FSC skovcertificering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FSC skovcertificering"

Transkript

1 FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune

2 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten Pedersen, Natur & Landbrug formuleret nedenstående retningslinjer for overvågning af forskellige parametre, jf. skovcertificeringens krav (FSC princip 8). 1. Udbytte af skovprodukter (FSC 8.2a) 2. Opdatering af driftsmaterialer aftaler, hugstplaner og ajourføring af bevoksningsdata, herunder fund af nye nøglebiotoper m.v (FSC K 8.1) 3. Dokumentation af CoC på ejendommen (FSC 8.3, procedure 9) 4. Nøglebiotoper, herunder 3, 28 og fortidsminder 5. Miljømæssige påvirkninger af maskinopgaver m.v. 6. Skovforvaltningens sociale betydning skolebesøg, foreningers benyttelse, sankere, job som følge af skovdriften osv. (FSC K 4.4.4) 7. Anvendelse af ikke hjemmehørende træarter (FSC 6.9.1, Procedure 4) 8. Rødlistede arter (FSC K 8.2c, FSC 9.4) 1.1 UDBYTTE AF SKOVPRODUKTER Kommunen opgør årligt antal solgte enheder for en række af de primære produkter, der høstes på kommunens arealer. Produkterne (sortimenterne), der årligt vil blive kommenteret i kommunens offentligt tilgængelige resumé, omfatter; Kævletræ, sanketræ, brænde, korttømmer, langtømmer, emballagetræ, cellulosetræ, energitræ (flis). Skovnings- og tømmermængde opgøres pr. driftsår: produkt, mængde, dato for produktion, oprindelsesskov, FSC-certificeringskode, destination. Der foretages desuden indberetning til Danmarks Statistik ligeledes vedrørende salg og antal høstede enheder pr. produkt.

3 Status for 2011 Oversigt over hugst og salg Hugst, opgjort i m Løvtræ Kævler Ask 99,35 m 3 Brænde 44,5 rm (26,7 m 3 ) Sankebrænde 5 rm (3,0) Energitræ Løvtræflis 2495 rm (960,0 m 3 ) Salg, opgjort i m ,85 m 3 Hugsten i 2011 viser at der hovedsageligt er produceret energitræ. Hvilket skyldes undtyndning i skovrejsningsarealer fra midten af 80érne. Udtaget af kævler og brænde afspejler et år lidt under normalen. Hugsten er lavere end tilvæksten. 1.2 OPDATERING AF DRIFTSMATERIALER Kort, bevoksningsliste og hensynsliste over nøglebiotoper er udarbejdet i 2011 og revideres løbende. Status i Udviklingen i træartssammensætningen ses her: Træart (i antal ha.) 2011 Gran 4,82 Andet nål 6,5 Pyntegrønt 6,18 Fyr 3,16 Eg 72,2 Bøg 96,51 Andet løv 61,00 Udviklingen i træartssammensætningen følger målsætningen.

4 1.3 DOKUMENTATION AF COC Kommunen fører regnskab med salg af certificerede produkter fra skoven. De enkelte produkter registreres på faktura med mængde, kvalitet og lokalitet. Faktura påførers FSC nummer, så de enkelte produkter kan spores tilbage til skoven. Chain-of- Custody (CoC) eller sporbarhedssystem henviser til kæden af virksomheder, der forvandler træet fra skoven til det færdige produkt i detailhandlen; altså hele kæden fra skoven via savværk, sekundære forarbejdningsanlæg og evt. mellemhandlere frem til markedspladsen. CoCkontrolsystemer og den tilhørende dokumentation tillader sporing af et produkt fra det endelige produkt på markedet råmaterialet i skoven, tilbage gennem de enkelte led i forarbejdningen og handlen og helt tilbage til den skov, træet stammer fra. 1.4 NØGLEBIOTOPER På alle kommunens arealer uanset om der er tale om SHBV eller ej tages der altid primært hensyn til natur- og kulturværdier, også i tilfælde hvor det er på bekostning af mulige rationelle driftstekniske løsninger, som potentielt kunne løse opgaven hurtigere og billigere, jf. afsnit 8.3. Der er et særligt fokus, når der udføres opgaver på eller i nærheden af nøglebiotoper, biodiversitetsarealer eller urørt skov. De nævnte kategorier fremgår på kommunens kortmaterialer og vil være markeret i forbindelse med udarbejdelse og udlevering af opgavebeskrivelse til driftsmedarbejdere og entreprenører. I 2011 er der ført tilsyn med vandløbene ifm. generel vandløbsvedligehold og der er foretaget mindre vedligeholdelsesarbejder. I 2012 vil der i forbindelse med gennemgang af alle driftsarealer i kommunen, herunder de åbne naturtyper, blive fastlagt en nærmere angivet tilsynsfrekvens ift. anvendelse og statustilstand samt koncept herfor ift. naturkvalitetsplanlægningen. 1.5 MILJØMÆSSIGE PÅVIRKNINGER AF MASKINOPGAVER MV. Kommunens procedure vedr. arbejdsinstruktion og udlevering af opgavebeskrivelse i forbindelse med udførelse af skovnings- og udkørselsopgaver er beskrevet i afsnit 7.1 samt i procedure 3. Opgavebeskrivelsen er en grundsten i kommunens miljøvurdering og løbende kvalitetssikring af de maskinoperationer, der udføres på kommunens arealer. Miljøvurderingen og kvalitetssikringen udgøres bl.a. af en tjekliste bestående af 16 spørgsmål, som besvares af entreprenøren, hvis Hededanmark finder det nødvendigt, når opgaven afsluttes. Kvalitetssikringen omfatter; 1. PEFC/FSC ansvarlig eller HedeDanmarks registrering og udlevering af opgavebeskrivelse til entreprenøren/kommunens entreprenørgård samt tilhørende mundtlig information status før indgreb : Opgavebeskrivelsen genereres i LandInfo og indeholder kort, hvor driftsopgaven er geografisk afgrænset sammen med markering af værdifuld natur og fortidsminder. Kortet på opgavebeskrivelsen udgør status på før indgreb for 3 områder. 2. Entreprenørens tilbagelevering af udfyldt opgavebeskrivelse til HedeDanmark:

5 Den gennemførte uddannelse indenfor skovcertificering, jf. afsnit 6, sikrer, at diverse entreprenører og entreprenørgårdens medarbejdere er i stand til at vurdere spørgsmålene på opgavebeskrivelsen kvalificeret. 3. PEFC/FSC ansvarliges evaluering af tilbageleverede opgavebeskrivelser - status på efter indgreb : Status 2011 Evaluering af tilbageleverede opgavebeskrivelser, der sker rutinemæssigt efter entreprenørens indlevering. Der sammenfattes en kort rapport over identificerede afvigelser (f.eks. påkørsler, køreskader, fældeskader, spild mv.), samt hvad der er gjort for at afhjælpe skaden. Opfølgning i felten på henvendelser fra maskinføreren, der vurderes at kræve besigtigelse. Stikprøveevaluering i felten efter afsluttede opgaver i skoven, jf. procedure 3, for løbende at vurdere entreprenørernes arbejde og kvalifikationer. Der har i 2011 ikke været udleveret evalueringsskemaer, da skovnings- og udkørselsopgaver er blevet tilset før, under og efter. Der har ikke været nogen uhensigtsmæssig miljø påvirkning i forbindelse med de opgaver der er udført. Der har været opmærksomhed på at gøre skovning og udkørsel mere effektiv. Bl.a ved at håndtere opgaver med færre personer, der arbejder fast på de enkelte opgaver. Det har hjulpet med at bringe omkostningerne ved skovning og udkørsel ned med 30-40% 1.6 SKOVFORVALTNINGENS SOCIALE BETYDNING Kommunens skovarealer har først og fremmest deres berettigelse som åndehuller til gavn og glæde for byens borgere og øvrige besøgende. Skovdriften tilrettelægges derfor således, at publikum får den bedst mulige oplevelse ud af et besøg i de kommunale skove. Der skal som udgangspunkt være plads til alle friluftsformer såfremt dette er foreneligt i forhold til benyttelse og beskyttelse af naturen. 1. Kommunale arrangementer Skovens dag. Hvert år arrangeres der Skovens dag, hvor der i 2011 deltog over 200 besøgende. I 2012 planlægges også skovens dag. Naturture. Der arrangeres løbende naturture som annonceres i pressen. I 2012 er der planlagt 8 ture derude. Jagt. Der afholdes 1-2 offentlige jagtarrangementer i skovene. Desuden reguleres der en del af bestandene i de bynære skove. 2. Bruger-arrangementer Der afholdes løbende arrangementer i kommunens skove herunder Hannerupløb, O-løb, militærtræning, cykelløb, mountainbikeløb, træklatring. Ligeledes anvendes kommunens shelterpladser mv i høj grad. Det har hidtil været muligt at koordinere ønsker således at der er plads til alle.

6 3. Sankere Der har været sankere i de kommunale skove i De er alle informeret om at de arbejder i en certificeret skov. Folder og sankekort indgår i skovhåndbogen 1.7 ANVENDELSEN AF IKKE HJEMMEHØRENDE ARTER Hovedparten af de træarter som kommunen anvender til skovrejsning eller til foryngelses af den eksisterende skov er hjemmehørende. Kravet om at andelen af hjemmehørende arter skal opretholdes eller øges, overholdes derfor naturligt i kommunen (FSC K 6.3.4). Brugen af ikke hjemmehørende træarter i kommunen overvåges årligt (FSC 6.9.1). Status 2011 Der er ikke plantet i skoven i Efter skærmhugst i ask, er der arealer, der ligge hen til naturlig forynglese. Her forvendtes det, at der vil ask, ær, bøg og birk vil indfinde sig. 1.8 RØDLISTEDE ARTER Der er ikke registreret ændringer i rødlistede arter i AFVIGELSER FRA DRIFTEN Der er registret enkelte afvigelser ved driften i 2011.

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

1. OVERVÅGNING OG EVALUERING

1. OVERVÅGNING OG EVALUERING 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Silkeborg Kommune, har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Leif Pedersen, Natur & Miljø formuleret nedenstående retningslinjer for overvågning

Læs mere

Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter

Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2015 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering FSC og PEFC CERTIFICERING Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Overvågning og evaluering Maj 2016 Udarbejdet af: Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Søren Hoff Brøndum I samarbejde med

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING Svendborg Kommunes skove. Procedurer for skovdriften

FSC og PEFC CERTIFICERING Svendborg Kommunes skove. Procedurer for skovdriften FSC og PEFC CERTIFICERING Svendborg Kommunes skove Procedurer for skovdriften Skovcertificering Svendborg Kommune FSC og PEFC procedurer for skovdriften i Svendborg kommunes skove Version 1: januar 2015

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering FSC og PEFC CERTIFICERING Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Overvågning og evaluering Januar 2014 Udarbejdet af: Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Søren Hoff Brøndum I samarbejde

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING. Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift. Overvågning og evaluering

FSC og PEFC CERTIFICERING. Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift. Overvågning og evaluering FSC og PEFC CERTIFICERING Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift Overvågning og evaluering August 2014 Udarbejdet af: Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift Stine Rytter Bengtsson

Læs mere

Indblik i skovdriften 2015 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter

Indblik i skovdriften 2015 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2015 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2016 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune. Overvågning og evaluering

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune. Overvågning og evaluering FSC og PEFC CERTIFICERING Frederikshavn Kommune Overvågning og evaluering Juli 2017 Udarbejdet af: Frederikshavn Kommune Søren Hoff Brøndum I samarbejde med HedeDanmark a/s - Afd. Skovcertificering (FSC-C103859)

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING

FSC og PEFC CERTIFICERING FSC og PEFC CERTIFICERING Aarhus Kommune Center for Byens Anvendelse - Drift Overvågning og evaluering 1 Juni 2016 Udarbejdet af: Aarhus Kommune Center for Byens Anvendelse Drift Stine Rytter Bengtsson

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme Baggrund Mens FSC og PEFC skovcertificering er blevet stadigt mere udbredt blandt større statslige, andre offentlige og private skov ejere verden over, er det samme ikke tilfældet for små og mindre ejendomme

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Vejledning B: Gruppemedlemmer

Vejledning B: Gruppemedlemmer Vejledning B: Gruppemedlemmer I Introduktion II Forberedelse til certificering III Den daglige drift IV Støttedokumenter I. Introduktion Denne guide er en hjælp til skovejere og driftsledere, der ønsker

Læs mere

Vejledning A: Gruppeledere

Vejledning A: Gruppeledere Vejledning A: Gruppeledere I Introduktion II Opstart af en gruppeordning III Optagelse af nye medlemmer IV Gruppeledelse I Introduktion Denne vejledning støtter kommende gruppeledere i at etablere og lede

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Forslag 1 Forslagsstiller:

Forslag 1 Forslagsstiller: Forslag Forslag 1 Forslagsstiller: For at imødegå sammenblanding af forening og profitskabende virksomhed foreslås følgende: SVJ opdeles i en forenings del og en entreprenør del. Forslaget begrundes med

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Registrering og til brug for operationel planlægning og driftstyring i HedeDanmark.

Registrering og til brug for operationel planlægning og driftstyring i HedeDanmark. Registrering og til brug for operationel planlægning og driftstyring i HedeDanmark. 01-02-2017 HedeDanmark A/S Thomas Bager Nielsen Skovregion Syd thon@hededanmark.dk Personlig præsentation Uddannet Skov

Læs mere

Markedet for træflis i Danmark.

Markedet for træflis i Danmark. Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 29-1 EPU alm. del Bilag

Læs mere

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Divisionsdirektør Steen Riber HedeDanmark a/s 16-03-2010 Hovedbudskaber (hvis jeg mister den røde tråd) Der er ingen sikre tal på potentialet

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

Referat Det Grønne Råd's møde Onsdag den Kl. 15:30 Miljø og Teknik

Referat Det Grønne Råd's møde Onsdag den Kl. 15:30 Miljø og Teknik Referat Det Grønne Råd's møde Onsdag den 25-02-2015 Kl. 15:30 Miljø og Teknik Deltagere: Birger Jensen, Bruno Hansen, Rudi Rusfort-Kragh, Jeppe Ottosen, Erik Brejninge Andersen, Carsten Hunding, Niels

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Skovdyrkerforeningernes vedtægter

Skovdyrkerforeningernes vedtægter 1 af 5 08-08-2012 11:09 Skovdyrkerforeningernes vedtægter J.nr. 2:8032-437/fa Rådsmødet den 25. november 1998 1. Resumé Den 30. juni 1998 modtog Konkurrencestyrelsen Skovdyrkerforeningernes (herefter SDF)

Læs mere

Guide til outsourcing af FSC produktion

Guide til outsourcing af FSC produktion Guide til outsourcing af FSC produktion 1 NEPCon Guide til outsourcing af FSC produktion August 2012 NEPCon 29 juli 2012 1. Introduktion Outsourcing af produktionsprocesser er i fremvækst som følge af

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2015 Odder Kommune 2015 (Sag. nr Dok. nr.

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2015 Odder Kommune 2015 (Sag. nr Dok. nr. Værktøj til miljøvurdering af planer og programmer Odder Kommune 2007 (Sag. nr. 727-2009-72461 Dok. nr. 727-2009-687873, senest revideret 28.06.2010 af AMA) Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til

Læs mere

PEFC Skovdrift. Revision. Rapport for: WEFRI A/S Frijsenborg Skovdistrikt i Hammel, Danmark

PEFC Skovdrift. Revision. Rapport for: WEFRI A/S Frijsenborg Skovdistrikt i Hammel, Danmark Certificeret af: PEFC Skovdrift Revision Filosoofi 31 50108 Tartu Estonia www.nepcon.net Rapport for: WEFRI A/S Frijsenborg Skovdistrikt i Hammel, Danmark Certificering forvaltet af: NEPCon Tel: +45 8618

Læs mere

Skovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000

Skovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovbrug 223. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovtællinger Skovloven Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne.

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71)

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen

Læs mere

FSC-certificering af skove i Danmark. Indhold

FSC-certificering af skove i Danmark. Indhold FSC-certificering af skove i Danmark Indhold Certificering af skove... 1 Hvad er fordelene ved certificering?... 2 FSC's principper og kriterier for ansvarlige skovforvaltning... 3 FSC's 10 grundprincipper...

Læs mere

EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere

EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere Naturstyrelsen informerer om dansk EUTR på skovkredsmøder primo 2016 i samarbejde med Dansk Skovforening 1 3 EUTR-krav til en skovejer Forbud Due diligence

Læs mere

Aalborg kommunes skove

Aalborg kommunes skove Aalborg kommunes skove Grøn driftsplan 2012-2021 Rapport KW-PLAN ApS Indhold 1 Indledning - beskrivelse af Aalborg kommunes skove 2 Målsætning - målsætning og målsætningsanalyse 3 Statusopgørelse 2012

Læs mere

Retningslinjer for benyttelse af. Nationalpark Mols Bjerges LOGO

Retningslinjer for benyttelse af. Nationalpark Mols Bjerges LOGO Retningslinjer for benyttelse af Nationalpark Mols Bjerges LOGO Version 3 af 2. oktober 2012 Indholdsfortegnelse: Side Overordnede retningslinjer for benyttelse af Nationalpark Mols Bjerges logo 3 Retningslinjer

Læs mere

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

FSC Toolkit. Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion

FSC Toolkit. Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion FSC Toolkit Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion Photo: Martin Schwenninger Introduktion Guide til FSC Gruppecertificering Denne guide er en hjælp til ejere og driftsledere

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt 19. november 2010 Aftale mellem Miljøministeriet og KL om et bedre grundlag for beskyttelse af værdifuld dansk natur Indledning Indtil

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish)

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) D4.3 Information material produced Public document This information is part of the CeFCo project, with the purpose to develop a model for certification of forest contractors

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Guide til outsourcing af FSC produktion

Guide til outsourcing af FSC produktion Guide til outsourcing af FSC produktion 1 NEPCon Guide til outsourcing af FSC produktion Januar 2017 NEPCon Client Guide 20. januar 2017 1. Introduktion til denne guide VIGTIGT Denne guide er udviklet

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Skove og plantager 2008

Skove og plantager 2008 Skove og plantager 2008 Rapportens titel Skove og plantager 2008 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Lars Vesterdal, Bruno Bilde Jørgensen og Annemarie Bastrup-Birk Udgiver

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer 4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Handleplan. Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune. Teknik og Miljø, 25. november 2013

Handleplan. Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune. Teknik og Miljø, 25. november 2013 Handleplan Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune Teknik og Miljø, 25. november 2013 Indledning Formålet med denne handleplan er at igangsætte en proces med henblik på øget

Læs mere

Øst. Råtræ og skovning

Øst. Råtræ og skovning Øst Februar 2010 nr. 1 Indhold: Råtræ og skovning Brænde og varme Juletræerne og klippegrøntet Nogle skovtilskud indberettes via fællesskemaet Dyrkningsaktuelt - Natur og vildt Læsning af bøg i containere

Læs mere

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Dagens program 13.00-13.15: Kaffe og registrering 13.15-13.25: Velkomst ved 13.25-13.45: Introduktion til og FSC-ordningen 13.45-14:05:

Læs mere

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

Center for Teknik & Miljø

Center for Teknik & Miljø Center for Teknik & Miljø Rapport over intern audit Kvalitetsstyringssystem efter Kvalitetsstyringsloven (lov nr. 506 af 7. juni 2006) med tilhørende bekendtgørelse nr. 661 af 14. juni 2006. Dato for audit:

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

Konklusioner fra projektet: Afsætning af Snørkelved

Konklusioner fra projektet: Afsætning af Snørkelved Konklusioner fra projektet: Afsætning af Snørkelved Indholdsfortegnelse 1. Produkter... 1 a. Arter... 1 b. r... 3 c. Mængder... 4 d. Priser... 5 e. Produkter med særlig relevans for Danmark... 6 i. Eksisterende...

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Ansøgning om Tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfald

Ansøgning om Tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfald STORMRÅDET T 2 Ansøgning om Tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfald Modtaget: Journalnr.: Denne ansøgning skal bilægges kort og evt. andre bilag, som det fremgår af vejledning: Tilskud til gentilplantning

Læs mere

Generelle betingelser for Sælgers faktura og øvrige bilag ifm. levering af biomasse

Generelle betingelser for Sælgers faktura og øvrige bilag ifm. levering af biomasse Generelle betingelser for Sælgers faktura og øvrige bilag ifm. levering af biomasse Indhold 1 GENERELT... 2 2 KRAV TIL SÆLGERS FAKTURA... 2 2.1 LEVERANDØR... 2 2.2 FAKTURAPERIODE... 2 2.3 NETTOVÆGT, FAKTURAPERIODE...

Læs mere

Guide til Gruppecertificering af Private Skovejendomme: Driftsplan. Introduktion

Guide til Gruppecertificering af Private Skovejendomme: Driftsplan. Introduktion D 01 Driftsplan Introduktion Driftsplanen er et centralt dokument når ejendommen skal FSC-evalueres, da den er et redskab til at opfylde de fleste af FSC s krav om dokumentation. For at gøre det så nemt

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

EU-kommissionen godkendte i 2000 den danske plan for udvikling af landdistrikterne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999.

EU-kommissionen godkendte i 2000 den danske plan for udvikling af landdistrikterne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999. Udgave nr. 5 SKOV- OG NATURSTYRELSEN Økonomikontoret J.nr. SN 2001-0323-0008 Ref. ARD/GJE/OEJ Vejledning om medfinansiering af offentlig skovtilplantning Den 11. oktober 2005 Indledning: EU-kommissionen

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015.

Miljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015. Randers Kommune 2016 vurdering af planer prrammer. Lov om miljøvurdering af planer prrammer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015. Projektets navn: Udkast til Natura 2000-handleplan 2016-2021 for

Læs mere

1 Plan for miljøtilsyn 2013-2016

1 Plan for miljøtilsyn 2013-2016 Udkast til Hørsholm Kommunes Miljøtilsynsplan for 203-206 Plan for miljøtilsyn 203-206 Hvad er en tilsynsplan Tilsynsplanen fortæller virksomheder, borgere og andre myndigheder, hvordan Hørsholm Kommune

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene

Læs mere

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62)

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens

Læs mere

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Natur Natur og og Miljø Miljø Teknik Teknik og og Miljø Miljø Århus Århus Kommune Kommune Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Hjørret Skov Skødstrup Skov Hjortshøj Virup Skov Svinbo Skov Skæring

Læs mere

Hvor og i hvilken grad må planen / projektet antages at kunne få indvirkning på miljøet? Miljøindvirkning. Væsentlig. Mindre. undersøges.

Hvor og i hvilken grad må planen / projektet antages at kunne få indvirkning på miljøet? Miljøindvirkning. Væsentlig. Mindre. undersøges. Ingen betydning Mindre betydende Væsentlig Bør undersøges Vejledning SCREENING Hvor og i hvilken grad må planen / projektet antages at kunne få indvirkning på miljøet? Sag: 14/6514 Forslag til lp 218,

Læs mere

Naturtypen mosaik har meget få ansøgninger i både 2006 og 2008, det er derfor svært at sige noget kvalificeret om ændringerne de to år imellem

Naturtypen mosaik har meget få ansøgninger i både 2006 og 2008, det er derfor svært at sige noget kvalificeret om ændringerne de to år imellem Analyse af 3 mosaik Hovedkonklusioner Naturtypen mosaik har meget få ansøgninger i både 2006 og 2008, det er derfor svært at sige noget kvalificeret om ændringerne de to år imellem I 2006 er der ansøgt

Læs mere

Exh 3 Substandard (check-lists) for Danish forest owners and contractors (in Danish)

Exh 3 Substandard (check-lists) for Danish forest owners and contractors (in Danish) Exh 3 Substandard (check-lists) for Danish forest owners and contractors (in Danish) D2.2 Two substandards for forest certification developed Public document This information is part of the CeFCo project,

Læs mere

CPET s erfaringer med vejledning i offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt træ i UK

CPET s erfaringer med vejledning i offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt træ i UK CPET s erfaringer med vejledning i offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt træ i UK Seminar om certificeret træ -skærpede anbefalinger for offentligt indkøb af træ Dansk Design Center, 8 oktober 2008

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

1.5 Biologiske forhold

1.5 Biologiske forhold 1.5 Biologiske forhold Sikring og forbedring af de naturmæssige værdier er et væsentligt aktivitetsformål for Thy Statsskovdistrikt. Det gælder for såvel skovarealer som åbne naturarealer. Et helt særligt

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

8. Metode og begreber

8. Metode og begreber 8. Metode og begreber 140 - Metode og begreber 8.0 Skovtælling 2000 Med udgivelsen af denne publikation offentliggøres de endelige resultater fra Skovtællingen 2000. Foreløbige resultater er bragt i Nyt

Læs mere

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Bæredygtighedskriterier & certificering Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Indhold Biomassetyper Bæredygtig skovdrift Eksempler på særlige fokusområder Bæredygtig bioenergi EU kriterier for flydende

Læs mere

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav.

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. 1 Bilag 1 Kvalitetsstyring. 1. Indledning. Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. Entreprenøren skal indenfor rammerne af sit kvalitetsstyringssystem

Læs mere

Standard for FSC certificering i Danmark 1

Standard for FSC certificering i Danmark 1 Standard for FSC certificering i Danmark 1 (15. udkast) November 2004 Introduktion Forest Stewardship Council (FSC) er en international organisation, som akkrediterer (dvs. autoriserer og overvåger) uafhængige

Læs mere

Krav til skoventreprenør

Krav til skoventreprenør Krav der varetages af certificeret entreprenør 1. Skovens foryngelse 1.4 Jordbearbejdning minimeres. Dog kan punkt- og stribevise. overfladiske jordbehandlinger, der tilstræber at efterligne naturens egne

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere