Ny strategi. for visitation til sociale tilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny strategi. for visitation til sociale tilbud"

Transkript

1 Ny strategi for visitation til sociale tilbud Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2014

2 Indholdsfortegnelse: Rammer for ny strategi for visitation til sociale tilbud side 3 Bilag 1. Målgruppeafgrænsning side 8 Bilag 2. Lovgrundlag og afgrænsning side 9 Bilag 3. Mål for Handicap og Psykiatri side 10 Bilag 4. Serviceniveauer side 13 Bilag 5. Visitationsprocedure side 20 Voksenudredningsmetoden Sagsbehandlingstider Bilag 6. Kompetencefordeling side 23 Bilag 7. KPI side 24 2

3 Rammer for: Ny strategi for visitation til sociale tilbud September Indledning Der blev konstateret en markant budgetoverskridelse på handicap- og psykiatriområdet i efteråret Det økonomiske pres på området øges konstant, flere borgere modtager hjælp, forventningerne er blevet større, problemstillingerne er blevet mere komplekse, og behandlingstiden er øget. Byrådet tilførte i april 2014 flere penge til området, men vedtog også besparelser. Samtidig blev forvaltningen bemyndiget til at igangsætte udarbejdelse af en række nye strategier på området, herunder også en ny strategi for visitation til sociale tilbud. En ny strategi er nødvendig, fordi Handicap og Psykiatri skal gribe opgaven an på en ny måde. Balancen skal genoprettes mellem forventninger, lovsikrede krav på tilbud og de økonomiske rammer og faglige krav til en specialiseret social indsats. En strategi er en langsigtet planlægning, som fører til eller mod et mål. Mål og rammer for strategien skal fastlægges politisk. Herefter skal forvaltningen sikre, at de mange aktører på området agerer inden for de fastlagte mål og rammer. Den nye strategi skal bidrage til afklaring af de forskellige opgaver og roller i indsatsen og styrke den samlede kommunale koordinering omkring borgeren. Borgeren er i centrum ved visitationen, men der er mange forskellige aktører omkring borgeren; andre afdelinger interne og eksterne sociale tilbud. De varetager hver opgaver med forskellige interesser og ansvar. Tydelighed i opgaveog rollefordelingen er forudsætningen for, at samarbejdet med og omkring borgeren kan lykkes. Her er fælles mål, styrkelse af dialog og samarbejde helt central. Det skal være klart, hvilke borgere, der er omfattet af de specialiserede sociale tilbud, og hvem der kan profitere af tilbud i normalområdet. Med det udgangspunkt har vi skærpet fokus på afgrænsning af målgruppe og visitation til området. Der skal være en nødvendig kapacitet i de specialiserede sociale tilbud, men ikke større end nødvendigt. Det kræver, at der er flow på de specialiserede pladser. Derfor er tilgangen til borgeren rehabiliterende, og der forventes personlig udvikling og progression i de sociale tilbud, der iværksættes. Indsatsen på handicap- og psykiatriområdet er politisk forankret i Social- og Sundhedsudvalget. Her fastlægges målsætningerne og serviceniveauet, som skal kommunikeres tydeligt til borgere og aktørerne på området. Organisatorisk er opgaven forankret i Handicap og Psykiatri. Her planlægges og udføres opgaven i koordination mellem visitationen og interne og eksterne sociale tilbud. Men i praksis er det også en fælles opgave i afgrænsningen mellem normalområdet til specialområdet. Der er mange indgange i overgangen fra Børn og Unge, til og fra Beskæftigelsesafdelingen og Sundhed og Ældre. Hovedformålet med strategien Der skal være en fælles politisk, administrativ og organisatorisk forståelse for den indsats, der er nødvendig for at håndtere den økonomiske udfordring på handicap- og psykiatriområdet. Der skal være balance mellem lovgivning, forsyningsforpligtelse, serviceniveau og budgetrammer. De mange aktører på området skal arbejde ud fra politisk fastlagte målsætninger og serviceniveauer. Samarbejdet på området styrkes, indsatsen koordineres og effektiviseres, og udgiftsudviklingen skal styres. 3

4 2. Målgrupper Målgruppen for Handicap og Psykiatri er voksne borgere med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil sige borgere, der har behov udover, hvad der må anses for at være en del af en almindelig livscyklus (som f.eks. let depression, skilsmisse, sorg og krise). Det er ikke en konkret diagnose, der afgør, om en borger er i målgruppen til Handicap og Psykiatri men omfanget af borgerens funktionsnedsættelse. Ofte vil målgruppen til Handicap og Psykiatri være borgere med en eller flere af nedenstående diagnoser eller problemfelter: En svær sindslidelse Udviklingshæmning En udviklingsforstyrrelse Hjerneskade Fysisk handicappede, der har behov for en særlig socialpædagogisk indsats Alvorlig misbrugsproblematik Socialt udsatte "særlige sociale problemer" Stillingtagen til en ansøgning tager altid udgangspunkt i borgerens funktionsniveau, og der foretages en individuel og konkret vurdering af borgerens samlede behov og den aktuelle situation. Bilag: Målgruppeafgrænsningen er fastlagt af Social- og Sundhedsudvalget den , jf. bilag 1 3. Opgavefordeling og koordinering Borgerne på handicap- og psykiatriområdet har sammensatte behov og er ofte i kontakt med flere forskellige afdelinger på samme tid. Det betyder, at en borger samtidigt kan være berettiget til flere samtidige ydelser, hovedsageligt efter lov om social service, men også efter lov om aktiv beskæftigelse og sundhedsloven m.fl. Handicap og Psykiatri har et tæt samarbejde med Børn og Unge, Beskæftigelsesafdelingen og Sundhed og Ældre. Der skal være sammenhæng i de tilbud, der gives borgerne på tværs af afdelingerne, fordi vi har ydelser, der komplementerer/eller er subsidiær hinanden. Der skal arbejdes ud fra nogle overordnede og fælles bærende principper. Principper, der skal medvirke til afklaring af de faglige, juridiske og økonomiske snitflader, som altid vil være der, når flere afdelinger kommer i spil ved sammensætning af løsninger for den enkelte borger. Borgeren mødes med forventning om, at de skal klare mest muligt selv. Der iværksættes altid kun den mindst indgribende, men fagligt mest hensigtsmæssige og forsvarlige foranstaltning. Borgeren tilbydes i udgangspunktet tilbud på normalområdet, som retter sig mod generhvervelse af funktionsevne, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Normalområdet og specialområdet samarbejder, dels for at udnytte vores fælles faglige ekspertiser bedst muligt, dels for at undgå ethvert incitament til kassetænkning. Medarbejderne optræder altid som repræsentant for en samlet kommunal helhed i forhold til den enkelte borger. Der sigtes mod, at der er færrest mulige forskellige medarbejdere omkring borgeren. Der vælges altid den mest omkostningseffektive løsning på kommuneniveau til det fastsatte serviceniveau, og hvor det er fagligt og kvalitetsmæssigt hensigtsmæssigt og forsvarligt. Bilag: Lovgrundlag og afgrænsning til andre afdelinger er nærmere beskrevet i bilag 2 4

5 4. Målsætninger Det overordnede mål er, at borgere med funktionsnedsættelse så vidt muligt er selvhjulpne og selvbestemmende, så de kan leve et godt og aktivt liv i et forpligtende socialt fællesskab. Herning Kommunes praksis tager sit afsæt i hjælp til selvhjælp og den rehabiliterende tænkning. Vi vil således møde borgeren med en aktiv, involverende, ansvarsgivende og kompetenceskabende tilgang. Vi arbejder for, at borgere i Herning Kommune så vidt muligt skal klare sig selv, og ønsker at finde løsninger i nærmiljøet med mindst mulig indgriben fra kommunen. Dette indebærer, at vi gennem udredningen afdækker den enkeltes mestringsevne, fokuserer på ressourcer og sikrer, at disse udnyttes bedst muligt i hverdagen. Vi er i dialog med den enkelte borger, møder dem med forventninger og ser og afprøver muligheder. Vi har et mål om at yde en målrettet og helhedsorienteret indsats, der kan bidrage til, at borgeren oplever trygge rammer og gode muligheder for et aktivt og udviklende liv i omsorgsfulde fællesskaber. Målet er, at borgeren gennem en rehabiliterende tilgang inviteres, inkluderes og støttes til at spille en aktiv rolle i eget liv. Bilag: Mål for Handicap og Psykiatri er fastlagt administrativt af afdelingslederne i august Jf. bilag 3 Målsætninger for visitation af borgeren Visitationen for Handicap og Psykiatri skal sikre ensartethed og tydelighed i visitationen til de enkelte ydelser. Der skal være overensstemmelse mellem borgerens behov for støtte, den visiterede ydelse og det, der konkret bevilges. Forvaltningen skal sikre, at borgere med samme behov i videst muligt omfang har lige mulighed for at modtage hjælp og bliver behandlet ud fra så objektive kriterier som muligt. Lige som der gives et godt grundlag for forventningsafstemning i forhold til borgeren. Visitationen yder en høj borgerservice Borgere skal have mulighed for let tilgængelig information både ved personlig henvendelse og på kommunens hjemmeside Borgerne skal mødes af et serviceminded personale, som kan give klar besked vedr. afdelingens sagsgange, ventetider, ydelser samt serviceniveau Borgerne skal ydes professionel råd og vejledning ved henvendelse i afdelingen. Serviceniveauet er tydeligt Borgeren skal vide, hvilke tilbud og hvilken service, de kan forvente. Social- og Sundhedsudvalget fastlægger serviceniveauet ud fra gældende lovgivning og budgetrammer. Serviceniveauet bygger på faglige, realistiske og velbeskrevne principper, som visitationen samt de sociale tilbud kan arbejde ud fra. Særligt dyre enkeltsager godkendes af Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: Social- og Sundhedsudvalget skal godkende forslag til serviceniveauer. Jf. bilag 4 Visitationen yder en effektiv sagsbehandling Sagsbehandlingen og dialog med borgeren bygger på oplysning, tydelighed og faglighed Sagsgange og procedurer er digitaliserede og standardiserede i forhold til ensretning og effektivisering af sagsbehandlernes indsats. Ved henvendelse foretages der en screening af borgerens behov og mulighed for hjælp. Bevilling af hjælp og iværksættelse af handleplan sker på grundlag af en funktionsevnevurdering. Her anvendes Voksenudredningsmetoden. 5

6 Den individuelle handleplan skal understøtte borgerens personlige udvikling. Det sociale tilbud, som gives, skal være dynamisk og fremme progression. Der tages udgangspunkt i recovery og den rehabiliterende tankegang. Der foretages løbende opfølgning på indsatsen, og den evalueres for at indfri de opstillede mål. Effekten skal dokumenteres. Bilag: Visitationsprocedure Voksenudredning Sagsbehandlingstider. Jf. bilag 5 Målsætning for samarbejde, koordination og dialog Borgerne på handicap- og psykiatriområdet har sammensatte behov og er ofte i kontakt med flere forskellige afdelinger på samme tid. Borgeren er i centrum for indsatsen, og der er fælles principper for koordination og samarbejde: Herning Kommune agerer som en enhed, der støtter og hjælper borgeren Herning Kommune sikrer, at færrest mulige medarbejdere er aktører i sagsforløbet Herning Kommune møder borgeren med forventninger i et aktivt medborgerskab Herning Kommune fokuserer på mindst indgribende tilbud. Helhedsorienteret sagsbehandling Sagsbehandlingen er helhedsorienteret. Det skal med udgangspunkt i borgerens behov sikres, at der gives det rette og mindst indgribende tilbud. Hvis Handicap og Psykiatri ikke har det rigtige tilbud, henvises borgeren til den rette afdeling, og der samarbejdes om tilrettelægning af det videre forløb. Fokus på overgang fra barn til voksen For de borgere, hvor støttebehovet opstår allerede i barndommen, er der særlig fokus på overgangen fra barn til voksen ved det 18. år. Derfor forberedes borgeren senest ved det 17. år på de ændringer i støtten, der følger med overgangen. Pårørende og netværk som medspillere Pårørende og netværk inddrages, når borgeren giver samtykke, og det understøtter borgerens interesser og udvikling. Vi ønsker dialog og samarbejde med de pårørende, og vi respekterer, at det er de pårørende, der kender borgeren bedst. Vi har fokus på de pårørendes ressourcer og forventer, at disse anvendes som bidrag i løsningen for den enkelte. Samarbejde om tilrettelægning af sociale tilbud Der skal være overensstemmelse mellem den individuelle handleplan, der tilrettelægges, det sociale tilbud, der bestilles og den ydelse, der leveres. En realistisk plan og den rigtige behandling forudsætter samarbejde og dialog i planlægning og ved udførelse. Det sker i dialog mellem borgeren, de pårørende, Visitationen og de sociale tilbud. Målsætninger for økonomisk styring Der skal være sammenhæng mellem økonomien og de politiske prioriteringer af de ydelser, som borgere i Herning Kommune kan modtage. Et synligt serviceniveau skaber gennemskuelighed på området, så der er sikkerhed for, at budgetgrundlag og tildeling af ydelser bygger på faglige, realistiske og velbeskrevne principper. Målgruppeafgrænsning Tydelig målgruppeafgrænsning er forudsætningen for god borgerbetjening, forventningsafstemning, opgavefordeling og budgetansvar. Kapacitetsstyring Ved visitationen koordineres tilgang og afgang af borgere. Kapaciteten skal afstemmes i vægtningen mellem borgernes behov, kommunens forsyningsforpligtelse og budgetrammerne. 6

7 Der skal være opmærksomhed på udvikling af nye tilbud og omstilling af eksisterende tilbud, så der til stadighed sikres den nødvendige kapacitet og en bred vifte af tilbud og specialiserede ydelser. Opfølgning på mål De individuelle mål og opfølgning omkring borgeren er et aktivt redskab i den økonomiske styring. Men ændringer i afgørelser omkring borgeren kan kun begrundes i sikring af progression og opfyldelse af de individuelle mål. Der foretages ved den individuelle sagsopfølgning en vurdering af målopfyldelse. Den skal i kombination med centrale nøgletal for indsatsen anvendes i den økonomiske styring og strategiske planlægning og prioriteringer af indsatsernes omfang og varighed. Nøgletal for indsatsen Centrale nøgletal, som dokumenterer indsatsen, er en forudsætning for at kunne styre udgifterne. Kun gennem opfølgning på de mål, principper, målgrupper og ydelser, der er fastsat i serviceniveauet samt indsatsens resultater og økonomi, er det muligt at anvende serviceniveauet som et styringsredskab. Det overordnede formål med udvikling af centrale nøgletal for indsatsen og ledelsesinformation er, at styrke den økonomiske styring af området at opnå konsensus om, hvilke indikatorer, der er valide og kan afspejle udgiftsudviklingen at øge den økonomiske bevidsthed på strategiske, taktiske og operationelle niveauer i organisationen at skabe overblik og give et fælles grundlag for dialog og udvikling at skabe grundlag for indførelse af effektmålinger. Bilag: Der arbejdes aktuelt med udvikling af centrale og enkle nøgletal for den indsats, der leveres i Handicap og Psykiatri. Jf. notat om KPI i HOP. Bilag Bilag: 1. Målgruppeafgrænsning 2. Lovgrundlag 3. Mål for Handicap og Psykiatri 4. Serviceniveaubeskrivelser 5. Visitationsprocedure Voksenudredning Sagsbehandlingstider 6. Kompetencefordeling SOS VHP 7. KPI i HOP 7

8 Bilag 1 - til strategi for visitation til sociale tilbud Målgruppeafgrænsning Målgruppen for Handicap og Psykiatri er voksne borgere med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil sige borgere, der har behov udover, hvad der må anses for at være en del af en almindelig livscyklus (som f.eks. let / middel depression, skilsmisse, sorg/krise etc.) Det er ikke en konkret diagnose, der afgør, om en borger er i målgruppen til HOP, men omfanget af borgerens funktionsnedsættelse. Ofte vil målgruppen til HOP være borgere med en eller flere af nedenstående diagnoser eller problemfelter: En svær sindslidelse (f.eks. tilbagevendende svær angst eller svær depression, PTSD, gennemgribende personlighedsforstyrrede, skizofreni, spiseforstyrrelse o.l.) Udviklingshæmning (såsom Downs syndrom, eller borgere som er retarderet grundet en medfødt udviklingshæmning) En udviklingsforstyrrelse (autisme, Asperger-syndrom, ADHD, GUA, NLD, o.l.) Hjerneskade (medfødte eller erhvervet) Fysisk handicappede, der har behov for en særlig socialpædagogisk indsats Alvorlig misbrugsproblematik (alkohol, euforiserende stoffer, medicin o.l.) Socialt udsatte "særlige sociale problemer" (hjemløshed, hvor borgeren har vanskeligt ved at opretholde bolig på egen hånd / evt. kombineret med psykosociale problemstillinger). Stillingtagen til en ansøgning tager altid udgangspunkt i borgerens funktionsniveau, og der foretages en individuel og konkret vurdering af borgerens samlede behov og den aktuelle situation. Mulighederne for at iværksætte indsatser inden for normalområdet, f.eks. beskæftigelses- og uddannelsesområdet, skal altid afdækkes og afprøves forud for, at der eventuelt igangsættes støtte på det specialiserede socialområde. Borgere med funktionsnedsættelse pga. nedenstående diagnoser / problematikker, henvises til andre afdelinger i Herning Kommune: Psykisk sårbarhed Fysisk handicappede / syge, der udelukkende har behov for fysisk støtte Huntingtons Chorea Multipel sclerose og lignende Alkoholdemente uden aktivt misbrug Sygeplejefaglige ydelser til respirationspatienter 8

9 Bilag 2 - til strategi for visitation til sociale tilbud Lovgrundlag og afgrænsning til andre afdelinger Handicap og Psykiatri har visitationskompetence til følgende paragraffer: Lov om Social service: 84 Aflastning / afløsning 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem 101 Stofmisbrugsbehandling 103 Beskyttet beskæftigelse 102 Behandlingstilbuddet 104 Aktivitets- og samværstilbud 107 Midlertidige Botilbud 108 Længerevarende Botilbud Opfølgning på 110 Forsorgshjemområdet Sundhedsloven: 141: Alkoholbehandling Sundhed og Ældre har visitationskompetence til følgende paragraffer: Lov om Social service: 83 Personlig pleje / praktisk hjælp 84 Aflastning / afløsning 94 Selvvalgt hjælp Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) 97 Ledsagerordning (herunder 85 til ikke selvvalgte aktiviteter) 98 Kontaktperson for døvblinde 100 Nødvendig merudgifter 112 Hjælpemidler 113 Forbrugsgoder 116 Boligændringer 118 Pasningsorlov Plejeorlov til pasning af døende 192 Plejehjem / Plejebolig Sundhedsloven 131 Omsorgstandpleje 138 Hjemmesygepleje 170 Kørsel til læge/speciallæge for pensionister Lov om Trafikselskaber 11 Individuel handicapkørsel Beskæftigelsesafdelingen har visitationskompetence indenfor: Lov om Aktivbeskæftigelse Lov om aktiv socialpolitik 9

10 Bilag 3 - til strategi for visitation til sociale tilbud Mål for Handicap og Psykiatri Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til beslutninger for både for ledere og medarbejdere. Målene er overordnede og får først meningsfuld værdi, når vi udmønter dem i vores daglige arbejde i forhold til borgere, brugere og deres pårørende. Målene for Handicap og Psykiatri står ikke, og skal ikke, stå alene. De skal ses og forstås i sammenhæng med Herning Kommunes vision og værdigrundlag. Vi har også en Handicappolitik, årlige budgetmål og indsatsområder, som influerer på de prioriteringer, der ligger til grund for det daglige arbejde. Dette udgør tilsammen pejlemærker for, hvad vi skal orientere os imod i vores arbejde. I Handicap og Psykiatri har vi en særlig mission i forhold til de borgere, som har handicap, hvilket gør det nødvendigt, at vi fokuserer på egne mål, og på at vi har en fælles opfattelse af vores mål. Målene for Handicap og Psykiatri skal forstås som afsæt for udmøntning af mere handlingsorienterede mål på alle niveauer i afdelingen og vil også blive rammesættende for vores andel af fælles mål i forvaltningen og de mål, der fastlægges politisk. Målene er hierarkisk opbygget. Missionen: Hvorfor er vi her, hvad er vores opgave? Visionen: Hvor drømmer vi om at være i fremtiden? Mål: Hvad vil vi gøre/opnå (for at indfri visionen)? Strategi og handlingsplaner: De konkrete indsatser? Værdierne: Hvordan vil vi nå målene? Målene er udarbejdet af områdeledergruppen i Handicap og Psykiatri. Næste skridt er, at vi sammen med øvrige ledere og medarbejdere gør målene operationaliserbare ved at angive, hvordan vi i vores adfærd omsætter målene i det daglige arbejde. Handicap og Psykiatris mål: Missionen: Handicap og Psykiatri arbejder for, at borgere med funktionsnedsættelse så vidt muligt er selvhjulpne og selvbestemmende, så de kan leve et godt og aktivt liv i et forpligtende socialt fællesskab. Visionen: Vi er i dialog med borgeren Vi møder borgeren med forventninger Vi ser og afprøver muligheder Vi understøtter omsorgsfulde fællesskaber Mål: Vi er i dialog med borgeren Helhedssyn Vi skal i dialogen med borgeren vurdere borgerens samlede situation og sammen med relevante parter omkring borgeren sikre en sammenhængende handleplan, som går på tværs af afdelinger. Borgeren skal opleve kommunen som en enhed. Tydelighed Det skal være tydeligt, hvem borgeren skal tale med og om hvad. Vi giver tydelig besked om, hvad der skal ske og hvornår. Det skal være klart, hvad vi kan og ikke kan, og hvornår der sker noget. Vi er kun tydelige ved at være åbne og lyttende i mødet med borgeren. 10

11 Inddragelse Vi inddrager borgeren mest muligt. Vi lytter til borgerens ønsker og er i dialog igennem sagsbehandlingen. Vi leverer en service, der giver borgeren mulighed for at føle sig godt tilpas og samtidigt sikrer, at borgeren beholder indflydelsen og ansvaret for eget liv. Vi møder borgeren med forventninger Samarbejde Vi er bevidst vedholdende i vores anerkendende tilgang til borgeren, og vi forholder os til dennes ønsker og forventninger. Vi tilstræber, at borgerens ønsker indarbejdes i sagsbehandlingen og i afgørelsen. Borgerens ressourcer I den professionelle udredning og afklaring af borgerens situation har vi fokus på borgerens ressourcer, frem for hvad borgeren ikke kan. Fælles ansvar I samarbejdet med borgeren forventer vi, at borgeren bærer den del af ansvaret, pågældende magter. Vi vil som fagprofessionelle understøtte det, borgeren måtte opleve som et problem og sammen med borgeren finde retning for løsning eller kompensering af problemet. Vi ser og afprøver muligheder Rehabilitering Med udgangspunkt i WHOs definition af rehabilitering 1 ønsker vi, at den enkelte borger kan opnå og vedligeholde den bedst mulige funktionsevne. Dette for at sikre den enkelte borger størst mulig uafhængighed og selvbestemmelse samt handlemuligheder og ansvar for eget liv. Individuelle løsninger Med udgangspunkt i en individuel og faglig vurdering vil vi tilbyde den enkelte borger en løsning, der er afstemt med gældende lovgivning, serviceniveau, kvalitet og pris. Nytænkende tilgang til metoder Vi arbejder fokuseret med udvikling. Det sker ved at afprøve nye metoder med fokus på drifts-optimering, evidens og effekt og hvor det er legalt at fejle! Vi har en tilgang, der gør, at vi opfinder, mens vi arbejder og inddrager nye erfaringer løbende i kvaliteten af de tilbud, borgeren modtager. Vi understøtter omsorgsfulde fællesskaber Frivillighed Vi arbejder sammen med, og er en aktiv del i, lokalsamfundet. Der hvor det er muligt, inddrager vi frivillige i det samlede støttetilbud omkring borgeren. Inklusion Vi tager udgangspunkt i en individuel og faglig vurdering af den enkelte borger og undersøger mulige normaltilbud, inden vi overvejer, hvilke specialtilbud borgeren har brug for. Dette for at sikre størst mulig inklusion af borgeren. Netværk I vores vurdering af den enkelte borgers behov og muligheder inddrager vi borgerenes netværk, hvis borgeren ønsker det. Vi tænker i større helheder og sammenhænge end blot det enkelte menneske og søger ad denne vej at give den enkelte borger det bedst mulige tilbud. 1 Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psy-kologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. 11

12 Herning kommunes vision er: Vision Kommunen, hvor borgeren sættes i centrum gennem åbenhed, nærhed og en levende demokratisk dialog Kommunen, der udfolder sig livligt og dynamisk som et regionalt kraftcenter, der tør gå nye veje Den effektive kommune, som er kendetegnet ved udvikling, sikker drift, høj grad af fleksibilitet og et fokus på menneskelige værdier. Adfærden, som visionen er udtryk for, er formuleret i vores fælles overordnede værdigrundlag. Herning kommunes værdigrundlag: Udfoldelsesfrihed Vi giver hinanden frihed til at udvikle os Vi befordrer et mangfoldigt arbejdsmiljø med høj motivation og trivsel Vi har modet til at handle proaktivt og lære af vores erfaringer Vi udviser respekt for den enkeltes integritet og personlige myndighed Vi giver og modtager ris og ros via åben feedback Vi stiller kritiske spørgsmål. God dømmekraft Vi har data til at begrunde vores beslutninger Vi er en videnbaseret organisation, der ønsker at kunne måle og evaluere resultaterne og effekterne af vores virkemidler og beslutninger Når vi står med komplekse dilemmaer, afvejer vi vores beslutninger nøje Vi går ikke på kompromis med vores integritet og værdigrundlag. Økonomisk sans Vi udviser økonomisk rettidig omhu Vi prioriterer på den bedst tænkelige måde Vi lader ikke økonomiske bånd hindre proaktive og innovative løsninger. Professionalisme Vi lever op til de kvalitetskrav, der fordres af os Vi arbejder aktivt med, hvad professionalisme konkret vil sige i praksis Vi værner om og udvikler vores faglige kompetencer Vi undersøger løbende, om borgere, brugere, politikere og andre af vores interessenter oplever os som professionelle. Herning kommunes Handicappolitik: I samarbejde med Hernings kommunes Handicapråd har Herning Kommune i 2008 vedtaget en handicappolitik, som skal skabe endnu bedre rammer for borgere med et handicap. Vision I Herning Kommune er der lige muligheder for alle ligeværdighed og lige udfoldelsesmuligheder under hensyntagen til den enkeltes ressourcer. Indsatsområder Der er med udgangspunkt i FNs Standardregler udpeget seks indsatsområder: Tilgængelighed Befordring Uddannelse Arbejdsmarked Familieliv Fritid og kultur 12

13 Bilag 4 til strategi for visitation til sociale tilbud Serviceniveauer Bærende principper: Borgeren i centrum - rehabiliterende tilgang hjælp til selvhjælp Med afsæt i Herning Kommunes værdigrundlag, samt Handicap- og Psykiatriafdelingens vision og mission, er målet for indsatsen på det specialiserede socialområde, at borgere med funktionsnedsættelse så vidt muligt er selvhjulpne og selvbestemmende, så de kan leve et godt og aktivt liv i et forpligtende socialt fællesskab. Herning Kommunes praksis tager sit afsæt i hjælp til selvhjælp og den rehabiliterende 2 tænkning. Vi vil således møde borgeren med en aktiv, involverende, ansvarsgivende og kompetenceskabende tilgang. Vi arbejder med henblik på, at borgere i Herning Kommune så vidt muligt skal klare sig selv, og ønsker at medvirke til at finde løsninger i nærmiljøet med mindst mulig indgriben fra kommunen. Dette indebærer, at vi gennem udredningen afdækker den enkeltes mestringsevne, fokuserer på ressourcer og sikrer, at disse udnyttes bedst muligt i hverdagen. Vi ønsker som kommune at være i dialog med den enkelte borger, møde denne med forventninger og se og afprøve muligheder. Vi har et mål om at yde en målrettet og helhedsorienteret indsats, der kan bidrage til, at borgeren oplever trygge rammer og gode muligheder for et aktivt og udviklende liv. Målet er, at borgeren gennem den rehabiliterende tænkning inviteres, inkluderes og støttes til at spille en aktiv rolle i eget liv. Alle har ret til at være en del af lokalsamfundet I Herning Kommune ønsker vi at understøtte inklusionsperspektivet. Vi ønsker derfor at styrke og inddrage netværket omkring den enkelte, at understøtte hjælp fra frivillige og tilbyde lokale løsninger. Vi vil til stadighed arbejde med at udvikle nye lokale tilbud, der giver mulighed for at vælge den mindst indgribende indsats i relation til borgerens udfordringer. Støtten til borgere med en funktionsnedsættelse iværksættes som hovedregel i borgerens egen bolig, idet vi anser ophold i et botilbud som en indgribende foranstaltning over for borgeren og dennes pårørende. I Herning Kommune forsøger vi derfor at finde de bedst mulige løsninger, hvor borgeren kan blive i lokalområdet og så vidt muligt i egen bolig. Vi anerkender dog, at der er borgere, der har brug for en massiv og stærkt specialiseret indsats, og at disse borgere kan have behov for døgnstøtte eller botilbud. Den bedste hjælp kan ofte være en kombination af flere tilbud. Det er målet, uanset funktionsnedsættelse, at borgeren bliver så selvhjulpen som muligt, så hjælpen i videst muligt omfang kan reduceres eller afsluttes over tid. Pårørende som medspillere Pårørende er i vores forståelse de personer, som borgeren selv angiver som sine pårørende. Det vil ofte være forældre, søskende eller andre familiemedlemmer, men kan også være venner / bekendte eller personer i borgerens nærmiljø. 2 Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. (WHO) 13

14 Vi ønsker dialog og samarbejde med de pårørende, og vi respekterer, at det er de pårørende, der kender borgeren bedst. Vi har fokus på de pårørendes ressourcer og forventer, at disse anvendes som bidrag i løsningen for den enkelte. Vi ønsker at understøtte netværkets evne til at forblive en ressource i respekt for den enkeltes ønsker og behov for et fremtidigt selvstændigt og uafhængigt voksenliv. Velfærdsteknologi og digitalisering Velfærdsteknologi og nye digitale løsninger udgør et potentiale for at fremme mere selvstændige og aktive borgere. Vi medtænker teknologiske løsninger, der kan åbne op for en helt ny tilgang for både borgere og medarbejdere. En tilgang, hvor borgeren gennem disse får muligheder, der passer bedre til den enkelte og giver en bedre livskvalitet. De teknologiske løsninger kommer ikke af sig selv. Herning Kommune vil i højere grad medtænke og prioritere teknologien i den visiterede hjælp og sørge for at give støtte til, at borgeren har øje for de digitale løsninger og kan mestre dem. En sammenhængende og helhedsorienteret indsats på tværs Herning kommune ønsker at levere en helhedsorienteret indsats. Det vil vi sikre ved overgangen fra børn og ungeområdet til voksenområdet og gennem et tæt samarbejde mellem Socialområdet, Sundhedsområdet og Beskæftigelsesområdet (SSB). Samarbejdet består både i et dagligt samarbejde, medarbejderne imellem, og på ledelsesniveau med jævnlige samarbejdsmøder. Formålet er at styrke en sammenhængende faglig indsats for borgere i målgruppen og samtidig sikre økonomisk balance. En kombineret indsats kan indeholde både sociale, beskæftigelsesmæssige og sundhedsfaglige elementer. Det er en forudsætning ved vurdering af støttebehovet, at dette altid forsøges afhjulpet via generelle og forbyggende indsatser. Den bedst mulige løsning er ikke nødvendigvis et socialt tilbud, men kan også bestå i en beskæftigelsesrettet indsats med mentorstøtte samt tilbud i sundhedsregi som f.eks. kurser og sundhedsfremmende tiltag. Mulighederne for at iværksætte indsatser på beskæftigelses- og uddannelsesområdet skal altid afdækkes og afprøves, forud for at der eventuelt igangsættes støtte på det specialiserede socialområde. Udgangspunktet er, at borgere, der er tilknyttet arbejdsmarkedet på ordinære vilkår, eller kan tilbydes en beskæftigelsesrettet indsats, ikke er i målgruppen til Handicap og Psykiatri. F.eks. hvis en borger har behov for støtte, hvor hovedformålet er ift. en beskæftigelsesrettet indsats, ydes der ikke socialpædagogisk støtte, idet opgaven skal varetages af Beskæftigelsesområdet. Individuel vurdering med udgangspunkt i voksenudredningsmetoden Sagsbehandlingen er afgørende for kommunens indsats på det specialiserede socialområde. I Herning Kommune anvendes voksenudredningsmetoden til afdækning af det konkrete støttebehov og graduering af støtte. Voksenudredningsmetoden i Herning Kommune er IT-understøttet. Metoden er baseret på en helhedsvurdering af borgerens samlede situation. I vurderingen afdækkes både ressourcer og udfordringer i forhold til borgerens fysiske, psykiske og sociale funktion. Der vurderes endvidere ud fra temaerne mobilitet, egenomsorg, kommunikation, praktiske opgaver i hjemmet, samfundsliv, socialt liv, sundhed, beskæftigelse, netværk og omgivelsernes betydning. Udredningen foregår med fokus på borgerens ressourcer, udfordringer, ønsker og prioriteringer. Ofte er det relevant, at der indhentes udtalelser fra læge, arbejdsgiver, netværk m.m. På den måde sikrer vi, at alle de væsentlige faktorer rundt om borgerens liv er afdækket, og at der foretages en individuel udredning og vurdering af behovet for hjælp og støtte, så der kan iværksættes den bedst mulige løsning i hver enkelt sag. 14

15 Helhedsvurderingen resulterer i en samlet faglig vurdering og en angivelse af den enkeltes samlede funktionsevnenedsættelse: A: - Intet problem B: - Let problem C: - Moderat problem D: - Stort problem E: - Fuldstændigt problem Nedenstående ydelsesoversigt viser, hvilke tilbud, der som udgangspunkt, (jf. Lov om Social Service) er mulighed for at visitere til, ud fra vurderet funktionsnedsættelse: A B C D E Ne tvæ rks tilb Åbn e tilbud. 85 Alm. Bostøtte 103 Beskyttet besk. 102 Behand lings tilbud 85 Alm. Bostøtt e 107 Mid. Botilb. 85 Udvidet Bostøtt e 103 Besk besk 102 Beh. tilb. 104 Akt. og samvær 104 Akt. Sam. ær 85 Udv. Bostøtt e 85 Alm. Bostøtt e 102 Beh. tilb. 84 Aflastning 107 Mid. Botilb. 108 Læn. botilb 103 Besk besk 104 Akt. Sam. ær 85 Udv. Bostøtt e 107 Mid. botilb. 85 Alm. Bostøt. 84 Aflastning 108 Læn. botilb 102 Beh. tilb. Hvis helhedsvurderingen viser, at det er nødvendigt at igangsætte en social indsats, er udredningen også udgangspunktet for at fastsætte mål for den konkrete indsats. I hver enkelt sag opstilles specifikke, målbare, accepterede, realistiske og tidsbestemte mål i form af en individuel handleplan efter servicelovens 141. Denne handleplan skal sikre, at det er tydeligt, hvilke mål der arbejdes hen imod. I Herning Kommune følger vi systematisk op på indsatsen, jf. vedtagne opfølgningsstrategi. Dvs. målene revideres løbende, så indsatsen kan afsluttes eller ændres, når målet opfyldes, eller behovene ændrer sig. Den konkrete vurdering af den enkelte borgers behov tager sit udgangspunkt i Servicelovens bestemmelser og i den service, som kommunalbestyrelsen har fastsat inden for lovens rammer. Det er kommunens vision at fremme indsatser, hvorved borgeren føler sig positivt forpligtet til at deltage som ekspert i eget liv. Det kræver bl.a., at medarbejderne indretter deres relation og kommunikation til borgeren på en måde, hvor borgeren systematisk medtænkes som en reel samarbejdspartner. 15

16 Effekt og økonomisk ansvarlighed Det er en overordnet målsætning at finde de bedste løsninger, der afbalancerer et fagligt, juridisk og økonomisk hensyn. Det betyder, at der skal være fokus på, om den indsats, der iværksættes, har den ønskede effekt i forhold til borgerens behov og de fastsatte mål for indsatsen, samtidig med at indsatsen sikrer en hensigtsmæssig ressourceanvendelse. Før en indsats iværksættes, skal der være en begrundet formodning om, at målene med indsatsen kan nås. Og der skal løbende følges op på effekt, og om målene nås. I modsat fald skal målene eller indsatsen justeres. Ved at sætte fokus på effekten af den sociale indsats iværksætter vi både den bedst mulige indsats for borgeren samtidig med, at vi sikrer, at skatteborgernes penge anvendes bedst muligt. Ledelsesinformation Ledelsesinformation er en forudsætning for at kunne styre det specialiserede socialområde. Kun gennem opfølgning på de mål, principper, målgrupper og ydelser, der er fastsat i serviceniveauet samt indsatsens resultater og økonomi, er det muligt at anvende serviceniveauet som et styringsredskab. Ledelsesinformation er vigtigt for lederne på området på alle niveauer, men i høj grad også for politikerne. Det er en central forudsætning, at vi betragter området som styrbart, og at Byrådet har fokus på området. Byrådet påtager sig ansvaret for, at området prioriteres ved at fastsætte et serviceniveau, som beskriver mulige løsninger af opgaven, og at disse afspejler det økonomiske råderum. Et realistisk budget er en forudsætning for, at budgettet kan fungere som et styringsværktøj på voksenområdet Klagevejledning Der kan altid klages over en afgørelse. Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen kan indgives mundtligt eller skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Når klagen er modtaget, revurderes afgørelsen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender myndighedsafdelingen klagen til endelig afgørelse i Ankestyrelsen. Overordnede principper i forhold til ydelser: Aflastning / Afløsning - (Lov om social service 84) Denne ydelse kan have to forskellige hovedformål: 1. Aflastning / afløsning til borgerens pårørende, som borgeren dagligt bor sammen med. Formålet er at aflaste / afløse de pårørende, således at nuværende bosituation kan bibeholdes. (SEL 84, stk. 1) 2. Aflastningen for borgere, der bor selvstændigt, men som i en kortere periode har behov for botilbud for fortsat at kunne opretholde egen bolig. (SEL 84, stk. 2) Døgnaflastning er korte midlertidige ophold i botilbud (jf. SEL 107) med en varighed fra få døgn til max. nogle måneder. Varigheden udmåles på baggrunde af en konkret og individuel vurdering. Målgruppen er borgere med betydeligt nedsat funktionsevne eller sociale problemer, der bor i egen bolig alene eller sammen med pårørende. Socialpædagogisk støtte i egen bolig - (Lov om social service 85) Der kan bevilges socialpædagogisk støtte til borgere med betydeligt nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer med henblik på, at borgeren opnår et så selvstændigt liv som muligt. Støtten ydes som udgangspunkt i borgernes eget hjem og primært i dagtimerne. 16

17 Der kan dog i særlige situationer bevilges en udvidet støtteordning, hvilket giver mulighed for støtte / kontakt til medarbejdere hele døgnet. Denne udvidede støtteordning kan være et alternativ til et botilbud. Socialpædagogisk støtte kan bestå af hjælp, rådgivning, støtte eller omsorg, således at pågældende kan leve et liv på egne præmisser. Støtten sigter på, at der sker en oplæring i eller genoptræning af færdigheder, som sætter pågældende i stand til at leve et så selvstændigt liv som muligt. Støttens varighed og indhold tager udgangspunkt i opstillede mål. De områder, der bevilges støtte til, aftales nærmere i den konkrete handleplan. Der følges jævnligt op på den socialpædagogiske støtte, der ydes, og støtten revurderes løbende. Socialpædagogisk støtte kan, når det er relevant, gives i gruppesammenhæng. Gruppesammenhængen forventes at bidrage positivt til den enkelte borgers motivation til udvikling via det engagement og sammenhold, der opstår i gruppen. Borgere kan profitere af at dele erfaringer med andre ved at træne fx netværksdannelse med andre i samme livssituation. Har en borger behov for støtte, hvor hovedformålet er ift. en beskæftigelsesrettet indsats, ydes der ikke socialpædagogisk støtte, men henvises til mentorstøtte, o.l. Har en borger behov for støtte, hvor hovedformålet er praktisk bistand, personlig pleje eller madservice, ydes der ikke socialpædagogisk støtte, men henvises til støtte jf. SEL 83. Modtager borgeren støtte jf. SEL 83, og det vurderes, at der samtidig er behov for støtte jf. SEL 85, skal ydelsen forsøges leveret som én samlet indsats, med færrest mulige forskellige medarbejdere omkring borgeren. Socialpædagogisk støtte i egen bolig bofællesskab uden døgndækning. (Lov om social service 85) Borgere, der er bevilget socialpædagogisk støtte, kan i særlige tilfælde tilbydes bolig i et bofællesskab. Bofællesskabet indebærer en øget mulighed for socialt samvær med andre, samt mulighed for at bo og leve i et trygt miljø. Støtten i et bofællesskab består af individuel støtte til den enkelte, som beskrevet ovenfor, samt støtte til at etablere og opretholde fællesskab blandt beboerne. Borgere, der tilbydes bolig i et bofællesskab, skal være motiveret for at deltage og bidrage til fællesskabet. Borgerne skal have behov for og kunne profitere af den tryghed, fællesskabet kan bidrage til samt den struktur, der kan skabes i et bofællesskab. Bofællesskab kan tilbydes, når denne indsats ikke kan tilgodeses i egen bolig uden for bofællesskabsregi. Døgntilbud - (Lov om social service 107 og 108) Nogle borgere har funktionsevnenedsættelser eller sociale problemer, der er af en sådan karakter, at der i særlige situationer kan være brug for midlertidige eller længerevarende botilbud. Midlertidige botilbud er korte og målrettede ophold i et botilbud med fokus på læring ift. at håndtere/mestre særlige udfordringer og med udgangspunkt i et afklarings- og læringsperspektiv. Der arbejdes som udgangspunkt hen imod udslusning til et mindre indgribende tilbud og med et fastsat tidsperspektiv for opholdet, hvilket ofte er et til to år. Borgerens ressourcer og mestringsevne indgår altid som en del af vurderingen. Det er ikke borgerens evt. diagnose, der afgør, om et midlertidigt botilbud kan være aktuel, men borgerens samlede funktionsevne. 17

18 Når et midlertidigt botilbud (SEL 107, stk. 2) er aktuelt, vil følgende kriterier indgå i den samlede vurdering: Borgeren skal have et nuværende omfattende behov for støtte, vurderet ud fra den aktuelle funktionsevne, men samtidig besidder borgeren et udviklingsperspektiv. Borgere, der i en periode har behov for døgndækket botilbud, og dette ikke kan tilgodeses via støtte i eget hjem. Borgere, der i en periode har behov for afklaring og intensiv optræning i at mestre hverdagslivet. Længerevarende botilbud kan være aktuelt, hvis borgerens funktionsevne er nedsat på grund af fysiske, psykiske eller sociale problemer over længere tid, og er af en sådan karakter, at borgeren er ude af stand til at tage vare på sig selv, så andre må udføre / handle på vegne af borgeren, og hvor fuldstændig hjælp er nødvendig. Når et længerevarende botilbud (SEL 108) er aktuelt, vil følgende kriterier indgå i den samlede vurdering: Borgeren skal have et omfattende og vedvarende behov for støtte, vurderet med afsæt i borgerens funktionsnedsættelse, og hvor det ikke anses for muligt at sammensætte en tilstrækkelig støtte i hjemmet. Borgere med handicap, som har behov for døgnstøtte, er voksne med multiple funktionsnedsættelser, hvor der er et fuldstændigt og omfattende behov for støtte/pleje/overvågning i de fleste af døgnets 24 timer. Borgere med psykiske lidelser og borgere med markant psykiske lidelser, afvigende adfærd og manglende egenomsorg, der har et omfattende behov for støtte/pleje/overvågning i de fleste af døgnets 24 timer. Udsatte borgere med en voldsom eller udadreagerende adfærd eller dom ofte med en kombination af misbrug og psykisk lidelse. Borgerens generelle sundhed eller udvikling er væsentlig truet, og det skønnes, at der ikke kan gives den nødvendige støtte på anden vis. Domfældte udviklingshæmmede, der i henhold til dommen eller kendelsen gør det nødvendigt at iværksætte en foranstaltning jf. Servicelovens 108. Botilbud skønnes generelt ikke muligt: Hvis borgeren ikke har behov for støtte eller overvågning om natten. Hvis hovedformålet er f.eks. botræning som led i den særligt tilrettelagte uddannelse (STU), og hvor dette behov kan tilgodeses i uddannelsen eller i selvstændig boform. Hvis hovedformålet er, at borgeren har behov for at deltage i sociale fællesskaber. Hvis borgeren fravælger den visiterede støtte i eget hjem. 18

19 Dagtilbud (Lov om social service 103 og 104) Dagtilbud dækker her over beskyttet beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud til borgere inden for målgruppen for det specialiserede socialområde. Tilbuddet gives, hvor borgeren ikke er omfattet af tilbud om aktivering eller beskæftigelse inden for anden lovgivning, og hvor borgeren ikke kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet på normale vilkår. Dagtilbud bevilges som udgangspunkt svarende til en halvtidsplads. Beskyttet beskæftigelse Formålet med at tilbyde beskyttet beskæftigelse er, at borgere med nedsat funktionsevne skal have samme muligheder som borgere uden handicap for at bruge deres evner og få et indhold i tilværelsen. Det kan øge livskvaliteten og selvværdet at yde en produktiv indsats. Beskyttet beskæftigelse kan foregå i beskyttede værksteder. Det kan også organiseres i virksomheder, der har behov for at få udført arbejdsopgaver, som kan udføres af personer med nedsat funktionsevne. Arbejdets karakter og indhold kan være meget forskellig. Der kan være tale om egentlige produktionsrettede opgaver, og der kan være tale om mere serviceorienterede funktioner. Beskyttet beskæftigelse kan også kombineres med andre tilbud, som f.eks. undervisnings- og fritidsaktiviteter. Aktivitets- og samværstilbud Formålet med aktivitets- og samværstilbud kan medvirke til, at personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer har mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter, hvor der er mulighed for at udfolde sig sammen med andre og deltage i et socialt fællesskab. Der kan være tale om tilbud med visitation og åbne tilbud uden visitation. De enkelte tilbud kan indholdsmæssigt tilrettelægges således, at de imødekommer bestemte behov for forskellige målgrupper. I tilbud for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan der være behov for aktiverende støtte, så som træning i dagligdags-funktioner, sprogstimulation og lystbetonede aktiviteter. For andre grupper, herunder personer med særlige sociale problemer, kan det centrale behov være omsorgsmæssige foranstaltninger, f.eks. rådgivning, socialt samvær, tøjvask eller madlavning. Tilbuddet kan også bestå i mere aktiverende aktiviteter som udflugter, idræts- eller fritidstilbud. Tilbuddene skal bl.a. medvirke til at forebygge udviklingen af yderligere sociale problemer. Kvalitetskrav til leverandøren Det er de regionale tilsyn, der godkender de oplysninger, der er registreret på om bl.a. leverandørens kompetencer, og det er kommunen/regionen, som løbende sikrer, at oplysningerne er i overensstemmelse med de faktiske forhold hos leverandøren. Kun tilbud, som er registreret på kan indgå i den kommunale forsyning. Herning Kommune stiller krav om, at medarbejderne er i besiddelse af relevant social og sundhedsfaglig uddannelse, afpasset efter den enkelte borgers kompleksitet. Med afsæt i en bestilling / en 141-handleplan, samt i et samarbejde mellem borgeren og medarbejderen, udarbejder det enkelte tilbud en pædagogisk handleplan. Den pædagogiske plan redegør for, hvordan og hvad der arbejdes med for at indfri målet med tilbuddet. 19

20 Bilag 5 - til strategi for visitation til sociale tilbud Visitationsprocedure VHP er Visitationsafdeling under Handicap og Psykiatri i Herning Kommune. Afdelingens opgave er at varetage myndighedsopgaver og visitationen inden for voksenhandicap-, socialpsykiatri- og udsatteområdet. VHP visiterer til ydelser efter Lov om Social Service 84, 85, 102, 103, 104, 107 og 108 til borgere over 18 år med betydeligt nedsat funktionsevne, som har brug for en specialiseret handicapog / eller psykiatriindsats, og hvor borgeren er inden for målgruppen for områderne: Psykiatri Udviklingshæmmede Autismespektrumforstyrrelse Fysisk handicappede/senhjerneskadede Misbrug Udsatte Borgeren tilknyttes en sagsbehandler ud fra cpr-nummer og fagområde. Når vi modtager en ansøgning om tildeling af en ydelse, vurderer vi i første omgang, om borgeren er omfattet af målgruppen til Handicap og Psykiatri. Er borgeren inden for målgruppen, udredes borgerens funktionsevne, og det vurderes, om borgeren er berettiget til at modtage en ydelse fra afdelingen. Findes borgeren berettiget til at modtage en ydelse, vurderes hvordan borgeren bedst støttes i dennes aktuelle livssituation. Der er mulighed for visitation til nedenstående tilbud: Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Behandlingstilbuddet Horisont Socialpædagogisk støtte i eget hjem Botilbud med eller uden døgndækning Efter visitationen afklares i samarbejde med de øvrige områder under Handicap og Psykiatri hvilket konkret tilbud, der bedst vil matche den enkelte borgers behov. Borgeren kan herefter opstarte med det aktuelle tilbud. Der må dog i visse tilfælde påregnes ventetid/venteliste i forhold til de forskellige tilbud. Efter opstart af tilbuddet følges der løbende op for at sikre, at tilbuddet matcher borgerens behov. Sådan behandler vi din ansøgning Når der er rettet henvendelse til sagsbehandler, vil du modtage et brev med tid til samtale, enten her på rådhuset eller hjemme hos dig selv alternativt andet sted. Til samtalen vil sagsbehandler medbringe en computer, indeholdende et udredningsskema (også kaldet voksenudredningsmetoden), som I sammen skal udfylde. Skemaet er sagsbehandlerens redskab til at sikre, at I kommer omkring de væsentligste punkter for din ansøgning. Efter samtalen renskriver sagsbehandleren skemaet og indhenter evt. nødvendige dokumenter fra eks. læge, sygehus eller tidligere støtteinstanser dette sker selvfølgelig kun, hvis du har givet samtykke til det. Efterfølgende sendes skema samt evt. indkomne helbredsoplysninger ud til dig til gennemlæsning, hvor du har mulighed for at kommentere, tilføje eller komme med rettelser til det udsendte. Herefter medtager sagsbehandler ansøgningen på et visitationsmøde i afdelingen, hvor der træffes afgørelse i din sag. Alle afgørelser meddeles skriftligt og altid med klagevejledning. 20

21 Voksenudredningsmetoden Denne pjece skal give dig et indblik i voksenudredningsmetoden, som din kommune anvender, når de skal træffe afgørelse i din sag. Pjecen kan du bruge i din egen forberedelse til samtalen med din sagsbehandler. Voksenudredningsmetoden sætter rammerne for din samtale med sagsbehandleren. I metoden indgår forskellige emner, som det kan være relevant at tale om for at belyse dine udfordringer, ressourcer, ønsker og behov. Det handler om: Dine udfordringer Din hverdag Dine omgivelser Under hvert af de tre emner rummer metoden forskellige områder, som det kan være relevant at tale om. Dem kan du se i figuren nedenfor. Emner i udredningen: Samtalen handler alene om de emner, der har betydning for din situation, og formålet er at hjælpe dig til at kunne klare så meget som muligt selv. Dine udfordringer Dine udfordringer handler om årsagen til, at du søger om hjælp eller støtte hos kommunen. Er der tale om en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller et socialt problem eller måske en kombination? Nedenfor er der nogle eksempler på, hvad udfordringerne kan handle om: Funktionsnedsættelser kan fx være udfordringer med at høre eller se, udviklingshæmning eller udfordringer med at færdes i dit hjem eller udenfor. Det kan også dreje sig om psykiske funktionsnedsættelser som fx hjerneskade, udviklingsforstyrrelser, angst eller personlighedsforstyrrelse. Sociale problemer kan fx dreje sig om misbrug, udadreagerende adfærd eller kriminalitet. Du kan muligvis opleve en blanding af flere problemstillinger, som tilsammen kan betyde, at du har problemer med at klare din hverdag. 21

22 Din hverdag Din hverdag handler om, hvordan dine udfordringer påvirker dine muligheder i hverdagen: hvad er svært for dig, og hvad har du nemt ved? Hvad er vigtigt og mindre vigtigt for dig? Her er fokus på eksempelvis praktiske opgaver derhjemme, uddannelse, din bolig og din økonomi. Det kan også dreje sig om fritidsaktiviteter, dine kostvaner og din livsstil. Dit sociale netværk kan også være et emne i samtalen. Hvordan du har det med din familie og dine venner, og om du føler dig isoleret. Sagsbehandlingstider 84 Aflastning 4 uger 85 Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning 2 måneder 101 Stofbehandling 2 uger 102 Tilbud af behandlingsmæssig karakter 1 måned 103 Beskyttet beskæftigelse 1 måned 104 Aktivitets- og samværstilbud 1 måned 107 Midlertidige botilbud 3 måneder 108 Længerevarende botilbud 3 måneder 22

23 Bilag 6 - til strategi for visitation til sociale tilbud Kompetencefordeling Social- og Sundhedsudvalget har fastsat bevillingsniveauer på handicap- og psykiatriområdet. 23

24 Bilag 7 - til strategi for visitation til sociale tilbud KPI HOP Som led i håndtering af budgetstyringen på handicap- og psykiatriområdet er der behov for udvikling af et overskueligt sæt af styringsdata, som fælles politisk og administrativt afsæt for forståelse af, hvad der driver udgifterne på området og dermed også hvilke handlemuligheder, der er for styring af området. Key Performance Indikator i Handicap og Psykiatri er centrale nøgletal, som i første fase en overskuelig sammenstilling af allerede tilgængelige styringsdata. I næste fase skal de udvikles, så de kan anvendes til måling af effekt af indsatsen. Overordnede formål: Det overordnede formål med udvikling af KPI i HOP er, at styrke den økonomiske styring af området at opnå konsensus om, hvilke indikatorer der er valide og kan afspejle udgiftsudviklingen at øge den økonomiske bevidsthed på strategisk, taktisk og operationelt niveau i organisationen at skabe overblik og give et fælles grundlag for dialog og udvikling at skabe grundlag for indførelse af effektmålinger. Målepunkter: Der opereres med tre sæt nøgletal: 1. Indikatorer for udgiftsudviklingen på SO13 2. Produktivitetsmålinger på decentrale enheder 3. Resultatområder på køb af ydelser Datagrundlag: Nøgletallene udarbejdes på grundlag af allerede eksisterende og tilgængelige data i Folkeregisteret, ØS, AS2007, EKJ, løn- og personaledata. Målgruppe og anvendelse: Målgruppen er medlemmer af SOS og ØKE. Centrale og decentrale ledere og medarbejdere. KPI erne skal anvendes til økonomisk styring, strategisk planlægning og løbende prioritering af indsatserne på både strategisk, taktisk og operationelt niveau. Nøgletallene et supplement til de økonomiske styringsdata, som genereres i E-puls og indgår i den løbende budgetopfølgning. KPI erne skal sammentænkes med de aktuelle overvejelser omkring LIS. På det strategiske niveau skal politikerne ikke kende detaljen, men den retvisende tendens. Den centrale ledelse har brug for detaljen, i analysen af udviklingen, styringen og den strategiske planlægning på lang og kort sigt. På det taktiske og operationelle niveau skal lederen vide, om der produceres mere eller mindre og hvorfor. Nøgletallene skal anvendes i planlægningen af indsatsen, som værktøj til at øge den enkelte medarbejders økonomiske bevidsthed, men også i medarbejdernes prioritering af det daglige arbejde. Præsentation: Det er ambitionen, at præsentationen af data, trods stor kompleksitet, skal være overskuelig, i nøgletalstabeller og grafik. Der opereres med overskuelige kvartalsvise data, dog i tilknytning til afslutning af årsregnskabet en mere indgående dataanalyse. 1. Indikatorer for udgiftsudviklingen på SO13 24

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Aflastning (midlertidigt døgnophold)...3. Socialpædagogisk indsats...6. Bofællesskab...9. Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud...

Aflastning (midlertidigt døgnophold)...3. Socialpædagogisk indsats...6. Bofællesskab...9. Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud... Serviceramme for Aflastning Socialpædagogisk indsats Bofællesskab Midlertidigt og længerevarende botilbud Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri Kvalitetsstandard Bostøtte Handicap og Psykiatri Forord Kvalitetsstandarden for bostøtte inden for handicap og psykiatri indeholder samlet information til borgere i kommunen omkring de tilbud og ydelser,

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

107 - midlertidige botilbud

107 - midlertidige botilbud Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Januar 2012 1 Socialpsykiatrisk støtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Godkendt i Byrådet den 24. januar 2017. 1 Indledning. Kvalitetsstandarder præsenteres hermed og synliggør det politisk godkendte serviceniveau i Horsens

Læs mere

Kvalitetsstandard 107 og 108

Kvalitetsstandard 107 og 108 Baggrund og formål Social- og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har de seneste år arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor Handicap- og Psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Januar 2012 1 Socialpædagogisk bostøtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Principper for indsatsen

Principper for indsatsen 16.03.2015 Principper for indsatsen Serviceniveauet udmønter de politiske mål for den sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige indsats overfor voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre.

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre. Faktabeskrivelse På handicap- og psykiatriområdet varetages kommunens opgaver i forhold til voksne med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil siger

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Lov om Social Service 104

Lov om Social Service 104 Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets- og samværstilbud Godkendt af Byrådet 29. februar 2012 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag... 3 1.2 Kvalitetsstandardens

Læs mere

Formålet med indsatsen

Formålet med indsatsen Kvalitetsstandard Overskrift Modtagere Botilbud i almene boliger til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Handicap, psykiatri og socialt udsatte Lov om almene boliger

Læs mere

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte 107-botilbud på Munkegården, Avernakø Baggrund for 107-tilbud: Unge med særlige behov som følge af nedsat funktionsniveau eller særlige sociale problemer kan henvises til et midlertidigt botilbud gennem

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske funktionsevne

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Formålet med den socialpædagogiske støtte er, at borgeren opnår en så selvstændig og meningsfuld tilværelse som muligt.

Formålet med den socialpædagogiske støtte er, at borgeren opnår en så selvstændig og meningsfuld tilværelse som muligt. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem Lovgrundlag Målgruppe 85 i Lov om Social Service Borgere, der er fyldt 18 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 107 Midlertidige botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Borgere med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Borgere med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer Kvalitetsstandard Overskrift Bostøtte/hjemmevejledning Handicap, psykiatri og socialt udsatte Servicelovens 85 Lovgrundlag Servicelovens 85 Se lovtekst sidst i kvalitetsstandarden. Modtagere Formål Borgere

Læs mere

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne

Læs mere

Kvalitetsstandard for særlige plejeboliger

Kvalitetsstandard for særlige plejeboliger Kvalitetsstandard for særlige plejeboliger Godkendt i Byrådet den 15. december 2015 1 Indledning. Formålet med kvalitetsstandarderne er, at Informere borgeren om Horsens Kommunes serviceniveau Velfærd

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Kvalitetsstandard. Serviceloven 108. Længerevarende botilbud til voksne

Kvalitetsstandard. Serviceloven 108. Længerevarende botilbud til voksne Kvalitetsstandard Serviceloven 108 Længerevarende botilbud til voksne Godkendt i Byrådet 26. maj 2009 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard for samværstilbud jf. serviceloven 104 Januar 2016

Forslag til kvalitetsstandard for samværstilbud jf. serviceloven 104 Januar 2016 Forslag til kvalitetsstandard for samværstilbud jf. serviceloven 104 Januar 2016 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Serviceramme Støtte i eget hjem Titel

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning

ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Ydelsen i botilbud, der er oprettet i henhold

Læs mere

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Side 1 Generelle forhold... 3 Kvalitetsstandarder... 3 Sagsbehandling... 3 Visitation og bevilling... 3 Handleplan... 3 Samarbejdsplan...

Læs mere

Handicap, psykiatri og socialt udsatte Serviceloven 108

Handicap, psykiatri og socialt udsatte Serviceloven 108 Kvalitetsstandard Overskrift Modtagere Længerevarende botilbud Handicap, psykiatri og socialt udsatte Serviceloven 108 Længerevarende botilbud efter Servicelovens 108 er for borgere, der på grund af betydelig

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Udarbejdelse Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap, Samstyrken, Lunden og Socialpsykiatrien Godkendelse 19 april 2016 Udvalget

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Servic elovens 107. Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden.

Servic elovens 107. Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden. Kvalitetsstandard O vers krift Midlertidige botilbud Handic ap Servic elovens 107 Lovgrundlag Servicelovens 107 Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden. Modtagere Borgere, som på grund af betydelig

Læs mere

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag Målgruppe Levering af ydelsen

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Godkendt af Byrådet den xxxx Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Støtte i eget hjem

Læs mere

Kvalitetsstandard. Overskrift. Alm ene boliger til borgere m ed betydelig og varig neds at fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kvalitetsstandard. Overskrift. Alm ene boliger til borgere m ed betydelig og varig neds at fysisk eller psykisk funktionsevne. Kvalitetsstandard Overskrift Alm ene boliger til borgere m ed betydelig og varig neds at fysisk eller psykisk funktionsevne Handic ap Lov om almene boliger 105 og Servicelovens 85 Modtagere Botilbud i

Læs mere

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte 107-botilbud på Munkegården, Avernakø Baggrund for 107-tilbud: Unge med særlige behov som følge af nedsat funktionsniveau eller særlige sociale problemer kan henvises til et midlertidigt botilbud gennem

Læs mere

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer. 1.1 Formål Et ophold på et midlertidig botilbud vil som udgangspunkt have et eller flere af følgende formål

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer. 1.1 Formål Et ophold på et midlertidig botilbud vil som udgangspunkt have et eller flere af følgende formål Kvalitetsstandard Midlertidigt ophold i botilbud Servicelovens 107 Udarbejdelse Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap, Lunden, Samstyrken og Socialpsykiatrien Godkendelse Udvalget for Social

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

ABL 105 samt SEL længerevarende botilbud med døgndækning

ABL 105 samt SEL længerevarende botilbud med døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Godkendt i Socialudvalget 1. december 2016. Gyldig pr. 1. januar 2017 Formål Ydelsen i botilbud,

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BESKYTTET BESKÆFTIGELSE LOV OM SOCIAL SERVICE 103

KVALITETSSTANDARD BESKYTTET BESKÆFTIGELSE LOV OM SOCIAL SERVICE 103 KVALITETSSTANDARD BESKYTTET BESKÆFTIGELSE LOV OM SOCIAL SERVICE 103 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Kvalitetsstandard. Botilbud. Handicap og Psykiatri

Kvalitetsstandard. Botilbud. Handicap og Psykiatri Kvalitetsstandard Botilbud Handicap og Psykiatri Kvalitetsstandarden for botilbud inden for handicap og psykiatri indeholder samlet information til borgere i kommunen omkring de tilbud og ydelser, som

Læs mere

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Socialpædagogisk støtte

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Socialpædagogisk støtte Allerød Kommune Kvalitetsstandard: Socialpædagogisk støtte 2016 Brug for socialpædagogisk støtte? Hvis du eller en pårørende har behov for socialpædagogisk støtte, kan du kontakte koordinatorerne i Social

Læs mere

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Ydelseskatalog 2015 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Psykiatri og Social Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Takststruktur

Læs mere

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14 1 of 17 Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem Godkendt i byrådet den xx.xx.14 2 of 17 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 BOSTØTTEYDELSER...3 KONTAKTINFORMATION...5 1.AFKLARINGSYDELSE...6

Læs mere

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 31 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2016 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard. Overskrift. Længerevarende botilbud. Handic ap. Servic elovens 108

Kvalitetsstandard. Overskrift. Længerevarende botilbud. Handic ap. Servic elovens 108 Kvalitetsstandard Overskrift Længerevarende botilbud Handic ap Servic elovens 108 Modtagere Længerevarende botilbud efter Servicelovens 108 er for borgere, der på grund af betydelig og varig nedsat fysisk

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarderne for socialpædagogisk

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud 15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG

Læs mere

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov Side 1/5 Principnotat udarbejdet af Anette Holm, Tove Søgaard og Marie Ganer Jensen 26.1.2015. SBSYS sagsnummer: 27.00.00-G01-8-15 Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Center for Børn og Voksne Faglig udviklingsplan på området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne

Center for Børn og Voksne Faglig udviklingsplan på området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne Center for Børn og Voksne Faglig udviklingsplan på området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne FAGLIG UDVIKLINGSPLAN ENDELIGT UDKAST 1 Indhold Indledning... 3 Indsatsområde

Læs mere

Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Se lovtekst sidst i kvalitetsstandarden.

Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Se lovtekst sidst i kvalitetsstandarden. Kvalitetsstandard Overskrift Beskyttet beskæftigelse, Servicelovens 103 Handicap, psykiatri og socialt udsatte Lovgrundlag Serviceloven 103, 105 og 106. Se lovtekst sidst i kvalitetsstandarden. Modtagere

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard for Aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens 104

Kvalitetsstandard for Aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens 104 MYNDIGHEDSAFDELINGEN Kvalitetsstandard for Aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens 104 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på møde den 22. oktober 2013 Acadré: 13/141237. 1 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni Bostøtte

KVALITETSSTANDARD. Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni Bostøtte KVALITETSSTANDARD 2016 Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni 2015 Bostøtte Kvalitetsstandard for bostøtte efter Lov om Social Støtte 85 er Hjørring Kommunes

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

KVALITETSSTANDARD LÆNGEREVARENDE BOTILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 108

KVALITETSSTANDARD LÆNGEREVARENDE BOTILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 108 KVALITETSSTANDARD LÆNGEREVARENDE BOTILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 108 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015 9 Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med 3. Hvilke aktiviteter indgår i Kommunalbestyrelsen

Læs mere