Når socialt ansvar og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd. en strategi for socialøkonomisk vækst i Kolding Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når socialt ansvar og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd. en strategi for socialøkonomisk vækst i Kolding Kommune"

Transkript

1 Når socialt ansvar og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd en strategi for socialøkonomisk vækst i Kolding Kommune Center for Socialøkonomi, oktober

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Socialøkonomien i Danmark 1.1. Socialøkonomi i Danmark en sektor i vækst Karakteristik af socialøkonomiske virksomheder Kolding Kommune en karakteristik af det socialøkonomiske potentiale Karakteristik af eksisterende og potentielle virksomheder Behov Udfordringer Aktører Strategien Vision og mission Mål og anbefalinger Missionen der skal ved udgangen af 2011 være 10 socialøkonomiske vindervirksomheder Mål 1: Måling af eksisterende og potentielle socialøkonomiske iværksættere Mål 2: Iværksætterrådgivningen skal tilpasses socialøkonomiske iværksættere og virksomheder Mål 3: Der skal ydes målrettet rådgivning til offentligt ansatte Mål 4: Der skal etableres et lokalt tværsektorielt socialøkonomisk netværk inden udgangen af Mål 5: Der etableres en mentorordning for socialøkonomiske virksomheder Mål 6: Kåring af Koldings socialøkonomiske vindervirksomheder i Hvordan kan redskaberne bidrage positivt til arbejdet hos de forskellige aktører? De næste skridt Hvad sker der nu? Nyttige links

3 Når socialt ansvar og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd en strategi for socialøkonomisk vækst i Kolding Kommune Sammenfatning Kolding Kommune har som den første kommune i landet valgt at lave en strategi for socialøkonomisk vækst. Målet med strategien er at sikre 10 socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune. Virksomheder som kan bringe vækst, beskæftigelse og nye velfærdstilbud til kommunen. Kolding skal ganske enkelt være centrum for socialøkonomiske virksomheder og sikre optimale vækstbetingelser for denne type virksomheder gennem etablering af en infrastruktur, der sikrer innovation samt social og økonomisk bæredygtighed. Kolding har med sin centrale placering en unik mulighed for at blive drivkraft for socialøkonomiske virksomheder i Trekantsområdet. Ikke mindst set i lyset af Koldings flotte placering på førstepladsen i Børsens årlige erhvervskommuneundersøgelse i Kolding har samtidig store uddannelses- og forskningsinstitutioner som Designskolen og Scion DTU, der ikke blot genererer innovation men ligeledes er vækstcentrum for nye, innovative og højteknologiske virksomheder. Der eksisterer allerede en række socialøkonomiske virksomheder i Kolding. Ikke mindst er der et stort potentiale til stede for udvikling af flere socialøkonomiske virksomheder, og der er allerede opstartet samarbejde om etablering af socialøkonomiske virksomheder med eksisterende aktører. Den typiske socialøkonomiske virksomhed i Kolding i dag arbejder inden for det sociale område, særligt børn og unge samt etniske minoriteter, inden for rådgivning. Der er således et stort potentiale for at brede indsatsen ud til eksempelvis også at rumme sundhed og ikke mindst miljøområdet. En socialøkonomisk vækststrategi og etablering af socialøkonomiske virksomheder er ikke løsningen på alle udfordringer i forbindelse med beskæftigelse, udvikling af velfærdstilbud og vækst i kommunen, men det kan være et vægtigt supplement til den øvrige indsats og dermed et vægtigt bidrag til de øvrige løsningsmodeller inden for disse felter. Der opstilles i strategien seks konkrete mål for, hvordan Kolding bliver en kommune med en aktiv socialøkonomisk iværksætterkultur. Målene omhandler: Måling af eksisterende og potentielle socialøkonomiske iværksættere Tilpasning af iværksætterrådgivningen til socialøkonomiske iværksættere og virksomheder Målrettet rådgivning til offentligt ansatte Etablering af lokalt tværsektorielt socialøkonomisk netværk Etablering af mentorordning Kåring af Koldings socialøkonomiske vindervirksomheder Strategien og de aktiviteter, der iværksættes, tager som metodisk princip udgangspunkt i allerede eksisterende netværk og indsatser i Kolding. 3

4 1. Socialøkonomien i Danmark 1.1. Socialøkonomi i Danmark en sektor i vækst Socialøkonomiske iværksætteri er i voldsom vækst i Danmark. Socialøkonomiske virksomheder som Specialisterne, Hus Forbi og FDB er kendte eksempler på en virksomhedsform, som synes ny som begreb, men som indholdsmæssigt har været kendt i en længere årrække. Virksomhedsformen har rødder tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor velgørende foreninger blomstrede op i filantropiens navn. Trådene forgrener sig endvidere til andelsbevægelsen og kooperativerne og ikke mindst de selvejende institutioner, der er en særlig dansk egenart. Det nye ved virksomhedsformen er, at man er begyndt at arbejde med den i en strategisk kontekst for at sikre social og økonomisk bæredygtighed samt løse konkrete sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige problemer. I det følgende gennemgås, hvilke karakteristika, en socialøkonomisk virksomhed har, inden blikket vendes mod det socialøkonomiske landkort i Kolding Karakteristik af socialøkonomiske virksomheder Socialøkonomiske virksomheder findes inden for en variation af brancher og sektorer. En socialøkonomisk virksomhed defineres ud fra en række særlige karakteristika, der adskiller virksomheden fra konventionelle virksomheder. Disse karakteristika er samtidig med til at adskille virksomhedsformen fra erhvervslivets CSR-indsatser og andre initiativer i forhold til social ansvarlighed. Først og fremmest arbejder man efter et socialt, sundhedsmæssigt eller miljømæssigt formål eller sagt omvendt, man søger at løse et socialt, sundhedsmæssigt eller miljømæssigt problem. Det kan være at sikre beskæftigelse til handicappede, støtte til misbrugere eller at etablere sundhedsfremmende tilbud til kræftramte kvinder. Tabel 1. Eksempler på socialøkonomiske virksomheder Baisikeli indsamler brugte cykler, istandsætter dem og lejer dem ud til turister og virksomheder. Dette finansierer, at cyklerne efterfølgende sendes til Afrika, hvor de bruges som ambulancecykler mv. Muhabet er et værested for psykisk syge etniske minoriteter, der er et supplement til de offentlige psykiatriske tilbud. Muhabet indgår partnerskaber med en lang række lokale virksomheder, distriktspsykiatrien, kommunerne, frivillige organisationer m.fl. Helt afgørende er det, at den profit, der er tilbage, når alle omkostninger er betalt, geninvesteres i det formål, virksomheden arbejder efter. Det betyder konkret, at der ikke er en ejer- eller aktionærkreds, der får udbetalt et udbytte eller afkast. Pengene bliver i virksomheden og følger formålet, så de bruges til at forbedre forholdene for handicappede, skabe nye sundhedstilbud til minoritetsgrupper eller lave miljøforbedrende indsatser. Der er således ikke nogen, der skal tjene penge på virksomheden, der samtidig er kendetegnet ved en høj grad af transparens i pengestrømme mv. På den anden side er det en helt almindelig virksomhed, der kan gå fallit. Man sælger en ydelse eller et produkt det kan være alt fra brugt tøj og cykler til rådgivning og pladser på et plejehjem og man sælger dette på helt almindelige markedsvilkår, der ikke må være konkurrenceforvridende. En række socialøkonomiske virksomheder har, som mange andre virksomheder, ansatte på særlige vilkår, men dette må ikke kunne afspejles i prisen. Derimod er virksomhederne kendetegnede ved, at man ofte vender mål- 4

5 middel-tankegangen på hovedet, idet udgangspunktet tages i medarbejdernes kompetencer og behov frem for i det produkt, man vil sælge. Tabel 2. Eksempler på socialøkonomiske virksomheder Else Mariehjemmet tilbyder omsorg og pleje til ældre døgnet rundt i et trygt og nært miljø, som lægger vægt på beboernes, medarbejdernes, de pårørendes og ikke mindst lokalsamfundets behov. Allehånde Køkken er et cateringfirma, der laver mad til frokoster, møder, konferencer og andre events. Virksomheden ansætter og træner medarbejdere, der er døve. Socialøkonomiske virksomheder er samtidig kendetegnede ved en stor grad af innovation og nytænkning. Man finder nye løsninger på behandling af etniske minoriteter med en sindslidelse eller nye måder at genbruge cykler på. Man organiserer sig anderledes, hvilket giver større bæredygtighed og tilførsel af nye typer kompetencer. Dette hænger tæt sammen med, at man oftest arbejder i partnerskaber. Tabel 3. Tjekliste for en socialøkonomisk virksomhed 1. Socialt formål Socialøkonomiske virksomheder arbejder for at fremme et socialt, sundhedsmæssigt eller miljømæssigt formål eller løse et tilsvarende problem. De måler ofte deres aktiviteter for at vise deres sociale effekt. 2. Tjener penge på forretningsaktiviteter Det betyder, at man sælger et produkt eller en ydelse. 3. Overskuddet geninvesteres Det overskud, der skabes på salg af virksomhedens produkter eller ydelser, geninvesteres til fordel for det sociale, sundhedsmæssige eller miljømæssige problem, man søger at løse. I alle tilfælde er der fuld gennemsigtighed med, hvad der sker med fortjenesten. 4. Innovation og nye løsninger Der er i socialøkonomiske virksomheder ofte tale om en unik ide eller løsning. Det kan være et nyt produkt, en ny ydelse eller nye måder at involvere samarbejdspartnere eller anvende teknologi i produktudviklingen på. 5. Partnerskaber Kendetegnende for socialøkonomiske virksomheder er, at løsningerne ofte er brugerdrevne, og virksomhederne er gode til at arbejde i partnerskaber og fx gennem mentorordninger at få støtte fra erhvervslivet, den offentlige sektor og andre samarbejdspartnere. Samtidig er indsatsen ofte lokalt forankret gennem disse partnerskaber. 6. Lokal forankring Udgangspunktet for indsats og ydelser i socialøkonomiske virksomheder tages oftest i lokalområdet og lokale behov. Løsningerne findes derfor også oftest i lokale samarbejder og partnerskaber. Socialøkonomiske virksomheder er ideelle til at indgå i partnerskaber. Ikke blot fordi ideen om, at kun formålet skal tjene penge på den ydelse eller det produkt, man sælger, er sympatisk, men også fordi hvad der skal til frem for hvem der gør det, står i centrum. Derfor indgår man i partnerskaber, hvor 5

6 stort set alle sektorer bidrager. Det særlige er, at fokus oftest flyttes fra alene at handle om økonomiske bidrag og sponsorater til tilførsel af alt fra kompetencer, viden og rådgivning til gratis lokaler, fødevarer mv. I forhold til samarbejdet med eksempelvis kommunale og statslige myndigheder kan dette have en stor betydning, da man i et partnerskab ikke koncentrerer sig om driftsaftaler og tilsyn, men i stedet koncentrerer sig om, hvad man hver især kan bidrage med i et samarbejde. Den lokale forankring er udgangspunktet for mange socialøkonomiske virksomheder. Her får man netop muligheden for et tæt samarbejde med aktører på tværs af sektorer. Det giver mening for Det gode brød at give gratis brød til Regnbuen, så de kan lave sund mad hver dag til deres gæster. Eller det giver mening for genbrugsbutikken at samarbejde med kommunen om at beskæftige fleksjobbere som supplement til de frivillige for dermed at tage et lokalt ansvar. Den socialøkonomiske virksomhed, der får succes, har oftest denne lokale tilknytning, hvor man konkret kan vise sine effekter og inddrage kunder, beboere, andre lokale virksomheder mv. i indsatsen. 2. Kolding Kommune en karakteristik af det socialøkonomiske potentiale Kolding Kommune har taget teten ved som den første kommune i Danmark at tænke strategisk omkring socialøkonomiske virksomheder. Første led i strategiudviklingen har været at kortlægge eksisterende og potentielle socialøkonomiske virksomheder i Kolding og omegn. Dette særligt for at sikre, at allerede eksisterende netværk og virksomheder kunne blive aktivt inddraget i strategiudvikling og implementering, da dette i udgangspunktet skal bygge på eksisterende netværk, aktiviteter og indsatser. Der er eksempelvis allerede indledt et tæt samarbejde med Huset Venture i Tønder, som bliver en aktiv del af strategiens implementering. Nedenfor redegøres kort for resultater af kortlægningen samt de behov og udfordringer, der herigennem er blevet identificeret 1. Da begrebet socialøkonomi er meget nyt, er det langt fra alle eksisterende og potentielle virksomheder, der har taget del i kortlægningen, der derfor ikke giver et fuldstændigt billede af, hvilke virksomheder der eksisterer i Kolding. Kortlægningen giver derimod en pejling af, inden for hvilke områder, der allerede eksisterer socialøkonomiske virksomheder, samt hvor der er gode muligheder for udvikling af feltet Karakteristik af eksisterende og potentielle virksomheder i Kolding Kommune Der er allerede en række socialøkonomiske virksomheder i Kolding, og ikke mindst er der et stort potentiale for udvikling af flere. Eksisterende socialøkonomiske virksomheder i Kolding opererer primært inden for det sociale område. De brancher, hvor man genererer sin indtægt, fordeler sig i tre blokke 2. 1 Kortlægningen er lavet på baggrund af en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt interessenter i Kolding Kommune i juli-september respondenter har deltaget i undersøgelsen. 2 Det bemærkes, at man i spørgsmålet har kunnet vælge op til tre sektorer, hvilket medfører, at procentsatserne samlet set overstiger 100 %. 6

7 Figur 2. Sektor inden for hvilken man genererer sin indtægt Note: Kategorien Andet indeholder sektorerne transport, turisme, sport og fritid, tryk og udgivelse, PR, marketing og medier, produktion, grafisk design, fødevareindustrien, finansvirksomhed, banker, regnskab, miljøarbejde, bygningsarbejde, ingeniørarbejde, arkitektur, landbrug og plantebrug. Den største blok er socialt arbejde og rådgivning, der samlet set tegner sig for halvdelen af indsatsen hos de adspurgte respondenter. Næste blok består af detailhandel, boliger og ejendomme, uddannelse og træning samt kultur. Den sidste blok består af skralde- og genbrugsservices, religion, formidling, IT- og webdesign, sundhed, underholdning og omsorg. Der synes således at være rum for udvikling særligt inden for det miljømæssige område, hvor man kan lade sig inspirere af andre socialøkonomiske virksomheder med fokus på eksempelvis økologisk landbrug, genbrug, fødevaredistribution og cykler samt områder som eksempelvis grafisk design, bygningsarbejde og turisme. Figur 3: Hovedformål med indsatsen Hovedformål Procent At yde vejledning eller rådgivning til enkeltpersoner, fx sindslidende, handicappede, selvmordstruede, 61, 5 % ensomme unge, etniske minoriteter eller andre At fremme en bestemt gruppes rettigheder 30, 8 % At yde services som fx uddannelse, pleje/omsorg, mv., til en bestemt gruppe fx ældre eller børn 30, 8 % Lokalsamfundsudvikling 30, 8 % Sundhedsfremmende aktiviteter (inklusive fødevarer og sygdomsbekæmpelse) 23, 1 % At yde vejledning eller rådgivning til andre organisationer, grupperinger eller virksomheder 15, 4 % At skabe beskæftigelse til eller træning af socialt udsatte eller socialt ekskluderede grupper 15, 4 % At fremme et bæredygtigt miljø (inklusiv genbrug, energi og økologi) 7, 7 % At levere faciliteter eller services til lokalsamfundet, såsom fx fremme mobilitet gennem nye transportformer, 7, 7 % beskyttelse af grønne områder eller andre offentlige arealer. At fremme kunst og kulturel udvikling 7, 7 % Andet - Hovedformålet med indsatsen er for den største del af de organisationer og virksomheder, der har deltaget i kortlægningen, at yde vejledning eller rådgivning til enkeltpersoner. Service som uddannelse 7

8 samt pleje- og omsorg tegner sig sammen med lokalsamfundsudvikling og det at fremme en bestemt gruppes rettigheder for den næste gruppe af formålsbeskrivelser. Dette skal ses i sammenhæng med, at den hyppigste organisationsform blandt respondenterne er forening. Hvis blikket vendes mod de målgrupper, man arbejder med, tegner børn og unge sig sammen med etniske minoriteter for den klart største gruppe. Herefter tegner familier og handicappede sig for store andele. Ledige udgør ligeledes en stor gruppe for indsatsen, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med, at en del socialøkonomiske virksomheder tager deres afsæt i at ville skabe beskæftigelse til en særligt udsat gruppe, der står uden for arbejdsmarkedet. Figur 4. Hvilken modtagergruppe arbejder man med? Finansieringsgrundlaget for socialøkonomiske virksomheder er typisk en hybrid mellem egenindtjening, lån, sponsorater, projektmidler mv. 3 Dette gælder ligeledes for socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune, hvor det mest iøjefaldende er, at ingen tilkendegiver finansiering gennem lån. Dette vurderes at hænge sammen med, at lånefinansiering er svær at opnå, og mulighederne er få. En række af de deltagende organisationer og virksomheder har dog en stor egenindtjening, for tre organisationer og virksomheder er dette den eneste indtægtskilde, men for en række af organisationerne og virksomhederne synes der at være behov for støtte til, hvilket forretningspotentiale man har, og i denne sammenhæng hvilke af de ydelser, man tilbyder eller kan tilbyde, man kan tjene penge på, idet fem organisationer eller virksomheder ingen indtjening har fra salg af varer eller ydelser. 3 Jf. Socialøkonomisk virksomhed en kortlægning af etablerede socialøkonomiske virksomheder, Center for Socialøkonomi

9 Figur 5. Sammensætning af finansieringsgrundlag Hvordan er din organisation eller virksomheds totale indkomst sat sammen (%)? Svarmuligheder % af organisationer der bruger denne indkomstkilde Hvor stor en del af den samlede indkomst kommer fra denne kilde? (%) Kommunal finansiering (%) 0 0 Legater (%) 14 8 Lån (%) 0 0 Kontrakter / Aftaler om serviceniveau (%) Salg af varer / services eller andet (%) Private donationer, gaver eller arv (%) Investeringer (%) 0 0 Fonde (%) Indkomst fra ejendomme (%) 0 0 Interessant er ligeledes, at flere organisationer og virksomheder kun har én indkomstkilde, idet seks organisationer og virksomheder kun har indtægter fra enten legater, salg, private donationer eller fonde. Der er således et stort potentiale for at øge den økonomiske bæredygtighed gennem et mere differentieret finansieringsgrundlag. Den typiske socialøkonomiske virksomhed kan samlet set siges at arbejde inden for det sociale område med børn og unge eller etniske minoriteter. Finansieringen består af en hybrid mellem forskellige former for legater, kontrakter og salg af ydelser, men centralt står, at egenindtjeningen for mange med fordel kan udgøre en større del af finansieringsgrundlaget. Der er rum for udvikling særligt i forhold til, indenfor hvilke områder virksomhederne etableres, og der er behov for rådgivning om, hvor forretningspotentialet ligger i den enkelte organisation eller virksomhed Behov I kortlægningen er spurgt ind til, hvilke behov organisationer og virksomhederne har for støtte og rådgivning i forhold til en længere række ydelser og aktiviteter. Målet med afdækningen af behovene er at afklare, i hvilket omfang der behøves støtte til at etablere socialøkonomiske virksomheder i Kolding. Besvarelserne viser, at det største erkendte behov relaterer sig til markedsføring og hjælp til at måle og promovere de sociale resultater, man opnår. Herudover tilkendegives der behov for støtte til indgåelse af kontrakter og rammeaftaler i.f.m. salg af varer og ydelser til den offentlige sektor samt støtte til at etablere og udbyde arbejdspladser til svage ledige. 9

10 Figur 6. Behov for støtte og rådgivning fordelt på områder Det mest bemærkelsesværdige ved angivelsen af behov for støtte er, at de fleste organisationer og virksomheder angiver, at de ikke har behov for støtte og rådgivning. Det antages, at den manglende angivelse af behov for støtte og rådgivning ikke giver et reelt billede af, hvilke behov man har, hvis man skal udvikle sin organisation eller virksomhed med henblik på den socialøkonomiske virksomhedsform. Dette baseres på en vurdering af, at årsagen særligt skal findes i manglende kendskab til den socialøkonomiske virksomhedsform og de muligheder, denne organisationsform og tænkning kan byde på. Denne vurdering foretages på baggrund af erfaringer med rådgivning af socialøkonomiske iværksættere og virksomheder, der viser, at man netop som social iværksætter har behov for støtte til udvikling af forretningsplaner, støtte til at indgå i partnerskaber mv. 4 Særligt viser erfaringen, at socialøkonomiske iværksættere og socialøkonomiske virksomheder har behov for tilførsel af kompetencer i forhold til det at drive en virksomhed, fordi de generelt er dygtige til den socialfaglige del, men ikke har erfaring med eller viden om at udvikle forretningsplaner mv. Det vurderes derfor, at der er et stort behov for at oplyse og orientere om virksomhedsformen og de fordele, den eksempelvis kan give, for i første omgang at gøre foreninger, iværksættere og eksisterende virksomheder interesserede i den socialøkonomiske virksomhedsform og skabe en viden om de forretningsmuligheder og muligheder for egenindtjening, der her eksisterer Udfordringer Socialøkonomi er trods historiske tråde tilbage til 1800-tallet endnu for mange et nyt begreb i en dansk kontekst. Det anbefales derfor, at en strategi suppleres med en plan for, hvordan man i Kolding Kommune udbreder kendskabet til socialøkonomien som begreb og til socialøkonomiske virksomheder 4 Jf. her resultater fra undersøgelse i Socialøkonomisk Netværk gennemført af Center for Socialøkonomi i sommeren 2009 samt Socialøkonomisk virksomhed en kortlægning af eksisterende socialøkonomiske virksomheder, Center for Socialøkonomi

11 som konkret virksomhedsform. Fokus i kommunikationen skal ligge på, hvilke problemer og udfordringer, den socialøkonomiske virksomhedsform kan være med til at løse. Kommunikationen skal rette sig to veje. Den skal for det første rette sig internt mod medarbejderne i forvaltninger, kommunale institutioner mv., der skal arbejde med og drage nytte af socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune. Disse medarbejdere skal kende de muligheder, de konkret har i deres jobfunktion, for alt fra at samarbejde med, være kunder hos og lave partnerskaber og længere samarbejdsforløb om eksempelvis arbejdsmarkedsrettede forløb i socialøkonomiske virksomheder. Eksternt er det afgørende med en kommunikationsstrategi over for samarbejdspartnere, virksomheder, foreninger, interesseorganisationer, borgere mv. Målet hermed er at sikre kendskab til Koldings politiske prioriteringer, skabe sammenhæng internt i kommunens arbejde samt at kunne bruge strategien aktivt og sikre etablering af en socialøkonomisk iværksætterkultur og dermed flere socialøkonomiske virksomheder i Kolding. En udfordring er ligeledes at få bredt indsatsen ud, så det socialøkonomiske virksomhedsfelt dækker mere end socialområdet, særligt her med fokus på miljø og kultur, hvor der i Kolding er rig mulighed for udvikling af forretningsområder. Endelig synes der at være en udfordring i forhold til at både eksisterende men særligt potentielle socialøkonomiske virksomheder erkender de behov, de har for støtte og rådgivning for at kunne skabe bæredygtige vækstvirksomheder. Det synes i denne sammenhæng nødvendigt at sikre et solidt kendskab blandt alle aktører til den socialøkonomiske virksomhedsform Aktører Der identificeres i kortlægningen en række centrale aktører, der kan være med til at bære en socialøkonomisk virksomhedskultur i Kolding frem. Aktørerne er på forskellig vis centrale i forhold til såvel kapacitetsopbygning af iværksætterne som i relation til at være samarbejdspartnere med socialøkonomiske virksomheder. De identificerede centrale aktører er: Business Kolding Social- og Beskæftigelsesforvaltningen, Kolding Kommune Jobcenter Kolding Kolding Selvhjælp og Frivilligcenter Dansk Flygtningehjælp Virksomhedsnetværket LO Det lokale beskæftigelsesråd Syddansk Universitet Huset Venture Syddanmark Aktørerne vil på forskellig vis i det efterfølgende blive inddraget som aktive partner i den konkrete implementering af strategien. Ikke alle aktører vil blive konkret inddraget i de indsatser, der skal iværksættes, dog vil de alle være centrale parter i Koldings Socialøkonomisk Netværk. 11

12 3. Strategien 3.1. Vision og mission Kolding er byen i midten af trekantsområdet. Det giver en unik position i forhold til at blive knudepunkt for socialøkonomiske virksomheder i regionen og førende inden for feltet blandt kommuner i Danmark. Dette ikke mindst set i lyset af, at Kolding blev kåret som Danmarks vækstcenter nr. 1 i 2009 af Dagbladet Børsen. Denne position skal bevares, og dette kan den socialøkonomiske vækststrategi være en aktiv del af at sikre. Visionen for Kolding Kommunes socialøkonomiske vækststrategi er, at Kolding skal være centrum for socialøkonomiske virksomheder og sikre optimale vækstbetingelser for denne type virksomheder gennem etablering af en infrastruktur, der sikrer innovation samt social og økonomisk bæredygtighed i lokale socialøkonomiske virksomheder. Infrastrukturen skal sikre samarbejds- og partnerskabsflader, der fremmer oprettelse af nye socialøkonomiske virksomheder. Mission er at understøtte 10 socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune, som skal fungere som rollemodeller og lokomotiver for etablering af flere socialøkonomiske virksomheder i Kolding. Samtidig skal virksomhederne agere som lokomotiver for etablering af en socialøkonomisk virksomhedskultur i hele trekantsområdet Mål og anbefalinger Der opsættes en række mål for strategien, som alle skal være konkrete og operationaliserbare. Målene relaterer sig til de karakteristika, der kendetegner en socialøkonomisk virksomhed, jf. afsnit 1.2. Strategi og mål bygger som metodisk udgangspunkt på allerede eksisterende tilbud og indsatser. Figur 7. Mål for socialøkonomisk vækststrategi i Kolding Kommune Mål 1: Måling af eksisterende og potentielle socialøkonomiske iværksættere Formålet er kontinuerligt at kortlægge eksisterende og potentielle socialøkonomiske iværksættere og virksomheder for at have et overblik over feltets karakteristika samt for at kunne måle den økonomiske og sociale værdi, virksomhederne tilfører. Mål 2: Iværksætterrådgivningen skal tilpasses socialøkonomiske iværksættere og virksomheder Dette skal sikre fastholdelse af det socialøkonomiske potentiale og sikre udvikling af solide og bæredygtige virksomheder. Mål 3: Der skal ydes målrettet rådgivning til offentligt ansatte, der ønsker at starte socialøkonomisk virksomhed inden for eget fagområde Dette har til formål at skabe arbejdspladser til offentligt ansatte, der er motiverede for at starte egen virksomhed eller har mistet deres job samt sikre kvalificerede og innovative velfærdstilbud. Mål 4: Der skal etableres et lokalt tværsektorielt socialøkonomisk netværk ved udgangen af 2009 Formålet med netværket er at sikre mulighed for tværsektorielt samarbejde samt at være platform for etablering af partnerskaber med sigte på kompetencedeling og idéudvikling. 12

13 Mål 5: Der skal etableres en mentorordning for socialøkonomiske virksomheder Denne har til formål at sikre tilførsel af professionelle kompetencer til de socialøkonomiske virksomheder. Mål 6: Kåring af Koldings socialøkonomiske vindervirksomheder i 2011 For at sikre synlighed omkring samt udbrede kendskabet til socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune og det bredere trekantsområde kåres årets socialøkonomiske vindervirksomheder i Vindervirksomhederne findes med udgangspunkt i det lokale socialøkonomiske netværk Missionen - der skal ved udgangen af 2011 være 10 socialøkonomiske vindervirksomheder i Kolding Kolding Kommune skal være førende i landet i forhold til at huse socialøkonomiske virksomheder. Det er derfor målet, at der understøtte 10 socialøkonomiske virksomheder, som kan agere rollemodeller for nye socialøkonomiske iværksættere og virksomheder i Kolding. Det er særligt vigtigt, at virksomhederne eksisterer inden for en bredde af områder og indsatser, således at man arbejder såvel inden for social- og sundhedsområdet som inden for miljø, kultur og uddannelse. For at sikre dette, er det afgørende, at der udvikles en stærk socialøkonomisk iværksætterkultur i Kolding Kommune. Denne skal være med til at fremme etablering af nye socialøkonomiske virksomheder ved at inspirere til innovation inden for dette område. Samtidig skal den sikre et bæredygtigt og tværfagligt netværk omkring virksomhederne, der er med til at fastholde innovation og sikre bæredygtighed Mål 1: Måling af eksisterende og potentielle socialøkonomiske iværksættere Formålet med denne måling er kontinuerligt at monitorere eksisterende og potentielle socialøkonomiske iværksættere og virksomheder for at have et overblik over feltets karakteristika samt for at kunne måle den økonomiske og sociale værdi, virksomhederne tilfører. Ved at have et løbende overblik over feltets karakteristika kan man løbende tilpasse sin indsats til de aktuelle behov, herunder kan man sætte ind over for de særlige områder, hvor man vil fremme udvikling af nye socialøkonomiske virksomheder, eksempelvis inden for det kulturelle eller miljømæssige område. Anbefaling: I forbindelse med udvikling af den socialøkonomiske vækststrategi for Kolding Kommune er der igangsat en kortlægning af eksisterende og potentielle socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune. Kortlægningen er foretaget igennem et elektronisk spørgeskema. Det anbefales, at dette spørgeskema fortløbende anvendes til monitorering af karakteristika og behov hos det socialøkonomiske virksomhedsfelt i Kolding. Dette vil samtidig give mulighed for at måle den økonomiske og sociale værdi, som de socialøkonomiske virksomheder tilfører Kolding. Konkret anbefales det, at monitoreringen løbende foretages ved, at alle nye medlemmer af Koldings Socialøkonomisk Netværk anmodes om at udfylde spørgeskemaet. Samtidig anmodes alle socialøkonomiske iværksættere, der søger rådgivning, om at udfylde spørgeskemaet. På denne måde sikrer man et kontinuerligt overblik over det socialøkonomiske virksomhedsfelt i Kolding. Link til spørgeskemaet kan fast ligge på Business Koldings og Kolding Kommunes hjemmesider. 13

14 Mål 2: Iværksætterrådgivningen skal tilpasses socialøkonomiske iværksættere og virksomheder En målrettet iværksætterrådgivning skal sikre fastholdelse af det socialøkonomiske potentiale og sikre udvikling af solide og bæredygtige socialøkonomiske virksomheder. Der eksisterer allerede en velkonsolideret iværksætterrådgivning i Business Kolding, men denne skal tilpasses til også at kunne rumme de socialøkonomiske iværksættere, der henvender sig, således at de fastholdes. Anbefaling: Iværksætterrådgivere i Business Kolding uddannes til også at kunne rådgive socialøkonomiske iværksættere og virksomheder. Der skal derfor igangsættes et workshop- eller kursusforløb, hvor de eksisterende rådgivere klædes på til at kunne supplere deres rådgivning med viden om socialøkonomisk iværksætteri. Der igangsættes endvidere et samarbejde med eksempelvis Kolding Selvhjælp og Frivilligcenter, så de har indsigt i den socialøkonomiske virksomhedsform og kan henvise frivillige organisationer, der gerne vil begynde socialøkonomisk virksomhedsdrift til konkret rådgivning i Business Kolding Mål 3: Der skal ydes målrettet rådgivning til offentligt ansatte, der ønsker at starte socialøkonomisk virksomhed inden for eget fagområde Offentlige ansatte har stor viden om og indsigt i problemfelter og metoder for indsatsen inden for deres fagområde. Der er derfor gode erfaringer bl.a. fra Storbritannien med, at tidligere offentligt ansatte etablerer socialøkonomiske virksomheder inden for deres fagområde. Der kan derfor være store fordele ved at yde målrettet rådgivning til offentligt ansatte, der med deres indsigt og viden har interesse for at starte socialøkonomisk virksomhed eller som skal samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Kolding Kommune står derudover i en situation, hvor man er nødt til at afskedige en række offentlige ansatte. En målrettet rådgivning til denne gruppe om etablering af socialøkonomiske virksomheder samt til medarbejdere i øvrigt, som skal samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, vil ikke blot fungere som en service til medarbejderne, men vil ligeledes have til formål at skabe arbejdspladser til offentligt ansatte, der har mistet deres job samt sikre kvalificerede og innovative velfærdstilbud. Offentligt ansatte har ofte en unik indsigt i, hvordan et tilbud bedst muligt skrues sammen, og denne viden kan bruges i udvikling af nye tilbud i ramme af en socialøkonomisk virksomhed. Man kan ved at motivere tidligere hjemmehjælpere til at etablere socialøkonomiske virksomheder, der tilbyder supplerende og nye løsninger inden for hjemmepleje, såvel opnå beskæftigelse til ledige samt nye og supplerende løsninger inden for et område, hvor der er mangel på ikke blot hænder men også individuelt tilpassede tilbud. Anbefaling: I samarbejde mellem Jobcentret og Business Kolding etableres målrettet rådgivning /workshops for afskedigede medarbejdere indenfor eksempelvis hjemmepleje og undervisning, som motiverer og støtter dem i at etablere socialøkonomiske virksomheder inden for det område, de har arbejdet inden for. Rådgivningen skal særligt have fokus på samarbejdet med kommunen, herunder indgåelse af kontrakter, og finansieringsmuligheder. Derudover er det vigtigt, at de ansatte i kommunen, der skal samarbejde med tidligere kolleger som leverandører, tilføres viden om virksomhedsformen og de muligheder, der ligger for samarbejde og indgåelse af kontrakter Mål 4: Der skal etableres et lokalt tværsektorielt socialøkonomisk netværk ved udgangen af 2009 Formålet med etablering af et lokalt socialøkonomisk netværk er at sikre mulighed for tværsektorielt samarbejde samt at være platform for etablering af partnerskaber på tværs af sektorer med sigte på kompetencedeling og idéudvikling. Netværket skal således være med til at sikre videndeling på tværs 14

15 mellem erhvervsliv, foreningsliv, kommunen og borgerne, ikke mindst om muligheden for socialøkonomisk virksomhedsdrift eksempelvis som knopskydning på en eksisterende forening, organisation, institution eller virksomhed. Der skal i netværket afholdes en række arrangementer vedrørende tværgående tematikker eventuelt suppleret med workshops i konkrete problemstillinger relateret til socialøkonomisk virksomhedsdrift. Anbefaling: Kolding Kommune tager initiativ til at etablere et lokalt socialøkonomisk netværk. Netværket faciliteres i startfasen af Kolding Kommune og Business Kolding med støtte fra Center for Socialøkonomi. Ved udgangen af 2010 tager netværket i samråd med Kolding Kommune og Business Kolding stilling til den fremtidige forankring. Det kan her overvejes, om Kolding Selvhjælp og Frivilligcenter skal være en del af denne forankring. Det anbefales, at der afholdes 2 årlige fælles arrangementer i netværket suppleret med målrettede workshops efter ønske fra netværkets medlemmer. Det anbefales, at netværket igangsættes ved et kick-off arrangement d. 3. december 2009, hvilket samtidig kan danne ramme om offentlig eksponering af strategien og de indsatser, der efterfølgende skal iværksættes. Det anbefales endvidere, at der under dette netværk etableres et særligt netværk for nye og etablerede socialøkonomiske virksomheder, der her kan sparre med hinanden og udveksle erfaringer for at sikre lokal bæredygtighed Mål 5: Der etableres en mentorordning for socialøkonomiske virksomheder Etablering af en mentorordning har til formål at sikre tilførsel af professionelle kompetencer fra konventionelle erhvervsvirksomheder til de socialøkonomiske virksomheder. Mentorordningen skal anvendes som redskab for iværksætterrådgiverne i Business Kolding. Mentorer rekrutteres bl.a. gennem det lokale socialøkonomiske netværk. Anbefaling: I regi af Business Kolding etableres en frivillig mentorordning som supplerende redskab for iværksætterrådgivere til konkret støtte af socialøkonomiske iværksættere. Til mentorkorpset rekrutteres ledere og medarbejdere fra velkonsoliderede erhvervsvirksomheder i Kolding, der kan tilføre viden om forretningsplanlægning, markedsføring mv. til socialøkonomiske virksomheder og iværksættere. Mentorerne superviseres af medarbejdere i Business Kolding. Det anbefales, at der som minimumskrav til mentorerne stilles, at de anvender 2 timer om måneden til at rådgive deres mentee. Mentorordningen etableres efter konkret vejledning og model fra Center for Socialøkonomi Mål 6: Kåring af Koldings socialøkonomiske vindervirksomheder i 2011 Det er afgørende, at der skabes synlighed omkring de stærke socialøkonomiske virksomheder, der etableres i Kolding Kommune som følge af den socialøkonomiske vækststrategi. Dette skal være med til at motivere andre til at starte egen socialøkonomisk virksomhed samt på kommunalt og regionalt plan at være med til at fremme indsigten i virksomhedsformen samt sikre fokus på de sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige problemer, virksomhedsformen kan være en supplerende løsning i forhold til. Målgruppen for priskåringen er således særligt iværksætterspirer, offentligt ansatte, erhvervslivet og aktører i Trekantsområdet. Anbefaling: Det anbefales, at der med afsæt i det lokale socialøkonomiske netværk initieres en kåring af Koldings socialøkonomiske vindervirksomheder med start i Kåringen kan køre i en årrække, der er 15

16 relevant for at sikre synlighed omkring indsatsen. Det anbefales, at Kolding Kommune står bag prisen, der uddeles af en dommerkomité bestående af en bred vifte af aktører fra forskellige sektorer. Det anbefales, at der findes en lokal erhvervssponsor til prisen, herunder at en lokal kunstner laver en statuette. Derudover skal der iværksættes en PR-strategi, der sikrer, at priskåringen som effekt ikke blot får et øget kendskab til, hvad en socialøkonomisk virksomhed er, men også motiverer flere til at blive iværksættere Hvordan kan redskaberne bidrage positivt til arbejdet blandt de forskellige aktører? Strategien og de redskaber, den konkret indeholder, har forskellig relevans for de aktører i Kolding, der med hver deres afsæt er en del af denne. For Kolding Kommune vil strategien kunne bruges til at sikre beskæftigelse, udvikling af nye velfærdstilbud og vækst. Det handler overordnet set om, at man gennem de aktiviteter, der iværksættes, skaber mulighed for nye typer job til ledige, job til tidligere men nu afskedigede ansatte og ikke mindst et miljø, der er med til at fremme udvikling af nye velfærdstilbud tilpasset borgerne. Ikke mindst vil man med etablering af et lokalt socialøkonomisk netværk få skabt en tværsektoriel platform, som kommunen kan bruge som udgangspunkt for en fælles kommunikation med erhvervslivet, frivillige organisationer, interesseorganisationer mv. også i forhold til temaer, der ikke direkte relaterer sig til socialøkonomien. Endelig vil Kolding Kommune kunne anvende strategien aktivt til at profilere sig som førende erhvervskommune og samlingspunkt i trekantsområdet for socialøkonomiske iværksætteri. Jobcenter Kolding vil aktivt kunne anvende redskaberne til at samarbejde med socialøkonomiske virksomheder om beskæftigelse af ledige, da virksomhederne ofte har større mulighed for at rumme ansatte med særlige behov, da man tager udgangspunktet i de ansattes kompetencer. Derudover kan Jobcentret animere ledige til selv at starte socialøkonomisk virksomhed. Business Kolding vil aktivt kunne anvende redskaberne til at supplere den eksisterende iværksætterrådgivning til også at kunne rumme socialøkonomiske iværksættere, hvormed der sikres fastholdelse af flere iværksættere i Kolding. Endvidere vil strategien medføre en yderligere udvidelse af de eksisterende tilbud gennem etablering af mentorordning og socialøkonomisk netværk, herunder et særligt netværk for de socialøkonomiske virksomheder. Kolding Selvhjælp og Frivilligcenter vil kunne anvende strategien som udgangspunkt for fyraftensmøder, kurser o.a. for frivillige foreninger med henblik på at sikre viden blandt foreningerne om en muligheden for at etablere dele af indsatsen som socialøkonomisk virksomhed, der kan sikre et differentieret finansieringsgrundlag og dermed autonomi og mulighed for mere langsigtet planlægning. Endvidere kan Kolding Selvhjælp og Frivilligcenter på sigt anvende strategien til at sikre et bredere netværk, eksempelvis gennem aktiv deltagelse i forankring af det lokale socialøkonomiske netværk. Erhvervslivet vil kunne anvende strategien til at sikre produktudvikling og tilgang af nye kompetencer gennem samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Erhvervslivet kan konkret deltage i socialøkonomisk netværk samt fungere som mentorer for socialøkonomiske virksomheder i Kolding. Strategien kan dermed anvendes internt i den enkelte virksomhed som en del af deres CSR-strategi, og virksomheden vil kunne bruge samarbejdet til at profilere og synliggøre en social profil. 16

17 Frivillige foreninger vil kunne anvende strategien til at skabe et mere differentieret finansieringsgrundlag, der ikke blot kan være med til at sikre større økonomisk bæredygtighed, men som ligeledes kan give mulighed for større autonomi og langsigtet planlægning. Derudover kan strategien være med til at sikre innovation og udvikling af indsatsen i foreningerne, bl.a. gennem et fokus på det værdigrundlag, man arbejder ud fra, og ved en nytænkning af indsatsen med henblik på at tydeliggøre kompetencer, der kan omsættes til salgbare ydelser. Socialøkonomiske virksomheder vil drage nytte af strategien gennem målrettede rådgivningstilbud og adgang til de netværk, der er afgørende for virksomhedernes bæredygtighed. Ikke mindst vil den anerkendelse af virksomhedsformen, strategien medfører, kunne være med til at sikre tilførsel af kapital, kompetencer og kunder. Iværksættere kan bruge strategien til at blive inspirerede til at anvende en anden organiseringsform end måske først tænkt, som kan skabe nye muligheder for produktudvikling og tilførsel af kompetencer samt en mere bæredygtig indsats. Samlet set vil en implementering af strategien medføre såvel økonomisk som social værdi til Kolding som kommune samt til de forskellige aktører, der på forskellig vis indgår i partnerskaber omkring indsatsen, der alle vil drage nytte af den adgang til nye typer netværk, deltagelse i et socialøkonomisk netværk vil medføre. 4. De næste skridt 4.1. Hvad sker der nu? Strategien forelægges Kolding Kommune til endelig beslutning om, hvilke initiativer der iværksættes på baggrund af de anbefalinger, der er lagt frem i strategien. Herefter igangsættes de forskellige indsatser og aktiviteter, der nyder opbankning. Center for Socialøkonomi er tilknyttet den konkrete implementering af de forskellige indsatser frem til 1. juli Sideløbende er det foreslået, at der igangsættes en kommunikationsstrategi, der sikre internt og eksternt kendskab til den socialøkonomiske vækststrategi, og som ikke mindst sikrer kendskab til den socialøkonomiske virksomhedsform og de fordele, den kan have som ramme for innovation og beskæftigelse. Første skridt i den konkrete implementering bliver kick-off for etablering af Koldings socialøkonomiske netværk d. 3. december 2009, hvor man for første gang vil bringe aktører fra de forskellige sektorer sammen i et fælles netværk. Dette er første skridt på vejen til at sikre, at Kolding bliver Trekantsområdets førende socialøkonomiske aktør, der understøtter etablering af 10 lokale socialøkonomiske vindervirksomheder. 17

18 5. Nyttige links

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

SjællandSeminar - Partnerskaber inden for den sociale økonomi i Region Sjælland

SjællandSeminar - Partnerskaber inden for den sociale økonomi i Region Sjælland SjællandSeminar - Partnerskaber inden for den sociale økonomi i Region Sjælland 1. Baggrund SjællandSeminaret 14. april 2010 tog det første målrettede skridt til at samle offentlige og private aktører

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder?

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Lars Hilberg Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Sørup Herregård Hvem er BRFkredit? BRFkredit er en finansiel virksomhed... Fondsejet og uafhængigt Forretningsområder:

Læs mere

NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1. 1. Sammenfatning

NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1. 1. Sammenfatning Beskæftigelse, Social og Økonomi Administration og udvikling Sagsnr. 251463 Brevid. 1877149 Ref. AHA Dir. tlf. 46 31 78 50 anneh@roskilde.dk NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1 25. marts

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Thomas Bisballe Projektkonsulent, Københavns Erhvervshus Strategiudvikling Københavns Kommune Iværksætterrådgivning Fremskudt iværksætteri og erhversudvikling

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

Virksomhedsworkshop. Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN

Virksomhedsworkshop. Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Virksomhedsworkshop Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Projektet er støttet af INTEGRATIONSMINISTERIET og REGION SYDDANMARK Opgaver

Læs mere

DECEMBERKONFERENCEN 2009

DECEMBERKONFERENCEN 2009 EMNE: Hvor går grænsen og hvem bestemmer, offentlige eller frivillige? VÆRT: Inger TID: 12.00-13.00 STED: 6 DELTAGERE: Inger, Gro, Kristin, Hans, Vinnie, Dorte, Ester, Anne m.fl. Kan det offentlige eller

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder Situation Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder Struer Kommune er udvalgt til forgangskommune i forbindelse med udviklingen af en model for etablering og drift af værdiskabende

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Astrid Mønster Tästensen, Kunstuddannelsen i Organisationen Nordhøj facebook.com/kunstuddannelsen Socialøkonomi og jobskabelse for udsatte MANDAG DEN 24. FEBRUAR 2014 Socialøkonomi

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Program: KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed Præsentation af den Sociale Kapital Fond KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Hvilke særlige vejledningsbehov

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK T E M A D A G E BLIV KLOG PÅ BESKÆFTIGELSES POLITIK Bliv klogere på det beskæftigelsespolitiske område og bliv bedre til at udnytte din viden, erfaringer og kompetencer til fordel for medlemmerne og arbejdsmarkedets

Læs mere

LØS Landsforeningen af Økosamfund

LØS Landsforeningen af Økosamfund LØS Landsforeningen af Økosamfund Social innovation som redskab for inklusion Niels Aagaard, specialkonsulent Eksklusionens omfang De sidste 25 år har mere end 25% af alle i den arbejdsdygtige alder (16-64

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer.

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer. Side 1 af 6 IDEKATALOG 2008 www.lederweb.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf: 33 70 35 29 Mail: info@lederweb.dk Tilsendte ideer og ideer udviklet på V- dag 2008 1. Social Kapital (Ledelse af relationer)

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

om undersøgelsen Social Media Benchmark semantic eu Undersøgelse udarbejdet i samarbejde med Børsen www.socialsemantic.eu

om undersøgelsen Social Media Benchmark semantic eu Undersøgelse udarbejdet i samarbejde med Børsen www.socialsemantic.eu om undersøgelsen Social Media Benchmark Europe-DK 2010/11 social semantic eu Undersøgelse udarbejdet i samarbejde med Børsen www.socialsemantic.eu MÅLET ER IKKE AT OPSTILLE skrækscenraier MEN AT VISE,

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

En sammenhængende misbrugsindsats Regionens, kommunens eller borgerens indsats?

En sammenhængende misbrugsindsats Regionens, kommunens eller borgerens indsats? En sammenhængende misbrugsindsats Regionens, kommunens eller borgerens indsats? Social- sundheds- og arbejdsmarkedsdirektør Henning Daugaard, Frederiksberg Kommune Alkohol- (og stof)behandling hvor skal

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business 18.12.2012 Side 1 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne 18.12.2012

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser JUNI 2011 Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser Erfaringer og best practice 2 Beskæftigelsesrettet indsat for unge med psykiske lidelser Udviklingskonsulent

Læs mere

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder September 2014 ISBN: 978-87-7546-497-5 Billede: Jeppe Bøje

Læs mere

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder [Måned] [årstal] September 2014 ISBN: 978-87-7546-497-5 Billede:

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere