Tidligere lediges evaluering af beskæftigelsessystemet Nuværende praksis og Koch-udvalgets ændringsforslag

Transkript

1 Tidligere lediges evaluering af beskæftigelsessystemet Nuværende praksis og Koch-udvalgets ændringsforslag Beskæftigelsessystemet er genstand for debat, hvad enten der er lavkonjunktur og høj ledighed eller højkonjunktur og mangel på arbejdskraft. I januar 2014 har debatten i særdeleshed drejet sig om ændringsforslagene fra det såkaldte Carsten Koch-udvalg under Beskæftigelsesministeriet. I udvalgets første rapport stilles blandt andet forslag om færre proceskrav til a-kasser og kommunale jobcentre, en ny arbejdsdeling mellem aktørerne, mere målrettet brug af uddannelse samt en generelt mere individuel tilgang til den enkelte ledige. Nærværende rapport giver på baggrund af besvarelser fra tidligere ledige en evaluering af en række af forslagene fra Carsten Koch-udvalgets rapport samt de tidligere lediges oplevelse af beskæftigelsessystemet generelt. Fælles for respondenterne er, at de har været ledige på dagpenge og er kommet tilbage i job i løbet af

2 Rundspørgens resultater i hovedtræk 36 procent mener overordnet set, at det er en god idé, at jobcenteret screener nyledige og derpå bestemmer, hvilke ledige, der skal være tilknyttet det kommunale jobcenter, og hvilke ledige, der selv må bestemme, om de vil være tilknyttet a-kassen eller det kommunale jobcenter. o 51 procent mener ikke, at dette er en god idé 45 procent mener, det er en god idé, at ledighedsberørte generelt kommer tidligere i kontakt med a-kasser og jobcentre o 38 procent mener ikke, at dette er en god idé 28 procent mener, at det er en god idé, at hyppigheden af kontakt til a-kasse eller jobcenter øges i de første seks måneder af ledighedsperioden o 62 procent mener ikke, det er en god idé 89 procent mener overordnet set, det er en god idé, at jobsøgningskurser kun skal være et tilbud, ikke en pligt o 6 procent mener ikke, at dette er en god idé 55 procent mener, det er en god idé, at seks ugers selvvalgt uddannelse afskaffes til fordel for mere målrettede uddannelsestilbud til de ledige, som vurderes at komme nærmere et job via en bestemt uddannelse o 30 procent mener ikke, at dette er en god idé 88 procent foretrækker, at dialogen i forbindelse med ledighed samles hos én aktør, så man ikke f.eks. skal til samtale hos både a-kasse og kommunalt jobcenter o 13 procent foretrækker i så fald at være i dialog med det kommunale jobcenter o 58 procent foretrækker at være i dialog med a-kassen o 19 procent mener ikke, det har betydning, hvem af de to, de er i dialog med o 7 procent foretrækker en helt tredje dialogpartner i forbindelse med ledighed 35 procent benyttede muligheden for seks ugers selvvalgt uddannelse o Heraf vurderer 45 procent, at det medvirkede til hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet o 43 procent vurderer, at det ikke medvirkede til en hurtigere tilbagevenden 31 procent er enige eller meget enige i, at det havde positiv effekt på jobsøgningen at være i dialog med a-kassen 17 procent er enige eller meget enige i, at det havde positiv effekt på jobsøgningen at være i dialog med det kommunale jobcenter 38 procent oplevede, at det kom bag på dem at miste jobbet 49 procent oplevede, at ledighedsperioden blev længere end forventet 42 procent er på baggrund af deres oplevelser med ledighed generelt utilfredse med beskæftigelsessystemet Undersøgelsens resultater uddybes i tekst og grafik nedenfor. Afslutningsvis redegøres for baggrundsdata mv. 2

3 Skepsis overfor jobcenter-screening I Koch-rapporten anbefales det, at der indføres fleksibilitet i forhold til at vælge kun at være i dialog med enten a-kassen eller det kommunale jobcenter i de første seks måneder af ledighedsperioden. Fleksibiliteten gælder ifølge anbefalingen dog kun de, som via en screening i jobcenteret vurderes at komme hurtigt tilbage i job. 36 procent mener overordnet set, at det er en god idé, at jobcenteret vurderer, hvem der selv må bestemme tilknytningen, mens 51 procent ikke mener, at fremgangsmåden er en god idé. Figur 1 Beskæftigelsesministeriet lægger op til, at jobcentrene screener alle ledige i forhold til, om de vil have let eller svært ved at komme i job. Derpå kan de "lette" selv bestemme, om de vil have hjælp fra enten a-kasse eller jobcenter, mens de "svære" kun får dialog med jobcenteret. Mener du overordnet set, at det er en god idé, at jobcenteret skal vurdere, hvem der selv må bestemme? 51% 36% 13% Ja Nej Ved ikke Figur 1 viser, at 36 procent overordnet set mener, at det er en god idé, at jobcenteret screener ledige for på den baggrund at vurdere, hvem der selv må bestemme, om de vil tilknyttes enten jobcenter eller a-kasse og hvem, der alene skal tilknyttes jobcenteret. En noget højere andel på 51 procent mener ikke, at dette er en god idé. 3

4 Tidligere ledige er overvejende positive omkring tidlig kontakt Flere undersøgelser har vist, at en såkaldt tidlig indsats er en fordel i forhold til at komme tilbage i job efter ledighed. Spørger man tidligere ledige selv, om de mener, det er en god idé at fremrykke indsatsen er svaret delt med en let overvægt af positive svar. 45 procent mener således, det er en god idé, at ledighedsberørte generelt kommer tidligere i kontakt med a-kasser og jobcentre. 38 procent mener ikke, at dette er en god idé. Figur 2 Beskæftigelsesministeriet lægger op til at ledige generelt kommer tidligere i kontakt med a-kasser og jobcentre. F.eks. allerede i opsigelsesperioden. 45% Mener du overordnet set, at dette er en god idé? 38% 17% Ja Nej Ved ikke Figur 2 viser, at tidligere ledige er delte i spørgsmål om, hvorvidt en tidlig indsats er en god idé. Der er dog en let overvægt i positiv retning: 45 procent mener, at en tidligere indsats er en god idé, mens 38 procent ikke mener, at det er en god idé. 4

5 Stort flertal mod hyppigere kontakt I Koch-udvalgets rapport lægges op til, at hyppigheden af kontakt til a-kasse eller jobcenter øges i de første seks måneder af ledighedsperioden. Blandt de tidligere ledige er der ikke opbakning til dette forslag. 28 procent mener, at det er en god idé, at hyppigheden af samtaler med a-kasse eller jobcenter øges i de første seks måneder af ledighedsperioden. 62 procent mener ikke, det er en god idé. Den overvejende modstand mod obligatorisk hyppig kontakt er i tråd med næste afsnits meget store opbakning til større frivillighed i forhold til kurser. Figur 3 Beskæftigelsesministeriet lægger op til at ledige i de første 6 måneder af ledighedsperioden skal til samtale hver måned i enten a-kassen eller det kommunale jobcenter. Mener du overordnet set, at hyppig kontakt til a-kasse eller jobcenter er en god idé? 62% 28% 10% Ja Nej Ved ikke Figur 3 viser, at 28 procent mener, at øget hyppighed i samtaler med a-kasse eller jobcenter i ledighedsperiodens første seks måneder er en god idé, mens 62 procent ikke mener, at det er en god idé. 5

6 Massiv opbakning til større frivillighed En af anbefalingerne i Koch-udvalgets rapport er, at man bør gøre op med visse dele af procesrigiditeten i beskæftigelsessystemet. Herunder bl.a. at vejledning og opkvalificering, hvilket meget ofte i praksis vil sige jobsøgningskurser, skal være frivilligt. 89 procent mener overordnet set, det er en god idé, at jobsøgningskurser kun skal være et tilbud, ikke en pligt. 6 procent mener ikke, at dette er en god idé. Figur 4 Mener du overordnet set, at det er en god idé at tilpasse indsatsen mere til den enkelte ledige, således,at f.eks. jobsøgningskurser fremover kun skal være et tilbud, ikke en pligt? 89% 6% 4% Ja Nej Ved ikke Figur 4 viser, at et meget stort flertal på 89 procent af de tidligere ledige bakker op om, at jobsøgningskurser skal være et tilbud, men ikke en pligt. 6 procent mener ikke, at dette er en god idé. 6

7 Flertal åbne overfor at afskaffe seks ugers selvvalgt uddannelse I den offentlige debat har forslaget om afskaffelsen af retten til seks ugers selvvalgt uddannelse medført kritik fra flere sider. Beder man de tidligere ledige selv vurdere på baggrund af deres erfaringer, går et flertal på 55 ind for, mens 30 procent er i mod, at 6 ugers selvvalgt uddannelse afskaffes. Det skal understreges, at spørgsmålet er formuleret således, at de seks ugers selvvalgt uddannelse kan erstattes af mere målrettede uddannelsestilbud til ledige, hvor uddannelse vurderes at bringe dem nærmere et job. Formuleringen er lavet i et forsøg på at give et balanceret billede af Koch-udvalgets anbefaling, hvor målrettet uddannelse spiller en væsentlig rolle. Ase har tillige spurgt de tidligere ledige, der har benyttet tilbuddet om seks ugers selvvalgt uddannelse, om de mener, uddannelsen bragte dem hurtigere i job. Omtrent hver tredje benyttede tilbuddet. Ud af disse vurderer 45 procent, at det medvirkede til at få vedkommende hurtigere i job, mens 43 procent vurderer, at det ikke medvirkede til at få vedkommende hurtigere i job. De to tredjedele, der ikke benyttede tilbuddet, angiver forskellige begrundelser. F.eks. at de af den ene eller anden årsag ikke var berettiget til uddannelsen, eller at de ikke vurderede, at det var det rette til dem. Figur 5 Beskæftigelsesministeriet lægger op til, at retten til, at alle, der har været ledige i minimum 4 måneder, kan få 6 ugers selvvalgt uddannelse, bortfalder. Til gengæld kan man blive tilbudt andre uddannelsesmuligheder, som er tilpasset de jobmuligheder, en eventuel ny uddannelse kan give. 55% Mener du overordnet set, at dette er en god idé? 30% 14% Ja Nej Ved ikke Figur 5 viser, at 55 procent af de tidligere ledige bakker op om at erstatte seks ugers selvvalgt uddannelse med mere målrettede uddannelsestilbud til de, det vurderes at bringe nærmere et job. 30 procent er i mod. 7

8 Figur 6 Benyttede du dig af muligheden for 6 ugers selvvalgt uddannelse under din ledighedsperiode? Ved ikke 3% Ja 35% Nej 62% Figur 6 viser, at 35 procent, eller lidt mere end hver tredje, af de ledige, der gik i job i 2013, benyttede muligheden for seks ugers selvvalgt uddannelse. Figur 7 Er det din vurdering, at din 6 ugers selvvalgte uddannelse var med til at hjælpe dig hurtigere i job, end hvis du ikke havde taget uddannelsen? Ved ikke 12% Ja 45% Nej 43% Figur 7 viser, at 45 procent mener, at den seks ugers selvvalgte uddannelse var med til at hjælpe dem hurtigere i job, mens omtrent lige så mange, 43 procent, ikke mener, at uddannelsen fremskyndede vejen mod et job. 8

9 Seks ugers selvvalgt uddannelse - citater Jeg mener ikke at det ville gavne mine kompetencer og dermed øge mine muligheder for at få job Jeg var ledig for kort tid, så det var ikke en mulighed. Men jeg mangler Excel-kompetencer, så jeg ville meget gerne have været på kursus Jeg fandt ikke nogle relevante tilbud, som jeg mente kunne forbedre mine chancer for job Jeg ser kun de 6 uger som beskæftigelsesterapi og ikke en mulighed for generelt arbejde. Vil jeg uddanne mig til noget andet kan jeg ikke gøre det på 6 uger alligevel. Men vidste jeg, der lå et job forude til mig, skulle jeg nok tage de 6 uger 9

10 Størst effekt af dialogen med a-kassen Fra Carsten Koch-udvalgets side lægges der op til at afskaffe noget af det dobbeltarbejde, der har været mellem kommuner og a-kasser. Herunder samtaler, som i et vist omfang har haft samme indhold, men som har været afholdt hos begge instanser. Blandt de forskellige interessenter i debatten omkring beskæftigelsessystemet har der været stærke holdninger til netop dette punkt omkring arbejdsfordelingen mellem a-kasser og jobcentre. Spørger man de tidligere ledige, som har været i dialog med både a-kasse og kommunalt jobcenter i ledighedsperioden, er svaret på, hvem de foretrækker at være i dialog med, i meget høj grad i a-kassernes favør. 58 procent foretrækker dette, mens 13 procent foretrækker jobcentrene. 19 procent mener ikke, at det har betydning, mens en restgruppe på 7 procent foretrækker Andet. Denne kategori dækker ifølge fritekstsvar bl.a. over private jobrådgivere og vikarbureauer, men en del angiver, at de er indifferente i forhold til aktører, men alene skeler til kompetenceniveauet hos rådgiveren/konsulenten. Spørger man ind til effekten hvem af de to aktører spillede den største rolle i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet vurderes hverken a-kasse eller kommunale jobcentre som havende massiv effekt, men der er også her en meget markant opfattelse af, at a-kasse-dialogen havde større effekt end jobcenterdialogen. F.eks. vurderer 30 procent, at a-kassen havde en positiv effekt på deres jobsøgning, mens det for det kommunale jobcenters vedkommende blot er 18 procent, der mener, det havde positiv effekt. Kun et lille mindretal foretrækker, at andre bør føre dialogen. Figur 8 Vil du foretrække, at man samler dialogen i forbindelse med ledighed hos én aktør, således at man ikke f.eks. skal til samtaler hos både a-kasse og kommunalt jobcenter? Ved ikke 7% Nej 5% Ja 88% Figur 8 viser, at 87 procent foretrækker, at dialogen i forbindelse med ledighed samles hos én aktør, så man ikke f.eks. skal til samtale hos både a-kasse og kommunalt jobcenter. 10

11 Figur 9 Hvis man samler dialogen i forbindelse med ledighed ét sted, hvem vil du da foretrække at være i dialog med? Ved ikke 3% Andet 7% Det kommunale jobcenter 13% Har ingen betydning 19% A-kassen 58% Figur 9 viser, at 13 procent i tilfælde af, at dialogen i forbindelse med ledighed lægges ét sted, foretrækker at være i dialog med det kommunale jobcenter, mens 58 procent foretrækker a-kassen. 19 procent mener ikke, det har betydning, mens 7 procent peger på Andet. Føler a-kassen har haft det bedste overblik over min situation. Tosset at komme til de første møder på jobcenteret uden at få en personlig samtale, men kun en orientering i plenum med ligegyldigheder for de fleste. Jeg fik en hurtig og god behandling både fra fagforeningen og fra jobcentret. De var hurtige med svar på mine spørgsmål. 11

12 Figur 10 Det havde positiv effekt på min jobsøgning at være i dialog med a-kassen / jobcenteret A-kasse Jobcenter 35% 30% 31% 25% 12% 15% 20% 18% 6% 5% 2% 2% Meget enig Enig Hverken / eller Uenig Meget uenig Ved ikke Figur 10 viser, at 31 procent af de tidligere ledige er enige eller meget enige i, at dialogen med a-kassen havde en positiv effekt på deres jobsøgning. 17 procent var enige eller meget enige i, at dialogen med jobcenteret havde en positiv effekt på deres jobsøgning. A-kassens råd og vejledning i forhold til ansøgninger og muligheder for uddannelse var gode og ligesom på niveau med en. Jobcenteret derimod, var bare general info. 12

13 Figur 11 Dialogen med a-kassen / jobcenteret øgede mine muligheder for at komme i job A-kasse Jobcenter 37% 29% 32% 18% 20% 19% 19% 12% 5% 5% 2% 2% Meget enig Enig Hverken / eller Uenig Meget uenig Ved ikke Figur 11 viser, at 23 procent af de tidligere ledige er enige eller meget enige i, at dialogen med a-kassen øgede deres muligheder for at komme i job. 18 procent er enige eller meget enige i, at dialogen med jobcenteret øgede deres muligheder for at komme i job. 13

14 Dokumentation af jobsøgning prioriteres højt i a-kasse-dialogen A-kassernes såkaldte rådighedsvurdering bygger på en række forskellige elementer. Tilsammen gør de a- kassen i stand til at afgøre, om den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet i tilstrækkeligt omfang til at kunne modtage ydelse. Det for jobsøgeren mest synlige element er den konkrete jobsøgningsaktivitet. I nærværende er der derfor spurgt ind til, om a-kassen lagde vægt på, at man både søgte to job om ugen og var i stand til at dokumentere dette. Et flertal på 78 procent svarer ja til dette. Figur 12 Dokumentation af jobsøgning 78% 13% 9% A-kassen lagde vægt på, at jeg kunne dokumentere, at jeg søgte flere job ugentligt A-kassen lagde IKKE vægt på, at jeg kunne dokumentere, at jeg søgte flere job ugentligt Ved ikke / Jeg var ikke til samtale i a- kassen Figur 12 viser, at 78 procent mener, at a-kassen lagde vægt på, at den jobsøgende kunne dokumentere at have søgt to job ugentligt. 13 procent mener ikke, at dette var tilfældet, mens 9 procent enten svarer ved ikke eller ikke var til samtale i a-kassen i ledighedsperioden. To pligtansøgninger per uge spilder både arbejdsgivere og jobsøgers tid på ikke relevante ansøgninger. Jeg oplevede at jeg måtte "spare" et par jobansøgninger til næste uge, ifald der ikke dukkede noget relevant op da. Jeg er tilfreds med min a-kasses personlige håndtering. Men jeg er utilfreds med den store administrationsbyrde. 14

15 Geografiske forholds rolle i jobanvisningen Det er i debatten omkring beskæftigelsessystemet flere gange påpeget, at kommunerne er påvirket af egne økonomiske interesser i forhold til anvisning af job i egen kommune, hvilket angiveligt skulle påvirke tilbøjeligheden negativt til at sende ledige i job uden for kommunen. Dette er relevant, fordi omtrent hver tredje dansker på landsplan udpendler, dvs. ikke arbejder i sin bopælskommune, og at der derfor er behov for en indsats, der rækker ud over bopælskommunen. Ser man på de tidligere lediges svar, er der dog kun en begrænset andel på 9 procent, som vurderer, at jobcenteret var mest fokuseret på job inden for kommunen. 50 procent svarer, at der var lige stor fokus på job i og uden for kommunen, mens 39 procent svarer ved ikke. Figur 13 Oplevede du, at det kommunale jobcenter var mest fokuseret på jobmuligheder inden for eller uden for kommunens grænser? 50% 39% 9% 3% Jobcenteret var mest fokuseret på jobmuligheder inden for kommunen Jobcenteret var mest fokuseret på jobmuligheder uden for kommunen Jobcenteret var lige fokuseret på alle jobmuligheder uanset geografisk beliggenhed Ved ikke Figur 13 viser, at 9 procent svarer, at jobcenteret var mest fokuseret på job inden for kommunen, mens 50 procent svarer, at der var lige stor fokus på alle jobmuligheder uanset geografisk beliggenhed. 15

16 Ledighedsperioden blev længere end forventet Ase har tidligere undersøgt forholdet mellem folks forventninger til evt. ledighed og de faktiske oplevelser, man kommer ud for. Nærværende rundspørge bekræfter tidligere konklusioner i, at ledighedsperioden for mange bliver længere end forventet. Figur 14 Kom det bag på dig, at du blev ledig? 59% 38% 3% Ja Nej Ved ikke Figur 14 viser, at et for 59 procents vedkommende ikke kom bag på dem at miste jobbet, mens det kom som en overraskelse for 38 procent af de tidligere ledige. Figur 15 Blev din ledighedsperiode længere end du forventede, da du først blev ledig? 49% 47% 5% Ja Nej Ved ikke Figur 15 viser, at 49 procent oplevede, at ledighedsperioden blev længere end forventet. 16

17 Overordnet begrænset tilfredshed med beskæftigelsessystemet Den overordnede tilfredshed med beskæftigelsessystemet er i den lave ende. 42 procent af de tidligere ledige er således på baggrund af deres oplevelser med ledighed overordnet utilfredse med beskæftigelsessystemet, mens 24 procent er overordnet tilfredse eller meget tilfredse. Figur 16 På baggrund af dine oplevelser i forbindelse med din ledighed, hvor tilfreds eller utilfreds er du da generelt med beskæftigelsessystemet? 31% 22% 23% 19% 2% 3% Meget tilfreds Tilfreds Hverken / eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Figur 16 viser, at 24 procent samlet set er overordnet tilfredse eller meget tilfredse med beskæftigelsessystemet, mens 42 procent overordnet set er utilfredse eller meget utilfredse. Dagpengesystemet er som helhed ganske godt. Det helt store problem er jobcentrene, hvor samtlige sagsbehandlere virker tordnende ligeglade med om de ledige får job eller ej. Jeg oplevede dagpengesystemet som fornuftigt. Både jobcenteret og a-kassen var gode til at afveje krav og sanktioner i forhold til min egen indsats, og jeg blev på intet tidspunkt udsat for tidsspilde. Blev aktiveret i et coaching-kursus som var rigtig godt. Eneste lyspunkt i det system er A-kassen, der trods forvaltning af kontrolprocedurer formår at se den ledige som et individ med kompetencer, der midlertidigt er sat på bænken Systemet er for omklamrende og umyndiggørende. Man får en fornemmelse af at det er systemet, der skal finde et arbejde, og ikke dig selv. Jobcenteret fokuserede udelukkende på at jeg blev en god ledig, og ikke en god jobsøgende. A-kassen gjorde modsat, og tilbød undervisning i jobsøgning og ansøgningsskrivning. 17

18 Baggrundsdata Undersøgelsen er i forhold til Ases ledige repræsentativ på region, køn samt hvilken ydelsestype, man kommer fra. Der er en begrænset underrepræsentation af unge under 30. I besvarelserne er der dog ingen afvigelser relateret til alder, som rykker ved undersøgelsens konklusioner. I det hele taget er der meget få afvigelser i besvarelserne, som relaterer sig til de tilgængelige baggrundsdata. 14 procent af respondenterne har været ledige i 0-1 måned 66 procent af respondenterne har været ledige i 1-9 måneder 18 procent af respondenterne har været ledige i mere end 9 måneder 92 procent af respondenterne var i dialog med både a-kasse (Ase) og kommunalt jobcenter i ledighedsperioden Regionalfordeling: o Region Hovedstaden 26 % o Region Sjælland 17 % o Region Syddanmark 26 % o Region Midt 20 % o Region Nord 11 % 83 procent af respondenterne gik på ydelse fra et lønmodtagerjob 12 procent af respondenterne gik på ydelse fra at have drevet selvstændig virksomhed 6 procent af respondenterne gik på ydelse fra andet. Dette dækker hovedsageligt ledige, der har skiftet til Ase fra en anden a-kasse i ledighedsperioden. Flertallet af denne gruppe er statistisk set gået på ydelse fra et lønmodtagerjob Kønsfordelingen blandt respondenterne er 59 procent mænd og 41 procent kvinder Aldersfordeling: o Under 30 år 9 % o år 20 % o år 32 % o år 33 % o 60 år - 7 % Citaterne i rapporten er udvalgt således, at de bakker op om rapportens hovedkonklusioner. En meget stor andel af respondenterne har tilknyttet kommentarer. Heraf mange, som er meget indignerede. Disse er ikke medtaget i rapporten. Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget blandt medlemmer af Ase, som i løbet af 2013 har været ledige og derpå igen er kommet i job Svarene er indsamlet via et elektronisk spørgeskema udsendt til ca medlemmer per respondenter har fuldført spørgeskemaet Svarene er afgivet i perioden januar 2014 Redaktion: Thomas Telving og Rasmus Gregers Pedersen. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. 18