Digital dannelse i gymnasieskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digital dannelse i gymnasieskolen"

Transkript

1 Strategi Digital dannelse i gymnasieskolen Tænketank for Digital Dannelse i Gymnasieskolen

2 Executive summary hører til i verdenseliten, når det gælder adgang til it-udstyr, Digital dannelse rummer et stort lærings- og udviklings- både som værktøj for den enkelte elev og som medier for mæssigt potentiale i forhold til den danske gymnasieskole de fælles læreprocesser. præcis som for uddannelsessektoren som helhed. Tænketanken er nedsat i regi af DEFF, som er forankret i Med udgangspunkt i de gymnasiale uddannelsers almen- tre ministerier: Kulturministeriet, Ministeriet for Forskning, dannende og studieforberedende sigte skal den digitale Innovation og Videregående Uddannelser samt Ministeriet tænketank understøtte, at danske gymnasieelever gennem for Børn og Undervisning. DEFF understøtter forskning, vi- nye lærings- og undervisningsformer bliver i stand til at dendeling og innovation i danske uddannelsesinstitutioner benytte relevante digitale platforme og medier effektivt, og arbejder med digital infrastruktur, læring og informati- kritisk, kreativt og innovativt såvel under deres uddan- onsforsyning og skal være katalysator for partnerskaber på nelse som i deres arbejdsliv og som samfundsborgere. tværs af brancher og fagområder. Tænketanken har opstillet en strategi og handlings- Tænketankens arbejde er blevet mødt med positive plan herfor. Via nye partnerskaber og inddragelse af et tilkendegivelser, og en række interessenter er gået ind i bredt udsnit af interessenter, der ikke tidligere samlet har arbejdet. Den er nedsat ud fra et helhedsorienteret per- været involveret, er målet at sikre, at vi herhjemme er på spektiv. Medlemmerne repræsenter rektorer, gymnasielæ- omgangshøjde i forhold til den internationale udvikling og rere, elevorganisationer og fag- og forskningsbibliotekerne, samtidig forankrer udviklingen i den særlige danske gymna- ligesom aftagere som professionshøjskoler og universiteter sietradition. er centrale, hvilket også gælder de faglige organisationer, brancheorganisationer og erhvervslivet. Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) deltager som observatør. Målsætning Tænketankens strategi skal stimulere udviklingen af digital dannelse i de gymnasiale uddannelser. For at realisere dette mål vil tænketanken: Udpege væsentlige indsatsområder. Skabe et vidensfundament ved at inddrage erfaringer og Baggrund og perspektiv forskning samt udpege udfordringer. Identificere og initiere skolebaserede udviklingsforløb og Danmark er en del af det globale vidensamfund og den -netværk. Understøtte nye undervisningsformer med en globale økonomi, og det indebærer, at uddannelsesin- multimodal tilgang (formidlingsmåder som f.eks. tekst, stitutionerne er nødt til at gennemtænke deres mål for film og billeder mm.) som supplerer eller understøtter uddannelserne samt i forlængelse heraf, hvilken form for læring og uddannelse børn og unge har brug for, hvis vi på sigt skal være konkurrencedygtige. Her kan implementering af digital dannelse i de faglige og mellemfaglige læreprocesser medvirke til, at gymnasieskolen er på højde med samfundets krav. Samtidig er der grøde i gymnasieverdenen. Mange lærere engagerer sig i brug af nye digitale medier og udviklingsforsøg, gymnasierne er kommet med i Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF), og for første gang herhjemme er der derved opstået mulighed for en national koordination og udviklingsindsats i forhold til biblioteker, informationsforsyning og læring. Det har allerede udmøntet sig i tilbud om licenspakker og et fælles bibliotekssystem er under udvikling. En del gymnasier har allerede i en årrække haft veludviklede og professionelt bemandede studiecentre, men andre gymnasier har reelt ingen tilbud, og status er, at der er meget store forskelle fra skole til skole. It og digitale medier som undervisnings- og læringsredskab kommer de kommende år til at spille en afgørende rolle, der vil gribe dybt ind i såvel den didaktiske tænkning som skolens organisation. Der er et stort lærings- og udviklingspotentiale inden for feltet, interessen fra læreside er til stede, og fundamentet er godt, idet danske skoler hinanden. Sikre videndeling mellem skolerne samt mellem biblioteks- og læringsmiljøerne. Bidrage til udvikling af partnerskaber, projekter og processer for relevant efteruddannelse og nye undervisningsformer. Være katalysator for at udvikle de traditionelle gymnasiebiblioteker til digitale ressource- og studiecentre. Endvidere at udvikle samarbejdet mellem lærer/elev/ bibliotekar. Understøtte en forbedret informationsforsyning. Arbejde for en forbedret it-infrastruktur med enkle og anvendelige standarder, principper og programmer. Digital dannelse Digital dannelse knytter i høj grad an til det almene dannelsesgreb på den ene side, og en lang række kompetencebegreber på den anden, f.eks. media literacy, computer literacy, digital literacy og informationskompetence. Det handler altså både om at fastholde og forstærke den nedarvede dannelsestradition og samtidig sikre, at eleverne tilegner sig de nødvendige kompetencer, der kan håndtere den digitale virkelighed. Det ene udelukker ikke det andet. Der finder mange definitioner af digital dannelse, hvor bl.a. EU tilbage i 2007 vedtog en standard. Der er tale om et dynamisk begreb, og strategien tager udgangspunkt i følgende defination som fokuserer på pædagogiske og mediemæssige faglige sammenhænge: 1. Informationssøgning 2. Læsning af multimodale tekster 3. Kommunikationskritisk kompetence 4. Produktion af multimodale tekster Dette sker allerede i mange læreprocesser, men der kan ligge en stor værdi og en tilsvarende stor udfordring i at udmønte den digitale dannelse i konkrete læringsaktiviteter, der kan deles mellem skoler/lærere. Interessentanalyse og prioriteringsmekanismer MBU udformer efter Folketingets ønsker og lovgivning de regler og bekendtgørelser, som gymnasieskolen overordnet styres efter. Samtidig er der et ret stort råderum for gymnasierne, som er selvejende institutioner med en taksameterbaseret økonomi. Gymnasiebekendtgørelsen fastslår som en del af uddannelsens målsætning, at den skal udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. Kravene om inddragelse af it-baserede materialer og aktiviteter indgår i de enkelte fagbilag og tilhørende vejledninger. It-aspektet af den gymnasiale undervisning er dermed ikke formuleret som en overordnet målsætning, men tilpasset de enkelte fags særlige muligheder og behov. Det betyder, at den afgørende udviklingsindsats med hensyn til den digitale udfordring bliver placeret dels i faglige netværk, ikke mindst de faglige foreninger, dels på den enkelte skole i et samspil mellem skoleledelserne og lærernes og elevernes arbejde i klasserummet. I forhold til informationsforsyning er fag- og forskningsbibliotekerne interessenter, herunder Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering i Kulturstyrelsen (CBMD), Bibliotekarforbundet (BF), Danmarks Biblioteksforening (DB) og Danmarks Forskningsbiblioteksforening (DF). Det gælder også med henblik på at integrere informationsforsyning og kompetencer i nye læringsformer, som bærer med over i senere uddannelser. På aftagersiden er de væsentligste interessenter professionshøjskoler, universiteter og senere igen erhvervslivet. Herunder de brancheorganisationer, som repræsenterer medarbejdere og erhverv. Samlet set er der i forhold til digital dannelse mere tale om bottom-up-mekanismer end top-down-styring. 2 3

3 Økonomiske forudsætninger og mekanismer I kraft af deres selveje har det enkelte gymnasium et bety- Danske gymnasieelever kunne førhen nå langt, hvis de fik vejledning af deres lærer og orienterede sig på biblio- Digital dannelse er også god medieadfærd i læringssituationer, og målet er også at undersøge og skabe normer/ En særlig indsats for at styrke den digitale dimension af undervisningen må nødvendigvis foregå i et samspil med deligt råderum for, hvordan ressourcerne til undervisningsmidler og -materialer, herunder it, skal fordeles. Samtidig er flere gymnasier og faglige foreninger i gang med udviklingsprojekter, hvoraf mange er støttet af MBU, og f.eks. professionshøjskoler, universiteter og faglige foreninger udbyder og udvikler efteruddannelseskurser og kompetenceudvikling, som købes af gymnasierne. Desuden er flere biblioteker involveret i e-lærings og/ eller forsyningsprojekter, typisk støttet af CBMD eller DEFF. Flere fonde, legater og organisationer har målsætninger om at støtte uddannelse, innovation og entreprenørskab, og dette er et centralt område i forhold til økonomi. Samlet set er der mange udviklingsprojekter, der gives udviklingsmidler til mange mindre projekter, videndelingen er ukoordineret i forhold til aktiv implementering og tilgangen er decentral. Elev kompetenceprofil De unge, der i dag er på vej gennem gymnasierne, kommer til at gennemføre deres videregående studier på virtuelle platforme og gennem digitale eksamener. Allerede i dag er hen ved 80 % af universitetsbibliotekernes udlån af digital karakter. Det er helt afgørende, at de unge allerede før de påbegynder de videregående uddannelser har udviklet og trænet de kompetencer, der gør det muligt at navigere effektivt, målrettet og selvstændigt på deres vej gennem studierne og senere deres erhvervskarriere. teket. I dag surfer alle af sted på oceaner af information, kravene til tværfaglighed er store, og det er helt centralt at udvikle den enkelte elevs evne til kritisk og selektivt at kunne begå sig. Dette er forbundet med udfordringer. Selv om der er mange udviklingsforsøg, oplever flere gymnasielærere forhindringer, manglende værktøjer og kompetencer i forhold til at være informationskompetente vejledere i de store individuelle mellemfaglige opgaver. Der har ydermere bredt sig en plagierings- eller cut n paste-kultur, og endvidere er en stigende del af elever fra såkaldte gymnasiefremmede familier og står i uddannelsesmæssig sammenhæng uden primært netværk. Det kræver en ny kompetenceprofil for eleverne og en ny praksis for samspillet mellem elev-lærer-bibliotekar. I forhold til sidstnævnte, så er vilkårene i forhold til biblioteksressourcer og vejledning imidlertid vidt forskellige. Mange gymnasier har adgang til gode ressourcer og sætter fokus på elevernes informationskompetence, mens andre ikke prioriterer området, og der er meget store forskelle ikke kun fra region til region, men også fra gymnasium til gymnasium. Der er derfor vigtigt dels at operationalisere kompetencemålene lokalisere, evaluere, reflektere, producere, organisere og kommunikere dels få dem integreret i en række faglige forløb og sikre grundlaget for en progression for de treårige gymnasiale uddannelser. Dette udgør en del af den digitale dannelse. rammer herfor. Det betyder et fokus på klasserumsledelse under nye vilkår, på relationerne mellem lærere og elever, på deres roller i klasse-og læringsrummet samt de organisatoriske rammer og færdselsreglerne herfor. Udover at der er tale om kompetencer, så handler det i lige så høj grad om værdier, holdninger og normer og altså om dannelse. Oversigt over hidtidige og nuværende indsatser, initiativer og forskning Som antydet er brugen af it og nye læringsformer et komplekst og mangefacetteret felt. Problemstillingen er tilmed ikke ny. Man kan lidt forenklet tale om, at der siden midt i 1990 erne og frem til sidst i 2000 erne har været fokus på den elektroniske skole, fjernundervisning, bærbare pc er i undervisningen og det virtuelle gymnasium. Der har således været mange tiltag med hensyn til brug af digitale medier og netmedieret kommunikation i gymnasieskolen, herunder det nationale forsknings- og netværksprojekt , og de senere år har følgende tendenser kunne identificeres: de enkelte skolers generelle udviklingsmål. Det er derfor vigtigt, at en særlig indsats bliver tilrettelagt i en dialog mellem ledelse, lærere og elever. Og en netværksdannelse mellem skoler og med inddragelse af eksterne partnere vil ofte forstærke den dynamiske proces. I forhold til den pædagogiske udvikling er det samtidig væsentligt at slå fast, at hvis man ændrer eller skruer lidt på ét didaktisk element, så har det store implikationer på det generelle undervisningsmæssige design. Væsentligste udfordringer I forhold til en lang række af udviklingsprojekterne er det altså vigtigt at betone, at lærerkompetencer, undervisningsformer, ledelse, elevperception og didaktik hænger sammen. Det er meget bredt og komplekst felt, hvor det er svært at få det hele med. Udpindet kan summen af disse udfordringer identificeres som: En strategisk nødvendighed: Det er en styrke ved den danske gymnasieskole, at lærerne har metodefrihed, men det betyder også, at det i høj grad op til de enkelte lærere og gymnasier at interessere sig for nye læringsformer. I det nuværende paradigme med de nuværende bekendtgørelser, er det op til gymnasiernes ledere at initiere dette. Rammerne er til stede op mod 25 % af undervisningen kan omlægges, dvs. bruges på bl.a. itbaseret undervisning uden for klasserummet. Samtidig oplever både lærere og rektorer, at pensum er meget stort, og der er ikke luft til at igangsætte eksperimenter eller en omlægning af undervisningen. Der efterlyses en mål- og rammestyring, som kunne Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af de gymnasiale uddannelser, hvor resultaterne peger på implementering af en lang række medier og værktøjer: Fra Dropbox og Google Docs over typewith. me til Facebook. Digitale klasser/papirløse klasser. Best practises og biblioteksvejledning- og undervisning inklusive cyberskoler. Tutorials og søgetjenester som f.eks. LibGuide. Efteruddannelse af gymnasielærere- og bibliotekarer med fokus på digitale medier. Undervisningsportaler som EMU, SKODA, FoKUs, historiebutik.saxo.ku.dk, bagklog.dk I-books og e-books a la Systimes mediekompleks. Tilbud om DEFF-licenspakker. stimulere skolerne yderligere. It skal forankres i lærernes kompetencer og i fagene. Også her efterlyses overgangen fra en traditionel pædagogik til nye former for it-didaktik samt nye medier og læringsformer, hvor der er fokus på det multimodale. En didaktisk nødvendighed: Det er i høj grad op til de enkelte lærere og gymnasier at forsøge sig med eller udvikle nye læringstiltag, og det kræver pædagogisk/ didaktisk nysgerrighed og udviklingsinteresse fra lærerside. Samtidig er et væsentligt omdrejningspunkt, at digitale kompetencer er et middel, der skal understøtte fagligheden, og at mestringen af de digitale medier ikke bliver et mål i sig selv. Der efterlyses en overgang fra en traditionel pædagogik til en proces- og læringstænkning. I forlængelse heraf er et interessant område feltet mellem sociale og konstruktivistiske læringsteorier, som I forbindelse med en indsats inden for feltet er det centralt at huske rammerne: at gymnasielærerne er veluddannede professionelle, som er ansat til at tage hånd om det faglige indhold. Det kræver, at de enkelte skolers ledelser prioriterer en særlig indsats med henblik på at udvikle og styrke en særlig it-didaktik. Det kræver en langsigtet strategisk indsats, som for eksempel kan tage sit udgangspunkt i en kompetenceafklaring af den enkelte lærer. fortjener en nærmere analyse. Klasserumsledelse: Lærerne i gymnasieskolen møder oftere og oftere demotiverede elever, som hellere vil være på nettet, opdatere Facebook eller spille spil, og sammenholdt med en ungdomskultur, hvor uddannelse i varierende grad er blevet nedprioriteret betyder det, at en god basis for klasseundervisning ofte ikke er til stede, hvorfor lærerne i stigende grad føler sig magtes- 5

4 I USA er en række enkeltprojekter interessante. University of Wisconsin har WISE-projektet, der er en treårig masteruddannelse, som er en overbygning på den almindelige lærer uddannelse. Til forskel fra Danmark omfatter nogle delstaters skolebibliotekarmodel også high schools og interessant er det, at man efteruddanner det pædagogisk/ faglige-personale. Strategi Det er en stor og bredspektret opgave at tackle digital dannelse i gymnasieskolen. En risiko ved at opstille en strategi er, at den vil for meget, og at alle facetter forsøges inkluderet. Det vil være meget vanskeligt og næppe formålstjenligt. Tænketanken har derfor valgt fire centrale indsatsområder, som vi vil anbefale, at der arbejdes videre inden for. Den fremtidige situation Her skal der både på kort og lang sigt initieres konkrete projekter, hvoraf den første håndfuld er under udarbejdelse som en integreret del af strategien. Vision Med udgangspunkt i de gymnasiale uddannelsers almendannende og studieforberedende sigte skal tænketankens initiativer understøtte, at danske gymnasieelever bliver i stand til gennem nye digitale lærings- og undervisningsformer at benytte relevante digitale platforme og medier effektivt, kritisk, kreativt og innovativt såvel under deres Der er brug for en øget awareness i forhold til nødvendigheden ved at arbejde frem mod digital dannelse, og planen er at tænketankens arbejde de kommende år skal sikre dette, sikre udvikling inden for indsatsområderne, sikre videndeling samt løbende opsamling/evaluering. I skematisk/dynamisk form ser strategien ud som nedenfor. Derefter følger fokusområderne og projekterne. uddannelse som i deres arbejdsliv og som samfundsborgere. Analyse af muligheder Øget netværksaktivitet og videndeling på tværs af fag og gymnasier: med overgangen til selveje blev løse. Selv om forbud og regler kan være en del af vejen, så løser de ikke alt, og der kan være følgende pejlemærker at arbejde videre med: Der mangler færdselsregler i klasselokaler mange steder. Lærerne mangler pædagogiske redskaber til at nedbryde den digitale mur. Fokus på relationer mellem elev/lærer. Fokus for elevernes almene motivation og trivsel. Lærernes kompetencer: Blandt udfordringerne er i varierende grad lærernes relationskompetence samt viden om it-didaktik og it-kundskaber. Det sidste er ikke nyt, men nye digitale medier og værktøjer og bærbare pc er, smartphones og tablets forstærker blot udviklingen. Lærerrollen kan gentænkes og efteruddannelse implementeres. Elevernes kompetencer: Styring af elevcentrerede læreprocesser, der udnytter hele paletten af lyd, billeder m.v. er centrale, men ikke alle elever er rustede til dette. Mange lærere tror fejlagtigt, at eleverne er digital natives, men det er ikke altid tilfældet, og de føler sig ikke rustede til at tage fat på digitale medier eller til at anvende disse selvstændigt i deres læreprocesser. Dette som grundlag for arbejdet med digital dannelse og de kritiske kompetencer. Bibliotekarernes kompetencer: Der er mange spændende tiltag i gang også fra biblioteksside, men før bibliotekarerne kan få en væsentlig rolle, skal deres rolle gentænkes, så de kan bliver aktive medskabere af læring og får viden om læreprocesser mm. Det handler om at forstærke interaktionen mellem lærer/elev/bibliotekarer. Der er pt. mangel på kendskab til og respekt for modpartens faglighed og kundskaber og, der er derfor mange steder begrænset samspil mellem lærere og studiecentre/bibliotekarer. Få gymnasiebibliotekarer samarbejder med underviserne, når der bliver eksperimenteret med nye medier i undervisningen f.eks. i form af web 2.0. Det er endvidere centralt, at bibliotekarerne lokalt kan være med til at skabe større overblik over informationsplatforme, materialer, mere videndeling og færre indgange. Den nuværende bottom up-proces har været paradigmet inden for feltet i mange år. Det giver nogle styrker i form af initiativ- og udviklingsmuligheder for den enkelte lærer, og det giver gymnasierne mulighed for samlede tiltag for en hel skole. Lokalt, nationalt og internationalt samarbejde og koordination Herhjemme er der mange spændende tiltag i regi af MBU, som tænketanken inddrager, hvor professor Helle Mathiasen, Aarhus Universitet, laver følgeforskning, ligesom MBU deltager som observatør. I Europa har Finland i mange år haft fokus på media literacy og information literacy, ligesom man i Norge har lavet en strategi for digital dannelse i Grundskolen (svarende til Folkeskolen). EU har siden 2007 haft fokus på området. I Australien og Canada lavede man samme år en udredning med en række anbefalinger, og media literacy er siden blevet implementeret i bredere forstand i skolesystemet, herunder dét som svarer til gymnasieniveau. Endvidere er man i New Zealand også langt fremme med en række anbefalinger og best practices. en veludviklet tradition for amtsbaseret samarbejde mellem skolerne afbrudt. Den digitale udfordring indbyder i høj grad til at danne både geografisk og/eller tematisk bestemte netværk mellem skolerne og mellem faggrupper. Efteruddannelse og kompetenceløft: En videreudvikling af de efteruddannelsesaktiviteter, som fx Institut for Kulturvidenskab (gymnasiepædagogik) på Syddansk Universitet har sat i værk. Dertil kommer en udvikling af skolebaserede kurser, der kan skabe en synergi mellem den strategiske udvikling på skolen og lærernes kompetencer. Operationalisere begrebet til konkrete handlinger i klasserummet: I samspil med skolernes ledelser og via efteruddannelse og samarbejde i netværk at afprøve og evaluere nye læringsformer i klasserummet. Digitale eksaminer: Den igangværende åbning mod netadgang m.v. ved eksaminer skal følges op i det forberedende opgavearbejde i de enkelte klasser. Her kan den digitale dannelse blive en helt afgørende forudsætning for, at de nye eksamensformer kan realiseres. Arbejdstidsparadigmet: Der er et stort behov for at tænke it-dimensionen ind i beskrivelsen af lærernes arbejdstid. Det traditionelle skel mellem undervisning, opgaveretning, vejledning og forberedelse er i stærkt opbrud. IT-strategi, som sikrer ensartede normer, standarder, forsyning og platforme: Der bør opstilles generelle normer og standarder, der sikrer at alle elever og lærere uanset hvilken skole de arbejder/studerer ved tilbydes den nødvendige digitale kapacitet og en velfungerende infrastruktur. Fokusområder for strategi og forslag til hovedprioriteter 1. Udvikling af undervisningen/læreprocesser og skolernes organisation strategisk perspektiv 2. Udvikling af digitale læremidler 3. Elevkompetencer 4. Lærerkompetencer Indsatser under hvert fokusområde 1. Udvikling af undervisningen/læreprocesser og skolernes organisation strategi a. Udvikle modul eller forløb for mellemledere i gymnasieskolen: forandringsledelse og efteruddannelse i forhold til pædagogik, it-processer og -strategier. b. Ny Nordisk Skole: Klasserumsledelse og digital dannelse. c. Best future practice for digital dannelse. Beskrive læringsmål, progression, tiltag og udviklingskatalog og partnerskaber/platform. d. En strategisk tilgang til finansiering. Dette kan laves i to modeller (der ikke udelukker hinanden): i. En analyse- og videndelingsmodel over de fonde, legater, myndigheder og organisationer mm., som 6 7

5 kan se en investering i at støtte udviklingen af it og digital dannelse i gymnasieskolen: ii. Evt. udformet efter en sponsorship-metode, hvor bidragyderne deltager i et konsortium med bidrag af forskellig størrelse. 2) Udvikling af digitale læremidler og informationsforsyning a. Udvikling af digitale multimodale læremidler til tværgående eller faglige områder: I samarbejde med mellem skoler og faggrupper/faglige foreninger at udarbejde læremidler til fx AT og/eller fagenes undervisning. b. Digital Portfolio beskrive, udvikle og afprøve et værktøj/metode med undervisningsloops, hvor eleverne løbende kan testes/evalueres frem for den mere traditionelle eksamensform efter undervisningens afslutning, og hvor lærere og bibliotekarer facilliterer forløbet. c. DEFF-licenser og pakker rettet mod gymnasiesektoren. d. State of the art i forhold til it og digitale medier for lærerene i gymnasierne. Hvordan udnyttes ressourcerne bedst. I forhold til en bredspektret tilgang udarbejdes strategi og målsætning samt mulighederne beskrives. Eventuelt som landsdækkende review af eksisterende platforme og sites som EMU, SKODA etc. Implementering Forudsætninger for implementering Ekstern finansiering fra myndigheder, fonde og legater. Forsøg på etablering af partnerskaber mellem forskellige sponsorer. Partnerskaber mellem aktører på tværs af brancher. En klar betydning af evaluering og opfølgning i forhold til fremtidige handlinger. Aktivitetsplan Awareness April-september Empiri og viden tilvejebringe. De forberedende arbejder til tænketanken udarbejdes. November 2012: Strategi offentligøres + kommunikationsplan November 2012: Dialog med Folketingets forskningsudvalg og MBU s rådgivende it-udvalg 3) Elevkompetencer a. Fagdidaktik og bibliotekarers og lærers samspil (trekanten elev-lærer-bibliotekar). Institut for Kulturvidenskab på SDU laver et kursus i efteråret 2012 for gymnasiebibliotekarer. b. Hvordan bliver danske gymnasieelever digitalt dannede? Beskrive de kompetencer, som skal udvikles samt hvem har ansvaret. Målet er at udarbejde et konkret katalog inklusive progression. c. Sociale teknologier som informationskilde i studieretningsprojektet. Med inspiration fra det svenske Exact-projekt at få viden om i hvilken udstrækning og hvordan eleverne bruger sociale teknologier som informationskilde, udvikle et kvalificeret undervisningsinput til styrkelse af brugen af de sociale teknologier som informationskilder og derigennem styrke elevernes digitale dannelse. d. Gymnasiescience.dk: En output-model til publicering, formidling og brug af elevernes digitale dannelse i praksis. e. Lektier Online for Gymnasier fase II. 4) Lærerkompetencer a. Social Network Platform mulighed for at lærere deler materialer/faglige fællesskaber fx via en eksisterende social platform. b. Efteruddannelse i it-didaktik og digital dannelse, fase II, sammen med SDU. En uddybning af projekterne findes på tænketankens Sharepoint. For adgang hertil kontakt styregruppen. Fokusområder November 2012: Udarbejdelse af projektansøgninger November 2012: Ansøgning til tænketankens arbejde herunder finansiering af løbende kommunikation omkring indsatsen. November 2012: Kontakt til Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) vedrørende evalueringskriterier, proces og muligheder. December 2012: Kontakt til 2-3 foregangslande etableres Finansiering November 2012-februar 2013: Konsortiemodel undersøges Februar 2013: Møde i tænketanken konstituering April 2013: Finansiering på plads Implementering og videndeling April 2013: Projekter igangsættes September 2013: Midtvejsstatus år 1 januar 2014: Offentligt seminar/konference. Udenlandske keynote speakers. Status på projekter og fremlæggelse og delstatus af resultater September 2014: Midtvejsstatus år 2 Evaluering December 2014: Afslutningskonference (gerne med danske uddannelsespolitikere). December 2014-februar 2015: Dialog med EVA om evaluering og fremtidige anbefalinger Februar 2015: Afrapportering analyse af future state link frem mod awareness og nye indsatsområder og revideret strategi 8

6 Tænketank for Digital Dannelse i Gymnasieskolen er: Bibliotekarforbundet Johnny Roj-Larsen Danske Erhvervsskoler Steen Christensen Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Troels Bering Christensen Dansk it Dainis Krastins Gymnasieskolernes Lærerforening Lis Vivi Fonnesbæk Gymnasieskolernes Rektorforening Kirsten Overgaard Bach Gymnasieskolernes Biblioteksforening Merethe Bloch Stein Det Informationsvidenskabelige Akademi Trine Schreiber Kulturstyrelsen Jacob Heide Petersen The Lime Guild Susanne Kandrup Syddansk Universitet erik Damberg Syddansk Universitetsbibliotek thomas Kaarsted Statsbiblioteket Flemming Munch Thisted Gymnasium Knud Holch Andersen VIA University College Hanne Wacher Kjærgaard Aarhus Universitet Hans Siggaard Jensen Aarhus University Library Karen Harbo Strategi for digital dannelse i gymnasieskolen er udarbejdet med projektmidler fra Danmarks Elektroniske Fag- og Forsknings Bibliotek. Udviklet i et samarbejde med The Lime Guild ved associeret partner, Bente Holm Skov. For en liste over medlemmerne i Tænketank for Digital Dannelse i Gymnasieskolen se den modsatte side. Styregruppen bestod af Karen Harbo, Knud Holch Andersen og Thomas Kaarsted. Publiceret i november Som observatør medvirkede undervisningskonsulent Benedicte Kieler, Ministeriet for Børn og Undervisning

7

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune

Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune 2016-2019 Godkendt d.xx.xx.xx 1. Indledning Lemvig Kommune arbejder for, at alle børn og unge lærer og trives. Digitalisering er et nødvendigt

Læs mere

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014 It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Danmark skal længere med digital læring

Danmark skal længere med digital læring Danmark skal længere med digital læring v/ Jakob Harder, vicedirektør i Styrelsen for It og Læring Oplæg på DI s konference Education 4.0 - Kompetencer skaber vi digitalt Side 1 Digital læring i Danmark

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

DEFF projektet E-læring, informationskompetencer og biblioteksservices hvordan kan det digitale bibliotek bidrage til employability?

DEFF projektet E-læring, informationskompetencer og biblioteksservices hvordan kan det digitale bibliotek bidrage til employability? Netværksmøde med Advisory Board og følgegruppen fra gymnasieuddannelserne Tid: Onsdag, d. 27. maj 2015, kl. 10.00-14.00 Sted: AU Library, Emdrup Tema: Employability uddannelse til professionelt virke på

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Fremtidens Naturfaglige Lærere Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Digital dannelse og studieforberedelse Hvordan klæder vi den danske gymnasieskole på til det 21. århundredes udfordringer?

Digital dannelse og studieforberedelse Hvordan klæder vi den danske gymnasieskole på til det 21. århundredes udfordringer? Digital dannelse og studieforberedelse Hvordan klæder vi den danske gymnasieskole på til det 21. århundredes udfordringer? Afrapportering af DEFF-forprojekt: Strategi for informationspraksis i de gymnasiale

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Den danske strategi for it i folkeskolen

Den danske strategi for it i folkeskolen Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet

Læs mere

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Skole-it-strategi Forslag, november 2011

Skole-it-strategi Forslag, november 2011 Skole-it-strategi 2012 2015 Forslag, november 2011 Glostrup Kommune skole-it-strategi 2012-2015 Side 1 af 11 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 MÅL MED SKOLE-IT 5 2.1 FOKUSOMRÅDER 7 3 PEJLEMÆRKER OG HENSIGTSERKLÆRINGER

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...

Læs mere

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011) VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden STRATEGI FOR STUDIEMILJØ Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden 2016-2021 indledning Aalborg Universitets strategi for 2016-2021, Viden for Verden, beskriver studiemiljøet som et af sine

Læs mere

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Opsamling af årets kvalitetsarbejde med nøgleområdet lærerkompetencer og ny pædagogik.

Opsamling af årets kvalitetsarbejde med nøgleområdet lærerkompetencer og ny pædagogik. Opsamling af årets kvalitetsarbejde med nøgleområdet lærerkompetencer og ny pædagogik. Delmål 2011-12 1. Fortsat undersøge omfang og brug af nye medier, nye platforme samt IT baseret og innovativ didaktik

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,

Læs mere

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) 10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler 2017 Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler Børne- og Kulturforvaltningen 16-05-2017 Indhold Indhold...1 Tillæg til handleplan for Rødovre Kommunes Pædagogiske Læringscentre...2

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

IT I UNDERVISNINGEN. Et redskab til støtte for lokal udvikling af bedre praksis

IT I UNDERVISNINGEN. Et redskab til støtte for lokal udvikling af bedre praksis IT I UNDERVISNINGEN Et redskab til støtte for lokal udvikling af bedre praksis Indholdsfortegnelse 1. Radikal elevinddragelse... 5 2. Thoughts from abroad... 7 3. Holder strukturen efter 200 år?...9 4.

Læs mere

Den perfekte undervisning, - i følge eleverne. Helle Mathiasen. Professor, projektleder hmathiasen@tdm.au.dk

Den perfekte undervisning, - i følge eleverne. Helle Mathiasen. Professor, projektleder hmathiasen@tdm.au.dk Den perfekte undervisning, - i følge eleverne Helle Mathiasen Professor, projektleder Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Fokus på nytænkning

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år.

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Uddannelsesministeriets ressortområde 8 universiteter 7 professionshøjskoler + Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem

IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem KL initiativet Over et halvt år vil 15 kommuner blive inspireret til og få ny viden om, hvordan kommunerne skal organisere og koordinere

Læs mere

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere