Forord. Hillerød, juli 2015 Papiruld Danmark A/S. Claus Skov Adm. direktør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Hillerød, juli 2015 Papiruld Danmark A/S. Claus Skov Adm. direktør"

Transkript

1 0

2 Forord Dette konstruktionskatalog er udarbejdet for at vise de mange muligheder ved isolering med Papiruld. Kataloget beskriver isolering af adskillige konstruktioner der overholder byggelovgivningen. Foruden, de konstruktioner der er beskrevet i dette katalog, så findes der mange andre konstruktionstyper, hvor Papiruld også kan anvendes. Generelt, kan Papiruld anvendes i alle tørre konstruktioner. I bygningsreglementet BR10 er der sat stort fokus på luftkvalitet, miljø og indeklima. Nogle af de vigtigste ændringer, der er foretaget for nybyggeri er, at energikravene er blevet skærpet med 25 %. Der er indført en ny lavenergiklasse 2015, hvor energiklasse 1 og 2 er udgået. Derudover er der indført frivillig lavenergi klasse 2020, hvor det samlede energiforbrug er reduceret med 75 % i forhold til BR08. Hele bilag 5 i BR10 er blevet indarbejdet i den nye udgave af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. I bilag A er såvel det danske som det nye fælleseuropæiske angivet. Her findes brandkravene ligeledes. De danske klassificeringssystemer er generelt anvendt i dette katalog. Hillerød, juli 2015 Papiruld Danmark A/S Claus Skov Adm. direktør 1

3 Indeks Forord... 1 PRODUKTDATABLAD FOR PAPIRULD STANDARD... 3 PRODUKTDATABLAD FOR PAPIRULD HULMUR... 4 PRODUKTDATABLAD FOR PAPIRULD LYD... 6 Tage... 6 Gitterspærkonstruktion og saksespærkonstruktion... 8 Paralleltag... 9 Build up tag Bjælkespær med Hanebånd Efterisolering af loftkonstruktion samt gulv i skunke Efterisolering af skunke, lodret Ydervægge Skeletkonstruktion med regnskærm Skeletkonstruktion med regnskærm Skeletkonstruktion med tung formur Skeletkonstruktion med tung bagmur Tung bagvæg med tung formur Etageadskillelser BD-etageadskillelse BD-etageadskillelse BD-etageadskillelse 60, efterisolering BS-etageadskillelse Dæk Krybekælderdæk Krybekælderdæk, efterisolering eksempel Terrændæk, herunder kældergulve Terrændæk, eksempel Indervægge Ikke bærende indervægge BD-væg 30 bærende/ BD-væg 60 ikke bærende indervæg BD-væg 60 bærende indervæg Bilag A Brandforhold Bilag B, U-værdi og densitet Bilag C, Varmeisolering væsentligste afsnit fra BR Bilag D, Vanddamppermabilitet og luftstrømningsmodstand for Papiruld Bilag E, luftlydisolation og trinlydniveau

4 PRODUKTDATABLAD FOR PAPIRULD STANDARD Produktbeskrivelse Papiruld Standard består af > 87 % dansk avispapir og < 13 % mineralske salte, der tilsammen fungerer som imprægneringsmiddel mod brand. 1 Anvendelse Papiruld Standard anvendes til isolering af både nybyggeri, efterisolering i eksisterende bygninger samt ved renoveringer. Papiruld Standard blæses ind hvor det skal bruges. Opbevaring Papiruld Standard pakkes i firkantede sække med 17,5 kg. Der stables 18 stk. på en palle, som er sikret med plast på toppen. Papiruld Standard kan derfor opbevares udenfor. Miljø fakta Ifølge den britiske miljøcertificeringsordning, BREEAM 2, opstår der en deponering/opsparing af CO2 i celluloseuld, i modsætning traditionel isolering, hvor der opstår CO2-udledning: Celluloseuld (24 kg/m 3 ) -1,1 kg CO2/ FU Glasuld (17 kg/m 3 ) 4,2 kg CO2/ FU Stenuld (30 kg/m 3 ) 5,2 kg CO2/ FU 3 Deklaration Da der endnu ikke er oprettet en EN-standard for papirisolering, deklareres og CE-mærkes Papiruld Standard i henhold til ETA-13/0623. Papiruld Standard overholder desuden EU kravene i Construction Product Directive. Dette direktiv sørger for at konstruktioner overholder kriterier for blandt andet brandsikkerhed, sundhed og miljø og varmeisolering. Isoleringsevne deklareres til: λ (-design) for Papiruld Standard = 0,040 W/(mK) 4 Brand Papiruld Standard ( 40 kg/m 3 ) er klassificeret i materiale klasse D-s2,d0, der i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri sidestilles med klasse B materiale. Se bilag A. 1 Sikkerhedsdatablad er tilgængelig på Enheden FU betegnes som Kg CO2 pr. FU (funktionel unit). FU = 1 m 2 isolering med termisk modstand (isolans) på 3 m 2 K/W. 4 ETA- 13/0623 3

5 PRODUKTDATABLAD FOR PAPIRULD HULMUR Produktbeskrivelse Papiruld Hulmur består af > 96 % dansk avispapir og < 4 % mineralske salte, der tilsammen fungerer som imprægneringsmiddel mod brand. Anvendelse Papiruld HULMUR må kun anvendes i tunge ydervægge fx tung for- og bagmur af hhv. mursten eller beton. Papiruld Hulmur blæses ind i ydervæggen og kommer hurtigt og nemt ud i alle hjørner pga. fibrenes struktur. Dette giver en nemmere indblæsning gennem små huller i fugen og betyder samtidig, at der kommer mindre skade på facaden. Produktet kan anvendes i både eksisterende byggeri samt nybyggeri. Opbevaring Papiruld Hulmur pakkes i firkantede sække med 15 kg. Der stables 18 stk. på en palle, som er sikret med plast på toppen. Papiruld Hulmur kan derfor opbevares udenfor. Miljø fakta Ifølge den britiske miljøcertificeringsordning, BREEAM, opstår der en deponering/opsparing af CO2 i celluloseuld, i modsætning traditionel isolering, hvor der opstår CO2-udledning: Celluloseuld (24 kg/m 3 ) Glasuld (17 kg/m 3 ) Stenuld (30 kg/m 3 ) -1,1 kg CO2/ FU 4,2 kg CO2/ FU 5,2 kg CO2/ FU Deklaration Isoleringsevne deklareres til: λ (-design) for Papiruld Hulmur = 0,039 W/(mK) 5 Brand Papiruld HULMUR klassificeres i brandklasse E/F, hvilket betyder at gældende forudsætninger skal overholdes i henhold til Eksempelsamling om brandsikring i byggeri kap. 3 Konstruktive forhold. Se bilag A. Produktet er udelukkende udviklet til brug i tunge ydervægge fx tung for- og bagmur af hhv. mursten eller beton, og må ikke bruges til andre konstruktioner. 5 Lambda målinger foretages af Teknologisk Institut 4

6 PRODUKTDATABLAD FOR PAPIRULD LYD Produktbeskrivelse Papiruld Lyd består af > 87 % dansk avispapir og < 13 % mineralske salte, der tilsammen fungerer som imprægneringsmiddel mod brand. Papiruld Lyd er sammensat på samme vis som Papiruld Standard, men der er sket en justering i cellulosefibrenes størrelse og form. Anvendelse Papiruld Lyd anvendes til isolering til isolering i skillevægge og etageadskillelser, både i nybyggeri, efterisolering i eksisterende bygninger samt ved renoveringer. Papiruld Lyd blæses ind i de lukkede konstruktioner. Opbevaring Papiruld Lyd pakkes i firkantede sække med 18 kg. Der stables 18 stk. på en palle, som er sikret med plast på toppen. Papiruld Lyd kan derfor opbevares udenfor. Miljø fakta Ifølge den britiske miljøcertificeringsordning, BREEAM, opstår der en deponering/opsparing af CO2 i celluloseuld, i modsætning traditionel isolering, hvor der opstår CO2-udledning: Celluloseuld (24 kg/m 3 ) -1,1 kg CO2/ FU Glasuld (17 kg/m 3 ) 4,2 kg CO2/ FU Stenuld (30 kg/m 3 ) 5,2 kg CO2/ FU 6 Deklaration Da der endnu ikke er oprettet en EN-standard for papirisolering, deklareres og CE-mærkes Papiruld Lyd i henhold til ETA-13/0623. Papiruld Lyd overholder desuden EU kravene i Construction Product Directive. Dette direktiv sørger for at konstruktioner overholder kriterier for blandt andet brandsikkerhed, sundhed og miljø og varmeisolering. Isoleringsevne deklareres til: λ (-design) for Papiruld Lyd = 0,040 W/(mK) 7 Brand Papiruld Lyd ( 40 kg/m 3 ) er klassificeret i materiale klasse D-s2,d0, der i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri sidestilles med klasse B materiale. Se bilag A. 6 Enheden FU betegnes som Kg CO2 pr. FU (funktionel unit). FU = 1 m 2 isolering med termisk modstand (isolans) på 3 m 2 K/W. 7 ETA- 13/0623 5

7 Tage Introduktion Der regnes her med fem overordnede tagtyper: Gitterspærkonstruktion Saksespærkonstruktion Et paralleltag (også benævnt et skråtag) Et paralleltag (også benævnt et build up tag) Hanebåndstag Brand Papiruld ( 40 kg/m 3 ) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende for alle andre materialer. Se bilag A. Papiruld skal holdes i en afstand på 100 mm fra skorstene, 300 mm fra vandrette røgrør, 225 mm fra lodrette røgrør, 225 mm fra røgrør i dimension Ø mm fra pillebrændeovn og 200 mm fra renselemme. 8 Bygningerne skal normalt udføres med en brandmæssigt egnet klasse T tagdækning, under nærmere beskrevne forudsætninger er det muligt at anvende f.eks. stråtag. 9 I forbindelse med fastlæggelse af de præcise brandkrav skal bygningens anvendelseskategori fastlægges. 10 Brandkrav er funktionsbaserede, og kan derfor handles af med de lokale brandmyndigheder efter modellen noget for noget. Det betyder, at man ønsker at fastholde det samme sikkerhedsniveau. F.eks. vil montering af sprinklere eller/og automatisk brandalarm (ABA) hæve sikkerhedsniveauet, dette kan så betale for at sikkerhedsniveauet sænkes et andet sted. De lokale brandmyndigheder har mulighed for at dispensere for gældende krav, men ikke mulighed for at stille større krav end der er baggrund for i lovgivningen. Varmeisolering Bygningsreglementets krav skal opfyldes enten ved overholdelse af specifikke krav til U- værdier og linjetab, eller der kan udføres en varmetabsramme- eller energirammeberegning. Ideen med beregningen er at det er muligt at isolere mindre et sted mod at isolere mere andre steder, opsætte solpaneler eller lignende. Krav for U-værdi i nybyggeri er max. 0,20 W/m 2 K. For sommerhuse og renovering/ombygning er kravet max. 0,15 W/m 2 K. For tilbygning som opvarmes til min. 15 grader er kravet max. 0,10 W/m 2 K Bygningsreglement 2010, kapitel Brandeksempelsamling 2012 kap og Bygningsdele med celluloseuld og høruld, Eksempler. DBI s. 72, 74 & Bygningsreglement 2010, kapitel Bygningsreglement 2010, kapitel 7 6

8 Anbefaling til isoleringstykkelser for efterisolering: Standard: min. 300 mm isolering Lavenergi: min. 400 mm isolering Fugt I forbindelse med renovering, samt ved andre konstruktioner uden helt tæt dampspærre må der ikke anvendes et diffusionstæt undertag (undtagen i kolde, ventileret uudnyttelige loftrum, læs nærmere under Gitterspærkonstruktion ). Konstruktionen med to 12,5 mm gipsplader med forskudte samlinger, spartling samt overfladebehandling giver en udmærket tæthed mod luft og damp gennemgang. Der skal udvises en særlig opmærksomhed på lufttætningen i forbindelse med gennembrydninger (f.eks. elinstallationer, hanebånd, vinduer, døre samt samlingen væg/loft). Lemme i loft og skunk skal være tætte og velisolerede. I modsat fald slipper en masse varm luft op på loftet. Dette er både dyrt på varmeregningen og tilfører loftet en masse fugt med deraf følgende risiko for råd og svamp. Husk, at der altid skal være en passende udluftning langs tagfoden, vejledende 1/500 af det bebyggede areal og jævnt fordelt. I forbindelse med isolering/ efterisolering med Papiruld findes en særlig løsning der sikrer denne ventilation. Kontakt Papiruld Danmark A/S for nærmere oplysning. Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på db i et tag isoleret med Papiruld 12. Udførelse Papiruld blæses hurtigt og nemt ind på loftet eller gennem huller skåret i det første lag indvendige beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. I forbindelse med isolering/ efterisolering skal der normalt etableres en gangbro på loftet der sikrer en mulighed for inspektion af taget. Gipsplader skal monteres i henhold til leverandørens anvisninger. Fif To kartongipsplader, brandgips eller ligefrem to lag 12,5 mm fibergips forøger bygningens varme-akkumuleringsevne. Dette nedsætter varmeforbruget væsentligt. Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer. De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted. 12 SBI anvisning 207 7

9 Gitterspærkonstruktion og saksespærkonstruktion En gitterspærkonstruktion er et sadel- eller pulttag, normalt med et (stort) uudnytteligt tagrum og vandret loftflade. En saksespærkonstruktion er et sadel- eller pulttag, med et uudnytteligt tagrum og en loftflade der følger der nederste spær. Udførelse Papiruld blæses ud på det færdige loft. Det løst udblæste granulat tilpasser sig omkring spær og tænger. Der skal etableres udluftning ved tagfod samt en gangbro. Forslag til isoleringstykkelser: Standard: 345 mm + 21 mm = 0,12 W/m 2 K. Lavenergi: 465 mm + 21 mm = 0,09 W/m 2 K. Obs: De 21 mm er isoleringen mellem den spredte forskalling. Loftet er generelt det billigste sted at isolere og efterisolere. Det er derfor en fordel med en ekstra indsats her. Gitterspærloft/saksespær mod uudnytteligt loftrum, eksempel med gipsloft mm Papiruld, U-værdi = 0,11 W/m 2 K Taglægter 38 mm x 73 mm Imprægnerede skyllelister Diffusionsåbent undertag f.eks. 3,2 mm træfiberplade (Huntonit) eller diffusionstæt undertag mm Papiruld 35,5 kg/m 3 klasse 40 Spær 45 x min 95 mm c-c 900 mm Spredt forskalling 21 x 95 mm med c-c 300 mm 2 lag 13 mm gipsplade (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) 13 I kolde, ventilerede uudnyttelige loftrum, kan man også vælge at opsætte et diffusionstæt undertag. 8

10 Gitterspærloft/saksespær mod uudnytteligt loftrum, eksempel med profilbrædder mm Papiruld, U-værdi = 0,11 W/m 2 K Fig. 1 - Taglægter 38 mm x 73 mm Imprægnerede skyllelister - Diffusionsåbent undertag f.eks. 3,2 mm træfiberplade (Huntonit) eller diffusionstæt undertag mm Papiruld 41 kg/m 3 klasse 40 - Spær 45 x min 95 mm c-c 900 mm - Spredt forskalling 21 x 95 mm med c-c 300 mm - 16 mm bræddebeklædning (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav. Fig. 2 - Taglægter 38 mm x 73 mm Imprægnerede skyllelister - Diffusionsåbent undertag f.eks. 3,2 mm træfiberplade (Huntonit) eller diffusionstæt undertag mm Papiruld 35,5 kg/m 3 klasse 40 - Spær 45 x min 95 mm c-c 900 mm - 50 mm eksisterende klasse B/A isolering - Spredt forskalling 21 x 95 mm med c-c 300 mm - 16 mm bræddebeklædning (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav. 14 Ved installering af Papiruld direkte mod profilbrædder, skal den installerede densitet overholde min. 40 kg/m 3. Se fig. 1. Hvis der udblæses ovenpå eksisterende isolering som er min. klasse B materiale i min. 50 mm isoleringstykkelse, må densiteten gerne ligge lavere end 40 kg/m 3. Se figur 2. Disse forudsætninger gælder kun ved klasse 2 loftbeklædninger. Kontakt evt. Papiruld Danmark A/S for nærmere vejledning om indblæsning. 9

11 Paralleltag Et paralleltag (også benævnt et skråtag) er et sadel eller pulttag opbygget med bjælkespær og med en loftflade parallel med tagdækningen. Udførelse Papiruld blæses ind i den færdige tagkonstruktion, gennem det første lag beklædning eller fra kip. Hullerne repareres efterfølgende således, at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. Forslag til isoleringstykkelser: Standard: 345 mm + 21 mm = 0,12 W/m 2 K. Lavenergi: 430 mm + 21 mm = 0,09 W/m 2 K. Obs: De 21 mm er isoleringen mellem den spredte forskalling. Taget er generelt et billigt sted at isolere og efterisolere. Det er derfor en fordel med en ekstra indsats her. Paralleltag, eksempel 350 mm +21 mm Papiruld, U-værdi = 0,11 W/m 2 K Teglsten Taglægter38x73 mm Imprægnerede skyllelister Diffusionsåbent undertag f.eks. 3,2 mm træfiberplade (Huntonit) 350 mm Papiruld 42 kg/m 3 klasse 40 Spær 45 x 245 mm c-c 900 mm Spredt forskalling 21 x 95 mm med c-c 300 mm Loftbeklædning, f.eks. gipsplade (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) 10

12 Build up tag Et paralleltag (også benævnt et Build up tag) er et fladt tag opbygget med bjælke, eller gitterspær med en loftflade parallel med tagdækningen. I dag kræves en taghældning på min. 1:40. Udførelse Papiruld blæses ind i den færdige tagkonstruktion. Ofte er det muligt at komme ind fra sternen. Såfremt der blæses ind gennem loftet, skal hullerne repareres efterfølgende, således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. Forslag til isoleringstykkelser: Standard: 250 mm + 21 mm = 0,15 W/m 2 K. Lavenergi: 385 mm + 21 mm = 0,10 W/m 2 K. Obs: De 21 mm er isoleringen mellem den spredte forskalling. Taget er generelt det billigste sted at isolere og efterisolere! Det er derfor en fordel med en ekstra indsats her. Paralleltag, efterisolering som koldt tag eksempel 50 mm mineraluld mm Papiruld, U-værdi = 0,12 W/m 2 K Eksisterende tagpap Eksisterende 21 brædder med not og fjer 50 mm udluftning 300 mm Papiruld 39,5 kg/m 3 klasse 40 Eksisterende 50 mm mineraluld Eksisterende spær 45 x 245 mm c-c 900 mm Eksisterende spredt forskalling 21 x 95 Eksisterende listeloft (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) 11

13 Bjælkespær med Hanebånd Et hanebåndstag er her tænkt som et sadeltag med udnyttet tagetage i forbindelse med en efterisolering. Brandforhold Papiruld ( 40 kg/m 3 ) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende for alle andre materialer. Se bilag A. Udførelse Den eksisterende isolering er typisk sammentrykket og det er ofte nødvendigt med en oprydning. Papiruld blæses hurtigt og nemt ud på loftet, og fordeler sig i sprækker og revner og mellem ledninger og rør. Det skal sikres en udluftning langs tagfoden. Der skal etableres en ny hævet gangbro. Hanebåndsloft, efterisolering eksempel U-værdi ved: 50 mm mm = 0,20 W/m 2 K 50 mm mm = 0,16 W/m 2 K 50 mm mm = 0,11 W/m 2 K 50 mm mineraluld mm Papiruld, U-værdi = 0,10 W/m 2 K 350 mm Papiruld 41 kg/m 3 klasse 40 Eksisterende 50 mm mineraluld Eksisterende bærende bjælker 125 x 150c/c 900 mm Eksisterende 2 mm udspændt ståltråd Eksisterende 15 mm listeloft af træ (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) 12

14 Efterisolering af loftkonstruktion samt gulv i skunke opbygget som BD-etageadskillelse 60 Indblæsning af Papiruld er særligt interessant i forbindelse med efterisolering. Her kan en opfyldning stoppe den voldsomt generende træk der kommer ind gennem etageadskillelsen. Brandforhold Papiruld ( 40 kg/m 3 ) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende for alle andre materialer. Se bilag A. Udførelse Papiruld blæses ind fra oven gennem et hul, først under lerindskud, efterfølgende over. Hulrummene udfyldes helt. Derefter udblæses Papiruld i den ønskede tykkelse på loftbrædderne. U- værdi ved: 150 mm = 0,27 W/m 2 K 200 mm = 0,20 W/m 2 K 300 mm = 0,13 W/m 2 K Efterisolering af loftkonstruktion samt gulv i skunke, eksempel 350 mm + 2x50 mm Papiruld, U-værdi = 0,09 W/m 2 K 350 mm Papiruld 41 kg/m 3 klasse 40 Eksisterende 21 mm gulvbrædder Papiruld 42 kg/m 3 klasse 40 Eksisterende bærende bjælker 125 x 150c/c 900 mm Eksisterende 50 mm lerindskud Eksisterende 19 mm indskudsbrædder Eksisterende forskalling 19 x 95 mm c/c 300 mm Eksisterende rør og puds (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) 13

15 Efterisolering af skunke, lodret Brandforhold Papiruld ( 40 kg/m 3 ) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende for alle andre materialer. Se bilag A. Udførelse Papiruld blæses ind gennem huller i gipspladen. Hullerne repareres efterfølgende, således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. Efterisolering af skunke, lodret, eksempel 50 mm mineraluld mm Papiruld, U-værdi = 0,15 W/m 2 K Eksisterende rør og puds eller træbeklædning. Eksisterende forskalling 19 x 95 mm c/c 50 mm mineraluld Eksisterende 50 x 100 stolpe Papiruld 36 kg/m 3 klasse 40 Vandret lægtning 95 x 45c/c 600 mm f.eks. 12,5 mm gips (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) 14

16 Ydervægge 15 Introduktion Ydervægge er som regel altid bærende. Der skelnes mellem fire forskellige konstruktioner.: Skeletkonstruktion med regnskærm Skeletkonstruktion med tung formur Tung bagvæg med regnskærm Tung bagvæg med tung formur Produkttype Der skelnes mellem 2 produkter; Papiruld Standard og Papiruld Hulmur. Brand Papiruld Standard ( 40 kg/m 3 ) opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B] og kan derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende for alle andre materialer. Se bilag A. Papiruld Hulmur klassificeres i brandklasse E/F, hvilket betyder at gældende forudsætninger skal overholdes i henhold til Eksempelsamling om brandsikring i byggeri kap. 3 Konstruktive forhold. Se bilag A. Produktet er udelukkende udviklet til brug i tunge ydervægge fx tung for- og bagmur af hhv. mursten eller beton, og må ikke bruges til andre konstruktioner. Generelle brandkrav til ydervægge: Fritliggende enfamiliehus/sommerhus: 1 etage; bærende vægge R 30. Fritliggende enfamiliehus/sommerhus: 2 etager; bærende konstruktioner R 60 Indvendige vægoverflader; mindst beklædning K 110 D-s2, d2 [klasse 2 beklædning] Mod stråtag; REI 30 Udvendige vægoverflader; mindst beklædning K 110 D-s2, d2 [klasse 2 beklædning] eller materiale klasse D-s2,d2. Brandkrav er funktionsbaserede, og kan derfor handles af med de lokale brandmyndigheder efter modellen noget for noget. Det betyder, at man ønsker at fastholde det samme sikkerhedsniveau. F.eks. er det muligt at anvende en udvendig klasse 2 beklædning på etageboligbyggeri såfremt der etableres et sprinkleranlæg. De lokale brandmyndigheder har mulighed for at dispensere for gældende krav, men ikke mulighed for at stille større krav end der baggrund for i lovgivningen

17 Varmeisolering Bygningsreglementets krav skal opfyldes enten ved overholdelse af specifikke krav til U- værdier og linjetab, eller der kan udføres en varmetabsramme- eller energirammeberegning. Ideen med beregningen er at det er muligt at isolere mindre et sted mod at isolere mere andre steder, opsætte solpaneler eller lignende. Krav for U-værdi i nybyggeri er max. 0,30 W/m 2 K. For sommerhuse gælder max. 0,25 og i forbindelse med renovering max. 0,20 W/m 2 K. For tilbygning som er opvarmet til min. 15 grader gælder max. 0,15 W/m 2 K. 16 Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering: Standard: min. 250 mm isolering Lavenergi: min. 350 mm isolering Hulmur: mm isolering i hulrum Fugt Konstruktionen med en tung bagvæg eller to 12,5 mm gipsplader med forskudte samlinger, spartling samt overfladebehandling giver en udmærket tæthed mod luft og damp gennemgang. Der skal udvises en særlig opmærksomhed på lufttætningen i forbindelse med gennembrydninger f.eks. elinstallationer, vinduer, døre samt samlingen væg/loft samt væg/gulv (herunder radonsikring). Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på db 17. Udførelse Papiruld blæses ned i den færdige hulmur, hvor topremmen monteres lodret. Eller gennem huller skåret i det første lag indvendige beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. Ved større isoleringstykkelser skal densiteten på Papiruld øges eller/og der krydslægtes for at hindre sætning i isolering. Se bilag B. Ved hulmursisolering kan der indblæses gennem studsfugerne, hvorefter hullerne repareres efterfølgende. Dette medfører at facaden stort har det samme udseende, som før efterisolering. Fif En tung bagmur forøger bygningens varme-akkumuleringsevne. Dette nedsætter varmeforbruget væsentligt. I forbindelse med en let bagmur kan to kartongipsplader, 15 mm brandgips eller ligefrem to lag 12,5 mm fibergips give en rimelig varmeakkumuleringsevne. Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer. De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted. Anvendes en 9 mm vindgips skal alle samlinger tapes. 16 Bygningsreglement 2010, kapitel SBI anvisning

18 Skeletkonstruktion med regnskærm Fugt Konstruktionen med to 12,5 mm gipsplader med forskudte samlinger, spartling samt overfladebehandling giver en udmærket tæthed mod luft og damp gennemgang. Der skal udvises en særlig opmærksomhed på lufttætningen i forbindelse med gennembrydninger f.eks. elinstallationer, vinduer, døre samt samlingen væg/loft samt væg/gulv (herunder radonsikring). Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på db 18. Fif I forbindelse med en let bagmur kan to kartongipsplader, 15 mm brandgips eller ligefrem to lag 12,5 mm fibergips give en rimelig varme-akkumuleringsevne. Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer. De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted. Anvendes en 9 mm vindgips skal alle samlinger tapes. Gran er en meget holdbar træsort til udvendig beklædning, især såfremt taget har et udhæng og beklædningen holdes fri af grunden. Galvaniserede søm arbejder sig ud af konstruktionen, vælg evt. blanke dykkere, hvilket også er mere miljøvenlige. 18 SBI anvisning

19 Skeletkonstruktion med regnskærm BD-væg 30 bærende 306 mm væg med 215 mm Papiruld, eksempel U-værdi = 0.19 Regnskærm En på to 19 x 170 gran med mindst 22 mm overlæg. Ventilationsspalte 19 x 45 mm afstandslister af gran Vindbremse 9 mm vindgips, alle samlinger skal understøttes Isoleringsmateriale Papiruld 43,5 kg/m 3 klasse 40 Vandret stolpe 45 x 45 mm c-c 600 mm Lodret stolpe 45 x 170 mm c-c 600 mm. Indvendig beklædning f.eks. 2 x 12,5 mm gipsplader (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) Fundament, husk krav til linjetab! 18

20 Skeletkonstruktion med tung formur Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på db med bagmur i porebeton 19 Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på db med bagmur i tegl eller letbeton 20 Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på db med bagmur i beton 21 Udførelse Papiruld blæses ned i den færdige hulmur, hvor topremmen monteres lodret. Eller gennem huller skåret i det første lag indvendige beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. Ved større isoleringstykkelser skal densiteten på Papiruld øges eller/og der krydslægtes for at hindre sætning i isoleringen. Se bilag B. Fif Formur kan være en 108 mm teglsten. I forbindelse med en let bagmur kan to kartongipsplader, 15 mm brandgips eller ligefrem to lag 12,5 mm fibergips give en rimelig varme-akkumuleringsevne. Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer. De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted. 19 SBI anvisning SBI anvisning SBI anvisning

21 Skeletkonstruktion med tung formur, eksempel BD-væg 30 bærende 390 mm væg med 215 mm Papiruld, U-værdi = 0.19 Regnskærm 108 mm Mursten Isoleringsmateriale Papiruld 43,5 kg/m 3 klasse 40 Vandret stolpe 45 x 45 mm c-c 600 mm Lodret stolpe 45 x 170 mm c-c 600 mm. Indvendig beklædning f.eks. 2 x 12,5 mm gipsplade, spartelt og overfladebehandlet (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) Fundament, husk krav til linjetab! 20

22 Skeletkonstruktion med tung bagmur Fugt Den tunge bagvæg giver en god lufttætning. Der skal udvises en særlig opmærksomhed på lufttætningen i forbindelse med gennembrydninger (f.eks. elinstallationer) samt samlingen væg/loft samt væg/gulv (herunder radonsikring). Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på db med bagmur i porebeton 22 Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på db med bagmur i tegl eller letbeton 23 Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på db med bagmur i beton 24 Udførelse Papiruld blæses ned i den færdige hulmur, hvor topremmen monteres lodret. Eller gennem huller skåret i den udvendige beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at de fugt- og brandtekniske krav overholdes. Ved større isoleringstykkelser skal densiteten på Papiruld øges eller/og der krydslægtes for at hindre sætning i isoleringen. Bagmur kan være en 108 mm teglsten, porebeton, letbeton eller beton. 22 SBI anvisning SBI anvisning SBI anvisning

23 Skeletkonstruktion med tung bagmur, eksempel BD-væg 60 bærende 390 mm væg med 215 mm Papiruld, U-værdi = 0.19 Regnskærm En på to 19 x 170 mm gran med mindst 22 mm overlæg. Ventilationsspalte 19 x 45 mm afstandslister af gran Vindbremse 9 mm vindgips, alle samlinger skal understøttes Isoleringsmateriale Papiruld 43,5 kg/m 3 klasse 40 Vandret stolpe 45 x 45 mm c-c 600 mm Lodret stolpe 45 x 170 mm c-c 600 mm. Indvendig beklædning 108 mm Mursten Fundament, husk krav til linietab! 22

24 Tung bagvæg med tung formur Fugt/lufttætning Den tunge bagvæg giver en god lufttætning. Der skal udvises en særlig opmærksomhed på lufttætningen i forbindelse med gennembrydninger f.eks. elinstallationer, vinduer døre, samt samlingen væg/loft samt væg/gulv (herunder radonsikring). Huset bør være forsynet med udhæng og ikke ligge meget udsat for slagregn. Lyd Der kan forventes en luftlydsreduktion på R, w på db 25. Udførelse Denne konstruktion er særlig aktuel i forbindelse med efterisolering. Papiruld blæses ind fra facaden. Som noget helt særligt kan Papiruld blæses ind gennem studsfugerne ved etablering af mindre og færre huller end hvis man normalt ville efterisolere med, som repareres efterfølgende. Dette medfører mindre indgreb på facaden og udseendet er stort det samme som inden efterisolering. Ved nybyg blæses Papiruld ind i den færdige hulmur fra vinduesfalse samt oppefra. Det er vigtigt, at der mures med helt fyldte fuger, at der ikke tabes mørtel ned i hulmuren under opmuringen samt at udkragende mørtelpølser undgås i hulrummet mellem for og bagmur. Formur kan være en 118 mm teglsten, bagmuren ligeledes tegl eller beton/letbeton. 25 SBI anvisning

25 Tung bagmur med tung formur, Papiruld Hulmur eksempel BD-væg 60 bærende 406 mm væg med 190 mm, U-værdi = 0.19 Regnskærm 108 mm mursten. Murbindere Ifølge SBI 157 Isoleringsmateriale Papiruld Hulmur 35 kg/m 3 klasse 39 Indvendig beklædning 108 mm mursten Fundament, husk krav til linjetab! 24

26 Etageadskillelser Introduktion Den bærende konstruktion opføres typisk i træ, beton/letbeton eller evt. stål. Der skelnes her mellem: BD-etageadskillelse 30 BD-etageadskillelse 60 BS-etageadskillelse 60 Produkttype Der skelnes mellem 2 produkter; Papiruld Standard og Papiruld Lyd. Brandforhold Papiruld Standard og Papiruld Lyd ( 40 kg/m 3 ) opfylder kravene til materiale klasse D- s2,d0 [klasse B] og kan derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende for alle andre materialer. Se bilag A. Papiruld skal holdes i en afstand på 100 mm fra skorstene, 300 mm fra vandrette røgrør, 225 mm fra lodrette røgrør, 225 mm fra røgrør i dimension Ø mm fra pillebrændeovn og 200 mm fra renselemme. 26 Papiruld kan altid anvendes oven på en BS-etageadskillelse 60 af beton/letbeton. Der kan opnås klassifikation som BD-etageadskillelse 30, samt BD-etageadskillelse 60. Brandkrav er funktionsbaserede og kan derfor handles af med de lokale brandmyndigheder efter modellen noget for noget. Det betyder at man ønsker at fastholde det samme sikkerhedsniveau. F.eks. vil montering af sprinklere eller/og automatisk brandalarm (ABA) hæve sikkerhedsniveauet, dette kan så betale for at sikkerhedsniveauet sænkes et andet sted. De lokale brandmyndigheder har mulighed for at dispensere for gældende krav, men ikke mulighed for at stille større krav end der baggrund for i lovgivningen. I forbindelse med fastlæggelse af brandkrav skal bygningens anvendelsesklasse fastlægges. 27 Generelle brandkrav til etageadskillelser: Fritliggende enfamiliehuse/sommerhuse: 1 etage; R 30. Fritliggende enfamiliehuse/sommerhuse: 2 etage; etageadskillelse over kælder R 60. Bygninger med 2 etager og kælder; etageadskillelse over kælder REI Bygningsreglement, kapitel Bygningsreglement, kapitel

27 Varmeisolering Indblæsning af Papiruld er særligt interessant i forbindelse med efterisolering. Her kan en opfyldning i en bredde af ca. 1,5 m fra ydervæggen stoppe den voldsomt generende træk, der kommer ind gennem etageadskillelsen. Problemet optræder ligeledes i forbindelse med nybyggeri. Etageadskillelser isoleres med henblik på brand og lydreduktion, kun såfremt etageadskillelsen vender mod et uopvarmet rum er der krav om varmeisolering. Bygningsreglementets krav skal opfyldes enten ved overholdelse af specifikke krav til U- værdier og linjetab, eller der kan udføres en varmetabsramme- eller energirammeberegning. Ideen med beregningen er at det er muligt at isolere mindre et sted mod at isolere mere andre steder, opsætte solpaneler eller lignende. Krav for U-værdi i nybyggeri for etageadskillelse mod rum der er uopvarmede er 0,40 W/m 2 K, og ved etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum der er opvarmede er kravet på max. 0,50 W/m 2 K. I forbindelse med renovering/ombygning er kravet til etageadskillelser mod uopvarmede rum en U-værdi på 0,40 W/m 2 K. For tilbygning er kravet til etageadskillelse mod uopvarmede rum på max. 0,40 W/m 2 K og for sommerhuse er kravet til etageadskillelse mod uopvarmede rum på max. 0,40 W/m 2 K. 28 Fugt Der er normalt ingen krav til luft og fugttæthed mellem rum internt i en bolig (undtaget bad.) Ved vandrette lejlighedsskel skal der etableres lufttæthed. Udførelse Papiruld blæses ud mellem strøer før gulvet lægges eller blæses ind under det (næsten) færdige gulv. I forbindelse med efterisolering blæses Papiruld ind gennem et hul i etagedækket. Papiruld Lyd skal indblæses gennem huller i etagedækket for at sikre den rette komprimering og lyddæmpning. Fif Fibergips giver en bedre varme-akkumuleringsevne end kartongips. Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer. De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted. 28 Bygningsreglement 2010, kapitel 7. 26

28 BD-etageadskillelse 30 Brandforhold Papiruld Standard og Papiruld Lyd ( 40 kg/m 3 ) opfylder kravene til materiale klasse D- s2,d0 [klasse B] og kan derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende for alle andre materialer. Se bilag A. Udførelse Papiruld Standard kan udlægges inden gulvet lægges eller blæses ind mellem bjælkerne, før de sidste gulvbrædder lægges. Papiruld Lyd skal indblæses gennem huller i etagedækket for at sikre den rette komprimering og lyddæmpning. Lyd Det forventelige trinlydniveau vil blive dæmpet med svarende L n,w på 4-6 db, ved anvendelse af Papiruld Standard og 8-10 db med Papiruld Lyd (195 mm), i forhold til en tom etageadskillelse, afdækket med et lag gips. 29 Ved anvendelse af 2 lag gips, kan der forventes en yderligere reduktion på 3 db pr. ekstra gipsplade. 30 BD-etageadskillelse 30, eksempel 195 mm Papiruld, U-værdi = mm gulvbrædder Papiruld 38 kg/m 3 eller Papiruld Lyd 70 kg/m3 klasse 40 Bærende bjælker 45 x 195 c/c 600 mm Forskalling 22 x 95 mm c/c 300 mm f.eks. gips 2 x 13 mm (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) 29 Set som et gennemsnit i hele frekvensområdet Hz. Feltmålingen er gennemført af 3. part, Sound Invision i En gipsplade forventes give en reduktion på 3 db. En fibergipsplade forventes at give en reduktion på 5 db. 27

29 BD-etageadskillelse 60 Brandforhold Papiruld Standard og Papiruld Lyd ( 40 kg/m 3 ) opfylder kravene til materiale klasse D- s2,d0 [klasse B] og kan derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende for alle andre materialer. Se bilag A. Udførelse Papiruld Standard kan udlægges inden gulvet lægges eller blæses ind mellem bjælkerne, før de sidste gulvbrædder lægges. Papiruld Lyd skal indblæses gennem huller i etagedækket for at sikre den rette komprimering og lyddæmpning. Lyd Det forventelige trinlydniveau vil blive dæmpet med svarende L n,w på 4-6 db, ved anvendelse af Papiruld Standard og 8-10 db med Papiruld Lyd (195 mm), i forhold til en tom etageadskillelse, afdækket med et lag gips. 31 Ved anvendelse af 2 lag gips, kan der forventes en yderligere reduktion på 3 db pr. ekstra gipsplade mm Papiruld, U-værdi = mm gulvbrædder Papiruld 38 kg/m 3 eller Papiruld Lyd 70 kg/m3 klasse 40 Bærende bjælker 45 x 195 c/c 600 mm Forskalling 21 x 95 mm c/c 300 mm f.eks. 2 x 15 mm brandgipsplader (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) 31 Set som et gennemsnit i hele frekvensområdet Hz. Feltmålingen er gennemført af 3. part, Sound Invision i En gipsplade forventes give en reduktion på 3 db. En fibergipsplade forventes at give en reduktion på 5 db. 28

30 BD-etageadskillelse 60, efterisolering Indblæsning af Papiruld er særligt interessant i forbindelse med efterisolering. Her kan en opfyldning i en bredde af ca. 1,5 m fra ydervæggen, en randisolering, stoppe den voldsomt generende træk, der kommer ind gennem etageadskillelsen. Brandforhold Papiruld Standard og Papiruld Lyd ( 40 kg/m 3 ) opfylder kravene til materiale klasse D- s2,d0 [klasse B] og kan derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende for alle andre materialer. Se bilag A. Udførelse Papiruld blæses ind fra oven gennem et hul, først under lerindskud, efterfølgende over. Hulrummene udfyldes helt. Lyd Det forventelige trinlydniveau vil blive dæmpet med svarende til L n,w på 2-3 db, ved anvendelse af Papiruld Standard og 4-5 db med Papiruld Lyd (100 mm), i forhold til en tom etageadskillelse, afdækket med et lag gips. 33 BD-etageadskillelse 60, eksempel 100 mm Papiruld + lerindskud, U-værdi = mm gulvbrædder Papiruld 35 kg/m 3 eller Papiruld Lyd 70 kg/m3 klasse 40 Bærende bjælker 125 x 150 c/c 900 mm 50 mm lerindskud 19 mm indskudsbrædder Papiruld 35 kg/m 3 eller Papiruld Lyd 70 kg/m 3 klasse 40 Forskalling 19 x 95mm c/c 300 mm Rør og puds (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) 33 Set som et gennemsnit i hele frekvensområdet Hz. 29

31 BS-etageadskillelse 60 Denne konstruktion har været anvendt i forbindelse flere etageboligbyggerier. Brandforhold Papiruld Standard og Papiruld Lyd ( 40 kg/m 3 ) opfylder kravene til materiale klasse D- s2,d0 [klasse B] og kan derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende for alle andre materialer. Se bilag A. Udførelse Papiruld Standard kan udlægges inden gulvet lægges eller blæses ind mellem bjælkerne, før de sidste gulvbrædder lægges. Papiruld Lyd skal indblæses gennem huller i etagedækket for at sikre den rette komprimering og lyddæmpning. Lyd Det forventelige trinlydniveau vil blive dæmpet med svarende til L n,w på 1,5-2 db, ved anvendelse af Papiruld Standard og 3-4 db med Papiruld Lyd (75 mm), i forhold til en tom etageadskillelse 34. BS-etageadskillelse 60, eksempel 75 mm Papiruld, U-værdi = mm gulvbrædder Papiruld 34 kg/m 3 eller Papiruld Lyd 70 kg/m3 klasse 40 Opklodsede gulvstrøer 50 x 50 c/c 600 mm F.eks. 150 mm betondæk eller 180 mm letbetondæk (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) Se bilag E for forventelig luftlydisolation og trinlydniveau ved andre tykkelser og densiteter af betondæk isoleret med Papiruld Lyd. 34 Set som et gennemsnit i hele frekvensområdet Hz. 30

32 Dæk Introduktion Terrændæk udføres ofte af beton. Krybekælderdæk udføres almindeligvis af beton/ letbeton eller træ. HUSK! Der er ingen krav i forbindelse med hverken brand eller lyd hvad angår krybekælder. De lokale brandmyndigheder har mulighed for at dispensere for gældende krav, men ikke mulighed for at stille større krav end der baggrund for i lovgivningen! Krybekælderdæk Varmeisolering Papiruld er særligt interessant i forbindelse med efterisolering. Såfremt krybekælderen har en højde på min. 600 mm, kan Papiruld påføres som wetspray nede fra. Denne metode sikrer samtidig den vigtige lufttætning. Bygningsreglementets krav skal opfyldes enten ved overholdelse af specifikke krav til U- værdier og linjetab, eller der kan udføres en varmetabsramme- eller energirammeberegning. Ideen med beregningen er at det er muligt at isolere mindre et sted mod at isolere mere andre steder, opsætte solpaneler eller lignende. Krav for U-værdi i nybyggeri for etageadskillelse over det fri/ventileret krybekælder ved nybyggeri er U-værdi på max. 0,20 W/m 2 K. For sommerhuse er kravet 0,15 W/m 2 K. Kravet for renovering/ombygning er max. 0,12 W/m 2 K og for tilbygning opvarmet til min. 15 grader gælder kravet på max. 0,10 W/m 2 K, mens ved opvarmning på mellem 5 og 15 grader gælder kravet max. 0,15 W/m 2 K. 35 Fugt Krybekældre er ikke i direkte kontakt med jordfugt, fugt og radon fjernes mestendels med ventilation. Det anbefales at anbringe en dampspærre under gulvbeklædningen, for at sikre mod opstrømmene radon samt en generel luft/fugttæthed. Gulvstrøer fugtsikres ved at isolere under disse med et uorganisk materiale. Se efterfølgende eksempel. Udførelse Papiruld blæses ind mellem bjælkerne, før gulvet lægges. 35 Bygningsreglement 2010, kapitel 7. 31

33 Lav højde på krybekælder Ved krybekældere hvor højden er mm kan der efterisoleres med polystyren udefra, evt. via udluftningsriste i sokkel. Før indblæsning af isoleringen placeres drænslanger i krybekælder som tilsluttes ventilationsriste i sokkel. Drænslagerne vil dermed udlufte evt. fugt samt radon fra undergrunden. Krybekælderdæk, eksempel 195 mm Papiruld + 75 mm EPS = U-værdi 0,14 22 mm gulvbrædder Dampspærre Papiruld 38 kg/m 3 klasse 40 Bærende bjælker 45 x 195 c/c 600 mm 25 mm (evt. 50 mm) Træbeton evt. 75 mm EPS (ekspanderet polystyren), dette giver den ultimative fugtsikring 32

34 Krybekælderdæk, efterisolering eksempel 100 mm Papiruld, U-værdi 0,40 Udførelse: 100 mm Papiruld påsprøjtes som limspray. Det er en forudsætning, at krybekælderen er mindst 600 mm dyb. 22 mm gulvbrædder Bærende bjælker 45 x 195 c/c 600 mm Papiruld, wetspray 30 kg/m 3 klasse 40 33

35 Terrændæk, herunder kældergulve Varmeisolering Papiruld kan anvendes i forbindelse med efterisolering oven på det eksisterende gulv. Bygningsreglementets krav skal opfyldes enten ved overholdelse af specifikke krav til U- værdier og linjetab, eller der kan udføres en varmetabsramme- eller energirammeberegning. Ideen med beregningen er at det er muligt at isolere mindre et sted mod at isolere mere andre steder, opsætte solpaneler eller lignende. Krav for U-værdi i nybyggeri for kældergulve mod jord ved nybyggeri er en U-værdi på max. 0,20 W/m 2 K. For sommerhuse max. 0,15 W/m 2 K og i forbindelse med renovering/ombygning max. 0,12 W/m 2 K. For tilbygning opvarmet til mindst 15 grader er kravet max. 0,10 W/m 2 K. 36 Fugt Terrændæk skal være fugt- og lufttætte, bl.a. for at sikre mod opstigende radon. Det er ligeledes vigtigt at sikre en god tætning mellem gulv/væg, samt omkring alle gennembrydninger. Kun kældergulve der forbliver tørre gennem hele året, er egnede til efterisolering! I modsat fald må tagnedløb efterses og der skal evt. etableres dræn. Udførelse Papiruld blæses ud mellem strøer, før gulvet lægges eller blæses ind under det (næsten) færdige gulv. Terrændæk, eksempel 50 mm Papiruld mm ThermiSol G bolig, U-værdi = mm trægulv max. 50 mm Papiruld kg/m 3 klasse x 50 mm opklodsede strøer Fugtspærre 0,2mm PE folie min. 80 mm beton med svindarmering 200 mm ThermiSol G Bolig klasse Bygningsreglement 2010, kapitel 7. 34

36 Indervægge Introduktion Der skelnes mellem tunge og lette indervægge. Tunge indervægge kan med fordel opmures i Miljøsten, lersten eller genbrug. Her er kun medtaget eksempler på lette indervægge. Der skelnes mellem ikke-bærende og bærende indervægge. De opføres typisk med et stolpeskelet af træ eller stålbeklædt med en eller flere gipsplader. Indervægge kan have enkelt eller dobbelt stolpeskelet. Produkttype Der skelnes mellem 2 produkter; Papiruld Standard og Papiruld Lyd. Brandforhold Papiruld Standard og Papiruld Lyd ( 40 kg/m 3 ) opfylder kravene til materiale klasse D- s2,d0 [klasse B] og kan derfor anvendes med de begrænsninger der i den konkrete sammenhæng er gældende for alle andre materialer. Se bilag A. I forbindelse med fastlæggelse af brandkrav skal bygningens anvendelsesklasse fastlægges. 37 Brandkrav er funktionsbaserede, og kan derfor handles af med de lokale brandmyndigheder efter modellen noget for noget. Det betyder at man ønsker at fastholde det samme sikkerhedsniveau. F.eks. vil montering af sprinklere eller/ og automatisk brandalarm (ABA) hæve sikkerhedsniveauet, dette kan så betale for at sikkerhedsniveauet sænkes et andet sted. De lokale brandmyndigheder har mulighed for at dispensere for gældende krav, men ikke mulighed for at stille større krav end der baggrund for i lovgivningen! Der kan opnås klassifikation som BD-væg 30 bærende eller ikke bærende. Samt BD-væg 60 bærende eller ikke bærende. Varmeisolering Skillevægge isoleres med henblik på brand og lydreduktion. Kun såfremt skillevæggen vender mod et uopvarmet rum, er der krav om varmeisolering. Bygningsreglementets krav skal opfyldes enten ved overholdelse af specifikke krav til U- værdier og linjetab, eller der kan udføres en varmetabsramme- eller energirammeberegning. Ideen med beregningen er at det er muligt at isolere mindre et sted mod at isolere mere andre steder, opsætte solpaneler eller lignende. Krav for U-værdi i nybyggeri er max. 0,40 W/m 2 K. For sommerhuse og i forbindelse med renovering og tilbygninger er kravet ligeledes max. 0,40 W/m 2 K Bygningsreglement, kapitel Bygningsreglement 2010, kapitel 7. 35

37 Fugt Der er normalt ingen krav til luft og fugttæthed. Kun i forbindelse vådrum. Udførelse Papiruld blæses ind i den færdige skillevæg gennem huller skåret i det første lag beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at brandtekniske krav overholdes. Fif Fibergips giver en bedre varme-akkumuleringsevne end kartongips. Fibergips kan limes kant mod kant og skydes fast med hæfteklammer. De kan evt. fremstå som færdig beklædning i et værksted. Ikke bærende indervægge Lyd Det forventelige luftlydisolation vil blive dæmpet med svarende til R w på 4-6 db 39, både ved anvendelse af Papiruld Standard og Papiruld Lyd (95 mm), i forhold til en tom skillevæg. Papiruld Lyd er dog mere effektiv i frekvensområdet Hz, hvor Papiruld Lyd reducere op til 4 db mere end Papiruld Lyd. Ikke bærende indervæg, eksempel Beklædning F.eks. 1 lag 13 mm gips på begge sider (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) Isoleringsmateriale 95 mm Papiruld 40 kg/m 3 eller Papiruld Lyd 70 kg/m3, klasse 40 Stolper f.eks. 45 x 70 mm cc 600 mm U-værdi 0,40 W/m 2 K 39 Set som et gennemsnit i hele frekvensområdet Hz. Feltmålingen er gennemført af 3. part, Sound Invision i

38 BD-væg 30 bærende/ BD-væg 60 ikke bærende indervæg Lyd Det forventelige luftlydisolation vil blive dæmpet med svarende til R w på 4-6 db 40, både ved anvendelse af Papiruld Standard og Papiruld Lyd (95 mm), i forhold til en tom skillevæg. Papiruld Lyd er dog mere effektiv i frekvensområdet Hz, hvor Papiruld Lyd reducerer op til 4 db mere end Papiruld Lyd. Ved at montere et ekstra lag 13 mm gipsplade kan der forventes yderligere 3 db reduktion pr. plade. Ved anvendelse af fibergipsplade kan der forventes en reduktion på 5 db pr. plade. Udførelse Papiruld blæses ind i den færdige skillevæg gennem huller skåret i det første lag beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at brandtekniske krav overholdes. Brandforhold For bærende indervægge skal der projekteres for hvert enkelt sag. Kontakt derfor den rådgivende ingeniør (statiker) for vejledning til overholdelse af brandkrav. Fif Det yderste lag gips kan evt. substitueres med en klasse 2 beklædning på 13 mm i pladeform eller 15 mm som bræddebeklædning. Begge gipsplader kan evt. substitueres med et lag 15 mm brandgips. BD-væg 30 bærende/ BD-væg 60 ikke bærende indervæg, eksempel Beklædning f.eks. 2 x 13 mm gips på begge sider. (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) Isoleringsmateriale 95 mm Papiruld 40 kg/m 3 eller Papiruld Lyd 70 kg/m3, klasse 40 Stolper f.eks. 45 x 70 mm cc 600 mm U-værdi 0,39 W/m 2 K 40 Set som et gennemsnit i hele frekvensområdet Hz. Feltmålingen er gennemført af 3. part, Sound Invision i

39 BD-væg 60 bærende indervæg Lyd Det forventelige luftlydisolation vil blive dæmpet med svarende til R w på 4-6 db 41, både ved anvendelse af Papiruld Standard og Papiruld Lyd (95 mm), i forhold til en tom skillevæg. Papiruld Lyd er dog mere effektiv i frekvensområdet Hz, hvor Papiruld Lyd reducere op til 4 db mere end Papiruld Lyd. Ved at montere et ekstra lag 13 mm gipsplade kan der forventes yderligere 3 db reduktion pr. plade. Ved anvendelse af fibergipsplade kan der forventes en reduktion på 5 db pr. plade. Udførelse Papiruld blæses ind i den færdige skillevæg gennem huller skåret i det første lag beklædning. Hullerne repareres efterfølgende, således at brandtekniske krav overholdes. Ved større isoleringstykkelser skal densiteten på Papiruld øges eller/og der krydslægtes for at hindre sætning i isolering. Brandforhold For bærende indervægge skal der projekteres for hvert enkelt sag. Kontakt derfor den rådgivende ingeniør (statiker) for vejledning til overholdelse af brandkrav. Fif Det yderste lag gips kan evt. substitueres med en klasse 2 beklædning på 13 mm i pladeform eller 15 mm som bræddebeklædning. Begge gipsplader kan evt. substitueres med et lag 15 mm brandgips. BD-væg 60 bærende indervæg, eksempel Beklædning f.eks. 2 x 15 mm brandgips på begge sider. (se evt. bilag A for gældende beklædningskrav) Isoleringsmateriale 95 mm Papiruld 40 kg/m 3 eller Papiruld Lyd 70 kg/m3, klasse 40 Stolper f.eks. 45 x 70 mm cc 600 mm U-værdi 0,39 W/m 2 K 41 Set som et gennemsnit i hele frekvensområdet Hz. Feltmålingen er gennemført af 3. part, Sound Invision i

40 Bilag A Brandforhold Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, kapitel 3.2 Konstruktive forhold isoleringsmaterialer, der opfylder kravene til materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale] anvendes uden begrænsninger isoleringsmaterialer, der opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale], anvendes med de begrænsninger, der i den konkrete sammenhæng gælder for alle andre materialer Papiruld i en densitet på 40 kg/m 3 opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d0 [klasse B materiale], og kan derfor anvendes med de begrænsninger, der i den konkrete sammenhæng gælder for alle andre materialer. Isoleringsmaterialer, der ikke opfylder kravene til materiale klasse D-s2, d2 [klasse B materiale] (Papiruld i en densitet lavere end 40 kg/m 3 ): anvendes ovenpå etageadskillelser, som er mindst bygningsdel klasse REI 60 A2- s1,d0 [BS-bygningsdel 60] anvendes i vægge, hvis isoleringsmaterialet på begge sider af en lodret bygningsdel er afdækket med mindst bygningsdel klasse REI/EI 30 A2-s1,d0 [BSbygningsdel 30] anvendes i tagkonstruktioner, såfremt den underliggende del af tagkonstruktionen er mindst bygningsdel klasse REI/EI 30 [BD-bygningsdel 30] anvendes i terrændæk og i krybekælderdæk eller anvendes i bygninger, hvor gulv i øverste etage er højst 9,6 m over terræn, når: Isoleringsmaterialet er afdækket med mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] langs begge sider af en lodret bygningsdel og langs undersiden af en vandret eller skråtstillet bygningsdel, såfremt der ikke er hulrum mellem isoleringsmaterialet og beklædningen, eller; Isoleringsmaterialet er afdækket med mindst bygningsdel klasse EI 30 [BDbygningsdel 30] langs begge sider af en lodret bygningsdel og langs undersiden af en vandret eller skråtstillet bygningsdel (hvis der er hulrum mellem isoleringsmaterialet og beklædningen). 39

41 Isoleringsmaterialer der ikke mindst er materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale] 42, bør ikke anvendes i bygninger, hvor højde til gulv i øverste etage er mere end 5,1 meter over terræn og som har bærende konstruktioner, der ikke er udført af mindst materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale]. Endvidere bør disse isoleringsmaterialer ikke anvendes uden på bygninger med tagdækning, som ikke er mindst tagdækning klasse BROOF (t2) [klasse T tagdækning] Kapitel 7, Enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger For enfamiliehuse anses funktionskravet opfyldt, når: de bærende vægge, søjler, bjælker og lignende konstruktioner udføres mindst som bygningsdel klasse R 30 [BD-bygningsdel 30], og etageadskillelserne udføres mindst som bygningsdel klasse R 30 [BD-bygningsdel 30].* *Dette betyder at der kun er krav til bæreevnen (R 30), medmindre at konstruktionen samtidigt indgår i den brandmæssige opdeling af bygningen. Hvis ikke konstruktionen indgår i den brandmæssige opdeling, så kan der nøjes med at blive beklædt med mindst klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], når der anvendes isolering som ikke er mindst materiale klasse D,s2-d0 [klasse B]. I fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse, og campinghytter med 2 etager og kælder anses funktionskravet opfyldt, når: De bærende konstruktioner i kælderen udføres mindst som bygningsdel klasse R 60 [BD-bygningsdel 60], og etageadskillelsen over kælderen udføres mindst som bygningsdel klasse R 60 [BD-bygningsdel 60]* * Dette betyder at der kun er krav til bæreevnen (R 60), medmindre at konstruktionen samtidigt indgår i den brandmæssige opdeling af bygningen. Hvis ikke konstruktionen indgår i den brandmæssige opdeling, så kan der nøjes med at blive beklædt med mindst klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], når der anvendes isolering som ikke er mindst materiale klasse D,s2-d0 [klasse B]. Det skal bemærkes at etageadskillelsen over kælderen altid vil være en adskillende bygningsdel. 42 Papiruld i alle densiteter klassificeres ikke som mindst materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale]. 40

42 Mod tagrum, der ikke kan udnyttes, kan vægge og loftkonstruktioner udføres mindst som beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] med mindst 50 mm isolering af mindst materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale].* *Her kan Papiruld i en densitet på 40 kg/m 3 anvendes direkte mod klasse 2 beklædning, da det overholder materiale klasse D,s2-d0. Ved udblæsning af Papiruld i en densitet på mindre end 40 kg/m 3, som ikke er mindst materiale klasse D,s2-d0 [klasse B], skal der først udlægges mindst 50 mm isolering af mindst materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale]. Det kan f.eks. være eksisterende mineraluld måtter. Alternativt, opsættes en klasse 1 beklædning mod de indvendige rum. Mod stråtag bør vægge og loftkonstruktioner omkring beboelsesrum udføres mindst som bygningsdel klasse REI 30 [BD-bygningsdel 30].* *Når der skal overholdes REI 30, skal beklædningen opfyldes i sig selv REI 30 / BD30. F.eks. 2 lag gipsplader eller 1 lag brandgipsplade. 41

43 Bilag B, U-værdi og densitet Loft U-værdi densitet Kg/m mm 0, , mm 0, , mm 0, , mm 0, , mm 0,13 34,5 10, mm 0,11 35,5 12, mm 0, ,80 Etageadskillelse/ U-værdi densitet Kg/m 2 Skråtag 50 mm 0, , mm 0, , mm 0,27 36,5 5, mm 0, , mm 0,16 39,5 9, mm 0, , mm 0, , mm 0, ,20 Skillevægge U-værdi densitet Kg/m 2 50 mm 0, ,90 75 mm 0, , mm 0, ,00 Hulmur PU standard U-værdi densitet Kg/m 2 70 mm 0, ,73 90 mm 0, , mm 0, , mm 0, , mm 0, , mm 0, , mm 0,16 45,5 11,38 42

44 Hulmur PU HULMUR U-værdi densitet Kg/m 2 70 mm 0, ,10 90 mm 0,43 31,5 2, mm 0, , mm 0,26 34,5 5, mm 0, , mm 0,15 35,5 8,88 Lette U-værdi densitet Kg/m 2 Ydervægge 100 mm 0, , mm 0,27 41,5 6, mm 0, , mm 0,16 44,5 11, mm 0, ,80 Spray skunkvægge U-værdi densitet Kg/m 2 50 mm 0, ,50 75 mm 0, , mm 0, ,20 Spray krybekælder U-værdi densitet Kg/m mm 0, ,00 Build up tag U-værdi densitet Kg/m mm 0, , mm 0,20 33,5 6, mm 0, ,50 43

45 Bilag C, Varmeisolering væsentligste afsnit fra BR Energirammer for nye bygninger Generelt Stk. 1 Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning. Stk. 2 Bygninger skal udformes, så energibehovet efter stk. 1 ikke overstiger energirammen i kap og Stk. 3 I bygninger med blandet anvendelse, der kan henføres til forskellige energirammer, foretages en underopdeling af bygningafsnit med samme anvendelse. Ved fastlæggelse af energirammen for hele bygningen anvendes denne opdeling. Stk. 4 Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. For lavenergibygninger må luftskiftet gennem klimaskærmen ikke overstige 1,0 l/s pr. m². Resultatet af trykprøvningen udtrykkes ved gennemsnittet af måling ved over- og undertryk Energirammen for boliger, kollegier, hoteller m.m. Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 52,5 kwh/m² pr. år tillagt 1650 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Energirammen udtrykkes således: (52,5+1650/A) kwh/m2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal Energirammer for kontorer, skoler, institutioner m.m. ikke omfattet af Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal må højst være 71,3 kwh/m² pr. år tillagt 1650 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Energirammen udtrykkes: (71,3+1650/A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal

46 7.2.4 Lavenergibygninger Lavenergiramme for boliger, kollegier, hoteller En bygning klassificeres som lavenergibygning klasse 2015 når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal er højst 30 kwh/m² pr. år tillagt 1000 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Energirammen udtrykkes således: ( /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal Lavenergiramme for kontorer, skoler, institution m.v. ikke omfattet af Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal må højst være 41 kwh/m² pr. år tillagt 1000 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Energirammen udtrykkes: ( /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal Lavenergibygninger Lavenergiramme for boliger, kollegier, hoteller En bygning kan klassificeres som en bygningsklasse 2020, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m2 opvarmet etageareal ikke over stiger 20 kwh pr. år Lavenergiramme for skoler, institutioner m.m. der ikke er omfattet af kap Bygningen klassificeres som bygningsklasse 2020, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m2 opvarmet etageareal ikke over stiger 25 kwh/år. 44 Lavenergiklassen forventes at blive krav i Lavenergiklasse 2020 forventes at blive obligatorisk krav for offentlige bygninger ved udgangen af og opførelse af andre nybyggerier ved udgangen af

47 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger Generelt Stk. 1 Bestemmelserne i kapitel 7.3 kan benyttes som alternativ til bestemmelserne i kapitel 7.2 for tilbygninger, ændret anvendelse og ombygning i forbindelse med ændret anvendelse. Ændret anvendelse er i denne henseende anvendelse til et andet formål, der indebærer et væsentligt større energiforbrug. Det kan fx være inddragelse af et udhus til beboelse, inddragelse af en uudnyttelig tagetage til beboelse, en ny tagetage eller nye boliger på flade tage er tilbygninger Varmeisolering af bygningsdele Stk. 1 Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mindst 15 C, skal udføres med et varmetab, der højst er som angivet i kolonnen for temperaturen T> 15 C og for bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mere end 5 C og indtil 15 C, som i kolonnen herfor. For vinduer, døre, porte, lemme, ovenlysvinduer og ovenlyskupler gælder U-værdierne for den faktiske størrelse. Stk. 2 Det er en betingelse for anvendelse af de nævnte U-værdier og linjetab ved tilbygninger, der opvarmes til mindst 15 C, at det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder ovenlysvinduer og ovenlyskupler, glasvægge og lemme mod det fri højst udgør 22 pct. af det opvarmede etageareal i tilbygningen. Ved beregningen medregnes ikke etagearealet og arealet af vinduer og yderdøre i butikker og lignende i stueetagen. 46

48 Skema over U-værdier U-værdi W/m 2 K Rum opvarmet til T> 15 C 5 C< T <15 C Ydervægge og kældervægge mod jord 0,15 0,25 Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum (gælder ikke ventilationsåbninger på under 500 cm²). 0,40 0,40 0,10 0,15 0,10 0,15 1,40 1,50 Ovenlysvinduer og ovenlyskupler 1,70 1,80 Skema med linjetab Linjetab W/m K Fundamenter. 0,12 0,20 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. 0,03 0,03 Samling mellem ovenlysvinduer og ovenlyskupler 0,10 0, Varmetabsramme ved tilbygninger Stk. 1 U-værdier og linjetab for tilbygninger opvarmet til mindst 15 C kan ændres, og vinduesareal m.v. forøges, hvis tilbygningens varmetab ikke derved bliver større, end hvis kravene i kap var opfyldt. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til U-værdier og linjetab i kap Varmetabsrammen omfatter i denne sammenhæng kun tilbygningen, dog kan det tidligere varmetab gennem den dækkede del af den eksisterende bygning medregnes i varmetabsrammen. Dette gælder ikke for tagboliger. 47

49 7.4 Ombygning og andre væsentlige forandringer i bygningen og udskiftning af kedler m.v Generelt Stk. 1 Ved ombygning og andre forandringer i bygninger skal rentable energibesparelser i kapitel stk. 1 og kapitel 8 gennemføres. Bestemmelserne vedrører isolering af ydervægge, gulve, tagkonstruktioner og vinduer m.v. samt ændringer af installationer. Kravet gælder kun for den bygningsdel eller installation, der er omfattet af ændringen. Bilag 6 indeholder vejledning i afgrænsning af de arbejder, der er rentable. Stk. 2 Ved udskiftning af bygningsdele eller installationer skal bestemmelserne i kap stk. 1 og stk. 3-4, og kap. 8 opfyldes uanset rentabilitet. Stk. 7 Ombygning der er et led i en væsentlig anvendelsesændring, er omfattet af kap. 7.3 og skal opfylde disse krav, selvom ændringerne eventuelt ikke er rentable Krav ved ombygning og andre forandringer i bygningen Stk. 1 Rentabel varmeisolering skal foretages i forbindelse med ombygning og ændringer af bygningsdele. Eksempel på rentabel isolering er, lægning af nyt tagpapdækning i form af nyt tagdug eller overpap på eksisterende tag, nyt tegltag eller tilsvarende og nyt stålpladetag oven på gammelt tag af tagpap eller fibercementplader. Krav til isolering af klimaskærm og linjetab Skema over U-værdier U-værdi W/m2 K Ydervægge og kældervægge mod jord 0,20 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en 0,40 temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,12 Loft- og tagkonstruktion, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. 0,15 Yderdøre, porte, lemme, fortsatsvinduer og ovenlyskupler. 1,65 Skema med linjetab Linjetab W/m K Fundamenter. 0,12 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. 0,03 48

50 7.5 Sommerhuse Stk. 1 Sommerhuse og tilbygninger til sommerhuse skal opfylde følgende krav til U-værdier og linjetab: Skema over U-værdier U-værdi W/m2 K Ydervægge og kældervægge mod jord 0,25 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede. 0,40 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,15 Loft- og tagkonstruktion, herunder skunkvægge samt flade tage. 0,15 Vinduer, yderdøre, ovenlys mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede. 1,80 Skema med linjetab Linjetab W/m K Fundamenter. 0,15 Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, porte og lemme. 0,03 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag. 0,10 Stk. 2 U-værdier og linjetab i kap. 7.5 stk. 1 gælder med en begrænsning af vinduesarealet på 30 pct. af etagearealet. Stk. 3 Værdierne kan fraviges, såfremt det dimensionerende varmetab ved transmission ikke derved bliver større, end hvis kravene i kap. 7.6, stk. 1-2 var opfyldt. Stk. 4 Ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning gælder de i stk. 1 angivne krav under forudsætning af den fornødne rentabilitet. Rentabiliteten vurderes som i kap , stk Mindste varmeisolering Stk. 1 Benyttes energirammen i kap. 7.2, varmetabsrammen i kap eller sommerhusbestemmelserne i kap. 7.5 stk. 3, skal de enkelte bygningsdele isoleres svarende til, at varmetabene gennem dem ikke overstiger værdierne i nedenstående tabel. 49

51 Skema over U-værdier U-værdi W/m2 K Ydervægge og kældervægge mod jord 0,30 Etageadskillelser og skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en 0,40 temperatur, der er mere end 8 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,20 Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede 0,50 Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. 0,20 For yderdøre, ovenlyskupler, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede 1,80 og disse samt glasvægge og vinduer mod rum opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Skema med linjetab Linjetab W/m K Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5 C 0,40 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme. 0,20 Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, porte og lemme. 0,06 Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,20 Bilag 6, rentable energibesparelser Der kan være forhold i den konkrete bygning, som kan medføre, at isoleringsarbejdet er vanskeligt at gennemføre, så arbejdet ikke er lønsomt. Det samme gælder, hvis der f.eks. benyttes meget billig energi i form af eget halm eller træ. Hvis rentabiliteten af arbejdet beregnet som: (levetid x besparelse)/investering < 1,33, er arbejdet ikke rentabelt. Ejer er dermed ikke forpligtet til at gennemføre arbejdet. I tabel 2 er angivet levetider for forskellige energibesparende arbejder. Tabel 2. Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten Energibesparende tiltag År Efterisolering af bygningsdele 40 Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer 30 Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt 30 ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering Varmeproducerende anlæg mv. f.eks. kedler, varmepumper, 20 solvarmeanlæg, ventilationsaggregater Belysningsarmaturer 15 Automatik til varme og klimaanlæg 15 Fugetætningsarbejde 10 50

52 Bilag D, Vanddamppermabilitet og luftstrømningsmodstand for Papiruld Tilbyder følgende ydelser: Be10-beregning Termografering Lufttæthedsmålinger med blowerdoor Rådgivning TætHus ApS Nørregade 32 DK-8660 Skanderborg Tlf.: / Mail: Papiruld Danmark ApS 3400 Hillerød Att.: Claus Skov Ang. Vanddamppermabilitet og Luftstrømningsmodstand for Papiruld Vanddamppermabilitet Vanddamppermeabiliteten er materialets gennemtrængelighed for vanddamp. Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af kondensfugt som følge af fugttransport fra indeluften. 46 Vanddamppermeabiliteten kan angives som en Z-værdi, der er et udtryk for den vandmængde der kan transporteres gennem materialet pr. tidsenhed, regnet i forhold til, hvor tykt materialet er, og i forhold til hvor stor forskellen i relativ fugtighed mellem inder og yderside. Det angives gerne som hhv. Dry og Wetcup. For Papiruld vil Z-værdien være afhængig af den udblæste densitet. I 47 angives Z-værdien for 200 mm celluloseuld til 1.0 GPa m 2 s/kg. I 48 angives vanddamppermapiliteten til 150 * kg/pa m s. Z = materialetykkelsen/vanddamppermabiliteten. Nedenstående tabel er beregnet på baggrund af målinger på Papiruld. 49 Værdierne er angivet med nogen usikkerhed. Der skelnes ikke her mellem hhv. Dry og WetCup da målingerne ikke viser en signifikant forskel. Tykkelse Z-værdi ved 40 kg/m 3 Z-værdi ved 65 kg/m ,3 1,7 1,1 0,6 0,3 4,2 3,1 2,1 1,0 0,5 Z værdien for 100 mm Rockwool A-bats er 0,7 46 Erhvervs -og Byggestyrelsen BR stk Bygningsdele med celluloceuld og høruld, Eksempler DBI 2000 Bilag 2, s By og Byg Anvisning 207 s Hovedrapport, Varme og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer, DTU 1999 s. 10 & 11 51

53 Dampspærre i byggeri Nedbrydning af byggematerialer og dårligt indeklima i forbindelse med indtrængning af vand er et kendt fænomen i byggeriet. Ophobning af fugt i klimaskærmen er ligeledes et stort problem i forbindelse med forkert design eller forkerte udførte konstruktioner. 50 Svigt i byggeriet koster årligt 12 milliarder eller godt 10 % af produktionsværdien. 51 Målinger 52 viser at brugen af dampspærre har stor betydning for fugtophobningen i fx facadeelementernes yderste dele når facadeelementet er isoleret med mineraluld. I vinterperioden kunne der således konstateres en uacceptabel høj fugtophobning på knap 30% (træ-fugt) i elementer isoleret med mineraluld uden dampspærre. Dvs. en halv gang højere end faregrænsen for svampe-angreb, og dermed tæt på træets fiber-mætningspunkt. Derimod er hverken dampspærre eller dampbremse nødvendig når der bruges papirisolering såfremt konstruktionen er lufttæt. Her kunne forskerne registrere et maksimalt fugtindhold på 18% (træ-fugt). Uanset valg af isoleringsmateriale optræder der perioder med høj fugtighed 85 RF yderst i isoleringen, og materialerne må kunne tåle dette. I forbindelse med isoleringspuljen er der foretaget en række fugttekniske undersøgelser. Der er ikke rapporteret om fugttekniske problemer relateret til anvendelse af Papiruld. 50 Alternativ isolering undgå byggeskader. 51 Svigt i byggeriet- økonomiske konsekvenser og muligheder for reduktion, By og Byg Asta Nicolajsen, Fugtsikre træfacader, By og Byg Dokumentation

Konstruktionskatalog. Bygningsdele med Papiruld

Konstruktionskatalog. Bygningsdele med Papiruld Konstruktionskatalog Bygningsdele med Papiruld Forord Dette konstruktionskatalog er udarbejdet for at vise de mange muligheder ved isolering med Papiruld. Kataloget beskriver isolering af adskillige konstruktioner

Læs mere

Sådan! kommer papiruld i Danske huse Bygningsdele med Papiruld

Sådan! kommer papiruld i Danske huse Bygningsdele med Papiruld Sådan! kommer papiruld i Danske huse Bygningsdele med Papiruld 21 konstruktionsforslag Postbox 1 3400 Hillerød tlf. 48 14 11 88 fax. 48 14 11 85 Forord Fra 1. august 2008 gælder bestemmelserne i BR08.

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Bygningsdelsjournal. 2BKa0213 Gruppe: Gruppe 3 Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper. Klasse:

Bygningsdelsjournal. 2BKa0213 Gruppe: Gruppe 3 Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper. Klasse: Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper Fundament under kælder Lecarille, blokke højde 190mm, bredde 390mm Lecablokke, højde 190mm bredde 100mm /fugtspærre Beton, bredde 490mm Se tegning: 13.1.1.5 Lecablokke

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Hvorfor vælge Briiso?

Hvorfor vælge Briiso? Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2010. Den lille lune. - for byggefagfolk

BYGNINGSREGLEMENT 2010. Den lille lune. - for byggefagfolk BYGNINGSREGLEMENT 2010 Den lille lune - for byggefagfolk Februar 2012 Ny udgave af Den lille lune Indhold Side: Den lille lune har i over 36 år været danske håndværkeres fortrukne guide, når det drejer

Læs mere

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering Spar energi med garanti - ideer til sikker isolering Indledning I denne lille brochure kan du få et overblik over mulighederne for efterisolering med Rockwool stenuldsgranulat og de deraf følgende energibesparelser.

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11.

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11. Tegningsnr. Emne Dato (90)01 Tegningsliste (90)12.100 Niveaufri adgang (90)12.110 Facademur ved fundament (90)21.110 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel, Ytong Porebeton (90)21.120 Facademur - Udvendigt

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Konstruktionsvalg (forslag) ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Konstruktionsvalg (forslag) ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold YDER FUNDAMENTER... 3 SKITSER... 3 KRAV IHT. TYPER... 3 INDER FUNDAMENTER... 4 SKITSER... 4 KRAV IHT. TYPER... 4 TERRÆNDÆK INDVENDIG... 5 SKITSER... 5 KRAV IHT. TYPER... 5 TERRÆNDÆK UDVENDIG /

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Brorsonsvej 13 7470 Karup J Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. juni 2014 Til den 3. juni 2024. Energimærkningsnummer 311057495 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

ICOPAL. Leverandør af den indre ro. Vindspærrer. - effektiv beskyttelse af isoleringen

ICOPAL. Leverandør af den indre ro. Vindspærrer. - effektiv beskyttelse af isoleringen ICOPAL Vindspærrer - effektiv beskyttelse af isoleringen Leverandør af den indre ro Anvendelse Icopal vindspærrer anvendes i lette facader, hvor der er ventilation mellem facadebeklædning og isolering.

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

PAPIRISOLERING. Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med. Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre

PAPIRISOLERING. Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med. Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre PAPIRISOLERING Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med papirisolering Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre MILJØRIGTIGT KVALITET ERFARING GARANTI HÅNDVÆRK Et

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor.

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Indledning En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Skallen, der foruden lukker (døre, vinduer m.v.) kan bestå af ydervægge,

Læs mere

Alternativ isolering... - en håndbog med byggetekniske eksempler og detaljer

Alternativ isolering... - en håndbog med byggetekniske eksempler og detaljer ... - en håndbog med byggetekniske eksempler og detaljer Redaktionsgruppe: Jens Erik Gram, ArkiGram Georg Christensen, Bygge- og Miljøteknik ApS Jesper Ditlev, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60)

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60) Konstruktionsoversigt REI 60 K 60 2 K 10 1 (BD 60) (BS 60) EI 60 EI 30 A 2 -s1, d0 A 1 2 Indhold Fastgørelse af genstande på væg og loft Enkeltgenstande på væg 3 Enkeltgenstande i loft 3 Tabel A: Lette

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Murermester -villaen

Murermester -villaen Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Sønderdalen 35 Sønderdalen 35 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. januar 2013 Til den 29. januar 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60)

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60) Konstruktionsoversigt REI 60 K 60 2 K 10 1 (BD 60) (BS 60) EI 60 EI 30 A 2 -s1, d0 A 1 2 Indhold Fastgørelse af genstande på væg og loft Enkeltgenstande på væg 3 Enkeltgenstande i loft 3 Tabel A: Lette

Læs mere

Efterisolér med ISOVER og gør en god investering

Efterisolér med ISOVER og gør en god investering Efterisolér med ISOVER og gør en god investering Bæredygtig isolering Bedre løsninger Indhold 2 Fordele ved at efterisolere Sundt indeklima Bæredygtig isolering Hvilke muligheder er der for at efterisolere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 sektionen? Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 2 indhold BR10, kapitel 7.4.2, stk. 1, Krav til isolering af klimaskærm og linjetab 7 4

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: tjørnevangen 2 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-005385 Energikonsulent: Henrik Tetsche Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arsenalvej 41 Postnr./by: 9800 Hjørring BBR-nr.: 860-10049 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

BILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION

BILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 01.01 Dimension: BxLxH. 3,95x10,00x3,40 m, 39,5 m2 Loft højde 2,50 m 01.02 Farver: Facade, grå ubehandlet cementspånplade Lofter, hvide akustikplade Vægge, hvide

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

VEJLEDENDE BYGNINGSDELSOVERSIGT, Hovedkonstruktioner Tegn. nr. A_401 Rev. A HAB, Afd. 27 - Etape 2, Blok 4, 5, 6 og 7

VEJLEDENDE BYGNINGSDELSOVERSIGT, Hovedkonstruktioner Tegn. nr. A_401 Rev. A HAB, Afd. 27 - Etape 2, Blok 4, 5, 6 og 7 13 TERRÆNDÆK 13.01 Terrændæk trappeopgang - Støvbinding iht. beskrivelser - XX mm Beton glittet iht. Ingeniørprojekt - 40 mm Trykfast isolering/lydadskillende lag 13 YDERVÆGGE.11 Let Ydervægselement m.

Læs mere

Valg af isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

U-værdi før Samlet isolering i m SV W/m²⁰C 0,2 0,25 0,3 kwh/m² Trægulv på jord/beton 0,81 31 33 34 SV. 34 Baggrundsberegninger, Bilag f 2

U-værdi før Samlet isolering i m SV W/m²⁰C 0,2 0,25 0,3 kwh/m² Trægulv på jord/beton 0,81 31 33 34 SV. 34 Baggrundsberegninger, Bilag f 2 Beslutning 13 Etablering af gulvvarme terrændæk og kældergulve i opvarmede kældre NB Dæk 6, 7, 8 og 9 er samtidig revideret ud fra ændrede før u-værdier og krav til øgede isoleringstykkelser ud fra BR

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Solbjerg Hovedgade 67 8355 Solbjerg Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. august 2012 Til den 31. august 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem

ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem Dato: marts 0. Erstatter: Brochure fra maj 00 ISOVER Plus System vil revolutionere byggeriet... ISOVER Plus er et nyt og revolutionerende

Læs mere

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Guide Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor tætne et eksisterende hus? UDGIVET NOVEMBER 2009 Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Når man vil spare på varmen i sit hus, er et

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

FireFree B744/B745 Brandplader

FireFree B744/B745 Brandplader FireFree B744/B745 Vare nr. Navn Antal EAN Palle str. B744 H 1200 x 600 FireFree B744 H 1 stk. 5705673000016 72 stk. B745 H 1200 x 600 FireFree B745 H 1 stk. 5705673000023 72 stk. www.scandisupply.dk 0843

Læs mere

JACKON DE LETTE LØSNINGER

JACKON DE LETTE LØSNINGER JACKON DE LETTE LØSNINGER Ì BYGNINGSREGLEMENT 2010 OG LØSNINGER VED U-VÆRDIER NED TIL 0,06W/M 2 K 01-2014 www.jackon.dk Lette løsninger for et bedre miljø! Nybyggeri - Opvarmet til over 15ºC 280mm 60 350mm

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Forord Bygningsreglementet, der trådte i kraft december 2010, indeholder bestemmelser for, hvordan der kan opføres garager, carporte, udhuse, drivhuse og

Læs mere

Energimærke. Adresse: Infanterivej 14 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Infanterivej 14 Postnr./by: SIDE 1 AF 41 Adresse: Infanterivej 14 Postnr./by: 8930 Randers NØ BBR-nr.: 730-012962-001 Energikonsulent: Per Skouboe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

SKITSEPROJEKT KAMPAGNEHUS KUBIK. Lasse Larsen Byggefirma A/S

SKITSEPROJEKT KAMPAGNEHUS KUBIK. Lasse Larsen Byggefirma A/S SKITSPOJKT KMPGNHUS KUIK Lasse Larsen yggefirma /S 1973.0 155.0 73.0 107.0 181.0 269.0 151.0 185.0 133.0 53.0 151.0 197.0 151.0 167.0 47.7 V3 1 + s1 opv ryggers 7.9 m² rejsehøjde 260 loftshøjde ca. ~255

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført

Læs mere