Når socialt ansvar og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd. en strategi for socialøkonomisk vækst i Kolding Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når socialt ansvar og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd. en strategi for socialøkonomisk vækst i Kolding Kommune"

Transkript

1 Når socialt ansvar og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd en strategi for socialøkonomisk vækst i Kolding Kommune Center for Socialøkonomi, oktober

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Socialøkonomien i Danmark 1.1. Socialøkonomi i Danmark en sektor i vækst Karakteristik af socialøkonomiske virksomheder Kolding Kommune en karakteristik af det socialøkonomiske potentiale Karakteristik af eksisterende og potentielle virksomheder Behov Udfordringer Aktører Strategien Vision og mission Mål og anbefalinger Missionen der skal ved udgangen af 2011 være 10 socialøkonomiske vindervirksomheder Mål 1: Måling af eksisterende og potentielle socialøkonomiske iværksættere Mål 2: Iværksætterrådgivningen skal tilpasses socialøkonomiske iværksættere og virksomheder Mål 3: Der skal ydes målrettet rådgivning til offentligt ansatte Mål 4: Der skal etableres et lokalt tværsektorielt socialøkonomisk netværk inden udgangen af Mål 5: Der etableres en mentorordning for socialøkonomiske virksomheder Mål 6: Kåring af Koldings socialøkonomiske vindervirksomheder i Hvordan kan redskaberne bidrage positivt til arbejdet hos de forskellige aktører? De næste skridt Hvad sker der nu? Nyttige links

3 Når socialt ansvar og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd en strategi for socialøkonomisk vækst i Kolding Kommune Sammenfatning Kolding Kommune har som den første kommune i landet valgt at lave en strategi for socialøkonomisk vækst. Målet med strategien er at sikre 10 socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune. Virksomheder som kan bringe vækst, beskæftigelse og nye velfærdstilbud til kommunen. Kolding skal ganske enkelt være centrum for socialøkonomiske virksomheder og sikre optimale vækstbetingelser for denne type virksomheder gennem etablering af en infrastruktur, der sikrer innovation samt social og økonomisk bæredygtighed. Kolding har med sin centrale placering en unik mulighed for at blive drivkraft for socialøkonomiske virksomheder i Trekantsområdet. Ikke mindst set i lyset af Koldings flotte placering på førstepladsen i Børsens årlige erhvervskommuneundersøgelse i Kolding har samtidig store uddannelses- og forskningsinstitutioner som Designskolen og Scion DTU, der ikke blot genererer innovation men ligeledes er vækstcentrum for nye, innovative og højteknologiske virksomheder. Der eksisterer allerede en række socialøkonomiske virksomheder i Kolding. Ikke mindst er der et stort potentiale til stede for udvikling af flere socialøkonomiske virksomheder, og der er allerede opstartet samarbejde om etablering af socialøkonomiske virksomheder med eksisterende aktører. Den typiske socialøkonomiske virksomhed i Kolding i dag arbejder inden for det sociale område, særligt børn og unge samt etniske minoriteter, inden for rådgivning. Der er således et stort potentiale for at brede indsatsen ud til eksempelvis også at rumme sundhed og ikke mindst miljøområdet. En socialøkonomisk vækststrategi og etablering af socialøkonomiske virksomheder er ikke løsningen på alle udfordringer i forbindelse med beskæftigelse, udvikling af velfærdstilbud og vækst i kommunen, men det kan være et vægtigt supplement til den øvrige indsats og dermed et vægtigt bidrag til de øvrige løsningsmodeller inden for disse felter. Der opstilles i strategien seks konkrete mål for, hvordan Kolding bliver en kommune med en aktiv socialøkonomisk iværksætterkultur. Målene omhandler: Måling af eksisterende og potentielle socialøkonomiske iværksættere Tilpasning af iværksætterrådgivningen til socialøkonomiske iværksættere og virksomheder Målrettet rådgivning til offentligt ansatte Etablering af lokalt tværsektorielt socialøkonomisk netværk Etablering af mentorordning Kåring af Koldings socialøkonomiske vindervirksomheder Strategien og de aktiviteter, der iværksættes, tager som metodisk princip udgangspunkt i allerede eksisterende netværk og indsatser i Kolding. 3

4 1. Socialøkonomien i Danmark 1.1. Socialøkonomi i Danmark en sektor i vækst Socialøkonomiske iværksætteri er i voldsom vækst i Danmark. Socialøkonomiske virksomheder som Specialisterne, Hus Forbi og FDB er kendte eksempler på en virksomhedsform, som synes ny som begreb, men som indholdsmæssigt har været kendt i en længere årrække. Virksomhedsformen har rødder tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor velgørende foreninger blomstrede op i filantropiens navn. Trådene forgrener sig endvidere til andelsbevægelsen og kooperativerne og ikke mindst de selvejende institutioner, der er en særlig dansk egenart. Det nye ved virksomhedsformen er, at man er begyndt at arbejde med den i en strategisk kontekst for at sikre social og økonomisk bæredygtighed samt løse konkrete sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige problemer. I det følgende gennemgås, hvilke karakteristika, en socialøkonomisk virksomhed har, inden blikket vendes mod det socialøkonomiske landkort i Kolding Karakteristik af socialøkonomiske virksomheder Socialøkonomiske virksomheder findes inden for en variation af brancher og sektorer. En socialøkonomisk virksomhed defineres ud fra en række særlige karakteristika, der adskiller virksomheden fra konventionelle virksomheder. Disse karakteristika er samtidig med til at adskille virksomhedsformen fra erhvervslivets CSR-indsatser og andre initiativer i forhold til social ansvarlighed. Først og fremmest arbejder man efter et socialt, sundhedsmæssigt eller miljømæssigt formål eller sagt omvendt, man søger at løse et socialt, sundhedsmæssigt eller miljømæssigt problem. Det kan være at sikre beskæftigelse til handicappede, støtte til misbrugere eller at etablere sundhedsfremmende tilbud til kræftramte kvinder. Tabel 1. Eksempler på socialøkonomiske virksomheder Baisikeli indsamler brugte cykler, istandsætter dem og lejer dem ud til turister og virksomheder. Dette finansierer, at cyklerne efterfølgende sendes til Afrika, hvor de bruges som ambulancecykler mv. Muhabet er et værested for psykisk syge etniske minoriteter, der er et supplement til de offentlige psykiatriske tilbud. Muhabet indgår partnerskaber med en lang række lokale virksomheder, distriktspsykiatrien, kommunerne, frivillige organisationer m.fl. Helt afgørende er det, at den profit, der er tilbage, når alle omkostninger er betalt, geninvesteres i det formål, virksomheden arbejder efter. Det betyder konkret, at der ikke er en ejer- eller aktionærkreds, der får udbetalt et udbytte eller afkast. Pengene bliver i virksomheden og følger formålet, så de bruges til at forbedre forholdene for handicappede, skabe nye sundhedstilbud til minoritetsgrupper eller lave miljøforbedrende indsatser. Der er således ikke nogen, der skal tjene penge på virksomheden, der samtidig er kendetegnet ved en høj grad af transparens i pengestrømme mv. På den anden side er det en helt almindelig virksomhed, der kan gå fallit. Man sælger en ydelse eller et produkt det kan være alt fra brugt tøj og cykler til rådgivning og pladser på et plejehjem og man sælger dette på helt almindelige markedsvilkår, der ikke må være konkurrenceforvridende. En række socialøkonomiske virksomheder har, som mange andre virksomheder, ansatte på særlige vilkår, men dette må ikke kunne afspejles i prisen. Derimod er virksomhederne kendetegnede ved, at man ofte vender mål- 4

5 middel-tankegangen på hovedet, idet udgangspunktet tages i medarbejdernes kompetencer og behov frem for i det produkt, man vil sælge. Tabel 2. Eksempler på socialøkonomiske virksomheder Else Mariehjemmet tilbyder omsorg og pleje til ældre døgnet rundt i et trygt og nært miljø, som lægger vægt på beboernes, medarbejdernes, de pårørendes og ikke mindst lokalsamfundets behov. Allehånde Køkken er et cateringfirma, der laver mad til frokoster, møder, konferencer og andre events. Virksomheden ansætter og træner medarbejdere, der er døve. Socialøkonomiske virksomheder er samtidig kendetegnede ved en stor grad af innovation og nytænkning. Man finder nye løsninger på behandling af etniske minoriteter med en sindslidelse eller nye måder at genbruge cykler på. Man organiserer sig anderledes, hvilket giver større bæredygtighed og tilførsel af nye typer kompetencer. Dette hænger tæt sammen med, at man oftest arbejder i partnerskaber. Tabel 3. Tjekliste for en socialøkonomisk virksomhed 1. Socialt formål Socialøkonomiske virksomheder arbejder for at fremme et socialt, sundhedsmæssigt eller miljømæssigt formål eller løse et tilsvarende problem. De måler ofte deres aktiviteter for at vise deres sociale effekt. 2. Tjener penge på forretningsaktiviteter Det betyder, at man sælger et produkt eller en ydelse. 3. Overskuddet geninvesteres Det overskud, der skabes på salg af virksomhedens produkter eller ydelser, geninvesteres til fordel for det sociale, sundhedsmæssige eller miljømæssige problem, man søger at løse. I alle tilfælde er der fuld gennemsigtighed med, hvad der sker med fortjenesten. 4. Innovation og nye løsninger Der er i socialøkonomiske virksomheder ofte tale om en unik ide eller løsning. Det kan være et nyt produkt, en ny ydelse eller nye måder at involvere samarbejdspartnere eller anvende teknologi i produktudviklingen på. 5. Partnerskaber Kendetegnende for socialøkonomiske virksomheder er, at løsningerne ofte er brugerdrevne, og virksomhederne er gode til at arbejde i partnerskaber og fx gennem mentorordninger at få støtte fra erhvervslivet, den offentlige sektor og andre samarbejdspartnere. Samtidig er indsatsen ofte lokalt forankret gennem disse partnerskaber. 6. Lokal forankring Udgangspunktet for indsats og ydelser i socialøkonomiske virksomheder tages oftest i lokalområdet og lokale behov. Løsningerne findes derfor også oftest i lokale samarbejder og partnerskaber. Socialøkonomiske virksomheder er ideelle til at indgå i partnerskaber. Ikke blot fordi ideen om, at kun formålet skal tjene penge på den ydelse eller det produkt, man sælger, er sympatisk, men også fordi hvad der skal til frem for hvem der gør det, står i centrum. Derfor indgår man i partnerskaber, hvor 5

6 stort set alle sektorer bidrager. Det særlige er, at fokus oftest flyttes fra alene at handle om økonomiske bidrag og sponsorater til tilførsel af alt fra kompetencer, viden og rådgivning til gratis lokaler, fødevarer mv. I forhold til samarbejdet med eksempelvis kommunale og statslige myndigheder kan dette have en stor betydning, da man i et partnerskab ikke koncentrerer sig om driftsaftaler og tilsyn, men i stedet koncentrerer sig om, hvad man hver især kan bidrage med i et samarbejde. Den lokale forankring er udgangspunktet for mange socialøkonomiske virksomheder. Her får man netop muligheden for et tæt samarbejde med aktører på tværs af sektorer. Det giver mening for Det gode brød at give gratis brød til Regnbuen, så de kan lave sund mad hver dag til deres gæster. Eller det giver mening for genbrugsbutikken at samarbejde med kommunen om at beskæftige fleksjobbere som supplement til de frivillige for dermed at tage et lokalt ansvar. Den socialøkonomiske virksomhed, der får succes, har oftest denne lokale tilknytning, hvor man konkret kan vise sine effekter og inddrage kunder, beboere, andre lokale virksomheder mv. i indsatsen. 2. Kolding Kommune en karakteristik af det socialøkonomiske potentiale Kolding Kommune har taget teten ved som den første kommune i Danmark at tænke strategisk omkring socialøkonomiske virksomheder. Første led i strategiudviklingen har været at kortlægge eksisterende og potentielle socialøkonomiske virksomheder i Kolding og omegn. Dette særligt for at sikre, at allerede eksisterende netværk og virksomheder kunne blive aktivt inddraget i strategiudvikling og implementering, da dette i udgangspunktet skal bygge på eksisterende netværk, aktiviteter og indsatser. Der er eksempelvis allerede indledt et tæt samarbejde med Huset Venture i Tønder, som bliver en aktiv del af strategiens implementering. Nedenfor redegøres kort for resultater af kortlægningen samt de behov og udfordringer, der herigennem er blevet identificeret 1. Da begrebet socialøkonomi er meget nyt, er det langt fra alle eksisterende og potentielle virksomheder, der har taget del i kortlægningen, der derfor ikke giver et fuldstændigt billede af, hvilke virksomheder der eksisterer i Kolding. Kortlægningen giver derimod en pejling af, inden for hvilke områder, der allerede eksisterer socialøkonomiske virksomheder, samt hvor der er gode muligheder for udvikling af feltet Karakteristik af eksisterende og potentielle virksomheder i Kolding Kommune Der er allerede en række socialøkonomiske virksomheder i Kolding, og ikke mindst er der et stort potentiale for udvikling af flere. Eksisterende socialøkonomiske virksomheder i Kolding opererer primært inden for det sociale område. De brancher, hvor man genererer sin indtægt, fordeler sig i tre blokke 2. 1 Kortlægningen er lavet på baggrund af en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt interessenter i Kolding Kommune i juli-september respondenter har deltaget i undersøgelsen. 2 Det bemærkes, at man i spørgsmålet har kunnet vælge op til tre sektorer, hvilket medfører, at procentsatserne samlet set overstiger 100 %. 6

7 Figur 2. Sektor inden for hvilken man genererer sin indtægt Note: Kategorien Andet indeholder sektorerne transport, turisme, sport og fritid, tryk og udgivelse, PR, marketing og medier, produktion, grafisk design, fødevareindustrien, finansvirksomhed, banker, regnskab, miljøarbejde, bygningsarbejde, ingeniørarbejde, arkitektur, landbrug og plantebrug. Den største blok er socialt arbejde og rådgivning, der samlet set tegner sig for halvdelen af indsatsen hos de adspurgte respondenter. Næste blok består af detailhandel, boliger og ejendomme, uddannelse og træning samt kultur. Den sidste blok består af skralde- og genbrugsservices, religion, formidling, IT- og webdesign, sundhed, underholdning og omsorg. Der synes således at være rum for udvikling særligt inden for det miljømæssige område, hvor man kan lade sig inspirere af andre socialøkonomiske virksomheder med fokus på eksempelvis økologisk landbrug, genbrug, fødevaredistribution og cykler samt områder som eksempelvis grafisk design, bygningsarbejde og turisme. Figur 3: Hovedformål med indsatsen Hovedformål Procent At yde vejledning eller rådgivning til enkeltpersoner, fx sindslidende, handicappede, selvmordstruede, 61, 5 % ensomme unge, etniske minoriteter eller andre At fremme en bestemt gruppes rettigheder 30, 8 % At yde services som fx uddannelse, pleje/omsorg, mv., til en bestemt gruppe fx ældre eller børn 30, 8 % Lokalsamfundsudvikling 30, 8 % Sundhedsfremmende aktiviteter (inklusive fødevarer og sygdomsbekæmpelse) 23, 1 % At yde vejledning eller rådgivning til andre organisationer, grupperinger eller virksomheder 15, 4 % At skabe beskæftigelse til eller træning af socialt udsatte eller socialt ekskluderede grupper 15, 4 % At fremme et bæredygtigt miljø (inklusiv genbrug, energi og økologi) 7, 7 % At levere faciliteter eller services til lokalsamfundet, såsom fx fremme mobilitet gennem nye transportformer, 7, 7 % beskyttelse af grønne områder eller andre offentlige arealer. At fremme kunst og kulturel udvikling 7, 7 % Andet - Hovedformålet med indsatsen er for den største del af de organisationer og virksomheder, der har deltaget i kortlægningen, at yde vejledning eller rådgivning til enkeltpersoner. Service som uddannelse 7

8 samt pleje- og omsorg tegner sig sammen med lokalsamfundsudvikling og det at fremme en bestemt gruppes rettigheder for den næste gruppe af formålsbeskrivelser. Dette skal ses i sammenhæng med, at den hyppigste organisationsform blandt respondenterne er forening. Hvis blikket vendes mod de målgrupper, man arbejder med, tegner børn og unge sig sammen med etniske minoriteter for den klart største gruppe. Herefter tegner familier og handicappede sig for store andele. Ledige udgør ligeledes en stor gruppe for indsatsen, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med, at en del socialøkonomiske virksomheder tager deres afsæt i at ville skabe beskæftigelse til en særligt udsat gruppe, der står uden for arbejdsmarkedet. Figur 4. Hvilken modtagergruppe arbejder man med? Finansieringsgrundlaget for socialøkonomiske virksomheder er typisk en hybrid mellem egenindtjening, lån, sponsorater, projektmidler mv. 3 Dette gælder ligeledes for socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune, hvor det mest iøjefaldende er, at ingen tilkendegiver finansiering gennem lån. Dette vurderes at hænge sammen med, at lånefinansiering er svær at opnå, og mulighederne er få. En række af de deltagende organisationer og virksomheder har dog en stor egenindtjening, for tre organisationer og virksomheder er dette den eneste indtægtskilde, men for en række af organisationerne og virksomhederne synes der at være behov for støtte til, hvilket forretningspotentiale man har, og i denne sammenhæng hvilke af de ydelser, man tilbyder eller kan tilbyde, man kan tjene penge på, idet fem organisationer eller virksomheder ingen indtjening har fra salg af varer eller ydelser. 3 Jf. Socialøkonomisk virksomhed en kortlægning af etablerede socialøkonomiske virksomheder, Center for Socialøkonomi

9 Figur 5. Sammensætning af finansieringsgrundlag Hvordan er din organisation eller virksomheds totale indkomst sat sammen (%)? Svarmuligheder % af organisationer der bruger denne indkomstkilde Hvor stor en del af den samlede indkomst kommer fra denne kilde? (%) Kommunal finansiering (%) 0 0 Legater (%) 14 8 Lån (%) 0 0 Kontrakter / Aftaler om serviceniveau (%) Salg af varer / services eller andet (%) Private donationer, gaver eller arv (%) Investeringer (%) 0 0 Fonde (%) Indkomst fra ejendomme (%) 0 0 Interessant er ligeledes, at flere organisationer og virksomheder kun har én indkomstkilde, idet seks organisationer og virksomheder kun har indtægter fra enten legater, salg, private donationer eller fonde. Der er således et stort potentiale for at øge den økonomiske bæredygtighed gennem et mere differentieret finansieringsgrundlag. Den typiske socialøkonomiske virksomhed kan samlet set siges at arbejde inden for det sociale område med børn og unge eller etniske minoriteter. Finansieringen består af en hybrid mellem forskellige former for legater, kontrakter og salg af ydelser, men centralt står, at egenindtjeningen for mange med fordel kan udgøre en større del af finansieringsgrundlaget. Der er rum for udvikling særligt i forhold til, indenfor hvilke områder virksomhederne etableres, og der er behov for rådgivning om, hvor forretningspotentialet ligger i den enkelte organisation eller virksomhed Behov I kortlægningen er spurgt ind til, hvilke behov organisationer og virksomhederne har for støtte og rådgivning i forhold til en længere række ydelser og aktiviteter. Målet med afdækningen af behovene er at afklare, i hvilket omfang der behøves støtte til at etablere socialøkonomiske virksomheder i Kolding. Besvarelserne viser, at det største erkendte behov relaterer sig til markedsføring og hjælp til at måle og promovere de sociale resultater, man opnår. Herudover tilkendegives der behov for støtte til indgåelse af kontrakter og rammeaftaler i.f.m. salg af varer og ydelser til den offentlige sektor samt støtte til at etablere og udbyde arbejdspladser til svage ledige. 9

10 Figur 6. Behov for støtte og rådgivning fordelt på områder Det mest bemærkelsesværdige ved angivelsen af behov for støtte er, at de fleste organisationer og virksomheder angiver, at de ikke har behov for støtte og rådgivning. Det antages, at den manglende angivelse af behov for støtte og rådgivning ikke giver et reelt billede af, hvilke behov man har, hvis man skal udvikle sin organisation eller virksomhed med henblik på den socialøkonomiske virksomhedsform. Dette baseres på en vurdering af, at årsagen særligt skal findes i manglende kendskab til den socialøkonomiske virksomhedsform og de muligheder, denne organisationsform og tænkning kan byde på. Denne vurdering foretages på baggrund af erfaringer med rådgivning af socialøkonomiske iværksættere og virksomheder, der viser, at man netop som social iværksætter har behov for støtte til udvikling af forretningsplaner, støtte til at indgå i partnerskaber mv. 4 Særligt viser erfaringen, at socialøkonomiske iværksættere og socialøkonomiske virksomheder har behov for tilførsel af kompetencer i forhold til det at drive en virksomhed, fordi de generelt er dygtige til den socialfaglige del, men ikke har erfaring med eller viden om at udvikle forretningsplaner mv. Det vurderes derfor, at der er et stort behov for at oplyse og orientere om virksomhedsformen og de fordele, den eksempelvis kan give, for i første omgang at gøre foreninger, iværksættere og eksisterende virksomheder interesserede i den socialøkonomiske virksomhedsform og skabe en viden om de forretningsmuligheder og muligheder for egenindtjening, der her eksisterer Udfordringer Socialøkonomi er trods historiske tråde tilbage til 1800-tallet endnu for mange et nyt begreb i en dansk kontekst. Det anbefales derfor, at en strategi suppleres med en plan for, hvordan man i Kolding Kommune udbreder kendskabet til socialøkonomien som begreb og til socialøkonomiske virksomheder 4 Jf. her resultater fra undersøgelse i Socialøkonomisk Netværk gennemført af Center for Socialøkonomi i sommeren 2009 samt Socialøkonomisk virksomhed en kortlægning af eksisterende socialøkonomiske virksomheder, Center for Socialøkonomi

11 som konkret virksomhedsform. Fokus i kommunikationen skal ligge på, hvilke problemer og udfordringer, den socialøkonomiske virksomhedsform kan være med til at løse. Kommunikationen skal rette sig to veje. Den skal for det første rette sig internt mod medarbejderne i forvaltninger, kommunale institutioner mv., der skal arbejde med og drage nytte af socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune. Disse medarbejdere skal kende de muligheder, de konkret har i deres jobfunktion, for alt fra at samarbejde med, være kunder hos og lave partnerskaber og længere samarbejdsforløb om eksempelvis arbejdsmarkedsrettede forløb i socialøkonomiske virksomheder. Eksternt er det afgørende med en kommunikationsstrategi over for samarbejdspartnere, virksomheder, foreninger, interesseorganisationer, borgere mv. Målet hermed er at sikre kendskab til Koldings politiske prioriteringer, skabe sammenhæng internt i kommunens arbejde samt at kunne bruge strategien aktivt og sikre etablering af en socialøkonomisk iværksætterkultur og dermed flere socialøkonomiske virksomheder i Kolding. En udfordring er ligeledes at få bredt indsatsen ud, så det socialøkonomiske virksomhedsfelt dækker mere end socialområdet, særligt her med fokus på miljø og kultur, hvor der i Kolding er rig mulighed for udvikling af forretningsområder. Endelig synes der at være en udfordring i forhold til at både eksisterende men særligt potentielle socialøkonomiske virksomheder erkender de behov, de har for støtte og rådgivning for at kunne skabe bæredygtige vækstvirksomheder. Det synes i denne sammenhæng nødvendigt at sikre et solidt kendskab blandt alle aktører til den socialøkonomiske virksomhedsform Aktører Der identificeres i kortlægningen en række centrale aktører, der kan være med til at bære en socialøkonomisk virksomhedskultur i Kolding frem. Aktørerne er på forskellig vis centrale i forhold til såvel kapacitetsopbygning af iværksætterne som i relation til at være samarbejdspartnere med socialøkonomiske virksomheder. De identificerede centrale aktører er: Business Kolding Social- og Beskæftigelsesforvaltningen, Kolding Kommune Jobcenter Kolding Kolding Selvhjælp og Frivilligcenter Dansk Flygtningehjælp Virksomhedsnetværket LO Det lokale beskæftigelsesråd Syddansk Universitet Huset Venture Syddanmark Aktørerne vil på forskellig vis i det efterfølgende blive inddraget som aktive partner i den konkrete implementering af strategien. Ikke alle aktører vil blive konkret inddraget i de indsatser, der skal iværksættes, dog vil de alle være centrale parter i Koldings Socialøkonomisk Netværk. 11

12 3. Strategien 3.1. Vision og mission Kolding er byen i midten af trekantsområdet. Det giver en unik position i forhold til at blive knudepunkt for socialøkonomiske virksomheder i regionen og førende inden for feltet blandt kommuner i Danmark. Dette ikke mindst set i lyset af, at Kolding blev kåret som Danmarks vækstcenter nr. 1 i 2009 af Dagbladet Børsen. Denne position skal bevares, og dette kan den socialøkonomiske vækststrategi være en aktiv del af at sikre. Visionen for Kolding Kommunes socialøkonomiske vækststrategi er, at Kolding skal være centrum for socialøkonomiske virksomheder og sikre optimale vækstbetingelser for denne type virksomheder gennem etablering af en infrastruktur, der sikrer innovation samt social og økonomisk bæredygtighed i lokale socialøkonomiske virksomheder. Infrastrukturen skal sikre samarbejds- og partnerskabsflader, der fremmer oprettelse af nye socialøkonomiske virksomheder. Mission er at understøtte 10 socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune, som skal fungere som rollemodeller og lokomotiver for etablering af flere socialøkonomiske virksomheder i Kolding. Samtidig skal virksomhederne agere som lokomotiver for etablering af en socialøkonomisk virksomhedskultur i hele trekantsområdet Mål og anbefalinger Der opsættes en række mål for strategien, som alle skal være konkrete og operationaliserbare. Målene relaterer sig til de karakteristika, der kendetegner en socialøkonomisk virksomhed, jf. afsnit 1.2. Strategi og mål bygger som metodisk udgangspunkt på allerede eksisterende tilbud og indsatser. Figur 7. Mål for socialøkonomisk vækststrategi i Kolding Kommune Mål 1: Måling af eksisterende og potentielle socialøkonomiske iværksættere Formålet er kontinuerligt at kortlægge eksisterende og potentielle socialøkonomiske iværksættere og virksomheder for at have et overblik over feltets karakteristika samt for at kunne måle den økonomiske og sociale værdi, virksomhederne tilfører. Mål 2: Iværksætterrådgivningen skal tilpasses socialøkonomiske iværksættere og virksomheder Dette skal sikre fastholdelse af det socialøkonomiske potentiale og sikre udvikling af solide og bæredygtige virksomheder. Mål 3: Der skal ydes målrettet rådgivning til offentligt ansatte, der ønsker at starte socialøkonomisk virksomhed inden for eget fagområde Dette har til formål at skabe arbejdspladser til offentligt ansatte, der er motiverede for at starte egen virksomhed eller har mistet deres job samt sikre kvalificerede og innovative velfærdstilbud. Mål 4: Der skal etableres et lokalt tværsektorielt socialøkonomisk netværk ved udgangen af 2009 Formålet med netværket er at sikre mulighed for tværsektorielt samarbejde samt at være platform for etablering af partnerskaber med sigte på kompetencedeling og idéudvikling. 12

13 Mål 5: Der skal etableres en mentorordning for socialøkonomiske virksomheder Denne har til formål at sikre tilførsel af professionelle kompetencer til de socialøkonomiske virksomheder. Mål 6: Kåring af Koldings socialøkonomiske vindervirksomheder i 2011 For at sikre synlighed omkring samt udbrede kendskabet til socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune og det bredere trekantsområde kåres årets socialøkonomiske vindervirksomheder i Vindervirksomhederne findes med udgangspunkt i det lokale socialøkonomiske netværk Missionen - der skal ved udgangen af 2011 være 10 socialøkonomiske vindervirksomheder i Kolding Kolding Kommune skal være førende i landet i forhold til at huse socialøkonomiske virksomheder. Det er derfor målet, at der understøtte 10 socialøkonomiske virksomheder, som kan agere rollemodeller for nye socialøkonomiske iværksættere og virksomheder i Kolding. Det er særligt vigtigt, at virksomhederne eksisterer inden for en bredde af områder og indsatser, således at man arbejder såvel inden for social- og sundhedsområdet som inden for miljø, kultur og uddannelse. For at sikre dette, er det afgørende, at der udvikles en stærk socialøkonomisk iværksætterkultur i Kolding Kommune. Denne skal være med til at fremme etablering af nye socialøkonomiske virksomheder ved at inspirere til innovation inden for dette område. Samtidig skal den sikre et bæredygtigt og tværfagligt netværk omkring virksomhederne, der er med til at fastholde innovation og sikre bæredygtighed Mål 1: Måling af eksisterende og potentielle socialøkonomiske iværksættere Formålet med denne måling er kontinuerligt at monitorere eksisterende og potentielle socialøkonomiske iværksættere og virksomheder for at have et overblik over feltets karakteristika samt for at kunne måle den økonomiske og sociale værdi, virksomhederne tilfører. Ved at have et løbende overblik over feltets karakteristika kan man løbende tilpasse sin indsats til de aktuelle behov, herunder kan man sætte ind over for de særlige områder, hvor man vil fremme udvikling af nye socialøkonomiske virksomheder, eksempelvis inden for det kulturelle eller miljømæssige område. Anbefaling: I forbindelse med udvikling af den socialøkonomiske vækststrategi for Kolding Kommune er der igangsat en kortlægning af eksisterende og potentielle socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune. Kortlægningen er foretaget igennem et elektronisk spørgeskema. Det anbefales, at dette spørgeskema fortløbende anvendes til monitorering af karakteristika og behov hos det socialøkonomiske virksomhedsfelt i Kolding. Dette vil samtidig give mulighed for at måle den økonomiske og sociale værdi, som de socialøkonomiske virksomheder tilfører Kolding. Konkret anbefales det, at monitoreringen løbende foretages ved, at alle nye medlemmer af Koldings Socialøkonomisk Netværk anmodes om at udfylde spørgeskemaet. Samtidig anmodes alle socialøkonomiske iværksættere, der søger rådgivning, om at udfylde spørgeskemaet. På denne måde sikrer man et kontinuerligt overblik over det socialøkonomiske virksomhedsfelt i Kolding. Link til spørgeskemaet kan fast ligge på Business Koldings og Kolding Kommunes hjemmesider. 13

14 Mål 2: Iværksætterrådgivningen skal tilpasses socialøkonomiske iværksættere og virksomheder En målrettet iværksætterrådgivning skal sikre fastholdelse af det socialøkonomiske potentiale og sikre udvikling af solide og bæredygtige socialøkonomiske virksomheder. Der eksisterer allerede en velkonsolideret iværksætterrådgivning i Business Kolding, men denne skal tilpasses til også at kunne rumme de socialøkonomiske iværksættere, der henvender sig, således at de fastholdes. Anbefaling: Iværksætterrådgivere i Business Kolding uddannes til også at kunne rådgive socialøkonomiske iværksættere og virksomheder. Der skal derfor igangsættes et workshop- eller kursusforløb, hvor de eksisterende rådgivere klædes på til at kunne supplere deres rådgivning med viden om socialøkonomisk iværksætteri. Der igangsættes endvidere et samarbejde med eksempelvis Kolding Selvhjælp og Frivilligcenter, så de har indsigt i den socialøkonomiske virksomhedsform og kan henvise frivillige organisationer, der gerne vil begynde socialøkonomisk virksomhedsdrift til konkret rådgivning i Business Kolding Mål 3: Der skal ydes målrettet rådgivning til offentligt ansatte, der ønsker at starte socialøkonomisk virksomhed inden for eget fagområde Offentlige ansatte har stor viden om og indsigt i problemfelter og metoder for indsatsen inden for deres fagområde. Der er derfor gode erfaringer bl.a. fra Storbritannien med, at tidligere offentligt ansatte etablerer socialøkonomiske virksomheder inden for deres fagområde. Der kan derfor være store fordele ved at yde målrettet rådgivning til offentligt ansatte, der med deres indsigt og viden har interesse for at starte socialøkonomisk virksomhed eller som skal samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Kolding Kommune står derudover i en situation, hvor man er nødt til at afskedige en række offentlige ansatte. En målrettet rådgivning til denne gruppe om etablering af socialøkonomiske virksomheder samt til medarbejdere i øvrigt, som skal samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, vil ikke blot fungere som en service til medarbejderne, men vil ligeledes have til formål at skabe arbejdspladser til offentligt ansatte, der har mistet deres job samt sikre kvalificerede og innovative velfærdstilbud. Offentligt ansatte har ofte en unik indsigt i, hvordan et tilbud bedst muligt skrues sammen, og denne viden kan bruges i udvikling af nye tilbud i ramme af en socialøkonomisk virksomhed. Man kan ved at motivere tidligere hjemmehjælpere til at etablere socialøkonomiske virksomheder, der tilbyder supplerende og nye løsninger inden for hjemmepleje, såvel opnå beskæftigelse til ledige samt nye og supplerende løsninger inden for et område, hvor der er mangel på ikke blot hænder men også individuelt tilpassede tilbud. Anbefaling: I samarbejde mellem Jobcentret og Business Kolding etableres målrettet rådgivning /workshops for afskedigede medarbejdere indenfor eksempelvis hjemmepleje og undervisning, som motiverer og støtter dem i at etablere socialøkonomiske virksomheder inden for det område, de har arbejdet inden for. Rådgivningen skal særligt have fokus på samarbejdet med kommunen, herunder indgåelse af kontrakter, og finansieringsmuligheder. Derudover er det vigtigt, at de ansatte i kommunen, der skal samarbejde med tidligere kolleger som leverandører, tilføres viden om virksomhedsformen og de muligheder, der ligger for samarbejde og indgåelse af kontrakter Mål 4: Der skal etableres et lokalt tværsektorielt socialøkonomisk netværk ved udgangen af 2009 Formålet med etablering af et lokalt socialøkonomisk netværk er at sikre mulighed for tværsektorielt samarbejde samt at være platform for etablering af partnerskaber på tværs af sektorer med sigte på kompetencedeling og idéudvikling. Netværket skal således være med til at sikre videndeling på tværs 14

15 mellem erhvervsliv, foreningsliv, kommunen og borgerne, ikke mindst om muligheden for socialøkonomisk virksomhedsdrift eksempelvis som knopskydning på en eksisterende forening, organisation, institution eller virksomhed. Der skal i netværket afholdes en række arrangementer vedrørende tværgående tematikker eventuelt suppleret med workshops i konkrete problemstillinger relateret til socialøkonomisk virksomhedsdrift. Anbefaling: Kolding Kommune tager initiativ til at etablere et lokalt socialøkonomisk netværk. Netværket faciliteres i startfasen af Kolding Kommune og Business Kolding med støtte fra Center for Socialøkonomi. Ved udgangen af 2010 tager netværket i samråd med Kolding Kommune og Business Kolding stilling til den fremtidige forankring. Det kan her overvejes, om Kolding Selvhjælp og Frivilligcenter skal være en del af denne forankring. Det anbefales, at der afholdes 2 årlige fælles arrangementer i netværket suppleret med målrettede workshops efter ønske fra netværkets medlemmer. Det anbefales, at netværket igangsættes ved et kick-off arrangement d. 3. december 2009, hvilket samtidig kan danne ramme om offentlig eksponering af strategien og de indsatser, der efterfølgende skal iværksættes. Det anbefales endvidere, at der under dette netværk etableres et særligt netværk for nye og etablerede socialøkonomiske virksomheder, der her kan sparre med hinanden og udveksle erfaringer for at sikre lokal bæredygtighed Mål 5: Der etableres en mentorordning for socialøkonomiske virksomheder Etablering af en mentorordning har til formål at sikre tilførsel af professionelle kompetencer fra konventionelle erhvervsvirksomheder til de socialøkonomiske virksomheder. Mentorordningen skal anvendes som redskab for iværksætterrådgiverne i Business Kolding. Mentorer rekrutteres bl.a. gennem det lokale socialøkonomiske netværk. Anbefaling: I regi af Business Kolding etableres en frivillig mentorordning som supplerende redskab for iværksætterrådgivere til konkret støtte af socialøkonomiske iværksættere. Til mentorkorpset rekrutteres ledere og medarbejdere fra velkonsoliderede erhvervsvirksomheder i Kolding, der kan tilføre viden om forretningsplanlægning, markedsføring mv. til socialøkonomiske virksomheder og iværksættere. Mentorerne superviseres af medarbejdere i Business Kolding. Det anbefales, at der som minimumskrav til mentorerne stilles, at de anvender 2 timer om måneden til at rådgive deres mentee. Mentorordningen etableres efter konkret vejledning og model fra Center for Socialøkonomi Mål 6: Kåring af Koldings socialøkonomiske vindervirksomheder i 2011 Det er afgørende, at der skabes synlighed omkring de stærke socialøkonomiske virksomheder, der etableres i Kolding Kommune som følge af den socialøkonomiske vækststrategi. Dette skal være med til at motivere andre til at starte egen socialøkonomisk virksomhed samt på kommunalt og regionalt plan at være med til at fremme indsigten i virksomhedsformen samt sikre fokus på de sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige problemer, virksomhedsformen kan være en supplerende løsning i forhold til. Målgruppen for priskåringen er således særligt iværksætterspirer, offentligt ansatte, erhvervslivet og aktører i Trekantsområdet. Anbefaling: Det anbefales, at der med afsæt i det lokale socialøkonomiske netværk initieres en kåring af Koldings socialøkonomiske vindervirksomheder med start i Kåringen kan køre i en årrække, der er 15

16 relevant for at sikre synlighed omkring indsatsen. Det anbefales, at Kolding Kommune står bag prisen, der uddeles af en dommerkomité bestående af en bred vifte af aktører fra forskellige sektorer. Det anbefales, at der findes en lokal erhvervssponsor til prisen, herunder at en lokal kunstner laver en statuette. Derudover skal der iværksættes en PR-strategi, der sikrer, at priskåringen som effekt ikke blot får et øget kendskab til, hvad en socialøkonomisk virksomhed er, men også motiverer flere til at blive iværksættere Hvordan kan redskaberne bidrage positivt til arbejdet blandt de forskellige aktører? Strategien og de redskaber, den konkret indeholder, har forskellig relevans for de aktører i Kolding, der med hver deres afsæt er en del af denne. For Kolding Kommune vil strategien kunne bruges til at sikre beskæftigelse, udvikling af nye velfærdstilbud og vækst. Det handler overordnet set om, at man gennem de aktiviteter, der iværksættes, skaber mulighed for nye typer job til ledige, job til tidligere men nu afskedigede ansatte og ikke mindst et miljø, der er med til at fremme udvikling af nye velfærdstilbud tilpasset borgerne. Ikke mindst vil man med etablering af et lokalt socialøkonomisk netværk få skabt en tværsektoriel platform, som kommunen kan bruge som udgangspunkt for en fælles kommunikation med erhvervslivet, frivillige organisationer, interesseorganisationer mv. også i forhold til temaer, der ikke direkte relaterer sig til socialøkonomien. Endelig vil Kolding Kommune kunne anvende strategien aktivt til at profilere sig som førende erhvervskommune og samlingspunkt i trekantsområdet for socialøkonomiske iværksætteri. Jobcenter Kolding vil aktivt kunne anvende redskaberne til at samarbejde med socialøkonomiske virksomheder om beskæftigelse af ledige, da virksomhederne ofte har større mulighed for at rumme ansatte med særlige behov, da man tager udgangspunktet i de ansattes kompetencer. Derudover kan Jobcentret animere ledige til selv at starte socialøkonomisk virksomhed. Business Kolding vil aktivt kunne anvende redskaberne til at supplere den eksisterende iværksætterrådgivning til også at kunne rumme socialøkonomiske iværksættere, hvormed der sikres fastholdelse af flere iværksættere i Kolding. Endvidere vil strategien medføre en yderligere udvidelse af de eksisterende tilbud gennem etablering af mentorordning og socialøkonomisk netværk, herunder et særligt netværk for de socialøkonomiske virksomheder. Kolding Selvhjælp og Frivilligcenter vil kunne anvende strategien som udgangspunkt for fyraftensmøder, kurser o.a. for frivillige foreninger med henblik på at sikre viden blandt foreningerne om en muligheden for at etablere dele af indsatsen som socialøkonomisk virksomhed, der kan sikre et differentieret finansieringsgrundlag og dermed autonomi og mulighed for mere langsigtet planlægning. Endvidere kan Kolding Selvhjælp og Frivilligcenter på sigt anvende strategien til at sikre et bredere netværk, eksempelvis gennem aktiv deltagelse i forankring af det lokale socialøkonomiske netværk. Erhvervslivet vil kunne anvende strategien til at sikre produktudvikling og tilgang af nye kompetencer gennem samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Erhvervslivet kan konkret deltage i socialøkonomisk netværk samt fungere som mentorer for socialøkonomiske virksomheder i Kolding. Strategien kan dermed anvendes internt i den enkelte virksomhed som en del af deres CSR-strategi, og virksomheden vil kunne bruge samarbejdet til at profilere og synliggøre en social profil. 16

17 Frivillige foreninger vil kunne anvende strategien til at skabe et mere differentieret finansieringsgrundlag, der ikke blot kan være med til at sikre større økonomisk bæredygtighed, men som ligeledes kan give mulighed for større autonomi og langsigtet planlægning. Derudover kan strategien være med til at sikre innovation og udvikling af indsatsen i foreningerne, bl.a. gennem et fokus på det værdigrundlag, man arbejder ud fra, og ved en nytænkning af indsatsen med henblik på at tydeliggøre kompetencer, der kan omsættes til salgbare ydelser. Socialøkonomiske virksomheder vil drage nytte af strategien gennem målrettede rådgivningstilbud og adgang til de netværk, der er afgørende for virksomhedernes bæredygtighed. Ikke mindst vil den anerkendelse af virksomhedsformen, strategien medfører, kunne være med til at sikre tilførsel af kapital, kompetencer og kunder. Iværksættere kan bruge strategien til at blive inspirerede til at anvende en anden organiseringsform end måske først tænkt, som kan skabe nye muligheder for produktudvikling og tilførsel af kompetencer samt en mere bæredygtig indsats. Samlet set vil en implementering af strategien medføre såvel økonomisk som social værdi til Kolding som kommune samt til de forskellige aktører, der på forskellig vis indgår i partnerskaber omkring indsatsen, der alle vil drage nytte af den adgang til nye typer netværk, deltagelse i et socialøkonomisk netværk vil medføre. 4. De næste skridt 4.1. Hvad sker der nu? Strategien forelægges Kolding Kommune til endelig beslutning om, hvilke initiativer der iværksættes på baggrund af de anbefalinger, der er lagt frem i strategien. Herefter igangsættes de forskellige indsatser og aktiviteter, der nyder opbankning. Center for Socialøkonomi er tilknyttet den konkrete implementering af de forskellige indsatser frem til 1. juli Sideløbende er det foreslået, at der igangsættes en kommunikationsstrategi, der sikre internt og eksternt kendskab til den socialøkonomiske vækststrategi, og som ikke mindst sikrer kendskab til den socialøkonomiske virksomhedsform og de fordele, den kan have som ramme for innovation og beskæftigelse. Første skridt i den konkrete implementering bliver kick-off for etablering af Koldings socialøkonomiske netværk d. 3. december 2009, hvor man for første gang vil bringe aktører fra de forskellige sektorer sammen i et fælles netværk. Dette er første skridt på vejen til at sikre, at Kolding bliver Trekantsområdets førende socialøkonomiske aktør, der understøtter etablering af 10 lokale socialøkonomiske vindervirksomheder. 17

18 5. Nyttige links

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel. Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi

Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel. Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi fra fundraising til forretning Voice

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

SjællandSeminar - Partnerskaber inden for den sociale økonomi i Region Sjælland

SjællandSeminar - Partnerskaber inden for den sociale økonomi i Region Sjælland SjællandSeminar - Partnerskaber inden for den sociale økonomi i Region Sjælland 1. Baggrund SjællandSeminaret 14. april 2010 tog det første målrettede skridt til at samle offentlige og private aktører

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

VIRKSOMHEDSNETVÆRKET. Socialøkonomi i Kolding Kommune. ESBJERGVEJ 84 6000 Kolding TEL: 2530 2292 WWW.VIRKSOMHEDSNETVAERKET.DK

VIRKSOMHEDSNETVÆRKET. Socialøkonomi i Kolding Kommune. ESBJERGVEJ 84 6000 Kolding TEL: 2530 2292 WWW.VIRKSOMHEDSNETVAERKET.DK VIRKSOMHEDSNETVÆRKET Socialøkonomi i Kolding Kommune Virksomheds- Netværket Uafhængigt netværk der består af 135 medlemsvirksomheder/organisationer Private og offentlige virksomheder/organisationer Grundlagt

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VISION - en bæredygtig fremtid

VISION - en bæredygtig fremtid DNA & VISION MANIFEST KPH er ikke bare et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er et møde mellem forskellige brancher med en fælles vision. En vision om en bæredygtig

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder?

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Lars Hilberg Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Sørup Herregård Hvem er BRFkredit? BRFkredit er en finansiel virksomhed... Fondsejet og uafhængigt Forretningsområder:

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende VETERAN STRATEGI For tidligere udsendte og deres pårørende VETERANSTRATEGI FOR RANDERS KOMMUNE Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Virksomhedsworkshop. Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN

Virksomhedsworkshop. Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Virksomhedsworkshop Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Projektet er støttet af INTEGRATIONSMINISTERIET og REGION SYDDANMARK Opgaver

Læs mere

Strategi- og handleplan for fremme af socialøkonomiske virksomheder i Esbjerg Kommune.

Strategi- og handleplan for fremme af socialøkonomiske virksomheder i Esbjerg Kommune. Sct. Knuds Allé 7. 6740 Bramming Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 16. februar 2015 Sagsbehandler Susanne Oldenborg Telefon direkte 76 16 91 33 Notat Strategi- og handleplan for fremme af socialøkonomiske

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder Situation Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder Struer Kommune er udvalgt til forgangskommune i forbindelse med udviklingen af en model for etablering og drift af værdiskabende

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Socialøkonomiske virksomheder og kommunale potentialer. Oplæg for Vækstudvalget i Frederikssund Kommune Uffe Lembo og Charlotte Holmer Kaufmanas

Socialøkonomiske virksomheder og kommunale potentialer. Oplæg for Vækstudvalget i Frederikssund Kommune Uffe Lembo og Charlotte Holmer Kaufmanas Socialøkonomiske virksomheder og kommunale potentialer 1 Oplæg for Vækstudvalget i Frederikssund Kommune Uffe Lembo og Charlotte Holmer Kaufmanas Agenda Socialøkonomiske virksomheder Fem ingredienser 2

Læs mere

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 Pixi www.albertslund.dk/erhvervsstrategi FORORD Albertslund er en del af verden. Det betyder, at vi som by og erhvervsliv er i skarp konkurrence med vores naboer i Europa, men

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED

FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED Dokumenttype b Inspirationskatalog udarbejdet af Rambøll Management Consulting Dato September 2017 FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED INDLEDNING VI SKAL HAVE FLERE BORGERE

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Notat. Kommentarer fra Beskæftigelsesforvaltningen til forslag fra SF om styrkelse af strategi og handlingsplan for socialøkonomiske.

Notat. Kommentarer fra Beskæftigelsesforvaltningen til forslag fra SF om styrkelse af strategi og handlingsplan for socialøkonomiske. Notat Emne: Kommentarer fra Beskæftigelsesforvaltningen til forslag fra SF om styrkelse af strategi og handlingsplan for socialøkonomiske virksomheder Til: Aarhus Byråd Den 25. februar 2014 1. Baggrund

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation Baggrundsinformation KOM STÆRKT FRA START Kompetence og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1. 1. Sammenfatning

NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1. 1. Sammenfatning Beskæftigelse, Social og Økonomi Administration og udvikling Sagsnr. 251463 Brevid. 1877149 Ref. AHA Dir. tlf. 46 31 78 50 anneh@roskilde.dk NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1 25. marts

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Tirsdag den 31. juli 2012 Resumé: UNGNU i Middelfart Kommune træner psykisk og socialt sårbare unge mellem 16 og 30 år til

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Kolding Kommune Fundraising-strategi vol Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0

Kolding Kommune Fundraising-strategi vol Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0 Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0 Kolding Kommune Analyse og Udvikling Forord Kolding Kommunes fundraising-strategi skal bidrage til at skabe merværdi i realiseringen af kommunens vision og

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende tilbud. [Vælg datoen]

Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende tilbud. [Vælg datoen] Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende [Vælg datoen] 2 Indholdsfortegnelse Rammeaftalens formål... 3 Baggrund for rammeaftalen... 3 Rammeaftalens parter...

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.09.00-A00-3-5 Sagsbehandlere: TC/MSJ Dato: 3. maj 206 Strategi for Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg 206-2020 Indledning Horsens Kommune har en stor og

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden September 2015 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013

Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013 Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013 Indhold Fokus i det frivillige sociale arbejde... 4 Samarbejdet om det frivillige sociale arbejde... 5 Tilskudsfordeling... 8 Ansøgning om midler

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere