Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening oglandsorganisationen i Danmarkmed ændringer pr , og

Transkript

1 Kamov Group AFT Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening oglandsorganisationen i Danmarkmed ændringer pr , og Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster, eventuelt under hovedorganisationernes medvirken, forpligter hovedorganisationerne og deres medlemmer sig til hverken direkte eller indirekte at lægge hindringer i vejen for, at arbejdsgivere og arbejdstagere organiserer sig indenfor hovedorganisationernes organisatoriske rammer. Somorganisationsfjendtlig handling anses derfor forhold, hvorefter en af nærværende hovedaftale bundet part foretager handlinger rettet mod en anden part begrundet i organisationstilhørsforholdet og således ikke ud fra faglige motiver. 2. Når der er indgået en kollektiv overenskomst, kan der inden for det område, som overenskomsten omfatter, og så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning (strejke, blokade, lockout eller boykot), medmindre der er hjemmel herfor i»norm for regler for behandling af faglig strid«eller i kollektiv overenskomst. Sympatistrejke eller sympatilockout kan iøvrigt etableres i overensstemmelse med aftaler og retspraksis. Stk. 2. Ingen arbejdsstandsning kan lovligt etableres, medmindre den er vedtaget med mindst 3A af de afgivne stemmer af en efter vedkommende organisations love dertil kompetent forsamling og er behørigt varslet i overensstemmelse med reglen i stk. 3. Undtaget herfra er alene arbejdsstandsninger i de i»normen«, 5, stk. 2, nævnte tilfælde. Stk. 3. At man agter at forelægge en sådan forsamling forslag om arbejdsstandsning, skal tilkendegives den anden hovedorganisations forretningsudvalg ved særlig og anbefalet skrivelse mindst 14 dage før arbejdsstandsningen efter forslaget agtes iværksat, og der skal på samme måde gives den anden part meddelelse om forsamlingens beslutning, mindst 7 dage forinden arbejdsstandsningen iværksættes. Ved varsling af retshåndhævende arbejdsstandsning nedsættes de ovenfor anførte varsler til henholdsvis mindst 7 dage og mindst 3 dage. Stk. 4. Såvel hovedorganisationerne som de under dem hørende organisationer samt øvrige af hovedaftalen bundne organisationer er forpligtet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler at hindre overenskomststridige arbejdsstandsninger og, hvis overenskomststridig arbejdsstandsning finder sted, at søge at få den bragt til ophør. Stk. 5. Som strejke eller lockout betragtes det, hvis værksteder eller arbejdspladser systematisk affolkes eller efterhånden lukkes. Stk. 6. Under arbejdskonflikt mellem parterne i nærværende overenskomst eller deres medlemmer og udenforstående arbejdstagereller arbejdsgiverorganisationer eller virksomheder må støtte til den udenforstående ikke ydes af nogen ved denne overenskomst forpligtet part. Som udenforstående betragtes ikke den organisation eller virksomhed. der indmelder sig i en af hovedorganisationerne eller i en under disse organiseret forening, idet det dog er en forudsætning, at der ikke inden indmeldelsen er etableret arbejdsstandsning, eller at sådan ikke efter forgæves forhandling er klart bebudet. 3. Overenskomster afsluttet mellem hovedorganisationerne skal respekteres og efterkommes af alle under dem hørende organisationer under vedkommende hovedorganisations ansvar. Stk. 2. Uoverensstemmelse om, hvorvidt der består overenskomst, afgøres af Arbejdsretten, medmindre parterne er enige om at lade spørgsmålet afgøre ved faglig voldgift. Uoverensstemmelse om, hvilket område en overenskomst har, afgøres ved faglig voldgift. 4. Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollektive overenskomster indeholdte bestemmelser og i samarbejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening til enhver tid gældende aftaler. Stk. 2. Såfremt der uden noget forbehold er antaget arbejdskraft til et bestemt angivet akkordarbejde, kan arbejdsforholdene ikke ændres, uden at vedkommende arbejdsgiver godtgør arbejdstagerne det derved eventuelt opståede tab. Uoverensstemmelser herom afgøres ad sædvanlig fagretlig vej. Stk. 3. Ved afskedigelser af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan derfor behandles efter nedenstående regler. Hovedorganisationerne anbefaler, at sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt af de berørte parter. Sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel. a) Såfremt der foretages afskedigelse af en arbejdstager, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 9 måneder, har den pågældende arbejdstager ret til at begære skriftlig oplysning om grunden til afskedigelsen. b) Hvis man fra arbej dstagerside hævder, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller virksomhedens forhold, kan afskedigelsen kræves behandlet lokalt mellem repræsentanter for virksomhedens ledelse og dens arbejdstagere. Den lokale forhandling skal være afsluttet inden for en frist af 14 dage fra underretning om afskedigelse. Såfremt arbejdsgiveren har afgivet åbenbart urigtige oplysninger om grunden til afskedigelsen, som er af væsentlig betydning for sagen, regnes ovennævnte frist fra det tidspunkt, hvor arbej dstagersiden blev eller burde være blevet bekendt med de korrekte oplysninger. Den lokale forhandling skal dog være afsluttet inden 3 måneder fra underretning om afskedigelsen. c) Opnås der ikke herved enighed, skal der, hvis det interesserede fagforbund (eventuelt centralledelse) begærer sagen videreført, omgående optages forhandling mellem organisationerne. d) Opnås der ikke herved enighed, har det interesserede fagforbund (eventuelt centralledelse) ret til at indgive klage til et af hovedorganisationerne nedsat Afskedigelsesnævn. Klagen skal være Afskedigelsesnævnets sekretariat og den modstående organisation i hænde inden for en frist af 7 dage efter afslutningen af organisationernes forhandling. Regler om Afskedigelsesnævnets sammensætning og sagsbehandling fastsættes i en forretningsorden for nævnet. e) Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet måtte fmde, at den foretagne opsigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller virksomhedens forhold, kan nævnet efter påstand herom underkende opsigelsen, medmindre samarbejdet mellem virksomheden og arbejdstageren har lidt væsentlig eller må antages at ville lide væsentlig skade ved en fortsættelse af ansættelsesforholdet. Finder nævnet, at opsigelsen er urimelig, men at ansættelsesforholdet alligevel ikke skal fortsætte, eller nedlægges der påstand om godtgørelse for en urimelig afskedigelse, jf. ovenfor, kan nævnet bestemme, at virksomheden skal betale den pågældende en godtgørelse. Størrelsen af denne skal afhænge af sagens omstændigheder og ancienniteten af den uberettiget afskedigede arbejdstager. Godtgørelsen kan ikke overstige 52 Copyright 2011 Kamov Group Denmark A/S side 1

2 Kamov Group AFT ugers løn beregnet efter den afskedigede arbejdstagers gennemsnitsfortjeneste gennem det sidste år. f) Såfremt der for Afskedigelsesnævnet indbringes sager med påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse, og den afskedigede i henhold til lovgivningen har en anden retstilling end i henhold til hovedaftalens bestemmelser, skal Afskedigelsesnævnet efter påstand herom fra klageren lægge den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse. 5. Funktionærer, som i forholdet over for de øvrige lønmodtagere er arbejdsgivernes tillidsmænd, kan af arbejdsgiveren efter samråd med den pågældende kræves holdt uden for medlemskab af en arbejderorganisation. Stk. 2. Den arbejdsgiveren i medfør af stk. 1 tillagte ret kan ikke gøres gældende, alene fordi en arbejdstager ansættes på funktionærvilkår. Stk. 3. De interesserede arbejdslederorganisationer bør have adgang til at være repræsenteret på de møder, der afholdes om uoverensstemmelser angående ovenstående bestemmelser. Protokollat Parterne er enige om, at såfremt hovedaftalens 5 skulle vanskeliggøre organisatoriske ændringer på arbejdsmarkedet, er man indstillet på at drøfte en løsning heraf. 6. Hovedorganisationerne vil modvirke forsøg på at holde personer uden for arbejdstagerorganisationeme under påberåbelse af selskabsretlige og andre aftaler eller indehavelse af anparter eller aktier, der ikke gør de pågældende til virkelige medejere af virksomheden. Stk. 2. Ved afgørelse af, om der er tale om en virkelig medejer, lægges der ud over ejerskabet vægt på, om den pågældende medejer kan afskediges i henhold til almindelige ansættelsesretlige regler. 7. Opsigelsesfristen for overenskomster angående priskuranter og øvrige arbejdsforhold er 3 måneder, medmindre andet er aftalt. Stk. 2. Selv om en overenskomst er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i Hovedorganisationerne er enige om, at der skal indføres tillidsmandsregler i de kollektive overenskomster, hvor arbejdsforholdets karakter gør det muligt. Stk. 2. Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til de herfor gældende bestemmelser i den kollektive overenskomst, kan arbejdsforholdet, medmindre opsigelsen skyldes arbejdsmangel, ikke afbrydes, før dennes organisation har fået lejlighed til at prøve berettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal for at have opsættende virkning påbegyndes inden 1 uge og afsluttes hurtigst muligt. Stk. 3. Hvis en tillidsrepræsentant afskediges, fordi arbejdsmangel giver tvingende grund hertil, kan arbejdsforholdet ikke afbrydes i varselsperioden, jf. stk 4, før dennes organisation har haft lejlighed til at prøve berettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal for at have opsættende virkning påbegyndes inden 1 uge. Stk. 4. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder den særlige varslingspligt i den kollektive overenskomst, i henhold til hvilken tillidsrepræsentanten er valgt. I sådanne tilfælde har tillidsrepræsentanten krav på det almindelige opsigelsesvarsel, der er gældende ifølge den kollektive overenskomst. Stk. 5. Agtes en tillidsrepræsentant forflyttet, således at hvervet ikke længere kan varetages, gælder samme retsstilling som ved afskedigelse, jf. stk 2, 3 og Hovedorganisationerne vil fremme et godt samarbejde mellem organisationerne og virke for rolige og stabile arbejdsforhold i virksomhederne gennem samarbejdsudvalgene eller andre egnede organer. Stk. 2. Der må ikke fra nogen side lægges hindringer i vejen for, at en arbejdstager udfører så meget og så godt arbejde, som hans evner og uddannelse tillader ham tilfælde af påstået brud på denne hovedaftale såvel som, hvis der påstås at være begået brud på nogen anden kollektiv overenskomst indgået af hovedorganisationerne eller af deres medlemmer, skal der, inden klage indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under hovedorganisationernes medvirken. Stk. 2. Er det påståede overenskomstbrud en arbejdsstandsning, jf. 2, og denne ikke forinden er ophørt, skal fællesmødet afholdes omgående og senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse. I øvrige tilfælde afholdes fællesmøde snarest muligt. Den begærende part kan forlange, at fællesmøde afholdes inden 7 dage. Stk. 3. Begæringen om fællesmøde skal i videst muligt omfang angive sagens omstændigheder og relevante bilag vedlægges begæringen. Stk. 4. Såfremt parterne er enige herom, kan det berammede fællesmøde afholdes telefonisk. Stk. 5. På fællesmødet skal de til grund for uoverensstemmelsen liggende omstændigheder klarlægges og forsøges løst. Der udarbejdes referat af møderne, hvoraf parternes standpunkter fremgår. 11. De under hovedorganisationerne hørende foreninger og virksomheder kan ikke ved at træde ud af hovedorganisationerne løse sig fra de forpligtelser, disse ved nærværende hovedaftale er gået ind på. De vedbliver at stå ved magt, indtil denne hovedaftale er bortfaldet efter opsigelse af en af hovedorganisationerne. 12. Hovedaftalen er gældende, indtil den med 6 måneders varsel opsiges til en 1. januar, dog tidligst 1. januar Den af hovedorganisationerne, der måtte have ønsker om ændringer i hovedaftalen, skal 6 måneder forud for opsigelsen underrette modparten herom, hvorefter der optages forhandlinger med det formål at opnå enighed og derved undgå opsigelse af hovedaftalen. Stk. 2. Er forhandlingerne om en fornyelse af hovedaftalen efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet til den pågældende 1. januar, gælder hovedaftalen, uanset at opsigelsestidspunktet overskrides, indtil de ikraftværende kollektive overenskomster afløses af nye, og den bortfalder da ved de nye kollektive overenskomsters ikrafttræden. PROTOKOLLAT Der er mellem parterne enighed om, at arbejdsstandsninger bør undgås, og om, at organisationerne aktivt skal bidrage hertil, jf. herom hovedaftalen iøvrigt. Hovedorganisationerne er enige om snarest at søge udarbejdet nærmere retningslinier for afholdelse af fællesmøder. AFTALE 1. Arbejdsgiveren kan i medfør af ledelsesretten og under iagttagelse af bestemmelserne i de kollektive overenskomster iværksætte kontrolforanstaltninger. Kontrolforanstaltninger skal være sagligt begrundede i driftsmæssige årsager og have et fornuftigt formål; de må ikke være krænkende over for lønmodtagerne, og de må ikke forvolde lønmodtagerne tab eller nævneværdige ulemper. 2. Arbejdsgiveren skal underrette lønmodtagerne om nye kontrolforanstaltninger senest 2 uger, inden de iværksættes. 3. Såfremt formålet med kontrolforanstaltningen vil forspildes, hvis den ikke iværksættes straks, kan arbejdsgiveren underrette lønmodtagerne efterfølgende. Underretningen skal i så fald gives snarest muligt. 4. Finder lønmodtagerne, efter at være blevet underrettet om en kontrolforanstaltning, at betingelserne for iværksættelse af kontrolforanstaltningen ikke er eller har været opfyldt, kan de kræve den således opståede uoverensstemmelse behandlet fagretligt. Copyright 2011 Kamov Group Denmark A/S side 2

3 Kamov Group AFTI Uoverensstemmelser om iværksættelse af kontrolforanstaltninger behandles fagretligt i overensstemmelse med hidtidig praksis ved Arbejdsretten eller faglig voldgift. 6. Nærværende aftale er at betragte som et protokollat til DA/LO- Hovedaftalen. Copyright 2011 Kamov Group Denmark A/S side 3

4 retsinformation.dk - CIRnr 195 af 27/11/1991 Page 1 of 4 CIR nr 195 af 27/11/1991 Gældende Offentliggørelsesdato: F inansministeriet Ændrer i/ophæver CIR nr 6460 af 20/06/1988 CIR nr 74 af 20/06/1988 Den fulde tekst Cirkulære om hovedaftale mellem Finansministeriet og statsansattes kartel, overenskomstsektionen (* 1) CIRKULÆRE Generelle bemærkninger Bemærkninger til hovedaftalens enkelte bestemmelser Til 2. Ledelsesretten Til 3. Forhandlingsretten HOVEDAFTALE Hovedaftalens område Samarbejde og organisationsfrihed Ledelsesretten Overenskomstindgåelse og -opsigelse Fredspligt Arbej dsstandsning Mægling og voldgift Aftalebrud Optagelse og udmeldelse Ikrafttrædelse og opsigelse GENERELLE BEMÆRKNINGER Finansministeriet og StK har indgået vedlagte hovedaftale, som omfatter: alle, der er ansat efter den med StK indgåede fællesoverenskomst, og alle, der er ansat efter en overenskomst indgået med en eller flere af de organisationer, der er medlem af overenskomstsektionen i StK. Bemærkninger til hovedaftalens enkelte bestemmelser Denne hovedaftale afløser hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, Overenskomstsektionen, af 1988 (LP.nr. 66/88 af 20. juni 1988). Hovedaftalen er tilpasset det kompleks af kollektive aftaler, som fællesoverenskomsten og organisationsaftalerne med de enkelte organisationer udgør. https :// dk/print. aspx?id=

5 retsinformation.dk - CIR nr 195 af 27/11/1991 Page 2 of 4 Regler om afskedigelse af arbejdstagere og tillidsrepræsentanter findes nu i et fælles regelsæt, der bl.a. omfatter alle ansatte i henhold til en overenskomst, indgået mellem StK-organisationerog Finansministeriet. Rggleme er optrykt i fællesoverenskomsten med StK. Til 2. Ledelsesretten Formuleringen indebærer ikke noget indgreb i ledelsesretten, således som denne er fastlagt blandt andet ved afgørelser fra Arbejdsretten og fra de faglige voldgiftsretter, men det understreges, at ledelsesretten skal udøves i overensstemmelse med de kollektive aftaler og med reglerne om samarbejdsudvalg. Til 3. Forhandlingsretten Formuleringen indebærer ikke nogen indskrænkning i den eksisterende forhandlingsadgang for de enkelte medlemsorganisationer. For så vidt angår spørgsmål, der forhandles i de enkelte ministerier og institutioner, skal Finansministeriet henstille, at StK's medlemsorganisationer opnår samme forhandlingsadgang som tjenestemændenes organisationer på områder, der er fælles for de to grupper af ansatte. F inansministeriet Administrations- og Personaledepartementet Den 27. november 1991 P.M.V. E.B. Hanne Josephsen HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, OVERENSKOMSTSEKTIONEN Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende virkning for - de ministerier, styrelser og institutioner, der er omfattet af en kollektiv aftale, indgået af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og StK eller en organisation, der er medlem af StK, og for - StK og organisationer, der er tilsluttet StK og har indgået en aftale som nævnt samt for medlemmer af disse organisationer, der er omfattet af en sådan aftale. 1. Samarbejde og organisationsfrihed Finansministeriet og StK er enige om at fremme et godt samarbejde samt virke for rolige og stabile arbejdsforhold på tjenestestederne. Stk. 2. Finansministeriet vil hverken direkte eller indirekte lægge hindringer i vejen for, at medarbejdere organiserer sig i en organisation tilsluttet StK. 2. Ledelsesretten Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollektive aftaler indeholdende bestemmelser og i samarbejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de mellem Finansministeriet og StK eller StK's medlemsorganisationer til enhver tid gældende aftaler. 3. Overenskomstindgåelse og -opsigelse Finansministeriet anerkender StK som forhandlingsberettiget organisation på det af nærværende hovedaftale omfattede område. Stk. 2. Parterne er enige om, at bestemmelser om løn- og øvrige arbejdsvilkår bør fastsættes ved kollektiv aftale med StK eller StK's medlemsorganisationer. Stk. 3. Forhandling om indgåelse af ny kollektiv aftale, efter at en sådan er opsagt, eller om indgåelse af kollektiv aftale på et nyt område, optages snarest og senest 1 måned efter, at begæring om forhandling er fremsat. Dog kan hovedaftaleparteme fastsætte en anden frist i forbindelse med de generelle forhandlinger om aftalefomyelser. Forhandling om indgåelse af ny aftale tilrettelægges således, at ny kollektiv aftale søges indgået, forinden den opsagte aftale udløber. Stk. 4. Såfremt kollektiv aftale med StK (fællesoverenskomsten) opsiges, betragtes alle hertil knyttede aftaler (organisationsaftaler mv.) ligeledes som opsagt. https ://

6 retsinformation.dk - CIRnr 195 af 27/11/1991 Page 3 of 4 Stk. 5. Såfremt kollektiv aftale med en medlemsorganisation (organisationsaftale) opsiges, betragtes tilknytningen til fællesoverenskomsten ligeledes som opsagt. 4. Fredspligt Selv om en kollektiv aftale er opsagt og udløbet, er aftalens parter dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden aftale er indgået, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i Arbejdsstandsning Parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående regler. For StK's vedkommende tilkommer retten de enkelte medlemsorganisationer. Stk. 2. Beslutning om at iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives den anden overenskomstpart og henholdsvis Finansministeriet/StK ved særligt og anbetalet brev, mindst 1 måned før den iværksættes. Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte skrivelse skal angive arbejdsstandsningens karakter og nærmere omfang. Stk. 4. Arbejdsstandsning kan ikke omfatte a. medlemmer, hvis medvirken i Finansministeriet eller i ministerier og styrelser, der af Finansministeriet er bemyndiget til at indgå overenskomster, er nødvendig for forhandlingernes afslutning eller konfliktens ophør, eller b. medlemmer, der er undtaget eller undtages ved aftale, eller c. militært ansat personel og personel ansat ved Civilforsvarskorpset. Stk. 5. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot. Stk. 6. Ved arbejdsstandsningens ophør genoptager arbejdstagerne uden unødigt ophold deres arbejde på de tjenestesteder, hvor de var ansat. Der må ikke fra nogens side finde fortrædelse sted i anledning af arbejdsstandsningen. Stk. 7. Aftaleparterne er forpligtet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler hindre overenskomststridige arbejdsstandsninger og, såfremt overenskomststridige arbejdsstandninger finder sted, at søge disse bragt til ophør. 6 Når der er indgået en kollektiv aftale, kan der inden for det område, som aftalen omfatter, og så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning, medmindre der er hjemmel herfor i»norm for regler for behandling af faglig strid«eller kollektiv aftale. Stk. 2. Varsling af sympatistrejke eller sympatilockout finder sted i henhold til reglerne i Mægling og voldgift Enhver uenighed om forståelsen af en kollektiv aftale, indgået med StK eller StK's medlemsorganisationer, kan af hver af aftaleparterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift, efter nedenstående regler: Stk. 2. Såfremt en af aftaleparterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde, der afholdes inden for en frist af 2 uger. Fristen kan ved aftale forlænges. Såfremt uenigheden vedrører forståelsen af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, skal StK forud tilkendegive, hvem der møder i sagen: - Statsansattes Kartel alene - Statsansattes Kartel sammen med den/de berørte medlemsorganisationer - den/de berørte medlemsorganisationer alene. Finansministeriet er i principielle sager berettiget til at gøre indsigelse, såfremt Statsansattes Kartel agter at lade sig repræsentere ved den/de berørte medlemsorganisationer alene. Mæglingsmøde om forståelsen af kollektive aftaler mellem Finansministeriet og StK's medlemsorganisationer sker med deltagelse af Finansministeriet og den/de faglige organisationer, der er part(er) i aftalen. Mæglingsmøde om forståelsen af kollektive aftaler, der efter bemyndigelse fra Finansministeriet er indgået med StK's medlemsorganisationer, sker med deltagelse af aftaleparterne. Stk. 3. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af aftaleparterne henvises til endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer, hvoraf hver aftalepart vælger 2, samt en opmand, der udpeges af voldgiftsrettens medlemmer. Stk. 4. Såfremt der ikke opnås enighed om udpegning af opmanden, anmodes Arbejdsrettens formand om at udpege denne. https :// dk/print. aspx?id=

7 retsinformation.dk - CIRnr 195 af 27/11/1991 Page 4 of 4 8. Aftalebrud I tilfælde af påstået brud på en kollektiv aftale, indgået med StK's medlemsorganisation, skal der, inden klage indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under hovedorganisationernes medvirken. Er det påståede aftalebrud en arbejdsstandsning, jf. 6, og denne ikke forinden er ophørt, skal fællesmødet afholdes omgående og senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse. På fællesmødet skal de til grund for arbejdsstandsningen liggende omstændigheder klarlægges, og - hvor arbejdsstandsningen kan være opstået på grund af misforståelser - forsøges løst. Stk. 2.1 tilfælde af påstået brud på en kollektiv aftale, ingået med StK, skal der, inden klage indbringes for Arbejdsretten, afholdes møde under aftaleparternes medvirken. Stk. 3.1 sager om fortolkning af eller påstand om brud på denne hovedaftale skal møde afholdes under hovedaftalepartemes medvirken. 9. Optagelse og udmeldelse Organisationer, der tilslutter sig StK, samt disses medlemmer bliver umiddelbart ved optagelsen i StK omfattet af denne hovedaftale. Stk. 2. Organisationer, der er tilsluttet StK, kan ikke ved at melde sig ud af centralorganisationen løse sig fra de forpligtelser, de ved nærværende hovedaftale er gået ind på. For at opnå frigørende virkning skal nedennævnte betingelser være opfyldt: 1. Organisationen skal have opsagt hovedaftalen i overensstemmelse med 10, stk. 1, 2. ny kollektiv aftale skal være indgået og trådt i kraft. 10. Ikrafttrædelse og opsigelse Denne hovedaftale træder i kraft straks og er gældende, indtil den opsiges med mindst 6 måneders varsel til en 1. oktober. Stk. 2. For så vidt angår forhold, der reguleres i denne hovedaftale, bortfalder enhver bestemmelse herom i de af hovedaftalen omfattede kollektive aftaler (overenskomster, protokollater og cirkulærer mv.). Stk. 3. Parterne er enige om, at hovedaftalen kan genforhandles uden opsigelse, såfremt der på det øvrige arbejdsmarked måtte ske ændringer, som har relation til indholdet af denne aftale. Stk. 4. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny hovedaftale. Stk. 5. Er forhandlinger om en fornyelse af hovedaftalen efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet til den pågældende 1. oktober, gælder hovedaftalen, uanset at opsigelsestidspunktet overskrides, indtil de ikraftværende kollektive aftaler afløses af nye, og hovedaftalen bortfalder da ved de nye kollektive aftalers ikrafttræden. Ove Hygum E.B. Niels Paludan København, den 21. juni 1991 Statsansattes Kartel Finansministeriet P.M.V. Officielle noter (* 1) Udsendt som APD.nr. 100/

8 GÆLDENDE Hovedaftale mellem KL, Forbundet af Offentlige Ansatte, Specialearbejderforbundet i Danmark, Pædagogisk Medhjælper Forbunde, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark Nr af 21. december 2004 KL Forbundet af Offentligt Ansatte Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD) Pædagogisk Medhjælper Forbund Specialarbejderforbundet i Danmark (SID) Kapitel 1. Hvem er omfattet 1. Hvem er omfattet Stk. 1 Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for 1. KL og de kommuner og øvrige ansættelsesmyndigheder i KL's forhandlingsområde, som er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået mellem KL og Forbundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark, Pædagogisk Medhjælper Forbund og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, 2. Forbundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark, Pædagogisk Medhjælper Forbund og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, og medlemmer af disse forbund, som er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået mellem ovenstående forbund og KL. Bemærkning: I bilag 1 findes en oversigt over, hvilke overenskomster denne hovedaftale dækker. Ved øvrige ansættelsesmyndigheder forstås bl.a fælleskommunale selskaber, som er oprettet med hjemmel i 60 i Lov om kommunernes styrelse, kommunale selvstyrehavne og selvejende dag- og døgninstitutioner. Denne hovedaftales konfliktløsningsregler gælder ikke for regelsæt eller dele heraf, som indeholder særlige bestemmelser om løsning af konflikter. Kapitel 2. Parternes formål 2. Samarbejde og organisationsfrihed Stk. 1 Hovedaftalens parter er enige om at fremme et godt samarbejde og virke for rolige og stabile arbejdsforhold på tjenestestederne Stk. 2 KL og den enkelte kommune/den øvrige ansættelsesmyndighed vil hverken direkte eller indirekte lægge hindringer i vejen for, at de ansatte organiserer sig i forbund, der er omfattet af hovedaftalen. 3. Ledelsesretten Ledelsesretten udøves 1. i overensstemmelse med bestemmelserne i de kollektive overenskomster, og 2 i samarbejde med de ansatte og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de til enhver tid gældende aftaler om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg og de til enhver tid gældende aftaler om medindflydelse og medbestemmelse. Bemærkning: Tilsvarende er gældende for lokale aftaler indgået med hjemmel i nævnte aftaler. 4. Fastlæggelse af løn- og ansættelsesvilkår Stk. 1 Løn- og ansættelsesvilkår bør fastlægges ved kollektive overenskomster. Stk. 2 Organisationer, omfattet af denne hovedaftale, er berettiget til at overlade til et forhandlingssamarbejde at føre overenskomstforhandlinger og indgå overenskomster. Side 1 af 5

9 I samme omfang som organisationerne overlader deres ret til at føre overenskomstforhandlinger og indgå overenskomst til et forhandlingssamarbejde, indtræder dette samarbejde i organisationernes rettigheder og forpligtelser i henhold til denne hovedaftale. Kapitel 3. Interessetvister 5. Overholdelse af overenskomsten Selv om en overenskomst er opsagt og udløbet, er parterne forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil den er fornyet, eller der er iværksat arbejdsstandsning, jf. _7. 6. Forhandling af ny overenskomst Hvis en overenskomst er opsagt, eller der er fremsat begæring om forhandling om indgåelse af en overenskomst, optages der forhandling om fornyelse/indgåelse af overenskomsten senest 1 måned efter opsigelsen/begæringen. Forhandlingerne om indgåelse af en ny overenskomst tilrettelægges således, at ny overenskomst søges indgået, inden den opsagte udløber. Bemærkning: Opsigelsesbestemmelser fremgår af de enkelte overenskomster. 7. Varsling og iværksættelse af arbejdsstandsning Stk. 1 Parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsninger efter nedenstående regler. Retten til at iværksætte arbejdsstandsning tilkommer vedkommende organisation eller et samarbejde af organisationer, som nævnt i 4. stk 2, og KL. Aftales det på arbejdstagerside at foretage fælles (vægtet) afstemning om ét eller flere overenskomstforlig, kan der ikke iværksættes konflikt med det formål at tilsidesætte indholdet af dette/disse forlig, hvis forliget/forligene samlet vedtages. Stk. 2 Strejke, lockout, blokade og boykot betragtes som arbejdsstandsninger Stk. 3 Beslutning om iværksættelse af arbejdsstandsning tilkendegives vedkommende part ved anbefalet brev, der skal angive arbejdsstandsningens karakter og nærmere omfang, mindst 4 uger før den iværksættes. Stk. 4 Varsling af sympatikonflikt finder sted i henhold til ovenstående bestemmelser. Stk. 5 Arbejdsstandsninger kan ikke omfatte medlemmer, som 1 undtages ved aftale mellem hovedaftalens parter, og 2. elever/praktikanter. 8. Nødberedskab Hvis der iværksættes arbejdsstandsning, indgås der i givet fald en aftale, der som minimum sikrer et nødvendigt beredskab inden for de områder, der berøres Bemærkning: Der vil normalt være behov for et nødberedskab, hvis der er tale om arbejde, der er livsvigtigt, uopsætteligt / påkrævet for at undgå helbreds- og/eller varigt førlighedstruende følger samt med bevarelse af store værdier. Til brug for indgåelse af nødberedskabsaftaler indgås rammeaftale med det enkelte forbund. 9. Ophør af arbejdsstandsning Ved arbejdsstandsningens ophør, genoptager de ansatte uden unødigt ophold deres arbejde på de hidtidige tjenestesteder. Der må ikke finde fortrædigelser sted i anledning af arbejdsstandsningen. Kapitel 4. Retstvister 10. Overenskomststridige arbejdsstandsninger Stk. 1 Så længe en overenskomst er gældende, kan der ikke iværksættes arbejdsstandsning, medmindre der indtræder betalingsstandsning, eller hensynet til liv, velfærd eller ære afgiver tvingende grunde til at standse arbejdet, eller der er hjemmel hertil i kollektiv overenskomst. Stk. 2 Parterne er forpligtet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler at hindre overenskomststridige arbejdsstandsninger, og, hvis en overenskomststridig arbejdsstandsning finder sted, at søge at få den bragt til ophør. Hvis der iværksættes en overenskomststridig arbejdsstandsning, behandles denne efter bestemmelserne i Q 11. Side 2 af 5

10 11. Fællesmøde og Arbejdsretten 1. Uenighed om fortolkning af denne hovedaftale, 2 brud på denne hovedaftale, eller 3. brud på overenskomst indgået mellem KL og Forbundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark, Pædagogisk Medhjælper Forbund og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark kan indbringes for Arbejdsretten. Bemærkning: Brud på lokale aftaler kan ligeledes indbringes for Arbejdsretten, medmindre der lokalt er aftalt andre konfliktløsningsregler, eller aftalerne er indgået efter bestemmelser, som ikke er omfattet af denne hovedaftale. Hvis det påståede overenskomstbrud er en overenskomststridig arbejdsstandsning, jf. 10. skal fællesmøde afholdes dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse, medmindre denne er ophørt inden fællesmødets afholdelse, jf. Lov om Arbejdsretten, _9, stk. 2. Der er mellem KL og LO indgået aftale om retningslinjer for indberetning og afvikling af fællesmøder som følge af overenskomststridige arbejdsstandsninger og aftale om retningslinjer for hurtigere behandling af sager i Arbejdsretten. I øvrige tilfælde afholdes fællesmøde snarest muligt inden indbringelse for Arbejdsretten. 12. Mægling og voldgift Stk 1 Enhver uenighed om fortolkning af en kollektiv overenskomst kan søges bilagt ved mægling og eventuelt ved voldgift således: Hvis en af overenskomstens parter forlanger det, skal uenigheden først søges bilagt ved et mæglingsmøde, der afholdes snarest muligt. Mæglingsmøde skal afholdes inden 21 dage, medmindre andet aftales. Stk. 2 Hvis der ikke opnås enighed ved mæglingsmødet kan sagen henvises til endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer. To af disse vælges af KL og to vælges af det pågældende forbund Voldgiftsretten tiltrædes endvidere af en opmand, som udpeges af parterne Hvis der ikke er enighed om valg af opmand, anmodes Arbejdsrettens formand om at udpege denne fortrinsvis blandt Arbejdsrettens dommere. Bemærkning: Begæring om mæglingsmøde skal i videst mulig omfang angive sagens omstændigheder. Hvis parterne er enige herom, kan mæglingsmødet afholdes telefonisk eller elektronisk. På mæglingsmødet udarbejdes referat, som underskrives af begge parter. Parternes standpunkter skal fremgå af referatet. Stk 3 Begæring om voldgiftsbehandling fremsendes normalt senest 10 uger efter afholdelse af mæglingsmøde ved fremsendelse af klageskrift. Svarskrift afgives herefter normalt inden 10 uger fra modtagelse af klageskriftet. Efter afgivelse af svarskrift indgås snarest aftale mellem parterne om den videre procedure, herunder evt. terminer for yderligere skriftveksling samt tidspunktet for voldgift-sagens forventede berammelse. Bemærkning: Hvis parterne på mæglingsmødet er enige om, at der er tale om en hastesag, indgås der samtidig hermed aftale om den videre procedure. Hvis klageskrift fremsendes senere end 10 uger fra mæglingsmødets afholdelse, gælder 10 ugers fristen for fremsendelse af svarskrift ikke Kapitel 5. Ikrafttræden og opsigelse 13. Ikrafttræden og opsigelse Stk 1 Hovedaftalen gælder fra 1. oktober 2004, hvor intet andet er anført. Stk 2 Hovedaftalen kan opsiges af hver af underskriftsparteme med 6 måneders varsel til en 1. oktober Opsigelsen skal ske skriftligt. Der optages straks forhandlinger med det formål, at hovedaftalen fornys inden opsigelsestidspunktet. Stk 3 Hvis forhandlingerne om fornyelse af hovedaftalen ikke er afsluttet inden opsigelsestidspunktet, gælder denne aftale, selvom om tidspunktet overskrides. Aftalen gælder indtil de kollektive overenskomster, som er gældende på opsigelsestidspunktet, afløses af nye kollektive overenskomster. Aftalen bortfalder ved de nye kollektive overenskomsters ikrafttræden. København, den 21. december 2004 For KL Kjeld Hansen Lene Møller For Side 3 af 5

11 Forbundet af Offentligt Ansatte Dennis Kristensen Steen Parker Sørensen For Specialarbejderforbundet i Danmark Ame Hansen For Pædagogisk Medhjælper Forbund Jakob Bang Asbjørn Andersen For Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark Ellen Lykkegård Bilag 1 - Overenskomster dækket af denne hovedaftale Overenskomst: Nr. Aftale om arbejdstid, herunder arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt i hjemmet Overenskomst for specialarbejdere, faglærte gartnere, faglærte brolæggere, faglærte struktører, faglærte murere m.fl Overenskomst for arbejdsformænd, vejformænd, faglærte gartnerformænd m.fl Overenskomst for tekniske servicemedarbejdere og tekniske serviceledere ved kommunale institutioner samt parkeringsvagter/- kontrollører Rammeaftale om kombinationsansættelse for tekniske servicemedarbejdere/serviceledere og rengøringsassistenter Overenskomst om løn- og ansættelsesforhold for rengøringsassistenter Overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for ikke-faglærte lønarbejdere, der er beskæftiget ved rengørings- og køkkenarbejde el.lign Overensomst om løn- og ansættelsesvilkår for kantineledere og rengøringsledere/-chefer Overenskomst for erhvervsuddannede serviceassistenter Overenskomst for maritimt personale Tiltrædelsesoverenskomst til overenskomst for ledende værkstedspersonale m.v Ved klientværksteder Aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger m.v Overenskomst for pædagogisk uddannet personale i særlige stillinger Overenskomst for pædagogmedhjælpere Overenskomst om løn- og ansættelsesforhold for medarbejdere, der i selvejende daginstitutioner er beskæftiget med rengøringsog/eiier køkkenarbejde Rammeaftale om kombinationsbeskæftigelse for pædagogmedhjælpere, rengøringsassistenter, specialarbejdere m.fl. på daginstitutioner eller i skolefritidsordninger Rammeaftale om kombinationsansættelser for pædagogmedhjælpere, ikke-uddannede klubmedarbejdere m.fl Aftale om vederlag m.v. ved deltagelse i koloniophold Aftale vedrørende arbejdstid og rådighedstjeneste for pædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v Overenskomst for omsorgs- og pædagogmedhjælpere Overenskomst for pædagogisk personale i dagplejeordninger og central pladsanvisning, bortset fra central pladsanvisning i Frederiksberg Kommune Overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for pædagogiske konsulenter Overenskomst for dagplejere Overenskomst for hjemmedagplejere Overenskomst om ansættelsesforhold for ledere/mellemledere ansat i den kommunale ældreomsorg Overenskomst for social- og sundhedspersonale Overenskomst for aflønning af husassistenter ansat ved alderdoms-, syge-, pleje- og rekreationshjem Overenskomst om løn- og ansættelsesforhold for handicapledsagere Side 4 af 5

12 Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion m v Arbejdstidsaftale for husassistenter ansat ved alderdoms-, syge, pleje- og rekreationshjem, ikke-faglærte lønarbejdere, der er beskæftiget ved rengørings- og køkkenarbejde el.lign. samt erhvervsuddannede serviceassistenter Overenskomst for buschauffører, trafikmestre og ledende trafikpersonale ved Odense Bybusser - Overenskomst for Kedel-, maskin- og motorpassere ved I/S Vestforbrænding - Overenskomst for buschauffører ved Odense Bybusser og Århus Sporveje - Side 5 af 5

13 UDEN STATUS Om ophør af overenskomster i forbindelse med Københavns Lufthavns overgang fra statsvirksomhed til aktieselskab Arbejdsrettens dom af 29. juni 1992 Sag Referencer: Arbejdsretsloven S 19 Hovedaftalen mellem DA og LO _7, stk. 2 Retsplejeloven 251. stk. 1 Dom af 23/06-92 i saa nr Virksomhedsoverdragelsesloven Resume Ved lov om Københavns lufthavne A/S blev Københavns lufthavnsvæsen, der hidtil havde været en statsvirksomhed, omdannet til et aktieselskab S fra 1/ I følge loven indtrådte S i samtlige statsvirksomhedens rettigheder og forpligtelser. S meldte sig ind i arbejdsgiverforeningen A, som opsagde overenskomster med 6 fagforbund til bortfald pr. 31/ Der blev ført en række forhandlinger, der havde til formål at tilvejebringe et nyt overenskomstgrundlag gældende for S som afløsning for de opsagte overenskomster, men da disse endte resultatløse, erklærede A under henvisning til en bestemmelse i den forud for lovens ikrafttræden gældende hovedaftale, der svarer til 7, stk 2, i hovedaftalen mellem DA og LO, at de opsagte overenskomster var afløst af A's overenskomster med de pågældende fagforbund. Da fire af disse overenskomster fandtes at have væsentligt samme gyldighedsområde som de opsagte overenskomster, fandt Arbejdsretten herefter de pågældende opsagte overenskomster for bortfaldet. Den omstændighed, at man fra arbejdsgiverside først på et sent tidspunkt under forhandlingerne gjorde opmærksom på, at man i givet fald ville henholde sig til overenskomsterne mellem A og de respektive forbund, afskar ikke A fra nu at påberåbe sig hovedaftalens bestemmelser om opsigelse af overenskomster med de deri opstillede betingelser for disses endelige bortfald For så vidt angår to fagforbund var der ikke forelagt retten dokumentation for, at nye overenskomster omfattende samme parter og med i det væsentlige samme faglige gyldighedsområde var trådt i stedet for de opsagte overenskomster, hvorfor disse ansås for fortsat gældende indtil videre. Således som loven var udformet, fandtes hovedaftalen ikke at være bortfaldet i relation til S i forbindelse med lovens ikrafttræden. En påstand om afvisning afen selvstændig påstand fra indklagede, der omfattede andre parter end de i klageskriftet nævnte, blev ikke taget til følge, jf. arbejdsretsloven 19, jf. retsplejelovens 251, stk. 1. Parter Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Københavns Lufthavne A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Statsansattes Kartel, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk Metalarbejderforbund, Teknisk Landsforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) Afsagt af dommerne Poul Erik Skov Christensen, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Mads Kofod, Overgaard, Kurt Petersen og Sløk Parternes påstande Klagernes påstande: Principalt: Statsansattes Kartel og de indklagede organisationer tilpligtes at anerkende, at den som bilag A fremlagte hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel er bortfaldet i relation til Københavns Lufthavne A/S i forbindelse med ikrafttrædelsen af Lov nr. 428 af 13. juni 1990 om privatisering af Københavns Lufthavne A/S. Subsidiært: Statsansattes Kartel og de indklagede organisationer tilpligtes at anerkende, at den som bilag A fremlagte hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel er bortfaldet i forbindelse med opsigelse og udløbet af de som bilag B - D og bilag 6-8 fremlagte overenskomster Mere subsidiært1 Statsansattes Kartel og de indklagede organisationer tilpligtes at anerkende, at den som bilag A fremlagte hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel bortfalder efter opsigelse til udløb for Københavns Lufthavne A/S i overensstemmelse med hovedaftalens bestemmelser. For så vidt angår Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark nedlægges yderligere følgende selvstændige påstande: 1. Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark tilpligtes at anerkende, at overenskomst af 4. september 1989 (APD nr. 63/89) for kontorfunktionærer i statens tjeneste, overenskomst af 10. oktober 1989 (APD nr. 94/89) for iaboratoriefunktionærer m.fl. i statens tjeneste og overenskomst af 27. november 1989 (APD nr. 34/90) for edb- medarbejdere (HK) i statens tjeneste, alle med tilhørende Side 1 af 9

14 lokalaftaler, praksis og kutymer, er behørigt opsagt og bortfaldet med udgangen af marts måned Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark tilpligtes at anerkende, at de nævnte overenskomster i overensstemmelse med principperne i 2, pkt. 2b i Landsoverenskomsten mellem DA/BKA og HK omskrives til Landsoverenskomsten med virkning fra 1. april For så vidt angår Dansk El-Forbund, Dansk Metalarbejderforbund og Teknisk Landsforbund nedlægges yderligere følgende selvstændige påstande' Dansk El-Forbund og Dansk Metalarbejderforbund tilpligtes at anerkende, at overenskomsten af april 1991 mellem disse forbund og Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service er gældende for det arbejde omfattet af overenskomsten, der udføres i Københavns Lufthavne A/S, og dermed er trådt i stedet for den som bilag B fremlagte overenskomst. Teknisk Landsforbund tilpligtes at anerkende, at overenskomsten af 22. juni 1990 mellem dette forbund og Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service er gældende for det arbejde, omfattet af overenskomsten, der udføres i Københavns Lufthavne A/S. I øvrigt har klagerne - der ikke har nedlagt selvstændige påstande for så vidt angår Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark - påstået frifindelse over for de indklagedes påstande. De indklagedes påstande: Frifindelse for klagernes påstande og Københavns Lufthavne A/S tilpligtet at anerkende, at de som bilag 6-8 samt bilag A-D og G-H fremlagte overenskomster er gældende for Københavns Lufthavne A/S. Sagen angår Ved lov nr. 428 af 13. juni 1990 om Københavns Lufthavne A/S blev Københavns Lufthavnsvæsen, der hidtil havde været en statsvirksomhed under finanslovens 2, med virkning fra den 1. oktober 1990 omdannet til et aktieselskab - Københavns Lufthavne A/S - der har overtaget driften af lufthavnene i Kastrup og Roskilde. Omdannelsen medførte ikke umiddelbart nogen ændring i de bestående overenskomstforhold for det personale, der ved selskabets overtagelse af driften af lufthavnene var ansat i statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen, herunder i de overenskomster, som var indgået mellem Finansministeriet på statens vegne og Statsansattes Kartel på vegne en række tilsluttede forbund, bl.a. Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk Metalarbejderforbund, Teknisk Landsforbund samt Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark I lovens 2, stk. 3, hedder det således, at selskabet ved overtagelsen af de to lufthavne indtræder 'i samtlige statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsens rettigheder og forpligtelser1, hvilket - som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. F.T , tillæg A, spalte indebærer, 'at det nystiftede selskab indtræder i rettigheder og forpligtelser i forhold til det personale, der på overtagelsestidspunktet er ansat i Københavns Lufthavnsvæsen, jfr herved loven om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.' Efterfølgende er overenskomsterne med de nævnte 6 forbund imidlertid blevet opsagt med det overenskomstmæssige varsel til bortfald ved udgangen af marts måned Opsigelserne skete ved i det væsentlige enslydende skrivelser af 20. december 1990 til forbundene fra Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, som det nystiftede aktieselskab havde indmeldt sig i. Det hedder i skrivelserne bl.a.: 'Den tidligere statsvirksomhed Københavns Lufthavnsvæsen er pr 1. oktober 1990 omdannet til aktieselskabet Københavns Lufthavne (KLH), og det vil derfor ikke længere være Finansministeriet, der på virksomhedens vegne indgår nye overenskomster. KLH har i stedet indmeldt virksomheden i Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service. På vegne af KLH skal vi hermed opsige overenskomstforholdet mellem Finansministeriet og... med tilhørende lokalaftaler, praksis og kutymer til endeligt bortfald med udgangen af marts måned Virksomheden og AHTS er optaget af at overveje de fremtidige løn- og ansættelsesvilkår for samtlige medarbejdergrupper i KLH, herunder at vurdere om og i givet fald i hvilket omfang disse kan/bør tilpasses virksomhedens særlige behov. Vi kan oplyse, at virksomheden i forbindelse med de nævnte overvejelser har lagt vægt på, at ændringer i løn- og ansættelsesvilkår sker således, at ingen af de aktuelt ansatte medarbejdere får forringet deres indtjeningsniveau' Opsigelse af den mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel indgåede Hovedaftale, der i 4 indeholder en bestemmelse svarende til 7, stk. 2, i Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark, er derimod først sket i foråret 1992 og da som en 'sikkerhedsopsigelse' 2. Opsigelserne af de omhandlede overenskomster m.v. gav anledning til, at der frem til midten af november 1991 førtes forhandlinger med deltagelse af repræsentanter fra bl.a. Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service (AHTS) og Statsansattes Kartel (StK) om de fremtidige overenskomstforhold. Mellem deltagerne i forhandlingerne er der ikke enighed om karakteren af disse, der endte uden resultat Medarbejdere, der omfattes af de opsagte overenskomster m.v., er herefter fortsat blevet aflønnet efter disse. Efterforhandlingssammenbruddet meddelte Dansk Arbejdsgiverforening på vegne AHTS i skrivelse af 14. november 1991 til HK/Service, at de opsagte overenskomster med dette forbund ville blive 'omskrevet' til landsoverenskomsten mellem DA/BKA og HK. I skrivelsen hedder det: 'Efter at A/S Københavns Lufthavne, tidligere Københavns Lufthavnsvæsen, har indmeldt sig i Dansk Arbejdsgiverforening gennem Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, opsagde denne forening på Københavns Lufthavnes vegne overfor HK de på daværende tidspunkt gældende overenskomster for virksomheden aftalt mellem Finansministeriet og HK vedrørende kontorfunktionærer, edb-medarbejdere og laboratoriefunktionærer. Da overenskomstforholdene mellem Finansministeriet og HK herefter må anses forværende bortfaldet pr for Københavns Lufthavne, skal vi meddele, at overenskomsterne vil blive omskrevet til landsoverenskomsten mellem DA/BKA og HK med virkning fra Omskrivningen vil finde sted i overensstemmelse med principperne i landsoverenskomstens 2,2 b.' Skrivelsen gav anledning til, at Landsorganisationen i Danmark den 9. december 1991 begærede fællesmøde afholdt. I begæringen hedder det: Vi har fra Statsansattes Kartel på vegne af en række LO- forbund m.v., modtaget indberetning om, at Arbejdsgiverforeningens medlemsvirksomhed, AHTS, ikke har villet anerkende, at STK's hovedaftale med Staten fortsat er gældende for overenskomstforholdene Side 2 af 9

15 omkring Københavns Lufthavne A/S. Da vi forstår, at Dansk Arbejdsgiverforening har samme opfattelse som AHTS, hvilket vi må udlede af DA's skrivelse af til HK Service, skal vi anmode om, at der snarest aftales et HASTE-FÆLLESMØDE i sagen, idet vor påstand vil være, at DA/AHTS tilpligtes at anerkende, at den ikke opsagte STK hovedaftale fortsat er gældende, samt at DA/AHTS tilpligtes at anerkende, at de indgåede overenskomster mellem AHTS og forbundene gældende for det private arbejdsmarked, som udgangspunkt ikke er gældende i Københavns Lufthavne A/S... ' Fællesmødet blev afholdt den 17 december 1991 med deltagelse af repræsentanter for de to hovedorganisationer, for AHTS og StK samt for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund og Dansk Metalarbejderforbund Enighed kunne imidlertid ikke opnås, idet parterne hver især fastholdt deres standpunkter. Ved klageskrift af 22. januar 1992 har Dansk Arbejdsgiverforening herefter indbragt sagen for Arbejdsretten, men har begrænset denne til at angå de overenskomster m.v., som var indgået med Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, overfor hvem man har påstået overenskomsterne m.v. behørigt opsagt og bortfaldet med udgangen af marts 1991 med den følge, at der skal ske omskrivning som anført i skrivelsen af 14. november De indklagede har påstået frifindelse og har såvel i svarskriftet som i senere processkrifter nedlagt selvstændige påstande omfattende også Statsansattes Kartel, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk Metalarbejderforbund, Teknisk Landsforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark. Klagerne har overfor disse påstande principalt nedlagt påstand om afvisning og til støtte herfor anført, at sagen ikke uden klagernes accept kan omfatte andre parter end de i klageskriftet nævnte. Arbejdsretten har imidlertid ikke fundet tilstrækkelig anledning til at nægte de omhandlede organisationer adgang til at indtræde som parter i sagen, jf. herved arbejdsretslovens 19 sammenholdt med retsplejelovens 251, stk. 1, heller ikke for så vidt angår de organisationer, som ikke deltog i fællesmødet den 17. december Afvisningspåstanden tages derfor ikke til følge Parterne har herefter nedlagt følgende endelige påstande: Klagernes påstande: Principalt1 Statsansattes Kartel og de indklagede organisationer tilpligtes at anerkende, at den som bilag A fremlagte hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel er bortfaldet i relation til Københavns Lufthavne A/S i forbindelse med ikrafttrædelsen af Lov nr. 428 af 13. juni 1990 om privatisering af Københavns Lufthavne A/S. Subsidiært: Statsansattes Kartel og de indklagede organisationer tilpligtes at anerkende, at den som bilag A fremlagte hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel er bortfaldet i forbindelse med opsigelse og udløbet af de som bilag B - D og bilag 6-8 fremlagte overenskomster. Mere subsidiært: Statsansattes Kartel og de indklagede organisationer tilpligtes at anerkende, at den som bilag A fremlagte hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel bortfalder efter opsigelse til udløb for Københavns Lufthavne A/S i overensstemmelse med hovedaftalens bestemmelser. For så vidt angår Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark nedlægges yderligere følgende selvstændige påstande1 1. Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark tilpligtes at anerkende, at overenskomst af 4. september 1989 (APD nr. 63/89) for kontorfunktionærer i statens tjeneste, overenskomst af 10. oktober 1989 (APD nr. 94/89) for laboratoriefunktionærer m.fl. i statens tjeneste og overenskomst af 27. november 1989 (APD nr. 34/90) for edb- medarbejdere (HK) i statens tjeneste, alle med tilhørende lokalaftaler, praksis og kutymer, er behørigt opsagt og bortfaldet med udgangen af marts måned Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark tilpligtes at anerkende, at de nævnte overenskomster i overensstemmelse med principperne i 2, pkt. 2b i Landsoverenskomsten mellem DA/BKA og HK omskrives til Landsoverenskomsten med virkning fra 1. april For så vidt angår Dansk El-Forbund, Dansk Metalarbejderforbund og Teknisk Landsforbund nedlægges yderligere følgende selvstændige påstande: Dansk El-Forbund og Dansk Metalarbejderforbund tilpligtes at anerkende, at overenskomsten af april 1991 mellem disse forbund og Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service er gældende for det arbejde omfattet af overenskomsten, der udføres i Københavns Lufthavne A/S, og dermed er trådt i stedet for den som bilag B fremlagte overenskomst. Teknisk Landsforbund tilpligtes at anerkende, at overenskomsten af 22. juni 1990 mellem dette forbund og Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service er gældende for det arbejde, omfattet af overenskomsten, der udføres i Københavns Lufthavne A/S. I øvrigt har klagerne - der ikke har nedlagt selvstændige påstande for så vidt angår Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark - påstået frifindelse over for de indklagedes påstande. De indklagedes påstande: Frifindelse for klagernes påstande og Københavns Lufthavne AIS tilpligtet at anerkende, at de som bilag 6-8 samt bilag A-D og G-H fremlagte overenskomster er gældende for Københavns Lufthavne A/S. De af påstandene omfattede overenskomster er følgende1 Bilag A1 Hovedaftalen af 20. juni 1988 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, hvis dækningsområde er angivet således: 'Denne hovedaftale har bindende virkning for 1. de ministerier, styrelser og institutioner der er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og STK eller en organisation, der er medlem af STK, og for 2. organisationer, der er tilsluttet STK og har indgået en overenskomst som nævnt, samt for medlemmer af disse organisationer, der er omfattet af en sådan overenskomst.' Efter Hovedaftalens 12 kan opsigelse ske med mindst 6 måneders varsel til en 1. oktober, hvorefter der skal optages forhandlinger om en ny hovedaftale. Er disse ikke afsluttet inden den 1. oktober, forbliver Hovedaftalen gældende, indtil de ikraftværende kollektive overenskomster afløses af nye. Hovedaftalen bortfalder da ved de nye kollektive overenskomsters ikrafttræden. Bilag 6-8: De mellem Finansministeriet og HK/STAT indgåede overenskomster henholdsvis af 4. september 1989 for kontorfunktionærer i Side 3 af 9

16 statens tjeneste (bilag 6), af 10. oktober 1989 for laboratoriefunktionærer m.fl. i statens tjeneste (bilag 7) og af 27. november 1989 for EDBmedarbejdere (HK) i statens tjeneste (bilag 8). Bilag B: Overenskomst af 27. september 1989 mellem Finansministeriet og bl.a. Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, gældende for håndværkere i staten. Bilag C: Protokollat af 22 maj 1990 i tilslutning til den under bilag B nævnte overenskomst. Bilag D: Overenskomst af 8. januar 1990 mellem Finansministeriet og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for rengøringsassistenter m fl. i statens tjeneste m.v. Bilag G: Overenskomst, gældende fra 1 april 1989, mellem Finansministeriet og Teknisk Landsforbund for bygningskonstruktører i statens tjeneste. Bilag H: Overenskomst, gældende fra 1. april 1989, mellem Finansministeriet og Teknisk Landsforbund for tekniske tegnere, tekniske assistenter, byggeteknikere, maskinteknikere og praktikanter i statens tjeneste. For samtlige overenskomster gælder, at de kunne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts Landsoverenskomsten mellem DA/BKA og HK, hvortil der henvises i 2. led af klagernes påstand overfor HK, indeholder bl.a. følgende bestemmelser: ' 2 LANDSOVERENSKOMSTENS OMRÅDE 1. Landsoverenskomst eller særoverenskomst. a. Dersom HK opfylder vilkårene i foranstående 1 for at kunne rejse krav om overenskomst, er begge parter pligtige til at respektere landsoverenskomsten, medmindre den pågældende virksomhed udøves i henhold til en af offentlig myndighed udfærdiget koncession eller under forhold, der kan sidestilles hermed b. Forbundet kan rejse krav om særbestemmelser, hvis der i en virksomhed er tale om arbejdsforhold eller arbejdsfunktioner, der ikke er dækket af landsoverenskomstens bestemmelser. 2. Omskrivning af overenskomster til landsoverenskomsten. a. En overenskomst mellem HK og en virksomhed, der indmelder sig i DA/BKA, omskrives fra overenskomstens udløbstid til landsoverenskomsten, medmindre betingelserne i 2,1 for krav om særbestemmelser er opfyldt. b. Omskrivningen skal ske således, at lønsatser, der ligger under eller over landsoverenskomstens, ændres til dennes satser, og der gives medarbejdere, hvis løn ifølge de eventuelle højere satser ligger over landsoverenskomstens, personlige tillæg, i hvilke der ikke kan modregnes, og som mindst skal svare til forskellen mellem landsoverenskomstens satser og den højere sats, hvorefter pågældende var aflønnet.' Overenskomsten af april 1991 mellem AHTS og Dansk El-Forbund samt Dansk Metalarbejderforbund, hvortil der henvises i klagernes påstand over for de to forbund, fastsætter bl.a., at overenskomsten 'er gældende for samtlige Dansk Metalarbejderforbunds og Dansk El- Forbunds medlemmer beskæftiget på AHTS' medlemsvirksomheder', og at overenskomsten 'omfatter i faglig henseende alt arbejde, der efter praksis eller forholdets natur bestrides af forbundenes medlemmer' Endelig indeholder overenskomsten af 22. juni 1990, hvortil der henvises i klagernes påstand over for Teknisk Landsforbund, i 1 en angivelse af overenskomstens område, der indebærer, at overenskomsten i realiteten omfatter den samme gruppe medarbejdere, som er omfattet af den som bilag H fremlagte overenskomst 6 Til belysning af overenskomstforholdene og de førte forhandlinger herom i forbindelse med og efter omdannelsen af Københavns Lufthavnsvæsen til Københavns Lufthavne A/S har parterne fremlagt en del materiale, hvorfra følgende skal gengives: I en skrivelse af 7. december 1990 fra Finansministeriet til direktørs P. Thorning, Københavns Lufthavne A/S, hedder det bl.a.: 'I brev af 27. november 1990 fra direktøren for Københavns Lufthavne A/S til bestyrelsen for lufthavnene, hvormed fremsendes et brev fra direktøren til Trafikministeriet, meddeles, at det ikke har været muligt for den daglige ledelse at tilvejebringe afklaring på spørgsmålet om, hvorvidt Statsansattes Kartel (StK) vil kunne modsætte sig selskabets frigørelse fra den statslige hovedaftale førend i I den anledning skal det oplyses, at Finansministeriet har indgået vedlagte 2 hovedaftaler, som omhandler StK-personale i lufthavnene, nemlig dels hovedaftalen af 27. oktober 1969 i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. bekendtgørelse nr. 515 af 28. november 1969, dels hovedaftalen af 20. juni 1988, der er indgået med Statsansattes Kartel, overenskomstsektionen. Hovedaftalen af 27. oktober 1969 kan ikke opsiges af Københavns Lufthavne A/S... Hvad angår hovedaftalen af 20. juni 1988, skal Finansministeriet indledningsvis bemærke, at eventuelle spørgsmål om fortolkning og brud på denne hovedaftale må afgøres ved de fagretlige instanser. Finansministeriet skal dernæst om Finansministeriets umiddelbare forståelse af denne hovedaftale oplyse følgende: 1. Hovedaftalens dækningsområde er omhandlet i aftalens indledning og er bl.a. beskrevet således: 'Denne hovedaftale har bindende virkning for de ministerier, styrelser og institutioner, der er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og StK eller en organisation, der er medlem af StK*. Som følge heraf og i overensstemmelse med forudsætningerne for hovedaftalens indgåelse omfatter denne hovedaftale alene de myndigheder mv., som er omfattet af Finansministeriets forhandlingskompetence. Lufthavnen er efter omdannelsen til et aktieselskab ikke længere omfattet af Finansministeriets forhandlingskompetence og derfor ikke efter Finansministeriets opfattelse omfattet af hovedaftalens dækningsområde. Finansministeriet agter at indkalde StK og orientere herom. 2.1 hovedaftalens 11 er indeholdt regler om organisationernes optagelse i og udmeldelse af StK... Endelig er det Finansministeriets opfattelse, at bestemmelserne om indmeldelse og udmeldelse ikke kan anvendes i den aktuelle situation, hvor lufthavnen ved lov er omdannet til et aktieselskab, og hvor der således ikke er tale om en parallelitet til en udmeldelse af en arbejdstager- eller giverorganisation. Også af den grund er det Finansministeriets opfattelse, at StK-hovedaftalen ikke længere er gældende for lufthavnens overenskomstmæssige forhold. 3. Stk-hovedaftalen indeholder foruden regler om konflikter i interessetvister og regler om forståelse af de enkelte overenskomster, tillige bestemmelser om afskedigelse af lønmodtagere og disses tillidsrepræsentanter. Sådanne bestemmelser er for personalegrupper uden for Side 4 af 9

17 StK undertiden optaget i selve de statslige overenskomster og ikke i de overliggende hovedaftaler Som følge heraf er det Finansministeriets opfattelse, at de enkelte lønmodtagere ved lufthavnene kan støtte ret på disse regler i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven, så længe de nugældende overenskomster består. Finansministeriet har med hensyn til spørgsmålet om virksomhedsoverdragelsesloven indhentet en udtalelse fra Arbejdsministeriet, der har udtalt følgende: 'Ved overdragelsen af virksomheden Københavns Lufthavnsvæsen fra staten til Københavns Lufthavn A/S indtrådte erhververen KLA i rettigheder og forpligtelser i forhold til de ansatte, som bestod på overdragelsestidspunktet, herunder rettigheder og forpligtelser i henhold til Hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, overenskomstsektionen, 1988 I medfør af virksomhedsoverdragelseslovens 2, stk. 1, er staten samtidig frigjort for sine forpligtelser i forhold til disse ansatte og deres repræsentanter. Københavns Lufthavn A/S er altså bundet til at respektere hovedaftalens indhold i forhold til de ansatte, som er omfattet af aftalen. Samtidig er Københavns Lufthavn A/S indtrådt i retten til at bringe denne binding til ophør ved opsigelse efter reglerne herfor i samme omfang, som ville have tilkommet staten, hvis overdragelsen ikke havde fundet sted. Opsigelse af forpligtelserne efter hovedaftalen må anvendes som platform for tilrettelæggelse af den fremtidige personalepolitik i samarbejde med de ansatte og deres repræsentanter eller organisationer. Københavns Lufthavn A/S er efter Arbejdsministeriets opfattelse ikke herved bundet af hovedaftalens 3, stk 1 og 2, da virksomheden ikke længere hører til det af hovedaftalen omfattede område. Selskabet er ikke egentlig part i overenskomsten. Når overenskomstforholdene skal fastlægges for tiden efter opsigelsen, må det ske ved forhandling mellem KLA og den arbejdsgiverforening, selskabet er blevet medlem af på den ene side, og personalets repræsentanter eller den/de organisationer, de er/bliver medlemmer af på den anden. Eventuelle grænseproblemer mellem relevante faglige organisationer må afklares mellem organisationerne indbyrdes med respekt af bestående aftaler med arbejdsgiverforeningen. Statsansattes Kartel har altså ikke i kraft af virksomhedsoverdragelsesloven forhandlingsretten for de ansatte'. Afslutningsvis skal Finansministeriet i øvrigt gøre opmærksom på, at tilsvarende situationer på det private arbejdsmarked, hvor en ny ejer ønsker, at bestemte løn- og ansættelsesvilkår skal være gældende for virksomheden i fremtiden, ofte er løst ved, at der hurtigt efter overtagelsen er optaget forhandlinger med vedkommende organisationer for personalet, og at man ved disse forhandlinger har opnået enighed om de fremtidige vilkår og de overgangsordninger, som er nødvendige.' De bestemmelser i Hovedaftalens 3, stk. 1 og 2, hvortil henvises i den i skrivelsen citerede udtalelse fra Arbejdsministeriet, vedrører StKs forhandlingsret. Om dennes bortfald eller fortsatte eksistens fandt der i den følgende tid drøftelser sted mellem StK og AHTS samt repræsentanter for Københavns Lufthavne A/S i forbindelse med de forhandlinger, som indledtes efter selskabets indmeldelse i AHTS pr. 1. oktober et af de indklagede fremlagt referat fra et indledende møde den 19. december et referat, hvis 'gyldighed' klagerne har bestridt - hedder det bl.a.1 'På mødet, der altså blev holdt efter KLH' indmeldelse i AHTS, blev spørgsmålet om indgåelse af en virksomhedsoverenskomst drøftet. Situationen var den, at det af loven om omdannelsen af de tidligere statsvirksomheder Københavns og Roskilde lufthavne til et aktieselskab fremgik, at man skulle give de beskæftigede tjenestemænd et ansættelsestilbud. Desuden var de overenskomstansatte omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, så der skulle ved de hidtidige overenskomsters udløb ske en fornyelse. De 3 centralorganisationer repræsenterede således alle ansatte i lufthavnene. Der var derfor på mødet enighed om, at det ville være en god idee at lave en virksomhedsoverenskomst omfattende såvel 'tidligere' tjenestemænd og overenskomstansatte samt nyansatte. Denne model var StK i gang med at gennemføre sammen med GiroBank A/S. Overenskomsten skulle omfatte medlemmer af de 3 centralorganisationer...' Efter opsigelsen den 20. december 1990 af de gældende overenskomster m v. sendte StK den 27. december 1990 følgende telefax til AHTS: 'Statsansattes Kartel er blevet gjort opmærksom på, at De ved skrivelse af 20. december 1990 har opsagt de nuværende overenskomster m.v. ved Københavns Lufthavne A/S. I den anledning skal StK orientere om, at følgende faglige organisationer, med medlemmer beskæftiget hos Københavns Lufthavne A/S, er medlem hos StK: HK/STAT, Kvindeligt Arbejderforbund, Snedker- og Tømrerforbundet, Teknisk Landsforbund, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk Formands Forening, Specialarbej derforbundet, Dansk El-Forbund, Malerforbundet, Murerforbundet og Blik- og Rørarbejderforbundet. Herudover er Luftfartsvæsenets Personaleforbund, som organiserer hovedparten af tjenestemændene ved Københavns Lufthavne A/S, medlem hos StK. Ved et møde i StK den 20. november 1990, hvor hovedparten af organisationerne var tilstede, tilkendegav de tilstedeværende organisationer, at de ønsker forhandlingerne om overenskomstforholdene og ansættelsestilbudene til tjenestemændene ved Københavns Lufthavne A/S koordineret og varetaget gennem StK. I den anledning er der nedsat et forhandlingsudvalg med repræsentanter for de nævnte organisationer og med repræsentation fra StK. Det kan oplyses, at StK i slutningen af januar 1991 forventer at kunne aflevere oplæg til de kommende forhandlinger. Vi formoder, at De er bekendt med resultatet af mødet den 19. december 1990 mellem repræsentanter for centralorganisationerne og ledelsen i lufthavnen. Side 5 af 9

18 Kopi af nærværende skrivelse er tilsendt de berørte medlemsorganisationer.' Meddelelsen gav anledning til, at AHTS i skrivelse af 22. januar 1991 indbød StK til et møde den 25. s.m., hvori deltog også repræsentanter for Københavns Lufthavne A/S. Med skrivelse af 1. marts 1991 fremsendte StK herefter til AHTS udkast til en hovedaftale vedrørende Københavns Lufthavne A/S. I skrivelsen hedder det bl.a.: 'Som bekendt er de nuværende hovedaftaler ikke opsagt. Centralorganisationerne skal dog hermed tilkendegive, at vi er indforstået med, at de nuværende hovedaftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne pr. 1 april 1991 kan afløses af vedlagte hovedaftale, såfremt AHTS måtte ønske det. Når spørgsmålet om hovedaftale er afklaret, vil centralorganisationerne fremsende forslag til overenskomst mv. Da de nuværende overenskomstforhold udløber pr. udgangen af marts 1991, skal vi anmode om, at der snarest sker en afklaring af hovedaftaleforholdene således, at forhandlingerne om de egentlige overenskomster kan igangsættes... ' Som svar på et - ikke fremlagt - brev fra AHTS fremsendte StK den 7. marts 1991 følgende skrivelse til AHTS: Vedr. forhandlingsforholdene i Københavns Lufthavne A/S. Med henvisning til Deres brev af 4. marts 1991 (modtaget her i dag) om ovenstående skal vi fremkomme med følgende bemærkninger. Vi er noget undrende over for, at der skal stilles tvivl om vor forhandlingskompetence. På mødet hos Dem den 25. januar blev specielt drøftet vort forhold til SID, hvilket blev afklaret ved SIDs brev af 31 januar 1991 til os. Brevet blev senere sendt pr. telefax til Deres Lars Overgaard. Herudover blev det på mødet den 25. januar nævnt, at Dansk Funktionærforbund ved en beklagelig fejltagelse ikke fremgik af vort brev af 27. december 1990 til Dem Der kan derfor ikke, efter vor opfattelse, længere være nogen tvivl om vor forhandlingskompetence Det kan desuden oplyses, at der i StK er sammensat et forhandlingsudvalg med repræsentanter for samtlige vore medlemsorganisationer i Københavns Lufthavne A/S. Forhandlingsudvalget mødes den 14. marts. Ingen af vore medlemsorganisationer har meddelt os, at de ikke fortsat ønsker forhandlingerne ført og koordineret gennem StK Det er således vor opfattelse, at der omgående, ikke mindst af hensyn til den fortsatte ro i lufthavnene, bør igangsættes forhandlinger til afklaring af hovedaftale- og overenskomstforholdene..' Det skal bemærkes, at Specialarbejderforbundet i Danmark og Dansk Funktionærforbund uden StlCs medvirken har indgået overenskomst med AHTS, gældende for Københavns Lufthavne A/S. Med skrivelse af 20. marts 1991 fremsendte StK herefter til AHTS i alt 8 udkast til overenskomst m.v. 'til brug for forhandlingerne om overenskomstforholdene pr 1 april 1991 i Københavns Lufthavne A/S' og anførte, at der herudover 'indgår i forhandlingerne udkastet til hovedaftale, som blev fremsendt herfra 1. marts 1991.' Efter det foreliggende blev de fremsendte udkast drøftet ved møder i marts, april og maj måneder Den 12 april 1991 fremkom fra AHTS et 'Udkast til overenskomst gældende for medarbejdere i Københavns Lufthavne A/S efter 1. april 199T, der med visse undtagelser skulle være gældende for medarbejdere, såvel funktionærer som ikke-funktionærer, i Københavns Lufthavne A/S.' I en af StK til hovedbestyrelsen udarbejdet redegørelse af 25. april 1991 om forhandlingsforløbet hedder det bl.a.: 'Organisationssiden overbragte den 21. marts et oplæg til samlet overenskomstkompleks svarende til de overenskomster, hovedaftale og øvrige aftaler, som er indgået med Girobank A/S. AHTS sendte samme dato pr. telefax 3 siders oplæg til arbejdstidsbestemmelser. Det første møde med AHTS blev afholdt den 21. marts På mødet, der formede sig som en første drøftelse af parternes overordnede synspunkter om de fremtidige overenskomstforhold, kunne det konstateres, at der var en afgrundsdyb forskel i opfattelsen af de fremtidige overenskomstforhold AHTS gav udtryk for, at man i KLH skulle følge hovedaftale mellem LO og DA, private overenskomster, som de sædvanligvis indgås af AHTS, og SU- aftalen mellem LO og DA. Tjenestemændene kunne herudover få et individuelt tilbud. Organisationsrepræsentanterne fastholdt, at der skal indgås nye aftaler til afløsning af de nuværende. Af hensyn til at værende ansatte ikke får forringede løn- og ansættelsesvilkår og tjenestemændenes ansættelsestilbud, må overenskomst og aftaler tage udgangspunkt i de nuværende regler. Desuden blev hovedaftaleforholdene drøftet... Om overenskomsten og øvrige aftaler var der... enighed om, at de løber videre, da både LO/DA-hovedaftalen og de nuværende hovedaftaler indeholder bestemmelser herom. Det kunne i øvrigt konstateres at det var to helt forskellige 'kulturer1, der stødte sammen. Det private arbejdsmarked med få regler og aftaler og det offentlige arbejdsmarked, hvor der er tradition for en udbredt regel- og aftaledækning. Det blev aftalt at mødes igen den 3. april. 3 april Efter et formøde i forhandlingsudvalget fremlagde organisationssiden et udkast til emner og fordeling i arbejdsgrupper for AHTS:.... AHTS kunne ikke umiddelbart tilslutte sig forslaget og ville derfor have betænkningstid til den 10. april 1991, hvor der var aftalt nyt møde april Meddelte AHTS, at man ikke ville indgå i de foreslåede arbejdsgrupper, men at hele spørgsmålet om overenskomst skulle afklares/forhandles i det forum, der allerede havde påbegyndt de indledende drøftelser... Det blev samtidigt tilkendegivet, at AHTS ville fremsende deres forslag til overenskomst. Næste møde aftaltes til den 17 april. 12. april AHTS fremsender sit oplæg til overenskomst og tillidsrepræsentantaftale. Oplægget drøftes i det snævre forhandlingsudvalg. Det kan konstateres, at AHTS ikke har undladt at bringe spørgsmålet om dækningsområde op til overfladen... På et formøde i det snævre forhandlingsudvalg den 17 april var der enighed om, at forhandlingerne om overenskomstens øvrige bestemmelser ikke kunne videreføres, før det var afklaret, hvem der ville blive omfattet af overenskomsten. På forhandlingsmødet i AHTS den 17. april, hvor AHTS var utilbøjelig til at ville drøfte afgrænsning, og derfor svarede undvigende og uklart på organisationssidens spørgsmål, blev det alligevel klart, at man kun satser på en overenskomst for de 'typiske LO-grupperi,... ' Side 6 af 9

19 Ved et møde den 15 maj 1991 blev det herefter besluttet at forhandle særskilt for de af nærværende sag omfattede forbund. I en skrivelse herom af 16. maj 1991 fra AHTS hedder det: 'Overenskomstforholdene for Københavns Lufthavne A/S. Idet der henvises til gårsdagens møde med Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund, Teknisk Landsforbund, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og HK samt StK, skal vi for den gode ordens skyld bekræfte det på mødet aftalte: - At vi med de ovenfor nævnte LO-forbund samt Snedker- og Tømrerforbundet begynder forhandling med henblik på fælles overenskomst for de af forbundene beskæftigede medlemmer i Københavns Lufthavne A/S. Løn og eventuelle særbestemmelser forhandles med hvert enkelt forbund. - At forhandlingerne søges gennemført snarest muligt. En tidsramme på 14 dage tilstræbes. - At forhandlingerne tager udgangspunkt i det tidligere af AHTS udarbejdede udkast til overenskomst gældende for medarbejdere i Københavns Lufthavne A/S, idet det bemærkes, at dette udkast er udarbejdet ud fra den forudsætning, at overenskomsten er fælles for alle LO-forbund. - At arbejdet indledes af en mindre gruppe (teknisk udvalg) bestående af fire repræsentanter fra forbundsside og fire repræsentanter fra arbejdsgiverside. - At det på mødet rejste spørgsmål om hovedaftale overvejes nærmere af forbundene, idet det tilføjes, at det af AHTS blev tilkendegivet, at man ikke kunne fravige, at den mellem DA/LO indgåede hovedaftale var gældende for området. Endvidere aftaltes, at StK følger forhandlingerne for at kunne varetage CO II og AC's interesser, og at der efter tilvejebringelse af overenskomst føres forhandling med StK om ansættelsestilbud til tjenestemænd... ' I de følgende måneder forhandlede parterne - afbrudt af adskillige pauser i forhandlingerne - uden at nå et resultat. I et forsøg på at få forhandlingerne bragt til en afslutning fremsendte AHTS den 16. oktober 1991 følgende skrivelse til de 6 forbund, som er omfattet af denne sag- 'Fra vor medlemsvirksomhed Københavns Lufthavne A/S er vi blevet orienteret om, at der verserer forlydender om, at AHTS udviser tilbageholdenhed med hensyn til gennemførelse af forhandlinger om overenskomster for lufthavnsselskabet. Vi beklager disse forlydender, men finder ikke, de er i overensstemmelse med de faktiske forhold, da vi som bekendt den 21. august i år for Københavns Lufthavne A/S har indgået overenskomst med Dansk Funktionærforbund og Specialarbejderforbundet i Danmark for disse forbunds medlemmer i lufthavnen. Da vor medlemsvirksomhed og vi selvfølgelig lægger afgørende vægt på, at der ikke skal herske nogen tvivl om lufthavnsselskabets og vor interesse i og vilje til snarest at nå et overenskomstresultat for alle de personalegrupper i lufthavnen, der skal overenskomstdækkes, vil vi gerne ved dette brev indbyde Dem til drøftelse/overenskomstforhandling. Vi er fortsat af den opfattelse, at tidligere fremsatte forslag om nedsættelse på arbejdstagerside af et fællesudvalg, der samlet skulle forhandle på forbundenes vegne, næppe vil være fremmende for forhandlingerne. Vi vil imidlertid efter omstændighederne være indforstået med, at også denne fremgangsmåde indgår som en mulighed. Såfremt forbundene finder det hensigtsmæssigt, at Statsansattes Kartel er til stede som observatør under disse drøftelser, har vi intet at indvende herimod. Som mulige datoer for et sådant møde skal vi foreslå følgende:... ' Der afholdtes herefter nye forhandlingsmøder den 4., 6. og 12 november 1991, uden at parterne nåede til enighed, hvorefter Dansk Arbejdsgiverforening som nævnt den 14. november 1991 meddelte HK/Service, at 'overenskomsterne vil blive omskrevet til landsoverenskomsten mellem DA/BKA og HK med virkning fra ' Forklaringer For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af nedennævnte vidner. Afdelingsleder i StK Helmut Madsen har forklaret bl.a., at det var medlemsorganisationerne, som bad StK om at koordinere forhandlingerne med AHTS og Københavns Lufthavne A/S. StK blev derfor en slags forhandlingsleder. På mødet den 21 marts 1991 drøftede man nok, hvordan situationen ville være efter den 1 april 1991, hvor de gældende overenskomster udløb. Men det var egentlig ikke noget problem, da bestemmelsen i Hovedaftalens 4 svarede til bestemmelsen i 7, stk. 2, i Hovedaftalen mellem DA og LO. Det udkast til overenskomst, som AHTS fremsendte i april 1991, kunne der ikke opnås enighed om på grund af indholdet. Det var først på et tidspunkt derefter, at man fra arbejdsgiverside kom frem med, at man ville lade de hidtidige overenskomster afløse af AHTS' overenskomster med de enkelte forbund, hvis man ikke nåede til enighed om en overenskomst gældende specielt for Københavns Lufthavne A/S Administrationschef i Københavns Lufthavne A/S Poul Borreschmidt har forklaret bl a., at han har deltaget i stort set samtlige de møder i 1991, hvori man drøftede overenskomstforholdene. Fra bestyrelsens side ønskede man overenskomster svarende til overenskomsterne på det private arbejdsmarked. Derfor opsagde man den 20. december 1990 de gældende statsoverenskomster. Man havde så 3 måneder, inden overenskomsterne udløb, i hvilke deres arbejdsgiverorganisation AHTS kunne forhandle med forbundene. StK havde imidlertid 'meldt sig på banen' som en slags forhandlingsleder eller - koordinator, hvilket man - nok lidt naivt - havde accepteret. På et tidspunkt satte man dog spørgsmålstegn ved StK's forhandlingsmandat. Tvivlen herom blev imidlertid udryddet, så man måtte lægge til grund, at StK havde et sådant mandat Der var nogen diskussion om Hovedaftalens fortsatte gyldighed. Helmut Madsen gav udtryk for, at den efter StK's opfattelse fortsat var gældende, hvorimod vidnet henholdt sig til den skrivelse herom, man havde modtaget fra Finansministeriet med udtalelsen fra Arbejdsministeriet. De udkast til Hovedaftale og overenskomst m.v., man modtog fra StK, havde omfang som en 'bibel' og gik således langt videre med hensyn til regulering af overenskomstforholdet, end man ffa bestyrelsens side ville involvere sig i. Man nåede således aldrig frem til egentlige realitetsforhandlinger, men gav under møderne udtryk for, at man måtte se at nå et resultat. På et tidspunkt, som vidnet ikke husker nøjere, gav han udtryk for, at man i givet fald på en række områder ville være dækket af AHTS' overenskomster med de enkelte forbund, naturligvis underforstået at de pågældende medarbejdere ikke ville få forringet de gældende vilkår for deres ansættelse. Fuldmægtig i AHTS Ulrik Dam har forklaret bl.a., at man under forhandlingerne stedse har udtrykt tvivl om StK's forhandlingsmandat. Da forhandlingerne trak ud, kunne man berolige repræsentanterne for Københavns Lufthavne A/S med oplysningen om, at AHTS havde overenskomster med i hvert fald hovedparten af forbundene, som kunne træde i stedet for de opsagte overenskomster m.v. Det var imidlertid ikke noget, man under forhandlingerne ville slå på alt for kraftigt for ikke at ødelægge forhandlingsklimaet Side 7 af 9

20 Parternes argumenter Til støtte for de nedlagte påstande har klagerne anført, at det følger af loven om Københavns Lufthavne A/S og af bemærkningerne til forslaget til loven, at omdannelsen af statsvirksomheden til et aktieselskab ikke i sig selv bragte de bestående overenskomster m.v. til ophør. Det bestrides da heller ikke, at selskabet ved overtagelsen af lufthavnene blev forpligtet til at respektere de rettigheder og forpligtelser, som fulgte af de eksisterende overenskomstforhold At man har villet respektere disse, viser også de overenskomster gældende for lufthavnene, som AHTS har indgået med Specialarbejderforbundet i Danmark og Dansk Funktionærforbund, og som af begge forbund er omtalt som bedre overenskomster end de hidtidige, indgået af StK med Finansministeriet. At man ikke har kunnet nå frem til tilsvarende løsninger på de øvrige overenskomstområder, må formentlig tilskrives StKs ønske om at bevare forhandlingsretten i videst muligt omfang. For HfCs vedkommende indebærer opsigelsen af overenskomsterne m.v., at disse skal omskrives som anført i klagernes påstand herom, idet selskabet ikke - som anført af de indklagede - er et koncessioneret selskab og derfor ikke omfattet af bestemmelsen i Landsoverenskomstens 2, pkt. 1a. For de øvrige overenskomster følger resultatet på tilsvarende måde af, at AHTS' gældende overenskomster med de respektive forbund fra den 1. april 1991 er trådt i stedet for disse, således at betingelserne i Hovedaftalens 4 for disses bortfald efter opsigelse er til stede. Som en konsekvens heraf må også Hovedaftalen med det i præamblen angivne dækningsområde anses for bortfaldet. I hvert fald må den - som påstået mere subsidiært - bortfalde efter den i foråret 1992 foretagne opsigelse Over for det af de indklagede anførte vedrørende konsekvenserne af de resultatløse forhandlinger om en selvstændig overenskomst for de to lufthavne har klagerne gjort gældende, at man ikke på forhånd ville afvise en sådan mulighed, men at man stedse har udtrykt tvivl om StlCs forhandlingsmandat. Som det fremgår, har man ønsket at forhandle med de involverede forbund og har undervejs gjort opmærksom på, at man i givet fald ville henholde sig til de overenskomster, man har indgået med disse. Man har derfor ikke ved at forhandle som sket fortabt muligheden for at gøre gældende, at disse overenskomster er trådt i stedet for overenskomsterne med Finansministeriet. De indklagede har anført, at loven om Københavns Lufthavne A/S vel har ændret virksomheden fra en statsvirksomhed til et aktieselskab, men at virksomhedens identitet uanset denne ændring er bevaret med den følge, at de bestående overenskomster fortsætter, indtil de behørigt er bragt til ophør i overensstemmelse med Hovedaftalens bestemmelser herom, det være sig 4 i den hidtidige Hovedaftale eller 7, stk. 2, i Hovedaftalen mellem DA og LO, som efter selskabets indmeldelse i AHTS også er gældende i overenskomstforholdet. For Hovedaftalens vedkommende betyder det, at der i hvert fald kræves en opsigelse. En sådan er først givet i foråret 1992, således at Hovedaftalen allerede af denne grund fortsat må være gældende i overenskomstforholdet. De almindelige overenskomster vil man erstatte med AHTS' overenskomster fra det private arbejdsmarked, hvilket imidlertid ikke kan føre til, at betingelserne for bortfald af de opsagte overenskomster anses for opfyldt. I øvrigt har man ikke under sagen dokumenteret, at der af AHTS er indgået overenskomster med Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og med Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, som kan erstatte de hidtil gældende overenskomster. Til det anførte kommer som det helt afgørende forhandlingsforløbet fra opsigelsen af overenskomsterne i december 1990 frem til midten af november Fra de indklagede organisationers side forhandlede man i hele denne periode ud fra den klare forudsætning, at der var tale om reelle forhandlinger, som måtte resultere enten i nye overenskomster m.v. eller i konflikt, hvis man fra arbejdsgiverside ville frigøre sig fra de opsagte overenskomster. Under disse omstændigheder må AHTS og Københavns Lufthavne A/S være afskåret fra eensidigt at lade helt andre overenskomster erstatte de hidtidige. I modsat fald har der alene været tale om skinforhandlinger, som ikke bør føre til, at klagerne kan få medhold i de nedlagte påstande. Arbejdsrettens begrundelse og konklusion Arbejdsretten skal udtale1 Som anført af parterne følger det af loven om Københavns Lufthavne A/S, at det i henhold til loven nystiftede aktieselskab ved overtagelsen af de to lufthavne i Kastrup og Roskilde indtrådte i samtlige statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsens rettigheder og forpligtelser efter bl.a bestående overenskomster m.v., jf. lovens 2, stk. 3. Såvel Hovedaftalen af 20 juni 1988 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel som de øvrige af denne sag omfattede overenskomster mellem ministeriet og de indklagede 6 forbund forblev derfor gældende for retsforholdet mellem parterne i overenskomstforholdet uanset aktieselskabets indmeldelse pr. 1. oktober 1990 i Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service. Det herved skete skifte på arbejdsgiverside af det organisationsmæssige tilhørsforhold kunne således ikke i sig selv medføre, at selskabet blev løst fra overenskomsterne, men disse har - ubestridt - måttet bringes til endeligt bortfald ved opsigelse i overensstemmelse med Hovedaftalens 4, der svarer til 7, stk. 2, i den mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark gældende Hovedaftale. For de almindelige overenskomsters vedkommende gælder, at disse blev opsagt den 20. december 1990 med det overenskomstmæssige varsel til bortfald ved udgangen af marts måned de følgende måneder frem til midten af november 1991 blev der ført en række forhandlinger, der havde til formål at tilvejebringe et nyt - eventuelt fælles - overenskomstgrundlag gældende for Københavns Lufthavne A/S som afløsning for de opsagte overenskomster Selvom forhandlingerne således må betragtes som egentlige overenskomstforhandlinger, hvorunder parterne ikke nåede til enighed, kan den omstændighed, at man fra arbejdsgiverside ikke eller først på et sent tidspunkt under forhandlingerne gjorde opmærksom på, at man i givet fald ville henholde sig til de af AHTS med de respektive forbund indgåede overenskomster, ikke bevirke, at klagerne - ud fra det af de indklagede anførte forudsætningssynspunkt - skulle være afskåret fra nu at påberåbe sig Hovedaftalens bestemmelser om opsigelse af overenskomster med de deri opstillede betingelser for disses endelige bortfald. Det bemærkes herved, at det i en forhandlingssituation som den foreliggende, der omfattede flere forbund under eet, og hvor et fælles resultat måtte fremstå som en nærliggende løsning af overenskomstforholdene, måtte være både naturligt og rimeligt at søge resultatet nået uden i utide at belaste forhandlingsklimaet med en tilkendegivelse som nævnt For udfaldet af sagen bliver det herefter for de almindelige overenskomsters vedkommende afgørende, om der ved de overenskomster, som AHTS allerede er part i eller efter opsigelserne den 20. december 1990 måtte have indgået med de respektive forbund, er etableret overenskomstforhold, der omfatter parterne i de opsagte overenskomster og har i det væsentlige samme faglige gyldighedsområde som disse. Da disse betingelser efter det foreliggende er opfyldt for så vidt angår Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk Metalarbejderforbund og Teknisk Landsforbund, tager Arbejdsretten klagernes påstande overfor disse forbund til følge For så vidt angår Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark må de opsagte overenskomster m.v. derimod fortsat anses for gældende indtil videre, idet der ikke er forelagt retten dokumentation for, at nye overenskomster omfattende Side 8 af 9

21 de samme parter og med i det væsentlige samme faglige gyldighedsområde er trådt i stedet for disse Hovedaftalen mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel er først opsagt i foråret 1992 og kan således tidligst ophøre den 1. oktober 1992, medmindre den må antages atvære bortfaldet, jf. klagernes herom nedlagte principale og subsidiære påstande. Uanset at det i Hovedaftalen angivne dækningsområde vel ikke naturligt omfatter Københavns Lufthavne A/S - heller ikke selv om der i første omgang er tale om et 100 pct statsejet selskab - kan det, som loven om Københavns Lufthavne A/S er udformet, ikke lægges til grund, at Hovedaftalen er bortfaldet i forbindelse med lovens ikrafttræden. Klagernes principale påstand kan derfor ikke tages til følge. Det samme gælder den subsidiære påstand, idet de opsagte overenskomster med Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark som allerede anført ikke kan anses for bragt til ophør. Herefter tager retten klagernes mere subsidiære påstand til følge, således at bortfald efter opsigelse som påstået sker 'i overensstemmelse med hovedaftalens bestemmelser.' Thi kendes for ret Den af klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Københavns Lufthavne A/S, nedlagte påstand om delvis afvisning af sagen tages ikke til følge. De indklagede, Statsansattes Kartel, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk Metalarbejderforbund, Teknisk Landsforbund samt Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark skal anerkende, at den som bilag A fremlagte Hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel bortfalder efter opsigelse til udløb for Københavns Lufthavne A/S i overensstemmelse med hovedaftalens bestemmelser. Indklagede, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, skal endvidere anerkende, at overenskomst af 4. september 1989 (APD nr. 63/89) for kontorfunktionærer i statens tjeneste (bilag 6), overenskomst af 10. oktober 1989 (APD nr. 94/89) for laboratoriefunktionærer m.fl. i statens tjeneste (bilag 7) og overenskomst af 27. november 1989 (APD nr. 34/90) for edb-medarbejdere (HK) i statens tjeneste (bilag 8), alle med tilhørende lokalaftaler, praksis og kutymer, er behørigt opsagt og bortfaldet med udgangen af marts måned 1991, og at de nævnte overenskomster i overensstemmelse med principperne i 2, pkt. 2b, i Landsoverenskomsten mellem DA/BKA og HK omskrives til Landsoverenskomsten med virkning fra 1. april Dansk El-Forbund og Dansk Metalarbejderforbund skal endvidere anerkende, at overenskomsten af april 1991 mellem disse forbund og Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service er gældende for det arbejde omfattet af overenskomsten, der udføres i Københavns Lufthavne A/S, og dermed er trådt i stedet for den som bilag B fremlagte overenskomst for så vidt angår disse to forbund. Teknisk Landsforbund skal endvidere anerkende, at overenskomsten af 22. juni 1990 mellem dette forbund og Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service er gældende for det arbejde, omfattet af overenskomsten, der udføres i Københavns Lufthavne A/S. Københavns Lufthavne A/S skal anerkende, at den som bilag D fremlagte overenskomst mellem Finansministeriet og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og den som bilag B fremlagte overenskomst mellem Finansministeriet og bl.a. Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark fortsat er gældende for Københavns Lufthavne A/S, sidstnævnte overenskomst dog kun for så vidt angår Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark. Sagens omkostninger, kr., skal betales til Arbejdsretten med halvdelen af hver af parterne. Side 9 af 9

22 UDEN STATUS Spørgsmål om brud på Industriens Overenskomst, ved ikke at have efterlevet den forpligtelse til, at frigøre sig fra selskabets overenskomst med 3F Transportgruppen Arbejdsrettens dom af 15. november 2007 Sag A Landsorganisationen i Danmark for CO-industri (advokat Ane K. Lorentzen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri på egne vegne og for Unilever Danmark A/S (advokat Helge Werner) Referencer: Domskommentar - Opsigelse af overenskomst ved indmeldelse i arbejdsgiverforening - Arbejdsrettens dom af 15/ ( ) Afsagt af dommerne: Lars Svenning Andersen, Henrik Marstrand Dahl, Oluf Engeil, Lene Pagter Kristensen (retsformand), Knud Erik Linius, Jens Pors, Per Sørensen (næstformand), Niels Waage (næstformand), Nicolai Westergaard Resume I sagen skal tages stilling til, om Dansk Industri og Unilever Danmark A/S har begået brud på 48, stk. 4, i Industriens Overenskomst ved ikke at have efterlevet den forpligtelse til at frigøre sig fra selskabets overenskomst med 3F Transportgruppen, som efter optagelsen af selskabet i Dansk Industri følger af en voldgiftskendelse af 16. oktober 2006 Såfremt 48, stk. 4, er overtrådt, skal der tages stilling til, om de begåede brud er bodspådragende. Sagen indebærer desuden en stillingtagen til, hvordan Hovedaftalens 7, stk. 2, skal forstås i tilfælde, hvor en virksomhed som følge af 48, stk. 4, er forpligtet til at opsige en hidtidig overenskomst med et forbund under LO I sagen skal tages stilling til, om Dansk Industri og Unilever Danmark A/S har begået brud på 48, stk 4, i industriens Overenskomst ved ikke at have efterlevet den forpligtelse til at frigøre sig fra selskabets overenskomst med 3F Transportgruppen, som efter optagelsen af selskabet i Dansk Industri følger af en voldgiftskendelse af 16. oktober Såfremt 48, stk. 4, er overtrådt, skal der tages stilling til, om de begåede brud er bodspådragende. Sagen indebærer desuden en stillingtagen til, hvordan Hovedaftalens 7, stk. 2, skal forstås i tilfælde, hvor en virksomhed som følge af 48, stk. 4, er forpligtet til at opsige en hidtidig overenskomst med et forbund under LO. Parternes påstande Klager har nedlagt følgende påstande1 Dansk Industri og Unilever Danmark A/S tilpligtes til CO-industri at betale en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod. Dansk Industri og Unilever Danmark A/S tilpligtes at efterleve opmandskendelse i faglig voldgift af 16 oktober Indklagede har påstået frifindelse. 2. De tidligere voldgiftssager Forståelsen af 48 i Industriens Overenskomst har været genstand for to voldgiftssager mellem Dansk Industri og CO-industri. I den seneste voldgiftskendelse, som er afsagt den 16 oktober 2006, hedder det bl.a.: "1. UOVERENSSTEMMELSEN Uoverensstemmelsen, som er indbragt for en faglig voldgiftsret med udvidet formandskab bestående af højesteretsdommerne Poul Sørensen, Per Sørensen og Børge Dahl, angår forståelsen af 48, stk. 4, i Industriens Overenskomst. I 48 hedder det bl.a.1 " 48 Nyoptagne virksomheder Stk. 1 Virksomheder, som ved deres optagelse i Dansk Industri har overenskomst med et eller flere fagforbund inden for CO-området, hvad enten overenskomsten er en særoverenskomst, en tiltrædelsesoverenskomst eller en lokalaftale, omfattes, uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst, af Industriens Overenskomst fra tidspunktet for optagelsen. Stk. 2 Side 1 af 9

23 Der optages snarest efter virksomhedens optagelse i Dansk Industri tilpasningsforhandlinger med det formål at udforme eventuelle lokale aftaler på en sådan måde, at bestående overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed. Lokalaftalerne vil efter overenskomstperiodens udløb være omfattet af 8, stk. 1. Stk. 3 For nyoptagne virksomheder, der er dækket af tilsvarende overenskomst/aftaler uden for det oprindelige CO-metalområde, gælder dog såvel overenskomstens 8, stk 1, som 8, stk. 6. Stk. 4 Virksomheder, som ved deres optagelse i Dansk Industri ingen overenskomst eller lokalaftale har med noget fagforbund inden for COområdet, omfattes af Industriens Overenskomst fra optagelsestidspunktet." 2. OPMANDSKENDELSE AF 21. NOVEMBER 2005 Uoverensstemmelsen er opstået i forlængelse af parternes uoverensstemmelse om rækkevidden/forståelsen af 48, stk. 1-4, i Industriens Overenskomst afgjort ved kendelse af 21. november 2005 i faglig voldgift mellem Dl og CO-i med samme udvidede formandskab. Det hedder i denne kendelse bl.a.: " 2. Påstande: Dansk Industri har nedlagt følgende påstande: Principalt: CO-industri skal ved fortolkningen af Industriens Overenskomst (IO) 48 anerkende, at IO alene omfatter arbejdsområder/funktioner, som falder ind under det oprindelige "CO-område" dækket af Jernets Overenskomst samt Industriens Arbejdsgiveres Industrioverenskomst med KAD/SiD, med de ændringer, der eksplicit er aftalt mellem parterne. Subsidiært: CO-industri skal ved fortolkningen af Industriens Overenskomst (IO) 48 anerkende, at IO alene omfatter arbejdsområder/funktioner, som falder ind under det oprindelige "CO-område" dækket af Jernets Overenskomst samt Industriens Arbejdsgiveres Industrioverenskomst med KAD/SiD, med de ændringer, der eksplicit er aftalt mellem parterne, og med de ændringer, der efter en konkret vurdering må anses for at udgøre en naturlig udvikling i de arbejdsområder/funktioner, som IO oprindeligt har dækket. CO-industri har påstået frifindelse og har desuden nedlagt følgende påstand: Dansk Industri skal anerkende, at 48, stk 1, i overenskomsten skal forstås sådan, at den finder anvendelse over for enhver virksomhed, som ved sin optagelse i Dansk Industri har overenskomst med et eller flere fagforbund, grupper eller sektioner heraf inden for CO-området - forstået som de fagforbund, grupper eller sektioner heraf, der til enhver tid er medlem af CO-industri - med de fravigelser, der er aftalt mellem parterne Over for denne påstand har Dansk Industri påstået frifindelse 3. Uoverensstemmelsen mellem parterne går således nærmere på, om 48 omfatter enhver virksomhed uanset arbejdsområde (CO-i's standpunkt) eller kun virksomheder, hvis arbejdsområde eller funktioner ligger inden for det oprindelige faglige dækningsområde ved sammenlægningen af områderne ved den første IO i 1993, dvs CO-metalområdet (Metal og El) samt KAD og 3F-I (Dl's standpunkt) Parterne er enige om, at 48 har et anvendelsesområde, som er sammenfaldende med overenskomstens dækningsområde. De har beskrevet deres uenighed som et spørgsmål om, hvorvidt overenskomstens dækningsområde skal forstås stationært - svarende til de virksomhedstyper, som udgjorde medlemskredsen i Dl i eller dynamisk - svarende til Dl's aktuelle medlemskreds til hver en tid. Det er oplyst, at Dl - ud over IO og Industriens Funktionæroverenskomst med CO-i - er involveret i mange andre overenskomster med fagforbund m.v., herunder fagforbund som i øvrigt deltager i CO-i. Det gælder bl a. Træets Overenskomst mellem Træets Arbejdsgivere og TIB. Det gælder endvidere for bl.a. slagterierne på NNF-området 5. Opmændenes bemærkninger Det almindelige arbejdsretlige udgangspunkt er, at en kollektiv overenskomsts faglige område er knyttet til en bestemt branche eller sektor på arbejdsmarkedet og ydermere afgrænset til det arbejde, som udføres af den personalegruppe, som er organiseret i den eller de arbejdstagerorganisationer, der er part i overenskomsten. Ved at vælge organisation vælger den enkelte arbejdsgiver således samtidig, hvilken overenskomst der skal gælde for det arbejde, der udføres i virksomheden. Det forhold, at der løbende sker en organiserings- og organisationsmæssig udvikling, og at der i de senere år er sket en sådan udvikling under indflydelse af den grad, virksomhederne i lighed med traditionelle fremstillingsvirksomheder er udsat for internationalt konkurrencepres, kan ikke i sig selv føre til en fravigelse af dette udgangspunkt. Dette gælder særligt for IO, som efter dens baggrund og formål - således som dette er afspejlet i overenskomstens navn og den manglende indholdsmæssige angivelse af anvendelsesområde - må antages at være indgået for netop at kunne dække lige så bredt, som det til hver en tid måtte anses for hensigtsmæssigt. På denne baggrund finder opmændene, at IO - som udgangspunkt - må gælde for arbejde, som udføres af faglærte og ufaglærte arbejdere organiseret i de CO-i-tilsluttede fagforbund i virksomheder, som er medlem af Dl. Dette udgangspunkt viger naturligvis, når parterne har truffet aftale derom, herunder således for så vidt angår en virksomhed, hvis aktiviteter gør, at den må anses for omfattet af f.eks. Træets Overenskomst eller en anden af Dl's specialoverenskomster. Det er endvidere en forudsætning for en virksomheds binding til IO, at en forståelse af den pågældende virksomheds aktiviteter som industrielle ikke falder helt uden for, hvad industri repræsenteret af Dl efter den hidtidige udvikling til hver en tid naturligt kan anses at omfatte. Herefter - og inden for rammerne af de nedlagte påstande - bestemmes: Dansk Industri skal anerkende, at 48, stk 1, i Industriens Overenskomst omfatter enhver virksomhed, som ved sin indmeldelse i Dansk Industri har overenskomst med et fagforbund inden for CO-området, med følgende undtagelser: 1. der er truffet aftale om fravigelse, 2. virksomheden udøver aktiviteter, der er af en art, så virksomheden må anses for omfattet af en af Dansk Industris specialoverenskomster, eller 3. en forståelse af virksomhedens aktiviteter som industrielle falder helt uden for, hvad industri repræsenteret af Dansk Industri efter den Side 2 af 9

24 hidtidige udvikling til hver en tid kan anses at omfatte" 3. PÅSTANDE Dansk Industri har nedlagt følgende påstande1 Principalt: CO-industri skal anerkende, at virksomheder, der på optagelsestidspunktet er omfattet af en overenskomst med en part, som ikke er tilknyttet CO-industri, ikke omfattes af Industriens Overenskomst, medmindre dette aftales mellem parten og Dansk Industri Subsidiært: CO-industri skal anerkende, at virksomheder, der på optagelsestidspunktet er eller bliver omfattet af en overenskomst med en part, som er medlem af LO, men ikke er tilknyttet CO-industri, ikke omfattes af Industriens Overenskomst, medmindre dette aftales mellem parten og Dansk Industri. CO-industri har påstået frifindelse og har desuden nedlagt følgende selvstændige påstand: Dansk Industri skal anerkende, at 48, stk. 4, i Industriens Overenskomst omfatter enhver virksomhed, som ved sin indmeldelse i Dansk Industri ikke har overenskomst med et fagforbund inden for CO-området - uanset om der måtte bestå et overenskomstforhold eller ej med en uden for CO-området stående lønmodtagerpart - med følgende undtagelser: 1. Der er truffet aftale om fravigelse, 2. virksomheden udøver aktiviteter, der er af en art, så virksomheden må anses for omfattet af en af Dansk Industris specialoverenskomster, eller 3. en forståelse af virksomhedens aktiviteter som industrielle falder helt uden for, hvad industri repræsenteret af Dansk Industri efter den hidtidige udvikling til enhver tid kan anses at omfatte. Overfor denne påstand har Dansk Industri påstået frifindelse. Uoverensstemmelsen angår på denne baggrund nærmere, om en virksomhed, som ved indmeldelse og optagelse i Dansk Industri er omfattet af en overenskomst med et forbund, som ikke er med i CO-industri, straks fra optagelsestidspunktet fuldt ud bliver omfattet af Industriens Overenskomst, også selv om virksomheden ikke er frigjort fra den hidtidige overenskomst, eller om den kun bliver omfattet af Industriens Overenskomst, såfremt dette aftales med det pågældende forbund. Det følger heraf, at sagens afgørelse skal træffes inden for de således fastlagte rammer. 4. TEORI OG PRAKSIS Fra den arbejds- og fagretlige praksis, parterne har henvist til, fremdrages: Arbejdsrettens (Den faste voldgiftsrets) kendelse af 3. juni 1939 i sag nr (samlingen s 54) om overenskomstforpligtelserne, hvor 4 agenturer, der havde hver sin særoverenskomst med pågældende LO-tilsluttede fagforeninger, meldte sig ind i branchens DA-tilsluttede arbejdsgiverforening: "Der findes ikke at kunne gives de Indklagede [arbejdstagersiden] Medhold i de af dem anførte Betragtninger om, at de fire Agenturer ved at indmelde sig i Arbejdsgiverforeningen derved har underkastet sig Forhandlingsregleme [hovedorganisationernes] straks fra Indmeldelsen. Indtil Udløbet af Særoverenskomsteme har de været bundet af disse og været pligtige at aflønne deres Arbejdere i Henhold hertil og derfor forsaavidt ikke været inde under Omraadet for Organisationernes Overenskomster, som Følge deraf heller ikke forpligtet til at følge Forhandlingsregleme, der er blevet en Bestanddel heri, men kun til at anvende Særoverenskomstemes Opsigelsesbestemmelser, idet en modsat Forstaaelse vilde medføre, at de paagældende med Hensyn til Opsigelsestermin m.v. samtidig var bundet af 2 Sæt Overenskomster. Ved at indmelde sig i Arbejdsgiverforeningen er Agenturerne indgaaet paa, saa snart dette er muligt, hvilket først vil sige fra Særoverenskomsternes Udløb, at følge Reglerne i Organisationernes Overenskomster, derunder ogsaa de omtalte Forhandlingsregler." Opmandskendelse af 4. maj 1976 i faglig voldgift mellem Sammenslutningen af Arbejdsgivere inden for Jern- og Metalindustrien i Danmark for Firma K.B. Nielsen, Dragør, mod Blikkenslager-, Sanitets- og Rørarbejderforbundet i Danmark: "Såvel i den arbejdsretlige teori som i praksis er det fast antaget, at tiltrædelse af en organisation ordentligvis ikke bevirker bortfald af forpligtelser påtaget ved en løbende særoverenskomst, men at denne fortsat er gældende, indtil den på lovlig måde er bragt til ophør Først fra dette tidspunkt finder organisationens almindelige overenskomst anvendelse på den i organisationen indtrådte virksomhed." Fra den arbejdsretlige litteratur har parterne bl.a. henvist til: Per Jacobsen: Kollektiv arbejdsret (5 udg. 1994): "De rettigheder og pligter, som tilkommer eller påhviler det enkelte organisationsmedlem, gælder ikke blot for dem, der var medlemmer af organisationen, da overenskomsten blev indgået. De gælder også for medlemmer, der indmelder sig i overenskomstperioden Det er et andet særkende for kollektive overenskomster, at den kollektivitet, som bliver berettiget og forpligtet som "deltagere" i overenskomsten, er ubestemt. Det er de til enhver tid værende medlemmer af organisationen, der udgør kollektiviteten Denne regel er dog ikke uden undtagelser. Det kan f eks. ske, at en arbejdsgiver, som ønsker at indtræde i en arbejdsgiverorganisation, allerede er bundet af en kollektiv overenskomst. Hvis han indmelder sig i arbejdsgiverorganisationen, forbliver han bundet af sin særoverenskomst, indtil den bringes til ophør ved opsigelse; først herefter bliver han omfattet af organisationsoverenskomsten Hvis det arbejde, der udføres i virksomheden, er omfattet af organisationsoverenskomstens faglige gyldighedsområde, bliver han til gengæld frigjort for sin særoverenskomst ved "simpel opsigelse", dvs. uden "frigørelseskonflikt" jf Hovedaftalens 7, stk. 2. Retstilstanden er således den, at den arbejdsgiver, som ikke er omfattet af nogen kollektiv overenskomst ved indmeldelsen, straks bliver omfattet af organisationens overenskomst, hvis virksomheden er omfattet af dennes faglige område, medens den arbejdsgiver, som ved indmeldelsen er bundet af kollektiv overenskomst, forbliver bundet heraf, indtil den bortfalder efter lovlig opsigelse, hvorefter organisationens overenskomst træder i stedet, stadig forudsat, at virksomheden er omfattet af dens faglige gyldighedsområde." (s 96-98) "Når en virksomhed melder sig ind i en arbejdsgiverorganisation, bliver den som hovedregel dækket af organisationens overenskomst, medmindre den allerede er bundet af anden overenskomst... Hvis den nyindmeldte virksomhed ved indmeldelsen er bundet af en overenskomst, forbliver den bundet heraf, indtil den lovligt bringes til ophør, medmindre der overenskomstmæssigt er hjemmel for andet." (s ). Side 3 af 9

25 Ole Hasselbalch: Kollektivarbejdsretten (2 udg. 1999): "Kolliderende overenskomster på samme niveau I de tilfælde, hvor forskellige overenskomster på samme niveau støder sammen, opstår flere problemer. Tilfældenes opståen. En eksisterende overenskomst hindrer i mangel af udtrykkelig regel i modsat retning ikke arbejdsgiverparten i at indgå overenskomst til anden side... Sammenstød mellem overenskomster kan derfor opstå i flere situationer: F.eks. kan nævnes det tilfælde, at en overenskomstbunden virksomhed indmelder sig i en arbejdsgiverorganisation, der betjener sig af en anden overenskomst.. Spørgsmålet er i alle sådanne tilfælde, hvilken overenskomst der i givet fald skal anvendes, og om arbejdsgiveren måske i kraft af bestående eneretsordninger ligefrem er forpligtet til at frigøre sig fra én af dem." (s. 27) "Indmeldelse i arbejdsgiverorganisation. I tilfælde af nyindmeldelser i en arbejdsgiverorganisation vil den overenskomst, virksomheden allerede er indgået på inden indmeldelsen, løbe videre uanset indmeldelsen, ligesom arbejdsgiverorganisationens overenskomst vil blive gældende uafhængigt af den allerede indgåede" (s. 28) " Indmeldelse i den overenskomstforpligtede organisation Både lønmodtagere og arbejdsgivere har som udgangspunkt fnhed til at tilslutte sig de organisationer, de ønsker... Indmeldelsen har som udgangspunkt virkning fra tidspunktet for optagelsen i foreningen. Men indmeldelser vil e.o. kunne volde problemer mht. overenskomstdækningen gennem organisationen. Hovedreglen Det vil normalt være en forudsætning for overenskomster, der indgås med organisationer, at overenskomsten gælder alle den pågældende organisations medlemmer, og disses medlemskab relaterer sig for arbejdsgiverens vedkommende til hele arbejdsgiverens foretagende. Formodningen er derfor for, at nyindmeldte automatisk bliver omfattet af overenskomsten i sin helhed... Undtagelser Der gælder imidlertid visse undtagelser fra disse udgangspunkter Især kan en allerede overenskomstbunden part ikke i kraft af indmeldelsen unddrage sig forpligtelser, han har i forvejen, det være sig på kollektivt eller individuelt plan... Overenskomsterne indgået med forskellige forbund. Indmelder en arbejdsgiver sig i en organisation, der har overenskomst med et andet forbund end det, den indmeldte har overenskomst med, vil den gamle overenskomst uden videre forblive i kraft - og begge overenskomster e.o. være gældende." (s ) Jens Kristiansen: Den kollektive arbejdsret (2004): " Overenskomstforpligtelse gennem organisationsmedlemskab Langt den mest almindelige måde at blive overenskomstforpligtet på for arbejdsgivere er ved at indmelde sig i en arbejdsgiverforening. Udgangspunktet er, at arbejdsgivere forpligtes af den kollektive overenskomst ved indmeldelsen i en arbejdsgiverforening. En overenskomst forpligter samtlige arbejdsgivere, der er medlemmer af de overenskomstbærende organisationer, uanset de var medlemmer på indgåelsestidspunktet eller først bliver medlemmer på et senere tidspunkt. En arbejdsgiver, der melder sig ind i en arbejdsgiverforening midtvejs i en overenskomstperiode, er således bundet af den gældende overenskomst fra indmeldelsestidspunktet Om overenskomsten tillige finder anvendelse på de konkrete arbejdsfunktioner, afhænger derimod af overenskomstens faglige område. Der er imidlertid visse undtagelser fra hovedprincippet om, at en arbejdsgiver bliver forpligtet af overenskomsten fra indmeldelsestidspunktet. Der opstår ligeledes et særligt spørgsmål i de tilfælde, hvor en arbejdsgiver allerede har en overenskomst med en faglig organisation, f.eks. en tiltrædelsesoverenskomst. En sådan overenskomst hindrer ikke indmeldelse i en arbejdsgiverorganisation, men indmeldelsen får ikke automatisk særoverenskomsten til at ophøre Det kræver som hovedregel en udtrykkelig opsigelse over for modparten i arbejdsgiverens egen overenskomst, og ophørstidspunktet afhænger derfor af denne overenskomsts opsigelsesregler. Organisationsoverenskomsten træder i dette tilfælde først i kraft, når arbejdsgiverens egen overenskomst er ophørt med at gælde. De enkelte organisationsoverenskomster kan selv indeholde regler om overenskomstens umiddelbart forpligtende virkninger for medlemsvirksomheder, jf. i øvrigt nærmere herom i kapitel 9." (s. 189 f) "4.2. Opsigelse ved organisationsindmeldelse Udgangspunktet er, at en arbejdsgiver ved indmeldelse i en arbejdsgiverorganisation automatisk bliver forpligtet af organisationsoverenskomster fra indmeldelsestidspunktet. Det udgangspunkt gælder imidlertid ikke for arbejdsgivere med selvstændig overenskomst, hvor organisationsoverenskomsten først træder i kraft, når virksomhedsoverenskomsten bortfalder Arbejdsgiverens retsstilling ved indmeldelse afhænger af, om det eksisterende overenskomstforhold er med eller uden hovedaftaleforpligtelse med en regel om "kvalificeret opsigelse". Hvis arbejdsgiveren ikke er underlagt en sådan hovedaftalepligt, kan særoverenskomsten opsiges med det aftalte varsel til bortfald ved opsigelsesperiodens udløb, hvorefter organisationsoverenskomsten træder i kraft. Hvis arbejdsgiveren derimod er underlagt en hovedaftalepligt, skal de særlige krav om en anden overenskomst eller frigørelseskonflikt være opfyldt." (s. 305) 5. PARTERNES ARGUMENTER Dansk Industri har navnlig anført, at en overenskomst ikke ophører, alene fordi en virksomhed indmeldes i Dl, medmindre den er indgået med CO eller en hertil knyttet lønmodtagerorganisation, og så længe virksomheden er omfattet af en fortsat gældende overenskomst, finder Industriens Overenskomst ikke anvendelse. Parterne i en overenskomst kan ikke aftale at fortrænge overenskomster indgået med andre parter. Det fremgår ikke af baggrunden for 48, stk 4, at formålet med bestemmelsen skulle være at ændre det almindelige arbejdsretlige princip om, at virksomheder ved optagelse i en organisation først omfattes af dennes overenskomst, når en eksisterende overenskomst er ophørt. Det har formodningen mod sig, at en arbejdsgiverorganisation frivilligt skulle indgå på en ordning, som påfører en nyindmeldt medlemsvirksomhed dobbelt overenskomstdækning for samme arbejde Parternes praksis viser, at Industriens Overenskomst ikke træder i kraft efter 48, stk. 4, hvis virksomheden ved indmeldelsen er omfattet af en overenskomst for arbejdet med en part uden for CO-i. Side 4 af 9

26 Dansk Industri har til støtte for den principale påstand særligt gjort gældende, at det er en følge af såvel almindelig aftaleret som arbejdsretlige grundprincipper, at den først indgåede overenskomst skal respekteres af parter, som senere ønsker overenskomst for samme arbejde Til støtte for den subsidiære påstand har Dansk Industri særligt gjort gældende, at Industriens Overenskomst i analogi af Hovedaftalens 2, stk. 1, ikke kan fortrænge en overenskomst med en part uden for CO-i, hvis denne part er medlem af LO. CO-industri har navnlig anført, at bestemmelserne i 48, stk. 1 og 4, i overenskomsten såvel efter deres ordlyd som efter en formålsfortolkning tilsammen udtømmende omfatter samtlige virksomheder, der optages i Dansk Industri, alene med undtagelse af sådanne virksomheder, der er omfattet af de tre modifikationer, der er fastlagt i opmandskendelsen af 21. november Det er derfor en konsekvens af opmandskendelsen, at virksomheder, der - når bortses fra de tre nævnte undtagelsestilfælde - ifølge kendelsen ikke er omfattet af 48, stk. 1, er omfattet af 48, stk 4 Disse virksomheder bliver derfor omfattet af Industriens Overenskomst ved deres optagelse i Dansk Industri. Det er en følge af 48, stk. 4, at der opstår paralleloverenskomster, når virksomheder med overenskomst med forbund uden for CO-området melder sig ind i Dl. Praksis på området er uden betydning for sagens afgørelse, fordi denne praksis er bestemt af, hvad organisationspolitiske overvejelser til hver en tid har tilsagt. Det, som Dansk Industri nu ønsker, er at kunne optage nye medlemmer med overenskomst med forbund uden for CO-industri og uden forhandling med CO-industri selv bestemme, om de pågældende virksomheder nogen sinde skal ind under Industriens Overenskomst. 6. OPMÆNDENES BEMÆRKNINGER Da der ikke blandt de partsudpegede medlemmer af voldgiftsretten har været flertal for en afgørelse, skal denne træffes af opmændene, som i enighed udtaler: Det følger af kendelsen af 21. november 2005, at Industriens Overenskomst - som udgangspunkt - gælder for arbejde, som udføres af faglærte og ufaglærte arbejdere organiseret i de CO-i-tilsluttede fagforbund i virksomheder, som er medlem af Dl, og at overenskomsten omfatter enhver virksomhed med arbejde af den nævnte art, medmindre 1) der er truffet aftale om fravigelse, 2) virksomheden udøver aktiviteter, der er af en art, så virksomheden må anses for omfattet af en af Dansk Industris specialoverenskomster, eller 3) en forståelse af virksomhedens aktiviteter som industrielle falder helt uden for, hvad industri repræsenteret af Dansk Industri efter den hidtidige udvikling til hver en tid kan anses at omfatte Inden for dette faglige gyldighedsområde bliver enhver virksomhed ved nyindmeldelse og nyoptagelse i Dl omfattet af Industriens Overenskomst. En virksomhed, som ved optagelsen i Dl ikke har overenskomst med noget fagforbund overhovedet, bliver i medfør af 48, stk. 4, omfattet af Industriens Overenskomst fra optagelsestidspunktet. For en virksomhed, som ved optagelsen i Dl har overenskomst med et eller flere fagforbund inden for CO-området, gælder efter 48, stk. 1 "uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst" det samme - dog således at der efter virksomhedens optagelse i Dl i henhold til 48, stk. 2, skal optages tilpasningsforhandlinger med det formål, at bestående overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed. På denne baggrund må 48, stk 4, for så vidt angår en virksomhed, som ved optagelse i Dl har overenskomst (med et fagligt gyldighedsområde, der overlapper Industriens Overenskomst) med et forbund uden for CO-området, i overensstemmelse med arbejdsretlig praksis forstås således, at virksomheden straks fra indmeldelsen er forpligtet til snarest muligt at opsige sin hidtidige overenskomst, således at den fra tidspunktet for ophøret af den opsagte overenskomst - og først da - i det hele bliver omfattet af Industriens Overenskomst Det bemærkes, at der ikke i det under sagen fremkomne om bestemmelsens baggrund, formål eller praktisering er grundlag for en anden forståelse. Der kan herefter ikke gives Dl medhold i, at en virksomhed, der har overenskomst med en part uden for CO-området, ved indmeldelse i Dl kun bliver omfattet af Industriens Overenskomst efter aftale mellem parten og Dansk Industri. Der kan på den anden side heller ikke gives CO-i medhold i, at 48, stk. 4, indeholder hjemmel for dobbeltoverenskomstdækning. På denne baggrund - og inden for rammerne af de nedlagte påstande - bestemmes: Dansk Industri skal anerkende, at 48, stk 4, i Industriens Overenskomst omfatter enhver virksomhed, som ved sin indmeldelse i Dansk Industri ikke har overenskomst med et fagforbund inden for CO-området - uanset om der måtte bestå et overenskomstforhold eller ej med en uden for CO-området stående lønmodtagerpart - medmindre 1) der er truffet aftale om fravigelse, 2) virksomheden udøver aktiviteter, der er af en art, så virksomheden må anses for omfattet af en af Dansk Industris specialoverenskomster, eller 3) en forståelse af virksomhedens aktiviteter som industrielle falder helt uden for, hvad industri repræsenteret af Dansk Industri efter den hidtidige udvikling til enhver tid kan anses at omfatte. Dansk Industri skal endvidere anerkende, at en virksomhed, der har overenskomst med et forbund uden for CO-området, ved indmeldelse i Dansk Industri er forpligtet til snarest muligt at opsige sin hidtidige overenskomst. CO-industri skal anerkende, at en virksomhed, der efter indmeldelse i Dansk Industri har opsagt sin hidtidige overenskomst med et forbund uden for CO-området, først er omfattet af Industriens Overenskomst fra tidspunktet for ophøret af den opsagte overenskomst." Sagen angår Ved brev af 24. november 2006 til CO-industri meddelte Dansk Industri, at Unilever Danmark A/S var optaget som medlem. Af brevet fremgår bl.a.: "Unilever Danmark er et nyt A/S, som indeholder det tidligere Unilever Bestfoods A/S, flerårigt medlem af Dansk Industri. Unilever Danmark indeholder også Frisko Is, der som noget nyt herved bliver medlem af Dansk Industri. Den del af virksomheden har overenskomst med 3 F, Transportgruppen for salgschauffører. Overenskomsten er efter sit indhold opsagt af forbundet til den 31. december 2006, og der er aftalt genforhandling af overenskomsten. Det vil ikke være muligt for virksomheden at opsige overenskomsten, idet der er 3 måneders opsigelsesvarsel til den 31. december Dansk Industri vil naturligvis senere agere i henhold til kendelsen i faglig voldgift af 16. oktober 2006 i relation til den fornyede overenskomst mellem 3 F, Transportgruppen og virksomheden" Samme dag sendte Dansk Industri et brev til 3F Transportgruppen med en tilsvarende orientering. Det hedder afslutningsvis i dette brev: "Dansk Industri er opmærksom på, at overenskomsten efter sit indhold er opsagt af forbundet til den 31. december 2006, og at der er aftalt Side 5 af 9

27 genforhandling af overenskomsten. Vi henviser til vedlagte kendelse i faglig voldgift af 16 oktober 2006 og skal gøre opmærksom på, at Dl er forpligtet til at opsige overenskomsten, når dette er muligt." Den overenskomst, der henvises til i brevet til 3F Transportgruppen, er dels "Overenskomst for fastansatte salgschauffører", indgået mellem Frisko is A/S og SID og gældende fra 1. januar 2005, dels en tilsvarende overenskomst for sæsonansatte salgschauffører. Begge disse overenskomster indeholder i pkt. 7 følgende bestemmelse om deres gyldighed: "Denne overenskomst er gyldig til og med 31. december 2006 Overenskomsten kan opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst til 31. december 2006." Af overenskomstens pkt 6.11 for de fastansatte chauffører (og tilsvarende pkt 6.9 for de sæsonansatte) fremgår følgende: "Den mellem arbejdsmarkedets hovedorganisationer oprettede hovedaftale med senere ændringer er gældende parterne imellem, herunder samarbejdsaftalen imellem LO/DA. Som regel for behandling af faglig strid gælder de af hovedorganisationerne senest vedtagne norm." CO-industri besvarede den 30. november 2006 Dansk Industris henvendelse således: "Idet CO-industri bekræfter modtagelsen af Dansk Industris brev af 24 november 2006 i nævnte sag, skal CO-industri venligst fremføre følgende. Det fremgår af skrivelsen, at Dansk Industri er af den opfattelse, at det ikke vil være muligt for virksomheden at opsige overenskomsten, idet der gælder et 3 måneders opsigelsesvarsel til den 31. december Det følger endvidere, at overenskomsten rent faktisk er opsagt af 3F Transportgruppen. Det er derfor CO-industris opfattelse, at det formelle opsigelseskrav efter såvel overenskomsten som efter hovedaftalens 7, stk 1, er opfyldt, og at virksomheden således vil kunne frigøre sig af overenskomsten i henhold til 7, stk. 2. Det er endvidere CO-industris opfattelse, at virksomheden er forpligtet til at frigøre sig af overenskomsten, jf. kendelse i faglig voldgift af 16 oktober 2006 vedrørende spørgsmålet om forståelsen af Industriens Overenskomst 48, stk 4 Vi tillader os at gå ud fra, at Dansk Industri agerer i overensstemmelse med kendelsen, og således frigøre sig af den hidtidige overenskomst ved dens udløb den 31. december 2006 og herefter overgår til at følge Industriens Overenskomst." Forhandlingerne mellem Frisko is A/S og 3F Transportgruppen resulterede imidlertid i en forlængelse af parternes overenskomster for yderligere 2 år, gældende fra den 1. januar pkt i overenskomsten for de fastansatte chauffører (pkt 6.9 i overenskomsten for de sæsonansatte) er det fortsat bestemt, at Hovedaftalen er gældende, og ifølge pkt 7 kan opsigelse med 3 måneders varsel nu tidligst ske til den 31 december Den 29. december 2006 afholdtes efter begæring fra DA fællesmøde med deltagelse af LO og CO-industri samt DA og Dansk Industri. I referatet herfra hedder det bl.a.: "Det er arbejdsgiversidens opfattelse, at det ved opmandskendelse i faglig voldgift af 16. oktober 2006 er fastslået, at en virksomhed, som ved optagelse i Dansk Industri har overenskomst (med et fagligt gyldighedsområde, der overlapper Industriens Overenskomst) med et forbund uden for CO-området, i overensstemmelse med arbejdsretlig praksis straks fra indmeldelsen er forpligtet til snarest muligt at opsige sin hidtidige overenskomst, således at virksomheden fra tidspunktet for ophøret af den opsagte overenskomst - og først da - i det hele bliver omfattet af Industriens Overenskomst. Henset til den i overenskomsten indeholdte opsigelsesfrist på 3 måneder havde det således ikke tidsmæssigt været muligt for selskabet selv at opsige overenskomsten til udløb den 31. december Hertil kommer, at den af betydning for nærværende uoverensstemmelse gældende overenskomst har 3F Transport som overenskomstpart på lønmodtagerside. 3F Transport udgør ikke en del af CO-industri, og der er ikke i øvrigt mellem 3F Transport og CO-industri partsidentitet. I relation til Unilever Danmark A/S blev overenskomsten mellem selskabet og 3F Transport imidlertid rettidigt - og forinden afsigelse af voldgiftskendelsen af 16. oktober opsagt af forbundet til udløb den 31. december Forbundet krævede samtidig overenskomsten genforhandlet og fornyet hvilket er sket i december Man anførte endelig, at Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening under et fællesmøde den 14. december 2006 vedrørende en tilsvarende problemstilling fastslog, at "...det følger af Hovedaftalens 7, stk. 2 og Arbejdsrettens hertil knyttede praksis, at parterne i en opsagt overenskomst skal overholde overenskomsten indtil en anden overenskomst træder i stedet eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i Hovedaftalens 2.1 lyset heraf var der mellem LO og DA enighed om, at en opsagt eller udløben overenskomst - herunder den for Solar A/S gældende overenskomst - i overensstemmelse med Hovedaftalens 7, stk. 2 og Arbejdsrettens praksis, først ophører og bortfalder på det tidspunkt, hvor en anden overenskomst træder i stedet eller når arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i Hovedaftalens 2.". På arbejdstagerside fastholdt CO-lndustri - jf. brev af 30 november til Dansk Industri - at Unilever Danmark A/S for så vidt angår Frisko Is har pligt til at frigøre sig "...af den hidtidige overenskomst ved dens udløb den 31. december 2006 og herefter overgår til at følge Industn'ens Overenskomst." Fra Arbejdstagerside fastholdt man som tilkendegivet i brev af 30. november 2006, at de formelle opsigelseskrav allerede er opfyldt ved 3F Transportgruppens opsigelse af overenskomsten. Man fastholdt endvidere, at overgang skulle ske pr. 1. januar Man forbeholdt sig at indkalde til fællesmøde herom og herunder gøre gældende, at Dl's og selskabets fornyelse af overenskomsten med 3F Transport udgøret bmd fra såvel selskabets som Dis side på voldgiftskendelsen af 16. oktober 2006 og dermed et bmd på parternes overenskomst Der kunne ikke opnås enighed om en løsning af uoverensstemmelsen, og arbejdsgiversiden tog forbehold for at videreføre sagen." På begæring af LO afholdtes nyt fællesmøde den 10. januar Af referatet fra dette møde fremgår blandt andet: "Fra arbejdstagerside var man af den opfattelse, at Unilever Danmark A/S... og Dansk Industri ved at have fornyet en mellem Frisko Is og 3F Transport gældende overenskomst begår brud på voldgiftskendelse af 16. oktober 2006 vedrørende fortolkning af 48, stk. 4 i den mellem Dansk Industri og CO-lndustri gældende overenskomst, og dermed brud på selve overenskomsten. Fra arbejdsgiverside kunne man ikke på det foreliggende grundlag anerkende noget overenskomstbrud. Man påpegede, at den nævnte voldgiftskendelse ikke udtaler sig om det rejste spørgsmål, og at voldgiftsretten ej heller blev bedt om at tage stilling til, hvorvidt fornyelse af et bestående overenskomstgrundlag, gældende for en virksomhed der optages i Dansk Industri, ville stride imod overenskomstens ordlyd Side 6 af 9

28 eller forudsætninger, i en situation hvor det er arbejdstagersiden der rettidigt har opsagt det bestående overenskomstgrundlag og samtidig har stillet krav om genforhandling af dette Hertil kommer, at arbejdstagersidens standpunkt synes at forudsætte, at det er en følge af voldgiftskendelsen af 16 oktober 2006, at en uden for CO-området stående lønmodtagerpart skal tolerere, at principperne i Hovedaftalens 7, stk. 2 samt Arbejdsrettens praksis i tilknytning hertil, ikke finder anvendelse når en overfor denne lønmodtagerpart overenskomstforpligtet arbejdsgiver indmelder sig i Dansk Industri. Fra arbejdsgiverside påpegede man, at voldgiftskendelsen af 16. oktober 2006 i relation hertil udførligt citerer arbejdsretlige teoretikere, der alle fremhæver, at overenskomstforhold omfattet af Hovedaftalen må bringes til ophør i overensstemmelse 7, stk. 2 Man bemærkede endelig, at det under alle omstændigheder er tvivlsomt, om de arbejdsfunktioner der er omfattet af overenskomsten med 3F Transport, overhovedet kan opfattes som værende industrielle, da der er tale om salgschaufførarbejde. Fra arbejdstagerside erklærede man sig uenig i arbejdsgiversidens opfattelse og standpunkt, og man tog forbehold for at videreføre sagen ved Arbejdsretten, herunder med påstand om organisationsansvar." Der blev herefter den 26. januar 2007 indgivet klageskrift fra LO for CO-industri i denne sag. Det er under sagen oplyst, at forholdet mellem Unilever Danmark A/S og 3F Transport har givet anledning til afholdelse af fællesmøde den 13. februar 2007 med deltagelse af LO og 3F samt DA og Dl. Af referat fra dette møde fremgår blandt andet1 "Fra arbejdstagerside understregede man, at fællesmødet var begæret med henblik på at få afklaret, om Dansk Industri har gjort sig "...skyldig i brud på diverse bestemmelser for frigørelse afen lovligt indgået overenskomst mellem to parter", ved, den 24. november 2006, at have fremsendt et brev til Transportgruppen, hvori man - med henvisning til opmandskendelse i Faglig Voldgift af 16. oktober gør opmærksom på, Dl på vegne Unilever Danmark A/S (Frisko Is) er "...forpligtet til at opsige" de mellem Transportgruppen og Unilever Danmark A/S (Frisko Is) gældende overenskomster "når dette er muligt". Man opfordrede arbejdsgiversiden til at tilkendegive, hvorvidt man er af den opfattelse, at de nævnte overenskomster kan udløbe og ophøre ved simpel opsigelse I lyset heraf var der mellem LO og DA enighed om, at en opsagt eller udløben overenskomst... i overensstemmelse med Hovedaftakens 7, stk 2 og Arbejdsrettens praksis, først ophører og bortfalder på det tidspunkt, hvor en anden overenskomst træder i stedet, eller når arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i Hovedaftalens 2. Da de tilstedeværende organisationer alle var enige om, at overenskomsterne mellem Unilever Danmark A/S (Frisko Is) og Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen tidligst kan opsiges til udløb den 31 december 2008 med et forudgående varsel på mindst 3 måneder tilkendegav arbejdstagersiden, at sagen kunne betragtes som afsluttet..." I en lignende sag mellem LO og CO-industri samt DA og Dl - den såkaldte "Solar-sag" - underskrev Dl, CO-industri og 3F Transport den 15. februar 2007 et protokollat, hvoraf bl.a. fremgår: "Hvis Dansk Industri får medhold i arbejdsretssagen om Solar A/S, accepterer CO-industri, at den bestående overenskomst jf. ovenfor fortsat består, og at Industriens Overenskomst først træder i kraft, når den bestående overenskomst ophører og bortfalder på et tidspunkt, hvor en anden overenskomst træder i stedet, eller når arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i Hovedaftalens 2. Det er desuden 3F, Transports opfattelse, at den bestående overenskomst kun kan falde bort efter forhandling med 3F, Transport. Får CO-industri medhold, således at Industriens Overenskomst skal træde i kraft i stedet for den bestående overenskomst, accepterer Dansk Industri og 3F, Transport, at dette sker uanset om den bestående overenskomst er blevet fornyet under overenskomstfornyelsen 2007." Forklaringer Der er i sagen afgivet forklaring af Erik Kjæraaard og Ame Sørensen om baggrunden for protokollatet af 15. februar Parternes argumenter Landsorganisationen i Danmark har navnlig anført, at den fortolkning af 48, stk. 4, i Industriens Overenskomst, som blev fastlagt ved voldgiftskendelsen af 16. oktober 2006, er i god overensstemmelse med, hvad der følger af almindelig arbejdsretlig teori og praksis, jf. Jens Kristiansen, Den kollektive arbejdsret (2004), s. 305, og Ole Hasseibalch, Kollektivarbejdsretten, 2. udgave fra 1999, side 211 og 213. Kendelsen fastslår utvetydigt, at det påhviler en virksomhed, som indmelder sig i Dansk Industri, snarest muligt at opsige sin hidtidige overenskomst, hvis virksomheden ved indmeldelsen har overenskomst med et forbund uden for CO-området. Det ligger således efter kendelsen fast, at en nyindmeldt virksomhed straks efter indmeldelsen får pligt til at tage skridt til at få den hidtidige overenskomst opsagt, og at virksomheden dermed ikke blot kan afvente, at den faglige modpart i den hidtidige overenskomst tager skridt til at opsige denne. Virksomheden er forpligtet over for CO-industri til selv at tage dette skridt, og virksomheden skal frigøre sig fra den eksisterende overenskomst så hurtigt, som det er retligt muligt. Sørger Dl og virksomheden ikke herfor, begås der overenskomstbrud over for CO-industri som part i Industriens Overenskomst Ved frigørelsen fra den hidtidige overenskomst må virksomheden følge denne overenskomsts opsigelsesregler. Er den hidtidige overenskomst underlagt Hovedaftalen, kan dette betyde, at virksomheden kan blive nødt til at iværksætte den særlige frigørelsesprocedure, som følger af Hovedaftalens 7, stk. 2 Lykkes det således ikke virksomheden at indgå aftale med den faglige modpart i den hidtidige overenskomst om denne overenskomsts bortfald, er virksomheden herefter forpligtet til at iværksætte frigørelseskonflikt over for denne modpart med henblik på overenskomstens bortfald, jf. i samme retning Jens Kristiansens kommentar til voldgiftskendelsen af 16. oktober 2006 i Voldgiftskommentar Antoges det, at kendelsen af 16. oktober 2006 skulle forstås som påstået af indklagede, ville dette betyde, at det blev overladt til arbejdsgiveren selv at skønne over, om og hvornår arbejdsgiveren skal overgå til Industriens Overenskomst, men den påstand herom, som Dansk Industri havde nedlagt under voldgiftssagen, fik Dansk Industri ikke medhold i. Ses der herefter på, hvad Unilever Danmark rent faktisk gjorde for at leve op til sine forpligtelser, kan det konstateres, at virksomheden end ikke har taget initiativ til at opsige overenskomsten med 3F Transport Det er vel rigtigt, at virksomheden ikke kunne have nået at opsige Side 7 af 9

29 overenskomsten til den 31. december 2006, men overenskomsten kunne have været opsagt til den 31. marts Endvidere kunne Unilever Danmark have påberåbt sig 3F Transports opsigelse, og virksomheden kunne herefter - hvis enighed om overenskomstens bortfald ikke kunne opnås - have taget skridt til at etablere frigørelseskonflikt. Virksomheden levede ikke op til disse forpligtelser, men gjorde det stik modsatte, idet man fornyede overenskomsten med 3F Transport i yderligere 2 år. Dette betød, at der ingen opsigelsesmuligheder var de næste to år, og at forpligtelsen i henhold til Hovedaftalen blev videreført. Virksomhedens handlemåde er i klar modstrid med voldgiftskendelsen og intentionerne bag denne, hvortil kommer, at overenskomstbruddet fandt sted på trods af, at CO-industri udtrykkeligt havde gjort opmærksom på de forpligtelser, som følger af voldgiftskendelsen. Der foreligger derfor et bevidst overenskomstbrud. Virksomheden har dermed - også henset til sin størrelse - pådraget sig en alvorlig bod. Det samme gælder Dansk Industri, som har rådgivet sit medlem og ikke herunder har givet virksomheden de pålæg, som var nødvendige. Boden til Dansk Industri må endvidere sættes i relation til Dansk Industris størrelse og må derfor fastsættes til et beløb på ikke under 1 mio. kr Dansk Arbejdsgiverforening har navnlig anført, at voldgiftskendelsen af 16. oktober 2006 alene pålægger en i Dansk Industri nyindmeldt virksomhed snarest muligt at opsige sin hidtidige overenskomst. Der skal efter kendelsens ordlyd afgives en opsigelse - hverken mere eller mindre. Det følger således hverken af ordlyden af overenskomstens 48, stk 4, eller af voldgiftskendelsen af 16 oktober 2006, at virksomheden ud over at være forpligtet til at opsige den hidtidige overenskomst er forpligtet til at iværksætte frigørelseskonflikt. Kendelsen pålægger alene virksomheden at opsige den hidtidige overenskomst - ikke at bringe den til ophør - og det fremgår samtidig af kendelsen, at overgangen til Industriens Overenskomst sker på "...tidspunktet for ophøret af den opsagte overenskomst - og først da...". Dette er en meget præcis angivelse af, hvilke pligter der påhviler arbejdsgiveren, og dermed også af, hvad lønmodtagersiden i den opsagte overenskomst skal tåle. Da Hovedaftalen er en del af aftalegrundlaget i forhold til Unilever Danmarks hidtidige overenskomst med 3F Transport, er virksomheden i forhold til denne lønmodtagerorganisation afskåret fra at bringe overenskomsten til ophør ved simpel opsigelse. Skal 48, stk. 4, og voldgiftskendelsen af 16. oktober 2006 forstås som hævdet af klager, vil det kunne få meget vidtrækkende konsekvenser, ikke mindst for andre lønmodtagerorganisationer. For arbejdsgiveren vil en pligt til at indlede en frigørelseskonflikt kunne betyde risiko for uro på arbejdspladsen, sympatikonflikter m.v. Arbejdsgiveren kan endvidere kun varsle konflikt gennem sin organisation. De nævnte forhold, herunder at arbejdsgiveren ikke selv har herredømmet over, om der skal konfliktes, taler imod, at der efter 48, stk. 4, skulle påhvile arbejdsgiveren en pligt til om fornødent at iværksætte frigørelseskonflikt. Det er endvidere ikke rigtigt - som hævdet af klager - at indklagedes forståelse af voldgiftskendelsen af 16. oktober 2006 vil føre til, at Dansk Industri i realiteten stilles, som om man havde fået medhold i kendelsen. Klager overser således, at der er en anden lønmodtagerpart inde i billedet, som har det i sin magt, om virksomheden kan blive frigjort fra den hidtidige overenskomst Arbejdsgiversiden kunne ikke nå at opsige den hidtidige overenskomst med 3 måneders varsel til den 31. december 2006, men Dansk Industri meddelte den 24. november 2006 på Unilever Danmarks vegne 3F Transport, at Dansk Industri i henhold til voldgiftskendelsen af 16. oktober 2006 er forpligtet til at opsige overenskomsten, når det er muligt. Arbejdsgiversiden har dermed levet op til de forpligtelser, som følger af 48, stk. 4, og voldgiftskendelsen af 16. oktober Det er endvidere ikke i strid med hverken ordlyden af eller forudsætningerne bag 48, stk. 4, eller voldgiftskendelsen, at en virksomhed, der i relation til en opsagt overenskomst mødes med krav om fornyelse af denne, indgår aftale om en sådan fornyelse. Det bestrides derfor i det hele, at der skulle foreligge brud på overenskomstens 48, stk. 4. Skulle Arbejdsretten ikke være enig heri, gøres det gældende, at retstilstanden har været så uklar, at bod ikke er forskyldt. Det må i den forbindelse også tages i betragtning, at forhandlingerne med 3F Transport om overenskomstfornyelsen for længst var indledt, da kendelsen af 16. oktober 2006 blev afsagt. Da Dansk Industri ikke har medvirket ved overenskomstfornyelsen med 3F Transport og heller ikke har underskrevet denne, er Dansk Industri uden ansvar herfor. Begrundelse og konklusion Som fastslået ved voldgiftskendelsen af 16. oktober 2006 skal 48, stk. 4, i Industriens Overenskomst forstås således, at en virksomhed, som melder sig ind i Dansk Industri, straks fra indmeldelsen er forpligtet til "snarest muligt" at opsige sin hidtidige overenskomst, således at virksomheden fra tidspunktet for ophøret af den opsagte overenskomst - men først da - i det hele bliver omfattet af Industriens Overenskomst. Voldgiftskendelsen indebærer således, at den optagne virksomhed skal tage skridt til at frigøre sig fra den eksisterende overenskomst så hurtigt, som det er retligt muligt. Dette vil kunne ske f.eks. ved, at virksomheden indgår aftale med den hidtidige overenskomstpart om, at overenskomsten kan opsiges til et tidligere tidspunkt end, hvad der følger af dens opsigelsesbestemmelser, eller i hvert fald ved, at den opsiges under iagttagelse af opsigelsesbestemmelserne. Dansk Arbejdsgiverforening har anført, at Dansk Unilever ikke kan frigøre sig fra sær-overenskomsten med 3F Transportgruppen ved simpel opsigelse, men alene gennem en frigørelseskonflikt, jf. Hovedaftalens 7, stk. 2. Arbejdsretten skal hertil bemærke, at både den hidtidige overenskomst og Industriens Overenskomst er indgået med en lønmodtagerorganisation, der er medlem af LO. I en sådan situation må Hovedaftalens 7, stk. 2, forstås således, at Industriens Overenskomst - i bestemmelsens forstand - "træder i stedet" for den hidtidige overenskomst ved opsigelsen af denne i overensstemmelse med 7, stk. 1.3F må således affinde sig med, at virksomheden kan bringe særover-enskomsten til ophør ved simpel opsigelse og ikke behøver at iagttage den særlige procedure i 7, stk. 2. Dansk Industri og Unilever Danmark A/S gjorde i realiteten intet for at leve op til forpligtelsen til at sørge for, at virksomheden blev frigjort fra overenskomsten med 3F Transportgruppen. Unilever Danmark, som blev rådgivet af Dansk Industri, indgik tværtimod aftale med Transportgruppen om en 2-årig fornyelse af overenskomsten, deraf forbundet var blevet opsagt til dens udløb den 31. december Denne adfærd indebar, at virksomhedens forpligtelse efter 48, stk 4, i Industriens Overenskomst, som den blev fastslået ved voldgiftskendelsen, blev uden reelt indhold. Arbejdsretten finder, at der under disse omstændigheder er begået brud på 48, stk. 4, i Industriens Overenskomst, og at de begåede brud er bodspådragende for både Unilever Danmark og Dansk Industri. Ved bodsudmålingen skal tages hensyn til på den ene side, at de begåede brud under de nævnte omstændigheder må anses for alvorlige, og på den anden side, at sagen må anses for opstået på grund afen strid mellem de to LO-forbund CO-i og 3F (Transportgruppen). Side 8 af 9

30 For Dansk Industri - som har rådgivet Unilever Danmark, og som dermed må anses for at være den hovedansvarlige for overenskomstbruddet - fastsættes boden herefter til kr. Den bod, Unilever Danmark skal betale, fastsættes til kr. Thi kendes for ret Dansk Industri skal for brud på 48, stk. 4, i Industriens Overenskomst betale en bod på kr. til CO-industri. Unilever Danmark A/S skal for brud på samme bestemmelse betale en bod på kr. til CO-industri. Bodsbeløbene skal betales inden 14 dage efter afsigelsen af denne arbejdsretsdom Side 9 af 9

31 UDEN STATUS Kollektiv overenskomst (generelt, DA/LO hovedaftalen, ophør, fortolkning Arbejdsrettens dom af 31 marts 2010 Sag ARD Landsorganisationen i Danmark for Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbet) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dl overenskomst 1 ved Dl for Arriva Skandinavien A/S (advokat Helge Werner) Referencer: Domskommentar - Opsigelse af overenskomst ved indmeldelse i arbejdsgiverforening - Arbejdsrettens dom af 31/ ( Litteratur: ARD 6138 (AT 1967 side 49) ARD (AT 1992 side 80) ARD (AT 1992 side 139) ARD (AT 1999 side 72) ARD (AT 2007 side 125) Afsagt af dommerne: Børge Elgaard, Carsten Holm, Lene Pagter Kristensen (næstformand), Poul Monggaard, Benny Rosberg, Laurits Rønn, Per Sørensen (næstformand), Niels Waage (retsformand) og Nicolai Westergaard Resume Arbejdsgiver kunne ikke frigøre sig fra overenskomst ved simpel opsigelse. FOA havde gennem en årrække haft overenskomst med busselskabet Arriva. Af parternes overenskomst fremgik, at overenskomsten dækkede chauffører i selskabets driftsområder Islev og Ryvang samt ny driftsområder inden for københavnsområdet. Arriva var endvidere som medlem af Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Transport (AKT) omfattet af dennes overenskomst med 3F. Heraf fremgik, at den var en tillægsoverenskomst til landsoverenskomsten for rutebilkørsel mellem AKT og 3F vedrørende de tidligere Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner. I januar 2009 opsagde Arriva overenskomsten med FOA til udløb og ophør den 1. marts FOA gjorde bl.a. gældende, at Arriva efter hovedaftalens 7, stk. 2, alene kunne frigøre sig fra overenskomsten ved enten at iværksætte arbejdsstandsning eller forny overenskomsten med samme aftalepart. Arriva anførte, at selskabet kunne frigøre sig fra overenskomsten med FOA ved simpel opsigelse henset til, at selskabet havde overenskomst med 3F, der ligesom FOA er medlem af LO. Arbejdsretten udtalte, at hovedaftalens 7, stk. 2, gennem en årrække har været fortolket således, at en overenskomst for at kunne træde i stedet for en opsagt eller udløbet overenskomst skal omfatte samme parter som den opsagte overenskomst, hvis en frigørelseskonflikt skal undgås. Der forelå i den foreliggende sag ikke omstændigheder, der kunne begrunde en modifikation af den sædvanlige forståelse af hovedaftalen, og Arriva kunne derfor ikke frigøre sig fra overenskomsten med FOA ved simpel opsigelse under påberåbelse af, at en overenskomst med 3F trådte i stedet for den opsagte. Sagen drejer sig om, hvorvidt 7, stk 2, i Hovedaftalen mellem DA og LO er til hinder for, at Arriva Skandinavien A/S (Arriva) kan frigøre sig fra selskabets overenskomst med Fag og Arbejde (FOA) ved simpel opsigelse under påberåbelse af, at en overenskomst med Fagligt Fælles Forbund (3F), der lige som FOA er en af LO s medlemsorganisationer, træder i stedet for den opsagte overenskomst. PÅSTANDE Klager, LO for FOA, har nedlagt følgende påstande: Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) for Dl Overenskomst 1 v/di for Arriva Skandinavien A/S, skal anerkende, at virksomheden ikke ved sin simple opsigelse af 19. februar 2009 vil blive frigjort fra parternes overenskomst med virkning fra den 1. marts DA for Dl for Arriva har påstået frifindelse og har endvidere nedlagt følgende selvstændige påstand: FOA skal anerkende, at Arriva med virkning fra den 1. marts 2010 er frigjort fra den mellem parterne gældende overenskomst som følge af selskabets simple opsigelse af 19. februar 2009 af parternes overenskomst Over for DA's selvstændige påstand har LO påstået frifindelse SAGSFREMSTILLING Side 1 af 7

32 Hovedaftalen 7 i Hovedaftalen mellem DA og LO er sålydende: "Opsigelsesfristen for overenskomster angående priskuranter og øvrige arbejdsforhold er 3 måneder, medmindre andet er aftalt. Stk. 2. Selv om en overenskomst er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i 2." Parternes overenskomst FOA har gennem en årrække haft overenskomst med busselskabet Arriva. Af 1, stk 1, i overenskomsten for for chauffører i Arriva Skandinaviens driftsområder i København fremgår, at overenskomsten omfatter chauffører ansat i Arriva Skandinavien AIS' s driftsområder på Islev og Ryvang samt nye driftsområder inden for Københavnsområdet. Arriva er endvidere som medlemsvirksomhed i Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Transport (AKT) omfattet af en overenskomst mellem AKT og 3F. På forsiden af den gældende udgave af denne overenskomst fremgår om dækningsområdet' "Overenskomst for rutebilchauffører og garagearbejdere i HT-området Tillægsoverenskomst (HT-området) til landsoverenskomst for Rutebilkørsel mellem Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik og Fagligt Fælles Forbund vedr. de tidligere København, Frederiksborg og Roskilde amter samt Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune I forordet til overenskomsten hedder det: "AKTs og Fagligt Fælles Forbund's forhandlingsudvalg har aftalt, at der efter overenskomst-fornyelsen skal udgives to "overenskomstbøger". En for brugere på Landsoverenskomstens område og én for brugere på Tillægsoverenskomstens område af hensyn til den daglige praktisering af reglerne og læsevenligheden. Ved at udgive to "bøger" undgår brugere på Tillægsoverenskomstens område (HT-området) at skulle slå op i såvel Landsoverenskomsten som Tillægsoverenskomsten for at få det fulde overblik over gældende regler. Udgivelsen i "to bøger" ændrer dog ikke på, at der alene findes én hovedoverenskomst - Landsoverenskomst for Rutebilkørsel, til hvilken der findes et sæt særregler for HT-området i form af en tillægsoverenskomst Baggrunden for overenskomsterne Den kollektive bustransport i Københavnsområdet var oprindelig en offentlig opgave, som blev varetaget af HT, der senere blev til Busdivisionen. Denne blev i slutningen af 1990'eme til Busdanmark A/S. Busdanmark A/S var part i to transportoverenskomster, dels en overenskomst med SiD (nu 3F), der vedrørte bustransport uden for Københavnsområdet, dels en overenskomst med FOA gældende for "driftsområder på Islev og Ryvang samt nye driftsområder inden for Københavns-området". Busdanmark A/S meldte sig i 1999 ind i Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, AHTS/Rutebilsejemes Arbejdsgiverforening, RA, (i dag under ét AKT) I forbindelse med selskabets indmeldelse i AHTS/RA blev det aftalt med 3F, at selskabets overenskomst med dette forbund (gældende uden for Københavnsområdet) skulle erstattes af RA's overenskomst med 3F. Senere samme år blev Busdanmark A/S overtaget af Arriva Danmark A/S (i dag Arriva Skandinavien A/S), som ligeledes meldte sig ind i arbejdsgiverforeningen og indgik som overenskomstpart i begge overenskomster. Der er enighed om, at FOAs overenskomst er blevet anvendt på driftsanlæg i København, mens 3F's overenskomst hidtil er blevet praktiseret således, at den dækkede driftsanlæg uden for Københavnsområdet. Arriva og FOA fornyede overenskomsten i 2001, 2004 og maj 2008 fusionerede HTS, der havde AKT som medlemsorganisation, med Dl. Uoverensstemmelsen, der har ført til denne sag I august 2007 købte Arriva busselskabet Veolia, hvilket medførte visse strukturændringer, herunder lukning af driftsanlæg. Den 16. marts 2008 blev et antal chauffører i den forbindelse overflyttet ffa driftsanlæg i Ballerup og Glostrup, der var dækket af overenskomsten med 3F, til driftsanlægget Ryvang i København, der var dækket af overenskomsten med FOA. Der opstod i den forbindelse tvist mellem 3F og Arriva om overenskomstforholdene, hvilken tvist blev indbragt for Arbejdsretten som Arbejdsrettens sag A Af DAs foreløbige svarskrift af 16. oktober 2008 i A fremgår bl. a.: "Busdanmark A/S blev i 1999 indmeldt i i Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service/Rutebilsejemes Arbejdsgiverforening (RA). I forbindelse med virksomhedens indmeldelse i AHTS blev det aftalt med 3F, at Busdanmark A/S's overenskomst med 3F i det øvrige land skulle afløses af RA's overenskomst med 3F Busdanmark A/S havde udover overenskomsten med 3F tillige en overenskomst med FOA dækkende virksomhedens driftsområder på Islev og Ryvang, samt nye driftsområder inden for København. For så vidt angår de områder, som er omfattet af Busdanmark/FOA overenskomsten gjorde 3F ikke indsigelse, men accepterede at bl.a Ryvang anlægget fortsat var dækket af FOA overenskomsten. Overenskomsten mellem FOA og Arriva er blevet forhandlet og fornyet i år 2001, i 2004 og i 2007 uden at det klagende forbund har gjort krav på at overenskomstdække anlægget og uden at det klagende forbund har fremført indsigelser omkring rette overenskomstpart. Det kan oplyses, at Arriva Skandinavien A/S også tidligere har flyttet medarbejdere fra et 3F anlæg til Ryvang uden at dette har ført til et krav om overenskomstdækning fra 3F. Således lukkede Arriva et anlæg i Kokkedal og flyttede trafik samt medarbejdere til Ryvang i august Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det gældende, at Arriva /FOA overenskomsten er indgået før 3F/AKTs landsoverenskomst med tilhørende tillægsoverenskomst. at Arriva/FOA overenskomstens dækningsområde omfatter "Chauffører ansat i Arriva Skandinavien A/S's driftsområdet på Islev og Ryvang, Side 2 af 7

33 samt nye driftsområder inden for Københavns-området, at 3F tidligere har accepteret at FOA overenskomsten dækker bl.a. Ryvang, idet forbundet ikke tidligere har gjort indsigelse her overfor, at Arriva/FOA overenskomsten er genforhandlet i 2000, i 2004 og i 2007 uden at 3F har anfægtet overenskomstens dækningsområde, at virksomheden tidligere har flyttet medarbejdere fra et 3F anlæg til Ryvang uden at forbundet har gjort indsigelse overfor overenskomstdækningen, at virksomheden derfor måtte gå ud fra at 3F accepterede, at chaufførerne overgik til FOA overenskomsten ved flytning til Ryvang, Arbejdsrettens sag A blev drøftet på et møde afholdt den 24. juni 2009 mellem Arriva og Dl på den ene side og repræsentanter fra 3F på den anden side. Af referatet fra dette møde fremgår blandt andet: Der blev derudover opnået enighed om, at chaufførerne senest den 1. marts 2010 vil blive omfattet af overenskomsten mellem 3F og AKT. Hovedparten af sagen (AR ) er herefter afsluttet. En anden følge af købet af Veolia var, at et driftsanlæg i Vasbygade 18, 2450 København SV, der lå uden for FOA-overenskomstens dækningsområde, blev lukket og erstattet af et nyt anlæg beliggende Ved Amagerbanen 37, 2300 København S, der lå inden for FOAs geografiske dækningsområde. De chauffører, der havde været tilknyttet de buslinjer, der udgik fra anlægget på Vasbygade, blev overført til tre andre anlæg, nemlig de i forvejen eksisterende anlæg i Gladsaxe og Ryvang og det nye anlæg beliggende Ved Amagerbanen 37. Arriva meddelte i den forbindelse FOA, at kørslen fra anlægget Ved Amagerbanen 37 var planlagt udført efter 3Fs overenskomst. FOA protesterede herimod, og der blev rejst en sag ved Arbejdsretten, som henviste uoverensstemmelsen til faglig voldgift. Sagen blev afgjort ved en opmandskendelse af 11 januar Ved kendelsen blev det bestemt, at Arriva Skandinavien A/S skulle anerkende, at overenskomsten mellem FOA og Arriva omfattede driftsanlægget beliggende Ved Amagerbanen 37. Opmanden bemærkede i kendelsen, at der ikke ved kendelsen var taget stilling til, om de pågældende chauffører, som fandtes at være omfattet af FOA-overenskomsten, tillige var omfattet af 3F-overenskomsten, og hvad virkningerne heraf i givet fald var I kendelsen oplyses det, at buschaufførerne i Trafikfunktionæremes Fagforening under FOA på en generalforsamling den 7. oktober 2009 besluttede at gå sammen med Chaufførernes Fagforening under 3F. Opsigelsen af overenskomsten mellem Arriva og FOA I brev af 19. januar 2009 opsagde Arriva Skandinavien A/S overenskomsten med FOA. Af opsigelsesbrevet fremgår bl. a.: Vi skal hermed opsige overenskomsten mellem FOA - Fag og Arbejde og Arriva Skandinavien A/S, gældende for chauffører i Arriva Skandinavien A/S' driftsområder i København. Overenskomsten opsiges i henhold til 36, stk. 1 med det foreskrevne varsel på mindst 3 måneder til udløb og ophør den 1. marts Samtidig skal vi meddele, at de berørte medarbejdere pr. 1. marts 2010 vil blive omfattet af overenskomsten mellem Fagligt Fælles Forbund og AKT. Som følge heraf vil Arriva Skandinavien A/S samtidig være frigjort fra overenskomsten med FOA. Arbejdsrettens dom af 15. november 2007 i sag A (Unilever) Arbejdsrettens dom af 15. november 2007 i sag nr. A (Landsorganisationen i Danmark for CO-industri mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri på egne vegne og for Unilever Danmark A/S) angik spørgsmålet om, hvorvidt Dansk Industri og Unilever Danmark A/S havde begået brud på 48, stk. 4, i Industriens Overenskomst ved ikke at have efterlevet en forpligtelse til at frigøre sig fra selskabets overenskomst med 3F Transportgruppen efter optagelsen af selskabet i Dl. Denne forpligtelse fremgik af en voldgiftskendelse af 16. oktober Det udtales i indledningen til dommen, at sagen tillige indebar en stillingtagen til, hvordan Hovedaftalens 7, stk 2, skal forstås i tilfælde, hvor en virksomhed som følge af 48, stk. 4, i Industriens Overenskomst er forpligtet til at opsige en hidtidig overenskomst med et forbund under LO. 48 i Industriens Overenskomst, der var genstand for voldgiftskendelsen af 16. oktober 2006, var på daværende tidspunkt affattet således1 " 48 Nyoptagne virksomheder Virksomheder, som ved deres optagelse i Dansk Industri har overenskomst med et eller flere fagforbund inden for CO-området, hvad enten overenskomsten er en særoverenskomst, en tiltrædelsesoverenskomst eller en lokalaftale, omfattes, uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst, af Industriens Overenskomst fra tidspunktet for optagelsen. Stk. 2 Der optages snarest efter virksomhedens optagelse i Dansk Industri tilpasningsforhandlinger med det formål at udforme eventuelle lokale aftaler på en sådan måde, at bestående overenskomstforhold ikke fonykkes som helhed. Lokalaftalerne vil efter overenskomstperiodens udløb være omfattet af 8, stk 1. Stk. 3. For nyoptagne virksomheder, der er dækket af tilsvarende overenskomst/aftaler uden for det oprindelige CO-metalområde, gælder dog såvel overenskomstens 8, stk. 1, som 8, stk. 6. Stk. 4. Virksomheder, som ved deres optagelse i Dansk Industri ingen overenskomst eller lokalaftale har med noget fagforbund inden for CO-området, omfattes af Industriens Overenskomst fra optagelsestidspunktet" I voldgiftskendelsen af 16 oktober 2006 fastslog det udvidede formandskab bl.a.: "Inden for dette faglige gyldighedsområde [for Industriens Overenskomst] bliver enhver virksomhed ved nyindmeldelse og nyoptagelse i Dl omfattet af Industriens Overenskomst. En virksomhed, som ved optagelsen i Dl ikke har overenskomst med noget fagforbund overhovedet, bliver i medfør af 48, stk. 4, omfattet af Industriens Overenskomst fra optagelsestidspunktet. For en virksomhed, som ved optagelsen har overenskomst med et eller flere Side 3 af 7

34 fagforbund inden for CO-området, gælder efter 48, stk. 1, "uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst" det samme - dog således at der efter virksomhedens optagelse i Dl i henhold til 48, stk.2, skal optages tilpasningsforhandlinger med det formål, at bestående overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed På denne baggrund må 48, stk. 4, for så vidt angår en virksomhed, som ved optagelse i Dl har overenskomst (med et fagligt gyldighedsområde, der overlapper Industriens Overenskomst) med et forbund uden for CO-området, i overensstemmelse med arbejdsretlig praksis forstås således, at virksomheden straks fra indmeldelsen er forpligtet til snarest muligt at opsige sin hidtidige overenskomst, således at den fra tidspunktet for ophøret af den opsagte overenskomst - og først da - i det hele bliver omfattet af Industriens Overenskomst." Der kunne herefter ikke gives Dl medhold i, at en virksomhed, der har overenskomst med en part uden for CO-området, ved indmeldelse i Dl kun bliver omfattet af Industriens Overenskomst efter aftale mellem parten og Dansk Industri. Der kunne på den anden side heller ikke gives CO-i medhold i, at 48, stk. 4, indeholder hjemmel for dobbeltoverenskomstdækning Af Arbejdsrettens dom fremgår, at Unilever ved sin indmeldelse i Dl for en del af virksomhedens vedkommende var omfattet af to (sær)overenskomster med 3F Transportgruppen. Arbejdsretten fastslog, at Dansk Industri og Unilever Danmark A/S i realiteten intet havde gjort for at leve op til forpligtelsen til at sørge for, at virksomheden blev frigjort fra disse overenskomster. Unilever, som blev rådgivet af Dansk Industri, havde tværtimod indgået aftale med Transportgruppen om en 2-årig fornyelse af overenskomsten, der af forbundet var blevet opsagt til dens udløb den 31. december Denne adfærd indebar, at virksomhedens forpligtelse efter 48, stk. 4, i Industriens Overenskomst, som den var fastslået ved voldgiftskendelsen af 16. oktober 2006, blev uden reelt indhold. Arbejdsretten fandt, at der under disse omstændigheder var begået brud på 48, stk. 4, i Industriens Overenskomst, og at de begåede brud var bodspådragende for både Unilever og Dansk Industri. Ved bodsudmålingen tog Arbejdsretten hensyn til på den ene side, at de begåede brud under de nævnte omstændigheder måtte anses for alvorlige, og på den anden side, at sagen måtte anses for opstået på grund af en strid mellem de to LO-forbund CO-i og 3F (Transportgruppen). For Dansk Industri - som havde rådgivet Unilever Danmark, og som dermed måtte anses for at være den hovedansvariige for overenskomstbruddet - fastsattes boden herefter til kr., mens den bod, Unilever skulle betale, blev fastsat til kr I præmisserne til dommen udtaler Arbejdsretten i øvrigt bl. a.: "Dansk Arbejdsgiverforening har anført, at Dansk Unilever ikke kan frigøre sig fra særoverenskomsten med 3F Transportgruppen ved simpel opsigelse, men alene gennem en frigørelseskonflikt, jf. Hovedaftalens 7, stk. 2. Arbejdsretten skal hertil bemærke, at både den hidtidige overenskomst og Industriens Overenskomst er indgået med en lønmodtagerorganisation, der er medlem af LO. I en sådan situation må Hovedaftalens 7, stk. 2, forstås således, at Industriens Overenskomst - i bestemmelsens forstand - "træder i stedet" for den hidtidige overenskomst ved opsigelsen af denne i overensstemmelse med 7, stk 1.3F må således affinde sig med, at virksomheden kan bringe særoverenskomsten til ophør ved simpel opsigelse og ikke behøver at iagttage den særlige procedure i 7, stk 2." Om parternes egen opfattelse af betydningen af Hovedaftalens 7, stk. 2, fremgår bl.a. følgende af referater gengivet i dommens sagsfremstilling: "Den 29. december 2006 afholdtes efter begæring fra DA fællesmøde med deltagelse af LO og CO-industri samt DA og Dansk Industri. I referatet herfra hedder det bl.a.: "... [Arbejdsgiversiden] anførte endelig, at Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening under et fællesmøde den 14. december 2006 vedrørende en tilsvarende problemstilling fastslog, at"... det følger af Hovedaftalens 7, stk. 2 og Arbejdsrettens hertil knyttede praksis, at parterne i en opsagt overenskomst skal overholde overenskomsten indtil en anden overenskomst træder i stedet eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i Hovedaftalens 2.1 lyset heraf var der mellem LO og DA enighed om, at en opsagt eller udløben overenskomst - herunder den for Solar A/S gældende overenskomst - i overensstemmelse med Hovedaftalens 7, stk. 2 og Arbejdsrettens praksis, først ophører og bortfalder på det tidspunkt, hvor en anden overenskomst træder i stedet eller når arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i Hovedaftalens 2." På begæring af LO afholdtes nyt fællesmøde den 10. januar Af referatet fra dette møde fremgår blandt andet: Fra arbejdsgiverside kunne man ikke på det foreliggende grundlag anerkende noget overenskomstbrud. Man påpegede, at den nævnte voldgiftskendelse ikke udtaler sig om det rejste spørgsmål, og at voldgiftsretten ej heller blev bedt om at tage stilling til, hvorvidt fornyelse af et bestående overenskomstgrundlag, gældende for en virksomhed der optages i Dansk Industri, ville stride imod overenskomstens ordlyd eller forudsætninger, i en situation hvor det er arbejdstagersiden, der rettidigt har opsagt det bestående overenskomstgrundlag og samtidig har stillet krav om genforhandling af dette. Hertil kommer, at arbejdstagersidens standpunkt synes at forudsætte, at det er en følge af voldgiftskendelsen af 16. oktober 2006, at en uden for CO-området stående lønmodtagerpart skal tolerere, at principperne i Hovedaftalens 7, stk. 2 samt Arbejdsrettens praksis i tilknytning hertil, ikke finder anvendelse når en overfor denne lønmodtagerpart overenskomstforpligtet arbejdsgiver indmelder sig i Dansk Industri. Fra arbejdsgiverside påpegede man, at voldgiftskendelsen af 16. oktober 2006 i relation hertil udførligt citerer arbejdsretlige teoretikere, der alle fremhæver, at overenskomstforhold omfattet af Hovedaftalen må bringes til ophør i overensstemmelse 7, stk. 2 Det er under sagen oplyst, at forholdet mellem Unilever Danmark A/S og 3F Transport har givet anledning til afholdelse af fællesmøde den 13. februar 2007 med deltagelse af LO og 3F samt DA og Dl. Af referat fra dette møde fremgår blandt andet: "Fra arbejdstagerside understregede man, at fællesmødet var begæret med henblik på at få afklaret, om Dansk Industri har gjort sig "... skyldig i brud på diverse bestemmelser for frigørelse af en lovligt indgået overenskomst mellem to parter*, ved, den 24. november 2006, at have fremsendt et brev til Transportgruppen, hvori man - med henvisning til opmandskendelse i Faglig Voldgift af 16. oktober gør opmærksom på, Dl på vegne Unilever Danmark A/S (Frisko Is) er "... forpligtet til at opsige" de mellem Transportgruppen og Unilever Danmark A/S (Frisko Is) gældende overenskomster "når dette er muligt". Man opfordrede arbejdsgiversiden til at tilkendegive, hvorvidt man er af den opfattelse, at de nævnte overenskomster kan udløbe og ophøre ved simpel opsigelse. I lyset heraf var der mellem LO og DA enighed om, at en opsagt eller udløben overenskomst... i overensstemmelse Side 4 af 7

35 med Hovedaftalens 7, stk. 2 og Arbejdsrettens praksis, først ophører og bortfalder på det tidspunkt, hvor en anden overenskomst træder i stedet, eller når arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i Hovedaftalens 2.."" Af dommens referat af parternes argumentation fremgår bl. a følgende: [LO]- Ved frigørelsen fra den hidtidige overenskomst må virksomheden følge denne overenskomsts opsigelsesregler. Er den hidtidige overenskomst underlagt Hovedaftalen, kan dette betyde, at virksomheden kan blive nødt til at iværksætte den særlige frigørelsesprocedure, som følger af Hovedaftalens 7, stk. 2. Lykkes det således ikke virksomheden at indgå aftale med den faglige modpart i den hidtidige overenskomst om denne overenskomsts bortfald, er virksomheden herefter forpligtet til at iværksætte frigørelseskonflikt over for denne modpart med henblik på overenskomstens bortfald, jf i samme retning Jens Kristiansens kommentar til voldgiftskendelsen af 16. oktober 2006 i Voldgiftskommentar 2006." [DA]: Da Hovedaftalen er en del af aftalegrundlaget i forhold til Unilever Danmarks hidtidige overenskomst med 3F Transport, er virksomheden i forhold til denne lønmodtagerorganisation afskåret fra at bringe overenskomsten til ophør ved simpel opsigelse. Skal 48, stk. 4, og voldgiftskendelsen af 16. oktober 2006 forstås som hævdet af klager, vil det kunne få meget vidtrækkende konsekvenser, ikke mindst for andre lønmodtagerorganisationer. For arbejdsgiveren vil en pligt til at indlede en frigørelseskonflikt kunne betyde risiko for uro på arbejdspladsen, sympatikonflikter mv Arbejdsgiveren kan endvidere kun varsle konflikt gennem sin organisation. De nævnte forhold, herunder at arbejdsgiveren ikke selv har herredømmet over, om der skal konfliktes, taler imod, at der efter 48, stk. 4, skulle påhvile arbejdsgiveren en pligt til om fornødent at iværksætte frigørelseskonflikt" FORKLARINGER Leo Lybæk Hansen har forklaret bl.a., at han i 11 år har været leder af LO's arbejdsretsafdeling. Arbejdsrettens dom af 15 november 2007 i Unilever-sagen blev modtaget i LO med forbløffelse, bekymring, skuffelse og vrede og gav anledning til alvorlige drøftelser på højeste plan i LO Det, der gav anledning til bekymringen, var præmisserne vedrørende fortolkningen af Hovedaftalens 7, stk. 2. Der var intet i parternes procedure, der havde givet anledning til en ny fortolkning af denne bestemmelse. LO og DA havde en klar fælles forståelse af bestemmelsen, hvorefter den overenskomst, der skulle træde i stedet for den opsagte, skulle indgås mellem samme parter. Det var således ikke nok, at lønmodtagerorganisationerne var medlem af samme hovedorganisation. Denne fælles forståelse var Arbejdsretten bekendt. Afgørelsen har givet anledning til mange spørgsmål, herunder om arbejdsgiverne har mulighed for ved at skifte organisation at komme ud af en overenskomst ved simpel opsigelse Videre har der været forespørgsler om, hvorvidt en lønmodtagerorganisation ville være bedre stillet ved at stå uden for LO. Han håber ikke, at den omstændighed, at der var grænsestridigheder mellem to lønmodtagerforbund, har spillet nogen særlig rolle for Arbejdsrettens afgørelse. Det er i alles interesse, at Arbejdsretten beskæftiger sig så lidt som muligt med grænsestridigheder. LO har i 2003 etableret en mæglingsordning, der skal håndtere grænsestridigheder, og juridiske afgørelser herom har siden kunnet undgås. LO ønsker, at den tidligere fælles forståelse af Hovedaftalens 7, stk. 2, genetableres. Man kan tænke sig tre modeller herfor. For det første kunne det ske ved, at LO og DA i en fælles erklæring udtrykker enighed om en fælles forståelse af bestemmelsen, hvilket dog næppe er en realistisk mulighed. Det kunne også ske ved en opsigelse af Hovedaftalen med krav om, at aftalens 7, stk. 2, genetableres med den tidligere forståelse. Denne mulighed er imidlertid ikke acceptabel Endelig kunne Arbejdsretten afsige en dom, der supplerer den fortolkning af Hovedaftalens 7, stk. 2, som kom til udtryk i dommen af 15. november Reiner Burgwald har forklaret bl a., at han siden 2008 har været formand for FOAs teknik- og servicesektor. FOA har historisk haft overenskomsterne for buschauffører i København, Odense og Århus. I dag har FOA overenskomst i Odense og København. I Odense er der parallelle overenskomster med 3F. i Århus har FOA en tjenestemandsaftale og 3F en overenskomst Der er store forskelle i vilkårene, men man har kunnet tilrettelægge arbejdet, så det fungerer på trods af disse forskelle I HT-området dækkede FOA oprindeligt København og enkelte bydele uden for København. I det resterende område havde det daværende SiD overenskomsten. FOAs dækningsområde blev senere begrænset til Københavnsområdet. 3Fs overenskomst har aldrig været brugt i det område, FOA dækker FOAs overenskomst har relativt bedre lønvilkår, opsigelsesvarsler og pauser. Grænsestridighederne mellem FOA og 3F er blevet drøftet med Arriva siden Der har været mange forgæves forsøg på løsninger. Trafikfunktionærernes Fagforening er en af FOAs afdelinger, nærmere bestemt FOAs afdeling 12. FOA består af 43 afdelinger havde Trafikfunktionærernes Fagforening ca medlemmer mod ca i dag Efter fusionen mellem Trafikfunktionærernes Fagforening og Chaufførernes Fagforening vil chaufførerne fortsat kunne være omfattet af en FOAs overenskomst, idet de vil kunne rykke over i FOAs afdeling 1 i København. Johnny Hansen har forklaret bl.a., at han siden 2000 har været administrerende direktør i Arriva. Arriva har haft overenskomst med SiD, nu 3F, i hele perioden siden udliciteringerne gik i gang Selskabet havde samtidig overenskomst med FOA. Den kollektive bustrafik blev privatiseret i AHTS havde da overenskomst med 3F. Det var en landsoverenskomst, som havde et tillæg, der dækkede HT-området AHTS oplyste over for Arriva, at man ikke ønskede en aftale med FOA, da man havde en aftale med 3F. For ikke at skabe konflikt fortsatte Arriva dog overenskomsten med FOA som virksomhedsaftale. 3F dækker hele landet og hele det storkøbenhavnske område. FOA dækker kun København Alle ved, at det er samme områder, der dækkes. Man kan sagtens møde to busser i samme gade i København, hvoraf den ene føres af en chauffør omfattet af overenskomsten med 3F, og den anden føres af en chauffør omfattet af FOA-overenskomsten. Det er kun Arriva, der har overenskomst også med FOA, mens Arrivas konkurrenter alene har overenskomst med 3F. Arriva ønsker at frigøre sig fra FOA-overenskomsten, da begge forbund nu har krævet, at deres overenskomst skal være gældende på samme driftsanlæg De to aftaler indebærer nogenlunde samme omkostninger for Arriva, men er forskellige. Problemerne opstår, når de to overenskomster skal gælde for samme anlæg, da reglerne om arbejdstider, pauser mv. er forskellige. Det har hidtil kunnet fungere med to overenskomster, når Side 5 af 7

36 de har været gældende for hver deres driftsanlæg. Arriva er således fanget i en grænsestrid, som selskabet forgæves har søgt at løse blandt andet ved sammenskrivning af overenskomsterne. Arriva kan ikke tilrettelægge sin drift, hvis de to overenskomster skal være gældende for samme driftsanlæg. Arrivas konkurrenter har ikke samme problem. PARTERNES ARGUMENTER LO har anført bl a., at Hovedaftalens 7, stk. 2, fører til, at Arriva alene kan frigøre sig fra overenskomsten med FOA ved enten at iværksætte arbejdsstandsning i overensstemmelse med Hovedaftalens regler i 2, eller at forny overenskomsten med aftaleparten FOA. Hovedaftalens 7, stk. 2, er en afspejling af, hvordan overenskomster indgås. Vil en overenskomstpart ud af en overenskomst, må man iværksætte en konflikt med de risici, dette indebærer. Den eneste måde, hvorpå man kan undgå konflikt er - således som Arbejdsretten gennem en mangeårig praksis har fortolket bestemmelsen - at lade den opsagte overenskomst erstatte af en ny overenskomst, der har samme gyldighedsområde og er gældende for samme overenskomstparter. Historisk set har 3Fs tillægsoverenskomst ikke været anvendt for chauffører ansat af Arriva i København. Det er først i forbindelse med opsigelsen af overenskomsten med FOA, at Arriva har indtaget det standpunkt, at Tillægsoverenskomsten også dækker virksomhedens chauffører i Københavnsområdet, men først efter opsigelsen af overenskomsten med FOA indgik Arriva aftalen med 3F. DA har tidligere argumenteret lige modsat, således som det f. eks. fremgår af indklagedes foreløbige svarskrift i Arbejdsrettens sag A På tidspunktet for opsigelsen af FOA-overenskomsten var chaufførerne således ikke omfattet af Tillægsoverenskomsten Det er derfor ikke dokumenteret, at overenskomsten med 3F har samme geografiske dækningsområde som overenskomsten med FOA. Det er helt sædvanligt, at et område kan være dækket af parallelle overenskomster, og der er således intet til hinder for, at Arbejdsretten når frem til, at begge overenskomster er gældende fra den 1. marts 2010 I en sådan situation er udgangspunktet, at den overenskomst, der er mest fordelagtig for lønmodtageren, finder anvendelse, jf. Per Jacobsen, Kollektiv Arbejdsret, 5. udgave, (1994), side 530. For så vidt angår spørgsmålet om, hvilke parter der skal være omfattet af den overenskomst, der træder i stedet for den opsagte, var det indtil Arbejdsrettens dom i Unilever-sagen fast antaget i praksis, at den fortsættende overenskomst skulle være gældende mellem de samme parter. Dette blev første gang fastslået i Arbejdsrettens dom af 20. april 1967 i sag 6138 (Apotekerforeningen) og er siden blevet gentaget flere gange, bl a. ved Arbejdsrettens dom af 10. januar 1992 i sag A (Falck Teknik) og Arbejdsrettens dom af 29. juni 1992 i sag A ) (Københavns Lufthavne). Den foreliggende sag adskiller sig fra Unilever-sagen ved, at den ikke vedrører en enkelt virksomheds nyindmeldelse i en arbejdsgiverforening, og at overenskomsten med FOA flere gange er blevet forlænget. De to overenskomster har været kendt i årevis, og man har følt sig retligt forpligtet af den måde, overenskomsterne har været praktiseret på. Arriva har ikke påberåbt sig organisatoriske ændringer som begrundelse for opsigelsen, og der foreligger da heller ingen ændringer af betydning. Set i lyset af den nævnte praksis må Unilever-dommen være udtryk for en meget konkret løsning på Unilevers problem. Afgørelsen kan i hvert fald kun gælde på CO-Industris område, jf. 48, stk 4, i Industriens Overenskomst, og kun for virksomheder, der nyindmelder sig i en hovedorganisation. Det anførte har støtte i litteraturen, jf. Ole Hasselbalch, Den Danske Arbejdsret, Bind III, Kollektivarbejdsretten, (2009), side 2685, og Jens Kristiansen, Den Kollektive Arbejdsret, 2. udgave, (2008), side 309, og samme forfatter i Arbejdsretligt Tidsskrift 2007, s DA har anført bl. a., at den foreliggende sag er af stor betydning for busdriften i København. Det spørgsmål, der er til påkendelse, er allerede afgjort ved Arbejdsrettens dom af 15 november 2007 i Unilever-sagen. Det forhold, at LO ikke er tilfreds med denne afgørelse, betyder ikke, at Arbejdsretten nu skal komme frem til et andet resultat. Med hensyn til de to overenskomsters dækningsområde fremgår det klart af forsiden til og forordet i AKTs overenskomst med 3F, at denne overenskomst også omfatter det geografiske område, som FOAs overenskomst med Arriva dækker Den omstændighed, at 3F har undladt at kræve overenskomsten overholdt i København, er ikke udtryk for, at man ikke finder, at overenskomsten dækker her. 3Fs overenskomst er en landsoverenskomst Som det fremgår af Jens Kristiansen, Den Kollektive Arbejdsret, (2008), side 266, er der en formodning for, at en landsoverenskomst dækker alt fagligt arbejde, som udføres på det danske arbejdsmarked, medmindre det konkret er undtaget. Arbejdsretten må derfor lægge til grund, at det område, der dækkes af overenskomsten med FOA, også omfattes af overenskomsten med 3F. Det er i den forbindelse uden betydning, at Arriva har anvendt overenskomsten med FOA på nogle driftsanlæg og overenskomsten med 3F på andre anlæg. Det er ikke korrekt, at det er et nyt standpunkt, at tillægsoverenskomsten dækker det københavnske område. Indklagede gjorde således samme opfattelse gældende allerede i Arbejdsrettens sag A (Liniebus), hvori dom blev afsagt den 9. december Retten må endvidere lægge vægt på, at ingen af Arrivas konkurrenter har tilsvarende problemer som Arriva, da de kun har overenskomst med 3F. Sagen udspringer af en langvarig grænsestrid mellem de to lønmodtagerforbund, som Arriva har gjort alt for at holde sig ude af FOAs overenskomst er en særoverenskomst, mens 3Fs er landsdækkende, og antallet af FOA-medlemmer er således meget lille set i forhold til antallet af 3F-medlemmer var der knap 2.000, mens tallet i dag er ca. det halve Endelig har alle medarbejdere i Trafikfunktionæremes Fagforening nu - i oktober valgt at lade sig fusionere med Chaufførernes Fagforening, der hører under 3F. Med hensyn til rækkevidden af Unilever-dommen kan der ikke indfortolkes nogen begrænsninger i afgørelsen som hævdet af klager, da dommens præmisser er meget klare. Det helt centrale i dommen var, at begge lønmodtagerforbund var medlemmer af samme hovedorganisation. Hvis Arbejdsretten havde været af den opfattelse, at andre forhold skulle tillægges betydning, var det blevet nævnt i dommen. Unilever-dommen er ikke nødvendigvis en afvigelse fra den hidtidige retspraksis. Resultatet harmonerer endvidere med hensigten med Hovedaftalens 7, stk. 2, der stammer fra den første hovedaftale fra Det fremgår således af C. Ove Christensen, Bemærkninger til Hovedaftalen af 18. november 1960, side 260, at udtrykket" indtil anden overenskomst træder i stedet" (også) dækker den situation, hvor en overenskomstpart, der har været bundet afen særoverenskomst, nu bliver underkastet en organisationsoverenskomst, efter at han har meldt sig ind i en organisation. Det var således C. Ove Christensens opfattelse, at der ikke nødvendigvis skulle foreligge identitet mellem parterne i den ny overenskomst og i den gamle Det, som Jens Kristiansen anfører i Den Kollektive Arbejdsret, 2. udgave, (2008), side 302, viser, at der er sket en udvikling i hans Side 6 af 7

37 opfattelse i forhold til hans kommentar til Unilever-dommen i Arbejdsretligt Tidsskrift 2007, s Han anfører således i sit seneste værk, at Arbejdsretten i Unilever dommen efter præmisserne at dømme foretager en generel fortolkning af Hovedaftalens 7, stk 2, som også vil kunne omfatte andre situationer end den, hvor der er tale om optagelse af en virksomhed med egen overenskomst i en arbejdsgiverforening. Den foreliggende situation opstår i øvrigt kun, hvor to LO-forbund har parallelle overenskomster, og hvor arbejdsgiveren ser sig bundet af begge. Det vil ikke være sædvanligt forekommende. Forbundenes tilhørsforhold til samme hovedorganisation indebærer således en særlig retsstilling. ARBEJDSRETTENS BEGRUNDELSE OG RESULTAT Af Arbejdsrettens dom i Unilever-sagen fremgår, at det - i overensstemmelse med Arbejdsrettens mangeårige praksis - har været LO's og DA's fælles forståelse af Hovedaftalens 7, stk. 2, at en overenskomst for at kunne træde i stedet for en opsagt (eller udløbet) overenskomst skal omfatte de samme parter som den opsagte overenskomst, hvis en frigørelseskonflikt skal undgås. I overensstemmelse hermed anførte DA under sagen, at Unilever ikke kunne frigøre sig fra overenskomsterne med 3F ved simpel opsigelse, men alene gennem en frigørelseskonflikt. I Unilever-sagen forelå imidlertid den situation, at virksomheden, der inden sin indmeldelse i Dl havde været omfattet af to særoverenskomster med 3F, i overensstemmelse med, hvad der var blevet fastslået ved voldgiftskendelsen af 16. oktober 2006, var forpligtet til at opsige særoverenskomsterne, fordi den i kraft af optagelsen i Dl blev forpligtet til at være omfattet af Industriens Overenskomst. Det var endvidere klart, at virksomhedens indmeldelse i Dl ikke var begrundet i et ønske om at frigøre sig fra særoverenskomsteme. Under disse særlige omstændigheder fandt Arbejdsretten, der var sat med udvidet formandskab, at den sædvanlige forståelse af Hovedaftalens 7, stk. 2, måtte modificeres i det foreliggende tilfælde. Et modsat resultat ville have ført til, at optagelsen i Dl ville have tvunget virksomheden til at iværksætte en konflikt med et andet LO-forbund (eller -gruppering). En sådan forpligtelse til at iværksætte konflikt ville ikke harmonere med princippet i Hovedaftalens 1, hvorefter det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektiv overenskomst (og ikke gennem konflikt). Endvidere - og navnlig - måtte det befrygtes, at en forpligtelse til at iværksætte konflikt kunne afholde uorganiserede virksomheder, der ellers måtte ønske det, fra at indmelde sig i Dl og således - i strid med princippet i hovedaftalens 1 - indebære en reel hindring for arbejdsgiveres og arbejdstageres organisering inden for hovedorganisationernes organisatoriske rammer Der er således tale om en dom om forståelsen af Hovedaftalens 7, stk. 2, i et ganske særligt tilfælde Der foreligger ikke i denne sag omstændigheder, der kan sammenlignes med dem, der forelå i Unilever-sagen, og dermed heller ikke en situation, der kan begrunde, at den sædvanlige forståelse af Hovedaftalens 7, stk. 2, modificeres som anført i Unilever-dommen. Virksomheden må derfor overholde FOA-overenskomsten, indtil en anden overenskomst med FOA måtte være trådt ikraft, eller - hvis virksomheden ønsker at komme ud af overenskomsten med FOA - arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med Hovedaftalens 2. Herefter tages LO's påstand til følge. Efter omstændighederne finder Arbejdsretten, at hver part skal betale halvdelen af sagens omkostninger til Arbejdsretten THI KENDES FOR RET: Dansk Arbejdsgiverforening for DI - Overenskomst 1 v/di for Arriva Skandinavien A/S skal anerkende, at Arriva Skandinavien A/S ikke ved sin simple opsigelse af 19. februar 2009 vil blive frigjort fra overenskomsten med Fag og Arbejde med virkning fra den 1. marts Dansk Arbejdsgiverforening for Dl - overenskomst 1v/DI for Arriva Skandinavien A/S, og Landsorganisationen i Danmark for Fag og Arbejde skal hver betale kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten. Side 7 af 7

38 En overenskomstbestemmelse kan binde virksomheder til fremtidige ændringer af en overenskomst, selvom de har udmeldt sig af arbejdsgiverorganisation UDEN STATUS Faglig Voldgiftssag kendelse af 2. juni 2015 Sag FV F Fagligt Fælles Forbund Privat Service, Hotel og Restauration (advokat Nicolai Westergaard) mod Dansk Erhverv tillige for First Hotel Copenhagen (advokat Helge Werner) Afsagt af opmand: Lene Pagter Kristensen Resume HORESTA-overenskomstens 65, stk. 3, skulle forstås således at fremtidige ændringer af overenskomsten er bindende for virksomhederne, uanset om disse fortsat er medlem af organisationen. Klager påstod, at bestemmelsen skulle forstås således at virksomheden ved udmelding blev bundet af en overenskomstfornyelse, og at denne binding først ville ophøre efter en frigørelseskonflikt. Indklagede påstod, at overenskomsten, ved udmelding, antog karakter af en virksomhedsoverenskomst, mellem virksomheden og forbundet, og at denne overenskomst var opsagt som følge af at DA og LO havde opsagt samtlige overenskomster ved et protokollat i forbindelse med overenskomstfornyelsen i Opmændene fandt, at hverken en ordlydsfortolkning, eller overenskomstparternes samstemmige fortolkning af bestemmelsen kunne føre til andet resultat. Klagers påstand blev herefter taget til følge. Tvisten First Hotel Copenhagen er del af en hotelkæde, som sammen med tre andre hotelkæder udmeldte sig af HORESTA med udgangen af 2012 og i stedet indmeldte sig i Dansk Erhverv, som ikke har overenskomst med 3F for hotel- og restaurationsområdet. Overenskomsten for mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration forblev i overensstemmelse med almindelige arbejdsretlige regler gældende for First Hotel Copenhagen og de øvrige udmeldte hoteller. Tvisten i sagen angår, om 65, stk. 3, i den nævnte overenskomst indebærer, at First Hotel Copenhagen er omfattet af overenskomsten med de ændringer og reguleringer, der til enhver tid aftales mellem denne overenskomsts parter, indtil frigørelse for overenskomsten sker (klagers standpunkt), eller om overenskomsten efter at være blevet opsagt er blevet fornyet i forholdet mellem de udmeldte hoteller og 3F med de ændringer, som følger af afsnit C i forligsmand Asbjørn Jensens mæglingsforslag af 21. marts 2014 (indklagedes standpunkt). Påstande Klager, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, har nedlagt følgende påstande: 1. De indklagede, Dansk Erhverv på egne vegne samt for First Hotel Copenhagen, skal anerkende, at First Hotel Copenhagen i medfør af 65, stk. 3, i Hovedoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration er omfattet af denne overenskomst med de ændringer og reguleringer, der til enhver tid aftales mellem overenskomstens parter, indtil frigørelse fra overenskomsten sker. 2. First Hotel Copenhagen skal betale de af virksomhedens medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten for mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration, for arbejde på helligdage i overensstemmelse med denne overenskomsts 3, stk. 8. I klagers påstand 1 er indeholdt en subsidiær påstand om, at First Hotel Copenhagen er omfattet af HORESTA-overenskomsten med de ændringer, der blev aftalt ved fornyelsen af overenskomsten pr. 1. marts Indklagede, Dansk Erhverv på egne vegne og for First Hotel Copenhagen, har påstået frifindelse og har nedlagt følgende selvstændige påstand: 3F Privat Service, Hotel og Restauration skal anerkende, at First Hotel Copenhagen er frigjort fra Hovedoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration. Klager har heroverfor nedlagt påstand om frifindelse. Parterne har indgået en procesaftale om at lade den foreliggende tvist afgøre ved faglig voldgift og ikke ved Arbejdsretten. Parterne har Side 1 af 7

39 endvidere aftalt, at en række sager, som verserer vedrørende samme spørgsmål, afventer udfaldet af den foreliggende sag. Klager har taget forbehold for efterfølgende at indbringe sagen for Arbejdsretten med påstand om bod. Sagens behandling ved faglig voldgift Sagen blev mundtligt forhandlet onsdag den 20. maj 2015 for en faglig voldgiftsret med følgende partsudpegede medlemmer: Udpeget af klager: afdelingsleder, advokat Leo Lybæk Hansen, LO, og konsulent Bent Moos, 3F. Udpeget af indklagede: direktør Laurits Rønn og souschef, advokat Morten Brustad, Dansk Erhverv. Som opmænd deltog et udvidet formandskab bestående af højesteretsdommerne Lene Pagter Kristensen og Thomas Rørdam samt fhv. højesteretspræsident Børge Dahl. Der blev under den mundtlige forhandling afgivet forklaring af forhandlingssekretær i 3F John Frederiksen og administrerende direktør i HORESTA Katia K. Østergaard. Da der efter forhandling og votering ikke kunne opnås enighed om eller flertal for en afgørelse blandt de partsudpegede medlemmer af voldgiftsretten, træffes denne af opmændene i det udvidede formandskab Sagsfremstilling Hovedaftalen 7, stk. 2, og 11 i Hovedaftalen mellem DA og LO er sålydende: Stk. 2. Selv om en overenskomst er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er i værksat i overensstemmelse med reglerne i De under hovedorganisationerne hørende foreninger og virksomheder kan ikke ved at træde ud af hovedorganisationerne løse sig fra de forpligtelser, disse ved nærværende hovedaftale er gået ind på. De vedbliver at stå ved magt, indtil denne hovedaftale er bortfaldet efter opsigelse af en af hovedorganisationerne. Hovedoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration Kapitel 14 i overenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration er bl.a. sålydende: "Kapitel 14 - Organisationsmæssige forpligtelser s gg Organisationsmæssige rettigheder og forpligtelser Stk. 1. Særoverenskomster Forbundet forpligter sig til ikke at afslutte særoverenskomst med virksomheder, der ikke er medlem af HORESTA Arbejdsgiver, på lempeligere vilkår end de i nærværende overenskomst fastsatte. Forbundet forpligter sig til at kræve overenskomst med sådanne uorganiserede virksomheder, der beskæftiger forbundets medlemskreds, samt så vidt muligt at iværksætte fornødne foranstaltninger til gennemførelse af kravet. Stk. 3. Fremtidige ændringer Virksomheder, der er omfattet af denne overenskomst, følger fremover de ændringer og reguleringer, der til enhver tid aftales mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration, bl.a ved overenskomstfornyelserne. Stk. 1. Aftaler mellem DA og LO Der henvises i øvrigt til de til enhver tid gældende aftaler mellem DA og LO, herunder: Hovedaftalen gg Overenskomstens vanghed og opsigelse Overenskomsten træder i kraft den 1. marts 2012 og kan opsiges med 3 måneders varsel til overenskomstens udløbstid, første gang pr 1. marts Selv om overenskomstens er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser indtil anden overenskomst træder i stedet eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i Hovedaftalen. Der har på overenskomstområdet eksisteret en bestemmelse svarende til 65, stk. 1, i mere end 40 år. En bestemmelse svarende til 65, stk. 3, kom ind i overenskomsten i forbindelse med overenskomstfornyelsen i Uoverensstemmelsen, der har ført til denne sag I den sidste del af 2013 og i starten af 2014 blev der ført forhandlinger mellem arbejdstager- og arbejdsgiversiden på hele DA-LO-området med henblik på overenskomsternes fornyelse i F forhandlede i dette forløb sideløbende med dels HORESTA, dels Dansk Erhverv, som repræsenterede de fire hotelkæder, der havde udmeldt sig af HORESTA pr. 1. januar Som led i det generelle forhandlingsforløb underskrev LO og DA den 29 januar 2014 et protokollat om opsigelse af 1. martsoverenskomster, der bl a. er sålydende: "Under henvisning til aftale af 29 oktober 2013 mellem LO og DA om rammerne for overenskomstforhandlingerne 2014 er der mellem hovedorganisationerne enighed om at betragte alle overenskomster, herunder tiltrædelsesoverenskomster, der kan opsiges til ophør den 1. marts 2014, som opsagte,... Mellem HORESTA og 3F opnåedes den 16. februar 2014 enighed om at forny parternes overenskomst for en treårig periode fra den 1. marts 2014 til den 1. marts Blandt de aftalte ændringer var, at der i modsætning til 16 i den hidtidige overenskomst nu skulle betales helligdagstillæg/kompensation for arbejde udført påskedag, jf overenskomstens 3, stk 8 Der kunne derimod ikke opnås enighed mellem 3F og Dansk Erhverv. Ved brev af 10. marts 2014 rettede 3F henvendelse til Statens Forligsinstitution. Det hedder i brevet bl a.: Side 2 af 7

40 "0K14 - Status på overenskomstområder, hvor der endnu ikke er forlig - tilføjelse Nedenstående virksomheder er omfattet af Hovedoverenskomsten for hotel, restauration- og turisterhvervet mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration, men medlem af Dansk Erhverv Arbejdsgiverforening. Vi har modtaget meddelelse om, at virksomhederne ikke anser sig som omfattet af HORESTA Hovedoverenskomstfornyelsen Beskeden er givet mundtligt. På den baggrund skal vi anmode forligsinstitutionen om at indkalde virksomhederne. Med fra Martin Brnstad, Dansk Erhverv, til John Frederiksen, 3F, sendt den 10. marts kl 14:31, blev fremsendt "tilrettet liste over de virksomheder, som vi har forhandlet fornyelse af gældende virksomhedsoverenskomster for uden at enighed kunne opnås. Forhandlingerne i Forligsinstitutionen under forligsmand Asbjørn Jensens medvirken endte imidlertid også resultatløst Dansk Erhverv gjorde herefter gældende, at 3F's overenskomster med de enkelte hoteller skulle være omfattet af den del af forligsmandens mæglingsforslag, som omfatter vilkår for overenskomster, hvor der ikke er opnået enighed (mæglingsforslagets afsnit C), mens 3F gjorde gældende, at overenskomsterne skulle være omfattet af mæglingsforslagets afsnit B om aftaler indgået uden for Forligsinstitutionen, da hotellerne som følge af 65, stk. 3, i den hidtidige HORESTA-overenskomst - i mangel af aftale om anden overenskomst - var blevet bundet af de ændringer og reguleringer, som 3F og HORESTA havde aftalt ved fornyelsen af denne overenskomst den 16 februar Forligsmanden tog ikke stilling til parternes uoverensstemmelse, men har udarbejdet følgende notat dateret 16. marts 2014 herom: Notat om virksomhedsoverenskomster mellem virksomheder, der er medlem af Dansk Erhverv, og 3F Privat Service, Hotel og Restauration I forbindelse med forhandlingen om indholdet af det samlede mæglingsforslag for overenskomstfornyelsen har LO og 3F Privat Service, Hotel og Restauration gjort gældende, at det efter deres opfattelse vil være i strid med 65, stk. 3, i overenskomsten mellem HORESTA og 3F Privat Service, Hotel og Restauration, at virksomhedsoverenskomster for en række hotelkæder under Dansk Erhverv blev fornyet alene med de ændringer, der følger af mæglingsforslagets bestemmelser for de overenskomstforhold, hvor der ikke er opnået enighed om en fornyelse af overenskomsten. DA og Dansk Erhverv har tilkendegivet, at man, uanset overenskomstens 65, stk 3, ønsker en fornyelse af virksomhedsoverenskomsterne alene med de ændringer, der følger af mæglingsforslaget for ikke forligte overenskomstområder. Det er DA og Dansk Erhvervs opfattelse, at den pågældende bestemmelse i 65, stk. 3, i en situation som den foreliggende, hvor en virksomhed har udmeldt sig af HORESTA og indmeldt sig i Dansk Erhverv, og hvor overenskomsten er opsagt til udløb, ikke er til hinder for en sådan fremgangsmåde Parternes uoverensstemmelse har været drøftet på mæglingsmøde den19. juni 2014 og på organisationsmøde den 17 juli 2014, uden at enighed kunne opnås Forklaringer Forhandlingssekretær i 3F John Frederiksen har forklaret bl.a., at han har beskæftiget sig med HORESTA-overenskomsten siden Dengang hed den noget andet. Han var med til overenskomstforhandlingerne i 1991, hvor en bestemmelse svarende til 65, stk. 3, kom ind i overenskomsten efter begge parters ønske. Formålet med bestemmelsen er, at HORESTA's medlemmer skal følge den gældende overenskomst også i tilfælde af udmeldelse af arbejdsgiverforeningen, blandt andet for at undgå konkurrenceforvridning. Såfremt der sker udmeldelse af HORESTA, følger overenskomsten således med, medmindre der sker direkte udmeldelse af overenskomsten i overensstemmelse med de foreskrevne faglige regler, herunder Hovedaftalens 7, stk 2 Der har aldrig været uoverensstemmelser mellem 3F og HORESTA om, at bestemmelsen skal forstås på denne måde, og det har aldrig tidligere været gjort gældende, at bestemmelsen skulle være problematisk i forhold til Hovedaftalen eller principperne heri Der var i forbindelse med de fire hotelkæders udmeldelse af HORESTA nogle møder i efteråret 2012 dels med HORESTA og dels med Dansk Erhverv. Han har, mens repræsentanter fra Dansk Erhverv var til stede, udtrykkeligt gjort opmærksom på, at 65, stk. 3, ville være gældende i tilfælde af en udmeldelse. Det fik han ikke nogen reaktion på, men det forventede han heller ikke, da alle de tilstedeværende var fuldt ud bekendt med 65, stk , stk 3, er ikke til hinder for, at et tidligere medlem af HORESTA kan indgå en særaftale med 3F, blot dette ikke sker på lempeligere vilkår end dem, der følger af HORESTA-overenskomsten, jf. 65, stk 1. Da Dansk Erhverv på de fire hotelkæders vegne tog initiativ til forhandlinger med henblik på indgåelse af en rammeoverenskomst, som de enkelte kæder kunne lave virksomhedsoverenskomst indenfor, fandt 3F det derfor naturligt at indgå i sådanne forhandlinger, da de har mange medlemmer, som er ansat under hotelkæderne, og de håbede derfor på gennem forhandlingerne at kunne opnå nogle forbedringer for disse medlemmer. De forhandlede for at opnå forbedringer, ikke forringelser. 3F har af hensyn til forhandlingsklimaet ikke bragt 65, stk 3, på bane, mens parterne forhandlede, hvilket heller ikke skulle være nødvendigt, da bestemmelsen var kendt af alle Efter at de havde fornyet overenskomsten med HORESTA den 16 februar 2014, havde de endnu et par møder med Dansk Erhverv den 27. februar og den 7. marts Også disse møder endte dog resultatløst, da parterne stod for langt fra hinanden. Han anførte herefter på mødet den 7. marts 2014, at det betød, at man måtte falde tilbage på overenskomstens 65, stk. 3. Det fik han ikke umiddelbart nogen reaktion på, men et par dage efter blev han ringet op af Dansk Erhverv Arbejdsgiverforenings direktør Laurits Rønn, som meddelte, at Dansk Erhverv ikke var enig i, at overenskomstens 65, stk. 3, var gældende i den foreliggende situation. Det var første gang, han blev præsenteret for det synspunkt Han forfattede herefter brevet af 10. marts 2014 til Forligsinstitutionen, idet det var 3F's håb, at forligsmanden kunne hjælpe med at få Dansk Erhverv til at forstå, hvad der stod i 65, stk. 3. Parterne blev herefter indkaldt til møde i Forligsinstitutionen den 14. marts 2014 Forligsmanden gjorde det klart, at han ikke havde kompetence til at fortolke overenskomstens 65, stk. 3, men han kunne stille et lokale til rådighed for parternes fortsatte forhandlinger. Det viste sig imidlertid også under disse forhandlinger, at parterne stod for langt fra hinanden. Herefter skrev de til hotelkæderne, hvordan situationen var. Administrerende direktør i HORESTA Katia K. Østergaard har forklaret bl.a., at hun er uddannet jurist og har været i branchen i mange år. Hun har haft med branchens overenskomst at gøre siden 1993, ligesom hun som advokat har ført et stort antal faglige voldgifter for arbejdsgiversiden. Overenskomstens 65, stk. 1 og 3, er nogle meget centrale bestemmelser. Der har været ført adskillige sager om 3F's manglende overholdelse af 65, stk 1, hvor 3F har indgået overenskomster med virksomheder uden for HORESTA på lempeligere vilkår end HORESTA-overenskomsten, og overtrædelserne har resulteret i bodsbeløb, som samlet udgør over 1 mio. kr. Det er ved de afsagte Side 3 af 7

41 domme samtidig blevet pålagt 3F at frigøre sig fra de indgåede overenskomster. Overenskomstens 65, stk. 3, som kom ind i overenskomsten i 1991, har nær sammenhæng med 65, stk. 1. Der er ca virksomheder, som har bevilling til at drive restaurationsvirksomhed, og branchen er præget af et stort antal virksomhedsoverdragelser. HORESTAs medlemskreds er 8 bl.a. af denne grund præget af stor udskiftning, ligesom der er mange virksomheder, som ikke er medlem af HORESTA, men som har en tiltrædelsesoverenskomst. Det er derfor vigtigt med en bestemmelse, som forpligter også ikke-medlemmer til at overholde den til enhver tid værende overenskomst, for at holde overenskomsten på et bestemt niveau. I modsat fald ville 3F være forpligtet til at indlede tilpasningsforhandlinger, hver gang en udmeldt arbejdsgiver eller en arbejdsgiver med tiltrædelsesoverenskomst ikke fulgte med overenskomsten, og det ville forbundet slet ikke have kapacitet til. 65, stk. 3, er derfor en for forbundet meget vigtig bestemmelse, men den er også vigtig for HORESTA, da den er med til at sikre lige konkurrence Overenskomstparterne har aldrig været uenige om forståelsen af 65, stk. 3, herunder at der med ordene "Virksomheder, der er omfattet af denne overenskomst menes dels aktuelle og tidligere medlemmer af HORESTA, dels virksomheder, som via en tiltrædelsesoverenskomst er omfattet af overenskomsten 65, stk. 3, retter sig i allerhøjeste grad også mod virksomheder, som melder sig ud af HORESTA En virksomhed skal ikke kunne opnå fredspligt efter overenskomsten ved at melde sig ind for herefter hurtigt at melde sig ud igen og så blive stående på overenskomstens niveau på udmeldelsestidspunktet, indtil forbundet "banker på med krav om, at overenskomsten skal op på det aktuelle niveau. Selv om forbundet har pligt til at gøre dette efter overenskomstens 65, stk. 1, så har forbundet slet ikke kapacitet dertil, hvilket som nævnt bl.a. er baggrunden for, at 65, stk 3, er kommet ind i overenskomsten. HORESTA vejleder sine medlemmer om, at overenskomsten er gældende også i tilfælde af udmeldelse, indtil man konflikter sig ud af overenskomsten eller aftaler noget andet med 3F. Dette plejer også at blive forstået. For år tilbage var der således en kæde af hoteller og kroer, som meldte sig ud af HORESTA for at melde sig ind i Dansk Handel og Service. De kom senere efter flere overenskomstfornyelser tilbage til HORESTA igen. Der var under hele forløbet ingen tvivl om, at de i medfør af 65, stk. 3, var forpligtet af den til enhver tid gældende HORESTA-overenskomst også i den periode, hvor de var udmeldt af HORESTA, og de var derfor også overenskomstmæssigt på niveau, da de blev medlemmer af HORESTA igen. HORESTA havde den 5. december 2012 et møde med de nu udmeldte hotelkæder, som under mødet kritiserede HORESTAoverenskomsten som værende utidssvarende. Hun var ikke uenig i, at dette var tilfældet på en række punkter, men indholdet af en overenskomst beror nu engang på et kompromis mellem overenskomstparterne og kan ikke ændres ensidigt af den ene part Det blev endvidere på mødet oplyst, at hotelkæderne lå i forhandlinger med Dansk Erhverv, og at de mente, at de kunne komme ud af overenskomsten ved at udmelde sig af HORESTA og i stedet melde sig ind i Dansk Erhverv. Dette gav anledning til, at hun omhyggeligt vejledte om, hvad der er indholdet af HORESTA-overenskomstens 65, stk. 1 og 3, ligesom hun efter mødet har lavet et notat herom, som hun har sendt til de fire koncerndirektører, som deltog i mødet. Hun blev i foråret 2013 kontaktet af de udmeldte hotelkæder, som forespurgte, om de - når de var bundet af, hvad 3F og HORESTA kom frem til - kunne få en plads i HORESTA's forhandlingsudvalg i forbindelse med de forestående overenskomstforhandlinger Dette sagde HORESTA nej til Der er rigtig mange, som gerne vil være repræsenteret i forhandlingsudvalget, og pladserne er derfor forbeholdt medlemmer, som betaler kontingent til HORESTA. HORESTA har i alle årene sikret sig DA's godkendelse af de ved overenskomstforhandlingerne opnåede resultater, forinden man har underskrevet overenskomsterne. DA har på intet tidspunkt haft nogen bemærkninger til 65, stk. 3, eller til den tilsvarende bestemmelse i de tidligere overenskomster tilbage til Der har aldrig været tilkendegivelser om, at 65, stk. 3, skulle være i strid med grundlæggende principper i Hovedaftalen eller aftalelovens 36. Bestemmelsen i 65, stk. 3, er videreført i den seneste overenskomst, dog under et andet paragrafnummer, og er fortsat en meget vigtig bestemmelse for HORESTA Det er herunder vigtigt, at en virksomhed ikke kan blive frigjort fra bestemmelsen blot ved en simpel opsigelse af overenskomsten. Hvis det kunne lade sig gøre, ville masser af virksomheder melde sig ud og bare opsige overenskomsten, da branchen konkurrencemæssigt er særdeles presset. 65, stk. 3, er derimod ikke til hinder for, at en udmeldt virksomhed forhandler sig til en anden overenskomst med 3F, men forbundet skal i så fald overholde overenskomstens 65, stk. 1. Parternes argumentation Klager har navnlig anført, at det er ubestridt, at HORESTA-overenskomsten vedblev med at være gældende for det indklagede hotel efter udmeldelsen af HORESTA pr. 1. januar Det er et almindeligt arbejdsretligt princip, at en overenskomst skal betragtes som en helhed, og det følger heraf, at HORESTA-overenskomstens 65, stk. 3, har været gældende for det indklagede hotel med det samme indhold som for øvrige virksomheder, som er omfattet af denne overenskomst. Der er derfor intet belæg for den af de indklagede hævdede opfattelse, hvorefter overenskomsten efter det indklagede hotels udmeldelse af HORESTA indholdsmæssigt skulle have ændret karakter i forholdet mellem hotellet og klager. Det følger entydigt af ordlyden af 65, stk. 3, at bestemmelsen omfatter alle virksomheder, der er omfattet af overenskomsten. Der er således intet i ordlyden, som støtter, at bestemmelsen ikke også omfatter udmeldte virksomheder. En formålsfortolkning fører til samme resultat, da bestemmelsen i 1991 netop blev indsat i overenskomsten foranlediget af overenskomstparternes fælles interesse i at sikre, at virksomheder, der udmelder sig af arbejdsgiverorganisationen, ikke med tiden får andre og ringere vilkår for medarbejderne, end hvad der følger af overenskomstparternes til enhver tid gældende overenskomst. Overenskomstens parter har en væsentlig interesse i at undgå dette, da det i givet fald vil svække medlemsvirksomhedernes konkurrencemæssige stilling og føre til brud på den forpligtelse, som klager har efter 65, stk. 1, til ikke at indgå overenskomster med udenforstående arbejdsgivere på lempeligere vilkår, end hvad der følger af HORESTA-overenskomsten. Det følger endvidere af et helt grundlæggende princip for overenskomstfortolkning, at overenskomstparternes fælles forståelse af overenskomsten er afgørende, selv hvis ordlyden i sig selv måtte give et fortolkningsspillerum. I den foreliggende sag, hvor ordlyden tilmed er klar, og hvor en formålsfortolkning støtter den fortolkning, som følger af ordlyden, er det derfor åbenbart, at sagen skal afgøres på baggrund af den fortolkning af 65, stk. 3, som klager gør gældende, og som HORESTA er enig i. Side 4 af 7

42 Det bestrides ikke, at en arbejdsgiverforening som udgangspunkt ikke har noget mandat til at forpligte udmeldte arbejdsgivere. Dette udgangspunkt er imidlertid udtrykkeligt fraveget ved bestemmelsen i overenskomstens 65, stk. 3. Det indklagede hotel har ved sin indmeldelse i HORESTA påtaget sig en aktuel forpligtelse til også efter en eventuel udmeldelse af HORESTA at være bundet af vilkårene i den til enhver tid gældende HORESTA-overenskomst, og 65, stk. 3, har dermed ved udmeldelse karakter af en allerede bestående forpligtelse. Medlemsvirksomhederne vejledes af HORESTA om bestemmelsens rækkevidde, og der er intet grundlag for at anse bestemmelsen som stridende mod grundlæggende arbejdsretlige principper. Ordningen svarer helt til, hvad der er standard for så vidt angår tiltrædelsesoverenskomster, hvorefter en virksomhed tiltræder den til enhver tid gældende overenskomst på området. Det er endvidere svært at se, hvorfor bestemmelsen skulle være mere byrdefuld for udmeldte virksomheder end for virksomheder, som har indgået en tiltrædelsesoverenskomst, og dette gælder, hvad enten den udmeldte virksomhed har indmeldt sig i en anden arbejdsgiverorganisation, eller dette ikke er tilfældet. Det er heller ikke rigtigt - som hævdet af de indklagede - at klagers standpunkt vil føre til, at en udmeldt virksomhed vil være bundet af overenskomsten 'for tid og evighed, idet virksomheden vil kunne bringe overenskomsten til ophør i overensstemmelse med reglerne i Hovedaftalens 7, stk. 2, det vil sige ved en frigørelseskonflikt, eller ved at der indgås en anden aftale med klager. Bestemmelsen i 65, stk. 3, hænger som nævnt snævert sammen med bestemmelsen i 65, stk. 1. Begge bestemmelser har til formål at værne om, at branchens overenskomst holder sig på et vist niveau, samt at modvirke konkurrenceforvridning. Bestemmelserne varetager derfor saglige formål, og bestemmelserne er da også blevet godkendt af DA ved alle overenskomstfornyelser, ligesom DA har ført adskillige sager for HORESTA vedrørende overholdelsen af bestemmelsen i 65, stk. 1 Der er derfor heller intet belæg for de indklagedes anbringende om, at 65, stk. 3, skulle føre til urimelige resultater eller skulle føre til en urimelig aftalemæssig binding i strid med aftalelovens 36. Ordningen svarer på sin vis til Hovedaftalens 11. Det følger af 65, stk. 1, at klager ville begå overenskomstbrud over for HORESTA, såfremt klager indgik en overenskomst med det indklagede hotel på lempeligere vilkår end de, som følger af HORESTA's aktuelle overenskomst. Dette har været det indklagede hotel bekendt, og hotellet kan derfor ikke have haft nogen berettiget forventning om, at overenskomstfornyelsen i 2014 skulle kunne føre til et resultat, som var mere lempeligt for arbejdsgiversiden end den fornyede HORESTAoverenskomst. Det betyder imidlertid ikke, at de forhandlinger, som har været ført mellem parterne, har været uden reelt indhold, da det beror på en helhedsvurdering, om en overenskomst indgået med en udenforstående arbejdsgiver lever op til kravene i 65, stk. 1. Det stedfundne forhandlingsforløb har derfor ikke kunnet begrunde, at det indklagede hotel har kunnet få en berettiget forventning om at være frigjort fra overenskomstens 65, stk. 3. Da forhandlingerne om en ny aftale med 3F endte resultatløst, er hotellet ikke blevet frigjort fra HORESTA-overenskomsten Hotellet er derfor fortsat bundet af 65, stk 3, og dermed af de fornyelser af HORESTA-overenskomsten, som blev aftalt den 16. februar Det betyder endvidere, at hotellet er bundet af en overenskomst omfattet af afsnit B i forligsmandens mæglingsforslag om aftaler indgået uden for Forligsinstitutionen. Det er i den forbindelse uden betydning, at parternes overenskomst var opsagt til udløb den 1. marts 2014 som følge af den generelle opsigelse af overenskomsterne, som fandt sted den 29. januar 2014, da hotellet ikke har kunnet frigøre sig for sine overenskomstmæssige forpligtelser i medfør af 65, stk. 3, ved en simpel opsigelse Vil hotellet bringe sine overenskomstmæssige forpligtelser til ophør, må dette som nævnt ske i overensstemmelse med reglerne i Hovedaftalens 7, stk. 2, og dette er ikke sket. Klager har påberåbt sig Arbejdsrettens afgørelse af 15. oktober 1997 i sag nr (Frederiksberg Rådhuskælder), Østre Landsrets dom af 19. december 2001 i sag 12. afd. A.s. nr. B (Hotel Færgegården Lohals A/S) og Arbejdsrettens kendelse af 4. januar 2002 i sag nr (Restaurant BAMBOO) De indklagede har navnlig anført, at de indklagede er enig i, at det indklagede hotels udmeldelse af HORESTA og efterfølgende indmeldelse i Dansk Erhverv ikke umiddelbart medførte, at hotellet blev frigjort fra sine bestående kollektive overenskomstforpligtelser Hotellets udtræden medførte derimod, at hotellets overenskomstpligter antog karakter af en selvstændig virksomhedsoverenskomst med hotellet som arbejdsgiverpart og klager som arbejdstagerpart. Samtidig vedblev hotellet som medlem af Dansk Erhverv med at være berettiget og forpligtet af Hovedaftalen mellem DA og LO Parterne har på sædvanlig måde forhandlet om en fornyelse af deres overenskomst, som herefter blev opsagt den 29. januar 2014 til udløb 1. marts 2014 som et led i hovedorganisationernes gensidigt aftalte opsigelse af samtlige overenskomster inden for DA/LO-området. Der forelå herefter en situation omfattet af Hovedaftalens 7, stk. 2. Da der er tale om en udløben overenskomst, hvorom parterne ikke har opnået enighed, er overenskomsten omfattet af afsnit C i forligsmandens mæglingsforslag af 21. marts 2014 og er dermed blevet fornyet med de ændringer, som følger af afsnit C i mæglingsforslaget. De indklagedes selvstændige påstand går således også alene på, at klager skal anerkende, at det indklagede hotel er frigjort fra overenskomsten mellem 3F og HORESTA, mens de indklagede anerkender, at hotellet er bundet af den hidtidige virksomhedsoverenskomst med de ændringer, som følger af behandlingen i Forligsinstitutionen. Det er et almindeligt arbejdsretligt princip, at en arbejdsgiver, der udmelder sig af en overenskomstbærende organisation, kun vedbliver med at være bundet af de overenskomstmæssige forpligtelser, der bestod på tidspunktet for udmeldelsen Dette er en naturlig følge af, at parterne i overenskomsten ikke kan binde udenforstående, og forandringer i overenskomsten, som disse parter aftaler efter udmeldelsestidspunktet, kan derfor ikke forpligte den udmeldte arbejdsgiver. Det har formodningen imod sig, at det har været overenskomstparternes hensigt at fravige dette princip, og overenskomstens 65, stk. 3, må fortolkes i lyset heraf arbejdsgivere, der har indgået en tiltrædelsesoverenskomst med det klagende forbund. En sådan arbejdsgiver har imidlertid ved blot at indgå en tiltrædelsesoverenskomst selv sat sig uden for indflydelse. Situationen er anderledes for den arbejdsgiver, som er blevet bundet af overenskomsten via medlemskab af HORESTA. Denne har selv ønsket indflydelse, og vedkommende bliver ved sin udmeldelse af HORESTA part i sin egen selvstændige virksomhedsoverenskomst. 65, stk. 3, omfatter efter sin ordlyd "virksomheder, der er omfattet af denne overenskomst, men dette må i lyset af det anførte fortolkes som omfattende virksomheder, som har indgået en tiltrædelsesoverenskomst, samt medlemsvirksomheder, men ikke udmeldte virksomheder, som er blevet omfattet af deres egen overenskomst. Skulle bestemmelsen også omfatte sådanne virksomheder, burde dette have været præciseret. Det må i den forbindelse også tillægges vægt, at bestemmelsen står i et kapitel og i en paragraf, som angår organisationsmæssige forpligtelser, hvilket ligeledes viser, at bestemmelsen alene retter sig mod organisationerne og deres medlemmer. Skulle bestemmelsen have et indhold og en rækkevidde som anført af klager, vil det i realiteten udvide rammerne for overenskomstens eftervirkning, ligesom det vil begrænse frigørelsesmulighederne efter Hovedaftalens 7, stk. 2. Det vil samtidig resultere i en urimelig overenskomstmæssig binding, som er i strid med aftalelovens 36, og som er markant afvigende fra, hvad der gælder på det øvrige arbejdsmarked. Der foreligger ikke nogen saglig begrundelse for, at en udmeldt arbejdsgiver skal være bundet af den tidligere arbejdsgiverorganisations overenskomst for tid og evighed, og DA ville derfor heller ikke have godkendt bestemmelsen i 65, stk. 3, hvis bestemmelsen var blevet præsenteret for DA med den forståelse, som klager gør gældende Forløbet viser derudover, at klager selv har været af den opfattelse, at 65, stk. 3, ikke finder anvendelse, hvis en Side 5 af 7

43 virksomhedsoverenskomst opsiges. Parterne har således gennemført et helt sædvanligt forhandlingsforløb med udveksling af krav, uden at klager på noget tidspunkt har påberåbt sig 65, stk 3, hvilket viser, at det var begge parters intention at indgå en ny selvstændig overenskomst. Forhandlingerne herom fortsatte også efter, at HORESTA-overenskomsten var blevet fornyet den 16. februar 2014, hvilket ville være ulogisk, hvis klager var af den opfattelse, at det indklagede hotel var bundet af det overenskomstresultat, som var opnået med HORESTA. Da parterne ikke kunne nå til enighed, blev deres uoverensstemmelse på klagers initiativ indbragt for forligsinstitutionen, og dette forløb må anses for bindende for klager, således at klager ikke efterfølgende kan påberåbe sig, at der ikke skulle foreligge en opsagt og udløben overenskomst, som er blevet omfattet af afsnit C i forligsmandens mæglingsforslag omfattende udløbne overenskomster, hvorom der ikke er opnået enighed mellem parterne. Til de af klager påberåbte afgørelser bemærkes, at der til forskel fra disse i denne sag er sket opsigelse af virksomhedsoverenskomsten mellem 3F og hotellet den 29. januar Indklagede har i øvrigt henvist til en række afgørelser, særligt Arbejdsrettens kendelse af 9. april 1954 i sag nr Opmændenes bedømmelse Opmændene udtaler enstemmigt1 Der er mellem parterne enighed om, at overenskomsten for mellem HORESTA og klager i overensstemmelse med almindelige arbejdsretlige regler efter det indklagede hotels udmeldelse af HORESTA forblev gældende for hotellet Der er ikke grundlag for at antage, at hotellets udmeldelse af HORESTA og fortsatte bundethed af HORESTA-overenskomsten indebar nogen indholdsmæssig ændring af overenskomsten Sagen angår derfor i første række forståelsen og anvende-ligheden af overenskomstens 65, stk. 3, i den konkrete sag. I den forbindelse skal der tages stilling til, om hotellet er frigjort - ikke fra hele overenskomsten, men fra 65, stk. 3 - som følge af DA-LOprotokollatet om opsigelse af 1. marts-overenskomster 65, stk. 3, fastslår under overskriften "Fremtidige ændringer, at "Virksomheder, der er omfattet af denne overenskomst følger fremover de ændringer og reguleringer, dertil enhver tid aftales mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration, bl.a. ved overenskomstfornyelserne. Bestemmelsen fremstår dermed efter sin ordlyd som omfattende enhver virksomhed, som overenskomsten omfatter, uanset medlemskab af HORESTA. De indklagede bestrider ikke, at 65, stk. 3, er gældende over for uorganiserede arbejdsgivere, som har tiltrådt HORESTAoverenskomsten, men det er de indklagedes standpunkt, at bestemmelsen må læses således, at bestemmelsen ikke omfatter virksomheder, som har meldt sig ud af HORESTA. Der er imidlertid intet i bestemmelsens ordlyd, som støtter en sådan fortolkning, og en sådan fortolkning harmonerer heller ikke med overenskomstparternes - dvs. HORESTA's og klagers - samstemmende opfattelse af, hvorledes bestemmelsen skal forstås set i lyset af bestemmelsens formål, som efter det oplyste har været at sikre en ajourføring af overenskomstens niveau også overfor udmeldte medlemmer med henblik på dels at beskytte HORESTA mod ulige konkurrence, dels at gøre det lettere for klager at overholde forbundets forpligtelser efter overenskomstens 65, stk 1. Det følger af det anførte, at de indklagedes standpunkt ikke kan støttes på en fortolkning af 65, stk. 3. De indklagede har dernæst gjort gældende, at 65, stk. 3, skulle stride mod grundlæggende arbejdsretlige principper som følge af, at bestemmelsen fører til, at en udmeldt arbejdsgiver bliver forpligtet af fremtidige overenskomstresultater indgået af parter, som ikke har noget mandat til at forpligte arbejdsgiveren. Det er imidlertid en konsekvens, som følger af en bestemmelse i den overenskomst, som en virksomhed enten ved medlemskab af HORESTA ved bestemmelsens indførelse er blevet bundet af eller ved indmeldelse i HORESTA frivilligt har valgt at tilslutte sig En udmeldt virksomheds pligt til at følge den til enhver tid gældende overenskomst mellem HORESTA og 3F svarer til, hvad der er velkendt på området for så vidt angår uorganiserede virksomheders tiltrædelsesoverenskomster med en tilsvarende pligt. Det er således det frivillige medlemskab af HORESTA, som udløser forpligtelsen, og de udmeldte virksomheder har mulighed for at bringe deres overenskomstmæssige forpligtelser til ophør i overensstemmelse med reglerne i Hovedaftalens 7, stk. 2. Under hensyn hertil og da bestemmelsen har et sagligt formål, nemlig - sammen med 65, stk. 1 - at forebygge, at niveauet for overenskomstparternes overenskomst ikke undergraves, er der intet grundlag for at antage, at bestemmelsen skulle stride mod grundlæggende arbejdsretlige principper. Der er heller ikke i det, som de indklagede har anført, grundlag for at antage, at 65, stk. 3, skulle være så indgribende, at bestemmelsen aftaleretligt må anses for uforbindende efter princippet i aftalelovens 36. Formandskabet finder som følge af det anførte, at 65, stk. 3, skal fortolkes som anført af klager, og at bestemmelsen ikke kan anses for uforbindende som stridende mod grundlæggende arbejdsret-lige eller aftaleretlige principper. HORESTA-overenskomsten inklusiv bestemmelsen i 65, stk. 3, som fortolket ovenfor har derfor været bindende for det indklagede hotel og har ikke kunnet opsiges alene gennem en simpel opsigelse af overenskomsten, men alene efter reglerne i Hovedaftalens 7, stk. 2, det vil sige ved en frigørelseskonflikt, eller ved indgåelse af en anden overenskomst med klager Da det indklagede hotels overenskomstmæssige forpligtelser ikke er blevet bragt til ophør på denne måde, er hotellet herefter i medfør af 65, stk. 3, blevet bundet af den fornyelse af HORESTAoverenskomsten, som fandt sted den 16. februar Det forhold, at parterne forgæves har forsøgt at nå til enighed om indgåelse af en anden overenskomst, og at klager i den forbindelse også har rettet henvendelse til Forligsinstitutionen, kan ikke føre til et andet resultat. De af klager nedlagte påstande tages herefter til følge, ligesom klager frifindes for den af de indklagede selvstændigt nedlagte påstand. Thi bestemmes: De indklagede, Dansk Erhverv på egne vegne samt for First Hotel Copenhagen, skal anerkende, at First Hotel Copenhagen i medfør af 65, stk. 3, i Hovedoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration er omfattet af denne overenskomst med de ændringer og reguleringer, der til enhver tid aftales mellem overenskomstens parter, indtil frigørelse fra overenskomsten sker. First Hotel Copenhagen skal betale de af virksomhedens medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten for mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration, forarbejde på helligdage i overensstemmelse med denne overenskomsts 3, stk. 8. Klager frifindes for den af de indklagede selvstændigt nedlagte påstand. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmændene. Side 6 af 7