Formalia. Kapitel 1 Indledning: Fælles. Kapitel 2 - Metode: Fælles

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formalia. Kapitel 1 Indledning: Fælles. Kapitel 2 - Metode: Fælles"

Transkript

1 Abstract This thesis takes as its starting point the use made by Rigspolitiet, the Danish National Police, of the social media Facebook as a communication channel and tries to clarify whether there is a connection between the communication strategy of this authority, the action taken by it on the social media and the views of the citizens of the use made of Facebook by Rigspolitiet. In the thesis we find that the use Rigspolitiet makes of Facebook is not adequate compared with the potential for dialogue that the media holds, and not compared with the view of the users of the communication potential of the media. In this way the Facebook page has merely become an extended information channel as an extension to the homepage already in existence, on which the police informs the citizens. The purpose of the Facebook page has chiefly ended in Rigspolitiet making use of the media as a PR-channel on which it promotes itself as more humane and at eye level with the citizens. We further find out that Rigspolitiets fear of losing control and lack of resources are the primary causes that the way has not been opened for dialogue. We see that there are gaps between the vision, culture as well as the image of the organization, where especially the gap between vision and culture is decisive to the lack of dialogue. If Rigspolitiet would make use of the media the way it was intended, this would open the way for greater user satisfaction, would make possible a smaller use of resources in other places within the organization and make it possible to live up to the public demand for digitalization which is to be met before The thesis stems from a social constructivist viewpoint from which we relate exploratively to our empirical material. At the same time the starting point of the study has been of a descriptive nature, so we try to understand and clarify causes and connections instead of coming up with a guide or solution to the future communication of the police on the social media. The thesis makes use of theory concerning strategic communication, dialogic communication, convergence culture and organization communication.

2

3 Formalia Følgende speciale er skrevet af Jesper Christian Pedersen og Nanna Delphin og vejledt af Norbert Wildermuth. Specialets tekstlige omfang er på anslag, svarende til 90 normalsider (2400 anslag pr. side). Vi har valgt at vedlægge specialets bilag på medfølgende CDrom, som er vedhæftet bagerst i rapporten. Dette valg er truffet på baggrund af det store antal sider, som vores bilag spænder over. Tak til Jens Gregersen fra Rigspolitiets Kommunikationsenhed for at tage sig tid til et interview og stille data til rådighed i form af interne rapporter. Tak til vores informanter Anne Marie, Marc, Nanna og Anton fordi de tog sig tid til at lade sig blive interviewet, tak til alle de flinke mennesker som hjalp med at besvare vores elektroniske spørgeskema og ikke mindst tak for et positivt vejledningsforløb til Norbert Wildermuth. Specialet er naturligvis fremkommet gennem et tæt samarbejde, hvor vi begge har været inde over samtlige dele. Som de formelle rammer for specialeskrivning foreskriver, vil vi dog redegøre for, hvilke kapitler og afsnit vi hver i sær er ansvarlige for: Kapitel 1 Indledning: Fælles Kapitel 2 - Metode: Fælles Kapitel 3 - Teori: Nanna: Strategisk kommunikation Nanna: Dialogisk kommunikation Jesper: Convergence culture Jesper: Organisationskommunikation Kapitel 4 - Analyse: Nanna: Overordnede målsætning for kommunikationen Nanna: Politiets overordnede kommunikationsstrategi Nanna: Forstudie om politiets tilstedeværelse på sociale medier Jesper: Evalueringen af politiets tilstedeværelse på sociale medier

4

5 Jesper: Delkonklusion Nanna: Politiets selvforståelse på Facebook: Troværdighed og tillid Jesper: Politiets selvforståelse på Facebook: Åbenhed og dialog Nanna: Brugernes forståelse af Rigspolitiet på Facebook Relevans, Forventninger og ønsker Nanna: Brugernes forståelse af Rigspolitiet på Facebook Troværdighed og tillid Jesper: Brugernes forståelse af Rigspolitiet på Facebook Tilgængelighed og åbenhed Jesper: Rigspolitiets vision, kultur og image: Organisationens brand Kapitel 5 Diskussion: Fælles Kapitel 6 Konklusion: Fælles Kapitel 7 Perspektivering: Fælles

6

7 KAPITEL 1 INDLEDNING Motivation og problemfelt Problemformulering Underspørgsmål Afgrænsning Begrebsafklaring Borgere/brugere Sociale medier Facebook Casebeskrivelse Dansk politi og sociale medier Rapportens opbygning De teoretiske afsnit Metode Analyse Diskussion KAPITEL 2 METODE Metodisk fremgangsmåde Forforståelse Metode og tilgang i en videnskabsteoretisk optik Dataproduktion og indsamling Abduktion Triangulering Spørgeskemaundersøgelse Opbygning Rekvirering af respondenter Respondenterne i tal Kvalitativt interview Kvales semistrukturerede livsverdensinterview Udformning af interviewguide og interviewspørgsmål Udvælgelse af informanter KAPITEL 3 TEORI Strategisk kommunikation Strategisk kommunikation på sociale medier Praktisk tilgang til strategisk kommunikation Modtagers opmærksomhed, holdning og adfærd Dialogisk kommunikation Dialogiske kommunikationsmodeller Dialogisk kommunikation på sociale medier Dialog en ulv i fåreklæder Convergence culture Deltagende kultur Kollektiv intelligens og videnskultur... 44

8 3.3.3 Udviklingen af relationen mellem medier og bruger Refleksion over Jenkins convergence culture Organisationskommunikation Corporate Brand The corporate branding tool kit Forholdet mellem strategisk vision og organisationskultur Forholdet mellem organisationens image og organisationskultur Forholdet mellem organisationens image og strategisk vision KAPITEL 4 ANALYSE Analysedel 1: Politiet Overordnede målsætninger for kommunikationen Politiets overordnede kommunikationsstrategi Forstudie om politiets tilstedeværelse på sociale medier Evalueringen af politiets tilstedeværelse på sociale medier Delkonklusion Rigspolitiets selvforståelse på Facebook Troværdighed og tillid Profilering og tone-of-voice Myndighedsaspektet Visuel identitet Delkonklusion Åbenhed og dialog Dialog eller information? Frygten for tab af kontrol Brugerdreven innovation Visioner for politiets dialog med brugerne på Facebook Delkonklusion Analysedel 2: Brugerne Brugernes opfattelse af Rigspolitiet på Facebook Brugernes oplevelse af relevans Brugernes forventninger og ønsker Delkonklusion Brugernes oplevelse af troværdighed og tillid Rigspolitiets brug af billeder Brugernes forventninger til myndighedens kommunikation Delkonklusion Brugernes oplevelse af tilgængelighed og åbenhed Relevant dialog Foregivet dialog Informanternes forståelse for manglende dialog Forestillet dialog Delkonklusion Analysedel 3: Vision, kultur og image Rigspolitiets brand... 92

9 Kløfter strategisk vision og organisationskultur Kløfter organisationens image og organisationskultur Kløfter organisationens image og strategiske vision Delkonklusion KAPITEL 5 - DISKUSSION Indledning Brug af mediet Facebook for hvis skyld? Manglende opbakning KAPITEL 6 - KONKLUSION PERSPEKTIVERING Twitter og svensk politi LITTERATURLISTEN OG BILAG Bøger: Videnskabelige artikler: Rapporter: Hjemmesider: Aviser Bilagsoversigt Interviews Materiale fra politiet Andet

10

11 Kapitel 1 Indledning 1

12 Kapitel 1 Indledning 1.1 Motivation og problemfelt Sociale medier åbner op for nye og direkte måder at kommunikere på via kommunikationskanaler, som potentielt kan nå ud til rigtig mange mennesker 1. De nye muligheder for kommunikation er for længst blevet opdaget af mange virksomheder, som benytter kanalerne til markedsføring og PR, og nu har flere myndigheder og organisationer, efter nogle års tøven, skepsis og usikkerhed, også opdaget mulighederne og er begyndt at kommunikere med borgerne gennem de sociale medier. Således er der i løbet af de sidste par år sket et boom i danske organisationer, myndigheder og ngo er, som har fået øjnene op for de sociale medier som nye supplerende kommunikationskanaler og derfor er sprunget på bl.a. Twitter og Facebook. Blandt andre har Forbrugerstyrelsen, Hjørring Kommune, Region Midtjylland og Rigspolitiet oprettet profiler på Facebook, som ifølge rapporten Myndighedernes erfaringer med og planer for web 2.0 kommunikation/resultater af spørgeskemaundersøgelser var den mest udbredte web 2.0-kanal blandt myndighederne i Med myndighedernes brug af sociale medier følger nye muligheder men samtidig også udfordringer og krav til afsenders kommunikation og kompetence. Dette speciale er blevet til i et samarbejde, som bygger på en fælles interesse for de sociale medier som muligt strategisk værktøj i organisationer og myndigheders eksterne kommunikation. Vi finder det interessant, hvilke overvejelser, vurderinger og tanker om ønskede mål, der går forud, før myndighederne kaster sig ud på de sociale medier, og hvordan myndigheden herefter kan opnå den ønskede effekt og samtidig opretholde et homogent billede mellem myndigheden i praksis og virtuelt. Vores valg af case for dette speciale er faldet på Rigspolitiet, som siden efteråret 2012 har været på Facebook. Samtlige politikredse har i dag en Twitter-profil: Rigspolitiet har en Facebook-profil, som henvender sig til borgerne i hele landet, mens Nordsjællands Politis Facebook-side koncentrerer sig om nyheder i sit distrikt. I første omgang blev politiets tilstedeværelse på Facebook søsat som et etårigt pilotprojekt, som efterfølgende er gjort permanent (det er pt. stadig kun hhv. Rigspolitiet og Nordsjællands Politi, som er til stede på Facebook). 1 Facebook blev oprindelig udviklet til at være et socialt kommunikationsværktøj mellem private, men siden netværket så dagens lys i USA i 2004, er det vokset eksplosivt og har nu over en milliard oprettede brugere over hele kloden - med danskerne som en af de nationer, der hurtigt har taget Facebook til sig - med knap tre mio. profiler på det sociale medie (DR.dk, 4. okt. 2012). 2 Rapporten klarlagde, at 49 ud af 102 myndigheder var på Facebook. Ifølge rapporten anvender myndighederne fortrinsvis platformen til markedsføring, debat, brugerinddragelse og nyheder (It- og Telestyrelsen og Borger.dk, aug. 2011). 2

13 Kapitel 1 Indledning Vi ser Rigspolitiets tilstedeværelse på de sociale medier som en interessant case, fordi den bl.a. udfordrer vores syn på organisationen. Vores forforståelse af politiet er nemlig, at det i kraft af sin autoritet som udøvende magt er en institution, som er præget af en hierarkisk struktur, hvor det kræves, at en idé skal gennem mange led, før en beslutning kan tages, samt at kommunikationen skal foregå efter bestemte forskrifter og procedurer, som kan være med til at langsommeliggøre og komplicere kommunikationsprocessen. Vi har altså en forestilling om, at der er tale om en oppefra-ned-kommunikationsform, som umiddelbart strider mod den åbne og direkte form, der finder sted på sociale medier. Disse formodninger understøttes af følgende udtalelse af Rigspolitiets kommunikationschef, Jens Gregersen: I en stor, kompleks organisation som politiet, der indlysende har en tradition for tunge godkendelsesprocedurer, kræver det tilvænning pludselig at være nødt til at handle inden for få minutter (K-forum.dk, 1. feb. 2012). Vi finder det derfor interessant (med vores forforståelse in mente) at se på, hvorledes politiet forsøger at skabe en sammenhængende og troværdig profil gennem det sociale medie Facebook, og om politiets overordnede kommunikationsstrategi med mål som troværdighed, åbenhed og dynamik efterleves her. Vi har samtidig en forforståelse af, at politiet som mere eller mindre lukket, magtudøvende myndighed kan se en udfordring i at bruge de sociale medier som kommunikationsplatform - en platform, der fordrer tab af kontrol via nedefra-op-kommunikation, hvor de magtstærke ikke nødvendigvis har monopol på at blive set og hørt (Kavada 2012: 31). Udfordringen med at møde borgerne italesætter Rigspolitiets kommunikationschef selv således: Der er unægtelig meget stor forskel på at planlægge en kommunikationsindsats og forberede sig på alle eventualiteter og så at møde brugerne face to face i det digitale univers [ ] (K-forum.dk, 1. feb. 2012). Med brug af bl.a. Facebook kan politiet åbne op for nye og anderledes rammer for interaktion med borgerne. Det kan også være med til at åbne op for en ændret forståelse af, hvordan relationen mellem myndighed og borger kan være. Derfor finder vi det interessant at undersøge, hvordan politiets tilstedeværelse på de sociale medier bliver opfattet og modtaget af dem, der møder politiet på den anden side af skærmen, borgerne, og om borgerne i den forbindelse oplever, at politiet, som det er hensigten, fremstår troværdigt og åbent i sin kommunikation. 3

14 Kapitel 1 Indledning Vi ønsker derfor at kaste et kritisk blik på Rigspolitiets brug af sociale medier og de udfordringer, som vi formoder, myndigheden står over for i ønsket om at benytte sociale medier til en åben og konstruktiv dialog med sine brugere. 1.2 Problemformulering Overstående motivation og overvejelser har ført til følgende problemformulering: Hvordan stemmer politiets kommunikationsstrategi overens med Rigspolitiets ageren på Facebook, og hvordan opfatter borgerne denne ageren? Underspørgsmål Hvordan er sammenhængen mellem politiets overordnede kommunikationsstrategi og kommunikationsstrategien udarbejdet i forbindelse med implementeringen af sociale medier? Hvordan opfatter Rigspolitiet sin egen rolle og sit formål på Facebook? Hvordan opfatter borgerne Rigspolitiets tilstedeværelse på Facebook? Hvordan er sammenhænget mellem politiets strategi og borgens opfattelse af politiet? 1.3 Afgrænsning I dette speciale undersøger vi Rigspolitiets selvforståelse og opfattelse af brugen af sociale medier som kommunikationskanal, samt om brugernes vurdering at dets tilstedeværelse stemmer overens med den intenderede. Vi afgrænser os derfor til kun at se på faktorer, som vi vurderer er relevante i forbindelse med vores problemformulering. Vi ønsker ikke at lave en komplet organisationsanalyse, der belyser alle aspekter af politiets organisation, men derimod at se på Rigspolitiets tilstedeværelse på de sociale medier. Specialet tager udgangspunkt i Rigspolitiet, set ud fra et kommunikationsperspektiv, og vi beskæftiger os dermed ikke med politiets historie og organisatoriske opbygning, men beskriver i stedet Rigspolitiets situation/case ud fra de kommunikative udfordringer, som det står 4

15 Kapitel 1 Indledning over for nu. Vi ønsker desuden ikke at udarbejde en decideret konsulentrapport til Rigspolitiet, men i stedet via en deskriptiv tilgang at belyse nogle centrale problemstillinger, som vi ser ved organisationens brug af sociale medier. En stillingtagen til disse problemstillinger vil dog teoretisk set kunne hjælpe politiet med at få flere af landets politistationer på de sociale medier. Selvom både Facebook og Twitter benyttes af det danske politi, afgrænser vi os til at se på Rigspolitiets tilstedeværelse på Facebook. Dette skyldes bl.a., at Rigspolitiet ikke var til stede på Twitter ved specialets opstart, men først og fremmest, at der pt. kun er ca danske brugere af Twitter. Derudover er Twitter fortsat er et storbyfænomen med en vis skævhed i alders- og uddannelsesprofil, hvor bare 1,2 procent af brugerne genererer 50 procent af alle opslag (Bilag 8: 14 samt Thomasbigum.dk, 6. feb. 2012). Derudover viste det sig, at kun to af vores informanter (som vil blive præsenteret senere i opgaven) havde en Twitter-profil, og ingen af dem fulgte politiet. En fyldestgørende gennemgang af politiets brug af både Facebook og Twitter ville samtidig blive for omfattende, og vi har derfor valgt Twitter fra. Når vi omtaler politiet på Facebook, dækker betegnelsen kun over Rigspolitiets Facebookside, og dermed ikke den side, som Nordsjællands Politi har oprettet. Dette skyldes, at de to sider er ret forskellige i valg af opslag og derfor ikke kan gøres til genstand for en direkte sammenligning. Derudover har vi valgt kun at rekvirere respondenter til vores spørgeskemaundersøgelse og interviews blandt brugerne på Rigspolitiets Facebook-side. Når vi bruger betegnelsen politiet, dækker denne over dansk politi som en samlet organisation. Vi benytter Rigspolitiet som case og afgrænser os samtidig fra at kunne komme med en generel vurdering af andre myndigheders brug af sociale medier. Som myndighed og udøvende magt bygger politiet på et andet værdigrundlag og andre målsætninger end eksempelvis andre myndigheder, ngo er og mere kommercielle virksomheder. Politiets position giver særlige beføjelser, men samtidig også særlige restriktioner, hvilket også har en afgørende indflydelse på dets selvforståelse og kommunikation og i sidste ende resultaterne i dette speciale. 1.4 Begrebsafklaring Borgere/brugere Vi finder det nødvendigt at give et kort overblik over vores forståelse og brug af begrebet borgere og brugere. Grunden til, at denne definition bør klarlægges, er, at alle brugerne, som 5

16 Kapitel 1 Indledning har liket 3 Rigspolitiets Facebook-side, er borgere i samfundet, forudsat de bor i Danmark, mens alle borgere ikke nødvendigvis er brugere. Vi vil derfor bruge begrebet brugerne om de borgere, som har liket Rigspolitiets Facebook-side. Dermed anvender vi kun begrebet borgere, når der henvises til disses rolle i borger-/myndighedshenseende. Derudover indeholder vores teoriafsnit også betegnelsen interessenter. Denne betegnelse finder anvendelse, når vi gengiver de valgte teoretikeres betegnelser i de forskellige teoriafsnit. Vi er bevidste om, at et begreb som interessenter dækker over alle, der måtte have interesse i en virksomhed eller organisation, men i dette speciale forholder vi os kun til den gruppe, som indbefatter borgerne/brugerne Sociale medier Sociale medier er i dag en etableret del af danskernes medieforbrug med Facebook som det mest populære målt på antallet af brugere (Thomasbigum.dk, 6. februar 2013), men Facebook er blot en af den efterhånden stadig større masse af sociale netværkssider, som bl.a. også tæller sider som Twitter, YouTube, Instagram, Linkedin, osv. Umiddelbart virker disse medier forskellige i deres opbygning og formål 4, men der er en række karakteristika, som er fælles for hovedparten af sociale netværkssider. Selvom der ikke er en almengyldig definition på begrebet sociale medier, kan det dog generelt siges, at der er tale om internetbaserede applikationer, som tillader en eller anden form for brugergenereret indhold. Vi vælger at tilslutte os de rumænske kommunikationsprofessorer Cristina Coman og Mihaela Pǎuns definition af begrebet. Deres nøgleord for sociale medier er deltagelse og engagement, åbenhed, samtale og forbundethed. Med deltagelse og engagement mener de, at sociale medier er et middel til at engagere folk og gøre dem interesserede i at bidrage med information og feedback. Dermed forsvinder grænsen mellem medie og publikum. Åbenhed dækker over, at mediet lægger op til åbenhed, som giver brugerne en stemme og frihed til at kommentere og dele information. Coman & Pǎun anfører, at samtale er et væsentligt element ved soci- 3 Vi benytter det engelske ord like i stedet for den lidt kluntede danske oversættelse synes-godt-om som betyder, at brugerne på Facebook er interesserede i en side og derved ønsker at følge den på deres nyhedsvæg (Facebooks opbygning og anvendelse omtales i afsnit Facebook ). 4 Twitter bruges til at sende korte beskeder (op til 140 tegn) og billeder. Youtube samler videoer, som man kan hente, dele og poste. Instagram er den visuelle pendant til Twitter. Her lægger man sine hverdagsbilleder ud med en kort tekst, der understøtter billedet. Linkedin fungerer som en netværksside, hvor man kan holde sig opdateret på jobs, uploade sit cv og dele relevante ting med interesserede inden for sit professionelle felt. 6

17 Kapitel 1 Indledning ale medier, da disse i modsætning til traditionelle medier, der fokuserer på envejskommunikation, muliggør dialog. Fællesskabet er det vigtigste aspekt, som sociale medier åbner op for, da rygraden i disse medier består i at dele fælles interesser. Sluttelig beskriver Coman & Pǎun, hvordan forbundethed på engelsk connectedness ved sociale medier skaber en slags dominoeffekt, når brugerne linker til forskellige sites, ressourcer og personer (Coman & Pǎun 2010: 46). Som en udvidelse af begrebet sociale medier vil vi supplere Coman & Pǎuns pointer med definitionen af sociale mediers potentiale. Boyd & Ellison fremlægger tre punkter, som udgør et fællestegn for brugernes udfoldelsesmuligheder på sociale netværkssider: We define social network sites as web-based services that allow individuals to (1) construct a public or semi-public profile within a bounded system, (2) articulate a list of other users with whom they share a connection, and (3) view and traverse their list of connections and those made by others within the system [ ] (Boyd & Ellison 2007: 2). Netop kategorisering af venner og interesser er en af de vigtigste funktioner ved sociale medier, som er med til at skabe overblik. Brugernes forbindelser skaber en reference mellem dem selv og det, vennerne deler eller kan lide. Ydermere forstærker digitale relationer brugerens villighed til at involvere sig, da brugeren i kraft af netværket kan vurdere, hvorvidt grupper og andre fællesskaber er interessante (Boyd & Ellison 2007: 3, 9). Denne opbygning bevirker, at brugerne ikke blot bliver opmærksomme på deres egne interesser, men også på hvad deres venner interesserer sig for. Derved bliver brugerne også klare over, hvad alle andre i deres netværk beskæftiger sig med og har holdninger til (Kavada 2012: 31). Sociale netværkssider skaber derved indledningsvis et synligt og virtuelt overblik over allerede eksisterende bekendtskaber og netværk. Efterfølgende kan disse sider også skabe forbindelser mellem ikke før eksisterende forbindelser. Foruden brugerens personlige liste af venner eksisterer der en lang række grupper og fansider, som er opstået og skabt på baggrund af eksempelvis interesser, seksualitet, nationalitet, religion osv. Det er derved allerede eksisterende bekendtskaber, som udgør brugernes forbindelser, men med mulighed for at indgå nye relationer gennem eksempelvis fælles interesser med andre brugere (Boyd & Ellison 2007: 1). 7

18 Kapitel 1 Indledning Mulighederne for at kategorisere netværk og oprette fællesskaber med ligesindede er de mest betydningsfulde egenskaber ved sociale medier. Den store brugertilslutning på eksempelvis Facebook betyder, at det er lettere at lokalisere ligesindede fra sit allerede eksisterende netværk og efterfølgende at oprette eller tilslutte sig organiserede grupper. Disse virtuelle fællesskaber kan derved drage nytte af alle medlemmers ressourcer og kvaliteter (Jenkins 2002: 2, 3). Ud over denne organisering af netværk skaber sociale medier også et rum for den enkelte bruger et rum, hvor det er muligt at udtrykke holdninger og dele disse med sit netværk. Et socialt medie kan for brugerne både være et sted, hvor netværket tydeliggøres og interesser organiseres, og et sted, hvor det i høj grad er muligt at udtrykke egne holdninger omkring politik, livet, drømme osv. Brugerne er selv med til at producere deres virtuelle profil (Mejias 2010: 608) Facebook Facebook er danskernes foretrukne online netværk. Der er 2.8 millioner Facebook-profiler i Danmark, hvoraf de åriges udgør knap 2.1 millioner (Thomasbigum.dk, 6. februar 2013). Vi vil her komme med et overblik over mediets opbygning og strukturer. For at oprette en Facebook-profil eller -side skal man være minimum 13 år, og brugeren skal derudover angive sit navn. Det er også muligt at tilføje bopæl, fødested, job, uddannelse, civilstatus, familie og diverse kontaktoplysninger, ligesom profilen kan gøres mere eller mindre tilgængelig for andre brugere, afhængigt af hvor meget brugeren ønsker at dele. Det er yderligere muligt at tilkendegive forskellige interesser som musik, litteratur, sport, film osv. (Facebook.dk). Det er også muligt at tilknytte profilbilleder samt coverbilleder, som er et wallpaper i baggrunden på profilen. Brugerne kan samtidig lægge individuelle, personlige billeder op på deres egen, venners eller gruppers profiler (Facebook.dk). På Facebook differentieres der mellem, om ens bekendtskaber er privatpersoner, grupper, fansider eller virksomheder/organisationer. Man er henholdsvis venner med privatpersoner, medlem af grupper og liker fansider eller virksomheder/organisationer. Medlemskab af grupper og status som ven opnås enten ved en forespørgsel eller ved invitation (Facebook.dk). 8

19 Kapitel 1 Indledning På Facebook vises venners opslag på væggen, som er de ting, den enkelte ønsker at dele. Dette kan dog begrænses ved de privatindstillinger, som Facebook tilbyder, hvor bl.a. venners opslag kan skjules, hvis man ikke ønsker at få vist en given persons opslag på nyhedsvæggen. Det er ligeledes en mulighed at sende private beskeder til alle profiler på Facebook. Dette er en fordel, hvis flere personer skal indgå i en samtale, eller hvis meddelelserne er af privat karakter, og man derfor ikke ønsker dem delt med det øvrige netværk. Selvom det er muligt at sende privatbeskeder til personer uden for sit netværk eller sin venneliste, vil disse beskeder ofte lande i en indbakke, som hedder Andet, og som er oprettet for at undgå spam i ens egentlige indbakke (Facebook.dk). 1.5 Casebeskrivelse Vi valgte denne case ud fra et kritisk perspektiv på, hvordan organisationer kan komme ud for forskellige udfordringer, når de vælger de sociale medier som en del af deres eksterne kommunikationskanaler. Vi har foretaget en kritisk caseudvælgelse og altså valgt en case, som egner sig til at blive holdt op imod eksisterende teori (Neergaard 2007: 29) Dansk politi og sociale medier Som flertallet af landets offentlige organisationer har politiet også inden for de seneste par år skærpet opmærksomheden på, hvor vigtigt et image og omdømme som troværdig og tillidsvækkende er, både internt for at sikre medarbejdernes tilfredshed og tilhørsforhold til organisationen som arbejdsplads og i lige så høj grad også eksternt for at kunne arbejde som en statslig institution, der fungerer og eksisterer i kraft af borgernes velvilje: [ ] en sådan åbenhed er nemlig afgørende for, at borgerne kan bevare den tillid til politiet, som er nødvendig for, at politiet kan udføre sit arbejde (Politi.dk, 23. april 2013: 20). Derfor lancerede Rigspolitiet i 2011 en kommunikationsstrategi med udgangspunkt i politiets og anklagemyndighedens overordnede mål for Strategien har til formål at sikre, at der er sammenhæng og helhedstænkning i de budskaber og signaler, som politiet udsender. Målet med den overordnede strategi er, at politiets kommunikation fremstår således, at borgerne oplever politiet som tilgængeligt, serviceorienteret og troværdigt og i øjenhøjde og dialog med borgerne. 9

20 Kapitel 1 Indledning Som et led i at opnå målene i strategien udarbejdede Rigspolitiets kommunikationsafdeling i 2011 en analyse af, hvorvidt de sociale medier kunne anvendes som en direkte og dialogisk kommunikationskanal mellem politi og borgere. Overvejelserne var mange og gik bl.a. på, hvordan kommunikationen skulle foregå, og hvilke regler der gjaldt for politiet som offentlig myndighed på de sociale medier. Politiet gik derfor bl.a. i dialog med andre, både danske og udenlandske myndigheder og organisationer (heriblandt det norske og svenske politi), som i forvejen havde positiv erfaring med at bruge sociale medier som kommunikationskanal for at finde ud af, om dansk politi skulle tage springet ud på Facebook (K-forum.dk, 1. feb. 2012). Resultatet blev, at politiet i januar 2012 oprettede to profiler på Facebook (Rigspolitiet og Nordsjællands Politi) samt en på Twitter (Københavns Politi). Da de tre pilotprojekter havde kørt et år til februar 2013, gjorde politiets kommunikationsafdeling status over forløbet. Det forgangne års tilstedeværelse på Facebook blev vurderet som et lærerigt og succesfuldt tiltag, og det blev besluttet, at politiet skulle fortsætte sin kommunikation med borgerne på Facebook (K-forum.dk, 1. feb. 2012). Rigspolitiet er med sine knap likes den mest populære af politiets Facebook-sider (Facebook.dk/politi). Planen er, at samtlige af landets politikredse skal følge trop og have oprettet en profil på Facebook i løbet af Politiets tilstedeværelse på Facebook er ifølge Rigspolitiets kommunikationschef, Jens Gregersen, en del af politiets overordnede kommunikationsstrategi, efter hvilken der skal satses mere målrettet på strategisk kommunikation, der dækker over nye områder som sociale medier, interessentrelationer og analyse/evaluering. Politiets Facebook-sider skal skabe mulighed for en anderledes social interaktion med landets borgere, end der hidtil har været via den mindre brugerinddragende hjemmeside. Facebook-siden er etableret for at [ ] generere brugerdreven innovation i forhold til at udvikle politiets service (K-forum.dk, 1. feb. 2012). Rigspolitiets kommunikationsafdeling har sammenlagt inden for det første år inklusiv forstudie brugt timer på at komme i gang med sociale medier. Det beregnes at koste de enkelte politikredse omkring 200 timer med forberedelse for at komme på Facebook og ca. 5 Landets 14 politikredse dækker over: Nordjyllands Politi, Østjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Fyns Politi, Midt- og Vestsjællands Politi, Nordsjællands Politi, Københavns Vestegns Politi, Københavns Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Bornholms Politi, Færøernes Politi og Grønlands Politi. 10

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Bliv ven med de sociale medier Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Hvorfor er vi her i dag. Vi bad om jeres input til det her kursus på

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Hvem behøver en Fan side?

Hvem behøver en Fan side? Facebook Fan sider er en fantastisk måde at promovere en virksomhed på, og en vigtig del af enhver social media marketing plan. Oprettelse af en grundlæggende side er ikke så kompliceret, men at skabe

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier.

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier. Rådet rugere g Massekommunikation Værdi Forventninger Vejle Kommune Svage og stærke Forventning Sociale medier Social Kapital Kommunkation Borgere Netværkskommunikation Relationsdannelser Tilstedeværelse

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

The World of Social Media

The World of Social Media The World of Social Media Sociale medier er medier for social interaktion, hvilket vil sige at der er et socialt sammenspil online - Det er altså kommunikation der går begge veje. Sociale medier kan også

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien

Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien KUNDELOGO Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien Den 2. december 2010 Copyright 2010 Discus Communications A/S Conventional marketing wisdom long held that a dissatisfied customer tells

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør!

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! AGENDA Kl. 18.00 Velkomst ved Guvernøren Kl. 18.10 Kort intro af Access PR og Karin Lund-Frank Kl. 18.20 Hvorfor fokus på branding og image? PR organisation og PR aktivitetskalender

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Facebook på. bibliotekerne. Facebook som strategisk kommunikationskanal. v/ Randi Hovmann Head of Creative Technology. 20.

Facebook på. bibliotekerne. Facebook som strategisk kommunikationskanal. v/ Randi Hovmann Head of Creative Technology. 20. Facebook på bibliotekerne Facebook som strategisk kommunikationskanal v/ Randi Hovmann Head of Creative Technology 20. maj 2015 Kilde: Overhørt.dk 2 Dagsorden Intro og baggrund Hvorfor Facebook Gode eksempler

Læs mere

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier Gode råd om... Markedsføring via sociale medier INDHOLD Indledning 3 Generelt om sociale medier 3 Reklameidentifikation 3 Markedsføringsloven og de sociale medier 5 Hvem er omfattet? 5 Samtykke 5 Hvad

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Professionsbachelor Optagelsesprøve Forår 2014

Professionsbachelor Optagelsesprøve Forår 2014 Professionsbachelor Optagelsesprøve Forår 2014 Communication & Media Strategy Praktiske informationer Optagelsesopgaven skal afleveres digitalt. Derfor skal du indscanne dit materiale, samle det i ét PDF-dokument

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Teknisk dialog om it-drift

Teknisk dialog om it-drift 2. november 2011 J.nr.: 2011-4221-54 Sagsbehandler: MLT003 KONCERNSERVICE Landlystvej 34 2650 Hvidovre Telefon: 4515 6004 E-mail: Web: MLT003@politi.dk www.politi.dk Teknisk dialog om it-drift Indhold

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder Hvorfor have en virksomhedsprofil på LinkedIn?... 10 Overvejelser inden du

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Turisme & sociale medier - Instagram og Tripadvisor. 20. marts 2014

Turisme & sociale medier - Instagram og Tripadvisor. 20. marts 2014 Turisme & sociale medier - Instagram og Tripadvisor 20. marts 2014 TRINE-MARIA KRISTENSEN Cand. scient. soc. (PR) Marketing & Kommunikation Social Media rådgiver og underviser siden 2005 Jeg har blandt

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere