National strategi for selvmordsforebyggelse i Grønland Departementet for Sundhed og Infrastruktur, EM 2013/25

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National strategi for selvmordsforebyggelse i Grønland 2013-2019. Departementet for Sundhed og Infrastruktur, EM 2013/25"

Transkript

1 National strategi for selvmordsforebyggelse i Grønland Departementet for Sundhed og Infrastruktur, EM 2013/25

2

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Etiske holdninger Formål Baggrund Anbefalinger fra evaluering Forebyggelsesinitiativer Tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde De lokale forebyggelsesudvalg Det Centrale Forebyggelsesudvalg Organisation Kurser om selvmordsforebyggelse Anbefalinger Selvmordsforebyggelse i uddannelsessystemet Anbefalinger Selvmordsforebyggelses i sundhedsvæsenet Anbefalinger Integrering af selvmordsforebyggelse i relevante uddannelser Anbefalinger Efterladte og pårørende Anbefalinger Monitorering, evaluering og forskning Monitorering Forskning Effektmåling og Økonomi

4 1 Indledning National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland indgår som en del af Inuuneritta II, og følger dermed også visionen om, at alle borgere i Grønland skal have de bedste muligheder for at få et godt og langt liv. Både Inuuneritta II og selvmordsforebyggelse handler om at sikre livskvalitet for den enkelte borger i såvel barndom som i voksenliv. Der skal skabes gode rammer, så alle borgere sikres en sund og tryg opvækst, gode uddannelsesmuligheder samt ordentlige boligforhold. Dette arbejde pågår allerede på tværs af departementerne og indgår i Naalakkersuisuts overordnede målsætninger, hvor denne strategi hører ind under. Med National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland ønsker Naalakkersuisut gennem et bredt samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper at nedbringe antallet af både selvmord og selvmordsforsøg. Fokus vil være på forebyggelse af selvmordsforsøg, da selvmord er et resultat af selvmordsforsøg. Nedenfor ses WHO s definitioner på henholdsvis selvmord og selvmordsforsøg. WHO s definitioner: Selvmord En handling med dødelig udgang, som afdøde, med viden eller forventning om et dødeligt udfald, havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den afdøde ønskede forandringer. Selvmordsforsøg En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis ikke andre griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Boks 1: WHO s definitioner på henholdsvis selvmord og selvmordsforsøg 1,2. Strategien er specifikt målrettet forebyggelse af selvmordsforsøg og ikke fremme af den generelle mentale sundhed, da det er mere komplekst og kræver en uddybende analyse af de forskellige sektorer. Fremadrettet bør der dog pågå et arbejde med fremme af den generelle mentale sundhed, da det på sigt vil være med til at forebygge selvmordsforsøg og øge den generelle trivsel i befolkningen. Derudover skal strategien sikre, at der fremadrettet foregår en systematisk registrering af risikofaktorer. Dermed bliver det fremover muligt at lave en målrettet indsats for tidlig opsporing af risikogrupper og personer med risikoadfærd. 1 Sundhedsstyrelsen, VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE. Rådgivning til sundhedspersonale København Lillian Zøllner, Centrale begreber indenfor selvskadende adfærd, Center for selvmordsforskning, Odense

5 I denne strategi fastsættes rammerne for den fremtidige selvmordsforebyggelse i Grønland. Strategien skal efterfølgende følges op af konkrete handleplaner indenfor de forskellige anbefalinger, for at sikre, at de ønskede tiltag og indsatser når ud til alle borgere. Sideløbende med denne strategi arbejder Departementet for Familie og Justits med at styrke Det Centrale Kriseberedsskab samt samarbejdet med kommunerne om lokale kriseberedskaber. 1.1 Etiske holdninger I arbejdet med selvmordstruede, selvmordsramte deres pårørende og familier bør der være nogle etiske overvejelser om retten til at tage sit eget liv. Men kun de færreste selvmord og selvmordsforsøg er rationelle og velovervejede. Derrudover har selvmord og selvmordsforsøg store omkostninger for den enkelte, for de pårørende og efterladte, men også for samfundet generelt. Derfor mener Naalakkersuisut, at selvmordsforebyggelse er et samfundsansvar og det er vigtigt, at der arbejdes på, at skabe gode livsbetingelser for alle borgere i Grønland. 2 Formål Formålet med den nationale strategi til forebyggelse af selvmord er at få en bedre koordinering af det tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejde, således at det bliver muligt at: Nedbringe antallet af selvmord og selvmordsforsøg. Styrke det tværprofessionelle og tværsektorielle arbejde i forebyggelsen af selvmord. Fremme viden i samfundet om mental sundhed og selvmordsforebyggelse (henvendelsesmuligheder, forebyggelse etc.). Sikre systematisk registrering af risikogrupper og risikoadfærd. 3 Baggrund I 2004 nedsatte daværende Naalakkersuisoq for Familie og Sundhed en styregruppe, der skulle udarbejde et forslag til strategi for selvmordsforebyggelse. I 2005 blev Forslag til National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland 3 offentliggjort og det er denne strategi, selvmordsforebyggelse har taget udgangspunkt i indtil I perioden er Forslag til National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland blevet evalueret to gange. Først i midtvejsevalueringen fra 2006/07 4 og siden i slutevalueringen fra Figur 1 viser udviklingen i antallet af selvmord siden 2005 og frem til de nyeste tal fra Antallet af selvmord har været både faldende og stigende, men tendenslinjen viser ingen ændring henover perioden. 3 PAARISA. Forslag til National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland 4 Jack Hicks, Susan Soule. An Evaluation of the Implementation of Greenland s National Strategy for Suicide Prevention with Recommendations for the Future 5 Syddansk Universitet. Evalueringsnotat: Implementering og koordinering af Forslag til National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland i perioden

6 Figur 1: Antal selvmord i Grønland fordelt på årstal for perioden Med tendenslinie, der viser ingen ændring henover perioden. Kilde: Landslægen Årsberetning Statistikken viser tydeligt, at forekomsten af selvmord i Grønland stadig er en stor udfordring for folkesundheden. Derfor har Naalakkersuisut ønsket, at der udformes en ny strategi for selvmordsforebyggelse, der bygger på de erfaringer og anbefalinger der er beskrevet i slutevalueringsnotatet fra Center for Sundhedsforskning i Grønland ved Syddansk Universitet: Evalueringsnotat: Implementering og koordinering af Forslag til National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland i perioden Af evalueringsnotatet fremgår det, at selvmordsforsøg i Grønland oftest er udløst af sociale eller personlige kriser og kun sjældent er relateret til psykisk sygdom eller mentale lidelser 6. Derfor er det vigtigt, at selvmordsforebyggelse i Grønland ikke bliver sygeliggjort ved kun at blive associeret med sundhedsvæsenet. En psykologisk autopsi af enkelte selvmord i Grønland viser, at selvmordsforsøgene var uforudsete i situationen, men at alle personer var velkendte af de sociale myndigheder og belastede af talrige risikofaktorer 7. En gennemgang af den videnskabelige litteratur omkring selvmordsadfærd i Grønland viser, at den største koncentration af selvmord i dag findes i yderområderne, og det er oftest determinante metoder der benyttes (hængning, skydning, hop fra stor højde, drukning). Især andelen af ungdomsselvmord er høj, men kun få publikationer beskriver adfærden i netop denne aldersgruppe. Endelig er det statistisk bevist, at der er en mindre årstidsvariation, hvor antallet af selvmord er højest om sommeren. 6 Syddansk Universitet. Evalueringsnotat: Implementering og koordinering af Forslag til National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland i perioden Jacob Lindholm, Jonna Jacobsen. Psykologisk autopsi studie af de 7 selvmord i Tasiilaq i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse i Grønland,

7 Derudover er der gennem de seneste 20 år registreret en voldsom stigning i andelen af personer med selvmordstanker i bygderne i Vestgrønland, mens der er registreret et mindre fald i resten af Grønland 8. Dette er bekymrende, da der er en statistisk sammenhæng mellem selvmordstanker og selvmordsforsøg. Alkoholmisbrug i barndomshjemmet og seksuelle overgreb er de negative faktorer, hvor der er påvist en statistisk sammenhæng med selvmord. Desværre mangler der publikationer der omhandler de beskyttende faktorer; hvorfor nogle personer ikke begår eller prøver at begå selvmord trods ovennævnte belastende faktorer. Der er heller ingen artikler, der omhandler resultater af forebyggelsesindsatser, resultater af interventioner eller behandlingsindsatser i sundhedsvæsenet i Grønland. Dette bekræfter vigtigheden af at øge fokus på selvmordsadfærden i Grønland, for at få en større forståelse af både risikofaktorer, men også de beskyttende faktorer. Systematisk registrering og indrapportering af risikoadfærd, tidlig opsporing af risikogrupper samt en målrettet tværprofessionel og tværsektoriel indsats skal fremadrettet prioriteres højt, for at vi sammen kan nedbringe antallet af selvmordsforsøg. 3.1 Anbefalinger fra evaluering I evalueringsnotatet 9 fremkommer der 10 anbefalinger som arbejdet med denne strategi har taget udgangspunkt i: 1. Forslag til National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland er stadig et godt udgangspunkt for den selvmordsforebyggende indsats fremover, men der skal prioriteres i de opstillede mål på baggrund af relevans og ressourcer. 2. Der skal sikres en bedre koordinering og en klar ansvarsfordeling på tværs af sektorer og mellem det centrale og det lokale forebyggelsesarbejde på selvmordsområdet. 3. Der bør etableres en permanent tværprofessionel og tværsektoriel følgegruppe for det selvmordsforebyggende arbejde i stil med den Task Force, der blev nedsat af Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse i Der er behov for en systematisk indsats inden for sundhedsvæsenet og skolevæsenet. 5. Kompetencer inden for selvmordsforebyggelse skal forankres på sociale-, pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser. 6. Kurser vedrørende selvmordsforebyggelse skal forankres lokalt. 7. Selvmordsforebyggelse skal i højere grad være evidensbaseret og lokale såvel som centrale tiltag bør evalueres løbende med henblik på erfaringsudvikling og justering af indsatsen. 8. Der bør opstilles klare indikatorer for det selvmordsforebyggende arbejde i en kommende strategi. 9. Erfaringerne fra det selvmordsforebyggende arbejde har vist, at der er behov for at medtænke de efterladte i den selvmordsforebyggende indsats, da disse udgør en væsentlig risikogruppe. 10. Selvmordsforebyggelse rækker ind over meget basale forhold vedrørende befolkningens levevilkår og trivsel. Det er derfor nødvendigt, at en strategi for selvmordsforebyggelse koordineres med og afgrænses i forhold til andre strategier og udviklingsarbejde som Børne- og ungestrategien, Inuuneritta II, Psykiatriredegørelsen, misbrugsbehandling mv. 8 Peter Bjerregaard, Inger K Dahl-Petersen (eds.). Befolkningsundersøgelsen i Grønland Levevilkår, livsstil og helbred. SIF s Grønlandsskrifter nr. 18. Statens Institut for Folkesundhed. Syddansk Universitet Syddansk Universitet. Evalueringsnotat: Implementering og koordinering af Forslag til National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland i perioden

8 På baggrund af disse anbefalinger er følgende forebyggelsesinitiativer fremkommet ved diskussioner i arbejdsgrupper på tværs af sektorer og faggrupper. 4 Forebyggelsesinitiativer Denne nationale strategi for forebyggelse af selvmord er gældende i perioden og omfatter både strukturelle forebyggelsesinitiativer, borgerrettede forebyggelsesinitiativer og patientrettede forebyggelsesinitiativer. Dermed er alle sektorer repræsenteret i denne strategi og det fremadrettede forebyggelsesarbejde. Dette er gjort bevidst for at sikre at selvmordsforebyggelse bliver prioriteret højt i alle dele af samfundet, så vi kan gøre en fælles indsats for at nedbringe antallet af selvmordsforsøg. 4.1 Tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde Selvmordsforebyggelse skal være en koordineret indsats mellem forskellige sektorer og faggrupper. Dette arbejde bør foregå gennem en styrkelse af den eksisterende struktur i forebyggelsesarbejdet som beskrevet nedenfor De lokale forebyggelsesudvalg I de lokale forebyggelsesudvalg er der allerede etableret en tværprofessionel og tværsektoriel struktur som beskrevet i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 18. maj 2001 om lokale forebyggelsesudvalg. I forebyggelsesudvalgene er der repræsentanter fra sundhedsvæsenet, tandplejen, kommunen, folkeskolen, politiet, socialforvaltningen samt kriminalforsorgen, der alle er sektorer og faggrupper, der i samarbejde skal koordinere den lokale forebyggelsesindsats for nedbringelse af selvmordsforsøg. De lokale forebyggelsesudvalg skal sikre, at der sker en lokal forankring af selvmordsforebyggelse gennem følgende indsatser: Udarbejdelse, afprøvning og vedligeholdelse af lokale kriseberedskabsplaner. o Der skal udarbejdes en standard for indhold og opbygning af kriseberedskabsplaner. Der skal udpeges en lokal tovholder, der sikrer en kontinuerlig opkvalificering og vedligeholdelse af viden om selvmordsforebyggelse blandt de lokale fagpersoner. Initiering af lokale tiltag og indsatser (fx kurser om selvmordsforebyggelse samt opfølgning på disse). o Udarbejdelse af årsplan samt evaluering af lokale tiltag, indsatser og kurser (fx trivselsfremmende kurser, krisehåndtering o.lign.), der bør være tilgængelige for alle Det Centrale Forebyggelsesudvalg For at styrke de lokale forebyggelsesudvalg skal der nedsættes et centralt forebyggelsesudvalg som bekrevet i Inuuneritta II 10. Det centrale forebyggelsesudvalg skal bestå af embedsmænd på chefniveau fra Departementet for Sundhed og Infrastruktur, Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, Departementet for Familie og Justitsvæsen, Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked, Departementet for Boliger, Natur og Miljø,KANUKOKA samt evt. andre relevante samarbejdspartnere (fx Landslægeembedet). Udvalget skal sikre dialog og kobling mellem den landsdækkende strategi og de lokale 10 Inuuneritta II: Naalakkersuisuts strategier og målsætninger for folkesundheden

9 indsatser samt indsamle erfaringer og viden fra relevante instanser (fx Alkohol- og Narkotikarådet samt Ernærings- og Motionsrådet) Organisation Med udgangspunkt i strukturen beskrevet ovenfor, vil organiseringen af det fremadrettede arbejde med både forebyggelse af selvmordsforsøg samt forebyggelse generelt foregå som afbilledet i figur 2. Alkohol- og Narkotikaråd Det Centrale Forebyggelsesudvalg Ernærings- og Motionsråd Lokale Forebyggelsesudvalg Lokale Forebyggelsesudvalg Lokale Forebyggelsesudvalg Figur 2: Organisation og koordination af råd og udvalg. De to råd kommer med faglige input til det Centrale Forebyggelsesudvalg, der sørger for at prioritere og koordinere sammenhængen mellem de nationale og lokale indsatser. De Lokale Forebyggelsesudvalg er ansvarlige for prioritering, koordinering og forankring af de lokale indsatser. Det er vigtigt, at der foregår tovejs kommunikation mellem det centrale og de lokale forebyggelsesudvalg. De to eksisterende råd, Alkohol- og Narkotikarådet samt Ernærings- og Motionsrådet, vil sørge for faglige input til Det Centrale Forebyggelsesudvalg om erfaringer og viden indenfor deres respektive områder. Det Centrale Forebyggelsesudvalg sørger for prioritering og koordineringen mellem de nationale og de lokale indsatser, mens de Lokale Forebyggelsesudvalg sørger for prioritering, koordinering og forankring af indsatserne i lokalområdet. Pilene mellem det Centrale Forebyggelsesudvalg og de Lokale Forebyggelsesudvalg er dobbeltrettede, da det er vigtigt, at der foregår tovejs kommunikation mellem udvalgene. Hvis denne strategi skal have den ønskede effekt, er det vigtigt, at både det centrale og de lokale forebyggelsesudvalg sørger for at prioritere og holde fokus på selvmordsforebyggelse i den gældende periode. 4.2 Kurser om selvmordsforebyggelse For at sikre en målrettet indsats til at nedbringe antallet af selvmordsforsøg er det vigtigt at alle deltager i forebyggelsesarbejdet og tager ejerskab for indsatsen. Derfor er det vigtigt at viden, erfaringer og kurser om selvmordsforebyggelse bliver forankret lokalt. Således at ressourcerne altid er til stede, der hvor behovet er. Som beskrevet i afsnit er det de lokale forebyggelsesudvalg, der skal initierer tiltag og indsatser på området, her iblandt afholde kurser og sikre kvalificerede ressourcer i lokalområdet Anbefalinger PAARISAs kurser for relevante fagpersoner i lokalområdet fortsætter i sin nuværende form: 11 Inuuneritta II: Naalakkersuisuts strategier og målsætninger for folkesundheden

10 o Den socialfaglige faggruppe: Omfatter socialrådgivere, sagsbehandlere, voksne som arbejder med børn og unge, samt socialt udsatte i socialforvaltningerne/kommunen. o Sundhedsvæsenets personale: Det sundhedsfaglige personale, som møder patienter i selvmordsrisiko, eller patienter som har forsøgt selvmord. o Personale i undervisningssektoren med kontakt til børn og unge: Uddannelsesinstitutioner, ungdomsinstitutioner, klubber, og gymnasiale uddannelser, Piorsaaviit, samt Piareersarfiit. o Præster, kateketer og ledere for de forskellige faggrupper: Dette vil være et nyt tiltag indenfor kursusvirksomheden i selvmordsforebyggelse. Der bør udvikles og afholdes lokale kurser med følgende indhold: o Rådgivning i selvmordsforebyggende samtaler o Efterladte og pårørende o Instruktør-kursus o Sorg- og krisekurser, herunder om børn og unge i sorg o Kriseberedskab og herunder kommunikationspolitik o Imminut-koncept 12, samt materiale videreudvikles, evt. i samarbejde med Inerisaavik o Supervision Lokale kurser om selvmordsforebyggelse skal have tværprofessionelt samarbejde som fokus, derfor er det vigtigt, at alle der er i kontakt med selvmordstruede, selvmordsramte og/eller deres familier deltager. Kurserne skal evalueres kontinuerligt og systematisk, så der kan sikres en videreudvikling af kurserne. Udover det overordnede tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde er der yderligere brug for en styrkelse af indsatsen til forebyggelse af selvmordsforsøg indenfor udvalgte områder som uddannelsessektoren og sundhedssektoren, der er beskrevet i de følgende afsnit 4.3 og Selvmordsforebyggelse i uddannelsessystemet I Grønland er der en tendens til, at selvmord og selvmordsforsøg ofte afføder flere selvmord og selvmordsforsøg i omgangskredsen. Dette er især kendt blandt elever og studerende på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Derfor er det vigtigt, at disse institutioner har de rigtige redskaber til at dæmme op for denne triste tendens Anbefalinger Der skal afholdes kurser i både kriseberedskab og psykologisk kriseberedskab for personalet på alle uddannelsesinstitutioner (folkeskoler, ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser) hvert år fra primo På sigt kan dette muligvis være vedligeholdelseskurser. o Dette kan evt. delvis finansieres gennem pulje- og fondsmidler til kompetenceudvikling Alle uddannelsesinstitutioner skal have et kriseberedskab og en kriseberedskabsplan. De uddannelsesinstitutioner, der endnu ikke har en kriseberedskabsplan skal udarbejde en inden udgangen af o Der skal udarbejdes en standard for indhold og opbygning af kriseberedskabsplaner. Der skal udarbejdes let tilgængeligt, let forståeligt materiale om forebyggelse af selvmordsforsøg som alle har adgang til. 12 Imminut-koncept: Tidligere udarbejdet materiale om forebyggelse af selvmord som undervisningsmateriale til skolebørn. 9

11 o Materialet skal indeholde en kort gennemgang af reaktionsmønstre, symptomer og henvendelsesmuligheder. Alle voksne, der beskæftiger sig professionelt med børn og unge skal have redskaber til at håndtere den vanskelige samtale, så den unge føler at de bliver set og hørt, men også får redskaber til at komme videre i deres liv. Voksenpersoner på skoler, døgninstitutioner, fritidshjem/-klubber, skolehjem og kollegier skal kunne genkende symptomer på risikoadfærd, der kan bruges til tidlig opsporing. o Evt. også kontaktpersoner eller kontaktfamilie. Forebyggelse af selvmordsforsøg og tidlig opsporing af risikoadfærd bør være en del af introduktionen til nye lærere/undervisere, især ved ansættelse af personer uden kendskab til grønlandske forhold. Selvmordsforebyggelse bør indgå som et emne i faget Personlig Udvikling. o Der skal udvikles undervisningsmateriale. Alle uddannelsesinstitutioner skal have en synlig politik for brugen af digitale medier for at undgå mobning og uhensigtsmæssige oplysninger i det virtuelle univers. Derudover skal undervisning i ansvarligt brug af disse medier være obligatorisk i grundskolen. Studenterrådgivningen skal fortsætte og være landsdækkende. Undersøge muligheden for kontaktfamilier til børn og unge, der i en tidlig alder skal bo på skolehjem og kollegier langt fra deres familie og omgangskreds. 4.4 Selvmordsforebyggelses i sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenet er som oftest den sidste instans selvmordstruede eller selvmordsramte er i kontakt med, da sundhedsvæsenet som regel først møder disse personer når de har forsøgt selvmord. Derfor skal selvmordsforebyggelse i sundhedsvæsenet være fokuseret på systematisk registrering af selvmordsforsøg, undgå gentagene selvmordsforsøg samt fokus på støtte til de pårørende og efterladte Anbefalinger Analyse af muligheden for mindre tilgængelighed til Paracetamol Udarbejde handlingskæde for bedre kommunikation mellem A1 og den modtagende primærsektor (distriktspsykiatrien, det lokale sundhedscenter, sygeplejestationen el. lign.) omkring opfølgning på udskrevne patienter. Udarbejde handlingskæde for bedre kommunikation mellem sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder omkring personer med gentagne selvmordsforsøg. Udarbejde handlingskæde for opsøgning (fremfor opfølgning) af udskrevne patienter, der har forsøgt selvmord (både psyk/ikke-psyk) med fokus på overgang fra sundhedsvæsenet til civilt samfund. o Det skal fremgå, hvilke instanser i det civile samfund, der overtager ansvaret for disse personer og hvordan. Udarbejde handlingskæde og tjekliste for behandling af selvmordsramte og deres pårørende i sundhedsvæsenet. Bedre henvendelsesmuligheder for pårørende til selvmordstruede (evt. social tilkaldevagt i civil, så det ikke skaber unødig opmærksomhed i lokalområdet). 10

12 Beregning af samfundsøkonomiske omkostninger ved den nuværende selvmordstendens (tabt produktivitet etc.). 4.5 Integrering af selvmordsforebyggelse i relevante uddannelser For at mindske risikoen for yderligere selvmordsforsøg blandt pårørende og efterladte er det vigtigt, at faggrupper, der skal håndtere krisesituationer omkring selvmordstruede, selvmordsramte og/eller deres familier har de rigtige redskaber til at kunne håndtere en sådan situation på en professionel og ansvarlig måde. Derfor skal studerende ved relevante uddannelser, have selvmordsforebyggelse som en del af pensum under uddannelsen. Relevante uddannelser er her defineret som uddannelser, der retter sig mod job, hvor der er særlig risiko for kontakt med selvmordstruede, selvmordsramte og/eller deres familie i dagligdagen (fx politi, sygeplejerske, lærer, præst, pædagog, socialpædagog, socialrådgiver etc.) Anbefalinger Der skal laves en komplet liste over relevante uddannelser i Grønland. Der skal udarbejdes en plan for, hvordan selvmordsforebyggelse kan indarbejdes i studieordningerne på de relevante uddannelser og hvordan uddannelsesinstitutionerne kan håndtere evt. reaktioner fra de studerende. Hver enkelt uddannelsesinstitution skal identificere, hvilke emner indenfor selvmordsforebyggelse, der er relevante for netop deres studerende i deres fremtidige arbejdsliv. Muligheder for efteruddannelse og vedligeholdelse af viden indenfor sorg og krisehjælp skal identificeres. 4.6 Efterladte og pårørende I den tidligere strategi var pårørende og efterladte en overset gruppe, der senere har vist sig at være en væsentlig risikogruppe for selvmordsforsøg. Derfor skal der fremadrettet være en meget mere målrettet indsats overfor netop disse målgrupper Anbefalinger Udarbejde handlingskæder i hver by for opfølgning på og opsøgning af pårørende og efterladte i det første år efter et selvmord. Der skal foreligge retningslinjer for supervision af alle personer med tæt kontakt til selvmordsramte og deres pårørende/efterladte. Analyse af mulighederne for oprettelse af en central hotline for fagfolk, hvor der er mulighed for supervision og faglig sparring. Henvendelsesmuligheder for både borgere og fagpersoner skal gøres mere synlige, overskuelige og lettilgængelige. Analyse af muligheden for oprettelse af selvhjælpsgrupper for efterladte, pårørende og andre grupper af mennesker i risiko i hele Grønland. 4.7 Monitorering, evaluering og forskning Et stort problem indenfor selvmordsforebyggelse i Grønland er manglen på data og forskningsresultater. For at sikre en vellykket indsats i fremtiden er det vigtigt at have et solidt data grundlag baseret på systematiske registreringer på tværs af sektorer og faggrupper. Derfor er der udarbejdet en plan for 11

13 monitorering og evaluering af den fremtidige indsats, der skal yderligere præciseres i de efterfølgende handleplaner Monitorering Der er behov for indikatorer indenfor: Struktur (overvåger indsats og ressourcetildeling fx årsværk indenfor selvmordsforebyggelsen nationalt / i kommunerne) Proces (fx antal eller andel der har deltaget i kurser omkring selvmordsforebyggelse, antal selvmord hvor pårørende har modtaget krisehjælp / alle selvmord etc.) Resultat (selvmord og selvmordsforsøg). Formålet med strategien, er at nedbringe antallet af selvmord og selvmordsforsøg i Grønland. Det er derfor helt afgørende, at kunne måle på netop disse to resultatindikatorer. Begge kan beskrives i form af indikatorer, som lever op til sædvanlige krav, som troværdighed, vigtighed, tilgængelighed, reproducerbarhed og er baseret på kontinuerlig registrering. Struktur og procesindikatorer vil afhænge af de indsatser, der ønskes målt på Monitorering af selvmord Monitoreringen af indsatsen foreslås årligt og på landsplan, idet antallet af selvmord heldigvis er for lille til hyppigere evalueringer. Absolutte antal selvmord per år Antal selvmord per indbyggere per år Data indsamles allerede i Landslægeembedet. Selvmord er en dødsmåde, som fastslås efter en fælles vurdering mellem sundhedsvæsen og politi. Selvom det ikke altid er entydigt om der er tale om eksempelvis en ulykke eller et selvmord, er det dog uden tvivl bedste bud på antal selvmord. Ved behov kan beregnes alders og kønsspecifikke selvmordsrater eller som rullende 5 års bånd Monitorering af selvmordsforsøg Monitorering af selvmordsforsøg er metodemæssig en udfordring. Det vides ikke, hvor stor en andel af selvmordsforsøg, der ikke kommer til sundhedsvæsenets eller andre myndigheders kendskab. Selvmordsforsøg kan vurderes bl.a. som: Årsag til (akut) ambulant henvendelse til sundhedsvæsenet (eller til kommunen) Årsag til (akut) indlæggelse Selvvurderet via spørgeskemaundersøgelser. Essentielt ønskes monitorering af Absolutte antal personer, som har forsøgt selvmord per år. Dette kan monitoreres som: Antal personer, som indlægges i en af sundhedsvæsenets institutioner efter at have forsøgt selvmord per indbyggere per år Antal personer, som har henvendt sig til sundhedsvæsenet efter at have forsøgt selvmord per indbyggere per år 12

14 Andel der har forsøgt selvmord indenfor det sidste år (selvvurderet) Monitorering af indsatser Monitorering af indsatser kan gøres ved hjælp af nogle enkle procesindikatorer og evt. nogle få strukturindikatorer. Som udgangspunkt er det vigtigt at måle på om de tænkte indsatser faktisk udføres Monitorering af selvmordstanker Spørgsmål omkring selvmordstanker indgår i de løbende befolkningsundersøgelser både for voksne og for skolebørn i alderen år 13,14. Der er mange metodemæssige problemer forbundet med at monitorere selvmordstanker. Vi ved således kun lidt om, i hvor høj grad selvmordstanker også fører til selvmordsforsøg eller til selvmord, lige som vi ikke ved ret meget om tidslinjer omkring selvmordsforsøg. Der er dog fundet en meget tæt statistisk sammenhæng mellem selvmordstanker og selvmordsforsøg Forskning Der foreligger viden om, at selvmordsraten i Grønland er blandt de højeste i verden. Selvmord er særligt et problem blandt yngre mænd, mens den begrænsede viden om selvmordsforsøg understøtter internationale fund om, at dette særligt er kvinder, og at selvmordsforsøg er mange gange hyppigere end selvmord. Herudover har et enkelt autopsistudie 16 fundet, at selvmord oftest var uforudsete i situationen, men også at personerne var belastede af talrige sociale risikofaktorer længe inden selvmordene var dokumenteret i sygehusets og kommunens journaler. De pårørende var i de fleste tilfælde heller ikke overraskede over, at det kunne ende med et selvmord. Selvmordene var således ikke uforklarlige. Ud fra en gennemgang af eksisterende publikationer, har der vist sig et behov for forskning indenfor en lang række områder. Der mangler viden om: Årsager til selvmord og selvmordsforsøg i Grønland Risikofaktorer til selvmord i Grønland Familiære/ relationelle ophobninger af selvmord forebyggende potentiale Beskyttende faktorer selvmord i Grønland Selvmordsforsøg i Grønland både deskriptiv og analytisk (kvantitativt og kvalitativt) Sammenhænge med anden sygdom, som depression eller psykose Hvor og hvordan vi bedst målretter indsatsen til selvmordsforebyggelse Sundhedsvæsenets håndtering af depression og dennes effekt samt sammenhængen mellem depression og selvmord herunder muligheden for at opfange faresignaler forud for selvmord Retrospektive og prospektive forløbsundersøgelser om sammenhængen mellem selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord, herunder forskning med baggrund i den socialpædiatriske database. 13 Peter Bjerregaard, Inger K Dahl-Petersen (eds.). Befolkningsundersøgelsen i Grønland Levevilkår, livsstil og helbred. SIF s Grønlandsskrifter nr. 18. Statens Institut for Folkesundhed. Syddansk Universitet Cecilia Petrine Pedersen. Det svære ungdomsliv. Unges Trivsel i Grønland En undersøgelse om de ældste folkeskoleelever. Center for Sundhedsforskning i Grønland. Statens Institut for Folkesundhed. Syddansk Universitet, 2013) 15 Peter Bjerregaard, Inger K Dahl-Petersen (eds.). Befolkningsundersøgelsen i Grønland Levevilkår, livsstil og helbred. SIF s Grønlandsskrifter nr. 18. Statens Institut for Folkesundhed. Syddansk Universitet Jacob Lindholm, Jonna Jacobsen. Psykologisk autopsi studie af de 7 selvmord i Tasiilaq i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse i Grønland,

15 Forskning omkring best practise Forhåbentlig bliver der mulighed for at igangsætte forskning indenfor nogle af disse områder i nær fremtid, for at sikre en fremtidig målrettet indsats til forebyggelse af selvmordsforsøg i Grønland. 4.8 Effektmåling og Økonomi National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland har haft den ønskede effekt, når følgende mål er nået i 2019: Nedbringe antallet af selvmord og selvmordsforsøg. Styrke det tværprofessionelle og tværsektorielle arbejde i forebyggelsen af selvmord. Fremme viden i samfundet om mental sundhed og selvmordsforebyggelse (henvendelsesmuligheder, forebyggelse etc.). Sikre systematisk registrering af risikogrupper og risikoadfærd. Derudover vil de kommende handleplaner indeholde økonomiske nøgletal for de enkelte indsatser og tiltag. Denne strategi afløser den tidligere strategi og fortsætter derfor indenfor de til en hver tid fastsatte økonomiske rammer for selvmordsforebyggelse både centralt og i lokalområderne. National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland lægger op til, at alle berørte instanser (Selvstyret, kommunerne, uddannelsesinstitutionerne, sundhedsvæsenet mm.) skal tænke selvmordsforebyggelse ind i dagligdagen og ved udarbejdelse af politikker, retningslinjer, beredskabsplaner og andre strategiske tiltag. Som i alt andet forebyggelsesarbejde har Selvstyret ansvaret for nationale tiltag, sundhedsvæsenet har ansvaret for den patientrettede forebyggelsesindsats og kommunerne har ansvaret for den borgerrettede forebyggelsesindsats. Selvmord og selvmordsforsøg er altid en tragisk hændelse, der ikke kun påvirker den enkelte, men også familien og det omgivende samfund. Alle borgere i Grønland har værdi og bidrager positivt til samfundet. Unødvendige tab af menneskeliv er altid en omkostning, selvom der ikke nødvendigvis kan sættes beløb på. Derfor er det vigtigt, at prioritere selvmordsforebyggelse, således at alle borgere i Grønland får de bedste muligheder for at leve et godt og langt liv, og tage aktiv del i familien, lokal samfundet og resten af det Grønlandske samfund. 14

16

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Lad det gro Forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord

Lad det gro Forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Lad det gro Forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark Beslutningsforslag nr. B 68 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Stine Brix (EL), Pernille Skipper (EL) og Nikolaj Villumsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af

Læs mere

Aftale om puljen til den borgerrettede forebyggelse på FL 2015

Aftale om puljen til den borgerrettede forebyggelse på FL 2015 Regeringen 22. april 2015 Socialistisk Folkeparti Enhedslisten Aftale om puljen til den borgerrettede forebyggelse på FL 2015 I aftalen for finansloven 2015 blev regeringen, SF og EL enige om at prioritere

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede 2008/1 BSF 147 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Özlem Sara Cekic (SF), Ole Sohn (SF), Line Barfod (EL) og Per Clausen (EL)

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013. Departementet for Sundhed

Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013. Departementet for Sundhed Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013 Departementet for Sundhed Forord Rygning er en af de allerstørste trusler mod vores sundhed. Rygning øger risikoen for alvorlig sygdom, nedsat livskvalitet

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori. Klinik Psykiatri-Syd Aalborg

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori. Klinik Psykiatri-Syd Aalborg Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Klinik Psykiatri-Syd Aalborg Introduktion til storyboard Formålet med sessionen tirsdag d. 9. maj er at fortælle om jeres analyser og lokale

Læs mere

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser Strategiens overordnede mål Delmål / middel Status Fremtidige indsatser Visionen fra Strategi for mere sundhed og mindre misbrug: I Odense er der et godt børne- og ungdomsliv uden alkohol og stoffer. Vi

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen Selvmordsforebyggelse blandt ældre mennesker opsporing og intervention v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, AUH Den tredje alder hva nu? Konference

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret?

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret? Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: Selvmord og selvmordsforsøg under indlæggelse og er anbefalingerne i rapporten implementeret? Sundhedsstyrelsen, august 2008 Er ledelsen

Læs mere

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

OPKVALIFICERING FRONTPERSONALE OG LEDERE

OPKVALIFICERING FRONTPERSONALE OG LEDERE OPKVALIFICERING FRONTPERSONALE OG LEDERE VI HOLDER OPLÆG OG KURSER OM PSYKISK SYGDOM OG SUNDHED I HELE LANDET Vi skræddersyr oplæg og kurser Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling opkvalificerer fagpersoner,

Læs mere

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole Sorg og Krise Amager Fælled Skole Sorg og Krise har følgende emner: Handleplan for Sorg og Krise Indledning Udviklingsområde Sorg og krise Handleplan for Sorg og Krise Amager Fælled Skole Udvalgsgruppe

Læs mere

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Ekstraordinær indsats for ledige. Oktober 2011

Ekstraordinær indsats for ledige. Oktober 2011 Ekstraordinær indsats for ledige Oktober 2011 Baggrund for ekstraordinær indsats for ledige Ledigheden stiger i Grønland Hvorfor stiger ledigheden? Der er en række sandsynlige faktorer: - Generel nedgang

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Folkesundhed i et kommunalt perspektiv Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Hvorfor sundhed og forebyggelse? Sundhed er at have det godt, være rask,

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Kristeligt Dagblad bragte d. 26. januar 2009 en artikel, hvor i der blev efterspurgt en national indsats mod skoleskyderier. Uddannelsesudvalget har i den forbindelse

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Et sundhedsvæsen i verdensklasse Region Hovedstaden har en vision om et sundhedsvæsen i verdensklasse Et sundhedsvæsen

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere