vådområder Udtræksårsag: o Formålet med denne tilsagnstype er at beskytte vandmiljøet og beskytte eller forbedre miljøet og naturen. Der er tale om 20-årige tilsagn om etablering af vådområder, indgået i perioden Der kan være særlige betingelser vedrørende om arealerne skal udtages af produktion eller ikke udtages af produktion, rydning, ændring af afvandingsforhold, plejeforpligtigelser og beplantning. Du skal kontrollere de betingelser som skal opfyldes. Det oprindelige tilsagn er på sagen i CAP-TAS. Hvis tilsagnet ikke er arkiveret på sagen kan du rette henvendelse til Vagttelefonen. Du kan eventuelt selv fremsøge tilsagnsmaterialet og eventuelle dispensationer i en mappe på Z drevet. Dispensationerne ligger aldrig på sagen i CAP-TAS, da de bliver givet løbende igennem sæsonen, så dem skal du altid se i mappen på Z drevet. Hvis du først i forbindelse med kontrolbesøget bliver gjort opmærksom på, at der er givet en dispensation, skal du tjekke om det er korrekt Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 35.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2017, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i delinstruks Mindsteareal for marker Tilsagnstype 13 er omfattet af mindstekravet på 0,30 ha, men kun ved tilsagnets begyndelse. Arealer du har opmålt til mindre end 0,30 ha, godkender du med det opmålte areal Ikke landbrugs- eller naturarealer Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs- eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring, eksproprieret samt vand. Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg (3.1.3) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 221

222 Stendige/jorddige o.l. (3.1.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Haver/Park (3.4.1) Ridebaner (3.4.2) Crossbaner (3.4.4) Golfbaner (3.4.3) Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ikketilplantede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Der må ikke etableres skov i løbet af tilsagnsperioden. Hvis der var skov på arealet før indgåelsen af tilsagnet, skal der være etableret græs på arealet senest en måned efter tilsagnsperiodens begyndelse. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Fredskov (3.2.6) Skovtilsagn (3.2.7) Amtet kan have fastsat andre betingelser om plantedækket: Det kan for eksempel være tilladt at etablere småbeplantninger på op til 0,3 ha. Dette vil fremgå af tilsagnet på sagen i CAP-TAS. Se mere om remiser under afsnittet med forbud. Vand For størstedelen af tilsagnene gælder, at du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Sø, vandhul eller lignende - LDP (3.7.1) Vandløb, grøft eller lignende - LDP (3.7.2) Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal arealet godkendes. Oplagring Du skal ved oplagring på arealerne vælge observation: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Skriv altid i bemærkningsfeltet at plantedækket ikke er opretholdt på grund af oplagring. Observationen slår kun igennem på miljøordningen, så hvis der også søges om grundbetaling, skal du også vælge observation Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. For græs- og naturarealer skal det eksisterende plantedække (der var på marken inden tilsagnsstart) være opretholdt. På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikkeorganiseret ridning. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 222

223 Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, for eksempel opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Husk altid i bemærkningsfeltet at skrive, hvorfor plantedækket ikke er opretholdt. Bemærk, at bar jord som følge af slitage fra dyr er tilladt. Hvis der på et areal ikke er noget plantedække som følge af naturlige forhold, som for eksempel at arealet ofte bliver oversvømmet eller jordbundsforholdene er så ringe, så opvækst at planter er umulig (strandbred og lignende), skal du i IMK vælge følgende observation: Bar jord som følge af naturlige forhold (3.9.1) Husk, hvis der også er søgt grundbetaling til arealet, må du ikke anvende ovenstående observation til at underkende arealer mindre end 500 m 2, da de skal indgå som en del af vurderingen af markblokkens støtteprocent. Læs mere i afsnit Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Plantedække ikke etableret rettidigt ved tilsagns start (12.1.1) 35.7 Pleje Forpligtigelser ved afgræsning Fristen for opfyldelse af en evt. plejeforpligtelse for MVJ-tilsagn er den 31. august i tilsagnsåret. Dette gælder uanset, at der ikke er angivet en sådan frist i tilsagnet. Fristen fremgår af vejledningen. Du skal kontrollere, at arealerne bliver udnyttet med afgræsning, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: - Perioden for hvornår arealet kan og skal afgræsses - Græsningstryk (både min. og maks.) - Hegning For tilsagnstype 13 er der ofte indsat en bestemmelse om afgræsningsforpligtelse. Bemærk, at arealerne i perioder kan være fuldstændig vanddækkede, mens de på et senere tidspunkt på sæsonen bliver plejet i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne. Arealer med permanent vanddække kan derimod ikke medtages i det samlede accepterede areal. Der kan i tilsagnet være fastsat bestemmelser om de husdyrarter, der kan anvendes til afgræsning. Du skal ikke kontrollerer for om græsset er tæt og lavt, men blot om dyrene har været der. Det vil sige, at arealer tæt bevokset med for eksempel siv eller pil, hvor der ikke er tegn på at dyrene har færdes, skal underkendes. Er der spor på at dyrene har mast sig i gennem sivene og spist lidt her og der, skal arealet godkendes, selv om sivene ikke er spist ned. Hvis du konstaterer et for lille græsningstryk (<0,3 DE/SK pr. ha) eller et for stort græsningstryk (>2 DE/SK pr. ha) skal du udføre efterkontrol. Efterkontrollen foretages ud fra ansøgers oplysninger om start- og slutdato for plejeperioden. Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkningerne til observationen i IMK. Se afsnittet om opmåling i afsnittet nedenfor. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Ikke afgræsset (11.1.3) Det fastsatte græsningstryk er ikke overholdt (14.1.1) Perioder for afgræsning er ikke overholdt (14.1.2) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 223

224 Betingelserne om afgræsning er ikke overholdt (14.1.3) Afgræsset af andre dyr end heste eller drøvtyggende husdyr (11.5.1) Vær opmærksom på at hvis der på arealet også er søgt grundbetaling vil ovenstående observationer ikke underkende arealet til grundbetaling, hvis aktivitetskravet ikke er overholdt. Forpligtigelser ved slæt Du skal kontrollere, om arealerne bliver udnyttet til slæt, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: - Perioder, hvor der ikke må tages slæt - Omfang (årligt eller antal gange pr. år). Bemærk, at slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Er det vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, lægges tilsagnsmodtagerens udsagn, om at der tidligere er taget slæt sammen med en dokumentation for slåning og eller bjærgning af plantematerialet, til grund for godkendelsen af arealet. Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i IMK. Se afsnittet om opmåling i afsnittet nedenfor. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Arealet er ikke udnyttet til slæt (11.3.5) Periode for forbud mod slåning er ikke overholdt (13.1.2) Betingelserne om slæt er ikke overholdt (14.2.1) Perioder for slæt er ikke overholdt (14.2.2) Vær opmærksom på at hvis der på arealet også er søgt grundbetaling vil ovenstående observationer ikke underkende arealet til grundbetaling, hvis aktivitetskravet ikke er overholdt. Forpligtigelser ved afpudsning Angiv om arealerne i tilsagnet er udnyttet med afpudsning, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: - perioder hvor arealet ikke må pudses - omfanget Bemærk, at afpudsning defineres som afslåning af græsdækket uden efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til slæt, hvor plantematerialet fjernes Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i IMK. Se afsnittet om opmåling i afsnittet nedenfor. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Arealet er ikke afpudset (11.3.6) Perioder for afpudsning er ikke overholdt (14.3.1) Betingelserne om afpudsning er ikke overholdt (14.3.2) Vær opmærksom på at hvis der på arealet også er søgt grundbetaling vil ovenstående observationer ikke underkende arealet til grundbetaling, hvis aktivitetskravet ikke er overholdt. Forpligtigelse til afgræsning og/eller slæt Du skal kontrollere, om arealerne i tilsagnet er udnyttet til enten afgræsning eller slæt, og om de for tilsagnet relevante betingelser er overholdt: - Perioder hvor arealet kan og skal afgræsses - Græsningstryk - Hegning - Særlig pleje for areal mellem hegn, vandløb, sø eller kystlinje - Perioder hvor der ikke må tages slæt eller afgræsse på arealer - Omfanget og udførelsen af slæt Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 224

225 Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i IMK. Hvis der ifølge tilsagnet skal afgræsses og tages slæt, og kun den ene betingelse er opfyldt, er det en overtrædelse af betingelserne, og arealet skal underkendes. Se afsnittet om opmåling i afsnittet nedenfor. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Betingelserne om afgræsning og/eller slæt er ikke overholdt (14.2.3) Vær opmærksom på at hvis der på arealet også er søgt grundbetaling vil ovenstående observationer ikke underkende arealet til grundbetaling, hvis aktivitetskravet ikke er overholdt. Arealet står under vand på kontroltidspunktet Når du skal kontrollere plejekravet kan der stå vand på arealerne som gør, at du ikke kan besigtige arealerne. Når arealerne står under vand på kontroltidspunktet, skal du derfor spørge ansøger om plejekravet er opfyldt. Landmanden oplyser arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: 1. Du gennemgår ortofoto for indeværende år (forår og sommer) og sammenholder det med et ortofoto Du gør dette med henblik på at konstatere om arealet under vand er med permanent vanddække, og dermed ikke er et landbrugs- eller naturareal. Hvis arealet ikke er et landbrugs- eller naturareal fradrager du arealet med permanent vanddække og kontrollen af plejekravet på arealet er færdig. 2. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer. Arealet rundt om det oversvømmede område er ikke plejet.. På ortofoto er der tegn på, at arealerne ikke har været plejet tidligere. Du underkender arealerne under vand som ikke plejede og kontrollen af arealet er færdig. Du noterer som bemærkning til observationen, at arealerne ikke er besigtigede, men at de omkringliggende arealer ikke er plejede. 3. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne har været plejet tidligere. Du godkender arealerne under vand, da plejen formodes overholdt. Kontrollen af plejekravet er færdig. Du skak i IMK vælge kvitteringen Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) og skrive en bemærkning om, hvilke arealer, der ikke er besigtiget, men at de omkringliggende arealer er plejet. Hvis landmanden oplyser, at arealet ikke er plejede, underkender du arealerne Forbud Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod vanding er ikke overholdt (13.9.1) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler(pesticider), herunder herbicider, insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (for eksempel under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (for eksempel under tråd) skrives det i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i IMK beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i CAP-TAS. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (<0,01 ha) (13.5.2) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 225

226 Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses bortset fra med mineral-foderblandinger. Det vil sige fodring af dyrene med halm, for eksempel ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med ensilage eller kraftfoder (13.4.1) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med hø, halm eller wraphø (13.4.2) Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod frøproduktion er ikke overholdt (13.7.4) Forbud mod afgræsning Forbuddet mod afgræsning gælder kun, hvis arealet er udtaget. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod afgræsning er ikke overholdt (13.6.1) Forbud mod etablering af vildtremiser og småbeplantninger I udgangspunktet er det ikke tilladt at etablere vildtremiser og småbeplantninger på arealet. Det kan dog fremgå i tilsagnet, at der skal etableres beplantninger og vildtremiser (se nedenfor under Yderligere betingelser, der kan indgå i tilsagnet). Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod etablering af vildtremiser er ikke overholdt (13.8.3) Forbud mod etablering af småbeplantning er ikke overholdt ( Forbud mod aktiviteter, der medfører erosion For tilsagn, der er indgået i 2005 og 2006, gælder, at producenten ikke må udføre aktiviteter på tilsagnsarealet, der fremmer erosion, hvis arealet ligger nærmere end 5 meter fra åbne vandløb, søer over 100 m 2 og kystlinjer. Afstanden regnes fra vandløbets eller søens øverste kant eller kystlinjens højeste vandstandslinje. Det kan for eksempel være kørsel med tunge maskiner. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod aktiviteter, der fremmer erosion, er ikke overholdt (13.8.4) Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler I tilsagnsperioden må arealerne ikke tilføres jordforbedringsmidler, bortset fra det tidsrum, hvor plantedækket etableres. Du skal kontrollere, at dette er overholdt. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler er ikke overholdt (13.9.2) 35.9 Kvælstofreduktion Udtagning Arealer omfattet af tilsagnstype 13 med udtagning må ikke få tildelt gødning. Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealerne omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt gødning. Hvis du konstaterer, at arealet er tildelt gødning skal du vælge følgende overtrædelse i IMK: Arealet er tilført gødning (13.3.1) Ikke udtagning Arealer omfattet af tilsagnstype 13 uden udtagning må ikke få tildelt gødning ud over den gødning der afsættes af græssende husdyr eller ved etablering. Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealerne omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt anden gødning end hvad de græssende dyr afsætter (det gælder såvel handelsgødning som udbragt husdyrgødning). Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 226

227 Hvis du konstaterer, at arealet er tildelt anden gødning end den græssende dyr efterlader, skal du vælge følgende overtrædelse i IMK: Arealet er tilført gødning ud over det, der er efterladt af græssende husdyr (13.3.2) Særlig opmåling af arealer med etablering af vådområder Du skal som udgangspunkt følge de opmålingsregler, der står i delinstruks 1. Vær dog opmærksom på, at der gælder særlige regler for opmåling, hvis arealerne er blevet så vandlidende at de ikke kan plejes, eller Landbrugs- og fiskeristyrelsen har givet dispensation for plejen. Den gennemførte vandstandsændring på arealerne kan betyde, at arealerne i perioder er fuldstændigt vanddækkede, mens de på et senere tidspunkt på sæsonen kan plejes i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne og dermed er støtteberettigede. Arealer med permanent vandspejl må du derimod kun medregne, hvis det ikke forhindrer opfyldelse af plejeforpligtelsen på arealet. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og/eller Amt kan have truffet afgørelse om ændring af plejeforpligtelsen i forhold til oprindeligt tilsagnsbrev. Afgørelsen skal ligge på sagen i CAP-TAS. Arealer der ikke er plejet i overensstemmelse med betingelserne i tilsagnet (afgræsset/taget slæt), og hvor den manglende pleje ikke skyldes, at vandstanden er blevet hævet, skal opmåles og du skal bruge følgende observationer: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Ikke afgræsset (11.1.3) Arealet er ikke udnyttet til slæt (11.3.5) Hvis den manglende pleje skyldes de ændrede afvandingsforhold, skal du bruge den samme overtrædelse som ovenfor, og du skal angive i bemærkningsfeltet i IMK, at arealet er for vådt til afgræsning/slæt. Du skal desuden beskrive, om arealet er permanent vandlidende, eller det kun er en forbigående tilstand. I enkelte tilfælde, har Landbrugs- og fiskeristyrelsen givet dispensation til arealer, der er blevet for våde til afgræsning/slæt. Hvis der er givet dispensation, fremgår dette af sagen. I dispensationen er angivet, hvor stort et areal, der er givet dispensation for, og det er indtegnet på et markkort. Arealer, hvortil der er givet dispensation, skal godkendes, hvis de forhold dispensationen er givet på baggrund af, er i overensstemmelse med de faktiske forhold (for eksempel arealet er for vådt til at blive afgræsset). Du skal angive i bemærkningsfeltet, at arealet er for vådt til afgræsning/slæt, men at der er givet dispensation fra Landbrugs- og fiskeristyrelsen. Hvis dispensationen ikke svarer til de faktiske forhold, skal arealerne underkendes og du skal angive i bemærkningsfeltet i IMK, at dispensationen er givet under forkerte forudsætninger. Størrelsen og placeringen af det dispenserede areal er i nogle tilfælde vejledende og kan således godt være større eller mindre end det, der er angivet i dispensationen. Som en tommelfingerregel må du ikke godkende et areal, der er mere end 10 % større end det areal, der er angivet i dispensation. Hvis der er væsentlige uoverensstemmelser mellem det konstaterede areal og det dispenserede areal kontaktes Miljø og Biodiversitet. Der kan også være en erklæring fra en planteavlskonsulent om, at ukrudtsbekæmpelse ved slåning er nødvendigt på det pågældende areal i perioden, hvor der ifølge tilsagnet ikke må tages slæt. Denne erklæring skal kunne fremvises ved kontrollen Forpligtigelse ved udtagning af produktion Du skal kontrollere, at de marker, der er udtaget af produktionen, overholder nedenstående betingelser. Arealerne må ikke: - Få tilført gødning, (bortset fra det tidsrum hvor plantedækket etableres) - Få tilført plantebeskyttelsesmidler, (bortset fra det tidsrum hvor plantedækket etableres) - Blive brugt på en måde, der er indtægtsgivende, for eksempel jordbrugsproduktion, herunder afgræsning. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Udtagningsforpligtelsen er ikke overholdt (14.5.1) Forbud mod tilførsel af gødning er ikke overholdt (13.3.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod indtægtsgivende udnyttelse er ikke overholdt (13.7.1) Forbud mod pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer er ikke overholdt (13.7.2) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 227

228 35.12 Forpligtigelse ved rydning, etablering af vildtremiser og ændret afvanding Rydning Hvis der indgår forpligtelse til rydning af en eller flere marker i tilsagnet, skal du kontrollere, at de marker, hvor bevoksningen skal ryddes, er blevet ryddet i overensstemmelse med betingelserne i tilsagnet. Amtet kan have fastsat individuelle krav til rydning som for eksempel 1/5 hvert år gennem tilsagnsperioden eller 50 % ryddet inden for de første 2 år. Du kan vælge følgende overtrædelse i IMK: Arealet er ikke ryddet som anført i tilsagnet (14.6.3) Etablering af vildtremiser og småbeplantninger Hvis der indgår forpligtigelse til etablering af vildtremiser eller småbeplantninger af en eller flere marker i tilsagnet, skal du kontrollere, at der er etableret småbeplantninger og mindre vildtremiser i overensstemmelse med bestemmelserne i tilsagnet. Vildtremiser består af træer og buske. Det er ikke muligt at etablere vildtagre, for eksempel fodermarvkål. Læhegn betragtes som vildtremiser, men må ikke være etableret forud for tilsagnsperiodens begyndelse. Ved mindre vildtremiser forstås som en tommelfingerregel, at vildtremiserne i alt udgør maksimalt 10 % af arealet, og at den enkelte vildtremise maksimalt udgør 0,3 ha. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Vildtremiser er ikke etableret som anført i tilsagnet (14.4.2) Småbeplantninger er ikke etableret som anført i tilsagnet (14.4.3) Forbud mod etablering af småbeplantninger er ikke overholdt (13.8.2) Forpligtigelse ved ændring af afvandingsforhold Hvis der indgår forpligtigelse til ændring af afvandingsforholdet af en eller flere marker i tilsagnet, skal du kontrollere, at de marker, hvor afvandingsforholdene skal ændres, er ændret i overensstemmelse med tilsagnet. Selve projektet er for eksempel en ganske simpel tilkastning af grøfter eller afbrydning af dræn. Men der kan også forekomme projekter af større omfang som for eksempel flere involverede tilsagnsmodtagere eller projekter som del af naturgenopretning. I disse tilfælde vil der altid foreligge en projektbeskrivelse. Du kan vælge følgende overtrædelse i IMK: Den ændrede afvanding er ikke opretholdt (14.7.2) Betingelse om oversvømmelse af arealer Hvis der indgår betingelser til oversvømmelse af en eller flere marker i tilsagnet, skal du kontrollere, at foranstaltningerne er etableret i overensstemmelse med tilsagnet. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Reglen om oversvømmelse af arealer er ikke overholdt (14.7.3) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 228

229 36. MO 16: Miljøvenlig drift af vådområder Udtræksårsag: o Formålet med denne tilsagnstype er at fremme anlæg og miljøvenlig drift af vådområder, der kan bidrage til at beskytte vandmiljøet og naturen. Der er tale om 20-årige tilsagn om Miljøvenlig drift af vådområder indgået i Alle tilsagn har startdato 1. september. Der kan være særlige betingelser vedrørende udtagning af produktion, pleje, rydning, ændring af afvandingsforhold og beplantning. Du skal altid kontrollere de betingelser, som skal opfyldes. Det oprindelige tilsagn er på sagen i CAP-TAS. Hvis tilsagnet ikke er arkiveret på sagen kan du rette henvendelse til Vagttelefonen. Du kan eventuelt selv fremsøge tilsagnsmaterialet og eventuelle dispensationer i en mappe på Z drevet. Dispensationerne ligger aldrig på sagen i CAP-TAS, da de bliver givet løbende igennem sæsonen, så dem skal du altid se i mappen på Z drevet. Hvis du først i forbindelse med kontrolbesøget bliver gjort opmærksom på, at der er givet en dispensation, skal du tjekke om det er korrekt Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 36.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2017, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i delinstruks Mindsteareal for marker Tilsagnstype 16 er omfattet af mindstekravet på 0,30 ha, men kun ved tilsagnets begyndelse. Arealer du har opmålt til mindre end 0,30 ha, godkender du med det opmålte areal Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs- eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter, oplagring og vand. Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 229

230 Bygning/anlæg (3.1.3) Stendige/jorddige o.l. (3.3.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er lovligt ubevoksede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. For nogle tilsagnsarealer er det dog tilladt. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Fredskov (3.2.6) Skovtilsagn (3.2.7) Vand For størstedelen af tilsagnene gælder, at du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Vandhul, sø eller lignende - LDP (3.7.1) Vandløb, grøft eller lignende - LDP (3.7.2) Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal arealet godkendes. Oplagring Du skal ved oplagring på arealerne vælge observation: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Skriv altid i bemærkningsfeltet at plantedækket ikke er opretholdt på grund af oplagring. Observationen slår kun igennem på miljøordningen, så hvis der også søges om grundbetaling, skal du også vælge observation Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. For græs- og naturarealer skal det eksisterende plantedække (som var på marken inden tilsagnsstart) være opretholdt. På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikkeorganiseret ridning. Der gælder dog i de fleste tilfælde andre regler under miljøordningerne end under grundbetaling. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, for eksempel opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, skal du underkende arealet. Vær opmærksom på, at der ved forpligtigelse til udtagning af produktion er forbud mod jordbrugsmæssig udnyttelse. Du kan vælge følgende observation i IMK: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 230

231 Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Husk altid i bemærkningsfeltet at skrive, hvorfor plantedækket ikke er opretholdt. Bemærk, at bar jord som følge af slitage fra dyr er tilladt. Hvis der på et areal ikke er noget plantedække som følge af naturlige forhold, som for eksempel at arealet ofte bliver oversvømmet eller jordbundsforholdene er så ringe, så opvækst at planter er umulig (strandbred og lignende), skal du i IMK vælge følgende observation: Bar jord som følge af naturlige forhold (3.9.1) Husk, hvis der også er søgt grundbetaling til arealet, må du ikke anvende ovenstående observation til at underkende arealer mindre end 500 m 2, da de skal indgå som en del af vurderingen af markblokkens støtteprocent. Læs mere i afsnit Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Plantedækket er ikke etableret rettidigt ved tilsagns start (12.1.1) 36.7 Pleje Forpligtigelse ved afgræsning Fristen for opfyldelse af en evt. plejeforpligtelse for MVJ-tilsagn er den 31. august i tilsagnsåret. Dette gælder uanset, at der ikke er angivet en sådan frist i tilsagnet. Fristen fremgår af vejledningen. Du skal kontrollere, om arealerne bliver udnyttet med afgræsning, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: - Perioden arealet kan og skal afgræsses - Græsningstryk (både min. og maks.) - Hegning - Periode hvor arealet skal fremstå afgræsset Hvis du konstaterer et for lille græsningstryk (<0,3 DE/SK pr. ha) eller et for stort græsningstryk (>2 DE/SK pr. ha) skal du udføre efterkontrol. Efterkontrollen foretages ud fra ansøgers oplysninger om start- og slutdato for plejeperioden. Der kan i tilsagnet være fastsat bestemmelser om de husdyrarter, der kan anvendes til afgræsning. Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkningerne i IMK. Se afsnittet om opmåling i afsnittet nedenfor. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Ikke afgræsset (11.1.3) Det fastsatte græsningstryk er ikke overholdt (14.1.1) Perioder for afgræsning er ikke overholdt (14.1.2) Betingelserne om afgræsning er ikke overholdt (14.1.3) Afgræsset af andre dyr end heste eller drøvtyggende husdyr (11.5.1) Vær opmærksom på at hvis der på arealet også er søgt grundbetaling vil ovenstående observationer ikke underkende arealet til grundbetaling, hvis aktivitetskravet ikke er overholdt. Områder med mos eller lav, det vil sige områder helt domineret af mos eller lav på over 100 m 2, skal underkendes med observation , hvis det kan konstateres, at dyrene ikke færdes på arealet med mos/lav. Forpligtigelse ved slæt Du skal kontrollere, om arealerne bliver udnyttet til slæt, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: - Perioder hvor der ikke må tages slæt - Omfang (årligt eller antal gange pr. år). Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 231

232 Bemærk, at slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Er det vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, lægges tilsagnsmodtagerens udsagn, om at der tidligere er taget slæt sammen med en dokumentation for slåning og eller bjærgning af plantematerialet, til grund for godkendelsen af arealet. Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i IMK Du kan vælge følgende observationer i IMK: Arealet er ikke udnyttet til slæt (11.3.5) Periode for forbud mod slåning er ikke overholdt (13.1.2) Betingelserne om slæt er ikke overholdt (14.2.1) Perioder for slæt er ikke overholdt (14.2.2) Vær opmærksom på at hvis der på arealet også er søgt grundbetaling vil ovenstående observationer ikke underkende arealet til grundbetaling, hvis aktivitetskravet ikke er overholdt. Forpligtigelse ved afpudsning Angiv om arealerne i tilsagnet er udnyttet med afpudsning, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: - perioder hvor arealet ikke må pudses - omfanget Bemærk, at afpudsning defineres som afslåning af græsdækket uden efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til slæt, hvor plantematerialet fjernes. Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i IMK. Se afsnittet om opmåling i afsnittet nedenfor. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Arealet er ikke afpudset (11.3.6) Perioder for afpudsning er ikke overholdt (14.3.1) Betingelserne om afpudsning er ikke overholdt (14.3.2) Vær opmærksom på at hvis der på arealet også er søgt grundbetaling vil ovenstående observationer ikke underkende arealet til grundbetaling, hvis aktivitetskravet ikke er overholdt. Forpligtigelse til afgræsning og/eller slæt Du skal kontrollere, om arealerne i tilsagnet er udnyttet til enten afgræsning eller slæt, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: - Perioder hvor arealet kan og skal afgræsses - Græsningstryk - Hegning - Særlig pleje for areal mellem hegn, vandløb, sø eller kystlinje - Perioder hvor der ikke må tages slæt på arealer - Omfanget og udførelsen af slæt Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i IMK. Hvis der ifølge tilsagnet skal afgræsses og tages slæt, og kun den ene betingelse er opfyldt, er det en overtrædelse af betingelserne, og arealet skal underkendes. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Betingelserne om afgræsning og/eller slæt er ikke overholdt (14.2.3) Vær opmærksom på at hvis der på arealet også er søgt grundbetaling vil ovenstående observationer ikke underkende arealet til grundbetaling, hvis aktivitetskravet ikke er overholdt. Arealet står under vand på kontroltidspunktet Når du skal kontrollere plejekravet kan der stå vand på arealerne som gør, at du ikke kan besigtige arealerne. Når arealerne står under vand på kontroltidspunktet, skal du derfor spørge ansøger om plejekravet er opfyldt. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 232

233 Landmanden oplyser arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: 1. Du gennemgår ortofoto for indeværende år (forår og sommer) og sammenholder det med et ortofoto Du gør dette med henblik på at konstatere om arealet under vand er med permanent vanddække, og dermed ikke er et landbrugs- eller naturareal. Hvis arealet ikke er et landbrugs- eller naturareal fradrager du arealet med permanent vanddække og kontrollen af plejekravet på arealet er færdig. 2. Arealet er et landbrugs- og naturareal. Arealet rundt om det oversvømmede areal er ikke plejet. På ortofoto er der tegn på, at arealerne ikke har været plejet tidligere. Du underkender arealerne under vand som ikke plejede og kontrollen af arealet er færdig. Du noterer som bemærkning til observationen, at arealerne ikke er besigtigede, men at de omkringliggende arealer ikke er plejede. 3. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne har været plejet tidligere. Du godkender arealerne under vand, da plejen formodes overholdt. Kontrollen af plejekravet er færdig. Du skak i IMK vælge besigtigelseskvitteringen Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) og skrive en bemærkning om, hvilke arealer, der ikke er besigtiget, men at de omkringliggende arealer er plejet. Hvis landmanden oplyser, at arealet ikke er plejede, underkender du arealerne Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Arealer omfattet af tilsagnstype 16 må ikke få tildelt gødning ud over det, der efterlades af græssende husdyr. Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealerne omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt gødning. Du kan vælge følgende observation i IMK: Arealet er tilført gødning ud over det, der er efterladt af græssende husdyr (13.3.2) Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod vanding er ikke overholdt (13.9.1) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler(pesticider), herunder herbicider, insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (for eksempel under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (for eksempel under tråd) skrives dette i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i IMK beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i CAP-TAS. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (<0,01 ha) (13.5.2) Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses bortset fra med mineral-foderblandinger. Det vil sige fodring af dyrene med halm, for eksempel ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 233

234 Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med ensilage eller kraftfoder (13.4.1) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med hø, halm eller wraphø (13.4.2) Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod frøproduktion er ikke overholdt (13.7.4) Forbud mod afgræsning Forbuddet mod afgræsning gælder kun, hvis arealet er udtaget. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod afgræsning er ikke overholdt (13.6.1) Forbud mod etablering af vildtremiser og småbeplantninger I udgangspunktet er det ikke tilladt at etablere vildtremiser og småbeplantninger på arealet. Småbiotoper, der var på tilsagnsarealerne forud for tilsagnsperiodens begyndelse kan dog opretholdes. Det kan desuden fremgå i tilsagnet, at det skal etableres beplantninger og vildtremiser (se nedenfor under Yderligere betingelser, der kan indgå i tilsagnet). Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod etablering af vildtremiser er ikke overholdt (13.8.3) Forbud mod etablering af småbeplantning er ikke overholdt (13.8.2) Forbud mod aktiviteter, der medfører erosion For tilsagn, der er indgået i 2005 og 2006, gælder, at producenten ikke må udføre aktiviteter på tilsagnsarealet, der fremmer erosion, hvis arealet ligger nærmere end 5 meter fra åbne vandløb, søer over 100 m 2 og kystlinjer. Afstanden regnes fra vandløbets eller søens øverste kant eller kystlinjens højeste vandstandslinje. Det kan for eksempel være kørsel med tunge maskiner. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod aktiviteter, der fremmer erosion, er ikke overholdt (13.8.4) Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler I tilsagnsperioden må arealerne ikke tilføres jordforbedringsmidler, bortset fra det tidsrum, hvor plantedækket etableres. Du skal kontrollere, at dette er overholdt. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler er ikke overholdt (13.9.2) Forbud mod udsætning af andefugle Forbud mod udsætning af andefugle ikke overholdt (13.9.3) 36.9 Særlig opmåling af arealer med miljøvenlig drift af vådområder Du skal som udgangspunkt følge de opmålingsregler, der står i delinstruks 1 om telemåling. Vær dog opmærksom på, at der gælder særlige regler for opmåling, hvis arealerne er blevet så vandlidende at de ikke kan plejes, og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har givet dispensation for plejen. Den gennemførte vandstandsændring på arealerne kan betyde, at arealerne i perioder er fuldstændigt vanddækkede, mens de på et senere tidspunkt på sæsonen kan plejes i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne og dermed er støtteberettigede. Arealer med permanent vandspejl må du derimod kun medregne, hvis det ikke forhindrer opfyldelse af plejeforpligtelsen på arealet. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og/eller Amt kan have truffet afgørelse om ændring af plejeforpligtelsen i forhold til oprindeligt tilsagnsbrev. Afgørelsen skal ligge på sagen i CAP-TAS. Arealer der ikke er plejet i overensstemmelse med betingelserne i tilsagnet (afgræsset/taget slæt), og hvor den manglende pleje ikke skyldes, at vandstanden er blevet hævet, skal opmåles og du skal bruge følgende observationer i IMK: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 234

235 Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Ikke afgræsset (11.1.3) Arealet er ikke udnyttet til slæt (11.3.5) Det fastsatte græsningstryk er ikke overholdt (14.1.1) Hvis den manglende pleje skyldes de ændrede afvandingsforhold, skal du bruge den samme overtrædelse som ovenfor, og du skal angive i bemærkningsfeltet i IMK, at arealet er for vådt til afgræsning/slæt. Du skal desuden beskrive, om arealet er permanent vandlidende, eller det kun er en forbigående tilstand Forpligtigelse ved udtagning af produktion, rydning, fastholdelse af vådområde Udtagning Du skal kontrollere, at de marker, der er udtaget af produktionen, overholder nedenstående betingelser. Arealerne må ikke: - Få tilført gødning (bortset fra det tidsrum hvor plantedækket etableres), - Få tilført plantebeskyttelsesmidler (bortset fra det tidsrum hvor plantedækket etableres), - Blive brugt på en måde, der er indtægtsgivende, for eksempel jordbrugsproduktion, herunder afgræsning. Amtsrådet kan have fastsat betingelser om skovetablering på arealet, men arealet må ikke pålægges fredsskovpligt. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Udtagningsforpligtelsen er ikke overholdt (14.5.1) Forbud mod tilførsel af gødning er ikke overholdt (13.3.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod indtægtsgivende udnyttelse er ikke overholdt (13.7.1) Forbud mod pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer er ikke overholdt (13.7.2) Forpligtigelse ved rydning Hvis der indgår forpligtelse til rydning af en eller flere arealer i tilsagnet, skal du kontrollere, at de arealer, hvor bevoksningen skal ryddes, er blevet ryddet i overensstemmelse med betingelserne i tilsagnet. Amtet kan have fastsat individuelle krav til rydning som for eksempel 1/5 hvert år gennem tilsagnsperioden eller 50 % ryddet inden for de første 2 år. Du kan vælge følgende overtrædelse i IMK: Arealet er ikke ryddet som anført i tilsagnet (14.6.3) Fastholdelse af vådområde Du skal kontrollere, at det etablerede vådområdeprojekt er fastholdt. Ved kontrollen skal du tage udgangspunkt i beskrivelsen af projektet. Projektbeskrivelsen ligger på sagen i CAP-TAS. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Vådområdet er ikke opretholdt (15.1.1) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 235

236 37. MO 50: Fastholdelse af vådområder Udtræksårsag: p Formålet med tilsagnene er, at kompensere lodsejere, der indgår i projekter, der skal beskytte vandmiljøet. Tilsagnet kan i visse tilfælde kombineres med grundbetaling og tilsagn med pleje af græs- og naturarealer. 20-årige tilsagn om fastholdelse af vådområder indgået i Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni 1. september. Du skal kontrollere, at arealet er et græs- eller naturareal, og at servitutten for det etablerede vådområdeprojekt er overholdt. Ved kontrollen skal du tage udgangspunkt i servituttens bestemmelser, som er gengivet i tilsagnet. Tilsagnet ligger på sagen i CAP- TAS eller på Z-drevet Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 37.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2017, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i delinstruks 1. Husk også aktivt at slå tilsagnslaget Miljøtilsagn vådområder til i IMK Mindsteareal for marker Tilsagnstype 50 er ikke omfattet af mindstekravet på 0,30 ha. Arealer du har opmålt til mindre end 0,30 ha, godkender du med det opmålte areal Ikke landbrugs- eller naturarealer Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs- eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring, samt vand. Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg (3.1.3) Stendige/jorddige o.l. (3.1.5) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 236

237 Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Have, park o.l. (3.4.1) Ridebane (3.4.2) Golfbane (3.4.3) Crossbane (3.4.4) Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ubevoksede fredskovspligtige arealer. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Dette kontrolleres ved administrativ kontrol. Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. For nogle tilsagnsarealer er det dog tilladt. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Fredskov (3.2.6) Skovtilsagn (3.2.7) Der må gerne være småbiotoper med træer, herunder læhegn, men biotopen skal være under 0,5 ha. Vand Loer, vandløb og grøfter med vand uden plantedække er tilladte på arealer med fastholdelse af vådområder, hvis de er etableret som følge af tilsagnsbetingelserne. Det vil sige arealer med vand må ikke have været på arealet forud for tilsagnsstart, før etablering af projektet. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Vandhul, sø eller lignende - LDP (3.7.1) Vandløb, grøft eller lignende - LDP (3.7.2) Oplagring Du skal ved oplagring på arealerne vælge observation: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Skriv altid i bemærkningsfeltet at plantedækket ikke er opretholdt på grund af oplagring. Observationen slår kun igennem på miljøordningen, så hvis der også søges om grundbetaling, skal du også vælge observation Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Vær opmærksom på, at arealer med vand kan godkendes, hvis det er opstået som følge af vådområdeprojektet, eller som følge af et tidligere MVJ-tilsagn på arealet. Småbiotoper op til 0,5 ha, som var på arealet i vækstsæsonen forud for tilsagnets indgåelse, er tilladte. På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikkeorganiseret ridning. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 237

238 Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, for eksempel opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, skal du underkende arealet. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Husk altid i bemærkningsfeltet at skrive, hvorfor plantedækket ikke er opretholdt. Bemærk, at bar jord som følge af slitage fra dyr er tilladt. Hvis der på et areal ikke er noget plantedække som følge af naturlige forhold, som for eksempel at arealet ofte bliver oversvømmet eller jordbundsforholdene er så ringe, så opvækst at planter er umulig (strandbred og lignende), skal du i IMK vælge følgende observation: Bar jord som følge af naturlige forhold (3.9.1) Husk, hvis der også er søgt grundbetaling til arealet, må du ikke anvende ovenstående observation til at underkende arealer mindre end 500 m 2, da de skal indgå som en del af vurderingen af markblokkens støtteprocent. Læs mere i afsnit Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Plantedækket ikke etableret rettidigt ved tilsagns start (12.1.1) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan meddele ansøger, at der skal ske reetablering af plantedækket, hvis plantedækket i løbet af tilsagnsperioden ikke er blevet opretholdt. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis du skal kontrollere, om plantedækket er blevet reetableret. Hvis tilsagnshaver ikke har reetableret plantedækket, skal du vælge følgende observation: Græs ikke reetableret efter påbud (15.2.1) 37.7 Forbud Forbuddene på denne miljøordning fremgår af den servitut, som bliver tinglyst på arealet. Du skal derfor kontrollere, om servitutten er overholdt. Ved overtrædelse af forbuddene skal du skrive i bemærkningsfeltet til observationen i IMK, at servitutten ikke er overholdt. Harmoniregler og antal dyreenheder før og efter tilsagnsstart kontrolleres administrativt. Forbud mod tilførsel af gødning Arealer omfattet af tilsagnstype 50 må ikke få tildelt gødning ud over den gødning, der evt. efterlades af græssende husdyr. Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealerne omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt gødning. Du kan vælge følgende observation i IMK: Arealet er tilført gødning (13.3.1) Biodynamiske præparater, autoriseret af DemeterForbundet, betragtes ikke som gødning. Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler(pesticider), herunder herbicider, insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Biodynamiske præparater, autoriseret af DemeterForbundet, betragtes ikke som plantebeskyttelsesmidler Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 238

239 Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (for eksempel under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (for eksempel under tråd) skrives dette i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i IMK beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i CAP-TAS. Der kan være givet dispensation til sprøjtning. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (<0,01 ha) (13.5.2) Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses bortset fra med mineral-foderblandinger. Det vil sige fodring af dyrene med halm, for eksempel ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med ensilage eller kraftfoder (13.4.1) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med hø, halm eller wraphø (13.4.2) Bemærk, at det er tilladt at etablere et leje til dyrene bestående af halm, for eksempel halmballer, hvor snoren er skåret over. Forbud mod dyrkning og etablering af skov mv. Det naturlige eller etablerede plantedække af græs må anvendes til afgræsning, slæt, rørskær el.lign. Arealerne må ikke anvendes til dyrkning af afgrøder eller til etablering af forskellige former for produktionsskov. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer er ikke overholdt (13.7.2) Forbud mod etablering af skov ikke overholdt (15.4.1) Forbud mod dyrkning af afgrøder ikke overholdt (15.4.2) Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler I tilsagnsperioden må arealerne ikke tilføres jordforbedringsmidler, bortset fra det tidsrum, hvor plantedækket etableres. Du skal kontrollere, at dette er overholdt. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler er ikke overholdt (13.9.2) Biodynamiske præparater, autoriseret af DemeterForbundet, betragtes ikke som jordforbedringsmidler arealer Hvis du på et tilsagnsareal i et 3-område, har konstateret en overtrædelse af en af de tinglyste forpligtelser om, at der ikke må gødes, sprøjtes, omlægges, tilskudsfodres eller anvendes jordforbedringsmidler, eller at der er etableret bygninger eller foretaget ødelæggelse af plantedækket/bevoksning, skal kommunen bedømme om overtrædelsen også udgør en ændring af naturtilstanden i 3. Du skal skriftligt kontakte naturforvaltningen i den kommune, hvor arealet er beliggende, beskrive den konstaterede overtrædelse samt oplyse arealets beliggenhed og størrelse og bede kommunen om en vurdering af om overtrædelsen udgør en overtrædelse af naturbeskyttelseslovens 3. Du skal vurdere etablering af bygninger og ødelæggelse af plantedække efter samme retningslinjer som ved ordningen pleje af græs og naturarealer. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 239

240 38. MO 51: Pleje af vådområder Udtræksårsag: p eller q Formålet med tilsagnene er, at beskytte vandmiljøet ved at reducere kvælstof- og fosforudvaskningen og reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler. Formålet er også at forbedre natur- og biotopforholdene på græs- og naturarealer. Pleje af arealerne kan ske med afgræsning, slæt eller afpudsning. 5-årige tilsagn indgået i Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni 1. september. Når ansøger har tilsagnstype 51 skal ansøger samtidig have tilsagnstype 50 om fastholdelse af vådområder. Du vil derfor opleve, at en del betingelser, som ofte forekommer på plejetilsagn, ikke skal kontrolleres for tilsagnstype 51, da det bliver kontrolleret på tilsagnstype Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Rådighed er, når tilsagnshaver ejer eller forpagter arealerne. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 38.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2017, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i delinstruks 1. Husk også aktivt at slå tilsagnslaget Miljøtilsagn Øvrige typer til i IMK Mindsteareal for marker Det er et krav at et tilsagnsareal, ved tilsagnets begyndelse, har et mindsteareal på 0,3 ha. Hvis arealet på kontroltidspunktet er mindre end 0,30 ha, skal du tjekke, om tilsagnet er givet til et areal på over 0,30 ha. Hvis det er tilfældet, skal et opmålt areal på under 0,30 ha godkendes. Du skal underkende arealet i IMK, hvis det ikke overholder kravet om mindsteareal, og ikke er omfattet af den nævnte undtagelse: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1.7) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 240

241 38.5 Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs- eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring, samt vand Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke støtteberettigede. Vær opmærksom på, at stier og veje med plantedække skal godkendes. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg (3.1.3) Stendige/jorddige o.l. (3.1.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Have, park o.l. (3.4.1) Ridebane (3.4.2) Golfbane (3.4.3) Crossbane (3.4.4) Der må gerne stå borde og bænke på arealet, hvis det ikke forhindrer afgræsning/slæt. Dog skal borde og bænke opstillet på befæstede arealer fradrages. Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være tilplantet eller springe i skov. Læhegn og remisser må kun være på tilsagnsarealet, hvis der kan græsses/tages slæt under. Du kan vælge mellem følgende observationer: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Oplagring Du skal ved oplagring på arealerne vælge observation: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Skriv altid i bemærkningsfeltet at plantedækket ikke er opretholdt på grund af oplagring. Observationen slår kun igennem på miljøordningen, så hvis der også søges om grundbetaling, skal du også vælge observation Vand Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af betingelserne, skal arealet godkendes. Du skal desuden fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Vandhul, sø eller lignende - LDP (3.7.1) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 241

242 Vandløb, grøft eller lignende - LDP (3.7.2) Du kan læse mere om vand i afsnittet 38.11, hvis vand er årsag til, at arealet ikke er plejet 38.6 Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Vær opmærksom på, at arealer med vand kan godkendes, hvis det er opstået som følge af vådområdeprojektet, eller som følge af et tidligere MVJ-tilsagn på arealet. Småbiotoper op til 0,5 ha, som var på arealet i vækstsæsonen forud for tilsagnets indgåelse, er tilladte. På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikkeorganiseret ridning. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, for eksempel opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, skal du underkende arealet. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Husk altid i bemærkningsfeltet at skrive, hvorfor plantedækket ikke er opretholdt. Bemærk, at bar jord som følge af slitage fra dyr er tilladt. Hvis der på et areal ikke er noget plantedække som følge af naturlige forhold, som for eksempel at arealet ofte bliver oversvømmet eller jordbundsforholdene er så ringe, så opvækst at planter er umulig (strandbred og lignende), skal du i IMK vælge følgende observation: Bar jord som følge af naturlige forhold (3.9.1) Husk, hvis der også er søgt grundbetaling til arealet, må du ikke anvende ovenstående observation til at underkende arealer mindre end 500 m 2, da de skal indgå som en del af vurderingen af markblokkens støtteprocent. Læs mere i afsnit Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Plantedækket ikke etableret rettidigt ved tilsagns start (12.1.1) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan meddele ansøger, at der skal ske reetablering af plantedækket, hvis plantedækket i løbet af tilsagnsperioden ikke er blevet opretholdt. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis du skal kontrollere, om plantedækket er blevet reetableret. Hvis tilsagnshaver ikke har reetableret plantedækket, skal du vælge følgende observation: Græs ikke reetableret efter påbud (15.2.1) 38.7 Pleje Ansøger har mulighed for at vælge mellem tre former for pleje. Ansøger kan vælge, at: 1. Arealerne skal fremstå med tæt, lavt plantedække den 31. august. Arealerne skal fastholdes som græs- og naturarealer ved afgræsning. Hvert år kan ansøger alternativt vælge, at arealerne skal afgræsses med et fast græsningstryk i perioden 1. juni til 31. august. Valget af græsningsform vil fremgå af kontrolgrundlaget. 2. Arealerne skal fremstå med tæt, lavt plantedække den 31. august. Arealerne skal fastholdes som græs- og naturarealer ved slæt eller afgræsning 3. Arealerne skal fremstå med tæt, lavt plantedække den 31. august. Arealerne skal fastholdes som græs- og naturarealer ved afpudsning. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 242

243 Kontrol af forpligtelse til tæt, lavt plantedække Når du skal kontrollere plejen af et areal, hvor forpligtelsen tæt, lavt plantedække er valgt, skal du være opmærksom på: Definitionen af tæt, lavt plantedække, fordi du skal vurdere om arealet er tæt, lavt, ud fra den definition der gælder for natur- eller landbrugsarealer. Hvornår i kontrolperioden du gennemfører kontrollen, fordi det først er 31. august, at arealet skal leve op til kravet. At vælge den rigtige observation til IMK, som begrunder årsagen til, at arealet fremstår/ikke fremstår som tæt, lavt. Dette er vigtigt, fordi de forskellige observationer giver forskellige sanktioner. At visse supplerende plejekrav også skal overholdes. Disse skal du altid vurdere, når du kontrollerer plejen af arealet Definition af tæt plantedække Kravet til tæt plantedække på et areal er det samme, uanset om der er tale om et landbrugs- eller et naturareal. Hvis mere end halvdelen af arealet ikke er med plantedække i forhold til bar jord, er plantedækket ikke tæt. Dyreveksler hvor plantedækket er nedslidt er dog tilladte. Definitionen af lavt plantedække Kravet til lavt plantedække afhænger af, om arealet er et landbrugsareal eller et naturareal. Hvis arealet kan leve op til reglerne for grundbetaling ses det som et landbrugsareal, uanset om der er søgt grundbetaling eller ej. Hvis arealet ikke kan leve op til reglerne for grundbetaling betragtes arealet som et naturareal (se mere nedenfor). I overtrædelses- og tvivlssager skal du altid vedlægge billeddokumentation. For landbrugsarealer, der lever op til reglerne for grundbetaling Lavt plantedække Hvis mere end halvdelen af plantedækket på et areal er under 40 cm højt, er plantedækket lavt, og arealet skal godkendes i sin helhed. Arealer under 100 m 2, hvor mindre end 50 % af plantedækket er under 40 cm højt, accepteres, hvis disse mindre delområder indgår som en del af en helhed, hvor 50 % af plantedækket er under 40 cm i højden. Ikke lavt plantedække Mosaik Hvis halvdelen eller mere af plantedækket på et areal er over 40 cm højt, er plantedækket ikke lavt, og arealet skal underkendes i sin helhed. Hvis en mark består af delområder med forskellig højde på plantedækket, skal der fastlægges en procentdel for hvert delområde ud fra ovenstående kriterier. For naturarealer, hvor der ikke er ansøgt om grundbetaling eller for arealer, hvor der søges grundbetaling under art. 32 Naturarealer er arealer, som ikke er støtteberettigede under grundbetalingsordningen, ikke har en N-norm og ikke indgår i bedriftens harmoniareal. Lavt plantedække På naturarealer gælder kravet om 40 cm ikke. På naturarealer skal det blot være tydeligt, at dyrene græsser på arealet. Græsningen kan være selektiv. Det vil sige, at der kan være områder, som er bedre afgræssede end andre. Arealer, hvor 50 % eller mere af plantedækket er tydeligt afgræsset, skal godkendes i deres helhed. På lyngarealer er det dog nok, hvis du kan konstatere, at 50 % af plantedækket mellem lyngen er afgræsset. Arealer under 100 m 2, som ikke er tydeligt afgræssede, accepteres, hvis disse pletter indgår som en del af en helhed, hvor kravet til afgræsning er overholdt. Ikke lavt plantedække Arealer, hvor 50 % eller mere af plantedækket ikke er tydeligt afgræsset, skal underkendes i deres helhed. Hvis arealerne skal afgræsses tæt, lavt plantedække Din mulighed for at kontrollere tæt, lavt plantedække afhænger af, om du er på kontrol før eller efter fristen 31. august. Her får du først en gennemgang af reglerne på området, hvorefter du kan læse om, hvad du skal gøre ved kontrolbesøg før og efter fristen. Du skal kontrollere, at græsarealerne er omfattet af en drift med afgræsning i perioden 1. juni til 31. august. Arealerne skal afgræsses af heste eller drøvtyggende husdyr. Arealerne skal fremstå plejede med afgræsning, så plantedækket er med tæt, lavt plantedække 31. august. Se definitionen af tæt, lavt plantedække ovenfor. Bemærk, at sanktionerne er differentierede, hvis arealerne ikke fremstår med tæt, lavt plantedække. Du skal derfor vurdere, i hvilken grad arealet er plejet, når du vælger observationer i IMK. Det er vigtigt at vælge den korrekte observation, så afgørelsen i sagsbehandlingen bliver korrekt. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 243

244 Hvis du er på kontrol før 1. september Der har været dyr /tegn på dyr på arealet Hvis der ikke er dyr på arealet på kontroltidspunktet, men der er tegn på, at der har været dyr på arealet, og du vurderer, at arealet vil fremstå tæt, lavt 31. august, skal du godkende arealet. Hvis du ikke kan godkende arealet på kontroltidspunktet som tæt, lavt, skal du foretage efterkontrol. Hvis der er dyr på arealet, skal du ud fra dyretætheden vurdere, om arealet vil kunne fremstå tæt, lavt 31. august efter følgende kriterier: - Hvis der er 0,1-1,4 dyreenheder pr. ha, og du vurderer, at arealet vil fremstå tæt, lavt, skal du godkende arealet. - Hvis der er 0,1-1,4 dyreenheder pr. ha, og du vurderer, arealet ikke kan fremstå tæt, lavt, skal du foretage efterkontrol. - Hvis der er over 1,4 dyreenheder pr. ha, og du vurderer, at arealet vil fremstå tæt, lavt, skal du godkende arealet (Afgræsningen skal styres ved flytning af dyr, så plantedækket opretholdes. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du foretage efterkontrol, da der er risiko for overgræsning). Der har ikke været dyr på arealet Hvis du er på kontrol før 1. september, og der ikke er eller har været dyr på arealet, skal du foretage efterkontrol. Hvis du er på kontrol efter 31. august Der har været dyr /tegn på dyr på arealet Hvis der har været dyr (heste eller drøvtyggende husdyr) på arealet, og du vurderer, at arealet var tæt, lavt 31. august, skal du godkende arealet. Hvis du vurderer, at arealet ikke har været tæt, lavt 31. august, skal du underkende arealet. Når der har været dyr eller tegn på dyr på arealet, men plantedækket ikke er tæt lavt, vælger du følgende observation i IMK: Ikke tæt, lavt plantedække 31. august (11.2.1) Observationen slår kun igennem på miljøordningen, så hvis der er søgt grundbetaling på arealet skal du også vælge en observation hvor aktivitetskravet ikke er opfyldt. Hvis arealerne ikke er afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse, men der har været dyr på arealet, skal du vælge følgende observation: Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (11.1.2). Der har ikke været dyr på arealet Hvis du er på kontrol efter 31. august, og der ikke har været dyr på arealet, skal arealet underkendes. Når der ikke har været dyr på arealet, men der er taget slæt, vælger du følgende observation i IMK: Arealet er ikke afgræsset, men der er taget slæt (11.1.1) Når der ikke har været dyr på arealet og der heller ikke er taget slæt, vælger du følgende observation i IMK: Ikke afgræsset (11.1.3) Supplerende krav om pleje Uanset hvad du i øvrigt observerer, skal du tage stilling til, om disse supplerende krav er overholdt. Disse kan godt vælges samtidig med overtrædelserne ovenfor. Arealerne skal afgræsses af heste eller drøvtyggende husdyr. Er arealet plejet af andre dyr, skal du vælge følgende observation i IMK: Afgræsset af andre dyr end heste eller drøvtyggende husdyr (11.5.1) Fra 21. juni til 31. august må der foretages slåning af arealerne i form af slæt, der gennemføres som en naturlig del af driften med afgræsning. Afpudsning af arealerne må kun gennemføres efter afgræsningen. Afpudsning før påbegyndt afgræsning (13.2.2) Der må dog ikke foretages slæt eller afpudsning i perioden 1. maj 20. juni. Slåningsforbud 1. maj til 20. juni er ikke overholdt (13.1.1) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 244

245 Hvis arealet er slået efter afgræsning er det vigtigt, at der er synlige tegn på afgræsning med dyr. Det kan være hegn/opsat tråd, synlige spor efter dyr som for eksempel husdyrgødning, vandtrug (plantedækket omkring truget bærer som oftest præg af slid fra dyr) og afbidt plantedække. Hvis der ikke er synlige tegn på afgræsning skal sagen sendes i høring Fast græsningstryk Udtræksårsag: q I stedet for tæt, lavt plantedække kan ansøger vælge at pleje sine tilsagnsarealer med et fastsat græsningstryk. Ved fast græsningstryk skal der være mindst 1,5 storkreaturer pr. ha på arealet i hele perioden 1. juni til 31. august. Ansøger kan have søgt om nedsat græsningstryk, så græsningstrykket bliver mindre end 1,5 storkreaturer pr. ha. Hvis græsningstrykket er nedsat fremgår det af kontrolgrundlaget. Du skal altså ikke tjekke hvor meget arealet er afgræsset, men blot om dyrene har haft adgang til arealet og om plantedække reglerne er opfyldt. Storkreaturer (SK) beregnes som: Tyre, køer og andet kvæg over to år, heste over seks måneder Kvæg fra seks måneder til to år Får og geder over et år og hjortedyr over ni måneder 1,0 SK 0,6 SK 0,15 SK Bemærk, at dyr under seks måneder ikke tæller med i opgørelsen af storkreaturer. Kontrol af fast græsningstryk i perioden 1. juni til 31. august Hvis du er på kontrol i perioden 1. juni til 31. august, skal du tælle dyrene på det indhegnede areal. Du skal sammenholde antallet af dyr med hele det græsningsegnede indhegnede areal for at beregne græsningstrykket (SK/ha). Hvis der er dyr på arealet Når du har talt antallet af dyr i indhegningen, skal du registrere antal dyr og det indhegnede areal i CAP-TAS fane Fast græsningstryk. Indhegningen opmåler du med GRS-1 eller om muligt ud fra ortofoto (indhegning skal fremgå tydeligt af ortofoto). Vær opmærksom på, at du ved kontrol af fast græsningstryk skal starte i IMK, efterfølgende registrere data om antal dyr og indhegningens areal i CAP-TAS og til sidst slutte i IMK med valg af observationer. Du indtegner/opmåler først indhegningen i IMK og registrerer efterfølgende arealet i kolonne Areal til beregning af dyretryk (græsningsegnet areal i indhegning i CAP-TAS. Du skal bruge følgende observation for at indtegne indhegningen i IMK: Indtegning af indhegning ( ) Indhegningens areal til beregning af græsningstrykket skal kun være det areal med plantedække, hvor der sker afgræsning. Følgende arealer skal fraregnes indhegningens areal (brug klippefunktionen i IMK): - Søer uden plantedække - Sandbanker uden plantedække - Befæstet vej som dyrene kan gå hen over - Motocrossbane med arealer uden plantedække - Arealer, hvor tilskudsfodring hindrer plantedække - Tæt krat, hvor dyrene ikke kan færdes - Bygninger/anlæg - Ridebane, hvor der ikke er plantedække - Råstofgrave uden plantedække - Øvrige arealer, der ikke vil kunne indgå i tilsagnet, herunder skov og lignende arealer uden plantedække under træerne - Arealer, der er sprøjtet, så der ikke længere er plantedække De optalte antal dyr registrerer du i kolonnerne med de relevante dyretyper i CAP-TAS skemaet. Antal storkreaturer pr. ha vil herefter automatisk blive beregnet i kolonnen Antal SK pr. ha. Hvorvidt kravet til 1,5 storkreaturer pr. ha af indhegningens areal er overholdt fremgår af kolonnen Antal SK pr. ha i % af krav pr. ha. Hvis tallet er 100 eller højere er kravet overholdt. Hvis tallet er højere end 100, skal du huske at tjekke om plantedækkereglerne stadig er overholdt. Hvis der ikke er 1,5 storkreaturer pr. ha af indhegningens areal fremgår det i kolonnen Antal SK pr. ha i % af krav pr. ha som mindre end 100. Du skal herefter indtegne den korrekte observation I IMK. Du kan vælge mellem følgende observationer i IMK: < 60 % storkreaturer (11.4.2) % storkreaturer (11.4.3) % storkreaturer (11.4.4) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 245

246 95-99 % storkreaturer (11.4.5) Hvis der ikke er dyr på arealet Hvis du konstaterer, at der ikke er dyr på tilsagnsarealerne, skal du vælge følgende observation i IMK: Ingen dyr (11.4.1) Hvis der ikke er dyr på tilsagnsmarken, skal du altså ikke foretage en opmåling af indhegningen, eller udfylde skemaet i CAP- TAS. Kontrol af fast græsningstryk efter 31. august Det er kun i græsningsperioden, hvor der er krav om et fast græsningstryk. Efter 31. august må ansøger gerne reducere antallet af græssende dyr eller flytte samtlige dyr til en helt anden indhegning. Ved kontrol af fast græsningstryk efter 31. august skal du kun konstatere om der har været tegn på dyr på arealet, eller om der ikke er tegn på at der har været dyr på arealet. Du skal derfor ikke tælle dyr ved kontrol af fast græsningstryk efter 31. august. Du vælger mellem følgende observationer i IMK: Ingen tegn på dyr, kontrol efter 31. august (11.4.6) Tegn på dyr, kontrol efter 31. august (11.4.7) Hegningsbestemmelsen Der må gerne være arealer i indhegningen, hvortil der ikke søges nogen form for arealtilskud, herunder skov, samt områder, der ikke har karakter af en mark (for eksempel vådområder). Disse arealer kan ligge uden for markblok. Uanset beliggenheden af indhegningen skal du altid huske at trække arealer uden plantedække fra indhegningens areal med henblik på en korrekt beregning af græsningstrykket (læs mere om dette ovenfor). Ved fast græsningstryk må tilsagnsarealerne ikke være samhegnet med andre arealer, der ikke har forpligtelse til fast græsningstryk. Hvis tilsagnsarealerne er samhegnet med andre arealer med anden forpligtigelse end fast græsningstryk (arealer med forpligtigelsen tæt, lav, synligt afgræsset eller grundbetaling med permanent græs uden plejetilsagn med forpligtelse til fast græsningstryk), er det en overtrædelse af hegningsbestemmelsen. Ud fra indhegningspolygonen i IMK vurderer du, om tilsagnsmarken er samhegnet med arealer med anden forpligtigelse end fast græsningstryk. Er dette tilfældet, skal du vælge følgende observation: Marken er samhegnet med en mark, der ikke har samme krav om fast græsningstryk (11.4.8) En indhegning må desuden kun indeholde marker, der drives af samme tilsagnshaver. Er arealet samhegnet med anden ejer eller forpagters areal vælger du følgende observation i IMK: Arealet er samhegnet med anden ejer/forpagters areal (11.4.9) Det er kun i græsningsperioden, at hegningsbestemmelsen gælder. Det vil sige ansøger må gerne ændre på indhegningen eller helt fjerne indhegningen efter græsningsperiodens ophør 31. august Hvis arealerne skal anvendes til slæt eller afgræsning tæt, lavt plantedække Din mulighed for at kontrollere forpligtelse til slæt, afhænger af, om du er på kontrol før eller efter fristen 31. august. Her får du først en gennemgang af reglerne på området, hvorefter du kan læse om, hvad du skal gøre ved kontrolbesøg før og efter fristen. Du skal kontrollere, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt i perioden 21. juni 31. august med slæt eller afgræsning. Arealerne skal fremstå med tæt, lavt plantedække 31. august. Se definitionen af tæt, lavt plantedække ovenfor. Slæt defineres som slåning af plantedækket med efterfølgende fjernelse af det afslåede plantemateriale (i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes). Afpudsning er ikke nok til at overholde tilsagnsbetingelsen. Der må ikke foretages slæt eller afpudsning i perioden 1. maj 20. juni. Er dette tilfældet, skal du vælge følgende observation i IMK: Slåningsforbud 1. maj til 20. juni er ikke overholdt (13.1.1) Du skal derefter fortsætte kontrollen for at kontrollere om der er taget slæt eller afgræsset i perioden 21. juni til 31. august. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 246

247 Bemærk, at sanktionerne er differentierede, hvis arealerne ikke er med tæt, lavt plantedække. Du skal derfor vurdere i hvilken grad arealet er plejet når du vælger observationer i IMK. Det er vigtigt at vælge den korrekte observation, så afgørelsen i sagsbehandlingen bliver korrekt. Hvis du er på kontrol før 1. september Hvis der på kontroltidspunktet er taget et slæt i perioden 21. juni til 31. august eller arealet er afgræsset og arealet vil kunne leve op til reglerne for tæt, lavt plantedække pr. 31. august, skal du godkende arealet. Hvis der ikke har været nogen plejeaktivitet på arealet, skal du sende arealet til efterkontrol. Hvis ansøger har valgt at afgræsse arealerne i stedet for at tage slæt, skal du kontrollere arealerne som beskrevet i ovenfor. Hvis der ikke er taget et slæt, men arealet er afpudset, skal arealet til efterkontrol. Hvis du er på kontrol efter 31. august: Hvis der er taget et slæt eller arealerne har været afgræsset i perioden 21. juni til 31 august, skal du godkende arealet, hvis arealet lever op til reglerne for tæt, lavt plantedække. Når der er taget et slæt eller der er tegn på dyr på arealet, men plantedækket ikke er tæt lavt, vælger du følgende observation i IMK: Ikke tæt, lavt plantedække pr. 1. september (11.3.7) Når der ikke er taget et slæt eller afgræsset, men arealet er afpudset, vælger du følgende observation i IMK: Der er ikke taget slæt, men arealet er afpudset (11.3.2) Når der ikke er taget slæt eller har været dyr på arealet, vælger du følgende observation i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Betingelser om afpudsning og udtagning af produktion tæt, lavt plantedække Du skal kontrollere, at arealerne afpudses mindst en gang inden for perioden fra den 21. juni til den 31. august. Arealerne skal som helhed fremstå med tæt, lavt plantedække 31. august vær opmærksom på at afgræsning og slæt ikke er tilladt. Se definitionen af tæt, lavt plantedække ovenfor. Bemærk, at sanktionerne er differentierede, hvis arealerne ikke er med tæt, lavt plantedække. Du skal derfor vurdere i hvilken grad arealet er plejet når du vælger observationer i IMK. Det er vigtigt at vælge den korrekte observation, så afgørelsen i sagsbehandlingen bliver korrekt. Hvis du er på kontrol før 1. september Hvis der på kontroltidspunktet er foretaget en afpudsning i perioden 21. juni til 31. august, skal du godkende arealet. Hvis der ikke har været foretaget afpudsning på arealet, skal du sende arealet til efterkontrol. Hvis du er på kontrol efter 31. august Hvis der er foretaget afpudsning i perioden 21. juni til 31. august, og du vurderer, at arealet fremstod med tæt, lavt plantedække den 31. august, skal du godkende arealet. Når arealet er afpudset, men plantedækket ikke er tæt lavt, vælger du følgende observation i IMK: Arealet afpudset, men ikke tæt, lavt plantedække 1. september (11.3.1) Når arealet ikke er afpudset, væger du følgende observation i IMK: Arealet er ikke afpudset (11.3.6) Arealet står under vand på kontroltidspunktet Når du skal kontrollere plejekravet kan der stå vand på arealerne som gør, at du ikke kan besigtige arealerne. Når arealerne står under vand på kontroltidspunktet, skal du derfor spørge ansøger om plejekravet er opfyldt. Husk billeddokumentation. Landmanden oplyser, at arealet ikke er plejet Hvis landmanden oplyser, at arealet ikke er plejet, underkender du arealerne med følgende observation i IMK: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 247

248 Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (11.1.2) Landmanden oplyser at arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: 1. Du gennemgår ortofoto for indeværende år (forår og sommer) og sammenholder det med et ortofoto Du gør dette med henblik på at konstatere om arealet under vand er med permanent vanddække. Fremstår arealet med permanent vanddække fradrager du arealet og kontrollen af plejekravet på arealet er færdig. Hvis dette er tilfældet, vælger du følgende observation i IMK: Vandhul, sø eller lignende - LDP (3.7.1) 2. De arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er ikke plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne ikke har været plejet tidligere. Du underkender arealerne under vand som ikke plejede og kontrollen af arealet er færdig. Du noterer som bemærkning til observationen, at arealerne ikke er besigtigede, men at de omkringliggende arealer ikke er plejede. Du vælger følgende observation i IMK Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (11.1.2) 3. De arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne har været plejet tidligere. Du godkender arealerne under vand, da plejen formodes overholdt. Kontrollen af plejekravet er færdig. Du skal i IMK vælge besigtigelseskvitteringen Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) og skrive en bemærkning om, hvilke arealer, der ikke er besigtiget, men at de omkringliggende arealer er plejet Forbud Forbud mod jordbrugsproduktion og indtægtsgivende udnyttelse Når der er valgt forpligtelse til afpudsning og udtagning af produktion, er der forbud mod, at de udtagne arealer anvendes til nogen form for jordbrugsproduktion og må ikke gøres til genstand for nogen indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder. Det er derfor heller ikke tilladt at producere pyntegrønt, energiskov, prydvækster, produktionsskov og juletræer, og arealerne må ikke afgræsses. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod afgræsning ikke overholdt (13.6.1) Forbud mod indtægtsgivende udnyttelse er ikke overholdt (13.7.1) Forbud mod pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer er ikke overholdt (13.7.2) Forbud mod jordbrugsproduktion er ikke overholdt ( Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 248

249 39. MO 54: Opretholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken Udtræksårsag: p Formålet med tilsagnene er for særligt udpegede arealer at sikre afvandingsforhold, der er gunstige for naturen, herunder ynglende og fouragerende fugle. Der er indgået 5 årige tilsagn fra Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni 1. september. Du skal kontrollere, at det afvandingsprojekt som blev etableret som en MVJ-foranstaltning, og evt. andre betingelser fastsat i tilsagnet er opretholdt. Projektbeskrivelse ligger på sagen i CAP-TAS. Hvis projektbeskrivelsen ikke ligger på sagen i CAP-TAS, kan du henvende dig til Vagttelefonen. Afvandingsforholdene etableret på arealet skal i hele tilsagnsperioden være i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne. Betingelserne fastsættes af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og fremgår af tilsagnet. Tilsagnsbetingelserne kan bl.a. omfatte betingelser om etablering af grøblerender. Du skal kontrollere om grøblerenderne er etableret korrekt. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan meddele tilsagnshaver påbud om reetablering af grøbler, hvis grøblerenderne ikke er etableret korrekt eller ikke er opretholdt i løbet af tilsagnsperioden. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis du skal kontrollere om et påbud er overholdt og dermed om grøblerender er reetableret. Du kan vælge følgende overtrædelse i IMK: Grøblerender og opfyldninger ikke etableret korrekt eller ikke opretholdt (15.3.1) 39.1 Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 39.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2017, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i delinstruks Mindsteareal for marker Det kun er ved tilsagnets begyndelse, at der er krav om et mindsteareal på 0,3 ha. Er tilsagnet givet til et areal på over 0,30 ha, skal et opmålt areal på under 0,30 ha godkendes: Du skal underkende arealet i IMK, hvis det ikke overholder kravet om mindsteareal: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 249

250 Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1.7) 39.5 Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs- eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring, samt vand. Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg (3.1.3) Stendige/jorddige o.l. (3.3.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ubevoksede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Fredskov (3.2.6) Skovtilsagn (3.2.7) Oplagring Du skal ved oplagring på arealerne vælge observation: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Skriv altid i bemærkningsfeltet at plantedækket ikke er opretholdt på grund af oplagring. Observationen slår kun igennem på miljøordningen, så hvis der også søges om grundbetaling, skal du også vælge observation Vand Du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Dette gælder dog ikke grøblerender. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Vandhul, sø eller lignende - LDP (3.7.1) Vandløb, grøft eller lignende - LDP (3.7.2) Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal arealet godkendes. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 250

251 39.6 Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Arealet skal fastholdes som natur- eller græsareal i hele tilsagnsperioden. På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikkeorganiseret ridning. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, for eksempel opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra Landbrugs- og fiskeristyrelsen, skal du underkende arealet. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Husk altid i bemærkningsfeltet at skrive, hvorfor plantedækket ikke er opretholdt. Bemærk, at bar jord som følge af slitage fra dyr er tilladt. Hvis der på et areal ikke er noget plantedække som følge af naturlige forhold, som for eksempel at arealet ofte bliver oversvømmet eller jordbundsforholdene er så ringe, så opvækst at planter er umulig (strandbred og lignende), skal du i IMK vælge følgende observation: Bar jord som følge af naturlige forhold (3.9.1) Husk, hvis der også er søgt grundbetaling til arealet, må du ikke anvende ovenstående observation til at underkende arealer mindre end 500 m 2, da de skal indgå som en del af vurderingen af markblokkens støtteprocent. Læs mere i afsnit Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Plantedække ikke etableret rettidigt ved tilsagns start (12.1.1) Plantedække inden tilsagnsperiodens start Hvis arealet inden tilsagnsperiodens begyndelse er et græs- eller naturareal, må plantedækket ikke reetableres ved tilsagnsstart, da det oprindelige plantedække skal videreføres. Hvis arealet før tilsagnsperiodens begyndelse ikke var anvendeligt til afgræsning eller slæt, skal plantedækket være etableret senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start. Bemærk, at arealet ved etablering af plantedækket skal være udlagt med græs med højest 25 % kvælstoffikserende planter. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Plantedække ikke etableret rettidigt ved tilsagns start (12.1.1) Ikke etableret nyt plantedække senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start (12.1.3) Husk altid at vælge overtrædelsestype når du konstaterer, at der ikke er plantedække på et areal. Hvis der for eksempel ikke har været plantedække siden tilsagnets begyndelse vælger du også overtrædelsestype Pleje Kontrol af tæt, lavt plantedække Kravet til tæt plantedække vurderer du ud fra plantedækkets andel i forhold til bar jord. Hvis 50 % af arealet ikke er med plantedække i forhold til bar jord, er plantedækket ikke tæt. Dyreveksler hvor plantedækket er nedslidt er dog tilladte. Hvis mere end 50 % af plantedækket på et areal er under 40 cm højt, er plantedækket lavt, og arealet skal godkendes i sin helhed. Hvis mindre end 50 % eller mere af plantedækket på et areal er under 40 cm højt, er plantedækket ikke lavt, og arealet skal underkendes i sin helhed. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 251

252 Hvis et areal består af delområder med forskellig højde på plantedækket, skal der fastlægges en procentdel for hvert delområde ud fra ovenstående kriterier. Arealer under 100 m 2, hvor mindre end 50 % af plantedækket er under 40 cm højt, accepteres, hvis disse mindre delområder indgår som en del af en helhed, hvor 50 % af plantedækket er under 40 cm i højden. Arealerne skal anvendes til afpudsning Du skal kontrollere, at arealerne afpudses mindst en gang inden for perioden fra den 1. juli til den 31. august. Arealerne skal som helhed fremstå med tæt, lavt plantedække 31. august. Se definitionen af tæt, lavt plantedække ovenfor. Bemærk, at sanktionerne er differentierede, hvis arealerne ikke er med tæt, lavt plantedække. Du skal derfor vurdere i hvilken grad arealet er plejet når du vælger observationer i IMK. Det er vigtigt at vælge den korrekte observation, så afgørelsen i sagsbehandlingen bliver korrekt. Når arealet er afpudset, men plantedækket ikke er tæt lavt, vælger du følgende observation i IMK: Arealet afpudset, men ikke tæt, lavt plantedække 1. september (11.3.1) Når arealet ikke er afpudset, væger du følgende observation i IMK: Arealet er ikke afpudset (11.3.6) Vær opmærksom på at hvis der på arealet også er søgt grundbetaling vil ovenstående observationer ikke underkende arealet til grundbetaling, hvis aktivitetskravet ikke er overholdt. Arealet står under vand på kontroltidspunktet Når du skal kontrollere plejekravet kan der stå vand på arealerne som gør, at du ikke kan besigtige arealerne. Når arealerne står under vand på kontroltidspunktet skal du derfor høre ansøger om plejekravet er opfyldt. Landmanden oplyser arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: 1. Du gennemgår ortofoto for indeværende år (forår og sommer) og sammenholder det med et ortofoto Du gør dette med henblik på at konstatere om arealet under vand er med permanent vanddække, og dermed ikke er et landbrugs- eller naturareal. Hvis arealet ikke er et landbrugs- eller naturareal fradrager du arealet med permanent vanddække og kontrollen af plejekravet på arealet er færdig. 2. Arealet er et landbrugs- og naturareal. Arealet rundt om det oversvømmede areal er ikke plejet. På ortofoto er der tegn på, at arealerne ikke har været plejet tidligere. Du underkender arealerne under vand som ikke plejede og kontrollen af arealet er færdig. Du noterer som bemærkning til observationen, at arealerne ikke er besigtigede, men at de omkringliggende arealer ikke er plejede. 3. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne har været plejet tidligere. Du godkender arealerne under vand, da plejen formodes overholdt. Kontrollen af plejekravet er færdig. Du skal i IMK vælge besigtigelseskvitteringen Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l) og skrive en bemærkning om, hvilke arealer, der ikke er besigtiget, men at de omkringliggende arealer er plejet. Hvis landmanden oplyser, at arealet ikke er plejede, underkender du arealerne Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Du skal kontrollere ved besigtigelse, at tilsagnsarealerne ikke er tilført gødning ud over det, der efterlades af græssende husdyr. Du kan vælge følgende observation i IMK: Arealet er tilført gødning ud over det, der er efterladt af græssende husdyr (13.3.2) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 252

253 Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (for eksempel under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (for eksempel under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet skal du beskrive, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i CAP-TAS. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) (13.5.2) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 253

254 40. MO 55: Fastholdelse af vådområder og naturlige vandstandsforhold Udtræksårsag: p Formålet med tilsagnet er at kompensere lodsejere, der indgår i projekter, der skal beskytte vandmiljøet 20-årige tilsagn indgået fra Tilsagnet kan i visse tilfælde kombineres med grundbetaling og tilsagn med pleje af græsog naturarealer. Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni 1. september. Du skal kontrollere, at arealet er et græs- eller naturareal, og at den tinglyste servitutten for det etablerede vådområdeprojekt er overholdt. Ved kontrollen skal du tage udgangspunkt i servituttens bestemmelser, som er gengivet i tilsagnet Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 40.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2017, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i delinstruks 1. Husk også aktivt at slå tilsagnslaget Miljøtilsagn vådområder til i IMK Mindsteareal for marker Tilsagnstype 55 er ikke omfattet af mindstekravet på 0,30 ha. Arealer du har opmålt til mindre end 0,30 ha, godkender du med det opmålte areal Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs- eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring, rekreativt, eksproprieret samt vand. Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg (3.1.3) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 254

255 Stendige/jorddige o.l. (3.1.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Have, park o.l. (3.4.1) Ridebane (3.4.2) Golfbane (3.4.3) Crossbane (3.4.4) Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ubevoksede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Dette kontrolleres ved administrativ kontrol. Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. Småbiotoper under 0,5 ha er dog tilladt. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Fredskov (3.2.6) Skovtilsagn (3.2.7) Der må gerne være småbiotoper med træer, herunder læhegn, men biotopen skal være under 0,5 ha. Oplagring Du skal ved oplagring på arealerne vælge observation: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Skriv altid i bemærkningsfeltet at plantedækket ikke er opretholdt på grund af oplagring. Observationen slår kun igennem på miljøordningen, så hvis der også søges om grundbetaling, skal du også vælge observation Vand Arealerne kan være permanent vanddækkede som følge af projektet. Kun områder med permanent vanddække, der var på arealerne forud for tilsagn skal underkendes. Undtaget er arealer med permanent vanddække som følge af et forudgående MVJtilsagn. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Vandhul, sø eller lignende - LDP (3.7.1) Vandløb, grøft eller lignende - LDP. (3.7.2) 40.6 Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Arealet skal fastholdes som natur- eller græsareal i hele tilsagnsperioden. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan dispensere således, at det eksisterende plantedække kan ændres, når ændringen er en fordel for miljøet, naturen og landskabet. På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikkeorganiseret ridning. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 255

256 Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, for eksempel opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, skal du underkende arealet. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Husk altid i bemærkningsfeltet at skrive, hvorfor plantedækket ikke er opretholdt. Bemærk, at bar jord som følge af slitage fra dyr er tilladt. Hvis der på et areal ikke er noget plantedække som følge af naturlige forhold, som for eksempel at arealet ofte bliver oversvømmet eller jordbundsforholdene er så ringe, så opvækst at planter er umulig (strandbred og lignende), skal du i IMK vælge følgende observation: Bar jord som følge af naturlige forhold (3.9.1) Husk, hvis der også er søgt grundbetaling til arealet, må du ikke anvende ovenstående observation til at underkende arealer mindre end 500 m 2, da de skal indgå som en del af vurderingen af markblokkens støtteprocent. Læs mere i afsnit Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Plantedække ikke etableret rettidigt ved tilsagns start (12.1.1) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan meddele ansøger, at der skal ske reetablering af plantedækket, hvis plantedækket i løbet af tilsagnsperioden ikke er blevet opretholdt. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis du skal kontrollere, om plantedækket er blevet reetableret. Hvis tilsagnshaver ikke har reetableret plantedækket, skal du vælge følgende observation: Græs ikke reetableret efter påbud (15.2.1) 40.7 Forbud Forbuddene på denne miljøordning fremgår af den servitut, som bliver tinglyst på arealet. Du skal derfor kontrollere, om servitutten er overholdt. Ved overtrædelse af forbuddene skal du skrive i bemærkningsfeltet til observationen i IMK, at servitutten ikke er overholdt. Forbud mod tilførsel af gødning Arealer omfattet af tilsagnstype 55 må ikke få tildelt gødning. Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealerne omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt gødning. Biodynamiske præparater, autoriseret af DemeterForbundet, betragtes ikke som gødning. Du kan vælge følgende observation i IMK: Arealet er tilført gødning (13.3.1) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler(pesticider), herunder herbicider, insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (for eksempel under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (for eksempel under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i IMK beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i CAP-TAS. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 256

257 Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (<0,01 ha) (13.5.2) Biodynamiske præparater, autoriseret af DemeterForbundet, betragtes ikke som plantebeskyttelsesmidler. Bemærk, at der i særlige tilfælde kan være givet dispensation til anvendelse af pesticider. Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses bortset fra med mineral-foderblandinger. Det vil sige fodring af dyrene med halm, for eksempel ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med ensilage eller kraftfoder (13.4.1) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med hø, halm eller wraphø (13.4.2) Bemærk, at der i særlige tilfælde kan være givet dispensation til tilskudsfordring. Bemærk, at det er tilladt at etablere et leje til dyrene bestående af halm, for eksempel halmballer, hvor snoren er skåret over. Forbud mod dyrkning og etablering af skov mv. Det naturlige eller etablerede plantedække af græs må anvendes til afgræsning, slæt, rørskær el.lign. Arealerne må derfor ikke anvendes til dyrkning af afgrøder eller til etablering af forskellige former for produktionsskov. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer er ikke overholdt (13.7.2) Forbud mod etablering af skov ikke overholdt (15.4.1) Forbud mod dyrkning af afgrøder ikke overholdt (15.4.2) Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler I tilsagnsperioden må arealerne ikke tilføres jordforbedringsmidler, bortset fra det tidsrum, hvor plantedækket etableres. Du skal kontrollere, at dette er overholdt. Biodynamiske præparater, autoriseret af DemeterForbundet, betragtes ikke som jordforbedringsmidler. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler er ikke overholdt (13.9.2) arealer Hvis du på et tilsagnsareal i et 3-område, har konstateret en overtrædelse af en af de tinglyste forpligtelser om, at der ikke må gødes, sprøjtes, omlægges, tilskudsfodres eller anvendes jordforbedringsmidler, eller at der er etableret bygninger eller foretaget ødelæggelse af plantedækket/bevoksning, skal kommunen bedømme om overtrædelsen også udgør en ændring af naturtilstanden i 3. Du skal skriftligt kontakte naturforvaltningen i den kommune, hvor arealet er beliggende, beskrive den konstaterede overtrædelse samt oplyse arealets beliggenhed og størrelse og bede kommunen om en vurdering af om overtrædelsen udgør en overtrædelse af naturbeskyttelseslovens 3. Du skal vurdere etablering af bygninger og ødelæggelse af plantedække efter samme retningslinjer som ved ordningen pleje af græs og naturarealer. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 257

258 41. MO 56 og MO 57: Pleje af græs- og naturarealer Udtræksårsag: p eller q MO 56 er uden grundbetaling, mens MO 57 er med mulighed for grundbetaling, det er dog ikke et krav. Formålet med tilsagnene er, at beskytte vandmiljøet ved at reducere kvælstof- og fosforudvaskningen og reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler. Formålet er også at forbedre natur- og biotopforholdene på græs- og naturarealer. Der må ikke sprøjtes eller tilføres gødning, ud over det, der efterlades af græssende dyr. Pleje af arealerne er med afgræsning eller slæt. 5-årige tilsagn indgået i Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni 1. september Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 41.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2017, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i delinstruks Mindsteareal for marker Det er et krav at et tilsagnsareal, ved tilsagnets begyndelse, har et mindsteareal på 0,30 ha. Hvis arealet på kontroltidspunktet er mindre end 0,30 ha, skal du tjekke, om tilsagnet er givet til et areal på over 0,30 ha. Hvis det er tilfældet, skal et opmålt areal på under 0,30 ha godkendes. Du skal underkende arealet i IMK, hvis det ikke overholder kravet om mindsteareal: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1.7) 41.5 Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs- eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring samt vand. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 258

259 Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Vær opmærksom på, at stier og ubefæstede veje med plantedække skal godkendes. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg (3.1.3) Stendige/jorddige o.l. (3.3.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Haver/Park (3.4.1) Ridebaner (3.4.2) Crossbaner (3.4.4) Golfbaner (3.4.3) Der må gerne stå borde og bænke på arealet, hvis det ikke forhindrer afgræsning/slæt. Dog skal borde og bænke opstillet på befæstede arealer fradrages. Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ubevoksede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Du kan vælge følgende observation: Fredskov (3.2.6) Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Der må dog gerne være et skovrejsningstilsagn på arealet, hvis arealet er ubevokset, og der ikke udbetales tilskud til arealet under skovtilsagnet. Du kan vælge følgende observation: Skovtilsagn (3.2.7) Tilsagnsarealer må ikke være tilplantet eller springe i skov. Læhegn og remisser må kun være på tilsagnsarealet, hvis der kan græsses/tages slæt under. Du kan vælge mellem følgende observationer: Skov (3.2.5) Læhegn (3.2.4) Remise/vildtremise (3.2.3) Oplagring Du skal ved oplagring på arealerne vælge observation: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Skriv altid i bemærkningsfeltet at plantedækket ikke er opretholdt på grund af oplagring. Observationen slår kun igennem på miljøordningen, så hvis der også søges om grundbetaling, skal du også vælge observation Vand Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af betingelserne, skal arealet godkendes. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 259

260 Du skal desuden fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft, o.l. (3.7.2) Du kan læse mere om vand i afsnittet 41.13, hvis vand er årsagen til, at arealet ikke er plejet Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Arealet skal fastholdes som græs- eller naturareal i hele tilsagnsperioden. Vegetationen skal dække mere end 1/3 af overfladen i forhold til sort jord. Dette krav gælder for hver 100 m 2 (arealer med sort jord <100 m 2, kan derfor godkendes). Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Husk altid i bemærkningsfeltet at skrive, hvorfor plantedækket ikke er opretholdt. Bemærk, at bar jord som følge af slitage fra dyr er tilladt. Hvis der på et areal ikke er noget plantedække som følge af naturlige forhold, som for eksempel at arealet ofte bliver oversvømmet eller jordbundsforholdene er så ringe, så opvækst at planter er umulig (strandbred og lignende), skal du i IMK vælge følgende observation: Bar jord som følge af naturlige forhold (3.9.1) Husk, hvis der også er søgt grundbetaling til arealet, må du ikke anvende ovenstående observation til at underkende arealer mindre end 500 m 2, da de skal indgå som en del af vurderingen af markblokkens støtteprocent. Læs mere i afsnit Tilladte aktiviteter Trampestier med lovlig adgang for offentligheden og dyreveksler, hvor plantedækket er nedslidt, er tilladte. Arealer uden plantedække, der er opstået rundt om vandtrug, arealer med strøelse til leje, og rundt om kalveskjul, skal du godkende. På linje med grundbetaling er jagt, og privat ikke-organiseret ridning tilladt, hvis plantedækket er opretholdt. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt med afgræsning eller slæt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Ikke tilladte aktiviteter Arealer uden plantedække som følge af dyrenes støvbadning skal du ikke godkende. Vær dog opmærksom på, at ansøger kan søge dispensation til midlertidigt ikke at opretholde plantedækket, hvis det er en meget varm sommer, og dyrene derfor støvbader på et større område. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, for eksempel opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, skal du underkende arealet. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Husk altid i bemærkningsfeltet at skrive, hvorfor plantedækket ikke er opretholdt. Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 260

261 Oprindeligt plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (12.1.1) 41.7 Tilsagn og grundbetaling På tilsagn uden grundbetaling er der en højere sats end på tilsagn med grundbetaling. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at ansøger søger grundbetaling på et tilsagn med høj sats (tilsagnstype 56), skal du vælge følgende observation i IMK: Der er søgt grundbetaling til arealet (17.1.1) 41.8 Pleje Ansøger kan have tilsagn med forpligtelse til enten slæt eller afgræsning. Hvis der er forpligtelse til afgræsning, kan ansøger hvert år vælge mellem to former for pleje: afgræsning ved tæt, lavt plantedække eller fast græsningstryk. 1. Afgræsning: Tæt, lavt plantedække den 31. august 2. Slæt (afgræsning): Tæt, lavt plantedække den 31. august 3. Fast græsningstryk i perioden 1. juni til 31. august (i kontrolgrundlaget vil der ved valg af fast græsningstryk stå optælling af dyr ). Kontrol af afgræsning med forpligtelse til tæt, lavt plantedække Når du skal kontrollere plejen af et areal, hvor forpligtelsen tæt og lavt plantedække er valgt, skal du være opmærksom på: Definitionen af tæt, lavt plantedække, fordi du skal vurdere, om arealet er tæt, lavt, ud fra den definition der gælder på det enkelte areal. Hvornår i kontrolperioden du gennemfører kontrollen, fordi det først er 31. august, at arealet skal leve op til kravet. At vælge den rigtige observation i IMK, som begrunder årsagen til, at arealet fremstår/ikke fremstår med tæt, lavt plantedække. Dette er vigtigt, fordi de forskellige observationer giver forskellige sanktioner. At visse supplerende plejekrav også skal overholdes. Disse skal du altid vurdere, når du kontrollerer plejen af arealet Definition af tæt plantedække Kravet til tæt plantedække på et areal er det samme, uanset om der er tale om et landbrugs- eller et naturareal. Hvis mere end 50 % af arealet ikke er med plantedække i forhold til bar jord, er plantedækket ikke tæt. Dyreveksler hvor plantedækket er nedslidt er dog tilladte. Definitionen af lavt plantedække Kravet til lavt plantedække afhænger af, om arealet er et landbrugsareal eller et naturareal. Hvis arealet kan leve op til reglerne for grundbetaling ses det som et landbrugsareal, uanset om der er søgt tilsagnstype 56 eller 57 og om der er søgt grundbetaling eller ej. Hvis arealet ikke kan leve op til reglerne for grundbetaling betragtes arealet som et naturareal (se mere nedenfor). For landbrugsarealer, der lever op til reglerne for grundbetaling Plantedækket er lavt: Hvis halvdelen eller mere af plantedækket på et areal er under 40 cm højt, er plantedækket lavt, og arealet skal godkendes i sin helhed. Arealer under 100 m 2, hvor mere end halvdelen af plantedækket er over 40 cm højt, accepteres, hvis disse mindre delområder indgår som en del af en helhed, hvor halvdelen af plantedækket er under 40 cm i højden. Plantedækket er ikke lavt: Mosaik: Hvis halvdelen eller mere af plantedækket på et areal er over 40 cm højt, er plantedækket ikke lavt, og arealet skal underkendes i sin helhed. Reglerne skal være opfyldt for hver 100 m 2 Hvis en mark består af delområder med forskellig højde på plantedækket, skal der fastlægges en procentdel for hvert delområde ud fra ovenstående kriterier. For naturarealer der ikke lever op til reglerne for grundbetaling eller for arealer hvor der søges grundbetaling under art. 32 Naturarealer er arealer, som ikke er støtteberettigede under grundbetalingsordningen, ikke har en N-norm og ikke indgår i bedriftens harmoniareal. Det kan være engarealer med vådbundsplanter eller lyngvegetation. Plantedækket er lavt: På naturarealer gælder kravet om 40 cm ikke. På naturarealer skal det blot være tydeligt, at dyrene græsser på arealet. Græsningen kan være selektiv. Det vil sige, at der kan være områder, som er bedre afgræssede end andre. Reglerne skal være opfyldt for hver 100 m 2 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 261

262 Arealer, hvor halvdelen eller mere af plantedækket er tydeligt afgræsset, skal godkendes i deres helhed. På lyngarealer er det dog nok, hvis du kan konstatere, at halvdelen af plantedækket mellem lyngen er afgræsset. Arealer under 100 m 2, som ikke er tydeligt afgræssede, accepteres, hvis disse pletter indgår som en del af en helhed, hvor kravet til afgræsning er overholdt. Plantedækket er ikke lavt: Arealer, hvor 50 % eller mere af plantedækket ikke er tydeligt afgræsset, skal underkendes i deres helhed Kontrol af afgræsning tæt, lavt plantedække før eller efter 31. august Din mulighed for at kontrollere tæt og lavt plantedække afhænger af, om du er på kontrol før eller efter fristen 31. august. Her får du først en gennemgang af reglerne på området, hvorefter du kan læse om, hvad du skal gøre ved kontrolbesøg før og efter fristen. Du kan også orientere dig i figurerne, der guider dig til, hvilke observationer du skal vælge (se Figur 5.2 og 5.3). Du skal kontrollere, at græsarealerne er omfattet af en drift med afgræsning i perioden 1. juni til 31. august. Arealerne skal fremstå plejede med afgræsning, så plantedækket er med tæt, lavt plantedække 31. august. Se definitionen af tæt, lavt plantedække ovenfor. Bemærk, at sanktionerne er differentierede, hvis arealerne ikke fremstår med tæt, lavt plantedække. Du skal derfor vurdere, i hvilken grad arealet er plejet, når du vælger observationer i IMK. Det er vigtigt at vælge den korrekte observation, så afgørelsen i sagsbehandlingen bliver korrekt. Hvis du er på kontrol før 1. september Er der dyr på arealet? Hvis der ikke er dyr på arealet på kontroltidspunktet, men der er tegn på, at der har været dyr på arealet, og du vurderer, at arealet vil fremstå tæt, lavt 31.august, skal du godkende arealet. Hvis du ikke kan godkende arealet på kontroltidspunktet som tæt, lavt, skal du foretage efterkontrol. Hvis der er dyr på arealet, skal du ud fra dyretætheden vurdere, om arealet vil kunne fremstå tæt, lavt 31. august efter følgende kriterier: - Hvis der er 0,1-1,4 dyreenheder pr. ha, og du vurderer, at arealet vil fremstå tæt, lavt, skal du skal godkende arealet. - Hvis der er 0,1-1,4 dyreenheder pr. ha, og du vurderer, at arealet ikke kan fremstå tæt, lavt, skal du foretage efterkontrol. - Hvis der er over 1,4 dyreenheder pr. ha, og du vurderer, at arealet vil fremstå tæt, lavt, skal du godkende arealet (Afgræsningen skal styres ved flytning af dyr, så plantedækket opretholdes. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du foretage efterkontrol, da der er risiko for overgræsning). Der er ikke dyr på arealet Hvis du er på kontrol før 1. september, og der ikke er eller har været dyr på arealet, skal du foretage efterkontrol. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 262

263 Sådan vælger du den rigtige observation: Figur 5.2: Kontrol af afgræsning med tæt lavt plantedække før 31. august Hvis du er på kontrol efter 31. august Der har været dyr på arealet Hvis der har været dyr på arealet, og du vurderer, at arealet var tæt, lavt 31. august, skal du godkende arealet. Hvis du vurderer, at arealet ikke har været tæt, lavt 31. august, skal du underkende arealet. Du kan underkende med forskellige observationer i IMK, der giver forskellige sanktioner: Når der er tegn på, at der har været dyr på arealet, men plantedækket ikke er tæt lavt, vælger du følgende observation i IMK: Ikke tæt, lavt plantedække pr. 1. september (11.2.1) Hvis arealerne ikke er afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse skal du vælge observation i stedet for observation Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (11.1.2) Områder helt domineret af mos eller lav på over 100 m 2, skal du underkende, hvis du kan konstatere, at dyrene ikke færdes på arealet med mos/lav. Ikke afgræsset (11.1.3) Der er ikke dyr på arealet Hvis du er på kontrol efter 31. august, og der ikke har været dyr på arealet, skal arealet underkendes. Du kan underkende med forskellige observationer i IMK, der giver forskellige sanktioner: Når der ikke har været dyr på arealet, men der er taget slæt, vælger du følgende observation i IMK: Arealet er ikke afgræsset, men der er taget slæt (11.1.1) Når der ikke er dyr på arealet og der heller ikke er taget slæt, vælger du følgende observation i IMK: Ikke afgræsset (11.1.3) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 263

264 Sådan vælger du den rigtige observation: Figur 5.3: Kontrol af afgræsning med tæt lavt plantedække efter 31. august Supplerende krav om pleje Uanset hvad du i øvrigt observerer, skal du tage stilling til, om disse supplerende krav er overholdt. Disse kan godt vælges samtidig med overtrædelserne ovenfor. Arealerne skal afgræsses af heste eller drøvtyggende husdyr. Er arealet plejet af andre dyr, skal du vælge følgende observation i IMK: Afgræsset af andre dyr end heste eller drøvtyggende husdyr (11.5.1) Fra 21. juni til 15. september må der foretages slåning af arealerne i form af slæt, der gennemføres som en naturlig del af driften med afgræsning. Arealerne må dog ikke afpudses før dyrene kommer på arealet. Det betyder at hvis arealet er slået før påbegyndt afgræsning, og plantematerialet ikke er fjernet, skal du underkende arealet. Du kan vælge følgende observation i IMK: Afpudsning før påbegyndt afgræsning (13.2.2) Hvis arealet er slået efter afgræsning er det vigtigt, at der er synlige tegn på afgræsning med dyr. Det kan være hegn/opsat tråd, synlige spor efter dyr som for eksempel husdyrgødning, vandtrug (plantedækket omkring truget bærer som oftest præg af slid fra dyr) og afbidt plantedække. Hvis der ikke er synlige tegn på afgræsning skal sagen sendes i høring. Der må ikke foretages slæt eller afpudsning i perioden 1. maj 20. juni. Er dette tilfældet, kan du vælge følgende observation i IMK: Slåningsforbud 1. maj til 20. juni er ikke overholdt (13.1.1) Kontrol af slæt (afgræsning) tæt, lavt plantedække Din mulighed for at kontrollere forpligtigelse til slæt, afhænger af, om du er på kontrol før eller efter fristen 31. august. Her får du først en gennemgang af reglerne på området, hvorefter du kan læse om, hvad du skal gøre ved kontrolbesøg før og efter fristen. Du kan også orientere dig i figurerne, der guider dig til, hvilke observationer du skal vælge (se Figur 5.4 og 5.5). Du skal kontrollere, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt i perioden 21. juni 31. august til slæt, afgræsning eller slæt og afgræsning. Arealerne skal fremstå med tæt, lavt plantedække 31. august. Se definitionen af tæt, lavt plantedække ovenfor. Slæt defineres som slåning af plantedækket med efterfølgende fjernelse af det afslåede plantemateriale (i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes). Afpudsning er ikke nok til at overholde tilsagnsbetingelsen. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 264

265 Hvis det er vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, skal du ud fra tilsagnsmodtagerens udsagn om, at der tidligere er taget slæt på arealet samt dokumentation for slåning og/eller bjærgning af plantematerialet, vurdere om arealet kan godkendes. Der må ikke foretages slæt eller afpudsning i perioden 1. maj 20. juni. Er dette tilfældet, skal du vælge følgende observation i IMK: Slåningsforbud 1. maj til 20. juni er ikke overholdt (13.1.1) Hvis ansøger vælger at afgræsse arealerne i stedet for at tage slæt, skal du kontrollere arealerne som beskrevet ovenfor. Bemærk, at sanktionerne er differentierede, hvis arealerne ikke er med tæt, lavt plantedække. Du skal derfor vurdere i hvilken grad arealet er plejet når du vælger observationer i IMK. Det er vigtigt at vælge den korrekte observation, så afgørelsen i sagsbehandlingen bliver korrekt. Hvis du er på kontrol før 31. august: Hvis der på kontroltidspunktet er taget slæt i perioden 21. juni til 31. august, skal du godkende arealet, hvis du vurderer at plantedækket vil være tæt og lavt pr. 31. august. Hvis der ikke har været nogen plejeaktivitet på arealet, skal arealet til efterkontrol. Hvis der ikke er taget slæt, men arealet er afpudset, skal arealet til efterkontrol. Hvis der ikke er taget slæt, men arealet er afgræsset, skal du kontrollere arealerne som beskrevet vedrørende afgræsning. Sådan vælger du den rigtige observation: Figur 5.4: Kontrol af slæt (afgræsning) med tæt lavt plantedække før 31. august Hvis du er på kontrol efter 31. august: Hvis der er taget slæt i perioden 21. juni til 31 august, skal du godkende arealet, hvis arealet lever op til reglerne for tæt, lavt plantedække. Når der er taget slæt eller der er tegn på, at der har været dyr på arealet, men plantedækket ikke er tæt lavt, vælger du følgende observation i IMK: Ikke tæt, lavt plantedække 31. august (11.2.1) Når der ikke er taget et slæt, men arealet er afpudset, vælger du følgende observation i IMK: Der er ikke taget slæt, men arealet er afpudset (11.3.2) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 265

266 Når der ikke er taget slæt eller har været dyr på arealet, vælger du følgende observation i IMK: Ikke taget slæt eller afgræsset (11.3.4) Sådan vælger du den rigtige observation: Figur 5.5: Kontrol af slæt (afgræsning) med tæt lavt plantedække efter 31. august Fast græsningstryk Udtræksårsag: q I stedet for tæt, lavt plantedække kan ansøger vælge at pleje sine tilsagnsarealer med et fastsat græsningstryk. Ved fast græsningstryk skal der være mindst 1,5 storkreaturer pr. ha på arealet i hele perioden 1. juni til 31. august. Ansøger kan have søgt om nedsat græsningstryk, så græsningstrykket bliver mindre end 1,5 storkreaturer pr. ha. Hvis græsningstrykket er nedsat fremgår det af kontrolgrundlaget. Du skal altså ikke tjekke hvor meget arealet er afgræsset, men blot om dyrene har haft adgang til arealet og om plantedække reglerne er opfyldt. Storkreaturer (SK) beregnes som: Tyre, køer og andet kvæg over to år, heste over seks måneder Kvæg fra seks måneder til to år Får og geder over et år og hjortedyr over ni måneder 1,0 SK 0,6 SK 0,15 SK Bemærk, at dyr under seks måneder ikke tæller med i opgørelsen af storkreaturer. Kontrol af fast græsningstryk i perioden 1. juni til 31. august Hvis du er på kontrol i perioden 1. juni til 31. august, skal du tælle dyrene på det indhegnede areal. Du skal sammenholde antallet af dyr med hele det græsningsegnede indhegnede areal for at beregne græsningstrykket (SK/ha). Hvis der er dyr på arealet Når du har talt antallet af dyr i indhegningen, skal du registrere antal dyr og det indhegnede areal i CAP-TAS fane Fast græsningstryk. Indhegningen opmåler du med GRS-1 eller om muligt ud fra ortofoto (indhegning skal fremgå tydeligt af ortofoto). Vær opmærksom på, at du ved kontrol af fast græsningstryk skal starte i IMK, efterfølgende registrere data om antal dyr og indhegningens areal i CAP-TAS og til sidst slutte i IMK med valg af observationer. Du indtegner/opmåler først indhegningen i IMK og registrerer efterfølgende arealet i kolonne Areal til beregning af dyretryk (græsningsegnet areal i indhegning) i CAP-TAS. Du skal bruge følgende observation for at indtegne indhegningen i IMK: Indtegning af indhegning ( ) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 266

267 Indhegningens areal til beregning af græsningstrykket skal kun være det areal med plantedække, hvor der sker afgræsning. Følgende arealer skal fraregnes indhegningens areal (brug klippefunktionen i IMK): - Søer uden plantedække - Sandbanker uden plantedække - Befæstet vej som dyrene kan gå hen over - Motocrossbane med arealer uden plantedække - Arealer, hvor tilskudsfodring hindrer plantedække - Tæt krat, hvor dyrene ikke kan færdes - Bygninger/anlæg - Ridebane, hvor der ikke er plantedække - Råstofgrave uden plantedække - Øvrige arealer, der ikke vil kunne indgå i tilsagnet, herunder skov og lignende arealer uden plantedække under træerne - Arealer, der er sprøjtet, så der ikke længere er plantedække De optalte antal dyr registrerer du i kolonnerne med de relevante dyretyper i CAP-TAS skemaet. Antal storkreaturer pr. ha vil herefter automatisk blive beregnet i kolonnen Antal SK pr. ha. Hvorvidt kravet til 1,5 storkreaturer pr. ha af indhegningens areal er overholdt fremgår af kolonnen Antal SK pr. ha i % af krav pr. ha. Hvis tallet er 100 eller højere er kravet overholdt. Hvis tallet er højere end 100, skal du huske at tjekke om plantedækkereglerne stadig er overholdt. Hvis der ikke er 1,5 storkreaturer pr. ha af indhegningens areal fremgår det i kolonnen Antal SK pr. ha i % af krav pr. ha som mindre end 100. Du skal herefter indtegne den korrekte observation I IMK. Du kan vælge mellem følgende observationer i IMK: < 60 % storkreaturer (11.4.2) % storkreaturer (11.4.3) % storkreaturer (11.4.4) % storkreaturer (11.4.5) Hvis der ikke er dyr på arealet Hvis du konstaterer, at der ikke er dyr på tilsagnsarealerne, skal du vælge følgende observation i IMK: Ingen dyr (11.4.1) Hvis der ikke er dyr på tilsagnsmarken, skal du altså ikke foretage en opmåling af indhegningen, eller udfylde skemaet i CAP- TAS. Kontrol af fast græsningstryk efter 31. august Det er kun i græsningsperioden, hvor der er krav om et fast græsningstryk. Efter 31. august må ansøger gerne reducere antallet af græssende dyr eller flytte samtlige dyr til en helt anden indhegning. Ved kontrol af fast græsningstryk efter 31. august skal du kun konstatere om der har været tegn på dyr på arealet, eller om der ikke er tegn på at der har været dyr på arealet. Du skal derfor ikke tælle dyr ved kontrol af fast græsningstryk efter 31. august. Du vælger mellem følgende observationer i IMK: Ingen tegn på dyr, kontrol efter 31. august (11.4.6) Tegn på dyr, kontrol efter 31. august (11.4.7) Hegningsbestemmelsen Der må gerne være arealer i indhegningen, hvortil der ikke søges nogen form for arealtilskud, herunder skov, samt områder, der ikke har karakter af en mark (for eksempel vådområder). Disse arealer kan ligge uden for markblok. Uanset beliggenheden af indhegningen skal du altid huske at trække arealer uden plantedække fra indhegningens areal med henblik på en korrekt beregning af græsningstrykket (læs mere om dette ovenfor). Ved fast græsningstryk må tilsagnsarealerne ikke være sammenhegnet med andre arealer, der ikke har forpligtelse til fast græsningstryk. Hvis tilsagnsarealerne er sammenhegnet med andre arealer med anden forpligtigelse end fast græsningstryk (arealer med forpligtigelsen tæt, lav, synligt afgræsset eller grundbetaling med permanent græs uden plejetilsagn med forpligtelse til fast græsningstryk), er det en overtrædelse af hegningsbestemmelsen. Ud fra indhegningspolygonen i IMK vurderer du, om tilsagnsmarken er sammenhegnet med arealer med anden forpligtigelse end fast græsningstryk. Er dette tilfældet, skal du vælge følgende observation: Marken er sammenhegnet med en mark, der ikke har samme krav om fast græsningstryk (11.4.8) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 267

268 En indhegning må desuden kun indeholde marker, der drives af samme tilsagnshaver. Er arealet sammenhegnet med anden ejer eller forpagters areal vælger du følgende observation i IMK: Arealet er sammenhegnet med anden ejer/forpagters areal (11.4.9) Det er kun i græsningsperioden, at hegningsbestemmelsen gælder. Det vil sige ansøger må gerne ændre på indhegningen eller helt fjerne indhegningen efter græsningsperiodens ophør 31. august Fuglevenlig drift Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis ansøger har søgt om særlig fuglevenlig drift. Der står FD ud for marken. For arealer med særlig fuglevenlig drift gælder specielle regler i forhold til afgræsnings- og slåningsperiode. Disse arealer må først afgræsses fra den 1. juni. Er dette ikke overholdt skal du vælge følgende overtrædelse i IMK: Periode for forbud mod afgræsning er ikke overholdt (fuglevenlig drift) (13.6.2) I juni måned må der maksimalt blive afgræsset med 1,2 storkreatur pr. ha. Afgræsning med mere end 1,2 storkreatur pr. ha. i juni måned (11.5.2) Der er desuden forbud mod slåning i perioden fra den 1. maj til og med den 14. juli. Du skal vælge følgende observation i IMK: Periode for forbud mod slåning er ikke overholdt (fuglevenlig drift) (13.1.3) Arealet står under vand på kontroltidspunktet Når du skal kontrollere plejekravet kan der stå vand på arealerne som gør, at du ikke kan besigtige arealerne. Når arealerne står under vand på kontroltidspunktet, skal du derfor spørge ansøger om plejekravet er opfyldt. Husk billeddokumentation Landmanden oplyser, at arealet ikke er plejet Hvis landmanden oplyser, at arealet ikke er plejet, underkender du arealerne med følgende observation i IMK: Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (11.1.2) Landmanden oplyser, at arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: 1. Du gennemgår ortofoto for indeværende år (forår og sommer) og sammenholder det med et ortofoto Du gør dette med henblik på at konstatere om arealet under vand er med permanent vanddække. Fremstår arealet med permanent vanddække fradrager du arealet og kontrollen af plejekravet på arealet er færdig. Hvis dette er tilfældet, vælger du følgende observation i IMK: Sø/permanent vanddække (3.7.1) Vandløb, grøft eller lign (3.7.2) 2. De arealer, som du kan besigtige omkring de oversvømmede arealer, er ikke plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne ikke har været plejet tidligere. Du underkender arealerne under vand som ikke plejede og kontrollen af arealet er færdig. Du noterer som bemærkning til observationen, at arealerne ikke er besigtigede, men at de omkringliggende arealer ikke er plejede. Du vælger følgende observation i IMK: Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (11.1.2) 3. De arealer, som du kan besigtige omkring de oversvømmede arealer, er plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne har været plejet tidligere. Du godkender arealerne under vand, da plejen formodes overholdt. Kontrollen af plejekravet er færdig. Du skal i IMK vælge besigtigelseskvitteringen Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l) og skrive en bemærkning om, hvilke arealer, der ikke er besigtiget, men at de omkringliggende arealer er plejet. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 268

269 41.14 Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Du skal ved besigtigelse kontrollere, at tilsagnsarealerne ikke er tilført gødning ud over det, der efterlades af græssende husdyr. Du kan vælge følgende observation i IMK: Arealet er tilført gødning ud over det, der er efterladt af græssende husdyr (13.3.2) Forbud mod vanding Engvandingsanlæg er tilladt. Engvanding er vanding ved opstemning af åløb. Til gengæld er markvanding ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Ansøger kan søge dispensation fra forbuddet mod vanding. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod vanding er ikke overholdt (13.9.1) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (for eksempel under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (for eksempel under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i IMK beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i CAP-TAS. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) (13.5.2) Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod frøproduktion er ikke overholdt (13.7.4) Forbud mod aktiviteter, der medfører erosion Der må ikke gennemføres aktiviteter, der fremmer erosion. Aktiviteter på arealer, der ligger nærmere end 5 meter fra åbne vandløb, søer og kystlinjer, må ikke medføre erosion. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod aktiviteter, der fremmer erosion, er ikke overholdt (13.8.4) Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses, bortset fra med mineral-foderblandinger. Det vil sige fodring af dyrene med halm, for eksempel ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige observationer afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med ensilage eller kraftfoder (13.4.1) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med hø, halm eller wraphø (13.4.2) Bemærk, at det er tilladt at etablere et leje til dyrene bestående af halm, for eksempel halmballer, hvor snoren er skåret over. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 269

270 42. MO 64: Ændret afvanding i Tøndermarsken Udtræksårsag: p Formålet med ordningen er at skabe gode forhold, bl.a. for fugle. Dette gøres ved at etablere afvandingsforhold, der er til gavn for fugle, der yngler og søger føde. Tilsagnet kan kombineres med grundbetaling, pleje af græs- og naturarealer, omlægningstilskud og Ø-støtte. Der er indgået 5 årige tilsagn i Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni 1. september. Du skal kontrollere, at det afvandingsprojekt som blev etableret som en MVJ-foranstaltning, og evt. andre betingelser fastsat i tilsagnet er opretholdt. Projektbeskrivelse ligger på sagen i CAP-TAS. Afvandingsforholdene etableret på arealet skal i hele tilsagnsperioden være i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne. Betingelserne fastsættes af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og fremgår af tilsagnet. Tilsagnsbetingelserne kan bl.a. omfatte betingelser om etablering af grøblerender. Du skal kontrollere om grøblerenderne er etableret korrekt. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan meddele tilsagnshaver påbud om reetablering af grøbler, hvis grøblerenderne ikke er etableret korrekt eller ikke er opretholdt i løbet af tilsagnsperioden. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis du skal kontrollere om et påbud er overholdt og dermed om grøblerender er reetableret. Du kan vælge følgende overtrædelse i IMK: Grøblerender og opfyldninger ikke etableret korrekt eller ikke opretholdt (15.3.1) Der er ikke etableret grøblerender (15.3.2) Påbud om grøblerender er ikke efterlevet (15.2.2) 42.1 Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 42.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2017, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i delinstruks Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs- eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring, samt vand. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 270

271 Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg (3.1.3) Stendige/jorddige o.l. (3.1.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Haver/Park (3.4.1) Ridebaner (3.4.2) Crossbaner (3.4.4) Golfbaner (3.4.3) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ubevoksede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Fredskov (3.2.6) Skovtilsagn (3.2.7) Oplagring Du skal ved oplagring på arealerne vælge observation: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Husk altid i bemærkningsfeltet at skrive, hvorfor plantedækket ikke er opretholdt. Observationen slår kun igennem på miljøordningen, så hvis der også søges om grundbetaling, skal du også vælge observation Vand Du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Dette gælder dog ikke grøblerender. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Vandhul, sø eller lignende - LDP (3.7.1) Vandløb, grøft eller lignende - LDP (3.7.2) Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal arealet godkendes. Hvis der søges om grundbetaling på arealet skal du ved brug af observation og også vælge en anden observation der angiver at aktivitetskravet ikke er opfyldt eller at arealet ikke er et landbrugsareal da det er oversvømmet. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 271

272 42.5 Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Arealet skal fastholdes som natur- eller græsareal i hele tilsagnsperioden. På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikkeorganiseret ridning. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, for eksempel opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, skal du underkende arealet. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Husk altid i bemærkningsfeltet at skrive, hvorfor plantedækket ikke er opretholdt. Bemærk, at bar jord som følge af slitage fra dyr er tilladt. Hvis der på et areal ikke er noget plantedække som følge af naturlige forhold, som for eksempel at arealet ofte bliver oversvømmet eller jordbundsforholdene er så ringe, så opvækst at planter er umulig (strandbred og lignende), skal du i IMK vælge følgende observation: Bar jord som følge af naturlige forhold (3.9.1) Husk, hvis der også er søgt grundbetaling til arealet, må du ikke anvende ovenstående observation til at underkende arealer mindre end 500 m 2, da de skal indgå som en del af vurderingen af markblokkens støtteprocent. Læs mere i afsnit Hvis du kan konstatere, at plantedækket ikke har været der fra tilsagnets start, eller fra den i bekendtgørelsen fastsatte dato, skal du også vælge følgende observation: Plantedækket er ikke etableret rettidigt ved tilsagns start (12.1.1) Plantedække inden tilsagnsperiodens start Hvis arealet inden tilsagnsperiodens begyndelse er et græs- eller naturareal, må plantedækket ikke reetableres ved tilsagnsstart, da det oprindelige plantedække skal videreføres. Hvis arealet før tilsagnsperiodens begyndelse ikke var anvendeligt til afgræsning eller slæt, skal plantedækket være etableret senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start. Bemærk, at arealet ved etablering af plantedækket skal være udlagt med græs med højest 25 % kvælstoffikserende planter. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Plantedækket er ikke etableret rettidigt ved tilsagns start (12.1.1) Ikke etableret nyt plantedække senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start (12.1.3) Husk altid at vælge overtrædelsestype når du konstaterer, at der ikke er plantedække på et areal. Hvis der for eksempel ikke har været plantedække siden tilsagnets begyndelse vælger du også overtrædelsestype Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Du skal kontrollere ved besigtigelse, at tilsagnsarealerne ikke er tilført gødning ud over det, der efterlades af græssende husdyr. Du kan vælge følgende observation i IMK: Arealet er tilført gødning ud over det, der er efterladt af græssende husdyr (13.3.2) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 272

273 Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler(pesticider), herunder herbicider, insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (for eksempel under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (for eksempel under tråd) skrives dette i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i IMK beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i CAP-TAS. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (<0,01 ha) (13.5.2) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 273

274 43. MO 66 og MO 67: Pleje af græs- og naturarealer Kontrolårsag p eller q Mo66 er uden grundbetaling, mens MO 67 er med grundbetaling. Formålet med tilsagnet er at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten. Dette gøres ved at sikre, at visse prioriterede arealer bliver drevet med en ekstensiv landbrugsmæssig drift med årlig afgræsning eller slæt. 5-årige tilsagn indgået fra 2015 (nogle er indgået i 2015 med bagudvirkende kraft fra 1. september 2014). Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni 15. september Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 43.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2017, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i delinstruks Mindsteareal for marker Det er et krav at et tilsagnsareal, ved tilsagnets begyndelse, har et mindsteareal på 0,30 ha. Hvis arealet på kontroltidspunktet er mindre end 0,30 ha, skal du tjekke, om tilsagnet er givet til et areal på over 0,30 ha. Hvis det er tilfældet, skal et opmålt areal på under 0,30 ha godkendes. Du skal underkende arealet i IMK, hvis det ikke overholder kravet om mindsteareal: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1.7) 43.5 Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs- eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring samt vand. Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 274

275 Vær opmærksom på, at stier og veje med plantedække skal godkendes. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg (3.1.3) Stendige/jorddige o.l. (3.1.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Haver/Park (3.4.1) Ridebaner (3.4.2) Crossbaner (3.4.4) Golfbaner (3.4.3) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Der må gerne stå borde og bænke på arealet, hvis det ikke forhindrer afgræsning/slæt. Dog skal borde og bænke opstillet på befæstede arealer altid fradrages uanset størrelse på arealet. Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ikketilplantede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Du kan vælge følgende observation: Fredskov (3.2.6) Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Der må dog gerne være et skovrejsningstilsagn på arealet, hvis arealet er ubevokset, og der ikke udbetales tilskud til arealet underskovtilsagnet Du kan vælge følgende observation: Skovtilsagn (3.2.7) Tilsagnsarealer må ikke være tilplantet eller springe i skov. Læhegn og remisser må kun være på tilsagnsarealet, hvis der kan græsses/tages slæt under. Du kan vælge mellem følgende observationer: Skov (3.2.5) Læhegn (3.2.4) Remise/vildremise (3.2.3) Oplagring Du skal ved oplagring på arealerne vælge observation: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Husk altid i bemærkningsfeltet at skrive, at plantedækket ikke er opretholdt på grund af oplagring. Observationen slår kun igennem på miljøordningen, så hvis der også søges om grundbetaling, skal du også vælge observation Vand Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af betingelserne, skal arealet godkendes. GLM-søer og -vandhuller under m 2 er støtteberettigede på tilsagn med start i 2014, 2015 og Hvis du i den fysiske kontrol konstaterer, at arealet på en GLM-sø eller -vandhul er større end m 2, skal arealet ikke godkendes. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 275

276 Du kan vælge følgende observation: Ikke støtteberettiget GLM-sø eller -vandhul ((3.6.1) Du skal desuden fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende observationer: Vandhul, sø eller lignende - LDP (3.7.1) Vandløb, grøft, eller lignende - LDP (3.7.2) Hvis der søges om grundbetaling på arealet skal du ved brug af observation og også vælge en anden observation der angiver at aktivitetskravet ikke er opfyldt eller at arealet ikke er et landbrugsareal da det er oversvømmet. Du kan læse mere om vand i afsnittet 43.11, hvis vand er årsagen til, at arealet ikke er plejet Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Arealet skal fastholdes som natur- eller græsareal i hele tilsagnsperioden. Vegetationen skal dække mere end 1/3 af overfladen i forhold til sort jord. Dette krav gælder for hver 100 m 2 (Arealer med sort jord <100 m 2, kan derfor godkendes). Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Husk altid i bemærkningsfeltet at skrive, hvorfor plantedækket ikke er opretholdt. Bemærk, at bar jord som følge af slitage fra dyr er tilladt. Hvis der på et areal ikke er noget plantedække som følge af naturlige forhold, som for eksempel at arealet ofte bliver oversvømmet eller jordbundsforholdene er så ringe, så opvækst at planter er umulig (strandbred og lignende), skal du i IMK vælge følgende observation: Bar jord som følge af naturlige forhold (3.9.1) Husk, hvis der også er søgt grundbetaling til arealet, må du ikke anvende ovenstående observation til at underkende arealer mindre end 500 m 2, da de skal indgå som en del af vurderingen af markblokkens støtteprocent. Læs mere i afsnit Tilladte aktiviteter Trampestier med lovlig adgang for offentligheden og dyreveksler, hvor plantedækket er nedslidt, er tilladte. Arealer uden plantedække, der er opstået rundt om vandtrug, arealer med strøelse til leje, og rundt om kalveskjul, skal du godkende. På linje med grundbetaling er jagt og privat ikke-organiseret ridning tilladt, hvis plantedækket er opretholdt. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt med afgræsning eller slæt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af betingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Ikke tilladte aktiviteter Arealer uden plantedække som følge af dyrenes støvbadning skal du ikke godkende. Vær dog opmærksom på, at ansøger kan søge dispensation til midlertidig ikke at opretholde plantedækket, hvis det er en meget varm sommer, og dyrene derfor støvbader på et større område. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, for eksempel opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, skal du underkende arealet. Du kan vælge følgende observation: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 276

277 I overtrædelses- og tvivlssager skal du altid vedlægge billeddokumentation Tilsagn og grundbetaling På tilsagn uden grundbetaling er der en højere sats end på tilsagn med grundbetaling. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at ansøger søger grundbetaling på et tilsagn med høj sats (tilsagnstype 66), skal du vælge følgende overtrædelse i IMK: Der er søgt grundbetaling til arealet (17.1.1) 43.8 Pleje Ansøger kan have tilsagn med forpligtelse til enten slæt eller afgræsning. Hvis der er forpligtelse til afgræsning, kan ansøger hvert år vælge mellem to former for pleje: synligt afgræsset og fast græsningstryk. Plejen skal altså vurderes efter, om ansøger har forpligtelse til: 1. Synligt afgræsset 15. september 2. Mindst ét slæt inden 15. september 3. Fast græsningstryk i perioden 1. juni til 31. august (i kontrolgrundlaget vil der ved valg af fast græsningstryk stå optælling af dyr ) Kontrol af forpligtelse til synligt afgræsset Når du skal kontrollere plejen af et areal, hvor forpligtelsen synligt afgræsset er valgt, skal du være opmærksom på: Definitionen af synligt afgræsset, fordi du skal vurdere, om arealet er synligt afgræsset, ud fra den definition der gælder på det enkelte areal. Hvornår i kontrolperioden du gennemfører kontrollen, fordi det først er 15. september, at arealet skal leve op til kravet. At vælge den rigtige observation til IMK, som begrunder årsagen til, at arealet fremstår/ikke fremstår som synligt afgræsset. Dette er vigtigt, fordi de forskellige observationer giver forskellige sanktioner. At visse supplerende plejekrav også skal overholdes. Disse skal du altid vurdere, når du kontrollerer plejen af arealet Definitionen af synligt afgræsset Definitionen af synligt afgræsset afhænger af, om ansøger søger grundbetaling til arealet. Derfor skal arealet også kontrolleres forskelligt, alt efter om der søges grundbetaling eller ej. Læs om definitionen for arealer med og uden grundbetaling nedenfor og brug disse definitioner, når du gennemgår arealet og vælger observationer (se mere om valg af observationer i afsnittet Kontrol før og efter 15. september ). For arealer med tilsagn med lav sats (type 67) uanset om der søges grundbetaling (1.650 kr.) eller ej Synligt afgræsset: Hvis halvdelen eller mere af plantedækket på et areal er tydeligt afbidt og under 40 cm højt, er plantedækket synligt afgræsset. Hvis der er delarealer under 100 m 2, hvor mere end halvdelen af plantedækket er over 40 cm højt, skal de accepteres, hvis disse mindre delområder indgår som en del af en helhed, hvor plantedækket er under 40 cm i højden. Ikke synligt afgræsset: Hvis halvdelen eller mere af plantedækket på et areal ikke er tydeligt afbidt og/eller er over 40 cm højt, er plantedækket ikke synligt afgræsset. Vurderes: Hvis et areal består af delområder med forskellig højde på plantedækket, skal der fastlægges en procentdel for hvert delområde ud fra ovenstående kriterier. For arealer med tilsagn (type 66) med høj sats og uden grundbetaling (2.600 kr.) Synligt afgræsset: På arealer med høj sats gælder kravet om 40 cm ikke. Arealer, hvor halvdelen eller mere af plantedækket er tydeligt afbidt, skal godkendes i deres helhed. Græsningen kan være selektiv. Det vil sige, at der kan være områder, som er bedre afgræssede end andre. På lyngarealer er det dog nok, hvis du kan konstatere, at halvdelen af plantedækket mellem lyngen er afgræsset. Arealer under 100 m 2, som ikke er tydeligt afgræssede, accepteres, hvis disse pletter indgår som en del af en helhed, hvor kravet til afgræsning er overholdt. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 277

278 Ikke synligt afgræsset: Arealer, hvor halvdelen eller mere af plantedækket ikke er tydeligt afbidt, skal underkendes i deres helhed. Kontrol af synligt afgræsset før eller efter 15. september Din mulighed for at kontrollere synligt afgræsset afhænger af, om du er på kontrol før eller efter fristen 15. september. Her får du først en gennemgang af reglerne på området, hvorefter du kan læse om, hvad du skal gøre ved kontrolbesøg før og efter fristen. Du kan også orientere dig i figurerne, der guider dig til, hvilke observationer du skal vælge (se Figur 5.6 og 5.7). Du skal kontrollere, at græsarealerne er omfattet af en drift med afgræsning i perioden 1. juni til 15. september. Arealerne skal fremstå plejede med afgræsning, så plantedækket er synligt afgræsset 15. september (se definition ovenfor). Bemærk, at sanktionerne er differentierede, hvis arealerne ikke er synligt afgræssede. Du skal derfor vurdere, i hvilken grad arealet er plejet, når du vælger observationer i IMK. Det er vigtigt at vælge den korrekte observation, så afgørelsen i sagsbehandlingen bliver korrekt. Hvis du er på kontrol før 16. september Er der dyr på arealet? Hvis der ikke er dyr på arealet på kontroltidspunktet, men der er tegn på, at der har været dyr på arealet, og du vurderer, at arealet vil fremstå synligt afgræsset 15.september, skal du godkende arealet. Hvis du ikke kan godkende arealet på kontroltidspunktet som synligt afgræsset, skal du foretage efterkontrol. Hvis der er dyr på arealet, skal du ud fra dyretætheden vurdere, om arealet vil kunne fremstå synligt afgræsset 15. september efter følgende kriterier: - Hvis der er 0,1-1,4 dyreenheder pr. ha, og du vurderer, at arealet vil fremstå synligt afgræsset, skal du godkende arealet. - Hvis der er 0,1-1,4 dyreenheder pr. ha, og du vurderer, at arealet ikke kan fremstå synligt afgræsset, skal du foretage efterkontrol. - Hvis der er over 1,4 dyreenheder pr. ha, og du vurderer, at arealet vil fremstå synligt afgræsset, skal du godkende arealet (afgræsningen skal styres ved flytning af dyr, så plantedækket opretholdes. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du foretage efterkontrol, da der er risiko for overgræsning). Delområder helt domineret af mos eller lav på over 100 m 2, skal du underkende med observation , hvis du kan konstatere, at dyrene ikke færdes på arealet. Ikke afgræsset (11.1.3) Der er ikke dyr på arealet Hvis du er på kontrol før 16. september, og der ikke er eller har været dyr på arealet, skal du foretage efterkontrol. Sådan vælger du den rigtige observation: Figur 5.6: Kontrol af synligafgræsset før 15. september Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 278

279 Hvis du er på kontrol efter 15. september Er der tegn på dyr? Hvis der har været dyr på arealet, og du vurderer, at arealet var synligt afgræsset 15. september, skal du godkende arealet. Hvis du vurderer, at arealet ikke har været synligt afgræsset 15. september, skal du underkende arealet. Du kan underkende med forskellige observationer i IMK, der giver forskellige sanktioner: Når der er tegn på, at der har været dyr på arealet, men plantedækket ikke er synligt afgræsset, vælger du følgende observation i IMK: Ikke synligt afgræsset den 15. september, men der har været dyr på arealet (11.2.2) Hvis der søges om grundbetaling på arealet skal du ved brug af observation også vælge en anden observation der angiver at aktivitetskravet ikke er opfyldt på grundbetaling. Hvis arealerne ikke er afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse, men der har været dyr på arealet, skal du vælge følgende observation: Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (11.1.2) Hvis der søges om grundbetaling på arealet skal du ved brug af observation også vælge en anden observation der angiver at aktivitetskravet ikke er opfyldt på grundbetaling. Områder helt domineret af mos eller lav på over 100 m 2, skal du underkende, hvis du kan konstatere, at dyrene ikke færdes på arealet med mos/lav. Ikke afgræsset (11.1.3) Hvis der søges om grundbetaling på arealet skal du ved brug af observation også vælge en anden observation der angiver at aktivitetskravet ikke er opfyldt på grundbetaling. Der har ikke været dyr på arealet Hvis du er på kontrol efter 15. september, og der ikke har været dyr på arealet, skal arealet underkendes. Du kan underkende med forskellige observationer i IMK, der giver forskellige sanktioner: Når der ikke har været dyr på arealet, men der er taget slæt, vælger du følgende observation i IMK: Arealet er ikke afgræsset, men der er taget slæt (11.1.1) Når der ikke har været dyr på arealet, og der heller ikke er taget slæt, vælger du følgende observation i IMK: Ikke afgræsset (11.1.3) Hvis der søges om grundbetaling på arealet skal du ved brug af observation også vælge en anden observation der angiver at aktivitetskravet ikke er opfyldt på grundbetaling. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 279

280 Sådan vælger du den rigtige observation: Figur 5.7: Kontrol af synlig afgræsset efter 15. september Supplerende krav om pleje Uanset hvad du i øvrigt observerer, skal du tage stilling til, om disse supplerende krav er overholdt. Disse kan godt vælges samtidig med overtrædelserne ovenfor. Arealerne skal afgræsses af heste eller drøvtyggende husdyr. Er arealet plejet af andre dyr, skal du vælge følgende observation i IMK: Afgræsset af andet end heste eller drøvtyggende husdyr (11.5.1) Fra 21. juni til 15. september må der foretages slåning af arealerne i form af slæt, der gennemføres som en naturlig del af driften med afgræsning. Arealerne må dog ikke afpudses fladedækkende, hvor materiale efterlades på marken, og afpudsningen må ikke ske, før dyrene kommer på arealet. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Arealet er fladedækkende afpudset i perioden 21. juni til 15. september (13.2.1) Afpudsning før påbegyndt afgræsning (13.2.2) Der må ikke foretages slæt eller afpudsning i perioden 1. maj 20. juni. Er dette tilfældet, kan du vælge følgende observation i IMK: Slåningsforbud 1. maj til 20. juni er ikke overholdt (13.1.1) Hvis arealet er slået efter afgræsning er det vigtigt, at der er synlige tegn på afgræsning med dyr. Det kan være hegn/opsat tråd, synlige spor efter dyr som for eksempel husdyrgødning, vandtrug (plantedækket omkring truget bærer som oftest præg af slid fra dyr) og afbidt plantedække. Hvis der ikke er synlige tegn på afgræsning skal sagen sendes i høring Kontrol af forpligtelse til slæt Din mulighed for at kontrollere forpligtigelse til slæt, afhænger af, om du er på kontrol før eller efter fristen 15. september. Her får du først en gennemgang af reglerne på området, hvorefter du kan læse om, hvad du skal gøre ved kontrolbesøg før og efter fristen. Du kan også orientere dig i figurerne, der guider dig til, hvilke observationer du skal vælge (se Figur 5.8 og 5.9). Du skal kontrollere, at der på arealerne er foretaget mindst et slæt i perioden 21. juni 15. september. Slæt defineres som slåning af plantedækket med efterfølgende fjernelse af det afslåede plantemateriale (i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes). Afpudsning er ikke nok til at overholde betingelsen. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 280

281 Slæt kan ikke erstattes af afgræsning, men må gerne suppleres med afgræsning. Hvis afgræsningen har slettet alle spor efter slæt, så du ikke kan bedømme, om der er taget slæt på arealet, skal du godkende arealet. Der må ikke foretages slæt eller afpudsning i perioden 1. maj 20. juni. Er dette tilfældet, skal du vælge følgende observation i IMK: Slåningsforbud 1. maj til 20. juni er ikke overholdt (13.1.1) Hvis du er på kontrol før 16. september: Hvis der på kontroltidspunktet er taget et slæt i perioden 21. juni til 15. september, skal du godkende arealet. Hvis der ikke har været nogen plejeaktivitet på arealet, skal du sende arealet til efterkontrol. Hvis der ikke er taget et slæt, men arealet er afpudset eller afgræsset, skal du sende arealet til efterkontrol. Sådan vælger du den rigtige observation: Figur 5.8: Kontrol af forpligtelse til slæt før 15. september Hvis du er på kontrol efter 15. september: Hvis der er taget et slæt i perioden 21. juni til 15. september, skal du godkende arealet. Hvis der ikke er taget et slæt, men arealet er afpudset eller afgræsset, vælger du mellem følgende observationer i IMK: Der er ikke taget slæt, men arealet er afpudset (11.3.2) Der er ikke taget slæt, men arealet er afgræsset (11.3.3) Når der ikke har været nogen plejeaktivitet på arealet, vælger du følgende observation i IMK: Arealet er ikke udnyttet til slæt (11.3.5) Bemærk, at sanktionerne er differentierede, hvis der på arealerne ikke er foretaget mindst et slæt i perioden 21. juni 15. september. Du skal derfor vurdere aktiviteten på arealet, når du vælger observationer i IMK. Det er vigtigt at vælge den korrekte observation, så afgørelsen i sagsbehandlingen bliver korrekt. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 281

282 Sådan vælger du den rigtige observation: Figur 5.9: Kontrol af forpligtigelse til slæt efter 15. september Fast græsningstryk Udtræksårsag: q I stedet for tæt, lavt plantedække kan ansøger vælge at pleje sine tilsagnsarealer med et fastsat græsningstryk. Ved fast græsningstryk skal der være mindst 1,2 storkreaturer pr. ha på arealet i hele perioden 1. juni til 31. august. Ansøger kan have søgt om nedsat græsningstryk, så græsningstrykket bliver mindre end 1,2 storkreaturer pr. ha. Hvis græsningstrykket er nedsat fremgår det af kontrolgrundlaget. Du skal altså ikke tjekke hvor meget arealet er afgræsset, men blot om dyrene har haft adgang til arealet og om plantedække reglerne er opfyldt. Storkreaturer (SK) beregnes som: Tyre, køer og andet kvæg over to år, heste over seks måneder Kvæg fra seks måneder til to år Får og geder over et år og hjortedyr over ni måneder 1,0 SK 0,6 SK 0,15 SK Bemærk, at dyr under seks måneder ikke tæller med i opgørelsen af storkreaturer. Kontrol af fast græsningstryk i perioden 1. juni til 31. august Hvis du er på kontrol i perioden 1. juni til 31. august, skal du tælle dyrene på det indhegnede areal. Du skal sammenholde antallet af dyr med hele det græsningsegnede indhegnede areal for at beregne græsningstrykket (SK/ha). Hvis der er dyr på arealet Når du har talt antallet af dyr i indhegningen, skal du registrere antal dyr og det indhegnede areal i CAP-TAS fane Fast græsningstryk. Indhegningen opmåler du med GRS-1 eller om muligt ud fra ortofoto (indhegning skal fremgå tydeligt af ortofoto). Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 282

283 Vær opmærksom på, at du ved kontrol af fast græsningstryk skal starte i IMK, efterfølgende registrere data om antal dyr og indhegningens areal i CAP-TAS og til sidst slutte i IMK med valg af observationer. Du indtegner/opmåler først indhegningen i IMK og registrerer efterfølgende arealet i kolonne Areal til beregning af dyretryk (græsningsegnet areal i indhegning) i CAP-TAS. Du skal bruge følgende observation for at indtegne indhegningen i IMK: Indtegning af indhegning ( ) Indhegningens areal til beregning af græsningstrykket skal kun være det areal med plantedække, hvor der sker afgræsning. Følgende arealer skal fraregnes indhegningens areal (brug klippefunktionen i IMK): - Søer uden plantedække - Sandbanker uden plantedække - Befæstet vej som dyrene kan gå hen over - Motocrossbane med arealer uden plantedække - Arealer, hvor tilskudsfodring hindrer plantedække - Tæt krat, hvor dyrene ikke kan færdes - Bygninger/anlæg - Ridebane, hvor der ikke er plantedække - Råstofgrave uden plantedække - Øvrige arealer, der ikke vil kunne indgå i tilsagnet, herunder skov og lignende arealer uden plantedække under træerne - Arealer, der er sprøjtet, så der ikke længere er plantedække De optalte antal dyr registrerer du i kolonnerne med de relevante dyretyper i CAP-TAS skemaet. Antal storkreaturer pr. ha vil herefter automatisk blive beregnet i kolonnen Antal SK pr. ha. Hvorvidt kravet til 1,2 storkreaturer pr. ha af indhegningens areal er overholdt fremgår af kolonnen Antal SK pr. ha i % af krav pr. ha. Hvis tallet er 100 eller højere er kravet overholdt. Hvis tallet er højere end 100, skal du huske at tjekke om plantedækkereglerne stadig er overholdt. Hvis der ikke er 1,2 storkreaturer pr. ha af indhegningens areal fremgår det i kolonnen Antal SK pr. ha i % af krav pr. ha som mindre end 100. Du skal herefter indtegne den korrekte observation I IMK. Du kan vælge mellem følgende observationer i IMK: < 60 % storkreaturer (11.4.2) % storkreaturer (11.4.3) % storkreaturer (11.4.4) % storkreaturer (11.4.5) Hvis der ikke er dyr på arealet Hvis du konstaterer, at der ikke er dyr på tilsagnsarealerne, skal du vælge følgende observation i IMK: Ingen dyr (11.4.1) Hvis der ikke er dyr på tilsagnsmarken, skal du altså ikke foretage en opmåling af indhegningen, eller udfylde skemaet i CAP- TAS. Kontrol af fast græsningstryk efter 31. august Det er kun i græsningsperioden, hvor der er krav om et fast græsningstryk. Efter 31. august må ansøger gerne reducere antallet af græssende dyr eller flytte samtlige dyr til en helt anden indhegning. Ved kontrol af fast græsningstryk efter 31. august skal du kun konstatere om der har været tegn på dyr på arealet, eller om der ikke er tegn på at der har været dyr på arealet. Du skal derfor ikke tælle dyr ved kontrol af fast græsningstryk efter 31. august. Du vælger mellem følgende observationer i IMK: Ingen tegn på dyr, kontrol efter 31. august (11.4.6) Tegn på dyr, kontrol efter 31. august (11.4.7) Hegningsbestemmelsen Der må gerne være arealer i indhegningen, hvortil der ikke søges nogen form for arealtilskud, herunder skov, samt områder, der ikke har karakter af en mark (for eksempel vådområder). Disse arealer kan ligge uden for markblok. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 283

284 Uanset beliggenheden af indhegningen skal du altid huske at trække arealer uden plantedække fra indhegningens areal med henblik på en korrekt beregning af græsningstrykket (læs mere om dette ovenfor). Ved fast græsningstryk må tilsagnsarealerne ikke være samhegnet med andre arealer, der ikke har forpligtelse til fast græsningstryk. Hvis tilsagnsarealerne er samhegnet med andre arealer med anden forpligtigelse end fast græsningstryk (arealer med forpligtigelsen tæt, lav, synligt afgræsset eller grundbetaling med permanent græs uden plejetilsagn med forpligtelse til fast græsningstryk), er det en overtrædelse af hegningsbestemmelsen. Ud fra indhegningspolygonen i IMK vurderer du, om tilsagnsmarken er samhegnet med arealer med anden forpligtigelse end fast græsningstryk. Er dette tilfældet, skal du vælge følgende observation: Marken er samhegnet med en mark, der ikke har samme krav om fast græsningstryk (11.4.8) En indhegning må desuden kun indeholde marker, der drives af samme tilsagnshaver. Er arealet samhegnet med anden ejer eller forpagters areal vælger du følgende observation i IMK: Arealet er samhegnet med anden ejer/forpagters areal (11.4.9) Det er kun i græsningsperioden, at hegningsbestemmelsen gælder. Det vil sige ansøger må gerne ændre på indhegningen eller helt fjerne indhegningen efter græsningsperiodens ophør 31. august Arealet står under vand på kontroltidspunktet Når du skal kontrollere plejekravet kan der stå vand på arealerne som gør, at du ikke kan besigtige arealerne. Når arealerne står under vand på kontroltidspunktet, skal du derfor spørge ansøger om plejekravet er opfyldt. Husk billeddokumentation Landmanden oplyser, at arealet ikke er plejet Hvis landmanden oplyser, at arealet ikke er plejet, underkender du arealerne med følgende observation i IMK:. Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (11.1.2) Landmanden oplyser, at arealet er plejet. I dette tilfælde skal du gøre følgende: 1. Du gennemgår ortofoto for indeværende år (forår og sommer) og sammenholder det med et ortofoto Du gør dette med henblik på at konstatere om arealet under vand er med permanent vanddække. Fremstår arealet med permanent vanddække fradrager du arealet og kontrollen af plejekravet på arealet er færdig. Hvis dette er tilfældet, vælger du følgende observation i IMK: Sø/permanent vanddække (3.7.1) 2. De arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er ikke plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne ikke har været plejet tidligere. Du underkender arealerne under vand som ikke plejede og kontrollen af arealet er færdig. Du noterer som bemærkning til observationen, at arealerne ikke er besigtigede, men at de omkringliggende arealer ikke er plejede. Du vælger følgende observation i IMK Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (11.1.2) 3. De arealer, som du kan besigtige omkring arealerne under vand, er plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne har været plejet tidligere. Du godkender arealerne under vand, da plejen formodes overholdt. Kontrollen af plejekravet er færdig. Du skal i IMK vælge besigtigelseskvitteringen Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) og skrive en bemærkning om, hvilke arealer, der ikke er besigtiget, men at de omkringliggende arealer er plejet Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Du skal ved besigtigelse kontrollere, at tilsagnsarealerne ikke er tilført gødning ud over det, der efterlades af græssende husdyr. Du kan vælge følgende observation i IMK: Arealet er tilført gødning ud over det, der er efterladt af græssende husdyr (13.3.2) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 284

285 Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (for eksempel under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (for eksempel under tråd), skrives dette i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i IMK beskrives, hvilket middel der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i CAP-TAS. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (< 0,01 ha) (13.5.2) Forbud mod tilskudsfodring Der er kun to former for tilskudsfodring, der er tilladt: 1) Tilskudsfodring med mineral-foderblandinger 2) Tilskudsfodring af kalve under 6 måneder i kalveskjul Det vil sige fodring af dyrene med halm, for eksempel ved at der sættes en hel halmballe (hvor båndene ikke er skåret over) ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige observationer afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med ensilage eller kraftfoder (13.4.1) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med hø, halm eller wraphø (13.4.2) Bemærk, at der er forskel på strøelse og tilskudsfoder. Af dyrevelfærdsmæssige årsager er det tilladt at strø med halm, så dyrene får mulighed for tørt leje. Halmballer, der findes på tilsagnsarealet, og hvor båndene er skåret op, betragtes som strøelse og er derfor ikke en overtrædelse Krav om erhvervsmæssig hjemmeside En erhvervsmæssig hjemmeside er en hjemmeside, der har et kommercielt formål og en sammenhæng med tilskuddet som for eksempel salg af afgrøder, kød eller æg fra bedriften, reklame for gårdbutik eller pluk selv-frugt i tilknytning til bedriften. Bemærk, at en erhvervsmæssig hjemmeside også kan være en facebookside eller lignende. Du skal spørge ansøger, om der er en erhvervsmæssig hjemmeside for bedriften. Hvis der er en hjemmeside, skal du i CAP-TAS fane LDP: registrering på bedriftsniveau vælge Ja ud for følgende spørgsmål: Er der en hjemmeside, som har sammenhæng med tilsagn? Du skal desuden indtaste www-adressen i CAP-TAS fane LDP: registrering på bedriftsniveau. Når du har indtastet hjemmeside adressen foretages kontrollen efterfølgende administrativt. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 285

286 44. MO 74, 75, 76, 77 og 78 Fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder Udtræksårsag: p Formålet med tilsagnene er, at kompensere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af restriktioner og forpligtelser for jordbrugs- og naturarealer, der indgår i vådområdeprojekter, Natura 2000-projekter om naturlig hydrologi eller lavbundsprojekter. Tilsagnene kan i visse tilfælde kombineres med grundbetaling og tilsagn med pleje af græs- og naturarealer. 20-årige tilsagn indgået fra 2015 Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni 1. september. Du skal kontrollere, at arealet er et græs- eller naturareal, og at den tinglyste servitut er overholdt Ved kontrollen skal du tage udgangspunkt i servituttens bestemmelser, som er gengivet i tilsagnet Rådighedskrav Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i IMK vælge observationen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 44.2 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, er der to muligheder for den videre kontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2017, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i delinstruks 1. Husk også aktivt at slå tilsagnslaget Miljøtilsagn vådområder til i IMK Mindsteareal for marker Tilsagnstype er ikke omfattet af mindstekravet på 0,30 ha. Arealer opmålt til mindre end 0,30 ha godkendes med det opmålte areal Ikke landbrugs- eller naturarealer Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, er ikke støtteberettigede. Ikke landbrugs- eller naturarealer er opdelt i følgende kategorier: menneskeskabte konstruktioner, træer og skov, ikke tilladte aktiviteter og oplagring samt vand. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 286

287 Menneskeskabte konstruktioner Menneskeskabte konstruktioner som veje, bygninger, befæstede stier, elmaster, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, p-pladser mm. er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge mellem følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Bygning/anlæg (3.1.3) Stendige/jorddige o.l. (3.1.5) Råstofgrav (3.1.6) Containerplads (3.1.7) Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solcelleanlæg (3.1.10) Landingsbane (3.1.11) Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Have, park o.l. (3.4.1) Ridebane (3.4.2) Golfbane (3.4.3) Crossbane (3.4.4) Træer og skov Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ubevoksede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Dette kontrolleres ved administrativ kontrol. Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. Småbiotoper under 0,5 ha er dog tilladt. Du kan vælge mellem følgende observationer på arealer med træer og skov: Remise/vildremise (3.2.3) Læhegn (3.2.4) Skov (3.2.5) Fredskov (3.2.6) Skovtilsagn (3.2.7) Der gerne må være småbiotoper med træer, herunder læhegn, men biotopen skal være under 0,5 ha. Oplagring Du skal ved oplagring på arealerne vælge observation: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Husk altid i bemærkningsfeltet at skrive, at plantedækket ikke er opretholdt på grund af oplagring. Observationen slår kun igennem på miljøordningen, så hvis der også søges om grundbetaling, skal du også vælge observation Vand Arealerne kan være permanent vanddækkede som følge af projektet. Kun områder med permanent vanddække, der var på arealerne forud for tilsagn skal underkendes. Undtaget er arealer med permanent vanddække som følge af et forudgående MVJ-tilsagn. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Vandhul, sø eller lignende - LDP (3.7.1) Vandløb, grøft eller lignende - LDP (3.7.2) Hvis der søges om grundbetaling på arealet skal du ved brug af observation og også vælge en anden observation der angiver at aktivitetskravet ikke er opfyldt, eller at arealet ikke er et landbrugsareal da det er oversvømmet. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 287

288 44.6 Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Vær opmærksom på, at arealer med vand kan godkendes, hvis det er opstået som følge af vådområdeprojektet, eller som følge af et tidligere MVJ-tilsagn på arealet. Småbiotoper op til 0,5 ha, som var på arealet i vækstsæsonen forud for tilsagnets indgåelse, er tilladte. På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikkeorganiseret ridning. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, for eksempel opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, skal du underkende arealet. Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke hindrer den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Du kan vælge følgende observation i IMK: Plantedækket er ikke opretholdt (12.1.7) Husk altid i bemærkningsfeltet at skrive, hvorfor plantedækket ikke er opretholdt. Bemærk, at bar jord som følge af slitage fra dyr er tilladt. Hvis der på et areal ikke er noget plantedække som følge af naturlige forhold, som for eksempel at arealet ofte bliver oversvømmet eller jordbundsforholdene er så ringe, så opvækst at planter er umulig (strandbred og lignende), skal du i IMK vælge følgende observation: Bar jord som følge af naturlige forhold (3.9.1) Husk, hvis der også er søgt grundbetaling til arealet, må du ikke anvende ovenstående observation til at underkende arealer mindre end 500 m 2, da de skal indgå som en del af vurderingen af markblokkens støtteprocent. Læs mere i afsnit Plantedække inden tilsagnsperiodens start Arealet skal fastholdes som natur- eller græsareal i hele tilsagnsperioden. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan dispensere således, at det eksisterende plantedække kan ændres, når ændringen er en fordel for miljøet, naturen og landskabet. Hvis arealet inden tilsagnsperiodens begyndelse er et græs- eller naturareal, må plantedækket ikke reetableres ved tilsagnsstart, da det oprindelige plantedække skal videreføres. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan meddele tilsagnshaver, at der skal ske reetablering af plantedækket, hvis plantedækket i løbet af tilsagnsperioden ikke er blevet opretholdt. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis du skal kontrollere, om plantedækket er blevet reetableret. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Oprindeligt plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (12.1.1) Græs er ikke reetableret efter påbud (15.2.1) Husk altid at vælge overtrædelsestype , når du konstaterer, at der ikke er plantedække på et areal. Hvis der for eksempel ikke har været plantedække siden tilsagnets begyndelse, vælger du også overtrædelsestype Forbud Forbuddene på denne miljøordning fremgår af den servitut, som bliver tinglyst på arealet. Du skal derfor kontrollere, om servitutten er overholdt. Ved overtrædelse af forbuddene skal du skrive i bemærkningsfeltet til observationen i IMK, at servitutten ikke er overholdt. Forbud mod tilførsel af gødning Arealer omfattet af tilsagnene må ikke få tildelt gødning, udover den gødning der efterlades fra græssende dyr. Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealerne omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt gødning. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 288

289 Du kan vælge følgende observation i IMK: Arealet er tilført gødning (13.3.1) Forbud mod omlægning Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (13.8.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler(pesticider), herunder herbicider, insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (for eksempel under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2. Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (for eksempel under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i IMK beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) arkiveres på sagen i CAP-TAS. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (13.5.1) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (<0,01 ha) (13.5.2) Forbud mod tilskudsfodring Der er kun to former for tilskudsfodring, der er tilladt: 1) Tilskudsfodring med mineral-foderblandinger 2) Tilskudsfodring af kalve under 6 måneder i kalveskjul Det vil sige fodring af dyrene med halm, for eksempel ved at der sættes en hel halmballe (hvor båndene ikke er skåret over) ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Du kan vælge følgende observationer i IMK: Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med ensilage eller kraftfoder (13.4.1) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt fodret med hø, halm eller wraphø (13.4.2) Vær opmærksom på, at der er forskel på strøelse og tilskudsfoder. Af dyrevelfærdsmæssige årsager er det tilladt at strø med halm, så dyrene får mulighed for tørt leje. Halmballer, der findes på tilsagnsarealet, og hvor båndene er skåret op, betragtes som strøelse og er derfor ikke en overtrædelse. Forbud mod dyrkning, etablering af skov mv. og produktion af pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer Det naturlige eller etablerede plantedække af græs må anvendes til afgræsning, slæt, rørskær el.lign. Det er derfor ikke tilladt at producere pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer. Arealerne må ligeledes heller ikke anvendes til dyrkning af afgrøder eller til etablering af forskellige former for produktionsskov. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer er ikke overholdt (13.7.2) Forbud mod etablering af skov ikke overholdt (15.4.1) Forbud mod dyrkning af afgrøder ikke overholdt (15.4.2) Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler I tilsagnsperioden må arealerne ikke tilføres jordforbedringsmidler, herunder kalk, bortset fra det tidsrum, hvor plantedækket etableres. Du skal kontrollere, at dette er overholdt. Du kan vælge følgende observation i IMK: Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler er ikke overholdt (13.9.2) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 289

290 arealer Tilsagnsordningen kompenserer landbruger for at opfylde forpligtelser, der er mere vidtgående end de regler, der i forvejen skal overholdes (baseline). Ændringer af naturtilstanden på arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er i landdistriktsprogrammet fastlagt som et relevant for baselinekrav for ordningen. Hvis du på et tilsagnsareal i 3-område, har konstateret en overtrædelse af en af de tinglyste forpligtelser, om at der ikke må gødes, sprøjtes, omlægges, tilskudsfodres eller anvendes jordforbedringsmidler, eller at der er etableret bygninger eller foretaget ødelæggelse af plantedækket/bevoksning, skal kommunen bedømme om overtrædelsen også udgør en ændring af naturtilstanden i 3. Du skal skriftligt kontakte naturforvaltningen i den kommune, hvor arealet er beliggende, beskrive den konstaterede overtrædelse samt oplyse arealets beliggenhed og størrelse og bede kommunen om en vurdering af om overtrædelsen udgør en overtrædelse af naturbeskyttelseslovens 3. Du skal vurdere etablering af bygninger og ødelæggelse af plantedække efter samme retningslinjer som ved ordningen pleje af græs og naturarealer. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 290

291 45. Retsgrundlag EU-regler: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1970 af 8. juli 2015 om supplerende regler til Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 med særlige bestemmelser om indberetning af uregelmæssigheder i forbindelse med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhøringsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1974 om fastsættelse af hyppigheden og formatet for indberetninger om uregelmæssigheder vedrørende Den Europæiske Garantifond for Landbruget, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 807/2014 af 11. marts 2014 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om indførelse af overgangsbestemmelser Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 808/2014 af 17. juli 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltningsog kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse Danske regler: Lov nr af 16. december 2014 om Landdistriktsfonden Miljøordninger (LDP ): Bekendtgørelse nr. 96 af den 28. januar 2010 om Braklagte randzoner langs vandløb og søer med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 59 af 27. januar 2011 om tilskud til Pleje af græs- og naturarealer med senere ændringer Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 291

292 Bekendtgørelse nr. 83 af 30. januar 2012 om tilskud til Pleje af græs- og naturarealer med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 93 af den 28. januar 2010 om tilskud til opretholdelse af ændret afvanding med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 605 af den 14. juni 2007 om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder med senere ændringer Bekendtgørelse nr af 26. januar 2010 om tilskud til fastholdelse af vådområder med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 370 af 26. april 2012 om tilskud til fastholdelse af vådområder og naturlige vandstandsforhold med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 67 af 28. januar 2015 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer Bekendtgørelse nr. 68 af 28. januar 2015 om tilskud til ændret afvanding med senere ændringer Bekendtgørelse nr af 15. december 2015 om tilskud til fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger: Bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 951 af 19. august 2015 om supplerende bestemmelser for 20-årige tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 5. Miljøordninger 292

293 Delinstruks nr. 6 5-årig ø-støtte Instruks for kontrol af arealordninger 2017 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 6. 5-årig ø-støtte 293

294 46. ØS-5: Ø-støtte, 5-årig Kontrolårsag g Det særlige ved disse kontroller er, at der skal kontrolleres for overholdelsen af krav fra en tidligere støtteordning. En væsentlig del af disse krav baserer sig på enkeltbetalingsordningen, som det ellers ikke er muligt at søge om støtte fra længere. Hvis ansøger har påbegyndt eller søgt ø-støtte inden for de sidste 5 år under den gamle 5-årige ordning, er ansøger forpligtiget til fortsat at opfylde støttebetingelserne under den gamle ordning. Der udbetales ikke længere støtte efter den gamle ordning, selvom kravene skal overholdes. Ved den gamle ordning faldt udbetalingen det første år, hvor ansøger forpligtigede sig til at overholde reglerne i 5 år. Bemærk, at ansøger kan søge den nye 1-årige ø-støtte og således være forpligtiget både efter den gamle og den nye ordning. Formålet med denne ordning var at sikre en fortsat landbrugsvirksomhed og beboelse på en række danske småøer uden broforbindelse. Kontrollen skal gennemføres på baggrund af ansøgers indberetning for 2017 i fællesskemaet. I den efterfølgende sagsbehandling i Arealtilskud foretages den administrative kontrol af, hvorvidt ansøger har et samlet støtteberettiget areal, der har en mindre udstrækning end det areal, som ansøger oprindeligt anmeldte til ø-støtte. Det er en forudsætning for at have ret til den allerede udbetalte ø-støtte, at ansøger som minimum har et støtteberettiget areal, der svarer til det oprindeligt anmeldte. En række overtrædelser vil være relevante både for ansøgningen om 5-årig ø-støtte og for ansøgningen om grundbetaling for Det forekommer oftest, når der er en overtrædelse af enkelbetalingsordningen på et område, hvor de relevante regler ikke er ændret ved overgangen til grundbetalingsordningen. Det betyder i praksis, at de eventuelle overtrædelser fundet ved kontrollen af grundbetaling automatisk vil slå igennem som overtrædelser også på den 5-årige ø-støtte. Det drejer sig om følgende observationer: Areal ikke til rådighed pr. 21. april 2017 (1.3.1) Skov (3.2.5) Have, park o.l. (3.4.1) Ikke tilladt aktivitet permanent (3.3.3) Ikke slået mindst én gang i perioden fra 1. august til og med 15. september (5.1.1) God landmandspraksis og lokalt anerkendte normer er ikke overholdt (6.1.4) Det er derfor væsentligt, at du skal foretage en kontrol i forhold til grundbetaling på de marker, du skal kontrollere for ø- støtte uanset om ansøger har ansøgt om grundbetaling på markerne. I det følgende fremgår det, hvad du herudover bør være opmærksom på, når du skal kontrollere den 5-årige ø-støtte. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 6. 5-årig ø-støtte 294

295 46.1 Beskaffenhed (plantedække og vandlidende arealer) Plantedække på græsarealer og brak (udyrkede arealer) Der er ingen krav om en bestemt sammensætning af plantedækket på græsarealer og brak. Dog skal der være plantedække på arealet, og plantedækket skal være egnet til afgræsning eller slåning. Græsarealer og brakarealer, hvor der er områder > 0,01 ha med manglende plantedække, skal du underkende. Hvis du ved kontrollen konstaterer et manglende plantedække, skal du i IMK vælge følgende observation: Manglende plantedække på græs/brak (udyrket areal) (10.1.2) Permanent vandlidende Permanent vandlidende arealer, meget fugtige arealer eller arealer, der er våde store dele af året, er ikke støtteberettigede. Kravene er de samme som under enkeltbetaling Se Arealkontrolinstruks 2014 for nærmere uddybning. Hvis du ved kontrollen konstaterer at et areal er permanent vandlidende, skal du i IMK vælge følgende observation: Vandlidende, permanent (10.1.3) 46.2 Kombination af ordninger Ø-støtte (ØS-5) kan kombineres med flere af de øvrige arealordninger. Bemærk dog, at arealet skal benyttes til landbrugsformål, hvorfor enkelte tilsagn under miljøordningerne ikke er forenelige med 5-årig ø-støtte, ligesom arealer med skovrejsning ikke kan kombineres med ø-støtte, selvom arealet er støtteberettiget til enkeltbetaling, jævnfør Arealkontrolinstruksen Hvis ansøger har anmeldt et areal med en af disse ordninger på et areal omfattet af den 5-årige ø-støtte, skal du i IMK vælge følgende observation: Ikke godkendt kombination af ordninger (10.1.4) 46.3 Ikke støtteberettigede afgrøder Hvis et areal ikke benyttes til landbrugsformål, er det ikke støtteberettiget til 5-årig ø-støtte. I Tabel 6.1, er der angivet, hvilke afgrødekoder, der ikke er støtteberettigede under 5-årig ø-støtte. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 6. 5-årig ø-støtte 295

296 Tabel 6.1: Afgrødekoder, som ikke er støtteberettigede til 5-årig ø-støtte Afgrødekode Afgrødenavn Afgrødekode Afgrødenavn 271 Rekreative formål 561 Containerplads 2*), enårige 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord Containerplads 3*), stauder årig udtagning af agerjord 563 Svampe, champignon **) med frivillig skovrejsning årig udtagning med 580 Skovdrift, alm. tilsagn om skovrejsning fra NST 317 Vådområder med udtagning 581 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m 319 MFO-brak, Udtagning, ej landbrugsareal 585 Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 321 Miljøtiltag, ej 586 Offentlig skovrejsning landbrugsarealer 540 Tomater 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord Agurker 588 Statslig skovrejsning 542 Salat (drivhus) 589 Bæredygtig skovdrift 543 Grøntsager, andre (drivhus) 590 Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område 544 Snitblomster og snitgrønt 888 Nye tilsagn uden råderet v. ansøgningsfristen 545 Potteplanter 900 Øvrige afgrøder 547 Planteskolekulturer, stauder 903 Lysåbne arealer i skov 548 Småplanter, en-årige 905 Anden anvendelse på tilsagnsarealer 549 Lukket system 1, en-årige 907 Naturarealer, økologisk jordbrug 550 Lukket system 2, stauder 908 Naturarealer, ansøgning om miljøtilsagn 560 Containerplads 1*), frugtbuske *) Hvis containerne står ubefæstet på et areal, er de tilskudsberettigede **) Dyrkning af svampe er tilskudsberettiget, hvis dyrkning foregår i det fri Bemærk, at væksthuse ikke er støtteberettigede under 5-årig ø-støtte, selvom der foregår en landbrugsaktivitet. Hvis ansøger har anmeldt et areal med en af disse afgrødekoder, skal du i IMK vælge følgende observation: Ikke støtteberettiget afgrøde (7.4.4) 46.4 Ikke landbrugsareal Ikke støtteberettigede arealer Hvis du konstaterer, at arealet ikke er støtteberettiget i forhold til kravene i enkeltbetalingen 2014, skal du vælge den mest dækkende observation i IMK. Alternativt må du anføre en bemærkning, der redegør for observationen. Visse arealer som eksempelvis brandbælter, visse militærområder og skanser, kan dog godt være støtteberettiget, hvis de samtidig udnyttes jordbrugsmæssigt. Ekspropriation Ekspropriation betyder, at offentlige myndigheder varigt eller for en periode overtager ansøgerens arealer. Reglerne er de samme som angivet under enkeltbetaling i Hvis du ved kontrollen konstaterer at et areal er eksproprieret, skal du i IMK vælge en af følgende observationer: Eksproprieret, mere end 8 dage (10.1.5) Eksproprieret, mere end 28 dage (10.1.6) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 6. 5-årig ø-støtte 296

297 Hvis der er tale om permanent ekspropriation, skal du vælge følgende observation, som samtidig har betydning for den eventuelle ansøgning om grundbetaling: Eksproprieret, permanent ikke landbrug (3.5.1) 46.5 Mindsteareal for marker Der er ingen krav til mindsteareal for marker, hvortil der søges ø-støtte Bopælskrav For at overholde kravene om 5-årig ø-støtte, skal man eje eller have forpagtet en jordbrugsbedrift på en af de 34 øer i Danmark, der var godkendt til den 5-årige ø-støtte, se Tabel 6.2. Tabel 6.2: Oversigt over øer, der var støtteberettiget til 5-årig ø-støtte Ansvarshavende regionale afdeling Ringsted Kolding Randers Herning Odense Ansøger skal have fast bopæl og være tilmeldt folkeregistret på den jordbrugsbedrift, hvorunder ansøger har arealer, der er søgt støtte til. Det vil sige, at ansøger skal bo på bedriften hele året, minimum 274 dage. Ansøger kan i to tilfælde få dispensation for bopælskravet, nemlig hvis ansøger bor på samme ø, som ansøgningen vedrører, eller i forbindelse med producentskifte. Hvis ansøger har en dispensation, skal ansøger forevise dette. Hvis der ikke er nogen tegn på beboelse på ejendommen, det vil sige bopælskravet ikke er overholdt, skal du i CAP-TAS vælge nej til spørgsmålet: - Er bopælskrav overholdt? Øer Agersø, Egholm, Askø, Lilleø, Fejø, Skalø, Femø, Nekselø, Sejerø, Omø og Orø Barsø, Fanø, Mandø og Aarø Anholt, Endelave, Hjarnø, Samsø, Tunø, Egholm og Læsø Fur og Venø Avernakø, Birkholm, Bjørnø, Bågø, Drejø, Hjortø, Lyø, Skarø, Strynø og Ærø Arealet er ikke beliggende på øen For at ansøgeren kan opnå ø-støtte til et areal, skal arealet være beliggende på den støtteberettigede ø, som bedriften er registreret på. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et areal ikke ligger på den støtteberettigede ø, skal du i IMK vælge følgende observation: Arealet er ikke beliggende på støtteberettiget ø (10.1.1) 46.7 Mindsteareal på 5 hektar For at være berettiget til ø-støtte, skal ansøger råde over og drive et areal på mindst 5 ha jordbrugsmæssigt (i mindst 5 år). Desuden skal ansøger have anmeldt disse arealer i sin Fællesskemaansøgning Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kontrollerer administrativt, at der ikke er anmeldt mindre end 5 ha i ansøgningen. Hvis du opmåler under 5 ha areal, som drives jordbrugsmæssigt, er dette en overtrædelse. I så fald skal du i CAP-TAS vælge ja til spørgsmålet: - Er det støtteberettigede areal under 5 ha? 46.8 Jordbrugsmæssig drift Alle arealer i omdrift og uden for omdrift, der benyttes til landbrugsformål, betragtes som jordbrugsmæssigt drevne arealer. Jordbrugsmæssig drift betyder altså, at der er tegn på såning, høst, afgræsning eller slæt på arealet. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 6. 5-årig ø-støtte 297

298 Permanente afgrøder Arealer med permanente afgrøder (for eksempel frugt- eller bærafgrøder) skal drives med henblik på høst, for at arealet betragtes som jordbrugsmæssigt drevet. Reglerne er det samme som angivet under enkeltbetalingsordningen. Se Arealkontrolinstruks 2014 for nærmere uddybning. Hvis kravene til permanente afgrøder ikke er overholdt, er dette en overtrædelse. I så fald, skal du oprette den relevante observation i IMK og skrive en dækkende bemærkning. Lavskovsarealer Arealer med lavskov skal opfylde betingelserne for etablering, plantetæthed og stævning, som er angivet under ordningen etablering af flerårige afgrøder, se Arealkontrolinstruks Hvis kravene for lavskov ikke er opfyldt, er dette er en overtrædelse. I så fald, skal du oprette en observation i IMK og skrive en dækkende bemærkning. Græsarealer Græsarealer skal være hegnet og udnyttet med afgræsning i perioden 1. juni til 15. september, eller der skal være taget slæt på arealet i samme periode. Bemærk at græsarealer således skal have et plantedække, der er egnet til afgræsning eller slåning. Hvis kontrollen foretages før 15. september og et græsareal ikke er jordbrugsmæssigt drevet, markerer du sagen til efterkontrol ved at krydse det relevante felt af i fane Efterkontrol i CAP-TAS. Hvis et græsareal ikke er jordbrugsmæssigt drevet, er dette en overtrædelse. I så fald skal du i IMK vælge en af de følgende observationer: Græsareal: Ikke udnyttet med afgræsning eller slæt (10.1.7) Græsareal: Ikke jordbrugsmæssigt drevet (10.1.8) Afpudsning betragtes ikke som en jordbrugsmæssig drift af græsarealer. Arealer med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift Hvis ansøger har anmeldt arealer med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift, skal du besigtige disse og i IMK markere, at du har besigtiget de pågældende arealer. Arealer med juletræer og pyntegrønt skal være tilplantet med juletræer ved ansøgningsfristen 21. april Plantetætheden skal være minimum 3000 træer pr. ha. Juletræerne skal fældes senest 10 år efter udplantning eller senest 14 år efter udsåning. Der er ikke krav om høst af en afgrøde hvert år. Der må gerne være adgangsveje på arealer med juletræer, hvis disse bruges til at køre til og fra arealet. Er der træer på arealet, der ikke er i kort omdrift, skal du i IMK vælge observationen: Ikke i kort omdrift (7.4.1) Du noterer i bemærkningsfeltet i IMK eller CAP-TAS, hvornår de ældste træer er plantet/udsået. Bemærk, at der kan være op til 100 træer ældre end 10 år (ammetræer) pr. ha på arealet. Træerne skal da stå spredt på arealet og kan accepteres i forholdet 1 ældre træ per 50 unge træer. Hvis de ældre træer står i klynger, er det en overtrædelse, da dette betragtes som en manglende jordbrugsmæssig drift. I så fald, skal du i IMK vælge følgende observation: Ældre træer i klynge (7.4.3) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 6. 5-årig ø-støtte 298

299 47. Retsgrundlag Tilskudsordningen er baseret på bestemmelserne om støtte til jordbrug i ugunstigt stillede områder. Disse regler findes i: Forordning Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006 af 15. december 2006 om gennemførelses-bestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Kommissionens forordning (EF) nr. 1975/2006 af 7. december 2006 om gennemførelsesbestemmelserne til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol og kryds-overensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne. Kommissionens forordning (EU) nr. 65/2011 af 27. januar 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne. Lov Lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven). Bekendtgørelse Bekendtgørelse nr. 732 af 25. juni 2007 om tilskud til jordbrugere på visse småøer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 110 af 28. januar 2010 og bekendtgørelse nr. 64 af 26. januar Bekendtgørelse nr. 57 af 26. januar 2012 om krydsoverensstemmelse med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 56 af 26. januar 2012 om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) med senere ændringer. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 6. 5-årig ø-støtte 299

300 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 6. 5-årig ø-støtte 300

301 Delinstruks nr. 7 Efterafgrøder Instruks for kontrol af arealordninger 2017 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 7. Efterafgrøder 301

302 Indhold 48. NYT SIDEN SIDST NYT SIDEN NYT SIDEN VERSION INDLEDNING FORMÅL MED KONTROLLEN Målrettede efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Prioritering i kontrollen Omfang af kontrollen Kontrolperiode Målrettede og pligtige efterafgrøder Hvilken type efterafgrøde er det? Såtidspunkt Tilladte efterafgrøder Ukrudt/spildfrø Dækningsgrad (trappemodel) Særligt for efterafgrøder i majs Majsen er ikke høstet på kontroltidspunktet Majsen er høstet på kontroltidspunktet Sent høstede afgrøder Destruktionstidspunkt Kontrol efter den 19. oktober Målrettede efterafgrøder Overordnede oplysninger Frivillig ordning Obligatorisk krav Frister Generelt om kontrollen Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatorisk målrettede efterafgrøder Krav om adskillelse fra øvrige efterafgrøder Manglende etablering på arealer anmeldt med efterafgrøder Målrettede efterafgrøder er stedfaste Ansøger skal være ejer eller forpagter Krav til mindsteareal Det ansøgte areal skal være et omdriftsareal Fradragsarealer Force majeure Pligtige efterafgrøder Hvem er omfattet af reglerne? Krav Frister Generelt om kontrollen Alternativer til pligtige efterafgrøder Mellemafgrøder - Kontrolårsag n Tidlig såning af vintersæd - Kontrolårsag n Braklagte arealer Braklagte arealer langs vandløb og søer Flerårige energiafgrøder Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning Jordbearbejdning Omlægning af fodergræs Husdyrefterafgrøder Hvem er omfattet af reglerne? Regler og kontrol Kvægundtagelsen Retsgrundlag Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 7. Efterafgrøder 302

303 48. Nyt siden sidst 48.1 Nyt siden 2016 Efterafgrøder og græsudlæg er slået sammen under betegnelsen efterafgrøder. Braklagte arealer langs vandløb og søer Braklagte arealer, der er beliggende langs vandløb og søer skal ligge langs åbne vandløb eller søer på over 100 m Nyt siden version 1 Braklagte arealer og braklagte arealer langs vandløb og søer Braklagte arealer og braklagte arealer langs vandløb og søer må ikke afgræsses. 49. Indledning I 2017 vil der være fem forskellige efterafgrødeordninger: MFO, målrettede (både frivillige og obligatoriske), pligtige, husdyrefterafgrøder og kvægundtagelsen. MFO-efterafgrøderne er beskrevet i delinstruks 3 afsnit De resterende ordninger beskrives i denne delinstruks. Betingelserne for kvægundtagelsen (krav om 80 % grovfoderareal) bliver på nuværende tidspunkt kontrolleret sammen med gødningsregnskabskontrollen. Mange af reglerne for målrettede, pligtige og husdyrefterafgrøder er de samme og husdyrefterafgrøderne kontrolleres som en del af de pligtige efterafgrøder. Der vil derfor først komme et afsnit om den del af kontrollen, der er ens for både målrettede og pligtige efterafgrøder. Derefter kommer der et særskilt afsnit for henholdsvis målrettede og pligtige efterafgrøder, der indeholder de regler, der kun gælder på de respektive ordninger. Til sidst er der to afsnit der kort beskriver husdyrefterafgrøder og kvægundtagelsen. Frivillige målrettede efterafgrøder bliver angivet i Fællesskemaet og derfor fremgår de af markplan og IMK, mens obligatorisk målrettede, husdyrefterafgrøder, samt pligtige efterafgrøder og alternativer bliver angivet i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet og ikke er stedfaste Formål med kontrollen Målrettede efterafgrøder Formålet med kontrol af målrettede efterafgrøder er at sikre, at betingelserne i ordningen om målrettede efterafgrøder bliver overholdt. Ordningen er en midlertidig tilskudsordning og forventes at køre i 2017 og Ordningen skal sikre, at der ikke sker en tilbagegang i miljøtilstanden for kyst- og grundvand, efter at kvælstofnormerne er blevet forhøjet i 2016 som et resultat af Fødevare- og Landbrugspakken Ordningen er målrettet områder, hvor der er behov for en kvælstofreducerende indsats. Målrettede efterafgrøder vil derfor kun ligge i udpegede kystvandoplande. Inden for de kystvandoplande ligger igen udpegede områder kaldet for særligt udpegede ID15-områder eller områder med indsatsbehov (ID15). ID15-områder er en opdeling af Danmark i områder. Afgrænsningen af ID15-områder er ikke synlige i landskabet, da afgrænsningen afhænger af forhold i de dybere jordlag. I 2017 skal der etableres ca ha målrettede efterafgrøder. Pligtige efterafgrøder Formålet med kontrol af pligtige efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder er at sikre overholdelse af gødningslovgivningens krav om plantedække og dermed begrænse udvaskningen af kvælstof. Ved kontrolbesøget skal du vurdere etableringen af pligtige efterafgrøder og alternativer, som er indberettet i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder i Tast Selv (CAP INT) Prioritering i kontrollen Hvis jordbruger er udtaget til kontrol af efterafgrøder på forskellige ordninger, men ikke har etableret nok til at opfylde kravene til alle ordninger, bliver opfyldelsen af kravene vurderet i en prioriteret rækkefølge, som er sat op således: 1. MFO-efterafgrøder 2. Målrettede efterafgrøder 3. Pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 7. Efterafgrøder 303

304 Prioriteringen stiller jordbruger bedst muligt i forhold til de forskellige sanktionsregler. Prioriteringen betyder, at de efterafgrøder, som du har konstateret og godkendt ved kontrollen, først vil blive medregnet som MFO-efterafgrøder, hvis de overholder betingelserne til MFO-efterafgrøder. Et eventuelt overskud af udlagte efterafgrøder vil herefter blive regnet som målrettede efterafgrøder, og til sidst som pligtige og husdyrefterafgrøder (hvis efterafgrøderne opfylder reglerne både til MFO-efterafgrøder og til pligtige/husdyrefterafgrøder, vil de blive medregnet under begge typer). Det er denne rækkefølge jordbruger bliver præsenteret for i et eventuelt høringssvar. Rækkefølgen er ikke juridisk bindende, så hvis jordbruger er uenig i rækkefølgen, kan ansøger ændre den i et eventuelt høringssvar. Selve ændringen vil først kunne ske i den videre sagsbehandling Omfang af kontrollen På grund af prioriteringsrækkefølgen, skal du altid kontrollere alle arealer med efterafgrøder, både anmeldte og udpegede arealer. Hvis ansøger mangler MFO-efterafgrøder, skal du spørge om ansøger har andre miljøfokusområder, som ikke er anmeldt og også kontrollere dem. I tilfælde hvor den samme jordbruger er udtaget til både arealkontrol og KO-kontrol kan kontrollen gennemføres sammen med KO-kontrollen. Pligtige efterafgrøder og alternativer kontrolleres også særskilt i forbindelse med KO-kontrollen, der køres i perioden fra 1. september til 19. oktober Kontrolperiode Kontrolbesøgene skal du gennemføre i perioden fra den 9. september til og med 19. oktober Eventuelt opfølgende kontrolbesøg, for eksempel af efterafgrøder i majs, kan du gennemføre senere i efteråret 2017 eller i begyndelsen af 2018 (inden 1. marts 2018). Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 7. Efterafgrøder 304

305 50. Målrettede og pligtige efterafgrøder 50.1 Hvilken type efterafgrøde er det? Ved kontrol af efterafgrøder skal du altid markere om efterafgrøderne kun kan tælle som MFO (for eksempel græs med kløver), kun kan tælle som målrettede eller pligtige (for eksempel ved manglende blanding) eller om de kan tælle som både MFO og pligtige. Dette skal gøres både på hele marker og på delmarker. Dette skal du gøre ved hjælp af følgende 0-observationer: Efterafgrøden kan anvendes til MFO, men ikke til pligtige/målrettede (8.8.1) Efterafgrøden kan ikke anvendes til MFO, men kan anvendes til pligtige/målrettede (8.8.2) Efterafgrøden kan anvendes både til MFO og til pligtige/målrettede (8.8.3) Pligtige efterafgrøder udenfor FS (8.8.4) Bemærk, at observationerne ikke må overlappe og at du kun skal bruge denne observation på den del af arealet, der opfylder kravene. Hvis du giver en mark, der er anmeldt med målrettede efterafgrøder, observation (8.8.1), skal du samtidig oprette følgende observation i IMK: Målrettede efterafgrøder ikke udlagt, hvor anmeldt (8.9.1) 50.2 Såtidspunkt Efterafgrøderne skal som udgangspunkt være sået senest den 1. august Efterafgrøder, der kun består af arter fra korsblomstfamilien, honningurt, almindelig rug, stauderug eller vårbyg, skal være sået senest den 20. august Hvis efterafgrøden skal være sået senest den 1. august og ikke er sået før denne dato, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Efterafgrøde sået efter 1. august (8.3.2) Hvis efterafgrøden skal være sået senest den 20. august og ikke er sået før denne dato, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Efterafgrøde sået efter 20. august 2017 (8.3.3) 50.3 Tilladte efterafgrøder Efterafgrødetyper som kan anvendes som målrettede og pligtige efterafgrøder er: Ren græs uden kløver Korsblomstrede afgrøder Cikorie Honningurt Korn Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde Efterafgrøder (både i renbestand og blandinger), der sås i en hovedafgrøde, skal sås i korn eller en afgrøde med tilsvarende høsttidspunkt. Efterafgrøder i roer og lignende afgrøder med sent høsttidspunkt kan ikke benyttes som målrettede eller pligtige efterafgrøder. Det er dog tilladt at udså efterafgrøder af græs i majs. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, hvilket vil sige, at efterafgrøden skal etableres på samme måde som en afgrøde, der skal høstes med hensyn til såteknik, udsædsmængde, omsåning og så videre. Efterafgrøderne må både sås før eller efter høst. Hvis du ved kontrol af målrettede eller pligtige efterafgrøder konstaterer en anden afgrøde end de førnævnte, skal du anvende følgende observation i IMK: Efterafgrøde består af en eller flere ikke tilladte arter (8.5.2) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 7. Efterafgrøder 305

306 Beskriv i bemærkningsfeltet ved observationen, hvilke afgrøder, der er udsået på arealet. Bemærk, at det er tilladt at afgræsse og tage slæt på arealer med målrettede og pligtige efterafgrøder, så længe plantedækket ikke tager skade, og efterafgrøden stadig har en tilstrækkelig dækningsgrad. Er du i tvivl om forskellene mellem MFO-efterafgrøder og de målrettede og pligtige efterafgrøder, kan du læse mere i Bilag Ukrudt/spildfrø Da efterafgrøden altid skal være udsået, kan ukrudt og spildfrø, der er spiret frem ikke regnes med til efterafgrøden. Der må på et areal med efterafgrøder godt være ukrudt og spildfrø, men ukrudtet og spildfrøene må du ikke tælle med til efterafgrøden, hverken i forbindelse med vurdering af tilladte plantearter, blanding eller vurdering af dækningsgraden. Du skal underkende arealer på 100 m 2 eller derover, der består af ukrudt eller spildfrø ved at oprette følgende observation i IMK: Plantedækket på arealet består af spildfrø/ukrudt (8.5.5) 50.5 Dækningsgrad ( trappemodel ) Efterafgrøden skal være udlagt eller etableret med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. På arealet skal der være en veludviklet efterafgrøde, der dækker arealet. Du skal visuelt vurdere, om efterafgrøden dækker arealet, det vil sige være jævnt fordelt og veludviklet. Du skal vurdere efterafgrødens arealdække og ikke antallet af efterafgrødeplanter. Da kontrolperioden typisk strækker sig over september og oktober måned, vil det i starten af kontrolperioden være i orden med en efterafgrøde, som ikke er stor og veludviklet, men der skal være en jævn fremspiring af efterafgrødeplanter. Se Tabel 7.1, hvori det fremgår, hvilken dækningsgrad, der er krav om, på hvilket tidspunkt i kontrolperioden. Tabel 7.1: Dækningsgrad i forhold til kontroltidspunkt Periode, hvor kontrollen gennemføres Mindstekrav til dækningsgrad 11/9 14/9 15 % 15/9 20/9 20 % 21/9 25/9 25 % 26/9 1/10 30 % 2/10 6/10 35 % 7/10 19/10 40 % Hvis ovenstående ikke er gældende for et areal over 100 m 2, skal du oprette følgende observation på det pågældende areal i IMK: Efterafgrøde dækker ikke arealet tilstrækkeligt (8.4.1) Se Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017, hvor der er eksempler med hensyn til dækningsgrad for forskellige afgrøder Særligt for efterafgrøder i majs Kontrol af målrettede og pligtige efterafgrøder i majs adskiller sig fra kontrol af MFO-efterafgrøder i majs på grund af den senere destruktionsfrist (1. marts 2018). Hvis du har godkendt en mark med efterafgrøder i majs til både MFOefterafgrøder og pligtige efterafgrøder, skal du foretage kontrollen på begge måder. Du skal kontrollere målrettede og pligtige efterafgrøder i majs på følgende måde: Hvis efterafgrøden i majs er udsået, men ikke dækker arealet tilstrækkeligt (jævnt fordelt og veletableret) skal du svare Ja til Skal der foretages efterkontrol af græsudlæg i majs? i Fane Indb. Efterafgrøder registrering i CAP-TAS. Du skal godkende afgrøden. Hvis efterafgrøden i majs ikke er udsået, skal du oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde ikke etableret (8.2.2) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 7. Efterafgrøder 306

307 Hvis du ikke har besigtiget noget på marken, skal du vælge følgende besigtigelse i IMK: Ikke besigtiget ansøger oplyser, at der ikke er efterafgrøder på arealet Majsen er ikke høstet på kontroltidspunktet Står majsen stadig på marken ved kontrol, skal du vurdere efterafgrøden i sin helhed ved at kigge ind i rækkerne fra hver forager, så du er sikker på, at der er sået græs/ikke sået mellem alle rækkerne af majs og i begge forager. Du skal ikke gå yderligere ind i arealet. Brug eventuelt drone til at sikre dig, at efterafgrøden dækker arealet. Det er dog kun muligt at se efterafgrøden, der hvor majsen står tyndt. Du skal vælge følgende besigtigelse i IMK: Besigtiget kontrol af efterafgrøde i majs: der er majs på arealet på kontroltidspunktet Majsen er høstet på kontroltidspunktet Du skal besigtige hele arealet. Du skal vælge følgende besigtigelse i IMK: Besigtiget kontrol af efterafgrøde i majs: der er ikke majs på arealet på kontroltidspunktet 50.7 Sent høstede afgrøder Hvis du foretager kontrollen på et tidspunkt, hvor afgrøden endnu ikke er høstet, skal du stadig vurdere efterafgrøden ud fra trappemodellen. Er afgrøden høstet, men halmen ikke fjernet, og efterafgrøden mellem halmstriberne kan godkendes, må du også godkende de arealer, hvor halmen ligger, da det betragtes som almindelig dyrkningspraksis, at der i forbindelse med høst ligger halm på et areal, og at efterafgrøden under halmen forventes at være etableret på samme vis som på arealerne mellem halmstriberne Destruktionstidspunkt Målrettede og pligtige efterafgrøder må ikke destrueres (fjernes, nedvisnes, nedpløjes) inden den 20. oktober For efterafgrøder af græs i majs er fristen for nedpløjning dog 1. marts Hvis du kontrollerer efterafgrøden før den 20. oktober og efterafgrøden er destrueret før kontrolbesøget, skal du oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde fjernet eller nedvisnet før 20. oktober 2017 (8.6.1) Du skal også bruge denne overtrædelse, hvis du konstaterer vintersæd, der er sået før den 20. oktober 2017 på arealet, da målrettede og pligtige efterafgrøder skal efterfølges af en vårsæd Kontrol efter den 19. oktober Hvis du er på kontrol efter den 19. oktober og skulle have kontrolleret målrettede eller pligtige efterafgrøder, skal du ikke gennemføre kontrollen. CAP er opsat, så den beregner de anmeldte arealer som godkendt efter den 19. oktober. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 7. Efterafgrøder 307

308 51. Målrettede efterafgrøder Kontrolårsag l 51.1 Overordnede oplysninger Frivillig ordning Ordningen er frivillig og jordbruger får tilskud (700 kr/ha) til at etablere efterafgrøderne indenfor ID15-områder. Frivillige målrettede efterafgrøder bliver angivet i Fællesskemaet og derfor fremgår de af markplan og IMK. Obligatorisk krav Hvis der ikke frivilligt bliver etableret et tilstrækkeligt areal med efterafgrøder, som sikrer en tilstrækkelig reduktion af kvælstof, bliver der indført krav om at etablere obligatoriske efterafgrøder. Hvorvidt der bliver indført et obligatorisk krav, afhænger for det første af hvor mange efterafgrøder, der bliver etableret under den frivillige ordning. Derudover afhænger det af, hvor optimalt efterafgrøderne er placeret i forhold til at forhindre nedsivning af kvælstof til grund- og kystvand. Dette krav vil kun gælde i de områder, hvor der fortsat er et indsatsbehov. Der kommer ikke noget obligatorisk krav i Den samlede pulje af alle efterafgrøder, der kan opfylde kravet til de pligtige efterafgrøder indberettes i GKEA skemaet Frister Fristerne i forbindelse med målrettede efterafgrøder kan ses i Tabel 7.2. Fristerne for etablering og destruktion af målrettede efterafgrøder, er de samme som for pligtige efterafgrøder. Bemærk, at der er nogle forskelle i forhold til fristerne for MFO-efterafgrøder. Se Bilag 4, hvor du kan se en oversigt over forskelle i kravene til pligtige, målrettede og MFO-efterafgrøder. Tabel 7.2: Oversigt over frister i forhold til målrettede efterafgrøder 21. april 2017 Frist for ansøgning om målrettede efterafgrøder i Fællesskemaet Maj 2017 Eventuelt krav om obligatorisk målrettede efterafgrøder beregnes og meldes ud Juli 2017 Eventuelt krav om obligatorisk målrettede efterafgrøder offentliggøres ved lov/bekendtgørelse 1. august 2017 Generel frist for etablering af efterafgrøder. Dog ikke for korsblomstrede afgrøder, vårbyg, almindelig rug, stauderug og honningurt 20. august 2017 Frist for etablering af efterafgrøder bestående af korsblomstrede efterafgrøder, vårbyg, stauderug, almindelig rug og honningurt 20. oktober 2017 Målrettede efterafgrøder må destrueres (bortset fra efterafgrøder i majs) 1. marts 2018 Efterafgrøder i majs må destrueres Januar juni 2018 Udbetaling af tilskud 51.3 Generelt om kontrollen Frivillige målrettede efterafgrøder Kontrollen af frivillige målrettede efterafgrøder går ud på at kontrollere følgende: - om jordbruger har udlagt det areal med efterafgrøder, som svarer til det ansøgte areal - om jordbruger har udlagt efterafgrøder på de marker, hvor vedkommende har ansøgt, da de frivillige målrettede efterafgrøder er stedfaste Obligatorisk målrettede efterafgrøder Obligatoriske målrettede efterafgrøder bliver kontrolleret administrativt på baggrund af kontrolresultatet. Krav om adskillelse fra øvrige efterafgrøder Målrettede efterafgrøder kan ikke benyttes til at opfylde krav om pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder eller benyttes til at opfylde en forpligtelse til at udlægge miljøfokusområder. Dog kan målrettede efterafgrøder bestående af græs, medregnes til at opfylde 80 % kravet ved bedrifter, hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg og der gødes med 230 kg kvælstof fra husdyrgødning pr. ha pr. planperiode, hvis både betingelserne for tilskud og betingelserne for at gøre brug af kvægundtagelsesbestemmelsen, er opfyldt. Dette bliver kontrolleret administrativt. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 7. Efterafgrøder 308

309 51.4 Manglende etablering på arealer anmeldt med efterafgrøder Hvis ansøger har angivet marker med målrettede efterafgrøder og der ikke er sået efterafgrøder på arealet, skal du oprette følgende observationer i IMK: Efterafgrøde ikke etableret (8.2.2) Målrettede efterafgrøder ikke udlagt, hvor anmeldt (8.9.1) Hvis du ikke har besigtiget noget på marken, skal du vælge følgende besigtigelse i IMK: Ikke besigtiget ansøger oplyser, at der ikke er efterafgrøder på arealet 51.5 Målrettede efterafgrøder er stedfaste De frivillige målrettede efterafgrøder er stedfaste, hvilket betyder, at du skal kontrollere om de målrettede efterafgrøder er udlagt, der hvor de er anmeldt. Hvis du konstaterer, at de målrettede efterafgrøder ikke er udlagt, der hvor de er anmeldt, skal du oprette følgende observation: Målrettede efterafgrøder ikke udlagt, hvor anmeldt (8.9.1) Bemærk, at denne observation ALTID skal bruges, hvis ansøger har anmeldt målrettede efterafgrøder på en mark og du ikke kan godkende marken til målrettede efterafgrøder. Dette er den eneste måde ansøger bliver hørt på, at han ikke har udlagt målrettede efterafgrøder hvor anmeldt. Dette betyder, at du ofte skal oprette denne observation sammen med en eller to andre observationer Ansøger skal være ejer eller forpagter Det er kun muligt for ansøger at opnå tilskud for ansøgte arealer, som ansøger ejer eller forpagter pr. 21 april Kravet om at ansøger skal være ejer eller forpagter, følger reglerne for rådighedskravet under grundbetalingsordningen. Dette betyder, at du kun skal kontrollere for om ansøger er ejer eller forpagter i forbindelse med rekvirerede kontroller, hvor det fremgår af Bemærkninger vedr. kontrol i kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap. Hvis ansøger ikke har rådighed over arealet 21. april 2017, skal du i IMK anvende observationen: Ikke til rådighed pr. 21 april 2017 (1.3.1) 51.7 Krav til mindsteareal Krav til mindstearealer følger reglerne for grundbetaling (se delinstruks 2 afsnit 13.2). Et areal med målrettede efterafgrøder skal derfor som hovedregel være mindst 0,30 ha, for at ansøger kan modtage tilskud. Et areal med målrettede efterafgrøder på under 0,30 ha er kun tilskudsberettiget, hvis følgende betingelser er opfyldt: - Arealet skal være sammenhængende med et andet areal, hvortil ansøger har søgt og udlagt målrettede efterafgrøder - De to eller flere arealer udgør tilsammen 0,30 ha eller derover - Arealerne ligger i samme markblok - Der er en tilskudsberettiget passage på mindst fire meters bredde Et eksempel på dette er illustreret på Figur 7.1. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 7. Efterafgrøder 309

310 Figur 7.1: Arealer med målrettede efterafgrøder på under 0,30 ha betragtes som sammenhængende med et andet areal med målrettede efterafgrøder, hvis de ligger i samme markblok og der er en passage på minimum fire meter i mellem de to marker. Tilsammen skal arealet være over 0,30 ha for at være tilskudsberettiget Det ansøgte areal skal være et omdriftsareal Det ansøgte areal skal være et omdriftsareal, der ikke er et brakareal. Hvis du konstaterer, at arealet er et brakareal eller at der er en permanent afgrøde på arealet (brug evt. laget Permanent græs i IMK), skal du ændre afgrødekoden og oprette følgende observation: Efterafgrøde ikke etableret (8.2.2) Bemærk, at dette adskiller sig fra reglerne for MFO og pligtige efterafgrøder Fradragsarealer Arealer, der i ansøgningsåret er registreret som arealer, der ikke er tilskudsberettigede under grundbetalingsordningen, er heller ikke tilskudsberettigede til målrettede efterafgrøder (se delinstruks 2 afsnit 13.3, Ikke landbrug). Derudover adskiller følgende arealer sig fra grundbetalingen og er således heller ikke tilskudsberettigede: - Arealer, der i ansøgningsåret er registreret som landskabselementer i IMK, herunder fortidsminder, små søer samt vandhuller - Arealer, der i ansøgningsåret er registreret som to-meter bræmmer i IMK, som gælder efter 69 i lov om vandløb - Arealer, der i ansøgningsåret er registreret som randzoner, og som er anmeldt i Fællesskema til at opfylde en forpligtelse til at udlægge miljøfokusområder Disse arealer trækkes automatisk fra i IMK, så som udgangspunkt er det ikke noget, du skal kontrollere Force majeure Hvis ansøger ved kontrolbesøget oplyser, at der er indsendt en rettidig anmodning om force majeure, og det ikke fremgår af kontrolgrundlaget, skal du kontakte vagttelefonen for at få oplyst om anmodningen er godkendt eller afvist. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 7. Efterafgrøder 310

311 52. Pligtige efterafgrøder 52.1 Kontrolårsag mhvem er omfattet af reglerne? Alle jordbrugsvirksomheder er omfattet af kravet om pligtige efterafgrøder, undtagen: - Virksomheder med en omsætning under kr., som driver planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, også selvom de er tilmeldt Register for Gødningsregnskab - Gartnerier, herunder væksthusgartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrugsvirksomheder, hvor der ikke dyrkes landbrugsafgrøder - Virksomheder, som har et samlet dyrket areal (inklusiv forpagtede og lejede arealer) på under 10 hektar - Virksomheder, som har et efterafgrødegrundareal på under 10 hektar Dette gælder uanset om virksomheden er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ej. Det samlede areal omfatter virksomhedens ejede (dyrkede) areal samt forpagtede og lejede arealer, men ikke bortforpagtede arealer, ved ansøgningsfristen for grundbetaling i april Virksomheder, der er omfattet af reglerne om plantedække, men som ikke er med i Register for Gødningsregnskab, skal lave en plan, der indeholder oplysninger om efterafgrøder i efteråret Krav For virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til mindst 80 kg N pr. ha harmoniareal, skal arealet med pligtige efterafgrøder udgøre mindst 14 % af efterafgrødegrundarealet (såfremt efterafgrødegrundarealet er mindst 10 ha). Hvis der udbringes mindre end 80 kg N/ha, skal der etableres pligtige efterafgrøder svarende til 10 % af efterafgrødegrundarealet (såfremt efterafgrødegrundarealet er mindst 10 ha). Hvis jordbruger ikke i Tast Selv har indberettet og/eller ikke har udlagt et areal med efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder, og det senere viser sig, at jordbruger har et efterafgrødekrav, vil dette automatisk medføre et træk i kvælstofkvoten for planperioden 2017/2018. Det samme gør sig gældende, hvis det indberettede areal med efterafgrøder ikke er stort nok til at dække efterafgrødekravet. Kravet om efterafgrøder kan erstattes af alternativer, se afsnit Virksomheder omfattet af krav om pligtige efterafgrøder er også omfattet af krav om, at der på visse arealer ikke må foretages jordbearbejdning i bestemte perioder (se afsnit 52.6), ligesom omlægning af fodergræs ikke må foretages i bestemte perioder (se afsnit 52.7) Frister Med hensyn til pligtige efterafgrøder og alternativer til pligtige efterafgrøder er der en del frister både i forhold til indberetningen og i forhold til etablering og destruktion af pligtige efterafgrøder/alternativer. Se Tabel 7.3, for en oversigt over disse frister. Bemærk, at der er nogle forskelle i forhold til fristerne for MFO-efterafgrøder. Se Bilag 4, hvor du kan se en oversigt over forskelle i kravene til MFO, målrettede og pligtige efterafgrøder. Tabel 7.3: Oversigt over frister i forhold til pligtige efterafgrøder/alternativer 20. juli 2017 Frist for etablering af mellemafgrøder 1. august 2017 Generel frist for etablering af efterafgrøder. Dog ikke for korsblomstrede afgrøder, vårbyg, almindelig rug, stauderug og honningurt 20. august 2017 Frist for etablering af efterafgrøder bestående af korsblomstrede efterafgrøder, vårbyg, stauderug, almindelig rug og honningurt Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 7. Efterafgrøder 311

312 31. august 2017 Frist for indberetning af pligtige efterafgrøder udlagt i 2017 samt alternativer. Indberetningen skal ske i Gødningskvote og Efterafgrødeskemaet (GKEA) 2017 i Tast Selv 7. september 2017 Frist for tidlig såning af vintersæd (vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale), hvis dette skal anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder 11. september 2017 Frist for indberetning af tidlig såning af vintersæd i GKEA 20. september 2017 Mellemafgrøder må destrueres 20. oktober 2017 Pligtige efterafgrøder må destrueres. Det samme gør sig gældende for brak (herunder braklagte arealer langs vandløb og søer), der anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder 1. marts 2018 Efterafgrøder udlagt i majs må destrueres April 2018 Efterafgrødekravet for planperioden 2017/2018 opgøres på baggrund af Fælleskema Generelt om kontrollen Pligtige efterafgrøder udlagt i efteråret 2017 hører til planperioden 2017/2018. Arealer udlagt med pligtige efterafgrøder (afgrødekode 968) og alternativer til pligtige efterafgrøder i efteråret 2017, skal være indberettet elektronisk i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet (GKEA). Fristen for indberetning er 31. august 2017, bortset fra tidlig såning, som skal være indberettet senest den 11. september Hvis indberetningen af pligtige efterafgrøder eller alternativer ikke fremgår af GKEA, kan efterafgrøderne eller alternativerne ikke anvendes til at dække kravet. Dette betyder, at selvom jordbruger har udlagt mere end indberettet af en type, så opvejer det ikke, hvis jordbruger har udlagt mindre af en anden type. Du skal derfor ikke kontrollere mere end indberettet. Kontrollen af pligtige efterafgrøder går derfor ud på at kontrollere, om jordbruger har udlagt det areal med efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder, som der er indberettet i GKEA. Jordbruger har indberettet hvor mange ha pligtige efterafgrøder eller alternativer, der er udlagt, men ikke på hvilke marker det er udlagt. Du skal derfor begynde kontrollen med at bede jordbruger om at udpege på hvilke marker, der er pligtige efterafgrøder og alternativer. Udover alternativer til efterafgrøder, kan jordbruger også opfylde efterafgrødekravet ved hjælp af opsparing fra tidligere planperioder, ved brug af en andens overskud af efterafgrøder eller ved en nedsat kvælstofkvote (kvotetræk). Kun brug af alternativerne er en del af efterafgrødekontrollen Du skal ikke kontrollere om jordbruger overholder efterafgrødekravet, da kravet først kendes, når jordbruger har indsendt sit Fællesskema Den endelige sanktionering for eventuel manglende efterafgrøder vil blive foretaget af Administrativ Jordbrugskontrol, efter at efterafgrødekravet er opgjort i april Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der på bedriften er foretaget jordbearbejdning eller omlagt fodergræs udenfor de tilladte perioder, skal du også registrere dette Alternativer til pligtige efterafgrøder Der er i 2017 følgende seks alternativer til efterafgrøder: Mellemafgrøder Tidlig såning af vintersæd Braklagte arealer langs vandløb og søer Braklagte arealer Energiafgrøder Afbrænding af fiberfraktion fra husdyrgødning i planperioden 2016/2017 I Tabel 7.4 kan du se, hvad omregningsfaktorerne er for de forskellige alternativer. Tabel 7.4: Alternativer til pligtige efterafgrøder og deres omregningsfaktor Alternativ til pligtige efterafgrøder Fra alternativ til efterafgrøder Mellemafgrøder 2 ha til 1 ha efterafgrøder Flerårige energiafgrøder 0,8 ha til 1 ha efterafgrøder Braklagte arealer 1 ha til 1 ha efterafgrøder Braklagte arealer langs søer og vandløb 1 ha til 4 ha efterafgrøder Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 7. Efterafgrøder 312

313 Tidlig såning af visse vinterafgrøder (senest 7. september) Afbrænding af fiberfraktion i husdyrgødning 4 ha til 1 ha efterafgrøder Organisk gødning svarende til 870 kg kvælstof til 1 ha efterafgrøder Mellemafgrøder - Kontrolårsag n Mellemafgrøder (afgrødekode 972) skal efterfølges af en vintersæd i 2017 og skal bestå af olieræddike, gul sennep eller af frøgræs, hvor der er høstet frø i løbet af sommeren Etableringen af mellemafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse inden vintersædsafgrøden. Mellemafgrøder skal være udsået senest den 20. juli 2017 og må tidligst nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. september Mellemafgrøder kan kun kontrolleres i perioden fra den 16. til 19. september 2017 (i 2017 ligger den september i en weekend, så i realiteten foregår kontrollen af mellemafgrøder kun den september i år). Hvis du har kontrolleret mellemafgrøder skal du huske at markere ja eller nej til Kontroltidspunkt er før 20. september (Mellemafgrøder kontrolleret)? under Fane: Indb. efterafgrøder registrering i CAP-TAS. Arealer med mellemafgrøder Du skal markere på kortet i IMK, hvor landbruger har udlagt mellemafgrøder. Dette gør du med følgende observation: Mellemafgrøde tilføjet (8.7.1) Du skal kun bruge denne observation på den del af arealet, der opfylder kravene til mellemafgrøder. Husk, at du ikke må tilføje et større areal, end det der er angivet i GKEA. Manglende etablering Hvis landbruger udpeger/angiver marker med mellemafgrøder og der ikke er sået mellemafgrøder på hele arealet, skal du oplyse landbruger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Mellemafgrøde ikke etableret (8.7.2) Dækning Du skal visuelt vurdere, om mellemafgrøden dækker arealet, det vil sige være jævnt fordelt og veludviklet. Du skal vurdere mellemafgrødens arealdække og ikke antallet af efterafgrødeplanter. Dækningsgraden følger trappemodellen, hvilket betyder, at mindstekravet til dækningen er 20 % i den periode kontrollen af mellemafgrøder foregår. Hvis ovenstående ikke er gældende for et areal over 100 m 2, skal du oplyse landbruger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Mellemafgrøde dækker ikke arealet tilstrækkeligt (8.7.3) Tilladte mellemafgrøder Mellemafgrøder skal bestå af olieræddike, gul sennep eller frøgræs, hvor der er høstet frø i løbet af sommeren Mellemafgrøden skal være udsået, hvilket betyder, at ukrudt og spildfrø ikke kan regnes med til mellemafgrøden. Der må på et areal med mellemafgrøder godt være ukrudt og spildfrø, men du må ikke tælle ukrudtet og spildfrøene med til mellemafgrøden, hverken i forbindelse med vurdering af tilladte plantearter eller vurdering af dækning. Hvis du ved kontrol af mellemafgrøder konstaterer en anden afgrøde end de førnævnte eller at arealet består af spildfrø/ukrudt, skal du oprette følgende observation i IMK: Mellemafgrøde består af en ikke godkendt art eller spildfrø/ukrudt (8.7.4) Beskriv i bemærkningsfeltet ved observationen, hvad mellemafgrøden består af. Destruktionsfrist Mellemafgrøder må tidligst nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. september Hvis du konstaterer, at mellemafgrøden er fjernet eller nedvisnet før den 20. september, skal du markere arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Mellemafgrøde fjernet eller nedvisnet før 20. september 2017 (8.7.5) Tidlig såning af vintersæd - Kontrolårsag n For at tælle med som alternativ til pligtige efterafgrøder skal vintersæden (vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale) være sået senest 7. september, og skal være indberettet i Tast Selv senest 11. september Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 7. Efterafgrøder 313

314 Tidligt sået vintersæd kontrollerer du hovedsageligt i perioden fra den 16. til den 20. september I perioden fra 21. september til 20. oktober 2017 kontrollerer du også tidlig såning, men det er kun ved velbegrundet mistanke, at du skal sende sagen i høring. Arealer med tidlig såning Du skal markere på kortet i IMK, hvor landbruger udpeger/angiver at have sået vinterafgrøder tidligt. Dette gør du med følgende observation: Tidlig såning af vintersæd tilføjet (8.7.21) Du skal kun bruge denne observation på den del af arealet, der opfylder kravene. Husk, at du ikke må tilføje et større areal, end det der er angivet i GKEA. Manglende etablering Hvis landbruger udpeger/angiver marker med tidlig såning og der ikke er sået vintersæd på hele arealet, skal du oplyse landbruger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Tidlig såning af vintersæd ikke udsået (8.7.22) Såtidspunkt For at tælle med som alternativ til pligtige efterafgrøder skal vintersæden være sået senest den 7. september Under normale omstændigheder spirer vintersæd frem på 5-7 dage. Hvis der på grund af vejrforholdene ikke er optimale forhold, skal du tage hensyn til dette ved vurderingen af afgrøden (for eksempel kulde, tørke, dårligt såbed). Ved kontrollen spørger du ind til såtidspunktet, og du vurderer, om dette er sandsynligt på baggrund af afgrødens udviklingstrin. Hvis du vurderer, at afgrøden er sået senest ved fristen den 7. september, godkender du afgrøden. Hvis du vurderer, at afgrøden er sået senere end den 7. september, skal du ikke godkende afgrøden. Dette gøres ved, at du opretter følgende observation i IMK: Tidlig såning af vintersæd sået efter den 7. september 2017 (8.7.24) Derudover skal du notere udviklingstrin for afgrøden (se Bilag 5) og fotografere afgrøden/kernerne. Desuden skal du lave en vurdering af såbedets tilstand (tør/våd/kold/knoldet eller andet). Dette skriver du ind i bemærkningsfeltet ved observationen. Tilladte vinterafgrøder, der kan benyttes som alternativ For at tælle med som alternativ til pligtige efterafgrøder skal vintersæden bestå af vinterhvede, vinterbyg, vinterrug (inklusiv hybridrug) eller triticale. Hvis du ved kontrol af tidlig såning konstaterer en anden afgrøde end de førnævnte, skal du underkende arealet. Du skal anvende følgende observation i IMK: Tidlig såning af vintersæd består af en ikke godkendt art (8.7.25) Beskriv i bemærkningsfeltet ved observationen, hvilken afgrøde, der er udsået på arealet. Braklagte arealer Braklagte arealer kan anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder, hvis - Arealerne er etableret med græs, der er sået senest 1. januar Græsset på arealerne tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres 20. oktober Brakarealerne efterfølges af en forårssået afgrøde eller arealerne bibeholdes som brakarealer - Arealerne ikke også anvendes til opfyldelse af MFO-kravet Et brakareal anses for at være etableret med græs, uanset at der forekommer spredte naturligt etablerede planter på arealet. Der må dog højst være 100 træer eller buske på over 1 meter i højden pr. hektar på arealet. Arealerne skal være dyrknings-, gødsknings- og sprøjtefrie (dog er selektiv bekæmpelse af giftige eller aggressive plantearter tilladt). Arealerne må ikke anvendes til græsning, men der må gerne tages slæt på arealet. Bemærk, at der ikke er noget aktivitetskrav på braklagte arealer, der benyttes som alternativ til pligtige efterafgrøder. Braklagte arealer, som anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder, skal have afgrødekode 310 (slåningsbrak). Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 7. Efterafgrøder 314

315 Hvis der på arealet er givet tilsagn til et landdistriktsprogram, kan brakarealet ikke anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder. Hvis tilsagnet udløber før den 1. september 2017, kan arealet dog godt tælle med. Det vil fremgå af markplanen og af IMK, om der er givet tilsagn på arealet. Arealer med brak Du skal markere på kortet i IMK, hvor landbruger udpeger/angiver arealer med brak som alternativ. Dette gør du med følgende observation: Brak som alternativ til pligtige efterafgrøder tilføjet (8.7.16) Du skal kun bruge denne observation på den del af arealet, der opfylder kravene. Husk, at du ikke må tilføje et større areal, end det der er angivet i GKEA. Tilsagnsareal Hvis landbruger udpeger arealer med brak, der ligger hvor der er givet tilsagn, skal du oplyse landbruger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Brak ligger i et tilsagnsareal (8.7.17) Manglende etablering Hvis landbruger udpeger/angiver marker med brak og der ikke er græs på hele arealet, skal du oplyse landbruger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Brak: Manglende eller ikke godkendt plantedække (8.7.18) Plantedække Hvis plantedækket på arealet består af meget ukrudt, skal du underkende arealet, hvis plantedækket består af mindre end 50 % græs (fladevurdering). Brakarealer, hvor plantedækket består af mere end 50 % ukrudt, spildfrø eller lignende kan du ikke godkende, ligesom blomsterbrak (afgrødekode 324) ikke kan godkendes, da plantedækket her er sået efter den 1. januar Brakarealerne skal desuden holdes fri for træer og buske over 1 meter i højden, hvilket vil sige, at der højst må være 100 træer eller buske på over 1 meter i højden pr. hektar på arealet. Hvis du ikke kan godkende brakken, skal du oprette følgende observation i IMK: Brak: Manglende eller ikke godkendt plantedække (8.7.18) Dyrkning, gødskning, sprøjtning og afgræsning Hvis du konstaterer, at arealet har været dyrket, gødet,sprøjtet eller afgræsset skal du oprette følgende observation: Brak: Forbud mod dyrkning, gødskning, sprøjtning eller afgræsning ikke overholdt (8.7.19) Destruktionsfrist Brakarealer, anvendt som alternativ til pligtige efterafgrøder, må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober Hvis du konstaterer, at brakarealet er destrueret før den 20. oktober, skal du underkende arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Brakareal destrueret før 20. oktober 2017 (8.7.20) Bemærk, at denne destruktionsfrist adskiller sig fra grundbetalingsreglerne for brak. Anmeldt som MFO-brak Hvis det braklagte areal er angivet som MFO-brak (afgrødekode 308 eller 323), og landbruger ønsker at benytte dette areal som alternativ til pligtige efterafgrøder, skal du ændre afgrødekoden til 310 (slåningsbrak) i CAP-TAS og underkende arealet til MFO ved hjælp af følgende observation i IMK: Areal ikke støtteberettiget som MFO-areal (8.2.5) Braklagte arealer langs vandløb og søer Braklagte arealer, der er beliggende langs åbne vandløb eller søer over 100 m 2, og som er mindst 9 meter og højst 20 meter brede regnet fra vandløbets eller søens øverste kant, kan anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder, hvis arealerne grænser op til omdriftsarealer. Ved vandløbets eller søens øverste kant forstås overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet eller søen til det flade terræn, der normalt kan jordbearbejdes. Hvis der ikke er en identificerbar øverste kant, skal du beregne arealets bredde fra overgangen mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 7. Efterafgrøder 315

316 Bemærk, at en eventuel to-meter-bræmme ikke må tælles med, ligesom MFO-randzoner/bræmmer ikke også kan regnes med som alternativ til pligtige efterafgrøder. Det er dog muligt at benytte braklagte arealer langs vandløb og søer, der er etableret uden på en to-meter-bræmme eller en MFO-randzone, se Figur 7.2. Du kan på kortet i IMK se, hvor der er tometer-bræmmer og MFO-randzoner. Figur 7.2: Udlægning af brak langs vandløb og søer med og uden to-meter-bræmme eller MFO-randzone. Braklagte arealer langs vandløb og søer skal være udlagt med græs senest 1. januar 2017 og må tidligst destrueres 20. oktober Der gælder desuden de samme regler som for braklagte arealer i øvrigt, se afsnit om braklagte arealer ovenfor. Braklagte arealer langs vandløb og søer, som anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder, skal have afgrødekode 310 (slåningsbrak). Arealer med brak langs vandløb og søer Du skal markere på kortet i IMK, hvor landbruger udpeger/angiver arealer med brak langs vandløb og søer. Dette gør du med følgende observation: Brak langs vandløb og søer tilføjet (8.7.11) Du skal kun bruge denne observation på den del af arealet, der opfylder kravene. Husk, at du ikke må tilføje et større areal, end det der er angivet i GKEA. Tilsagnsareal Hvis jordbruger udpeger arealer med brak langs vandløb og søer, der ligger hvor der er givet tilsagn, skal du underkende arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Brak langs vandløb og søer ligger i et tilsagnsareal (8.7.12) Du skal foretage kontrol af alle brakarealer langs vandløb og søer ved besigtigelse. Hvis der er tvivl om bredden af arealerne, foretager du en kontrolopmåling. Manglende etablering Hvis landbruger udpeger/angiver arealer med brak langs søer og vandløb og der ikke er græs på hele arealet, skal du oplyse landbruger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Brak langs søer og vandløb: Manglende eller ikke godkendt plantedække, eller destrueret før 20. oktober (8.7.13) Plantedække Hvis plantedækket på arealet består af meget ukrudt, skal du underkende arealet, hvis plantedækket består af mindre end 50 % græs (fladevurdering). Brakarealer langs vandløb og søer, hvor plantedækket består af mere end 50 % ukrudt, spildfrø eller lignende kan du ikke godkende, ligesom blomsterbrak (afgrødekode 324) ikke kan godkendes, da Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 7. Efterafgrøder 316

317 plantedækket her er sået efter den 1. januar Hvis du ikke kan godkende brakken langs vandløb og søer, skal du oprette følgende observation i IMK: Brak langs søer og vandløb: Manglende eller ikke godkendt plantedække, eller destrueret før 20. oktober (8.7.13) Beliggenhed Brak langs vandløb og søer anvendt som alternativ til pligtige efterafgrøder skal ligge op ad et omdriftsareal (brakareal eller et dyrket areal). Konstaterer du, at marken som brakarealet langs vandløb og søer ligger op ad ikke er et omdriftsareal, skal du vælge følgende observation i IMK: Brak langs vandløb og søer: Ikke beliggende op ad et omdriftsareal (8.7.14) Dyrkning, gødskning, sprøjtning og afgræsning Hvis du konstaterer, at arealet har været dyrket, gødet, sprøjtet eller afgræsset skal du oprette følgende observation: Brak langs vandløb og søer: Forbud mod dyrkning, gødskning, sprøjtning eller afgræsning ikke overholdt (8.7.15) Destruktionsfrist Brakarealer langs vandløb og søer, anvendt som alternativ til pligtige efterafgrøder, må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober Hvis du konstaterer, at brakarealet langs vandløb eller sø er destrueret før den 20. oktober, skal du underkende arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Brak langs søer og vandløb: Manglende eller ikke godkendt plantedække, eller destrueret før 20. oktober (8.7.13) Bemærk, at denne destruktionsfrist adskiller sig fra grundbetalingsreglerne for brak. Anmeldt som MFO-brak Hvis det braklagte areal langs vandløb og søer er angivet som MFO-brak (afgrødekode 308 eller 323), og landbruger ønsker at benytte dette areal som alternativ til pligtige efterafgrøder, skal du ændre afgrødekoden til 310 (slåningsbrak) i CAP-TAS og underkende arealet til MFO ved hjælp af følgende observation i IMK: Areal ikke støtteberettiget som MFO-areal (8.2.5) Flerårige energiafgrøder Jordbruger kan erstatte etablering af pligtige efterafgrøder helt eller delvist ved at udlægge flerårige energiafgrøder. Tabel 7.5 viser hvilke flerårige energiafgrøder, der kan benyttes som alternativ. Tabel 7.5: Flerårige energiafgrøder, der kan benyttes som alternativ. Afgrødekode Afgrøde 591 Lavskov (kun ask, el, hassel, pil og poppel) 592 Pil 593 Poppel 594 El 596 Elefantgræs 527 Hassel Arealerne må ikke samtidig benyttes til opfyldelse af MFO-kravet. Jordbruger skal etablere energiafgrøden på et areal, der forud har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift og de må tidligst være etableret i planperioden 2009/2010 det kontrolleres administrativt, om dette er tilfældet. Arealer med energiafgrøder Du skal markere på kortet i IMK, hvor landbruger udpeger/angiver arealer med flerårige energiafgrøder. Dette gør du med følgende observation: Energiafgrøder tilføjet (8.7.6) Du skal kun bruge denne observation på den del af arealet, der opfylder kravene. Husk, at du ikke må tilføje et større areal, end det der er angivet i GKEA. Manglende etablering Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 7. Efterafgrøder 317

318 Hvis landbruger udpeger/angiver marker med energiafgrøder og der ikke er energiafgrøder på hele arealet, skal du oplyse landbruger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Energiafgrøder ikke etableret (8.7.7) Etableringsfrist Arealer, der er etableret med energiafgrøder efter 31. juli 2017 kan ikke godkendes. Hvis dette er tilfældet skal du oprette følgende observation i IMK: Energiafgrøder etableret efter den 31. juli 2017 (8.7.9) Der er ikke fastsat krav om plantetal, omdriftstid, høst af energiafgrøderne eller krav om etableringstidspunkt inden for planperioden i forbindelse med anvendelse af energiafgrøder som alternativ til efterafgrøder. Anmeldt som MFO-lavskov Hvis arealet med energiafgrøder er angivet som MFO-pil (602), MFO-poppel (603), MFO-el (604) eller MFO-lavskov (605), og landbruger ønsker at benytte dette areal som alternativ til pligtige efterafgrøder, skal du ændre afgrødekoden til 310 (slåningsbrak) i CAP-TAS og underkende arealet til MFO ved hjælp af følgende observation i IMK: Areal ikke støtteberettiget som MFO-areal (8.2.5) Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning En virksomhed kan erstatte etablering af pligtige efterafgrøder helt eller delvist ved at separere virksomhedens gylle i henholdsvis en væske- og en fiberfraktion. Efterfølgende skal fiberfraktionen forbrændes. Der skal foreligge dokumentation for, at gyllen er separeret, og at fiberfraktionen er forbrændt på et godkendt forbrændingsanlæg. Fiberfraktionen skal være afbrændt i planperioden 2016/2017, altså i perioden fra 1. august 2016 til 31. juli Hvis du har kontrolleret separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning skal du markere ja eller nej til Dokumentation for afbrændte gyllefibre fremvist? og skrive det konstaterede antal dyreenheder der er blevet afbrændt under Fane: Indb. efterafgrøder registrering i CAP-TAS. Administrativ Jordbrugskontrol omregner det til kg kvælstof i den efterfølgende sagsbehandling Jordbearbejdning Hvis virksomheden er underlagt kravet om pligtige efterafgrøder, er virksomheden også underlagt kravet om, at der ikke må foretages pløjning, harvning eller anden jordbearbejdning efter høst. På lerjord med JB-nr. 7-9 må jordbearbejdning finde sted fra den 1. oktober 2017, på ler- og humusjord med JB-nr. 5-6 og fra den 1. november 2017, mens jordbearbejdning først må finde sted fra den 1. februar 2018 på sandjord med JBnr Specielle jorde med JB 12 skal behandles som enten sand- eller lerjord, alt efter hvilken de minder mest om. Følgende aktiviteter betragtes ikke som jordbearbejdning: - Gyllenedfældning på udlægsgræs efter korn eller helsæd - Høst, presning og indsamling af halm - Kalkning - Tromling - Overfladisk halmstrigling, der har til formål at fordele halmen jævnt på arealet - Etablering og vedligeholdelse af dræn Ukrudtssprøjtning på arealerne må ske fra 1. oktober Hvis du ved kontrollen konstaterer arealer, som er omfattet af forbuddet, men hvor forbuddet ikke er overholdt, skal du betragte det som en overtrædelse og oprette følgende 0-observation i IMK: Forbud mod jordbearbejdning ikke overholdt (8.10.2) Denne observation vil give en høring og fremgå af høringsbrevet. Bemærk dog, at der er en række undtagelser til forbuddet mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder. Nogle arealer er helt fritaget fra forbuddet, mens der for enkelte arealer er lempet i reglerne i forhold til de generelle restriktioner. Følgende arealer er fritaget fra reglerne om forbud mod jordbearbejdning: - Arealer der drives af virksomheder, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion - Arealer udlagt med pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder, MFO-efterafgrøder eller målrettede efterafgrøder Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 7. Efterafgrøder 318

319 - Arealer hvorpå der ifølge skriftlig aftale med en offentlig myndighed ikke må anvendes plantebeskyttelsesmidler - Arealer hvorpå der samme år har været dyrket roer - Arealer hvorpå der det kommende forår skal dyrkes sukkerroer til fabrik - Arealer hvorpå der samme år har været dyrket gartneriafgrøder, der fremgår af Tabel 7.6 nedenfor - Arealer hvorpå der det kommende forår skal dyrkes gartneriafgrøder, der fremgår af Tabel 7.6 nedenfor - Arealer hvorpå der samme år har været dyrket flerårige vedplanter - Arealer hvorpå der det kommende forår skal dyrkes flerårige vedplanter - Arealer hvorpå der samme år har været dyrket kolbe- og kernemajs Tabel 7.6: Gartneriafgrøder, der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning 122 Kommenfrø 430 Bladpersille 123 Valmuefrø 431 Purløg 124 Spinatfrø 432 Krydderurter (undtagen persille og purløg) 125 Bederoefrø 434 Grøntsager, andre (friland) 126 Blanding af markfrø til udsæd 450 Grøntsager, blandinger 401 Asparges 501 Stauder 402 Bladselleri 503 En- og toårige planter 403 Blomkål 513 Jordbær 404 Broccoli 544 Snitblomster og snitgrønt 405 Courgette, squash 650 Chrysanthemum Garland, frø 406 Grønkål 651 Dildfrø 407 Gulerod 652 Kinesisk kålfrø 408 Hvidkål 653 Karsefrø 409 Kinakål 654 Rucolafrø 410 Knoldselleri 655 Radissefrø (inklusiv olieræddikefrø) 411 Løg 656 Bladbede-, rødbedefrø 412 Pastinak 657 Grønkålsfrø 413 Rodpersille 658 Gulerodsfrø 415 Porre 659 Kålfrø (hvid- og rødkål) 416 Rosenkål 660 Persillefrø 417 Rødbede 661 Kørvelfrø 418 Rødkål 662 Majroefrø 420 Salat (friland) 663 Pastinakfrø 421 Savoykål, spidskål 664 Skorzonerrod/skorzonerrodfrø 422 Spinat 665 Havrerodfrø 423 Sukkermajs 666 Purløgfrø 424 Ærter, konsum 667 Timianfrø 429 Jordskok, konsum 668 Blomsterfrø I følgende situationer er datoerne justeret i forhold til det generelle forbud: - Fra 1. november 2017, hvor der har været dyrket kartofler - Fra 1. november 2017, hvor der i den kommende dyrkningssæson skal dyrkes lægge- og spisekartofler, hvis virksomheden er autoriseret læggekartoffelavler eller producerer spisekartofler - Fra 1. oktober 2017, hvis der er givet pålæg fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen om at bekæmpe kartoffelbrok eller kartoffelcystenematoder. Arealerne fremgår af IMK under fanen Kartofler. Hvis arealet ikke fremgår under denne fane, skal du betragte det som en overtrædelse og oprette førnævnte observation (8.10.2) - Fra 1. november 2017 på arealer med majshelsæd, hvor det kan dokumenteres, at afgrøden er angrebet af majshalvmøl. Ved kontrol skal landbruger kunne fremvise følgende dokumentation: En kopi af indsendt anmeldelsesblanket Landbrugs- og Fiskeristyrelsens kvitteringsmail for modtagelse af anmeldelsen Konsulenterklæring om angreb af majshalvmøl på det berørte areal Virksomheder, der udlægger efterafgrøder, må foretage en let jordbearbejdning umiddelbart efter høst i forbindelse med etablering af efterafgrøderne. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et areal er jordbearbejdet i perioden med det generelle forbud, skal jordbruger kunne fremvise den nævnte dokumentation for at kunne komme under ovenstående justeringer. Hvis jordbruger ikke kan fremvise denne dokumentation, skal du betragte det som en overtrædelse og oprette førnævnte observation (8.10.2). Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 7. Efterafgrøder 319

320 52.7 Omlægning af fodergræs Fodergræsmarker må ikke omlægges til andre afgrøder i perioden fra 1. juni til 1. februar. Fodergræs omfatter de afgrødetyper, som fremgår af Tabel 7.7. Dog gælder følgende: - Fodergræsmarker på lerjord (JB 7-9) må ompløjes fra den 1. november, hvis arealet skal anvendes til en forårssået afgrøde. - Fodergræsmarker må omlægges til fodergræs, vinterraps og grønkorn med græsudlæg frem til 15. august. Virksomheder, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, er ikke omfattet af reglerne om forbud mod omlægning af fodergræs. Tabel 7.7: Afgrødetyper, der betragtes som fodergræs 173 Kløver til slæt 255 Permanent græs, under 50 % kløver/lucerne 256 Permanent græs, over 50 % kløver/lucerne 257 Permanent græs, uden kløver 258 Permanent græs, ø-støtte 260 Græs med kløver/lucerne, under 50 % bælgplanter (omdrift) 261 Kløvergræs, over 50 % kløver (omdrift) 262 Lucerne, lucernegræs, over 50 % lucerne (omdrift) 263 Græs uden kløvergræs (omdrift) Hvis du konstaterer at fodergræs er blevet omlagt til en anden afgrøde i perioden 1. juni til 1. februar skal du oprette følgende 0-observation i IMK: Forbud mod omlægning af fodergræs ikke overholdt (8.10.1) Denne observation vil give en høring og fremgå af høringsbrevet. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 7. Efterafgrøder 320

321 53. Husdyrefterafgrøder Husdyrefterafgrøder er en ny efterafgrødeordning, der erstatter de hidtidige vilkår om efterafgrøder og alternativer fastsat i miljøgodkendelserne. Formålet med husdyrefterafgrøderne er at kompensere for merudvaskningen af kvælstof fra husdyrgødning og anden organisk gødning og er målrettet særlige områder, hvor der er sket en stigning i anvendelsen af organisk gødning. Kravet gælder for virksomheder med arealer i disse områder, der anvender en vis mængde organisk gødning, uanset om virksomheden er omfattet af en miljøgodkendelse eller ej Hvem er omfattet af reglerne? Jordbrugsvirksomheder, der opfylder følgende, skal udlægge husdyrefterafgrøder i 2017: - har over 10 ha efterafgrødegrundareal, - i planperioden 2015/2016 har udbragt over 30 kg kvælstof fra organisk gødning pr. ha harmoniareal og - har arealer i oplande med stigende anvendelse af organisk gødning, der afvander til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Regler og kontrol Reglerne for husdyrefterafgrøderne følger reglerne for de pligtige efterafgrøder og bliver administreret som et samlet krav, hvilket betyder at de samme alternativer kan anvendes til at opfylde kravet til husdyrefterafgrøder. Det betyder også, at du ikke skal kontrollere husdyrefterafgrøderne særskilt, men at du skal kontrollere dem som pligtige efterafgrøder. Husdyrefterafgrøderne må gerne overlappe med MFO-efterafgrøder. Det vil sige, at et areal, der anvendes til opfyldelse af MFO-kravet, samtidig kan anvendes til at opfylde husdyrefterafgrødekravet. Husdyrefterafgrøderne må ikke overlappe med de pligtige efterafgrøder og de målrettede efterafgrøder. 54. Kvægundtagelsen Landbrugsbedrifter, der producerer husdyrgødning med mindst 300 kg kvælstof pr. planperiode og hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg, må udbringe husdyrgødning svarende til 230 kg kvælstof pr. ha pr. planperiode, hvis bedrifterne opfylder en række betingelser. Én af betingelserne i kvægundtagelsen stiller krav om, at minimum 80 % af bedriftens harmoniareal skal dyrkes med foderroer, græs eller græsefterafgrøder, der alle har et højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson. For græsudlæg stilles der desuden krav om, at det skal være udlagt senest 1. august i vårbyg, helsæd, grønkorn eller silomajs, og at det tidligst må nedpløjes eller nedvisnes 1. marts det følgende år. Græsudlæg, der benyttes til at opfylde kravet i 80 % undtagelsen, kan godt overlappe med de andre efterafgrødeordninger, så længe betingelserne i ordningerne overholdes. Et areal med græsudlæg kan ikke både indgå i opfyldelsen af 80 % betingelsen og samtidig spares op i efterafgrødebanken. 80 % undtagelsen bliver kontrolleret i forbindelse med gødningsregnskabskontrollen i januar/februar. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 7. Efterafgrøder 321

322 55. Retsgrundlag - Bekendtgørelse nr. 109 af 30. januar 2017 om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder. - Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april Bekendtgørelse nr af 1. juli 2016 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. - Lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love. - Bekendtgørelse nr. 374 af 19. april 2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Arealkontrolinstruks 2017 / 7. Efterafgrøder 322

323 Bilag 1. Ændring af afgrødekoder i forbindelse med brak og bar jord Nr. Areal anmeldt som 1 Brak (308, 309, 310, 323, 324, 325) Konstateres ved kontrol efter 31. maj Arealet er tilsået med en produktionsafgrøde, og arealet fremstår plantedækket senest den 31. maj. Afgrødekoden ændres af kontrolløren Ja, til den konstaterede produktions-afgrøde. Underkendes Overtrædelse til af KO-krav grundbetaling 1.33 på baggrund af (Opret AKO) kontrollen Nej Nej 2 Brak (308, 309, 310, 323, 324, 325) 3 Brak (308, 309, 310, 323, 324, 325) 4 Brak (308, 310, 324, 325) 5 Brak (308, 310, 324, 325) 6 Brak (308, 310, 324, 325) 7 (Brak (308,309, 310, 323, 324, 325) 8 Slåningsbrak (310) 9 Slåningsbrak (308) Slåningsbrak (310) Slånings-brak (308) Arealet er jordbearbejdet. Arealet er tilsået med en produktionsafgrøde senest den 31. maj, men arealet fremstår ikke plantedækket den 31. maj, idet fremspiring endnu ikke er sket. Bar jord, som følge af forberedelse af såbed til vintersæd (nedvisning efter 1. juli og/eller jordbehandling efter 1. august). Ansøger kan nå et etablere vintersæd. Kontrol før 26/7: Bar jord, som følge af forberedelse af såbed til vintersæd (nedvisning efter 1. juli). Kontrol efter 25/7: Bar jord, som følge af forberedelse af såbed til vintersæd (nedvisning efter 1. juli og/eller jordbehandling efter 1. august). Ansøger påpeger, at der ikke kan nås at etablere en vintersæd. Kontrol efter 25/7, men før 1/8: Bar jord, som følge af forberedelse af såbed til vintersæd (nedvisning efter 1. juli og/eller jordbehandling efter 1. august). Kontrol før 1/7: Bar jord, som følge af forberedelse af såbed til vintersæd. Nedvisning sket før 1. juli og/eller jordbehandling sket før 1. august. Arealet ligner græs og er slået i forbudsperioden Arealet ligner græs og er slået i forbudsperioden. Arealet ligner græs og er slået efter 1. august. Det afslåede materiale er fjernet. Arealet ligner græs og er slået efter 1. august. Det afslåede materiale er fjernet. Ja, til Bar jord (921) Nej Ja Nej Nej Nej Ja, til bar jord (921) Nej Nej Nej Ja Nej Nej ja Nej Ja, til bar jord (921) Ja, til græs i omdrift Ja, til græs i omdrift eller permanent græs. Tjek græslag i IMK hvorvidt arealet skal omdøbes til permanent græs eller græs i omdrift. Ja, til græs i omdrift. Ja, til græs i omdrift eller permanent Tjek græslag i IMK hvorvidt arealet skal omdøbes til permanent græs eller græs i omdrift. Nej. Obs til orientering af ansøger. Nej Obs til orientering af ansøger. Nej Obs til orientering af ansøger. Nej. Obs til orientering af ansøger. Nej. Obs til orientering af ansøger. Nej Nej Nej Nej Nej 1 2 Slåningsbrak (308, 310) Plantedækket består primært af græs. Arealet er ikke slået i perioden 1. august til og med 15. september Nej. Ja. Nej

324 Slåningsbrak (308, 310) Slånings-brak (310) Arealet fremstår som blomsterbrak med forskellige frø- og nektarproducerende planter. Arealet er tilsået i 2016 inden 1. maj (tydeligt en fejl at arealet ikke er anmeldt som blomsterbrak i FS). Arealet er ikke slået i perioden 1. august til og med 15. september Ja, til blomsterbrak Nej Nej Arealet ligner græs og er afgræsset. Ja, til græs i omdrift Nej. Nej Obs til orientering af ansøger. 1 5 Slånings-brak (308) Arealet ligner græs og er afgræsset. Ja, til græs i omdrift) eller permanent græs Tjek græslag i IMK hvorvidt arealet skal omdøbes til permanent græs eller græs i omdrift. Nej. Obs til orientering af ansøger. Nej 1 6 Slåningsbrak (308, 310) Arealet er jordbehandlet inden den 30/4. Arealet opfylder øvrige krav til blomsterbrak. Ja, skal ændres til blomsterbrak (enten 324 eller 325) Nej Nej 1 7 Slåningsbrak (308, 310) Arealet er jordbehandlet efter 31/ , og der er græs i renbestand på arealet (ikke en blanding af frø- og nektarproducerende planter) Ja, til græs i omdrift eller permanent græs. Tjek græslag i IMK hvorvidt arealet skal omdøbes til permanent græs eller græs i omdrift. Nej Nej Slåningsbrak (308, 310) Slåningsbrak (308, 310) Slånings-brak (308, 310) Arealet er jordbehandlet efter 31/ , og der er en blanding af frø- og nektarproducerende planter på arealet. Arealet er ikke slået i perioden 1. august til og med 15. september Arealet er jordbehandlet efter 31/ , og plantedækket består af spildfrø. Bar jord. Arealet er jordbehandlet, men ikke tilsået senest 31. maj (bar jord) Ja, blomsterbrak Nej Nej Ja, til konstateret afgrøde. Nej Nej Ja, til Bar jord (921) Nej Ja 2 1 Blomster-brak (324) Arealet ligner græs og er slået i forbudsperioden. Ja, til græs i omdrift Nej Obs til orientering af ansøger. Nej 2 2 Blomster-brak (325) Arealet ligner græs og er slået i forbudsperioden. Ja, til græs i omdrift eller permanent græs. Tjek græslag i IMK hvorvidt arealet skal omdøbes til permanent græs eller græs i omdrift. Nej Obs til orientering af ansøger. Nej 2 3 Blomster-brak (324) Arealet ligner græs og er slået efter 1. august. Det afslåede materiale er fjernet. Ja, til græs i omdrift. Nej. Obs til orientering af ansøger. Nej Blomster-brak (325) Blomster-brak (324) Arealet ligner græs og er slået efter 1. august. Det afslåede materiale er fjernet. Ja, til græs i omdrift eller permanent græs. Tjek græslag i IMK hvorvidt arealet skal omdøbes til permanent græs eller græs i omdrift Nej. Obs til orientering af ansøger. Arealet ligner græs og er afgræsset. Ja, til græs i omdrift. Nej. Obs til orientering af ansøger. Nej Nej

325 Blomster-brak (325) Blomsterbrak (324, 325) Blomsterbrak (324) Blomsterbrak (325) Arealet ligner græs og er afgræsset. Arealet er ikke jordbehandlet senest den 30/4, eller der kan ikke ses et plantedække godkendt som blomsterbrak. Arealet er jordbehandlet efter 30/4 2016, og der er græs på arealet. Arealet er jordbehandlet efter 30/4 2016, og der er græs på arealet. Ja, til græs i omdrift eller permanent græs. Tjek græslag i IMK hvorvidt arealet skal omdøbes til permanent græs eller græs i omdrift Ja, afgrødekoden skal ændres til Slåningsbrak (308,310). Ja, til græs i omdrift Hvis anmeldt med afgrødekode 325, vær da opmærksom på at arealet kan være overgået til permanent græs (anvend afgrødekoden 276). Se græslag i IMK. Ja, til græs i omdrift eller permanent græs. Nej. Obs til orientering af ansøger. Nej, Eventuel efterkontrol af slåningskrav. Nej Nej Nej Nej Nej Nej 3 0 Blomsterbrak (324, 325) Arealet er jordbehandlet efter 30/4 2016, men plantedækket består af spildfrø. Tjek græslag i IMK hvorvidt arealet skal omdøbes til permanent græs eller græs i omdrift. Ja, til konstaterede afgrøde (dominerende) Nej Nej Blomster-brak (324, 325) Bar jord (jordbehandlet), men ikke tilsået senest 31. maj. Ikke brak Bar jord (jordbehandlet efter 31/ ), men ikke tilsået senest den 31. maj. Ikke brak Bar jord (nedvisnet efter 31/ , men før 1/6 2016), men ikke jordbehandlet/tilsået. Ikke brak Ikke brak Bar jord (tidligere jordbrugsproduktion, men denne er høstet før 31. maj). Bar jord (tidligere jordbrugsproduktion, høstet efter 31. maj der findes ikke planterester på arealet). Ja, til Bar jord (921) Nej Ja Ja, til Bar jord (921) Nej Nej Ja, til Bar jord (921) Nej Nej Ja, til Bar jord (921) Nej Nej Ja, til Bar jord (921) Nej Nej Ikke brak Ikke brak Bar jord (tidligere jordbrugsproduktion, høstet efter 31. maj der findes planterester på arealet). Kontrol efter 25. juli: Bar jord, efter høst og som følge af forberedelse af såbed. Nej, hvis planterester svarer til anmeldt. Hvis ikke, så ændres til konstateret afgrøde. Nej Nej Nej Nej Nej 3 8 Ikke brak Plantedækket, men ikke tilsået (plantedækket består for eksempel af spildfrø). Arealet opfylder ikke betingelserne til slåningsbrak Ja, til konstateret afgrøde (dominerende) Nej Nej 3 9 Ikke brak Plantedækket, men ikke tilsået (plantedækket består for eksempel af spildfrø). Arealet opfylder betingelserne for slåningsbrak. Ja, til 310 eller 308 hvis arealet skal tælle med som MFO Nej. Eventuel efterkontrol af slåningskrav. Nej Omdriftsgræs/ permanent græs Sent udsåede grøntsager (403,404,406, 408, 416, 418, 421, 281, 282, 409, 415, 420, 542, 403,407, Arealet er med græs, som ikke er slået i perioden Bar jord, som følge af forberedelse af såbed til sent udsåede grøntsager. Nej. Afgrødekoden skal ikke ændres til blomsterbrak. Ja, Aktivitetskrave t for græsarealer er ikke overholdt. Nej Nej Nej Nej

326 283, 31, 25, 422, 412, 410) Etablering af permanente afgrøder, for eksempel lavskov, frugttræer mv. Etablering af permanente afgrøder, for eksempel lavskov, frugttræer mv. Kontrol før 26. juli: Bar jord, efter høst og som følge af forberedelse til tilplantning af arealet med permanente afgrøder. Kontrol efter 25. juli: Bar jord, efter høst og som følge af forberedelse til tilplantning af arealet med permanente afgrøder.. Barjord, 921 Nej Nej Nej Nej Nej

327 Bilag 2. Økologisk jordbrug: Godkendte aktivstoffer + liste over godkendte ikkeøkologiske gødnings-stoffer og jordforbedringsmidler A. Liste over ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler Gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, der kan bruges i særlige tilfælde. Betegnelse: (Produkter, der er sammensat af eller kun indeholder de nedenfor anførte stoffer) Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser: Skal føres ind i logbog for planteavl som: Fyldestgørende dokumentation af behov: Fast husdyrgødning Tørret fast husdyrgødning, herunder tørret fjerkrægødning Kompost af husdyrgødning, herunder fjerkrægødning og komposteret fast husdyrgødning Flydende husdyrgødning (gylle, ajle m.m.) Produkt fremstillet ved blanding af husdyrgødning og vegetabilsk materiale (strøelse) Ikke fra jordløst husdyrbrug Ikke fra jordløst husdyrbrug Ikke fra jordløst husdyrbrug Anvendes efter kontrolleret gæring og/eller passende opblanding Ikke fra jordløst husdyrbrug Gødning Gødning Gødning Gødning Intet krav, hvis alt ikkeøkologisk gødning tilsammen giver 50 kg. total-n eller mindre per ha. Intet krav, hvis alt ikkeøkologisk gødning tilsammen giver 50 kg. total-n eller mindre per ha. Intet krav, hvis alt ikkeøkologisk gødning tilsammen giver 50 kg. total-n eller mindre per ha. Intet krav, hvis alt ikkeøkologisk gødning tilsammen giver 50 kg. total-n eller mindre per ha.

328 Betegnelse: (Produkter, der er sammensat af eller kun indeholder de nedenfor anførte stoffer) Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser: Skal føres ind i logbog for planteavl som: Fyldestgørende dokumentation af behov: Komposteret eller forgæret husholdningsaffald Produkt fremstillet af kildesorteret husholdningsaffald, der er blevet underkastet kompostering, eller der er sket en anae-rob forgæring med henblik på produktion af biogas Gødning Intet krav, hvis alt ikkeøkologisk gødning tilsammen giver 50 kg. total-n eller mindre per ha. Kun vegetabilsk og animalsk husholdningsaffald Skal være produceret i et lukket og overvåget indsamlingssystem, som er godkendt i Danmark Afgasset biomasse indeholdende animalske biprodukter, som er forgæret sammen med materiale af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, som anført i dette bilag Tørv Præparater baseret på mikroorganismer til jordforbedring Præparater baseret på mikroorganismer til aktivering af kompost Kompost fra svampedyrking Ekskrementer fra orme (ormekompost) og insekter Maksimal koncentration i mg. per kg. tørstof: cadmium: 0,7 kobber: 70 nikkel: 25 bly: 45 zink: 200 kviksølv: 0,4 chrom (i alt): 70 chrom (VI): ikke påviselig Animalske biprodukter (herunder biprodukter fra vilde dyr) af kategori 3 og mave- og tarmindhold af kategori 2 (kategori 2 og 3 som defineret i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009) må ikke være fra jordløst husdyrbrug. Må kun bruges i forbindelse med havebrug (gartnerier, blomster- og trædyrkning, planteskoler) Må ikke indeholde eller være fremstillet vha. GMO Må ikke indeholde eller være fremstillet vha. GMO Det oprindelige voksemedium må kun være fremstillet af produkter fra denne liste Gødning Gødning Intet krav, hvis alt ikkeøkologisk gødning tilsammen giver 50 kg. total-n eller mindre per ha. Angiv plantekultur Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Guano Gødning Intet krav, hvis alt ikkeøkologisk gødning tilsammen giver 50 kg total-n eller mindre per ha.

329 Betegnelse: (Produkter, der er sammensat af eller kun indeholder de nedenfor anførte stoffer) Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser: Skal føres ind i logbog for planteavl som: Fyldestgørende dokumentation af behov: Komposteret eller forgæret blanding af vegetabilsk materiale Følgende produkter eller biprodukter af animalsk oprindelse: blodmel hovmel hornmel benmel eller aflimet benmel fiskemel kødmel fjermel uld stykker af skind hår, børster, m.m. mælkeprodukter pels hydrolysede proteiner Produkter eller biprodukter af vegetabilsk oprindelse til gødskning (mel af oliekager/-skrå, kakaoskaller, maltspirer, m.m.) Alger og algeprodukter Savsmuld og træflis Komposteret bark Produkt fremstillet af blandinger af vegetabilsk materiale, der er blevet underkastet kompostering, eller der er sket en anaerob forgæring med henblik på produktion af biogas Må kun bruges i henhold til gældende, generelle regler om gødskning med animalske biprodukter. Særligt for stykker af skind maksimal koncentration af chrom (VI) i mg. per kg tørstof: ikke påviselig Særligt for hydrolyserede proteiner: må ikke anvendes på spiselige dele af planten Skal være fremkommet direkte ved: fysisk behandling, herunder tørring, frysning og formaling ekstraktion med vand eller syre og/eller basiske vandige opløsninger, eller gæring Kun fra træ, der ikke er kemisk behandlet efter fældning Kun fra træ, der ikke er kemisk behandlet efter fældning 1. Hvis stoffet indeholder mere end 3 kg N/ton 2. eller mere end 20 kg N/ton tørstof, selvom indholdet af N er mindre end 3 kg N per ton produkt, skal det føres ind som gødning. Rent have- og parkaffald betragtes som jordforbedringsmiddel uanset N-indhold. Gødning Gødning Gødning Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Intet krav, hvis alt ikkeøkologisk gødning tilsammen giver 50 kg total-n eller mindre per ha. Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift

330 Betegnelse: (Produkter, der er sammensat af eller kun indeholder de nedenfor anførte stoffer) Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser: Skal føres ind i logbog for planteavl som: Fyldestgørende dokumentation af behov: Træaske Kun fra træ, der ikke er kemisk behandlet efter fældning Gødning Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Asken skal til enhver tid overholde de af Miljøministeriet fastsatte grænse- og afskæringsværdier Asken skal også overholde de gældende regler fra Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen Blødt råfosfat Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Gødning Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Cadmiumindhold på højst 90 mg/kg P2O5 Aluminiumcalciumfosfat Må kun bruges på basisk jord (ph>7,5) Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Gødning Jordbundsanalyse: Fosfortal under 3, som der må gødes op til på den enkelte mark Cadmiumindhold på højst 90 mg/kg P2O5 Jernværksslagger (thomasfosfat) Kaliumråsalt (kainit, sylvinit, m.m.) Kaliumsulfat, der muligvis indeholder magnesiumsalt Vinasse og vinasseekstrakt Calciumcarbonat (kridt, mergel, pulveriseret kalksten, algekalk, forfatholdigt kridt) Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Produkt, der er fremstillet af kaliumråsalt ved en fysisk udvindingsproces, og som muligvis også indeholder magnesiumsalte Vinasse fra salmiakproduktion må ikke bruges Kun naturligt forekommende Gødning Gødning Gødning Gødning Jordbundsanalyse: Fosfortal under 3, som der må gødes op til på den enkelte mark Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Jordbundsanalyse: Kalital under 8, som der må gødes op til på den enkelte mark Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift

331 Betegnelse: (Produkter, der er sammensat af eller kun indeholder de nedenfor anførte stoffer) Calciumcarbonat og magnesiumcarbonat (for eksempel dolomitkalk og pulveriseret magnesiumholdigt kalksten) Magnesiumsulfat (kiserit) Calciumkloridopløsning Calciumsulfat (gips) Kalkslam fra sukkerfabrikker Kalkslam fra vakuumsaltproduktion Frit svovl Mikronæringsstoffer (bor, cobolt, kobber, jern, mangan, molybdæn og zink) Særligt for solubor Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser: Kun naturligt forekommende Kun naturligt forekommende Kun til behandling af blade på æbletræer efter påvist calcium-mangel Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Kun naturligt forekommende Biprodukt fra vakuumsaltproduktionen fra saltlage, der udvindes i bjerge Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Skal føres ind i logbog for planteavl som: Gødning Fyldestgørende dokumentation af behov: Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Jordbundsanalyse: Magnesiumtal under 6, som der må gødes op til på den enkelte mark Gødning 1. Planteanalyse, der viser lave calciumværdier, eller 2. Konsulenterklæring hvor forhold såsom erfaring af tidligere problemer, lav bæring eller følsomme sorter fremgår Gødning Gødning Gødning Gødning Gødning Konsulenterklæring Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Konsulenterklæring Konsulenterklæring, der som udgangspunkt er vedlagt lave analyseværdier fra jordbund eller planter. Det skal beskrives i konsulenterklæringen, hvis analyse ikke er relevant. Som udgangspunkt kun til følsomme afgrøder, for eksempel korsblomstrede planter eller rodfrugter: Konsulenterklæring og jordbundsanalysetal på 4 eller derunder. Maksimalt anerkendt behov: 3 x 3 kg per ha.

332 Betegnelse: (Produkter, der er sammensat af eller kun indeholder de nedenfor anførte stoffer) Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser: Skal føres ind i logbog for planteavl som: Fyldestgørende dokumentation af behov: Særligt for mangansulfat Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Gødning Konsulenterklæring evt. vedlagt resultat af fluorescensmåling eller planteanalyse. Maksimalt anerkendt behov: 1600 g mangan per ha (for eksempel 5 kg mangansulfat 32 pct.) Natrium klorid Kun stensalt Gødning Konsulenterklæring vedlagt lave analyseværdier Stenmel, ler (herunder perlit, vermiculit, m.m.) Leornadit (rå organisk aflejring rig på humussyrer) Chitin (polysaccharid udvundet af skal fra krebsdyr) Organisk rig aflejring fra ferskvandsområder dannet ved udelukkelse af ilt (for eksempel sapropel) Produktet skal være fremkommet som biprodukt ved minedrift Produktet skal komme fra bæredygtigt fiskeri, som defineret i artikel 3, litra e), i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002, eller fra økologisk akvakultur Kun organiske sedimenter, der er biprodukter af ferskvandsforvaltning eller udvundet af tidligere ferskvandsområder. Hvor det finder anvendelse, skal udvinding ske på en måde, der medfører minimal påvirkning af vandmiljøet. Kun sedimenter, som hidrører fra kilder fri for kontaminering med pesticider, persistente organiske miljøgifte og benzinlignende stoffer. Maksimal koncentration i mg per kg tørstof: cadmium: 0,7, kobber: 70, nikkel: 25, bly: 45, zink: 200, kviksølv: 0,4, chrom (i alt): 70, chrom (VI): ikke påviselig Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift

333 B. Aktivstoffer, der i særlige tilfælde kan bruges som plantebeskyttelsesmidler på økologiske marker, herunder marker, hvor omlægningen er begyndt 1. Stoffer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse Beskrivelse, krav til sammensætning og Navn brugsbetingelser Pyrethriner udvundet af Chrysanthemum cinerariaefolium Bivoks Insekticid uden piperonylbutoxid Som fysisk barriere til beskyttelse af sår på træer Lecitin Planteolier (for eksempel olie af mynte eller raps) Fungicid Insekticid, spiringshæmmende middel Aktivstoffer som anført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/ Mikroorganismer, der bruges til biologisk bekæmpelse af skadegørere og sygdomme Beskrivelse, krav til sammensætning Navn og brugsbetingelser Mikroorganismer (bakterier, virus og svampe): - Adoxophyes orana Granulovirus - Ampelomyces quiscalis M-10 - Bacillus subtilis QST Bacillus thuringiensis spp. aizawai GC-91 - Bacillus thuringiensis ssp. israelensis AM Bacillus thuringiensis ssp. kurstaki ABTS Beauveria bassiana ATCC Coniothyrium minitans CON/M/ Cydia pomonella Grandulosvirus - Gliocladium catenulatum J Lecanicillium muscarium Ve6 - Metarhizium anisopliae var. anisopliae F52 - Phlebiopsis gigantean VRA Pseudomonas chlororaphis MA Streptomyces K61 - Trichoderma harzianum T22 Aktivstoffer som anført i bilaget til gennemførelsesfor-ordning (EU) nr. 540/2011 og ikke af GMO-oprindelse. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Euro-pa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af , s. 1). 3. Stoffer, der produceres af mikroorganismer Beskrivelse, krav til sammensætning og Navn brugsbetingelser Spinosad Insekticid Kun hvis der træffes foranstaltninger til begrænsning af risikoen for vigtige parasitoider og risikoen for udvikling af resistens. 4. Stoffer, som kun må bruges i fælder og/eller dispensere Beskrivelse, krav til sammensætning og Navn brugsbetingelser Feromoner Lokkemiddel; forstyrrelse af seksuel adfærd; kun i fælder og dispensere Aktivstoffer som anført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (nr. 255, 258 og 259) 5. Præparater til overfladespredning mellem dyrkede planter Beskrivelse, krav til sammensætning og Navn brugsbetingelser Jernphosphat (jern (III) orthophosphat) Mod snegle

334 6. Andre stoffer, som traditionelt bruges i økologisk landbrug Beskrivelse, krav til sammensætning og Navn brugsbetingelser Kaliumsalt af fedtsyrer (blød sæbe) Insekticid Paraffinolie Svovl Repellenter (lugt), vegetabilske eller animalske (fårefedt) Insekticid, acaricid (midemiddel) Fungicid, acaricid (midemiddel) Afskrækkende middel Kun på ikke-spiselige dele af afgrøder, og hvor afgrøden ikke indtages af får eller geder Fungicid Kaliumhydrogenkarbonat (også kaldet kaliumbicarbonat) Aktivstoffer som anført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (nr. 249) 7. Andre stoffer Navn Kalciumhydroxid Laminarin Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser Fungicid til brug i frugttræer og produktion af frugt-træer mod Nectria galligena Til stimulering af planters egne forsvarsmekanismer. Tang skal enten være dyrket økologisk i overensstemmelse med artikel 6d eller høstet på en bæredygtig måde i overensstemmelse med artikel 6c

335

336 Bilag 3. Forenelighedstabel

337

338 Bilag 4. Forskelle og ligheder mellem pligtige, målrettede og MFO-efterafgrøder Krav/alternativ Pligtige Målrettede MFO Indberetning Skal være indberettet elektronisk i Tast Selv senest den 31. august 2017 (11. september for tidlig såning). Hvis indberetningen af pligtige efterafgrøder eller alternativer ikke fremgår af Tast Selv, kan efterafgrøderne eller alternativerne ikke anvendes til at dække kravet. Skal være indberettet i Fællesskemaet senest den 21. april Kan fremgå af Fællesskemaet. Der kan ved kontrollen godkendes et større areal end angivet i Fællesskemaet. Mindsteareal Intet krav 0,30 ha 0,01 ha Typer af efterafgrøder Ren græs uden kløver, Ren græs uden kløver, Ren græs eller korn, korsblomstrede afgrøder, cikorie og honningsurt Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde Krav om blanding Nej Nej Krav om efterfølgende afgrøde korn, korsblomstrede afgrøder, cikorie og honningsurt Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde græsblandinger (også med kløver) med såfrist den 31. maj eller 30. juni Blandinger indeholdende mindst to af følgende: ren græs uden kløver, korn, korsblomstrede afgrøder, cikorie eller honningurt Ja, for MFO-efterafgrøder med såfrist den 1. eller 20. august Nej, for MFO-efterafgrøder der består af ren græs eller andre urteagtige planter med såfrist den 31. maj (dog den 30. juni hvis det udsås i majs) Skal efterfølges af vårsæd Skal efterfølges af vårsæd MFO-efterafgrødeblandinger må ikke blive til næste års hovedafgrøde MFO-efterafgrøder bestående af ren græs eller urteagtige planter må godt blive til næste års hovedafgrøde Afgræsning/slæt Tilladt Tilladt Ikke tilladt på MFO-efterafgrøder med såfrist den 1. eller 20. august Tilladt på MFO-efterafgrøder bestående af ren græs med eller uden urteagtige planter Såfrist 1. august for det meste korn, græs og cikorie 20. august for arter fra korsblomstfamilien, honningurt, almindelig rug, stauderug og vårbyg 1. august for det meste korn, græs og cikorie 20. august for arter fra korsblomstfamilien, honningurt, almindelig rug, stauderug og vårbyg 31. maj for efterafgrøder bestående af ren græs eller andre urteagtige planter, dog 30. juni hvis efterafgrøden etableres i majs 1. august for blandinger af korn, græs og cikorie 20. august for blandinger af arter fra korsblomstfamilien, honningurt, almindelig rug, stauderug og vårbyg

339 Destruktion af efterafgrøder Mellemafgrøder Må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres 20. oktober 2017, dog må efterafgrøder i majs tidligst nedpløjes, nedvisnes eller destrueres 1. marts 2018 Skal efterfølges af vintersæd. Skal være udlagt senest 20. juli, må tidligst destrueres 20. september Brak Etableret med græs senest 1. januar Må tidligst destrueres 20. oktober 2017, arealet skal efterfølges af en forårssået afgrøde eller fortsætte som brak. Må ikke også tælle med som MFO-brak Randzoner/bræmmer Tidlig såning Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning Flerårige energiafgrøder Nedsat kvælstofkvote 9-20 m, må tidligst destrueres efter 20. oktober 2017 Må ikke også tælle med som MFO-randzoner/bræmmer eller som MFO-brak 2 m bræmmer kan ikke tælle med Vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale sået senest 7. september 2017 Må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres 20. oktober 2017, dog må efterafgrøder i majs tidligst nedpløjes, nedvisnes eller destrueres 1. marts 2018 Ikke muligt Ikke muligt Ikke muligt Ikke muligt Må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres 20. oktober 2017 Ikke muligt Blomsterbrak må jordbearbejdes indtil 1. maj, MFO-brak må nedvisnes efter 1. juli og jordbearbejdes efter 1. august, hvis der etableres vintersæd på arealet Op til 9 m, skal opretholdes hele kalenderåret 2 m bræmmer kan tælle med Ikke muligt Muligt Ikke muligt Ikke muligt Etableret inden udløbet af den foregående planperiode og tidligst i planperioden 2009/2010. Må ikke tælle som MFO, det vil sige de afgrødekoder, der kan benyttes, er 591 (kun ask), 592, 593, 594, 596 og ha manglende efterafgrøder kan erstattes af et træk i bedriftens samlede kvælstofkvote på hhv.: 93 kg N for bedrifter der udbragte under 80 kg N /ha fra organisk gødning i planperioden 2015/ kg N for bedrifter der udbragte over 80 kg N /ha fra organisk gødning i planperioden 2015/2016 Ikke muligt Afgrødekoderne: 602, 603, 604, ha efterafgrøder, der ikke er udlagt hvor anmeldt, giver et træk i bedriftens samlede kvælstofkvote på hhv.: 93 kg N for bedrifter der udbragte under 80 kg N /ha fra organisk gødning i planperioden 2015/ kg N for bedrifter der udbragte over 80 kg N /ha fra organisk gødning i planperioden 2015/2016 Ikke mulig

340 Bilag 5. Decimalskala for vækstudvikling i korn

341 Bilag 6. Gødningskvoteberegning og - regnskab Kontrol af gødningskvoteberegning og -regnskab skal du foretage på følgende ordninger: Miljøbetinget tilsagn (MB26) Miljøvenlig drift af græsarealer (MO4), Niveau 1 Pleje af græs- og naturarealer (MO5), N Ansøger er på ovenstående ordninger forpligtet til at udarbejde gødningskvoteberegning og gødningsregnskab. Du skal kontrollere gødningsregnskab for planperioden 2015/2016. Gødningskvoteberegning skal kontrolleres for planperioderne 2015/2016 (for MB alene ved 75 % N) og for 2016/2017. I CAP-TAS, fane Gødning skal du udfylde de for kontrollen relevante felter. Om Register for Gødningsregnskab Bedrifter med en omsætning over kr. inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, og som samtidig opfylder mindst én af følgende betingelser, skal være tilmeldt Register for Gødningsregnskab: - har mere end 10 DE, - har mere end 1 DE pr. ha, eller - modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden En bedrift kan vælge at blive tilmeldt registeret, hvis virksomheden har et aktivt CVR-nr. og opfylder kravet om en momsregistret omsætning på mindst kr. om året inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf. Når en bedrift er tilmeldt registret, skal den enkelte bedrift: - Udarbejde en gødningsplanlægning for, hvordan gødningen anvendes - Beregne en kvælstofkvote for, hvor meget kvælstof, der må udbringes på bedriften (gødningskvoteberegning) - Udarbejde et gødningsregnskab, der viser, hvor meget kvælstof, der er brugt i forhold til bedriftens samlede kvælstofkvote I gødningsregnskabet opgøres også, om reglerne om efterafgrøder og harmoniforhold er overholdt. Hvad er en gødningskvoteberegning? Ifølge gødskningsreglerne er ansøger forpligtet til at udarbejde en gødningskvoteberegning, der viser, hvilke marker og afgrøder ansøger planlægger at dyrke i sæsonen. Ansøger skal i gødningskvoteberegningen beregne en kvælstofkvote, der viser hvor meget kvælstof, ansøger må udbringe på bedriftens marker. For at beregne kvoten bruges: Markens areal, afgrøde, forfrugt (afgrøde dyrket sidste år), jordbundstype, afgrødens kvælstofs norm, efterafgrøde samt kvælstofprognosen. For at ansøger kan anvende gødningskvoteberegningen som dokumentation for ændringer, skal ansøger ajourføre gødningskvoteberegningen i løbet af planperioden, så den svarer til de faktiske forhold på bedriften. Den oprindelige gødningskvoteberegning skal desuden gemmes, så det kan dokumenteres, at gødningskvoteberegningen er udført inden for fristen. Gødningskvoteberegningen skal være udarbejdet senest 21. april Ofte vil ansøger, foruden den gødningskvoteberegning ansøger ifølge reglerne er forpligtet til at udarbejde, have en gødningsplan. Af denne gødningsplan fremgår det, hvilken type gødning og i hvilke mængder, det er planlagt at udbringe på de enkelte marker. Denne plan skal du dog ikke kontrollere i forbindelse med arealkontrollen. Nogle af de skemaer, der er godkendt af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, kombinerer de to typer gødningskvoteberegninger, for eksempel skemaer udarbejdet af Næsgaard Mark. Det er et krav, at ansøger for hver planperiode i tilsagnet udarbejder en gødningskvoteberegning, og du skal altid tage en kopi eller et foto af denne, også selvom tilsagnsbetingelserne ikke er overholdt. Du skal journalisere kopier/fotos af gødningskvoteberegningen på sagen i CAP-TAS. Formkrav til gødningskvoteberegningen Gødningskvoteberegning kan udarbejdes i - Skema A

342 - Skemaet Gødningskvote og efterafgrøder i Tast selv-service - Andre skemaer godkendt af Landbrugs- og fiskeristyrelsen (for eksempel Næsgaard Mark og DLBR) Hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, er der ikke noget formkrav til gødningskvoteberegningen. Den skal indeholde følgende oplysninger for alle marker, der enten har en kvælstofnorm eller som er omfattet af en eller flere ordninger, hvortil der er krav om udarbejdelse af gødningskvoteberegning: - Areal - Afgrøde - Afgrødens kvælstofnorm - Afgrøde dyrket sidste år (forfrugt) - Jordbundstype (JB.nr.) - Efterafgrøde - Eventuel kvælstofreduktion - Kvælstofkvote Bemærk, at hvis ansøger har valgt 140 kg total N/ha harmoniareal skal gødningskvoteberegningen kun indeholde oplysninger om: - Areal - Afgrøde - Harmoniareal En tro og love-erklæring, som ansøger har udarbejdet efter planperiodens afslutning, og hvor det fremgår, at ansøger ikke har anvendt gødning i planperioden, må du kun acceptere som gødningskvoteberegning, hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Erklæringen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at foretage en gødningskvoteberegning. Du skal tage kopi eller foto af tro og love-erklæringen og journalisere den på sagen i CAP-TAS. Oplysninger i kontrolgrundlaget Det fremgår af kontrolgrundlagets afsnit Gødning om ansøger har udarbejdet og indsendt sin gødningskvoteberegning i Tast selv-service. Der står Ja Hvis der står Ja i kontrolgrundlaget, er gødningskvoteberegningen indsendt i Tast Selv. Selvom gødningskvoteberegningen er indsendt, er det ikke ensbetydende med, at den er udfyldt korrekt. Der kan mangle oplysninger om forfrugt, jordbundstype, marker, så den korrigerede N-kvote enten ikke er beregnet (vil stå som 0) eller beregnet forkert. Ansøger kan også have ændret afgrøde på nogle af arealerne, således at kvoteberegningen ikke er opdateret korrekt. Hvis ansøger i forbindelse med kontrollen oplyser, at det er skemaet i Tast Selv, der anvendes som gødningskvoteberegning, skal du derfor være opmærksom på om gødningskvoteberegningen er korrekt udfyldt. Du skal sende sagen i høring, hvis ansøgers gødningskvoteberegning er mangelfuldt udfyldt, også selvom ansøger ikke bruger gødning. Der står Nej Hvis der står Nej i kontrolgrundlaget er kvælstofkvoten 0 kg N, hvilket forekommer i tre forskellige situationer. Det er derfor ikke helt entydigt, hvis der står Nej i kontrolgrundlaget. Et Nej i kontrolgrundlaget fremkommer hvis: - Ansøger ikke har indsendt sin gødningskvoteberegning - Ansøger ikke har beregnet sin kvælstofkvote, for eksempel ved ikke at overføre markplanen fra Fællesskemaet, men alligevel har indsendt skemaet for at indberette efterafgrøder - Ansøger har beregnet sin kvælstofkvote, men ingen af markerne har en kvote, hvorfor den totale korrigerede N- kvote er 0 kg N Det er desværre ikke muligt at adskille de tre typer fra hinanden i kontrolgrundlaget. Hvis ansøger kun har marker med 0 kg N, skal du derfor tjekke i Tast Selv om der er indsendt gødningskvoteberegning til trods for, at der står Nej. Register for Gødningsregnskab

343 Det fremgår af kontrolgrundlaget om ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Oplysningerne bliver hentet direkte fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsens Register for Gødningsregnskab. Krav om udarbejdelse af gødningskvoteberegning Ansøger skal udarbejde en gødningskvoteberegning uanset om ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og uanset om ansøger anvender gødning eller ej. Kontrol af gødningskvoteberegning 2016/2017 Gødningskvoteberegning udarbejdet og indsendt i Tast selv-service Det fremgår af kontrolgrundlaget om ansøger har udarbejdet og indsendt sin gødningskvoteberegning i Tast selv-service (se dog afsnit Oplysninger i kontrolgrundlaget ovenfor). Hvis det er tilfældet, skal du udskrive beregningen fra CAP-TAS. Du skal ved kontrolbesøget vise ansøger den gødningskvoteberegning, som du har fra CAP-TAS. Hvis ansøger gødsker efter gødningskvoteberegningen fra CAP-TAS, skal du gøre ansøger opmærksom på, at gødningskvoteberegningen fra Tast selv-service vil ligge til grund for kontrollen. En eventuel anden gødningskvoteberegning, som ansøger efterfølgende fremviser, vil dermed ikke indgå i grundlaget for kontrollen. Hvis ansøger i forbindelse med kontrolbesøget fremviser en anden gødningskvoteberegning end gødningskvoteberegningen fra Tast Selv og samtidig oplyser, at det er denne gødningskvoteberegning, som er den gældende, skal du tage udgangspunkt i den fremviste gødningskvoteberegning. Du skal tage kopi eller fotos af den fremviste plan, og lægge den på sagen i CAP. Du kontrollerer, om gødningskvoteberegningen er korrekt udfyldt, og at der enten er valgt en kvælstof reduktion på 75 % af den fastsatte kvælstofkvote på de enkelte tilsagnsmarker, eller valgt en kvælstofbegrænsning på maksimalt 140 kg total N i gennemsnit pr. hektar harmoniareal for hele bedriften. Ved en reduktion af kvælstofkvoten på 75 % skal du være opmærksom på at kolonnen N-korrektion er udfyldt korrekt for de enkelte marker i tilsagnet. Du kan se N-korrektion i kolonne 8 i skema A. I skemaet Gødningskvote og efterafgrøder i Tast selv-service er reduktionen angivet i kolonne 17. Kolonnen kan hedde noget andet, hvis beregningen er sket i andre skemaer godkendt til gødningskvoteberegning. Ved en kvælstofbegrænsning på 140 kg total N pr. hektar harmoniareal for bedriften, skal du undersøge om alle harmoniarealer er angivet korrekt i gødningskvoteberegningen. Når ansøger indsender gødningskvoteberegningen via Fællesskemaet i Tast selv-service vil der ske en automatisk beregning af kvælstofkvoten. Hvis de indtastede oplysninger i Tast Selv ellers er fyldestgørende, vil bedriftens kvælstofkvote være korrekt. Du skal derfor ikke regne kvælstofkvoten efter. Hvis gødningskvoteberegningen ikke er udfyldt korrekt og fyldestgørende, og N-kvote i alt pr. mark dermed ikke er reduceret korrekt, skal du i CAP-TAS fane gødning vælge Nej ud for følgende spørgsmål: Er N-kvoten 2016/2017 korrekt udfyldt? Hvis du ved kontrollen anvender gødningskvoteberegningen fra Tast selv-service skal du være særlig opmærksom på, at den er opdateret i forhold til, hvilke afgrøder ansøger reelt dyrker. Gødningskvoteberegning udarbejdet i Tast selv-service, men ikke indsendt Ansøger kan godt udarbejde gødningskvoteberegningen i Tast selv-service uden at indsende den. I kontrolgrundlaget vil der stå nej til, at ansøger har indsendt sin gødningskvoteberegning i Tast selv-service. Det er kun, når gødningskvoteberegningen er indsendt, at det er muligt for dig at udskrive den fra CAP-TAS. Ansøger vil så være forpligtet til at fremvise gødningskvoteberegningen ved kontrolbesøget. Hvis ansøger fremviser en digital version, skal du have en kopi ved udskrift (eller eventuelt foto), som du kan journalisere i CAP-TAS (se Teknisk guide for journalisering). Endelig skal du kontrollere, at ansøger har husket at beregne i Tast selv-service inden kvoteberegningen er blevet gemt. Det gør du ved at efterregne for en af de marker, hvor der skal reduceres. Hvis der ikke er beregnet vil markens N-kvote i alt pr. mark være beregnet på baggrund af markens N-norm. Skriv din eventuelle beregning på udskriften, så den også bliver gemt, når du journaliserer gødningskvoteberegningen i CAP-TAS (se Teknisk guide for journalisering). Hvis der er foretaget beregning for én mark er der også beregnet for de øvrige marker i gødningskvoteberegningen. Du behøver derfor ikke tjekke de resterende marker, hvis gødningskvoteberegningen i øvrigt er udfyldt korrekt.

344 Du skal ikke foretage beregning for marker, hvor der er krav om 0 kg N, og hvor N-kvote i alt pr. mark står til 0 kg N i gødningskvoteberegningen, eller hvis ansøger har valgt 140 kg total N/ha harmoniareal. Dog skal du tjekke, at alle harmoniarealer er angivet i gødningskvoteberegningen. Hvis der ikke er foretaget beregning og N-kvote i alt pr. mark er gødningskvoteberegningen ikke reduceret korrekt, skal du sende sagen i høring. Du skal i CAP-TAS fane Gødning vælge Nej ud for følgende spørgsmål: Er N-kvoten 2016/2017 jf. gødningskvoteberegningen reduceret korrekt? Gødningskvoteberegning ikke udarbejdet i Tast selv-service Ansøger må gerne opbevare gødningskvoteberegningen elektronisk. Du skal i forbindelse med kontrollen have adgang til at se gødningskvoteberegningen digitalt og få en kopi printet ud eller tilsendt pr. mail på kontroldatoen. Du skal altid tage kopi (eventuelt et foto) af den gødningskvoteberegning, som du har gennemgået i forbindelse med kontrollen. Kopier eller fotos skal du journalisere på sagen i CAP-TAS. Dette gælder også, selvom der ikke er nogen overtrædelse af gødskningsreglerne. Hvis ansøger ikke kan fremvise en gødningskvoteberegning, er det en overtrædelse af reglerne, og du skal høre ansøger om forholdet. Du skal i CAP-TAS fane Gødning vælge Nej ud for følgende spørgsmål: Er gødningskvoteberegning 2016/2017 fremvist? Hvis ansøger ikke kan fremvise en gødningskvoteberegning ved kontrollen, for eksempel fordi den er hos konsulenten, skal ansøger have mulighed for at eftersende en gødningskvoteberegning. Der er dog tale om en overtrædelse, da ansøger er forpligtet til at opbevare og i tilfælde af kontrol kunne fremvise en opdateret gødningskvoteberegning på bedriften. Eftersendt gødningskvoteberegning Hvis ansøger eftersender en gødningskvoteberegning, journaliserer du denne i CAP-TAS. Du skal i CAP-TAS fane Gødning vælge Ja ud for følgende spørgsmål: Hvis gødningskvoteberegning 2016/2017 ikke blev fremvist, blev den så eftersendt? Hvis ansøger eftersender en gødningskvoteberegning, journaliserer du denne på sagen i CAP-TAS til brug for den efterfølgende sagsbehandling. Produktion vil i sagsbehandlingen tage stilling til, om den eftersendte gødningskvoteberegning er tilstrækkelig til, at der ikke bliver beregnet nedsættelse af støtten. Gødningskvoteberegningen skal være opdateret For at ansøger kan anvende gødningskvoteberegningen som dokumentation for ændringer ved en kontrol, skal ansøger ajourføre gødningskvoteberegningen i løbet af planperioden, så den svarer til de faktiske forhold på bedriften. De valgte afgrødekoder i markplanen skal afspejle de faktiske forhold på marken. Hvis der er uoverensstemmelse mellem den konstaterede afgrøde og afgrødekoden i gødningskvoteberegningen, vil det resultere i, at kvælstofkvoten ikke er reduceret korrekt. Du skal i CAP-TAS fane Gødning vælge Nej ud for følgende spørgsmål: Er gødningskvoteberegning 2016/2017 korrekt udfyldt? Bemærk, at arealstørrelsen i forhold til gødningskvoteberegningen ikke behøver at stemme helt overens med den opmåling, som du foretager i forbindelse med arealkontrollen. Kvælstofprognose ved 75 % reduktion I forbindelse med kontrol af gødningskvoteberegninger ved valg af 75 % reduktion kan det være nødvendigt at være opmærksom på kvælstofprognosen. Kvælstofprognosen er en forudsigelse af forskellen mellem kvælstofbehovet det aktuelle år og kvælstofbehovet i et normalt år. Prognosen bruges hvert år til at tilpasse gødningstilførslen efter jordens indhold af kvælstof i det enkelte år. Ifølge gødskningsreglerne skal bedriftens samlede kvælstofkvote korrigeres efter kvælstofprognosen for arealer med korn og forårssåede afgrøder (kvælstofkvoten kan dog ikke blive negativ efter korrigering for kvælstofprognosen). I 2017 er kvælstofprognosen: Korrektion af kvælstofkvoten afhængig af jordtype og område (kg N pr. ha) Område Grovsand JB 1 og JB 3 Finsand JB 2 og JB 4 A B Lerjord JB over 4

345 Der kan derfor være korrektioner i gødningskvoteberegningen 2016/17 som følge af kvælstofprognosen. Reduktion af N-kvoten i forhold til delareal uden N-kvote Nogle arealer har ingen kvælstofkvote, men skal alligevel ikke anmeldes særskilt i markplanen, og de skal heller ikke indtegnes separat i IMK. Det gælder for følgende: - Randzoner (lovpligtige) - Vildt- og bivenlige tiltag - GLM-landskabselementer - Arealer rundt om vandboringer Disse tiltag har ikke en kvælstofnorm. Hvis tiltagene i gødningskvoteberegningerne er angivet som selvstændige marker, skal kvælstofkvoten stå til 0 kg N. Hvis tiltagene er en del af en mark, skal markens kvælstofnorm nedsættes svarende til, hvor mange procent tiltagene dækker af markens areal. Nedsættelsen skal fremgå af kolonne N-korrektion og dermed fratrækkes hele markens kvote. Hvis ansøger har udfyldt sin gødningskvoteberegning i Tast selv-service vil randzonens areal eller arealet med GLMlandskabselementer fremgå af kolonne 4, og dette areal vil være trukket fra markens areal i beregningen af markens N- kvote. N-korrektion skal derfor ikke være udfyldt. Vær opmærksom på, at der skal reduceres på hver mark, hvor en større eller mindre del er omfattet af en eller flere af ovenstående tiltag. Hvis ansøger ikke har reduceret eller ikke har reduceret tilstrækkeligt, er der tale om en overtrædelse af reglerne.

346 Gødningsregnskab Hvad er et gødningsregnskab Efter planperioden skal jordbruger lave en opgørelse over, hvor meget kvælstof der er brugt på bedriften i forhold til bedriftens samlede kvælstofkvote. Det skal også fremgå, om jordbruger har overholdt reglerne om harmoni og plantedække. Disse oplysninger skal indberettes i gødningsregnskabet. Bedrifter, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal udarbejde et gødningsregnskab. Gødningsregnskabet skal indsendes en gang årligt, senest 31. marts. Det vil sige at gødningsregnskab for planperioden 2015/2016 skal være indsendt senest 31. marts Formkrav Der er et krav om udarbejdelse af gødningsregnskab, også selvom ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Ansøger kan indberette gødningsregnskabet elektronisk i GHI eller på papirskema (skema B). Det kan også ske i andre godkendte skemaer, for eksempel DLBR mark eller Næsgaard Mark. Hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, er der ikke noget formkrav til gødningsregnskabet, og det skal ikke indberettes i GHI. Dog skal gødningsregnskabet indeholde oplysninger om bedriftens harmoniareal, kvælstofkvote og kvælstofforbrug for den enkelte planperiode. Indberettede oplysninger Hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab vil du i kontrolgrundlaget kunne se de oplysninger, som ansøger har indberettet for planperioden 2015/2016, og som du skal bruge i forbindelse med arealkontrollen: - Er gødningsregnskab 2015/2016 indsendt til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - Er der sket overgødskning i 2015/ Kvælstofkvote 2015/2016 indberettet i gødningsregnskab (kg N) - Kvælstofforbrug 2015/2016 indberettet i gødningsregnskab (kg N) - Harmoniareal 2015/2016 indberettet i gødningsregnskab (ha) - Forbrug af kg total N 2015/2016 indberettet i gødningsregnskab (kg total-n) - Forbrug af kg total N 2015/2016 pr. ha harmoniareal (kg total N/ha) Kontrol af gødningsregnskab og gødningskvote 2015/2016 Du skal ud fra gødningsregnskabet kontrollere om ansøger har reduceret kvælstofforbruget i planperioden 2015/2016, som det er krævet i tilsagnet. Kontrol af gødningsregnskab er afhængig af om ansøger har valgt en kvælstofreduktion på 75 % på markniveau eller begrænsningen på 140 kg tot N per hektar harmoniareal. 75 % N-reduktion på markniveau For MB 26 med krav om 75 % reduktion skal du kontrollere gødningsregnskab for planperiode 2015/2016 og gødningskvoteberegning for samme planperiode. Kontrol af gødningsregnskab 2015/2016 Hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, vil ansøgers kvælstofforbrug og kvælstofkvote for planperiode 2015/2016 fremgå af kontrolgrundlaget. Hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal ansøger i forbindelse med kontrollen fremvise et gødningsregnskab, der indeholder oplysninger om harmoniareal, kvælstofkvoten og kvælstofforbrug for planperioden 2015/2016. Beregning af kvote og forbrug skal opgøres i henhold til gældende regler for kontrol af gødningsregnskaber. Kontrol af gødningskvoteberegning 2015/2016 Ansøger skal i forbindelse med kontrollen fremvise den gødningskvoteberegning, som ligger til grund for gødningsregnskabet for planperioden 2015/2016. Du skal kontrollere at ansøger har reduceret sin kvælstofkvote med 75 % på de marker, som der er MB tilsagn på. Hvis kvoten ikke er reduceret korrekt, men ansøger har brugt mindre kvælstof end den korrekt reducerede kvote, skal du i CAP-TAS fane Gødning vælge Ja ud for følgende spørgsmål: N-kvote 2015/2016 er ikke reduceret korrekt, men kvoten er større end forbruget 140 kg total N/ha harmoniareal For MB 26 med krav om 140 kg total N/ha harmoniareal skal du kontrollere gødningsregnskab for planperiode 2015/2016.

347 Hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, vil de gødningsregnskabstal, du skal kontrollere i forbindelse med arealkontrollen fremgå af kontrolgrundlaget (harmoniareal og forbrug af kg total N 2015/2016). Kontrollen udføres ved at du dividere det samlede forbrug af gødning i kg tot N med bedriftens harmoniareal. Hvis resultatet bliver større end 140 kg total N/ha, skal du i CAP-TAS fane Gødning vælge Nej ud for følgende spørgsmål: Er N-kvoten 2015/2016 jf. gødningskvoteberegning reduceret korrekt? I samme fane skal du angive størrelsen af overgødskningen i de angivne intervaller. Hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal ansøger i forbindelse med kontrollen fremvise et gødningsregnskab, der viser forbrug af kg total N og harmoniareal for 2015/2016. Kontrollen udføres som hvis bedriften var tilmeldt Register for Gødningsregnskab Du skal ikke se ansøgers gødningskvoteberegning 2015/2016 i forbindelse med kontrollen.

348 Bilag 7. Optælling af dyr Optælling af dyr skal du alene foretage på følgende ordninger: Miljøbetinget tilsagn (MB26) Økologisk arealtilskud (ØA36/37) Miljøvenlig drift af græsarealer (MO4), Niveau 1 Pleje af græs- og naturarealer (MO5), N I forbindelse med kontrol af fastgræsningstryk skal du også registrere antallet af dyr i de enkelte indhegninger. Hvordan denne kontrol skal foretages fremgå under de enkelte ordninger. Optælling af dyr I forbindelse med kontrollen skal du validere ansøgers indberetning af antal dyr på bedriften til CHR (Centrale Husdyrbrugsregister) eller i GHI (Gødnings- Husdyrindberetning) for hestes vedkommende. CHR (GHI)-oplysningerne fremgår af kontrolgrundlaget. Det vil altid fremgå af kontrolgrundlaget, om du skal foretage en optælling af dyr. Antal dyr på bedriften kontrollerer du enten ved at tælle dyrene på bedriften eller ved at gennemgå bilag for køb/salg, og liste over døde dyr m.m. Optællingen skal omfatte alle bedriftens dyr. Bemærk, at du ikke skal tælle kvæg. Bemærk, hvis der på ejendommen er dyr, der hører under et andet CVR-nr., skal du ikke optælle disse dyr. Kvæg: Skal ikke optælles og registreres. Svin: Mindre besætninger Du tæller dyrene og sammenholder antal af dyr med det, der fremgår af CHR. So-besætninger De store so-besætninger er ofte med i effektivitetskontrollen. Via bilag fra effektivitetskontrollen kontrollerer du, at antallet af dyr her stemmer overens med det indberettede i CHR. Eventuelt anvender du liste over døde dyr samt flytteliste. I so-besætninger, som ikke er med i effektivitetskontrollen, anvender du CHR-flytteliste, liste over døde dyr og ansøgers bilag over køb/salg af dyr. Smågrisebesætninger Antallet i CHR sammenholder du med antallet af indkøbte/solgte grise (ifølge bilag), antallet af døde dyr (liste) og/eller oplysninger i CHR om svineflytninger. Slagtesvinsbesætninger Antallet i CHR sammenholder du med antallet af indkøbte smågrise (ifølge bilag), slagteriafregninger, samt liste over døde dyr. Eventuelt tjekker du i CHR under svineflytninger, hvor mange svin, der er flyttet i en given periode. Får/geder Enkelte fåre-/gedebesætninger har dyrene registreret på enkeltdyrsniveau i CHR (Dansk kvæg). I disse tilfælde trækker du en liste fra dyreregistreringen. Antal dyr her sammenligner du med antal dyr ifølge CHR. For andre større fåre-/gedebesætninger sammenholder du antallet i CHR med antallet ifølge den løbende optegnelse som ansøger skal føre, for eksempel læmmebog. Du skal endvidere sammenholde med bilag for eventuelle indkøbte og solgte dyr. Hvis ansøger ikke har en sådan optegnelse tæller du dyrene. Dette tal sammenholder du med det indberettede i CHR. Du noterer i bemærkningsfeltet, hvis optællingen har omfattet både moderdyr og lam, fordi det på kontroltidspunktet ikke er muligt umiddelbart at adskille de voksne dyr fra lammene.

349 Fællesgræsningsarealer Fra CHR trækker du en udstationeringsliste. Antal af dyr på denne liste og antal dyr på bedriften, jf. ovenfor, sammenholder du med registrerede antal dyr i CHR. Græsningsaftaler I CHR fremgår det, hvis ansøger har græsningsaftaler, og dyrene har gået på arealerne i mere end 30 dage. Hvis dette er tilfældet og du tæller dyr på bedriften, skal disse arealer og de dyr, der er på arealerne, indgå. Hvis du på anden vis bliver opmærksom på, at ansøger har dyr på en anden bedrift, skal du også medregne disse dyr, hvis du skal tælle dyr på bedriften. Hvis ansøger har dyr fra en anden bedrift gående på sin bedrift, skal det, hvis dyrene har gået der i mere end 30 dage fremgå af CHR. Dyr, der ikke er ansøgers egne, skal ikke indgå i optællingen. Fjerkræ Mindre besætninger Du tæller dyrene og sammenholder med det indberettede i CHR. Æglæggende høns For metodeæg, frilandshøns, burhøns og økologiske høns sammenholder du det indberettede i CHR med ansøgers oversigt over lagte æg og døde dyr. Endvidere er det muligt at sammenholde med indkøbte hønniker jf. bilag. For øvrige æglæggende høns Det indberettede i CHR sammenholder du med indkøbte hønniker, jf. bilag og liste over døde dyr. Disse besætninger er ofte ikke særlig store, hvorfor det her også kan være en mulighed at tælle dyrene i husene/gårdene. Det antal dyr, der ifølge CHR er på bedriften, sammenholder du med det antal dyr, der er i husene/gårdene på kontroltidspunktet. Du vurderer antal dyr i hvert enkelt hus/gård. Denne vurdering foretager du ud fra landmandens oplysninger om staldstørrelser og belægningstæthed. Slagtekyllinger og andet slagtefjerkræ Det indberettede i CHR sammenholder du med indkøbte dyr, jf. bilag og liste over døde dyr. Pelsdyr (mink, ræve, finnraccoon, ildere) Det antal dyr, der ifølge CHR er på bedriften, sammenholder du med det antal dyr, der er i hallerne på kontroltidspunktet. Det er tilstrækkeligt, at du optæller dyrene i en hal og så ganger op med der øvrige antal haller. Dog skal du tage højde for forskellige bursystemer, ligesom du skal tage højde for tomme haller. Du noterer i bemærkningsfeltet, hvis du ikke kun har optalt tæver, men også hvalpe, fordi kontrollen har fundet sted på et tidspunkt, hvor det ikke umiddelbart er muligt at adskille tæver fra hvalpe. Andre dyr (heste, æsler, hjorte, andet fjerkræ, strudse) Det antal dyr, der ifølge CHR er på bedriften, sammenholder du med det antal dyr, der er på bedriften på kontroltidspunktet. Da heste ikke bliver indberettet i CHR, bliver oplysningerne vedrørende heste trukket fra ansøgers indberetning til GHI, hvorfor du skal sammenholde det antal heste, der er på bedriften på kontroltidspunktet, med det antal heste, ansøger har indberettet til GHI (fremgår af kontrolgrundlaget). Besætninger med et lille antal dyr For at få valideret de oplysninger, der står i CHR (GHI) vedrørende andre husdyr, tæller du dyrene. Besætninger med et stort antal dyr Det indberettede i CHR (GHI) sammenholder du med indkøbte antal dyr, jf. bilag, solgte dyr, jf. bilag og liste over døde dyr. Afrapportering Antallet af dyr opgøres pr. dyretype. I CAP-TAS fane LDP: registrering på bedriftsniveau afrapporterer du resultatet af optællingen af dyr (se nedenfor). Felt A.1 skal du kun udfylde, hvis du konstaterer flere dyr på bedriften, end der fremgår af CHR (GHI) (se bagatelgrænser nedenfor). I de tilfælde, hvor der er færre eller samme antal dyr, skal du markere dette i felt A.2.

350 Hvis ansøger ikke har dyr på bedriften markerer du dette i felt A.3. Når du konstaterer flere dyr i dyretypen på bedriften end der fremgår af CHR (GHI), skal du udfylde felterne under A.1 som det fremgår af nedenstående boks. Sådan udfylder du A. 1 ved flere dyr på bedriften end i CHR Dyretype Antal dyr optalt Antal dyr jf. CHR De dyretyper som ansøger har angivet i CHR/GHI er præudfyldt. Du kan altid tilføje/fjerne en dyretype, se nedenfor Du skriver her, hvor mange dyr, du har optalt indenfor dyretypen Du skriver antal dyr ifølge CHR/GHI (kontrolgrundlag) Supplerende bemærkninger Her kan du skrive supplerende bemærkninger, for eksempel hvis du har optalt minkhvalpe, fordi kontrollen har fundet sted på et tidspunkt, hvor det ikke umiddelbart er muligt at adskille tæver fra hvalpe. A1 vil være præudfyldt, hvis ansøger har angivet dyr i CHR/GHI. Ved en fejl er skemaet også præudfyldt med oplysningerne om ansøgers kvægbedrift. Da du ikke skal optælle kvæg, skal du derfor altid fjerne de rækker, som har med kvæg at gøre. Du kan enten fjerne de enkelte rækker eller hele besætningen, se figur nedenstående figur. Du kan fjerne det præudfyldte i A1 ved at vælge Fjern besætning. Bagatelgrænser Du noterer kun under A.1, hvis antallet af dyr i dyretypen er mere end 10 % og mere end 5 DE større end antallet af dyr, der fremgår af CHR (GHI). Omregning mellem antal dyr og DE fremgår af skema sidst i dette afsnit. For hver dyretype noterer du antal dyr, der ifølge CHR (GHI) er på bedriften, og du noterer det antal dyr, du ved kontrolbesøget konstaterede på bedriften indenfor dyretypen. Oplysninger i brev Du skal ikke høre ansøger om forholdet, men de oplysninger du har noteret vil fremgår af ok-brevet/høringsbrevet. Det vil endvidere fremgå, at oplysningerne vil indgå i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens vurdering af ansøgers gødningsregnskab for planperioden 2016/2017 (standardtekst, der kommer automatisk med i brevet til ansøger). Det vil herefter i den videre sagsbehandling blive taget stilling til, om oplysningerne har betydning for kvælstofopgørelsen i gødningsregnskabet.

351 Oplysninger i kontrolgrundlag om optælling af dyr Dyr I kontrolgrundlaget fremgår de oplysninger, som ansøger har indberettet til CHR. Undtaget er heste, hvor ansøger har indberettet til GHI, da der ikke er krav om, at heste indberettes i CHR. Eksempel på dyreoplysninger i kontrolgrundlag: Oplysninger fremgår på CHR-nummer og pr. dyregruppe. Antal defineres som antal dyr uden omregning til DE eller lignende. Den dato, der fremgår, er seneste opdatering foretaget i CHR. Bemærk, at der under svin er en dyregruppe, der hedder beregnet antal svin. Her vil fremgå det antal slagtesvin, som slagterierne oplyser til CHR, at ansøger har leveret. Dette tal skal ikke anvendes i forbindelse med optælling af dyr, da denne blot er taget med til information. Endvidere fremtræder der for visse dyrearter (får, geder, lamaer, hjorte, diverse pelsdyr) en dyregruppe, der hedder dyr i alt. Denne er ligeledes blot til information. Du skal i CAP-TAS afrapportere antal hundyr. Antal voksne hundyr fremgår også af kontrolgrundlaget. I CAP-TAS skal du afrapportere de optalte dyr i nedenstående dyregrupper. Disse stemmer ikke altid overens med de dyregrupper, som fremgår af kontrolgrundlaget. Slagtefjerkræ er i CHR opdelt i fjerkræ, generelt eller høns af slagtetype, mens kalkuner i CHR ikke er opdelt i hanner og hunner. Endvidere er svin i CHR opdelt i svin og i vildsvin. Det er vigtigt, at du afrapportere de dyr, der er på bedriften i ovenstående grupper. KO-krav 2.3: Uregistrerede besætninger (svin, får, geder og kvæg) Bemærk, hvis du ved kontrollen opdager en uregistreret besætning, er der tale om en overtrædelse af KO-krav 2.3. Der er tale om en uregistreret besætning, når: