National strategi for selvmordsforebyggelse i Grønland Departementet for Sundhed og Infrastruktur, EM 2013/25

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National strategi for selvmordsforebyggelse i Grønland 2013-2019. Departementet for Sundhed og Infrastruktur, EM 2013/25"

Transkript

1 National strategi for selvmordsforebyggelse i Grønland Departementet for Sundhed og Infrastruktur, EM 2013/25

2

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Etiske holdninger Formål Baggrund Anbefalinger fra evaluering Forebyggelsesinitiativer Tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde De lokale forebyggelsesudvalg Det Centrale Forebyggelsesudvalg Organisation Kurser om selvmordsforebyggelse Anbefalinger Selvmordsforebyggelse i uddannelsessystemet Anbefalinger Selvmordsforebyggelses i sundhedsvæsenet Anbefalinger Integrering af selvmordsforebyggelse i relevante uddannelser Anbefalinger Efterladte og pårørende Anbefalinger Monitorering, evaluering og forskning Monitorering Forskning Effektmåling og Økonomi

4 1 Indledning National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland indgår som en del af Inuuneritta II, og følger dermed også visionen om, at alle borgere i Grønland skal have de bedste muligheder for at få et godt og langt liv. Både Inuuneritta II og selvmordsforebyggelse handler om at sikre livskvalitet for den enkelte borger i såvel barndom som i voksenliv. Der skal skabes gode rammer, så alle borgere sikres en sund og tryg opvækst, gode uddannelsesmuligheder samt ordentlige boligforhold. Dette arbejde pågår allerede på tværs af departementerne og indgår i Naalakkersuisuts overordnede målsætninger, hvor denne strategi hører ind under. Med National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland ønsker Naalakkersuisut gennem et bredt samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper at nedbringe antallet af både selvmord og selvmordsforsøg. Fokus vil være på forebyggelse af selvmordsforsøg, da selvmord er et resultat af selvmordsforsøg. Nedenfor ses WHO s definitioner på henholdsvis selvmord og selvmordsforsøg. WHO s definitioner: Selvmord En handling med dødelig udgang, som afdøde, med viden eller forventning om et dødeligt udfald, havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den afdøde ønskede forandringer. Selvmordsforsøg En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis ikke andre griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Boks 1: WHO s definitioner på henholdsvis selvmord og selvmordsforsøg 1,2. Strategien er specifikt målrettet forebyggelse af selvmordsforsøg og ikke fremme af den generelle mentale sundhed, da det er mere komplekst og kræver en uddybende analyse af de forskellige sektorer. Fremadrettet bør der dog pågå et arbejde med fremme af den generelle mentale sundhed, da det på sigt vil være med til at forebygge selvmordsforsøg og øge den generelle trivsel i befolkningen. Derudover skal strategien sikre, at der fremadrettet foregår en systematisk registrering af risikofaktorer. Dermed bliver det fremover muligt at lave en målrettet indsats for tidlig opsporing af risikogrupper og personer med risikoadfærd. 1 Sundhedsstyrelsen, VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE. Rådgivning til sundhedspersonale København Lillian Zøllner, Centrale begreber indenfor selvskadende adfærd, Center for selvmordsforskning, Odense

5 I denne strategi fastsættes rammerne for den fremtidige selvmordsforebyggelse i Grønland. Strategien skal efterfølgende følges op af konkrete handleplaner indenfor de forskellige anbefalinger, for at sikre, at de ønskede tiltag og indsatser når ud til alle borgere. Sideløbende med denne strategi arbejder Departementet for Familie og Justits med at styrke Det Centrale Kriseberedsskab samt samarbejdet med kommunerne om lokale kriseberedskaber. 1.1 Etiske holdninger I arbejdet med selvmordstruede, selvmordsramte deres pårørende og familier bør der være nogle etiske overvejelser om retten til at tage sit eget liv. Men kun de færreste selvmord og selvmordsforsøg er rationelle og velovervejede. Derrudover har selvmord og selvmordsforsøg store omkostninger for den enkelte, for de pårørende og efterladte, men også for samfundet generelt. Derfor mener Naalakkersuisut, at selvmordsforebyggelse er et samfundsansvar og det er vigtigt, at der arbejdes på, at skabe gode livsbetingelser for alle borgere i Grønland. 2 Formål Formålet med den nationale strategi til forebyggelse af selvmord er at få en bedre koordinering af det tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejde, således at det bliver muligt at: Nedbringe antallet af selvmord og selvmordsforsøg. Styrke det tværprofessionelle og tværsektorielle arbejde i forebyggelsen af selvmord. Fremme viden i samfundet om mental sundhed og selvmordsforebyggelse (henvendelsesmuligheder, forebyggelse etc.). Sikre systematisk registrering af risikogrupper og risikoadfærd. 3 Baggrund I 2004 nedsatte daværende Naalakkersuisoq for Familie og Sundhed en styregruppe, der skulle udarbejde et forslag til strategi for selvmordsforebyggelse. I 2005 blev Forslag til National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland 3 offentliggjort og det er denne strategi, selvmordsforebyggelse har taget udgangspunkt i indtil I perioden er Forslag til National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland blevet evalueret to gange. Først i midtvejsevalueringen fra 2006/07 4 og siden i slutevalueringen fra Figur 1 viser udviklingen i antallet af selvmord siden 2005 og frem til de nyeste tal fra Antallet af selvmord har været både faldende og stigende, men tendenslinjen viser ingen ændring henover perioden. 3 PAARISA. Forslag til National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland 4 Jack Hicks, Susan Soule. An Evaluation of the Implementation of Greenland s National Strategy for Suicide Prevention with Recommendations for the Future 5 Syddansk Universitet. Evalueringsnotat: Implementering og koordinering af Forslag til National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland i perioden

6 Figur 1: Antal selvmord i Grønland fordelt på årstal for perioden Med tendenslinie, der viser ingen ændring henover perioden. Kilde: Landslægen Årsberetning Statistikken viser tydeligt, at forekomsten af selvmord i Grønland stadig er en stor udfordring for folkesundheden. Derfor har Naalakkersuisut ønsket, at der udformes en ny strategi for selvmordsforebyggelse, der bygger på de erfaringer og anbefalinger der er beskrevet i slutevalueringsnotatet fra Center for Sundhedsforskning i Grønland ved Syddansk Universitet: Evalueringsnotat: Implementering og koordinering af Forslag til National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland i perioden Af evalueringsnotatet fremgår det, at selvmordsforsøg i Grønland oftest er udløst af sociale eller personlige kriser og kun sjældent er relateret til psykisk sygdom eller mentale lidelser 6. Derfor er det vigtigt, at selvmordsforebyggelse i Grønland ikke bliver sygeliggjort ved kun at blive associeret med sundhedsvæsenet. En psykologisk autopsi af enkelte selvmord i Grønland viser, at selvmordsforsøgene var uforudsete i situationen, men at alle personer var velkendte af de sociale myndigheder og belastede af talrige risikofaktorer 7. En gennemgang af den videnskabelige litteratur omkring selvmordsadfærd i Grønland viser, at den største koncentration af selvmord i dag findes i yderområderne, og det er oftest determinante metoder der benyttes (hængning, skydning, hop fra stor højde, drukning). Især andelen af ungdomsselvmord er høj, men kun få publikationer beskriver adfærden i netop denne aldersgruppe. Endelig er det statistisk bevist, at der er en mindre årstidsvariation, hvor antallet af selvmord er højest om sommeren. 6 Syddansk Universitet. Evalueringsnotat: Implementering og koordinering af Forslag til National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland i perioden Jacob Lindholm, Jonna Jacobsen. Psykologisk autopsi studie af de 7 selvmord i Tasiilaq i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse i Grønland,

7 Derudover er der gennem de seneste 20 år registreret en voldsom stigning i andelen af personer med selvmordstanker i bygderne i Vestgrønland, mens der er registreret et mindre fald i resten af Grønland 8. Dette er bekymrende, da der er en statistisk sammenhæng mellem selvmordstanker og selvmordsforsøg. Alkoholmisbrug i barndomshjemmet og seksuelle overgreb er de negative faktorer, hvor der er påvist en statistisk sammenhæng med selvmord. Desværre mangler der publikationer der omhandler de beskyttende faktorer; hvorfor nogle personer ikke begår eller prøver at begå selvmord trods ovennævnte belastende faktorer. Der er heller ingen artikler, der omhandler resultater af forebyggelsesindsatser, resultater af interventioner eller behandlingsindsatser i sundhedsvæsenet i Grønland. Dette bekræfter vigtigheden af at øge fokus på selvmordsadfærden i Grønland, for at få en større forståelse af både risikofaktorer, men også de beskyttende faktorer. Systematisk registrering og indrapportering af risikoadfærd, tidlig opsporing af risikogrupper samt en målrettet tværprofessionel og tværsektoriel indsats skal fremadrettet prioriteres højt, for at vi sammen kan nedbringe antallet af selvmordsforsøg. 3.1 Anbefalinger fra evaluering I evalueringsnotatet 9 fremkommer der 10 anbefalinger som arbejdet med denne strategi har taget udgangspunkt i: 1. Forslag til National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland er stadig et godt udgangspunkt for den selvmordsforebyggende indsats fremover, men der skal prioriteres i de opstillede mål på baggrund af relevans og ressourcer. 2. Der skal sikres en bedre koordinering og en klar ansvarsfordeling på tværs af sektorer og mellem det centrale og det lokale forebyggelsesarbejde på selvmordsområdet. 3. Der bør etableres en permanent tværprofessionel og tværsektoriel følgegruppe for det selvmordsforebyggende arbejde i stil med den Task Force, der blev nedsat af Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse i Der er behov for en systematisk indsats inden for sundhedsvæsenet og skolevæsenet. 5. Kompetencer inden for selvmordsforebyggelse skal forankres på sociale-, pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser. 6. Kurser vedrørende selvmordsforebyggelse skal forankres lokalt. 7. Selvmordsforebyggelse skal i højere grad være evidensbaseret og lokale såvel som centrale tiltag bør evalueres løbende med henblik på erfaringsudvikling og justering af indsatsen. 8. Der bør opstilles klare indikatorer for det selvmordsforebyggende arbejde i en kommende strategi. 9. Erfaringerne fra det selvmordsforebyggende arbejde har vist, at der er behov for at medtænke de efterladte i den selvmordsforebyggende indsats, da disse udgør en væsentlig risikogruppe. 10. Selvmordsforebyggelse rækker ind over meget basale forhold vedrørende befolkningens levevilkår og trivsel. Det er derfor nødvendigt, at en strategi for selvmordsforebyggelse koordineres med og afgrænses i forhold til andre strategier og udviklingsarbejde som Børne- og ungestrategien, Inuuneritta II, Psykiatriredegørelsen, misbrugsbehandling mv. 8 Peter Bjerregaard, Inger K Dahl-Petersen (eds.). Befolkningsundersøgelsen i Grønland Levevilkår, livsstil og helbred. SIF s Grønlandsskrifter nr. 18. Statens Institut for Folkesundhed. Syddansk Universitet Syddansk Universitet. Evalueringsnotat: Implementering og koordinering af Forslag til National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland i perioden

8 På baggrund af disse anbefalinger er følgende forebyggelsesinitiativer fremkommet ved diskussioner i arbejdsgrupper på tværs af sektorer og faggrupper. 4 Forebyggelsesinitiativer Denne nationale strategi for forebyggelse af selvmord er gældende i perioden og omfatter både strukturelle forebyggelsesinitiativer, borgerrettede forebyggelsesinitiativer og patientrettede forebyggelsesinitiativer. Dermed er alle sektorer repræsenteret i denne strategi og det fremadrettede forebyggelsesarbejde. Dette er gjort bevidst for at sikre at selvmordsforebyggelse bliver prioriteret højt i alle dele af samfundet, så vi kan gøre en fælles indsats for at nedbringe antallet af selvmordsforsøg. 4.1 Tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde Selvmordsforebyggelse skal være en koordineret indsats mellem forskellige sektorer og faggrupper. Dette arbejde bør foregå gennem en styrkelse af den eksisterende struktur i forebyggelsesarbejdet som beskrevet nedenfor De lokale forebyggelsesudvalg I de lokale forebyggelsesudvalg er der allerede etableret en tværprofessionel og tværsektoriel struktur som beskrevet i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 18. maj 2001 om lokale forebyggelsesudvalg. I forebyggelsesudvalgene er der repræsentanter fra sundhedsvæsenet, tandplejen, kommunen, folkeskolen, politiet, socialforvaltningen samt kriminalforsorgen, der alle er sektorer og faggrupper, der i samarbejde skal koordinere den lokale forebyggelsesindsats for nedbringelse af selvmordsforsøg. De lokale forebyggelsesudvalg skal sikre, at der sker en lokal forankring af selvmordsforebyggelse gennem følgende indsatser: Udarbejdelse, afprøvning og vedligeholdelse af lokale kriseberedskabsplaner. o Der skal udarbejdes en standard for indhold og opbygning af kriseberedskabsplaner. Der skal udpeges en lokal tovholder, der sikrer en kontinuerlig opkvalificering og vedligeholdelse af viden om selvmordsforebyggelse blandt de lokale fagpersoner. Initiering af lokale tiltag og indsatser (fx kurser om selvmordsforebyggelse samt opfølgning på disse). o Udarbejdelse af årsplan samt evaluering af lokale tiltag, indsatser og kurser (fx trivselsfremmende kurser, krisehåndtering o.lign.), der bør være tilgængelige for alle Det Centrale Forebyggelsesudvalg For at styrke de lokale forebyggelsesudvalg skal der nedsættes et centralt forebyggelsesudvalg som bekrevet i Inuuneritta II 10. Det centrale forebyggelsesudvalg skal bestå af embedsmænd på chefniveau fra Departementet for Sundhed og Infrastruktur, Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, Departementet for Familie og Justitsvæsen, Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked, Departementet for Boliger, Natur og Miljø,KANUKOKA samt evt. andre relevante samarbejdspartnere (fx Landslægeembedet). Udvalget skal sikre dialog og kobling mellem den landsdækkende strategi og de lokale 10 Inuuneritta II: Naalakkersuisuts strategier og målsætninger for folkesundheden

9 indsatser samt indsamle erfaringer og viden fra relevante instanser (fx Alkohol- og Narkotikarådet samt Ernærings- og Motionsrådet) Organisation Med udgangspunkt i strukturen beskrevet ovenfor, vil organiseringen af det fremadrettede arbejde med både forebyggelse af selvmordsforsøg samt forebyggelse generelt foregå som afbilledet i figur 2. Alkohol- og Narkotikaråd Det Centrale Forebyggelsesudvalg Ernærings- og Motionsråd Lokale Forebyggelsesudvalg Lokale Forebyggelsesudvalg Lokale Forebyggelsesudvalg Figur 2: Organisation og koordination af råd og udvalg. De to råd kommer med faglige input til det Centrale Forebyggelsesudvalg, der sørger for at prioritere og koordinere sammenhængen mellem de nationale og lokale indsatser. De Lokale Forebyggelsesudvalg er ansvarlige for prioritering, koordinering og forankring af de lokale indsatser. Det er vigtigt, at der foregår tovejs kommunikation mellem det centrale og de lokale forebyggelsesudvalg. De to eksisterende råd, Alkohol- og Narkotikarådet samt Ernærings- og Motionsrådet, vil sørge for faglige input til Det Centrale Forebyggelsesudvalg om erfaringer og viden indenfor deres respektive områder. Det Centrale Forebyggelsesudvalg sørger for prioritering og koordineringen mellem de nationale og de lokale indsatser, mens de Lokale Forebyggelsesudvalg sørger for prioritering, koordinering og forankring af indsatserne i lokalområdet. Pilene mellem det Centrale Forebyggelsesudvalg og de Lokale Forebyggelsesudvalg er dobbeltrettede, da det er vigtigt, at der foregår tovejs kommunikation mellem udvalgene. Hvis denne strategi skal have den ønskede effekt, er det vigtigt, at både det centrale og de lokale forebyggelsesudvalg sørger for at prioritere og holde fokus på selvmordsforebyggelse i den gældende periode. 4.2 Kurser om selvmordsforebyggelse For at sikre en målrettet indsats til at nedbringe antallet af selvmordsforsøg er det vigtigt at alle deltager i forebyggelsesarbejdet og tager ejerskab for indsatsen. Derfor er det vigtigt at viden, erfaringer og kurser om selvmordsforebyggelse bliver forankret lokalt. Således at ressourcerne altid er til stede, der hvor behovet er. Som beskrevet i afsnit er det de lokale forebyggelsesudvalg, der skal initierer tiltag og indsatser på området, her iblandt afholde kurser og sikre kvalificerede ressourcer i lokalområdet Anbefalinger PAARISAs kurser for relevante fagpersoner i lokalområdet fortsætter i sin nuværende form: 11 Inuuneritta II: Naalakkersuisuts strategier og målsætninger for folkesundheden

10 o Den socialfaglige faggruppe: Omfatter socialrådgivere, sagsbehandlere, voksne som arbejder med børn og unge, samt socialt udsatte i socialforvaltningerne/kommunen. o Sundhedsvæsenets personale: Det sundhedsfaglige personale, som møder patienter i selvmordsrisiko, eller patienter som har forsøgt selvmord. o Personale i undervisningssektoren med kontakt til børn og unge: Uddannelsesinstitutioner, ungdomsinstitutioner, klubber, og gymnasiale uddannelser, Piorsaaviit, samt Piareersarfiit. o Præster, kateketer og ledere for de forskellige faggrupper: Dette vil være et nyt tiltag indenfor kursusvirksomheden i selvmordsforebyggelse. Der bør udvikles og afholdes lokale kurser med følgende indhold: o Rådgivning i selvmordsforebyggende samtaler o Efterladte og pårørende o Instruktør-kursus o Sorg- og krisekurser, herunder om børn og unge i sorg o Kriseberedskab og herunder kommunikationspolitik o Imminut-koncept 12, samt materiale videreudvikles, evt. i samarbejde med Inerisaavik o Supervision Lokale kurser om selvmordsforebyggelse skal have tværprofessionelt samarbejde som fokus, derfor er det vigtigt, at alle der er i kontakt med selvmordstruede, selvmordsramte og/eller deres familier deltager. Kurserne skal evalueres kontinuerligt og systematisk, så der kan sikres en videreudvikling af kurserne. Udover det overordnede tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde er der yderligere brug for en styrkelse af indsatsen til forebyggelse af selvmordsforsøg indenfor udvalgte områder som uddannelsessektoren og sundhedssektoren, der er beskrevet i de følgende afsnit 4.3 og Selvmordsforebyggelse i uddannelsessystemet I Grønland er der en tendens til, at selvmord og selvmordsforsøg ofte afføder flere selvmord og selvmordsforsøg i omgangskredsen. Dette er især kendt blandt elever og studerende på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Derfor er det vigtigt, at disse institutioner har de rigtige redskaber til at dæmme op for denne triste tendens Anbefalinger Der skal afholdes kurser i både kriseberedskab og psykologisk kriseberedskab for personalet på alle uddannelsesinstitutioner (folkeskoler, ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser) hvert år fra primo På sigt kan dette muligvis være vedligeholdelseskurser. o Dette kan evt. delvis finansieres gennem pulje- og fondsmidler til kompetenceudvikling Alle uddannelsesinstitutioner skal have et kriseberedskab og en kriseberedskabsplan. De uddannelsesinstitutioner, der endnu ikke har en kriseberedskabsplan skal udarbejde en inden udgangen af o Der skal udarbejdes en standard for indhold og opbygning af kriseberedskabsplaner. Der skal udarbejdes let tilgængeligt, let forståeligt materiale om forebyggelse af selvmordsforsøg som alle har adgang til. 12 Imminut-koncept: Tidligere udarbejdet materiale om forebyggelse af selvmord som undervisningsmateriale til skolebørn. 9

11 o Materialet skal indeholde en kort gennemgang af reaktionsmønstre, symptomer og henvendelsesmuligheder. Alle voksne, der beskæftiger sig professionelt med børn og unge skal have redskaber til at håndtere den vanskelige samtale, så den unge føler at de bliver set og hørt, men også får redskaber til at komme videre i deres liv. Voksenpersoner på skoler, døgninstitutioner, fritidshjem/-klubber, skolehjem og kollegier skal kunne genkende symptomer på risikoadfærd, der kan bruges til tidlig opsporing. o Evt. også kontaktpersoner eller kontaktfamilie. Forebyggelse af selvmordsforsøg og tidlig opsporing af risikoadfærd bør være en del af introduktionen til nye lærere/undervisere, især ved ansættelse af personer uden kendskab til grønlandske forhold. Selvmordsforebyggelse bør indgå som et emne i faget Personlig Udvikling. o Der skal udvikles undervisningsmateriale. Alle uddannelsesinstitutioner skal have en synlig politik for brugen af digitale medier for at undgå mobning og uhensigtsmæssige oplysninger i det virtuelle univers. Derudover skal undervisning i ansvarligt brug af disse medier være obligatorisk i grundskolen. Studenterrådgivningen skal fortsætte og være landsdækkende. Undersøge muligheden for kontaktfamilier til børn og unge, der i en tidlig alder skal bo på skolehjem og kollegier langt fra deres familie og omgangskreds. 4.4 Selvmordsforebyggelses i sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenet er som oftest den sidste instans selvmordstruede eller selvmordsramte er i kontakt med, da sundhedsvæsenet som regel først møder disse personer når de har forsøgt selvmord. Derfor skal selvmordsforebyggelse i sundhedsvæsenet være fokuseret på systematisk registrering af selvmordsforsøg, undgå gentagene selvmordsforsøg samt fokus på støtte til de pårørende og efterladte Anbefalinger Analyse af muligheden for mindre tilgængelighed til Paracetamol Udarbejde handlingskæde for bedre kommunikation mellem A1 og den modtagende primærsektor (distriktspsykiatrien, det lokale sundhedscenter, sygeplejestationen el. lign.) omkring opfølgning på udskrevne patienter. Udarbejde handlingskæde for bedre kommunikation mellem sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder omkring personer med gentagne selvmordsforsøg. Udarbejde handlingskæde for opsøgning (fremfor opfølgning) af udskrevne patienter, der har forsøgt selvmord (både psyk/ikke-psyk) med fokus på overgang fra sundhedsvæsenet til civilt samfund. o Det skal fremgå, hvilke instanser i det civile samfund, der overtager ansvaret for disse personer og hvordan. Udarbejde handlingskæde og tjekliste for behandling af selvmordsramte og deres pårørende i sundhedsvæsenet. Bedre henvendelsesmuligheder for pårørende til selvmordstruede (evt. social tilkaldevagt i civil, så det ikke skaber unødig opmærksomhed i lokalområdet). 10

12 Beregning af samfundsøkonomiske omkostninger ved den nuværende selvmordstendens (tabt produktivitet etc.). 4.5 Integrering af selvmordsforebyggelse i relevante uddannelser For at mindske risikoen for yderligere selvmordsforsøg blandt pårørende og efterladte er det vigtigt, at faggrupper, der skal håndtere krisesituationer omkring selvmordstruede, selvmordsramte og/eller deres familier har de rigtige redskaber til at kunne håndtere en sådan situation på en professionel og ansvarlig måde. Derfor skal studerende ved relevante uddannelser, have selvmordsforebyggelse som en del af pensum under uddannelsen. Relevante uddannelser er her defineret som uddannelser, der retter sig mod job, hvor der er særlig risiko for kontakt med selvmordstruede, selvmordsramte og/eller deres familie i dagligdagen (fx politi, sygeplejerske, lærer, præst, pædagog, socialpædagog, socialrådgiver etc.) Anbefalinger Der skal laves en komplet liste over relevante uddannelser i Grønland. Der skal udarbejdes en plan for, hvordan selvmordsforebyggelse kan indarbejdes i studieordningerne på de relevante uddannelser og hvordan uddannelsesinstitutionerne kan håndtere evt. reaktioner fra de studerende. Hver enkelt uddannelsesinstitution skal identificere, hvilke emner indenfor selvmordsforebyggelse, der er relevante for netop deres studerende i deres fremtidige arbejdsliv. Muligheder for efteruddannelse og vedligeholdelse af viden indenfor sorg og krisehjælp skal identificeres. 4.6 Efterladte og pårørende I den tidligere strategi var pårørende og efterladte en overset gruppe, der senere har vist sig at være en væsentlig risikogruppe for selvmordsforsøg. Derfor skal der fremadrettet være en meget mere målrettet indsats overfor netop disse målgrupper Anbefalinger Udarbejde handlingskæder i hver by for opfølgning på og opsøgning af pårørende og efterladte i det første år efter et selvmord. Der skal foreligge retningslinjer for supervision af alle personer med tæt kontakt til selvmordsramte og deres pårørende/efterladte. Analyse af mulighederne for oprettelse af en central hotline for fagfolk, hvor der er mulighed for supervision og faglig sparring. Henvendelsesmuligheder for både borgere og fagpersoner skal gøres mere synlige, overskuelige og lettilgængelige. Analyse af muligheden for oprettelse af selvhjælpsgrupper for efterladte, pårørende og andre grupper af mennesker i risiko i hele Grønland. 4.7 Monitorering, evaluering og forskning Et stort problem indenfor selvmordsforebyggelse i Grønland er manglen på data og forskningsresultater. For at sikre en vellykket indsats i fremtiden er det vigtigt at have et solidt data grundlag baseret på systematiske registreringer på tværs af sektorer og faggrupper. Derfor er der udarbejdet en plan for 11

13 monitorering og evaluering af den fremtidige indsats, der skal yderligere præciseres i de efterfølgende handleplaner Monitorering Der er behov for indikatorer indenfor: Struktur (overvåger indsats og ressourcetildeling fx årsværk indenfor selvmordsforebyggelsen nationalt / i kommunerne) Proces (fx antal eller andel der har deltaget i kurser omkring selvmordsforebyggelse, antal selvmord hvor pårørende har modtaget krisehjælp / alle selvmord etc.) Resultat (selvmord og selvmordsforsøg). Formålet med strategien, er at nedbringe antallet af selvmord og selvmordsforsøg i Grønland. Det er derfor helt afgørende, at kunne måle på netop disse to resultatindikatorer. Begge kan beskrives i form af indikatorer, som lever op til sædvanlige krav, som troværdighed, vigtighed, tilgængelighed, reproducerbarhed og er baseret på kontinuerlig registrering. Struktur og procesindikatorer vil afhænge af de indsatser, der ønskes målt på Monitorering af selvmord Monitoreringen af indsatsen foreslås årligt og på landsplan, idet antallet af selvmord heldigvis er for lille til hyppigere evalueringer. Absolutte antal selvmord per år Antal selvmord per indbyggere per år Data indsamles allerede i Landslægeembedet. Selvmord er en dødsmåde, som fastslås efter en fælles vurdering mellem sundhedsvæsen og politi. Selvom det ikke altid er entydigt om der er tale om eksempelvis en ulykke eller et selvmord, er det dog uden tvivl bedste bud på antal selvmord. Ved behov kan beregnes alders og kønsspecifikke selvmordsrater eller som rullende 5 års bånd Monitorering af selvmordsforsøg Monitorering af selvmordsforsøg er metodemæssig en udfordring. Det vides ikke, hvor stor en andel af selvmordsforsøg, der ikke kommer til sundhedsvæsenets eller andre myndigheders kendskab. Selvmordsforsøg kan vurderes bl.a. som: Årsag til (akut) ambulant henvendelse til sundhedsvæsenet (eller til kommunen) Årsag til (akut) indlæggelse Selvvurderet via spørgeskemaundersøgelser. Essentielt ønskes monitorering af Absolutte antal personer, som har forsøgt selvmord per år. Dette kan monitoreres som: Antal personer, som indlægges i en af sundhedsvæsenets institutioner efter at have forsøgt selvmord per indbyggere per år Antal personer, som har henvendt sig til sundhedsvæsenet efter at have forsøgt selvmord per indbyggere per år 12

14 Andel der har forsøgt selvmord indenfor det sidste år (selvvurderet) Monitorering af indsatser Monitorering af indsatser kan gøres ved hjælp af nogle enkle procesindikatorer og evt. nogle få strukturindikatorer. Som udgangspunkt er det vigtigt at måle på om de tænkte indsatser faktisk udføres Monitorering af selvmordstanker Spørgsmål omkring selvmordstanker indgår i de løbende befolkningsundersøgelser både for voksne og for skolebørn i alderen år 13,14. Der er mange metodemæssige problemer forbundet med at monitorere selvmordstanker. Vi ved således kun lidt om, i hvor høj grad selvmordstanker også fører til selvmordsforsøg eller til selvmord, lige som vi ikke ved ret meget om tidslinjer omkring selvmordsforsøg. Der er dog fundet en meget tæt statistisk sammenhæng mellem selvmordstanker og selvmordsforsøg Forskning Der foreligger viden om, at selvmordsraten i Grønland er blandt de højeste i verden. Selvmord er særligt et problem blandt yngre mænd, mens den begrænsede viden om selvmordsforsøg understøtter internationale fund om, at dette særligt er kvinder, og at selvmordsforsøg er mange gange hyppigere end selvmord. Herudover har et enkelt autopsistudie 16 fundet, at selvmord oftest var uforudsete i situationen, men også at personerne var belastede af talrige sociale risikofaktorer længe inden selvmordene var dokumenteret i sygehusets og kommunens journaler. De pårørende var i de fleste tilfælde heller ikke overraskede over, at det kunne ende med et selvmord. Selvmordene var således ikke uforklarlige. Ud fra en gennemgang af eksisterende publikationer, har der vist sig et behov for forskning indenfor en lang række områder. Der mangler viden om: Årsager til selvmord og selvmordsforsøg i Grønland Risikofaktorer til selvmord i Grønland Familiære/ relationelle ophobninger af selvmord forebyggende potentiale Beskyttende faktorer selvmord i Grønland Selvmordsforsøg i Grønland både deskriptiv og analytisk (kvantitativt og kvalitativt) Sammenhænge med anden sygdom, som depression eller psykose Hvor og hvordan vi bedst målretter indsatsen til selvmordsforebyggelse Sundhedsvæsenets håndtering af depression og dennes effekt samt sammenhængen mellem depression og selvmord herunder muligheden for at opfange faresignaler forud for selvmord Retrospektive og prospektive forløbsundersøgelser om sammenhængen mellem selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord, herunder forskning med baggrund i den socialpædiatriske database. 13 Peter Bjerregaard, Inger K Dahl-Petersen (eds.). Befolkningsundersøgelsen i Grønland Levevilkår, livsstil og helbred. SIF s Grønlandsskrifter nr. 18. Statens Institut for Folkesundhed. Syddansk Universitet Cecilia Petrine Pedersen. Det svære ungdomsliv. Unges Trivsel i Grønland En undersøgelse om de ældste folkeskoleelever. Center for Sundhedsforskning i Grønland. Statens Institut for Folkesundhed. Syddansk Universitet, 2013) 15 Peter Bjerregaard, Inger K Dahl-Petersen (eds.). Befolkningsundersøgelsen i Grønland Levevilkår, livsstil og helbred. SIF s Grønlandsskrifter nr. 18. Statens Institut for Folkesundhed. Syddansk Universitet Jacob Lindholm, Jonna Jacobsen. Psykologisk autopsi studie af de 7 selvmord i Tasiilaq i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse i Grønland,

15 Forskning omkring best practise Forhåbentlig bliver der mulighed for at igangsætte forskning indenfor nogle af disse områder i nær fremtid, for at sikre en fremtidig målrettet indsats til forebyggelse af selvmordsforsøg i Grønland. 4.8 Effektmåling og Økonomi National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland har haft den ønskede effekt, når følgende mål er nået i 2019: Nedbringe antallet af selvmord og selvmordsforsøg. Styrke det tværprofessionelle og tværsektorielle arbejde i forebyggelsen af selvmord. Fremme viden i samfundet om mental sundhed og selvmordsforebyggelse (henvendelsesmuligheder, forebyggelse etc.). Sikre systematisk registrering af risikogrupper og risikoadfærd. Derudover vil de kommende handleplaner indeholde økonomiske nøgletal for de enkelte indsatser og tiltag. Denne strategi afløser den tidligere strategi og fortsætter derfor indenfor de til en hver tid fastsatte økonomiske rammer for selvmordsforebyggelse både centralt og i lokalområderne. National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland lægger op til, at alle berørte instanser (Selvstyret, kommunerne, uddannelsesinstitutionerne, sundhedsvæsenet mm.) skal tænke selvmordsforebyggelse ind i dagligdagen og ved udarbejdelse af politikker, retningslinjer, beredskabsplaner og andre strategiske tiltag. Som i alt andet forebyggelsesarbejde har Selvstyret ansvaret for nationale tiltag, sundhedsvæsenet har ansvaret for den patientrettede forebyggelsesindsats og kommunerne har ansvaret for den borgerrettede forebyggelsesindsats. Selvmord og selvmordsforsøg er altid en tragisk hændelse, der ikke kun påvirker den enkelte, men også familien og det omgivende samfund. Alle borgere i Grønland har værdi og bidrager positivt til samfundet. Unødvendige tab af menneskeliv er altid en omkostning, selvom der ikke nødvendigvis kan sættes beløb på. Derfor er det vigtigt, at prioritere selvmordsforebyggelse, således at alle borgere i Grønland får de bedste muligheder for at leve et godt og langt liv, og tage aktiv del i familien, lokal samfundet og resten af det Grønlandske samfund. 14

16

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Professionalisering af frivilligt socialt og selvmordsforebyggende arbejde med ældre mænd i den landsdækkende ældreorganisation OK Klubberne.

Professionalisering af frivilligt socialt og selvmordsforebyggende arbejde med ældre mænd i den landsdækkende ældreorganisation OK Klubberne. Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Projektleder og kontaktperson Projektmedarbejdere Professionalisering af frivilligt socialt og selvmordsforebyggende arbejde med ældre mænd i den landsdækkende

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed.

1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed. Årsplan 2009 1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed. PAARISA s formål og opgaver er fastlagt i henhold til Inuuneritta Folkesundhedsprogrammet og principperne i Verdenssundhedsorganisationen

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp.

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. 1.sept. 2010-1.okt.2012. 168 journalførte elever henvist Indhold i aktiviteten i forhold til alle henviste også ikke-journaltførte Terapi, jeg-støttende samtaler, sorg-krise

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten

Læs mere

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Evaluering af familiecentre. Formål, baggrund og hovedresultater. af Christina Warrer Schnohr, cand.scient., ph.d.

Evaluering af familiecentre. Formål, baggrund og hovedresultater. af Christina Warrer Schnohr, cand.scient., ph.d. Evaluering af familiecentre Formål, baggrund og hovedresultater af Christina Warrer Schnohr, cand.scient., ph.d. Præsentation af Baggrund for undersøgelsen Et initiativ fra departementet Kommissoriet Feltarbejde

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Agnieszka Konieczna, Lone Rask, Lilian Zøllner 2013 Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 1 Medicinforgiftning, støtte, mistrivsel og forældres skilsmisse Center for Selvmordsforskning Medicinforgiftning,

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

VM 2006/23. Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet. VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15

VM 2006/23. Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet. VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15 VM 2006/23 Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15 Indledning...3 1. Resume...4 2. Baggrunden for Folkesundhedsprogrammet...5 Et fælles ansvar...6 En demokratisk proces...7

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere