Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet

Transkript

1 Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet Ledelsesinformation september 216 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes ældre- og sundhedsområde. Data til ledelsesinformationen hentes fra CSC Vitae Frederikssund kommunes elektroniske omsorgsjournal. Ledelsesinformationen indeholder følgende hovedområder: 1. Visitationsområdet 2. Plejeboligområdet 3. Nøgletal for træningsområdet

2 1. Visitationsområdet (Kilde: CSC Vitae) Nedenfor beskrives udviklingen i visitationen til hjemmepleje og sygepleje på ældre- og sundhedsområdet i Frederikssund Kommune. De væsentligste udviklingstendenser på området er følgende: Antallet af borgere visiteret til praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje har været relativt stabilt i perioden fra januar 212 til januar 216 (se figur 2.1). I 212 var der borgere og i november 215 er der visteret borgere. Fra februar 216 har sygeplejen ændret registreringspraksis, hvilket har medført at statistikken nu også medtager borgere der kun er visiteret en inkontinensbevilling. Dette har medført en stigning på ca. 7 borgere men ikke en stigning i visiteret tid til sygepleje. Af figur 2.3 fremgår det at der fra april måned 216 er en moderat tilgang i antallet af borgere der modtager personlig pleje. Visiteret tid til personlig pleje har i perioden 212 til primo 216 været på et niveau svarende til mellem 3. og 3.4 timer pr. uge. Siden april 216 er visiteret tid til personlig pleje steget fra til 3.48, hvilket svarer til tilgangen af borgere der modtager personlig pleje i samme periode. Det skal bemærkes at 3.48 timer er det højeste niveau af visiteret tid til personlig pleje der er registreret de sidste 4 år. Visiteret tid til praktisk hjælp viser et markant fald i perioden fra januar 212 til juli 216. Ift. praktisk hjælp er det dog vigtigt at tage forbehold for, at en stor del af faldet omhandler en ny visitationsmetode for ydelserne indkøb, tøjvask og madservice. Fra november 212 blev disse ydelser ikke længere registreret med tid. Det betyder, at data fra CSC viser et fald i visiteret tid til praktisk hjælp på ca. 2 timer om ugen. Der er således ikke tale om et reelt fald i ydelsesniveauet, men en ændring i registreringspraksis (se figur 2.4). Visiteret tid til sygepleje er steget væsentligt i perioden fra marts 214 og frem til marts 215. Antallet af visiterede timer til sygepleje, steg i den periode fra 1.89 til timer om ugen svarende til en stigning på ca. 41 % (se figur 2.5). Herefter er niveauet for det samlede antal visiterede timer til sygepleje stagneret frem til december 215, hvorefter alle borgere der modtog delegerede sygeplejeydelser blev revisiteret. Gennemgangen har frem til marts 216 medført et fald på ca. 1 % i den samlede visiterede tid til sygepleje, hvorefter niveauet frem til juli 216 har været nogenlunde stabilt. 2/1

3 jan-12 Figur 2.1: Udviklingen i antal borgere visiteret til praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje (januar 212 juli 216) Antal borgere Figur 2.2: Udviklingen i antal borgere visiteret til praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje fordelt på aldersgrupper (januar 212 juli 216) (indeks 1 tal) år år år år 7 3/1

4 Figur 2.3: Udvikling i antal borgere visiteret til praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje (januar 212 juli 216) Sygepleje Praktisk hjælp Personlig pleje Note: Borgerne kan være visiteret til flere ydelsestyper samtidig. Derfor kan flere borgere optræde under flere forskellige ydelsestyper i ovenstående opgørelse. 4/1

5 jan-12 Figur 2.4: Udvikling i visiteret tid til praktisk hjælp og personlig pleje (antal timer pr. uge) (januar 212 juli 216) Personlig pleje Praktisk hjælp Figur 2.5: Udvikling i visiteret tid til sygepleje fordelt på delegerede ydelser og ydelser leveret af sygeplejen (antal timer pr. uge) (januar 212 juli 216) Ydelser leveret af sygeplejen Delegerede ydelser 4 2 OBS: Sygepleje leveres både af kommunens hjemmesygeplejersker og af social- og sundhedsassistenter i døgnplejen. De delegerede ydelser omhandler de ydelser der leveres af social- og sundhedsassistenterne i døgnplejen. 5/1

6 jan-12 Figur 2.6: Udvikling i visiteret tid til sygepleje fordelt på aldersgrupper (antal timer pr. uge) (januar 212 juli 216) år år -64 år år Figur 2.7: Udvikling i visiteret tid for kommunens døgnpleje og de private leverandører (antal timer pr. uge) opgjort for ydelserne praktisk hjælp og personlig pleje (januar 212 juli 216) Kommunal (praktisk hjælp og personlig pleje) Privat (praktisk hjælp og personlig pleje) /1

7 3. Plejeboligområdet (kilde: visitationens opgørelser og træk fra CSC Vitae) Nedenfor opgøres antallet af borgere i plejeboliger (tabel 3.1) samt udviklingen i ventelisten til kommunens plejeboliger (figur 3.1). Ventelisteopgørelsen (figur 3.1) viser, at antallet af kommunens egne borgere på venteliste til en plejebolig steg markant fra januar 212 til december 213 hvor der var 54 af kommunens egne borgere på venteliste. Herefter er antallet af kommunens egne borgere på venteliste faldet og har fra januar 214 frem til september 215 ligget på et stabilt niveau på mellem 3 og 4 borgere. Fra september 215 og frem har der været en moderat stigning i antallet af kommunens egne borgere på ventelisten. I perioden fra januar 212 til november 215 er antallet af udenbys borgere på venteliste til en plejebolig i Frederikssund steget fra 6 til 22 borgere. Fra November 215 til juli 216 har antallet været stabilt på mellem 16 til 2 borgere. Garantiventelisten Der er pt. 4 borgere der har valgt at skrive sig op på kommunens garantiventeliste 1. I perioden januar 215 til juli 216 har der i gennemsnit stået 5 borgere på kommunens garantiventeliste. Tabel 3.1: Antallet af borgere i kommunens plejeboliger fordelt på alder (opgjort september 215) Antal borgere I pct. -65 år 16 6 % år % år % 86 + år % Tomme boliger ifm. Udskiftning til nye beboere % Total % 1 Hvis borgeren ikke har et specielt ønske til plejecenter, kan borgeren skrives op på kommunens garantiventeliste for plejeboliger. Alle borgere på garantiventelisten skal tilbydes en plejebolig indenfor 2 måneder. 7/1

8 Figur 3.1: Udvikling i ventelisten til plejeboliger for egne og udenbys borgere (februar 211 til juli 216) Egne borgere Udenbys borgere Samlet venteliste 1 12 maj-16 mar-16 nov-15 sep-15 maj-15 mar-15 nov-14 sep-14 maj-14 mar-14 8/1

9 4. Nøgletal for træning efter serviceloven Nedenfor opgøres udviklingen i antallet af borgere der genoptrænes efter serviceloven. Antallet af borgere der trænes efter servicelovens 86 stk. 1 og stk. 2 er steget fra 165 borgere i januar 215 til 189 borgere i oktober 215. (se figur 4.1). Tallet er tilbage på sidste års niveau i marts 216. Stigningen i antal borgere, fra april 215 der trænes efter serviceloven, vedrører udelukkende borgere der genoptrænes efter 86 stk. 1. Baggrunden for stigningen, kan i høj grad tilskrives at der i regi af forløbsprogrammerne er oprettet KOL-forløb og kræftrehabilitering i september og oktober 215. Antallet af borgere der modtager vedligeholdende træning efter servicelovens 86 stk. 2 har været faldende siden august 215 (se figur 4.2). Figur 4.1 Antal borgere genoptrænet efter servicelovens 86 stk. 1 & 2 fordelt på måneder (januar 212 til juli 216) Antal borgere genoptrænet efter servicelov 86 stk. 1 & 2 5 Figur 4.2 Træning fordelt efter lovgrundlag (januar 212 til juli 216) 9/1

10 Serviceloven 86 Stk. 1 (Genoptræning) Serviceloven 86 Stk. 2 (Vedligeholdende) OBS stigningen i træning efter servicelovens 86 stk. 1 omhandler oprettelsen af KOL-forløb og kræftrehabilitering i september og oktober /1