Motivation i innovation hos undervisere og studerende på tværs af uddannelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motivation i innovation hos undervisere og studerende på tværs af uddannelser"

Transkript

1 Motivation i innovation hos undervisere og studerende på tværs af uddannelser [SUBTITLE WITH CAPITAL LETTERS] præsen TATION

2 Disposition 1. Motivation i Innovation - set fra videregående uddannelser 2. Motivation hos studerende: VIA, AAA, AU 3. Centrale drivkræfter i motivation (Bandura, Deci & Ryan) 4. Motivation hos undervisere: VIA, AAA, AU 5. Udfordringer 6. Hvad er motiverende skolerammer? 2

3 Innovation på tværs af uddannelser empiri fra 3 uddannelsesområder VIA, Horsens Bygningsingeniørs uddannelsen udbud af et 3 ugers entreprenørskabsforløb på enten modul 3 eller 5. Materialet er indsamlet af Leila Kæmsgåd Pagh Schmidt og publiceret i artiklen: Foretagsomme kompetencer i den almene didaktik, VIA AAA Studio Biennale, Kandidatforløb på 60 ECTS. 2011/12 i samarbejde med tegnestuerne CEBRA og TRANSFORM. Forløbet resulterede i det danske bidrag på13. internationale arkitektur Biennale i Venedig 2012 og en udstilling med temaet Hvad kan verden lære af Grønland hvad kan Grønland lære af verden? Materialet er indsamlet af Karriereværkstedet og dokumenteret i publikationen Future Act, Arkitektskolen Århus og Entreprenørskabsfonden, AU Kandidat forløb på 10 ECTS, Kandidatuddannelse i Oplevelsesøkonomi. Materialet er indsamlet af Bager, Blenker, Rasmussen og Thrane

4 Innovation som foretagsomhed, engagement, ansvar VIA: foretagsomhed at give kompetence til at iværksætte forandrende handling, som har positiv værdi for andre AAA: at integrere foretagsomhedskompetencer hos de studerende og fremme de studerendes engagement i verden gennem samarbejde med relevante og værdiskabende arkitektfaglige problemstillinger med eksterne parter. AU: Entreprenørskab at give den studerende tilbage til sig selv: Den studerende skal blive i stand til at tage ansvar og forholde sig til sine egen muligheder og sin egen udvikling som et springbræt til at skabe værdi for sig selv og for andre i verden. 4

5 VIA-studerende siger Undervisning giver oplevelse af større foretagsomhed når: Undervisning relaterer sig til, og inddrager praksis og kobler teori og praksis Giver mening og skaber rød tråd Sender de studerende selv på banen for at undervise andre og giver dem mulighed for at være dem der ved noget Giver mulighed for at arbejde med noget man brænder for og føler ejerskab overfor Bygger på dialog hvor de studerendes erfaringer inddrages Foregår i mindre grupper frem for store klasser/auditorier Giver mulighed for at komme i dybden og reflektere Ref: Leila Kæmsgaard Pagh Schmidt,

6 Arkitekt-studerende siger Det har motiveret mig, at biennale projektet skulle vises til hele verden. På den måde har det været vigtigt, at tema, relevans og formidling har siddet lige i skabet. Det har også motiveret mig at få lov til at afprøve nye metoder og derigennem udvikle mine faglige kompetencer. Man har ofte været på tynd is i dette forløb, da man ikke har vidst, hvilken vej man skulle gå, og man har derfor måttet træffe nogle mere bevidste valg og beslutninger. Biennaleforløbet har på den måde været katalysator for en række eksperimenter, og det lærer jeg personligt meget af. Ref: Future Act,

7 AU-studerende siger Denne måde at arbejde på har været komplet ny for mig. Igennem hele min bachelor, er jeg blevet skolet i at skabe en problemformulering eller en undren, hvor efter jeg gennem analyse har konkluderet mig til et svar gennem en teoretisk værktøjskasse spækket med medieforskere, sociologer, filosoffer og andre kloge meningstilkendegivere, der kan underbygge ens påstande. Pludselig var det her jeg og min gruppe, der bliver de bærende i projektet. Vi kan argumentere gennem vores egne oplevelser, og i stedet for at fokusere på målet eller konklusionen, har der været fokus på processen. Ref: Bager, L.,T. (2009) 7

8 Motivation hos de studerende i et tværgående perspektiv: Afprøve teori og praksis og metoder og eksperimentere skabe mening og rød tråd Se relevans Bygge på og inddrage egne erfaringer og brænde for noget Mulighed for selvstændige handlinger Samarbejde, dialog og mindre grupper Synlige læreprocesser 8

9 Motivation og afgørende udgangspunkter /behov Engagement lyst og interesse Mod tillid til at kunne handle Kompetence oplevelse af at have viden, kompetencer til at løse opgaver Socialt forbundet trivsel i det sociale fællesskab Selvbestemmelse oplevelse af frihedsgrader 9

10 Albert Bandura Self-efficacy Individets forventning om egen kompetence til at gennemføre en bestemt handling Kognitive processer(mål) Motivationelle processer (forestillinger) Affektive processer (stemning/følelser) Selektive processer (til/fra valg)

11 Typer af motivation Ros og belønning Trussel om straf At blive opfattet som dygtig Tydelige krav Forudsigelighed Fokuseret på mål/minimum Ydre motivation Selvstændighed og selvledelse Forventning om mestring udholdenhed Tåler usikkerhed Distance til magt og autoriteter Indre motivation Autonom motivation Ref: Deci & Ryan (2000)

12 Ryan & Deci: Self Determination Theory/ Autonom motivation At opleve sig kompetent At opleve sig socialt forbundet At opleve at have autonomi, frihed til at vælge, handle og tage ansvar 12

13 VIA undervisere siger Det fortælle noget om at det her er svært. Det er en fin ballenceakt mellem at skubbe og støtte og tude give slip og tro på, at de studerende selv kan gribe bolden Ved at lege med entreprenørskab i modul 5, får vi redskaber, som vi kan bruge i undervisningen Jeg er blevet vant til hele tiden at ændre deres måde at lære på. Jeg tænker ikke: gad vide om de vil. Jeg er selv blevet mere modig og foretagsom, fordi vi er tvunget ti at arbejde på en helt anden måde. Ref: Leila Kæmsgaard Pagh Schmidt,

14 AAA undervisere siger Det har virkelig været en lærerrolle. Samtidig med at man havde nogle forestillinger om, hvordan opgaverne skulle blive, så skulle det være tydeligt for de studerende, at man sådan set heller ikke selv vidste, hvad det skulle ende med. Det var en balancegang mellem ens egen usikkerhed og så alligevel at kunne drive de studerende frem. I lang tid har jeg primært arbejdet sammen med personer som har den samme faglige profil som jeg selv har. I Studio Biennale projektet var fagligheden ikke kun orienteret imod en enkelt lille del, men hele tiden kontekstuel og hele tiden i diskussioner om en større sammenhæng. Det er en uvurderlig social læring og også kompetenceudviklende for lærerne på skolen at møde så adrætte praksisfolk. Ref: Future Act,

15 AU undervisere siger Det har taget tid at lære at være en anden slags autoritet. Det er aldrig noget statisk. Ens rolle er jeg bruger meget energi på at tænke over den der rolle. Det kommer også an på, om man selv bliver dygtigere. Hvordan får man bedst deres løsning frem? Jeg er rollemodel for deres learning by doing ( ) Vi undersøger sammen, afhængigt af det, de finder ud af. Jeg ved bare, hvorfor vi gør det. Hvis jeg tænker på en uge, så er der godt nok meget tid, hvor jeg gør noget andet end at stå ved tavlen og sige noget og være den, der skal vide det hele. ( ) Hvis jeg kigger på en undervisnings-uge, så er der mange mange typer af funktioner. Så det er meget anderledes. Ref: Lene Tortzen Bager,

16 Innovation for underviserne Integration af innovation i fag og arbejdsformer og: Mod til at give slip Aflæse behov for og variation af skub og støtte Håndtere usikkerhed Være i proces Indgå i nye lærings fællesskaber - med eksterne parter Skabe andre didaktiske arbejdsformer Udvikle egne forestillinger om de studerende og ændre forventninger til dem 16

17 Self-efficacy og innovation Innovative indsatser kræver en robust self-efficacy i og med at man investerer en anseelig mængde tid og kræfter i en længere periode uden at vide, m ens anstrengelser vil bære frugt. Albert Bandura, 1994

18 Hvad ved vi om læreres udfordringer i praksisudvikling? Ref: Lene Tortzen Bager 2014 Hvis jeg tænker på en uge, så er der godt nok meget tid, hvor jeg gør noget andet end at stå ved tavlen og sige noget og være den der skal vide det hele Jeg synes, det er interessant at føle sig forpligtet til at opretholde et højt fagligt niveau, samtidig med, at den studerende bliver i stand til faktisk at omsætte sin viden. Både jeg og mine studerende er meget dårlige til at bevæge os i processer Vi har en faglig logik med nogle ting, de skal kunne og en entreprenøriel logik med en bestemt forståelse af proces. Og det clasher! Der er logikker i begge dele (..) det er en udfordring at få koblet det her. Det har taget tid at lære at være en anden slags autoritet. ( ) jeg er en rollemodel for deres learning by doing (..) Skal vi ikke åbne verden sammen? 18

19 Hvad ved vi om læreres motivation i praksisudvikling? Ref: Lene Tortzen Bager 2014 Hele verden spiller ind på det, man laver. ( )Jeg er blevet mere interesseret i processer, der er sket et skred. Hvis det (at arbejde med entreprenørskab) skal give mening for mig, så skal der ske noget nyt. De studerende skal brænde for noget. Sådan har jeg det selv. At tænke sig selv som et menneske, der ikke står stille! Jeg vil gerne ruste dem til verden: Hvad kan jeg bidrage med? Jeg er nysgerrig! Jeg viser de studerende, de skal blive ved. Det kræver meget, men man mærker det ikke, fordi man kan li det. Det er der hele tiden. Det er en livsstil. Jeg laver nutidsanalyse gennem min undervisning. 19

20 Opsummerende om motivation hos lærere Den er drevet af individuel motivation Den er drevet af faglig og personlig motivation i forhold til faglige perspektiver, syn på studerendes kompetencer og fagets aktuelle samfundsmæssige kontekst Den forudsætter genforhandling med fagfeltet Genforhandling er en omfattende proces, som involverer både faglige og personlige dimensioner 20

21 Praksisudvikling og læring Forandring og udvikling af praksis er en både faglig og personlig proces, fordi lærerens viden er baseret på viden og erfaring Det kræver dybdestrategier: helhed og perspektiv for at blive forbundet med positive følelser

22 Hvad ved vi om: Barrierer for forankring af innovation? 4 tegn på manglende forankring på universiteter 1. Drives af ildsjæle men ejes af hvem? 2. Tilfældig og projektbaseret spredning 3. Uddannelseskulturer spænder ben (monofaglig, ikke-praksisorienteret, strukturer, fag-trængsel) 4. Manglende viden om effekt Ikke-publiceret DEA analyse, jf. Iben Hougaard Berg, Sorø

23 Hvilke risikofaktorer kender vi til? Svigtende engagement, faglighed og dialog i fællesskabet giver plads til: Policybaseret udvikling (ydre styring) Disembedding/udlejring af ekspertfaglighed (disintegration) Konstrueret kollegialitet (overflade kultur) Ikke kompetent uddannelsesmiljø med risiko for regression til tidligere ikke adækvate elev-, lærer-, og leder-roller Hargreaves & Fullan, (2003)

24 Kan I genkende udfordringerne? Mulighed for praksissamarbejde Organisering af mere fleksible undervisningsformer Tid til planlægning og evaluering/eftersamtale om samarbejde Mulighed for at formidle praksiserfaring og refleksioner Mulighed for at fortsætte samarbejde, eksperimenter Tæt relation til ledelse Faglig selvledelse og strategisk ledelse

25 Motivation og afgørende udgangspunkter /behov Individ Engagement lyst og interesse Mod tillid til at kunne handle Kompetence oplevelse af at have viden, kompetencer til at løse opgaver, Socialt forbundet trivsel i det sociale fællesskab Selvbestemmelse oplevelse af frihedsgrader Skole Mulighed for at udfolde lyst og interesse indenfor skolens strategi Handlerum, delt ledelse Anerkendelse Rammesat skolefællesskab Selvansvar og fælles ansvar 25

26 Hvilke rammer stimulerer innovation? Når læreres engagement ikke bliver spillet frem på en fælles bane, bliver de til ildsjæle og de risikerer at brænde ud. Så spørgsmålet er, om der i vores skoler og uddannelsers organisation gives tilstrækkeligt med plads og tillid til, at læreres professionelle udvikling sker i rammer, der imødeser og anerkender, at lærere er lærende, der skal mødes med motiverende rammer, som fremmer og stimulerer deres engagement i den fælles opgave? Ref: Susanne Th. Jensen og Lene Tortzen Bager Gymnasieskolen. 26

27 Referencer 1 Lene Tortzen Bager, (2009): Hjertet i entreprenørskab i Greve & Kirketerp: Entreprenørskabsundervisning. Aarhus Universitetsforlag. Bager, Blenker, Rasmussen og Thrane (2010): Entreprenørskabsundervisning proces, refleksion og handling, Aarhus Universitet. Lene Tortzen Bager (2013): Udvikling af undervisning og underviserkompetencer i praksis, CUDiM, Aarhus Universitet. _Udvikling_af_undervisning_og_underviserkompetencer_i_praksis_- _Lene_Tortzen_Bager_2013_-_webudgave.pdf Lene Tortzen Bager (2014): Progression og underviserkompetencer, i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift. 27

28 Referencer 2 Future Act, Arkitektskolen Århus og Entreprenørskabsfonden, Leila Kæmsgaard Pagh Schmidt: Foretagsomme kompetencer i den almene didaktik, VIA Th. Jensen og Lene Tortzen Bager : Skoleudvikling i praksis handler om at give dannelse og studiekompetence ny mening i Gymnasieskolen. Hargreaves & Fullan, (2003): Hvad er værd at kæmpe for i skolen? Klim Ryan & Deci (2000): Self Determination Theory Albert Bandura, (2013): Self efficacy i Kognition & pædagogik, nr. 83. Marco Van Gelderen (2013): Autonomi som vejledende mål i Kognition & pædagogik, nr

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner

Læs mere

En f. En fugl i hånden. Arbejdsseminar 2. oktober Lene Tortzen Bager

En f. En fugl i hånden. Arbejdsseminar 2. oktober Lene Tortzen Bager En f En fugl i hånden Arbejdsseminar 2. oktober Lene Tortzen Bager Sara Sarasvathy Causation/mål Afsæt i produkt/idé Analyse af marked Analyse af kundegrupper Analyse af interessenter Forretningsplan Effectuation/middel

Læs mere

Motivation i praksisudvikling

Motivation i praksisudvikling Motivation i praksisudvikling Lene Tortzen Bager præsen TATION Læreren og lærere Det bekymrer mig,at vi i den almindelige fortælling om skolen taler meget om læreren. Det er en fejl. Vi skal tale om lærere

Læs mere

Foretagsomme kompetencer i den almene didaktik

Foretagsomme kompetencer i den almene didaktik Foretagsomme kompetencer i den almene didaktik Foretagsomhedsmåling i VIA 24-01-2014 VIA University College Leila Kæmsgaard Pagh Schmidt Vejleder: Lene Tortzen Bager FoU i Entreprenørskabsundervisning

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE NYERE DISKUSSIONER BLANDT FORSKERE OG UNDERVISERE Innovation vs. entreprenørskab Noget der er derude? Noget der skabes? Genstand

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Innovation og foretagsomhed

Innovation og foretagsomhed Innovation og foretagsomhed Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker Ekstern lektor AU Kunsthåndværker- psykolog Annekirketerp.dk anne@annekirketerp.dk Entreprenørskab: Egne muligheder, som er omsat

Læs mere

OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING

OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING 1 DISPOSITION 1. Begrundelser for kollegavejledning - Og hvad siger lærerne? 2. Processen i kollegavejledning Før-dialog Observation Efter-dialog 3. Metode i kollegavejledning

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Science. strategi. for Esbjerg Kommune Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Skalaer i UiL foreløbig udgave

Skalaer i UiL foreløbig udgave Udd- Skala Dansk Navn English parat- Beskrivelse af egenskaber/færdigheder der måles vurd. * Den indre er drevet af interesse for eller glæde ved selve aktiviteten/opgaven. Den kan udvikles ved at give

Læs mere

Interdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I. Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation

Interdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I. Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation Interdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation Nyt center - ét fælles mål Overordnet mål: BRINGE FORSKNINGSBASERET VIDEN I

Læs mere

Trivsel i undervisning og arbejdsliv om forandring som fryder og forebygger længerevarende stress

Trivsel i undervisning og arbejdsliv om forandring som fryder og forebygger længerevarende stress Trivsel i undervisning og arbejdsliv om forandring som fryder og forebygger længerevarende stress Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Fundamentale

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI

MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI MISSION: Social- og Sundhedsskolens formål er at uddanne medarbejdere til bistands-, pleje- og omsorgsområdet så de matcher samfundets behov. Skolen skal give mulighed

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige

Læs mere

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever 1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

Insistér på trivsel! (så apolitisk som muligt) Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet

Insistér på trivsel! (så apolitisk som muligt) Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet Photo: Hans Henrik Knoop, 2010 Insistér på trivsel! (så apolitisk som muligt) Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk (Ny) sundhedsvidenskab Gode, meningsfulde institutioner: familier,

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation

www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Organisationspsykologi, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?

Organisationspsykologi, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser 1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Beskrivelse af prøven efter modul 9 Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Elevers læring i den åbne skole

Elevers læring i den åbne skole Elevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Fastholdelse, motivation og ledelse af frivillige

Fastholdelse, motivation og ledelse af frivillige Fastholdelse, motivation og ledelse af frivillige Lørdag d. 5. November Torsten H. Hansen Vi hjælper det frivillige Danmark KURSER & NETVÆRK PROJEKT FRIVILLIG RÅDGIVNING - online guides VIDEN - Frivilligrapport

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Thomas Bredahl

Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Thomas Bredahl Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? 080212 Thomas Bredahl tbredahl@health.sdu.dk 1 Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Adjunkt i Fysisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 I efterårssemesteret 2010 blev der på Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt fire moduler hhv., Læring, kognition og udvikling,

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og uddannelse Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt

Læs mere

Studieunit på plejecenter Kristiansminde

Studieunit på plejecenter Kristiansminde Studieunit på plejecenter Kristiansminde Nærvær hver dag Roskilde Kommune 83.137 borgere 6.068 årsværk 1.270 årsværk i ældre og pleje 150 SSH og SSA elever 45 Sygeplejestuderende 5 huse med i alt 100 boliger

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Læring, trivsel og personlig mestring

Læring, trivsel og personlig mestring Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og

Læs mere

Nytænkning og udvikling

Nytænkning og udvikling Køb bøgerne i dag Nytænkning og udvikling D. 10. nov. 2014 Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

METODE TIL TRÆNING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I SAMFUNDSFAG

METODE TIL TRÆNING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I SAMFUNDSFAG METODE TIL TRÆNING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I SAMFUNDSFAG You cannot sit and wait for innovation. You have to go after it with a club. - Jack London Hvad er det? Innovation - Hvad er det? Nyt, nyttigt,

Læs mere

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) 10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Psykologisk perspektiv på god undervisning

Psykologisk perspektiv på god undervisning Psykologisk perspektiv på god undervisning Anne Kirketerp, Psykolog, Ph,d. Undervisningsudvikler, medlem af PSH s innovationsenhed og underviser på VIAUC Ekstern Lektor, Aarhus Universitet anki@viauc.dk

Læs mere

mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området

mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling? Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere