DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN
|
|
- Olaf Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE - ISLAND Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir
2 Torshavn august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 2 Danskundervisningen i Island Dansk/nordiske sprog er andet fremmedsprog i Island. Dansk er på skoleskemaet fra 5./7. klasse til 10. i grundskolen og 1 4 semestre i gymnasiet. Antal timer pr. uge er fra 2 4 i grundskolen og 3 6 i gymnasiet. Kontrast mellem dansk/nordiske sprog, lande, kultur, folk og dansk som skolefag. Myten om at børn og unge ikke vil lære dansk. Mangel på undersøgelser af dansk i islandske skoler.
3 Torshavn august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 3 Undersøgelsen Formål: at afprøve spørgeskemaer i Island for videre udvikling i samarbejdsgruppen. at gentage undersøgelserne med deltagelse af grundskolens afgangsklasse efteråret 2014 To parallelle undersøgelser: A) elever og B) lærere Antal deltagere i spørgeskemaundersøgelse A 120 elever i 9.klasse (grundskolens næstsidste år) i 10 skoler 12 elever fra hver skole 6 piger og 6 drenge udsendt til 12 skoler - svarprocent: 83,3% Antal deltagere i spørgeskemaundersøgelse B 22 lærere i 9. klasse fra skoler i hovedstadsområdet og provinsen udsendt til 30 lærere - svarprocent: 73%
4 Torshavn august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 4 Teoretisk baggrund Awareness Motivation Kontekst Identitet
5 Torshavn august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 5 Awareness (noticing) Lørnerens eksplicitte (conscious) awareness om indlæringens processer og kontent, dvs. awareness omkring indlæring af sproget som process, af sprogbrugens kulturelle dimensioner i forskellige kontekster og sprogets elementer. Viljo Kohonen, 2004 sprogindlæring det eleverne synes er vigtigst at mestre de indlæringsmåder eleverne rangerer højest det eleverne synes at er mest fokus på i undervisningen opgavetyper og fokus eleverne synes at de får mest/mindst ud af i undervisningen beslægtethed mellem dansk og islandsk sprog kulturel elevernes viden om nordiske forfattere, musikere, film og tv programmer førstehåndserfaring af de nordiske lande og kulturer
6 Torshavn august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 6 Undervisningens kontekst Elevernes ønsker om fokus i undervisningen er baseret på deres awareness om og deres praktiske erfaring af sprogets nytte i sociale situationer. De kompetencer, som elevernes erfaring viser at har størst nytteværdi, er efter deres mening nedprioriteret i undervisningen. Eleverne er vant til at være aktive/proaktive i deres indlæring af engelsk som er i modsætning til en lærebogbaseret, lærerstyret undervisning. Engelsk i omgivelserne fodrer deres nysgerrighed og motivation, hvad ikke er tilfældet når det gælder dansk.
7 Torshavn august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 7 Motivation Det ideelle L2-selv kan inkludere integrative motiver lørneren psykologiske og følelsesmæssige identifikation med sprogsamfundet, Dörnyei, 2009, s. 30 familie og venner; venskabsnationer; sprogenes beslægtethed; adgang til norsk og svensk; rejser Burde L2-selv eksterne instrumentale motiver og er drevet af andres håb og forventninger til personen, Dörnyei, 2009, s. 30 obligatorisk fag i skolen har boet i Danmark og har venner kender Danskere i Island Mulige L2-self ønsker om at kunne mestre i forbindelse med at lytte og forstå, udtrykke sig mundtligt, læse og skrive, at have adgang til kulturelle oplevelser, Dörnyei, 2009, s. 30 arbejde i fremtiden, professionel idræt studere, emigrere
8 Torshavn august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 8 Identitet Undervisningens investeringsværdi versus elevernes motivation og forventninger (Norton, 2000, s. 4) uoverensstemmelse mellem udtrykte ønsker om at forstå når en dansker taler (L2-selv) og deres udtrykte erfaring af undervisningen. eleverne ønsker kontekst i deres læringssituation og aktiviteter ikke bog, dvs. lærebog. de ønsker en personally meaningful casual learning (Ushioda, 2009) De oplever forskellige grader (degrees) af motivation og helt fra at lære ud fra personlig interesse, til at opleve at være under pres udefra når de føler sig presset og deltager ikke i undervisningen Transfer af den konkrete erfaring af at lære fremmedsprog (Ushioda, 2009, s ) undervisningens underholdningsværdi de vil lære sprog som de har lært engelsk gamification, konkurrence, audio-visual, mundtlighed
9 Torshavn august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 9 Lærernes vurdering af elevernes kompetence til at kommunikere: Likert scale 1-5 Trin Mundtligt med danskere Mundtligt med nordboere Skriftligt med danskere Skriftligt med nordboere Trygge ved at bruge sproget Mulig fremtid i Norden Ø N=22
10 Torshavn august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 10 Lærernes vurdering - elevernes kompetencer ifølge islandsk læseplan for grundskolen Trin Lytte Læse Samtale Fortælle Skrive Kulturel kompetence Learning to Learn Ø N = 22
11 Torshavn august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 11 Lærernes vurdering af elevers, skolesamfundets og forældrenes holdning til: Likert scale 1 5 Danmark/ danskere Norden/ nordboere Dansk som skolefag Dansk brugsværdi Engelsk som skolefag Engelsk - brugsværdi Elever 4,15 3,86 3,09 2,73 4,48 4,81 Skolesamf 4,00 4,52 4,05 3,86 4,45 4,65 Forældre 3,84 3,84 3,10 3,28 4,63 4,74 Average/ snit N= 22 4,00 4,07 3,41 3,29 4,52 4,73
12 Torshavn august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 12 Udfordringer i danskundervisningen Aktivere eleverne til mundtlig produktion (15) Motivere eleverne til positiv holdning til faget (14) Mellem klasseværelse og virkelighed mangler en synlig bro. Ydre forhold konflikt mellem offentlig policy og praksis nedprioritering af faget i forhold til norsk og svensk manglende kontekst i samfundet N = 22
13 Torshavn august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 13 Undersøgelsen understreger, at elever og lærere er bevidste hvor vigtigt det er at kunne kommunikere mundtligt. elever vil blive bedre til at tale og forstå dansk talesprog. lærere vil eleverne bliver bedre til at tale of forstå dansk talesprog. elever som persons-in-context vil vise deres fulde jeg i mundtlig kommunikation med andre dansktalende. elever er godt beviste om og er generelt positivt indstillede over for det nordiske; lande, folk og kultur. en del af eleverne siger at lærene ofte eller altid taler dansk i timerne. lærerne synes ikke, at eleverne er aktive nok når det gælder mundtlig træning
14 Torshavn august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 14 Undersøgelsen påpeger mulige konflikter mellem elevers og læreres forventninger til focus og learning outcomes. lærernes vurderinger og læseplanens kompetencebeskrivelser. læseplanen er en tredelt referenceramme med syv kompetencer som bygger på Europarammens model. dansk som skolefag og dansk i kulturel og personlig (kommunikativ) kontekst. anvendte arbejdsmetoder og elevernes motivation/aktiv deltagelse i danskundervisningen, der bygger på en global erfaring af sprogindlæring.
15 Torshavn august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 15 Referencer Delsing, L-O. og Åkeson, K.L.(2005). Håller språket ihop i Norden? Dörnyei, Z. (2009). The L2 motivational self system. I: Z. Dörnyei og E. Ushioda (red): Motivation, language Identity and the L2 Self. Bristol: Multilingual Matters. Jeeves, A. (2013). The relevance of English language instruction in a changing linguistic environment in Iceland: The L2 self of young Icelanders. I. Piller, I (red): Multilingual. Journal of Cross-Cultural and Interlanguage Communication. De Gruyter Mouton. Kohonen, V. (2004). Student autonomy and the European language portfolio: Evaluating the Finnish pilot project ( ). Kolstrup, K.L. (2013). Det ideelle selv og motivaton i andetsproglæringen. I Sprogforum nr. 57. Aarhus Universitetsforlag. Council of Europe. (2001). The Common European Framework of Reference for Languages: Learning, teaching, assessment. Mennta- og menningarmálaráðuneyti. (2013). Aðalnámskrá grunnskóla. (National læseplan for grundskolen) Norton. B. (2013). Identiy and Langage learning. Extending the Conversation. 2nd Edition. Bristol: Multilingual Matters. Ushioda, E. (2009). A person-in-context relational view of emergent motivation, self and identity. I: Z. Dörnyei og E. Ushioda (red): Motivation, language Identity and the L2 Self. Bristol: Multilingual Matters.
16 Torshavn august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 16 Kontakt Brynhildur Anna Ragnarsdóttir Þórhildur Oddsdóttir
DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN
DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 2 Danskundervisningen
Læs mereDANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN
DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN RESPONS FRA ISLANDSKE ELEVER I 10. KLASSE 2015 Nuuk, 6. 10. august 2015 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir Nuuk, 6 10 august 2015 Brynhildur
Læs mereDansk i Vestnordens klasserum BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1
Dansk i Vestnordens klasserum ANDEL I DET NORDISKE IMAGE? BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1 BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 2 AFSTANDE BEFOLKNING Grønland 55.
Læs mereProjekt livshistorie. Motivation og perspektiv i danskundervisningen af kursister med langsom progression.
+ Projekt livshistorie Motivation og perspektiv i danskundervisningen af kursister med langsom progression. + Indhold: Udgangspunktet og spørgsmålene Projektets opbygning Teorier om motivation Dynamik
Læs mereDansk som transitsprog ind i Norden
Dansk som transitsprog ind i Norden SPRÅK SÅ IN I NORDEN BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1 BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 2 AFSTANDE BEFOLKNING Grønland 55
Læs mereForhold og holdninger blandt dansklærere i Island forår 2015
Forhold og holdninger blandt dansklærere i Island forår 2015 N O R D P LU S P R OJ E K T, DANSK 1-2-3 S E M I N A R I N U U K 6. 1 0. A U G U S T 2 0 1 5 B R Y N H I L D U R A N N A O G Þ Ó R H I L D U
Læs mereUndersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island
Danmark Pædagogiske Universitetsskole Didaktik mshp. dansk Synopsis i almen didaktik Vejleder: Thorkild Hanghøj Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island Aarhus, januar 2011 Anna Margrét
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Christoph Schepers Videnscenter for
Læs mereTysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Læs mereSPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET
SPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET Hvordan opprioritere sproglige studieretninger? Hvordan finde næring til sprogenes fødekæde? Hvordan bevare fremmedsprog? Hanne Leth Andersen Nyborg, 2. marts 2018 Sprog
Læs merePå Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:
DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Stine Lema Videnscenter for fremmedsprog
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereDet ideelle selv og motivation i andetsprogslæringen
Det ideelle selv og motivation i andetsprogslæringen Da 32-årige Mulenga flytter fra Zambia til Danmark for at gifte sig med sin danske kæreste John, har hun bestemte håb og drømme for sin fremtid. Disse
Læs mereNordisk nabosprog. Møde på Schæffergården 4.-5. februar 2016. Þórhildur Oddsdóttir 1
Nordisk nabosprog Møde på Schæffergården 4.-5. februar 2016 Þórhildur Oddsdóttir 1 Þórhildur Oddsdóttir og Brynhildur Anna Ragnarsdóttir 2 Fakta 1 Dansk er obligatorisk skolefag i Vestnorden De eneste
Læs mereREFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT. Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet
REFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet HVAD ER EN PLURALISTISK TILGANG TIL SPROG OG KULTURER OG HVAD SKAL VI MED
Læs mere16.5.2011. Islandsk y udtales som dansk i: ( kylling bliver til killing ) Det islandske E ligner det danske æ: ( elever bliver til ælæver )
Hvordan kan islændingene komme til at lyde mere danske? - praktiske forslag til øvelser og arbejdsformer med afsæt i danskundervisningen for indvandrere i Danmark - Af Peter Raagaard, udsendt dansk lektor
Læs mereUndervisningsplan for engelsk
Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mereDansk som 1., 2. eller 3. sprog i Vestnordens grundskoler
Dagný Reynisdóttir Dansk som 1., 2. eller 3. sprog i Vestnordens grundskoler Et studie af elevernes holdning til dansk/nordiske sprog som obligatoriske skolefag og deres brugsværdi, samt lærernes vurdering
Læs mereFå meget ud af lidt: Workshops til universitetsstuderende i naturvidenskabelig formidling i uformelle læringsmiljøer
Få meget ud af lidt: Workshops til universitetsstuderende i naturvidenskabelig formidling i uformelle læringsmiljøer DUNk 2012, Trinity, Fredericia 29. Maj 2012 Oversigt Line Stald, AU 1. Baggrunden for
Læs mereDANSK SOM FREMMEDSPROG I EN AKADEMISK KONTEKST
DANSK SOM FREMMEDSPROG I EN AKADEMISK KONTEKST Om islændinges behov for danskkundskaber under videreuddannelse i Danmark Auður Hauksdóttir Københavnerstudier i tosprogethed bind 68 Københavns Universitet
Læs mereVores projekt/vores undervisningsmateriale
Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25
Læs mereMålsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole
Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereUniveristy College Syddanmark, 29. oktober 2010. Kvalitet i idrætstimerne
Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010 Kvalitet i idrætstimerne Jesper von Seelen 36 år Ph.D.-stipendiat (idrætspædagogik) www.idrætifolkeskolen.dk Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010
Læs mereInterkulturel kompetence på danske efterskoler. Iben Jensen 9. maj
Interkulturel kompetence på danske efterskoler Iben Jensen 9. maj Plan Begrebet interkulturel kompetence En model og teorien bag Hvad er det eleverne skal mestre? Work in progress (vil gerne have jeres
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereHvad forstår unge svenskere og nordmænd 1
Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller 1 dansk? Af Charlotte Gooskens Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder hinanden, er det som regel sådan, at i
Læs mereUdskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O
Udskolingen indhold og fakta R Ø E N N B Æ K S K L O Udskolingen V ærdigrundlag og værdier I det følgende giver vi et indblik i dagligdagen på Rønbækskolen. Men først fortæller vi lidt om den tænkning,
Læs merePerlekurser for lærerstuderende giver pote: Nu forstår jeg endelig dansk, og nu ved jeg, at jeg skal undervise i dansk!
Perlekurser for lærerstuderende giver pote: Nu forstår jeg endelig dansk, og nu ved jeg, at jeg skal undervise i dansk! Af Monica C. Madsen Et intensivt sprogbad på fem dage, hvor lærerstuderende fra hele
Læs mere8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)
8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og
Læs mereKulturen i KTK. Leif Chr. Mikkelsen
Kulturen i KTK Leif Chr. Mikkelsen En organisations kultur kan være et af de største aktiver, organisationen besidder. Hvis den vel at mærke arbejder i den retning, organisationen har sat sig for at gå.
Læs mereKinesisk A valgfag, juni 2010
Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales
Læs mereArnt Louw & Niels-Henrik M. Hansen
Notat Evaluering af projekt Faglært til Fremtiden flere unge i eud i Region H. LO-Hovedstaden og Region Hovedstaden Arbejdspakke 1: Tidlig undervisningsbaseret vejledning om eud og professionsmuligheder
Læs mereSproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland
Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede
Læs mereUndervisningsmaterialer i dansk beregnet til 10. klasse Udgivet af Námsgagnastofnun - den islandske stats center for undervisningsmaterialer.
Undervisningsmaterialer i dansk beregnet til 10. klasse Udgivet af Námsgagnastofnun - den islandske stats center for undervisningsmaterialer. Nordplus projekt, Dansk 1-2-3 Seminar i Nuuk 6. 10. august
Læs mereTidlig fransk og tysk. ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk
Tidlig fransk og tysk ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk Agenda 1. Hvorfor tidlig sprogundervisning i tysk og fransk? Hvad medfører NFFM for fagene?
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs merePå Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i tre danskniveauer:
DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Læs mere om Fælles Mål på www.emu.dk 3 niveauer På
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel
Læs mereEt kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser
Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,
Læs mereParadisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk
Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke
Læs mereSkole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole
Skole-hjem kommunikation Udskoling på Malling Skole Skolen ønsker en tæt og åben dialog med forældrene. Derfor inviterer vi til samtaler og forældremøder i løbet af skoleåret. Kommunikationen foregår fortrinsvist
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.-9. klasse. 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole
Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole Fælles oplæg Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen Sproglig opmærksomhed Karoline Søgaard Taskbaseret sprogundervisning,
Læs mereTESS Tidlig Engelsk Sprog Start på Brøndby Strand Skole
TESS Tidlig Engelsk Sprog Start på Brøndby Strand Skole TESS, som står for Tidlig Engelsk Sprog Start, blev indført på Søholtskolen i Brøndby i 2004, hvor én af skolens to børnehaveklasser startede engelskundervisningen
Læs mereSprogsynet bag de nye opgaver
Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann
Læs mereVALGFAG 2014-2015. Valgfag for 7., 8. og 9. årgang
VALGFAG 2014-2015 Valgfag for 7., 8. og 9. årgang I denne folder finder du oplysninger om de fag, du kan vælge imellem, når du skal vælge valgfag for næste skoleår. Undervisningen i de fleste af valgfagene
Læs mereBliv ekspert i at forstå børn
Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereFlersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog i den tidligere sprogstart
Flersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog i den tidligere sprogstart Petra Daryai Hansen, Københavns Universitet/Københavns Professionshøjskole Anne Holmen, Københavns Universitet Anna Vera Meidell
Læs mereKommunikation og forældresamarbejde del 3
Kommunikation og forældresamarbejde del 3 Fokus Praktisk: Resten af forløbet tider og datoer Opsamling fra Bennediktes oplæg i weekenden Mine tanker om i dag: Perspektivering eller fortsat ACT fokus? Forhandling
Læs mereVÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN
VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN Fjordbakkeskolen fortsætter til sommer med næsten den samme struktur i overbygningen som hidtil ; vi tilbyder nu 3 spændende linjer til eleverne i de kommende syvende klasser.
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereMotivation og mestring
Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................
Læs mereBilleder af situationen i den danske grundskole
Billeder af situationen i den danske grundskole LP-modellen, forskningsbaseret viden vi gør det, der virker Udvalgte resultater fra den første kortlægningsundersøgelse i LP-modellen Thomas Nordahl og Niels
Læs mereL. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold
L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering Navn Hold LURE bogen er skrevet i Word-format, så man kan kopiere en side og skrive i den. For at bruge indholdsfortegnelsen, skal du derfor holde CTRLknappen
Læs mereItalien spørgeskema til sproglærere dataanalyse
Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,
Læs mereEggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.
FREMTIDENS SKOLE elever 8. årgang - udskolingslinjerne Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 8. årgang. 79 elever ud af årgangens
Læs mereValg af profillinjer Præsentation for elever og forældre i 6. kl.
Præsentation for elever og forældre i 6. kl. 1. Velkomst og præsentation 2. Profillinjer, idé og målsætning (herunder lidt om erfaringer fra andre skoler) 3. Timefordeling (generelt om profildage) 4. Præsentation
Læs mereVi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.
Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E N ø r r e v a n g s s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereÅrsplan for dansk i 2. klasse
Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en
Læs mereCooperative Learning
Háskóli Íslands Hugvísindasvið MA í dönskukennslu Cooperative Learning En mundtlig løsning i danskfaget? Ritgerð til MA-prófs í dönskukennslu Pelle Damby Caroee Kt.: 2302874229 Leiðbeinandi: Þórhildur
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs mereFORÆLDREUNDERSØGELSE 2009 Helsingør Kommune Skolen ved Rønnebær Alle
FORÆLDREUNDERSØGELSE 2009 Helsingør Kommune Skolen ved Rønnebær Alle April 2009 Rapporten er udarbejdet af interresearch a s Indhold Metode s. 3 Grafikker på hvert spørgsmål s. 4 Baggrundsviden s. 4 Skolens
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1
Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse 12-03-2015 Bjerringbro 1 Holdet fra Læreruddannelsen UCC Petra Daryai-Hansen : tysk Karoline Søgård : engelsk Robert Lee Revier : engelsk 12-03-2015 Bjerringbro 2 Hovedpunkter
Læs mereDIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk
Læs mere"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Læs mereFLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING
FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING NATIONAL KONFERENCE FOR SEKSUEL SUNDHED 2017 MAIL: LIANR@EDU.AU.DK TWITTER: @ROIENLINE HVAD SKAL JEG OG VI TALE OM Hvad er de formelle rammer for
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereHvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU
Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU Interkulturel kompetence Det som alle vil have, og ingen ved hvad er Indhold Interkulturelle
Læs mereInternational dimension. Sct. Hans Skole
International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales
Læs mereFagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen
Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og tilhørsforhold...
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske
Læs mereDansk som første-, andet-, tredjesprog. Bergthóra Kristjánsdóttir Tórshavn den 11. 14.8 2014
Dansk som første-, andet-, tredjesprog Bergthóra Kristjánsdóttir Tórshavn den 11. 14.8 2014 Dansk som andetsprog i curriculære dokumenter Hvor findes dansk som andetsprog? Hvad gør dansk som andetsprog
Læs mereDanskfagene som andet- og fremmedsprog i Danmark, Island, Færøerne og Grønland. Bergþóra Kristjánsdóttir Nuuk 6.-10.8. 2015
Danskfagene som andet- og fremmedsprog i Danmark, Island, Færøerne og Grønland Curriculum og policy Aktiviteter/fokusområder: at undersøge formålsbeskrivelser af dansk i læreplansdokumenter at sætte fokus
Læs mereVIBORGPRIVATEREALSKOLE
VIBORGPRIVATEREALSKOLE HJERTELIG VELKOMMEN TIL VIBORG PRIVATE REALSKOLE Først og fremmest vil jeg gerne byde rigtig hjertelig velkommen til denne korte introduktion til vores skole. Jeg håber, at denne
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig
Læs mereLiebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.
Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs merev. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter
Undervisning i nabosprog, præsentation af undervisningsoplæg til ungdomstrinnet, Oslo d. 23.3. 2011 v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Målet med nabosprogsundervisning er at udvikle receptive
Læs mereUdviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Læs mereÅrsplan for 2.klasse 2018/19 Engelsk
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget engelsk udvikle sproglige, tekstmæssige og interkulturelle kompetencer, således at de kan anvende engelsk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv.
Læs mereVelkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk
Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar
Læs mereTilsynserklæring for Helsingør Privatskole 2016
Tilsynserklæring for Helsingør Privatskole 2016 Af tilsynsførende Peter Jensen Helsingør, d. 22. marts 2016 Baggrund for tilsyn på Helsingør Privatskole (skolekode:280039) Skolen er sidste sommer flyttet
Læs merefærdigheds- og vidensområde
Fælles mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, billedkunst, og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 2. klasse) Eleven kan veksle
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E H o b r o v e j e n s S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereOpsamling på kulturforståelsesprojekt
Opsamling på kulturforståelsesprojekt mellem Aperian Global og Kolding Kommune i perioden november 2017-25. juni 2018 FLYGTNINGE 76 deltagere har gennemført Globe-smart profil, som måler på 5 dimensioner
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereValg af profillinjer
Præsentation for forældre til 6. kl. 1. Velkomst og præsentation 2. Profillinjer udskolingen på Pilegårdsskolen 3. Timefordeling (generelt om profildage) 4. Præsentation af de 4 linjer: Kommunikations-
Læs mereIndledning. Jón Gnarr, nuværende borgmester i Reykjavik, i stand up komiker show i året 2000 1
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Metode... 3 Kapitel I: Den kommunikative undervisningsmetode og islændinges begrænsede mundtlige færdigheder i dansk.... 4 Hvorfor har kommunikative
Læs mereHandleplan for internationalisering på Arden Skole
Handleplan for internationalisering på Arden Skole Det har siden 2006 været et krav fra regeringens globaliseringsråd, at internationalisering er et indsatsområde i folkeskolen. I Mariagerfjord Kommune
Læs mere