2016 Kulturarvshåndbog

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "2016 Kulturarvshåndbog"

Elias Nissen
5 år siden
Visninger:

1 2016 Kulturarvshåndbog Plan- og Boligudvalget, Kolding Kommune

Indhold - Introduktion - BYGNING o Fredet o Bevaringsværdig - Kulturmiljø - Bevarende lokalplan - Bygningsfornyelsesstøtte - Oversigt over bevaringsværdige bygninger i Kolding Kommune pr. 18.11.

3 Indhold - Introduktion - BYGNING o Fredet o Bevaringsværdig - Kulturmiljø - Bevarende lokalplan - Bygningsfornyelsesstøtte - Oversigt over bevaringsværdige bygninger i Kolding Kommune pr Læs videre her-liste - Vedlagt bilag: o Fuldstændig oversigt over bevaringsværdige bygninger i Kolding Kommune pr o Oversigt over fredede bygninger i Kolding Kommune pr Bevaringsværdige bygninger i Kolding Kommune er indtastede i Slots- og Kulturstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger (FBB) og er offentlig tilgængelig på

Introduktion Naturfredningsloven blev vedtaget i 1917 og Bygningsfredningsloven i 1918.

Bevaringsværdige bygninger blev et begreb efter, at Planstyrelsen i 1987 udviklede SAVEmetoden til at kortlægge og registrere bygninger og byggede

Fra samme proces stammer begrebet kulturmiljø, hvor fokus er den dynamiske helhed mellem bygning, nærmiljø, landskab og historie.

4 Introduktion Naturfredningsloven blev vedtaget i 1917 og Bygningsfredningsloven i De lægger den statslige beskyttelsesramme om de nationalt mest betydende kultur- og landskabsværdier. Bevaringsværdige bygninger blev et begreb efter, at Planstyrelsen i 1987 udviklede SAVEmetoden til at kortlægge og registrere bygninger og byggede miljøers bevaringsværdier. Fra samme proces stammer begrebet kulturmiljø, hvor fokus er den dynamiske helhed mellem bygning, nærmiljø, landskab og historie. Kolding Kommune står med Christiansfelds udnævnelse til UNESCO Verdensarv og kommunens historie med kongeby og gammel grænseregion med en rig historie, som danner et unikt potentiale for udvikling, oplevelser og fællesskab. Denne guide er en intro til de vigtigste begreber i kulturarvsarbejde og samtidig en oversigt over den viden, der er skabt, og som indgår i kommunens arbejde. Grundstenen i bevaringsarbejdet i Kolding Kommune

Den fredede bygning har national betydning. En fredning gælder hele bygningen; ude som inde, bl.a. facade, bemalinger og fast inventar.

5 BYGNING - fredet eller bevaringsværdig? Bygningsbevaring er knyttet til den enkelte bygning, dvs. bygningsnummeret i BBR. Fredet En fredet bygning har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der fortæller om en eller flere betydningsfulde perioder i Danmarks historie. Den fredede bygning har national betydning. En fredning gælder hele bygningen; ude som inde, bl.a. facade, bemalinger og fast inventar. En fredning kan udvides til ud over bygningen at omfatte de nære omgivelser, fx en gårdsplads, en beplantning eller et tilknyttet objekt som en skulptur. En fredning besluttes af kulturministeren efter indstilling af Slots- og Kulturstyrelsen og Det særlige Bygningssyn, som er Slots- og Kulturstyrelsens særlige rådgivende organ. Tilladelser til byggearbejder på fredede bygninger gives af Slots- og Kulturstyrelsen. Ejere må alene uden at ansøge tilladelse udføre almindeligt vedligehold. Kolding Kommunes myndighed i forhold til fredede bygninger er alene deres overholdelse af kommuneplanen (og evt. lokalplan) samt Bygningsreglementet 8nkl. brandforhold). Bemærk, at fredningen i praksis vil udløse mange dispensationer i forhold til det byggetekniske, fx. vedr. energi. Af fredede bygninger skal ikke betales grundskyld, og ejere kan få et årligt fradrag udregnet efter omkostningen til at modvirke bygningens årlige forfald. Staten har en særlig pulje på 36 mio. kr. til at støtte byggearbejder på fredede bygninger. Danmark har ca fredede bygninger. I Kolding Kommune er 75 fredede bygninger, hvoraf de 49 er i UNESCO-Verdensarvsområdet i Christiansfeld. Se listen vedlagt. Eksempler på fredede bygninger i Kolding Kommune: Lindegade 17, Christiansfeld & Hjarup Byvej 7, Hjarup

Bevaringsværdig En bevaringsværdige bygning har lokal eller regional betydning. Den fortæller om lokal eller egnsspecifik byggeskik, arkitektur og kulturhistorie.

6 Bevaringsværdig En bevaringsværdige bygning har lokal eller regional betydning. Den fortæller om lokal eller egnsspecifik byggeskik, arkitektur og kulturhistorie. Den bevaringsværdige bygnings bevaringsværdier knytter sig til bygningens ydre; som tag, vinduer og facade. Bevaringsværdige bygninger udpeges af kulturministeren eller kommunen, men administreres af kommunen. Slots- og Kulturstyrelsen anviser SAVE-metoden til at identificere bygningers bevaringsmæssige værdi. Udpegning af bevaringsværdige bygninger blev for alvor systematiseret med kommuneatlas fra 1990 og frem. Gl. Kolding Kommune fik udarbejdet et kommuneatlas i 1991 og Christiansfeld Kommune fik et i Heri blev alle bygninger opført før 1945 bevaringsvurderet efter SAVEmetoden. Kolding Kommune har i kommuneplanen defineret, at bygninger med bevaringsmæssig værdi 1-4 er bevaringsværdige. Kolding Kommunes Kommuneplan nedlægger - med baggrund i bygningsfredningsloven - forbud mod, at bevaringsværdige bygninger nedrives uden kommunens tilladelse. Ansøges om nedrivning af en bygning, der er bevaringsværdig, svarer Kolding Kommune ansøger med et stopbrev og igangsætter hurtigt en nærmere undersøgelse af bygningens aktuelle bevaringsmæssige værdi. Finder kommunen, at bygningen kan tillades nedrevet, skal beslutningen i offentlig høring i 4 uger, inden kommunen kan træffe afgørelse og udstede nedrivningstilladelse. At nægte en nedrivningstilladelse vil være en politisk beslutning og er forbundet med udarbejdelse af en lokalplan for bygningen, som i sidste instans kan betyde, at kommunen skal overtage ejendommen. Forbud mod nedrivning håndteres ved brug af planlovens 14. Bevaringsværdige bygninger i Kolding Kommune (bevaringsmæssig værdi 1-4) pr

SAVE (Survey og Architectural Values in the Environment) SAVE-værdi = bevaringsmæssig værdi Bevaringsmæssig værdi 1-4

1-01-10-2015 Arkitektonisk værdi: 2 Arkitektonisk vurdering: Velproportioneret og detaljeret Kulturhistorisk værdi: 3

øvrige bygninger Originalitet: 3 Originalitetsvurdering: Som opført - tilbygget vindfang mod vest.

7 SAVE (Survey og Architectural Values in the Environment) SAVE-værdi = bevaringsmæssig værdi Bevaringsmæssig værdi 1-4 = bevaringsværdigt i Kolding Kommuneplan Eksempel på SAVE-undersøgelse: Westerbygård, Gl. Bjært 36. Bygn Arkitektonisk værdi: 2 Arkitektonisk vurdering: Velproportioneret og detaljeret Kulturhistorisk værdi: 3 Kulturhistorisk vurdering: Stuehus til landejendom Miljømæssig værdi: 2 Miljømæssig vurdering: Del af helhed med øvrige bygninger Originalitet: 3 Originalitetsvurdering: Som opført - tilbygget vindfang mod vest. Tilstand: 4 Tilstandsvurdering: Velholdt Bevaringsmæssig værdi: 2 Bevaringsmæssig vurdering: Meget velbevaret & velbygget stuehus. Del af fin helhed.

Kulturmiljø Et kulturmiljø defineres: et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

8 Kulturmiljø Et kulturmiljø defineres: et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Kulturmiljøer kan både udpeges i byer og i det åbne land. I henhold til planloven skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer. Der er metodefrihed vedr. udpegning af kulturmiljøer, men den er baseret på to arbejdsgange: forundersøgelser og feltregistrering. Forundersøgelse bygger på historisk materiale som gl. kort, gl. fotos og gl. plandokumenter, men også landskabsanalyser og nye plandokumenter. Besigtigelse er konkrete iagttagelse, hvor enkeltelementer, faktisk tilstand og synlighed bestemmes. Et kulturmiljø er udpeget, når det er optaget i kommuneplanen, det er beskrevet, og retningslinjer til dets sikring er fastlagte. Kulturmiljøer blev tidligere udpeget af amterne. Fra Vejle Amt har Kolding Kommune arvet en kortlægning fra 2005 og fra Sønderjyllandsamt en udpegning fra Men de er udført med forskellig metode. Vejle Amt udpegede geografisk, mens Sønderjyllands Amt udpegede tematisk. Kulturmiljøudpegninger optages som retningslinje i kommuneplanen indgår i administrationen ved fx. landzonetilladelser og øvrig planlægning. Kulturmiljøer kan indeholde spor fra en eller alle tider, fx forhistorisk tid, middelalder, nyere tid. Et kulturmiljø kan fx. være: - gravhøje og diger i landskabet, - et fiskeleje med boliger og skure - en landsby fx med andelsbevægelsens bygninger - et industrikvarter med fabriksbygninger, baghuse og arbejderboliger Et kulturmiljø vil ofte være meget synligt og sammenfaldende med det, man oplever som et steds fortælling og historiske miljø. Kulturmiljøudpegningerne fra Sønderjyllands Amt (2001) og Vejle Amt (2005)

9 Kirkeomgivelser og kulturhistoriske værdier (kulturmiljøer) i Kommuneplan Ødis, 2015

Bevarende lokalplan Planloven muliggør, at man kan udforme en lokalplan med hensigten at sikre og bevare et områdets særlige udtryk, helhed, miljø, bebyggelse, landskab eller karakter mm.

10 Bevarende lokalplan Planloven muliggør, at man kan udforme en lokalplan med hensigten at sikre og bevare et områdets særlige udtryk, helhed, miljø, bebyggelse, landskab eller karakter mm.. Den bevarende lokalplan vil typisk have bestemmelser, der fokuserer på bevaring eller genskabelse. Men den kan også have bestemmelser, der beskrive rammer og muligheder for udvikling i planområdet, hvor mulighederne vil være formuleret i forhold til områdets eksisterende elementer, kvaliteter og forhold. Typisk vil en bevarende lokalplan have bestemmelser for bevaring af bygninger og bygningsdele, men materialer, anvendelse, beplantning og udstykningsmuligheder er også typiske elementer. Eksempler på bevarende lokalplaner og Erhvervsstyrelsens kommende vejledning

Bygningsfornyelsesstøtte Byfornyelsesloven muliggør, at man kan støtte

i 2016, som tildeles kommunerne efter en særlige fordelingsnøgle.

Plan- og Boligudvalget vælger inden for byfornyelseslovens rammer kriterierne

11 Bygningsfornyelsesstøtte Byfornyelsesloven muliggør, at man kan støtte bygningsfornyelse. Staten har afsat samlet 218 mio. kr. i 2016, som tildeles kommunerne efter en særlige fordelingsnøgle. Kolding Kommune fik heraf 1,2 mio. kr. Kommunerne skal selv medfinansiere 50%. Plan- og Boligudvalget vælger inden for byfornyelseslovens rammer kriterierne for tildeling fra puljen. I 2016 har man bl.a. reserveret midler til UNESCO-området i Christiansfeld, Vestergade i Vamdrup mfl.. Det er vedtaget, at byfornyelsesstøttede arbejder skal sikre eller styrke bevaringsværdierne i henhold til bygningernes bevaringsmæssige værdi. Byfornyelsesmidlerne tildeles af Plan- og Boligudvalget efter indstilling fra forvaltningen. Administration af midlerne foretages af Byggesagsafdelingen. Nogle byfornyelsesemner

12 Oversigt over bevaringsværdige bygninger i Kolding Kommune pr Antal bevaringsmæssig værdi Postnummer By Kolding Almind Viuf Christiansfeld Bjert Sønder Stenderup Sjølund Hejls Haderslev Vamdrup Lunderskov 0 * 0 * 3 * 5 * * igangværende registrering Kolding Almind Viuf 1% 3%0% 11% 1% 0% 22% 48% 50% 86% 77% Christiansfeld Bjert Sønder Stenderup 53% 2%8% 37% 68% 0%3% 29% 61% 1%3% 35% Sjølund Hejls Vamdrup 2%7% 2%6% 1%3% 10% 65% 26% 47% 45% 86%

13 Læs videre her-liste Udover de tidligere nævnte publikationer kan henvises til hjemmesiderne:

Relaterede dokumenter

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag