Hvad vil I med netværk?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad vil I med netværk?"

Transkript

1 Hvad vil I med netværk? Om de strategiske beslutninger bag værdiskabende netværksprogrammer Wanscher og Nielsen, Eva Beckmann Jurist- og Økonomforbundets Forlag

2

3 1. udgave, 1. oplag 2010 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Grafisk design: Denise Burt Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damm s Forlagsbogbinderi, Randers Printed in Denmark 2010 ISBN Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lyngbyvej 17 Postboks København Ø Telefon: Telefax:

4 Hvad vil I med netværk? Om de strategiske beslutninger bag værdiskabende netværksprogrammer Wanscher og Nielsen, Eva Beckmann Forord af Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring Jurist- og Økonomforbundets Forlag

5 Indhold Hvad vil I med netværk? Indledning Netværk bliver skabt i blinde Forord Ledelse af viden i netværk... 1 Del 1 Del 2: Case Del 3 Hvad gør netværk unikt? 1. Hvad er netværk? Netværk flytter viden Klare forventninger sikrer større udbytte Strategisk brug af netværk Forankring i organisationen SYSTEMATIC tæt på virkelighedens netværk Systematic VIL netværk Vi savnede et sted at lufte de vilde ideer Det er vores faglige boldbane Hvordan skaber netværk værdi for Systematic? Portræt af en netværksleder wogn-modellen a. Design af et netværksprogram b. Zonerne i wogn-modellen c. Gråzonerne d. Kontrakten i wogn-modellen e. Resultater f. Kompetencer g. Hen imod en netværkskultur Appendiks I. Omkostninger ved etablering af et netværksprogram II. wogn-modellen hos Systematic III. Ordforklaring... 95

6 Del 1 Hvad gør netværk unikt? I denne del af bogen kan du læse om det netværksbegreb vi arbejder med og om hvordan netværk skaber værdi. Vi argumenterer for, at netværk skal anvendes strategisk, og at netværksprogrammet skal forankres ordentligt i organisationen før det lykkes.

7 1 Hvad er netværk? 1. I 1967 lavede Stanley Milgrim og en række medarbejdere et forsøg der hed small world experiment. Et af resultaterne er blevet kendt som konceptet Six degrees of separation. Altså ideen om at der i gennemsnit er seks led mellem to vilkårligt udvalgte mennesker på kloden. Forsøget er flere gange blevet verificeret. I 2001 kom f.eks. professor Duncan J. Watts fra Columbia University til samme konklusion i et studie udført på internettet. 2. Et bud på et par klassiske tekster kunne være Mark Granovetters On Social Embeddedness of Economic Action (1985) og Walter Powells bog Neither Market nor Hierarchy (1991) eller for en hurtigere indføring, James Høpners artikel (kapitel 9) i Strategizing kontekstuel virksomhedsteori (2001) redigeret af Claus Nygaard. Begrebet netværk betyder et system af forbundne enheder. Internettet er et netværk hvor kobberog lyslederkabler forbinder servere og computere. Rizhomer er en familie af planter, der skyder stængler op fra et underjordisk rodnetværk. Synapser forbinder de cirka 20 milliarder hjerneceller i et netværk. Når vi taler om netværk i sammenhæng med mennesker, betegner det en eller anden form for relation mellem to eller flere personer. Men en relation kan være utroligt mange ting, nær, fjern, svag, stærk, varm, ophedet, kølig eller iskold. Den kan være produktiv eller uproduktiv, konstruktiv eller destruktiv. På den baggrund kan man nøgternt konstatere, at begrebet netværk betyder alt og intet. I sig selv siger det nemlig ikke noget som helst om karakteren eller kvaliteten af de relationer, der binder mennesker samme i et netværk. Netværksteori Kendetegnet for netværksteorien i dag er, at der ikke findes én dominerende teori eller skole. Der er en myriade af forskellige teorier med afsæt i for eksempel psykologi, sociologi, økonomi, matematik m.m. Fælles for de forskellige teorier er, at de grundlæggende forsøger at beskrive de relationer der er mellem en gruppe af personer/aktører, og hvordan relationerne påvirker aktørerne eller deres omverden. De forskellige teorier og skoler har dels fokus på forskellige typer af relationer og tillægger dels disse relationer forskellige kvaliteter og kommer derfor også frem til forskellige resultater. Socialpsykologien stod fadder til feltet tilbage i 1920 erne, men opnåede først et egentligt gennembrud i 60 erne, med for eksempel Stanley Milgrim 1 som eksponent. Det var socialpsykologien der erkendte at sociale strukturer påvirkede den enkeltes muligheder og handlinger. I slutningen af 1980 erne fik netværksteorien et skud vitaminer af den økonomiske sociologi med forskere som Mark Granovetter og Walter Powell. Begge har bidraget stærkt til ideen om at økonomisk handlen er indlejret i en social kontekst. Altså at de relationer der hele tiden udvikler sig og udskiftes i og omkring en organisation, også kan være en måde at beskrive organisationens handlinger på 2. Dermed opstod en mulig business case, og feltet flyttede også ind på alverdens business schools. Omkring årtusindeskiftet affødte ny teknologi, at det blev muligt at skabe nogle nye værktøjer til at afdække, analysere og forklare relationer med. SNA Del 1 7

8 Social NetværksAnalyse eller ONA Organisatorisk NetværksAnalyse, er discipliner, hvor man gennem dataindsamling (interviews, spørgeskemaer, m.m.), kan beskrive og visualisere forskellige typer af relationer i eller på tværs af en eller flere organisationer. Det er for eksempel muligt at visualisere uformelle informationsstrukturer og sammenholde dem med det formelle organisationsdiagram. SNA en kan afdække, hvilke medarbejder der udveksler viden/information med hvem, hvor ofte og med hvilket formål. Man kan med dette materiale i hånden spørge sig selv, om den formelle organisation understøtter eller modarbejder et optimalt flow af viden 3? Netværk som organisationsform Vi tager ikke udgangspunkt i en bestemt teori eller skole. Vores tanker og modeller er resultatet af arbejdet med netværk i praksis. Vores erfaringer er høstet på den hårde måde gennem trial-and-error. Over årene har der tegnet sig konsistente mønstre, og disse har resulteret i forskellige teser og modeller, der kunne hjælpe os med at gribe arbejdet mere systematisk an. Det tætteste, vi kommer på en netværsteori her i bogen, er en teori om netværk som en organisationsform. Nedenfor følger, hvad vi forstår ved netværk, og hvordan vi anvender begrebet. Nogle relationer indgår og opretholder vi frivilligt, fordi de betyder noget for, hvem vi er. Vores mor, bror, gamle klassekammerat etc. De skaber både mening og sammenhæng i vores liv. Andre relationer har vi, fordi de på en eller anden måde kan hjælpe os fremad for eksempel til at løse en konkret opgave, give os information, sætte os i kontakt med relevante personer eller hjælpe os med at fortolke vores erfaringer eller udfordringer. Det vil vi kalde en lærende relation. I arbejdslivet bidrager en lærende relation til værdiskabelsen i organisationen. Og vores bog handler om de lærende relationer, der skaber værdi for den organisation, der danner ramme om relationen. Nogle mennesker er dygtige til at skabe og kultivere nye lærende relationer eller vedligeholde de eksisterende. Noget skyldes talent, men man kan godt tilegne sig disse kompetencer og derved blive bedre til at skabe og vedligeholde relationer til andre mennesker. Det handler om de sociale kompetencer eller lidt mere poppet kaldet networking eller at netværke. I denne bog beskæftiger vi os ikke med de personlige sociale kompetencer, men beskriver i stedet den måde en organisation kan sætte værdiskabende møder mellem mennesker i system. En virksomhed kan derved systematisk sænke de barrierer, der altid eksisterer og som står i vejen for videndeling mellem to eller flere medarbejdere. Sociale netværk Du er centrum i dit eget sociale netværk. Det består af de mennesker, du kender og som du i større eller mindre grad enten giver eller får værdi af. Her og nu, over en periode eller livet igennem. Relationerne i det sociale netværk er baseret på frivillighed. Det vil sige, at vi hver især har valgt at indgå i relationen. Frivillige relationer består, så længe de er gensidigt givende. Vi har altså ikke fokus på de relationer, der er juridisk forpligtende. For eksempel dem til kollegaer, chefer, samarbejdspartnere, kunder etc. Designede netværk Det designede netværk er bevidst konstruerede arenaer, skabt med det mål at fremme og understøtte dannelsen af lærende relationer. Der er intet nyt ved designede netværk. Frimurerloger, ordener og andre lukkede netværk har eksisteret i flere tusinde år og været en betydelig platform for indflydelse og adgang til politik-, forretningsog/eller karriereudvikling. Men kun for de indviede. Det nye er de designede netværks udbredelse og 3. For et kvalificeret indblik i arbejdet med SNA og ONA kan vi anbefale Christian Walstrøms bog Ledelse af Netværk organisationens skjulte ressource (2007). 8 Del 1

9 4. Danske ledere deltager i gennemsnit i knap to netværk. Dansk Industri har (i sin lederopinion 2003) spurgt sine medlemmer og har erfaret at 81% af lederne deltager i designede netværk. I FTF s Lederpejling 5 oplyser 71% af de 3278 spurgte ledere, at de deltager i designede (formelle) netværk. Samme undersøgelse viser, at ledere på det øverste niveau i organisationerne har næsten tre gange så mange formelle netværksrelationer som ledere på nederste niveau. Der er altså den sammenhæng, at jo større ledelsesmæssigt ansvar en leder har, jo mere benyttes netværk i ledelsesjobbet. Kvinder bruger designede netværk i lidt mindre grad end mænd. 5. At sponsorere noget betyder, at man støtter en begivenhed, aktivitet, person, organisation m.m. finansielt eller ved at tilbyde produkter eller services. En sponsor er den person eller gruppe der giver denne støtte. ikke mindst den store åbenhed, netværkene har i dag. Med rødder i 60 ernes brede erkendelse af, at læring også er et socialt fænomen, er der sket en eksplosion i antallet af erfa-grupper, faglige forums m.m. Altså det vi kalder designede netværk. De fleste ledere er i dag storforbrugere af designede netværk 4. Designede netværk er en organisationsform, der er kendetegnet ved personer, der frivilligt har søgt eller er blevet bragt sammen for at opnå noget af værdi for dem selv og måske en eller flere sponsorer. Værdiskabelsen i det designede netværk sker i den synergi, der opstår når personer bringer deres viden/ erfaringer sammen. Der er tale om en organisationsform. Det er netop betegnelsen for en gruppe personer, der samarbejder om at nå et fælles mål. Vi opfatter det designede netværk som en ad hoc organisationsform, der er egnet til at nå visse typer mål og ganske uegnet til en masse andre formål. Frivillighed er netop det, der adskiller netværk fra andre organisationsformer. I projektet, basisorganisationen, partnerskabet, kurset, arbejdsgruppen m.m. er relationerne baseret på juridiske bindende roller, kontrakter, aftaler, etc. Vi mener kun, at man kan tale om et netværk, hvis det er funderet på frivillig deltagelse. Hvis man ønsker at nogen deltagere skal være juridisk forpligtet til at deltage, bør man kalde det et projekt, et partnerskab, et kursus eller anden relevant organisationsform, hvor deltagelsen er tvungen eller rollebaseret. Hvis man ikke foretager denne distinktion, står vi nemlig med det store problem, at alle organisationsformer så kan beskrives som designede netværk. Selvorganiserede og sponsorerede netværk Vi skelner mellem to typer af designede netværk. De selvorganiserede og de sponsorerede netværk. Der er stor forskel på, om den værdi der bliver skabt i netværk udelukkende tilfalder deltagerne, eller om der også er en sponsor (for eksempel en virksomhed), der skal have andel i værdiskabelsen. Selvorganiserede netværk Det selvorganiserede netværk er kendetegnet ved, at den værdi, deltagerne opnår i netværket, overgår de omkostninger, der er forbundet med at organisere det. Derfor varetager deltagerne selv det praktiske arbejde med netværket. Et eksempel på sådan et netværk fandt vi i en større dansk kommune, hvor fire kvindelige ledere mødtes med det formål at støtte og rådgive hinanden i jobbet som kvindelig leder. I mere end 10 år havde gruppen mødtes fire gange om året. Koordineringen og planlægningen gik på skift. Selvorganiserede netværk kan med en bred pensel defineres som selvhjælpsgrupper. Hvad enten det drejer sig om medarbejdere, der søger sammen for at udvikle sig i jobbet, eller det er forældre til børn med sjældne sygdomme, der mødes for at støtte hinanden og lægge strategier i forhold til deres egen dagligdag. Fælles for dem er, at der er en gruppe personer der her søger sammen for at opnå noget af værdi for dem selv, og at værdiskabelsen for en eller flere deltagere er så stor, at de overgår omkostningerne ved at organisere netværket. Sponsorerede netværk Sponsorerede netværk er kendetegnet ved, at der er nogen uden for netværket, der får værdi af netværket. Derfor sponsorerer de det 5. Grundlæggende gælder her det samme princip som i det selvorganiserede netværk, nemlig at deltageren skal opnå en værdi, der er større end de omkostninger, som er forbundet med at deltage. Med en sponsor ombord kan man fjerne nogle eller alle omkostninger ved at organisere netværket. Men Del 1 9

10 samtidig skal deltagerne acceptere og leve med, at en sponsor uden for netværket også har udbytte i den værdi der skabes i netværket. I denne bog beskæftiger vi os alene med det designede sponsorerede netværk. En ad hoc organisationsform baseret på frivillige lærende relationer, hvor den værdiskabelse der finder sted i netværket, også tilfalder en sponsor, direkte eller indirekte. Det er afgørende at kunne balancere værdiskabelsen mellem deltagerne og sponsor, så deltagerne forbliver engagerede, og sponsor får et afkast af sin investering. Den disciplin kalder vi for netværksledelse. En ny organisationsform Kernen i arbejdet med det designede netværk er at understøtte udviklingen af lærende relationer med et bestemt mål. Deltagerne hjælper hinanden konkret eller medvirker til en gensidig faglig dygtiggørelse gennem udveksling af erfaringer og viden. Ved at betragte det designede netværk som en egentlig organisationsform bliver det også nødvendigt at sikre, at både de organisatoriske og personalemæssige kompetencer er på plads. Hvad er målet, hvad er værdiskabelsen, hvem har ansvaret, hvilke kompetencer vil det kræve at eksekvere aktiviteterne og hvordan vil vi evaluere og tilpasse netværksarbejdet? Hvor værdiskabelsen i det sociale netværk afhænger af tilfældigheder og den enkelte deltagers sociale kompetencer (networking) så kan en systematisk tilgang fra netværkslederen sænke eller fjerne kravet til den enkelte deltagers sociale kompetencer. Det er netop udgangspunktet for det strategiske og operationelle arbejde med designede sponsorerede netværk; en systematisk og professionel tilgang til at etablere, lede, evaluere og tilpasse netværksprogrammer. Fra netværk til netværksprogram Vi anvender ofte betegnelse netværksprogram. Med det forstår vi et program, der dækker over et eller flere designede og sponsorerede netværk, der opererer inden for en given ramme. I et netværksprogram er det tydeligt hvordan og hvem, der kan etablere et netværk. Hvad målet med aktiviteterne er. Hvordan rekrutteringen foregår. Hvordan der sættes rammer og mål for det enkelte netværk. Hvilke ressourcer der er til rådighed. Hvad der måles på og hvordan. Hvem der ejer netværket m.m. Et netværksprogram minder altså grundlæggende om den måde, vi etablerer og leder projekter, partnerskaber eller andre ad hoc organisationsformer i porteføljer. 10 Del 1

11 2 Netværk flytter viden 6. Artikel i Ingeniøren, Hvordan vejer man vidensamfundet? af Thomas Lemke og Mette Buck Jensen. 7. Robert Kelley der er konsulent og adjungeret Professor of Business på Carnegie Mellon University, stillede over en 20-årig periode det samme spørgsmål til videnmedarbejdere: Hvor meget af den viden der er påkrævet i din opgaveløsning sidder du selv med? Jeg kan jo ikke vide alt. Som topleder i en stor virksomhed er jeg nødt til at træffe beslutninger på baggrund af den viden, andre giver mig. Så mine kilder skal være til at regne med. Og jeg skal have fuld tillid til, at de ikke fortier vigtig viden, også selvom det kan være nok så dårlige nyheder, siger Jørgen Mads Clausen, administrerende direktør i Danfoss. Jørgen Mads Clausen slår hovedet på sømmet, når vi vil have et kort svar på, hvorfor netværk har sin berettigelse: Verden er blevet kompleks, og adgangen til den rigtige viden på det rigtige tidspunkt er afgørende for at få succes! Det lidt længere svar er, at de produkter, services og ydelser private såvel som offentlige virksomheder leverer, baserer sig på en mere og mere sammensat og kompleks viden. Konsekvensen af den udvikling er, at vi må organisere os om viden og immaterielle aktiver design, patenter, forskning, software-kode, processer etc. Viden er blevet den primære produktionsressource, og vores samtid kan karakteriseres som et vidensamfund. Tidligere var virksomheden organiseret om de fysiske produktionsressourcer ovnen, maskinen, samlebåndet etc. Den nødvendige viden var samlet dér, hvor værdiskabelsen fandt sted. Fra leder til lærling. Fra mester til svend. Det betød, at både viden, information og hårdtvundne erfaringer var til stede samtidigt og derfor tilgængelige for alle. Når vi nu organiserer os om immaterielle aktiver, kan vi ikke samles om dem fysisk. Dels fordi den nødvendige viden er spredt ud over hele organisationen (eller udenfor den), og dels fordi der typisk er langt flere mennesker og kompetencer involveret i at løse den enkelte opgave. Ligesom opgaver ofte bliver løst forskudt over tid. Det betyder, at dét der måske forekommer at være en simpel produktionsvirksomhed, i dag er blevet til en videnorganisation. Jørgen Mads Clausen har samme syn på sagen: Danfoss kan bestemt ikke kategoriseres som en ren produktionsvirksomhed. Vi lever af, at vores produkter løser opgaven smartere end vore konkurrenter ved at tilføre dem en høj grad af viden 6. Viden skal i spil At vores virksomheder er blevet komplekse og videntunge har store konsekvenser. For eksempel har Robert Kelly i et studie 7 dokumenteret, at når en medarbejder i 1986 skulle løse en opgave, så besad han/hun 75 % af den nødvendige viden til at finde frem til en løsning. I 2006 var tallet faldet til under 10 %. Del 1 11

12 Så medarbejdere er blevet mere afhængige af andre personers viden og informationer for at kunne løse deres opgaver. Det er blevet sværere at klare alting selv. Den viden der skaber værdi i organisationen kan groft deles op i to typer af viden. Den eksplicitte eller kodificerede viden, der er kendetegnet ved at vi kan indsamle den og gøre den tilgængelig i manualer, databaser, algoritmer, diagrammer, informationsmateriale m.m. Den personlige eller tavse viden 8, der er kendetegnet ved at være en sammensat og uhåndgribelig viden, der basere sig på erfaringer, værdier, genetiske forudsætninger m.m. Den tavse viden giver sig f.eks. til udtryk i vores intuition. En stor fejlfortolkning af begrebet videnledelse har været ideen om at ledelse af viden i bund og grund handler om at kodificere viden. At man gennem sindrige systemer kan opsamle og gribe central og værdiskabende viden og efterfølgende dele den på tværs og/ eller ud af organisationen. Men tavs viden er pr. definition umulig eller i bedste fald meget kompliceret at kodificere. Forskellige studier har anslået at den tavse eller personlige viden udgør mellem 80 og 90 9 % af den viden der skaber værdi for virksomheden. Videnledelse handler derfor ikke kun om at opsamle og kodificere viden. Men måske i langt højere grad om at sikre at den personlige eller tavse viden kommer i spil. Når medarbejdere i stigende grad har brug for hinandens viden, erfaring og informationer, kræver det nye organisationsformer, der afspejler dette. Det designede netværk er netop en af de organisationsformer, man bør have i sin palet som leder i en videnorganisation. Netværk er nemlig en naturlig måde at få mere viden i omløb. Ufordringen er bare, at vi ikke kan tvinge medarbejdere til at dele den tavse viden. En medarbejder er nemlig ikke nødvendigvis selv bevidst om, at han/hun besidder en viden, der kan være relevant for kollegaer eller organisationen. Derfor kan netværk være et stærkt organisationsværktøj til at stimulere og facilitere denne videndeling og videnudvikling. Netværk er nemlig baseret på frivillighed, og understøtter derfor den enkelte deltagers eget engagement til at udveksle eller udvikle viden. Netværk understøtter videndeling og videnudvikling At medarbejdere i deres opgaveløsning er afhængig af viden, de ikke selv besidder. Og at størstedelen af denne viden sidder i hovedet på kollegerne og dermed ikke er umiddelbart tilgængelig, betyder ændrede vilkår for mange virksomheder. 8. Forholdet mellem tavs og eksplicit viden er vidt beskrevet i management litteraturen. En klassiker med et nuanceret og anvendeligt bud kunne være The Knowledge-Creating Company: How Japanese Companies Create the Dynamics of Innovation 1995, skrevet af Ikujiro Nonaka og Hirotaka Takeuchi. 9. Delphi Group Dede Bonner, 2000, Daniel W. Rasmus, Del 1

13 3 Klare forventninger sikrer større udbytte I en stor dansk medicinalvirksomhed arbejder man med LEAN i hele organisationen. Derfor valgte man at samle alle LEAN-praktikere i et netværk, der skulle mødes hver anden måned. Virksomhedens mål med netværket var en skønsom blanding af, at deltagerne skulle dele tips og tricks, reflektere over deres praksis og give ledelsen feedback. Desværre oplevede virksomheden ikke det store engagement fra deltagerne. På trods af, at der var tre personer involveret i at facilitere og skabe gode rammer for de ca. 40 deltagere. Skønne spildte kræfter. For os at se lå den store udfordring i, at deltagerne havde vidt forskellige forudsætninger for at deltage i netværket og dermed også meget forskellige forventninger. For den ene halvdel af deltagerne var LEAN blot en mindre del af deres arbejdsdag. For den anden halvdel var LEAN deres eneste opgave. Men de blev alligevel placeret i et fælles netværk. Den første gruppe var nysgerrig efter at høre nyt på området, hvilke tiltag der var under opsejling, hvad ledelsen sagde, hvem de andre LEAN-praktikere var og ville gerne have nogle fif, de kunne bruge i deres daglige opgaveløsning. Den anden gruppe havde typisk lange uddannelser og var udprægede LEAN-eksperter. De ønskede at dykke ned i problemstillingerne, udvikle sig fagligt og blive klogere på den praksis og viden, de selv og andre arbejdede med. Ingen af deltagerne fik i virkeligheden det, de drømte om, når de mødtes i netværket. Alle skal have noget med hjem Alle der investerer tid og opmærksomhed på at deltage i et netværk, har selvfølgelig en forventning om at få et eller andet ud af det. Det er i denne forventning deltageren henter sin motivation. Hemmeligheden ved et godt netværksprogram er derfor at skabe rammer og design, der både kan sikre den værdi sponsor ønsker at opnå, og også det udbytte, der skal motivere og engagere deltagerne. Der skal i bund og grund være noget at tage med hjem for alle parter. Deltagerudbyttemodel (fig. 1) Vi ser fire retninger, hvor deltagerne kan opleve værdiskabelse ved at deltage i netværk: INDFLYDELSE Deltageren får gennem netværket mulighed for at positionere sig og påvirke beslutninger, tiltag eller den generelle udvikling i organisationen. For eksempel når et netværk skal give feedback på strategiske tiltag i organisationen. Del 1 13

14 Dagsordenen i sådanne netværk er bygget op med fokus på at realisere denne indflydelse. LÆRING Deltageren får inspiration, læring eller dygtiggør sig ved at spejle og reflektere egne erfaringer og praksis i andres. For eksempel når erfa-grupper og ledernetværk udelukkende mødes med det mål at inspirere og lære af hinandens hverdag og udfordringer. Dagsordenen er her organiseret med det mål, at deltagerne opnår læring/inspiration. FÆLLESSKAB Deltageren får via netværket mulighed for at blive medejer af fællesskaber i organisationen. For eksempel interessefællesskaber som sports- eller kunstforeninger, hvor der er størst fokus på det at være sammen og sjældent en reel dagsorden. Den formelle dagsorden er typisk spinkel og fokus er mere på det at være sammen. ADGANG Deltageren får input til at løse sin opgave bedre og mere effektivt, fordi netværket giver adgang til relevant viden, information, andre netværk eller værktøjer via de andre deltagere. For eksempel som en del af konferencer, receptioner, messer og lignende, hvor man kan mødes med ligesindede. Dagsordenen er her først og fremmest noget den enkelte selv skaber, og målet er at finde andre med en lignende/symmetrisk dagsorden. Vores påstand er altså, at deltagernes motivation kan reduceres til enten indflydelse, læring, fællesskab eller adgang. Og det skal fra starten være helt klart og præcist, hvad formålet med netværket er. Netværkets kontrakt Måske har du selv prøvet at deltage i et netværk, hvor der var uklarhed om formålet og ved så også, hvilken frustration blandt deltagerne det kan medføre. Netværket kommer aldrig ordentligt i gang, da man i udgangspunktet er uenige om, hvordan dagsordnen overhovedet skal organiseres. Vores klare erfaring er, at der skal være en kontrakt i netværket før der kan ske en reel værdiskabelse. Den kontrakt skabes i en af de fire retninger i modellen (indflydelse, læring, fællesskab og adgang). Kontrakten er en fælles overenskomst om, hvad udbyttet bør være, og hvordan det bedst opnås (dagsordenen). Forventningerne til udbyttet af at deltage i et bestemt netværk er afgørende for den måde, vi organiserer og afvikler vores aktiviteter på. Har det store flertal af deltagerne i netværket samme forventning til udbyttet, vil netværket meget hurtigt være ramme for dannelsen af lærende relationer. Typisk vil netværket med tiden også skabe værdi i de andre retninger. I netværket med en kontrakt om læring, får deltagerne også adgang til konkret information og viden, de kan anvende direkte i deres opgaveløsning. De kommer muligvis også til at føle sig som en del af et fællesskab, og de kan måske også bruge netværket til at opnå en eller anden form for indflydelse. Vi har gang på gang oplevet, at selvom et netværk er fokuseret på at skabe værdi i en enkelt af de fire retninger (indflydelse, læring, fællesskab og adgang), så skaber det også værdi i de tre andre. En klar kontrakt er som udgangspunkt nødvendig for at sætte netværket i gang, men efterfølgende vil deltagerne ofte opleve, at de får endnu mere ud af netværket, end den oprindelige kontrakt lovede dem. Et kompas Prøv at opfatte deltagerudbytte-modellen, som et kompas der skal bruges til at sikre en klar kontrakt. Som med virkelighedens kompasser er det kun muligt 14 Del 1

15 Fig. 1 Deltagerudbyttemodel fællesskab Sparring, frirum, støtte, identitet Deltageren får via netværket mulighed for at blive medejer af fællesskaber i organisationen. For eksempel interessefællesskaber som sports- eller kunstforeninger, hvor der er størst fokus på det at være sammen og sjældent en reel dagsorden. Den formelle dagsorden er typisk spinkel og fokus er mere på det at være sammen. ADGANG ADGANG Til information, andre netværk, ressourcer Deltageren får input til at løse sin opgave bedre og mere effektivt, fordi netværket giver adgang til relevant viden, information, andre netværk eller værktøjer via de andre deltagere. For eksempel som en del af konferencer, receptioner, messer og lignende, hvor man kan mødes med ligesindede. Dagsordenen er her først og fremmest noget den enkelte selv skaber, og målet er at finde andre med en lignende/ symmetrisk dagsorden. fællesskab inflydelese læring Udviklig af viden, praksis, kompetencer, mening Deltageren får inspiration, læring eller dygtiggør sig ved at spejle og reflektere egne erfaringer og praksis i andres. For eksempel når erfa-grupper og ledernetværk udelukkende mødes med det mål at inspirere og lære af hinandens hverdag og udfordringer. Dagsordenen er her organiseret med det mål, at deltagerne opnår læring/inspiration. læring inflydelese Påvirkning af holdning, udvikling, dagsorden Deltageren får gennem netværket mulighed for at positionere sig og påvirke beslutninger, tiltag eller den generelle udvikling i organisationen. For eksempel når et netværk skal give feedback på strategiske tiltag i organisationen. Dagsordenen i sådanne netværk er bygget op med fokus på at realisere denne indflydelse. Del 1 15

16 at gå i én retning ad gangen, men over tid kan man sagtens skifte retning. Den retning man vælger, siger ikke bare noget om den mulige værdiskabelse for deltagerne, men også noget om hvordan dagsorden skal organiseres Er der ingen klar kontrakt i netværket, er der altså forskellige forventninger til det mulige udbytte. Og resultat er enten, at deltagerne bliver væk eller selv begynder en forhandling om en anden kontrakt. Der sker ingen systematisk værdiskabelse, før netværket har opnået en kontrakt. I det designede sponsorerede netværk er det netværkslederens opgave at sikre en klar kontrakt i netværket. For når man skal rekruttere deltagere til et netværk, er kontrakten afgørende for at tiltrække de rigtige folk med det rette engagement. Sponsorudbyttemodel (fig. 2) Sponsors forventning til udbyttet af netværket skal matche deltagernes forventninger. Det nytter for eksempel ikke at sponsor forventer, at deltagerne bliver kompetenceudviklet, når deltagernes forventning er at få indflydelse. Hvis der ikke er symmetri mellem deltagernes forventninger og sponsors, så kan resultatet blive at: Deltagerne udebliver Deltagerne begynder at forhandle deres egen kontrakt Der bliver dannet lærende relationer, men ikke med det mål, sponsor havde sat sig I alle tilfælde er sponsors investering i fare. Symmetrien mellem deltagernes forventninger på den ene side og sponsors på den anden, kalder vi det dobbelte regnskab, som vi illustrerer i afsnittets anden model: INDFLYDELSE = STRATEGISK UDVIKLING Sponsor afdækker og/eller nyttiggør den skjulte viden, medarbejderne besidder. LÆRING = KOMPETENCEUDVIKLING Sponsor opnår en mere effektiv, relevant og ensartet praksis eller kompetenceudvikling i organisationen. FÆLLESSKAB = KULTUR Sponsor opnår bedre trivsel og/eller fastholdelse af medarbejdere. ADGANG = OPGAVELØSNING Sponsor får løst opgaver hurtigere og/eller med større kvalitet og/eller på nye måder (innovation). Kontrakt mellem sponsor og deltagere Kontrakten mellem deltagerne i et netværk sætter ord på forventninger og udbytte. Den gør det klart, hvad deltagerne går ind til, og hvad de kan forvente at få ud af netværket. Tilsvarende er der også brug for en kontrakt mellem netværkets sponsor og deltagerne. For hvad er dagsordenen, når en sponsor inviterer mig til at deltage i et netværk? Og hvad bliver der forventet af mig som deltager? Det afklarer kontrakten mellem sponsor og deltagere. Vores klare erfaring er, at hvis der ikke er symmetri mellem deltagernes og sponsors forventning, så er det stort set en umulig opgave at skabe værdi i netværket. 16 Del 1

17 Fig. 2 Sponsorudbyttemodel FÆLLESSKAB = KULTUR Udvikle kultur gennem interessefællesskaber Sponsor opnår bedre trivsel og/eller fastholdelse af medarbejdere. ADGANG ADGANG = OPGAVELØSNING Mere kvalitet i og mere effektiv opegaveløsning Sponsor får løst opgaver hurtigere og/eller med større kvalitet og/eller på nye måder (innovation). fællesskab inflydelese LÆRING = KOMPETENCEUDVIKLING Udvikle og forankre praksis gennem praksisfællesskaber Sponsor opnår en mere effektiv, relevant og ensartet praksis eller kompetenceudvikling i organisationen. læring INDFLYDELSE = STRATEGISK UDVIKLING Afdække og nytiggøre skjult viden Sponsor afdækker og/eller nyttiggør den skjulte viden, medarbejderne besidder. Del 1 17

Netværk og relationer

Netværk og relationer Netværk og relationer - Vigtige TR arbejdsredskaber 2. oktober 2013 Wanscher og Nielsen Wanscher og Nielsen Vesterbrogade 24b 2sal DK-1620København V. Tlf: +45 7022 5454 www.wogn.dk Tore Wanscher Har arbejdet

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Ret, privatliv og teknologi

Ret, privatliv og teknologi Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked I denne bog redegøres der for disse nye initiativer fra såvel et europæisk som et dansk perspektiv med det formål at give læseren et indblik i omfanget af de bestræbelser, som etableringen af et indre

Læs mere

Køb og salg af virksomheder og aktier

Køb og salg af virksomheder og aktier PER VESTERGAARD ANDERSEN Køb og salg af virksomheder og aktier Værdiansættelser, værdiskabelse og værdioptimering JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Køb og salg af virksomheder og aktier Værdiansættelser,

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater

Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater -------------------------------------------------------------------- Kirsten M. Poulsen Direktør og Management Konsulent, KMP+ Formål Denne artikel beskriver

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Tilbudsloven. 2. udgave

Tilbudsloven. 2. udgave Tilbudsloven Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren med kommentarer 2. udgave Af samme forfatter Civilretlig Dokumentsamling (1967) Entreprise og Licitation (1. udg. 1973, 5. udg. 1998)

Læs mere

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard Preben Melander ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE 3. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard

Læs mere

Responsible advertising and marketing communication... are an expression of the business community s recognition of its social obligations.

Responsible advertising and marketing communication... are an expression of the business community s recognition of its social obligations. Markedsret Del 2 1 »Advertising and other forms of marketing communication are vital means of communicating between marketers and customers. They help to create efficient markets, both nationally and internationally,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

ANNETTE FRANCK MODARBEJDER ELLER MEDARBEJDER FORANDRINGSKOMMUNIKATION SKABER SAMARBEJDE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

ANNETTE FRANCK MODARBEJDER ELLER MEDARBEJDER FORANDRINGSKOMMUNIKATION SKABER SAMARBEJDE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG ANNETTE FRANCK MODARBEJDER ELLER MEDARBEJDER FORANDRINGSKOMMUNIKATION SKABER SAMARBEJDE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Annette Franck er specialist i forandringskommunikation. Efter femten års erfaring

Læs mere

De informationsretlige grundsætninger

De informationsretlige grundsætninger De informationsretlige grundsætninger 1 This page intentionally left blank 2 Henrik Udsen De informationsretlige grundsætninger Studier i informationsretten Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 3 De

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Carsten Willemoes Jørgensen Toldskyldens opståen og ophør Den EU-retlige regulering af pligten til at betale told Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Toldskyldens

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

SKABER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING I ATTRAKTIVE RAMMER

SKABER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING I ATTRAKTIVE RAMMER SKABER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING I ATTRAKTIVE RAMMER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING CORPORATE CLUB Corporate Club er en del af JUC Group Danmarks største private udbyder af kurser

Læs mere

Når teamet ikke fungerer!

Når teamet ikke fungerer! Kapitel fra bogen: I den gode ledelses tjeneste, som udkom i 2012 i forbindelse med Susanne Teglkamps 10 års jubilæum. Bogen er en artikelsamling af Susanne Teglkamps artikler gennem årene udvalgt og kommenteret

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

Børneloven. med kommentarer

Børneloven. med kommentarer Børneloven med kommentarer This page intentionally left blank Lone Birgitte Christensen & Jonna Waage Børneloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Børneloven med kommentarer 1. udgave,

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

UDLICITERING OG MEDARBEJDERE

UDLICITERING OG MEDARBEJDERE Peer Schaumburg-Müller & Erik Werlauf f UDLICITERING OG MEDARBEJDERE Ret og pligt i forhold til lønmodtagere ved offentlig udlicitering og privat outsourcing 5. udgave JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

This page intentionally left blank

This page intentionally left blank Kontrakter This page intentionally left blank Bjørn Saltorp & Erik Werlauff Kontrakter 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Kontrakter 2. udgave, 1. oplag 2009 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Strategisk Forhandling 2.0 Det er din bundlinje!

Strategisk Forhandling 2.0 Det er din bundlinje! Strategisk Forhandling 2.0 Det er din bundlinje! 9. 10. juli 2015 TBA Strategisk Forhandling 2.0 2+2 = 3 Hvordan påvirker din kommunikation dine resultater? Rigtig mange forhandlinger falder sammen på

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

PETER AAGAARD, EVA SØRENSEN & JACOB TORFING (RED.) Samarbejdsdrevet innovation i praksis JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

PETER AAGAARD, EVA SØRENSEN & JACOB TORFING (RED.) Samarbejdsdrevet innovation i praksis JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG PETER AAGAARD, EVA SØRENSEN & JACOB TORFING (RED.) Samarbejdsdrevet innovation i praksis JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Samarbejdsdrevet innovation i praksis Peter Aagaard, Eva Sørensen & Jacob Torfing

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Sådan bliver din ledergruppe effektiv

Sådan bliver din ledergruppe effektiv www.lederne.dk Ledelseidag.dk nr. 4, april 2015 Indholdsfortegnelse Sådan bliver din ledergruppe effektiv Ledergrupper ender alt for ofte som blindgyder og stopklodser for organisationers udvikling, og

Læs mere

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE MICHAEL CHRISTENSEN AKTIE INVESTERING TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Aktieinvestering Teori og praktisk anvendelse Michael Christensen Aktieinvestering Teori

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Tilbudsloven. 3. udgave. Med kommentarer af Erik Hørlyck. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Tilbudsloven. 3. udgave. Med kommentarer af Erik Hørlyck. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Tilbudsloven 3. udgave Med kommentarer af Erik Hørlyck Jurist- og Økonomforbundets Forlag Af samme forfatter Civilretlig Dokumentsamling (1967) Entreprise (1. udg. 1973, 6. udg. 2009) Aktieselskaber (1974)

Læs mere

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Bettina Lemann Kristiansen Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Sten Schaumburg-Müller (red.) Om retsprincipper Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogens

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere Kursuskatalog Ergoterapeutforeningens 2015 for tillidsvalgte og ledere I 2015 kan Etf s og F, AMiR og ledere vælge mellem uddannelse, kurser og workshops og glæd dig til flere nye tilbud på programmet

Læs mere

Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov

Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov med kommentarer This page intentionally left blank Nils Black Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov med kommentarer Jurist-

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Fremtidens UDFORDRINGER

Fremtidens UDFORDRINGER HUB NORTH - 2ND ANNOUNCEMENT Fremtidens UDFORDRINGER skal loses nu! Hub North inviterer til målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Du kan sikre dig en plads ved at

Læs mere

Specialområde Hjerneskade

Specialområde Hjerneskade Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER...

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... 7 A5. LÆRING OG FORANDRING I dette appendiks behandles teorien omkring læring og forandring. Læringsteorien

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering SANNE NEVE DAMGAARD EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering Jurist- og Økonomforbundets Forlag EU-selskabs- og skatterettens betydning

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT!

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! Formålet med Lean Få styr på planlægningen Reducere spild Sikre flow og undgå flaskehalse Reducere overflødige processer Få løbende forbedringer At være på forkant Formål

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen (RED.) Frit Valg VELFÆRD I DEN EUROPÆISKE UNION. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen (RED.) Frit Valg VELFÆRD I DEN EUROPÆISKE UNION. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen (RED.) Frit Valg VELFÆRD I DEN EUROPÆISKE UNION Jurist- og Økonomforbundets Forlag Frit valg Velfærd i Den Europæiske Union Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen red.

Læs mere

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 8. UDGAVE

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 8. UDGAVE MICHAEL CHRISTENSEN OBLIGATIONS INVESTERING TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 8. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Obligationsinvestering Michael Christensen Obligationsinvestering Teori og praktisk

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING Teksam Årsdag Onsdag, den 3. oktober 2012 i Odense Kongrescenter Veje til viden vilje til udvikling Samarbejde om kompetenceudvikling HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING ANGRIBES I PRAKSIS? Pia

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Om retspolitik. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Om retspolitik. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jens Evald Sten Schaumburg-Müller Jørgen Dalberg-Larsen Ole Fenger Marianne Holdgaard Bettina Lemann Kristiansen Ole Bruun Nielsen Jens Vedsted-Hansen Om retspolitik Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer 11.-12. august 2014 Lær at lære og huske mere effektivt 25. september 2014 Strategi og forretningsudvikling i praksis 27.-28. oktober 2014 Styrk din personlige

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os får du en uddannelse med ansvar og udfordringer og kommer til at prøve

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Skatter og afgifter i lejeforhold

Skatter og afgifter i lejeforhold SUSANNE KIRK Skatter og afgifter i lejeforhold JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Skatter og afgifter i lejeforhold Susanne Kirk Skatter og afgifter i lejeforhold Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Kia Dollerschell. Bortvisning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Kia Dollerschell. Bortvisning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Kia Dollerschell Bortvisning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bortvisning Kia Dollerschell Bortvisning Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 Kia Dollerschell Bortvisning 1. udgave, 1. oplag Jurist-

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

FREMTIDENS CFO. Netværk. Hvorfor? Fra strategisk sparringspartner til driftsmester. Customer Relationship Economics - er loyale kunder lønsomme?

FREMTIDENS CFO. Netværk. Hvorfor? Fra strategisk sparringspartner til driftsmester. Customer Relationship Economics - er loyale kunder lønsomme? FREMTIDENS CFO Netværk. Hvorfor? SIDE 8 Fra strategisk sparringspartner til driftsmester SIDE 3 Customer Relationship Economics - er loyale kunder lønsomme? SIDE 6 1 NETWORK DIRECTOR PER NIKOLAJ BUKH Per

Læs mere