Dispensation efter museumsloven til gennembrud af dige ved Foldingbro

Transkript

1 TEKNIK & MILJØ Natur & Landskab Dato: Sagsnr.: 14/47490 Mette og Peder Christoffersen Foldingbrovej Brørup Kontaktperson: Per Johansen Dir. tlf.: Dispensation efter museumsloven til gennembrud af dige ved Foldingbro I har den 7. februar 2018 søgt om dispensation fra museumsloven til at foretage 4 gennembrud af et beskyttet dige på matrikel 49 Nørbølling By, Folding. Se oversigtskort (bilag 1). Gennembruddene sker for at kunne køre med landbrugsmaskiner mellem markerne på hver side af diget. Kommunens afgørelse Vejen Kommune giver hermed dispensation til 4 gennembrud på hver ca. 15 meter af et beskyttet jorddige. Placeringen fremgår af kortet nedenfor.

2 Gennembruddene foretages på følgende vilkår: - Enderne af diget ved alle fire gennembrud formes omhyggeligt, og overfladen klappes til. - Vilkår om retablering af den resterende del af diget sættes af Slots- og Kulturstyrelsen. Begrundelse Kommunen har truffet afgørelsen på baggrund af følgende oplysninger. Diget er registreret som værende beskyttet i henhold til seneste gældende kortgrundlag pr. 1. juli 1992 (1113 II SØ, trykkedato 27/ , version 2.1.1). Beskyttelsen af sten- og jorddiger i museumsloven er en forbudsbestemmelse, hvor kommunen i særlige tilfælde kan dispensere. Væsentlige jordbrugsmæssige, økonomiske eller rekreative interesser er således ikke begrundelse nok for sløjfning af et dige. Det fremgår yderligere, at vurderingen af, hvorvidt et dige er beskyttelsesværdigt, bør ske ud fra 3 kriterier: digets fremtræden som landskabselement, digets kulturhistoriske betydning og digets betydning som biotop eller spredningskorridor. Den 14. april 2015 meddelte Vejen Kommune afslag på lovliggørende dispensation til at fjerne hele diget. Sagen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, der 12. august 2016 stadfæstede Vejen Kommunes afgørelse (bilag 2). I har efterfølgende på møde den 19. januar 2017 foreslået et muligt erstatningsdige (bilag 3) alternativt at søge om 4 digegennembrud. Museet på Sønderskov har den 9. februar 2017 vurderet at det ansøgte dige ikke kan erstatte det fjernede dige (bilag 4). Den 14. januar 2018 fremsender I nye forslag til erstatningsdige (bilag 5). Ingen af forslagene vurderes at kunne erstatte det fjernede dige (bilag 6). På møde den 7. februar 2018 med Jens Peder Matthiesen fastholder I ansøgning om de 4 digegennembrud, som I foreslog på mødet den 19. januar Placeringen af de 4 gennembrud er justeret efter jeres ønske. Kommunens vurdering Vurdering i forhold til Natura 2000 samt Bilag IV- og rødlistearter Området ligger ca. 900 meter nord for Natura område nr. 91 Kongeå. Gennembruddene af diget vurderes ikke at påvirke nogle af de arter eller naturtyper, der ligger til grund for udpegningen. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted indenfor det ansøgte areal. På baggrund af rapport fra DMU 1 samt Vejen Kommunes øvrige kendskab vurderes umid- 1 Faglig rapport nr. 635 og nr. 322 fra Danmarks Miljøundersøgelser. 2 af 5

3 delbart, at der kan være vandflagermus, sydflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, løgfrø og spidssnudet frø. Rapportens detaljeringsgrad er dog meget lille idet den bygger på observationer over 10 x 10 km grids. Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter, som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde. Der er ingen registreringer af flagermus ved diget, men det kan ikke udelukkes, at én eller flere arter kan raste eller yngle i nærområdet. Dog bemærkes, at beplantningen på digerne i sig selv ikke er omfattet af beskyttelsen gennem museumsloven. Odderen lever i tilknytning til vådområder, og den findes i vandløb og især i moser og søer med store rørskovsområder. For at odderen kan trives i levedygtige bestande, skal der være vådområder med et højt naturindhold. Odderens yngle- og rasteområder knytter sig til moser, krat, skov eller andre uforstyrrede naturområder. Der er ingen registrering af odder i området. Markfirbenet findes spredt i landskabet på åbne, varme, solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation. Markfirbenet yngler på solvendte skråninger, som er af altafgørende betydning for arten. Der er ingen registreringer af markfirben i nærområdet. Stor vandsalamander foretrækker rene, dybe vandhuller i eller nær skov. Uden for yngletiden lever salamanderne på land og gemmer sig om dagen under sten og træstammer og i gamle musehuller. De vandrer sjældent særlig langt fra vandhullerne. Der er ingen registrering af stor vandsalamander i området. Løgfrøen yngler i lavvandede vandhuller, søer og vådområder og kan også yngle i midlertidige vandhuller. Der er ingen registrering af løgfrø i området. Spidssnudet frø kan leve i mange typer af vandhuller og søer. Den er afhængig af, at vandhullet/søen er omgivet af fugtige udyrkede arealer som fødesøgnings- og rasteområde. Der er ingen registrering af spidssnudet frø i området. Vejen Kommune har således ikke konkret kendskab til Bilag IV-arter, eller andre registreringer af planter og dyr, som er omfattet af artsfredninger eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller i nærheden af diget. I henhold til Habitatbekendtgørelsens 11 vurderer Vejen Kommune, at projektet ikke vil medføre en negativ påvirkning af de nævnte bilag IV- og rødlistearter eller deres levesteder. Vurdering af kulturhistorie, landskab og biologi Det er kommunens vurdering, at digets har stor kulturhistorisk værdi, og at dette er stadfæstet i afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet. Det er også kommunens vurdering at muligheden for erstatningsdiger i nærområdet er afdækket i de fire fremsendte forslag, og at der ikke kan findes et erstatningsdige med samme kulturhistoriske værdi. 3 af 5

4 Som hovedregel kan der gives dispensation til mindre åbninger til gennemkørsler i beskyttede diger, hvis adgangen til et tilkøbt areal indebærer en betydelig omvej. Dog bør antal og bredde samt placering vurderes i hvert enkelt tilfælde. Da der er tale om gennembrud som sikrer at markerne stadig kan drives, er det kommunens vurdering, at der i dette tilfælde er mulighed for at dispensere til digegennembruddene. Klagebestemmelser Dispensationen efter museumsloven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af: - adressaten for afgørelsen, - ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, - offentlige myndigheder, - lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, - landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, - en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, og - landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Afgørelsen offentliggøres på den 10. april Klagefristen er 4 uger, så en klage skal være indgået senest torsdag den 8. maj Hvis I ønsker at klage over denne afgørelse, skal I klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I klager via Klageportalen, som I finder på og Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Det koster et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og kr. for virksomheder/organisationer at få behandlet en klage hos Miljø- og Fødevareklagenævnet. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis klagen bliver afvist fordi klagefristen er overskredet, klager ikke er klageberettiget eller Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen. Gebyret tilbagebetales også, hvis den, der klager, får helt eller delvis medhold i klagen. Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er bekendtgjort af kommunen eller - i forbindelse med klage - af Miljøog Fødevareklagenævnet. Baggrund for afgørelsen Afgørelsen er truffet på baggrund af jeres ansøgning af 7. februar Dispensationen er givet efter 29j, stk. 2, jf. 29a, i museumsloven (lov nr. 473 af 7. juni 2001, senest ændret ved lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 med senere ændringer). Hvis I har spørgsmål er I velkomne til at kontakte mig på af 5

5 Venlig hilsen Per Johansen biolog Bilag: Bilag 1: Oversigtskort (1:25.000) Bilag 2: Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet Bilag 3: Forslag til erstatningsdige Bilag 4: Høringssvar fra Museet på Sønderskov Bilag 5: Forslag til erstatningsdige Bilag 6: Kulturhistorisk vurdering Kopi af dette brev er sendt til: Danmarks Naturfredningsforening, Vejen afdeling, Mogens Kjær Poulsen, Torpet 103, 6682 Hovborg, Dansk Ornitologisk Forening-Vejen, Holmeåvænget 6b, 6682 Hovborg, Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade , 1620 København V (natur@dof.dk). Miljøstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø (mst@mst.dk). Slots- og Kulturstyrelsen, H. C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V, (fortidsminder@slks.dk, aka@slks.dk). Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdsvej 2, 6650 Brørup (post@sonderskov.dk). Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø. (info@sagro.dk). Sønderjysk Landboforening, att.: Asger Kristensen, Billundvej 3, 6500 Vojens (ask@slf.dk). Friluftsrådet Trekantområdet, att. Bent Holgersen, Hvedevænget 30, 6600 Vejen, (holgersen@vejen-net.dk). Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, v/rasmus Fuglsang Frederiksen, Jordbrovej 4, st. th., 8200 Århus N (rasmusfuglsangfrederiksen@gmail.com). 5 af 5

6 l Digegennembrud Bilag 1 - Oversigtskort Tegn. Per Johansen Målforhold 1: Geodatastyrelsen/SDFE, Cowi Tegn.nr. 1 Dato Sagsbeh. Per Johansen J.nr. 14/47490 Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 - DK 6600 Vejen - Tlf Internet: post@vejen.dk

7 Bilag 2

8 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk august 2016 J.nr.: NMK KlageID: Ref.: EBRAU-NMKN AFGØRELSE i sag om Vejen Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af 3 dige strækninger på matr.nr. 49, Nørbølling By, Folding. Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter museumslovens 1 29 j, stk. 2, jf. 29 a, stk. 1 (sten- og jorddiger). Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster afgørelse fra Vejen Kommune af 14. april 2015 om afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af 3 digestrækninger på matr.nr. 49, Nørbølling By, Folding. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. museumslovens 29 x. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 af museumsloven 2 Lovbekendtgørelse nr af 8. december 2015 om Natur- og Miljøklagenævnet

9 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af ejendommens ejer ved dennes landbrugskonsulent. Klager har primært anført, at der ikke har været diger på de angivne steder, og sekundært, at der er grundlag for dispensation. Sagens oplysninger Vejen Kommune har den 14. april 2015 meddelt afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af 3 sammenhængende digestrækninger på samlet ca. 490 meter beliggende på matr.nr. 49, Nørbølling By, Folding. Digerne er registreret med nr (vestlig del delvist fjernet), (østlig del helt fjernet) og (nord-sydgående del delvist fjernet). Det fremgår af afgørelsen, at Vejen Kommune i 2015 forbindelse med behandling af en a nden sag blev opmærksom på, at digerne var fjernet. Kommunen oplyste herefter ejeren af ejendommen om muligheden for enten at retablere digerne eller søge om dispensation til fjernelse. Ejendommens ejer har søgt om dispensation den 30. marts Det fremgår af afgørelsen, at kommunen har bedt Museet på Sønderskov om en vurdering af digerne. Museet har i brev af 9. april 2015 oplyst, at det vest-østgående dige oprindeligt markerede skellet mellem matr.nr. 3a mod nord og matriklerne 2a og 2c mod syd. Skellets historie går tilbage til udskiftningen. Diget er ikke så gammelt som skellet. På de høje målebordsblade ( ) er kun den østlige del af diget indtegnet, men hele diget er indtegnet på såvel de lave målebordsblade ( ) som på 4 cm. kortet. Det sydlige dige markerede oprindeligt skellet mellem matr.nr. 2 a og 2 c. Matriklerne er at finde på original I kortet ( ). Diget er indtegnet på såvel de høje målebordsblade som de lave målebordsblade og 4 cm. kortet. Begge diger har indgået i et system af diger. Det er museets opfattelse, at digerne har rummet en kulturhistorisk fortælleværdi om de lokale forhold i landsbyen Nørbølling, og at fjernelse har medført en forringelse af kulturlandskabet. Kommunen har begrundet afgørelsen med, at beskyttelsen i museumsloven er en forbudsbestemmelse, at kommunen i særlige tilfælde kan dispensere, at væsentlige jordbrugsmæssige interesser ikke kan begrunde en dispensation til fjernelse af beskyttede diger, at digerne er registreret som beskyttede på det senest gældende kortgrundlag før 1. juli 1992, og at digerne har rummet en kulturhistorisk fortælleværdi samt kan have haft en vis biologisk og lan d- skabelig værdi. Det er i klagen anført, at strækningen fra Foldingbrovej mod vest til det sydgående hegn mod Åttevej igennem rigtig mange år har været beplantet med et granhegn. Efter at ejeren af ejendommen overtog arealet syd for træerne i 1992, blev hegnet fjernet i 1995 eller Træerne stod ikke på nogen forhøjning. Da træer og trærødder var væk var arealet klar til dyrkning, uden at der skulle udjævnes nogen forhøjning. 2

10 Strækningen fra det sydgående hegn og til det lave område mod vest har indtil 1995, iflg. klagen, været et ejendomsskel. Der har været en udyrket bræmme til markering af skellet. Da skellet blev fjernet i 1995 eller 1996, havde der samlet sig en lille forhøjning i skellet. Det fremgår videre af klagen, at der på den nord-syd gående strækning ikke længere er træer på de første 5-10 m. Disse træer væltede i orkanen i december De blev fjernet og her var der heller ikke noget dige, der skulle fjernes. Det anføres ligeledes i klagen, at registreringen som dige er forkert, hvilket bestyrkes af, at digeregistreringen fortsætter ud i moseområdet mod vest. Her er der intet dige, og der ikke sket ændringer i driften på dette areal i årtier. For så vidt angår digernes beskyttelsesværdi anføres det af klager, at det ikke kan have været intentionen med museumsloven at bevare enhver beplantning i ejendomsskel for tid og evighed, at ejendommens ejer på anden vis har øget den biologiske værdi i området, og at træbevoksningen på tværs af højdekurverne har sløret de landskabelige træk frem for at understøtte dem. Kommunen har i sine kommentarer til klagen bemærket, at det fjernede granhegn på det østlige dige på luftfotos tilbage fra 1964 ser ud til at være at samme dimension som det nord -sydgående dige, hvor der i dag er en tydelig forhøjning. Kommunen bemærker ligeledes, at der på luftfoto fra 1992 ses en tydelig struktur hen til moseområdet på det vestlige dige, og at der ved besigtigelsen kunne erkendes en tilbageværende forhøjning, der hvor granhegnet har gået til på den nord -sydgående strækning, samt at den tilbageværende strækning syd herfor har en tydelig digelignende fod. Kommunen anfører endvidere, at strækningen nord for moseområdet den vestligste del af dige ikke er omfattet af sagen, og at kommunen har vurderet, at der her er tale om en fejlregistrering. Endelig anfører kommunen, at afgørelsen er begrundet i digernes kulturhistoriske værdi og ikke den biologiske og landskabelige værdi. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter museumslovens 29 a, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger eller lignende. Efter museumslovens 29 j, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i museumslovens 29 a, stk. 1. Museumslovens 29 a er en forbudsbestemmelse, hvis formål er at sikre sten- og jorddiger som kulturhistoriske spor og sikre de biologiske og landskabelige interesser, der knytter sig til digerne. Bestemmelserne om beskyttelse af sten- og jorddiger er udmøntet i bekendtgørelse nr af 20. august 2013 om beskyttede sten- og jorddiger og lignende (digebekendtgørelsen). Det fremgår af bekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 4, at andre diger (end stendiger, m.v.), der er angivet på kortbladet for det pågældende område i Geodatastyrelsens kortværk Danmark (1:25.000) i den seneste reviderede udgave forud for den 1. juli 1992, er omfattet af museumslovens 29 a. 3

11 De aktuelle jorddiger er angivet på det nævnte kortværk. Digerne er således beskyttet efter museumslovens 29 a. Det forhold, at klager anfører, at der alene har været et markskel med træer, kan ikke føre til et andet resultat. Efter praksis skal et dige for at være beskyttelsesværdigt ikke nødvendigvis være såvel landskabeligt som kulturhistorisk eller biologisk værdifuldt. Det er i princippet tilstrækkeligt, at diget vurderes værdifuldt i en henseende. I nævnets praksis er der navnlig lagt stor vægt på digernes kulturhistor i- ske værdi som udtryk for ældre tiders ejendomsstruktur og udskiftningsmønster, m.v. Spørgsmålet om dispensation til et allerede gennemført indgreb skal som udgangspunkt behandles, som om der var ansøgt på forhånd til at foretage det pågældende indgreb. Det fremgår af lovens forarbejder og fast praksis, at det ikke er tilstrækkeligt til at meddele dispe n- sation, at der er påvist driftsmæssige eller økonomiske interesser i at diget fjernes. Med formuleri n- gen, at der kun i særlige tilfælde kan dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer, er det angivet, at der kun sjældent kan gøres egentlige undtagelser, i hvert fald for så vidt angår så væsentlige indgreb som nedlæggelse. Nævnets praksis for dispensation til nedlæggelse af diger i fo r- bindelse med landbrugets drift er i overensstemmelse hermed yderst restriktiv. Nævnet finder ikke, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde, at der meddeles dispensation til fjernelse af diget. Det lægges herved til grund, at digerne er fjernet af driftsmæssige hensyn, således at de omliggende marker kan dyrkes som én samlet mark. Hertil kommer den præcedensvirkning, som en lovliggørende dispensation vil kunne få for fremtidige lignende sager. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster afgørelse fra Vejen Kommune af 14. april 2015 om afslag på dispensation til fjernelse af 3 digestrækninger på matr.nr. 49, Nørbølling By, Folding. Det overlades herefter til Slots- og Kulturstyrelsen at tage stilling til spørgsmålet om lovliggørelse af forholdet. Natur-og Miljøklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. Lena Kongsbach Ankechef / Elsebeth Braüner Specialkonsulent 4

12 Afgørelsen er sendt pr. til: Jysk Landbrugsrådgivning I/S, - pct@jlbr.dk, info@jlbr.dk Peder Christoffersen, Foldingbrovej 58, 6650 Brørup pedermette@live.dk Vejen Kommune, sagsnr. 14/ itb@vejen.dk, pj@vejen.dk Museet på Sønderskov post@sonderskov.dk Slots- og Kulturstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V - post@slks.dk 5

13 Bilag 3

14 l Signatur Diger Status Forslag til erstatningsdige Stadfæstet i klagenævnet Udtaget i tidligere sag - registreringsfejl Digegennembrud Kilometer 0 0,075 0,15 0,3 0,45 0,6 Forslag til digegennembrud Teknik & Miljø Tegn. Per Johansen Målforhold 1:5.000 Sagsbeh. Per Johansen Tegn.nr. Dato J.nr. Rådhuspassagen 3 - DK 6600 Vejen - Tlf Internet: post@vejen.dk Geodatastyrelsen/SDFE, Cowi /47490

15 Bilag 4

16

17 Bilag 5

18

19

20 Bilag 6

21 Per Johansen Fra: Steen Thrane Frydenlund Jensen Sendt: 29. januar :50 Til: Per Johansen Emne: ågesbøl Vedhæftede filer: Vedrørende forslag til erstatningsdiger.docx Mvh: Steen Thrane Frydenlund Jensen Kulturhistorisk konsulent Teknik & Miljø Team Natur & Landskab Rådhuspassagen Vejen stfj@vejen.dk Tlf: Ved personligt fremmøde: Områdekontor Holsted, Højmarksvej 20, 6670 Holsted 1

22 Vedrørende forslag til erstatningsdiger. Kortet viser det ældste kort over området, nemlig original 1 kortet (det ældste matrikelkort) fra Baggrund er ortofoto fra Med gult er markeret det fjernede dige. Det er et udskiftningsdige fra omkring Et erstatningsdige skal som minumum være af samme type. De indkomne forslag er markeret med blåt, rødt og sort. Diget markeret med blåt er dels et ejerlavsdige, og dels er det allerede fredet. Med rødt er yderligere et ejerlavsdige fra det i 1972 nedlagte Lervad ejerlav. Hvor den sorte streg er, har der aldrig ligget et dige. Der er således ingen af forslagene til erstatningsdiger, der er af samme type som det fjernede dige.