Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Nyremedicinsk sengeafsnit, hjemmedialysen og dialyseklinikken Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Nyremedicinsk Sengeafsnit, Hjemmedialyse og Dialyseklinikken er en del af Nyresygdomme på Aarhus Universitetshospital (AUH). Organisatorisk er Nyresygdomme placeret i Mave-Barn Centret på AUH. Nyresygdomme består udover Nyremedicinsk sengeafsnit, Hjemmedialysen og Dialyseklinikken af Nyremedicinsk dagklinik, Klinik for dialyseadgange, Blodtryksklinikken og Nyremedicinsk forskning. Der er tilknyttet 2 hæmodialyse satellitafsnit - et på Regionshospitalet Randers og et på Hospitalsenheden Horsens. Nyresygdomme modtager patienter fra den østlige del af Region Midtjylland. Nyresygdomme har landsdelsfunktion for nyretransplantationsbehandling og behandling af specielle nyremedicinske sygdomme med optageområde for Region Nordjylland og Region Midtjylland. Nyresygdomme plejer og behandler patienter med medicinske nyresygdomme og hypertension. Nyremedicinsk Sengeafsnit modtager patienter med medicinske nyresygdomme, patienter til udredning for hypertension, patienter med autoimmune sygdomme, patienter i akut og kronisk peritonealdialyse og hæmodialyse samt patienter, der skal eller er blevet nyretransplanteret. Personalet er inddelt i teams og plejeformen er en kombination af teambaseret pleje og tildelt patientpleje. Nyremedicinsk sengeafsnit har 22 sengepladser. Hjemmedialysen modtager patienter, som skal opstarte hjemmedialysebehandling i form af peritonealdialyse, og patienterne følges herefter i et ambulant forløb under hjemmedialysen. Dialyseklinikken modtager patienter til akut og kronisk hæmodialyse, plasmaferesebehandling og andre specielle behandlinger. Afsnittene i Nyresygdomme har et tæt samarbejde omkring det enkelte patientforløb, ligesom der er et tæt samarbejde med hospitalets øvrige kliniske afdelinger, herunder særligt Urinvejskirurgi i relation til nyretransplantation og dialyseadgangsveje. 2/9

3 Personalepolitikken på AUH følges, hvor Region Midtjyllands grundlæggende værdier; dialog, dristighed og dygtighed er centrale. Ordentlighed er det gennemgående kendetegn for alt, hvad vi gør på AUH. Link til afdelingens hjemmeside: 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Nyremedicinsk sengeafsnit har 22 sengepladser. Afsnittet modtager voksne patienter over 16 år med akutte og kroniske medicinske nyresygdomme, hypertension og patienter med autoimmune sygdomme. Afsnittet modtager også patienter til nyretransplantation - både akut og planlagt, ligesom de levende donorer er indlagt i afsnittet efter donornefrektomien. Afsnittet modtager patienter i posedialyse, både til akut opstart og til indlæggelse, når der er komplikationer til behandlingen. Afsnittet modtager hæmodialyse patienter, som har behov for indlæggelse grundet komplikationer, infektioner eller lignende. Patienter med kronisk nyresygdom indlægges på nyremedicinsk sengeafsnit uanset diagnose. Patienterne har mange konkurrerende lidelser så som diabetes, hjertesygdom, lungesygdom, ortopædkirurgiske komplikationer og psykiatriske sygdomme. Der er både kurative og palliative forløb samt patienter i MMU behandling (Maksimal Medicinsk Uræmi behandling). Hovedparten af de indlagte patienter har komplekse sygeplejefaglige problemstillinger såsom underernæring, immobilisation, diarre, infektion samt komplicerede udskrivelser. Der er en stor aldersspredning dog med overvægt af ældre. Nyremedicinsk sengeafsnit har også kirurgiske patienter, som indlægges med henblik på nyretransplantation, donornefrektomi, nefrektomi, graftektomi og anlæggelse af dialyseadgange. Nogle patienter indlægges før og efter en amputation, hvis de også er i dialysebehandling. De akutte indlæggelser udgør mere end 90 %. De øvrige indlæggelser er elektive. Indlæggelsestiden er meget varieret. Der er en del indlæggelser på under 24 timer, men der er også langvarige indlæggelsesforløb. Der er en ambulant funktion i sengeafsnittet 2 gange om ugen, hvor patienter møder til anlæggelse af dialyseadgangsveje eller andre mindre dagkirurgiske indgreb. Hjemmedialysen varetager behandling af peritonealdialyse (P-dialyse) til patienter med kronisk nyresvigt. Der er cirka 60 patienter i P-dialysebehandling, hvoraf en gruppe af patienter er i assisteret P- dialysebehandling. 3/9

4 Afsnittet varetager oplæring af patienter i P-dialysebehandling, så de selvstændig kan varetage behandling i eget hjem. Opstart foregår oftest planlagt, men kan også ske akut. Opstart indebærer et struktureret oplæringsprogram af cirka en uges varighed samt hjemmebesøg. Der foregår oplæring af hjemmeplejen, hvor det vurderes aktuelt. Patienten ses til kontrol cirka hver 6. uge. Her vurderes patienten klinisk ud fra objektive undersøgelser og via dialog. Der tages udgangspunkt i patientens aktuelle tilstand, samt hvordan det er gået siden sidste behandling. Ud fra denne vurdering vil der ske en justering af P- dialysebehandlingen samt justering af den medicinske behandling. Der bliver foretaget forskellige sygeplejehandlinger som skift af slange, forbindingsskift mv. Patienterne ses til en akut kontrol, hvis der opstår behov herfor. Typiske årsager er komplikationer i relation til P-dialysebehandlingen som eksempelvis udløbsproblemer, væskeophobning, alarmer fra P-dialysemaskinen og sterilitetsbrud. Da patienterne har et kateter i bughulen, er de i stor risiko for at få infektion i bughulen gennem den tunnel, som kateteret ligger i eller infektion omkring indstiksstedet. Da behandlingen foregår i eget hjem, har sygeplejerskerne en udgående funktion, hvor de tager på hjemmebesøg. Dialyseklinikken modtager patienter med behov for akut og kronisk hæmodialysebehandling. Patienterne er fortrinsvist ældre Dialyseklinikken varetager desuden nogle særlige funktioner, herunder plasmaferesebehandling, behandling ved ABO uforlig og i sjældne tilfælde hæmodialysebehandling til børn. En gruppe af patienterne med kronisk nyresvigt får hæmodialysebehandling på hæmoflex-stuen, hvor de selv varetager en del af behandlingen. Der er en lille gruppe patienter tilknyttet dialyseklinikken, som selv varetager deres hæmodialysebehandlng i eget hjem. Disse patienter oplæres over et individuelt forløb og kommer til ambulant kontrol i dialyseklinikken. Patienter fra satellitafsnittene dialyseres på dialyseklinikken under eventuel indlæggelse i nyremedicinsk sengeafsnit. Patienter med behov for overvågning eller intensiv behandling dialyseres, hvor de er indlagt. Der er således en udgående funktion i dialyseklinikken. Hæmodialysebehandling foregår ambulant enten i dagstid eller om aftenen. De fleste patienter kommer 3 gange om ugen til en hæmodialysebehandling af ca. 4 timers varighed. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Nyremedicinsk Sengeafsnit Ud fra klinisk beslutningstagen at prioritere og justere konkurrerende opgaver ud fra patientens behov og ressourcer op mod de ressourcer, der er til rådighed i afsnittet På et selvstændigt niveau at kunne vurdere, prioritere og justere patientens behov for sygepleje under indlæggelse Støtte til og varetage personlig hygiejne i samarbejde med patienten 4/9

5 På et selvstændigt niveau at kunne yde en helhedsorienteret grundlæggende og kompleks sygepleje til egne patienter ud fra klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Vejledning i og hjælp til væskeregnskab og administration af væskerestriktion Vejledning og hjælp til sufficient ernæring. Vurdering af ernæringsstatus ved hjælp af ernæringsscreening og kostregistrering. Anlæggelse af ernæringssonde, observation deraf og indgift af sondeernæring Identificere behov for diætetisk vejledning og henvise til diætist, foretage opfølgning på diætetisk vejledning og samarbejde med diætist med henblik på at sikre patienten en sufficient ernæring under indlæggelsen. Praktisk varetagelse af p-dialyse herunder observation af kateter, skift af forbinding, observation af hydreringsstatus og tørvægt Vejledning til kroniske og nyopdagede diabetikere i forhold til kost, blodsukkermåling og insulingivning Pleje og observation af sår eksempelvis operationssår, nekrotiske sår, arterielle/venøse sår, diabetiske sår og decubitus Præ- og postoperativ sygepleje herunder information og vejledning. Observation og pleje i forhold til fx graftektomi, nefrektomi og anlæggelse af Av-fistel, dialysekateteranlæggelse, amputationer og nyretransplantation Pleje og observationer af patienter, hvor der er komplikationer til dialysebehandlingen fx blodtryksfald under hæmodialyse eller peritonitis Pleje og observation af patient med PVK, CVK, KAD, ureterkateter, dræn og nefrostomikateter Palliativ sygepleje til patient og pårørende ud fra et helhedsorienteret perspektiv Samarbejde med fysio- og ergoterapeuter i forhold til rehabilitering (tværprofessionelt) Samarbejde med primær sektor i forhold til udskrivelse (tværsektorielt) Klinisk lederskab i forhold til patientens komplekse sygdomsforløb Vejlede, undervise og hjælpe patienter i administration af den ordinerede medicinske behandling Støtte og vejledning til patienter i forhold til svære valg som eksempelvis dialyseform, tilmelding til transplantation og behandlingsstop Selvstændig at fremlægge egne patienter til tværfaglige konferencer Forberede og følge op på stuegang, og i samarbejde med læge og medicinstuderende at varetage stuegang på egne patienter Støtte patient og pårørende til mestring af den kronisk sygdom i et livslange sygdoms- og behandlingsforløb Relevant dokumentation af egne sygeplejefaglige observationer og handlinger herunder udarbejdelse af problemorienteret plan og evaluering af sygeplejen Forholde sig kritisk til afdelingens retningslinjer og at anvende dem i relevant omfang Identificere utilsigtede hændelser og foretage indberetninger I løbet af semestret arbejde frem mod udøvelse af selvstændig sygeplejevirksomhed Hjemmedialysen: Vurdering i forhold til patientens hydrering, vægt, dialysebehandling, exit site mm. Vejledning og undervisning til patienter i at administrere væskerestriktion i hjemmet Vurdering af ernæringsstatus ved hjælp af ernæringsscreening. Eventuel kontakt til primærsektor i forhold til madordning mm. 5/9

6 Identificere behov for diætetisk vejledning og henvise til diætist samt foretage opfølgning på diætetisk vejledning Vejledning til patienten med diabetes i forhold til kost, blodsukkermåling og blodsukkerværdier Anvende klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab ved de ambulante besøg eksempelvis delegerede opgaver, fx ændringer i behandling, ordination af undersøgelser ved den ambulante kontrol, koordinering af det videre forløb mv. Samarbejde med patient og pårørende om varetagelse af peritonealdialyse i hjemmet Involveringen af patient og pårørende i alle facetter af peritonealdialysebehandlingen ud fra ønsker og ressourcer Ud fra klinisk beslutningstagen at prioritere konkurrerende opgaver ud fra patientens behov og ressourcer op mod de ressourcer, der er til rådighed i afsnittet Modtagelsen af den akutte patient med eks. peritonitis, infektion ved exit site, overhydrering mm. I samarbejde med en sygeplejerske tilrettelægge opstart/optræning til patienter, der selv skal varetage peritonealdialyse behandling - dette ud fra et helhedsorienteret perspektiv på patienten Planlægge og varetage dele af undervisningen til patienter i oplæring af peritonealdialyse I samarbejde med en sygeplejerske tilrettelægge og koordinere opstart i peritonealdialyse, som skal varetages af hjemmesygeplejersker herunder et særligt fokus på det tværsektorielle samarbejde Planlægge og varetage dele af undervisning til hjemmesygeplejersker i forbindelse med oplæring af peritonealdialyse, samarbejde ved hjemmebesøg og med sengeafsnit i forbindelse med udskrivelse herunder et særligt fokus på det tværsektorielle arbejde Koordinerende funktion med apotek/baxter i forbindelse med forsendelse af dialysevarer til patienterne Udføre praktiske opgaver hos patienter i peritonealdialyse indlagt på andre afdelinger Relevant dokumentation af egne sygeplejefaglige observationer og handlinger herunder udarbejdelse af problemorienteret plan og evaluering af sygeplejen Støtte og vejledning til patienter i forhold til svære valg som eks. dialyseform, tilmelding til transplantation Støtte til mestring af den kroniske sygdom i et livslangt sygdoms- og behandlingsforløb Koordinering og overblik i forhold til patientens komplekse sygdomsforløb ud fra et helhedsorienteret perspektiv Klinisk lederskab i forhold til patientens komplekse sygdomsforløb At forholde sig kritisk til afdelingens retningslinjer og anvende dem i relevant omfang Identificere utilsigtede hændelser og foretage indberetning I løbet af semestret arbejde frem mod udøvelse af selvstændig sygeplejevirksomhed Dialyseklinikken Ud fra klinisk beslutningstagen at prioritere konkurrerende opgaver ud fra patientens behov og ressourcer op mod de ressourcer, der er til rådighed i afsnittet Vurdere patientens hydreringsgrad og derudfra tage stilling til dialysebehandling Vejledning og undervisning til patienten i at administrere væskerestriktion i hjemmet Identificere behov for diætetisk vejledning og henvise til diætist samt foretage opfølgning på diætetisk vejledning 6/9

7 Vejledning og hjælp til overholdelse af kostrestriktioner Vurdering af ernæringsstatus ved hjælp af ernæringsscreening og eventuel kontakt til primær sektor med henblik på eventuel madordning Vejledning af patienten med diabetes i forhold til kost, blodsukkermåling og blodsukkerværdier Observation af patienter og klinisk beslutningstagen i relation til komplikationer til hæmodialysebehandling fx blodtryksfald Sygepleje til patienten med komplikationer under dialysebehandlingen Vejledning til patienten i administration af medicin i hjemmet herunder vurdering af patientens viden, præferencer og ressourcer Støtte og vejlede patienter, når de skal træffe svære valg fx stoppe behandling, valg af dialyseform og tilmelding til transplantation Involveringen af og samarbejde med patient og pårørende i alle facetter af dialysebehandlingen ud fra ønsker og ressourcer Samarbejde med hjemmeplejen og pårørende i forhold til koordinering af undersøgelser og medicinadministration ved behov Støtte til patienten i mestring af den kroniske sygdom i det livslange sygdoms- og behandlingsforløb ud fra et helhedsorienteret perspektiv Klinisk lederskab i forhold til patientens komplekse sygdomsforløb Administration af dialyserelateret medicin Relevant dokumentation af egne sygeplejefaglige observationer og handlinger herunder udarbejdelse af problemorienteret plan og evaluering af sygeplejen. Vurdere behov for, planlægge og deltage i stuegang i samarbejde med patient og læge Forberede og følge op på stuegang samt varetage stuegang i samarbejde med læge Forholde sig kritisk til afdelingens retningslinjer og at anvende dem i relevant omfang Identificere utilsigtede hændelser og foretage indberetninger I løbet af semestret arbejde frem mod udøvelse af selvstændig sygeplejevirksomhed Metoder i klinisk praksis Ernæringsscreening Trykskadescreening ROAG screening Klinisk beslutningstagning Klinisk lederskab Det faglige skøn Sygeplejeprocessen ISBAR Model for praktisk færdighedsudøvelse 7/9

8 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge 8/9

9 Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 9/9