Hvad vil I med netværk?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad vil I med netværk?"

Transkript

1 Hvad vil I med netværk? Om de strategiske beslutninger bag værdiskabende netværksprogrammer Wanscher og Nielsen, Eva Beckmann Jurist- og Økonomforbundets Forlag

2

3 1. udgave, 1. oplag 2010 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Grafisk design: Denise Burt Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damm s Forlagsbogbinderi, Randers Printed in Denmark 2010 ISBN Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lyngbyvej 17 Postboks København Ø Telefon: Telefax:

4 Hvad vil I med netværk? Om de strategiske beslutninger bag værdiskabende netværksprogrammer Wanscher og Nielsen, Eva Beckmann Forord af Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring Jurist- og Økonomforbundets Forlag

5 Indhold Hvad vil I med netværk? Indledning Netværk bliver skabt i blinde Forord Ledelse af viden i netværk... 1 Del 1 Del 2: Case Del 3 Hvad gør netværk unikt? 1. Hvad er netværk? Netværk flytter viden Klare forventninger sikrer større udbytte Strategisk brug af netværk Forankring i organisationen SYSTEMATIC tæt på virkelighedens netværk Systematic VIL netværk Vi savnede et sted at lufte de vilde ideer Det er vores faglige boldbane Hvordan skaber netværk værdi for Systematic? Portræt af en netværksleder wogn-modellen a. Design af et netværksprogram b. Zonerne i wogn-modellen c. Gråzonerne d. Kontrakten i wogn-modellen e. Resultater f. Kompetencer g. Hen imod en netværkskultur Appendiks I. Omkostninger ved etablering af et netværksprogram II. wogn-modellen hos Systematic III. Ordforklaring... 95

6 Del 1 Hvad gør netværk unikt? I denne del af bogen kan du læse om det netværksbegreb vi arbejder med og om hvordan netværk skaber værdi. Vi argumenterer for, at netværk skal anvendes strategisk, og at netværksprogrammet skal forankres ordentligt i organisationen før det lykkes.

7 1 Hvad er netværk? 1. I 1967 lavede Stanley Milgrim og en række medarbejdere et forsøg der hed small world experiment. Et af resultaterne er blevet kendt som konceptet Six degrees of separation. Altså ideen om at der i gennemsnit er seks led mellem to vilkårligt udvalgte mennesker på kloden. Forsøget er flere gange blevet verificeret. I 2001 kom f.eks. professor Duncan J. Watts fra Columbia University til samme konklusion i et studie udført på internettet. 2. Et bud på et par klassiske tekster kunne være Mark Granovetters On Social Embeddedness of Economic Action (1985) og Walter Powells bog Neither Market nor Hierarchy (1991) eller for en hurtigere indføring, James Høpners artikel (kapitel 9) i Strategizing kontekstuel virksomhedsteori (2001) redigeret af Claus Nygaard. Begrebet netværk betyder et system af forbundne enheder. Internettet er et netværk hvor kobberog lyslederkabler forbinder servere og computere. Rizhomer er en familie af planter, der skyder stængler op fra et underjordisk rodnetværk. Synapser forbinder de cirka 20 milliarder hjerneceller i et netværk. Når vi taler om netværk i sammenhæng med mennesker, betegner det en eller anden form for relation mellem to eller flere personer. Men en relation kan være utroligt mange ting, nær, fjern, svag, stærk, varm, ophedet, kølig eller iskold. Den kan være produktiv eller uproduktiv, konstruktiv eller destruktiv. På den baggrund kan man nøgternt konstatere, at begrebet netværk betyder alt og intet. I sig selv siger det nemlig ikke noget som helst om karakteren eller kvaliteten af de relationer, der binder mennesker samme i et netværk. Netværksteori Kendetegnet for netværksteorien i dag er, at der ikke findes én dominerende teori eller skole. Der er en myriade af forskellige teorier med afsæt i for eksempel psykologi, sociologi, økonomi, matematik m.m. Fælles for de forskellige teorier er, at de grundlæggende forsøger at beskrive de relationer der er mellem en gruppe af personer/aktører, og hvordan relationerne påvirker aktørerne eller deres omverden. De forskellige teorier og skoler har dels fokus på forskellige typer af relationer og tillægger dels disse relationer forskellige kvaliteter og kommer derfor også frem til forskellige resultater. Socialpsykologien stod fadder til feltet tilbage i 1920 erne, men opnåede først et egentligt gennembrud i 60 erne, med for eksempel Stanley Milgrim 1 som eksponent. Det var socialpsykologien der erkendte at sociale strukturer påvirkede den enkeltes muligheder og handlinger. I slutningen af 1980 erne fik netværksteorien et skud vitaminer af den økonomiske sociologi med forskere som Mark Granovetter og Walter Powell. Begge har bidraget stærkt til ideen om at økonomisk handlen er indlejret i en social kontekst. Altså at de relationer der hele tiden udvikler sig og udskiftes i og omkring en organisation, også kan være en måde at beskrive organisationens handlinger på 2. Dermed opstod en mulig business case, og feltet flyttede også ind på alverdens business schools. Omkring årtusindeskiftet affødte ny teknologi, at det blev muligt at skabe nogle nye værktøjer til at afdække, analysere og forklare relationer med. SNA Del 1 7

8 Social NetværksAnalyse eller ONA Organisatorisk NetværksAnalyse, er discipliner, hvor man gennem dataindsamling (interviews, spørgeskemaer, m.m.), kan beskrive og visualisere forskellige typer af relationer i eller på tværs af en eller flere organisationer. Det er for eksempel muligt at visualisere uformelle informationsstrukturer og sammenholde dem med det formelle organisationsdiagram. SNA en kan afdække, hvilke medarbejder der udveksler viden/information med hvem, hvor ofte og med hvilket formål. Man kan med dette materiale i hånden spørge sig selv, om den formelle organisation understøtter eller modarbejder et optimalt flow af viden 3? Netværk som organisationsform Vi tager ikke udgangspunkt i en bestemt teori eller skole. Vores tanker og modeller er resultatet af arbejdet med netværk i praksis. Vores erfaringer er høstet på den hårde måde gennem trial-and-error. Over årene har der tegnet sig konsistente mønstre, og disse har resulteret i forskellige teser og modeller, der kunne hjælpe os med at gribe arbejdet mere systematisk an. Det tætteste, vi kommer på en netværsteori her i bogen, er en teori om netværk som en organisationsform. Nedenfor følger, hvad vi forstår ved netværk, og hvordan vi anvender begrebet. Nogle relationer indgår og opretholder vi frivilligt, fordi de betyder noget for, hvem vi er. Vores mor, bror, gamle klassekammerat etc. De skaber både mening og sammenhæng i vores liv. Andre relationer har vi, fordi de på en eller anden måde kan hjælpe os fremad for eksempel til at løse en konkret opgave, give os information, sætte os i kontakt med relevante personer eller hjælpe os med at fortolke vores erfaringer eller udfordringer. Det vil vi kalde en lærende relation. I arbejdslivet bidrager en lærende relation til værdiskabelsen i organisationen. Og vores bog handler om de lærende relationer, der skaber værdi for den organisation, der danner ramme om relationen. Nogle mennesker er dygtige til at skabe og kultivere nye lærende relationer eller vedligeholde de eksisterende. Noget skyldes talent, men man kan godt tilegne sig disse kompetencer og derved blive bedre til at skabe og vedligeholde relationer til andre mennesker. Det handler om de sociale kompetencer eller lidt mere poppet kaldet networking eller at netværke. I denne bog beskæftiger vi os ikke med de personlige sociale kompetencer, men beskriver i stedet den måde en organisation kan sætte værdiskabende møder mellem mennesker i system. En virksomhed kan derved systematisk sænke de barrierer, der altid eksisterer og som står i vejen for videndeling mellem to eller flere medarbejdere. Sociale netværk Du er centrum i dit eget sociale netværk. Det består af de mennesker, du kender og som du i større eller mindre grad enten giver eller får værdi af. Her og nu, over en periode eller livet igennem. Relationerne i det sociale netværk er baseret på frivillighed. Det vil sige, at vi hver især har valgt at indgå i relationen. Frivillige relationer består, så længe de er gensidigt givende. Vi har altså ikke fokus på de relationer, der er juridisk forpligtende. For eksempel dem til kollegaer, chefer, samarbejdspartnere, kunder etc. Designede netværk Det designede netværk er bevidst konstruerede arenaer, skabt med det mål at fremme og understøtte dannelsen af lærende relationer. Der er intet nyt ved designede netværk. Frimurerloger, ordener og andre lukkede netværk har eksisteret i flere tusinde år og været en betydelig platform for indflydelse og adgang til politik-, forretningsog/eller karriereudvikling. Men kun for de indviede. Det nye er de designede netværks udbredelse og 3. For et kvalificeret indblik i arbejdet med SNA og ONA kan vi anbefale Christian Walstrøms bog Ledelse af Netværk organisationens skjulte ressource (2007). 8 Del 1

9 4. Danske ledere deltager i gennemsnit i knap to netværk. Dansk Industri har (i sin lederopinion 2003) spurgt sine medlemmer og har erfaret at 81% af lederne deltager i designede netværk. I FTF s Lederpejling 5 oplyser 71% af de 3278 spurgte ledere, at de deltager i designede (formelle) netværk. Samme undersøgelse viser, at ledere på det øverste niveau i organisationerne har næsten tre gange så mange formelle netværksrelationer som ledere på nederste niveau. Der er altså den sammenhæng, at jo større ledelsesmæssigt ansvar en leder har, jo mere benyttes netværk i ledelsesjobbet. Kvinder bruger designede netværk i lidt mindre grad end mænd. 5. At sponsorere noget betyder, at man støtter en begivenhed, aktivitet, person, organisation m.m. finansielt eller ved at tilbyde produkter eller services. En sponsor er den person eller gruppe der giver denne støtte. ikke mindst den store åbenhed, netværkene har i dag. Med rødder i 60 ernes brede erkendelse af, at læring også er et socialt fænomen, er der sket en eksplosion i antallet af erfa-grupper, faglige forums m.m. Altså det vi kalder designede netværk. De fleste ledere er i dag storforbrugere af designede netværk 4. Designede netværk er en organisationsform, der er kendetegnet ved personer, der frivilligt har søgt eller er blevet bragt sammen for at opnå noget af værdi for dem selv og måske en eller flere sponsorer. Værdiskabelsen i det designede netværk sker i den synergi, der opstår når personer bringer deres viden/ erfaringer sammen. Der er tale om en organisationsform. Det er netop betegnelsen for en gruppe personer, der samarbejder om at nå et fælles mål. Vi opfatter det designede netværk som en ad hoc organisationsform, der er egnet til at nå visse typer mål og ganske uegnet til en masse andre formål. Frivillighed er netop det, der adskiller netværk fra andre organisationsformer. I projektet, basisorganisationen, partnerskabet, kurset, arbejdsgruppen m.m. er relationerne baseret på juridiske bindende roller, kontrakter, aftaler, etc. Vi mener kun, at man kan tale om et netværk, hvis det er funderet på frivillig deltagelse. Hvis man ønsker at nogen deltagere skal være juridisk forpligtet til at deltage, bør man kalde det et projekt, et partnerskab, et kursus eller anden relevant organisationsform, hvor deltagelsen er tvungen eller rollebaseret. Hvis man ikke foretager denne distinktion, står vi nemlig med det store problem, at alle organisationsformer så kan beskrives som designede netværk. Selvorganiserede og sponsorerede netværk Vi skelner mellem to typer af designede netværk. De selvorganiserede og de sponsorerede netværk. Der er stor forskel på, om den værdi der bliver skabt i netværk udelukkende tilfalder deltagerne, eller om der også er en sponsor (for eksempel en virksomhed), der skal have andel i værdiskabelsen. Selvorganiserede netværk Det selvorganiserede netværk er kendetegnet ved, at den værdi, deltagerne opnår i netværket, overgår de omkostninger, der er forbundet med at organisere det. Derfor varetager deltagerne selv det praktiske arbejde med netværket. Et eksempel på sådan et netværk fandt vi i en større dansk kommune, hvor fire kvindelige ledere mødtes med det formål at støtte og rådgive hinanden i jobbet som kvindelig leder. I mere end 10 år havde gruppen mødtes fire gange om året. Koordineringen og planlægningen gik på skift. Selvorganiserede netværk kan med en bred pensel defineres som selvhjælpsgrupper. Hvad enten det drejer sig om medarbejdere, der søger sammen for at udvikle sig i jobbet, eller det er forældre til børn med sjældne sygdomme, der mødes for at støtte hinanden og lægge strategier i forhold til deres egen dagligdag. Fælles for dem er, at der er en gruppe personer der her søger sammen for at opnå noget af værdi for dem selv, og at værdiskabelsen for en eller flere deltagere er så stor, at de overgår omkostningerne ved at organisere netværket. Sponsorerede netværk Sponsorerede netværk er kendetegnet ved, at der er nogen uden for netværket, der får værdi af netværket. Derfor sponsorerer de det 5. Grundlæggende gælder her det samme princip som i det selvorganiserede netværk, nemlig at deltageren skal opnå en værdi, der er større end de omkostninger, som er forbundet med at deltage. Med en sponsor ombord kan man fjerne nogle eller alle omkostninger ved at organisere netværket. Men Del 1 9

10 samtidig skal deltagerne acceptere og leve med, at en sponsor uden for netværket også har udbytte i den værdi der skabes i netværket. I denne bog beskæftiger vi os alene med det designede sponsorerede netværk. En ad hoc organisationsform baseret på frivillige lærende relationer, hvor den værdiskabelse der finder sted i netværket, også tilfalder en sponsor, direkte eller indirekte. Det er afgørende at kunne balancere værdiskabelsen mellem deltagerne og sponsor, så deltagerne forbliver engagerede, og sponsor får et afkast af sin investering. Den disciplin kalder vi for netværksledelse. En ny organisationsform Kernen i arbejdet med det designede netværk er at understøtte udviklingen af lærende relationer med et bestemt mål. Deltagerne hjælper hinanden konkret eller medvirker til en gensidig faglig dygtiggørelse gennem udveksling af erfaringer og viden. Ved at betragte det designede netværk som en egentlig organisationsform bliver det også nødvendigt at sikre, at både de organisatoriske og personalemæssige kompetencer er på plads. Hvad er målet, hvad er værdiskabelsen, hvem har ansvaret, hvilke kompetencer vil det kræve at eksekvere aktiviteterne og hvordan vil vi evaluere og tilpasse netværksarbejdet? Hvor værdiskabelsen i det sociale netværk afhænger af tilfældigheder og den enkelte deltagers sociale kompetencer (networking) så kan en systematisk tilgang fra netværkslederen sænke eller fjerne kravet til den enkelte deltagers sociale kompetencer. Det er netop udgangspunktet for det strategiske og operationelle arbejde med designede sponsorerede netværk; en systematisk og professionel tilgang til at etablere, lede, evaluere og tilpasse netværksprogrammer. Fra netværk til netværksprogram Vi anvender ofte betegnelse netværksprogram. Med det forstår vi et program, der dækker over et eller flere designede og sponsorerede netværk, der opererer inden for en given ramme. I et netværksprogram er det tydeligt hvordan og hvem, der kan etablere et netværk. Hvad målet med aktiviteterne er. Hvordan rekrutteringen foregår. Hvordan der sættes rammer og mål for det enkelte netværk. Hvilke ressourcer der er til rådighed. Hvad der måles på og hvordan. Hvem der ejer netværket m.m. Et netværksprogram minder altså grundlæggende om den måde, vi etablerer og leder projekter, partnerskaber eller andre ad hoc organisationsformer i porteføljer. 10 Del 1

11 2 Netværk flytter viden 6. Artikel i Ingeniøren, Hvordan vejer man vidensamfundet? af Thomas Lemke og Mette Buck Jensen. 7. Robert Kelley der er konsulent og adjungeret Professor of Business på Carnegie Mellon University, stillede over en 20-årig periode det samme spørgsmål til videnmedarbejdere: Hvor meget af den viden der er påkrævet i din opgaveløsning sidder du selv med? Jeg kan jo ikke vide alt. Som topleder i en stor virksomhed er jeg nødt til at træffe beslutninger på baggrund af den viden, andre giver mig. Så mine kilder skal være til at regne med. Og jeg skal have fuld tillid til, at de ikke fortier vigtig viden, også selvom det kan være nok så dårlige nyheder, siger Jørgen Mads Clausen, administrerende direktør i Danfoss. Jørgen Mads Clausen slår hovedet på sømmet, når vi vil have et kort svar på, hvorfor netværk har sin berettigelse: Verden er blevet kompleks, og adgangen til den rigtige viden på det rigtige tidspunkt er afgørende for at få succes! Det lidt længere svar er, at de produkter, services og ydelser private såvel som offentlige virksomheder leverer, baserer sig på en mere og mere sammensat og kompleks viden. Konsekvensen af den udvikling er, at vi må organisere os om viden og immaterielle aktiver design, patenter, forskning, software-kode, processer etc. Viden er blevet den primære produktionsressource, og vores samtid kan karakteriseres som et vidensamfund. Tidligere var virksomheden organiseret om de fysiske produktionsressourcer ovnen, maskinen, samlebåndet etc. Den nødvendige viden var samlet dér, hvor værdiskabelsen fandt sted. Fra leder til lærling. Fra mester til svend. Det betød, at både viden, information og hårdtvundne erfaringer var til stede samtidigt og derfor tilgængelige for alle. Når vi nu organiserer os om immaterielle aktiver, kan vi ikke samles om dem fysisk. Dels fordi den nødvendige viden er spredt ud over hele organisationen (eller udenfor den), og dels fordi der typisk er langt flere mennesker og kompetencer involveret i at løse den enkelte opgave. Ligesom opgaver ofte bliver løst forskudt over tid. Det betyder, at dét der måske forekommer at være en simpel produktionsvirksomhed, i dag er blevet til en videnorganisation. Jørgen Mads Clausen har samme syn på sagen: Danfoss kan bestemt ikke kategoriseres som en ren produktionsvirksomhed. Vi lever af, at vores produkter løser opgaven smartere end vore konkurrenter ved at tilføre dem en høj grad af viden 6. Viden skal i spil At vores virksomheder er blevet komplekse og videntunge har store konsekvenser. For eksempel har Robert Kelly i et studie 7 dokumenteret, at når en medarbejder i 1986 skulle løse en opgave, så besad han/hun 75 % af den nødvendige viden til at finde frem til en løsning. I 2006 var tallet faldet til under 10 %. Del 1 11

12 Så medarbejdere er blevet mere afhængige af andre personers viden og informationer for at kunne løse deres opgaver. Det er blevet sværere at klare alting selv. Den viden der skaber værdi i organisationen kan groft deles op i to typer af viden. Den eksplicitte eller kodificerede viden, der er kendetegnet ved at vi kan indsamle den og gøre den tilgængelig i manualer, databaser, algoritmer, diagrammer, informationsmateriale m.m. Den personlige eller tavse viden 8, der er kendetegnet ved at være en sammensat og uhåndgribelig viden, der basere sig på erfaringer, værdier, genetiske forudsætninger m.m. Den tavse viden giver sig f.eks. til udtryk i vores intuition. En stor fejlfortolkning af begrebet videnledelse har været ideen om at ledelse af viden i bund og grund handler om at kodificere viden. At man gennem sindrige systemer kan opsamle og gribe central og værdiskabende viden og efterfølgende dele den på tværs og/ eller ud af organisationen. Men tavs viden er pr. definition umulig eller i bedste fald meget kompliceret at kodificere. Forskellige studier har anslået at den tavse eller personlige viden udgør mellem 80 og 90 9 % af den viden der skaber værdi for virksomheden. Videnledelse handler derfor ikke kun om at opsamle og kodificere viden. Men måske i langt højere grad om at sikre at den personlige eller tavse viden kommer i spil. Når medarbejdere i stigende grad har brug for hinandens viden, erfaring og informationer, kræver det nye organisationsformer, der afspejler dette. Det designede netværk er netop en af de organisationsformer, man bør have i sin palet som leder i en videnorganisation. Netværk er nemlig en naturlig måde at få mere viden i omløb. Ufordringen er bare, at vi ikke kan tvinge medarbejdere til at dele den tavse viden. En medarbejder er nemlig ikke nødvendigvis selv bevidst om, at han/hun besidder en viden, der kan være relevant for kollegaer eller organisationen. Derfor kan netværk være et stærkt organisationsværktøj til at stimulere og facilitere denne videndeling og videnudvikling. Netværk er nemlig baseret på frivillighed, og understøtter derfor den enkelte deltagers eget engagement til at udveksle eller udvikle viden. Netværk understøtter videndeling og videnudvikling At medarbejdere i deres opgaveløsning er afhængig af viden, de ikke selv besidder. Og at størstedelen af denne viden sidder i hovedet på kollegerne og dermed ikke er umiddelbart tilgængelig, betyder ændrede vilkår for mange virksomheder. 8. Forholdet mellem tavs og eksplicit viden er vidt beskrevet i management litteraturen. En klassiker med et nuanceret og anvendeligt bud kunne være The Knowledge-Creating Company: How Japanese Companies Create the Dynamics of Innovation 1995, skrevet af Ikujiro Nonaka og Hirotaka Takeuchi. 9. Delphi Group Dede Bonner, 2000, Daniel W. Rasmus, Del 1

13 3 Klare forventninger sikrer større udbytte I en stor dansk medicinalvirksomhed arbejder man med LEAN i hele organisationen. Derfor valgte man at samle alle LEAN-praktikere i et netværk, der skulle mødes hver anden måned. Virksomhedens mål med netværket var en skønsom blanding af, at deltagerne skulle dele tips og tricks, reflektere over deres praksis og give ledelsen feedback. Desværre oplevede virksomheden ikke det store engagement fra deltagerne. På trods af, at der var tre personer involveret i at facilitere og skabe gode rammer for de ca. 40 deltagere. Skønne spildte kræfter. For os at se lå den store udfordring i, at deltagerne havde vidt forskellige forudsætninger for at deltage i netværket og dermed også meget forskellige forventninger. For den ene halvdel af deltagerne var LEAN blot en mindre del af deres arbejdsdag. For den anden halvdel var LEAN deres eneste opgave. Men de blev alligevel placeret i et fælles netværk. Den første gruppe var nysgerrig efter at høre nyt på området, hvilke tiltag der var under opsejling, hvad ledelsen sagde, hvem de andre LEAN-praktikere var og ville gerne have nogle fif, de kunne bruge i deres daglige opgaveløsning. Den anden gruppe havde typisk lange uddannelser og var udprægede LEAN-eksperter. De ønskede at dykke ned i problemstillingerne, udvikle sig fagligt og blive klogere på den praksis og viden, de selv og andre arbejdede med. Ingen af deltagerne fik i virkeligheden det, de drømte om, når de mødtes i netværket. Alle skal have noget med hjem Alle der investerer tid og opmærksomhed på at deltage i et netværk, har selvfølgelig en forventning om at få et eller andet ud af det. Det er i denne forventning deltageren henter sin motivation. Hemmeligheden ved et godt netværksprogram er derfor at skabe rammer og design, der både kan sikre den værdi sponsor ønsker at opnå, og også det udbytte, der skal motivere og engagere deltagerne. Der skal i bund og grund være noget at tage med hjem for alle parter. Deltagerudbyttemodel (fig. 1) Vi ser fire retninger, hvor deltagerne kan opleve værdiskabelse ved at deltage i netværk: INDFLYDELSE Deltageren får gennem netværket mulighed for at positionere sig og påvirke beslutninger, tiltag eller den generelle udvikling i organisationen. For eksempel når et netværk skal give feedback på strategiske tiltag i organisationen. Del 1 13

14 Dagsordenen i sådanne netværk er bygget op med fokus på at realisere denne indflydelse. LÆRING Deltageren får inspiration, læring eller dygtiggør sig ved at spejle og reflektere egne erfaringer og praksis i andres. For eksempel når erfa-grupper og ledernetværk udelukkende mødes med det mål at inspirere og lære af hinandens hverdag og udfordringer. Dagsordenen er her organiseret med det mål, at deltagerne opnår læring/inspiration. FÆLLESSKAB Deltageren får via netværket mulighed for at blive medejer af fællesskaber i organisationen. For eksempel interessefællesskaber som sports- eller kunstforeninger, hvor der er størst fokus på det at være sammen og sjældent en reel dagsorden. Den formelle dagsorden er typisk spinkel og fokus er mere på det at være sammen. ADGANG Deltageren får input til at løse sin opgave bedre og mere effektivt, fordi netværket giver adgang til relevant viden, information, andre netværk eller værktøjer via de andre deltagere. For eksempel som en del af konferencer, receptioner, messer og lignende, hvor man kan mødes med ligesindede. Dagsordenen er her først og fremmest noget den enkelte selv skaber, og målet er at finde andre med en lignende/symmetrisk dagsorden. Vores påstand er altså, at deltagernes motivation kan reduceres til enten indflydelse, læring, fællesskab eller adgang. Og det skal fra starten være helt klart og præcist, hvad formålet med netværket er. Netværkets kontrakt Måske har du selv prøvet at deltage i et netværk, hvor der var uklarhed om formålet og ved så også, hvilken frustration blandt deltagerne det kan medføre. Netværket kommer aldrig ordentligt i gang, da man i udgangspunktet er uenige om, hvordan dagsordnen overhovedet skal organiseres. Vores klare erfaring er, at der skal være en kontrakt i netværket før der kan ske en reel værdiskabelse. Den kontrakt skabes i en af de fire retninger i modellen (indflydelse, læring, fællesskab og adgang). Kontrakten er en fælles overenskomst om, hvad udbyttet bør være, og hvordan det bedst opnås (dagsordenen). Forventningerne til udbyttet af at deltage i et bestemt netværk er afgørende for den måde, vi organiserer og afvikler vores aktiviteter på. Har det store flertal af deltagerne i netværket samme forventning til udbyttet, vil netværket meget hurtigt være ramme for dannelsen af lærende relationer. Typisk vil netværket med tiden også skabe værdi i de andre retninger. I netværket med en kontrakt om læring, får deltagerne også adgang til konkret information og viden, de kan anvende direkte i deres opgaveløsning. De kommer muligvis også til at føle sig som en del af et fællesskab, og de kan måske også bruge netværket til at opnå en eller anden form for indflydelse. Vi har gang på gang oplevet, at selvom et netværk er fokuseret på at skabe værdi i en enkelt af de fire retninger (indflydelse, læring, fællesskab og adgang), så skaber det også værdi i de tre andre. En klar kontrakt er som udgangspunkt nødvendig for at sætte netværket i gang, men efterfølgende vil deltagerne ofte opleve, at de får endnu mere ud af netværket, end den oprindelige kontrakt lovede dem. Et kompas Prøv at opfatte deltagerudbytte-modellen, som et kompas der skal bruges til at sikre en klar kontrakt. Som med virkelighedens kompasser er det kun muligt 14 Del 1

15 Fig. 1 Deltagerudbyttemodel fællesskab Sparring, frirum, støtte, identitet Deltageren får via netværket mulighed for at blive medejer af fællesskaber i organisationen. For eksempel interessefællesskaber som sports- eller kunstforeninger, hvor der er størst fokus på det at være sammen og sjældent en reel dagsorden. Den formelle dagsorden er typisk spinkel og fokus er mere på det at være sammen. ADGANG ADGANG Til information, andre netværk, ressourcer Deltageren får input til at løse sin opgave bedre og mere effektivt, fordi netværket giver adgang til relevant viden, information, andre netværk eller værktøjer via de andre deltagere. For eksempel som en del af konferencer, receptioner, messer og lignende, hvor man kan mødes med ligesindede. Dagsordenen er her først og fremmest noget den enkelte selv skaber, og målet er at finde andre med en lignende/ symmetrisk dagsorden. fællesskab inflydelese læring Udviklig af viden, praksis, kompetencer, mening Deltageren får inspiration, læring eller dygtiggør sig ved at spejle og reflektere egne erfaringer og praksis i andres. For eksempel når erfa-grupper og ledernetværk udelukkende mødes med det mål at inspirere og lære af hinandens hverdag og udfordringer. Dagsordenen er her organiseret med det mål, at deltagerne opnår læring/inspiration. læring inflydelese Påvirkning af holdning, udvikling, dagsorden Deltageren får gennem netværket mulighed for at positionere sig og påvirke beslutninger, tiltag eller den generelle udvikling i organisationen. For eksempel når et netværk skal give feedback på strategiske tiltag i organisationen. Dagsordenen i sådanne netværk er bygget op med fokus på at realisere denne indflydelse. Del 1 15

16 at gå i én retning ad gangen, men over tid kan man sagtens skifte retning. Den retning man vælger, siger ikke bare noget om den mulige værdiskabelse for deltagerne, men også noget om hvordan dagsorden skal organiseres Er der ingen klar kontrakt i netværket, er der altså forskellige forventninger til det mulige udbytte. Og resultat er enten, at deltagerne bliver væk eller selv begynder en forhandling om en anden kontrakt. Der sker ingen systematisk værdiskabelse, før netværket har opnået en kontrakt. I det designede sponsorerede netværk er det netværkslederens opgave at sikre en klar kontrakt i netværket. For når man skal rekruttere deltagere til et netværk, er kontrakten afgørende for at tiltrække de rigtige folk med det rette engagement. Sponsorudbyttemodel (fig. 2) Sponsors forventning til udbyttet af netværket skal matche deltagernes forventninger. Det nytter for eksempel ikke at sponsor forventer, at deltagerne bliver kompetenceudviklet, når deltagernes forventning er at få indflydelse. Hvis der ikke er symmetri mellem deltagernes forventninger og sponsors, så kan resultatet blive at: Deltagerne udebliver Deltagerne begynder at forhandle deres egen kontrakt Der bliver dannet lærende relationer, men ikke med det mål, sponsor havde sat sig I alle tilfælde er sponsors investering i fare. Symmetrien mellem deltagernes forventninger på den ene side og sponsors på den anden, kalder vi det dobbelte regnskab, som vi illustrerer i afsnittets anden model: INDFLYDELSE = STRATEGISK UDVIKLING Sponsor afdækker og/eller nyttiggør den skjulte viden, medarbejderne besidder. LÆRING = KOMPETENCEUDVIKLING Sponsor opnår en mere effektiv, relevant og ensartet praksis eller kompetenceudvikling i organisationen. FÆLLESSKAB = KULTUR Sponsor opnår bedre trivsel og/eller fastholdelse af medarbejdere. ADGANG = OPGAVELØSNING Sponsor får løst opgaver hurtigere og/eller med større kvalitet og/eller på nye måder (innovation). Kontrakt mellem sponsor og deltagere Kontrakten mellem deltagerne i et netværk sætter ord på forventninger og udbytte. Den gør det klart, hvad deltagerne går ind til, og hvad de kan forvente at få ud af netværket. Tilsvarende er der også brug for en kontrakt mellem netværkets sponsor og deltagerne. For hvad er dagsordenen, når en sponsor inviterer mig til at deltage i et netværk? Og hvad bliver der forventet af mig som deltager? Det afklarer kontrakten mellem sponsor og deltagere. Vores klare erfaring er, at hvis der ikke er symmetri mellem deltagernes og sponsors forventning, så er det stort set en umulig opgave at skabe værdi i netværket. 16 Del 1

17 Fig. 2 Sponsorudbyttemodel FÆLLESSKAB = KULTUR Udvikle kultur gennem interessefællesskaber Sponsor opnår bedre trivsel og/eller fastholdelse af medarbejdere. ADGANG ADGANG = OPGAVELØSNING Mere kvalitet i og mere effektiv opegaveløsning Sponsor får løst opgaver hurtigere og/eller med større kvalitet og/eller på nye måder (innovation). fællesskab inflydelese LÆRING = KOMPETENCEUDVIKLING Udvikle og forankre praksis gennem praksisfællesskaber Sponsor opnår en mere effektiv, relevant og ensartet praksis eller kompetenceudvikling i organisationen. læring INDFLYDELSE = STRATEGISK UDVIKLING Afdække og nytiggøre skjult viden Sponsor afdækker og/eller nyttiggør den skjulte viden, medarbejderne besidder. Del 1 17

Skab værdi i dine netværk

Skab værdi i dine netværk Skab værdi i dine netværk KL s Ledertræf 2012 Andreas Rønne Nielsen Wanscher og Nielsen Wanscher og Nielsen Vesterbrogade 24b 2sal DK-1620København V. Tlf: +45 7022 5454 www.wogn.dk Det kommer I til at

Læs mere

Arbejd professionelt med dit netværk

Arbejd professionelt med dit netværk Arbejd professionelt med dit netværk Introduktion til begreber, teori og praksis i netværksarbejdet Lederne Rødovre 19.03.2015 Andreas Rønne Nielsen Wanscher & Nielsen Vesterbrogade 24 2th DK-1620København

Læs mere

Netværk og relationer

Netværk og relationer Netværk og relationer - Vigtige TR arbejdsredskaber 2. oktober 2013 Wanscher og Nielsen Wanscher og Nielsen Vesterbrogade 24b 2sal DK-1620København V. Tlf: +45 7022 5454 www.wogn.dk Tore Wanscher Har arbejdet

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

RET OG DIGITAL FORVALTNING

RET OG DIGITAL FORVALTNING Peter Blume & Hans Christian Spies RET OG DIGITAL FORVALTNING MED LOV SKAL MAN DIGITAL FORVALTNING BYGGE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Kan et forvaltningsområde i det hele taget digitaliseres? Kan

Læs mere

FINANS SELSKABSRET. Lennart Lynge Andersen & Peer Schaumburg-Müller. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

FINANS SELSKABSRET. Lennart Lynge Andersen & Peer Schaumburg-Müller. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lennart Lynge Andersen & Peer Schaumburg-Müller FINANS SELSKABSRET Samspillet mellem SELSKABSRET og KAPITALMARKEdsret Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lennart Lynge Andersen og Peer Schaumburg-Müller

Læs mere

BORGER INDDRAGELSE. Demokrati i øjenhøjde. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Anne Tortzen

BORGER INDDRAGELSE. Demokrati i øjenhøjde. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Anne Tortzen Anne Tortzen BORGER INDDRAGELSE Demokrati i øjenhøjde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Anne Tortzen Borgerinddragelse Demokrati i øjenhøjde Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008 Borgerinddragelse

Læs mere

Håndtering af konflikter i IT-projekter

Håndtering af konflikter i IT-projekter Samtidig er IT-projekter ofte komplekse, under tidspres og med deltagere som kun har begrænset overskud, så der er risiko for konflikter, som i værste fald kan betyde at projektet mislykkes. Bogen er skrevet,

Læs mere

JAKOB JUUL-SANDBERG. Forbedringer. - energibesparende foranstaltninger i lejeretlig belysning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JAKOB JUUL-SANDBERG. Forbedringer. - energibesparende foranstaltninger i lejeretlig belysning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JAKOB JUUL-SANDBERG Forbedringer - energibesparende foranstaltninger i lejeretlig belysning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jakob Juul-Sandberg Forbedringer energibesparende foranstaltninger i lejeretlig

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

småsager C hri s t ian DaHl ager J u ri s t- o g ø ko n o m fo rb u n d e t s fo rl ag Christian DaHlager Behandling af småsager

småsager C hri s t ian DaHl ager J u ri s t- o g ø ko n o m fo rb u n d e t s fo rl ag Christian DaHlager Behandling af småsager grad selv kan behandle deres tvister ved domstolene. Det seneste skud på stammen er reglerne om behandling af småsager. Småsager beskriver de nye regler om retssager i småsagsprocessen og redegør for,

Læs mere

Anders Henriksen. Krigens. og international væbnet terrorbekæmpelse. Folkeret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Anders Henriksen. Krigens. og international væbnet terrorbekæmpelse. Folkeret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Anders Henriksen Krigens Folkeret og international væbnet terrorbekæmpelse Jurist- og Økonomforbundets Forlag Anders Henriksen Krigens Folkeret og væbnet international terrorbekæmpelse Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

REGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN

REGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK REGELSTATEN Væksten i danske love og bekendtgørel ser 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Studier i offentlig politik

Læs mere

Politi- og domstolsreformen

Politi- og domstolsreformen Politi- og domstolsreformen This page intentionally left blank Jens Røn Politi- og domstolsreformen Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 Politi- og domstolsreformen 1. udgave, 1. oplag 2007 by Jurist-

Læs mere

Ret, privatliv og teknologi

Ret, privatliv og teknologi Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor

Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby Mentorsamtalen metoder og værktøjer til mentee og mentor Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Lov om tjenesteydelser i det indre marked

Lov om tjenesteydelser i det indre marked Lov om tjenesteydelser i det indre marked Med kommentarer af Katrine Mulvad Thomsen Sigrid Floor Toft Thor Iversen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lov om tjenesteydelser i det indre marked med kommentarer

Læs mere

Netværkstedet. Den personlig netværksstrategi. Integrationsseminar Torvehallerne, 3. Marts, 2009. Andreas Rønne Nielsen Partner, Wanscher og Nielsen

Netværkstedet. Den personlig netværksstrategi. Integrationsseminar Torvehallerne, 3. Marts, 2009. Andreas Rønne Nielsen Partner, Wanscher og Nielsen Netværkstedet Den personlig netværksstrategi Integrationsseminar Torvehallerne, 3. Marts, 2009 Andreas Rønne Nielsen Partner, Wanscher og Nielsen Netværk er mere end et karriereværktøj Advarsel: Social

Læs mere

Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken

Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Australien, Holland og Danmark This page intentionally left blank Thomas Bredgaard & Flemming Larsen Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Australien, Holland

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Lovgivningsprocessen i praksis

Lovgivningsprocessen i praksis Color profile: Generic CMYK printer profile Composite 150 lpi at 45 degrees Aage Frandsen Cand. mag. i samfundsfag og historie, tidligere studielektor, medlem af Folketinget 1971-75, 1987-90 og 1994-2005

Læs mere

ANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

ANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG ANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Fast driftssted Anders Nørgaard Laursen Fast driftssted Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 Anders Nørgaard Laursen Fast driftssted

Læs mere

OFFENTLIG OPGAVE PÅ KONTRAKT

OFFENTLIG OPGAVE PÅ KONTRAKT KARSTEN NAUNDRUP OLESEN OFFENTLIG OPGAVE PÅ KONTRAKT JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Offentlig opgave på kontrakt Karsten Naundrup Olesen Offentlig opgave på kontrakt Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Læs mere

Jørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling

Jørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling Jørgen Da lberg -L a r sen MæglINg, Ret og samfund Perspektiver på mægling JuRISt- og økonomforbundets forlag Jørgen Dalberg-Larsen Mægling, ret og samfund Perspektiver på mægling Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Nordisk retssociologi

Nordisk retssociologi Bettina Lemann Kristiansen (red.) Anette Storgaard (red.) Nordisk retssociologi Status aktuelle udfordringer visioner Jurist- og Økonomforbundets Forlag Nordisk retssociologi Bettina Lemann Kristiansen

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

JØRGEN DALBERG-LARSEN. Retssociologiske og retsteoretiske artikler. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JØRGEN DALBERG-LARSEN. Retssociologiske og retsteoretiske artikler. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JØRGEN DALBERG-LARSEN Retssociologiske og retsteoretiske artikler Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen Perspektiver på ret og retsvidenskab Retssociologiske og retsteoretiske artikler

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning

Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning This page intentionally left blank Julie Skat Rørdam Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 Ægtefælleskiftet i

Læs mere

SKABER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING I ATTRAKTIVE RAMMER

SKABER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING I ATTRAKTIVE RAMMER SKABER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING I ATTRAKTIVE RAMMER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING CORPORATE CLUB Corporate Club er en del af JUC Group Danmarks største private udbyder af kurser

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Forvaltningsrettens grundprincipper

Forvaltningsrettens grundprincipper Grethe Wilmoes & Winnie Vestergård Forvaltningsrettens grundprincipper Håndbog for børn og unge-området Jurist- og Økonomforbundets Forl ag Grethe Wilmoes og Winnie Vestergård Forvaltningsrettens grundprincipper

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Køb og salg af virksomheder og aktier

Køb og salg af virksomheder og aktier PER VESTERGAARD ANDERSEN Køb og salg af virksomheder og aktier Værdiansættelser, værdiskabelse og værdioptimering JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Køb og salg af virksomheder og aktier Værdiansættelser,

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Erhvervsmægleres opgaver og ansvar

Erhvervsmægleres opgaver og ansvar HANS HENRIK EDLUND RASMUS MEHL Erhvervsmægleres opgaver og ansvar JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Erhvervsmægleres opgaver og ansvar Håndbog for erhvervsmæglere Hans Henrik Edlund og Rasmus Mehl Erhvervsmægleres

Læs mere

KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK

KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK STUDIER I DANSK POLITIK RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Krisevalg Økonomien og folketingsvalget 2011

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked I denne bog redegøres der for disse nye initiativer fra såvel et europæisk som et dansk perspektiv med det formål at give læseren et indblik i omfanget af de bestræbelser, som etableringen af et indre

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

John Klausen REVALIDERING. nyt juridisk forlag

John Klausen REVALIDERING. nyt juridisk forlag John Klausen REVALIDERING nyt juridisk forlag Revalidering John Klausen Revalidering Nyt Juridisk Forlag 2011 John Klausen Revalidering 1. udgave, 1. oplag 2011 by Nyt Juridisk Forlag Alle rettigheder

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

JETTE THYGESEN. Emballage afgift. i miljø- og afgiftsretlig belysning. JuriST- og ØkoNomforbuNdETS

JETTE THYGESEN. Emballage afgift. i miljø- og afgiftsretlig belysning. JuriST- og ØkoNomforbuNdETS JETTE THYGESEN Emballage afgift i miljø- og afgiftsretlig belysning JuriST- og ØkoNomforbuNdETS forlag Emballageafgift i miljø- og afgiftsretlig belysning 1 2 Jette Thygesen Emballageafgift i miljø- og

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Kommunal miljøforvaltning

Kommunal miljøforvaltning Kommunal miljøforvaltning i retlig belysning This page intentionally left blank Helle Tegner Anker Birgitte Egelund Olsen Bent Ole Gram Mortensen (red.) Kommunal miljøforvaltning i retlig belysning Jurist-

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag I Halsnæs tør vi og vi tør sammen Halsnæs Kommune skal være attraktiv for borgere og erhvervsliv. Borgeren og erhvervslivet i Halsnæs Kommune skal opleve medarbejdere,

Læs mere

NELL RASMUSSEN. lærebog i. familie ret. Nyt Juridisk Forlag 2. UDGAVE

NELL RASMUSSEN. lærebog i. familie ret. Nyt Juridisk Forlag 2. UDGAVE NELL RASMUSSEN lærebog i familie ret Nyt Juridisk Forlag 2. UDGAVE Lærebog i Familieret 1 Nell Rasmussen Lærebog i Familieret Nyt Juridisk Forlag 2012 3 Nell Rasmussen Lærebog i Familieret 2. udgave, 2.

Læs mere

ANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER

ANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER ANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER Jeppe Brinck-Jensen Morten Rosenmeier Jens Schovsbo Tine Sommer Jurist- og Økonomforbundets Forlag Ansattes immaterielle rettigheder Jeppe Brinck-Jensen, Morten Rosenmeier,

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Fagligt og personligt udbytte af netværk i DJØF 27. sept. 2010

Fagligt og personligt udbytte af netværk i DJØF 27. sept. 2010 Fagligt og personligt udbytte af netværk i DJØF 27. sept. 2010 Ved Christian Ahlefeldt Laurvigen Netværksdag 2010 Medico Industrien Hvad er DJØF? Faglig organisation for nøglemedarbejdere og ledere Medlemmer

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE TOBIAS INDÉN & KARSTEN NAUNDRUP OLESEN OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Offentlig-privat samarbejde Tobias Indén og Karsten Naundrup Olesen Offentlig-privat samarbejde Jurist-

Læs mere

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER STORYTELLING I FORANDRINGER KARENLUMHOLT.DK LSKOMMUNIKATION.DK 1 HVAD SIGER HISTORIERNE OS? Historierne er udtryk for organisationens kultur,

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Persondataloven og sagsbehandling i praksis

Persondataloven og sagsbehandling i praksis Ulrich Stigaard Jensen Persondataloven og sagsbehandling i praksis 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Persondataloven og sagsbehandling i praksis Ulrich Stigaard Jensen Persondataloven og sagsbehandling

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 1 2011 Tema: Ledelse kompetencer - resultater Hvor er lederens fokus? Enhver leder er sat til at levere resultater. Dette fokus må bibeholdes og udbygges for alle, som har fået tildelt ansvar som leder.

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

ENTREPRISERETLIGE MELLEMFORMER

ENTREPRISERETLIGE MELLEMFORMER OLE HANSEN ENTREPRISERETLIGE MELLEMFORMER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Entrepriseretlige mellemformer Ole Hansen Entrepriseretlige mellemformer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Ole Hansen

Læs mere

Konneksitet. forskellige aspekter af modregning og tilbageholdsret

Konneksitet. forskellige aspekter af modregning og tilbageholdsret Konneksitet forskellige aspekter af modregning og tilbageholdsret This page intentionally left blank Pia Moltke Jensen Konneksitet forskellige aspekter af modregning og tilbageholdsret Konneksitet forskellige

Læs mere

Er forandringer en hindring for trivsel eller måske en mulighed for udvikling? Direktør Lone Thellesen, Dacapo a/s

Er forandringer en hindring for trivsel eller måske en mulighed for udvikling? Direktør Lone Thellesen, Dacapo a/s Er forandringer en hindring for trivsel eller måske en mulighed for udvikling? Direktør Lone Thellesen, Dacapo a/s Workshop nr. 404 tirsdag den 20. november 2012 kl. 9.00-10.15 Mening Hvis man laver

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard Preben Melander ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE 3. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard

Læs mere

VEDTÆGTER OG EJERAFTALER

VEDTÆGTER OG EJERAFTALER Peer Schaumburg-Müller & Erik Werlauff VEDTÆGTER OG EJERAFTALER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Vedtægter og ejeraftaler Peer Schaumburg-Müller & Erik Werlauff Vedtægter og ejeraftaler med tjeklister

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Aftaleloven. med kommentarer. 5. reviderede udgave

Aftaleloven. med kommentarer. 5. reviderede udgave Aftaleloven med kommentarer 5. reviderede udgave This page intentionally left blank Lennart Lynge Andersen Aftaleloven med kommentarer 5. reviderede udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008 Aftaleloven

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Tilbudsloven. 2. udgave

Tilbudsloven. 2. udgave Tilbudsloven Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren med kommentarer 2. udgave Af samme forfatter Civilretlig Dokumentsamling (1967) Entreprise og Licitation (1. udg. 1973, 5. udg. 1998)

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø - en vej til god ledelse 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. På vej til nye læringsformer... 4 2. Statistisk set... 5 3. Forudsætninger for et godt læringsmiljø... 6 3.1 Organisering...

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Sociale medier i ansættelsesretten

Sociale medier i ansættelsesretten Kia Dollerschell Christoffer Lambert-Züberlein Sociale medier i ansættelsesretten Jurist- og Økonomforbundets Forlag Sociale medier i ansættelsesretten Kia Dollerschell Sociale medier i ansættelsesretten

Læs mere

Samarbejdsdrevet innovation i bandeindsatsen

Samarbejdsdrevet innovation i bandeindsatsen JACOB TORFING ANDREAS HAGEDORN KROGH Samarbejdsdrevet innovation i bandeindsatsen JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Samarbejdsdrevet innovation i bandeindsatsen Jacob Torfing og Andreas Hagedorn Krogh

Læs mere

Juridisk metodelære. 5. udgave

Juridisk metodelære. 5. udgave Juridisk metodelære 5. udgave This page intentionally left blank Peter Blume Juridisk metodelære 5. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Juridisk metodelære 5. udgave, 1. oplag 2009 by Jurist-

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Erstatningsretlige grænseområder

Erstatningsretlige grænseområder Vibe Ulfbeck Erstatningsretlige grænseområder Professionsansvar, produktansvar og offentlige myndigheders erstatningsansvar 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Erstatningsretlige grænseområder

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Responsible advertising and marketing communication... are an expression of the business community s recognition of its social obligations.

Responsible advertising and marketing communication... are an expression of the business community s recognition of its social obligations. Markedsret Del 2 1 »Advertising and other forms of marketing communication are vital means of communicating between marketers and customers. They help to create efficient markets, both nationally and internationally,

Læs mere