Digital dannelse i gymnasieskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digital dannelse i gymnasieskolen"

Transkript

1 Strategi Digital dannelse i gymnasieskolen Tænketank for Digital Dannelse i Gymnasieskolen

2 Executive summary hører til i verdenseliten, når det gælder adgang til it-udstyr, Digital dannelse rummer et stort lærings- og udviklings- både som værktøj for den enkelte elev og som medier for mæssigt potentiale i forhold til den danske gymnasieskole de fælles læreprocesser. præcis som for uddannelsessektoren som helhed. Tænketanken er nedsat i regi af DEFF, som er forankret i Med udgangspunkt i de gymnasiale uddannelsers almen- tre ministerier: Kulturministeriet, Ministeriet for Forskning, dannende og studieforberedende sigte skal den digitale Innovation og Videregående Uddannelser samt Ministeriet tænketank understøtte, at danske gymnasieelever gennem for Børn og Undervisning. DEFF understøtter forskning, vi- nye lærings- og undervisningsformer bliver i stand til at dendeling og innovation i danske uddannelsesinstitutioner benytte relevante digitale platforme og medier effektivt, og arbejder med digital infrastruktur, læring og informati- kritisk, kreativt og innovativt såvel under deres uddan- onsforsyning og skal være katalysator for partnerskaber på nelse som i deres arbejdsliv og som samfundsborgere. tværs af brancher og fagområder. Tænketanken har opstillet en strategi og handlings- Tænketankens arbejde er blevet mødt med positive plan herfor. Via nye partnerskaber og inddragelse af et tilkendegivelser, og en række interessenter er gået ind i bredt udsnit af interessenter, der ikke tidligere samlet har arbejdet. Den er nedsat ud fra et helhedsorienteret per- været involveret, er målet at sikre, at vi herhjemme er på spektiv. Medlemmerne repræsenter rektorer, gymnasielæ- omgangshøjde i forhold til den internationale udvikling og rere, elevorganisationer og fag- og forskningsbibliotekerne, samtidig forankrer udviklingen i den særlige danske gymna- ligesom aftagere som professionshøjskoler og universiteter sietradition. er centrale, hvilket også gælder de faglige organisationer, brancheorganisationer og erhvervslivet. Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) deltager som observatør. Målsætning Tænketankens strategi skal stimulere udviklingen af digital dannelse i de gymnasiale uddannelser. For at realisere dette mål vil tænketanken: Udpege væsentlige indsatsområder. Skabe et vidensfundament ved at inddrage erfaringer og Baggrund og perspektiv forskning samt udpege udfordringer. Identificere og initiere skolebaserede udviklingsforløb og Danmark er en del af det globale vidensamfund og den -netværk. Understøtte nye undervisningsformer med en globale økonomi, og det indebærer, at uddannelsesin- multimodal tilgang (formidlingsmåder som f.eks. tekst, stitutionerne er nødt til at gennemtænke deres mål for film og billeder mm.) som supplerer eller understøtter uddannelserne samt i forlængelse heraf, hvilken form for læring og uddannelse børn og unge har brug for, hvis vi på sigt skal være konkurrencedygtige. Her kan implementering af digital dannelse i de faglige og mellemfaglige læreprocesser medvirke til, at gymnasieskolen er på højde med samfundets krav. Samtidig er der grøde i gymnasieverdenen. Mange lærere engagerer sig i brug af nye digitale medier og udviklingsforsøg, gymnasierne er kommet med i Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF), og for første gang herhjemme er der derved opstået mulighed for en national koordination og udviklingsindsats i forhold til biblioteker, informationsforsyning og læring. Det har allerede udmøntet sig i tilbud om licenspakker og et fælles bibliotekssystem er under udvikling. En del gymnasier har allerede i en årrække haft veludviklede og professionelt bemandede studiecentre, men andre gymnasier har reelt ingen tilbud, og status er, at der er meget store forskelle fra skole til skole. It og digitale medier som undervisnings- og læringsredskab kommer de kommende år til at spille en afgørende rolle, der vil gribe dybt ind i såvel den didaktiske tænkning som skolens organisation. Der er et stort lærings- og udviklingspotentiale inden for feltet, interessen fra læreside er til stede, og fundamentet er godt, idet danske skoler hinanden. Sikre videndeling mellem skolerne samt mellem biblioteks- og læringsmiljøerne. Bidrage til udvikling af partnerskaber, projekter og processer for relevant efteruddannelse og nye undervisningsformer. Være katalysator for at udvikle de traditionelle gymnasiebiblioteker til digitale ressource- og studiecentre. Endvidere at udvikle samarbejdet mellem lærer/elev/ bibliotekar. Understøtte en forbedret informationsforsyning. Arbejde for en forbedret it-infrastruktur med enkle og anvendelige standarder, principper og programmer. Digital dannelse Digital dannelse knytter i høj grad an til det almene dannelsesgreb på den ene side, og en lang række kompetencebegreber på den anden, f.eks. media literacy, computer literacy, digital literacy og informationskompetence. Det handler altså både om at fastholde og forstærke den nedarvede dannelsestradition og samtidig sikre, at eleverne tilegner sig de nødvendige kompetencer, der kan håndtere den digitale virkelighed. Det ene udelukker ikke det andet. Der finder mange definitioner af digital dannelse, hvor bl.a. EU tilbage i 2007 vedtog en standard. Der er tale om et dynamisk begreb, og strategien tager udgangspunkt i følgende defination som fokuserer på pædagogiske og mediemæssige faglige sammenhænge: 1. Informationssøgning 2. Læsning af multimodale tekster 3. Kommunikationskritisk kompetence 4. Produktion af multimodale tekster Dette sker allerede i mange læreprocesser, men der kan ligge en stor værdi og en tilsvarende stor udfordring i at udmønte den digitale dannelse i konkrete læringsaktiviteter, der kan deles mellem skoler/lærere. Interessentanalyse og prioriteringsmekanismer MBU udformer efter Folketingets ønsker og lovgivning de regler og bekendtgørelser, som gymnasieskolen overordnet styres efter. Samtidig er der et ret stort råderum for gymnasierne, som er selvejende institutioner med en taksameterbaseret økonomi. Gymnasiebekendtgørelsen fastslår som en del af uddannelsens målsætning, at den skal udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. Kravene om inddragelse af it-baserede materialer og aktiviteter indgår i de enkelte fagbilag og tilhørende vejledninger. It-aspektet af den gymnasiale undervisning er dermed ikke formuleret som en overordnet målsætning, men tilpasset de enkelte fags særlige muligheder og behov. Det betyder, at den afgørende udviklingsindsats med hensyn til den digitale udfordring bliver placeret dels i faglige netværk, ikke mindst de faglige foreninger, dels på den enkelte skole i et samspil mellem skoleledelserne og lærernes og elevernes arbejde i klasserummet. I forhold til informationsforsyning er fag- og forskningsbibliotekerne interessenter, herunder Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering i Kulturstyrelsen (CBMD), Bibliotekarforbundet (BF), Danmarks Biblioteksforening (DB) og Danmarks Forskningsbiblioteksforening (DF). Det gælder også med henblik på at integrere informationsforsyning og kompetencer i nye læringsformer, som bærer med over i senere uddannelser. På aftagersiden er de væsentligste interessenter professionshøjskoler, universiteter og senere igen erhvervslivet. Herunder de brancheorganisationer, som repræsenterer medarbejdere og erhverv. Samlet set er der i forhold til digital dannelse mere tale om bottom-up-mekanismer end top-down-styring. 2 3

3 Økonomiske forudsætninger og mekanismer I kraft af deres selveje har det enkelte gymnasium et bety- Danske gymnasieelever kunne førhen nå langt, hvis de fik vejledning af deres lærer og orienterede sig på biblio- Digital dannelse er også god medieadfærd i læringssituationer, og målet er også at undersøge og skabe normer/ En særlig indsats for at styrke den digitale dimension af undervisningen må nødvendigvis foregå i et samspil med deligt råderum for, hvordan ressourcerne til undervisningsmidler og -materialer, herunder it, skal fordeles. Samtidig er flere gymnasier og faglige foreninger i gang med udviklingsprojekter, hvoraf mange er støttet af MBU, og f.eks. professionshøjskoler, universiteter og faglige foreninger udbyder og udvikler efteruddannelseskurser og kompetenceudvikling, som købes af gymnasierne. Desuden er flere biblioteker involveret i e-lærings og/ eller forsyningsprojekter, typisk støttet af CBMD eller DEFF. Flere fonde, legater og organisationer har målsætninger om at støtte uddannelse, innovation og entreprenørskab, og dette er et centralt område i forhold til økonomi. Samlet set er der mange udviklingsprojekter, der gives udviklingsmidler til mange mindre projekter, videndelingen er ukoordineret i forhold til aktiv implementering og tilgangen er decentral. Elev kompetenceprofil De unge, der i dag er på vej gennem gymnasierne, kommer til at gennemføre deres videregående studier på virtuelle platforme og gennem digitale eksamener. Allerede i dag er hen ved 80 % af universitetsbibliotekernes udlån af digital karakter. Det er helt afgørende, at de unge allerede før de påbegynder de videregående uddannelser har udviklet og trænet de kompetencer, der gør det muligt at navigere effektivt, målrettet og selvstændigt på deres vej gennem studierne og senere deres erhvervskarriere. teket. I dag surfer alle af sted på oceaner af information, kravene til tværfaglighed er store, og det er helt centralt at udvikle den enkelte elevs evne til kritisk og selektivt at kunne begå sig. Dette er forbundet med udfordringer. Selv om der er mange udviklingsforsøg, oplever flere gymnasielærere forhindringer, manglende værktøjer og kompetencer i forhold til at være informationskompetente vejledere i de store individuelle mellemfaglige opgaver. Der har ydermere bredt sig en plagierings- eller cut n paste-kultur, og endvidere er en stigende del af elever fra såkaldte gymnasiefremmede familier og står i uddannelsesmæssig sammenhæng uden primært netværk. Det kræver en ny kompetenceprofil for eleverne og en ny praksis for samspillet mellem elev-lærer-bibliotekar. I forhold til sidstnævnte, så er vilkårene i forhold til biblioteksressourcer og vejledning imidlertid vidt forskellige. Mange gymnasier har adgang til gode ressourcer og sætter fokus på elevernes informationskompetence, mens andre ikke prioriterer området, og der er meget store forskelle ikke kun fra region til region, men også fra gymnasium til gymnasium. Der er derfor vigtigt dels at operationalisere kompetencemålene lokalisere, evaluere, reflektere, producere, organisere og kommunikere dels få dem integreret i en række faglige forløb og sikre grundlaget for en progression for de treårige gymnasiale uddannelser. Dette udgør en del af den digitale dannelse. rammer herfor. Det betyder et fokus på klasserumsledelse under nye vilkår, på relationerne mellem lærere og elever, på deres roller i klasse-og læringsrummet samt de organisatoriske rammer og færdselsreglerne herfor. Udover at der er tale om kompetencer, så handler det i lige så høj grad om værdier, holdninger og normer og altså om dannelse. Oversigt over hidtidige og nuværende indsatser, initiativer og forskning Som antydet er brugen af it og nye læringsformer et komplekst og mangefacetteret felt. Problemstillingen er tilmed ikke ny. Man kan lidt forenklet tale om, at der siden midt i 1990 erne og frem til sidst i 2000 erne har været fokus på den elektroniske skole, fjernundervisning, bærbare pc er i undervisningen og det virtuelle gymnasium. Der har således været mange tiltag med hensyn til brug af digitale medier og netmedieret kommunikation i gymnasieskolen, herunder det nationale forsknings- og netværksprojekt , og de senere år har følgende tendenser kunne identificeres: de enkelte skolers generelle udviklingsmål. Det er derfor vigtigt, at en særlig indsats bliver tilrettelagt i en dialog mellem ledelse, lærere og elever. Og en netværksdannelse mellem skoler og med inddragelse af eksterne partnere vil ofte forstærke den dynamiske proces. I forhold til den pædagogiske udvikling er det samtidig væsentligt at slå fast, at hvis man ændrer eller skruer lidt på ét didaktisk element, så har det store implikationer på det generelle undervisningsmæssige design. Væsentligste udfordringer I forhold til en lang række af udviklingsprojekterne er det altså vigtigt at betone, at lærerkompetencer, undervisningsformer, ledelse, elevperception og didaktik hænger sammen. Det er meget bredt og komplekst felt, hvor det er svært at få det hele med. Udpindet kan summen af disse udfordringer identificeres som: En strategisk nødvendighed: Det er en styrke ved den danske gymnasieskole, at lærerne har metodefrihed, men det betyder også, at det i høj grad op til de enkelte lærere og gymnasier at interessere sig for nye læringsformer. I det nuværende paradigme med de nuværende bekendtgørelser, er det op til gymnasiernes ledere at initiere dette. Rammerne er til stede op mod 25 % af undervisningen kan omlægges, dvs. bruges på bl.a. itbaseret undervisning uden for klasserummet. Samtidig oplever både lærere og rektorer, at pensum er meget stort, og der er ikke luft til at igangsætte eksperimenter eller en omlægning af undervisningen. Der efterlyses en mål- og rammestyring, som kunne Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af de gymnasiale uddannelser, hvor resultaterne peger på implementering af en lang række medier og værktøjer: Fra Dropbox og Google Docs over typewith. me til Facebook. Digitale klasser/papirløse klasser. Best practises og biblioteksvejledning- og undervisning inklusive cyberskoler. Tutorials og søgetjenester som f.eks. LibGuide. Efteruddannelse af gymnasielærere- og bibliotekarer med fokus på digitale medier. Undervisningsportaler som EMU, SKODA, FoKUs, historiebutik.saxo.ku.dk, bagklog.dk I-books og e-books a la Systimes mediekompleks. Tilbud om DEFF-licenspakker. stimulere skolerne yderligere. It skal forankres i lærernes kompetencer og i fagene. Også her efterlyses overgangen fra en traditionel pædagogik til nye former for it-didaktik samt nye medier og læringsformer, hvor der er fokus på det multimodale. En didaktisk nødvendighed: Det er i høj grad op til de enkelte lærere og gymnasier at forsøge sig med eller udvikle nye læringstiltag, og det kræver pædagogisk/ didaktisk nysgerrighed og udviklingsinteresse fra lærerside. Samtidig er et væsentligt omdrejningspunkt, at digitale kompetencer er et middel, der skal understøtte fagligheden, og at mestringen af de digitale medier ikke bliver et mål i sig selv. Der efterlyses en overgang fra en traditionel pædagogik til en proces- og læringstænkning. I forlængelse heraf er et interessant område feltet mellem sociale og konstruktivistiske læringsteorier, som I forbindelse med en indsats inden for feltet er det centralt at huske rammerne: at gymnasielærerne er veluddannede professionelle, som er ansat til at tage hånd om det faglige indhold. Det kræver, at de enkelte skolers ledelser prioriterer en særlig indsats med henblik på at udvikle og styrke en særlig it-didaktik. Det kræver en langsigtet strategisk indsats, som for eksempel kan tage sit udgangspunkt i en kompetenceafklaring af den enkelte lærer. fortjener en nærmere analyse. Klasserumsledelse: Lærerne i gymnasieskolen møder oftere og oftere demotiverede elever, som hellere vil være på nettet, opdatere Facebook eller spille spil, og sammenholdt med en ungdomskultur, hvor uddannelse i varierende grad er blevet nedprioriteret betyder det, at en god basis for klasseundervisning ofte ikke er til stede, hvorfor lærerne i stigende grad føler sig magtes- 5

4 I USA er en række enkeltprojekter interessante. University of Wisconsin har WISE-projektet, der er en treårig masteruddannelse, som er en overbygning på den almindelige lærer uddannelse. Til forskel fra Danmark omfatter nogle delstaters skolebibliotekarmodel også high schools og interessant er det, at man efteruddanner det pædagogisk/ faglige-personale. Strategi Det er en stor og bredspektret opgave at tackle digital dannelse i gymnasieskolen. En risiko ved at opstille en strategi er, at den vil for meget, og at alle facetter forsøges inkluderet. Det vil være meget vanskeligt og næppe formålstjenligt. Tænketanken har derfor valgt fire centrale indsatsområder, som vi vil anbefale, at der arbejdes videre inden for. Den fremtidige situation Her skal der både på kort og lang sigt initieres konkrete projekter, hvoraf den første håndfuld er under udarbejdelse som en integreret del af strategien. Vision Med udgangspunkt i de gymnasiale uddannelsers almendannende og studieforberedende sigte skal tænketankens initiativer understøtte, at danske gymnasieelever bliver i stand til gennem nye digitale lærings- og undervisningsformer at benytte relevante digitale platforme og medier effektivt, kritisk, kreativt og innovativt såvel under deres Der er brug for en øget awareness i forhold til nødvendigheden ved at arbejde frem mod digital dannelse, og planen er at tænketankens arbejde de kommende år skal sikre dette, sikre udvikling inden for indsatsområderne, sikre videndeling samt løbende opsamling/evaluering. I skematisk/dynamisk form ser strategien ud som nedenfor. Derefter følger fokusområderne og projekterne. uddannelse som i deres arbejdsliv og som samfundsborgere. Analyse af muligheder Øget netværksaktivitet og videndeling på tværs af fag og gymnasier: med overgangen til selveje blev løse. Selv om forbud og regler kan være en del af vejen, så løser de ikke alt, og der kan være følgende pejlemærker at arbejde videre med: Der mangler færdselsregler i klasselokaler mange steder. Lærerne mangler pædagogiske redskaber til at nedbryde den digitale mur. Fokus på relationer mellem elev/lærer. Fokus for elevernes almene motivation og trivsel. Lærernes kompetencer: Blandt udfordringerne er i varierende grad lærernes relationskompetence samt viden om it-didaktik og it-kundskaber. Det sidste er ikke nyt, men nye digitale medier og værktøjer og bærbare pc er, smartphones og tablets forstærker blot udviklingen. Lærerrollen kan gentænkes og efteruddannelse implementeres. Elevernes kompetencer: Styring af elevcentrerede læreprocesser, der udnytter hele paletten af lyd, billeder m.v. er centrale, men ikke alle elever er rustede til dette. Mange lærere tror fejlagtigt, at eleverne er digital natives, men det er ikke altid tilfældet, og de føler sig ikke rustede til at tage fat på digitale medier eller til at anvende disse selvstændigt i deres læreprocesser. Dette som grundlag for arbejdet med digital dannelse og de kritiske kompetencer. Bibliotekarernes kompetencer: Der er mange spændende tiltag i gang også fra biblioteksside, men før bibliotekarerne kan få en væsentlig rolle, skal deres rolle gentænkes, så de kan bliver aktive medskabere af læring og får viden om læreprocesser mm. Det handler om at forstærke interaktionen mellem lærer/elev/bibliotekarer. Der er pt. mangel på kendskab til og respekt for modpartens faglighed og kundskaber og, der er derfor mange steder begrænset samspil mellem lærere og studiecentre/bibliotekarer. Få gymnasiebibliotekarer samarbejder med underviserne, når der bliver eksperimenteret med nye medier i undervisningen f.eks. i form af web 2.0. Det er endvidere centralt, at bibliotekarerne lokalt kan være med til at skabe større overblik over informationsplatforme, materialer, mere videndeling og færre indgange. Den nuværende bottom up-proces har været paradigmet inden for feltet i mange år. Det giver nogle styrker i form af initiativ- og udviklingsmuligheder for den enkelte lærer, og det giver gymnasierne mulighed for samlede tiltag for en hel skole. Lokalt, nationalt og internationalt samarbejde og koordination Herhjemme er der mange spændende tiltag i regi af MBU, som tænketanken inddrager, hvor professor Helle Mathiasen, Aarhus Universitet, laver følgeforskning, ligesom MBU deltager som observatør. I Europa har Finland i mange år haft fokus på media literacy og information literacy, ligesom man i Norge har lavet en strategi for digital dannelse i Grundskolen (svarende til Folkeskolen). EU har siden 2007 haft fokus på området. I Australien og Canada lavede man samme år en udredning med en række anbefalinger, og media literacy er siden blevet implementeret i bredere forstand i skolesystemet, herunder dét som svarer til gymnasieniveau. Endvidere er man i New Zealand også langt fremme med en række anbefalinger og best practices. en veludviklet tradition for amtsbaseret samarbejde mellem skolerne afbrudt. Den digitale udfordring indbyder i høj grad til at danne både geografisk og/eller tematisk bestemte netværk mellem skolerne og mellem faggrupper. Efteruddannelse og kompetenceløft: En videreudvikling af de efteruddannelsesaktiviteter, som fx Institut for Kulturvidenskab (gymnasiepædagogik) på Syddansk Universitet har sat i værk. Dertil kommer en udvikling af skolebaserede kurser, der kan skabe en synergi mellem den strategiske udvikling på skolen og lærernes kompetencer. Operationalisere begrebet til konkrete handlinger i klasserummet: I samspil med skolernes ledelser og via efteruddannelse og samarbejde i netværk at afprøve og evaluere nye læringsformer i klasserummet. Digitale eksaminer: Den igangværende åbning mod netadgang m.v. ved eksaminer skal følges op i det forberedende opgavearbejde i de enkelte klasser. Her kan den digitale dannelse blive en helt afgørende forudsætning for, at de nye eksamensformer kan realiseres. Arbejdstidsparadigmet: Der er et stort behov for at tænke it-dimensionen ind i beskrivelsen af lærernes arbejdstid. Det traditionelle skel mellem undervisning, opgaveretning, vejledning og forberedelse er i stærkt opbrud. IT-strategi, som sikrer ensartede normer, standarder, forsyning og platforme: Der bør opstilles generelle normer og standarder, der sikrer at alle elever og lærere uanset hvilken skole de arbejder/studerer ved tilbydes den nødvendige digitale kapacitet og en velfungerende infrastruktur. Fokusområder for strategi og forslag til hovedprioriteter 1. Udvikling af undervisningen/læreprocesser og skolernes organisation strategisk perspektiv 2. Udvikling af digitale læremidler 3. Elevkompetencer 4. Lærerkompetencer Indsatser under hvert fokusområde 1. Udvikling af undervisningen/læreprocesser og skolernes organisation strategi a. Udvikle modul eller forløb for mellemledere i gymnasieskolen: forandringsledelse og efteruddannelse i forhold til pædagogik, it-processer og -strategier. b. Ny Nordisk Skole: Klasserumsledelse og digital dannelse. c. Best future practice for digital dannelse. Beskrive læringsmål, progression, tiltag og udviklingskatalog og partnerskaber/platform. d. En strategisk tilgang til finansiering. Dette kan laves i to modeller (der ikke udelukker hinanden): i. En analyse- og videndelingsmodel over de fonde, legater, myndigheder og organisationer mm., som 6 7

5 kan se en investering i at støtte udviklingen af it og digital dannelse i gymnasieskolen: ii. Evt. udformet efter en sponsorship-metode, hvor bidragyderne deltager i et konsortium med bidrag af forskellig størrelse. 2) Udvikling af digitale læremidler og informationsforsyning a. Udvikling af digitale multimodale læremidler til tværgående eller faglige områder: I samarbejde med mellem skoler og faggrupper/faglige foreninger at udarbejde læremidler til fx AT og/eller fagenes undervisning. b. Digital Portfolio beskrive, udvikle og afprøve et værktøj/metode med undervisningsloops, hvor eleverne løbende kan testes/evalueres frem for den mere traditionelle eksamensform efter undervisningens afslutning, og hvor lærere og bibliotekarer facilliterer forløbet. c. DEFF-licenser og pakker rettet mod gymnasiesektoren. d. State of the art i forhold til it og digitale medier for lærerene i gymnasierne. Hvordan udnyttes ressourcerne bedst. I forhold til en bredspektret tilgang udarbejdes strategi og målsætning samt mulighederne beskrives. Eventuelt som landsdækkende review af eksisterende platforme og sites som EMU, SKODA etc. Implementering Forudsætninger for implementering Ekstern finansiering fra myndigheder, fonde og legater. Forsøg på etablering af partnerskaber mellem forskellige sponsorer. Partnerskaber mellem aktører på tværs af brancher. En klar betydning af evaluering og opfølgning i forhold til fremtidige handlinger. Aktivitetsplan Awareness April-september Empiri og viden tilvejebringe. De forberedende arbejder til tænketanken udarbejdes. November 2012: Strategi offentligøres + kommunikationsplan November 2012: Dialog med Folketingets forskningsudvalg og MBU s rådgivende it-udvalg 3) Elevkompetencer a. Fagdidaktik og bibliotekarers og lærers samspil (trekanten elev-lærer-bibliotekar). Institut for Kulturvidenskab på SDU laver et kursus i efteråret 2012 for gymnasiebibliotekarer. b. Hvordan bliver danske gymnasieelever digitalt dannede? Beskrive de kompetencer, som skal udvikles samt hvem har ansvaret. Målet er at udarbejde et konkret katalog inklusive progression. c. Sociale teknologier som informationskilde i studieretningsprojektet. Med inspiration fra det svenske Exact-projekt at få viden om i hvilken udstrækning og hvordan eleverne bruger sociale teknologier som informationskilde, udvikle et kvalificeret undervisningsinput til styrkelse af brugen af de sociale teknologier som informationskilder og derigennem styrke elevernes digitale dannelse. d. Gymnasiescience.dk: En output-model til publicering, formidling og brug af elevernes digitale dannelse i praksis. e. Lektier Online for Gymnasier fase II. 4) Lærerkompetencer a. Social Network Platform mulighed for at lærere deler materialer/faglige fællesskaber fx via en eksisterende social platform. b. Efteruddannelse i it-didaktik og digital dannelse, fase II, sammen med SDU. En uddybning af projekterne findes på tænketankens Sharepoint. For adgang hertil kontakt styregruppen. Fokusområder November 2012: Udarbejdelse af projektansøgninger November 2012: Ansøgning til tænketankens arbejde herunder finansiering af løbende kommunikation omkring indsatsen. November 2012: Kontakt til Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) vedrørende evalueringskriterier, proces og muligheder. December 2012: Kontakt til 2-3 foregangslande etableres Finansiering November 2012-februar 2013: Konsortiemodel undersøges Februar 2013: Møde i tænketanken konstituering April 2013: Finansiering på plads Implementering og videndeling April 2013: Projekter igangsættes September 2013: Midtvejsstatus år 1 januar 2014: Offentligt seminar/konference. Udenlandske keynote speakers. Status på projekter og fremlæggelse og delstatus af resultater September 2014: Midtvejsstatus år 2 Evaluering December 2014: Afslutningskonference (gerne med danske uddannelsespolitikere). December 2014-februar 2015: Dialog med EVA om evaluering og fremtidige anbefalinger Februar 2015: Afrapportering analyse af future state link frem mod awareness og nye indsatsområder og revideret strategi 8

6 Tænketank for Digital Dannelse i Gymnasieskolen er: Bibliotekarforbundet Johnny Roj-Larsen Danske Erhvervsskoler Steen Christensen Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Troels Bering Christensen Dansk it Dainis Krastins Gymnasieskolernes Lærerforening Lis Vivi Fonnesbæk Gymnasieskolernes Rektorforening Kirsten Overgaard Bach Gymnasieskolernes Biblioteksforening Merethe Bloch Stein Det Informationsvidenskabelige Akademi Trine Schreiber Kulturstyrelsen Jacob Heide Petersen The Lime Guild Susanne Kandrup Syddansk Universitet erik Damberg Syddansk Universitetsbibliotek thomas Kaarsted Statsbiblioteket Flemming Munch Thisted Gymnasium Knud Holch Andersen VIA University College Hanne Wacher Kjærgaard Aarhus Universitet Hans Siggaard Jensen Aarhus University Library Karen Harbo Strategi for digital dannelse i gymnasieskolen er udarbejdet med projektmidler fra Danmarks Elektroniske Fag- og Forsknings Bibliotek. Udviklet i et samarbejde med The Lime Guild ved associeret partner, Bente Holm Skov. For en liste over medlemmerne i Tænketank for Digital Dannelse i Gymnasieskolen se den modsatte side. Styregruppen bestod af Karen Harbo, Knud Holch Andersen og Thomas Kaarsted. Publiceret i november Som observatør medvirkede undervisningskonsulent Benedicte Kieler, Ministeriet for Børn og Undervisning

7

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Digital dannelse og studieforberedelse Hvordan klæder vi den danske gymnasieskole på til det 21. århundredes udfordringer?

Digital dannelse og studieforberedelse Hvordan klæder vi den danske gymnasieskole på til det 21. århundredes udfordringer? Digital dannelse og studieforberedelse Hvordan klæder vi den danske gymnasieskole på til det 21. århundredes udfordringer? Afrapportering af DEFF-forprojekt: Strategi for informationspraksis i de gymnasiale

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

IT I UNDERVISNINGEN. Et redskab til støtte for lokal udvikling af bedre praksis

IT I UNDERVISNINGEN. Et redskab til støtte for lokal udvikling af bedre praksis IT I UNDERVISNINGEN Et redskab til støtte for lokal udvikling af bedre praksis Indholdsfortegnelse 1. Radikal elevinddragelse... 5 2. Thoughts from abroad... 7 3. Holder strukturen efter 200 år?...9 4.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Gymnasiet tænkt forfra

Gymnasiet tænkt forfra Gymnasiet tænkt forfra en pixi Roller Ansvar Hvor er vi? Tidsplan Indledning Kære projektdeltagere I denne folder kan du skabe dig et overblik over projektet Gymnasiet tænkt forfra. Det er tanken, at den

Læs mere

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år.

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Uddannelsesministeriets ressortområde 8 universiteter 7 professionshøjskoler + Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Slutrapportering af projektet: Fremtidens uddannelser og biblioteker spiller sammen i professionshøjskolerne

Slutrapportering af projektet: Fremtidens uddannelser og biblioteker spiller sammen i professionshøjskolerne Slutrapportering af projektet: Fremtidens uddannelser og biblioteker spiller sammen i professionshøjskolerne Projektdeltagere: Bibliotekschef Per Steen Hansen, VIA UC (ph@viauc.dk). Projektleder Bibliotekschef

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg

Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg Den 28. januar 2013 Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg 1. Baggrund Regeringen har afsat 500 mio. kr. til øget anvendelse af it i folkeskolen i perioden 2012-2015. Indsatsen

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 INDHOLD 1. Forord 2. Hvorfor er det vigtigt? 3. Fire kompetenceudviklingsspor, der realiserer skolereformens fem strategiske

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

FORUMlOO% Program for Ledelse og udvikling af Skole-it-strategi

FORUMlOO% Program for Ledelse og udvikling af Skole-it-strategi 23. september 2014 Program for Ledelse og udvikling af Skole-it-strategi I løbet af februar og marts 2015 gennemfører foreningen Forum100% i samarbejde med Danske Erhvervsskoler, Lederne og Gymnasieskolernes

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter. Hvad hvorfor hvordan?

Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter. Hvad hvorfor hvordan? Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter Hvad hvorfor hvordan? Sprogcenter Hellerup 27.3.2012 Mads Bo-Kristensen Uddannelse & Læring Vejle Kommune madbo@vejle.dk www.madsbokristensen.dk Denne PPT ligger

Læs mere

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker Konference Klasserumsledelse 2013 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København Kurser.dk viden flytter mennesker Program 09.30-10.00 Morgenbuffet og registrering 10.00-10.10 Velkomst 10.10-10.55 Organisationen

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Politik for it og læring Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer for en øget digitalisering også på skoler og i SFO er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Det udvidede klasserum. Vejen til Det udvidede klasserum Projektets formål, indhold og organisering Væsentlige pointer og angrebsvinkler

Det udvidede klasserum. Vejen til Det udvidede klasserum Projektets formål, indhold og organisering Væsentlige pointer og angrebsvinkler Det udvidede klasserum Vejen til Det udvidede klasserum Projektets formål, indhold og organisering Væsentlige pointer og angrebsvinkler Vejen til Det udvidede klasserum Fra kvalitetsprojekt over lærerkompetencer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere