Kort og klart Viden til gavn
|
|
- Jette Andresen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse Kort og klart Viden til gavn
2 INDHOLD Introduktion til retningslinjerne Forebyggelse af voldsomme episoder i samarbejde med borgeren 1. Retningslinje for afdækning af borgerens situation samt fremme af borgerens trivsel og evne til at mestre hverdagen Retningslinje for sociale og sundhedsmæssige forhold Retningslinje for vurdering af risikoen ved arbejdet med konkrete borgere Håndtering af voldsomme episoder 4. Retningslinje for håndtering af voldsomme episoder Læring af voldsomme episoder 5. Retningslinje for læring af voldsomme episoder Retningslinje for registrering og anvendelse af oplysninger om voldsomme episoder og nærved-episoder Organisatoriske rammer for forebygggelse, læring og håndtering af voldsomme episoder 7. Retningslinje for ledelsens rolle Retningslinje for samarbejdet om det voldsforebyggende arbejde på tilbuddet Retningslinje for faglige kvalifikationer og kompetencer Retningslinje for trivselsfremmende fysiske rammer og faciliteter Retningslinje for samarbejde og koordinering på tværs af sektorer Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf: info@socialstyrelsen.dk Udgivet august 2018 Download eller se publikationen på Der kan frit citeres fra publikationen med angivelse af kilde. Layout: 4PLUS4 Illustrationer: GladDesign
3 INTRODUKTION TIL RETNINGSLINJERNE Dette er en kort udgave af Socialstyrelsens Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse. Denne udgave giver et overblik over retningslinjerne og de hovedpointer, som indgår i dem. Den fulde version af retningslinjerne indeholder handlingsanvisende anbefalinger og krav til forebyggelse, håndtering og læring af voldsomme episoder samt til rammerne for det voldsforebyggende arbejde. Desuden indeholder den fulde version et katalog med forslag til redskaber og metoder. Find den fulde version på Socialstyrelsens hjemmeside: Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse Trivsel og nedbringelse af voldsomme episoder Først og fremmest handler det om trivsel både for borgerne og for medarbejderne. et med retningslinjerne er at understøtte trivslen og trygheden for borgere og medarbejdere på landets botilbud samt på boformer for hjemløse for derved at nedbringe antallet af voldsomme episoder. Det gælder både voldsomme episoder mellem borgere og medarbejdere og mellem borgerne. Det forventes også, at antallet af magtanvendelser derved kan nedbringes. Begrebet voldsom episode defineres som en situation, hvor en person udøver vold af fysisk eller psykisk karakter. Betegnelsen episode fremhæver, at en voldsom handling eller tale bedst kan forklares, forstås og forebygges ved at se den i sammenhæng med de begivenheder, der gik forud for handlingen. Begrebet voldsom episode er således bredere end den definition, der anvendes i arbejdsmiljølovgivningen. I arbejdsmiljølovgivningen anvendes begrebet arbejdsrelateret vold, som omfatter psykisk og fysisk vold, der udøves af borgere mod medarbejdere. Forebyggelse, håndtering og læring Voldsomme episoder opstår i samspil mellem borgere og medarbejdere eller borgere imellem et samspil, der foregår inden for faglige og organisatoriske rammer. Vold kan derfor ikke forebygges ved alene at have fokus på den enkelte borgers og medarbejders handlinger, men skal ses i sammenhæng med de faglige og organisatoriske rammer i tilbuddene. 3
4 Retningslinjerne er bygget op omkring fire centrale elementer i forebyggelsen af voldsomme episoder: Forebyggelse af voldsomme episoder i samarbejde med borgeren. Håndtering af voldsomme episoder. Læring af voldsomme episoder. Organisatoriske rammer for forebyggelse, håndtering og læring af voldsomme episoder. Et socialfagligt perspektiv og et arbejdsmiljøperspektiv Retningslinjerne indeholder både et socialfagligt og et arbejdsmiljøperspektiv. Hovedfokus er på, hvordan ledere og medarbejdere kan tilrettelægge det socialfaglige arbejde, så voldsomme episoder forebygges. Nogle steder i retningslinjerne er krav fra arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser desuden nævnt, dog uden at være beskrevet udtømmende. Der kan derfor være andre krav i arbejdsmiljølovgivningen end dem, der er beskrevet i retningslinjerne, som tilbuddene skal kende og leve op til. Der henvises under hver af de 11 retningslinjer til relevant lovgivning, primært servicelovens og arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser. Der kan læses mere om lovgrundlaget i relation til retningslinjerne i bilag til retningslinjerne. Borgerinddragelse og selvbestemmelse er voldsforebyggende Borgerinddragelse og selvbestemmelse er centralt, når voldsomme episoder skal forebygges. Oplevelsen af at have indflydelse på eget liv og af at få støtte til at følge egne ønsker, håb og drømme, er i sig selv voldsforebyggende. Det voldsforebyggende arbejde lykkes bedst, når det sker i tæt samarbejde mellem de medarbejdere og borgere, det handler om. Når borgeren oplever sig inddraget, styrker det oplevelsen af kontrol over eget liv, og det gør borgeren bedre i stand til at samarbejde. Medarbejdernes forudgående tilgang til borgeren er af afgørende betydning for, at der sker en vellykket borgerinddragelse. Når medarbejderne forstår borgeren, oplever de i højere grad at have kontrol over situationen - og reagerer ofte også mere rummeligt, løsningsorienteret og mindre restriktivt. 4
5 1. RETNINGSLINJE FOR AFDÆKNING AF BORGERENS SITUATION SAMT FREMME AF BORGERENS TRIVSEL OG EVNE TIL AT MESTRE HVERDAGEN At fremme en systematisk og helhedsorienteret afdækning og beskrivelse af borgerens situation, så borgeren kan tilbydes den rette rehabiliterende og forebyggende indsats. I den indledende samtale med en borger, der lige er flyttet ind, er det vigtigt at foretage en indledende afdækning og beskrivelse af borgerens situation. Efter samtalen er det vigtigt, at tilbuddet foretager en mere grundig og helhedsorienteret afdækning og beskrivelse af borgerens situation og i samarbejde med borgeren udvikler strategier for trivsel, mestring og håndtering. Afdækningen og beskrivelsen kan med fordel anvendes i arbejdet med borgerens pædagogiske plan. Inddragelse af borgerens netværk kan give en bedre afdækning af borgerens situation og bidrage til at fremme borgerens trivsel. Information fra eksterne parter kan give tilbuddet brugbar viden om borgerens historik. Løbende opfølgning og tilpasning af indsatsen gør det muligt bedre at støtte borgeren i kritiske situationer. Når det løbende dokumenteres, hvordan den rehabiliterende og forebyggende indsats virker, kan denne dokumentation løbende anvendes til at forbedre indsatsen for den enkelte borger. 5
6 2. RETNINGSLINJE FOR SOCIALE OG SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD At understøtte fokus på og viden om de sociale og sundhedsmæssige forhold hos borgeren, der kan virke voldsoptrappende. Ledelsen skal sikre, at medarbejderne har en viden om, hvilke særlige sociale og sundhedsmæssige forhold hos borgeren, der generelt udgør en risikofaktor i forhold til voldsomme episoder. Når forbedring af borgerens sociale og sundhedsmæssige forhold ikke er mulig, anbefales det at være opmærksom på, hvordan følgerne for borgeren kan lindres og kompenseres. Borgerens manglende fysiske trivsel i form af smerter, uro i kroppen og dårlig ernæring kan øge borgerens frustration og stressniveau, svække borgerens modstandskraft samt medføre øget risiko for voldsomme episoder. Sund kost, fysisk aktivitet og meningsfulde aktiviteter kan understøtte social og sundhedsmæssig trivsel og derved forebygge voldsomme episoder. Et alkohol- eller stofmisbrug er ofte forbundet med store negative konsekvenser for borgernes sundhed, trivsel og evne til at mestre sårbare situationer, hvilket ofte fører til voldsomme episoder. Når borgeren føler sig presset og stresset af en dårlig økonomi, kan det medføre øget risiko for voldsomme episoder. 6
7 3. RETNINGSLINJE FOR VURDERING AF RISIKOEN VED ARBEJDET MED KONKRETE BORGERE At understøtte en systematisk vurdering af, hvornår der er risiko for, at der opstår voldsomme episoder i arbejdet med en borger. Systematiske risikovurderinger kan bidrage til mere systematik i den voldsforebyggende indsats og til et fælles fokus på at forebygge voldsomme episoder. Når tilbuddet foretager risikovurdering af borgeren, anbefales det at være opmærksom på den kontekst og situation, som borgeren befinder sig i. Ledelsen skal sikre, at medarbejderne får opbygget og vedligeholdt deres kompetencer i at foretage og anvende risikovurderinger. Risikovurdering anbefales altid anvendt i sammenhæng med en samlet faglig vurdering. Er der tegn på øget risiko, skal ledelsen iværksætte trivsels- og tryghedsskabende tiltag for både borger og medarbejdere. Hvis der er en særlig fare forbundet med, at en medarbejder alene varetager kontakten til en borger, skal faren imødegås, og hvis dette ikke er muligt, må medarbejderen ikke arbejde alene. 7
8 4. RETNINGSLINJE FOR AF VOLDSOMME EPISODER At tilbuddet har retningslinjer for håndtering af voldsomme episoder og nærved-episoder, og at medarbejderne har de rette faglige kompetencer hertil. Er der risiko for, at medarbejderne kan blive udsat for voldsomme episoder, skal ledelsen forebygge og håndtere disse. Retningslinjer for håndtering af voldsomme episoder i arbejdstiden understøtter ledelsens og medarbejdernes håndtering af episoderne, idet medarbejderne på forhånd ved, hvordan de forventes at forholde sig. Det er vigtigt, at medarbejderne kan anvende individuelt tilpassede håndteringsstrategier og metoder til at nedtrappe konflikter. På nogle tilbud er det relevant at have kompetencer i fysisk konflikthåndtering for nænsomt at kunne afværge voldsomme episoder. Når der opstår en voldsom episode, kan det føre til magtanvendelse, hvis der er nærliggende risiko for, at borgeren eller andre kan lide væsentlig skade, og når alle andre muligheder for at bringe episoden til ophør er udtømte. Umiddelbart efter en voldsom episode og dagene efter skal ledelsen tilbyde medarbejdere den støtte, de har krav på og behov for. Borgere bør tilbydes den samme hjælp. Det kan mindske eftervirkningerne af en voldsom episode. Der skal fastlægges retningslinjer for og vejledes i håndtering af arbejdsrelaterede voldsomme episoder uden for arbejdstiden, hvis det er en risiko. 8
9 5. RETNINGSLINJE FOR AF VOLDSOMME EPISODER At understøtte at både tilbuddet, medarbejderne og borgerne lærer af de voldsomme episoder, der opstår, for bedre at kunne forebygge nye episoder og de eftervirkninger, de kan have. Der skal foretages refleksion og læring, når der har været en voldsom episode. Det anbefales, at tilbuddet har en fast procedure for refleksion, analyse og læring efter en voldsom episode. Konkrete metoder til at lære af kritiske og voldsomme episoder kan gøre det lettere at forebygge, at nye episoder opstår. 9
10 6. RETNINGSLINJE FOR REGISTRERING OG ANVENDELSE AF OPLYSNINGER OM VOLDSOMME EPISODER OG NÆRVED-EPISODER At understøtte løbende registrering og anvendelse af oplysninger om voldsomme episoder og nærved-episoder. Tilbuddet skal have en fast procedure for registrering og anvendelse af oplysninger om voldsomme episoder og nærved-episoder. Arbejdsgiveren har pligt til at registrere oplysninger om voldsomme episoder og nærved-episoder mellem medarbejdere og borgere som arbejdsulykker. Det anbefales, at tilbuddet også opsamler og vurderer oplysninger om voldsomme episoder og nærved-episoder mellem borgerne. Ledelse og medarbejdere skal anvende oplysninger om voldsomme episoder og nærved-episoder i faglige refleksioner over tilbuddets forebyggende indsatser. Ledelsen skal i samarbejde med medarbejderne anvende oplysninger om borgerne og voldsomme episoder samt nærved-episoder i risikovurderinger på tilbuds- og afdelingsniveau. 10
11 7. RETNINGSLINJE FOR LEDELSENS ROLLE At give anbefalinger til ledelsen om opgaver og ansvar i arbejdet med at forebygge voldsomme episoder. Ledelsen har ansvaret for, at der er et arbejdsmiljø, der er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og som understøtter arbejdet med at forebygge voldsomme episoder. Ledelsen har instruktions- og tilsynspligt med hensyn til arbejdets udførelse. Som del af dette skal ledelsen sikre, at der udarbejdes lokale retningslinjer om forebyggelse af voldsomme episoder, samt at alle medarbejdere følger disse retningslinjer. Ledelsen skal forebygge arbejdsrelaterede voldsomme episoder uden for arbejdstiden, når disse udgør en risiko for medarbejderne. Aktiv inddragelse af medarbejder- og borgerrepræsentanter kan sikre mere succesfuld implementering af metoder og retningslinjer i arbejdet med at forebygge voldsomme episoder. Ledelsen har behov for løbende at udvikle og fastholde egne ledelsesmæssige og faglige kompetencer i det voldsforebyggende arbejde. 11
12 8. RETNINGSLINJE FOR SAMARBEJDET OM DET VOLDSFOREBYGGENDE ARBEJDE PÅ TILBUDDET At fremhæve vigtige fokuspunkter i samarbejdet, der kan understøtte tilbuddets voldsforebyggende arbejde. Ledelsen skal samarbejde med MED- og arbejdsmiljøorganisationen i forhold til det voldsforebyggende arbejde. Fokus på positive arbejdsmiljøfaktorer i det forebyggende arbejde, så som medarbejderindflydelse, social støtte og tillid, kan understøtte det voldsforebyggende arbejde. Fokus på at fremme social kapital på arbejdspladsen, såsom gode sociale relationer kendetegnet ved tillid og retfærdighed, kan understøtte det voldsforebyggende arbejde. 12
13 9. RETNINGSLINJE FOR FAGLIGE KVALIFIKATIONER OG KOMPETENCER At understøtte, at medarbejderne har de nødvendige kvalifikationer og kompetencer, det vil sige uddannelse, erfaring og viden, i forhold til borgergruppen og specifikt i forhold til det voldsforebyggende arbejde. Uddannelse, viden og erfaring med voldsforebyggelse er i sig selv forebyggende faktorer. Ledelsen har pligt til at oplære og instruere medarbejderne og dermed sikre, at medarbejderne er tilstrækkeligt kompetente til at kunne håndtere eventuelle voldsomme episoder samt tilløb hertil. Ledelsen skal løbende afdække, hvorvidt medarbejderne har de nødvendige faglige kvalifikationer og kompetencer til at udføre arbejdet på en farefri måde. Denne afdækning samt udarbejdelse af en kompetenceudviklingsplan kan sikre, at tilbuddet arbejder systematisk med udviklingen af de faglige kvalifikationer og kompetencer. Et introduktionsforløb for nyansatte og vikarer kan virke forebyggende. Jævnlige faglige refleksioner og supervision kvalificerer den faglige praksis og den rehabiliterende og forebyggende indsats. 13
14 10. RETNINGSLINJE FOR TRIVSELSFREMMENDE FYSISKE RAMMER OG FACILITETER At give anbefalinger til, hvordan man kan skabe hensigtsmæssige fysiske rammer og faciliteter på tilbuddene. Fysiske rammer, der imødekommer borgernes ønsker og behov, kan fremme trivsel og begrænse stress. Mulighed for at indgå i meningsfulde aktiviteter er væsentlig. Borgerens mulighed for at trække sig tilbage og være sig selv er væsentlig. Indretningens sansemæssige påvirkning kan virke voldsforebyggende. Sanserum kan modvirke stress hos borgerne. Lokalerne skal være indrettet, så risikoen reduceres mest muligt, når der er risiko for voldsomme episoder på et tilbud. 14
15 11. RETNINGSLINJE FOR SAMARBEJDE OG KOORDINERING PÅ TVÆRS AF SEKTORER At understøtte et velfungerende tværsektorielt samarbejde, så borgeren får en sammenhængende, helhedsorienteret, rehabiliterende og forebyggende indsats. Videndeling og koordinering mellem tilbud, borger og øvrige samarbejdspartnere er særlig vigtig ved ændringer i borgerens livssituation. Lederes og medarbejderes kendskab til bestemmelser om videregivelse af oplysninger er afgørende for, at det voldsforebyggende arbejde kan udføres optimalt, og at borgerens retssikkerhed opretholdes. Inddragelse af borgeren i samarbejdet med andre samarbejdspartnere kan være med til at sikre, at aftalerne tager afsæt i borgerens behov og ressourcer, og at borgeren er tryg ved aftalerne. Det er vigtigt at skabe gode samarbejdsrelationer til samarbejdspartnere, der har betydning for det voldsforebyggende arbejde. Gode skriftlige samarbejdsaftaler, som er kendt af alle på tilbuddet, kan lette arbejdsgangene og skabe forudsigelighed, når en voldsom episode indtræder. Klare aftaler for samarbejdet med behandlingspsykiatrien kan medvirke til at forebygge voldsomme episoder. Et godt samarbejde med politiet kan medvirke til, at voldsomme episoder håndteres konstruktivt. Når borgeren støttes i at holde tæt og løbende kontakt til relevante samarbejdspartnere kan der skabes større tryghed. 15
16 Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf.: August 2018
Indhold. Nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på bosteder for hjemløse. 20. april 2018
Nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på bosteder for hjemløse Konference den 19. april 2018, Odense Congress Center Indhold 1. Baggrund, politisk opdrag 2. Formål,
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et indsatsforløb om voldsforebyggelse
Vejledning til ansøgning om deltagelse i et indsatsforløb om voldsforebyggelse Ansøgningsfrist: Onsdag den 28. november 2018 på mailadresse Indsatsteam@socialstyrelsen.dk Hvem kan ansøge? 1. Botilbud (
Læs mereArbejdsrelateret vold uden for arbejdstid
Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid Marts 2017 Regler om vold uden for arbejdstid Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der er risiko for arbejdsrelaterede hændelser med vold, trusler eller anden krænkende
Læs mereOversigt over auditanbefalinger 2018
Oversigt over auditanbefalinger 2018 Auditrapport Område nr. 18.1 Sikrede institutioner Anbefalinger Fokus på den pædagogiske praksis Målgruppen på de sikrede institutioner er meget sammensat og er generelt
Læs mereStyrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Del I OM METODEN OG MANUALEN Del II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN Del III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL DEL IV EKSEMPLER PÅ
Læs mereOplæg fra socialstyrelsen om nationale retningslinjer for psykiatriske botilbud og forsorgstilbud
Oplæg fra socialstyrelsen om nationale retningslinjer for psykiatriske botilbud og forsorgstilbud Nærværende er private noter fra Sammenslutningen af Boformer for Hjemløses (SBH) repræsentantskabsmøde
Læs mereNationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse. Viden til gavn
Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72
Læs mereNationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem. SBH repræsentantskabsmøde og konference 2017
Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem SBH repræsentantskabsmøde og konference 2017 Plan for eftermiddagen 1. De Nationale retningslinjer 2. Gruppedrøftelser
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens
Læs mereUdvikling og løsning af kerneopgaven, trivsel og robuste fællesskaber skal derfor ses som elementer, der gensidigt påvirker hinanden.
Arbejdsmiljømål 2017-2018 Odder Kommunes mål og indsatser for at styrke et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø tager afsæt i den fælles forståelse og udvikling af kerneopgaven hvad er det for en
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereKRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER
KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og
Læs mereProjekt styrket indsats i at skabe tryghed og sikkerhed for både borgere og medarbejdere
Projekt styrket indsats i at skabe tryghed og sikkerhed for både borgere og medarbejdere Temadag for AMR & TR SL d. 1.11.2018 Kristina B. Sørensen, Inger Petersen og Gitte Leve Clausen Projekt styrket
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé
Læs mereVold, mobning og chikane
Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereForord. Udarbejdet: Maj Side 1
Forord I Fredensborg Kommune skal det være sikkert og trygt at arbejde. Fredensborg Kommune har nul-tolerance overfor vold og trusler om vold mod kommunens ansatte. Selvom statistikkerne over arbejdsulykker
Læs mereRetningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.
N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,
Læs mereOrientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben Socialtilsyn Hovedstaden
Læs mereDer afholdes tre møder i perioden maj-juni 2016, hvorefter arbejdsgruppen afleverer sin afrapportering.
Arbejdsgruppe vedr. risikovurdering af borgere i botilbud. I de senere år har der været arbejdsmiljømæssige udfordringer på socialpsykiatriske bosteder i Danmark. Med baggrund i disse sager er der et stigende
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereVold mod socialrådgivere i Danmark
Vold mod socialrådgivere i Danmark Socialrådgivere tal om vold 21 procent oplever trusler om vold 7 procent oplever at blive hængt ud offentligt 2 procent oplever fysisk vold 3 drab på socialrådgivere
Læs mereAuditrapport Socialtilsynets vurdering af temaet Organisation og ledelse
Auditrapport 19.1 Socialtilsynets vurdering af temaet Organisation og ledelse april 2019 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereSpecialområde Hjerneskade
Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde
Læs mereKom i gang med at forebygge og håndtere trusler og vold
Kom i gang med at forebygge og håndtere trusler og vold FYSISK VOLD Fysisk vold er angreb mod kroppen, f.eks. overfald kvælningsforsøg knivstik spark slag skub benspænd fastholdelse kast med genstande
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs merePædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen
Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger
Læs mereArbejdsrelateret vold. - uden for arbejdstid
Arbejdsrelateret vold - uden for arbejdstid De grundlæggende regler Arbejdsgiveren skal gennem arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse forebygge risikoen for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret
Læs mereTrivselsrådgiver uddannelsen
Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereFå støtte til forebyggelse af voldsomme episoder! D. 19. april 2018
Få støtte til forebyggelse af voldsomme episoder! D. 19. april 2018 Indsatsteam og Indsatsforløb Baggrund Indsatsteamet i blev nedsat som del af Handlingsplanen til forebyggelse af voldsomme episoder på
Læs mereJob- og kompetenceprofil. Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest
Job- og kompetenceprofil Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest Hovedopgave : overordnet ansvarlig for at Center Nord-Vest s og SOF`s strategier og politikker udvikles og
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereFælles regional retningslinje for arbejdsmiljø
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde
Læs mereFakta om kommunikation og konflikthåndtering
Fakta om kommunikation og konflikthåndtering at det psykiske arbejdsmiljø ikke har negative konsekvenser for helbredet. En lang række undersøgelser viser, at god kommunikation og effektiv konflikthåndtering
Læs mereKejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011
Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereVærdighedspolitik i Syddjurs Kommune
Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereKan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?
Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,
Læs merePolitik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold
Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereI hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?
I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? 1. Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle
Læs mereDen gode Arbejdsplads. Redskab til arbejdet med personalepolitiske aftaler
Den gode Arbejdsplads Redskab til arbejdet med personalepolitiske aftaler Historik Den gode Arbejdsplads Første udgave af DGA blev lanceret i år 2000 MED-rammeaftalen blev aftalt i 1996 For 20 år siden
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereFå mere ud af din medicin
Få mere ud af din medicin Af Søren Post, sundhedsfaglig chefkonsulent, cand.pharm, Type2dialog Hvad skal medicinen gøre for dig? Mange borgere på botilbud landet over modtager på daglig basis en kompleks
Læs mereProjektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.
2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb på plejefamilieområdet. Auditforløb 16.3
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb på plejefamilieområdet Auditforløb 16.3 Marts - april 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mereSTYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD
STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til den private praksis TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard
18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på
Læs mere1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning
Læs mereTemadag DSR d
VOLD OG TRUSLER I REGION NORDJYLLAND Temadag DSR d. 29.09.2016 AGENDA HVORDAN ARBEJDER VI MED VOLD OG TRUSLER I REGION NORDJYLLAND? Kortlægning Regionens fælles grundlag Low arousal som tilgang i situationerne
Læs mereOmkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016
Omkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereNationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 16.1 April maj 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs merePræsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud
Præsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud NOTAT 17. november 2018 Journal nr. 27.03.00-A00-1-18 Sagsbehandler SKRAS Navn på tilbud Formål Rådgivningshuset Formålet med Rådgivningshuset er
Læs mereSAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE
SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,
Læs mereFORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud
FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud Baseret på socialtilsynenes kvalitetsmodel til brug ved nygodkendelser af tilbud. Ansøger bedes beskrive hvordan de
Læs mereArbejdstilsynet: Regler, praksis og erfaringer
P r æs e nt at i Arbejdstilsynet: Regler, praksis og erfaringer Tilsynsførende Jeppe Kabell og Anna Mette Svanborg Fokus på vold uden for arbejdstid Politisk bevågenhed Politisk ønske Betydning for arbejdspladsen
Læs merePOINTER OG DIALOGSPØRGSMÅL OM FOREBYGGELSE AF TRUSLER OG VOLD - til en arbejdsgruppe og en personalegruppe
1. Er det muligt konkret på arbejdspladsen udvikle værdier og metoder på en måde, så forebyggelse af konflikter inkluderes? Hvordan kan det gribes an? 2. Hvilke konkrete personlige og faglige kompetencer
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.6 26. november 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mere09/05/2018. Mestringsskemaet i kombination med BVC. Forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem
Mestringsskemaet i kombination med BVC Mestringsskemaet i kombination med BVC Forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem 8. maj 2018 Marlene Schjøtz Hvad kendetegner borgernes adfærd
Læs mereDialog og konflikt i borgerkontakten
Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereSammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereVoldspolitik. Indledning
Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen
Læs mereARBEJDSMILJØPOLITIK FSL'S ARBEJDSMILJØPOLITIK
FSL'S Som lærere og børnehaveklasseledere (fremover samlet lærerne) bruger vi en væsentlig del af vores tid og vores liv på arbejdet. Arbejdet bør derfor være sundt, udviklende og motiverende. Det giver
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereGODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for
Læs mereAftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef
Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige
Læs mereVolds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune
Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune Overordnet politik til forebyggelse af uacceptabel adfærd (vold, trusler om vold, mobning og chikane) Indledning Trusler om vold mod kommunens ansatte er desværre
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater
1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereTilsynspolitik. Side 1 af udgave
Tilsynspolitik 2015 For Leverandører af; personlig og praktisk hjælp samt træning til borgere i eget hjem og på plejecentre Leverandører af pædagogisk støtte i eget hjem Aktivitets- og samværstilbud Beskyttet
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET MAJ 2019 2 Anbefalingerne er udarbejdet i fællesskab af arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet. Anbefalingerne bygger på parternes erfaringer
Læs mereHR Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet. Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet Brønderslev Kommune Udarbejdet forår 2017
Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet 2017-2020 Brønderslev Kommune Udarbejdet forår 2017 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Formål 4 Processen indtil nu 5 Beskrivelse af Fokusområderne 6 Bilag 1 Inspirationsskema
Læs mereBilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast
Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Virksomhed Århus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Beskrivelse af de faktiske forhold
Læs mere- Kommer det til en voldelig episode, skal man forsøge at tale situationen ned og undgå fysisk indgriben.
VOLDSPOLITIK Mål: - Vi skal i hele vores adfærd forebygge konflikter og vold. - De ansatte skal have den nødvendige støtte og hjælp, når de har været udsat for overgreb med henblik på at begrænse følgevirkningerne.
Læs mereBedømmelseskriterier trin 1 Indhold
Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation (Avanceret niveau)... 5 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation
Læs mereSamarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte
Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller
Læs mereErhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :
Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.
Læs merePolitik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler 2015. Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER
Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler 2015 Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER 2 INDLEDNING Forebyggelse og håndtering af konflikter samt vold og trusler
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereFællesregional Informationssikkerhedspolitik
24. Januar 2018 Side 1/5 Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Formål... 1 2. Organisation... 3 3. Gyldighedsområde... 4 4. Målsætninger... 4 5. Godkendelse... 5 1. Formål Den Fællesregionale
Læs mereForandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser
Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne
Læs mere