Erdedanskesøerblevetforstore?

Transkript

1 Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel. Hyologisk har skrevet artikler om hollandske resultater kontra danske produktionsresultater gode diskussioner Foderforbruget er højere i danske end i hollandske sobesætninger Sodødeligheden er højere i Danmark end i Holland Skyldes disse forskelle fodersaensætning og foderstrategi eller er det udtryk for forskellig management, racer mv?. Skuldersårsdebatten og restriktive godkendelser af slagtesøer spiller ind på antal døde søer. Mangedødeogaflivedesøererudtrykforatproduktionen ikke fungerer optimalt Mangesøermedskadererudtrykforatproduktionenikke fungerer optimalt Fejl/mangler ved foderhåndtering og fodertildeling forklarer mange problemer Polte Fodringsanlæg Huldstyring Mavesår Foderforbrug i sohold praktiske erfaringer fra besætninger. Samarbejde med Ellen Møller Hansen Styrpåpoltenegiverstyrpåsoholdet! Løbaldringenpolt,somduikketropå kanklaresigsomløsgåendeso! Ingen effekt på kuldstørrelse eller holdbarhed af forskellig dagligtilvækst( gramomdagen)iperioden kg Huskatdenlillepoltendageren løsgåendesopåkg Detkosterpengeatudsætteensofør kuld Effekt af alder ved første løbning på kuldstørrelsen. Stigendekuldstørrelsefremtilenalderpå dage, derefter ingen stigninger Generelt

2 Mål Løbning tidligst i. brunst z Flushing - dage før løbning z Optimering af kuldstørrelse Optimering af udsætterstrategi z Minimere udsving i farehold Fokus på alder Ældre polte bliver større, men ikke bedre Foderforbrug +ugesopstaldning=+feso/polt Holdbarhed Kunne vælge risiko polte fra Staldkapacitet Stipladserne bruges på brugbare polte Poltene skal være acykliske og cirka måneder gamle Fokuspå: Alder Ornekontakt Lys Opstaldning Flytteprocedurer Saenblanding Polte, der løbes tidligt(< mdr.), har risiko for lav kuldstørrelse: Polte,derløbessent(>mdr.),harrisikoforlavkuldstørrelse Alder ved løbning Pct. polte Alder ved. løbning

3 Brunstregistrering Poltevedsaealderihversti Registreringstavle pr. sti Brunstregistrering En liste pr. uge-farve Polt nr. Født Brunst Polt nr. Født Brunst Polt nr. Født Brunst Alder kontra størrelse Alder kontra antal gange i brunst Ornekontakt i poltesti + nabosti Brunstregistrering ved hjælp af farveopmærkning Polteflyttestilløbestaldsenestdagefør løbning og flushes Polte,derikkeharvistsynligebrunsttegnefter uger, flyttes til løbestalden Pct. polte Pct. polte Alder ved. løbning Alder ved. løbning Fastlæg alder for første brunst Registrering Påvirk det ønskede antal polte Ornekontakt Flytning/saenblanding Brunstsesefter-dag Registrér. brunst Brug ornen AHA-effekt Flush poltene - dage før løbning Udsætpolte,derikkeharvistbrunstvedmdr. Holdfastidegodevanerogsystematik?.

4 Foderhygiejne Tildeling af vådfoder i farestalden Fastereglerforkontrolafsiloer, FEso, FEso % Foderblander kondens % % % % Vådfodertanke Restløs udfodring Pct. af planlagt % % % % % % % Foderkasser/nedløbsrør mv. Modtagekontrol af foder % Ventilnr. Eftermiddag Aften Morgen Samlet ESF tilpct.mere end forventet tilpct.mindre end forventet stationens kapacitet? effekt på søernes adfærd? Fodringsanlæg styring i drægtighedsstalden Individuel fodring ESF/ædeboks pr. so Flere foderkurver Tildeling af ekstra foder Gulvfodring/langkrybbe kun ensartede dyr i sae hold Endagligfodring+halm Mærk på søerne

5 Rygspæktykkelse på faringstidspunktet Gruppe Tynde søer får flere dødfødte grise og flere skuldersår Mindre end Mellemog Mereend Kuldnuer - - > - - > - - > Søer med skuldersår, pct.,,,,,,,, Rygspæktykkelse på fravænningstidspunktet Mindre vægttab i diegivningsperioden giver Gruppe fleregriseinæstekuld Rygspæktykkelse Rygspæktykkelse Kuldnuer Mindre end Mellemog Mereend - - > - - > - - > AntalSøer Antal dødfødte grise pr. kuld,,,,,,,,, Antal totalfødte grise pr. kuld Diegivningsperioden Fravænningsvægten stiger fra kg til kg, når søerne fodres hyppigt Skuldersårsfrekvensen falder fra til procent, når søerne fodres hyppigt. Huld ved indsættelse Søerne skal ikke tage på i diegivningsperioden Der skal tøes krybber Antalfodringer ( gange) Piller Melfoder Antal maver, stk Ingen betydning,% Lidt betydning,% Betydning,% Der blev testeten statistisksikker forskel på fodermidler (p <,). % % % % Mellemgroft formalet foder anvendes fra cirka kg Mellemgroft formalet foder anvendes i hele cyklus Anvend pct.groftformaletbygsaenmedpillerne

6 Foderforbrug i sohold i sønderjyske besætninger - ændring i hver besætning Før-/efterundersøgelse Ifør-periodenpåcirkamånederopsamlesdataom foderforbrug i de enkelte staldafsnit og soens produktivitet Herefter gennemføres en periode med handlings-planer Ellen Møller Hansen Et år efter gennemføres en ny dataopsamling Huldstyring i drægtighedsstalden Foderoptagelsen i diegivningsperioden Mavesår Poltenes vægt ved første løbning Foderstruktur hjeeblandet foder kontra indkøbt foder Vandforsyning Staldtemperatur farestalde og drægtighedsstalde Foderets indhold af næringsstoffer(fiber, protein og fedt) Antal daglige fodringer Udskiftsningsstrategi Foderhygiejne Erfaringer Hvadgjordeviibesætningen? Enbesætningerafsluttet,enernæsten afsluttet og mangler dataopsamling i anden runde tilfesopr.årsso Fokuspåhuldstyring lidtmindreogmereensartedesøer til faring Fokus på foderstrategien i farestalden fjernede vægttabet på søerne og fastholdt produktiviteten uden ekstra foder Reduceret fodermængde i løbeafdelingen(fra fravænning til uger efter løbning) Fokuspåpoltene Erminesøerforstoreoghvadgørjeg? TagensnakmedEllenMøller nyeøjneserbedre Huldstyring er det vigtigste kan praktiseres Styr på poltenes alder og brunsttidspunkt Sikre dig at fodringsanlæggene fungerer efter hensigten løbende kontrol CheckmavesundhedenhossøernemedUSK deterbilligt Fokuspåallesøerne ikkekundeprocent