Formalia. Kapitel 1 Indledning: Fælles. Kapitel 2 - Metode: Fælles

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formalia. Kapitel 1 Indledning: Fælles. Kapitel 2 - Metode: Fælles"

Transkript

1 Abstract This thesis takes as its starting point the use made by Rigspolitiet, the Danish National Police, of the social media Facebook as a communication channel and tries to clarify whether there is a connection between the communication strategy of this authority, the action taken by it on the social media and the views of the citizens of the use made of Facebook by Rigspolitiet. In the thesis we find that the use Rigspolitiet makes of Facebook is not adequate compared with the potential for dialogue that the media holds, and not compared with the view of the users of the communication potential of the media. In this way the Facebook page has merely become an extended information channel as an extension to the homepage already in existence, on which the police informs the citizens. The purpose of the Facebook page has chiefly ended in Rigspolitiet making use of the media as a PR-channel on which it promotes itself as more humane and at eye level with the citizens. We further find out that Rigspolitiets fear of losing control and lack of resources are the primary causes that the way has not been opened for dialogue. We see that there are gaps between the vision, culture as well as the image of the organization, where especially the gap between vision and culture is decisive to the lack of dialogue. If Rigspolitiet would make use of the media the way it was intended, this would open the way for greater user satisfaction, would make possible a smaller use of resources in other places within the organization and make it possible to live up to the public demand for digitalization which is to be met before The thesis stems from a social constructivist viewpoint from which we relate exploratively to our empirical material. At the same time the starting point of the study has been of a descriptive nature, so we try to understand and clarify causes and connections instead of coming up with a guide or solution to the future communication of the police on the social media. The thesis makes use of theory concerning strategic communication, dialogic communication, convergence culture and organization communication.

2

3 Formalia Følgende speciale er skrevet af Jesper Christian Pedersen og Nanna Delphin og vejledt af Norbert Wildermuth. Specialets tekstlige omfang er på anslag, svarende til 90 normalsider (2400 anslag pr. side). Vi har valgt at vedlægge specialets bilag på medfølgende CDrom, som er vedhæftet bagerst i rapporten. Dette valg er truffet på baggrund af det store antal sider, som vores bilag spænder over. Tak til Jens Gregersen fra Rigspolitiets Kommunikationsenhed for at tage sig tid til et interview og stille data til rådighed i form af interne rapporter. Tak til vores informanter Anne Marie, Marc, Nanna og Anton fordi de tog sig tid til at lade sig blive interviewet, tak til alle de flinke mennesker som hjalp med at besvare vores elektroniske spørgeskema og ikke mindst tak for et positivt vejledningsforløb til Norbert Wildermuth. Specialet er naturligvis fremkommet gennem et tæt samarbejde, hvor vi begge har været inde over samtlige dele. Som de formelle rammer for specialeskrivning foreskriver, vil vi dog redegøre for, hvilke kapitler og afsnit vi hver i sær er ansvarlige for: Kapitel 1 Indledning: Fælles Kapitel 2 - Metode: Fælles Kapitel 3 - Teori: Nanna: Strategisk kommunikation Nanna: Dialogisk kommunikation Jesper: Convergence culture Jesper: Organisationskommunikation Kapitel 4 - Analyse: Nanna: Overordnede målsætning for kommunikationen Nanna: Politiets overordnede kommunikationsstrategi Nanna: Forstudie om politiets tilstedeværelse på sociale medier Jesper: Evalueringen af politiets tilstedeværelse på sociale medier

4

5 Jesper: Delkonklusion Nanna: Politiets selvforståelse på Facebook: Troværdighed og tillid Jesper: Politiets selvforståelse på Facebook: Åbenhed og dialog Nanna: Brugernes forståelse af Rigspolitiet på Facebook Relevans, Forventninger og ønsker Nanna: Brugernes forståelse af Rigspolitiet på Facebook Troværdighed og tillid Jesper: Brugernes forståelse af Rigspolitiet på Facebook Tilgængelighed og åbenhed Jesper: Rigspolitiets vision, kultur og image: Organisationens brand Kapitel 5 Diskussion: Fælles Kapitel 6 Konklusion: Fælles Kapitel 7 Perspektivering: Fælles

6

7 KAPITEL 1 INDLEDNING Motivation og problemfelt Problemformulering Underspørgsmål Afgrænsning Begrebsafklaring Borgere/brugere Sociale medier Facebook Casebeskrivelse Dansk politi og sociale medier Rapportens opbygning De teoretiske afsnit Metode Analyse Diskussion KAPITEL 2 METODE Metodisk fremgangsmåde Forforståelse Metode og tilgang i en videnskabsteoretisk optik Dataproduktion og indsamling Abduktion Triangulering Spørgeskemaundersøgelse Opbygning Rekvirering af respondenter Respondenterne i tal Kvalitativt interview Kvales semistrukturerede livsverdensinterview Udformning af interviewguide og interviewspørgsmål Udvælgelse af informanter KAPITEL 3 TEORI Strategisk kommunikation Strategisk kommunikation på sociale medier Praktisk tilgang til strategisk kommunikation Modtagers opmærksomhed, holdning og adfærd Dialogisk kommunikation Dialogiske kommunikationsmodeller Dialogisk kommunikation på sociale medier Dialog en ulv i fåreklæder Convergence culture Deltagende kultur Kollektiv intelligens og videnskultur... 44

8 3.3.3 Udviklingen af relationen mellem medier og bruger Refleksion over Jenkins convergence culture Organisationskommunikation Corporate Brand The corporate branding tool kit Forholdet mellem strategisk vision og organisationskultur Forholdet mellem organisationens image og organisationskultur Forholdet mellem organisationens image og strategisk vision KAPITEL 4 ANALYSE Analysedel 1: Politiet Overordnede målsætninger for kommunikationen Politiets overordnede kommunikationsstrategi Forstudie om politiets tilstedeværelse på sociale medier Evalueringen af politiets tilstedeværelse på sociale medier Delkonklusion Rigspolitiets selvforståelse på Facebook Troværdighed og tillid Profilering og tone-of-voice Myndighedsaspektet Visuel identitet Delkonklusion Åbenhed og dialog Dialog eller information? Frygten for tab af kontrol Brugerdreven innovation Visioner for politiets dialog med brugerne på Facebook Delkonklusion Analysedel 2: Brugerne Brugernes opfattelse af Rigspolitiet på Facebook Brugernes oplevelse af relevans Brugernes forventninger og ønsker Delkonklusion Brugernes oplevelse af troværdighed og tillid Rigspolitiets brug af billeder Brugernes forventninger til myndighedens kommunikation Delkonklusion Brugernes oplevelse af tilgængelighed og åbenhed Relevant dialog Foregivet dialog Informanternes forståelse for manglende dialog Forestillet dialog Delkonklusion Analysedel 3: Vision, kultur og image Rigspolitiets brand... 92

9 Kløfter strategisk vision og organisationskultur Kløfter organisationens image og organisationskultur Kløfter organisationens image og strategiske vision Delkonklusion KAPITEL 5 - DISKUSSION Indledning Brug af mediet Facebook for hvis skyld? Manglende opbakning KAPITEL 6 - KONKLUSION PERSPEKTIVERING Twitter og svensk politi LITTERATURLISTEN OG BILAG Bøger: Videnskabelige artikler: Rapporter: Hjemmesider: Aviser Bilagsoversigt Interviews Materiale fra politiet Andet

10

11 Kapitel 1 Indledning 1

12 Kapitel 1 Indledning 1.1 Motivation og problemfelt Sociale medier åbner op for nye og direkte måder at kommunikere på via kommunikationskanaler, som potentielt kan nå ud til rigtig mange mennesker 1. De nye muligheder for kommunikation er for længst blevet opdaget af mange virksomheder, som benytter kanalerne til markedsføring og PR, og nu har flere myndigheder og organisationer, efter nogle års tøven, skepsis og usikkerhed, også opdaget mulighederne og er begyndt at kommunikere med borgerne gennem de sociale medier. Således er der i løbet af de sidste par år sket et boom i danske organisationer, myndigheder og ngo er, som har fået øjnene op for de sociale medier som nye supplerende kommunikationskanaler og derfor er sprunget på bl.a. Twitter og Facebook. Blandt andre har Forbrugerstyrelsen, Hjørring Kommune, Region Midtjylland og Rigspolitiet oprettet profiler på Facebook, som ifølge rapporten Myndighedernes erfaringer med og planer for web 2.0 kommunikation/resultater af spørgeskemaundersøgelser var den mest udbredte web 2.0-kanal blandt myndighederne i Med myndighedernes brug af sociale medier følger nye muligheder men samtidig også udfordringer og krav til afsenders kommunikation og kompetence. Dette speciale er blevet til i et samarbejde, som bygger på en fælles interesse for de sociale medier som muligt strategisk værktøj i organisationer og myndigheders eksterne kommunikation. Vi finder det interessant, hvilke overvejelser, vurderinger og tanker om ønskede mål, der går forud, før myndighederne kaster sig ud på de sociale medier, og hvordan myndigheden herefter kan opnå den ønskede effekt og samtidig opretholde et homogent billede mellem myndigheden i praksis og virtuelt. Vores valg af case for dette speciale er faldet på Rigspolitiet, som siden efteråret 2012 har været på Facebook. Samtlige politikredse har i dag en Twitter-profil: Rigspolitiet har en Facebook-profil, som henvender sig til borgerne i hele landet, mens Nordsjællands Politis Facebook-side koncentrerer sig om nyheder i sit distrikt. I første omgang blev politiets tilstedeværelse på Facebook søsat som et etårigt pilotprojekt, som efterfølgende er gjort permanent (det er pt. stadig kun hhv. Rigspolitiet og Nordsjællands Politi, som er til stede på Facebook). 1 Facebook blev oprindelig udviklet til at være et socialt kommunikationsværktøj mellem private, men siden netværket så dagens lys i USA i 2004, er det vokset eksplosivt og har nu over en milliard oprettede brugere over hele kloden - med danskerne som en af de nationer, der hurtigt har taget Facebook til sig - med knap tre mio. profiler på det sociale medie (DR.dk, 4. okt. 2012). 2 Rapporten klarlagde, at 49 ud af 102 myndigheder var på Facebook. Ifølge rapporten anvender myndighederne fortrinsvis platformen til markedsføring, debat, brugerinddragelse og nyheder (It- og Telestyrelsen og Borger.dk, aug. 2011). 2

13 Kapitel 1 Indledning Vi ser Rigspolitiets tilstedeværelse på de sociale medier som en interessant case, fordi den bl.a. udfordrer vores syn på organisationen. Vores forforståelse af politiet er nemlig, at det i kraft af sin autoritet som udøvende magt er en institution, som er præget af en hierarkisk struktur, hvor det kræves, at en idé skal gennem mange led, før en beslutning kan tages, samt at kommunikationen skal foregå efter bestemte forskrifter og procedurer, som kan være med til at langsommeliggøre og komplicere kommunikationsprocessen. Vi har altså en forestilling om, at der er tale om en oppefra-ned-kommunikationsform, som umiddelbart strider mod den åbne og direkte form, der finder sted på sociale medier. Disse formodninger understøttes af følgende udtalelse af Rigspolitiets kommunikationschef, Jens Gregersen: I en stor, kompleks organisation som politiet, der indlysende har en tradition for tunge godkendelsesprocedurer, kræver det tilvænning pludselig at være nødt til at handle inden for få minutter (K-forum.dk, 1. feb. 2012). Vi finder det derfor interessant (med vores forforståelse in mente) at se på, hvorledes politiet forsøger at skabe en sammenhængende og troværdig profil gennem det sociale medie Facebook, og om politiets overordnede kommunikationsstrategi med mål som troværdighed, åbenhed og dynamik efterleves her. Vi har samtidig en forforståelse af, at politiet som mere eller mindre lukket, magtudøvende myndighed kan se en udfordring i at bruge de sociale medier som kommunikationsplatform - en platform, der fordrer tab af kontrol via nedefra-op-kommunikation, hvor de magtstærke ikke nødvendigvis har monopol på at blive set og hørt (Kavada 2012: 31). Udfordringen med at møde borgerne italesætter Rigspolitiets kommunikationschef selv således: Der er unægtelig meget stor forskel på at planlægge en kommunikationsindsats og forberede sig på alle eventualiteter og så at møde brugerne face to face i det digitale univers [ ] (K-forum.dk, 1. feb. 2012). Med brug af bl.a. Facebook kan politiet åbne op for nye og anderledes rammer for interaktion med borgerne. Det kan også være med til at åbne op for en ændret forståelse af, hvordan relationen mellem myndighed og borger kan være. Derfor finder vi det interessant at undersøge, hvordan politiets tilstedeværelse på de sociale medier bliver opfattet og modtaget af dem, der møder politiet på den anden side af skærmen, borgerne, og om borgerne i den forbindelse oplever, at politiet, som det er hensigten, fremstår troværdigt og åbent i sin kommunikation. 3

14 Kapitel 1 Indledning Vi ønsker derfor at kaste et kritisk blik på Rigspolitiets brug af sociale medier og de udfordringer, som vi formoder, myndigheden står over for i ønsket om at benytte sociale medier til en åben og konstruktiv dialog med sine brugere. 1.2 Problemformulering Overstående motivation og overvejelser har ført til følgende problemformulering: Hvordan stemmer politiets kommunikationsstrategi overens med Rigspolitiets ageren på Facebook, og hvordan opfatter borgerne denne ageren? Underspørgsmål Hvordan er sammenhængen mellem politiets overordnede kommunikationsstrategi og kommunikationsstrategien udarbejdet i forbindelse med implementeringen af sociale medier? Hvordan opfatter Rigspolitiet sin egen rolle og sit formål på Facebook? Hvordan opfatter borgerne Rigspolitiets tilstedeværelse på Facebook? Hvordan er sammenhænget mellem politiets strategi og borgens opfattelse af politiet? 1.3 Afgrænsning I dette speciale undersøger vi Rigspolitiets selvforståelse og opfattelse af brugen af sociale medier som kommunikationskanal, samt om brugernes vurdering at dets tilstedeværelse stemmer overens med den intenderede. Vi afgrænser os derfor til kun at se på faktorer, som vi vurderer er relevante i forbindelse med vores problemformulering. Vi ønsker ikke at lave en komplet organisationsanalyse, der belyser alle aspekter af politiets organisation, men derimod at se på Rigspolitiets tilstedeværelse på de sociale medier. Specialet tager udgangspunkt i Rigspolitiet, set ud fra et kommunikationsperspektiv, og vi beskæftiger os dermed ikke med politiets historie og organisatoriske opbygning, men beskriver i stedet Rigspolitiets situation/case ud fra de kommunikative udfordringer, som det står 4

15 Kapitel 1 Indledning over for nu. Vi ønsker desuden ikke at udarbejde en decideret konsulentrapport til Rigspolitiet, men i stedet via en deskriptiv tilgang at belyse nogle centrale problemstillinger, som vi ser ved organisationens brug af sociale medier. En stillingtagen til disse problemstillinger vil dog teoretisk set kunne hjælpe politiet med at få flere af landets politistationer på de sociale medier. Selvom både Facebook og Twitter benyttes af det danske politi, afgrænser vi os til at se på Rigspolitiets tilstedeværelse på Facebook. Dette skyldes bl.a., at Rigspolitiet ikke var til stede på Twitter ved specialets opstart, men først og fremmest, at der pt. kun er ca danske brugere af Twitter. Derudover er Twitter fortsat er et storbyfænomen med en vis skævhed i alders- og uddannelsesprofil, hvor bare 1,2 procent af brugerne genererer 50 procent af alle opslag (Bilag 8: 14 samt Thomasbigum.dk, 6. feb. 2012). Derudover viste det sig, at kun to af vores informanter (som vil blive præsenteret senere i opgaven) havde en Twitter-profil, og ingen af dem fulgte politiet. En fyldestgørende gennemgang af politiets brug af både Facebook og Twitter ville samtidig blive for omfattende, og vi har derfor valgt Twitter fra. Når vi omtaler politiet på Facebook, dækker betegnelsen kun over Rigspolitiets Facebookside, og dermed ikke den side, som Nordsjællands Politi har oprettet. Dette skyldes, at de to sider er ret forskellige i valg af opslag og derfor ikke kan gøres til genstand for en direkte sammenligning. Derudover har vi valgt kun at rekvirere respondenter til vores spørgeskemaundersøgelse og interviews blandt brugerne på Rigspolitiets Facebook-side. Når vi bruger betegnelsen politiet, dækker denne over dansk politi som en samlet organisation. Vi benytter Rigspolitiet som case og afgrænser os samtidig fra at kunne komme med en generel vurdering af andre myndigheders brug af sociale medier. Som myndighed og udøvende magt bygger politiet på et andet værdigrundlag og andre målsætninger end eksempelvis andre myndigheder, ngo er og mere kommercielle virksomheder. Politiets position giver særlige beføjelser, men samtidig også særlige restriktioner, hvilket også har en afgørende indflydelse på dets selvforståelse og kommunikation og i sidste ende resultaterne i dette speciale. 1.4 Begrebsafklaring Borgere/brugere Vi finder det nødvendigt at give et kort overblik over vores forståelse og brug af begrebet borgere og brugere. Grunden til, at denne definition bør klarlægges, er, at alle brugerne, som 5

16 Kapitel 1 Indledning har liket 3 Rigspolitiets Facebook-side, er borgere i samfundet, forudsat de bor i Danmark, mens alle borgere ikke nødvendigvis er brugere. Vi vil derfor bruge begrebet brugerne om de borgere, som har liket Rigspolitiets Facebook-side. Dermed anvender vi kun begrebet borgere, når der henvises til disses rolle i borger-/myndighedshenseende. Derudover indeholder vores teoriafsnit også betegnelsen interessenter. Denne betegnelse finder anvendelse, når vi gengiver de valgte teoretikeres betegnelser i de forskellige teoriafsnit. Vi er bevidste om, at et begreb som interessenter dækker over alle, der måtte have interesse i en virksomhed eller organisation, men i dette speciale forholder vi os kun til den gruppe, som indbefatter borgerne/brugerne Sociale medier Sociale medier er i dag en etableret del af danskernes medieforbrug med Facebook som det mest populære målt på antallet af brugere (Thomasbigum.dk, 6. februar 2013), men Facebook er blot en af den efterhånden stadig større masse af sociale netværkssider, som bl.a. også tæller sider som Twitter, YouTube, Instagram, Linkedin, osv. Umiddelbart virker disse medier forskellige i deres opbygning og formål 4, men der er en række karakteristika, som er fælles for hovedparten af sociale netværkssider. Selvom der ikke er en almengyldig definition på begrebet sociale medier, kan det dog generelt siges, at der er tale om internetbaserede applikationer, som tillader en eller anden form for brugergenereret indhold. Vi vælger at tilslutte os de rumænske kommunikationsprofessorer Cristina Coman og Mihaela Pǎuns definition af begrebet. Deres nøgleord for sociale medier er deltagelse og engagement, åbenhed, samtale og forbundethed. Med deltagelse og engagement mener de, at sociale medier er et middel til at engagere folk og gøre dem interesserede i at bidrage med information og feedback. Dermed forsvinder grænsen mellem medie og publikum. Åbenhed dækker over, at mediet lægger op til åbenhed, som giver brugerne en stemme og frihed til at kommentere og dele information. Coman & Pǎun anfører, at samtale er et væsentligt element ved soci- 3 Vi benytter det engelske ord like i stedet for den lidt kluntede danske oversættelse synes-godt-om som betyder, at brugerne på Facebook er interesserede i en side og derved ønsker at følge den på deres nyhedsvæg (Facebooks opbygning og anvendelse omtales i afsnit Facebook ). 4 Twitter bruges til at sende korte beskeder (op til 140 tegn) og billeder. Youtube samler videoer, som man kan hente, dele og poste. Instagram er den visuelle pendant til Twitter. Her lægger man sine hverdagsbilleder ud med en kort tekst, der understøtter billedet. Linkedin fungerer som en netværksside, hvor man kan holde sig opdateret på jobs, uploade sit cv og dele relevante ting med interesserede inden for sit professionelle felt. 6

17 Kapitel 1 Indledning ale medier, da disse i modsætning til traditionelle medier, der fokuserer på envejskommunikation, muliggør dialog. Fællesskabet er det vigtigste aspekt, som sociale medier åbner op for, da rygraden i disse medier består i at dele fælles interesser. Sluttelig beskriver Coman & Pǎun, hvordan forbundethed på engelsk connectedness ved sociale medier skaber en slags dominoeffekt, når brugerne linker til forskellige sites, ressourcer og personer (Coman & Pǎun 2010: 46). Som en udvidelse af begrebet sociale medier vil vi supplere Coman & Pǎuns pointer med definitionen af sociale mediers potentiale. Boyd & Ellison fremlægger tre punkter, som udgør et fællestegn for brugernes udfoldelsesmuligheder på sociale netværkssider: We define social network sites as web-based services that allow individuals to (1) construct a public or semi-public profile within a bounded system, (2) articulate a list of other users with whom they share a connection, and (3) view and traverse their list of connections and those made by others within the system [ ] (Boyd & Ellison 2007: 2). Netop kategorisering af venner og interesser er en af de vigtigste funktioner ved sociale medier, som er med til at skabe overblik. Brugernes forbindelser skaber en reference mellem dem selv og det, vennerne deler eller kan lide. Ydermere forstærker digitale relationer brugerens villighed til at involvere sig, da brugeren i kraft af netværket kan vurdere, hvorvidt grupper og andre fællesskaber er interessante (Boyd & Ellison 2007: 3, 9). Denne opbygning bevirker, at brugerne ikke blot bliver opmærksomme på deres egne interesser, men også på hvad deres venner interesserer sig for. Derved bliver brugerne også klare over, hvad alle andre i deres netværk beskæftiger sig med og har holdninger til (Kavada 2012: 31). Sociale netværkssider skaber derved indledningsvis et synligt og virtuelt overblik over allerede eksisterende bekendtskaber og netværk. Efterfølgende kan disse sider også skabe forbindelser mellem ikke før eksisterende forbindelser. Foruden brugerens personlige liste af venner eksisterer der en lang række grupper og fansider, som er opstået og skabt på baggrund af eksempelvis interesser, seksualitet, nationalitet, religion osv. Det er derved allerede eksisterende bekendtskaber, som udgør brugernes forbindelser, men med mulighed for at indgå nye relationer gennem eksempelvis fælles interesser med andre brugere (Boyd & Ellison 2007: 1). 7

18 Kapitel 1 Indledning Mulighederne for at kategorisere netværk og oprette fællesskaber med ligesindede er de mest betydningsfulde egenskaber ved sociale medier. Den store brugertilslutning på eksempelvis Facebook betyder, at det er lettere at lokalisere ligesindede fra sit allerede eksisterende netværk og efterfølgende at oprette eller tilslutte sig organiserede grupper. Disse virtuelle fællesskaber kan derved drage nytte af alle medlemmers ressourcer og kvaliteter (Jenkins 2002: 2, 3). Ud over denne organisering af netværk skaber sociale medier også et rum for den enkelte bruger et rum, hvor det er muligt at udtrykke holdninger og dele disse med sit netværk. Et socialt medie kan for brugerne både være et sted, hvor netværket tydeliggøres og interesser organiseres, og et sted, hvor det i høj grad er muligt at udtrykke egne holdninger omkring politik, livet, drømme osv. Brugerne er selv med til at producere deres virtuelle profil (Mejias 2010: 608) Facebook Facebook er danskernes foretrukne online netværk. Der er 2.8 millioner Facebook-profiler i Danmark, hvoraf de åriges udgør knap 2.1 millioner (Thomasbigum.dk, 6. februar 2013). Vi vil her komme med et overblik over mediets opbygning og strukturer. For at oprette en Facebook-profil eller -side skal man være minimum 13 år, og brugeren skal derudover angive sit navn. Det er også muligt at tilføje bopæl, fødested, job, uddannelse, civilstatus, familie og diverse kontaktoplysninger, ligesom profilen kan gøres mere eller mindre tilgængelig for andre brugere, afhængigt af hvor meget brugeren ønsker at dele. Det er yderligere muligt at tilkendegive forskellige interesser som musik, litteratur, sport, film osv. (Facebook.dk). Det er også muligt at tilknytte profilbilleder samt coverbilleder, som er et wallpaper i baggrunden på profilen. Brugerne kan samtidig lægge individuelle, personlige billeder op på deres egen, venners eller gruppers profiler (Facebook.dk). På Facebook differentieres der mellem, om ens bekendtskaber er privatpersoner, grupper, fansider eller virksomheder/organisationer. Man er henholdsvis venner med privatpersoner, medlem af grupper og liker fansider eller virksomheder/organisationer. Medlemskab af grupper og status som ven opnås enten ved en forespørgsel eller ved invitation (Facebook.dk). 8

19 Kapitel 1 Indledning På Facebook vises venners opslag på væggen, som er de ting, den enkelte ønsker at dele. Dette kan dog begrænses ved de privatindstillinger, som Facebook tilbyder, hvor bl.a. venners opslag kan skjules, hvis man ikke ønsker at få vist en given persons opslag på nyhedsvæggen. Det er ligeledes en mulighed at sende private beskeder til alle profiler på Facebook. Dette er en fordel, hvis flere personer skal indgå i en samtale, eller hvis meddelelserne er af privat karakter, og man derfor ikke ønsker dem delt med det øvrige netværk. Selvom det er muligt at sende privatbeskeder til personer uden for sit netværk eller sin venneliste, vil disse beskeder ofte lande i en indbakke, som hedder Andet, og som er oprettet for at undgå spam i ens egentlige indbakke (Facebook.dk). 1.5 Casebeskrivelse Vi valgte denne case ud fra et kritisk perspektiv på, hvordan organisationer kan komme ud for forskellige udfordringer, når de vælger de sociale medier som en del af deres eksterne kommunikationskanaler. Vi har foretaget en kritisk caseudvælgelse og altså valgt en case, som egner sig til at blive holdt op imod eksisterende teori (Neergaard 2007: 29) Dansk politi og sociale medier Som flertallet af landets offentlige organisationer har politiet også inden for de seneste par år skærpet opmærksomheden på, hvor vigtigt et image og omdømme som troværdig og tillidsvækkende er, både internt for at sikre medarbejdernes tilfredshed og tilhørsforhold til organisationen som arbejdsplads og i lige så høj grad også eksternt for at kunne arbejde som en statslig institution, der fungerer og eksisterer i kraft af borgernes velvilje: [ ] en sådan åbenhed er nemlig afgørende for, at borgerne kan bevare den tillid til politiet, som er nødvendig for, at politiet kan udføre sit arbejde (Politi.dk, 23. april 2013: 20). Derfor lancerede Rigspolitiet i 2011 en kommunikationsstrategi med udgangspunkt i politiets og anklagemyndighedens overordnede mål for Strategien har til formål at sikre, at der er sammenhæng og helhedstænkning i de budskaber og signaler, som politiet udsender. Målet med den overordnede strategi er, at politiets kommunikation fremstår således, at borgerne oplever politiet som tilgængeligt, serviceorienteret og troværdigt og i øjenhøjde og dialog med borgerne. 9

20 Kapitel 1 Indledning Som et led i at opnå målene i strategien udarbejdede Rigspolitiets kommunikationsafdeling i 2011 en analyse af, hvorvidt de sociale medier kunne anvendes som en direkte og dialogisk kommunikationskanal mellem politi og borgere. Overvejelserne var mange og gik bl.a. på, hvordan kommunikationen skulle foregå, og hvilke regler der gjaldt for politiet som offentlig myndighed på de sociale medier. Politiet gik derfor bl.a. i dialog med andre, både danske og udenlandske myndigheder og organisationer (heriblandt det norske og svenske politi), som i forvejen havde positiv erfaring med at bruge sociale medier som kommunikationskanal for at finde ud af, om dansk politi skulle tage springet ud på Facebook (K-forum.dk, 1. feb. 2012). Resultatet blev, at politiet i januar 2012 oprettede to profiler på Facebook (Rigspolitiet og Nordsjællands Politi) samt en på Twitter (Københavns Politi). Da de tre pilotprojekter havde kørt et år til februar 2013, gjorde politiets kommunikationsafdeling status over forløbet. Det forgangne års tilstedeværelse på Facebook blev vurderet som et lærerigt og succesfuldt tiltag, og det blev besluttet, at politiet skulle fortsætte sin kommunikation med borgerne på Facebook (K-forum.dk, 1. feb. 2012). Rigspolitiet er med sine knap likes den mest populære af politiets Facebook-sider (Facebook.dk/politi). Planen er, at samtlige af landets politikredse skal følge trop og have oprettet en profil på Facebook i løbet af Politiets tilstedeværelse på Facebook er ifølge Rigspolitiets kommunikationschef, Jens Gregersen, en del af politiets overordnede kommunikationsstrategi, efter hvilken der skal satses mere målrettet på strategisk kommunikation, der dækker over nye områder som sociale medier, interessentrelationer og analyse/evaluering. Politiets Facebook-sider skal skabe mulighed for en anderledes social interaktion med landets borgere, end der hidtil har været via den mindre brugerinddragende hjemmeside. Facebook-siden er etableret for at [ ] generere brugerdreven innovation i forhold til at udvikle politiets service (K-forum.dk, 1. feb. 2012). Rigspolitiets kommunikationsafdeling har sammenlagt inden for det første år inklusiv forstudie brugt timer på at komme i gang med sociale medier. Det beregnes at koste de enkelte politikredse omkring 200 timer med forberedelse for at komme på Facebook og ca. 5 Landets 14 politikredse dækker over: Nordjyllands Politi, Østjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Fyns Politi, Midt- og Vestsjællands Politi, Nordsjællands Politi, Københavns Vestegns Politi, Københavns Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Bornholms Politi, Færøernes Politi og Grønlands Politi. 10

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Indhold 1. Værdier for information- og kommunikation 2. Mål for information- og kommunikation 3. Formidling af information fra forbund og afdelingsbestyrelse

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Bliv ven med de sociale medier Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Hvorfor er vi her i dag. Vi bad om jeres input til det her kursus på

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

The World of Social Media

The World of Social Media The World of Social Media Sociale medier er medier for social interaktion, hvilket vil sige at der er et socialt sammenspil online - Det er altså kommunikation der går begge veje. Sociale medier kan også

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

Facebook strategi for Vejen kommune. November 2015

Facebook strategi for Vejen kommune. November 2015 Facebook strategi for Vejen kommune November 2015 Indholdsfortegnelse Facebook strategi for Vejen kommune... 1 Vi møder borgerne der hvor borgerne er... 3 Mål for Vejen Kommunes facebook... 3 Opbygning

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café?

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café? Analog Café - Design til Digitale Kommunikationsplatforme - E2012 Problem felt ITU s studenterorganisation Analog søger en bedre online profil. På nuværende tidspunkt bruger de flere forskellige online

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Hvem behøver en Fan side?

Hvem behøver en Fan side? Facebook Fan sider er en fantastisk måde at promovere en virksomhed på, og en vigtig del af enhver social media marketing plan. Oprettelse af en grundlæggende side er ikke så kompliceret, men at skabe

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Guide til en. SOCIAL mediestrategi

Guide til en. SOCIAL mediestrategi 9 essentielle spørgsmål Guide til en SOCIAL mediestrategi 1 At bruge sociale medier handler om at styrke relationen til familie, venner, bekendte, men de kan også bruges til at styrke relationen til kunder,

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Side 1 - Kommunikationsstrategi Foreningen af Kliniske Diætister For alle ernæringsprofessionelle

Side 1 - Kommunikationsstrategi Foreningen af Kliniske Diætister For alle ernæringsprofessionelle Side 1 - Kommunikationsstrategi 2016-18 Foreningen af Kliniske Diætister For alle ernæringsprofessionelle Side 2 - Indhold INDHOLD Indledning Målgrupper Mål Principper Budskaber Kanaler Partnerskaber Side

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

NETVÆRKSMØDE 19. MAJ. Foredrag om branding og sociale profiler

NETVÆRKSMØDE 19. MAJ. Foredrag om branding og sociale profiler NETVÆRKSMØDE 19. MAJ Foredrag om branding og sociale profiler PALMGREN MARKETING Ejer: Malene Palmgren Kunderne: Iværksættere og mindre virksomheder uden egen marketingfunktion 12 års erfaring med salg

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

HG - DETAIL VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - DETAIL VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - DETAIL VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere