Optimering af farestalden

Transkript

1 Optimering af farestalden med sans for helheden Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Agronom Thomas Bruun, Svinerådgivning Vest

2 Fravænnede grise pr. faresti pr. år Fravænnede grise pr. kuld Fravænnede grise pr. fravænning

3 Fravænnede grise pr. faresti pr. år Fravænnede grise pr. kuld Fravænnede grise pr. fravænning Antal dage fra fravænning til løbning Totalfødte i efterfølgende kuld Omløbning/udsætning

4 Hvordan præsterer besætningerne i dag? 34 Fravænnede grise pr. årsso Gennemsnit for 25 bedste: 30,3 Gennemsnit for alle: 28,2 Gennemsnit for 25 dårligste: 26,1 20

5 Indhold Succesfuld faring Råmælk og kuldudjævning Sundhedsstyring FoderManagement Det efterfølgende kuld Opsummering

6 Resultaterne grundlægges før faring Rengøringsniveau Ren sti/krybbe Rene fodernedfaldsrør Udtørring Indsættelse Justering af farebøjler Redebygningsmateriale Stald- og huletemperatur

7 Udtørring er vigtig Hvad kræver det at udtørre 50 farestier? I alt ca. 257 m 2 staldrum Varmetilsætning pr. m 2 gulv: 2,5 kwh Udtørringseffekt i 1 liter dieselolie: 8 kwh 50 farestier kræver 80 l diesel Nøgletal: 1,6 l diesel pr. sti inkl. gangareal

8 Det naturlige faringsforløb er der noget nyt under solen? Faringerne tager længere tid end tidligere antaget De første 4 grise fødes i 40 min. interval, dernæst faldende Fra gris 14 og frem stigende interval Der kan stadig komme grise efter efterbyrden Kilde: DSP meddelelse 839

9 Hvordan overvåger vi faringerne? Alle søer tilses med 45 min. interval Fødselshjælp ydes, når søerne stadigt ikke er kommet videre i fødselsrækken Hvornår farer søerne? Er der ro omkring de farende søer i igennem arbejdsdagen? Kilde: DSP meddelelse 839

10 Sundhedsmæssige udfordringer for soen MMA Mavesår Lemmelidelser Skuldersår kun ved dårlig management eller forkerte foderblandinger

11 For lidt og for meget fordærver alle ting Den ikke raskmeldte so producerer ikke optimalt Den overpassede farestald har ofte problemer med flåd og omløbere efter fravænning Rettidig indsats hver gang er en dyd

12 Syge søer giver dårlig ydelse Mælkeydelse falder 19% ved farefeber-søer uden behandling (dag 2 til 6) Daglig kuldtilvækst faldt 12% ved kronisk syge søer (dag 0 til 18) Mælkeydelsen topper allerede dag 6 til 10 ved kronisk syge søer - de kommer ikke over det! Stigende mælkeydelse hele vejen til fravænning for gruppen af raske søer Kilde: Sauber et al. (1999)

13 MMA Normalt vedrører MMA 20% af søerne Ved højere forekomst undersøges: Stihygiejne Søernes huld før faring Foderskiftet ved indsættelse til farestald Om brillerne skal pudses på den/de ansatte i farestalden Foderstyrken ind mod faring

14 Fodring ind mod faring som problemløser Problemstilling Mange dødfødte Langtrukne faringer MMA Foderstyrke 3-7 dage før (FEso/dag) 3,5 3,5 3,5 Foderstyrke 1-2 dage før faring (FEso/dag) 2,8-3,0 (3,5) 2,8-3,0 (3,5) 2,5-2,8 MMA er en indikator for at foderstyrken er for høj de sidste 1-2 døgn før faring Differentiering mellem unge og gamle søer

15 Kriterier for raskmelding Yver (farve og følelse) Kønslæber for flåd 48-timers regel!! Ædelyst/drikkelyst Temperatur: - normal: 38,8-39,3 C Grisenes adfærd Gødning/urin normal

16 Råmælksforsyning godt begyndt er mere en halv fuldendt

17 Råmælk er ikke bare råmælk Indhold af antistoffer (mg pr. ml mælk) i råmælk Timer efter faring IgG IgM IgA Kilde: Mod. E. Klobosa & Butler (1987)

18 Råmælksforsyning Alle bør grise bør ligge mellem 12 og 24 timer hos deres egen so inden flytning ved kuldudjævning Råmælksoptagelsen skal sikres Forsøg viser: Øget råmælksforsyning efter fødsel giver større egen produktion af immunitet målt ved fravænning At større sygdomsresistens i grisens senere liv skabes det første døgn Kilde: Rooke et al. (2002)

19 Kuldudjævning Lad søerne passe så mange grise af egne så muligt Risikoen for afbrudte diegivninger falder De 10 % mindste samles hos en egnet so 2. lægsso er at foretrække, og gerne en der har født små grise Tæl kirtler på de ældre søer og placér antal grise herefter

20 Målrettet indsats Tidsforbruget skal være stort de første to døgn efter faring En målrettet indsats tidligt begrænser tidsforbruget senere Prioriter kompetencerne i forhold til opgaverne Specialister/rutinerede til faring og kuldudjævning 0-48 timer Mindre rutinerede til pasning af grise efter kastration 4-28 dage Rutineopgaver løses af faste hold (oplæring)

21 Flere grise i kuldet giver større mælkeydelse 12 Mælkeydelse (kg/dag) Antal grise i kuldet (stk.) Kilde: Auldist & King (1995)

22 Råmælksforsyningen øges ved splitmalkning Normal Normal Splitmalkning + blokerede patter Kuldtilvækst (kg/dag) 1,8 a 2,6 b 2,2 ab Laktoseindhold i yvervæv (%) 4,2 a 4,5 a 6,1 b Mælkeindhold i yvervæv (%) 72 a 74 a 105 b Diegivningsinterval (min.) Kilde: Auldist et. al (1994)

23 Hvad sker der når vi piller ved kuldene? So der har malket i 14 dage modtager nyfødte grise Soen reagerer med et fald i mælkeydelsen Mælkeydelse (kg/dag) Antal diegivningsdage (dage) Kilde: Auldist & King (1995)

24 Hvad sker der når vi piller ved kuldene? So der har malket i 14 dage modtager nyfødte grise Nyfaret so modtager 14 dage gamle grise Mælkeydelse (kg/dag) Mælkeydelsen stiger pga. øget stimulering Antal diegivningsdage (dage) Kilde: Auldist & King (1995)

25 Hvad sker der når vi piller ved kuldene? So der har malket i 14 dage modtager nyfødte grise Nyfaret so modtager 14 dage gamle grise So der har malket i 14 dage får et andet kuld 14 dage gamle grise Mælkeydelse (kg/dag) Mindre fald i ydelsen med nye grise Antal diegivningsdage (dage) Kilde: Auldist & King (1995)

26 Kuldudjævning hvad kan vi lære af forsøgene? Mælkeydelsen er stigende ved et stigende antal grise i kuldet Soen skal udfordres Antallet af aktiverede kirtler øger mængden af mælk til kuldet Tæl antallet af patter og brug den viden Mælkeydelsen er afhængig af antallet af diegivninger pr. døgn Kan øges ved splitmalkning efter faring Store grise ved faring øger mælkeydelsen på soen Et tæskehold virker og kan hjælpe en dårlig so i gang med at give mere mælk Små grise gives opmærksomhed Placeres ved 2. kuldsso for at undgå at forstyrre 1. kuldssøerne

27 Opsamling af grise hvad kan vi lære af forsøgene? Bytning af kuldene påvirker soens mælkeydelse negativt Minimer flytning af grise Hvem skal samles op i løbet af diegivningsperioden Den sultne/tynde gris og ikke den lille fede gris Hvem skal samles op ved fravænning Kun de grise der ikke kan håndteres i fravænningsstalden Hvis mange grise samles op ved fravænning Større risiko for overstående søer efter fravænning

28 Sundhedsstyring

29 Basal sundhedshåndtering Eksotiske diagnoser får ofte ære for mere end de kan bære (sovepude?) En diagnose uden handlemulighed er ikke relevant Massivt omfang af injektionsbehandlinger ved pattegrise afslører mangler: I søernes immunitetsstyring Nærmiljøet Råmælksforsyningen

30 Udfordringen for pattegrisen - 80% af dødsfaldene sker 0-7 dage efter faring Sult og ihjellagte (70 %) Manglende råmælk Sygdom ved soen Nærmiljø, træk og kulde Sygdom (30%) Diarré Ledbetændelser Hjernehindebetændelse Hoste/snot Klovbyld

31 Ihjellagte udgør en stor procentdel Antal klemte grise Antal diet Antal ikke diet Dage efter fødsel 65 % af de døde grise i en afprøvning i 2 besætninger var ihjellagte Mange klemte grise havde ingen besætningsdiagnose Mange grise har ingen ydre tegn på ihjellægning Lav en fokuseret obduktionsrække, når I skal til bunds i sagerne Kilde: DSP notat vedr. afprøvning 687 (ikke publiceret)

32 Dødelighed sygdomsandelen 30%

33 Diagnoser i alt, 2008, 323 grise i farestalden Ved Birgitta Svensmark, DS Kjellerup Men det er et andet foredrag Klemt Sult Tarmbetændelse Blodforgiftning Lungelidelse Mellemørebetændelse Ledbetændelse Sodekzem Forstoppelse Andet Diarré fylder pludseligt meget!

34 Transportsyge = Glässer Ofte en vigtig brik men uhåndteret Sektionering hjælper Giver øget frafald, tilbagelagte ører samt strithårede grise Stort behandlingsbehov fra dag 5 til 14 Vaccination af søer + gylte før faring

35 Influenza i farestalden Sæsonorienteret eller kronisk smittegang Influenza i efteråret/vinter Kontinuerlige farestalde kan holde smitten i gang Frekvens af luftvejssymptomer, forkølede grise og hosten ved 2-3 uger gamle grise stiger Håndtering Polte- og sovaccination 3 uger før faring i 4 mdr. Blitzning af hele soholdet i september mod sæson influenza

36 Programmering af soens råmælk 0-4 dage gamle grise E. Coli Tarmbrand Cl. Perfringens A 5-28 dage gamle grise Transportsyge Rødsyge Ondartet lungesyge Influenza

37 Nærmiljøet understøttende handling

38 FoderManagement

39 Den højtydende so skal fodres optimalt FoderManagement i farestalden er kompleks og hjørnestenene er: Foderjustering på indvid og besætningsniveau Valg af foderblanding Styring af mavesundheden Fravænning

40 Store kuld stiller større krav til management Antal grise i kuldet Soens vægttab (kg) 3,3 10,1 15,3 14,2 23,0 Tab af rygspæk (mm) 2,6 3,4 5,9 4,5 8,8 Kuldtilvækst (kg/dag) 1,7 2,1 2,4 2,5 2,8 Pattegrise tilvækst (g/dag) Kilde: Auldist et. al (1994)

41 Ædelysten skal i fokus Manglende ædelyst skal undersøges Råvarevalg Fedtniveau Energiniveau Struktur Sultestrejke omkring faring kræver handling Vurdering af foderblandinger Hygiejne

42 Mavesundheden Vi ser kun toppen af problemet Blege søer Opkast Sort gødning Enkelte døde søer Under overfladen Generel lavere ydelse Lav foderoptagelse Dårlig mælkeydelse Tiltag Afklares med USK-mave på slagtesøer Sigteprofiler

43 En sund mave giver færre problemer - færdigfoder Mavesundheden forringes kraftigt ved brug af pelleteret foder (DSP, erfaring 0909) Effektive løsninger som kan forbedre mavesundheden: Piller + valset korn udenom Expandat +/- valset korn udenom Tilskudsfoder + eget korn Ikke effektive løsninger: Oprevet korn/valset korn i pillerne

44 Sunde maver hos hjemmeblandere Formalingsgraden er nøglen til succes Brug bygholmsigten til at tjekke partikelfordelingen Vejledende (grov fin): 3% - 12% - 35% - 50% Grundlæggende Indholdet i de to grove rum: Giver god mavesundhed Indholdet i de to fine rum: Giver ydelse

45 Foderjustering 35 minutter efter fodring

46 FoderManagement i eksempel 1 fra praksis - daglig foderstyrke Foderoptagelse (FEso/dag) Dage efter faring

47 FoderManagement i eksempel 2 fra praksis - daglig foderstyrke Foderoptagelse (FEso/dag) Dage efter faring

48 FoderManagement i eksempel 1 fra praksis - samlet foderoptagelse Samlet foderoptagelse (FEso/diegivning) Dage efter faring

49 FoderManagement i eksempel 2 fra praksis - samlet foderoptagelse Samlet foderoptagelse (FEso/diegivning) Dage efter faring

50 Flest og færrest dage fra fravænning til løbning udpluk fra 103 besætninger Antal dage fra fravænning til løbning (stk.) Top 10 Bund 10 0 Dage fra fravænning til løbning (alle kuld) Dage fra fravænning til løbning (gylte)

51 Antallet af golddage bestemmes i farestalden Positiv påvirkning Høj foderoptagelse God mavesundhed 2 trins ammesøer Mange frav./frav. Negativ påvirkning Stort huldtab Fald i foderoptagelsen i ugen op til frav. 1 trins ammesøer Få frav./frav. Flex-fravænninger

52 Teoretisk potentiale pr. faresti pr. år Kuld pr. faresti pr. år 4 ugers diegivning dage pr. kuld 10,4 5 ugers diegivning dage pr. kuld 8,7

53 Teoretisk potentiale pr. faresti pr. år Kuld pr. faresti pr. år 10,5 frav./frav. 4 ugers diegivning dage pr. kuld 10, ugers diegivning dage pr. kuld 8,7 91

54 Teoretisk potentiale pr. faresti pr. år Kuld pr. faresti pr. år 10,5 frav./frav. 11,5 frav./frav. 4 ugers diegivning dage pr. kuld 10, (+10) 5 ugers diegivning dage pr. kuld 8, (+9)

55 Teoretisk potentiale pr. faresti pr. år Kuld pr. faresti pr. år 10,5 frav./frav. 11,5 frav./frav. 12,5 frav./frav. 4 ugers diegivning dage pr. kuld 10, (+21) 5 ugers diegivning dage pr. kuld 8, (+18)

56 Mange fravænnede pr. fravænning mindsker antallet af ammesøer Eksempel: 13,7 fravænnede pr. kuld 10,9 fravænnede pr. fravænning 30,6 diegivningsdage pr. kuld Procentdel af fravænnede kuld 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Alder på grisene ved første fravænning (dage)

59 Variationen i fravænnede pr. fravænning Fravænnede pr. fravænning Top 25: 11,5 fravænnede grise pr. fravænning Gennemsnit : 10,8 fravænnede grise pr. fravænning Bund 25: 10,0 fravænnede grise pr. fravænning 7

60 Variationen i fravænnede pr. kuld 14 Fravænnede pr. fravænning Fravænnet ved ammesøer Top 25: 12,6 fravænnede grise pr. kuld Gennemsnit : 12,3 fravænnede grise pr. kuld Bund 25: 12,0 fravænnede grise pr. kuld

61 Levendefødte skal jages i alle besætninger 14 Fravænnede pr. kuld (stk.) Levendefødte pr. kuld (stk.)

62 Opsummering (I) Vaccination efter behov ikke tradition Programmering af råmælken efter de aktuelle behov Fokus på faringen Accepter maks.11% dødfødte af totalfødte Raskmelding af søer Giver grundlaget for høj produktivitet og efterfølgende reproduktion Råmælksforsyning er grundlaget for sundhed Råmælk reducerer behandlingsbehovet Mindsker behovet for opsamlingssøer

63 Opsummering (II) Indsættelse af soen skal ske under de rette forhold Soen skal presses til at passe mange grise Minimal bytning af grise giver mindre negativ påvirkning af soens mælkeydelse God mavesundhed er helhedsoptimering Strukturen tilpasses den enkelte besætning God mavesundhed giver høj foderoptagelse Målene for 2010 >11,5 fravænnede pr. fravænning > 13,0 fravænnede pr. kuld i gennemsnit Levendefødte skal jagtes i alle besætninger Kig på farestaldsudnyttelsen ~ fravænnede grise pr. faresti pr. år

64 Spørgsm rgsmål?! Kontakt: Jens Strathe: Thomas Bruun: