Danskernes arbejdsmiljø Projektledelsen: Elsa Bach. Analysegruppe: Cecilie Thorning Jensen, Nina Føns Johnsen, Peter Linde og Elsa Bach

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes arbejdsmiljø Projektledelsen: Elsa Bach. Analysegruppe: Cecilie Thorning Jensen, Nina Føns Johnsen, Peter Linde og Elsa Bach"

Transkript

1 Danskernes arbejdsmiljø 2016

2 Danskernes arbejdsmiljø 2016 Projektledelsen: Elsa Bach Analysegruppe: Cecilie Thorning Jensen, Nina Føns Johnsen, Peter Linde og Elsa Bach Redaktion: Inger Schaumburg Fotografer: Ulrik Jantzen, Thomas Tolstrup, Panther Media Datamanagement: Ebbe Villadsen og Lisbeth Nielsen Grafisk design: Trine Larsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Redaktion afsluttet: April 2018 Udgivet: April 2018 ISBN: Data på NFA s hjemmeside:

3 Kære læser Danskernes Arbejdsmiljø 2016 giver dig et billede af arbejdsmiljøet i Danmark, sådan som danskerne oplever det. På de følgende sider kan du blive klogere på, hvad danskerne mener om deres arbejdsmiljø i bredeste forstand og du finder svar på en lang række spørgsmål som: Hvilke jobgrupper oplever størst mening i arbejdet? Hvor mange specialpædagoger og fængselsbetjente er blevet udsat for fysisk vold inden for de sidste 12 måneder? Er kvinder eller mænd mest bekymrede for at blive arbejdsløse? Er hudproblemer på hænderne hyppigere hos unge end hos seniorer? Hvor mange har løftearbejde? Du kan også læse om, at unge kvinder er mest udsat for sexchikane og undersøge hvilke jobgrupper, det især drejer sig om. Du kan se, at unge og især unge kvinder har flest depressive symptomer, og overveje, hvordan den udfordring kan løses på danske arbejdspladser. Du har også mulighed for at se, at mange lønmodtagere i Danmark oplever deres ar bejde som relevant og meningsgivende og oplyser, at arbejdet giver dem selvtillid og arbejdsglæde. Billedet er dog nuanceret, og Danskernes Arbejdsmiljø peger også på, hvor der er behov for en særlig indsats for at højne arbejdsmiljøet i Danmark. For at imødekomme de læsere, der foretrækker en samlet tekst, har vi valgt at udgive denne rapport. Rapporten er nem at overskue, og du kan sidde ved skrivebordet eller hjemme i sofaen og læse eller bladre i den. Den skal ses som et supplement til vores mere dybdegående elektroniske visning på nettet. Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse, hvor mindst danskere i arbejde bliver bedt om at deltage. Det er et repræsentativt udsnit af lønmodtagere, som bliver spurgt om deres arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelsen indgår i NFA s omfattende arbejdsmiljøovervågning og bidrager til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen samt til vurdering af, hvordan det går med arbejdsmiljøet i Danmark. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 (AH2016) blev offentliggjort i 2017 på NFA s hjemmeside. I det elektroniske format på hjemmesiden kan man gå i dybden i det omfattende tekst og især tabelmateriale, der er kommet ud af undersøgelsen, samt downloade figurer og tabeller i den let tilgængelige Tableau visning. I publikationen Danskernes Arbejdsmiljø 2016 er detaljerede resultater for alle spørgsmål vist, fordelt på køn, alder, jobgruppe, branche, sektor og region. Jeg håber, Danskernes Arbejdsmiljø 2016 er interessant og spændende læsning, der kan gøre dig nysgerrig på arbejdsmiljø. Du finder flere oplysninger på NFA s hjemme side nfa.dk eller på Videncenter for Arbejdsmiljøs portal arbejdsmiljoviden.dk Rigtig god fornøjelse! Inger Schaumburg Direktør FotoRuneJohansen Danskernes arbejdsmiljø 2016

4 Indhold 01 Indledning NFA s arbejdsmiljøovervågning Psykisk arbejdsmiljø Engagement og mening i arbejdet Følelsesmæssige krav Indflydelse Jobusikkerhed Kvantitative krav og grænseløshed Retfærdighed Rolleklarhed Rummelighed Kollegial støtte og samarbejde Kollegial anerkendelse Uoverskuelighed og stress Konflikter mellem arbejde og privatliv Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Arbejdstid Arbejdstid Negative handlinger Vold og trusler Mobning, skænderier og konflikter Seksuel chikane Danskernes arbejdsmiljø 2016

5 05 Fysisk arbejdsmiljø Belastende arbejdsstillinger Gående, stående og siddende arbejde Løft, skub eller træk af byrder Smerter i kroppen Fysisk hårdt arbejde Vibrationer i kroppen Hudpåvirkninger Hudpåvirkning og hudproblemer Støj Støj Arbejdsulykker og sikkerhedskultur Ulykker Sikkerhed på arbejdspladsen Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø Egen indsats for arbejdsmiljø Helbred og arbejdsevne Selvvurderet helbred Selvvurderet arbejdsevne Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom Mentalt helbred Depressive symptomer Symptomer på angst Træthed og søvnproblemer Sundhedsfremme Tilbud om sundhedsfremme Metode Metodebeskrivelse Danskernes arbejdsmiljø 2016

6 6

7 01 Indledning Her bliver du præsenteret for en måling af arbejdsmiljøet i Danmark. Hvordan vurderer lønmodtagerne deres arbejdsmiljø generelt, og du kan se de jobgrupper, der er hhv. mest og mindst udsat for en række positive og negative faktorer. 7

8 Indledning Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har som et af sine hovedformål at monitorere forhold i arbejdsmiljøet af betydning for sikkerhed og sundhed, herunder også trivsel, arbejdsevne og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Monitoreringen skal følge udviklingen i arbejdsmiljøet over tid samt belyse effekter af forebyggelse og sundhedsfremme. Monitoreringsprogrammet skal i Beskæftigelsesministeriet bidrage til grundlaget for en videnbaseret policy-udvikling, myndighedsudøvelse og indsats på arbejdsmiljøområdet. Programmet giver aktuel og handlingsrelevant indsigt i tilstand og tendenser i de beskæftigedes arbejdsmiljø og helbred samt i virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Dermed skabes grundlag for at kunne identificere de forhold, der kræver særlig opmærksomhed fra Beskæftigelsesministeriet og den øvrige arbejdsmiljøsektor for at kunne indfri målsætningen i 2020-strategien. Monitoreringen er baseret på to surveys, der gennemføres hver andet år i perioden Indledning - NFAs arbejdsmiljø-overvågning 01 01

9 NFAs arbejdsmiljøovervågning Overvågningen har fokus på: arbejdsmiljøet generelt og i forskellige jobgrupper virksomhedernes arbejdsmiljøindsats i forskellige brancher tidsudviklingen i arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats sammenhængen mellem arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats. Monitoreringen er baseret på to surveys, der gennemføres hver andet år i perioden Det ene survey er individorienteret og er rettet mod de beskæftigedes arbejds miljø og helbred. Spørgeskemaerne sendes til mindst beskæftigede i alderen år. Det andet survey er virksomhedsorienteret og rettet mod virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Det sendes til leder og arbejdsmiljøansvarlige på arbejdspladser, som udtrækkes, så de repræsenterer tre størrelsesgrupper og 36 branchegrupper. Samlet set giver disse to surveys data til at følge udviklingen i arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats og til at belyse sammenhængen mellem arbejdsmiljø og -indsats. Efterhånden som flere data indsamles, og viden akkumuleres, så kan monitoreringen også belyse konsekvenserne for arbejdsmarkedstilknytning og helbred. Monitoreringen afdækker således udviklingstendenser og sammenhænge mellem arbejdsmiljøindsats, arbejdsmiljø, helbred og konsekvenser for helbred og arbejdsmarkedstilknytning over både kortere og længere tid. I løbet af akkumuleres data og viden med stadigt voksende muligheder for analyser af tendenser og sammenhænge Indledning - NFAs arbejdsmiljø-overvågning 9

10 Arbejdsmiljø og Helbred Fra 2012 og frem til 2020 vil Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø hvert andet år stille de samme spørgsmål til beskæftigede personer i Danmark. Det sker med spørgeskemaet Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark. Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2016 er baseret på en stikprøve af befolkningen på beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse personer fik i marts 2016 tilsendt en invitation til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeskemaet omfattede 51 hovedspørgsmål om psykisk og fysisk arbejdsmiljø og helbred. NFA har analyseret på ca besvarelser. Undersøgelsen udgør en basal kilde til kortlægning af en lang række arbejdsmiljøpåvirkninger både på arbejdsmarkedet som sådan og i de enkelte brancher og job. Undersøgelsen giver viden om, hvilke brancher og job der er særligt udsat for de forskellige typer af påvirkninger, sådan at indsatsen kan målrettes mest muligt. Undersøgelsen vedrører de prioriterede arbejdsmiljøproblemer Psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbelastninger og ulykker samt støj, vibrationer og forskellige hudskadende påvirkninger. Det gør det muligt at fokusere på arbejdsmiljøproblemer, som udgør et væsentligt problem inden for visse brancher, selvom de ikke udgør et problem for arbejdsmarkedet som helhed. Undersøgelsen gennemføres hver 2. år, sådan at der løbende kan følges med i, hvordan arbejdsmiljøet udvikler sig. I forhold til muskel- og skeletpåvirkninger og psykisk arbejdsmiljø anvendes undersøgelsen til at følge med i, hvordan det går med at opnå de opstillede målsætninger for forbedringer af arbejdsmiljøet frem til år 2020 (Handlingsplan 2020). Undersøgelsen anvendes imidlertid også til at følge med i udviklingen inden for andre arbejdsmiljøpåvirkninger. Dette følger af 2020-arbejdsmiljøstrategien og er med til at sikre, at prioriteringen ikke betyder, at eventuelle negative udviklinger inden for andre arbejdsmiljøproblemer overses. Spørgeskemaundersøgelsen danner derudover grundlag for en række forskningsaktiviteter. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gennemfører analyser af, hvordan arbejdsmiljøfaktorer og helbredsforhold i spørgeskemaundersøgelserne prædikterer negative helbredskonsekvenser, fx sygefravær og afgang fra arbejdsmarkedet generelt og i udvalgte jobgrupper. Denne undersøgelse er således helt central for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs epidemiologiske forskning. 10 Indledning - NFAs arbejdsmiljø-overvågning 01 01

11 Resultater I denne publikation finder du resultater for alle beskæftigede samt resultater fordelt på branche, job, sektor, region samt køn og alder. Brancherne er inddelt med udgangspunkt i oplysninger fra Danmarks Statistik (DB07-brancher). Der er tale om 36 brancher, der tilsammen omfatter alle virksomheder og brancher i Danmark. Jobgrupperne er inddelt med udgangspunkt i oplysninger fra Danmarks Statistik (DISCO-08). Der er tale om jobgrupper, der rummer jobs med samme eller en beslægtet arbejdsfunktion og arbejdsmiljø. Små jobgrupper (under 30 personer), der ikke på rimelig fornuftig vis kunne grupperes med andre, er ikke vist i resultaterne. I publikationen finder du også resultater på regionalt niveau. Disse resultater er baseret på arbejdspladsernes geografiske placering i landets fem regioner og ikke på lønmodtagernes bopæl. Resultaterne er også opgjort på sektorniveau, nemlig om lønmodtagerne er ansat i den offentlige eller i den private sektor. Resultaterne er dikotimiseret og rapporteret som andele. Dvs. (Ja) vs. (Nej) til en given eksponering. Andre gange er ændringerne målt på en skala fra 1 til 5 eller 0-4, og her er resultaterne rapporteret som gennemsnitlige score. I disse tilfælde afspejler en lav score (fx 1) det mest negative arbejdsmiljø, mens en høj score (fx 5) afspejler det bedste arbejdsmiljø. Flere kvinder end mænd og flere ældre end yngre besvarer spørgeskemaerne. For alligevel at give et retvisende billede af alle beskæftigede danskeres arbejdsmiljø, så er resultaterne kalibrerede (vægtede) således, at der er taget højde for forskellene i svarprocenterne. Undersøgelsen udgør en basal kilde til kortlægning af en lang række arbejdsmiljøpåvirkninger både på arbejds markedet som sådan og i de enkelte brancher og job Indledning - NFAs arbejdsmiljø-overvågning 11

12 12

13 02 Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø omfatter fx forholdet til chefen, kolleger, kunder eller klienter. Det kan også være forhold omkring arbejdets organisering og om social kapital. 13

14 Engagement og mening i arbejdet Medarbejdere, som føler et engagement i arbejdet har typisk en energisk og følelsesmæssig tilknytning til deres arbejdsopgaver. Engagement i arbejdet drejer sig om medarbejderens subjektive oplevelse af arbejdets indhold, hvilket kan bidrage til at skabe motivation og arbejdsglæde. En række undersøgelser viser, at engagement i arbejdet hænger sammen med høj trivsel i arbejdet og effektiv opgaveudførelse. Herudover har engagerede medarbejdere en lavere risiko for langvarigt sygefravær, ligesom personaleomsætningen er lavere blandt engagerede medarbejdere. Engagement i arbejdet kan således betragtes som en væsentlig ressource i arbejdslivet, der kan bidrage til, at medarbejdere kan håndtere deres arbejdsopgaver samtidigt med, at deres trivsel og helbred bevares. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår fem spørgsmål om engagement og mening i arbejdet. De fem spørgsmål lyder: I hvilken grad 1. giver dit arbejde dig selvtillid og arbejdsglæde? 2. er dit arbejde vigtigt for dig (ud over indkomsten)? 3. synes du, dine arbejdsopgaver er interessante og inspirerende? 4. bliver du opslugt af dine arbejdsopgaver? 5. føler du dig veloplagt, når du er på arbejde? Svarmulighederne til spørgsmålene er: I meget ringe grad (1), I ringe grad (2), I nogen grad (3), I høj grad (4) eller I meget høj grad (5). Resultaterne er baserede på en gennemsnitlig score for hvert spørgsmål. 14 Psykisk arbejdsmiljø - Engagement og mening i arbejdet 02 01

15 Svarfordeling Engagement og mening i arbejdet Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om engagement og mening i arbejdet. Figur 1. Svarfordeling Arbejdet giver selvtillid og arbejdsglæde 1. I meget ringe grad 2. I ringe grad 2,3% 6,5% 3. I nogen grad 28,6% 4. I høj grad 40,7% Dit arbejde er vigtigt for dig 5. I meget høj grad 1. I meget ringe grad 2. I ringe grad 3. I nogen grad 2,6% 5,3% 21,9% 21,2% 4. I høj grad 43,2% Interessante og inspirerende opgaver Opslugt af arbejdet Veloplagt på arbejdet 5. I meget høj grad 1. I meget ringe grad 2. I ringe grad 3. I nogen grad 4. I høj grad 5. I meget høj grad 1. I meget ringe grad 2. I ringe grad 3. I nogen grad 4. I høj grad 5. I meget høj grad 1. I meget ringe grad 2. I ringe grad 3. I nogen grad 4. I høj grad 5. I meget høj grad 2,3% 6,5% 2,4% 7,1% 1,9% 5,3% 27,7% 29,8% 39,7% 21,8% 31,5% 39,5% 19,5% 31,0% 45,1% 16,7% Procent Svarfordelingen viser, at en stor andel af lønmodtagerne har en høj grad af engagement og mening i arbejdet. Fælles for alle spørgsmålene er, at mere end 59 % af lønmodtagerne svarer I meget høj grad eller I høj grad til spørgsmålene om engagement og mening i arbejdet. Modsat svarer mindre end 10 % af lønmodtagerne I meget ringe grad eller I ringe grad. Til spørgsmålet I hvilken grad er arbejdet vigtigt for dig (udover indkomsten) svarer hele 70,9 %, at arbejdet I meget høj grad eller I høj grad er vigtigt Psykisk arbejdsmiljø - Engagement og mening i arbejdet 15

16 Tidsudvikling Engagement og mening i arbejdet Figur 2 viser lønmodtagernes engagement og mening i arbejdet i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Arbejdet giver selvtillid og arbejdsglæde 4,0 3,8 3,8 3,7 2,0 Dit arbejde er vigtigt for dig 1,0 4,0 3,9 3,9 3,9 2,0 Interessante og inspirerende opgaver 1,0 4,0 2,0 3,7 3,8 3,7 Opslugt af arbejdet 1,0 4,0 3,7 3,7 3,7 2,0 Veloplagt på arbejdet 1,0 4,0 3,7 3,7 3,7 2,0 1, I perioden fra er der ingen statistisk signifikante ændringer i lønmodtagernes engagement og mening i arbejdet. Lønmodtagernes gennemsnitlige scorer for alle spørgsmål om engagement og mening i arbejdet er i intervallet 3,7-3,9 i alle tre år. 16 Psykisk arbejdsmiljø - Engagement og mening i arbejdet 02 01

17 Øverst og nederst placerede brancher Engagement og mening i arbejdet Figur 3 og figur 3.1 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om engagement og mening i arbejdet. Figur 3. Brancher Arbejdet giver selvtillid og arbejdsglæde Opslugt af arbejdet Veloplagt på arbejdet TOP 5 1 Læger, tandlæger og dyrlæger 2 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 3 Hotel og camping 4 Landbrug, skovbrug og fiskeri 5 Kultur og sport BUND 5 32 Plast, glas og beton 33 Rengøring 34 Tekstil og papir 35 Træ og møbler 36 Slagterier TOP 5 1 Frisører og anden personlig pleje 2 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 3 Læger, tandlæger og dyrlæger 4 Universiteter og forskning 5 Undervisning BUND 5 32 Rengøring 33 Nærings- og nydelsesmidler 34 Træ og møbler 35 Transport af passagerer 36 Slagterier TOP 5 1 Frisører og anden personlig pleje 2 Læger, tandlæger og dyrlæger 3 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 4 Hotel og camping 5 Vand, kloak og affald BUND 5 32 Nærings- og nydelsesmidler 33 Rengøring 34 Film, presse og bøger 35 Træ og møbler 36 Slagterier 4,0 3,9 3,9 3,9 3,9 3,6 3,5 3,5 3,4 3,2 3,7 4,0 3,9 3,8 3,8 3,8 3,4 3,4 3,4 3,4 3,7 3,9 3,9 3,9 3,8 3,8 3,6 3,6 3,5 3,5 3,4 3,7 0,0 1,0 2,0 4, Psykisk arbejdsmiljø - Engagement og mening i arbejdet 17

18 Øverst og nederst placerede brancher Engagement og mening i arbejdet Figur 3.1 Brancher Dit arbejde er vigtigt for dig Interessante og inspirerende opgaver TOP 5 1 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 2 Læger, tandlæger og dyrlæger 3 Universiteter og forskning 4 Hospitaler 5 Undervisning BUND 5 32 Færdiggørelse af byggeri 33 Nærings- og nydelsesmidler 34 Restauranter og barer 35 Træ og møbler 36 Slagterier TOP 5 1 Læger, tandlæger og dyrlæger 2 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 3 Hospitaler 4 Undervisning 5 Universiteter og forskning BUND 5 32 Butikker 33 Restauranter og barer 34 Træ og møbler 35 Rengøring 36 Slagterier 4,1 4,1 4,0 4,0 4,0 3,7 3,6 3,6 3,6 3,4 3,9 4,0 4,0 3,9 3,9 3,9 3,5 3,3 3,3 3,3 3,7 0,0 1,0 2,0 4,0 Særligt lønmodtagere, der arbejder i branchen Læger, tandlæger og dyrlæger angiver, at arbejdet giver dem selvtillid og arbejdsglæde. Lønmodtagere i denne branche har en score på 4,0 for spørgsmålet om selvtillid og arbejdsglæde. Herefter følger lønmodtagere i brancherne Religiøse institutioner og begravelsesvæsen, Hotel og camping, Landbrug, skovbrug og fiskeri samt Kultur og sport, alle med en score på 3,9. Modsat har lønmodtagere i branchen Slagterier den laveste score på 3,2. Lønmodtagere, der arbejder i branchen Frisører og anden personlig pleje, har den højeste score på 4,0 for spørgsmålet om at være opslugt af sit arbejde. Modsat har lønmodtagere, der arbejder i branchen Slagterier, den laveste score på. Der er således et skalapoints forskel mellem den branchegruppe, hvor lønmodtagerne bliver mindst opslugte af deres arbejde og den branchegruppe, hvor lønmodtagerne bliver mest opslugte af arbejdet. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Frisører og anden personlig pleje, Læger, tandlæger og dyrlæger, Religiøse institutioner og begravelsesvæsen, Hotel og camping samt Vand, kloak og affald har de højeste scorer i intervallet 3,8-3,9 for spørgsmålet om at være veloplagt på arbejde. Modsat arbejder lønmodtagere med de laveste scorer i brancherne Slagterier, Træ og møbler, Film, presse og bøger, Rengøring samt Nærings- og nydelsesmidler. Lønmodtagere i disse brancher har scorer i intervallet 3,4-3,6. 18 Psykisk arbejdsmiljø - Engagement og mening i arbejdet 02 01

19 Øverst og nederst placerede brancher Engagement og mening i arbejdet Figur 3.1 viser, at lønmodtagere i brancherne Religiøse institutioner og begravelsesvæsen, Læger, tandlæger og dyrlæger, Universiteter og forskning og Hospitaler' og 'Undervisning har de højeste scorer for engagement og mening i arbejdet målt ved spørgsmålet I hvilken grad er dit arbejde vigtigt for dig?. Lønmodtagerne i disse brancher har scorer i intervallet 4,0-4,1. Modsat arbejder lønmodtagere med de laveste scorer i brancherne Slagterier, Træ og møbler, Restauranter og barer, Nærings- og nydelsesmidler samt Færdiggørelse af byggeri. Lønmodtagerne i disse brancher har scorer i intervallet 3,4-3,7. Figur 3.1 viser, at lønmodtagere i branchegrupperne Læger, tandlæger og dyrlæger, Religiøse institutioner og begravelsesvæsen, Hospitaler, Undervisning og Universiteter og forskning har de højeste scorer for spørgsmålet Synes du dine arbejdsopgaver er interessante og inspirerende?. Lønmodtagerne i disse brancher har scorer i intervallet 3,9-4,0. Modsat har lønmodtagere i brancherne Slagterier, Rengøring, Træ og møbler, Restauranter og barer samt Butikker de laveste scorer. Lønmodtagerne i disse brancher har scorer i intervallet -3,5. Sammenholdes branchernes placeringer på tværs af alle fem spørgsmål om engagement og mening i arbejdet, er lønmodtagere i brancherne Læger, tandlæger og dyrlæger samt Religiøse institutioner og begravelsesvæsen øverst placerede ved alle fem spørgsmål om engagement og mening i arbejdet. Modsat er lønmodtagere i branchegrupperne Slagterier samt Træ og møbler tilsvarende nederst placerede ved alle fem spørgsmål om engagement og mening i arbejdet. Til trods for brancheforskelle viser figurerne, at der er en relativt høj grad af engagement og mening i arbejdet blandt lønmodtagerne Psykisk arbejdsmiljø - Engagement og mening i arbejdet 19

20 Øverst og nederst placerede job Engagement og mening i arbejdet Figur 4 og figur 4.1 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for engagement og mening i arbejdet. Figur 4. Jobgrupper Arbejdet giver selvtillid og arbejdsglæde Opslugt af arbejdet Veloplagt på arbejdet TOP 5 1 Gymnasielærere 2 Læger 3 Ledere 4 Bibliotekarer og beskæftigede med kultur 5 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede BUND 5 70 Produktionsmedarbejdere 71 Maskinoperatører m.fl. 72 Lager- og transportarbejdere 73 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere 74 Bude og kurerer TOP 5 1 Læger 2 Ledere 3 Undervisere og forskere ved universiteter 4 Bibliotekarer og beskæftigede med kultur 5 Undervisere ved erhvervsskoler BUND 5 70 Rengøringsassistenter 71 Bude og kurerer 72 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 73 Malere 74 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere TOP 5 1 Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse 2 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede 3 Ledere 4 Bibliotekarer og beskæftigede med kultur 5 Jord- og betonarbejdere BUND 5 70 Lager- og transportarbejdere 71 Præcisionshåndværkere 72 Bude og kurerer 73 Malere 74 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere 4,1 4,1 4,1 4,0 4,0 3,5 3,4 3,3 3,3 3,2 3,7 4,1 4,0 4,0 4,0 4,0 3,2 3,2 3,1 3,1 3,7 3,9 3,9 3,9 3,9 3,8 3,5 3,5 3,5 3,4 3,4 3,7 0,0 1,0 2,0 4,0 20 Psykisk arbejdsmiljø - Engagement og mening i arbejdet 02 01

21 Øverst og nederst placerede job Engagement og mening i arbejdet Figur 4.1 Jobgrupper Dit arbejde er vigtigt for dig Interessante og inspirerende opgaver TOP 5 1 Læger BUND 5 2 Psykologer 3 Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse 4 Bibliotekarer og beskæftigede med kultur 5 Ledere 70 Kasseassistenter 71 Bude og kurerer 72 Lager- og transportarbejdere 73 Malere 74 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere TOP 5 1 Læger BUND 5 2 Ledere 3 Undervisere og forskere ved universiteter 4 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 5 Bibliotekarer og beskæftigede med kultur 70 Lager- og transportarbejdere 71 Produktionsmedarbejdere 72 Rengøringsassistenter 73 Bude og kurerer 74 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere 0,0 1,0 2,0 4,0 3,5 3,5 3,5 3,5 3,3 3,2 3,2 3,2 3,1 3,9 3,7 4,4 4,3 4,2 4,2 4,2 4,1 4,1 4,1 4,0 4,3 Lønmodtagere i jobgrupperne Gymnasielærere, Læger, Ledere, Bibliotekarer og beskæftigede med kultur samt Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede har de højeste scorer i intervallet 4,0-4,1 for spørgsmålet Giver dit arbejde dig selvtillid og arbejdsglæde. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Bude og kurerer, Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere, Lager- og transportarbejdere, Maskinoperatører m.fl. samt Produktionsmedarbejdere de laveste scorer i intervallet 3,2-3,5. Lønmodtagere i jobgrupperne Læger, Ledere, Undervisere og forskere ved universiteter, Bibliotekarer og beskæftigede med kultur samt Undervisere ved erhvervsskoler har de højeste scorer i intervallet 4,0-4,1 for spørgsmålet I hvilken grad bliver du opslugt af dit arbejde?. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere, Malere, Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl., Bude og kurerer samt Rengøringsassistenter de laveste scorer i intervallet -3,2. Lønmodtagere i jobgrupperne Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse, Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede, Ledere, Bibliotekarer og beskæftigede med kultur samt Jord- og betonarbejdere har de højeste scorer i intervallet 3,8-3,9 for spørgsmålet Føler du dig veloplagt, når du er på arbejde?. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere, Malere, Bude og kurerer, Præcisionshåndværkere samt Lagerog transportarbejdere de laveste scorer i intervallet 3,4-3, Psykisk arbejdsmiljø - Engagement og mening i arbejdet 21

22 Øverst og nederst placerede job Engagement og mening i arbejdet Figur 4.1 viser, at lønmodtagere i jobgrupperne Læger, Psykologer, Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse, Bibliotekarer og beskæftigede med kultur samt Ledere har de højeste scorer i intervallet 4,2-4,4 for spørgsmålet I hvilken grad er dit arbejde vigtigt for dig?. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere, Malere, Lager- og transportarbejdere, Bude og kurerer samt Kasseassistenter de laveste scorer for spørgsmålet i intervallet 3,3-3,5. Lønmodtagere i jobgrupperne Læger, Ledere, Undervisere og forskere ved universiteter, Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger samt Bibliotekarer og beskæftigede med kultur har de højeste scorer i intervallet 4,0-4,3 for spørgsmålet I hvilken grad synes du, at dine arbejdsopgaver er interessante og inspirerende?. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere, Bude og kurerer, Rengøringsassistenter, Produktionsmedarbejdere samt Lager- og transportarbejdere de laveste scorer i intervallet -3,2. Sammenholdes jobgruppernes placeringer på tværs af alle fem spørgsmål om engagement og mening i arbejdet, er lønmodtagere i jobgrupperne Ledere og Bibliotekarer og beskæftigede med kultur øverst placerede ved alle fem spørgsmål om engagement og mening i arbejdet. Ligeledes er jobgruppen Læger øverst placeret ved fire af spørgsmålene. Modsat er lønmodtagere i jobgrupperne Bude og kurerer samt Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere nederst placerede ved alle fem spørgsmål om engagement og mening i arbejdet. 22 Psykisk arbejdsmiljø - Engagement og mening i arbejdet 02 01

23 Køn og alder Engagement og mening i arbejdet Figur 5 viser lønmodtagernes engagement og mening i arbejdet på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Arbejdet giver selvtillid og arbejdsglæde 4,0 2,0 3,6 3,7 3,7 3,7 3,8 3,7 3,8 3,8 3,8 3,8 3,7 3,7 Dit arbejde er vigtigt for dig 1,0 4,0 3,6 3,7 3,9 3,8 4,0 3,9 4,0 3,9 3,9 3,8 3,9 3,8 2,0 Interessante og inspirerende opgaver 1,0 4,0 2,0 3,4 3,4 3,7 3,7 3,8 3,7 3,8 3,8 3,8 3,8 3,7 3,7 Opslugt af arbejdet 1,0 4,0 2,0 3,4 3,4 3,6 3,6 3,7 3,6 3,8 3,7 3,8 3,7 3,7 3,6 Veloplagt på arbejdet 1,0 4,0 2,0 3,6 3,7 3,6 3,7 3,7 3,6 3,7 3,8 3,7 3,7 3,7 3,7 1,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år, og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Overordnet angiver kvinder og mænd samme grad af engagement og mening i arbejdet på tværs af alle fem spørgsmål. Lønmodtagere i alderen år har i mindre grad interessante og inspirerende arbejdsopgaver, bliver mindre opslugt af deres arbejde, og finder deres arbejde mindre vigtigt sammenlignet med lønmodtagere i andre alderskategorier Psykisk arbejdsmiljø - Engagement og mening i arbejdet 23

24 Sektor Engagement og mening i arbejdet Figur 6 viser lønmodtagernes engagement og mening i arbejdet på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Arbejdet giver selvtillid og arbejdsglæde Dit arbejde er vigtigt for dig Interessante og inspirerende opgaver Opslugt af arbejdet Veloplagt på arbejdet Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat 3,8 3,7 3,7 4,0 3,8 3,9 3,8 3,7 3,7 3,7 3,6 3,7 3,7 3,7 3,7 1,0 1,5 2,0 2,5 3,5 4,0 Figur 6 indikerer, at lønmodtagere i den offentlige sektor har en højere score end lønmodtagere i den private sektor, for fire ud af fem spørgsmål om engagement og mening i arbejdet. De fire spørgsmål omhandler selvtillid og arbejdsglæde ved arbejde, vigtigheden af arbejde, interessante og inspirerende opgaver og at være opslugt af sit arbejde. Lønmodtagere i den offentlige og private sektor har den samme score på 3,7 for spørgsmålet om at være veloplagt på arbejde. 24 Psykisk arbejdsmiljø - Engagement og mening i arbejdet 02 01

25 02 01 Psykisk arbejdsmiljø - Engagement og mening i arbejdet 25

26 Følelsesmæssige krav Følelsesmæssige krav i arbejdet omfatter de aspekter af arbejdet, som kræver en følelsesmæssig indsats af medarbejderen. Det antages, at disse krav oftest forekommer i jobs, hvor man arbejder med mennesker. Kravene formodes at være særligt høje, hvis man arbejder med mennesker, som har store problemer, der er vanskelige at løse. Tidligere forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har vist, at høje følelsesmæssige krav kan have negative sundhedsmæssige konsekvenser. I en undersøgelse, hvor der indgik talrige arbejdsmiljøfaktorer, var følelsesmæssige krav en af de få faktorer, som var stærkt relateret til risikoen for langtidssygefravær. I en anden undersøgelse var høje følelsesmæssige krav relateret til en forhøjet risiko for at få behandling med antidepressiv medicin. Derudover viste undersøgelsen, at sammenhængen mellem det at arbejde med mennesker og risikoen for behandling med antidepressiv medicin delvist skyldtes høje følelsesmæssige krav. Job med følelsesmæssige krav vælges ofte af personer, for hvem det giver mening i arbejdet at arbejde med mennesker. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår to spørgsmål om følelsesmæssige krav i arbejdet. De to spørgsmål lyder: 1. Hvor ofte har du i dit arbejde kontakt til personer, der befinder sig i vanskelige situationer (personer, der fx er ramt af alvorlig sygdom, ulykke, sorg, krise eller sociale problemer)? 2. Hvor ofte bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? Svarmulighederne til begge spørgsmål er: Aldrig (1), Sjældent (2), Sommetider (3), Ofte (4) eller Altid (5). Resultaterne er baserede på en gennemsnitlig score for hvert spørgsmål. 26 Psykisk arbejdsmiljø - Følelsesmæssige krav 02 02

27 Svarfordeling Følelsesmæssige krav Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om følelsesmæssige krav i arbejdet. Figur 1. Svarfordeling Følelsesmæssigt berørt af arbejdet Skal forholde sig til andres problemer 1. Aldrig 2. Sjældent 3. Sommetider 4. Ofte 5. Altid 1. Aldrig 2. Sjældent 3. Sommetider 4. Ofte 5. Altid 11,3% 26,7% 38,4% 18,7% 4,9% 15,4% 24,3% 26,8% 19,2% 14,3% Procent I alt svarer 23,6 % af lønmodtagerne, at de Altid eller Ofte bliver følelsesmæssigt berørt af deres arbejde. Modsat svarer 38 % af lønmodtagerne, at de Aldrig eller Sjældent bliver følelsesmæssigt berørt af deres arbejde. I alt svarer 33,5 % af lønmodtagerne, at de Altid eller Ofte skal forholde sig til andres problemer i deres arbejde. Modsat svarer 39,7 % af lønmodtagerne, at de Aldrig eller Sjældent skal forholde sig til andres problemer i deres arbejde Psykisk arbejdsmiljø - Følelsesmæssige krav 27

28 Tidsudvikling Følelsesmæssige krav Figur 2 viser lønmodtagernes følelsesmæssige krav i arbejdet i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Følelsesmæssigt berørt af arbejdet 2,9 2,8 2,8 2,0 Skal forholde sig til andres problemer 1,0 2,9 2,9 2,0 1, I perioden fra ses et statistisk signifikant fald i lønmodtagernes følelsesmæssige krav i arbejdet. Faldet omfatter både spørgsmålet om at være følelsesmæssigt berørt af arbejdet og spørgsmålet om at forholde sig til andres problemer i arbejdet. 28 Psykisk arbejdsmiljø - Følelsesmæssige krav 02 02

29 Øverst og nederst placerede brancher Følelsesmæssige krav Figur 3 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om følelsesmæssige krav i arbejdet. Figur 3. Brancher Følelsesmæssigt berørt af arbejdet Skal forholde sig til andres problemer TOP 5 1 Undervisning BUND 5 2 Døgninstitutioner og hjemmepleje 3 Daginstitutioner 4 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 5 Læger, tandlæger og dyrlæger 32 Installation og reparation af maskiner og udstyr 33 Tekstil og papir 34 Slagterier 35 Opførelse og nedrivning af byggeri 36 Transportmidler TOP 5 1 Døgninstitutioner og hjemmepleje 2 Hospitaler 3 Læger, tandlæger og dyrlæger 4 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 5 Daginstitutioner BUND 5 32 Film, presse og bøger 33 Opførelse og nedrivning af byggeri 34 Landbrug, skovbrug og fiskeri 35 Installation og reparation af maskiner og udstyr 36 IT og telekommunikation 3,3 3,2 3,2 3,1 3,1 2,4 2,4 2,4 2,4 2,3 2,8 4,1 4,1 3,9 3,8 3,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,2 2,9 0,0 1,0 2,0 4,0 Lønmodtagere i brancherne Undervisning, Døgninstitutioner og hjemmepleje og Daginstitutioner har de højeste scorer i intervallet 3,2-3,3 for spørgsmålet om at være følelsesmæssig berørt af arbejdet. Modsat har lønmodtagere i brancherne Transportmidler, Opførelse og nedrivning af byggeri, Slagterier, Tekstil og papir og Installation og reparation af maskiner og udstyr de laveste scorer på hhv. 2,3 og 2,4. Lønmodtagere i brancherne Døgninstitutioner og hjemmepleje og Hospitaler har de højeste scorer på 4,1 for spørgsmålet om at forholde sig til andres problemer i arbejdet. Modsat har lønmodtagere i branchen IT og telekommunikation den laveste score på 2, Psykisk arbejdsmiljø - Følelsesmæssige krav 29

30 Øverst og nederst placerede job Følelsesmæssige krav Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om følelsesmæssige krav i arbejdet. Figur 4. Jobgrupper Følelsesmæssigt berørt af arbejdet Skal forholde sig til andres problemer TOP 5 1 Skolelærere 2 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede 3 Specialundervisere 4 Sygeplejersker 5 Gymnasielærere BUND 5 70 Murere, VVS ere m.fl. 71 Tømrere og snedkere 72 Lastbilchauffører 73 Produktionsmedarbejdere 74 Maskinførere TOP 5 1 Socialrådgivere 2 Fysio- og ergoterapeuter 3 Sygeplejersker 4 Specialpædagoger 5 Læger BUND 5 70 Ingeniører og arkitekter 71 Lastbilchauffører 72 Tømrere og snedkere 73 Præcisionshåndværkere 74 IT-konsulenter 3,5 3,4 3,3 3,3 3,3 2,3 2,3 2,3 2,3 2,1 2,8 4,5 4,4 4,4 4,2 4,2 2,4 2,4 2,3 2,2 2,1 2,9 0,0 1,0 2,0 4,0 Lønmodtagere i jobgrupperne Skolelærere og Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede har de højeste scorer på hhv. 3,5 og 3,4 for spørgsmålet om at være følelsesmæssigt berørt af arbejdet. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Maskinførere, Produktionsmedarbejdere, Lastbilchauffører, Tømrere og snedkere og Murere, VVS ere m.fl. de laveste scorer i intervallet mellem 2,1-2,3. Lønmodtagere i jobgrupperne Socialrådgivere, Fysio- og ergoterapeuter samt Sygeplejersker har de højeste scorer i intervallet mellem 4,4-4,5 for spørgsmålet om at forholde sig til andres problemer i arbejdet. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne IT-konsulenter, Præcisionshåndværkere samt Tømrere og snedkere de laveste scorer i intervallet 2,1-2,3. Jobgrupper med personrelateret arbejde har oftere følelsesmæssige krav i arbejdet. Jobgrupper, som arbejder med undervisning, oplever i højere grad at blive følelsesmæssigt berørt af arbejdet, hvor jobgrupper, som arbejder med sundheds- og omsorgsarbejde, i højere grad oplever at skulle forholde sig til andres problemer i arbejdet. Samtidig er det jobgrupper uden personrelateret arbejde, der sjældnest oplever følelsesmæssige krav i arbejdet. 30 Psykisk arbejdsmiljø - Følelsesmæssige krav 02 02

31 Køn og alder Følelsesmæssige krav Figur 5 viser lønmodtagernes følelsesmæssige krav i arbejdet på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Følelsesmæssigt berørt af arbejdet 2,7 2,6 2,6 2,6 3,1 2,7 2,6 2,0 2,2 Skal forholde sig til andres problemer 1,0 2,0 2,7 2,3 3,1 2,6 3,2 2,6 3,3 2,8 3,4 2,9 3,2 2,7 1,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Figur 5 viser, at kvinder har højere scorer end mænd for begge spørgsmål om følelsesmæssige krav i arbejdet. Derudover indikerer figur 5 også en tendens, hvor følelsesmæssige krav i arbejdet stiger med stigende alder Psykisk arbejdsmiljø - Følelsesmæssige krav 31

32 Sektor Følelsesmæssige krav Figur 6 viser lønmodtagernes følelsesmæssige krav i arbejdet på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Følelsesmæssigt berørt af arbejdet Skal forholde sig til andres problemer Offentlig Privat Offentlig Privat 3,1 2,6 2,8 3,5 2,6 2,9 1,0 1,5 2,0 2,5 3,5 Lønmodtagernes scorer for følelsesmæssige krav i arbejdet varierer mellem lønmodtagere i den offentlige og den private sektor. Lønmodtagere i den offentlige sektor har en gennemsnitlig score på 3,1 for spørgsmålet om at være følelsesmæssig berørt, hvor lønmodtagere i den private sektor har en score på 2,6. Derudover har lønmodtagere i den offentlige sektor en gennemsnitlig score på 3,5 for spørgsmålet om at forholde sig til andres problemer i arbejdet, hvor lønmodtagere i den private sektor har en score på 2,6. Figur 6 indikerer, at lønmodtagere i den offentlige sektor oftere har følelsesmæssige krav i arbejdet sammenlignet med lønmodtagere i den private sektor. 32 Psykisk arbejdsmiljø - Følelsesmæssige krav 02 02

33 Arbejdspladsens region Følelsesmæssige krav Figur 7 viser lønmodtagernes følelsesmæssige krav i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Følelsesmæssigt berørt af arbejdet Sjælland 2,8 Nordjylland Hovedstaden 2,8 Nordjylland 2,8 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland 2,8 Syddanmark Sjælland Syddanmark 2,8 2,8 Skal forholde sig til andres problemer Sjælland 3,1 Nordjylland Nordjylland Syddanmark Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 2,8 2,9 0,0 1,0 2,0 Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Lønmodtagernes scorer for spørgsmålene om følelsesmæssige krav i arbejdet er overordnet de samme i landets regioner. Lønmodtagere i landets regioner har ens scorer på 2,8 for spørgsmålet om at være følelsesmæssigt berørt af arbejdet. Lønmodtagere, der arbejder i Region Sjælland, har den højeste score på 3,1 for spørgsmålet om at forholde sig til andres problemer. Modsat har lønmodtagere i Region Hovedstaden den laveste score på 2, Psykisk arbejdsmiljø - Følelsesmæssige krav 33

34 Indflydelse Indflydelse omhandler den ansattes indflydelse på egen arbejdssituation. Forskning viser, at indflydelse har betydning i forhold til stress og psykisk arbejdsmiljø, blandt andet fordi indflydelse kan give medarbejderne mulighed for at tilpasse arbejdet til egne behov og for at lære på jobbet. Indflydelse har negativ betydning, hvis den er lav og er kombineret med høje krav i arbejdet. Meget lav grad af indflydelse sammen med meget høje krav kan i nogle arbejdssammenhænge medføre, at den ansatte ikke kan overskue og forudsige arbejdet, hvilket kan være belastende. Social støtte fra overordnede er derfor også vigtigt for betydning af indflydelse. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår to spørgsmål om indflydelse i arbejdet. Spørgsmålene lyder: 1. Hvor ofte har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver? 2. Hvor ofte har du indflydelse på, hvornår du løser dine arbejdsopgaver? Svarmulighederne til de to spørgsmål er: Aldrig (1), Sjældent (2), Sommetider (3), Ofte (4) eller Altid (5). Resultaterne er baserede på en beregning af en gennemsnitlig score fra 0-4 for hvert spørgsmål. 34 Psykisk arbejdsmiljø - Indflydelse 02 03

35 Svarfordeling Indflydelse Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om indflydelse i arbejdet. Figur 1. Svarfordeling Hvordan opgaver løses 1. Aldrig 2. Sjældent 3. Sommetider 0,9% 2,2% 10,0% Hvornår opgaver løses 4. Ofte 5. Altid 1. Aldrig 2. Sjældent 2,7% 7,0% 39,7% 47,2% 3. Sommetider 4. Ofte 5. Altid 17,7% 41,9% 30,7% Procent I alt svarer 86,9 % af lønmodtagerne, at de Ofte eller Altid har indflydelse på, hvordan opgaver løses. Modsat svarer 3,1 % af lønmodtagerne, at de Aldrig eller Sjældent har indflydelse på, hvordan opgaver løses. Ligeledes svarer 72,6 % af lønmodtagerne, at de Ofte eller Altid har indflydelse på, hvornår opgaver løses, hvor 9,7 % af lønmodtagerne svarer, at de Aldrig eller Sjældent har indflydelse på, hvornår opgaver løses Psykisk arbejdsmiljø - Indflydelse 35

36 Tidsudvikling Indflydelse Figur 2 viser lønmodtagernes indflydelse i arbejdet i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Hvordan opgaver løses 4,0 4,3 4,3 4,3 Hvornår opgaver løses 2,0 1,0 4,0 2,0 1,0 4,0 4,0 3, I perioden fra er der ingen ændringer i lønmodtagernes indflydelse på, hvordan arbejdsopgaver løses. I alle tre år er lønmodtagernes gennemsnitlige score 4,3. I perioden fra ses et mindre fald i lønmodtagernes indflydelse på, hvornår arbejdsopgaver løses. Dette fald er ikke statistisk signifikant. I 2012 er lønmodtagernes gennemsnitlige score 4,0, og 2016 er lønmodtagernes score 3,9. 36 Psykisk arbejdsmiljø - Indflydelse 02 03

37 Øverst og nederst placerede brancher Indflydelse Figur 3 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om indflydelse i arbejdet. Figur 3. Brancher Hvordan opgaver løses Hvornår opgaver løses TOP 5 1 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 2 IT og telekommunikation 3 Universiteter og forskning 4 Installation og reparation af maskiner og udstyr 5 Vand, kloak og affald BUND 5 32 Politi, beredskab og fængsler 33 Restauranter og barer 34 Hospitaler 35 Transport af passagerer 36 Slagterier TOP 5 1 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 2 Universiteter og forskning 3 Engros 4 Landbrug, skovbrug og fiskeri 5 IT og telekommunikation BUND 5 32 Transport af gods 33 Hospitaler 34 Politi, beredskab og fængsler 35 Transport af passagerer 36 Slagterier 4,5 4,5 4,5 4,4 4,4 4,2 4,1 4,1 4,1 3,8 4,3 4,2 4,2 4,1 4,1 4,1 3,7 3,6 3,5 3,5 3,3 3,9 0,0 1,0 2,0 4,0 5,0 Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Religiøse institutioner og begravelsesvæsen, IT og telekommunikation og Universiteter og forskning, har de højeste scorer på 4,5 for spørgsmålet om indflydelse på, hvordan arbejdsopgaver løses. Modsat har lønmodtagere i branchen Slagterier den laveste score på 3,8. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Religiøse institutioner og begravelsesvæsen og Universiteter og forskning, har de højeste scorer på 4,2 for spørgsmålet om indflydelse på, hvornår arbejdsopgaver løses. Modsat har lønmodtagere i brancherne Slagterier og Transport af passagerer, de laveste scorer på henholdsvis 3,3 og 3,5. Brancherne Religiøse institutioner og begravelsesvæsen, IT og telekommunikation samt Universiteter og forskning er øverst placerede i figur 3 for begge spørgsmål om indflydelse i arbejdet. Tilsvarende er brancherne Slagterier, Transport af passagerer, Politi, beredskab og fængsler og Hospitaler nederst placerede i figur 3 for begge spørgsmål Psykisk arbejdsmiljø - Indflydelse 37

38 Øverst og nederst placerede job Indflydelse Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om indflydelse i arbejdet. Figur 4. Jobgrupper Hvordan opgaver løses Hvornår opgaver løses TOP 5 1 Naturvidenskabelige akademikere 2 Ledere 3 Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse 4 Ingeniører og arkitekter 5 Samfundsvidenskabelige akademikere BUND 5 70 Bude og kurerer 71 Kasseassistenter 72 Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter 73 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere 74 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. TOP 5 1 Servicefag i øvrigt 2 Ledere 3 Naturvidenskabelige akademikere 4 Undervisere og forskere ved universiteter 5 Salgs- og indkøbsagenter BUND 5 70 Bude og kurerer 71 Passagerservicemedarbejdere 72 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere 4,7 4,6 4,6 4,5 4,5 4,0 4,0 3,9 3,8 3,8 4,3 4,4 4,3 4,2 4,2 4,2 3,4 3,3 3,3 73 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 3,2 74 Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter 3,1 3,9 0,0 1,0 2,0 4,0 5,0 Lønmodtagere i jobgrupperne Naturvidenskabelige akademikere, Ledere, og Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse har de højeste scorer i intervallet 4,6-4,7 for spørgsmålet om indflydelse på, hvordan arbejdsopgaver løses. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. og Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere de laveste scorer på 3,8. Lønmodtagere i jobgrupperne Servicefag i øvrigt og Ledere har de højeste scorer på hhv. 4,4 og 4,3 for spørgsmålet om indflydelse på, hvornår abejdsopgaver løses. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter, Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. samt Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere de laveste scorer i intervallet 3,1-3,3. Lønmodtagere i jobgrupperne Ledere og Naturvidenskabelige akademikere er øverst placerede ved begge spørgsmål om indflydelse i arbejdet. Modsat er Bude og kurerer, Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere, Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. samt Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter nederst placerede ved begge spørgsmål om indflydelse i arbejdet. 38 Psykisk arbejdsmiljø - Indflydelse 02 03

39 Køn og alder Indflydelse Figur 5 viser lønmodtagernes indflydelse i arbejdet på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Hvordan opgaver løses 4,0 4,1 4,1 4,2 4,4 4,3 4,4 4,3 4,4 4,3 4,4 4,3 4,3 2,0 Hvornår opgaver løses 1,0 4,0 3,7 3,7 3,8 3,9 3,9 3,9 3,9 4,0 3,9 4,0 3,9 3,9 2,0 1,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Figur 5 viser, at kvinder og mænd oplever samme grad af indflydelse i arbejdet. Derudover indikerer figur 5 også en tendens, hvor indflydelse i arbejdet stiger med stigende alder Psykisk arbejdsmiljø - Indflydelse 39

40 Sektor Indflydelse Figur 6 viser lønmodtagernes indflydelse i arbejdet på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Hvordan opgaver løses Hvornår opgaver løses Offentlig Privat Offentlig Privat 4,3 4,3 4,3 3,8 4,0 3,9 1,0 1,5 2,0 2,5 3,5 4,0 4,5 Lønmodtagernes scorer for spørgsmålene om indflydelse i arbejdet er relativt ens på tværs af ansættelsessektor. For spørgsmålet, der omhandler, hvordan opgaver løses, har lønmodtagerne i begge sektorer de samme scorer på 4,3. Lønmodtagere i den offentlige sektor har en score på 3,8 for spørgsmålet, der omhandler, hvornår opgaver løses. Tilsvarende har lønmodtagere i den private sektor en score på 4,0. 40 Psykisk arbejdsmiljø - Indflydelse 02 03

41 Arbejdspladsens region Indflydelse Figur 7 viser lønmodtagernes indflydelse i arbejdet i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Hvordan opgaver løses Nordjylland 4,3 Nordjylland Midtjylland 4,3 Hovedstaden 4,3 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark 4,3 Syddanmark Sjælland Sjælland 4,3 4,3 Hvornår opgaver løses Nordjylland 3,9 Nordjylland Syddanmark 3,9 Hovedstaden 3,9 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland 3,9 Syddanmark Sjælland Sjælland 3,8 3,9 0,0 2,0 4,0 Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Lønmodtagere i landets regioner angiver omtrent samme grad af indflydelse i arbejdet. Lønmodtagere i de fem regioner har en score på 4,3 for spørgsmålet om indflydelse på, hvordan opgaver løses. Lønmodtagere, der arbejder i Region Nordjylland, Region Syddanmark, Region Hovedstaden og Region Midtjylland har de samme scorer på 3,9 for spørgsmålet om indflydelse på, hvornår opgaver løses. Lønmodtagere i Region Sjælland har en score på 3, Psykisk arbejdsmiljø - Indflydelse 41

42 Jobusikkerhed Jobusikkerhed beskriver den grad af bekymring, som ansatte har i forhold til enten at blive arbejdsløs eller at blive forflyttet til et andet arbejde imod deres vilje. Tidligere forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har vist, at høj jobusikkerhed er en risikofaktor for forværring i det selvrapporterede helbred. Derudover har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fundet, at mennesker med høj jobusikkerhed har en øget risiko for at komme i behandling med antidepressiv medicin sammenlignet med mennesker med lav jobusikkerhed. Sammenhængen var især stærk for ansatte, som tidligere havde oplevet episoder af langtidsledighed. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår to spørgsmål om jobusikkerhed. De to spørgsmål lyder: 1. I hvilken grad er du bekymret for, at du bliver arbejdsløs? 2. I hvilken grad er du bekymret for, at du mod din vilje forflyttes til andet arbejde? Svarmulighederne til begge spørgsmål er: I meget ringe grad (1), I ringe grad (2), I nogen grad (3), I høj grad (4) eller I meget høj grad (5). Resultaterne er baserede på beregninger af en gennemsnitlig score for hvert spørgsmål. Der er tale om folks oplevede jobusikkerhed, der kan være mere eller mindre relateret til den reelle risiko for at blive forflyttet eller miste eget arbejde. 42 Psykisk arbejdsmiljø - Jobusikkerhed 02 04

43 Svarfordeling Jobusikkerhed Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om jobusikkerhed. Figur 1. Svarfordeling Bekymret for arbejdsløshed 1. I meget ringe grad 2. I ringe grad 3. I nogen grad 4. I høj grad 34,1% 33,3% 21,0% 6,5% Bekymret for forflyttelse 5. I meget høj grad 1. I meget ringe grad 2. I ringe grad 5,2% 28,2% 50,0% 3. I nogen grad 4. I høj grad 5. I meget høj grad 13,8% 4,6% 3,3% Procent I alt svarer 67,4 % af lønmodtagerne, at de I meget ringe grad eller I ringe grad er bekymrede for arbejdsløshed. Modsat svarer 11,7 % af lønmodtagerne, at de I meget høj grad eller I høj grad er bekymrede for arbejdsløshed. Over 75 % af lønmodtagerne svarer, at de I meget ringe grad eller I ringe grad er bekymrede for forflyttelse. Under 8 % af lønmodtagerne svarer, at de I meget høj grad eller I høj grad er bekymrede for forflyttelse. Svarfordelingen i figur 1 viser generelt, at lønmodtagerne oplever en relativ lav grad af jobusikkerhed Psykisk arbejdsmiljø - Jobusikkerhed 43

44 Tidsudvikling Jobusikkerhed Figur 2 viser lønmodtagernes jobusikkerhed i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Bekymret for arbejdsløshed 2,5 2,0 2,3 2,2 2,2 1,5 Bekymret for forflyttelse 1,0 2,0 1,8 1,9 1,8 1,5 1, I perioden fra er der ingen statistisk signifikante ændringer i lønmodtagernes oplevelse af jobusikkerhed. 44 Psykisk arbejdsmiljø - Jobusikkerhed 02 04

45 Øverst og nederst placerede brancher Jobusikkerhed Figur 3 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om jobusikkerhed. Figur 3. Brancher Bekymret for arbejdsløshed Bekymret for forflyttelse TOP 5 1 Rengøring 2 Slagterier 3 Transport af passagerer 4 Film, presse og bøger 5 Døgninstitutioner og hjemmepleje BUND 5 32 Anlægsarbejde 33 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 35 Hospitaler 36 Politi, beredskab og fængsler TOP 5 1 Politi, beredskab og fængsler 2 Rengøring 3 Døgninstitutioner og hjemmepleje 4 Transport af passagerer 5 Slagterier BUND 5 32 Installation og reparation af maskiner og udstyr 33 Engros 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 35 Butikker 36 IT og telekommunikation 2,7 2,5 2,4 2,4 2,3 2,0 1,9 1,9 1,9 1,8 2,2 2,2 2,2 2,2 2,1 2,0 1,7 1,7 1,6 1,6 1,6 1,8 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Rengøring, Slagterier, Transport af passagerer, Film, presse og bøger og Døgninstitutioner og hjemmepleje, har de højeste scorer i intervallet 2,3-2,7 for spørgsmålet om bekymring for arbejdsløshed. Modsat har lønmodtagere i brancherne Politi, beredskab og fængsler, Hospitaler, Læger, tandlæger og dyrlæger, Religiøse institutioner og begravelsesvæsen og 'Anlægsarbejde de laveste scorer i intervallet 1,8-2,0. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Politi, beredskab og fængsler, Rengøring, Døgninstitutioner og hjemmepleje, Transport af passagerer og Slagterier, har de højeste scorer i intervallet 2,0-2,2 for spørgsmålet om bekymring for forflyttelse. Modsat har lønmodtagere i brancherne IT og telekommunikation, Butikker, Læger, tandlæger og dyrlæger, Engros og Installation og reparation af maskiner og udstyr de laveste scorer i intervallet 1,6-1, Psykisk arbejdsmiljø - Jobusikkerhed 45

46 Øverst og nederst placerede job Jobusikkerhed Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om jobusikkerhed. Figur 4. Jobgrupper Bekymret for arbejdsløshed Bekymret for forflyttelse TOP 5 1 Rengøringsassistenter 2 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede 3 Passagerservicemedarbejdere 4 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbej.. 5 Ejendoms- og rengøringsinspektører BUND 5 70 Skolelærere 71 Sygeplejersker 72 Militærpersonale 73 Læger 74 Politi og fængselsbetjente TOP 5 1 Politi og fængselsbetjente 2 Militærpersonale 3 Ejendoms- og rengøringsinspektører 4 Told- og skattemedarbejdere 5 Rengøringsassistenter BUND 5 70 Butikssælgere 71 Undervisere og forskere ved universiteter 72 Præcisionshåndværkere 73 Kasseassistenter 74 Gymnasielærere 2,8 2,7 2,6 2,5 2,5 1,8 1,7 1,6 1,4 1,4 2,2 2,6 2,3 2,3 2,3 2,3 1,6 1,6 1,6 1,5 1,4 1,8 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Lønmodtagere i jobgrupperne Rengøringsassistenter, Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede og Passagerservicemedarbejdere har de højeste scorer i intervallet 2,6-2,8 for spørgsmålet om bekymring for arbejdsløshed. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Politi og fængselsbetjente, Læger, Militærpersonale, Sygeplejersker og Skolelærere de laveste scorer i intervallet 1,4-1,8. Lønmodtagere i jobgrupperne Politi og fængselsbetjente, Militærpersonale, Ejendoms- og rengøringsinspektører, Told- og skattemedarbejdere og Rengøringsassistenter har de højeste scorer i intervallet 2,3-2,6 for spørgsmålet om bekymring for forflyttelse. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Gymnasielærere, Kasseassistenter, Præcisionshåndværkere, Undervisere og forskere ved universiteter og 'Butikssælgere' de laveste scorer i intervallet 1,4-1,6. Figur 4 viser, at der er mere end et skalapoint mellem de jobgrupper, som henholdsvis oplever den højeste og laveste grad af bekymringer for arbejdsløshed eller forflyttelse. 46 Psykisk arbejdsmiljø - Jobusikkerhed 02 04

47 Køn og alder Jobusikkerhed Figur 5 viser lønmodtagernes jobusikkerhed på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Bekymret for arbejdsløshed 2,5 2,0 1,5 2,1 1,8 2,3 2,1 2,2 2,1 2,3 2,2 2,2 2,0 2,2 2,1 Bekymret for forflyttelse 1,0 2,0 1,8 1,8 1,9 1,8 2,0 1,9 2,0 1,8 1,9 1,8 1,5 1,5 1,6 1,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Figur 5 viser, at kvinder og mænd overordnet har samme scorer for spørgsmålene om bekymring for arbejdsløshed eller bekymring for forflyttelse. Kvinder og mænd i alderen år skiller sig ud i figur 5. De oplever en mindre grad af bekymringer for arbejdsløshed eller forflyttelse end lønmodtagere i de andre alderskategorier. Figuren viser yderligere en mindre tendens, hvor kvinder i højere grad end mænd oplever jobusikkerhed på tværs af alderskategorierne. Den eneste undtagelse ses blandt kvinder i alderen år og år for spørgsmålet om forflyttelse Psykisk arbejdsmiljø - Jobusikkerhed 47

48 Sektor Jobusikkerhed Figur 6 viser lønmodtagernes jobusikkerhed på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Bekymret for arbejdsløshed Bekymret for forflyttelse Offentlig Privat Offentlig Privat 2,2 2,1 2,2 2,0 1,7 1,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 2,2 Lønmodtagere i den offentlige sektor og lønmodtagere i den private sektor har omtrent de samme scorer på hhv. 2,2 og 2,1 for spørgsmålet om bekymringer for arbejdsløshed. Anderledes ser det ud for spørgsmålet, som omhandler bekymringer for forflyttelse. For dette spørgsmål har lønmodtagere i den offentlige sektor en score på 2,0, hvor lønmodtagere i den private sektor har en score på 1,7. 48 Psykisk arbejdsmiljø - Jobusikkerhed 02 04

49 Arbejdspladsens region Jobusikkerhed Figur 7 viser lønmodtagernes jobusikkerhed i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Bekymret for arbejdsløshed Sjælland 2,2 Nordjylland Nordjylland 2,2 Hovedstaden 2,2 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark 2,1 Syddanmark Sjælland Midtjylland 2,1 2,2 Bekymret for forflyttelse Sjælland 1,9 Nordjylland Nordjylland 1,9 Hovedstaden 1,8 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark 1,8 Syddanmark Sjælland Midtjylland 1,8 1,8 0,0 1,0 2,0 Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Lønmodtagere, der arbejder i Region Sjælland, Region Nordjylland og Region Hovedstaden, har de højeste scorer på 2,2 for spørgsmålet om bekymringer for arbejdsløshed, hvorimod lønmodtagere i Region Syddanmark og Region Midtjylland har de laveste scorer på 2,1. Lønmodtagere, der arbejder i Region Sjælland og Region Nordjylland, har de højeste scorer på 1,9 for spørgsmålet om bekymringer for forflyttelse. Lønmodtagere, der arbejder i Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden, har de laveste scorer på 1, Psykisk arbejdsmiljø - Jobusikkerhed 49

50 Kvantitative krav og grænseløshed Kvantitative krav drejer sig om medarbejderens opfattelse af, i hvilken grad de kommer ud for forskellige typer af krav i arbejdet. Kravene kan fx omfatte Arbejdsmængde, Arbejdstempo, Tidsfrister, der er svære at holde, Tidspres ved uventede opgaver, Rådighed uden for normal arbejdstid og Overarbejde. Resultater af videnskabelige undersøgelser viser, at disse kvantitative krav på arbejdspladsen spiller en afgørende rolle for medarbejderens arbejde og trivsel. Høje krav i arbejdet kan være forbundet med en risiko for at udvikle problemer med helbredet, hvis medarbejderen ikke har tilstrækkelige arbejdsmiljømæssige og personlige ressourcer til at leve op til kravene. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår seks spørgsmål om kvantitative krav i arbejdet. De fire første spørgsmål vedrører især intensiteten af arbejdet, mens de to sidste spørgsmål vedrører arbejdstidens placering og længde. Spørgsmålene lyder: 1. Hvor ofte oplever du, at du har nok tid til dine arbejdsopgaver? 2. Hvor ofte er det nødvendigt at holde et højt arbejdstempo? 3. Hvor ofte har du tidsfrister, som er svære at holde? 4. Hvor ofte får du uventede arbejdsopgaver, der sætter dig under tidspres? 5. Hvor ofte står du til rådighed udenfor normal arbejdstid? 6. Hvor ofte er det nødvendigt at arbejde over? Svarmulighederne på det første spørgsmål er: Altid (1), Ofte (2), Sommetider (3), Sjældent (4) eller Aldrig (5). Svarmulighederne på spørgsmål 2-6 er: Aldrig (1), Sjældent (2), Sommetider (3), Ofte (4) eller Altid (5). Resultaterne er baserede på beregninger af den gennemsnitlige score for hvert spørgsmål. 50 Psykisk arbejdsmiljø - Kvantitative krav og grænseløshed 02 05

51 Svarfordeling Kvantitative krav og grænseløshed Kvantitative krav og grænseløshed Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om kvantitative krav og grænseløshed i arbejdet. Figur 1. Svarfordeling Højt tempo 1. Aldrig 2. Sjældent 0,8% 3,7% Ikke nok tid til arbejdsopgaver Overarbejde Svære tidsfrister Til rådighed uden for normal arbejdstid Uventede opgaver 3. Sommetider 4. Ofte 5. Altid 1. Altid 2. Ofte 3. Sommetider 4. Sjældent 5. Aldrig 1. Aldrig 2. Sjældent 3. Sommetider 4. Ofte 5. Altid 1. Aldrig 2. Sjældent 3. Sommetider 4. Ofte 5. Altid 1. Aldrig 2. Sjældent 3. Sommetider 4. Ofte 5. Altid 1. Aldrig 2. Sjældent 3. Sommetider 4. Ofte 5. Altid 27,2% 45,4% 22,7% 9,7% 38,0% 31,9% 17,2% 3,1% 6,9% 25,5% 40,3% 22,3% 5,0% 4,4% 21,1% 38,9% 28,2% 7,4% 13,2% 21,3% 26,9% 21,9% 16,7% 3,7% 17,8% 40,2% 32,1% 6,2% Procent Psykisk arbejdsmiljø - Kvantitative krav og grænseløshed 51

52 Svarfordeling Kvantitative krav og grænseløshed Kvantitative krav og grænseløshed Figur 1 viser, at en relativ stor andel af lønmodtagerne ofte oplever kvantitative krav og grænseløshed i arbejdet. I alt svarer 68,1 % af lønmodtagerne, at de Altid eller Ofte har et højt arbejdstempo, hvor 4,5 % Aldrig eller Sjældent har et højt arbejdstempo. Omkring 50 % af lønmodtagerne svarer, at de Altid eller Ofte ikke har tid nok til deres arbejdsopgaver. Sammenlagt svarer 27,3 % af lønmodtagerne, at de Altid eller Ofte har overarbejde, hvor 32,4 % svarer, at de Aldrig eller 'Sjældent' har overarbejde. I alt svarer 35,6 % af lønmodtagerne, at de Altid eller Ofte har svære tidsfrister, hvor 25,5 % Aldrig eller Sjældent har svære tidsfrister. I alt svarer 38,6 % af lønmodtagerne, at de Altid eller Ofte står til rådighed uden for normal arbejdstid, hvor 34,5 % svarer, at de Aldrig eller 'Sjældent' står til rådighed uden for normal arbejdstid. Omkring 40 % af lønmodtagerne svarer, at de Altid eller Ofte får uventede arbejdsopgaver, hvor godt 20 % af lønmodtagerne svarer, at de Aldrig eller Sjældent får uventede arbejdsopgaver. 52 Psykisk arbejdsmiljø - Kvantitative krav og grænseløshed 02 05

53 Tidsudvikling Kvantitative krav og grænseløshed Kvantitative krav og grænseløshed Figur 2 viser lønmodtagernes kvantitative krav og grænseløshed på arbejdet i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Højt tempo 4,0 3,8 3,9 3,9 2,0 Ikke nok tid til arbejdsopgaver 1,0 2,6 2,6 2,7 2,0 Overarbejde 1,0 2,9 2,9 2,0 Svære tidsfrister 1,0 3,1 3,1 3,1 2,0 Til rådighed uden for normal arbejdstid 1,0 3,1 3,1 3,1 2,0 Uventede opgaver 1,0 3,2 3,2 3,2 2,0 1, I perioden fra er der ingen statistisk signifikante ændringer i lønmodtagernes kvantitative krav og grænseløshed i arbejdet. Lønmodtagernes gennemsnitlige scorer for alle spørgsmålene er i intervallet 2,6-3, Psykisk arbejdsmiljø - Kvantitative krav og grænseløshed 53

54 Øverst og nederst placerede brancher Kvantitative krav og grænseløshed Kvantitative krav og grænseløshed Figur 3 og figur 3.1 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om kvantitative krav og grænseløshed i arbejdet. Figur 3. Brancher Højt tempo TOP 5 1 Slagterier 2 Frisører og anden personlig pleje 3 Restauranter og barer 4 Hospitaler 5 Butikker 4,2 4,1 4,1 4,1 4,0 BUND 5 32 Kultur og sport 33 Transportmidler 34 Energi og råstoffer 35 Transport af passagerer 36 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 3,6 3,6 3,6 3,6 3,5 Ikke nok tid til arbejdsopgaver TOP 5 1 Undervisning 2 Hospitaler 3 Døgninstitutioner og hjemmepleje 4 Universiteter og forskning 5 Daginstitutioner 2,9 2,9 2,8 2,8 2,8 3,9 BUND 5 32 Vand, kloak og affald 33 Transportmidler 34 Installation og reparation af maskiner og udstyr 35 Transport af passagerer 36 Landbrug, skovbrug og fiskeri 2,4 2,4 2,4 2,3 2,3 2,7 Svære tidsfrister TOP 5 1 Hospitaler 2 Kemi og medicin 3 Film, presse og bøger 4 Elektronik 5 Døgninstitutioner og hjemmepleje 3,3 3,3 3,3 3,3 3,2 BUND 5 32 Butikker 33 Restauranter og barer 34 Daginstitutioner 35 Kultur og sport 36 Vand, kloak og affald 2,9 2,9 2,8 2,8 2,7 3,1 0,0 1,0 2,0 4,0 54 Psykisk arbejdsmiljø - Kvantitative krav og grænseløshed 02 05

55 Øverst og nederst placerede brancher Kvantitative krav og grænseløshed Kvantitative krav og grænseløshed Figur 3.1 Brancher Overarbejde TOP 5 1 Transport af gods 2 Installation og reparation af maskiner og udstyr 3 Universiteter og forskning 4 Landbrug, skovbrug og fiskeri 5 Anlægsarbejde 3,3 3,2 3,2 3,1 3,1 BUND 5 32 Læger, tandlæger og dyrlæger 33 Døgninstitutioner og hjemmepleje 34 Rengøring 35 Transport af passagerer 36 Daginstitutioner 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 Til rådighed uden for normal arbejdstid TOP 5 1 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 2 Installation og reparation af maskiner og udstyr 3 Landbrug, skovbrug og fiskeri 4 Anlægsarbejde 5 Energi og råstoffer 2,9 3,8 3,6 3,5 3,4 3,4 BUND 5 32 Slagterier 33 Hospitaler 34 Døgninstitutioner og hjemmepleje 35 Daginstitutioner 36 Læger, tandlæger og dyrlæger 2,8 2,7 2,6 2,6 2,4 3,1 Uventede opgaver TOP 5 1 Hospitaler 2 Politi, beredskab og fængsler 3 Kemi og medicin 4 IT og telekommunikation 5 Døgninstitutioner og hjemmepleje 3,5 3,4 3,4 3,4 3,3 BUND 5 32 Slagterier 33 Daginstitutioner 34 Rengøring 35 Vand, kloak og affald 36 Transport af passagerer 2,9 2,9 2,9 2,9 2,7 3,2 0,0 1,0 2,0 4, Psykisk arbejdsmiljø - Kvantitative krav og grænseløshed 55

56 Øverst og nederst placerede brancher Kvantitative krav og grænseløshed Kvantitative krav og grænseløshed Lønmodtagere, der arbejder i branchen Slagterier, Frisører og anden personlig pleje, Restauranter og barer og Hospitaler og Butikker, har de højeste scorer i intervallet 4,0-4,2 for spørgsmålet om højt arbejdstempo. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Religiøse institutioner og begravelsesvæsen, Transport af passagerer, Energi og råstoffer, Transportmidler og Kultur og sport, har de laveste scorer i intervallet 3,5-3,6. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Undervisning, Hospitaler, Døgninstitutioner og hjemmepleje, Universiteter og forskning og Daginstitutioner, har de højeste scorer i intervallet 2,8-2,9 for spørgsmålet om manglende tid til arbejdsopgaver. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Landbrug, skovbrug og fiskeri, Transport af passagerer, 'Installation og reparation af maskiner og udstyr, Transportmidler og Vand, kloak, og affald, har de laveste scorer i intervallet 2,3-2,4. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Hospitaler, Kemi og medicin, Film, presse og bøger og Elektronik, har de højeste scorer for spørgsmålet om svære tidsfrister. Lønmodtagerene i disse brancher har alle en score på 3,3. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Vand, kloak og affald, Kultur og sport og Daginstitutioner, har de laveste scorer i intervallet 2,7-2,8. Figur 3.1 viser at lønmodtagere, der arbejder i brancherne Transport af gods, Installation og reparation af maskiner og udstyr og Universiteter og forskning, har de højeste scorer i intervallet 3,2-3,3 for spørgsmålet om overarbejde. Modsat har lønmodtagere i brancherne Daginstitutioner, Transport af passagerer, Rengøring, Døgninstitutioner og hjemmepleje og Læger, tandlæger og dyrlæger de laveste scorer. Lønmodtagerne i disse brancher har alle scoren 2,7. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Religiøse institutioner og begravelsesvæsen, Installation og reparation af maskiner og udstyr og Landbrug, skovbrug og fiskeri, har de højeste scorer i intervallet 3,5-3,8 for spørgsmålet om at stå til rådighed uden for normal arbejdstid. Modsat arbejder lønmodtagerne med de laveste scorer i intervallet 2,4-2,6 for dette spørgsmål i brancherne Læger, tandlæger og dyrlæger, Daginstitutioner og Døgninstitutioner og hjemmepleje. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Hospitaler, Politi, beredskab og fængsler, Kemi og medicin og IT og telekommunikation, har de højeste scorer for spørgsmålet om uventede opgaver. Lønmodtagerne i disse brancher har en score i intervallet 3,4-3,5. Modsat arbejder lønmodtagerne med den laveste score på 2,7 i branchen Transport af passagerer. Lønmodtagere i branchen Hospitaler er øverst placerede i figurerne for fire ud af seks spørgsmål om kvantitative krav og grænseløshed. Modsat er lønmodtagere i brancherne Transport af passagerer nederst placerede i figurerne for fire ud af seks spørgsmål. 56 Psykisk arbejdsmiljø - Kvantitative krav og grænseløshed 02 05

57 Øverst og nederst placerede job Kvantitative krav og grænseløshed Kvantitative krav og grænseløshed Figur 4 og figur 4.1 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om kvantitative krav og grænseløshed i arbejdet. Figur 4. Jobgrupper Højt tempo TOP 5 1 Slagtere og bagere 2 Læger 3 Frisører og kosmetologer 4 Kokke og tjenere 5 Sygeplejersker 4,3 4,2 4,2 4,2 4,1 BUND 5 70 Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter 71 Jord- og betonarbejdere 72 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 73 Ejendoms- og rengøringsinspektører 74 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede 3,5 3,5 3,5 3,4 3,2 Ikke nok tid til arbejdsopgaver TOP 5 1 Skolelærere 2 Socialrådgivere 3 Læger 4 Pædagoger 5 Politi og fængselsbetjente 3,2 3,1 3,1 3,9 BUND 5 70 Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter 71 Servicefag i øvrigt 72 Lastbilchauffører 73 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede 74 Jord- og betonarbejdere 2,3 2,3 2,2 2,2 2,1 2,7 Svære tidsfrister TOP 5 1 Læger 2 Ingeniører og arkitekter 3 Socialrådgivere 4 Jurister 5 Revisorer, rådgivere og analytikere 3,6 3,5 3,5 3,4 3,4 BUND 5 70 Manuelt arbejde uden nærmere angivelse 71 Kasseassistenter 72 Ejendoms- og rengøringsinspektører 73 Pædagogmedhjælpere 74 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede 2,8 2,8 2,7 2,6 2,4 3,1 0,0 1,0 2,0 4, Psykisk arbejdsmiljø - Kvantitative krav og grænseløshed 57

58 Øverst og nederst placerede job Kvantitative krav og grænseløshed Kvantitative krav og grænseløshed Figur 4.1 Jobgrupper Overarbejde TOP 5 1 Lastbilchauffører 2 Ledere 3 Undervisere og forskere ved universiteter 4 Læger 5 Politi og fængselsbetjente 3,6 3,5 3,4 3,4 3,4 BUND 5 70 Pædagogmedhjælpere 71 Køkkenmedhjælpere 72 Tømrere og snedkere 73 Ejendoms- og rengøringsinspektører 74 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede 2,6 2,5 2,5 2,4 2,4 Til rådighed uden for normal arbejdstid TOP 5 1 Ledere 2 Samfundsvidenskabelige akademikere 3 Journalister 4 Salgs- og indkøbsagenter 5 Politi og fængselsbetjente 2,9 4,1 3,9 3,6 3,6 3,6 BUND 5 70 Farmakonomer og bioanalytikere 71 SOSU er 72 Klinikassistenter 73 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede 74 Fysio- og ergoterapeuter 2,5 2,5 2,5 2,5 2,4 3,1 Uventede opgaver TOP 5 1 Læger 2 Politi og fængselsbetjente 3 Sygeplejersker 4 Jurister 5 Ingeniører og arkitekter 3,7 3,7 3,6 3,6 3,5 BUND 5 70 Manuelt arbejde uden nærmere angivelse 71 Køkkenmedhjælpere 72 Pædagogmedhjælpere 73 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede 74 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 2,8 2,8 2,7 2,5 2,5 3,2 0,0 1,0 2,0 4,0 58 Psykisk arbejdsmiljø - Kvantitative krav og grænseløshed 02 05

59 Øverst og nederst placerede job Kvantitative krav og grænseløshed Kvantitative krav og grænseløshed Lønmodtagere i jobgrupperne Slagtere og bagere, Læger, Frisører og kosmetologer og Kokke og tjenere har de højeste scorer i intervallet 4,2-4,3 for spørgsmålet om højt arbejdstempo. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede og Ejendoms- og rengøringsinspektører de laveste scorer på hhv. 3,2 og 3,4. Lønmodtagere i jobgrupperne Skolelærere, Socialrådgivere, Læger, Pædagoger og Politi og fængselsbetjente har de højeste scorer i intervallet -3,2 for spørgsmålet om manglende tid til arbejdsopgaver. Modsat har lønmodtagere i jobgruppen Jord- og betonarbejdere den laveste score på 2,1. Lønmodtagere i jobgrupperne Læger, Ingeniører og arkitekter og Socialrådgivere har de højeste scorer i intervallet 3,5-3,6 for spørgsmålet om svære tidsfrister. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede og Pædagogmedhjælpere de laveste scorer på hhv. 2,4 og 2,6. Lønmodtagere i jobgrupperne Lastbilchauffører og Ledere har de højeste scorer på hhv. 3,6 og 3,5 for spørgsmålet om overarbejde. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede, Ejendoms- og rengøringsinspektører, Tømrere og snedkere og Køkkenmedhjælpere de laveste scorer i intervallet 2,4-2,5. Lønmodtagere i jobgrupperne Ledere og Samfundsvidenskabelige akademikere har de højeste scorer på hhv. 4,1 og 3,9 for spørgsmålet om at stå til rådighed uden for normal arbejdstid. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Fysio- og ergoterapeuter, Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede, Klinikassistenter, SOSU er og Farmakonomer og bioanalytikere de laveste scorer i intervallet 2,4-2,5. Lønmodtagere i jobgrupperne Læger og Politi og fængselsbetjente har de højeste scorer på 3,7 for spørgsmålet om uventede arbejdsopgaver. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. og Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede de laveste scorer på 2,5. Lønmodtagere i jobgruppen Læger er øverst placerede i figurerne for fem ud af seks spørgsmål om kvantitative krav og grænseløshed, og lønmodtagere i jobgruppen Politi og fængselsbetjente er øverst placeret i figurerne for fire ud af seks spørgsmål. Modsat er lønmodtagere i jobgruppen Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede nederst placerede i figurerne for alle seks spørgsmål om kvantitative krav og grænseløshed Psykisk arbejdsmiljø - Kvantitative krav og grænseløshed 59

60 Køn og alder Kvantitative krav og grænseløshed Kvantitative krav og grænseløshed Figur 5 viser lønmodtagernes kvantitative krav og grænseløshed i arbejdet på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Højt tempo 4,0 4,0 3,8 4,0 3,9 3,9 3,9 3,9 3,8 3,8 3,6 3,9 3,8 2,0 Ikke nok tid til arbejdsopgaver 1,0 2,4 2,3 2,8 2,6 2,8 2,7 2,8 2,6 2,7 2,5 2,7 2,6 2,0 Overarbejde 1,0 2,7 2,8 3,1 2,9 3,1 2,9 3,1 2,7 2,9 2,8 2,0 Svære tidsfrister 1,0 2,7 2,8 3,2 3,1 3,2 3,2 3,2 3,2 3,1 3,1 3,1 3,1 2,0 Til rådighed uden for normal arbejdstid 1,0 2,0 3,1 3,3 2,9 3,3 2,9 3,4 2,9 3,3 2,7 3,2 2,9 3,3 Uventede opgaver 1,0 2,9 3,3 3,3 3,2 3,3 3,2 3,2 3,1 3,1 3,2 3,2 2,0 1,0 Kvinder Mænd 60 Psykisk arbejdsmiljø - Kvantitative krav og grænseløshed 02 05

61 Køn og alder Kvantitative krav og grænseløshed Kvantitative krav og grænseløshed Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Kvinder og mænd har ens scorer for spørgsmålene om svære tidsfrister og uventede arbejdsopgaver. Kvinder har en lavere score end mænd for spørgsmålet om overarbejde og for spørgsmålet om at stå til rådighed uden for normal arbejdstid. Modsat har kvinder højere score end mænd for spørgsmålene om højt arbejdstempo og manglende tid til arbejdsopgaver. Unge kvinder og mænd i alderen år har de laveste scorer for spørgsmålene om manglende tid til arbejdsopgaver, overarbejde, svære tidsfrister og uventede arbejdsopgaver. Generelt står mænd oftere til rådighed uden for normal arbejdstid end kvinder, også på tværs af alle alderskategorierne, ligesom mænd har mere overarbejde end kvinder Psykisk arbejdsmiljø - Kvantitative krav og grænseløshed 61

62 Sektor Kvantitative krav og grænseløshed Kvantitative krav og grænseløshed Figur 6 viser lønmodtagernes kvantitative krav og grænseløshed i arbejdet på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Højt tempo Ikke nok tid til arbejdsopgaver Overarbejde Svære tidsfrister Til rådighed uden for normal arbejdstid Uventede opgaver Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat 3,9 3,9 3,9 2,8 2,6 2,7 2,8 2,9 3,2 3,1 3,1 2,8 3,2 3,1 3,2 3,2 3, Lønmodtagernes oplevelse af kvantitative krav og grænseløshed i arbejdet er tilnærmelsesvis ens blandt lønmodtagere i den offentlige og i den private sektor. Det gælder for spørgsmålene om højt arbejdstempo, uventede opgaver og svære tidsfrister. Derudover viser figur 6, at lønmodtagere i den offentlige sektor har en score på 2,8 for spørgsmålet om manglende tid til arbejdsopgaver, hvor lønmodtagere i den private sektor har en score på 2,6. Lønmodtagere i den offentlige sektor har en score på 2,8 for spørgsmålet om overarbejde, hvor lønmodtagere i den private sektor har en score på. I figur 6 ses, at lønmodtagere i den offentlige sektor har en score på 2,8 for spørgsmålet om at stå til rådighed uden for normal arbejdstid. Tilsvarende har lønmodtagere i den private sektor en score på 3,2. 62 Psykisk arbejdsmiljø - Kvantitative krav og grænseløshed 02 05

63 Arbejdspladsens region Kvantitative krav og grænseløshed Kvantitative krav og grænseløshed Figur 7 og figur 7.1 viser lønmodtagernes kvantitative krav og grænseløshed i arbejdet i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Højt tempo Hovedstaden 3,9 Nordjylland Sjælland 3,8 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Syddanmark 3,8 3,8 Syddanmark Sjælland Nordjylland 3,8 3,9 Ikke nok tid til arbejdsopgaver Sjælland 2,7 Nordjylland Hovedstaden 2,7 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland 2,6 2,6 Syddanmark Sjælland Nordjylland 2,6 2,7 Svære tidsfrister Hovedstaden 3,2 Nordjylland Sjælland 3,1 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Syddanmark 3,1 3,1 Syddanmark Sjælland Nordjylland 3,1 3,1 Uventede opgaver Hovedstaden 3,2 Nordjylland Sjælland 3,2 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Syddanmark 3,2 3,1 Syddanmark Sjælland Nordjylland 3,1 3,2 1,0 2,0 4, Psykisk arbejdsmiljø - Kvantitative krav og grænseløshed 63

64 Arbejdspladsens region Kvantitative krav og grænseløshed Kvantitative krav og grænseløshed Figur 7.1 Arbejdspladsens region Overarbejde Nordjylland Hovedstaden Midtjylland Midtjylland Hovedstaden Syddanmark Nordjylland 2,9 2,9 Syddanmark Sjælland Sjælland 2,9 2,9 Til rådighed uden for normal arbejdstid Hovedstaden 3,1 Nordjylland Midtjylland 3,1 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark Sjælland 3,1 Syddanmark Sjælland Nordjylland 3,1 0,0 1,0 2,0 Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og på ikke lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 og figur 7.1 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Overordnet er lønmodtagernes vurdering af kvantitative krav og grænseløshed i arbejdet ens i de forskellige regioner. De gennemsnitlige scorer i regionerne varierer med maksimalt 0,1 skalapoint for hvert spørgsmål om kvantitative krav og grænseløshed. Lønmodtagere i Region Hovedstaden er øverst placeret i figurerne for alle seks spørgsmål om kvantitative krav og grænseløshed i arbejdet, ligesom lønmodtagere i Region Nordjylland er nederst placeret i figurerne for alle seks spørgsmål. 64 Psykisk arbejdsmiljø - Kvantitative krav og grænseløshed 02 05

65 02 05 Psykisk arbejdsmiljø - Kvantitative krav og grænseløshed 65

66 Retfærdighed Retfærdighed drejer sig om medarbejderens opfattelse af nogle kvaliteter ved de sociale relationer på arbejdspladsen. De sociale relationer på arbejdspladsen kan forstås som ressourcer, der spiller en afgørende rolle for medarbejderens arbejde og trivsel. To centrale aspekter af retfærdighed på arbejdspladsen er, at medarbejderne oplever, at de bliver inddraget i de beslutninger, der træffes, og at alle bliver behandlet på en retfærdig måde. Retfærdighed har stor betydning for medarbejderens trivsel i arbejdet. Tidligere undersøgelser har vist, at lav retfærdighed kan medføre en lavere tilknytning til arbejdspladsen og ønske om at skifte arbejde. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår to spørgsmål om retfærdighed. De to spørgsmål lyder: 1. Hvor ofte bliver alle medarbejdere, der påvirkes betydeligt af en given beslutning, hørt? 2. Hvor ofte bliver alle medarbejdere behandlet retfærdigt på arbejdspladsen? Svarmulighederne til de to spørgsmål er: Aldrig (1), Sjældent (2), Sommetider (3), Ofte (4) eller Altid (5). Resultaterne er baserede på beregninger af den gennemsnitlige score for hvert spørgsmål. 66 Psykisk arbejdsmiljø - Retfærdighed 02 06

67 Svarfordeling Retfærdighed Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om retfærdighed. Figur 1. Svarfordeling Medarbejdere behandles retfærdigt Medarbejdere høres om beslutninger 1. Aldrig 2. Sjældent 3. Sommetider 4. Ofte 5. Altid 1. Aldrig 2. Sjældent 3. Sommetider 4. Ofte 5. Altid 2,2% 8,8% 26,6% 42,5% 19,9% % 17,9% 38,3% 30,9% 9,9% Procent I alt svarer 62,4 % af lønmodtagerne, at de Altid eller Ofte oplever, at medarbejdere bliver behandlet retfærdigt. Modsat svarer 11 % af lønmodtagerne, at de Aldrig eller Sjældent oplever, at medarbejdere bliver behandlet retfærdigt. Omkring 40 % af lønmodtagerne svarer, at de Altid eller Ofte oplever, at medarbejdere høres om beslutninger, hvor medarbejdere påvirkes betydeligt af beslutningen. Modsat svarer omkring 21 % af lønmodtagerne, at medarbejdere Sjældent eller Aldrig høres om beslutninger Psykisk arbejdsmiljø - Retfærdighed 67

68 Tidsudvikling Retfærdighed Figur 2 viser lønmodtagernes oplevelse af retfærdighed på arbejdspladsen i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Medarbejdere behandles retfærdigt 4,0 2,0 3,7 3,7 3,7 Medarbejdere høres om beslutninger 1,0 3,2 3,3 3,3 2,0 1, I perioden fra er der ingen statistisk signifikante ændringer i lønmodtagernes oplevelse af retfærdighed. Lønmodtagernes oplevelse af, hvor ofte medarbejdere behandles retfærdigt, er uændret i hele tidsperioden. Den gennemsnitlige score for alle tre år er 3,7. Der ses en mindre stigning i lønmodtagernes score mellem 2012 og 2016 for spørgsmålet, der omhandler, hvor ofte alle medarbejdere høres i beslutninger. I 2012 er lønmodtagernes gennemsnitlige score 3,2, og i 2016 stiger scoren til 3,3. Denne stigning er ikke statistisk signifikant. 68 Psykisk arbejdsmiljø - Retfærdighed 02 06

69 Øverst og nederst placerede brancher Retfærdighed Figur 3 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om retfærdighed på arbejdspladsen. Figur 3. Brancher Medarbejdere behandles retfærdigt Medarbejdere høres om beslutninger TOP 5 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri 2 IT og telekommunikation 3 Anlægsarbejde 4 Hotel og camping 5 Butikker BUND 5 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 33 Hospitaler 34 Slagterier 35 Frisører og anden personlig pleje 36 Politi, beredskab og fængsler TOP 5 1 Daginstitutioner 2 Læger, tandlæger og dyrlæger 3 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 4 Installation og reparation af maskiner og udstyr 5 Hotel og camping BUND 5 32 Tekstil og papir 33 Plast, glas og beton 34 Transport af passagerer 35 Politi, beredskab og fængsler 36 Slagterier 4,0 3,9 3,8 3,8 3,8 3,5 3,5 3,4 3,4 3,4 3,7 3,5 3,5 3,4 3,4 3,4 3,1 3,1 2,9 2,9 2,9 3,3 0,0 1,0 2,0 4,0 Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Landbrug, skovbrug og fiskeri, IT og telekommunikation, Anlægsarbejde, Hotel og camping og Butikker, har de højeste scorer i intervallet 3,8-4,0 for spørgsmålet om, hvor ofte medarbejdere behandles retfærdigt. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Politi, beredskab og fængsler, Frisører og anden personlig pleje, Slagterier, Hospitaler og Døgninstitutioner og hjemmepleje har de laveste scorer i intervallet 3,4-3,5. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Daginstitutioner, Læger, tandlæger og dyrlæger, Religiøse institutioner og begravelsesvæsen, Installation og reparation af maskiner og udstyr og Hotel og camping, har de højeste scorer i intervallet 3,4-3,5 for spørgsmålet, der omhandler, hvor ofte medarbejdere høres. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Slagterier, Politi, beredskab og fængsler, Transport af passagerer, Plast, glas og beton og Tekstil og papir, har de laveste scorer i intervallet 2,9-3,1. Branchen Hotel og camping er øverst placeret for begge spørgsmål om retfærdighed, hvor brancherne Politi, beredskab og fængsler og Slagterier er nederst placerede for begge spørgsmål Psykisk arbejdsmiljø - Retfærdighed 69

70 Øverst og nederst placerede job Retfærdighed Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om retfærdighed på arbejdspladsen. Figur 4. Jobgrupper Medarbejdere behandles retfærdigt Medarbejdere høres om beslutninger TOP 5 1 Ledere 4,1 2 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 3,9 3 IT-teknikere 3,9 4 Naturvidenskabelige akademikere 3,9 5 Kasseassistenter 3,9 BUND 5 70 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 3,4 71 Slagtere og bagere 3,4 72 Told- og skattemedarbejdere 3,4 73 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere 3,4 74 Politi og fængselsbetjente 3,7 TOP 5 1 Pædagogmedhjælpere 3,6 2 Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse 3,5 3 Ledere 3,5 4 Fysio- og ergoterapeuter 3,4 5 Gartnere og landmænd 3,4 BUND 5 70 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere 71 Maskinførere 2,9 72 Told- og skattemedarbejdere 2,9 73 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 2,8 74 Politi og fængselsbetjente 2,4 3,3 0,0 1,0 2,0 4,0 Lønmodtagere i jobgruppen Ledere har den højeste score på 4,1 for spørgsmålet om, hvor ofte medarbejdere behandles retfærdigt. Også lønmodtagere i jobgrupperne Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger, IT-teknikere, Naturvidenskabelige akademikere og Kasseassistenter har høje scorer. Lønmodtagere i disse jobgrupper har alle en score på 3,9. Lønmodtagere i jobgruppen Politi og fængselsbetjente har den laveste score på. Lønmodtagere i jobgrupperne Pædagogmedhjælpere, Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse, Ledere, Fysio- og ergoterapeuter og Gartnere og landmænd, har de højeste scorer i intervallet 3,4-3,6 for spørgsmålet om, hvor ofte medarbejdere høres om beslutninger. Lønmodtagere i jobgrupperne Politi og fængselsbetjente, Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl., Told- og skattemedarbejdere, Maskinførere og Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere har de laveste scorer i intervallet 2,4-. Jobgruppen Ledere er øverst placeret for begge spørgsmål om retfærdighed, hvor jobgrupperne Politi og fængselsbetjente, Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl., Told- og skattemedarbejdere samt Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere er nederst placerede for begge spørgsmål. 70 Psykisk arbejdsmiljø - Retfærdighed 02 06

71 Køn og alder Retfærdighed Figur 5 viser lønmodtagernes oplevelse af retfærdighed på arbejdspladsen på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Medarbejdere behandles retfærdigt 4,0 2,0 3,9 3,9 3,6 3,8 3,6 3,7 3,6 3,7 3,6 3,7 3,6 3,7 Medarbejdere høres om beslutninger 1,0 2,0 3,5 3,4 3,2 3,3 3,3 3,2 3,3 3,2 3,3 3,3 3,3 3,3 1,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Figur 5 viser, at kvinder og mænd har omtrent samme oplevelse af retfærdighed på arbejdspladsen. Unge kvinder og mænd i alderen år har de højeste scorer for begge spørgsmål om retfærdighed. Derudover er scorerne på tværs af køn og alder relativt ens Psykisk arbejdsmiljø - Retfærdighed 71

72 Sektor Retfærdighed Figur 6 viser lønmodtageres oplevelse af retfærdighed på arbejdspladsen på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Medarbejdere behandles retfærdigt Offentlig 3,6 Medarbejdere høres om beslutninger Privat Offentlig Privat 3,8 3,7 3,2 3,3 3,3 1,0 1,5 2,0 2,5 3,5 4,0 Lønmodtagere i den offentlige sektor har en score på 3,6 for spørgsmålet, der omhandler retfærdighed, hvor lønmodtagere i den private sektor har en score på 3,8. Lønmodtagerne i den offentlige og i den private sektor har omtrent samme score for spørgsmålet om, hvor ofte medarbejdere høres om beslutninger. Lønmodtagere i den offentlige sektor har en score på 3,2 og lønmodtagere i den private sektor en score på 3,3. 72 Psykisk arbejdsmiljø - Retfærdighed 02 06

73 Arbejdspladsens region Retfærdighed Figur 7 viser lønmodtagernes oplevelse af retfærdighed i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Medarbejdere behandles retfærdigt Midtjylland 3,7 Nordjylland Nordjylland 3,7 Syddanmark 3,7 Midtjylland Hovedstaden Hovedstaden 3,7 Syddanmark Sjælland Sjælland 3,6 3,7 Medarbejdere høres om beslutninger Syddanmark 3,3 Nordjylland Midtjylland 3,3 Nordjylland 3,3 Midtjylland Hovedstaden Sjælland 3,3 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 3,2 3,3 1,0 2,0 4,0 Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Lønmodtagernes oplevelse af, hvor ofte medarbejdere behandles retfærdigt og høres om beslutninger, er nogenlunde ens i landets regioner. Lønmodtagere, der arbejder i Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden, har de højeste scorer på 3,7 for spørgsmålet om medarbejdere behandles retfærdigt. Lønmodtagere, der arbejder i Region Sjælland, har den laveste score på 3,6. Lønmodtagere, der arbejder i Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Sjælland, har de højeste scorer på 3,3 for spørgsmålet om, hvor ofte medarbejdere høres om beslutninger. Lønmodtagere, der arbejder i Region Hovedstaden, har den laveste score på 3, Psykisk arbejdsmiljø - Retfærdighed 73

74 Rolleklarhed Rolleklarhed er medarbejderens forståelse af sin rolle i arbejdet dvs. af arbejdsopgavernes indhold og de forventninger, der knytter sig til arbejdets udførelse. Et centralt aspekt af rolleklarhed er, at medarbejderen har fået tilstrækkelig information, vejledning og instruktion til at varetage arbejdsopgaverne. Et andet centralt aspekt af rolleklarhed er, at medarbejderen oplever ensartede krav og forventninger fra fx kolleger, kunder eller klienter. Når disse to centrale aspekter er opfyldt, har medarbejderen en klart defineret forståelse af sin rolle i arbejdet. Tidligere undersøgelser viser, at medarbejderen har nemmere ved at forholde sig til omgivelsernes forventninger til udførelsen af arbejdet, når han/hun har en høj grad af rolleklarhed. Ligeledes ved man, at en høj grad af rolleklarhed har stor betydning for, om medarbejderen trives i arbejdet. Andre undersøgelser viser, at en lav grad af rolleklarhed i form af usikkerhed om jobbets indhold, ansvarsområder og modsatrettede forventninger til udførelsen af arbejdet øger risikoen for stress og for at blive udbrændt. Lav rolleklarhed i form af oplevelsen af modsatrettede forventninger til opgaveløsningen øger desuden risikoen for langvarigt sygefravær. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår fire spørgsmål om rolleklarhed. Spørgsmålene lyder: 1. Hvor ofte bliver der stillet modsatrettede krav til dig i dit arbejde? 2. Hvor ofte ved du helt klart, hvad der er dine arbejdsopgaver? 3. Hvor ofte får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde? 4. Hvor ofte får du den vejledning og instruktion, du behøver for at udføre dit arbejde? Svarmulighederne på det første spørgsmål er: Altid (1), Ofte (2), Sommetider (3), Sjældent (4) eller Aldrig (5). Svarmulighederne på de øvrige tre spørgsmål er ligeledes (men med omvendt score): Aldrig (1), Sjældent (2), Sommetider (3), Ofte (4) eller Altid (5). I resultaterne præsenteres den gennemsnitlige score. 74 Psykisk arbejdsmiljø - Rolleklarhed 02 07

75 Svarfordeling Rolleklarhed Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om rolleklarhed. Figur 1. Svarfordeling Ingen modsatrettede krav 1. Altid 5. Aldrig 2. Ofte 4,8% 10,7% 17,3% Klare arbejdsopgaver Tilstrækkelig information 4. Sjældent 3. Sommetider 1. Aldrig 2. Sjældent 5. Altid 3. Sommetider 4. Ofte 1. Aldrig 2. Sjældent 0,7% 2,3% 10,4% 1,0% 4,5% 32,2% 35,1% 44,9% 41,7% 5. Altid 3. Sommetider 20,7% 23,4% Tilstrækkelig vejledning og instruktion 4. Ofte 1. Aldrig 2. Sjældent 1,7% 7,2% 50,4% 5. Altid 3. Sommetider 20,4% 25,8% 4. Ofte 45,0% Procent Figur 1 viser, at 42,9 % af lønmodtagerne Aldrig eller Sjældent har modsatrettede krav i arbejdet, mens 22,1 % af lønmodtagerne Altid eller Ofte har modsatrettede krav i arbejdet. I alt svarer 86,6 % af lønmodtagerne, at de Altid eller Ofte har klare arbejdsopgaver, hvor 3 % svarer, at de Aldrig eller Sjældent har klare arbejdsopgaver. Derudover viser figur 1, at 5,5 % af lønmodtagerne Aldrig eller Sjældent får tilstrækkelig information til at udføre deres arbejde, hvor 71,1 % af lønmodtagerne Altid eller Ofte får tilstrækkelig information. Under 10 % af lønmodtagerne svarer, at de Aldrig eller Sjældent får tilstrækkelig vejledning og instruktion i at udføre arbejdet, hvor 65,4 % svarer, at de 'Altid' eller 'Ofte' får tilstrækkelig vejledning og instruktion Psykisk arbejdsmiljø - Rolleklarhed 75

76 Tidsudvikling Rolleklarhed Figur 2 viser lønmodtagernes rolleklarhed i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Ingen modsatrettede krav 3,3 3,3 3,3 2,0 Klare arbejdsopgaver 1,0 4,0 4,3 4,3 4,3 Tilstrækkelig information Tilstrækkelig vejledning og instruktion 2,0 1,0 4,0 2,0 1,0 4,0 2,0 3,9 3,9 3,9 3,7 3,8 3,8 1, I perioden fra er der ingen statistisk signifikante ændringer i lønmodtagernes rolleklarhed. Lønmodtagernes gennemsnitlige scorer for spørgsmålene om rolleklarhed er i intervallet 3,3-4,3. 76 Psykisk arbejdsmiljø - Rolleklarhed 02 07

77 Øverst og nederst placerede brancher Rolleklarhed Figur 3 og figur 3.1 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for rolleklarhed. Figur 3. Brancher Ingen modsatrettede krav Klare arbejdsopgaver TOP 5 1 Vand, kloak og affald BUND 5 2 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 3 Læger, tandlæger og dyrlæger 4 Kemi og medicin 5 Landbrug, skovbrug og fiskeri 32 Anlægsarbejde 33 Installation og reparation af maskiner og udstyr 34 Døgninstitutioner og hjemmepleje 35 Frisører og anden personlig pleje 36 Politi, beredskab og fængsler TOP 5 1 Transport af passagerer 2 Hotel og camping 3 Frisører og anden personlig pleje 4 Nærings- og nydelsesmidler 5 Slagterier BUND Undervisning 33 Film, presse og bøger 34 Færdiggørelse af byggeri 35 Politi, beredskab og fængsler 3,5 3,5 3,4 3,4 3,4 3,2 3,2 3,2 3,1 3,1 3,3 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5 4,3 4,1 4,1 4,1 4,1 Tilstrækkelig information 36 Universiteter og forskning TOP 5 1 Frisører og anden personlig pleje 2 Landbrug, skovbrug og fiskeri 3 Hotel og camping 4 Kemi og medicin 5 Læger, tandlæger og dyrlæger BUND 5 32 Plast, glas og beton 33 Politi, beredskab og fængsler 34 Undervisning 35 Træ og møbler 36 Slagterier 4,1 4,3 4,0 4,0 4,0 4,0 3,7 3,7 3,7 3,7 3,6 3,9 0,0 1,0 2,0 4,0 5, Psykisk arbejdsmiljø - Rolleklarhed 77

78 Øverst og nederst placerede brancher Rolleklarhed Figur 3.1 Brancher Tilstrækkelig vejledning og instruktion TOP 5 1 Frisører og anden personlig pleje 2 Hotel og camping 3 Landbrug, skovbrug og fiskeri 4 Kemi og medicin 5 Restauranter og barer BUND 5 32 Universiteter og forskning 33 Vand, kloak og affald 34 Installation og reparation af maskiner og udstyr 35 Undervisning 36 Slagterier 4,1 3,9 3,9 3,9 3,9 3,7 3,7 3,6 3,5 3,5 3,8 0,0 1,0 2,0 4,0 Lønmodtagere i brancherne Vand, kloak og affald og Religiøse institutioner og begravelsesvæsen har de højeste scorer på 3,5 for spørgsmålet, der omhandler ingen modsatrettede krav i arbejdet. Modsat har lønmodtagerne i brancherne Politi, beredskab og fængsler og Frisører og anden personlig pleje de laveste scorer på 3,1. Lønmodtagere i brancherne Transport og passagerer, Hotel og camping, Frisører og anden personlig pleje, Nærings- og nydelsesmidler og Slagterier har de højeste scorer på 4,5 for spørgsmålet om klare arbejdsopgaver. Modsat har lønmodtagere i brancherne Universiteter og forskning, Politi, beredskab og fængsler, Færdiggørelse af byggeri, Film, presse og bøger og Undervisning de laveste scorer på 4,1. Lønmodtagere i branchen Frisører og anden personlig pleje har den højeste score på 4,3 for spørgsmålet om tilstrækkelig information. Modsat har lønmodtagere i branchen Slagterier den laveste score på 3,6. Lønmodtagere i branchen Frisører og anden personlig pleje har den højeste score på 4,1 for spørgsmålet om tilstrækkelig vejledning og instruktion. Modsat er det særligt lønmodtagere i brancherne Slagterier og Undervisning, der har de laveste scorer på 3,5 for spørgsmålet om tilstrækkelig vejledning og instruktion i arbejdet. Sammenlignes branchernes øverste og nederste placering i figurerne på tværs af alle spørgsmål om rolleklarhed, går flere branchegrupper igen. Brancherne Frisører og anden personlig pleje, Hotel og camping, Landbrug, skovbrug og fiskeri og Kemi og medicin er øverst placerede for tre ud af fire spørgsmål om rolleklarhed. Derudover er brancherne Politi, beredskab og fængsler og 'Undervisning' nederst placerede for tre ud af fire spørgsmål om rolleklarhed. 78 Psykisk arbejdsmiljø - Rolleklarhed 02 07

79 Øverst og nederst placerede job Rolleklarhed Figur 4 og figur 4.1 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om rolleklarhed. Figur 4. Jobgrupper Ingen modsatrettede krav Klare arbejdsopgaver Tilstrækkelig information TOP 5 1 Servicefag i øvrigt 2 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 3 Manuelt arbejde uden nærmere angivelse 4 Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse 5 Farmakonomer og bioanalytikere BUND 5 70 Samfundsvidenskabelige akademikere 71 Kasseassistenter 72 Mekanikere 73 Montører 74 Politi og fængselsbetjente TOP 5 1 Passagerservicemedarbejdere 2 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede 3 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 4 Maskinførere 5 Servicefag i øvrigt BUND 5 70 Psykologer 71 Undervisere ved erhvervsskoler 72 Undervisere og forskere ved universiteter 73 Elektrikere 74 Militærpersonale TOP 5 1 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 2 Manuelt arbejde uden nærmere angivelse 3 Klinikassistenter 4 Frisører og kosmetologer 5 Naturvidenskabelige akademikere BUND 5 70 Elektrikere 71 Tekniske tegnere 72 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere 3,7 3,7 3,6 3,6 3,6 2,9 3,3 4,6 4,6 4,6 4,5 4,5 4,1 4,1 4,1 4,0 4,0 4,3 4,4 4,2 4,1 4,1 4,1 3,7 3,7 3,6 73 Politi og fængselsbetjente 3,6 74 Undervisere ved erhvervsskoler 3,6 3,9 0,0 1,0 2,0 4,0 5, Psykisk arbejdsmiljø - Rolleklarhed 79

80 Øverst og nederst placerede job Rolleklarhed Figur 4.1 Jobgrupper Tilstrækkelig vejledning og instruktion TOP 5 1 Manuelt arbejde uden nærmere angivelse 2 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 3 Frisører og kosmetologer 4 Butikssælgere 5 Klinikassistenter BUND 5 70 Socialrådgivere 71 Slagtere og bagere 72 Skolelærere 73 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbej.. 74 Undervisere ved erhvervsskoler 4,2 4,2 4,0 4,0 4,0 3,6 3,6 3,5 3,5 3,4 3,8 0,0 1,0 2,0 4,0 Lønmodtagere i jobgrupperne Servicefag i øvrigt og Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger har de højeste scorer på 3,7 for spørgsmålet, der omhandler ingen modsatrettede krav i arbejdet. Modsat har lønmodtagere i jobgruppen Politi og fængselsbetjente den laveste score på 2,9. Lønmodtagere i jobgrupperne Passagerservicemedarbejdere, Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede og Bus- og taxachauffører, lokoførere m. fl. har de højeste scorer på 4,6 for spørgsmålet om klare arbejdsopgaver. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Militærpersonale og Elektrikere de laveste scorer på 4,0. Lønmodtagere i jobgruppen Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger har den højeste score på 4,4 for spørgsmålet om tilstrækkelig information, mens jobgrupperne Undervisere ved erhvervsskoler, Politi og fængselsbetjente og Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere har de laveste scorer på 3,6. Lønmodtagere i jobgrupperne Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger og 'Manuelt arbejde uden nærmere angivelse' har de højeste scorer på 4,2 for spørgsmålet om tilstrækkelig vejledning og instruktion. Modsat har lønmodtagere i jobgruppen Undervisere ved erhvervsskoler den laveste score på 3,4 for spørgsmålet om tilstrækkelig vejledning og instruktion. Sammenlignes jobgruppernes øverste og nederste placering i figurerne på tværs af alle spørgsmål om rolleklarhed, går flere jobgrupper igen. Jobgrupperne Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger og 'Manuelt arbejde uden nærmere angivelse' er øverst placerede for tre ud af fire spørgsmål om rolleklarhed. Modsat er jobgruppen Undervisere ved erhvervsskoler nederst placeret for tre ud af fire spørgsmål om rolleklarhed. 80 Psykisk arbejdsmiljø - Rolleklarhed 02 07

81 Køn og alder Rolleklarhed Figur 5 viser lønmodtagernes rolleklarhed på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Ingen modsatrettede krav 3,4 3,3 3,2 3,1 3,3 3,2 3,3 3,2 3,3 3,3 3,3 3,2 2,0 Klare arbejdsopgaver 1,0 4,0 4,3 4,1 4,1 4,2 4,3 4,2 4,3 4,3 4,4 4,4 4,3 4,3 2,0 Tilstrækkelig information 1,0 4,0 4,0 3,9 3,8 3,9 3,9 3,8 3,9 3,8 3,9 3,8 3,9 3,8 2,0 Tilstrækkelig vejledning og instruktion 1,0 4,0 4,0 3,9 3,7 3,8 3,8 3,7 3,8 3,7 3,8 3,6 3,8 3,7 2,0 1,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Figur 5 viser, at kvinder og mænd har nogenlunde ens rolleklarhed, også på tværs af alderskategorierne. Dog fremhæves kvinder og mænd i alderen år, der oftere får tilstrækkelig vejledning og instruktion end lønmodtagere i andre alderskategorier Psykisk arbejdsmiljø - Rolleklarhed 81

82 Sektor Rolleklarhed Figur 6 viser lønmodtagernes rolleklarhed på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Ingen modsatrettede krav Klare arbejdsopgaver Tilstrækkelig information Tilstrækkelig vejledning og instruktion Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat 3,2 3,3 3,3 4,2 4,3 4,3 3,8 3,9 3,9 3,7 3,8 3,8 1,0 1,5 2,0 2,5 3,5 4,0 4,5 Overordnet har lønmodtagere i den offentlige og i den private sektor samme grad af rolleklarhed på arbejdspladsen. Dog viser figur 6, at alle scorerne for lønmodtagere i den offentlige sektor er 0,1 skalapoint lavere end scorerne for lønmodtagere i den private sektor. 82 Psykisk arbejdsmiljø - Rolleklarhed 02 07

83 Arbejdspladsens region Rolleklarhed Figur 7 viser lønmodtagernes rolleklarhed i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Ingen modsatrettede krav Nordjylland Syddanmark Hovedstaden 3,3 3,3 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Sjælland 3,3 3,2 Syddanmark Sjælland Nordjylland 3,2 3,3 Klare arbejdsopgaver Syddanmark 4,3 Nordjylland Nordjylland 4,3 Midtjylland Hovedstaden Sjælland Midtjylland 4,3 4,3 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 4,2 4,3 Tilstrækkelig information Nordjylland 3,9 Nordjylland Syddanmark 3,9 Midtjylland Hovedstaden Hovedstaden Midtjylland 3,9 3,9 Syddanmark Sjælland Sjælland 3,8 3,9 Tilstrækkelig vejledning og instruktion Nordjylland Syddanmark Midtjylland 3,8 3,8 Midtjylland Hovedstaden Nordjylland Hovedstaden 3,8 3,7 Syddanmark Sjælland Sjælland 3,7 3,8 1,0 2,0 4, Psykisk arbejdsmiljø - Rolleklarhed 83

84 Arbejdspladsens region Rolleklarhed Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Lønmodtagernes vurdering af rolleklarhed er nogenlunde ens i de forskellige regioner. Lønmodtagere, der arbejder i Region Syddanmark, Region Hovedstaden og Region Midtjylland, har de højeste scorer på 3,3 for spørgsmålet om ingen modsatrettede krav, hvor lønmodtagere i Region Sjælland og Region Nordjylland har de laveste score på 3,2. Lønmodtagere, der arbejder i Region Syddanmark, Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Midtjylland, har ens scorer på 4,3 for spørgsmålet om klare arbejdsopgaver, hvor lønmodtagere i Region Hovedstaden har den laveste score på 4,2. Lønmodtagere, der arbejder i Region Nordjylland, Region Syddanmark, Region Hovedstaden og Region Midtjylland, har de højeste scorer på 3,9 for spørgsmålet om tilstrækkelig information, hvor lønmodtagere i Region Sjælland har den laveste score på 3,8. Lønmodtagere, der arbejder i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland, har de højeste scorer på 3,8 for spørgsmålet om tilstrækkelig vejledning og instruktion i arbejdet, hvor lønmodtagere i Region Hovedstaden og Region Sjælland har den laveste score på 3,7. 84 Psykisk arbejdsmiljø - Rolleklarhed 02 07

85 02 07 Psykisk arbejdsmiljø - Rolleklarhed 85

86 Rummelighed Arbejdspladsens rummelighed i forhold til medarbejdere med færre kræfter på grund af fx alder eller sygdom afhænger både af ledelsen og af den kollegiale opbakning. Her er rummeligheden vurderet ud fra, hvor ofte der tages hensyn til medarbejdere med færre kræfter. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår et spørgsmål om arbejdspladsens rummelighed. Spørgsmålet lyder: 1. Hvor ofte tages der hensyn til medarbejdere med færre kræfter (fx ældre eller syge) på din arbejdsplads? Svarmulighederne er: Aldrig (1), Sjældent (2), Sommetider (3), Ofte (4) eller Altid (5). Resultaterne er baserede på en beregning af den gennemsnitlige score for spørgsmålet. 86 Psykisk arbejdsmiljø - Rummelighed 02 08

87 Svarfordeling Rummelighed Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålet om rummelighed på arbejdspladsen. Figur 1. Svarfordeling Hensyntagen til medarbejdere med færre kræfter 1. Aldrig 2. Sjældent 2,9% 7,8% 3. Sommetider 23,4% 4. Ofte 38,8% 5. Altid 27,0% Procent Størstedelen af lønmodtagerne svarer, at der tages hensyn til medarbejdere med færre kræfter. I alt svarer 65,8 % af lønmodtagerne, at der Altid eller Ofte tages hensyn til medarbejdere med færre kræfter, hvor 10,7 % svarer, at der Aldrig eller 'Sjældent' tages hensyn Psykisk arbejdsmiljø - Rummelighed 87

88 Tidsudvikling Rummelighed Figur 2 viser lønmodtagernes oplevelse af rummelighed på arbejdspladsen i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Hensyntagen til medarbejdere med færre kræfter 4,0 2,0 3,8 3,8 3,8 1, I perioden fra er der ingen ændringer i lønmodtagernes oplevelse af rummelighed på arbejdspladsen. I alle årene er lønmodtagernes gennemsnitlige score 3,8 for spørgsmålet om, hvor ofte der tages hensyn til medarbejdere med færre kræfter. 88 Psykisk arbejdsmiljø - Rummelighed 02 08

89 Øverst og nederst placerede brancher Rummelighed Figur 3 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålet om rummelighed på arbejdspladsen. Figur 3. Brancher Hensyntagen til medarbejdere med færre kræfter TOP 5 1 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 2 Landbrug, skovbrug og fiskeri 3 Butikker 4 Anlægsarbejde 5 Transportmidler BUND 5 32 Tekstil og papir 33 Slagterier 34 Transport af gods 35 Frisører og anden personlig pleje 36 Rengøring 4,0 4,0 3,9 3,9 3,9 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,8 0,0 1,0 2,0 4,0 Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Religiøse institutioner og begravelsesvæsen og Landbrug, skovbrug og fiskeri, har de højeste scorer på 4,0 for spørgsmålet om rummelighed på arbejdspladsen. Modsat har lønmodtagere, der arbejder i brancherne Rengøring, Frisører og anden personlig pleje, Transport af gods, Slagterier, samt Tekstil og papir de laveste scorer på 3, Psykisk arbejdsmiljø - Rummelighed 89

90 Øverst og nederst placerede job Rummelighed Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålet om rummelighed på arbejdspladsen. Figur 4. Jobgrupper Hensyntagen til medarbejdere med færre kræfter TOP 5 1 Jord- og betonarbejdere 2 Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse 3 Gartnere og landmænd 4 Naturvidenskabelige akademikere 5 Pædagogmedhjælpere BUND 5 70 Militærpersonale 71 Rengøringsassistenter 72 Undervisere ved erhvervsskoler 73 Passagerservicemedarbejdere 74 Frisører og kosmetologer 4,1 4,0 4,0 4,0 4,0 3,5 3,5 3,5 3,5 3,4 3,8 0,0 1,0 2,0 4,0 Lønmodtagere i jobgruppen Jord- og betonarbejdere har den højeste score på 4,1 for spørgsmålet om rummelighed på arbejdspladsen. Også lønmodtagere i jobgrupperne Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse, Gartnere og landmænd, Naturvidenskabelige akademikere og Pædagogmedhjælpere har høje scorer på 4,0. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Frisører og kosmetologer, Passagerservicemedarbejdere, Undervisere ved erhvervsskoler, Rengøringsassistenter og Militærpersonale de laveste scorer i intervallet 3,4-3,5. 90 Psykisk arbejdsmiljø - Rummelighed 02 08

91 Køn og alder Rummelighed Figur 5 viser lønmodtagernes oplevelse af rummelighed på arbejdspladsen på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Hensyntagen til medarbejdere med færre kræfter 4,0 4,0 3,9 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,7 3,8 3,8 3,8 2,0 1,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Figur 5 viser, at kvinder og mænd angiver samme grad af rummelighed på arbejdspladsen, også på tværs af alderskategorierne. Dog har kvinder i alderen år den højeste score på 4, Psykisk arbejdsmiljø - Rummelighed 91

92 Sektor Rummelighed Figur 6 viser lønmodtagernes oplevelse af rummelighed på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Hensyntagen til medarbejdere med færre kræfter Offentlig Privat 3,8 3,8 3,8 1,0 1,5 2,0 2,5 3,5 4,0 Lønmodtagere i den offentlige og i den private sektor har ens scorer på 3,8 for spørgsmålet om rummelighed på arbejdspladsen. 92 Psykisk arbejdsmiljø - Rummelighed 02 08

93 Arbejdspladsens region Rummelighed Figur 7 viser lønmodtagernes oplevelse af rummelighed på arbejdspladsen i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Hensyntagen til medarbejdere med færre kræfter Nordjylland Nordjylland Midtjylland 3,8 3,8 Syddanmark 3,8 Midtjylland Hovedstaden Hovedstaden 3,8 Syddanmark Sjælland Sjælland 3,8 3,8 0,0 1,0 2,0 4,0 Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Figur 7 viser, at landsgennemsnittet for oplevelsen af rummelighed på arbejdspladsen er 3,8. Lønmodtagere i alle landets regioner har denne score. Der er således ingen regionale forskelle i oplevelsen af, hvor ofte der tages hensyn til medarbejdere med færre kræfter på arbejdspladsen Psykisk arbejdsmiljø - Rummelighed 93

94 Kollegial støtte og samarbejde Kollegial støtte og samarbejde omfatter to aspekter af sociale relationer på arbejdspladsen: om kolleger hjælper hinanden indbyrdes for at opnå det bedste resultat, og om der samarbejdes, når der opstår problemer, der kræver løsninger. De to aspekter kan forstås som ressourcer, der spiller en afgørende rolle for medarbejderens arbejde og trivsel. Tidligere undersøgelser har vist, at samarbejde og kollegial støtte også har betydning for medarbejdernes helbred. Kollegial støtte og samarbejde måles ved spørgsmål om, hvor ofte man oplever henholdsvis kollegial hjælp, samarbejde og anerkendelse. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår to spørgsmål om samarbejde og kollegial støtte. Spørgsmålene lyder: 1. Hvor ofte hjælper du og dine kolleger hinanden med at opnå det bedst mulige resultat? 2. Hvor ofte samarbejder du og dine kolleger, når der opstår problemer, der kræver løsninger? Svarmulighederne er: Aldrig (1), Sjældent (2), Sommetider (3), Ofte (4) eller Altid (5). Resultaterne er baserede på beregninger af den gennemsnitlige score for hvert spørgsmål. 94 Psykisk arbejdsmiljø - Kollegial støtte og samarbejde 02 09

95 Svarfordeling Kollegial støtte og samarbejde Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om kollegial hjælp og kollegialt samarbejde. Figur 1. Svarfordeling Kollegial hjælp 1. Aldrig 2. Sjældent 3. Sommetider 0,9% 2,4% 13,1% Kollegialt samarbejde 4. Ofte 5. Altid 1. Aldrig 2. Sjældent 0,9% 2,4% 47,2% 36,4% 3. Sommetider 1% 4. Ofte 5. Altid 43,6% 40,2% Over 83 % af lønmodtagerne svarer, at de Altid eller Ofte' oplever kollegial hjælp eller kollegialt samarbejde. Ca. 3 % af lønmodtagerne svarer modsat, at de Aldrig eller Sjældent oplever kollegial hjælp eller kollegialt samarbejde Psykisk arbejdsmiljø - Kollegial støtte og samarbejde 95

96 Tidsudvikling Kollegial støtte og samarbejde Figur 2 viser lønmodtagernes oplevelse af kollegial hjælp og kollegialt samarbejde i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Kollegial hjælp 4,0 4,2 4,2 4,2 2,0 Kollegialt samarbejde 1,0 4,0 4,2 4,2 4,2 2,0 1, I perioden fra er der ingen ændringer i lønmodtagernes oplevelse af kollegial hjælp eller kollegialt samarbejde. I tidsperioden har lønmodtagerne en score på 4,2 for begge spørgsmål. 96 Psykisk arbejdsmiljø - Kollegial støtte og samarbejde 02 09

97 Øverst og nederst placerede brancher Kollegial støtte og samarbejde Figur 3 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for kollegial hjælp og kollegialt samarbejde. Figur 3. Brancher Kollegial hjælp TOP 5 1 Hotel og camping 2 Installation og reparation af maskiner og udstyr 3 Opførelse og nedrivning af byggeri 4 Frisører og anden personlig pleje 5 Færdiggørelse af byggeri 4,4 4,3 4,3 4,3 4,3 Kollegialt samarbejde BUND 5 32 Undervisning 33 Universiteter og forskning 34 Transport af gods 35 Slagterier 36 Rengøring TOP 5 1 IT og telekommunikation 2 Frisører og anden personlig pleje 3 Kemi og medicin 4 Transportmidler 5 Læger, tandlæger og dyrlæger BUND 5 32 Transport af gods 33 Træ og møbler 34 Rengøring 35 Transport af passagerer 36 Slagterier 4,1 4,1 4,1 4,0 4,0 4,2 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,1 4,1 4,1 4,1 3,9 4,2 0,0 1,0 2,0 4,0 Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Hotel og camping, Installation og reparation af maskiner og udstyr, Opførelse og nedrivning af byggeri, Frisører og anden personlig pleje og Færdiggørelse af byggeri, har de højeste scorer i intervallet 4,3-4,4 for kollegial hjælp. Modsat arbejder lønmodtagerne med de laveste scorer i brancherne Rengøring, Slagterier, Transport af gods, Universiteter og forskning og Undervisning. Lønmodtagerne i disse brancher har scorer i intervallet 4,0-4,1 for kollegial hjælp. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne IT og telekommunikation, Frisører og anden personlig pleje, Kemi og medicin, Transportmidler og Læger, tandlæger og dyrlæger, har de højeste scorer på 4,3 for kollegialt samarbejde. Modsat arbejder lønmodtagerne med de laveste scorer i brancherne Slagterier, Transport af passagerer, Rengøring, Træ og møbler og Transport af gods. Lønmodtagerne i disse brancher har scorer i intervallet 3,9-4,1 for kollegialt samarbejde Psykisk arbejdsmiljø - Kollegial støtte og samarbejde 97

98 Øverst og nederst placerede job Kollegial støtte og samarbejde Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for kollegial hjælp og kollegialt samarbejde. Figur 4. Jobgrupper Kollegial hjælp TOP 5 1 Tømrere og snedkere 2 Bibliotekarer og beskæftigede med kultur 3 Gartnere og landmænd 4 Jord- og betonarbejdere 5 Pædagogmedhjælpere 4,4 4,4 4,3 4,3 4,3 Kollegialt samarbejde BUND 5 70 Rengøringsassistenter 71 Socialrådgivere 72 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere 73 Bude og kurerer 74 Lastbilchauffører TOP 5 1 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 2 Tekniske tegnere 3 Elektrikere 4 Fysio- og ergoterapeuter 5 IT-teknikere BUND 5 70 Lastbilchauffører 71 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere 4,0 4,0 4,0 4,0 3,9 4,2 4,4 4,4 4,4 4,4 4,3 3,9 3,9 72 Malere 3,9 73 Bude og kurerer 3,9 74 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 3,8 4,2 0,0 1,0 2,0 4,0 Lønmodtagere i jobgrupperne Tømrere og snedkere samt Bibliotekarer og beskæftigede med kultur har de højeste scorer på 4,4 for kollegial hjælp. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Lastbilchauffører, Bude og kurerer, Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere, Socialrådgivere og Rengøringsassistenter de laveste scorer i intervallet 3,9-4,0 for kollegial hjælp. Lønmodtagere i jobgrupperne Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger, Tekniske tegnere, Elektrikere og 'Fysio- og ergoterapeuter har de højeste scorer på 4,4 for kollegialt samarbejde. Modsat har lønmodtagerne i jobgrupperne Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl., Bude og kurerer, Malere, Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere og Lastbilchauffører de laveste scorer i intervallet 3,8-3,9 for kollegialt samarbejde. 98 Psykisk arbejdsmiljø - Kollegial støtte og samarbejde 02 09

99 Køn og alder Kollegial støtte og samarbejde Figur 5 viser lønmodtagernes oplevelse af kollegial hjælp og kollegialt samarbejde på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Kollegial hjælp 4,0 4,4 4,3 4,2 4,2 4,2 4,1 4,1 4,1 4,1 4,2 4,2 4,2 Kollegialt samarbejde 2,0 1,0 4,0 4,4 4,3 4,2 4,3 4,2 4,2 4,1 4,2 4,1 4,1 4,2 4,2 2,0 1,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Figur 5 viser, at kvinder og mænd oplever samme grad af kollegial hjælp og kollegialt samarbejde. Derudover viser figur 5 også, at unge kvinder og mænd i aldersgruppen år har de højeste scorer for kollegial hjælp Psykisk arbejdsmiljø - Kollegial støtte og samarbejde 99

100 Sektor Kollegial støtte og samarbejde Figur 6 viser lønmodtagernes oplevelse af kollegial hjælp og kollegialt samarbejde på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Kollegial hjælp Kollegialt samarbejde Offentlig Privat Offentlig Privat 1,0 1,5 2,0 2,5 3,5 4,0 4,1 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 Lønmodtagere i den offentlige sektor og lønmodtagere i den private sektor har omtrent de samme scorer for kollegial hjælp og kollegialt samarbejde. Lønmodtagere i den offentlige sektor har en score på 4,1 for kollegial hjælp, hvor lønmodtagere i den private sektor har en score på 4,2. Derudover har lønmodtagere i begge sektorer ens scorer på 4,2 for kollegialt samarbejde. 100 Psykisk arbejdsmiljø - Kollegial støtte og samarbejde 02 09

101 Arbejdspladsens region Kollegial støtte og samarbejde Figur 7 viser lønmodtagernes oplevelse af kollegial hjælp og kollegialt samarbejde i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Kollegial hjælp Syddanmark 4,2 Nordjylland Nordjylland 4,2 Midtjylland 4,2 Midtjylland Hovedstaden Hovedstaden 4,2 Syddanmark Sjælland Sjælland 4,1 4,2 Kollegialt samarbejde Hovedstaden 4,2 Nordjylland Nordjylland 4,2 Midtjylland 4,2 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark 4,2 Syddanmark Sjælland Sjælland 4,1 4,2 1,0 2,0 4,0 Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Overordnet er lønmodtagernes oplevelse af kollegial hjælp og kollegialt samarbejde ens i landets regioner. Lønmodtagere, der arbejder i Region Syddanmark, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Hovedstaden, har alle scorer på 4,2 for kollegial hjælp og kollegialt samarbejde. Lønmodtagere, der arbejder i Region Sjælland, har scoren 4,1 for kollegial hjælp og kollegialt samarbejde Psykisk arbejdsmiljø - Kollegial støtte og samarbejde 101

102 Kollegial anerkendelse Kollegial anerkendelse drejer sig om, hvorvidt deltagerne opfatter, at de og deres kolleger anerkender hinanden. Anerkendelse på arbejdspladsen kan forstås som en ressource, der spiller en afgørende rolle for medarbejderens arbejde og trivsel. Anerkendelse imellem kolleger og anerkendelse kolleger indbyrdes er et centralt aspekt af at opleve anerkendelse på arbejdspladsen, men der kan også være andre aspekter, som ikke nødvendigvis falder sammen med anerkendelse af kolleger indbyrdes, nemlig anerkendelse fra ledelsen og/eller anerkendelse fra brugere og borgere. Anerkendelse har stor betydning for medarbejderens trivsel i arbejdet. Tidligere undersøgelser har vist, at lav anerkendelse kan medføre en lavere tilknytning til arbejdspladsen og ønske om at skifte arbejde. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår et spørgsmål om kollegial anerkendelse. Spørgsmålet lyder: 1. Hvor ofte anerkender du og dine kolleger hinanden i arbejdet? Svarmulighederne til spørgsmålet er følgende: Aldrig (1), Sjældent (2), Sommetider (3), Ofte (4) eller Altid (5). Resultaterne er baserede på en beregning af en gennemsnitlig score. 102 Psykisk arbejdsmiljø - Kollegial anerkendelse 02 10

103 Svarfordeling Kollegial anerkendelse Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålet om kollegial anerkendelse. Figur 1. Svarfordeling Kollegial anerkendelse 1. Aldrig 2. Sjældent 0,9% 3,2% 3. Sommetider 17,6% 4. Ofte 50,6% 5. Altid 27,7% Procent Flere end 78 % af lønmodtagerne svarer, at de 'Ofte' eller 'Altid' anerkender hinanden i arbejdet. Under 5 % svarer modsat, at de 'Aldrig' eller 'Sjældent' er kollegialt anerkendende i arbejdet Psykisk arbejdsmiljø - Kollegial anerkendelse 103

104 Tidsudvikling Kollegial anerkendelse Figur 2 viser lønmodtagernes kollegiale anerkendelse i arbejdet i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Kollegial anerkendelse 4,0 4,0 4,0 4,0 2,0 1, I perioden fra er der ingen ændringer i lønmodtagernes kollegiale anerkendelse. Lønmodtagernes gennemsnitlige score er 4,0 for hele perioden. 104 Psykisk arbejdsmiljø - Kollegial anerkendelse 02 10

105 Øverst og nederst placerede brancher Kollegial anerkendelse Figur 3 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for kollegial anerkendelse i arbejdet. Figur 3. Brancher Kollegial anerkendelse TOP 5 1 Frisører og anden personlig pleje 2 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 3 Landbrug, skovbrug og fiskeri 4 Installation og reparation af maskiner og udstyr 5 Anlægsarbejde BUND 5 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 33 Hospitaler 34 Politi, beredskab og fængsler 35 Træ og møbler 36 Slagterier 4,3 4,2 4,2 4,2 4,1 3,9 3,9 3,9 3,8 3,8 4,0 0,0 1,0 2,0 4,0 Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Frisører og anden personlig pleje, Religiøse institutioner og begravelsesvæsen, Landbrug, skovbrug og fiskeri, Installation og reparation af maskiner og udstyr og Anlægsarbejde har de højeste scorer i intervallet 4,1-4,3 for kollegial anerkendelse i arbejdet. Modsat arbejder lønmodtagere med de laveste scorer i brancherne Slagterier, Træ og møbler, Politi, beredskab og fængsler, Hospitaler og Døgninstitutioner og hjemmepleje'. Lønmodtagerne i disse brancher har en score i intervallet 3,8-3,9 for spørgsmålet om kollegial anerkendelse i arbejdet Psykisk arbejdsmiljø - Kollegial anerkendelse 105

106 Øverst og nederst placerede job Kollegial anerkendelse Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for kollegial anerkendelse i arbejdet. Figur 4. Jobgrupper Kollegial anerkendelse TOP 5 1 Passagerservicemedarbejdere 2 Gartnere og landmænd 3 Jord- og betonarbejdere 4 Bibliotekarer og beskæftigede med kultur 5 Frisører og kosmetologer BUND 5 70 Lager- og transportarbejdere 71 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbej.. 72 Socialrådgivere 73 Direktions-, læge-, og advokatsekretærer 74 Slagtere og bagere 4,4 4,3 4,2 4,2 4,2 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 4,0 0,0 1,0 2,0 4,0 Lønmodtagere i jobgrupperne Passagerservicemedarbejdere, Gartnere og landmænd, Jord- og betonarbejdere, Bibliotekarer og beskæftigede med kultur og Frisører og kosmetologer har de højeste scorer i intervallet 4,2-4,4 for kollegial anerkendelse i arbejdet. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Slagtere og bagere, Direktions-, læge-, og advokatsekretærer, Socialrådgivere, Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere og Lager- og transportarbejdere de laveste scorer på 3,8 for kollegial anerkendelse i arbejdet. 106 Psykisk arbejdsmiljø - Kollegial anerkendelse 02 10

107 Køn og alder Kollegial anerkendelse Figur 5 viser lønmodtagernes kollegiale anerkendelse i arbejdet på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Kollegial anerkendelse 4,0 4,2 4,1 3,9 4,1 4,0 3,9 4,0 4,0 4,0 4,1 4,0 4,0 2,0 1,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Kvinder og mænd oplever samme grad af kollegial anerkendelse i arbejdet. Dog indikerer figur 5, at kvinder i alderen år oftere oplever kollegial anerkendelse med den højeste score på 4, Psykisk arbejdsmiljø - Kollegial anerkendelse 107

108 Sektor Kollegial anerkendelse Figur 6 viser lønmodtagernes kollegial anerkendelse i arbejdet på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Kollegial anerkendelse Offentlig Privat 4,0 4,0 4,0 1,0 1,5 2,0 2,5 3,5 4,0 Lønmodtagere i den offentlige sektor og lønmodtagere i den private sektor oplever samme grad af kollegial anerkendelse i arbejdet med scorer på 4, Psykisk arbejdsmiljø - Kollegial anerkendelse 02 10

109 Arbejdspladsens region Kollegial anerkendelse Figur 7 viser lønmodtagernes kollegial anerkendelse i arbejdet i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Kollegial anerkendelse Hovedstaden 4,0 Nordjylland Syddanmark 4,0 Nordjylland 4,0 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland 4,0 Syddanmark Sjælland Sjælland 4,0 4,0 0,0 1,0 2,0 4,0 Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Lønmodtagerne i landets fem regioner har alle ens scorer på 4,0 for spørgsmålet om kollegial anerkendelse Psykisk arbejdsmiljø - Kollegial anerkendelse 109

110 Uoverskuelighed og stress Når stress afdækkes ved hjælp af spørgeskemaer, kan det gøres på flere måder. Enten indirekte ved at spørge til symptomer eller reaktioner, som ofte men ikke altid ses, når man er stresset. Eller direkte ved som her at anvende ordet 'stress' i spørgsmålet. Når man spørger om stress, afhænger svaret af, hvad personen forstår ved stress. De fleste tillægger umiddelbart stress en negativ betydning, dvs. noget, der skal undgås. Undersøgelser tyder også på, at arbejdsforhold tillægges relativt stor betydning for stress, fx forbindes stress ofte med at have for meget at lave eller for lidt tid til sit arbejde. Spørgsmål om stress er stillet i forskellige variationer i andre undersøgelser. Resultaterne viser blandt andet, at det at føle sig stresset er mere udbredt hos kvinder end mænd og blandt personer med høj socioøkonomisk status. Hvordan måler vi? I undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016' indgår fem spørgsmål om uoverskuelighed og stress. Det første spørgsmål om stress lyder: 1. Hvor ofte har du følt dig stresset i de sidste 2 uger? Svarmulighederne til spørgsmålet er: Aldrig (0), Sjældent (1), Sommetider (2), Ofte (3) og Hele tiden (4). Resultaterne for dette spørgsmål baserede på beregninger af en gennemsnitlig score. De andre fire spørgsmål om uoverskuelighed lyder: Hvor ofte inden for den sidste måned har du 2. følt, at du var ude af stand til at styre vigtige ting i dit liv? 3. følt, at vanskelighederne på arbejdet hobede sig sådan op, at du ikke kunne klare dem? 4. følt dig sikker på dine evner til at klare vanskeligheder på arbejdet? 5. følt, at tingene på arbejdet udviklede sig, som du ønskede det? Svarmulighederne til spørgsmål 2 og 3 er: Aldrig (0), Sjældent (1), Sommetider (2), Ofte (3) og Hele tiden (4). Svarmulighederne til spørgsmål 4 og 5 er: Hele tiden (0), Ofte (1), Sommetider (2), Sjældent (3) og Aldrig (4). Resultaterne er baserede på beregninger af en samlet gennemsnitlig score. 110 Psykisk arbejdsmiljø - Uoverskuelighed og stress 02 11

111 Svarfordeling Uoverskuelighed og stress Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om uoverskuelighed og stress. Figur 1. Svarfordeling Stress Uoverskuelighed Aldrig Sjældent Sommetider Ofte Hele tiden Aldrig Sjældent Sommetider Ofte Hele tiden 24,9% 32,0% 27,5% 12,9% 2,7% 2,9% 40,9% 45,5% 10,2% 0,5% Procent I alt svarer 15,6 % af lønmodtagerne, at de Hele tiden eller Ofte føler sig stressede inden for en periode på 14 dage, hvorimod over 56 % af lønmodtagerne Aldrig eller Sjældent føler sig stressede inden for samme tidsperiode. Over 40 % af lønmodtagerne svarer, at de inden for en måned Aldrig eller Sjældent oplever uoverskuelighed. Modsat svarer 10,7 % af lønmodtagerne, at de Hele tiden eller Ofte oplever uoverskuelighed inden for en måned Psykisk arbejdsmiljø - Uoverskuelighed og stress 111

112 Tidsudvikling Uoverskuelighed og stress Figur 2 viser lønmodtagernes uoverskuelighed og stress i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Stress 1,5 1,4 1,3 1,4 1,0 0,5 Uoverskuelighed 0,0 1,5 1,2 1,2 1,3 1,0 0,5 0, I perioden fra er der ingen ændringer i lønmodtagernes score for spørgsmålet om stress. Lønmodtagernes score er 1,4 i både 2012 og I perioden fra ses en statistisk signifikant stigning i lønmodtagernes score for spørgsmålet om uoverskuelighed. I 2012 er lønmodtagernes score 1,2, og i 2012 stiger scoren til 1, Psykisk arbejdsmiljø - Uoverskuelighed og stress 02 11

113 Øverst og nederst placerede brancher Uoverskuelighed og stress Figur 3 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om uoverskuelighed og stress. Figur 3. Brancher Stress TOP 5 1 Frisører og anden personlig pleje 2 Hotel og camping 3 Restauranter og barer 4 Døgninstitutioner og hjemmepleje 5 Hospitaler 1,6 1,5 1,5 1,5 1,5 BUND 5 32 Slagterier 33 Transport af passagerer 34 Færdiggørelse af byggeri 35 Opførelse og nedrivning af byggeri 36 Vand, kloak og affald 1,1 1,1 1,1 1,1 0,9 Uoverskuelighed TOP 5 1 Frisører og anden personlig pleje 2 Undervisning 3 Døgninstitutioner og hjemmepleje 4 Restauranter og barer 5 Hotel og camping 1,4 1,4 1,4 1,4 1,3 1,3 BUND 5 32 Energi og råstoffer 33 Transportmidler 34 Opførelse og nedrivning af byggeri 35 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 36 Transport af passagerer 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,3 0,0 0,5 1,0 1,5 Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Frisører og anden personlig pleje, Hotel og camping, Restauranter og barer, Døgninstitutioner og hjemmepleje og Hospitaler, har de højeste scorer i intervallet 1,5-1,6 for spørgsmålet om stress. Modsat har lønmodtagere, der arbejder i brancherne Vand, kloak og affald, Opførelse og nedrivning af byggeri, Færdiggørelse af byggeri, Transport af passagerer og Slagterier, de laveste scorer i intervallet 0,9-1,1. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Frisører og anden personlig pleje, Undervisning og Døgninstitutioner og hjemmepleje, har de højeste scorer på 1,4 for spørgsmålene om uoverskuelighed. Modsat har lønmodtagere i brancherne Transport af passagerer, Religiøse institutioner og begravelsesvæsen, Opførelse og nedrivning af byggeri, Transportmidler og Energi og råstoffer, de laveste scorer på 1, Psykisk arbejdsmiljø - Uoverskuelighed og stress 113

114 Øverst og nederst placerede job Uoverskuelighed og stress Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om uoverskuelighed og stress. Figur 4. Jobgrupper Stress TOP 5 1 Læger 2 Kasseassistenter 3 Socialrådgivere 4 Passagerservicemedarbejdere 5 Gymnasielærere 1,7 1,6 1,6 1,6 1,6 BUND 5 70 Elektrikere 71 Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter 72 Lastbilchauffører 73 Manuelt arbejde uden nærmere angivelse 74 Jord- og betonarbejdere 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,4 Uoverskuelighed TOP 5 1 Frisører og kosmetologer 2 Kundeinformationsarbejdere 3 Kasseassistenter 4 Undervisere ved erhvervsskoler 5 Politi og fængselsbetjente 1,5 1,5 1,4 1,4 1,4 BUND 5 70 Passagerservicemedarbejdere 71 Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse 72 Tømrere og snedkere 73 Præcisionshåndværkere 74 Manuelt arbejde uden nærmere angivelse 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,3 0,0 0,5 1,0 1,5 Lønmodtagere i jobgrupperne Læger, Kasseassistenter, Socialrådgivere, Passagerservicemedarbejdere og Gymnasielærere har de højeste scorer i intervallet 1,6-1,7 for spørgsmålet om stress. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Jord- og betonarbejdere, Manuelt arbejde uden nærmere angivelse, Lastbilchauffører, Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter og Elektrikere de laveste scorer på 1,0. Lønmodtagere i jobgrupperne Frisører og kosmetologer, Kundeinformationsarbejdere, Kasseassistenter, Undervisere ved erhvervsskoler og Politi og fængselsbetjente har de højeste scorer i intervallet 1,4-1,5 for spørgsmålene om uoverskuelighed. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Manuelt arbejde uden nærmere angivelse, Præcisionshåndværkere, Tømrere og snedkere, Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse og Passagerservicemedarbejdere de laveste scorer på 1, Psykisk arbejdsmiljø - Uoverskuelighed og stress 02 11

115 Køn og alder Uoverskuelighed og stress Figur 5 viser lønmodtagernes uoverskuelighed og stress på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Stress 1,5 1,0 1,6 1,2 1,6 1,4 1,5 1,3 1,5 1,2 1,4 1,1 1,5 1,2 0,5 Uoverskuelighed 0,0 1,5 1,0 1,3 1,2 1,4 1,3 1,4 1,3 1,3 1,2 1,3 1,1 1,3 1,2 0,5 0,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Figur 5 viser, at de kvindelige lønmodtagere har den højeste score for spørgsmålene om stress og uoverskuelighed. Det gælder også på tværs af alderskategorierne Psykisk arbejdsmiljø - Uoverskuelighed og stress 115

116 Sektor Uoverskuelighed og stress Figur 6 viser lønmodtagernes uoverskuelighed og stress på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Stress Uoverskuelighed Offentlig Privat Offentlig Privat 1,4 1,3 1,4 1,3 1,3 1,3 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 Lønmodtagere i den offentlige og i den private sektor har omtrent de samme scorer for spørgsmålene om uoverskuelighed og stress. Lønmodtagere i den offentlige sektor har en score på 1,4 for spørgsmålet om stress, hvor lønmodtagere i den private sektor har en score på 1,3. Lønmodtagere i begge sektorer har ens gennemsnitlige scorer på 1,3 for spørgsmålene om uoverskuelighed. 116 Psykisk arbejdsmiljø - Uoverskuelighed og stress 02 11

117 Arbejdspladsens region Uoverskuelighed og stress Figur 7 viser lønmodtagernes uoverskuelighed og stress i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Stress Sjælland 1,4 Nordjylland Hovedstaden 1,4 Midtjylland 1,3 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark 1,3 Syddanmark Sjælland Nordjylland 1,3 1,4 Uoverskuelighed Sjælland 1,3 Nordjylland Hovedstaden 1,3 Nordjylland 1,3 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark 1,3 Syddanmark Sjælland Midtjylland 1,2 1,3 0,0 0,5 1,0 1,5 Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvenuancerne i figur 7 viser forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Figur 7 viser, at lønmodtagerne har omtrent samme scorer for spørgsmålene om uoverskuelighed og stress i landets regioner. Lønmodtagere, der arbejder i Region Sjælland og Region Hovedstaden, har de højeste scorer på 1,4 for spørgsmålet om stress. Modsat har lønmodtagere i Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland de laveste scorer på 1,3. Lønmodtagere, der arbejder i Region Sjælland, Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Syddanmark, har de højeste scorer på 1,3 for spørgsmålene om uoverskuelighed. Lønmodtagere, der arbejder i Region Midtjylland, har den laveste score på 1, Psykisk arbejdsmiljø - Uoverskuelighed og stress 117

118 Konflikter mellem arbejde og privatliv Arbejdet kan give anledning til konflikter i privatlivet. Det kan fx skyldes, at arbejdet tager så meget af ens energi, at det går ud over privatlivet. Det kan også være, at det er nødvendigt at arbejde, når man gerne vil være sammen med familien. Især kan lange arbejdsdage og store arbejdsmængder give en oplevelse af konflikter mellem arbejde og privatliv. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår to spørgsmål om konflikter mellem arbejde og privatliv. Spørgsmålene lyder: 1. Hvor ofte oplever du, at dit arbejde tager så meget af din energi, at det går ud over privatlivet? 2. Hvor ofte oplever du, at dit arbejde tager så meget af din tid, at det går ud over privatlivet? Svarmulighederne til spørgsmålene er: Aldrig (1), Sjældent (2), Sommetider (3), Ofte (4) eller Altid (5). Resultaterne er baserede på beregninger af den gennemsnitlige score. 118 Psykisk arbejdsmiljø - Konflikter mellem arbejde og privatliv 02 12

119 Svarfordeling Konflikter mellem arbejde og privatliv Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om konflikter mellem arbejde og privatliv. Figur 1. Svarfordeling Arbejde tager energi fra privatliv 1. Aldrig 2. Sjældent 3. Sommetider 9,5% 29,8% 36,1% Arbejde tager tid fra privatliv 4. Ofte 5. Altid 1. Aldrig 2. Sjældent 3. Sommetider 4. Ofte 5. Altid 19,2% 5,3% 15,5% 36,4% 30,6% 13,7% 3,8% Procent I alt svarer 39,3 % af lønmodtagerne, at de Aldrig eller Sjældent oplever, at arbejde tager energi fra privatlivet. Modsat svarer 24,5 % af lønmodtagerne, at de Altid eller Ofte oplever, at arbejde tager energi fra privatlivet. Over 50 % af lønmodtagerne svarer, at de Aldrig eller Sjældent oplever, at arbejde tager tid fra privatlivet. Modsat svarer 3,8 % af lønmodtagerne, at arbejde Altid tager tid fra privatlivet Psykisk arbejdsmiljø - Konflikter mellem arbejde og privatliv 119

120 Tidsudvikling Konflikter mellem arbejde og privatliv Figur 2 viser lønmodtagernes oplevelse af konflikter mellem arbejde og privatliv i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Arbejde tager energi fra privatliv 2,8 2,8 2,8 2,0 Arbejde tager tid fra privatliv 1,0 2,5 2,5 2,5 2,5 2,0 1,5 1, I perioden fra er der ingen ændringer i lønmodtagernes oplevelse af konflikter mellem arbejde og privatliv. Lønmodtagernes scorer er 2,8 for spørgsmålet, der omhandler, hvor ofte arbejde tager energi fra privatlivet, og 2,5 for spørgsmålet, der omhandler, hvor ofte arbejde tager tid fra privatlivet. 120 Psykisk arbejdsmiljø - Konflikter mellem arbejde og privatliv 02 12

121 Øverst og nederst placerede brancher Konflikter mellem arbejde og privatliv Figur 3 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om konflikter mellem arbejde og privatliv. Figur 3. Brancher Arbejde tager energi fra privatliv Arbejde tager tid fra privatliv TOP 5 1 Undervisning 2 Frisører og anden personlig pleje 3 Slagterier 4 Film, presse og bøger 5 Hospitaler BUND 5 32 Kultur og sport 33 IT og telekommunikation 34 Energi og råstoffer 35 Tekstil og papir 36 Transportmidler TOP 5 1 Film, presse og bøger 2 Transport af gods 3 Undervisning 4 Politi, beredskab og fængsler 5 Landbrug, skovbrug og fiskeri BUND 5 32 Opførelse og nedrivning af byggeri 33 Vand, kloak og affald 34 Træ og møbler 35 Læger, tandlæger og dyrlæger 36 Tekstil og papir 2,9 2,7 2,7 2,6 2,6 2,6 2,8 2,8 2,7 2,7 2,7 2,7 2,4 2,4 2,3 2,3 2,3 2,5 0,0 1,0 2,0 Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Undervisning, Frisører og anden personlig pleje, Slagterier samt Film, presse og bøger, har de højeste scorer på for spørgsmålet, der omhandler, hvor ofte arbejde tager energi fra privatlivet. Modsat har lønmodtagere, der arbejder i brancherne Transportmidler, Tekstil og papir og Energi og råstoffer de laveste scorer på 2,6. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Film, presse og bøger, Transport af gods, Undervisning, Politi, beredskab og fængsler og Landbrug, skovbrug og fiskeri, har de højeste scorer i intervallet 2,7-2,8 for spørgsmålet, som omhandler, hvor ofte arbejde tager tid fra privatlivet. Modsat har lønmodtagere, der arbejder i brancherne Tekstil og papir, Læger, tandlæger og dyrlæger og Træ og møbler, de laveste scorer på 2,3. Brancherne Undervisning og Film, presse og bøger er øverst placerede i figur 3 for begge spørgsmål om konflikter mellem arbejde og privatliv. Tilsvarende er branchen Tekstil og papir nederst placeret i figur 3 for begge spørgsmål om konflikter mellem arbejde og privatliv Psykisk arbejdsmiljø - Konflikter mellem arbejde og privatliv 121

122 Øverst og nederst placerede job Konflikter mellem arbejde og privatliv Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om konflikter mellem arbejde og privatliv. Figur 4. Jobgrupper Arbejde tager TOP 5 1 Læger energi fra privatliv 2 Skolelærere 3 Gymnasielærere 4 Servicefag i øvrigt 5 Kokke og tjenere 3,2 3,1 3,1 3,1 3,1 Arbejde tager tid fra privatliv BUND 5 70 Ejendoms- og rengøringsinspektører 71 IT-teknikere 72 Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse 73 Jord- og betonarbejdere 74 Manuelt arbejde uden nærmere angivelse TOP 5 1 Gymnasielærere 2 Læger 3 Undervisere og forskere ved universiteter 4 Servicefag i øvrigt 5 Militærpersonale BUND 5 70 Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse 71 Ejendoms- og rengøringsinspektører 72 Tekniske tegnere 73 Jord- og betonarbejdere 74 Klinikassistenter 2,6 2,6 2,6 2,5 2,4 2,8 3,1 3,1 2,9 2,9 2,8 2,3 2,3 2,2 2,2 2,2 2,5 0,0 1,0 2,0 Lønmodtagere i jobgrupperne Læger, Skolelærere, Gymnasielærere, Servicefag i øvrigt og Kokke og tjenere har de højeste scorer i intervallet 3,1-3,2 for spørgsmålet, der omhandler, hvor ofte arbejde tager energi fra privatlivet. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Manuelt arbejde uden nærmere angivelse, Jord og betonarbejdere, Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse, IT-teknikere og Ejendoms- og rengøringsinspektører de laveste scorer i intervallet 2,4-2,6. Lønmodtagerne i jobgrupperne Gymnasielærere, Læger, Undervisere og forskere ved universiteter, Servicefag i øvrigt og Militærpersonale har de højeste scorer i intervallet 2,8-3,1 for spørgsmålet, der omhandler, hvor ofte arbejde tager tid fra privatlivet. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Klinikassistenter, Jord- og betonarbejdere, Tekniske tegnere, Ejendoms- og rengøringsinspektører og Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse de laveste scorer i intervallet 2,2-2,3. Jobgrupperne Læger, Gymnasielærere og Servicefag i øvrigt er øverst placerede i figur 4 for begge spørgsmål om konflikter mellem arbejde og privatliv. Tilsvarende er jobgrupperne Jord- og betonarbejdere, Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse og Ejendoms- og rengøringsinspektører nederst placerede i figur 4 for begge spørgsmål om konflikter mellem arbejde og privatliv. 122 Psykisk arbejdsmiljø - Konflikter mellem arbejde og privatliv 02 12

123 Køn og alder Konflikter mellem arbejde og privatliv Figur 5 viser lønmodtagernes oplevelse af konflikter mellem arbejde og privatliv på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Arbejde tager energi fra privatliv 2,6 2,6 2,9 2,9 2,9 2,8 2,9 2,8 2,8 2,7 2,9 2,8 2,0 Arbejde tager tid fra privatliv 1,0 2,5 2,4 2,5 2,5 2,7 2,6 2,6 2,5 2,6 2,4 2,5 2,5 2,6 2,0 1,5 1,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Kvinder og mænd har nogenlunde ens oplevelse af konflikter mellem arbejde og privatliv. Figur 5 viser, at kvinder og mænd i alderen år har en lavere score end lønmodtagere i de andre alderskategorier for spørgsmålet, der omhandler, hvor ofte arbejde tager energi fra privatlivet Psykisk arbejdsmiljø - Konflikter mellem arbejde og privatliv 123

124 Sektor Konflikter mellem arbejde og privatliv Figur 6 viser lønmodtagernes oplevelse af konflikter mellem arbejde og privatliv på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Arbejde tager energi fra privatliv Arbejde tager tid fra privatliv Offentlig Privat Offentlig Privat 2,9 2,8 2,8 2,5 2,5 2,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Overordnet oplever lønmodtagere i den offentlige sektor og lønmodtagere i den private sektor samme grad af konflikt mellem arbejde og privatliv. Lønmodtagere i den offentlige sektor har en score på 2,9 for spørgsmålet, der omhandler, hvor ofte arbejde tager energi fra privatlivet, hvor lønmodtagere i den private sektor har en score på 2,8. Derudover har lønmodtagere i den offentlige og private sektor ens scorer på 2,5 for spørgsmålet, der omhandler, hvor ofte arbejde tager tid fra privatlivet. 124 Psykisk arbejdsmiljø - Konflikter mellem arbejde og privatliv 02 12

125 Arbejdspladsens region Konflikter mellem arbejde og privatliv Figur 7 viser lønmodtagernes oplevelse af konflikter mellem arbejde og privatliv i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Arbejde tager energi fra privatliv Sjælland 2,9 Nordjylland Hovedstaden 2,8 Syddanmark 2,8 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland 2,8 Syddanmark Sjælland Nordjylland 2,8 2,8 Arbejde tager tid fra privatliv Sjælland 2,6 Nordjylland Hovedstaden 2,6 Midtjylland 2,5 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark 2,5 Syddanmark Sjælland Nordjylland 2,5 2,5 0,0 1,0 2,0 Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Lønmodtagere, der arbejder i Region Sjælland, har den højeste score på 2,9 for spørgsmålet, der omhandler, hvor ofte arbejde tager energi fra privatlivet. Lønmodtagere, der arbejder i de øvrige regioner, har de laveste scorer på 2,8. Lønmodtagere, der arbejder i Region Sjælland og Region Hovedstaden, har de højeste scorer på 2,6 for spørgsmålet, der omhandler, hvor ofte arbejde tager tid fra privatlivet. Lønmodtagere i de øvrige regioner har de laveste scorer på 2, Psykisk arbejdsmiljø - Konflikter mellem arbejde og privatliv 125

126 Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Ledelseskvalitet handler om den rolle, som den nærmeste leder påtager sig overfor sine medarbejdere, og hvorvidt han eller hun understøtter sine medarbejdere i udførelsen af arbejdet. Der er flere centrale elementer i kvaliteten af ledelse. Et element i god ledelseskvalitet er, i hvor høj grad lederen går aktivt ind og involverer medarbejderne i tilrettelæggelsen af arbejdet. Det indebærer, at lederen i samarbejde med medarbejderne prioriterer hvilke arbejdsopgaver, der er vigtige at få gennemført. Det indebærer også, at medarbejderne har mulighed for at tage de nødvendige beslutninger for at gennemføre arbejdet. Et andet element er, at lederen giver nødvendig ris og ros til sine medarbejdere, da dette giver medarbejderne en forståelse af, hvad de gør godt i deres arbejde, og på hvilke områder de kan forbedre sig. Lederen videregiver på den måde retningslinjer for, hvad medarbejderne bør fokusere på i deres arbejde. Et tredje element er, at lederen anerkender og påskønner sine medarbejdere. Anerkendelse og påskønnelse får medarbejderne til at føle sig værdsat i virksomheden og giver dem en fornemmelse af at bidrage til de overordnede mål i virksomheden. Et fjerde element er, at lederen hjælper og støtter sine medarbejdere under udførelsen af arbejdet. Det indebærer også, at nærmeste leder har fokus på den enkelte medarbejders faglige udvikling og yder støtte til, at medarbejderen kan opnå gode resultater. Et femte element er, at lederen gør det klart for medarbejderne, hvilke mål ledelsen i virksomheden forsøger at opnå og viser sammenhængen mellem disse mål og den enkelte medarbejders arbejdsopgaver. Et sjette element er at sørge for, at medarbejderne kan have tillid til de udmeldinger, som kommer fra ledelsen. Ledelseskvalitet har stor betydning for medarbejdernes trivsel i arbejdet. Tidligere undersøgelser har vist, at høj ledelseskvalitet hænger sammen med en lavere risiko for hjertesygdom og langvarigt sygefravær, og at høj ledelseskvalitet hænger sammen med god trivsel i arbejdet blandt medarbejderne. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår otte spørgsmål om ledelseskvalitet. De otte spørgsmål lyder: 1. Hvor ofte involverer din nærmeste leder dig i tilrettelæggelsen af dit arbejde? 2. Hvor ofte giver din nærmeste leder dig den nødvendige feedback (ris og ros) for dit arbejde? 3. Hvor ofte bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? 4. Hvor ofte får du den hjælp og støtte, du har brug for fra din nærmeste leder? 5. Hvor ofte forklarer din nærmeste leder dig virksomhedens mål, så du forstår, hvad de betyder for dine opgaver? 6. Hvor ofte har du tilstrækkelige beføjelser i forhold til det ansvar, du har i dit arbejde? 7. Hvor ofte tager din nærmeste leder sig tid til at engagere sig i din faglige udvikling? 8. Hvor ofte kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen? Svarmulighederne til alle otte spørgsmål er følgende: Aldrig (1), Sjældent (2), Sommetider (3), Ofte (4), Altid (5) eller Har ingen leder (6). Resultaterne viser en gennemsnitlig score fra 1-5 (svarmulighed 1-5). De beskæftigede lønmodtagere, der har svaret Har ingen leder (svarmulighed 6), er ikke inkluderede i beregningerne. Ligeledes er de otte spørgsmål kombinerede, så de giver et samlet overblik over ledelseskvaliteten. Det gøres ved at udregne en gennemsnitlig score for de otte spørgsmål. 126 Psykisk arbejdsmiljø - Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere 02 13

127 Svarfordeling Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Figur 1 og figur 1.1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere. Figur 1. Svarfordeling Gennemsnit af spørgsmålene om ledelseskvalitet 1. Aldrig 2. Sjældent 4,5% 23,9% 3. Sommetider 42,0% 4. Ofte 25,7% 5. Altid 3,8% Arbejdsmæssig anerkendelse og påskønnelse fra ledelsen 1. Aldrig 2. Sjældent 6,5% 17,7% 3. Sommetider 4. Ofte 31,4% 28,7% 5. Altid 15,7% Hjælp og støtte fra nærmeste leder 1. Aldrig 2. Sjældent 3,6% 12,6% 3. Sommetider 29,1% 4. Ofte 33,1% 5. Altid 21,6% Leder engagerer sig i din faglige udvikling 1. Aldrig 2. Sjældent 9,5% 21,0% 3. Sommetider 29,4% 4. Ofte 25,6% Leder involverer dig i tilrettelæggelsen af dit arbejde 5. Altid 1. Aldrig 2. Sjældent 3. Sommetider 4. Ofte 14,4% 9,9% 21,3% 24,4% 26,4% 5. Altid 18,1% Modtager nødvendig ris og ros 1. Aldrig 2. Sjældent 7,1% 20,3% 3. Sommetider 4. Ofte 30,5% 27,7% 5. Altid 14,4% Procent Psykisk arbejdsmiljø - Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere 127

128 Svarfordeling Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Figur 1.1 Svarfordeling Stoler på udmeldinger fra ledelsen 1. Aldrig 2. Sjældent 2,6% 8,9% 3. Sommetider 27,3% 4. Ofte 39,7% 5. Altid 21,4% Tilstrækkelige beføjelser i forhold til ansvar 1. Aldrig 2. Sjældent 1,8% 7,5% 3. Sommetider 21,3% 4. Ofte 42,6% 5. Altid 26,7% Virksomhedens mål forklaret i forhold til opgaver 1. Aldrig 2. Sjældent 5,9% 16,2% 3. Sommetider 29,9% 4. Ofte 31,6% 5. Altid 16,4% Procent Øverst i figur 1 er lønmodtagernes gennemsnitlige svar for alle otte spørgsmål om ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere. Størstedelen af lønmodtagerne på 42,0 % har en gennemsnitlig score for spørgsmålene, som falder i svarkategorien Sommetider. Omkring 25 % af lønmodtagerne har en gennemsnitlig score, som falder i svarkategorierne Sjældent eller Ofte. I alt svarer 44,4 % af lønmodtagerne, at de Altid eller Ofte får arbejdsmæssig anerkendelse og påskønnelse fra ledelsen. Modsat svarer 24,2 % af lønmodtagerne, at de Aldrig eller Sjældent får arbejdsmæssig anerkendelse og påskønnelse fra ledelsen. I alt svarer 54,7 % af lønmodtagerne, at de Altid eller Ofte får hjælp og støtte fra nærmeste leder, hvor 16,2 % svarer, at de Aldrig eller Sjældent får hjælp og støtte fra nærmeste leder. I alt svarer 40 % af lønmodtagerne, at deres ledere Altid eller Ofte engagerer sig i deres faglige udvikling. Modsat svarer 30,5 % af lønmodtagerne, at deres leder Aldrig eller Sjældent engagerer sig i deres faglige udvikling. I alt svarer 44,5 % af lønmodtagerne, at deres leder 'Altid' eller 'Ofte' involverer dem i tilrettelæggelsen af arbejdet. Modsat svarer 31,2 % af lønmodtagerne, at deres leder 'Aldrig' eller 'Sjældent' involverer dem i tilrettelæggelsen af arbejdet. 128 Psykisk arbejdsmiljø - Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere 02 13

129 Svarfordeling Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere I alt svarer 42,1 % af lønmodtagerne, at de Altid eller Ofte får den nødvendige feedback (ris og ros) for deres arbejde. Modsat svarer 27,4 % af lønmodtagerne, at de Aldrig eller Sjældent får den nødvendige feedback (ris og ros) for deres arbejde. Figur 1.1 viser, at 61,1 % af lønmodtagerne svarer, at de Altid eller Ofte stoler på udmeldinger fra ledelsen. Modsat svarer i alt 11,5 % af lønmodtagerne, at de Aldrig eller Sjældent stoler på udmeldinger fra ledelsen. I alt svarer 69,3 % af lønmodtagerne, at de 'Altid' eller 'Ofte' har tilstrækkelige beføjelser i forhold til ansvar. Modsat svarer 9,3 % af lønmodtagerne, at de 'Aldrig' eller 'Sjældent' har tilstrækkelige beføjelser i forhold til ansvar. I alt svarer 48 % af lønmodtagerne, at de Altid eller Ofte får virksomhedens mål forklaret i forhold til opgaver. Modsat svarer 22,1 % af lønmodtagerne, at de Aldrig eller Sjældent får virksomhedens mål forklaret i forhold til opgaver Psykisk arbejdsmiljø - Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere 129

130 Tidsudvikling Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Figur 2 og figur 2.1 viser lønmodtagernes oplevelse af ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Gennemsnit af spørgsmålene om ledelseskvalitet 2,0 3,4 3,4 3,4 1,0 Arbejdsmæssig anerkendelse og påskønnelse fra ledelsen 2,0 3,3 3,3 3,3 Hjælp og støtte fra nærmeste leder 1,0 4,0 3,6 3,6 3,6 2,0 Leder engagerer sig i din faglige udvikling 1,0 2,0 3,1 3,1 3,1 Leder involverer dig i tilrettelæggelsen af dit arbejde 1,0 2,0 3,2 3,2 3,2 Modtager nødvendig ris og ros 1,0 3,2 3,2 3,2 2,0 1, Psykisk arbejdsmiljø - Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere 02 13

131 Tidsudvikling Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Figur 2.1 Tidsudvikling Stoler på udmeldinger fra ledelsen 4,0 2,0 3,7 3,7 3,7 Tilstrækkelige beføjelser i forhold til ansvar 1,0 4,0 3,9 3,9 3,9 2,0 Virksomhedens mål forklaret i forhold til opgaver 1,0 2,0 3,3 3,4 3,4 1, I perioden fra ses en statistisk signigikant stigning i scoren blandt lønmodtagere, der får virksomhedens mål forklaret i forhold til arbejdsopgaver. I 2012 er lønmodtagernes score for dette spørgsmål 3,3, og i 2016 stiger scoren til 3,4. Derudover er der ingen statistisk signifikant ændring i lønmodtagernes oplevelse af ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Psykisk arbejdsmiljø - Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere 131

132 Øverst og nederst placerede brancher Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Figur 3, figur 3.1 og figur 3.2 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere. Figur 3. Brancher Gennemsnit af spørgsmålene om ledelseskvalitet TOP 5 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri 2 Hotel og camping 3 Kemi og medicin 4 IT og telekommunikation 5 Kontor BUND 5 32 Politi, beredskab og fængsler 33 Transport af passagerer 34 Tekstil og papir 35 Træ og møbler 36 Slagterier 3,7 3,7 3,7 3,5 3,5 3,3 3,2 3,2 3,2 3,4 Arbejdsmæssig TOP 5 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri anerkendelse og 2 påskønnelse fra Kemi og medicin ledelsen 3 Hotel og camping Hjælp og støtte fra nærmeste leder BUND 5 4 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 5 IT og telekommunikation 32 Tekstil og papir 33 Politi, beredskab og fængsler 34 Transport af passagerer 35 Træ og møbler 36 Slagterier TOP 5 1 Kemi og medicin BUND 5 2 Landbrug, skovbrug og fiskeri 3 Hotel og camping 4 Kontor 5 Daginstitutioner 32 Installation og reparation af maskiner og udstyr 33 Tekstil og papir 34 Vand, kloak og affald 35 Træ og møbler 36 Slagterier 3,6 3,6 3,5 3,5 3,4 3,1 2,8 3,3 3,8 3,8 3,7 3,7 3,6 3,4 3,4 3,3 3,2 3,1 3,6 0,0 1,0 2,0 4,0 132 Psykisk arbejdsmiljø - Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere 02 13

133 Øverst og nederst placerede brancher Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Figur 3.1 Brancher Leder engagerer sig i din faglige udvikling Leder involverer dig i tilrettelæggelsen af dit arbejde Modtager nødvendig ris og ros TOP 5 1 Hotel og camping 2 Kemi og medicin 3 Landbrug, skovbrug og fiskeri 4 Daginstitutioner 5 Energi og råstoffer BUND 5 32 Film, presse og bøger 33 Transport af passagerer 34 Rengøring 35 Træ og møbler 36 Slagterier TOP 5 1 Opførelse og nedrivning af byggeri 2 Hotel og camping 3 Kemi og medicin 4 Anlægsarbejde 5 Landbrug, skovbrug og fiskeri BUND 5 32 Undervisning 33 Tekstil og papir 34 Rengøring 35 Transport af passagerer 36 Slagterier TOP 5 1 Hotel og camping 2 Kemi og medicin 3 Restauranter og barer 4 Landbrug, skovbrug og fiskeri 5 Butikker BUND 5 32 Tekstil og papir 33 Undervisning 34 Træ og møbler 35 Slagterier 36 Transport af passagerer 3,5 3,4 3,3 3,3 3,3 2,9 2,9 2,9 2,8 2,7 3,1 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 2,9 2,9 3,2 3,6 3,5 3,5 3,4 3,4 2,9 2,9 2,9 3,2 0,0 1,0 2, Psykisk arbejdsmiljø - Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere 133

134 Øverst og nederst placerede brancher Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Figur 3.2 Brancher Stoler på udmeldinger fra ledelsen Tilstrækkelige beføjelser i forhold til ansvar Virksomhedens mål forklaret i forhold til opgaver TOP 5 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri 2 Hotel og camping 3 Læger, tandlæger og dyrlæger 4 Daginstitutioner 5 Kemi og medicin BUND 5 32 Installation og reparation af maskiner og udstyr 33 Vand, kloak og affald 34 Tekstil og papir 35 Slagterier 36 Politi, beredskab og fængsler TOP 5 1 Hotel og camping 2 Læger, tandlæger og dyrlæger 3 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 4 IT og telekommunikation 5 Landbrug, skovbrug og fiskeri BUND 5 32 Restauranter og barer 33 Træ og møbler 34 Frisører og anden personlig pleje 35 Tekstil og papir 36 Slagterier TOP 5 1 Kemi og medicin 2 Landbrug, skovbrug og fiskeri 3 Hotel og camping 4 IT og telekommunikation 5 Butikker BUND 5 32 Færdiggørelse af byggeri 33 Transport af passagerer 34 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 35 Slagterier 36 Installation og reparation af maskiner og udstyr 4,0 3,9 3,8 3,8 3,8 3,5 3,4 3,4 3,4 3,2 3,7 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 3,7 3,6 3,6 3,6 3,3 3,8 3,7 3,6 3,6 3,6 3,5 3,2 3,2 3,1 2,9 3,4 0,0 1,0 2,0 4,0 134 Psykisk arbejdsmiljø - Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere 02 13

135 Øverst og nederst placerede brancher Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Øverst i figur 3 ses de fem brancher, hvor lønmodtagerne i gennemsnit har de højeste og laveste scorer for alle otte spørgsmål om ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere. Særligt lønmodtagere i brancherne Landbrug, skovbrug og fiskeri, Hotel og camping, Kemi og medicin, IT og telekommunikation og Kontor har de højeste gennemsnitlige scorer for spørgsmålene. Modsat har lønmodtagere i brancherne Slagterier, Træ og møbler, Tekstil og papir, Transport af passagerer og Politi, beredskab og fængsler de laveste scorer for spørgsmålene om ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere. Lønmodtagere i brancherne Landbrug, skovbrug og fiskeri og Kemi og medicin har de højeste scorer på 3,6 for spørgsmålet om arbejdsmæssig anerkendelse og påskønnelse fra ledelsen. Modsat har lønmodtagere i branchen Slagterier den laveste score på 2,8. Lønmodtagere i brancherne Kemi og medicin og Landbrug, skovbrug og fiskeri har de højeste scorer på 3,8 for spørgsmålet om hjælp og støtte fra nærmeste leder. Modsat har lønmodtagere i branchen Slagterier den laveste score på 3,1. I figur 3.1 har lønmodtagere i branchen Hotel og camping den højeste score på 3,5 for spørgsmålet om, hvor ofte ledere engagerer sig i lønmodtagernes faglige udvikling. Modsat har lønmodtagere i branchen Slagterier den laveste score på 2,7. Lønmodtagere i brancherne Opførelse og nedrivning af byggeri, Hotel og camping, Kemi og medicin, Anlægsarbejde og Landbrug, skovbrug og fiskeri har de højeste scorer på 3,5 for spørgsmålet, der omhandler, hvor ofte lønmodtagernes leder involverer dem i tilrettelæggelsen af arbejdet. Modsat har lønmodtagere i brancherne Slagterier og Transport af passagerer de laveste scorer på 2,9. Lønmodtagere i branchen Hotel og camping har de højeste scorer på 3,6 for spørgsmålet om nødvendig ris og ros. Modsat har lønmodtagere i brancherne Transport af passagerer, Slagterier og Træ og møbler de laveste scorer på 2,9. I figur 3.2 har lønmodtagere i branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri den højeste score på 4,0 for spørgsmålet om, hvor ofte lønmodtagerne stoler på udmeldinger fra ledelsen. Modsat har lønmodtagere i branchen Politi, beredskab og fængsler den laveste score på 3,2. Lønmodtagere i brancherne Hotel og camping, Læger, tandlæger og dyrlæger, Religiøse institutioner og begravelsesvæsen, IT og telekommunikation samt Landbrug, skovbrug og fiskeri har de højeste scorer på 4,0 for spørgsmålet om tilstrækkelige beføjelser i forhold til ansvar. Modsat har lønmodtagere i branchen Slagterier den laveste score på 3,3. Lønmodtagere i brancherne Kemi og medicin har den højeste score på 3,7 for spørgsmålet, der omhandler, hvor ofte virksomhedens mål bliver forklaret i forhold til opgaver. Modsat har lønmodtagere i branchen Installation og reparation af maskiner og udstyr den laveste score på 2,9. Sammenlignes branchernes øverste og nederste placering i figurerne på tværs af alle spørgsmålene om ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere, går flere branchegrupper igen. Brancherne Landbrug, skovbrug og fiskeri og Hotel og camping er øverst placerede i figurerne for alle otte spørgsmål om ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere. Ligeledes er branchen Kemi og medicin øverst placeret for syv ud af otte spørgsmål. Modsat er lønmodtagere i branchen Slagterier nederst placeret ved alle otte spørgsmål om ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Psykisk arbejdsmiljø - Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere 135

136 Øverst og nederst placerede job Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Figur 4, figur 4.1 og figur 4.2 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere. Figur 4. Jobgrupper Gennemsnit af spørgsmålene om ledelseskvalitet TOP 5 1 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger BUND 5 2 Ledere 3 Revisorer, rådgivere og analytikere 4 Jurister 5 Bibliotekarer og beskæftigede med kultur 70 Lager- og transportarbejdere 71 Maskinførere 72 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere 73 Politi og fængselsbetjente 74 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 3,7 3,7 3,6 3,6 3,6 3,2 3,1 3,1 3,4 Arbejdsmæssig anerkendelse og påskønnelse fra ledelsen Hjælp og støtte fra nærmeste leder TOP 5 1 Ledere BUND 5 2 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 3 Bibliotekarer og beskæftigede med kultur 4 Pædagogmedhjælpere 5 Jurister 70 Gymnasielærere 71 Maskinførere 72 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere 73 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 74 Politi og fængselsbetjente TOP 5 1 Servicefag i øvrigt BUND 5 2 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 3 Bibliotekarer og beskæftigede med kultur 4 Bogholdere 5 Regnskabsmedarbejdere 70 Politi og fængselsbetjente 71 Mekanikere 72 Maskinførere 73 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere 74 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 2,7 2,7 2,9 2,9 2,9 3,3 3,3 3,3 3,2 3,2 3,2 3,6 3,5 3,5 3,5 3,5 3,6 3,9 3,8 3,8 3,8 3,7 0,0 1,0 2,0 4,0 136 Psykisk arbejdsmiljø - Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere 02 13

137 Øverst og nederst placerede job Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Figur 4.1 Jobgrupper Leder engagerer sig i din faglige udvikling TOP 5 1 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 2 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede 3 Læger 4 Bogholdere 5 Pædagogmedhjælpere 3,6 3,5 3,5 3,4 3,4 BUND 5 70 Lager- og transportarbejdere 71 Produktionsmedarbejdere 72 Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter 73 Præcisionshåndværkere 74 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 2,8 2,8 2,8 2,6 2,6 Leder involverer TOP 5 1 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger dig i 2 tilrettelæggelsen Jord- og betonarbejdere af dit arbejde 3 Samfundsvidenskabelige akademikere 4 Laboranter 5 Manuelt arbejde uden nærmere angivelse 3,1 3,6 3,6 3,6 3,5 3,5 BUND 5 70 Maskinførere 71 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere 72 Servicefag i øvrigt 73 Politi og fængselsbetjente 74 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 2,9 2,9 2,9 2,8 2,6 Modtager nødvendig ris og ros TOP 5 1 Pædagogmedhjælpere 2 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 3 Kasseassistenter 4 Slagtere og bagere 5 Revisorer, rådgivere og analytikere 3,2 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 BUND 5 70 Skolelærere 71 Politi og fængselsbetjente 72 Maskinførere 73 Gymnasielærere 74 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 2,9 2,9 2,8 2,7 2,6 3,2 0,0 1,0 2,0 4, Psykisk arbejdsmiljø - Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere 137

138 Øverst og nederst placerede job Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Figur 4.2 Jobgrupper Stoler på TOP 5 1 Ledere udmeldinger fra 2 ledelsen Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede 3 Pædagogmedhjælpere 4 Læger 5 Jurister 4,0 3,9 3,9 3,9 3,9 Tilstrækkelige beføjelser i forhold til ansvar Virksomhedens mål forklaret i forhold til opgaver BUND 5 70 Mekanikere 3,3 71 Militærpersonale 3,2 72 Passagerservicemedarbejdere 3,2 73 Frisører og kosmetologer 3,2 74 Politi og fængselsbetjente 2,7 3,7 TOP 5 1 Ledere 4,3 2 Servicefag i øvrigt 4,2 3 Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse 4,1 4 Naturvidenskabelige akademikere 4,1 5 Regnskabsmedarbejdere 4,1 BUND 5 70 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 3,5 71 Rengøringsassistenter 3,5 72 Kasseassistenter 3,5 73 Frisører og kosmetologer 3,5 74 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere 3,4 3,8 TOP 5 1 Ledere 3,7 2 Revisorer, rådgivere og analytikere 3,7 3 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 3,7 4 Salgs- og indkøbsagenter 3,6 5 Slagtere og bagere 3,6 BUND 5 70 Tømrere og snedkere 3,1 71 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere 3,1 72 Politi og fængselsbetjente 73 Præcisionshåndværkere 2,9 74 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 2,9 3,4 0,0 1,0 2,0 4,0 138 Psykisk arbejdsmiljø - Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere 02 13

139 Øverst og nederst placerede job Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Øverst i figur 4 ses de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne i gennemsnit har de højeste og laveste scorer for alle otte spørgsmål om ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere. Særligt lønmodtagere i jobgrupperne Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger og Ledere har de højeste gennemsnitlige scorer for spørgsmålene om ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. og Politi og fængselsbetjente de laveste scorer. Lønmodtagere i jobgruppen Ledere har den højeste score på 3,6 for spørgsmålet om arbejdsmæssig anerkendelse og påskønnelse fra ledelsen. Herefter ses lønmodtagerne i jobgrupperne Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger, Bibliotekarer og beskæftigede med kultur, Pædagogmedhjælpere og Jurister med ens scorer på 3,5. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Politi og fængselsbetjente og Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. de laveste scorer på 2,7. Lønmodtagere i jobgruppen Servicefag i øvrigt har den højeste score på 3,9 for spørgsmålet om hjælp og støtte fra nærmeste leder. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Bus- og taxachauffører, lokoførere, m.fl., 'Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere og Maskinførere den laveste score på 3,2. I figur 4.1 har lønmodtagere i jobgruppen Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger den højeste score på 3,6 for spørgsmålet om, hvor ofte ledere engagerer sig i lønmodtagernes faglige udvikling. Modsat har lønmodtagerne i jobgrupperne Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. og Politi og fængselsbetjente de laveste scorer på 2,6. Lønmodtagere i jobgrupperne Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger, Jord- og betonarbejdere og Samfundsvidenskabelige akademikere har de højeste scorer på 3,6 for spørgsmålet om, hvor ofte ledere involverer lønmodtagerne i tilrettelæggelsen af arbejdet. Modsat har lønmodtagere i jobgruppen Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. den laveste score på 2,6. Lønmodtagere i jobgrupperne Pædagogmedhjælpere, Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger, Kasseassistenter, Slagtere og bagere og Revisorer, rådgivere og analytikere har de højeste scorer på 3,5 for spørgsmålet om nødvendig feedback (ris og ros). Modsat har lønmodtagere i jobgruppen Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. den laveste score på 2,6. I figur 4.2 har lønmodtagere i jobgruppen Ledere den højeste score på 4,0 for spørgsmålet om, hvor ofte lønmodtagerne stoler på udmeldinger fra ledelsen. Modsat har lønmodtagere i jobgruppen Politi og fængselsbetjente den laveste score på 2,7. Lønmodtagere i jobgruppen Ledere har den højeste score på 4,3 for spørgsmålet om tilstrækkelige beføjelser i forhold til ansvar. Modsat har lønmodtagere i jobgruppen Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere den laveste score på 3,4. Lønmodtagere i jobgrupperne Ledere, Revisorer, rådgivere og analytikere og Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger har de højeste scorer på 3,7 for spørgsmålet om, hvor ofte de får virksomhedens mål forklaret i forhold til opgaver. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. og 'Præcisionshåndværkere' de laveste scorer på 2,9. Sammenlignes jobgruppernes øverste og nederste placering i figurerne på tværs af alle spørgsmålene om ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere, går flere jobgrupper igen. Jobgruppen Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger er øverst placeret for seks ud af otte spørgsmål om ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere. Jobgruppen Ledere er øverst placeret for fire ud af otte spørgsmål. Nederst placeret for syv ud af otte spørgsmål om ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere er jobgruppen Busog taxachauffører, lokoførere m.fl.. Også jobgrupperne Politi og fængselsbetjente og Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere er nederst placerede for hhv. seks og fem spørgsmål Psykisk arbejdsmiljø - Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere 139

140 Køn og alder Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Figur 5 og figur 5.1 viser lønmodtagernes oplevelse af ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder Gennemsnit af spørgsmålene om ledelseskvalitet 2, år år år år år 3,5 3,5 3,4 3,5 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 1,0 Arbejdsmæssig anerkendelse og påskønnelse fra ledelsen 2,0 3,4 3,4 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 Hjælp og støtte fra nærmeste leder 1,0 4,0 2,0 3,7 3,8 3,5 3,6 3,6 3,6 3,5 3,5 3,5 3,5 3,6 3,6 Leder engagerer sig i din faglige udvikling 1,0 2,0 3,3 3,4 3,2 3,2 3,2 3,2 3,1 3,1 3,2 3,1 Leder involverer dig i tilrettelæggelsen af dit arbejde 1,0 2,0 3,5 3,6 3,3 3,4 3,2 3,2 3,1 3,1 3,1 3,2 3,2 Modtager nødvendig ris og ros 1,0 2,0 3,4 3,4 3,2 3,3 3,2 3,2 3,2 3,2 3,1 3,1 3,2 3,2 1,0 Kvinder Mænd 140 Psykisk arbejdsmiljø - Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere 02 13

141 Køn og alder Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Figur 5.1 Køn og alder år år år år år Stoler på udmeldinger fra ledelsen 4,0 2,0 3,9 3,7 3,6 3,6 3,7 3,6 3,7 3,6 3,8 3,7 3,7 3,6 Tilstrækkelige beføjelser i forhold til ansvar 1,0 4,0 3,6 3,7 3,7 3,8 3,8 3,9 3,9 4,0 3,9 4,0 3,8 3,9 2,0 Virksomhedens mål forklaret i forhold til opgaver 1,0 2,0 3,4 3,5 3,3 3,4 3,3 3,4 3,3 3,4 3,4 3,3 3,4 3,4 1,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i 5 kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Øverst i figur 5 ses lønmodtagernes gennemsnitlige scorer for alle otte spørgsmål om ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere. De gennemsnitlige scorer for kvinder og mænd er 3,4. Derudover ses en mindre variation af de gennemsnitlige scorer på tværs af alderskategorierne. Derudover viser figur 5 og figur 5.1, at kvinder og mænd generelt har ens scorer for spørgsmålene om ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere. Kvinder og mænd i alderen år har de højeste scorer for spørgsmålene om hjælp og støtte, involvering i tilrettelæggelse af arbejde, nødvendig feedback, og de stoler oftere på udmeldinger fra ledelsen. Kvinder og mænd i alderen år har de højeste scorer for spørgsmålet om tilstrækkelige beføjelser. Derudover viser figur 5 en tendens, hvor lønmodtagernes oplevelse af, hvor ofte ledere involverer dem i tilrettelæggelsen af arbejdet, og om de modtager nødvendig feedback, falder med stigende alder Psykisk arbejdsmiljø - Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere 141

142 Sektor Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Figur 6 viser lønmodtagernes oplevelse af ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Gennemsnit af spørgsmålene om ledelseskvalitet Offentlig Privat 3,4 3,5 3,4 Arbejdsmæssig anerkendelse og påskønnelse fra ledelsen Hjælp og støtte fra nærmeste leder Leder engagerer sig i din faglige udvikling Leder involverer dig i tilrettelæggelsen af dit arbejde Modtager nødvendig ris og ros Stoler på udmeldinger fra ledelsen Tilstrækkelige beføjelser i forhold til ansvar Virksomhedens mål forklaret i forhold til opgaver Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat 3,2 3,3 3,3 3,5 3,6 3,6 3,2 3,1 3,1 3,1 3,3 3,2 3,1 3,3 3,2 3,6 3,7 3,7 3,8 3,9 3,8 3,3 3,4 3,4 1,0 1,5 2,0 2,5 3,5 4,0 142 Psykisk arbejdsmiljø - Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere 02 13

143 Sektor Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Øverst i figur 6 ses lønmodtagernes gennemsnitlige scorer for alle otte spørgsmål om ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere på tværs af ansættelsessektor. Denne score er 3,4 hos lønmodtagere i den offentlige sektor og 3,5 hos lønmodtagere i den private sektor. Overordnet har lønmodtagere i den offentlige og private sektor omtrent ens scorer for spørgsmålene om ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere. Dog indikerer figur 6 også en tendens, hvor lønmodtagere i den offentlige sektor har en marginalt mindre score for en del af spørgsmålene om ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere. Fælles for lønmodtagere i den offentlige og private sektor er, at de har en relativt høj score for spørgsmålet om tilstrækkelige beføjelser i forhold til ansvar Psykisk arbejdsmiljø - Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere 143

144 Arbejdspladsens region Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Figur 7, figur 7.1 og figur 7.2 viser lønmodtagernes oplevelse af ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Gennemsnit af spørgsmålene om ledelseskvalitet Nordjylland Hovedstaden Syddanmark 3,5 3,4 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland 3,4 3,4 Syddanmark Sjælland Sjælland 3,4 3,4 Arbejdsmæssig anerkendelse og påskønnelse fra ledelsen Nordjylland Hovedstaden Syddanmark 3,4 3,3 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland 3,3 3,2 Syddanmark Sjælland Sjælland 3,2 3,3 Hjælp og støtte fra nærmeste leder Hovedstaden 3,6 Nordjylland Syddanmark 3,6 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland 3,6 3,5 Syddanmark Sjælland Sjælland 3,5 3,6 0,0 1,0 2,0 4,0 144 Psykisk arbejdsmiljø - Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere 02 13

145 Arbejdspladsens region Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Figur 7.1 Arbejdspladsens region Leder engagerer sig i din faglige udvikling Hovedstaden 3,2 Nordjylland Syddanmark 3,2 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland 3,1 3,1 Syddanmark Sjælland Sjælland 3,1 3,1 Leder involverer dig i tilrettelæggelsen af dit arbejde Nordjylland Hovedstaden Midtjylland 3,3 3,2 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark Nordjylland 3,2 3,2 Syddanmark Sjælland Sjælland 3,1 3,2 Modtager nødvendig ris og ros Hovedstaden 3,3 Nordjylland Syddanmark 3,2 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Sjælland 3,2 3,1 Syddanmark Sjælland Nordjylland 3,1 3,2 Stoler på udmeldinger fra ledelsen Syddanmark 3,7 Nordjylland Midtjylland 3,7 Midtjylland Hovedstaden Hovedstaden Nordjylland 3,7 3,7 Syddanmark Sjælland Sjælland 3,6 3,7 0,0 1,0 2,0 4, Psykisk arbejdsmiljø - Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere 145

146 Arbejdspladsens region Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Figur 7.2 Arbejdspladsens region Tilstrækkelige beføjelser i forhold til ansvar Hovedstaden 3,9 Nordjylland Syddanmark 3,9 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland 3,9 3,8 Syddanmark Sjælland Sjælland 3,8 3,8 Virksomhedens mål forklaret i forhold til opgaver Nordjylland Hovedstaden Syddanmark 3,4 3,4 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Sjælland 3,3 3,3 Syddanmark Sjælland Nordjylland 3,3 3,4 1,0 2,0 4,0 Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figurerne illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Øverst i figur 7 ses lønmodtagernes gennemsnitlige score for alle otte spørgsmål om ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere. Den højeste score er 3,5 hos lønmodtagere, der arbejder i Region Hovedstaden, hvor scoren er 3,4 i de øvrige regioner. Lønmodtagere, der arbejder i Region Hovedstaden, har den højeste score på 3,4 for spørgsmålet om arbejdsmæssig anerkendelse og påskønnelse fra ledelsen. Modsat har lønmodtagere i Region Nordjylland og Region Sjælland de laveste scorer på 3,2. Lønmodtagere, der arbejder i Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland, har de højeste scorer på 3,6 for spørgsmålet om hjælp og støtte fra nærmeste leder. Modsat har lønmodtagere i Region Nordjylland og Region Sjælland de laveste scorer på 3,5. Lønmodtagere, der arbejder i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, har de højeste scorer på 3,2 for spørgsmålet, der omhandler, hvor ofte lønmodtagernes leder engagerer sig i deres faglige udvikling. Tilsvarende har lønmodtagere i Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Sjælland de laveste scorer på 3,1. Lønmodtagere, der arbejder i Region Hovedstaden, har den højeste score på 3,3 for spørgsmålet om, hvor ofte ledere involverer lønmodtagerne i tilrettelæggelsen af arbejdet. Modsat har lønmodtagere i Region Sjælland den laveste score på 3,1. Lønmodtagere, der arbejder i Region Hovedstaden, har den højeste score på 3,3 for spørgsmålet om nødvendig ris og ros. Lønmodtagere i Region Nordjylland og Region Sjælland har modsat de laveste scorer på 3, Psykisk arbejdsmiljø - Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere 02 13

147 Arbejdspladsens region Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Lønmodtagere, der arbejder i Region Sjælland, har den laveste score på 3,6 for spørgsmålet om at stole på udmeldinger fra ledelsen. Lønmodtagere i de andre regioner har en score på 3,7. Lønmodtagere, der arbejder i Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland, har de højeste scorer på 3,9 for spørgsmålet om tilstrækkelige beføjelser i forhold til ansvar. Modsat har lønmodtagere i Region Nordjylland og Region Sjælland de laveste scorer på 3,8. Lønmodtagere, der arbejder i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, har de højeste scorer på 3,4 for spørgsmålet, der omhandler, hvor ofte lønmodtagerne får virksomhedens mål forklaret i forhold til opgaver. Lønmodtagere i de andre regioner har ens scorer på 3,3. Lønmodtagere i Region Hovedstaden har de højeste scorer for alle spørgsmål om ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere. Lønmodtagere fra Region Sjælland har de laveste scorer for alle spørgsmål om ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere Psykisk arbejdsmiljø - Ledelseskvalitet og anerkendelse fra ledere 147

148 148

149 03 Arbejdstid Arbejdstid handler både om antallet af timer, man arbejder, og hvornår på døgnet ens arbejdstid er placeret. Især natarbejde har indflydelse på helbredet. 149

150 Arbejdstid Arbejdstidens længde og placering kan have betydning for, om man kan nå at restituere sig og for, om der opstår konflikter mellem arbejde og privatliv. Derudover kan natarbejde påvirke ens søvn og døgnrytmer, hvilket kan have betydning for helbredet. Hvordan måler vi? Arbejdstid måles ved spørgsmål om, på hvilket tidspunkt af døgnet, man sædvanligvis arbejder, samt hvor mange timer om ugen man arbejder i hovedbeskæftigelsen, inklusive eventuelle ekstratimer. I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår to spørgsmål om arbejdstid. Det første spørgsmål lyder: 1. På hvilket tidspunkt af døgnet arbejder du sædvanligvis i din hovedbeskæftigelse? Svarmulighederne er: Fast dagarbejde (overvejende mellem kl. 06 og 18) (1), Fast aftenarbejde (overvejende mellem kl. 15 og 24) (2), Fast natarbejde (overvejende mellem kl. 24 og 05) (3), Skiftende arbejdstider med natarbejde (4) eller Skiftende arbejdstider uden natarbejde (5). I resultaterne præsenteres andelen i procent af lønmodtagere, der svarer Andet end fast dagarbejde (svarkategori 2-5). Derudover præsenteres andelen med natarbejde, det vil sige, lønmodtagere, der svarer Fast natarbejde eller Skiftende arbejdstider med natarbejde (svarkategori 3-4). Det andet spørgsmål lyder: 2. Hvor mange timer arbejder du i din hovedbeskæftigelse, inklusive eventuelle ekstratimer? Her bliver lønmodtagerne bedt om at angive et antal timer ( Skriv antal timer ). I resultaterne præsenteres den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i timer. 150 Arbejdstid - Arbejdstid 03 01

151 Svarfordeling Arbejdstid Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om arbejdstid. Figur 1. Svarfordeling Andet end fast dagarbejde Atypiske arbejdstider Ikke atypiske arbejdstider 19,5% 80,5% Natarbejde Natarbejde 7,5% Ikke natarbejde 92,5% Ugentlig arbejdstid <30 timer timer 12,1% 13,6% 37 timer 34,4% timer 18,7% >40 timer 20,7% Procent I alt svarer 19,5 % af lønmodtagerne, at de har atypiske arbejdstider. Ligeledes svarer 7,5 % af lønmodtagerne, at de har natarbejde. I alt svarer 34,4 % af lønmodtagerne, at de har en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Over 20 % af lønmodtagerne svarer også, at de har over 40 timer i ugentlig arbejdstid, hvorimod ca. 12 % af lønmodtagerne svarer, at de har under 30 timer i ugentlig arbejdstid Arbejdstid - Arbejdstid 151

152 Tidsudvikling Arbejdstid Figur 2 viser lønmodtagernes arbejdstid i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Andet end fast dagarbejde 20,0 17,4 17,2 19,5 Andel (%) 10,0 Natarbejde Ugentlig arbejdstid Timer Andel (%) 0,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 7,3 7,2 7,5 37,1 37,5 36, I perioden fra ses en statistisk signifikant stigning i andelen af lønmodtagere med andet end fast dagarbejde. I 2012 har 17,4 % af lønmodtagerne andet end fast dagarbejde, hvor 19,5 % af lønmodtagerne i 2016 har andet end fast dagarbejde. I 2012 har 7,3 % af lønmodtagerne natarbejde, hvorimod 7,5 % i 2016 har natarbejde. Denne stigning er ikke statistisk signifikant. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ligger omkring 37 timer for alle tre år. 152 Arbejdstid - Arbejdstid 03 01

153 Øverst og nederst placerede brancher Arbejdstid Figur 3 viser de fem brancher, hvor den største og mindste andel af lønmodtagere har andet end fast dagarbejde samt natarbejde. Figur 3 viser også de fem brancher, hvor lønmodtagerne har det højeste og laveste antal ugentlige arbejdstimer. Figur 3. Brancher Andet end fast dagarbejde (%) TOP 5 1 Restauranter og barer 2 Hotel og camping 3 Transport af passagerer 4 Døgninstitutioner og hjemmepleje 5 Hospitaler 61,2 59,9 54,1 48,4 45,2 BUND 5 32 Installation og reparation af maskiner og udstyr 33 IT og telekommunikation 34 Universiteter og forskning 35 Færdiggørelse af byggeri 36 Opførelse og nedrivning af byggeri 5,4 5,0 4,8 3,5 2,4 19,5 Natarbejde (%) TOP 5 1 Hospitaler 2 Transport af passagerer 3 Politi, beredskab og fængsler 4 Nærings- og nydelsesmidler 5 Tekstil og papir 29,7 29,5 28,4 25,8 21,8 BUND 5 32 Universiteter og forskning 33 Færdiggørelse af byggeri 34 IT og telekommunikation 35 Opførelse og nedrivning af byggeri 36 Frisører og anden personlig pleje 1,5 0,9 0,9 0,6 0,0 Ugentlig TOP 5 1 Transport af gods arbejdstid (timer) 2 Installation og reparation af maskiner og udstyr 3 Anlægsarbejde 4 Energi og råstoffer 5 Vand, kloak og affald 7,5 42,7 42,0 41,4 40,7 40,2 BUND 5 32 Læger, tandlæger og dyrlæger 33 Døgninstitutioner og hjemmepleje 34 Butikker 35 Kultur og sport 36 Restauranter og barer 33,4 33,2 32,0 31,7 31,2 36,9 0,0 20,0 40,0 60, Arbejdstid - Arbejdstid 153

154 Øverst og nederst placerede brancher Arbejdstid Den største andel af lønmodtagere med andet end fast arbejde er i brancherne Restauranter og barer, 'Hotel og camping og Transport af passagerer. Over 50 % af lønmodtagerne i disse brancher har andet end fast dagarbejde. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere med andet end fast dagarbejde i brancherne Opførelse og nedrivning af byggeri, Færdiggørelse af byggeri, Universiteter og forskning, IT og telekommunikation samt Installation og reparation af maskiner og udstyr. Under 6 % af lønmodtagerne i disse brancher har andet end fast dagarbejde. Den største andel af lønmodtagere med natarbejde er i brancherne Hospitaler, Transport af passagerer, Politi, beredskab, og fængsler og Nærings- og nydelsesmidler. Over 25 % af lønmodtagerne i disse brancher har natarbejde. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere med natarbejde i brancherne Frisører og anden personlig pleje, Opførelse og nedrivning af byggeri, IT og telekommunikation samt Færdiggørelse af byggeri. Under 1 % af lønmodtagerne i disse brancher har natarbejde. Den ugentlige arbejdstid er højest blandt lønmodtagere i brancherne Transport af gods, Installation og reparation af maskiner og udstyr, Anlægsarbejde, Energi og råstoffer og Vand, kloak og affald. Lønmodtagerne i disse brancher har en ugentlig arbejdstid på over 40 timer i gennemsnit. Modsat har lønmodtagere i brancherne Restauranter og barer og Kultur og sport den laveste ugentlige arbejdstid på under 32 timer i gennemsnit. 154 Arbejdstid - Arbejdstid 03 01

155 Øverst og nederst placerede job Arbejdstid Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor den største og mindste andel af lønmodtagere har andet end fast dagarbejde samt natarbejde. Figur 4 viser også de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har det højeste og laveste antal ugentlige arbejdstimer. Figur 4. Jobgrupper Andet end fast dagarbejde (%) TOP 5 1 Passagerservicemedarbejdere 2 Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter 68,3 84,1 3 Specialpædagoger 61,4 4 Politi og fængselsbetjente 57,0 5 Portører m.fl. 56,0 BUND 5 69 Revisorer, rådgivere og analytikere 70 Bogholdere 71 Ingeniører og arkitekter 72 Frisører og kosmetologer 73 Tekniske tegnere 1,8 1,3 1,1 0,0 0,0 19,5 Natarbejde (%) TOP 5 1 Passagerservicemedarbejdere 2 Politi og fængselsbetjente 3 Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter 4 Læger 5 Sygeplejersker 51,8 47,4 44,5 37,3 33,6 BUND 5 60 Bogholdere 61 Frisører og kosmetologer 62 Jurister 63 Revisorer, rådgivere og analytikere 65 Tekniske tegnere 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ugentlig arbejdstid (timer) TOP 5 1 Lastbilchauffører 2 Ledere 3 Passagerservicemedarbejdere 4 Læger 5 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede 7,5 45,1 44,3 43,3 43,1 42,9 BUND 5 70 Manuelt arbejde uden nærmere angivelse 71 Pædagogmedhjælpere 72 Servicefag i øvrigt 73 Køkkenmedhjælpere 74 Kasseassistenter 31,8 31,7 31,0 30,9 25,7 36,9 0,0 20,0 40,0 60,0 80, Arbejdstid - Arbejdstid 155

156 Øverst og nederst placerede job Arbejdstid Den største andel af lønmodtagere med andet end fast dagarbejde er lønmodtagere i jobgrupperne Passagerservicemedarbejdere, Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter, Specialpædagoger, Politi og fængselsbetjente og Portører m.fl.. Over 50 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper har andet end fast dagarbejde. Modsat er den mindste andel af lønmodtagere med andet end fast dagarbejde i jobgrupperne Tekniske tegnere, Frisører og kosmetologer, Ingeniører og arkitekter, Bogholdere og Revisorer, rådgivere og analytikere. Under 2 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper har andet end fast dagarbejde. Den største andel af lønmodtagere med natarbejde er lønmodtagere i jobgrupperne Passagerservicemedarbejdere, Politi og fængselsbetjente og Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter. Over 40 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper har natarbejde. Modsat er den mindste andel af lønmodtagere med natarbejde eksempelvis i jobgrupperne Tekniske tegnere og Revisorer, rådgivere og analytikere. Ingen lønmodtagere i disse jobgrupper har natarbejde. Den ugentlige arbejdstid (i timer) er højest blandt lønmodtagere i jobgrupperne Lastbilchauffører, Ledere, Passagerservicemedarbejdere, Læger og Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede. Lønmodtagerne i disse jobgrupper har en ugentlig arbejdstid på over 42 timer i gennemsnit. Modsat har lønmodtagerne i jobgrupperne Kasseassistenter, Køkkenmedhjælpere, Servicefag i øvrigt, Pædagogmedhjælpere og Manuelt arbejde uden nærmere angivelse den laveste ugentlige arbejdstid på under 32 timer i gennemsnit. 156 Arbejdstid - Arbejdstid 03 01

157 Køn og alder Arbejdstid Figur 5 viser lønmodtagernes arbejdstid på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Andet end fast dagarbejde (%) Andel (%) 40,0 20,0 44,8 36,9 21,5 19,7 15,4 16,1 16,4 16,3 17,5 14,4 20,2 18,7 Natarbejde (%) Andel (%) 0,0 10,0 5,0 8,2 10,8 10,0 9,1 5,9 8,1 5,4 8,4 5,0 6,4 6,6 8,4 Ugentlig arbejdstid (timer) 0,0 40,0 20,0 26,6 31,0 35,3 39,3 35,7 41,1 36,1 40,7 34,4 38,4 34,5 39,1 0,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. I alt angiver 20,2 % af de kvindelige lønmodtagere, at de har andet end fast dagarbejde, hvor 18,7 % af de mandlige lønmodtagere angiver, at de har andet end fast dagarbejde. Den største andel af kvinder og mænd med andet end fast dagarbejde ses i alderskategorien årige. Generelt er andelen af lønmodtagere med natarbejde større blandt mænd end blandt kvinder, og denne tendens ses over hele aldersspektret med undtagelse for alderskategorien årige. I alt angiver 6,6 % af de kvindelige lønmodtagere, at de har natarbejde, hvor 8,4 % af de mandlige lønmodtagere angiver, at de har natarbejde. Andelen af lønmodtagere med natarbejde er mindst i aldersgruppen år for begge køn. Generelt har mænd flere ugentlige arbejdstimer end kvinder. Kvinder har i gennemsnit en ugentlig arbejdstid på 34,5 timer, hvor mænd i gennemsnit har en ugentlig arbejdstid på 39,1 timer. Kvinder og mænd i alderen år har det laveste antal arbejdstimer om ugen Arbejdstid - Arbejdstid 157

158 Sektor Arbejdstid Figur 6 viser lønmodtagernes arbejdstid på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Andet end fast dagarbejde (%) Natarbejde (%) Ugentlig arbejdstid (timer) Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat 22,4 17,8 19,5 9,4 6,4 7,5 35,9 37,4 36,9 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 I alt angiver 22,4 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor, at de har andet end fast dagarbejde, hvor 17,8 % af lønmodtagerne i den private sektor angiver andet end fast dagarbejde. I alt angiver 9,4 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor, at de har natarbejde, hvor 6,4 % af lønmodtagerne i den private sektor angiver natarbejde. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den offentlige sektor er 35,9 timer, hvor den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den private sektor er 37,4 timer. 158 Arbejdstid - Arbejdstid 03 01

159 Arbejdspladsens region Arbejdstid Figur 7 viser lønmodtagernes arbejdstid i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Andet end fast dagarbejde (%) Nordjylland Nordjylland Syddanmark 22,2 21,5 Sjælland 20,7 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland 19,2 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 16,9 19,5 Natarbejde (%) Nordjylland 9,2 Nordjylland Syddanmark 8,1 Sjælland 8,1 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland 7,8 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 6,0 7,5 Ugentlig arbejdstid (timer) Hovedstaden 37,1 Nordjylland Nordjylland 36,8 Midtjylland 36,8 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark 36,6 Syddanmark Sjælland Sjælland 36,5 36,9 10,0 20,0 30,0 40,0 Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Den største andel af lønmodtagere med andet end fast dagarbejde arbejder i Region Nordjylland. 22,2 % af lønmodtagerne i Region Nordjylland angiver, at de har andet end fast dagarbejde. Den mindste andel med andet end fast dagarbejde arbejder i Region Hovedstaden, hvor 16,9 % af lønmodtagerne angiver, at de har andet end fast dagarbejde. I Region Nordjylland arbejder den største andel af lønmodtagere med natarbejde. 9,2 % af lønmodtagerne i Region Nordjylland angiver, at de har natarbejde. Den mindste andel af lønmodtagere med natarbejde arbejder i Region Hovedstaden, hvor 6,0 % af lønmodtagerne angiver, at de har natarbejde. Lønmodtagere i Region Hovedstaden har det højeste antal arbejdstimer om ugen på 37,1 timer, hvor lønmodtagere i Region Sjælland har det laveste antal arbejdstimer på 36,5 timer Arbejdstid - Arbejdstid 159

160 160

161 04 Negative handlinger Menneskelige relationer kan være positive, men desværre også negative. Vold og trusler om vold samt mobning og seksuel chikane er negative handlinger, der kan forekomme på arbejdspladser. 161

162 Vold og trusler Når man arbejder med og blandt mennesker, kan der være en øget risiko for, at man bliver udsat for fysisk vold og/eller trusler om vold på sin arbejdsplads. Det er oftest brugerne (patienter, klienter, kunder eller elever/studerende), som udsætter medarbejderne for fysisk vold eller trusler om vold. Vold eller trusler herom kan skyldes sygdom hos brugerne. Det kan hænge sammen med, at nogle brugere er demente eller har andre psykiske lidelser, og at de let bliver vrede i situationer, hvor de fx ikke føler sig forstået. Om man som medarbejder bliver udsat for fysisk vold eller trusler om vold, kan også hænge sammen med, hvor meget tid man tilbringer sammen med brugerne, og hvor gode muligheder man har for at forebygge forskellige hverdagskonflikter med brugerne. At blive udsat for fysisk vold og trusler om vold er derfor et vilkår i nogle job. På arbejdspladser, hvor dette er tilfældet, må man diskutere med medarbejderne, hvorledes man forholder sig til det og forebygger det. Hvordan måler vi? Fysisk vold og trusler om vold måles ved spørgsmål om, hvorvidt man inden for de seneste 12 måneder Dagligt, Ugentligt, Månedligt, Sjældnere eller Aldrig er udsat for fysisk vold eller trusler om vold. I undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og Helbred 2016' indgår to spørgsmål om vold. Det ene spørgsmål omhandler fysisk vold på arbejdspladsen, og det andet spørgsmål omhandler trusler om vold på arbejdspladsen. De to spørgsmål lyder: Har du inden for de sidste 12 måneder. 1. været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads? 2. været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads? Svarkategorierne til spørgsmålene er: Nej, aldrig, Ja, sjældnere', Ja, månedligt, Ja, ugentligt og Ja, dagligt I resultaterne præsenteres procentandelen, som svarer Ja til at være udsat for fysisk vold på arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder, uanset hvor ofte volden forekommer inden for perioden. Det samme gælder for spørgsmålet, der omhandler trusler om vold. 162 Negative handlinger - Vold og trusler 04 01

163 Svarfordeling Vold og trusler Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om fysisk vold og trusler om vold. Figur 1. Svarfordeling Fysisk vold Trusler Udsat for vold Ikke udsat for vold Udsat for trusler Ikke udsat for trusler 6,0% 8,8% 94,0% 91,2% Procent I 2016 svarer 6,0 % af lønmodtagerne, at de er udsat for fysisk vold i forbindelse med arbejdet. Tilsvarende svarer 8,8 % af lønmodtagerne, at de er udsat for trusler om vold Negative handlinger - Vold og trusler 163

164 Tidsudvikling Vold og trusler Figur 2 viser andelen af lønmodtagere, som er udsat for vold eller trusler om vold i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Fysisk vold 6,0 5,4 5,8 6,0 Andel (%) 4,0 2,0 Trusler 0,0 10,0 8,5 8,4 8,8 Andel (%) 5,0 0, I perioden ses en ikke statistisk signifikant stigning i andelen af lønmodtagere, som er udsat for vold eller trusler om vold. Andelen af lønmodtagere, som er udsat for fysisk vold, er i ,4 % og i ,0 %. Andelen af lønmodtagere, som er udsat for trusler om vold, er i ,5 % og i ,8 %. 164 Negative handlinger - Vold og trusler 04 01

165 Øverst og nederst placerede brancher Vold og trusler Figur 3 viser de fem brancher, hvor den største og mindste andel af lønmodtagere er udsat for vold og trusler om vold. Figur 3. Brancher Fysisk vold TOP 5 1 Døgninstitutioner og hjemmepleje 32,8 2 Undervisning 3 Daginstitutioner 4 Hospitaler 5 Politi, beredskab og fængsler 14,0 13,3 13,3 9,7 BUND 5 26 IT og telekommunikation 28 Kemi og medicin 27 Installation og reparation af maskiner og udstyr 24 Energi og råstoffer 25 Frisører og anden personlig pleje 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6,0 Trusler TOP 5 1 Døgninstitutioner og hjemmepleje 34,4 2 Hospitaler 3 Transport af passagerer 4 Undervisning 5 Politi, beredskab og fængsler 19,8 18,2 16,9 16,2 BUND 5 29 Engros 30 Kemi og medicin 31 Installation og reparation af maskiner og udstyr 32 Energi og råstoffer 33 Frisører og anden personlig pleje 1,2 0,8 0,2 0,1 0,0 8,8 0,0 10,0 20,0 30,0 Andel (%) Figur 3 viser, at lønmodtagere, som har direkte kontakt til borgere og brugere, er mest udsat for vold og trusler om vold i forbindelse med arbejdet. Andelen af lønmodtagere, der er udsat for fysisk vold, er størst i brancherne Døgninstitutioner og hjemmepleje, Undervisning, Daginstitutioner, Hospitaler og Politi, beredskab og fængsler. Særligt lønmodtagere i branchen Døgninstitutioner og hjemmepleje er udsat for fysisk vold, hvor omkring hver tredje lønmodtager angiver, at de er udsat for fysisk vold. Modsat findes den mindste andel af lønmodtagere, der er udsat for vold, i brancherne Frisører og anden personlig pleje, Energi og råstoffer, Installation og reparation af maskiner og udstyr, Kemi og medicin og 'IT og telekommunikation', hvor ingen lønmodtagere angiver fysisk vold. Andelen af lønmodtagere, der er udsat for trusler om vold, er størst i brancherne Døgninstitutioner og hjemmepleje, Hospitaler, Transport af passagerer, Undervisning og Politi, beredskab og fængsler. Særligt lønmodtagere i branchen Døgninstitutioner og hjemmepleje er udsat for trusler om vold, hvor over hver tredje lønmodtager angiver, at de er udsat for trusler om vold. Modsat er den mindste andel af lønmodtagere, som er udsat for trusler om vold, i brancherne Frisører og anden personlig pleje, Energi og råstoffer, Installation og reparation af maskiner og udstyr samt Kemi og medicin. Under 1 % af lønmodtagerne i disse brancher er udsat for trusler om vold i arbejdet Negative handlinger - Vold og trusler 165

166 Øverst og nederst placerede job Vold og trusler Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor den største og mindste andel af lønmodtagere er udsat for vold og trusler om vold. Figur 4. Jobgrupper Fysisk vold TOP 5 1 Specialpædagoger 2 SOSU er 3 Politi og fængselsbetjente 4 Portører m.fl. 5 Specialundervisere 36,2 32,5 29,7 28,2 26,9 BUND 5 49 Bogholdere 50 Frisører og kosmetologer 54 Laboranter 56 Naturvidenskabelige akademikere 57 Tekniske tegnere 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6,0 Trusler TOP 5 1 Politi og fængselsbetjente 2 Specialpædagoger 49,5 49,2 3 Passagerservicemedarbejdere 38,9 4 SOSU er 5 Specialundervisere 27,6 30,7 BUND 5 62 Maskinførere 63 Laboranter 64 Frisører og kosmetologer 65 Naturvidenskabelige akademikere 66 Præcisionshåndværkere 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8,8 0,0 20,0 40,0 Andel (%) Figur 4 viser, at lønmodtagere, som har direkte kontakt til borgere og brugere, er mest udsat for vold og trusler om vold i forbindelse med arbejdet. Andelen af lønmodtagere, der er udsat for fysisk vold, er størst i jobgrupperne Specialpædagoger, SOSU er, Politi og fængselsbetjente, Portører m.fl. samt Specialundervisere. Over hver fjerde lønmodtager i disse jobgrupper er udsat for vold. Modsat findes den mindste andel af lønmodtagere, der er udsat for vold, i jobgrupperne Tekniske tegnere, Naturvidenskabelige akademikere, Laboranter, Frisører og kosmetologer og Bogholdere. I disse jobgrupper angiver ingen lønmodtagere, at de er udsat for vold. Andelen af lønmodtagere, der er udsat for trusler om vold, er størst i jobgrupperne Politi og fængselsbetjente, Specialpædagoger, Passagerservicemedarbejdere, SOSU er og Specialundervisere. Særligt lønmodtagere i jobgrupperne Politi og fængselsbetjente og Specialpædagoger er udsat for trusler om vold, hvor omkring halvdelen af lønmodtagerne angiver, at de er udsat for trusler om vold. Modsat findes den mindste andel af lønmodtagere, der er udsat for trusler om vold, i jobgrupperne Præcisionshåndværkere, Naturvidenskabelige akademikere, Frisører og kosmetologer, Laboranter og Maskinførere. I disse jobgrupper angiver ingen lønmodtagere, at de er udsat for trusler om vold. 166 Negative handlinger - Vold og trusler 04 01

167 Køn og alder Vold og trusler Figur 5 viser andelen af lønmodtagere, der er udsat for vold og trusler om vold, på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Fysisk vold Andel (%) 10,0 5,0 5,3 5,5 10,4 4,3 8,5 3,5 8,6 2,5 8,8 2,8 8,6 3,4 Trusler Andel (%) 0,0 10,0 5,0 8,5 7,0 12,5 6,8 10,8 6,7 11,6 6,1 11,4 5,9 11,3 6,4 0,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt kvinder og mænd. Figur 5 viser, at flere kvinder end mænd er udsat for både vold og trusler om vold i forbindelse med arbejdet i I alt angiver 8,6 % af de kvindelige lønmodtagere, at de er udsat for fysisk vold, hvor andelen er 3,4 % blandt de mandlige lønmodtagere. Derudover angiver 11,3 % af de kvindelige lønmodtagere, at de er udsat for trusler om vold, hvor andelen er 6,4 % blandt de mandlige lønmodtagere. Kvinder i alderen år er særligt udsat for vold og trusler om vold. I denne aldersgruppe angiver over 10 % af kvinderne, at de er udsat for fysisk vold, og 12,5 % angiver, at de er udsat for trusler om vold. Figur 5 indikerer en tendens, hvor andelen af mænd, der er udsat for vold og trusler om vold, falder med stigende alder Negative handlinger - Vold og trusler 167

168 Sektor Vold og trusler Figur 6 viser andelen af lønmodtagere, der er udsat for vold og trusler om vold på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Fysisk vold Trusler Offentlig Privat Offentlig Privat 13,3 1,6 6,0 17,0 3,9 8,8 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0 Andel (%) Den største andel af lønmodtagere, der er udsat for vold og trusler om vold, er ansat i den offentlige sektor. I alt angiver 13,3 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor, at de er udsat for fysisk vold. Tilsvarende angiver 1,6 % af lønmodtagerne i den private sektor, at de er udsat for fysisk vold. Den største andel af lønmodtagere, som er udsat for trusler om vold, er også ansat i den offentlige sektor. I alt angiver 17 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor, at de er udsat for trusler. Tilsvarende angiver 3,9 % af lønmodtagerne i den private sektor, at de er udsat for trusler. 168 Negative handlinger - Vold og trusler 04 01

169 Arbejdspladsens region Vold og trusler Figur 7 viser andelen af lønmodtagere, der er udsat for vold og trusler om vold i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Fysisk vold Sjælland 7,2 Nordjylland Nordjylland 6,7 Syddanmark 6,3 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland 5,9 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 5,3 6,0 Trusler Sjælland 11,2 Nordjylland Syddanmark 9,8 Nordjylland 9,5 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland 8,2 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 7,6 8,8 0,0 5,0 10,0 Andel (%) Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Den største andel af lønmodtagere, der er udsat for fysisk vold, arbejder i Region Sjælland. I alt angiver 7,2 % af lønmodtagerne i Region Sjælland, at de er udsat for fysisk vold. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, som er udsat for vold, i Region Hovedstaden. I alt angiver 5,3 % af lønmodtagerne, der arbejder i Region Hovedstaden, at de er udsat for fysisk vold. Den største andel af lønmodtagere, der er udsat for trusler om vold, arbejder i Region Sjælland. I alt angiver 11,2 % af lønmodtagerne, der arbejder i Region Sjælland, at de er udsat for trusler om vold. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, der er udsat for trusler om vold, i Region Hovedstaden. I alt angiver 7,6 % af lønmodtagerene, der arbejder i Region Hovedstaden, at de er udsat for trusler om vold Negative handlinger - Vold og trusler 169

170 Mobning, skænderier og konflikter Når man arbejder med og blandt mennesker, kan risikoen for at blive udsat for mobning på arbejdspladsen stige. Det øger også risikoen for, at man bliver en del af skænderier eller konflikter. Skænderier og konflikter er handlinger mellem kolleger, ledere og kolleger, klienter, borgere etc., som opfattes negativt af medarbejderen. Mobning er handlinger mellem kolleger og mellem ledere og medarbejdere, klienter, borgere etc., der kan opfattes negativt af modtageren. En generel definition af mobning er, når en person regelmæssigt og over længere tid udsættes for ubehagelige og/eller nedværdigende handlinger, som han eller hun ikke kan forsvare sig imod. Mobning kan medføre dårlig trivsel, øget sygefravær og helbredsproblemer. På længere sigt kan mobning virke psykisk nedbrydende og i sidste ende invalidere ofrene. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bidrage til, at der forekommer mobning på en arbejdsplads. Det kan fx være et dårligt socialt klima, dårlig kommunikation, høj grad af rolleuklarhed og konflikter, eller en uklar, svag eller autoritær ledelse. Endvidere er organisationens kultur og værdier sandsynligvis en afgørende faktor for, om mobning og negativ adfærd opstår og accepteres. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2016 indgår et spørgsmål om skænderier eller konflikter og to spørgsmål om mobning. De tre spørgsmål lyder: Har du inden for de sidste 12 måneder 1. haft skænderier eller konflikter med nogen på din arbejdsplads? 2. været udsat for mobning på din arbejdsplads (dvs., når én eller flere personer regelmæssigt og over længere tid eller gentagne gange på grov vis udsætter én eller flere personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende)? 3. været vidne til, at nogen på din arbejdsplads er blevet udsat for mobning? Svarkategorierne til alle tre spørgsmål er: Nej, aldrig, Ja, sjældnere, Ja, månedligt, Ja, ugentligt og Ja, dagligt. Resultaterne for skænderier og konflikter er baserede på andele i procent for, hvor mange lønmodtagere, der månedligt eller oftere har oplevet skænderier eller konflikter. Dvs., lønmodtagere, der har svaret Ja, månedligt, Ja, ugentligt eller Ja, dagligt for spørgsmålet. Resultaterne for spørgsmålene om mobning og vidne til mobning er baserede på andelen i procent af lønmodtagere, der har oplevet hændelsen. Dvs. lønmodtagere, der har svaret Ja, sjældnere, Ja, månedligt, Ja, ugentligt eller Ja, dagligt inden for hvert spørgsmål. 170 Negative handlinger - Mobning, skænderier og konflikter 04 02

171 Svarfordeling Mobning, skænderier og konflikter Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om mobning, skænderier eller konflikter. Figur 1. Svarfordeling Konflikter Mobning Vidne til mobning Konflikter, månedligt eller oftere Konflikter, sjældent eller aldrig Udsat for mobning Ikke udsat for mobning Vidne til mobning Ikke vidne til mobning 16,6% 11,8% 27,6% 83,4% 88,2% 72,4% Procent I alt svarer 16,6 % af lønmodtagerne Ja, månedligt, Ja, ugentligt eller Ja, dagligt til spørgsmålet der omhandler konflikter eller skænderier på arbejdspladsen. Derudover svarer 11,8 % af lønmodtagerene Ja, sjældnere, Ja, månedligt, Ja, ugentligt eller Ja, dagligt til, at de har været udsat for mobning, ligesom 27,6 % svarer Ja, sjældnere, Ja, månedligt, Ja, ugentligt eller Ja, dagligt til, at de har været vidne til mobning Negative handlinger - Mobning, skænderier og konflikter 171

172 Tidsudvikling Mobning, skænderier og konflikter Figur 2 viser andelen af lønmodtagere, der har konflikter eller skænderier, er udsat for mobning eller vidne til mobning i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Konflikter Mobning Andel (%) Andel (%) 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 10,0 5,0 16,7 17,5 16,6 11,8 11,6 11,8 Vidne til mobning 0,0 30,0 28,6 27,4 27,6 Andel (%) 20,0 10,0 0, I perioden fra er andelen af lønmodtagere med konflikter eller skænderier forholdsvis uændret. I 2012 er andelen af lønmodtagere med konflikter eller skænderier 16,7 % og i 2016 er andelen 16,6 %. I perioden fra er andelen af lønmodtagere, som er udsat for mobning, uændret. Andelen af lønmodtagere, som er vidner til mobning, er faldet med et procentpoint fra Faldet er dog ikke statistisk signifikant. 172 Negative handlinger - Mobning, skænderier og konflikter 04 02

173 Øverst og nederst placerede brancher Mobning, skænderier og konflikter Figur 3 viser de fem brancher, hvor den største og mindste andel af lønmodtagerne er udsat for skænderier eller konflikter, mobning eller vidne til mobning. Figur 3. Brancher Konflikter TOP 5 1 Restauranter og barer 2 Træ og møbler 3 Opførelse og nedrivning af byggeri 4 Politi, beredskab og fængsler 5 Slagterier 22,8 22,3 21,5 21,4 21,4 BUND 5 32 IT og telekommunikation 33 Kontor 34 Kemi og medicin 35 Vand, kloak og affald 36 Energi og råstoffer ,8 11,7 9,0 16,6 Mobning TOP 5 1 Slagterier 2 Restauranter og barer 3 Døgninstitutioner og hjemmepleje 4 Transport af passagerer 5 Frisører og anden personlig pleje 19,4 17,7 17,4 17,4 16,5 BUND 5 32 Kemi og medicin 33 Installation og reparation af maskiner og udstyr 34 Universiteter og forskning 35 Film, presse og bøger 36 IT og telekommunikation 8,6 8,1 8,1 7,5 7,3 11,8 Vidne til mobning TOP 5 1 Politi, beredskab og fængsler 2 Slagterier 3 Døgninstitutioner og hjemmepleje 4 Plast, glas og beton 5 Hospitaler 40,6 39,3 38,2 35,7 35,2 BUND 5 32 Hotel og camping 33 Universiteter og forskning 34 Frisører og anden personlig pleje 35 Landbrug, skovbrug og fiskeri 36 IT og telekommunikation 20,2 18,9 18,7 18,4 17,9 27,6 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 Andel (%) Negative handlinger - Mobning, skænderier og konflikter 173

174 Øverst og nederst placerede brancher Mobning, skænderier og konflikter Den største andel af lønmodtagere, som har skænderier eller konflikter på arbejde, arbejder i brancherne Restauranter og barer, Træ og møbler, Opførelse og nedrivning af byggeri, Politi, beredskab og fængsler og Slagterier. Omkring 20 % af lønmodtagerne i disse brancher har konflikter og skænderier på arbejdet månedligt, ugentligt eller dagligt i Modsat er den mindste andel af lønmodtagere med skænderier eller konflikter i brancherne Energi og råstoffer, Vand, kloak og affald, Kemi og medicin, Kontor og IT og telekommunikation. Højst 13 % af lønmodtagerne i disse brancher har konflikter og skænderier månedligt, ugentligt eller dagligt i Mobning på arbejdspladsen forekommer særligt i branchen Slagterier, hvor knap hver femte lønmodtager er udsat for mobning i Også i brancherne Restauranter og barer, Døgninstitutioner og hjemmepleje samt Transport af passagerer er en relativ stor andel af lønmodtagerne udsat for mobning. Modsat findes den mindste andel er lønmodtagere, der er udsat for mobning, i brancherne IT og telekommunikation og Film, presse og bøger. Mindre end 8 % af lønmodtagerne i disse brancher er udsat for mobning. Den største andel af lønmodtagere, som er vidne til mobning, arbejder i brancherne Politi, beredskab og fængsler, Slagterier og Døgninstitutioner og hjemmepleje. Omkring 40 % i disse brancher er vidne til mobning i Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagerne, der er vidne til mobning, i brancherne IT og telekommunikation og 'Landbrug, skovbrug og fiskeri. Omkring 18 % % af lønmodtagerne i disse to brancher er vidne til mobning i Slagterier er øverst placeret for alle tre spørgsmål om mobning, skænderier eller konflikter, hvorimod IT og telekommunikation er nederst placeret for alle tre spørgsmål. 174 Negative handlinger - Mobning, skænderier og konflikter 04 02

175 Øverst og nederst placerede job Mobning, skænderier og konflikter Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor den største og mindste andel af lønmodtagerne er udsat for skænderier eller konflikter, mobning eller vidne til mobning. Figur 4. Jobgrupper Konflikter TOP 5 1 Slagtere og bagere 2 Politi og fængselsbetjente 3 Kokke og tjenere 4 Frisører og kosmetologer 5 Montører 33,1 31,4 29,8 25,0 24,6 BUND 5 70 Bogholdere 71 Revisorer, rådgivere og analytikere 72 Told- og skattemedarbejdere 73 Tekniske tegnere 74 Præcisionshåndværkere 8,8 8,5 8,0 6,9 6,8 16,6 Mobning TOP 5 1 Passagerservicemedarbejdere 2 Laboranter 3 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 4 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere 5 Undervisere ved erhvervsskoler 26,8 23,4 20,6 20,5 19,0 BUND 5 69 Undervisere og forskere ved universiteter 70 Revisorer, rådgivere og analytikere 71 Fysio- og ergoterapeuter 72 Bibliotekarer og beskæftigede med kultur 73 Jurister 6,9 6,5 6,2 5,4 3,5 11,8 Vidne til mobning TOP 5 1 Maskinførere 2 Militærpersonale 3 Passagerservicemedarbejdere 4 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere 5 Tømrere og snedkere 49,2 46,5 45,8 44,5 41,9 BUND 5 70 Servicefag i øvrigt 71 IT-konsulenter 72 Manuelt arbejde uden nærmere angivelse 73 Undervisere og forskere ved universiteter 74 Malere 16,4 16,1 15,5 15,5 14,7 27,6 0,0 20,0 40,0 Andel (%) Negative handlinger - Mobning, skænderier og konflikter 175

176 Øverst og nederst placerede job Mobning, skænderier og konflikter Den største andel af lønmodtagere, som har skænderier eller konflikter på arbejde, er i jobgrupperne Slagtere og bagere, Politi og fængselsbetjente og Kokke og tjenere. Omkring 30 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper har konflikter eller skænderier på arbejde månedligt, ugentligt eller dagligt i Modsat er den mindste andel af lønmodtagere med skænderier og konflikter i jobgrupperne Præcisionshåndværkere, Tekniske tegnere, Told- og skattemedarbejdere, Revisorer, rådgivere og analytikere og Bogholdere. Under 9 % af lønmodtagere i disse jobgrupper har konflikter og skænderier månedligt, ugentligt eller dagligt i Den største andel af lønmodtagere, som er udsat for mobning, er i jobgrupperne Passagerservicemedarbejdere, Laboranter, Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. og Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere. Over 20 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper er udsat for mobning i Modsat findes den mindste andel af lønmodtagere, der er udsat for mobning, i jobgrupperne Jurister, Bibliotekarer og beskæftigede med kultur, Fysio- og ergoterapeuter, Revisorer, rådgivere og analytikere og Undervisere og forskere ved universiteter. Mindre end 7 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper er udsat for mobning. Den største andel af lønmodtagere, som er vidne til mobning, er i jobgrupperne Maskinførere, Militærpersonale, Passagerservicemedarbejdere, Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere og Tømrere og snedkere. Over 40 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper er vidne til mobning i Modsat er den mindste andel af lønmodtagere, som er vidne til mobning, i jobgrupperne Malere, Undervisere og forskere ved universiteter, Manuelt arbejde uden nærmere angivelse, IT-konsulenter og Servicefag i øvrigt. Mindre end 17 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper er vidne til mobning. 176 Negative handlinger - Mobning, skænderier og konflikter 04 02

177 Køn og alder Mobning, skænderier og konflikter Figur 5 viser andelen af lønmodtagere, som er udsat for skænderier eller konflikter, mobning eller vidne til mobning på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Konflikter Andel (%) 20,0 10,0 15,1 14,2 17,9 18,8 17,4 20,6 15,2 17,8 12,5 13,1 15,8 17,4 Mobning Andel (%) 0,0 15,0 10,0 5,0 10,4 10,8 11,5 9,8 12,0 10,9 14,5 10,7 14,1 11,8 12,8 10,8 Vidne til mobning Andel (%) 0,0 30,0 20,0 10,0 20,1 23,2 27,7 24,5 27,3 26,4 29,7 29,3 29,8 30,9 27,8 27,3 0,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Figur 5 indikerer, at en større andel af mænd end kvinder har konflikter eller skænderier på arbejde. Den totale score for mænd er 17,4 %, hvor den totale score for kvinder er 15,8 %. Modsat indikerer figur 5 også, at en større andel af kvinder end mænd er udsat for mobning. Den totale score for kvinder er 12,8 % og 10,8 % for mænd. Der er ikke nogen forskel på andelen af kvinder og mænd, som er vidne til mobning. Den totale score for begge køn er omkring 27 %. Den laveste andel af kvinder og mænd med konflikter eller skænderier er i aldersgruppen år. Figur 5 indikerer en tendens, hvor både mobning og vidne til mobning øges med stigende alder. Unge kvinder og mænd i aldersgruppen år er derfor mindst udsat for mobning og vidne til mobning, og kvinder og mænd i aldersgruppen år er mest udsat for mobning og vidne til mobning Negative handlinger - Mobning, skænderier og konflikter 177

178 Sektor Mobning, skænderier og konflikter Figur 6 viser andelen af lønmodtagere, der har konflikter eller skænderier, er udsat for mobning eller er vidne til mobning på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Konflikter Mobning Vidne til mobning Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat 16,2 16,9 16,6 12,9 11,2 11,8 32,0 25,0 27,6 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 Andel (%) Andelen af lønmodtagere, der har konflikter eller skænderier og andelen der er udsat for mobning, er nogenlunde ens på tværs af ansættelsessektor. Omkring 16 % har konflikter eller skænderier på arbejde, og omkring 12 % er udsat for mobning. Derudover indikerer figur 6 en forskel i andelen af lønmodtagere, der er vidne til mobning. 32 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor er vidne til mobning, hvor 25,0 % af lønmodtagerne i den private sektor er vidne til mobning. 178 Negative handlinger - Mobning, skænderier og konflikter 04 02

179 Arbejdspladsens region Mobning, skænderier og konflikter Figur 7 viser andelen af lønmodtagere, der er udsat for konflikter eller skænderier, mobning og vidne til mobning i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Konflikter Sjælland 19,8 Nordjylland Midtjylland 16,8 Hovedstaden 16,3 Midtjylland Hovedstaden Nordjylland 16,1 Syddanmark Sjælland Syddanmark 15,6 16,6 Mobning Sjælland 14,4 Nordjylland Nordjylland 12,3 Hovedstaden 11,7 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark 11,4 Syddanmark Sjælland Midtjylland 10,9 11,8 Vidne til mobning Sjælland 29,0 Nordjylland Hovedstaden 27,5 Syddanmark 27,4 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland 27,2 Syddanmark Sjælland Nordjylland 27,2 27,6 0,0 10,0 20,0 30,0 Andel (%) Negative handlinger - Mobning, skænderier og konflikter 179

180 Arbejdspladsens region Mobning, skænderier og konflikter Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Den største andel af lønmodtagere, der har konflikter eller skænderier på arbejde, arbejder i Region Sjælland. I alt angiver 19,8 % af lønmodtagerne i Region Sjælland, at de har konflikter eller skænderier. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, der har konflikter eller skænderier på arbejde, i Region Syddanmark. I alt angiver 15,6 % af lønmodtagerne i Region Syddanmark konflikter eller skænderier. Den største andel af lønmodtagere, der er udsat for mobning, arbejder i Region Sjælland. I alt angiver 14,4 % af lønmodtagerne i Region Sjælland, at de er udsat for mobning. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, der er udsat for mobning, i Region Midtjylland. I alt angiver 10,9 % af lønmodtagerne i Region Midtjylland, at de er udsat for mobning. Den største andel af lønmodtagere, der er vidne til mobning, arbejder i Region Sjælland. I alt angiver 29,0 % af lønmodtagerne i Region Sjælland, at de er vidne til mobning. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, der er vidne til mobning, i Region Nordjylland og Region Midtjylland. I alt angiver 27,2 % af lønmodtagerne i Region Nordjylland, at de er vidne til mobning. Region Sjælland er øverst rangeret med den største andel af lønmodtagere for alle tre spørgsmål. 180 Negative handlinger - Mobning, skænderier og konflikter 04 02

181 04 02 Negative handlinger - Mobning, skænderier og konflikter 181

182 Seksuel chikane Når man arbejder med og blandt mennesker, kan risikoen for at blive udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen stige. Seksuel chikane defineres som en seksuel handling, der er uønsket. Der findes ingen objektive grænser for, hvad der er acceptable omgangsformer, og hvad der er seksuel chikane, fordi opfattelsen kan være forskellig fra person til person og fra arbejdsplads til arbejdsplads. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår ét spørgsmål om seksuel chikane. Spørgsmålet lyder: 1. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads? Svarkategorierne er: Nej, aldrig, Ja, sjældnere, Ja, månedligt, Ja, ugentligt og Ja, dagligt. Resultaterne for seksuel chikane er baserede på andelen i procent af lønmodtagere, der har oplevet hændelsen. Dvs., lønmodtagere, der har svaret Ja, sjældnere, Ja, månedligt, Ja, ugentligt eller Ja, dagligt. 182 Negative handlinger - Seksuel chikane 04 03

183 Svarfordeling Seksuel chikane Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålet om seksuel chikane. Figur 1. Svarfordeling Seksuel chikane Udsat for seksuel chikane 3,7% Ikke udsat for seksuel chikane 96,3% Procent I alt svarer 3,7 % af lønmodtagerne, at de er udsat for seksuel chikane i Negative handlinger - Seksuel chikane 183

184 Tidsudvikling Seksuel chikane Figur 2 viser andelen af lønmodtagere, som er udsat for seksuel chikane i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Seksuel chikane 4,0 3,7 Andel (%) 2,0 1,0 0,0 2,8 3, I perioden fra er andelen af lønmodtagere, som er udsat for seksuel chikane, steget med ca. ét procentpoint. Denne stigning er statistisk signifikant. 184 Negative handlinger - Seksuel chikane 04 03

185 Øverst og nederst placerede brancher Seksuel chikane Figur 3 viser de fem brancher, hvor andelen af lønmodtagere, der er udsat for seksuel chikane, er størst og mindst. Figur 3. Brancher Seksuel chikane TOP 5 1 Døgninstitutioner og hjemmepleje 13,4 2 Hospitaler 3 Restauranter og barer 8,4 8,0 4 Læger, tandlæger og dyrlæger 6,5 BUND 5 5 Butikker 26 Vand, kloak og affald 27 Elektronik 28 Landbrug, skovbrug og fiskeri 29 Opførelse og nedrivning af byggeri 30 Installation og reparation af maskiner og udstyr 5,3 1,1 1,1 1,0 0,8 0,2 3,7 0,0 5,0 10,0 Andel (%) Den største andel af lønmodtagere, som er udsat for seksuel chikane, arbejder i branchen Døgninstitutioner og hjemmepleje. I alt angiver 13,4 % af lønmodtagerne i denne branche, at de er udsat for seksuel chikane Dagligt, Ugentligt, Månedligt eller Sjældnere i Derudover er der også en relativ stor andel af lønmodtagere i brancherne Hospitaler og Restauranter og barer, som angiver, at de er udsat for seksuel chikane. Modsat er under 1 % af lønmodtagerne i brancherne Installation og reparation af maskiner og udstyr og Opførelse og nedrivning af byggeri udsat for seksuel chikane. De brancher, hvor færrest lønmodtagere er udsat for seksuel chikane, er særligt præget af mandlig arbejdskraft Negative handlinger - Seksuel chikane 185

186 Øverst og nederst placerede job Seksuel chikane Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor andelen af lønmodtagere, der er udsat for seksuel chikane, er størst og mindst. Figur 4. Jobgrupper Seksuel chikane TOP 5 1 Portører m.fl. 2 SOSU er 15,3 15,0 3 Specialpædagoger 11,7 BUND 5 4 Sygeplejersker 5 Farmakonomer og bioanalytikere 51 Naturvidenskabelige teknikere 52 IT-konsulenter 53 Frisører og kosmetologer 54 Præcisionshåndværkere 55 Servicefag i øvrigt 9,3 8,5 1,2 0,9 0,2 0,0 0,0 3,7 0,0 5,0 10,0 15,0 Andel (%) Den største andel af lønmodtagere, som er udsat for seksuel chikane, er i jobgrupperne Portører m.fl. og SOSU er. Godt 15 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper angiver, at de er udsat for seksuel chikane Dagligt, Ugentligt, Månedligt eller Sjældnere. Også lønmodtagere i jobgrupperne Specialpædagoger, Sygeplejersker og Farmakonomer og bioanalytikere er udsat for seksuel chikane. Det er særligt jobgrupper, som er præget af kvindelige ansatte, der er øverst placeret i figur 4. Ingen lønmodtagere i jobgrupperne Servicefag i øvrigt eller Præcisionshåndværkere er udsat for seksuel chikane i Negative handlinger - Seksuel chikane 04 03

187 Køn og alder Seksuel chikane Figur 5 viser andelen af lønmodtagere, der er udsat for seksuel chikane på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Seksuel chikane 10,0 11,1 9,6 Andel (%) 5,0 0,0 3,2 2,1 5,4 1,3 4,5 1,5 2,8 0,7 6,0 1,6 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. En større andel af kvinder end mænd angiver, at de er udsat for seksuel chikane. I alt angiver 6,0 % af de kvindelige lønmodtagere, at de er udsat for seksuel chikane, hvor 1,6 % af de mandlige lønmodtagere angiver, at de er udsat for seksuel chikane. Den største andel af lønmodtagere, der er udsat for seksuel chikane, er kvinder i alderen år, hvor 11,1 % angiver, at de er udsat for seksuel chikane. Figur 5 viser en tendens, hvor andelen af kvinder og mænd, der er udsat for seksuel chikane, falder med stigende alder Negative handlinger - Seksuel chikane 187

188 Sektor Seksuel chikane Figur 6 viser andelen af lønmodtagere, der er udsat for seksuel chikane på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Seksuel chikane Offentlig Privat 5,2 2,8 3,7 0,0 1,0 2,0 4,0 5,0 Andel (%) Figur 6 indikerer, at seksuel chikane er mere udbredt blandt lønmodtagere i den offentlige sektor end blandt lønmodtagere i den private sektor. I alt angiver 5,2 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor, at de er udsat for seksuel chikane Dagligt, Ugentligt, Månedligt eller Sjældnere. Tilsvarende angiver i alt 2,8 % af lønmodtagerne i den private sektor, at de er udsat for seksuel chikane Dagligt, Ugentligt, Månedligt eller Sjældnere. 188 Negative handlinger - Seksuel chikane 04 03

189 Arbejdspladsens region Seksuel chikane Figur 7 viser andelen af lønmodtagere, der er udsat for seksuel chikane i landets regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Seksuel chikane Hovedstaden 4,1 Nordjylland Syddanmark 3,8 Nordjylland 3,8 Midtjylland Hovedstaden Sjælland 3,4 Syddanmark Sjælland Midtjylland 3,3 3,7 0,0 1,0 2,0 4,0 Andel (%) Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Andelen af lønmodtagere, som er udsat for seksuel chikane Dagligt, Ugentligt, Månedligt eller Sjældnere, er størst i Region Hovedstaden med 4,1 %. Den laveste andel af lønmodtagere, som er udsat for seksuel chikane, arbejder i Region Midtjylland, hvor 3,3 % af lønmodtagerne angiver, at de er udsat for seksuel chikane Negative handlinger - Seksuel chikane 189

190 190

191 05 Fysisk arbejdsmiljø Det fysiske arbejdsmiljø drejer sig om de bevægelser, aktiviteter og kropspositioner, som i de fleste tilfælde er nødvendige for, at medarbejderen kan udføre sit arbejde. 191

192 Belastende arbejdsstillinger Den fysiske anstrengelse er, hvor fysisk hårdt den enkelte medarbejder mener, det er at udføre sit arbejde. Den selvvurderede anstrengelse kan derfor variere meget fra medarbejder til medarbejder, selvom der udføres præcis det samme fysiske arbejde. Det kan fx afhænge af medarbejdernes alder, køn, helbred og fysiske kapacitet. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår fire spørgsmål om fysisk anstrengelse i arbejdet. Spørgsmålene lyder: Hvor stor en del af din arbejdstid 1. har du armene løftet i eller over skulderhøjde? 2. sidder du på hug eller ligger på knæ, når du arbejder? 3. arbejder du med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme? 4. gør du de samme armbevægelser mange gange i minuttet (fx pakkearbejde, montering, maskinfødning, udskæring)? Svarmulighederne til alle fire spørgsmål er: Aldrig (1), Sjældent (2), Ca. ¼ af tiden (3), Ca. ½ af tiden (4), Ca. ¾ af tiden (5) eller Næsten hele tiden (6). Resultaterne for spørgsmålene om belastende arbejdsstillinger er baserede på andele i procent for de lønmodtagere, der har svaret Ca. ¼ af tiden eller mere på spørgsmålene (svarkategori 3-6). 192 Fysisk arbejdsmiljø - Belastende arbejdsstillinger 05 01

193 Svarfordeling Belastende arbejdsstillinger Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om belastende arbejdsstillinger. Figur 1. Svarfordeling Armene løftet mindst 1/4 af tiden Arme løftet mindst 1/4 af tiden Arme løftet mindre end 1/4 af tiden 20,2% 79,8% På hug eller på knæ mindst 1/4 af tiden På hug eller på knæ mindst 1/4 af tiden På hug eller på knæ mindre end 1/4 af tiden 18,2% 81,8% Ryggen vredet mindst 1/4 af tiden Ryggen vredet mindst 1/4 af tiden Ryggen vredet mindre end 1/4 af tiden 30,7% 69,3% Samme armbevægelser mindst 1/4 af tiden Samme armbevægelser mindst 1/4 af tiden Samme armbevægelser mindre end 1/4 af tiden 22,6% 77,4% Procent Figuren viser andelen af lønmodtagere, som har svaret, at de løfter, sidder på knæ, har ryggen vredet eller laver samme armbevægelser i mere eller mindre end ¼ af arbejdstiden. Generelt svarer størstedelen af lønmodtagerne, at de har belastende arbejdsstillinger i mindre end ¼ af arbejdstiden. Figur 1 viser dog også, at nogle lønmodtagere angiver belastende arbejdsstillinger mindst ¼ af arbejdstiden. I alt har 20,2 % af lønmodtagerne armene løftet i mindst ¼ af arbejdstiden, hvor 18,2 % af lønmodtagerne sidder på hug eller knæ i mindst ¼ af arbejdstiden. Knap hver tredje lønmodtager har ryggen vredet i mindst ¼ af arbejdstiden, mens 22,6 % af lønmodtagerne laver samme armbevægelser i mindst ¼ af arbejdstiden Fysisk arbejdsmiljø - Belastende arbejdsstillinger 193

194 Tidsudvikling Belastende arbejdsstillinger Figur 2 viser lønmodtagernes belastende arbejdsstillinger i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Armene løftet mindst 1/4 af tiden 20,0 19,4 18,3 20,2 Andel (%) 10,0 På hug eller på knæ mindst 1/4 af tiden 0,0 20,0 17,2 17,2 18,2 Andel (%) 10,0 Ryggen vredet mindst 1/4 af tiden 0,0 30,0 29,3 27,9 30,7 Andel (%) 20,0 10,0 Samme armbevægelser mindst 1/4 af tiden 0,0 20,0 22,2 20,4 22,6 Andel (%) 10,0 0, I perioden fra ses en mindre stigning i andelen af lønmodtagere med belastende arbejdsstillinger for alle fire spørgsmål. Disse stigninger er ikke statistisk signifikante. Andelen af lønmodtagere, som sidder på hug eller knæ, har armene løftet eller har ensartede armbevægelser i mindst ¼ af arbejdstiden, er omkring 20 % i perioden fra Derudover er andelen af lønmodtagere med ryggen vredet i mindst ¼ af arbejdstiden omkring 30 % i samme tidsperiode. 194 Fysisk arbejdsmiljø - Belastende arbejdsstillinger 05 01

195 Øverst og nederst placerede brancher Belastende arbejdsstillinger Figur 3 og figur 3.1 viser de fem brancher, hvor den største og mindste andel af lønmodtagere har belastende arbejdsstillinger i mindst ¼ af arbejdstiden. Figur 3. Brancher Armene løftet mindst 1/4 af tiden Ryggen vredet mindst 1/4 af tiden Samme armbevægelser mindst 1/4 af tiden TOP 5 1 Frisører og anden personlig pleje 2 Færdiggørelse af byggeri 3 Opførelse og nedrivning af byggeri 4 Rengøring 5 Transportmidler BUND 5 32 Elektronik 33 Energi og råstoffer 34 Kontor 35 Universiteter og forskning 36 IT og telekommunikation TOP 5 1 Frisører og anden personlig pleje 2 Opførelse og nedrivning af byggeri 3 Installation og reparation af maskiner og udstyr 4 Færdiggørelse af byggeri 5 Rengøring BUND 5 32 Undervisning 33 Kontor 34 Universiteter og forskning 35 IT og telekommunikation 36 Energi og råstoffer TOP 5 1 Frisører og anden personlig pleje 2 Slagterier 3 Restauranter og barer 4 Landbrug, skovbrug og fiskeri 5 Rengøring BUND 5 32 IT og telekommunikation 33 Daginstitutioner 34 Energi og råstoffer 35 Undervisning 36 Politi, beredskab og fængsler 76,5 60,2 52,8 47,5 43,9 9,0 7,3 6,3 4,4 3,6 20,2 86,9 64,1 57,7 57,6 54,5 14,3 13,2 9,8 7,7 5,9 30,7 72,6 63,1 59,6 51,5 47,4 9,3 9,2 8,1 7,6 5,0 22,6 0,0 50,0 Andel (%) Fysisk arbejdsmiljø - Belastende arbejdsstillinger 195

196 Øverst og nederst placerede brancher Belastende arbejdsstillinger Figur 3.1 Brancher På hug eller på knæ mindst 1/4 af tiden TOP 5 1 Færdiggørelse af byggeri 2 Opførelse og nedrivning af byggeri 3 Installation og reparation af maskiner og udstyr 4 Anlægsarbejde 5 Transportmidler BUND 5 31 Kontor 32 Elektronik 33 Film, presse og bøger 34 Universiteter og forskning 35 IT og telekommunikation 66,1 60,8 55,1 40,8 38,0 5,3 5,2 4,4 2,5 18,2 0,0 20,0 40,0 60,0 Andel (%) Den største andel af lønmodtagere, som har armene løftet i mindst ¼ af arbejdstiden, arbejder i brancherne Frisører og anden personlig pleje, Færdiggørelse af byggeri og Opførelse og nedrivning af byggeri. Over 50 % af lønmodtagerne i disse brancher har armene løftet i mindst ¼ af arbejdstiden. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, der har armene løftet i mindst ¼ af arbejdstiden, i brancherne IT og telekommunikation, Universiteter og forskning, Kontor, Energi og råstoffer og Elektronik. Under 10 % af lønmodtagerne i disse brancher har armene løftet i mindst ¼ af arbejdstiden. Den største andel af lønmodtagere, som har ryggen vredet i mindst ¼ af arbejdstiden, arbejder i brancherne Frisører og anden personlig pleje, Opførelse og nedrivning af byggeri, Installation og reparation af maskiner og udstyr, Færdiggørelse af byggeri og Rengøring. Over 50 % af lønmodtagerne i disse brancher har ryggen vredet i mindst ¼ af arbejdstiden. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere med ryggen vredet i mindst ¼ af arbejdstiden i brancherne Energi og råstoffer, IT og telekommunikation og Universiteter og forskning. Under 10 % af lønmodtagerne i disse brancher har ryggen vredet i mindst ¼ af arbejdstiden. Den største andel af lønmodtagere, som har samme armbevægelser i mindst ¼ af arbejdstiden, arbejder i brancherne Frisører og anden personlig pleje, Slagterier, Restauranter og barer og Landbrug, skovbrug og fiskeri. Over 50 % af lønmodtagerne i disse brancher har samme armbevægelser i mindst ¼ af arbejdstiden. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, der har samme armbevægelser i mindst ¼ af arbejdstiden, i brancherne Politi, beredskab og fængsler, Undervisning, Energi og råstoffer, Daginstitutioner og IT og telekommunikation. Under 10 % af lønmodtagerne i disse brancher har samme armbevægelser i mindst ¼ af arbejdstiden. Den største andel af lønmodtagere, som sidder på hug eller knæ i mindst ¼ af arbejdstiden, arbejder i brancherne Færdiggørelse af byggeri, Opførelse og nedrivning af byggeri og Installation og reparation af maskiner og udstyr. Over 50 % af lønmodtagerne i disse brancher sidder på hug eller knæ i mindst ¼ af arbejdstiden. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, der sidder på hug eller knæ i mindst ¼ af arbejdstiden, i brancherne IT og telekommunikation, Universiteter og forskning, Film, presse og bøger og Elektronik og Kontor. Under 6 % af lønmodtagerne i disse brancher sidder på hug eller knæ i mindst ¼ af arbejdstiden. Brancherne, Frisører og anden personlig pleje, Færdiggørelse af byggeri, Opførelse og nedrivning af byggeri og Rengøring har den største andel af lønmodtagere med belastende arbejdsstillinger. Disse brancher er øverst placeret i figurerne for mindst tre ud af fire spørgsmål om belastende arbejdsstillinger. Modsat har brancherne Energi og råstoffer, Kontor, Universiteter og forskning og IT og telekommunikation den mindste andel af lønmodtagere med belastende arbejdsstillinger. Disse brancher er nederst placeret i figurerne for mindst tre ud af fire spørgsmål om belastende arbejdsstillinger. 196 Fysisk arbejdsmiljø - Belastende arbejdsstillinger 05 01

197 Øverst og nederst placerede job Belastende arbejdsstillinger Figur 4 og figur 4.1 viser de fem jobgrupper, hvor den største og mindste andel af lønmodtagere har belastende arbejdsstillinger i mindst ¼ af arbejdstiden. Figur 4. Jobgrupper Armene løftet mindst 1/4 af tiden Ryggen vredet mindst 1/4 af tiden Samme armbevægelser mindst 1/4 af tiden TOP 5 1 Frisører og kosmetologer 2 Tømrere og snedkere 3 Malere 4 Murere, VVS ere m.fl. 5 Mekanikere BUND 5 66 Bogholdere 67 IT-konsulenter 68 Ingeniører og arkitekter 69 Jurister 70 Psykologer TOP 5 1 Murere, VVS ere m.fl. 2 Malere 3 Tømrere og snedkere 4 Slagtere og bagere 5 Mekanikere BUND 5 68 Socialrådgivere 69 IT-konsulenter 70 Gymnasielærere 71 Jurister 72 Ingeniører og arkitekter TOP 5 1 Frisører og kosmetologer 2 Malere 3 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbej.. 4 Slagtere og bagere 5 Kokke og tjenere BUND 5 70 Skolelærere 71 Læger 72 Jurister 73 Naturvidenskabelige akademikere 74 Politi og fængselsbetjente 88,4 77,3 76,7 58,7 56,0 1,9 1,8 0,7 0,1 0,1 20,2 79,8 77,4 76,6 69,8 66,7 6,1 5,1 4,7 4,6 4,5 30,7 84,0 76,8 67,5 64,5 63,4 3,9 3,2 3,1 2,7 22,6 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Andel (%) Fysisk arbejdsmiljø - Belastende arbejdsstillinger 197

198 Køn og alder Belastende arbejdsstillinger Figur 5 viser lønmodtagernes belastende arbejdsstillinger på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Armene løftet mindst 1/4 af tiden Andel (%) 40,0 30,0 20,0 10,0 34,3 36,6 20,5 25,6 15,9 21,5 15,2 18,6 16,2 16,4 18,4 21,9 På hug eller på knæ mindst 1/4 af tiden Andel (%) 0,0 40,0 30,0 20,0 10,0 31,7 36,0 19,4 24,1 13,2 20,2 12,4 17,2 11,3 15,9 15,5 20,8 Ryggen vredet mindst 1/4 af tiden Andel (%) 0,0 40,0 20,0 48,4 46,3 35,8 34,7 27,3 30,1 26,9 27,5 25,7 25,4 30,5 30,9 Samme armbevægelser mindst 1/4 af tiden Andel (%) 0,0 40,0 20,0 42,8 41,0 19,6 27,9 19,9 21,6 18,6 19,5 18,4 19,5 21,4 23,7 0,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Figur 5 indikerer, at en større andel af mænd end kvinder har armene løftet, sidder på hug eller knæ og har samme armbevægelser i mindst ¼ af arbejdstiden. Derudover har omtrent 30 % af de kvindelige og mandlige lønmodtagere ryggen vredet i mindst ¼ af arbejdstiden. Andelen af lønmodtagere, som har belastende arbejdsstillinger i mindst ¼ af arbejdstiden, er størst blandt de unge lønmodtagere i alderen år. Derudover indikerer figur 5 en trend, hvor andelen af lønmodtagere med belastende arbejdsstillinger falder med stigende alder for både kvinder og mænd. 198 Fysisk arbejdsmiljø - Belastende arbejdsstillinger 05 01

199 Sektor Belastende arbejdsstillinger Figur 6 viser lønmodtagernes belastende arbejdsstillinger på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Armene løftet mindst 1/4 af tiden På hug eller på knæ mindst 1/4 af tiden Ryggen vredet mindst 1/4 af tiden Samme armbevægelser mindst 1/4 af tiden Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat 15,3 23,1 20,2 17,2 18,8 18,2 28,4 32,1 30,7 13,5 28,0 22,6 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 Andel (%) Andelen af lønmodtagere med belastende arbejdsstillinger i mindst ¼ af arbejdstiden er overordnet størst blandt lønmodtagere i den private sektor. I alt angiver 15,3 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor, at de har armene løftet i mindst ¼ af arbejdstiden. Tilsvarende angiver 23,1 % af lønmodtagerne i den private sektor, at de har armene løftet i mindst ¼ af arbejdstiden. Samme andel på omkring % i den offentlige og private sektor angiver, at de sidder på hug eller knæ i mindst ¼ af arbejdstiden. Derudover angiver 28,4 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor, at de har ryggen vredet i mindst ¼ af arbejdstiden. Tilsvarende angiver 32,1 % af lønmodtagerne i den private sektor, at de har ryggen vredet i mindst ¼ af arbejdstiden. Den største variation blandt andelen af lønmodtagere med belastende arbejdsstillinger på tværs af ansættelsessektor ses for spørgsmålet, der omhandler samme armbevægelser. I alt angiver 13,5 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor, at de har samme armbevægelser i mindst ¼ af arbejdstiden. Tilsvarende angiver 28 % af lønmodtagerne i den private sektor, at de har samme armbevægelser i mindst ¼ af arbejdstiden Fysisk arbejdsmiljø - Belastende arbejdsstillinger 199

200 Arbejdspladsens region Belastende arbejdsstillinger Figur 7 viser andelen af lønmodtagere med belastende arbejdsstillinger i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Armene løftet mindst 1/4 af tiden Sjælland 22,3 Nordjylland Syddanmark 21,9 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland 21,5 21,0 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 17,2 20,2 På hug eller på knæ mindst 1/4 af tiden Sjælland 23,5 Nordjylland Syddanmark 20,2 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland 19,0 18,5 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 14,6 18,2 Ryggen vredet mindst 1/4 af tiden Sjælland 33,9 Nordjylland Midtjylland 33,7 Midtjylland Hovedstaden Nordjylland Syddanmark 32,8 32,2 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 26,1 30,7 Samme armbevægelser mindst 1/4 af tiden Syddanmark 24,7 Nordjylland Nordjylland 24,0 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Sjælland 23,9 23,2 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 19,8 22,6 10,0 20,0 30,0 Andel (%) 200 Fysisk arbejdsmiljø - Belastende arbejdsstillinger 05 01

201 Arbejdspladsens region Belastende arbejdsstillinger Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Den største andel af lønmodtagere med armene løftet i mindst ¼ af arbejdstiden arbejder i Region Sjælland. I alt har 22,3 % af lønmodtagerne i Region Sjælland armene løftet i mindst ¼ af arbejdstiden. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere med armene løftet i mindst ¼ af arbejdstiden i Region Hovedstaden. I alt har 17,2 % af lønmodtagerne fra Region Hovedstaden armene løftet i mindst ¼ af arbejdstiden. Særligt lønmodtagere fra Region Sjælland sidder på hug eller knæ i arbejdstiden. I alt sidder 23,5 % af lønmodtagerne i Region Sjælland på hug eller knæ i mindst ¼ af arbejdstiden. Tilsvarende sidder 14,6 % af lønmodtagerene i Region Hovedstaden på hug eller knæ i mindst ¼ af arbejdstiden. Der er således en relativt stor forskel i andelen af lønmodtagere fra Region Sjælland og Region Hovedstaden, som sidder på hug eller knæ i mindst ¼ af arbejdstiden. Omkring % af lønmodtagerne i Region Sjælland, Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark har ryggen vredet i mindst ¼ af arbejdstiden, hvorimod 26,1 % af lønmodtagerne i Region Hovedstaden har ryggen vredet i mindst ¼ af arbejdstiden. Den største andel af lønmodtagere med samme armbevægelser i mindst 1/4 af arbejdstiden arbejder i Region Syddanmark. I alt angiver 24,7 % af lønmodtagerne i Region Syddanmark, at de har samme armbevægelser i mindst 1/4 af arbejdstiden. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere med samme armbevægelser i mindst 1/4 af arbejdstiden i Region Hovedstaden. 19,8 % af lønmodtagerne i Region Hovedstaden angiver, at de har samme armbevægelser i mindst 1/4 af arbejdstiden. Andelen af lønmodtagere med belastende arbejdsstillinger er generelt lavere blandt lønmodtagere, der arbejder i Region Hovedstaden end i landets andre regioner Fysisk arbejdsmiljø - Belastende arbejdsstillinger 201

202 Gående, stående og siddende arbejde De fysiske krav i arbejdet drejer sig om alle de bevægelser, aktiviteter og kropspositioner, som medarbejderen udfører i arbejdstiden, og som i de fleste tilfælde er nødvendige for, at medarbejderen kan udføre sit arbejde. Ved stående arbejde sker der en vedvarende co-aktivering af de muskler, der stabiliserer hofte og knæ, og længerevarende stående arbejde kan derfor medføre en overbelastning af muskler og strukturer i knæ og lænderyg. Meget stående arbejde er ligeledes vist at øge risiko for muskelskeletbesvær i knæ og lænderyg samt sygefravær, men det er dog uklart hvornår stående arbejde betydeligt øger denne risiko. Der mangler videnskabelig dokumentation om effekterne af gående arbejde på helbred, som kan være både positive og negative afhængig af arbejdets form (fx grad af pauser). Der er ikke videnskabelig dokumentation for at meget stillesiddende arbejde direkte medfører øget risiko for muskelskeletbesvær eller øvrige helbredsproblemer (fx hjertekarsygdom). Hvis meget stillesiddende arbejde kombineres med meget stillesiddende fritid, så er der dokumentation for, at det øger risiko for både muskelskeletbesvær og hjertekarsygdom. Hvordan måler vi? Gående, stående og siddende arbejde måles ved spørgsmål om, hvor stor en del af arbejdstiden man går, står og sidder. I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår to spørgsmål om gående, stående og siddende arbejde. Spørgsmålene lyder: 1. Hvor stor en del af din arbejdstid går eller står du? 2. Hvor stor en del af din arbejdstid sidder du? Svarmulighederne til begge spørgsmål er: Aldrig (1), Sjældent (2), Ca. ¼ af tiden (3), Ca. ½ af tiden (4), Ca. ¾ af tiden (5) eller Næsten hele tiden (6). Resultaterne fra spørgsmålet om gående og stående arbejde er baserede på andelen i procent for de lønmodtagere, der angiver, at de går eller står i mindst ¼ af tiden eller mere (svarkategori 3-6), og de der går eller står i mindst ¾ af tiden (svarkategori 5-6). Resultaterne fra spørgsmålet om siddende arbejde angives i procent for de lønmodtagere, der sidder mindst ¾ af tiden eller mere (svarkategori 5-6). 202 Fysisk arbejdsmiljø - Gående, stående og siddende arbejde 05 02

203 Svarfordeling Gående, stående og siddende arbejde Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om gående, stående og siddende arbejde i Figur 1. Svarfordeling Går eller står mindst 1/4 af tiden Går eller står mindst 3/4 af tiden Sidder ned mindst 3/4 af tiden Går/står mindre end 1/4 af tiden Går/står mindst 1/4 af tiden Går/står mindre end 3/4 af tiden Går/står mindst 3/4 af tiden Sidder mindre end 3/4 af tiden Sidder mindst 3/4 af tiden 15,2% 40,8% 37,2% 59,2% 62,8% 84,8% Procent Figuren viser andelen af de lønmodtagere, der går eller står mindst ¼ og ¾ af arbejdstiden, samt de der sidder ned i mindst ¾ af arbejdstiden. I alt svarer 84,8 % af lønmodtagerne, at de går eller står i mindst ¼ af arbejdstiden, hvor 40,8 % af lønmodtagerne også svarer, at de går eller står i mindst ¾ af arbejdstiden. Hvad angår spørgsmålet om siddende arbejde, svarer 37,2 % af lønmodtagerne, at de sidder ned i mindst ¾ af arbejdstiden Fysisk arbejdsmiljø - Gående, stående og siddende arbejde 203

204 Tidsudvikling Gående, stående og siddende arbejde Figur 2 viser lønmodtagernes gående, stående og siddende arbejde i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Går eller står mindst 1/4 af tiden ,6 83,8 84,8 Andel (%) 50,0 Går eller står mindst 3/4 af tiden 0,0 40,0 41,0 39,3 40,8 Andel (%) 20,0 Sidder ned mindst 3/4 af tiden 0,0 40,0 37,6 38,4 37,2 Andel (%) 20,0 0, I perioden fra er der ingen statistisk signifikante ændringer i lønmodtagernes gående, stående og siddende arbejde. I perioden fra går eller står ca. 84 % af lønmodtagerne i mindst ¼ af arbejdstiden. I samme tidsperiode går eller står ca. 40 % af lønmodtagerne i mindst ¾ af arbejdstiden, ligesom ca. 37 % af lønmodtagerne sidder ned i mindst ¾ af arbejdstiden. 204 Fysisk arbejdsmiljø - Gående, stående og siddende arbejde 05 02

205 Øverst og nederst placerede brancher Gående, stående og siddende arbejde Figur 3 viser de fem brancher, hvor den største og mindste andel af lønmodtagere har gående, stående og siddende arbejde. Figur 3. Brancher Går eller står mindst 1/4 af tiden TOP 5 1 Frisører og anden personlig pleje 2 Restauranter og barer 3 Døgninstitutioner og hjemmepleje 4 Daginstitutioner 5 Transportmidler BUND ,0 97,2 96,0 95,4 95,4 84,8 Går eller står mindst 3/4 af tiden Sidder ned mindst 3/4 af tiden 32 Energi og råstoffer 33 Kontor 34 Film, presse og bøger 35 Transport af passagerer 36 IT og telekommunikation TOP 5 1 Frisører og anden personlig pleje BUND 5 2 Restauranter og barer 3 Butikker 4 Slagterier 5 Rengøring 32 Politi, beredskab og fængsler 33 Energi og råstoffer 34 Kontor 35 Universiteter og forskning 36 IT og telekommunikation TOP 5 1 IT og telekommunikation BUND 5 2 Kontor 3 Film, presse og bøger 4 Universiteter og forskning 5 Energi og råstoffer 31 Installation og reparation af maskiner og udstyr 32 Butikker 33 Færdiggørelse af byggeri 34 Døgninstitutioner og hjemmepleje 35 Restauranter og barer 72,1 68,5 66,7 62,8 53,6 88,2 84,5 73,9 70,2 69,9 18,2 16,6 13,5 9,9 4,4 40,8 84,6 72,8 68,7 66,7 66,2 13,6 13,5 12,9 10,2 6,3 37,2 0,0 50,0 100,0 Andel (%) Fysisk arbejdsmiljø - Gående, stående og siddende arbejde 205

206 Øverst og nederst placerede brancher Gående, stående og siddende arbejde Den største andel af lønmodtagere, som går eller står i mindst ¼ af arbejdstiden, arbejder i brancherne Frisører og anden personlig pleje, Restauranter og barer, Døgninstitutioner og hjemmepleje, Daginstitutioner og Transportmidler. Over 90 % af lønmodtagerne i disse brancher angiver, at de går eller står i mindst ¼ af arbejdstiden. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagerne, der går eller står i mindst ¼ af arbejdstiden, i brancherne IT og telekommunikation og Transport af passagerer. Den største andel af lønmodtagere, som går eller står i mindst ¾ af arbejdstiden, arbejder i brancherne Frisører og anden personlig pleje, Restauranter og barer, Butikker og Slagterier. Over 70 % af lønmodtagerne i disse brancher angiver, at de går eller står i mindst ¾ af arbejdstiden. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, som går eller står i mindst ¾ af arbejdstiden, i brancherne IT og telekommunikation og Universiteter og forskning. Under 10 % af lønmodtagerne i disse brancher går eller står i mindst ¾ af arbejdstiden. Den største andel af lønmodtagere, der sidder ned i mindst ¾ af arbejdstiden, arbejder i brancherne IT og telekommunikation, Kontor, Film, presse og bøger, Universiteter og forskning og Energi og råstoffer. Over 60 % af lønmodtagerne i disse brancher angiver, at de sidder ned i mindst ¾ af arbejdstiden. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, som sidder ned i mindst ¾ af arbejdstiden, i branchen Restauranter og barer. 206 Fysisk arbejdsmiljø - Gående, stående og siddende arbejde 05 02

207 Øverst og nederst placerede job Gående, stående og siddende arbejde Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor den største og mindste andel af lønmodtagere har gående, stående og siddende arbejde. Figur 4. Jobgrupper Går eller står mindst 1/4 af tiden Går eller står mindst 3/4 af tiden Sidder ned mindst 3/4 af tiden TOP 5 1 Frisører og kosmetologer 2 Pædagoger 3 Tømrere og snedkere 4 Farmakonomer og bioanalytikere 5 Smede BUND 5 67 Psykologer 68 Bogholdere 69 Jurister 70 Regnskabsmedarbejdere 71 IT-konsulenter TOP 5 1 Slagtere og bagere 2 Tømrere og snedkere 3 Malere 4 Køkkenmedhjælpere 5 Kokke og tjenere BUND 5 68 Revisorer, rådgivere og analytikere 69 Tekniske tegnere 70 Ingeniører og arkitekter 71 IT-konsulenter 72 Jurister TOP 5 1 Jurister 2 Regnskabsmedarbejdere 3 Bogholdere 4 IT-konsulenter 5 Naturvidenskabelige akademikere BUND 5 68 Murere, VVS ere m.fl. 69 Pædagoger 70 Smede 71 Malere 72 Tømrere og snedkere 100,0 98,8 98,5 98,1 98,0 61,1 60,8 57,3 55,1 52,8 84,8 94,8 89,0 89,0 88,2 88,2 4,7 3,7 3,6 3,3 1,4 40,8 91,1 90,5 89,0 87,8 85,7 4,1 3,5 3,4 2,9 1,5 37,2 0,0 50,0 100,0 Andel (%) Fysisk arbejdsmiljø - Gående, stående og siddende arbejde 207

208 Øverst og nederst placerede job Gående, stående og siddende arbejde I alt angiver 100 % af lønmodtagere i jobgruppen Frisører og kosmetologer, at de går eller står mindst ¼ af arbejdstiden. Derudover er der også en stor andel af lønmodtagere i jobgrupperne Pædagoger, Tømrere og snedkere, Farmakonomer og bioanalytikere og Smede, der går eller står i mindst ¼ af arbejdstiden. Den mindste andel af lønmodtagere, der går eller står i mindst ¼ af arbejdstiden, er i jobgrupperne IT-konsulenter, Regnskabsmedarbejdere og Jurister. Den største andel af lønmodtagere, der går eller står i mindst ¾ af arbejdstiden, er i jobgrupperne Slagtere og bagere, Tømrere og snedkere, Malere, Køkkenmedhjælpere og Kokke og tjenere. I alt angiver mindst 88 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper, at de går eller står i mindst ¾ af arbejdstiden. Modsat er den mindste andel af lønmodtagere, der går eller står i mindst ¾ af arbejdstiden, i jobgrupperne Jurister, IT-konsulenter, Ingeniører og arkitekter, Tekniske tegnere og Revisorer, rådgivere og analytikere. Under 5 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper går eller står i mindst ¾ af arbejdstiden. Den største andel af lønmodtagere, der sidder ned i mindst ¾ af arbejdstiden, er i jobgrupperne Jurister, Regnskabsmedarbejdere, Bogholdere, IT-konsulenter og Naturvidenskabelige akademikere. Over 80 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper sidder ned i mindst ¾ af arbejdstiden. Modsat er den mindste andel af lønmodtagere, som sidder ned i mindst ¾ af arbejdstiden, i jobgrupperne Tømrere og snedkere, Malere, Smede, Pædagoger og Murere, VVS ere m.fl.. Under 5 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper sidder ned i mindst ¾ af arbejdstiden. 208 Fysisk arbejdsmiljø - Gående, stående og siddende arbejde 05 02

209 Køn og alder Gående, stående og siddende arbejde Figur 5 viser lønmodtagernes gående, stående og siddende arbejde på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Går eller står mindst 1/4 af tiden Andel (%) ,0 87,7 88,8 83,7 82,7 82,1 83,9 85,7 86,6 86,6 84,0 84,7 84,9 Går eller står mindst 3/4 af tiden Andel (%) 0,0 80,0 60,0 40,0 20,0 69,4 60,7 41,7 40,0 37,2 35,7 39,2 36,6 41,3 36,3 42,4 39,2 Sidder ned mindst 3/4 af tiden Andel (%) 0,0 40,0 20,0 22,0 21,8 40,4 38,5 41,8 38,8 39,7 38,4 34,2 37,3 37,7 36,8 0,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Figur 5 viser, at andelen af kvinder og mænd som går, står eller sidder ned i arbejdet, er nogenlunde ens. Omkring 84 % af kvinder og mænd går og står i mindst ¼ af arbejdstiden. Derudover angiver 42,4 % af kvinderne, at de går eller står i mindst ¾ af arbejdstiden, hvor 39,2 % af mændene angiver, at de går eller står mindst ¾ af arbejdstiden. Ca. 37 % af kvinder og mænd sidder ned mindst ¾ af arbejdstiden. Andelen af lønmodtagere, som går eller står i mindst ¼ af arbejdstiden er ens på tværs af alderskategorierne. Andelen af lønmodtagere, der går eller står i mindst ¾ af arbejdstiden, er størst blandt kvinder og mænd i alderen år, ligesom andelen af lønmodtagere, der sidder ned i mindst ¾ af arbejdstiden, er mindst blandt kvinder og mænd i alderen år Fysisk arbejdsmiljø - Gående, stående og siddende arbejde 209

210 Sektor Gående, stående og siddende arbejde Figur 6 viser lønmodtagernes gående, stående og siddende arbejde på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Går eller står mindst 1/4 af tiden Går eller står mindst 3/4 af tiden Sidder ned mindst 3/4 af tiden Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat 88,3 82,7 84,8 40,7 40,8 40,8 31,1 40,9 37,2 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Andel (%) I alt angiver 88,3 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor, at de går eller står i mindst ¼ af arbejdstiden. Ligeledes angiver 82,7 % af lønmodtagerne i den private sektor, at de går eller står i mindst ¼ af arbejdstiden. Ca. 40 % af lønmodtagere i den offentlige og private sektor går eller står i mindst ¾ af arbejdstiden. Over 40 % af lønmodtagerne i den private sektor sidder ned i mindst ¾ af arbejdstiden, hvorimod en mindre andel på 31,1 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor sidder ned i mindst ¾ af arbejdstiden. 210 Fysisk arbejdsmiljø - Gående, stående og siddende arbejde 05 02

211 Arbejdspladsens region Gående, stående og siddende arbejde Figur 7 viser lønmodtagernes gående, stående og siddende arbejde i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Går eller står mindst 1/4 af tiden Sjælland 88,5 Nordjylland Nordjylland 88,2 Syddanmark 87,8 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland 86,6 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 79,5 84,8 Går eller står mindst 3/4 af tiden Sjælland 46,9 Nordjylland Nordjylland 46,2 Syddanmark 46,0 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland 43,2 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 32,3 40,8 Sidder ned mindst 3/4 af tiden Hovedstaden 47,3 Nordjylland Midtjylland 34,4 Syddanmark 31,2 Midtjylland Hovedstaden Nordjylland 30,7 Syddanmark Sjælland Sjælland 29,4 37,2 0,0 50,0 100,0 Andel (%) Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Den største andel af lønmodtagere, der går eller står i mindst ¼ af arbejdstiden, arbejder i Region Sjælland. I alt angiver 88,5 % af lønmodtagerne i Region Sjælland, at de går eller står i mindst ¼ af arbejdstiden. Den mindste andel af lønmodtagere, der går eller står i mindst ¼ af arbejdstiden, arbejder i Region Hovedstaden. I alt angiver 79,5 % af lønmodtagerne i Region Hovedstaden, at de går eller står i mindst ¼ af arbejdstiden Fysisk arbejdsmiljø - Gående, stående og siddende arbejde 211

212 Arbejdspladsens region Gående, stående og siddende arbejde Den største andel af lønmodtagere, der går eller står i mindst ¾ af arbejdstiden, arbejder i Region Sjælland. I alt angiver 46,9 % af lønmodtagerne i Region Sjælland, at de går eller står i mindst ¾ af tiden. Den mindste andel af lønmodtagere, der går eller står i mindst ¾ af arbejdstiden, arbejder i Region Hovedstaden. I alt angiver 32,3 % af lønmodtagerne i Region Hovedstaden, at de går eller står i mindst ¾ af arbejdstiden. Der er således en relativt stor procentandel til forskel mellem lønmodtagere, der arbejder i Region Sjælland og Region Hovedstaden, hvad angår gående og stående arbejde. Den største andel af lønmodtagere, der sidder ned i mindst ¾ af arbejdstiden, arbejder i Region Hovedstaden. I alt angiver 47,3 % af lønmodtagerne i Region Hovedstaden, at de sidder ned i mindst ¾ af arbejdstiden. Den mindste andel af lønmodtagere, der sidder ned i mindst ¾ af arbejdstiden, arbejder i Region Sjælland. I alt angiver 29,4 af lønmodtagerne i Region Sjælland, at de sidder ned i mindst ¾ af arbejdstiden. 212 Fysisk arbejdsmiljø - Gående, stående og siddende arbejde 05 02

213 05 02 Fysisk arbejdsmiljø - Gående, stående og siddende arbejde 213

214 Løft, skub eller træk af byrder Løft, skub og træk af byrder forekommer i mange jobs. Eksempelvis når der løftes kasser og materialer, skubbes hospitalssenge og trækkes vogne af forskellige art. Denne form for fysisk eksponering er specielt belastende for lænderyggen, men belaster typisk både underkroppen (ben, hofter) og overkroppen (arme og skuldre). En registeropfølgning af den Nationale Arbejdsmiljø Kohorte viser, at løft, bæring, træk og skub af byrder er forbundet med forøget risiko for langtidssygefravær. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår en række spørgsmål om fysisk anstrengelse i arbejdet. Spørgsmålene lyder: Hvor stor en del af din arbejdstid 1. bærer eller løfter du? 2. skubber eller trækker du? 3. bærer eller løfter du typisk mindst 16 kg? 4. bærer eller løfter du typisk mindst 30 kg? Svarmulighederne er: Aldrig (1), Sjældent (2), Ca. ¼ af tiden (3), Ca. ½ af tiden (4), Ca. ¾ af tiden (5) eller Næsten hele tiden (6). Resultaterne angives i procenter for lønmodtagere, der har svaret Ca. ¼ af tiden eller mere på de første to spørgsmål (svarkategori 3-6). For de sidste to spørgsmål angives resultaterne i procenter for lønmodtagere, der har et typisk løft i arbejdstiden på henholdsvis mindst 16 kg eller mindst 30 kg (svarkategori 2-6). Lønmodtagere, der svarer Aldrig på spørgsmål 1, er kategoriseret som lønmodtagere med løft på højst 15 kg i spørgsmål 3, og højst 29 kg i spørgsmål Fysisk arbejdsmiljø - Løft, skub eller træk af byrder 05 03

215 Svarfordeling Løft, skub eller træk af byrder Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om løft, skub og træk af byrder i arbejdet. Figur 1. Svarfordeling Bærer eller løfter mindst 1/4 af tiden Bærer/løfter mindre end 1/4 af tiden Bærer/løfter mindst 1/4 af tiden 31,8% 68,2% Skubber eller trækker mindst 1/4 af tiden Skubber/trækker mindre end 1/4 af tiden Skubber/trækker mindst 1/4 af tiden 22,2% 77,8% Typiske løft på 16 kg eller derover Typisk løft vejer mindre end16 kg Typisk løft vejer 16 kg eller derover 12,6% 87,4% Typiske løft på 30 kg eller derover Typisk løft vejer mindre end 30 kg Typisk løft vejer 30 kg eller derover 4,2% 95,8% Procent Størstedelen af lønmodtagerne bærer, løfter, skubber eller trækker mindre end ¼ af tiden. I alt svarer 68,2 % af lønmodtagerne, at de bærer eller løfter mindre end ¼ af tiden. Tilsvarende svarer 77,8 % af lønmodtagerne, at de skubber eller trækker mindre end ¼ af tiden. I alt svarer 12,6 % af lønmodtagerne, at et typisk løft vejer 16 kg eller derover, hvor 4,2 % af lønmodtagerne svarer, at et typisk løft vejer 30 kg eller derover Fysisk arbejdsmiljø - Løft, skub eller træk af byrder 215

216 Tidsudvikling Løft, skub eller træk af byrder Figur 2 viser lønmodtagernes løft, skub og træk af byrder i arbejdet i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Bærer eller løfter mindst 1/4 af tiden 30,0 31,4 30,7 31,8 Andel (%) 20,0 10,0 Skubber eller trækker mindst 1/4 af tiden 0,0 20,0 21,1 20,9 22,3 Andel (%) 10,0 Typiske løft på 16 kg eller derover 0,0 15,0 14,1 12,7 12,6 Andel (%) 10,0 5,0 Typiske løft på 30 kg eller derover Andel (%) 0,0 6,0 4,0 2,0 5,1 4,3 4,2 0, I perioden fra er der ingen statistisk signifikante ændringer i lønmodtagernes løft, skub og træk af byrder i arbejdet. Omkring 31 % af lønmodtagerne bærer eller løfter mindst ¼ af tiden i 2012 og I 2012 skubber eller trækker 21,1 % af lønmodtagerne mindst ¼ af tiden, hvor andelen i 2016 er 22,3 %. I 2012 er 14,1 % af lønmodtagernes typiske løft på 16 kg eller derover, hvor andelen i 2016 er 12,6 %. I 2012 er 5,1 % af lønmodtagernes typiske løft på 30 kg eller derover, hvor andelen i 2016 er 4,2 %. 216 Fysisk arbejdsmiljø - Løft, skub eller træk af byrder 05 03

217 Øverst og nederst placerede brancher Løft, skub eller træk af byrder Figur 3 og figur 3.1 viser de fem brancher, hvor den største og mindste andel af lønmodtagere har løft, skub eller træk af byrder i arbejdet. Figur 3. Brancher Bærer eller løfter mindst 1/4 af tiden Skubber eller trækker mindst 1/4 af tiden Typiske løft på 16 kg eller derover TOP 5 1 Opførelse og nedrivning af byggeri BUND 5 2 Restauranter og barer 3 Installation og reparation af maskiner og udstyr 4 Færdiggørelse af byggeri 5 Butikker 31 Læger, tandlæger og dyrlæger 32 Kontor 33 Energi og råstoffer 34 Universiteter og forskning 35 IT og telekommunikation TOP 5 1 Rengøring BUND 5 2 Døgninstitutioner og hjemmepleje 3 Opførelse og nedrivning af byggeri 4 Landbrug, skovbrug og fiskeri 5 Installation og reparation af maskiner og udstyr 32 Kontor 33 Undervisning 34 Energi og råstoffer 35 Universiteter og forskning 36 IT og telekommunikation TOP 5 1 Opførelse og nedrivning af byggeri BUND 5 2 Anlægsarbejde 3 Landbrug, skovbrug og fiskeri 4 Slagterier 5 Installation og reparation af maskiner og udstyr 31 Universiteter og forskning 32 Kontor 33 Energi og råstoffer 34 Film, presse og bøger 35 IT og telekommunikation 73,9 70,2 64,8 64,6 63,2 11,4 10,9 9,2 6,2 3,1 31,8 50,4 44,6 44,3 42,6 41,8 6,6 6,1 4,8 3,7 1,6 22,2 39,2 35,2 31,4 25,0 24,4 4,6 4,0 3,9 2,7 2,3 12,6 0,0 20,0 40,0 60,0 Andel (%) Fysisk arbejdsmiljø - Løft, skub eller træk af byrder 217

218 Øverst og nederst placerede brancher Løft, skub eller træk af byrder Figur 3.1 Brancher Typiske løft på 30 kg eller derover TOP 5 1 Døgninstitutioner og hjemmepleje 2 Hospitaler 3 Politi, beredskab og fængsler 4 Installation og reparation af maskiner og udstyr 5 Anlægsarbejde BUND 5 28 Elektronik 29 IT og telekommunikation 30 Universiteter og forskning 31 Frisører og anden personlig pleje 32 Film, presse og bøger 15,8 12,7 9,8 9,8 7,6 0,9 0,7 0,5 0,0 0,0 4,2 0,0 5,0 10,0 15,0 Andel (%) Den største andel af lønmodtagere, der bærer eller løfter mindst ¼ af tiden, arbejder i brancherne Opførelse og nedrivning af byggeri og Restauranter og barer. Over 70 % af lønmodtagerne i disse to brancher bærer eller løfter mindst ¼ af tiden. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, der bærer eller løfter mindst ¼ af tiden, i brancherne IT og telekommunikation, Universiteter og forskning og Energi og råstoffer. Under 10 % af lønmodtagerne i disse brancher bærer eller løfter mindst ¼ af tiden. Den største andel af lønmodtagere, der skubber eller trækker mindst ¼ af tiden, arbejder i branchen Rengøring. Over 50 % af lønmodtagerne i branchen Rengøring skubber eller trækker mindst ¼ af tiden. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagerne, der skubber eller trækker mindst ¼ af tiden, i brancherne IT og telekommunikation, Universiteter og forskning, Energi og råstoffer, 'Undervisning og 'Kontor'. Under 7 % af lønmodtagerne i disse brancher skubber eller trækker mindst ¼ af tiden. Af de brancher, hvor et typisk løft vejer mindst 16 kg, fremhæves Opførelse og nedrivning af byggeri, Anlægsarbejde, Landbrug, skovbrug og fiskeri og Slagterier. I disse brancher angiver mindst 25 % af lønmodtagerne, at et typisk løft vejer mindst 16 kg. Omvendt angiver mindre end 5 % af lønmodtagerne i brancherne IT og telekommunikation, Film, presse og bøger, Energi og råstoffer, Kontor samt Universiteter og forskning, at et typisk løft vejer mindst 16 kg. Af de brancher, hvor et typisk løft vejer mindst 30 kg, fremhæves Døgninstitutioner og hjemmepleje og Hospitaler. Over 12 % af lønmodtagerne i disse brancher angiver, at et typisk løft vejer mindst 30 kg. Omvendt angiver under 1 % af lønmodtagere i brancherne Film, presse og bøger, Frisører og anden personlig pleje, Universiteter og forskning, IT og telekommunikation samt Elektronik, at et typisk løft vejer mindst 30 kg. 218 Fysisk arbejdsmiljø - Løft, skub eller træk af byrder 05 03

219 Øverst og nederst placerede job Løft, skub eller træk af byrder Figur 4 og figur 4.1 viser de fem jobgrupper, hvor den største og mindste andel af lønmodtagere har løft, skub eller træk af byrder i arbejdet. Figur 4. Jobgrupper Bærer eller løfter mindst 1/4 af tiden Skubber eller trækker mindst 1/4 af tiden Typiske løft på 16 kg eller derover TOP 5 1 Tømrere og snedkere 2 Murere, VVS ere m.fl. 3 Slagtere og bagere 4 Kokke og tjenere 5 Malere BUND 5 67 IT-konsulenter 68 Ingeniører og arkitekter 69 Jurister 70 Revisorer, rådgivere og analytikere 71 Told- og skattemedarbejdere TOP 5 1 SOSU er 2 Rengøringsassistenter 3 Tømrere og snedkere 4 Bude og kurerer 5 Produktionsmedarbejdere BUND 5 66 IT-konsulenter 67 Revisorer, rådgivere og analytikere 68 Jurister 69 Naturvidenskabelige akademikere 70 Told- og skattemedarbejdere TOP 5 1 Murere, VVS ere m.fl. 2 Bygge- og anlægsarbejdere 3 Tømrere og snedkere 4 Lastbilchauffører 5 Slagtere og bagere BUND 5 61 Revisorer, rådgivere og analytikere 62 Naturvidenskabelige akademikere 63 Frisører og kosmetologer 64 Jurister 65 Psykologer 93,3 8 81,7 79,2 78,2 1,9 1,6 1,3 1,3 0,1 31,8 56,2 55,8 54,0 52,6 52,4 0,7 0,4 0,0 0,0 0,0 22,2 46,7 40,8 37,0 36,9 34,3 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 12,6 0,0 50,0 100,0 Andel (%) Fysisk arbejdsmiljø - Løft, skub eller træk af byrder 219

220 Øverst og nederst placerede job Løft, skub eller træk af byrder Figur 4.1 Jobgrupper Typiske løft på 30 kg eller derover TOP 5 1 SOSU er 2 Sygeplejersker 3 Portører m.fl. 4 Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter 5 Tømrere og snedkere BUND 5 61 Regnskabsmedarbejdere 62 Servicefag i øvrigt 63 Socialrådgivere 64 Tekniske tegnere 65 Told- og skattemedarbejdere 20,7 17,6 16,2 16,1 11,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4,2 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 Andel (%) Den største andel af lønmodtagere, der bærer eller løfter mindst ¼ af tiden, er i jobgrupperne Tømrere og snedkere, Murere, VVS ere m.fl. og Slagtere og bagere. Over 80 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper bærer eller løfter mindst ¼ af tiden. Modsat er den mindste andel af lønmodtagere, der bærer eller løfter mindst ¼ af tiden, i jobgrupperne Told- og skattemedarbejdere, Revisorer, rådgivere og analytikere, Jurister, Ingeniører og arkitekter og IT-konsulenter'. Under 2 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper bærer eller løfter mindst ¼ af tiden. Den største andel af lønmodtagere, der skubber eller trækker mindst ¼ af tiden, er i jobgrupperne SOSU er, Rengøringsassistenter, Tømrere og snedkere, Bude og kurerer samt Produktionsmedarbejdere. Over 50 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper skubber eller trækker mindst ¼ af tiden. Modsat er den mindste andel af lønmodtagere, der skubber eller trækker mindst ¼ af tiden, i jobgrupperne Told- og skattemedarbejdere, Naturvidenskabelige akademikere og Jurister. I disse jobgrupper angiver 0 % af lønmodtagerne, at de skubber eller trækker i mindst ¼ af tiden. Af de jobgrupper, hvor et typisk løft vejer mindst 16 kg, fremhæves Murere, VVS ere m.fl., Bygge- og anlægsarbejdere, Tømrere og snedkere, Lastbilchauffører og Slagtere og bagere. I disse jobgrupper angiver over 34 % af lønmodtagerne, at et typisk løft vejer mindst 16 kg. Derudover ses flere jobgrupper, hvor 0 % af lønmodtagerne angiver, at et typisk løft vejer 16 kg eller derover. Af disse jobgrupper fremhæves Psykologer, Jurister og Frisører og kosmetologer. Af de jobgrupper, hvor et typisk løft vejer mindst 30 kg, fremhæves SOSU er, Sygeplejersker, Portører m.fl., Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter og Tømrere og snedkere. Over 11 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper angiver, at et typisk løft vejer 30 kg eller derover. Derudover ses flere jobgrupper, hvor 0 % af lønmodtagerne angiver, at et typisk løft vejer over 30 kg. Af disse jobgrupper fremhæves Told- og skattemedarbejdere, Tekniske tegnere, Socialrådgivere, Servicefag i øvrigt og Regnskabsmedarbejdere. 220 Fysisk arbejdsmiljø - Løft, skub eller træk af byrder 05 03

221 Køn og alder Løft, skub eller træk af byrder Figur 5 viser lønmodtagernes løft, skub og træk af byrder i arbejdet på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Bærer eller løfter mindst 1/4 af tiden 60,0 54,7 60,6 Andel (%) 40,0 20,0 27,4 35,4 25,8 33,1 23,9 32,6 24,8 29,2 28,1 35,2 Skubber eller trækker mindst 1/4 af tiden Andel (%) 0,0 40,0 20,0 34,6 40,2 22,8 25,8 18,1 21,7 18,4 21,9 19,5 17,7 20,9 23,5 Typiske løft på 16 kg eller derover Andel (%) 0,0 20,0 10,0 10,9 19,9 9,1 18,5 8,0 16,8 7,2 15,5 7,0 16,2 8,1 16,9 Typiske løft på 30 kg eller derover Andel (%) 0,0 6,0 4,0 2,0 3,6 3,9 4,3 5,3 4,0 4,6 3,9 3,9 4,2 3,6 4,0 4,3 0,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. En større andel af mænd end kvinder bærer, løfter, skubber eller trækker mindst ¼ af tiden. Ligeledes angiver en større andel af mænd også tungere løft. Det gælder både for typiske løft over 16 kg og over 30 kg. Figur 5 viser, at en større andel af unge kvinder og mænd i alderskategorien år bærer, løfter, skubber eller trækker mindst ¼ af arbejdstiden end lønmodtagere i de andre alderskategorier Fysisk arbejdsmiljø - Løft, skub eller træk af byrder 221

222 Sektor Løft, skub eller træk af byrder Figur 6 viser lønmodtagernes løft, skub og træk af byrder i arbejdet på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Bærer eller løfter mindst 1/4 af tiden Skubber eller trækker mindst 1/4 af tiden Typiske løft på 16 kg eller derover Typiske løft på 30 kg eller derover Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat 25,1 35,7 31,8 20,2 23,5 22,2 11,1 13,5 12,6 5,7 3,2 4,2 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 Andel (%) I alt angiver 25,1 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor, at de bærer eller løfter mindst ¼ af tiden. Ligeledes angiver 35,7 % af lønmodtagerne i den private sektor, at de bærer eller løfter mindst ¼ af tiden. Over 20 % af lønmodtagerne i den offentlige og i den private sektor angiver, at de skubber eller trækker mindst ¼ af tiden. I alt angiver 20,2 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor, at de skubber eller trækker mindst ¼ af tiden, hvor 23,5 % i den private sektor angiver, at de skubber eller trækker mindst ¼ af tiden. I alt angiver 11,1 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor, at et typisk løft er på 16 kg eller derover. I den private sektor angiver 13,5 % af lønmodtagerne, at et typisk løft er på 16 kg eller derover. En lavere andel af lønmodtagere i både den offentlige og private sektor angiver, at et typisk løft er på 30 kg eller derover. I alt angiver 5,7 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor, at et typisk løft er 30 kg eller derover, hvor andelen er 3,2 % i den private sektor. 222 Fysisk arbejdsmiljø - Løft, skub eller træk af byrder 05 03

223 Arbejdspladsens region Løft, skub eller træk af byrder Figur 7 viser lønmodtagernes løft, skub og træk af byrder i arbejdet i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Bærer eller løfter mindst 1/4 af tiden Sjælland 38,5 Nordjylland Syddanmark 34,8 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland 33,9 3 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 25,9 31,8 Skubber eller trækker mindst 1/4 af tiden Sjælland 26,7 Nordjylland Syddanmark 25,3 Midtjylland Hovedstaden Nordjylland Midtjylland 24,0 23,9 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 17,3 22,2 Typiske løft på 16 kg eller derover Sjælland 16,7 Nordjylland Syddanmark 13,9 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland 13,5 13,2 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 9,7 12,6 Typiske løft på 30 kg eller derover Sjælland 5,7 Nordjylland Midtjylland 4,4 Midtjylland Hovedstaden Nordjylland Syddanmark 4,2 4,1 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 3,5 4,2 0,0 20,0 40,0 Andel (%) Fysisk arbejdsmiljø - Løft, skub eller træk af byrder 223

224 Arbejdspladsens region Løft, skub eller træk af byrder Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Den største andel af lønmodtagere, der bærer eller løfter mindst ¼ af tiden, arbejder i Region Sjælland. I alt angiver 38,5 % af lønmodtagerne i Region Sjælland, at de bærer eller løfter mindst ¼ af tiden. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, der bærer eller løfter mindst ¼ af tiden, i Region Hovedstaden. I alt angiver 25,9 % af lønmodtagerne i Region Hovedstaden, at de bærer eller løfter mindst ¼ af tiden. Den største andel af lønmodtagere, der skubber eller trækker mindst ¼ af tiden, arbejder i Region Sjælland. I alt angiver 26,7 % af lønmodtagerne i Region Sjælland, at de skubber eller trækker mindst ¼ af tiden. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, der skubber eller trækker mindst ¼ af tiden, i Region Hovedstaden. I alt angiver 17,3 % af lønmodtagerne i Region Hovedstaden, at de skubber eller trækker mindst ¼ af tiden. Den største andel af lønmodtagere, der har typiske løft på 16 kg eller derover, arbejder i Region Sjælland. I alt angiver 16,7 % af lønmodtagerne i Region Sjælland, at et typisk løft vejer mindst 16 kg. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, der angiver, at et typisk løft er på mindst 16 kg, i Region Hovedstaden. I alt angiver 9,7 % af lønmodtagerne i Region Hovedstaden, at et løft vejer mindst 16 kg. Den største andel af lønmodtagere, der har typiske løft på mindst 30 kg eller derover, arbejder i Region Sjælland. I alt angiver 5,7 % af lønmodtagerne, at et typisk løft er mindst 30 kg. Modsat arbejdede den mindste andel af lønmodtagere med et typisk løft på mindst 30 kg i Region Hovedstaden. I alt angiver 3,5 % af lønmodtagerne i Region Hovedstaden, at de har typiske løft på mindst 30 kg. En større andel af lønmodtagere i Region Sjælland har løft, skub og træk af byrder i arbejdet. I alt er Region Sjælland øverst placeret for alle fire spørgsmål i figur 7. Ligeledes har en mindre andel i Region Hovedstaden løft, skub og træk af byrder i arbejdet. I alt er Region Hovedstaden nederst placeret for alle fire spørgsmål i figur Fysisk arbejdsmiljø - Løft, skub eller træk af byrder 05 03

225 05 03 Fysisk arbejdsmiljø - Løft, skub eller træk af byrder 225

226 Smerter i kroppen Smerte defineres af International Association for the Study of Pain som en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller truende vævsbeskadigelse. Smerte er derfor nødvendig, da den signalerer, at vi skal være opmærksomme på, hvad vi udsætter vores krop for. Det er helt naturligt og ufarligt at opleve forbigående smerte i kroppen, men man skal reagere, når disse symptomer ikke forsvinder af sig selv. Ved længerevarende og kroniske smertetilstande spiller mekanismer i det centrale nervesystem også en stor rolle for fastholdelsen af smerten. Der kan også være forskellige konsekvenser af smerte. Fx kan smerter sætte begrænsninger for ens arbejde afhængigt af, hvilket job man har. I langt de fleste tilfælde vil det dog være gavnligt at holde kroppen i gang på arbejdet på trods af smerterne. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår to spørgsmål om smerter og konsekvenser heraf. Der spørges ikke til kroniske smertetilstande, men til forekomsten af en række velkendte symptomer. Det første spørgsmål lyder: 1. Hvor ofte har du haft smerter inden for de sidste 3 måneder? Svarmulighederne er: Dagligt, En eller flere gange om ugen, Et par gange om måneden, Enkelte gange eller Slet ikke. Resultaterne er baserede på hvor stor en andel, der har svaret Dagligt eller En eller flere gange om ugen vs. de øvrige svarkategorier. Det andet spørgsmål om smerter lyder: 2. Har du på grund af smerter været begrænset på dit arbejde inden for de sidste 3 måneder? Svarmulighederne er: Nej, Ja, lidt, Ja, en del eller Ja, meget. Resultaterne er baserede på hvor stor en andel, der har svaret Ja, en del eller Ja, meget vs. de øvrige svarkategorier. Lønmodtagere, der har svaret 'Slet ikke' på spørgsmål 1, indgår i svarkategorien 'Nej' for spørgsmål Fysisk arbejdsmiljø - Smerter i kroppen 05 04

227 Svarfordeling Smerter i kroppen Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om smerter i kroppen. Figur 1. Svarfordeling Smerter flere gange ugentligt Begrænset i arbejdet pga. smerter Smerter flere gange ugentligt Sjældent eller slet ikke smerter En del eller meget begrænset i arbejdet på grund af smerter Lidt eller slet ikke begrænset i arbejdet på grund af smerter 5,5% 35,6% 64,4% 94,5% Procent I alt svarer 35,6 % af lønmodtagerne, at de har smerter flere gange ugentligt, hvor 64,4 % svarer, at de sjældent eller slet ikke har smerter. I alt svarer 5,5 % af lønmodtagerne, at de er en del eller meget begrænsede i arbejdet på grund af smerter, hvor 94,5 % er lidt eller slet ikke begrænsede i arbejdet på grund af smerter Fysisk arbejdsmiljø - Smerter i kroppen 227

228 Tidsudvikling Smerter i kroppen Figur 2 viser lønmodtagernes smerter i kroppen i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Smerter flere gange ugentligt Andel (%) 40,0 30,0 20,0 31,1 31,9 35,6 10,0 Begrænset i arbejdet pga. smerter Andel (%) 0,0 6,0 4,0 2,0 4,4 4,5 5,5 0, I perioden fra ses en statistisk signifikant stigning i andelen af lønmodtagere med smerter og andelen af lønmodtagere med begrænsninger i arbejdet grundet smerter. I 2012 angiver 31,1 % af lønmodtagerne smerter flere gange ugentligt, hvor andelen stiger til 35,6 % i I 2012 angiver 4,4 % af lønmodtagerne, at de er begrænsede i arbejdet grundet smerter, hvor andelen stiger til 5,5 % i Fysisk arbejdsmiljø - Smerter i kroppen 05 04

229 Øverst og nederst placerede brancher Smerter i kroppen Figur 3 viser de fem brancher, hvor den største og mindste andel af lønmodtagere har smerter og er begrænsede i arbejdet grundet smerter. Figur 3. Brancher Smerter flere gange ugentligt Begrænset i arbejdet pga. smerter TOP 5 1 Installation og reparation af maskiner og udstyr 2 Frisører og anden personlig pleje 3 Døgninstitutioner og hjemmepleje 4 Slagterier 5 Træ og møbler BUND 5 32 Engros 33 Kontor 34 Film, presse og bøger 35 Universiteter og forskning 36 IT og telekommunikation TOP 5 1 Rengøring 2 Slagterier 3 Færdiggørelse af byggeri 4 Landbrug, skovbrug og fiskeri 5 Politi, beredskab og fængsler BUND 5 32 Energi og råstoffer 33 Kemi og medicin 34 Installation og reparation af maskiner og udstyr 35 IT og telekommunikation 36 Universiteter og forskning 56,2 47,6 47,0 46,3 46,2 30,6 28,1 28,1 26,2 21,4 35,6 12,9 10,5 10,2 7,6 7,5 3,6 2,9 2,2 1,8 1,6 5,5 0,0 20,0 40,0 60,0 Andel (%) Over halvdelen af lønmodtagerne i branchen Installation og reparation af maskiner og udstyr har smerter ugentligt, ligesom lønmodtagere i brancherne Frisører og anden personlig pleje, Døgninstitutioner og hjemmepleje, Slagterier og Træ og møbler har ugentlige smerter. Over 46 % af lønmodtagerne i disse brancher angiver, at de har smerter flere gange om ugen. Modsat angiver den mindste andel af lønmodtagere, der arbejder i branchen IT og telekommunikation, at de har smerter flere gange om ugen. 21,4 % af lønmodtagerne i denne branche angiver, at de har smerter flere gange ugentligt. Over 10 % af de lønmodtagere, der arbejder i brancherne Rengøring, Slagterier og Færdiggørelse af byggeri er begrænsede i arbejdet på grund af smerter. Den mindste andel af lønmodtagere, der er begrænset grundet smerter, arbejder i branchen Universiteter og forskning, hvor 1,6 % angiver begrænsninger Fysisk arbejdsmiljø - Smerter i kroppen 229

230 Øverst og nederst placerede job Smerter i kroppen Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor den største og mindste andel af lønmodtagere har smerter og begrænsninger i arbejdet grundet smerter. Figur 4. Jobgrupper Smerter flere gange ugentligt Begrænset i arbejdet pga. smerter TOP 5 1 Frisører og kosmetologer 2 Bygge- og anlægsarbejdere 3 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbej.. 4 Malere 5 Gartnere og landmænd BUND 5 70 Psykologer 71 Jurister 72 Ingeniører og arkitekter 73 Revisorer, rådgivere og analytikere 74 Journalister TOP 5 1 Malere 2 Produktionsmedarbejdere 3 Ejendoms- og rengøringsinspektører 4 Rengøringsassistenter 5 Montører BUND 5 68 Jurister 69 Revisorer, rådgivere og analytikere 70 Servicefag i øvrigt 71 Manuelt arbejde uden nærmere angivelse 72 Journalister 56,4 52,1 51,5 50,3 50,0 23,9 21,3 21,3 20,7 19,7 35,6 20,9 16,0 15,5 12,9 12,8 1,3 1,1 0,6 0,4 0,2 5,5 0,0 20,0 40,0 60,0 Andel (%) Den største andel af lønmodtagere, som har smerter flere gange om ugen, er i jobgruppen Frisører og kosmetologer. I alt angiver 56,4 % af lønmodtagerene i jobgruppen Frisører og kosmetologer, at de har smerter flere gange ugentligt. Modsat er den mindste andel af lønmodtagere med smerter flere gange om ugen i jobgruppen Journalister. Under 20 % af lønmodtagerne i denne jobgruppe angiver smerter. Over 20 % af lønmodtagere i jobgruppen Malere er begrænsede i arbejdet grundet smerter. Også lønmodtagere i jobgrupperne Produktionsmedarbejdere, Ejendoms- og rengøringsinspektører og Rengøringsassistenter er begrænsede grundet smerter. Den mindste andel af lønmodtagere, der er begrænset i arbejdet grundet smerter, er i jobgrupperne Journalister, Manuelt arbejde uden nærmere angivelse og Servicefag i øvrigt. Under 1 % af lønmodtagerne i de tre jobgrupper angiver, at de er begrænsede i arbejdet grundet smerter. 230 Fysisk arbejdsmiljø - Smerter i kroppen 05 04

231 Køn og alder Smerter i kroppen Figur 5 viser lønmodtagernes smerter og begrænsninger i arbejdet grundet smerter på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Smerter flere gange ugentligt Andel (%) 40,0 20,0 30,7 23,3 30,7 23,6 35,9 31,8 44,3 37,8 47,7 38,7 39,0 32,3 Begrænset i arbejdet pga. smerter Andel (%) 0,0 8,0 6,0 4,0 2,0 4,7 5,6 4,9 4,3 4,6 4,9 6,3 5,7 6,9 6,7 5,6 5,4 0,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i 5 kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Figur 5 viser, at en større andel af kvinder end mænd angiver smerter flere gange ugentligt. I alt angiver 39,0 % af de kvindelige lønmodtagere ugentlige smerter, mens 32,3 % af de mandlige lønmodtagere angiver ugentlige smerter. Omtrent samme andel på 5,5 % af kvinder og mænd angiver, at de er begrænsede i arbejdet grundet smerter. Derudover indikerer figur 5 en tendens, hvor andelen af lønmodtagere med smerter stiger med stigende alder. Tendensen ses for både kvinder og mænd Fysisk arbejdsmiljø - Smerter i kroppen 231

232 Sektor Smerter i kroppen Figur 6 viser lønmodtagernes smerter og begrænsninger i arbejdet grundet smerter på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Smerter flere gange ugentligt Begrænset i arbejdet pga. smerter Offentlig Privat Offentlig Privat 37,6 34,4 35,6 5,8 5,3 5,5 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 Andel (%) I alt angiver 37,6 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor, at de har smerter flere gange om ugen. Tilsvarende angiver 34,4 % af lønmodtagerne i den private sektor, at de har smerter flere gange om ugen. Omkring samme andel af lønmodtagere i begge sektorer angiver, at de er begrænsede i arbejdet grundet smerter. Denne andel er omkring 5 %. 232 Fysisk arbejdsmiljø - Smerter i kroppen 05 04

233 Arbejdspladsens region Smerter i kroppen Figur 7 viser lønmodtagernes smerter og begrænsninger i arbejdet grundet smerter i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Smerter flere gange ugentligt Sjælland 40,0 Nordjylland Nordjylland 38,1 Midtjylland 37,9 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark 36,9 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 31,2 35,6 Begrænset i arbejdet pga. smerter Sjælland 6,6 Nordjylland Midtjylland 6,1 Syddanmark 5,5 Midtjylland Hovedstaden Nordjylland 5,4 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 4,8 5,5 10,0 20,0 30,0 40,0 Andel (%) Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 indikerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Den største andel af lønmodtagere, der har smerter flere gange ugentligt, arbejder i Region Sjælland. I alt angiver 40 % af lønmodtagerne i Region Sjælland, at de har smerter. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere med smerter i Region Hovedstaden. I alt angiver 31,2 % af lønmodtagerne i Region Hovedstaden, at de har smerter flere gange ugentligt. Den største andel af lønmodtagere, der er begrænsede i arbejdet grundet smerter, arbejder i Region Sjælland. I alt angiver 6,6 % af lønmodtagerne i Region Sjælland, at de er begrænsede i deres arbejde. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, der er begrænsede i arbejdet grundet smerter, i Region Hovedstaden. I alt angiver 4,8 % af lønmodtagerne i Region Hovedstaden, at de er begrænsede i deres arbejde. Region Sjælland er øverst placeret med den største andel af lønmodtagere for begge spørgsmål om smerter, hvor Region Hovedstaden er nederst placeret med den mindste andel af lønmodtagere for begge spørgsmål Fysisk arbejdsmiljø - Smerter i kroppen 233

234 Fysisk hårdt arbejde Fysisk hårdt arbejde omhandler alle de bevægelser, aktiviteter og kropspositioner, som medarbejderen udfører i arbejdstiden, og som i de fleste tilfælde er nødvendige for, at medarbejderen kan udføre sit arbejde. Den fysiske anstrengelse er, hvor fysisk hårdt den enkelte medarbejder mener, det er at udføre sit arbejde. Den selvvurderede anstrengelse kan derfor variere meget fra medarbejder til medarbejder, selvom der udføres præcis det samme fysiske arbejde. Det kan fx afhænge af medarbejdernes alder, køn, helbred og fysiske kapacitet. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår et spørgsmål om fysisk hårdt arbejde. Spørgsmålet lyder: 1. Hvor fysisk hårdt opfatter du normalt dit nuværende arbejde? Spørgsmålet er skaleret fra 0 til 10, hvor 0 indikerer Ikke hårdt, og 10 indikerer Maksimalt hårdt. Resultaterne fra dette spørgsmål er baserede på beregninger af den gennemsnitlige score. 234 Fysisk arbejdsmiljø - Fysisk hårdt arbejde 05 05

235 Svarfordeling Fysisk hårdt arbejde Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålet om fysisk hårdt arbejde. Figur 1. Svarfordeling Fysisk hårdt arbejde 0 ~ Ikke hårdt 22,0% ~ Maksimalt hårdt 12,8% 10,2% 9,1% 6,1% 8,8% 7,4% 9,9% 9,3% 2,7% 1,6% Procent I alt svarer 22 % af lønmodtagerne 0 (ikke hårdt arbejde). Modsat svarer 1,6 % af lønmodtagerne 10 (maksimalt hårdt arbejde) Fysisk arbejdsmiljø - Fysisk hårdt arbejde 235

236 Tidsudvikling Fysisk hårdt arbejde Figur 2 viser lønmodtagernes gennemsnitlige scorer for spørgsmålet om fysisk hårdt arbejde i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Fysisk hårdt arbejde 4,0 3,6 3,3 3,6 2,0 1,0 0, I perioden fra er der ingen ændringer i lønmodtagernes gennemsnitlige score for spørgsmålet om fysisk hårdt arbejde. I 2012 og 2016 er lønmodtagernes score for spørgsmålet 3, Fysisk arbejdsmiljø - Fysisk hårdt arbejde 05 05

237 Øverst og nederst placerede brancher Fysisk hårdt arbejde Figur 3 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålet om fysisk hårdt arbejde. Figur 3. Brancher Fysisk hårdt arbejde TOP 5 1 Frisører og anden personlig pleje 2 Opførelse og nedrivning af byggeri 3 Rengøring 4 Landbrug, skovbrug og fiskeri 5 Slagterier BUND 5 1 3,6 6,3 6,1 6,0 5,9 5,9 32 Film, presse og bøger 33 Energi og råstoffer 34 Kontor 35 Universiteter og forskning 2,2 1,9 1,7 1,7 36 IT og telekommunikation 1,1 1,0 2,0 4,0 5,0 6,0 Lønmodtagere i brancherne Frisører og anden personlig pleje, Opførelse og nedrivning af byggeri, Rengøring, Landbrug, skovbrug og fiskeri og Slagterier har de højeste scorer for fysisk hårdt arbejde i intervallet 5,9-6,3. Modsat har lønmodtagere i brancherne IT og telekommunikation, Universiteter og forskning, Kontor, Energi og råstof og Film, presse og bøger de laveste scorer for fysisk hårdt arbejde i intervallet 1,1-2, Fysisk arbejdsmiljø - Fysisk hårdt arbejde 237

238 Øverst og nederst placerede job Fysisk hårdt arbejde Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålet om fysisk hårdt arbejde. Figur 4. Jobgrupper Fysisk hårdt arbejde TOP 5 1 Tømrere og snedkere 2 Slagtere og bagere 3 Murere, VVS ere m.fl. 4 Malere 5 Frisører og kosmetologer BUND 5 70 Naturvidenskabelige akademikere 71 Jurister 72 Revisorer, rådgivere og analytikere 73 IT-konsulenter 74 Regnskabsmedarbejdere 7,0 6,8 6,8 6,6 6,4 1,0 0,9 0,9 0,8 0,8 3,6 0,0 2,0 4,0 6,0 Lønmodtagere i jobgrupperne Tømrere og snedkere, Slagtere og bagere, Murere, VVS ere m.fl., Malere og Frisører og kosmetologer har de højeste scorer for fysisk hårdt arbejde i intervallet 6,4-7,0. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Regnskabsmedarbejdere, IT-konsulenter, Revisorer, rådgivere og analytikere, Jurister og Naturvidenskabelige akademikere de laveste scorer for fysisk hårdt arbejde i intervallet 0,8-1, Fysisk arbejdsmiljø - Fysisk hårdt arbejde 05 05

239 Køn og alder Fysisk hårdt arbejde Figur 5 viser lønmodtagernes gennemsnitlige scorer for spørgsmålet om fysisk hårdt arbejde på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Fysisk hårdt arbejde 4,0 2,0 4,5 4,8 3,5 3,8 3,2 3,6 3,2 3,6 3,4 3,4 3,4 3,7 0,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Kvinder har scoren 3,4 for spørgsmålet om fysisk hårdt arbejde, hvor mænd har scoren 3,7. Unge kvinder og mænd i alderen år angiver en højere score for fysisk hårdt arbejde sammenlignet med lønmodtagerne i de andre alderskategorier Fysisk arbejdsmiljø - Fysisk hårdt arbejde 239

240 Sektor Fysisk hårdt arbejde Figur 6 viser lønmodtagernes gennemsnitlige scorer for spørgsmålet om fysisk hårdt arbejde på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Fysisk hårdt arbejde Offentlig Privat 3,5 3,6 3,6 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,5 Lønmodtagere i den offentlige sektor og lønmodtagere i den private sektor har omtrent de samme scorer for spørgsmålet om fysisk hårdt arbejde. Lønmodtagerne i den offentlige sektor har en score på 3,5, hvor lønmodtagerne i den private sektor har en score på 3, Fysisk arbejdsmiljø - Fysisk hårdt arbejde 05 05

241 Arbejdspladsens region Fysisk hårdt arbejde Figur 7 viser lønmodtagernes gennemsnitlige scorer for spørgsmålet om fysisk hårdt arbejde i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Fysisk hårdt arbejde Sjælland 4,0 Nordjylland Nordjylland 4,0 Syddanmark 3,9 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland 3,7 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 3,1 3,6 0,0 1,0 2,0 4,0 Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Lønmodtagere, der arbejder i Region Sjælland og Region Nordjylland, har de højeste scorer for fysisk hårdt arbejde på 4,0. Modsat har lønmodtagere, der arbejder i Region Hovedstaden, den laveste score for fysisk hårdt arbejde på 3, Fysisk arbejdsmiljø - Fysisk hårdt arbejde 241

242 Vibrationer i kroppen Udsættelse for kraftige vibrationer, der rammer hele kroppen, øger risikoen for rygproblemer. Hvis sædet ikke har en ordentlig støddæmpning, kan vibrationerne spredes fra sædet op gennem kroppen som rystelser og belaste ryggen, når man fx kører med entreprenørmaskiner, traktorer, trucks og lastbiler. Det kan på længere sigt føre til rygproblemer, især lænderygsmerter, men også diskusprolaps og tidlig nedslidning. Når mennesker udsættes for vibrationer samtidig med fastlåste arbejdsstillinger og hyppige vrid af ryggen, stiger risikoen for udvikling af besvær. Hvordan måler vi? Vibrationer i kroppen måles ved et spørgsmål om, hvor stor en del af arbejdstiden, man er udsat for kraftige vibrationer (der rammer hele kroppen, fx fra traktorer, trucks el.lign.). I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2016 indgår et spørgsmål om vibrationer. Spørgsmålet lyder: 1. Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for kraftige vibrationer, der rammer hele kroppen (fx fra traktor, truck el. lign.)? Svarmulighederne er: Aldrig, Sjældent, Ca. ¼ af tiden, Ca. ½ af tiden, Ca. ¾ af tiden eller Næsten hele tiden. Resultaterne er baserede på andelen af lønmodtagere, der har svaret, at de er udsat for vibrationer i mindst ¼ af arbejdstiden vs. de, der har svaret Aldrig eller Sjældent. 242 Fysisk arbejdsmiljø - Vibrationer i kroppen 05 06

243 Svarfordeling Vibrationer i kroppen Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålet om kraftige vibrationer i kroppen. Figur 1. Svarfordeling Kraftige vibrationer mindst 1/4 af tiden Udsat for vibrationer mindst 1/4 af tiden 8,6% Udsat for vibrationer mindre end 1/4 af tiden 91,4% Procent I alt angiver 8,6 % af lønmodtagerne, at de er udsat for kraftige vibrationer mindst ¼ af arbejdstiden Fysisk arbejdsmiljø - Vibrationer i kroppen 243

244 Tidsudvikling Vibrationer i kroppen Figur 2 viser andelen af lønmodtagere, der er udsat for kraftige vibrationer i kroppen i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Kraftige vibrationer mindst 1/4 af tiden 10,0 8,5 8,1 8,6 Andel (%) 5,0 0, I perioden fra er der ingen statistisk signifikante ændringer i andelen af lønmodtagere, der er udsat for kraftige vibrationer i mindst ¼ af arbejdstiden. 244 Fysisk arbejdsmiljø - Vibrationer i kroppen 05 06

245 Øverst og nederst placerede brancher Vibrationer i kroppen Figur 3 viser de fem brancher, hvor den største og mindste andel af lønmodtagere er udsat for kraftige vibrationer i kroppen. Figur 3. Brancher Kraftige vibrationer mindst 1/4 af tiden TOP 5 1 Anlægsarbejde 2 Landbrug, skovbrug og fiskeri 3 Transport af passagerer 4 Opførelse og nedrivning af byggeri 5 Vand, kloak og affald BUND 5 32 Undervisning 33 Døgninstitutioner og hjemmepleje 34 Daginstitutioner 35 IT og telekommunikation 36 Frisører og anden personlig pleje 40,1 39,2 37,2 30,5 30,3 2,0 1,7 1,5 1,4 0,0 8,6 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 Andel (%) Den største andel af lønmodtagere, der er udsat for kraftige vibrationer i hele kroppen, arbejder i brancherne Anlægsarbejde, Landbrug, skovbrug og fiskeri, Transport af passagerer, Opførelse og nedrivning af byggeri og Vand, kloak og affald. Over 30 % af lønmodtagerne i disse brancher angiver, at de er udsat for kraftige vibrationer i over ¼ af arbejdstiden. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, der er udsat for kraftige vibrationer i kroppen i branchen Frisører og anden personlig pleje. Ingen lønmodtagere i denne branche angiver, at de er udsat for kraftige vibrationer i over ¼ af arbejdstiden Fysisk arbejdsmiljø - Vibrationer i kroppen 245

246 Øverst og nederst placerede job Vibrationer i kroppen Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor den største og mindste andel af lønmodtagere er udsat for kraftige vibrationer i kroppen. Figur 4. Jobgrupper Kraftige vibrationer mindst 1/4 af tiden TOP 5 1 Passagerservicemedarbejdere 2 Maskinførere 3 Jord- og betonarbejdere 4 Gartnere og landmænd 5 Lastbilchauffører BUND 5 63 Naturvidenskabelige akademikere 64 Gymnasielærere 65 Frisører og kosmetologer 66 IT-teknikere 67 Journalister 68,9 56,8 41,9 41,5 39,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8,6 0,0 20,0 40,0 60,0 Andel (%) I alt angiver 68,9 % af lønmodtagerne i jobgruppen Passagerservicemedarbejdere, at de er udsat for kraftige vibrationer i kroppen i mindst ¼ af arbejdstiden. Det er en langt større andel end gennemsnittet på 8,6 %. Af de jobgrupper, hvor ingen lønmodtagere angiver, at de er udsat for kraftige vibrationer mindst ¼ af tiden, fremhæves Journalister, IT-teknikere, Frisører og kosmetologer, Gymnasielærere og Naturvidenskabelige akademikere. 246 Fysisk arbejdsmiljø - Vibrationer i kroppen 05 06

247 Køn og alder Vibrationer i kroppen Figur 5 viser andelen af lønmodtagere, der er udsat for kraftige vibrationer i kroppen på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Kraftige vibrationer mindst 1/4 af tiden Andel (%) 20,0 10,0 17,9 15,3 14,3 12,7 12,5 14,1 0,0 3,6 2,7 3,5 3,2 1,7 2,9 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Figur 5 viser, at en mindre andel af kvinder end mænd er udsat for kraftige vibrationer i kroppen. Dette gælder også på tværs af alderskategorierne. I alt angiver 2,9 % af de kvindelige lønmodtagere, at de udsat for kraftige vibrationer, hvorimod 14,1 % af de mandlige lønmodtagere angiver, at de er udsat for kraftige vibrationer i kroppen Fysisk arbejdsmiljø - Vibrationer i kroppen 247

248 Sektor Vibrationer i kroppen Figur 6 viser andelen af lønmodtagere, der er udsat for kraftige vibrationer i kroppen på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Kraftige vibrationer mindst 1/4 af tiden Offentlig Privat 4,2 11,3 8,6 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 Andel (%) En mindre andel af lønmodtagere i den offentlige sektor end i den private sektor angiver, at de er udsat for kraftige vibrationer i kroppen. I alt angiver 4,2 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor, at de er udsat for kraftige vibrationer i kroppen mindst ¼ af tiden, hvor andelen er 11,3 % i den private sektor. 248 Fysisk arbejdsmiljø - Vibrationer i kroppen 05 06

249 Arbejdspladsens region Vibrationer i kroppen Figur 7 viser andelen af lønmodtagere, der er udsat for kraftige vibrationer i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Kraftige vibrationer mindst 1/4 af tiden Nordjylland 10,7 Nordjylland Syddanmark 10,0 Sjælland 9,8 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland 9,3 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 6,1 8,6 0,0 5,0 10,0 Andel (%) Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 indikerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Den største andel af lønmodtagere, der er udsat for kraftige vibrationer i mindst ¼ af tiden, arbejder i Region Nordjylland. I alt angiver 10,7 % af lønmodtagerne i Region Nordjylland, at de er udsat for kraftige vibrationer i mindst ¼ af arbejdstiden. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, der er udsat for kraftige vibrationer i mindst ¼ af arbejdstiden, i Region Hovedstaden. I alt angiver 6,1 % af lønmodtagerne i Region Hovedstaden, at de er udsat for kraftige vibrationer i mindst ¼ af arbejdstiden Fysisk arbejdsmiljø - Vibrationer i kroppen 249

250 250

251 06 Hud- påvirkninger Hudproblemer er nogle af de mest almindelige arbejdsbetingede lidelser. Våde og fugtige hænder og hudkontakt med kemikalier er ofte årsagen til hudlidelserne. 251

252 Hudpåvirkning og hudproblemer Arbejdsbetingede hudlidelser er nogle af de hyppigst anerkendte arbejdsbetingede lidelser. Eksem på hænderne er den oftest forekommende arbejdsbetingede hudlidelse, og det rammer især unge mennesker. Våde eller fugtige hænder og hudkontakt med kemikalier (fx rengøringsmidler og desinfektionsmidler) er nogle af de påvirkninger, der kan føre til arbejdsbetingede hudlidelser. En af forklaringerne på at især unge mennesker får arbejdsbetingede hudlidelser er, at de er mest udsatte for hudpåvirkninger i deres arbejde. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår tre spørgsmål om hudproblemer og hudpåvirkninger. Det første spørgsmål lyder: 1. Har du inden for de sidste 12 måneder haft hudproblemer på hænderne (kløe, røde knopper, røde plamager, tør og revnet hud og/eller små vandblærer)? Svarmulighederne til spørgsmålet er: Nej (1), Ja, nogle dage (2) eller Ja, en uge eller mere (3). I resultaterne præsenteres andelen af lønmodtagere med hudproblemer (svarkategori 2-3). De næste to spørgsmål lyder: 2. Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for at have våde eller fugtige hænder? 3. Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for hudkontakt med kemikalier (fx rengøringsmidler og desinfektionsmidler)? Svarmulighederne er: Aldrig (1), Sjældent (2), Ca. ¼ af tiden (3), Ca. ½ af tiden (4), Ca. ¾ af tiden (5) eller Næsten hele tiden (6). I resultaterne præsenteres andelen af lønmodtagere, der har hudkontakt med kemikalier eller våde eller fugtige hænder mindst ¼ af arbejdstiden (svarkategori 3-6). 252 Hudpåvirkning - Hudpåvirkning og hudproblemer 06 01

253 Svarfordeling Hudpåvirkning og hudproblemer Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om hudpåvirkning og hudproblemer. Figur 1. Svarfordeling Hudkontakt med kemikalier mindst 1/4 af tiden Hudkontakt med kemikalier mindst 1/4 af tiden Hudkontakt med kemikalier mindre end 1/4 af tiden 16,8% 83,2% Hudproblemer Hudproblemer inden for de seneste 12 måneder 22,8% Ingen hudproblemer inden for de seneste 12 måneder 77,2% Våde eller fugtige hænder mindst 1/4 af tiden Våde/fugtige hænder mindst 1/4 af tiden Våde/fugtige hænder mindre end 1/4 af tiden 23,4% 76,6% Procent I alt svarer 16,8 % af lønmodtagerne, at de har hudkontakt med kemikalier i mindst ¼ af arbejdstiden. Ligeledes svarer 22,8 % af lønmodtagerne, at de har hudproblemer på hænderne såsom kløe, røde knopper, røde plamager, tør og revnet hud og/eller små vandblærer. Hele 23,4 % af lønmodtagerne svarer, at de har våde eller fugtige hænder i mindst ¼ af arbejdstiden Hudpåvirkning - Hudpåvirkning og hudproblemer 253

254 Tidsudvikling Hudpåvirkning og hudproblemer Figur 2 viser lønmodtagernes hudpåvirkning og hudproblemer i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Hudkontakt med kemikalier mindst 1/4 af tiden Andel (%) 15,0 10,0 5,0 15,2 15,1 16,8 Hudproblemer Andel (%) 0,0 20,0 10,0 22,7 21,9 22,8 Våde eller fugtige hænder mindst 1/4 af tiden Andel (%) 0,0 20,0 10,0 23,3 22,3 23,4 0, I perioden fra er andelen af lønmodtagere med hudproblemer og hudpåvirkning tilnærmelsesvis ens. Antallet af lønmodtagere med hudproblemer er omkring 22 % i hele tidsperioden, hvor omkring 23 % har våde og fugtige hænder i mindst ¼ af tiden. Fra ses en mindre stigning i andelen af lønmodtagere, som har hudkontakt med kemikalier mindst ¼ af arbejdstiden. Denne stigning er ikke statistisk signifikant. 254 Hudpåvirkning - Hudpåvirkning og hudproblemer 06 01

255 Øverst og nederst placerede brancher Hudpåvirkning og hudproblemer Figur 3 viser de fem brancher, hvor den største og mindste andel af lønmodtagere har hudpåvirkning og hudproblemer. Figur 3. Brancher Hudkontakt med TOP 5 1 Frisører og anden personlig pleje kemikalier mindst 2 1/4 af tiden Hospitaler 3 Restauranter og barer 4 Rengøring 5 Døgninstitutioner og hjemmepleje 42,9 41,6 40,2 37,5 70,7 BUND 5 31 Undervisning 32 Transport af gods 33 Film, presse og bøger 34 Kontor 35 IT og telekommunikation 7,3 6,3 6,0 3,6 1,5 16,8 Hudproblemer TOP 5 1 Frisører og anden personlig pleje 58,1 2 Restauranter og barer 3 Rengøring 4 Døgninstitutioner og hjemmepleje 5 Hospitaler 37,4 33,7 31,8 29,8 BUND 5 32 Kontor 33 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 34 Transport af passagerer 35 IT og telekommunikation 36 Tekstil og papir 16,2 16,1 15,6 13,4 13,2 Våde eller fugtige hænder mindst 1/4 af tiden TOP 5 1 Restauranter og barer 2 Landbrug, skovbrug og fiskeri 3 Døgninstitutioner og hjemmepleje 4 Rengøring 5 Slagterier 22,8 64,6 56,2 52,5 47,8 43,3 BUND 5 31 Elektronik 32 Energi og råstoffer 33 Kontor 34 Film, presse og bøger 35 IT og telekommunikation 8,2 8,1 6,4 6,2 3,4 23,4 0,0 20,0 40,0 60,0 Andel (%) Hudpåvirkning - Hudpåvirkning og hudproblemer 255

256 Øverst og nederst placerede brancher Hudpåvirkning og hudproblemer Den største andel af lønmodtagere, som har hudkontakt med kemikalier mindst ¼ af tiden, arbejder i brancherne Frisører og anden personlig pleje, Hospitaler, Restauranter og barer, Rengøring og Døgninstitutioner og hjemmepleje. I alt har 70,7 % af lønmodtagerene i branchen Frisører og anden personlig pleje hudkontakt med kemikalier mindst ¼ af arbejdstiden. Denne andel er langt højere end i branchen Hospitaler, som ligger næstøverst placeret i forhold til andelen af lønmodtagere, der har hudkontakt med kemikalier mindst ¼ af tiden. Den mindste andel af lønmodtagere, som har hudkontakt med kemikalier i mindst ¼ af arbejdstiden, arbejder i brancherne IT og telekommunikation, Kontor, Film, presse og bøger, Transport af gods og Undervisning. Under 10 % af lønmodtagerne i disse brancher har kontakt med kemikalier i mindst ¼ af arbejdstiden. Den største andel af lønmodtagere, som har hudproblemer, arbejder i branchen Frisører og anden personlig pleje. Mere end hver anden lønmodtager i denne branche rapporterer hudproblemer. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere med hudproblemer i brancherne Tekstil og papir, IT og telekommunikation, Transport af passagerer, Religiøse institutioner og begravelsesvæsen og Kontor. Under 20 % af lønmodtagerne i disse brancher har hudproblemer. Den største andel af lønmodtagere, som har våde eller fugtige hænder i mindst ¼ af arbejdstiden, arbejder i brancherne Restauranter og barer, Landbrug, skovbrug og fiskeri og Døgninstitutioner og hjemmepleje. Over 50 % af lønmodtagerne i disse brancher har våde eller fugtige hænder i mindst ¼ af arbejdstiden. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere med våde eller fugtige hænder i mindst 1/4 af arbejdstiden i brancherne 'IT og telekommunikation, Film, presse og bøger, Kontor, Energi og råstoffer samt Elektronik. Brancher med kontorpræget arbejde, såsom Film, presse og bøger, Kontor og IT og telekommunikation har i mindre udstrækning hudpåvirkning og hudproblemer. Fælles for brancherne er, at de er rangeret blandt de nederste for mindst to ud af tre spørgsmål om hudpåvirkning og hudproblemer. 256 Hudpåvirkning - Hudpåvirkning og hudproblemer 06 01

257 Øverst og nederst placerede job Hudpåvirkning og hudproblemer Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor den største og mindste andel af lønmodtagere har hudpåvirkninger og hudproblemer. Figur 4. Jobgrupper Hudkontakt med kemikalier mindst 1/4 af tiden TOP 5 1 Frisører og kosmetologer 2 Rengøringsassistenter 3 Køkkenmedhjælpere 4 Klinikassistenter 5 Sygeplejersker 52,6 51,6 50,7 47,8 75,3 BUND 5 68 Revisorer, rådgivere og analytikere 69 IT-konsulenter 70 Jurister 71 Bogholdere 72 Told- og skattemedarbejdere 0,7 0,6 0,1 0,0 0,0 16,8 Hudproblemer TOP 5 1 Frisører og kosmetologer 69,8 2 Køkkenmedhjælpere 3 Mekanikere 4 Slagtere og bagere 5 Kokke og tjenere 40,3 40,1 38,3 36,8 BUND 5 70 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 71 Bogholdere 72 Journalister 73 Regnskabsmedarbejdere 74 Told- og skattemedarbejdere 13,5 13,3 12,7 11,4 9,9 Våde eller fugtige hænder mindst 1/4 af tiden TOP 5 1 Køkkenmedhjælpere 2 Kokke og tjenere 3 Slagtere og bagere 4 Gartnere og landmænd 5 Rengøringsassistenter 22,8 78,7 66,8 63,1 62,0 61,0 BUND 5 66 Salgs- og indkøbsagenter 67 Regnskabsmedarbejdere 68 Revisorer, rådgivere og analytikere 69 IT-konsulenter 70 Journalister 2,3 2,0 1,3 1,2 0,0 23,4 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Andel (%) Hudpåvirkning - Hudpåvirkning og hudproblemer 257

258 Øverst og nederst placerede job Hudpåvirkning og hudproblemer Den største andel af lønmodtagere, der har hudkontakt med kemikalier i mindst ¼ af tiden, er i jobgrupperne Frisører og kosmetologer, Rengøringsassistenter, Køkkenmedhjælpere' og Klinikassistenter. Over 50 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper har hudkontakt med kemikalier i mindst ¼ af tiden. Modsat har ingen lønmodtagere fra jobgrupperne Told- og skattemedarbejdere og Bogholdere hudkontakt med kemikalier. Den største andel af lønmodtagere med hudproblemer er i jobgrupperne Frisører og kosmetologer, Køkkenmedhjælpere, Mekanikere, Slagtere og bagere samt Kokke og tjenere. Over 35 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper har hudproblemer. Modsat er den mindste andel af lønmodtagere i jobgruppen Told- og skattemedarbejdere, hvor 9,9 % af lønmodtagerne har hudproblemer. Den største andel af lønmodtagere, der har våde eller fugtige hænder i mindst ¼ af arbejdstiden, er i jobgrupperne Køkkenmedhjælpere, Kokke og tjenere, Slagtere og bagere, Gartnere og landmænd og Rengøringsassistenter. Over 60 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper har våde eller fugtige hænder i mindst ¼ af arbejdstiden. Modsat har ingen lønmodtagere i jobgruppen Journalister våde eller fugtige hænder i mindst ¼ af arbejdstiden. Jobgrupper med kontorpræget arbejde, så som Revisorer, rådgivere og analytikere, IT-konsulenter, Bogholdere, Told- og skattemedarbejdere, Journalister og Regnskabsmedarbejdere har i mindre udstrækning hudpåvirkning og hudproblemer. Disse jobgrupper er blandt de nederst placerede for to ud af tre spørgsmål om hudpåvirkning og hudproblemer. 258 Hudpåvirkning - Hudpåvirkning og hudproblemer 06 01

259 Køn og alder Hudpåvirkning og hudproblemer Figur 5 viser lønmodtagernes hudpåvirkning og hudproblemer på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Hudkontakt med kemikalier mindst 1/4 af tiden Andel (%) 30,0 20,0 10,0 34,0 24,2 27,3 17,1 18,2 11,3 17,1 11,3 15,8 8,5 20,7 13,1 Hudproblemer 0,0 40,0 39,5 Andel (%) 20,0 30,0 32,9 27,1 25,6 22,4 18,1 17,0 17,2 14,4 24,6 21,0 Våde eller fugtige hænder mindst 1/4 af tiden Andel (%) 0,0 40,0 30,0 20,0 10,0 36,7 36,4 30,8 23,9 24,6 18,1 24,6 17,1 24,0 15,1 26,8 20,1 0,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Figur 5 viser, at en større andel af kvinder end mænd har hudproblemer og hudpåvirkning. Derudover indikerer figur 5 også en tendens, hvor hudpåvirkning og hudproblemer falder med stigende alder. Denne tendens ses både blandt kvinder og mænd og for alle tre spørgsmål. Andelen af lønmodtagere, der har hudkontakt med kemikalier, våde eller fugtige hænder og hudproblemer, er størst blandt unge kvinder og mænd i alderen årige Hudpåvirkning - Hudpåvirkning og hudproblemer 259

260 Sektor Hudpåvirkning og hudproblemer Figur 6 viser lønmodtagernes hudpåvirkning og hudproblemer på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Hudkontakt med kemikalier mindst 1/4 af tiden Hudproblemer Våde eller fugtige hænder mindst 1/4 af tiden Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat 20,6 14,5 16,8 24,3 21,9 22,8 27,0 21,2 23,4 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Andel (%) Andelen af lønmodtagere med hudkontakt og hudproblemer er større hos lønmodtagere i den offentlige sektor end i den private sektor. I alt angiver 20,6 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor, at de har hudkontakt med kemikalier i mindst ¼ af arbejdstiden. En mindre andel på 14,5 % af lønmodtagerene i den private sektor angiver, at de har hudkontakt med kemikalier mindst ¼ af arbejdstiden. I alt angiver 24,3 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor, at de har hudproblemer. Tilsvarende angiver 21,9 % af lønmodtagerne i den private sektor, at de har hudproblemer. Ligeledes er andelen af lønmodtagere med våde eller fugtige hænder i mindst ¼ af tiden større i den offentlige sektor end i den private sektor. I alt angiver 27 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor, at de har våde eller fugtige hænder i mindst ¼ af tiden, hvor 21,2 % af lønmodtagerne i den private sektor angiver, at de har våde eller fugtige hænder i mindst ¼ af tiden. 260 Hudpåvirkning - Hudpåvirkning og hudproblemer 06 01

261 Arbejdspladsens region Hudpåvirkning og hudproblemer Figur 7 viser lønmodtagernes hudpåvirkning og hudproblemer i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Hudkontakt med kemikalier mindst 1/4 af tiden Nordjylland Sjælland Syddanmark 20,4 17,9 Midtjylland 17,9 Midtjylland Hovedstaden Nordjylland 17,2 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 14,1 16,8 Hudproblemer Sjælland 23,6 Nordjylland Midtjylland 23,5 Nordjylland 22,6 Midtjylland Hovedstaden Hovedstaden 22,4 Syddanmark Sjælland Syddanmark 22,3 22,8 Våde eller fugtige hænder mindst 1/4 af tiden Sjælland 27,5 Nordjylland Syddanmark 26,0 Nordjylland 25,8 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland 24,9 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 18,6 23,4 0,0 10,0 20,0 30,0 Andel (%) Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 indikerer ikke nødvendigvis signifikante forskelle mellem regionerne. Den største andel af lønmodtagere, som har hudkontakt med kemikalier i mindst ¼ af tiden, arbejder i Region Sjælland. I alt angiver 20,4 % af lønmodtagerne i Region Sjælland, at de har hudkontakt med kemikalier mindst ¼ af tiden. Modsat angiver den mindste andel af lønmodtagere i Region Hovedstaden, at de har hudkontakt med kemikalier i mindst ¼ af arbejdstiden. Figur 7 viser også, at omtrent samme andel af lønmodtagere har hudproblemer i landets regioner. Hele 27,5 % af lønmodtagerne, der arbejder i Region Sjælland, angiver, at de har våde eller fugtige hænder i mindst ¼ af tiden, hvorimod 18,6 % af lønmodtagerne i Region Hovedstaden angiver, at de har våde eller fugtige hænder i mindst ¼ af tiden. Region Sjælland har den største andel af lønmodtagere med hudpåvirkning eller hudproblemer for alle tre spørgsmål. Godt hver femte lønmodtager i Region Sjælland har hudpåvirkning eller hudproblemer Hudpåvirkning - Hudpåvirkning og hudproblemer 261

262 262

263 07 Støj Støj på arbejdspladsen kan være forstyrrende for ens arbejde, fx støj fra andres tale og fra ventilation, eller den kan være så høj, at det er nødvendigt at råbe for at tale med kolleger, der står ved siden af. 263

264 Støj Forstyrrende støj er lyd, der generer, fordi den forstyrrer en samtale eller koncentrationsevnen (henholdsvis kommunikations- og koncentrationsforstyrrende støj). Forskning tyder på, at især tale forstyrrer både kommunikations- og koncentrationsevne. Lyd behøver ikke nødvendigvis være høj for at forstyrre. Det er velkendt, at kraftig støj kan give høreskade, samt at meget kraftige lyde er særligt skadelige for hørelsen. Det er mindre velkendt, at risikoen for høreskade hænger sammen med den samlede lydenergi, der rammer øret i løbet af en hel arbejdsdag - den daglige støjbelastning. Det er også mindre velkendt, at god musik kan være lige så høreskadende som støj fra et samlebånd eller en maskine, hvis den samlede daglige støjbelastning overskrides. Hvordan måler vi? Støj måles ved spørgsmål om, hvor stor en del af arbejdstiden, man er udsat for henholdsvis høj støj og forstyrrende støj. I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2016 indgår to spørgsmål om støj. Spørgsmålene lyder: 1. Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for høj støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden af? 2. Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for støj, der forstyrrer dig i dit arbejde (fx andre menneskers tale, ventilation, trafik)? Svarmulighederne er: Aldrig, Sjældent, Ca. ¼ af tiden, Ca. ½ af tiden, Ca. ¾ af tiden eller Næsten hele tiden. Resultaterne er baserede på andelen af lønmodtagere, der har svaret, at de er udsat for høj støj og forstyrrende støj i mindst ¼ af arbejdstiden vs. de, der har svaret Aldrig eller Sjældent. 264 Støj - Støj 07 01

265 Svarfordeling Støj Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om forstyrrende støj og høj støj i arbejdet. Figur 1. Svarfordeling Forstyrrende støj mindst 1/4 af tiden Høj støj mindst 1/4 af tiden Udsat for forstyrrende støj mindst 1/4 af tiden Udsat for forstyrrende støj mindre end 1/4 af tiden Udsat for høj støj mindst 1/4 af tiden Udsat for høj støj mindre end 1/4 af tiden 44,6% 55,4% 19,5% 80,5% Procent I alt svarer 44,6 % af lønmodtagerne, at de er udsat for forstyrrende støj mindst ¼ af arbejdstiden, og 19,5 % af lønmodtagerne svarer, at de er udsat for høj støj mindst ¼ af arbejdstiden Støj - Støj 265

266 Tidsudvikling Støj Figur 2 viser andelen af lønmodtagere, der er udsat for forstyrrende og høj støj i arbejdet i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Forstyrrende støj mindst 1/4 af tiden 40,0 41,9 43,9 44,6 Andel (%) 20,0 Høj støj mindst 1/4 af tiden 0,0 20,0 17,9 18,1 19,5 Andel (%) 10,0 0, I perioden fra ses en statistisk signifikant stigning i andelen af lønmodtagere, der er udsat for forstyrrende støj i mindst ¼ af arbejdstiden. I 2012 er 41,9 % af lønmodtagerne udsat for forstyrrende støj i mindst ¼ af arbejdstiden, hvor andelen stiger til 44,6 % i I perioden fra er der ingen statistisk signifikant ændring i andelen af lønmodtagere, der er udsat for høj støj i mindst ¼ af arbejdstiden. 266 Støj - Støj 07 01

267 Øverst og nederst placerede brancher Støj Figur 3 viser de fem brancher, hvor den største og mindste andel af lønmodtagere er udsat for forstyrrende og høj støj i arbejdet. Figur 3. Brancher Forstyrrende støj mindst 1/4 af tiden Høj støj mindst 1/4 af tiden TOP 5 1 Daginstitutioner 2 Frisører og anden personlig pleje 3 Hospitaler 4 Slagterier 5 Undervisning BUND 5 32 Butikker 33 Landbrug, skovbrug og fiskeri 34 Hotel og camping 35 Rengøring 36 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen TOP 5 1 Slagterier 2 Opførelse og nedrivning af byggeri 3 Transportmidler 4 Installation og reparation af maskiner og udstyr 5 Daginstitutioner BUND 5 32 Hospitaler 33 Kontor 34 IT og telekommunikation 35 Universiteter og forskning 36 Læger, tandlæger og dyrlæger 60,2 59,8 57,8 57,0 54,7 33,8 33,8 31,4 31,2 17,9 44,6 56,1 46,3 45,7 40,8 38,3 9,5 9,1 8,0 7,6 7,1 19,5 0,0 20,0 40,0 60,0 Andel (%) Den største andel af lønmodtagere, der er udsat for forstyrrende støj i mindst ¼ af arbejdstiden, arbejder i brancherne Daginstitutioner, Frisører og anden personlig pleje, Hospitaler, 'Slagterier og Undervisning. Over 50 % af lønmodtagerne i disse brancher angiver, at de er udsat for forstyrrende støj mindst ¼ af arbejdstiden. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, der er udsat for forstyrrende støj mindst ¼ af arbejdstiden, i brancherne Religiøse institutioner og begravelsesvæsen, Rengøring samt Hotel og camping. Under 32 % af lønmodtagerne i disse brancher angiver, at de er udsat for forstyrrende støj mindst ¼ af arbejdstiden. Den største andel af lønmodtagere, der er udsat for høj støj mindst ¼ af arbejdstiden, arbejder i branchen Slagterier. Over 56 % af lønmodtagerne i branchen Slagterier angiver, at de arbejder i høj støj mindst ¼ af tiden. Denne andel er langt over gennemsnittet for alle brancher, som er på 19,5 %. Den mindste andel af lønmodtagere, der er udsat for høj støj mindst ¼ af tiden, arbejder i brancherne Læger, tandlæger og dyrlæger, Universiteter og forskning, IT og telekommunikation, Kontor og Hospitaler. Under 10 % af lønmodtagerne i disse brancher angiver, at de er udsat for høj støj mindst ¼ af tiden Støj - Støj 267

268 Øverst og nederst placerede job Støj Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor den største og mindste andel af lønmodtagere er udsat for forstyrrende og høj støj i arbejdet. Figur 4. Jobgrupper Forstyrrende støj mindst 1/4 af tiden Høj støj mindst 1/4 af tiden TOP 5 1 Passagerservicemedarbejdere 2 Pædagoger 3 Frisører og kosmetologer 4 Skolelærere 5 Farmakonomer og bioanalytikere BUND 5 70 SOSU er 71 Butikssælgere 72 Gartnere og landmænd 73 Ejendoms- og rengøringsinspektører 74 Rengøringsassistenter TOP 5 1 Tømrere og snedkere 2 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere 3 Passagerservicemedarbejdere 4 Pædagogmedhjælpere 5 Pædagoger BUND 5 68 Revisorer, rådgivere og analytikere 69 Psykologer 70 Jurister 71 Fysio- og ergoterapeuter 72 Læger 76,4 71,5 66,0 65,4 62,2 32,8 31,2 28,6 28,1 25,1 44,6 60,8 60,0 58,4 49,7 48,0 3,3 2,8 2,7 2,5 19,5 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Andel (%) Over 70 % af lønmodtagerne i jobgrupperne Passagerservicemedarbejdere og Pædagoger angiver, at de er udsat for forstyrrende støj i mindst ¼ af tiden. Modsat er den mindste andel af lønmodtagerne, der er udsat for forstyrrende støj i mindst ¼ af tiden, i jobgrupperne Rengøringsassistenter, Ejendoms- og rengøringsinspektører og Gartnere og landmænd. Under 29 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper angiver, at de arbejder i forstyrrende støj i mindst ¼ af tiden. Den største andel af lønmodtagere, der angiver, at de er udsat for høj støj mindst ¼ af arbejdstiden, er i jobgrupperne Tømrere og snedkere og Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere. Mindst 60 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper er udsat for høj støj i mindst ¼ af tiden. Modsat angiver den mindste andel af lønmodtagerne i jobgrupperne Læger, Fysio- og ergoterapeuter, Jurister, Psykologer og Revisorer, rådgivere og analytikere, at de er udsat for høj støj i mindst ¼ af tiden. Under 4 % i disse jobgrupper er udsat for høj støj mindst ¼ af tiden. 268 Støj - Støj 07 01

269 Køn og alder Støj Figur 5 viser andelen af lønmodtagere, der arbejder i forstyrrende og høj støj på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Forstyrrende støj mindst 1/4 af tiden Andel (%) 60,0 40,0 20,0 41,8 37,0 58,7 44,5 51,8 44,7 48,7 38,2 41,4 33,6 49,4 40,0 Høj støj mindst 1/4 af tiden Andel (%) 0,0 30,0 20,0 10,0 20,9 29,8 18,1 26,0 15,6 22,6 15,2 20,3 14,3 19,3 16,2 22,7 0,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. En større andel af kvindelige lønmodtagere end mandlige angiver, at de arbejder i forstyrrende støj mindst ¼ af tiden. I alt angiver 49,4 % af de kvindelige lønmodtagere, at de arbejder i forstyrrende støj mindst ¼ af tiden, hvor andelen er 40,0 % blandt de mandlige lønmodtagere. Modsat angiver en mindre andel af de kvindelige lønmodtagere end mandlige, at de arbejder i høj støj mindst ¼ af tiden. I alt angiver 16,2 % af de kvindelige lønmodtagere, at de arbejder i høj støj mindst ¼ af tiden, hvor andelen er 22,7 % blandt de mandlige lønmodtagere. Den mindste andel af lønmodtagere, der angiver, at de arbejder i forstyrrende støj i mindst ¼ af tiden, er kvinder og mænd i alderen år. Figur 5 indikerer også en tendens, hvor andelen af lønmodtagere, der arbejder i høj støj, bliver mindre med stigende alder. Denne tendens ses både hos kvinder og mænd Støj - Støj 269

270 Sektor Støj Figur 6 viser andelen af lønmodtagere, der arbejder i forstyrrende og høj støj på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Forstyrrende støj mindst 1/4 af tiden Høj støj mindst 1/4 af tiden Offentlig Privat Offentlig Privat 51,3 40,6 44,6 18,2 20,3 19,5 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 Andel (%) Figur 6 viser, at en større andel af lønmodtagere i den offentlige sektor end i den private sektor, arbejder i forstyrrende støj i mindst ¼ af tiden. I alt angiver 51,3 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor, at de arbejder i forstyrrende støj mindst ¼ af tiden, hvor 40,6 % i den private sektor arbejder i forstyrrende støj mindst ¼ af tiden. Omkring samme andel af lønmodtagere i den offentlige og i den private sektor arbejder i høj støj mindst ¼ af tiden. I alt angiver 18,2 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor, at de arbejder i høj støj mindst ¼ af tiden, hvor 20,3 % af lønmodtagerne i den private sektor angiver, at de arbejder i høj støj mindst ¼ af tiden. 270 Støj - Støj 07 01

271 Arbejdspladsens region Støj Figur 7 viser andelen af lønmodtagere, der er udsat for forstyrrende og høj støj i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Forstyrrende støj mindst 1/4 af tiden Hovedstaden 47,8 Nordjylland Sjælland 45,0 Midtjylland 43,6 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark 41,8 Syddanmark Sjælland Nordjylland 41,7 44,6 Høj støj mindst 1/4 af tiden Sjælland 22,7 Nordjylland Nordjylland 20,5 Syddanmark 20,4 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland 20,2 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 17,0 19,5 0,0 20,0 40,0 Andel (%) Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 viser forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Den største andel af lønmodtagere, der angiver at arbejde i forstyrrende støj mindst ¼ af tiden, arbejder i Region Hovedstaden. I alt angiver 47,8 % af lønmodtagerne i Region Hovedstaden, at de arbejder i forstyrrende støj mindst ¼ af tiden. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, der er udsat for tilsvarende forstyrrende støj, i Region Nordjylland. I alt angiver 41,7 % af lønmodtagerne i Region Nordjylland, at de er udsat for forstyrrende støj mindst ¼ af tiden. Den største andel af lønmodtagere, der angiver, at de arbejder i høj støj, arbejder i Region Sjælland. I alt angiver 22,7 % af lønmodtagerne i Region Sjælland, at de arbejder i høj støj mindst ¼ af tiden. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, der er udsat for tilsvarende høj støj, i Region Hovedstaden. I alt angiver 17,0 % af lønmodtagerne i Region Hovedstaden, at de er udsat for høj støj mindst ¼ af tiden Støj - Støj 271

272 272

273 08 Arbejdsulykker og sikkerhedskultur En arbejdsulykke er en pludselig hændelse i arbejdet, som fører til skade. Sikkerhedskulturen på en arbejdsplads er et væsentligt element for at fremme et højt sikkerhedsniveau. 273

274 Ulykker Vil en virksomhed forebygge arbejdsulykker, kræver det et godt sikkerhedsklima. Det indebærer, at ledere og medarbejdere har en positiv og proaktiv holdning til sikkerhed i dagligdagen. Det er en holdning, som medfører, at der bliver gjort en aktiv indsats rettet mod tekniske løsninger, arbejdets organisering samt konkret samtale om og handling i forhold til sikkerhed. I dagligdagen kan virksomheders produktionsmål opleves som vigtigere end deres mål om et højt sikkerhedsniveau. Både ledere og medarbejdere kan derfor have svært ved at prioritere sikkerheden højt i en travl dagligdag med høje produktionskrav og stramme arbejdsplaner. Forskning viser, at ledelsen skal gå forrest og skabe et godt sikkerhedsklima ved i tale og handling at vise medarbejderne, hvordan virksomheden prioriterer sikkerhed i dagligdagen og ved at inddrage medarbejdere i beslutninger om sikkerhed. Virksomheden skal sikre at medarbejdere, især de unge og nyansatte, får en relevant introduktion og løbende vejledning i sikker udførelse af arbejdet. Derudover er hyppig kommunikation om sikkerhed mellem ledelse og medarbejdere afgørende for at opretholde et godt sikkerhedsklima, som forebygger ulykker. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår et spørgsmål om arbejdsulykker på arbejdspladsen. Spørgsmålet lyder: 1. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for en eller flere arbejdsulykker, som medførte mere end én dags fravær? Svarmulighederne er: Ingen ulykker, 1 ulykke, 2 ulykker, 3 ulykker og 4 eller flere ulykker. Spørgsmålet er formuleret således, at fraværet grundet en arbejdsulykke svarer til Arbejdstilsynets definition for en anmeldepligtig ulykke. Lønmodtagere, som svarer på dette spørgsmål, er delt op efter, om de har været udsat for mindst 1 ulykke vs. ingen ulykker. I resultaterne angives andelen, der er udsat for mindst én arbejdsulykke. Resultaterne af NFAs undersøgelse og Arbejdstilsynets opgørelser over antallet af anmeldte arbejdsulykker kan ikke nødvendigvis sammenlignes. Dette skyldes, at der er tale om to helt forskellige måder at indsamle viden om arbejdsulykker på. I begge tilfælde kan indsamlingsmetoderne medføre enten en overeller underrapportering i forhold til det faktiske antal ulykker. 274 Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Ulykker 08 01

275 Svarfordeling Ulykker Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålet om arbejdsulykker. Figur 1. Svarfordeling Arbejdsulykker Ja 7,2% Nej 92,8% Procent I alt svarer 7,2 % af lønmodtagerne, at de har været udsat for en arbejdsulykke, der medførte mere end én dags fravær Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Ulykker 275

276 Tidsudvikling Ulykker Figur 2 viser andelen af lønmodtagere, der angiver arbejdsulykker med mere end én dags fravær i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Arbejdsulykker Andel (%) 8,0 6,0 4,0 6,4 6,7 7,2 2,0 0, I perioden fra er der ingen statistisk signifikant ændring i andelen af lønmodtagere med ulykker, der medførte mere end én dags fravær fra arbejde. 276 Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Ulykker 08 01

277 Øverst og nederst placerede brancher Ulykker I figur 3 ses de fem brancher, hvor den største og mindste andel af lønmodtagere angiver arbejdsulykker med mere end én dags fravær. Figur 3. Brancher Arbejdsulykker TOP 5 1 Installation og reparation af maskiner og udstyr 21,9 BUND 5 2 Restauranter og barer 3 Opførelse og nedrivning af byggeri 4 Færdiggørelse af byggeri 5 Slagterier 31 Energi og råstoffer 32 Film, presse og bøger 33 Universiteter og forskning 34 IT og telekommunikation 35 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 16,4 15,3 14,1 12,1 3,2 2,8 2,2 1,8 7,2 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 Andel (%) Den største andel af lønmodtagere, der angiver arbejdsulykker, som medførte mere end én dags fravær, arbejder i brancherne Installation og reparation af maskiner og udstyr, Restauranter og barer, Opførelse og nedrivning af byggeri, Færdiggørelse af byggeri og Slagterier. Mere end 12 % af lønmodtagerne i disse brancher angiver en arbejdsulykke. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, der angiver arbejdsulykker, som medførte mere end én dags fravær, i brancherne Religiøse institutioner og begravelsesvæsen', IT og telekommunikation, Universiteter og forskning, Film, presse og bøger og Energi og råstoffer. Mindre end 4 % af lønmodtagerne i disse brancher angiver en arbejdsulykke Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Ulykker 277

278 Øverst og nederst placerede job Ulykker I figur 4 ses de fem jobgrupper, hvor den største og mindste andel af lønmodtagere angiver arbejdsulykker med mere end én dags fravær. Figur 4. Jobgrupper Arbejdsulykker TOP 5 1 Maskinførere 2 Passagerservicemedarbejdere 3 Malere 4 Kokke og tjenere 5 Elektrikere 23,4 21,3 20,1 19,0 18,0 BUND 5 62 Undervisere og forskere ved universiteter 63 Direktions-, læge-, og advokatsekretærer 64 Tekniske tegnere 65 Psykologer 66 Naturvidenskabelige akademikere 1,4 1,3 0,1 0,0 0,0 7,2 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 Andel (%) Den største andel af lønmodtagere, der angiver arbejdsulykker, som medførte mindst én dags fravær, er i jobgrupperne Maskinførere, Passagerservicemedarbejdere, Malere, Kokke og tjenere og Elektrikere. Mindst 18 % i disse jobgrupper angiver en arbejdslykke, som medførte mere end én dags fravær fra arbejde. Modsat er der ingen lønmodtagere i jobgrupperne Naturvidenskabelige akademikere og Psykologer, der angiver arbejdsulykker, som medførte mindst én dags fravær fra arbejde. 278 Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Ulykker 08 01

279 Køn og alder Ulykker Figur 5 viser andelen af lønmodtagere, der angiver arbejdsulykker med mere end én dags fravær på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Arbejdsulykker 15,0 15,1 Andel (%) 10,0 5,0 9,0 7,0 8,2 5,3 9,0 5,4 7,4 4,9 6,2 5,9 8,5 0,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Figur 5 viser, at en større andel af mænd end kvinder angiver arbejdsulykker, som medførte mere end én dags fravær. Det gælder også på tværs af alderskategorierne. Den største andel af lønmodtagere, der angiver arbejdsulykker, som medførte mere end én dags fravær, er unge kvinder og mænd i alderen år Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Ulykker 279

280 Sektor Ulykker Figur 5 viser andelen af lønmodtagere, der angiver arbejdsulykker med mere end én dags fravær på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Arbejdsulykker Offentlig Privat 6,6 7,6 7,2 0,0 1,0 2,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 Andel (%) I alt angiver 6,6 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor, at de har været udsat for en arbejdsulykke, som medførte mere end én dags fravær, hvor andelen i den private sektor tilsvarende er 7,6 %. 280 Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Ulykker 08 01

281 Arbejdspladsens region Ulykker Figur 7 viser andelen af lønmodtagere, der angiver arbejdsulykker med mere end én dags fravær i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Arbejdsulykker Sjælland 9,1 Nordjylland Syddanmark 7,8 Midtjylland 7,2 Midtjylland Hovedstaden Nordjylland 6,5 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 6,4 7,2 2,0 4,0 6,0 8,0 Andel (%) Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og på ikke lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Den største andel af lønmodtagere, der angiver arbejdsulykker med mere end én dags fravær, arbejder i Region Sjælland. I alt angiver 9,1 % af lønmodtagerne i Region Sjælland arbejdsulykker. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, der angiver arbejdsulykker med mere end én dags fravær, i Region Hovedstaden. I alt angiver 6,4 % af lønmodtagerne i Region Hovedstaden arbejdsulykker Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Ulykker 281

282 Sikkerhed på arbejdspladsen Forskning viser, at et godt sikkerhedsklima blandt virksomhedens ledere og medarbejdere er en afgørende faktor for at forebygge arbejdsulykker. Begrebet sikkerhedsklima henviser til medarbejdernes opfattelse af ledernes og kollegernes praktiske håndtering og prioritering af sikkerheden i dagligdagen. Det er en opfattelse, der nemt påvirkes af bl.a. økonomi, tidspres, ledelsesstil samt det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Der er derfor tale om et øjebliksbillede af en virksomheds sikkerhedskultur. Vil en virksomhed forebygge arbejdsulykker, kræver det et godt sikkerhedsklima. Det indebærer, at ledere og medarbejdere har en positiv og proaktiv holdning til sikkerhed i dagligdagen. Det er en holdning, som medfører, at der bliver gjort en aktiv indsats rettet mod tekniske løsninger, arbejdets organisering samt konkret samtale om og handling i forhold til sikkerhed. I dagligdagen kan virksomheders produktionsmål opleves som vigtigere end deres mål om et højt sikkerhedsniveau. Både ledere og medarbejdere kan derfor have svært ved at prioritere sikkerheden højt i en travl dagligdag med høje produktionskrav og stramme arbejdsplaner. Forskning viser, at ledelsen skal gå forrest og skabe et godt sikkerhedsklima ved i tale og handling at vise medarbejderne, hvordan virksomheden prioriterer sikkerhed i dagligdagen og ved at inddrage medarbejdere i beslutninger om sikkerhed. Virksomheden skal sikre, at medarbejdere, især de unge og nyansatte, får en relevant introduktion og løbende vejledning i sikker udførelse af arbejdet. Derudover er hyppig kommunikation om sikkerhed mellem ledelse og medarbejdere afgørende for at opretholde et godt sikkerhedsklima, som forebygger ulykker. Hvordan måler vi? I Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår 5 udsagn om sikkerhed på arbejdspladsen. Udsagnene lyder: Er du enig eller uenig i følgende udsagn om sikkerheden på din arbejdsplads? 1. Ledelsen inddrager medarbejderne i beslutninger vedrørende sikkerhed. 2. Ledelsen opmuntrer medarbejderne til at arbejde sikkert, selv når arbejdsplanen er stram. 3. Vi mener, at mindre ulykker er en normal del af det daglige arbejde. 4. Jeg får den nødvendige vejledning og instruktion i sikker udførelse af arbejdet. 5. Vi hjælper hinanden med at arbejde sikkert, selv når arbejdsplanen er stram. For de to første udsagn samt de to sidste udsagn er svarmulighederne: Meget uenig (1), Uenig (2), Enig (3), Meget enig (4) og Ikke relevant (5). For det tredje udsagn er svarmulighederne: Meget enig (1), Enig (2), Uenig (3), Meget uenig (4) og Ikke relevant (5). I resultaterne præsenteres den gennemsnitlige score (1-4). Lønmodtagere, der har svaret Ikke relevant (svarmulighed 5), er ikke taget med i beregningerne. 282 Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Sikkerhed på arbejdspladsen 08 02

283 Svarfordeling Sikkerhed på arbejdspladsen Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om sikkerhed på arbejdspladsen. Figur 1. Svarfordeling Ledelse inddrager medarbejderne i beslutninger vedrørende sikkerhed 3. Enig 4. Meget enig 2. Uenig 22,0% 19,5% 51,9% 1. Meget uenig 6,7% Ledelse opmuntrer til altid at arbejde sikkert 3. Enig 4. Meget enig 29,1% 50,8% 2. Uenig 14,7% 1. Meget uenig 5,4% Mindre ulykker er en normal del af det daglige arbejde 4. Meget uenig 3. Uenig 28,4% 42,1% 2. Enig 20,3% 1. Meget enig 9,2% Vejledning og instruktion i sikker udførelse 3. Enig 4. Meget enig 29,9% 55,0% 2. Uenig 11,6% 1. Meget uenig 3,6% Vi hjælper hinanden med altid at arbejde sikkert 3. Enig 4. Meget enig 26,3% 60,6% 2. Uenig 10,6% 1. Meget uenig 2,5% Procent I 2016 svarer 73,9 % af lønmodtagerne, at de er Meget enig eller Enig i, at ledelsen inddrager medarbejdere i beslutninger vedrørende sikkerhed, ligesom 79,9 % af lønmodtagerne svarer, at de er 'Meget enig' eller 'Enig' i, at ledelsen opmuntrer medarbejdere til at arbejde sikkert, selv når arbejdsplanen er stram. I alt svarer 70,5 % af lønmodtagerne, at de er Meget uenig eller Uenig i, at mindre ulykker er en normal del af det daglige arbejde. I svarfordelingen fremgår det oprindelige spørgsmål fra undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og Helbred 2016'. I de resterende analyser er spørgsmålet vendt om. Derudover svarer 84,9 % af lønmodtagerne, at de er Meget enig eller Enig i, at de får den nødvendige vejledning og instruktion i sikker udførelse af arbejdet, ligesom 86,9 % af lønmodtagerne svarer, at de er Meget enig eller Enig i, at kolleger altid hjælper hinanden med at arbejde sikkert Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Sikkerhed på arbejdspladsen 283

284 Tidsudvikling Sikkerhed på arbejdspladsen Figur 2 viser lønmodtagernes sikkerhed på arbejdspladsen i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Ledelse inddrager medarbejderne i beslutninger vedrørende sikkerhed 2,0 2,9 2,9 2,9 Ledelse opmuntrer til altid at arbejde sikkert 1,0 2,0 3,1 Mindre ulykker er ikke en normal del af det daglige arbejde 1,0 2,0 3,1 3,1 Vejledning og instruktion i sikker udførelse 1,0 2,0 3,1 3,2 3,1 Vi hjælper hinanden med altid at arbejde sikkert 1,0 2,0 3,1 3,1 3,1 1, I perioden fra er der ingen statistisk signifikante ændringer i lønmodtagernes sikkerhed på arbejdspladsen. Den gennemsnitlige score for sikkerhed på arbejdspladsen er overordnet stabil over de tre år. n er ca. for alle udsagnene. 284 Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Sikkerhed på arbejdspladsen 08 02

285 Øverst og nederst placerede brancher Sikkerhed på arbejdspladsen Figur 3 og figur 3.1 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om sikkerhed på arbejdspladsen. Figur 3. Brancher Ledelse opmuntrer til altid at arbejde sikkert Mindre ulykker er ikke en normal del af det daglige arbejde Vi hjælper hinanden med altid at arbejde sikkert TOP 5 1 Kemi og medicin 2 Energi og råstoffer 3 Universiteter og forskning 4 Plast, glas og beton 5 IT og telekommunikation BUND 5 32 Opførelse og nedrivning af byggeri 33 Restauranter og barer 34 Slagterier 35 Frisører og anden personlig pleje 36 Installation og reparation af maskiner og udstyr TOP 5 1 Læger, tandlæger og dyrlæger 2 Kemi og medicin 3 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 4 Film, presse og bøger 5 Universiteter og forskning BUND 5 32 Hotel og camping 33 Landbrug, skovbrug og fiskeri 34 Frisører og anden personlig pleje 35 Restauranter og barer 36 Slagterier TOP 5 1 Energi og råstoffer 2 Kemi og medicin 3 Læger, tandlæger og dyrlæger 4 Hotel og camping 5 Tekstil og papir BUND 5 32 Transport af gods 33 Opførelse og nedrivning af byggeri 34 Slagterier 35 Frisører og anden personlig pleje 36 Installation og reparation af maskiner og udstyr 3,5 3,3 3,2 3,2 3,2 2,9 2,9 2,9 2,8 2,7 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 2,8 2,7 2,6 2,6 2,6 3,3 3,3 3,2 3,2 3,2 3,1 0,0 1,0 2, Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Sikkerhed på arbejdspladsen 285

286 Øverst og nederst placerede brancher Sikkerhed på arbejdspladsen Figur 3.1 Brancher Ledelse TOP 5 1 Kemi og medicin inddrager 2 medarbejderne i Energi og råstoffer beslutninger 3 Læger, tandlæger og dyrlæger vedrørende sikkerhed 4 IT og telekommunikation 5 Kontor 3,3 3,2 3,1 BUND 5 32 Butikker 33 Installation og reparation af maskiner og udstyr 34 Slagterier 35 Frisører og anden personlig pleje 36 Transport af passagerer 2,7 2,7 2,7 2,7 2,6 Vejledning og TOP 5 1 Kemi og medicin instruktion i 2 sikker udførelse Energi og råstoffer 3 Læger, tandlæger og dyrlæger 4 IT og telekommunikation 5 Hotel og camping 2,9 3,4 3,4 3,3 3,3 3,3 BUND 5 32 Vand, kloak og affald 33 Undervisning 34 Opførelse og nedrivning af byggeri 35 Slagterier 36 Frisører og anden personlig pleje 2,9 2,9 3,1 0,0 1,0 2,0 Lønmodtagere i branchen Kemi og medicin har den højeste score på 3,5 for udsagnet om, at ledelsen opmuntrer medarbejderne til at arbejde sikkert. Modsat har lønmodtagere i branchen Installation og reparation af maskiner og udstyr den laveste score på 2,7. Lønmodtagere i brancherne Læger, tandlæger og dyrlæger, Kemi og medicin, Religiøse institutioner og begravelsesvæsen, Film, presse og bøger samt Universiteter og forskning har de højeste scorer på 3,3 for udsagnet om mindre ulykker. Modsat har lønmodtagerne i brancherne Slagterier, Restauranter og barer og Frisører og anden personlig pleje de laveste scorer på 2,6. Lønmodtagere i brancherne Energi og råstoffer og Kemi og medicin har de højeste scorer på 3,3 for udsagnet om, at kolleger hjælper hinanden med at arbejde sikkert. Modsat har lønmodtagere i brancherne Installation og reparation af maskiner og udstyr, Frisører og anden personlig pleje, Slagterier, Opførelse og nedrivning af byggeri samt Transport af gods de laveste scorer på. Figur 3.1 viser, at lønmodtagere i branchen Kemi og medicin har den højeste score på 3,3 for udsagnet om, at ledelsen inddrager medarbejderne i beslutninger vedrørende sikkerhed. Modsat har lønmodtagere i branchen Transport af passagerer den laveste score på 2,6. Lønmodtagere i brancherne Kemi og medicin og Energi og råstoffer har de højeste scorer på 3,4 for udsagnet om, at de får den nødvendige vejledning og instruktion i sikker udførelse af arbejdet. Modsat har lønmodtagere i brancherne Frisører og anden personlig pleje og Slagterier de laveste scorer på 2,9. Brancherne Kemi og medicin og Læger, tandlæger og dyrlæger er øverst placerede for hhv. fem og fire spørgsmål, hvor brancherne Slagterier og Frisører og anden personlig pleje er nederst placerede for alle fem spørgsmål. 286 Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Sikkerhed på arbejdspladsen 08 02

287 Øverst og nederst placerede job Sikkerhed på arbejdspladsen Figur 4 og figur 4.1 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om sikkerhed på arbejdspladsen. Figur 4. Jobgrupper Ledelse opmuntrer til altid at arbejde sikkert Mindre ulykker er ikke en normal del af det daglige arbejde Vi hjælper hinanden med altid at arbejde sikkert TOP 5 1 Naturvidenskabelige akademikere 2 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 3 Ledere 4 Ingeniører og arkitekter 5 Bogholdere BUND 5 70 Præcisionshåndværkere 71 Politi og fængselsbetjente 72 Tømrere og snedkere 73 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 74 Frisører og kosmetologer TOP 5 1 Journalister 2 Jurister 3 Undervisere ved erhvervsskoler 4 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 5 Psykologer BUND 5 70 Rengøringsassistenter 71 Kasseassistenter 72 Bude og kurerer 73 Frisører og kosmetologer 74 Køkkenmedhjælpere TOP 5 1 Naturvidenskabelige akademikere 2 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 3 Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse 4 Ledere 5 Bogholdere BUND 5 70 Præcisionshåndværkere 71 Tømrere og snedkere 72 Lastbilchauffører 73 Frisører og kosmetologer 74 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 3,5 3,4 3,3 3,3 3,3 2,7 2,7 2,7 2,7 2,6 3,6 3,5 3,5 3,5 3,4 2,7 2,7 2,6 2,5 2,5 3,4 3,4 3,3 3,3 3,3 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 3,1 0,0 1,0 2, Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Sikkerhed på arbejdspladsen 287

288 Øverst og nederst placerede job Sikkerhed på arbejdspladsen Figur 4.1 Jobgrupper Ledelse inddrager medarbejderne i beslutninger vedrørende sikkerhed TOP 5 1 Naturvidenskabelige akademikere 2 Ledere 3 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 4 Revisorer, rådgivere og analytikere 5 Ingeniører og arkitekter 3,3 3,3 3,2 3,1 3,1 BUND 5 70 Frisører og kosmetologer 71 Politi og fængselsbetjente 72 Passagerservicemedarbejdere 73 Kasseassistenter 74 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 2,6 2,6 2,6 2,5 2,4 Vejledning og TOP 5 1 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger instruktion i 2 sikker udførelse Bogholdere 3 Revisorer, rådgivere og analytikere 4 Ledere 5 Ingeniører og arkitekter 2,9 3,6 3,4 3,4 3,4 3,3 BUND 5 70 Murere, VVS ere m.fl. 71 Frisører og kosmetologer 72 Politi og fængselsbetjente 73 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 74 Tømrere og snedkere 2,9 2,9 2,9 2,8 2,8 3,1 0,0 1,0 2,0 Lønmodtagere i jobgruppen Naturvidenskabelige akademikere har den højeste score på 3,5 for udsagnet om, at ledelsen opmuntrer til altid at arbejde sikkert, hvor lønmodtagere i jobgruppen Frisører og kosmetologer har den laveste score på 2,6. Lønmodtagere i jobgruppen Journalister har den højeste score på 3,6 for udsagnet om mindre ulykker, hvor lønmodtagere i jobgrupperne Køkkenmedhjælpere og 'Frisører og kosmetologer' har de laveste scorer på 2,5. Lønmodtagere i jobgrupperne Naturvidenskabelige akademikere og Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger har de højeste scorer på 3,4 for udsagnet om, at medarbejdere hjælper hinanden med at arbejde sikkert, hvor lønmodtagere i jobgrupperne Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl., 'Frisører og kosmetologer', 'Lastbilchauffører', 'Tømrere og snedkere' og 'Præcisionshåndværkere' har de laveste scorer på 2,9. Figur 4.1 viser, at lønmodtagere i jobgrupperne Naturvidenskabelige akademikere og 'Ledere' har de højeste scorer på 3,3 for udsagnet om, at ledelsen inddrager medarbejderne i beslutninger, hvor lønmodtagere i branchen Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. har den laveste score på 2,4. Lønmodtagere i jobgruppen Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger har den højeste score på 3,6 for udsagnet om, at de får den nødvendige vejledning og instruktion, hvor lønmodtagere i jobgrupperne Tømrere og snedkere og Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. har de laveste scorer på 2,8. Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger og Ledere er øverst placerede for hhv. fem og fire spørgsmål, hvor Frisører og kosmetologer og Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. er nederst placerede for hhv. fem og fire spørgsmål. 288 Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Sikkerhed på arbejdspladsen 08 02

289 Køn og alder Sikkerhed på arbejdspladsen Figur 5 viser lønmodtagernes sikkerhed på arbejdspladsen på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Ledelse inddrager medarbejderne i beslutninger vedrørende sikkerhed 2,0 2,7 2,8 2,8 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 Ledelse opmuntrer til altid at arbejde sikkert 1,0 2,0 2,9 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 Mindre ulykker er ikke en normal del af det daglige arbejde 1,0 2,0 2,7 2,6 2,9 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 Vejledning og instruktion i sikker udførelse 1,0 2,0 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,2 3,1 3,2 3,1 3,1 3,1 Vi hjælper hinanden med altid at arbejde sikkert 1,0 2,0 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 1,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Overordnet oplever kvinder og mænd samme grad af sikkerhed på arbejdspladsen. Figur 5 viser, at lønmodtagere i alderen år har lavere scorer for udsagnene om inddragelse i beslutninger og mindre ulykker, end lønmodtagere i andre alderskategorier Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Sikkerhed på arbejdspladsen 289

290 Sektor Sikkerhed på arbejdspladsen Figur 6 viser lønmodtagernes sikkerhed på arbejdspladsen på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Ledelse inddrager medarbejderne i beslutninger vedrørende sikkerhed Ledelse opmuntrer til altid at arbejde sikkert Mindre ulykker er ikke en normal del af det daglige arbejde Vejledning og instruktion i sikker udførelse Vi hjælper hinanden med altid at arbejde sikkert Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat 2,9 2,9 2,9 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 1,0 1,5 2,0 2,5 Overordnet oplever lønmodtagere i den offentlige og i den private sektor samme grad af sikkerheden på arbejdspladsen. Undtagelsesvis fremhæves udsagnet, der omhandler mindre ulykker. Lønmodtagere i den offentlige sektor har en score på 3,1 for dette udsagn, hvor lønmodtagere i den private sektor har en score på. 290 Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Sikkerhed på arbejdspladsen 08 02

291 Arbejdspladsens region Sikkerhed på arbejdspladsen Figur 7 og figur 7.1 viser lønmodtagernes sikkerhed på arbejdspladsen i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Ledelse opmuntrer til altid at arbejde sikkert Syddanmark 3,1 Nordjylland Hovedstaden Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Syddanmark Sjælland Sjælland Mindre ulykker er ikke en normal del af det daglige arbejde Nordjylland Hovedstaden Midtjylland 3,1 Midtjylland Hovedstaden Sjælland Syddanmark Syddanmark Sjælland Nordjylland Vejledning og instruktion i sikker udførelse Syddanmark 3,1 Nordjylland Midtjylland 3,1 Midtjylland Hovedstaden Hovedstaden Nordjylland 3,1 3,1 Syddanmark Sjælland Sjælland 3,1 Vi hjælper hinanden med altid at arbejde sikkert Syddanmark 3,1 Nordjylland Nordjylland 3,1 Midtjylland Hovedstaden Hovedstaden Midtjylland 3,1 3,1 Syddanmark Sjælland Sjælland 3,1 3,1 0,0 1,0 2, Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Sikkerhed på arbejdspladsen 291

292 Arbejdspladsens region Sikkerhed på arbejdspladsen Figur 7.1 Arbejdspladsens region Ledelse inddrager medarbejderne i beslutninger vedrørende sikkerhed Nordjylland Syddanmark Nordjylland 2,9 2,9 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Hovedstaden 2,9 2,9 Syddanmark Sjælland Sjælland 2,8 2,9 0,0 1,0 2,0 Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figurerne illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Lønmodtagernes vurdering af sikkerhed på arbejdspladsen er nogenlunde ens i de forskellige regioner. Lønmodtagere, der arbejder i Region Syddanmark, har en score på 3,1 for udsagnet om, at ledelsen opmuntrer til altid at arbejde sikkert, hvor lønmodtagere i de andre regioner har en score på. Lønmodtagere, der arbejder i Region Hovedstaden, har en score på 3,1 for udsagnet om mindre ulykker, hvor lønmodtagere i de andre regioner har en score på. Lønmodtagere, der arbejder i Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Region Nordjylland, har en score på 3,1 for udsagnet om vejledning og instruktion i sikker udførelse af arbejdet, hvor lønmodtagere i Region Sjælland har en score på. Lønmodtageree i de forskellige regioner har ens scorer på 3,1 for udsagnet om, at kolleger altid hjælper hinanden med at arbejde sikkert. Lønmodtagere, der arbejder i Region Syddanmark, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Hovedstaden, har en score på 2,9 for udsagnet om, at ledelsen inddrager medarbejdere i beslutninger vedrørende sikkerhed. Lønmodtagere i Region Sjælland har en score på 2, Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Sikkerhed på arbejdspladsen 08 02

293 08 02 Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Sikkerhed på arbejdspladsen 293

294 Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø Dette emne sætter fokus på medarbejdernes vurdering af henholdsvis arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø og graden af medarbejderinvolvering i arbejdsmiljøet. Lønmodtagernes svar antages at afspejle prioriteringen af arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne og anses som en temperaturmåling af, hvordan medarbejderne oplever arbejdsmiljøindsatsen på arbejdspladsen. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår tre spørgsmål om arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljøet. De tre spørgsmål lyder: I hvilken grad er holdningen på din arbejdsplads, at arbejdsmiljøet skal være bedre end reglerne kræver? 2. prioriterer din arbejdsplads forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt? 3. bliver medarbejderne på din arbejdsplads involveret i beslutninger, som påvirker deres arbejdsmiljø? Svarmulighederne for alle spørgsmål er: Slet ikke (1), I ringe grad (2), I nogen grad (3), I høj grad (4) eller Ved ikke (5). Resultaterne er baserede på beregninger af den gennemsnitlige score for hvert spørgsmål. Lønmodtagere, der har svaret Ved ikke (svarkategori 5), er ikke taget med i beregningerne. 294 Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø 08 03

295 Svarfordeling Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø. Figur 1. Svarfordeling Arbejdsmiljøet skal være bedre end reglerne kræver 1. Slet ikke 2. I ringe grad 14,5% 21,7% 3. I nogen grad 45,4% Arbejdsmiljøproblemer skal forebygges 4. I høj grad 1. Slet ikke 2. I ringe grad 7,2% 18,4% 21,0% 3. I nogen grad 47,9% Medarbejderne inddrages i beslutninger om eget arbejdsmiljø 4. I høj grad 1. Slet ikke 2. I ringe grad 8,4% 23,9% 21,2% 3. I nogen grad 48,1% 4. I høj grad 22,4% Procent For alle tre spørgsmål om arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø svarer omkring 50 % af lønmodtagerne i Nogen grad. Derudover svarer omkring 20 % af lønmodtagerne I høj grad og under 15 % svarer Slet ikke Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø 295

296 Tidsudvikling Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø Figur 2 viser lønmodtagernes oplevelse af arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Arbejdsmiljøet skal være bedre end reglerne kræver 2,5 2,0 2,7 2,7 2,7 1,5 Arbejdsmiljøproblemer skal forebygges 1,0 2,9 2,9 2,9 2,0 Medarbejderne inddrages i beslutninger om eget arbejdsmiljø 1,0 2,0 2,9 2,9 2,8 1, I perioden fra er lønmodtagernes oplevelse af arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø nogenlunde ens. Den eneste undtagelse ses for spørgsmålet I hvilken grad bliver medarbejderne på din arbejdsplads involveret i beslutninger, som påvirker deres arbejdsmiljø?. I perioden fra ses et mindre fald på 0,1. Faldet er dog ikke statistisk signifikant. 296 Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø 08 03

297 Øverst og nederst placerede brancher Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø Figur 3 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø. Figur 3. Brancher Arbejdsmiljøet skal være bedre end reglerne kræver Arbejdsmiljøproblemer skal forebygges Medarbejderne inddrages i beslutninger om eget arbejdsmiljø TOP 5 1 Kemi og medicin 2 Energi og råstoffer 3 Plast, glas og beton 4 Anlægsarbejde 5 Vand, kloak og affald BUND 5 32 Film, presse og bøger 33 Træ og møbler 34 Transport af passagerer 35 Politi, beredskab og fængsler 36 Installation og reparation af maskiner og udstyr TOP 5 1 Kemi og medicin 2 Energi og råstoffer 3 Vand, kloak og affald 4 Plast, glas og beton 5 Elektronik BUND 5 32 Restauranter og barer 33 Transport af passagerer 34 Frisører og anden personlig pleje 35 Film, presse og bøger 36 Installation og reparation af maskiner og udstyr TOP 5 1 Kemi og medicin 2 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 3 Læger, tandlæger og dyrlæger 4 Energi og råstoffer 5 Daginstitutioner BUND 5 32 Rengøring 33 Slagterier 34 Transport af passagerer 35 Installation og reparation af maskiner og udstyr 36 Frisører og anden personlig pleje 3,1 2,9 2,8 2,8 2,8 2,6 2,5 2,5 2,5 2,3 2,7 3,4 3,2 2,8 2,8 2,7 2,7 2,6 2,9 3,1 2,6 2,6 2,6 2,6 2,5 2,8 1,0 2, Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø 297

298 Øverst og nederst placerede brancher Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø Lønmodtagere, der arbejder i branchen Kemi og medicin, har den højeste score på 3,1 for spørgsmålet, der omhandler et bedre arbejdsmiljø end reglerne kræver. De øvrige brancher med næsthøjeste scorer er Energi og råstoffer, efterfulgt af Plast, glas og beton, Anlægsarbejde og Vand, kloak og affald. Modsat har lønmodtagere, der arbejder i brancherne Installation og reparation af maskiner og udstyr, Politi, beredskab og fængsler, Transport af passagerer og Træ og møbler, de laveste scorer i intervallet 2,3-2,5 for spørgsmålet om et bedre arbejdsmiljø end reglerne kræver. Lønmodtagere, der arbejder i branchen Kemi og medicin, har den højeste score på 3,4 for spørgsmålet, der omhandler forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer. Modsat har lønmodtagere, der arbejder i brancherne Installation og reparation af maskiner og udstyr, Film, presse og bøger og Frisører og anden personlig pleje de laveste scorer i intervallet 2,6-2,7. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Kemi og medicin, har den højeste score på 3,1 for spørgsmålet om medarbejderinvolvering i beslutninger om eget arbejdsmiljø. De øvrige brancher, som også er øverst placeret for dette spørgsmål, har alle scorer på. De inkluderer Religiøse institutioner og begravelsesvæsen, Læger, tandlæger og dyrlæger, Energi og råstoffer og Daginstitutioner. Lønmodtagere i branchen Frisører og anden personlig pleje har en score på 2,5, som er den laveste score for involvering i beslutninger om eget arbejdsmiljø. Brancherne Kemi og medicin og Energi og råstoffer er blandt de øverst placerede for alle tre spørgsmål om arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø. Brancherne Installation og reparation af maskiner og udstyr og Transport af passagerer er blandt de nederst placerede for alle tre spørgsmål om arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø. 298 Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø 08 03

299 Øverst og nederst placerede job Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø. Figur 4. Jobgrupper Arbejdsmiljøet skal være TOP 5 1 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger bedre end reglerne 2 kræver Ledere 3 Manuelt arbejde uden nærmere angivelse Arbejdsmiljøproblemer skal forebygges Medarbejderne inddrages i beslutninger om eget arbejdsmiljø BUND 5 4 Laboranter 5 Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse 70 Slagtere og bagere 71 Mekanikere 72 Præcisionshåndværkere 73 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 74 Politi og fængselsbetjente TOP 5 1 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger BUND 5 2 Ledere 3 Montører 4 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede 5 Laboranter 70 Servicefag i øvrigt 71 Undervisere ved erhvervsskoler 72 Frisører og kosmetologer 73 Slagtere og bagere 74 Politi og fængselsbetjente TOP 5 1 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger BUND 5 2 Ledere 3 Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse 4 Naturvidenskabelige akademikere 5 Fysio- og ergoterapeuter 70 Slagtere og bagere 71 Rengøringsassistenter 72 Politi og fængselsbetjente 73 Frisører og kosmetologer 74 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 2,9 2,8 2,8 2,8 2,4 2,4 2,4 2,4 2,2 2,7 3,2 3,1 3,1 3,1 2,6 2,6 2,6 2,5 2,4 2,9 3,2 3,2 3,1 2,6 2,5 2,4 2,4 2,4 2,8 0,0 1,0 2, Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø 299

300 Øverst og nederst placerede job Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø Lønmodtagere i jobgrupperne Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger og Ledere har de højeste scorer i intervallet 2,9- for spørgsmålet, der omhandler, at arbejdsmiljøet skal være bedre end reglerne kræver. Modsat har lønmodtagere i jobgruppen Politi og fængselsbetjente den laveste score på 2,2. Lønmodtagere i jobgrupperne Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger, Ledere, Montører, Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede har de højeste scorer for spørgsmålet om arbejdspladsens forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer. Lønmodtagerne i disse jobgrupper har en gennemsnitlig score i intervallet -3,2. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Politi og fængselsbetjente, Slagtere og bagere, Frisører og kosmetologer, Undervisere ved erhvervsskoler samt Servicefag i øvrigt de laveste scorer i intervallet 2,4-2,6. Lønmodtagere i jobgrupperne Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger, Ledere, og Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse har de højeste scorer i intervallet 3,1-3,2 for spørgsmålet om medarbejderinddragelse i beslutninger om eget arbejdsmiljø. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Bus- og taxachauffører, lokoførere m. fl., Frisører og kosmetologer og Politi og fængselsbetjente de laveste scorer på 2,4. Jobgrupperne Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger og Ledere er blandt de øverst placerede for alle tre spørgsmål om arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø. Ligeledes er Slagtere og bagere og Politi og fængselsbetjente blandt de nederst placerede for alle tre spørgsmål om arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø. 300 Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø 08 03

301 Køn og alder Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø Figur 5 viser lønmodtagernes oplevelse af arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Arbejdsmiljøet skal være bedre end reglerne kræver 2,0 2,9 2,7 2,6 2,7 2,7 2,6 2,6 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 Arbejdsmiljøproblemer skal forebygges 1,0 2,8 2,8 2,9 2,8 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 2,0 Medarbejderne inddrages i beslutninger om eget arbejdsmiljø 1,0 2,0 2,8 2,9 2,8 2,9 2,8 2,8 2,8 2,9 2,8 2,9 2,8 2,9 1,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Overordnet har kvinder og mænd samme oplevelse af arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø. Kvinder og mænd har begge scoren 2,7 for spørgsmålet, der omhandler, at arbejdsmiljøet skal være bedre end reglerne kræver. Kvinder og mænd har begge scoren 2,9 for spørgsmålet der omhandler, at arbejdsmiljøproblemer skal forebygges. Kvinder har scoren 2,8 for spørgsmålet, der omhandler medarbejderinddragelser i beslutninger om eget arbejdsmiljø, hvor mænd har scoren 2,9. Lønmodtagernes score for hvert af de tre spørgsmål er nogenlunde ens på tværs af alderskategorierne. Dog har kvinder i alderen år en højere score end de andre alderskategorier for spørgsmålet, der omhandler, at arbejdsmiljøet skal være bedre end reglerne kræver Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø 301

302 Sektor Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø Figur 6 viser lønmodtagernes oplevelse af arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Arbejdsmiljøet skal være bedre end reglerne kræver Arbejdsmiljøproblemer skal forebygges Medarbejderne inddrages i beslutninger om eget arbejdsmiljø Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat 2,6 2,7 2,7 2,9 2,9 2,9 2,9 2,8 2,8 1,0 1,5 2,0 2,5 Lønmodtagernes vurdering af arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø er relativt ens i både den offentlige og den private sektor. Lønmodtagere i den offentlige sektor har en score på 2,6 for spørgsmålet, der omhandler, at arbejdsmiljøet skal være bedre end reglerne kræver. For samme spørgsmål har lønmodtagere i den private sektor en score på 2,7. Lønmodtagere i den offentlige og private sektor har begge scoren 2,9 for spørgsmålet, der omhandler at arbejdsmiljøproblemer skal forebygges. Lønmodtagere i den offentlige sektor har en score på 2,9 for spørgsmålet, der omhandler medarbejderinddragelse i beslutninger om eget arbejdsmiljø. Tilsvarende har lønmodtagere i den private sektor en score på 2, Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø 08 03

303 Arbejdspladsens region Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø Figur 7 viser lønmodtagernes oplevelse af arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Arbejdsmiljøet skal være bedre end reglerne kræver Midtjylland 2,7 Nordjylland Hovedstaden 2,7 Syddanmark 2,7 Midtjylland Hovedstaden Nordjylland 2,7 Syddanmark Sjælland Sjælland 2,6 2,7 Arbejdsmiljøproblemer skal forebygges Syddanmark 2,9 Nordjylland Midtjylland 2,9 Nordjylland 2,9 Midtjylland Hovedstaden Hovedstaden 2,9 Syddanmark Sjælland Sjælland 2,8 2,9 Medarbejderne inddrages i beslutninger om eget arbejdsmiljø Nordjylland Midtjylland Syddanmark 2,9 2,9 Nordjylland 2,9 Midtjylland Hovedstaden Sjælland 2,8 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 2,8 2,8 0,0 1,0 2,0 Beregningerne er baserede på arbejdspladsens regionale placering og ikke lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Lønmodtagernes vurdering af arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø er relativt ens i regionerne. Lønmodtagere, der arbejder i Region Midtjylland, Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Nordjylland har de højeste scorer på 2,7 for spørgsmålet om, at arbejdsmiljøet skal være bedre end reglerne kræver. Modsat har lønmodtagere i Region Sjælland den laveste score på 2,6 for samme spørgsmål Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø 303

304 Arbejdspladsens region Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø Lønmodtagere, der arbejder i Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Hovedstaden har de højeste scorer på 2,9 for spørgsmålet om, at arbejdsmiljøproblemer skal forebygges, hvor lønmodtagere i Region Sjælland har den laveste score på 2,8. Lønmodtagere, der arbejder i Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland, har de højeste scorer på 2,9 for spørgsmålet om medarbejderinddragelse i beslutninger om eget arbejdsmiljø, hvor lønmodtagere i Region Hovedstaden og Region Sjælland har de laveste scorer på 2,8. Lønmodtagere i Region Sjælland har den laveste score for alle tre spørgsmål om arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø. 304 Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø 08 03

305 08 03 Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø 305

306 Egen indsats for arbejdsmiljø Egen indsats for arbejdsmiljø fokuserer på, hvordan lønmodtagerne oplever sine egne og kollegers indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Der er tale om en generel vurdering af, om der bliver gjort en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Det er relevant at drage paralleller til lønmodtagernes svar på spørgsmål om sikkerhedskultur i denne undersøgelse. Set i dette perspektiv afspejler egen og kollegers indsats for arbejdsmiljø den enkelte lønmodtagers og hans/hendes kollegers forebyggelseskultur den fælles opfattelse af, hvorvidt der på arbejdspladsen gøres en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår ét spørgsmål om egen indsats for arbejdsmiljø. Spørgsmålet lyder: 1. Hvor ofte gør du og dine kolleger en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet? Svarmulighederne er: Aldrig (1), Sjældent (2), Sommetider (3), Ofte (4) eller Altid (5). Resultaterne er baserede på den gennemsnitlige score. 306 Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Egen indsats for arbejdsmiljø 08 04

307 Svarfordeling Egen indsats for arbejdsmiljø Figur 1 viser svarfordelingen for de beskæftigede lønmodtageres egen og kollegers indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Figur 1. Svarfordeling Din og kollegers indsats for at forbedre arbejdsmiljøet 1. Aldrig 2. Sjældent 3. Sommetider 1,6% 7,9% 33,3% 4. Ofte 42,8% 5. Altid 14,4% Procent Omkring 10 % af lønmodtagerne svarer, at de Aldrig eller Sjældent gør en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Omvendt svarer omkring 60 % af lønmodtagerne, at de Ofte eller Altid gør en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Egen indsats for arbejdsmiljø 307

308 Tidsudvikling Egen indsats for arbejdsmiljø Figur 2 viser lønmodtagernes egen og kollegers indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Din og kollegers indsats for at forbedre arbejdsmiljøet 4,0 2,0 3,6 3,6 3,6 1, I perioden fra er lønmodtagernes score for spørgsmålet om at forbedre arbejdsmiljøet den samme på 3, Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Egen indsats for arbejdsmiljø 08 04

309 Øverst og nederst placerede brancher Egen indsats for arbejdsmiljø Figur 3 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for egen og kollegers indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Figur 3. Brancher Din og kollegers indsats for at forbedre arbejdsmiljøet TOP 5 1 Vand, kloak og affald BUND 5 2 Transportmidler 3 Hotel og camping 4 Døgninstitutioner og hjemmepleje 5 Læger, tandlæger og dyrlæger 32 IT og telekommunikation 33 Engros 34 Politi, beredskab og fængsler 35 Slagterier 36 Film, presse og bøger 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,5 3,5 3,5 3,4 3,4 3,6 0,0 1,0 2,0 4,0 Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Vand, kloak og affald, Transportmidler, Hotel og camping, Døgninstitutioner og hjemmepleje og Læger, tandlæger og dyrlæger har de højeste scorer på 3,8 for spørgsmålet om egen og kollegers indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Modsat arbejder lønmodtagere med de laveste scorer for egen og kollegers indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i brancherne Film, presse og bøger, Slagterier, Politi, beredskab og fængsler, Engros samt IT og telekommunikation med scorer i intervallet 3,4-3, Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Egen indsats for arbejdsmiljø 309

310 Øverst og nederst placerede job Egen indsats for arbejdsmiljø Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for egen og kollegers indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Figur 4. Jobgrupper Din og kollegers indsats for at forbedre arbejdsmiljøet TOP 5 1 Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse 2 Jord- og betonarbejdere 3 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede 4 Ejendoms- og rengøringsinspektører 5 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger BUND 5 70 Journalister 71 Militærpersonale 72 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 73 IT-konsulenter 74 Slagtere og bagere 3,9 3,9 3,8 3,8 3,8 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,6 0,0 1,0 2,0 4,0 Lønmodtagere i jobgrupperne Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse, Jord- og betonarbejdere, Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede, Ejendoms- og rengøringsinspektører og Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger har de højeste scorer i intervallet 3,8-3,9 for spørgsmålet om egen og kollegers indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Slagtere og bagere, IT-konsulenter, Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. og Militærpersonale og Journalister de laveste scorer på 3, Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Egen indsats for arbejdsmiljø 08 04

311 Køn og alder Egen indsats for arbejdsmiljø Figur 5 viser lønmodtagernes egen og kollegers indsats for at forbedre arbejdsmiljøet på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Din og kollegers indsats for at forbedre arbejdsmiljøet 4,0 2,0 3,7 3,6 3,6 3,6 3,7 3,5 3,6 3,6 3,7 3,6 3,6 3,6 1,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år, og år og køn er inddelt i kvinder og mænd. Kvinder og mænd har samme scorer på 3,6 for spørgsmålet om egen og kollegers indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Derudover er der ingen stor variation på tværs af alderkategorierne Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Egen indsats for arbejdsmiljø 311

312 Sektor Egen indsats for arbejdsmiljø Figur 6 viser lønmodtagernes egen og kollegers indsats for at forbedre arbejdsmiljøet på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Din og kollegers indsats for at forbedre arbejdsmiljøet Offentlig Privat 1,0 1,5 2,0 2,5 3,5 3,6 3,6 3,6 Både lønmodtagere i den offentlige sektor og lønmodtagere den private sektor har en gennemsnitlig score på 3,6 for spørgsmålet om egen og kollegers indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. 312 Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Egen indsats for arbejdsmiljø 08 04

313 Arbejdspladsens region Egen indsats for arbejdsmiljø Figur 7 viser lønmodtagernes egen og kollegers indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Din og kollegers indsats for at forbedre arbejdsmiljøet Nordjylland 3,7 Nordjylland Syddanmark 3,6 Midtjylland 3,6 Midtjylland Hovedstaden Sjælland 3,6 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 3,6 3,6 0,0 1,0 2,0 4,0 Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Lønmodtagere, der arbejder i Region Nordjylland, har den højeste score på 3,7 for spørgsmålet om egen og kollegers indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Modsat har lønmodtagere i Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Syddanmark de laveste scorer på 3, Arbejdsulykker og sikkerhedskultur - Egen indsats for arbejdsmiljø 313

314 314

315 09 Helbred og arbejdsevne Selvvurderet arbejdsevne og helbred kan være påvirket af faktorer både i og udenfor arbejdet. Det samme gælder symptomer på angst og søvnproblemer. 315

316 Selvvurderet helbred Generelt selvvurderet helbred er nyttigt som et overordnet helbredsmål i befolkningsundersøgelser og som et supplement til andre helbredsmål. Selvvurderet helbred måles ved et internationalt anvendt og valideret spørgsmål om, hvordan man selv synes, at ens helbred er alt i alt. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2016 indgår ét spørgsmål om selvvurderet helbred. Spørgsmålet lyder: 1. Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? Svarmulighederne til spørgsmålet er: Dårligt (1), Mindre godt (2), Godt (3), Vældig godt (4) eller Fremragende (5). Resultaterne er baserede på beregningen af en gennemsnitlig score. 316 Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet helbred 09 01

317 Svarfordeling Selvvurderet helbred Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålet om selvvurderet helbred. Figur 1. Svarfordeling Selvvurderet helbred 1. Dårligt 2. Mindre godt 1,2% 9,2% 3. Godt 4. Vældig godt 37,1% 39,7% 5. Fremragende 12,8% Procent Langt størstedelen af de beskæftigede lønmodtagere vurderer deres helbred som godt. I alt angiver 89,6 % af lønmodtagerne deres helbred som Godt, Vældig godt eller Fremragende. Modsat viser figur 1 også, at 10,4 % af lønmodtagerne angiver deres helbred som Dårligt eller Mindre godt Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet helbred 317

318 Tidsudvikling Selvvurderet helbred Figur 2 viser lønmodtagernes selvvurderede helbred i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Selvvurderet helbred 4,0 2,0 3,6 3,6 3,5 1, I perioden fra ses et mindre ikke statistisk signifikant fald i lønmodtagernes selvvurderede helbred. I 2012 er lønmodtagernes gennemsnitlige score på 3,6, og i 2016 er scoren 3, Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet helbred 09 01

319 Øverst og nederst placerede brancher Selvvurderet helbred Figur 3 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålet om selvvurderet helbred. Figur 3. Brancher Selvvurderet helbred TOP 5 1 Universiteter og forskning 2 Kontor 3 IT og telekommunikation 4 Engros 5 Hospitaler BUND 5 32 Transportmidler 33 Døgninstitutioner og hjemmepleje 34 Landbrug, skovbrug og fiskeri 35 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 36 Rengøring 3,8 3,6 3,6 3,6 3,6 3,4 3,4 3,4 3,4 3,3 3,5 0,0 1,0 2,0 4,0 Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Universiteter og forskning, Kontor, IT og telekommunikation, Engros og Hospitaler, har de højeste scorer i intervallet 3,6-3,8 for selvvurderet helbred. Modsat arbejder lønmodtagere med de laveste scorer for selvvurderet helbred i brancherne Rengøring, Religiøse institutioner og begravelsesvæsen, Landbrug, skovbrug og fiskeri, Døgninstitutioner og hjemmepleje og Transportmidler. Lønmodtagere i disse brancher har en score i intervallet 3,3-3,4. rne for de øverst og nederst placerede brancher i figur 3 ligger i det relativt lille interval på 3,3-3, Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet helbred 319

320 Øverst og nederst placerede job Selvvurderet helbred Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålet om selvvurderet helbred. Figur 4. Jobgrupper Selvvurderet helbred TOP 5 1 Læger 2 Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse 3 Undervisere og forskere ved universiteter 4 Revisorer, rådgivere og analytikere 5 Jurister BUND 5 70 Laboranter 71 Slagtere og bagere 72 Produktionsmedarbejdere 73 Malere 74 Rengøringsassistenter 4,0 3,8 3,8 3,8 3,8 3,3 3,3 3,3 3,3 3,2 3,5 0,0 1,0 2,0 4,0 Lønmodtagere i jobgruppen Læger har den højeste score på 4,0 for selvvurderet helbred. Herefter ses lønmodtagere i jobgrupperne Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse, Undervisere og forskere ved universiteter, Revisorer, rådgivere og analytikere og Jurister med de næsthøjeste scorer på 3,8. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Rengøringsassistenter, Malere, Produktionsmedarbejdere, Slagtere og bagere og Laboranter de laveste scorer for selvvurderet helbred. Lønmodtagerne i disse jobgrupper har scorer i intervallet 3,2-3,3. Figur 4 indikerer, at lønmodtagere i jobgrupper med høj socioøkonomisk status vurderer deres helbred bedre end lønmodtagere i jobgrupper, der er præget af hårdt fysisk arbejde. 320 Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet helbred 09 01

321 Køn og alder Selvvurderet helbred Figur 5 viser lønmodtagernes selvvurderede helbred på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Selvvurderet helbred 4,0 2,0 3,7 3,9 3,7 3,7 3,5 3,6 3,4 3,5 3,3 3,4 3,5 3,6 1,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier, år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Figur 5 viser, at kvinder og mænd vurderer deres helbred relativt ens. Figur 5 viser også en mindre tendens blandt kvinder og mænd, hvor selvvurderet helbred falder med stigende alder Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet helbred 321

322 Sektor Selvvurderet helbred Figur 6 viser lønmodtagernes selvvurderede helbred på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Selvvurderet helbred Offentlig Privat 3,5 3,6 3,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,5 Lønmodtagere i den offentlige og i den private sektor har omtrent samme scorer for selvvurderet helbred. Lønmodtagere i den offentlige sektor har en score på 3,5, hvor lønmodtagere i den private sektor har en score på 3, Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet helbred 09 01

323 Arbejdspladsens region Selvvurderet helbred Figur 7 viser lønmodtagernes selvvurderede helbred i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Selvvurderet helbred Hovedstaden 3,6 Nordjylland Midtjylland 3,5 Nordjylland 3,5 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark 3,5 Syddanmark Sjælland Sjælland 3,4 3,5 0,0 1,0 2,0 4,0 Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Lønmodtagere, der arbejder i Region Hovedstaden, har den højeste score på 3,6 for selvvurderet helbred, hvor lønmodtagere, der arbejder i Region Sjælland, har den laveste score på 3, Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet helbred 323

324 Selvvurderet arbejdsevne Selvvurderet arbejdsevne er den enkeltes vurdering af egne evner til at leve op til de fysiske og psykiske krav, som arbejdet stiller til dem. Arbejdsevne afspejler den enkeltes vurdering af balancen mellem helbred og andre personlige ressourcer overfor de krav, som arbejdet stiller. En ringe selvvurderet arbejdsevne hænger sammen med risikoen for fremtidigt langtidssygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår tre spørgsmål om selvvurderet arbejdsevne. Der bliver spurgt til den generelle, den fysiske og den psykiske arbejdsevne. Spørgsmålene om selvvurderet arbejdsevne stammer oprindeligt fra det finske spørgeskema om arbejdsevne: The Work Ability Index. Det første spørgsmål om generel arbejdsevne lyder: 1. Forestil dig, at din arbejdsevne er 10 point værd, når den er bedst. Hvor mange point vil du give din nuværende arbejdsevne? De beskæftigede lønmodtagere angiver værdien på en skala fra 0 til 10, hvor 0 angiver, at man er ude af stand til at arbejde, og 10 angiver den bedste arbejdsevne. Spørgsmålene om fysisk og psykisk arbejdsevne lyder: 2. Hvordan vurderer du din nuværende arbejdsevne i forhold til de fysiske krav i dit arbejde? 3. Hvordan vurderer du din nuværende arbejdsevne i forhold til de psykiske krav i dit arbejde? Svarkategorierne til de to spørgsmål er: Dårlig (1), Nogenlunde (2), God (3), Særdeles god (4) eller Fremragende (5). Resultaterne er baserede på beregninger af den gennemsnitlige score, hvor 1 angiver den dårligste fysiske og psykiske arbejdsevne, og 5 angiver den bedste fysiske og psykiske arbejdsevne. 324 Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet arbejdsevne 09 02

325 Svarfordeling Selvvurderet arbejdsevne Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene vedrørende selvvurderet arbejdsevne. Figur 1. Svarfordeling Generel arbejdsevne 0 ~ Ude af stand til at arbejde ,5% 0,3% 0,5% 1,0% 1,3% 3,3% 5,1% 10,9% 24,5% 25,6% Fysisk arbejdsevne Psykisk arbejdsevne 10 ~ Bedste arbejdsevne 1. Dårlig 2. Nogenlunde 3. God 4. Særdeles god 5. Fremragende 1. Dårlig 2. Nogenlunde 3. God 4. Særdeles god 5. Fremragende 1,4% 6,5% 2,4% 7,9% 26,9% 22,8% 35,4% 33,9% 26,2% 39,2% 24,3% Procent I alt svarer 26,9 % af lønmodtagerne, at de har den bedste generelle arbejdsevne med en score på 10. Modsat svarer 0,5 % af lønmodtagerne, at de er ude af stand til at arbejde med en score på 0. Generelt angiver størstedelen af lønmodtagerne, at de har en god generel arbejdsevne, da de placerer sig i den høje ende af svarskalaen. Hvad angår lønmodtagernes fysiske arbejdsevne svarer i alt 69,3 %, at de har en Fremragende eller Særdeles god fysisk arbejdsevene. Modsat svarer 1,4 % af lønmodtagerne, at de har en Dårlig fysisk arbejdsevne. I alt svarer 63,5 % af lønmodtagerne, at de har en Fremragende eller Særdeles god psykisk arbejdsevne. Modsat svarer 2,4 % af lønmodtagerne, at de har en Dårlig psykisk arbejdsevne. Overordnet vurderer lønmodtagerne deres generelle arbejdsevne som værende høj, og deres fysiske og psykiske arbejdsevne som værende relativt god Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet arbejdsevne 325

326 Tidsudvikling Selvvurderet arbejdsevne Figur 2 viser lønmodtagernes generelle, fysiske og psykiske arbejdsevne i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Generel arbejdsevne 8,0 8,5 8,5 8,3 6,0 4,0 Fysisk arbejdsevne 2,0 4,0 4,0 4,0 3,9 2,0 Psykisk arbejdsevne 1,0 4,0 3,8 3,8 3,8 2,0 1, I perioden fra ses et statistisk signifikant fald i lønmodtagernes generelle arbejdsevne. I 2012 angiver lønmodtagerne en score på 8,5 for deres generelle arbejdsevne, og i 2016 angiver lønmodtagerne en lavere score på 8,3 for deres generelle arbejdsevne. I perioden fra er der ingen statistisk signifikante ændringer i lønmodtagernes fysiske og psykiske arbejdsevne. 326 Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet arbejdsevne 09 02

327 Øverst og nederst placerede brancher Selvvurderet arbejdsevne Figur 3 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om selvvurderet arbejdsevne. Figur 3. Brancher Generel arbejdsevne Fysisk arbejdsevne Psykisk arbejdsevne TOP 5 1 IT og telekommunikation 2 Universiteter og forskning 3 Energi og råstoffer 4 Vand, kloak og affald 5 Kontor BUND 5 32 Restauranter og barer 33 Landbrug, skovbrug og fiskeri 34 Rengøring 35 Hotel og camping 36 Frisører og anden personlig pleje TOP 5 1 IT og telekommunikation 2 Universiteter og forskning 3 Kontor 4 Film, presse og bøger 5 Kemi og medicin BUND 5 32 Træ og møbler 33 Slagterier 34 Døgninstitutioner og hjemmepleje 35 Rengøring 36 Frisører og anden personlig pleje TOP 5 1 IT og telekommunikation 2 Kontor 3 Kemi og medicin 4 Engros 5 Butikker BUND 5 32 Daginstitutioner 33 Frisører og anden personlig pleje 34 Døgninstitutioner og hjemmepleje 35 Rengøring 36 Hotel og camping 8,7 8,6 8,6 8,6 8,5 8,0 8,0 7,8 7,6 7,6 8,3 4,4 4,3 4,2 4,2 4,1 3,6 3,6 3,6 3,5 3,2 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3,6 3,5 3,5 3,5 3,4 3,8 0,0 2,0 4,0 6,0 8, Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet arbejdsevne 327

328 Øverst og nederst placerede brancher Selvvurderet arbejdsevne Lønmodtagere, som arbejder i brancherne IT og telekommunikation og Universiteter og forskning, har de højeste scorer på hhv. 8,7 og 8,6 for spørgsmålet om generel arbejdsevne. Modsat er det lønmodtagere i brancherne Frisører og anden personlig pleje og Hotel og camping, der har de laveste scorer på 7,6 for spørgsmålet om generel arbejdsevne. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne IT og telekommunikation og Universiteter og forskning, har de højeste scorer på hhv. 4,4 og 4,3 for spørgsmålet om fysisk arbejdsevne. Modsat er det lønmodtagere, der arbejder i brancherne Frisører og anden personlig pleje, Rengøring, Døgninstitutioner og hjemmepleje, Slagterier og Træ og møbler, der har de laveste scorer for spørgsmålet om fysisk arbejdsevne. Lønmodtagerne i disse brancher har en score for fysisk arbejdsevne i intervallet 3,2-3,6. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne IT og telekommunikation, Kontor, Kemi og medicin, Engros og Butikker, har de højeste scorer på 3,9 for spørgsmålet om psykisk arbejdsevne. Modsat har lønmodtagere, der arbejder i brancherne Hotel og camping, Rengøring, Døgninstitutioner og hjemmepleje og Frisører og anden personlig pleje de laveste scorer for spørgsmålet om psykisk arbejdsevne i intervallet 3,4-3,5. Sammenlignes branchernes øverste og nederste placering på tværs af de tre spørgsmål om selvvurderet arbejdsevne, går bestemte brancher igen. Brancherne IT og telekommunikation og Kontor er øverst placerede ved alle tre spørgsmål om selvvurderet arbejdsevne, mens brancherne Frisører og anden personlig pleje samt Rengøring er nederst placerede ved alle tre spørgsmål om selvvurderet arbejdsevne. 328 Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet arbejdsevne 09 02

329 Øverst og nederst placerede job Selvvurderet arbejdsevne Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om selvvurderet arbejdsevne. Figur 4. Jobgrupper Generel arbejdsevne Fysisk arbejdsevne Psykisk arbejdsevne TOP 5 1 Ledere 2 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 3 Told- og skattemedarbejdere 4 Gymnasielærere 5 Samfundsvidenskabelige akademikere BUND 5 70 Malere 71 Kasseassistenter 72 Produktionsmedarbejdere 73 Rengøringsassistenter 74 Frisører og kosmetologer TOP 5 1 Naturvidenskabelige akademikere 2 Jurister 3 IT-konsulenter 4 Revisorer, rådgivere og analytikere 5 Ingeniører og arkitekter BUND 5 70 Produktionsmedarbejdere 71 Passagerservicemedarbejdere 72 Malere 73 Rengøringsassistenter 74 Frisører og kosmetologer TOP 5 1 Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse 2 Ledere 3 Samfundsvidenskabelige akademikere 4 Manuelt arbejde uden nærmere angivelse 5 IT-konsulenter BUND 5 70 Skolelærere 71 Pædagoger 72 Køkkenmedhjælpere 73 Rengøringsassistenter 74 Frisører og kosmetologer 8,8 8,8 8,8 8,8 8,8 7,6 7,6 7,6 7,5 7,4 8,3 4,5 4,5 4,5 4,4 4,4 3,5 3,4 3,3 3,3 3,9 4,1 4,1 4,0 4,0 4,0 3,5 3,5 3,4 3,4 3,2 3,8 0,0 2,0 4,0 6,0 8, Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet arbejdsevne 329

330 Øverst og nederst placerede job Selvvurderet arbejdsevne Lønmodtagere i jobgrupperne Ledere, Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger, Told- og skattemedarbejdere, Gymnasielærere og Samfundsvidenskabelige akademikere har de højeste scorer på 8,8 for spørgsmålet om generel arbejdsevne. Modsat har lønmodtagere i jobgruppen Frisører og kosmetologer den laveste score på 7,4 for spørgsmålet om generel arbejdsevne. Lønmodtagere i jobgrupperne Naturvidenskabelige akademikere, Jurister og IT-konsulenter har de højeste scorer på 4,5 for spørgsmålet om fysisk arbejdsevne. Modsat har lønmodtagere i jobgruppen Frisører og kosmetologer den laveste score på for spørgsmålet om fysisk arbejdsevne. Lønmodtagere i jobgrupperne Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse og Ledere har de højeste scorer på 4,1 for spørgsmålet om psykisk arbejdsevne. Modsat har lønmodtagere i jobgruppen Frisører og kosmetologer den laveste score på 3,2 for spørgsmålet om psykisk arbejdsevne. Sammenlignes jobgruppernes øverste og nederste placeringer på tværs af de tre spørgsmål om selvvurderet arbejdsevne, går bestemte jobgrupper igen. Lønmodtagere i jobgrupperne Samfundsvidenskabelige akademikere, Ledere og IT-konsulenter er øverst placerede ved to af spørgsmålene om selvvurderet arbejdsevne. Lønmodtagere i jobgrupperne Frisører og kosmetologer og Rengøringsassistenter er nederst placerede for alle tre spørgsmål om arbejdsevne. 330 Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet arbejdsevne 09 02

331 Køn og alder Selvvurderet arbejdsevne Figur 5 viser lønmodtagernes generelle, fysiske og psykiske arbejdsevne på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Generel arbejdsevne 8,0 6,0 4,0 7,9 7,9 8,1 8,3 8,3 8,4 8,4 8,4 8,3 8,3 8,3 8,3 Fysisk arbejdsevne 2,0 0,0 4,0 4,0 4,1 4,0 4,2 4,0 4,1 3,8 3,9 3,6 3,7 3,9 4,0 2,0 Psykisk arbejdsevne 1,0 4,0 2,0 3,8 4,0 3,7 3,9 3,7 3,9 3,7 3,8 3,6 3,7 3,7 3,8 1,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Figur 5 viser, at kvinder og mænd har nogenlunde ens selvvurderet arbejdsevne. Kvinder og mænd i alderen år angiver den bedste generelle arbejdsevne med den samme score på 8,4. Modsat angiver unge kvinder og mænd i alderen år den dårligste generelle arbejdsevne med den samme score på 7,9. Kvinder og mænd i alderen år angiver den dårligste fysiske arbejdsevne med de respektive scorer på hhv. 3,6 for kvinder og 3,7 for mænd. Tilsvarende angiver kvinder og mænd i samme alderskategori også den dårligste psykiske arbejdsevne med de respektive scorer på hhv. 3,6 for kvinder og 3,7 for mænd Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet arbejdsevne 331

332 Sektor Selvvurderet arbejdsevne Figur 6 viser lønmodtagernes selvvurderede arbejdsevne på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Generel arbejdsevne Fysisk arbejdsevne Psykisk arbejdsevne Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat 8,3 8,3 8,3 3,9 4,0 3,9 3,7 3,8 3,8 1,0 2,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 Overordnet angiver lønmodtagere i den offentlige sektor og lønmodtagere i den private sektor omtrent samme grad af selvvurderet arbejdsevne. Lønmodtagere i den offentlige og lønmodtagere i den private sektor har ens gennemsnitlige scorer på 8,3 for spørgsmålet om generel arbejdsevne. Lønmodtagere i den offentlige sektor har en score på 3,9 for spørgsmålet om fysisk arbejdsevne, hvor lønmodtagere i den private sektor har en score på 4,0. Lønmodtagerne i den offentlige sektor har en score på 3,7 for spørgsmålet om psykisk arbejdsevne, hvor lønmodtagere i den private sektor har en score på 3, Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet arbejdsevne 09 02

333 Arbejdspladsens region Selvvurderet arbejdsevne Figur 7 viser lønmodtagernes selvvurderede arbejdsevne i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Generel arbejdsevne Hovedstaden 8,4 Nordjylland Nordjylland 8,3 Midtjylland 8,3 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark 8,2 Syddanmark Sjælland Sjælland 8,1 8,3 Fysisk arbejdsevne Hovedstaden 4,1 Nordjylland Midtjylland 3,9 Nordjylland 3,9 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark 3,9 Syddanmark Sjælland Sjælland 3,8 3,9 Psykisk arbejdsevne Hovedstaden 3,8 Nordjylland Midtjylland 3,8 Nordjylland 3,7 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark 3,7 Syddanmark Sjælland Sjælland 3,7 3,8 2,0 4,0 6,0 8,0 Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Lønmodtagerne i Region Hovedstaden har den højeste score på 8,4 for spørgsmålet om generel arbejdsevne, hvor lønmodtagere i Region Sjælland har den laveste score på 8,1. Lønmodtagerne i Region Hovedstaden har den højeste score på 4,1 for spørgsmålet om fysisk arbejdsevne, hvor lønmodtagere i Region Sjælland har den laveste score på 3,8. Lønmodtagerne i Region Hovedstaden og Region Midtjylland har de højeste scorer på 3,8 for spørgsmålet om psykisk arbejdsevne, hvor lønmodtagere i Region Sjælland har den laveste score på 3,7. Lønmodtagerne i Region Hovedstaden har den højeste score for alle tre spørgsmål om selvvurderet arbejdsevne, modsat har lønmodtagerne i Region Sjælland den laveste score for alle tre spørgsmål om selvvurderet arbejdsevne Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet arbejdsevne 333

334 Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom kan fx være bevægeapparatbesvær (muskel-skeletbesvær), hudlidelser, høreskader, hjertekarsygdomme, luftvejslidelser, kræft, reproduktionsskader eller mavesår. Disse sygdomme kan skyldes eller forværres af faktorer i arbejdsmiljøet, men også af livsstilsfaktorer som fx rygning og alkohol. Den ætiologiske fraktion er et udtryk for andelen af sygdomstilfælde, der kunne undgås, hvis en given risikofaktor blev fjernet. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har tidligere fundet, at arbejdsmiljøets Ætiologiske fraktion for sygdom (i form af tolv udvalgte hoveddiagnoser) samlet set udgør 7-11 % for kvinder og 8-15 % for mænd. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår et spørgsmål om selvvurderet arbejdsrelateret sygdom. Spørgsmålet lyder: 1. Har du inden for de sidste 12 måneder haft en sygdom, som skyldes dit arbejde? Svarmulighederne til spørgsmålet er: Ja (1) eller Nej (2). Resultaterne er baserede på, hvor stor en andel, der har svaret Ja (svarkategori 1). Bemærk, at der er tale om lønmodtagernes egne vurderinger, og at der ikke skelnes mellem alvorligheden af en evt. arbejdsrelateret sygdom. 334 Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom 09 03

335 Svarfordeling Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålet om selvvurderet arbejdsrelateret sygdom. Figur 1. Svarfordeling Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom Ja Nej 13,2% 86,8% Procent I alt svarer 13,2 % af lønmodtagerne Ja til spørgsmålet om arbejdsrelateret sygdom, og 86,8 % svarer Nej Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom 335

336 Tidsudvikling Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom Figur 2 viser lønmodtagernes selvvurderede arbejdsrelaterede sygdomme i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Arbejdsrelateret sygdom Andel (%) 15,0 10,0 5,0 11,7 10,7 13,2 0, I perioden fra ses en statistisk signifikant stigning i andelen af lønmodtagere med selvvurderet arbejdsrelateret sygdom. I 2012 har 11,7 % af lønmodtagerne angivet en arbejdsrelateret sygdom, og andelen stiger til 13,2 % i Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom 09 03

337 Øverst og nederst placerede brancher Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom Figur 3 viser de fem brancher, hvor andelen af lønmodtagere med selvvurderede arbejdsrelaterede sygdomme er størst og mindst. Figur 3. Brancher Arbejdsrelateret sygdom TOP 5 1 Vand, kloak og affald BUND 5 2 Slagterier 3 Daginstitutioner 4 Døgninstitutioner og hjemmepleje 5 Opførelse og nedrivning af byggeri 32 Energi og råstoffer 33 Kontor 34 Universiteter og forskning 35 Kemi og medicin 36 IT og telekommunikation 23,3 21,0 20,5 20,2 18,9 8,5 8,3 8,3 7,4 7,3 13,2 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Andel (%) Den største andel af lønmodtagere, der angiver en arbejdsrelateret sygdom, arbejder i branchen Vand, kloak og affald, hvor knap hver fjerde lønmodtager angiver en arbejdsrelateret sygdom. Blandt lønmodtagere i brancherne Slagterier, Daginstitutioner og Døgninstitutioner og hjemmepleje angiver hver femte lønmodtager en arbejdsrelateret sygdom. Den mindste andel af lønmodtagere, der angiver en arbejdsrelateret sygdom, arbejder i branchen IT og telekommunikation. I alt angiver 7,3 % af lønmodtagere i denne branche en arbejdsrelateret sygdom Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom 337

338 Øverst og nederst placerede job Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor andelen af lønmodtagere med selvvurderede arbejdsrelaterede sygdomme er størst og mindst. Figur 4. Jobgrupper Arbejdsrelateret sygdom TOP 5 1 Passagerservicemedarbejdere 2 Malere 3 Servicefag i øvrigt 4 Murere, VVS ere m.fl. 5 Pædagoger BUND 5 69 Salgs- og indkøbsagenter 70 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 71 Jurister 72 Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse 73 Gymnasielærere 39,5 28,2 27,4 26,2 23,1 6,2 6,1 4,9 3,6 3,6 13,2 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 Andel (%) Den største andel af lønmodtagere med arbejdsrelaterede sygdomme er i jobgruppen Passagerservicemedarbejdere. I alt angiver 39,5 % i denne jobgruppe en arbejdsrelateret sygdom. Derudover angiver omkring hver fjerde lønmodtager i jobgrupperne Malere, Servicefag i øvrigt, Murere, VVS ere m.fl. samt Pædagoger en arbejdsrelateret sygdom. Den mindste andel af lønmodtagere med selvvurderede arbejdsrelaterede sygdomme er i jobgrupperne Gymnasielærere og Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse. I disse to jobgrupper angiver 3,6 % af lønmodtagerne en arbejdsrelateret sygdom inden for det seneste år. 338 Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom 09 03

339 Køn og alder Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom Figur 5 viser lønmodtagernes selvvurderede arbejdsrelaterede sygdomme på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Arbejdsrelateret sygdom Andel (%) 15,0 13,8 10,0 5,0 10,7 13,5 13,7 14,1 12,4 15,2 11,4 15,1 11,5 14,4 12,0 0,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Figur 5 viser, at andelen af lønmodtagere med en arbejdsrelaterede sygdomme er højere for kvinder end for mænd. Blandt kvinder angiver 14,4 % arbejdsrelaterede sygdomme, mens det samme er tilfældet for 12,0 % af mændene. Derudover viser figur 5 også en generel tendens, hvor kvinder i højere grad end mænd angiver arbejdsrelaterede sygdomme. Dette gælder på tværs af alle alderskategorierne, med undtagelse af mænd i alderskategorien årige. Andelen af kvinder med arbejdsrelaterede sygdomme er størst i aldersgruppen år, mens det for mænd er i aldersgruppen år Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom 339

340 Sektor Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom Figur 6 viser lønmodtagernes arbejdsrelaterede sygdomme på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Arbejdsrelateret sygdom Offentlig Privat 15,6 11,8 13,2 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0 Andel (%) I alt har 15,6 % af lønmodtagerne i den offentlige sektor angivet arbejdsrelateret sygdom i Andelen er 11,8 % i den private sektor. 340 Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom 09 03

341 Arbejdspladsens region Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom Figur 7 viser lønmodtagernes arbejdsrelaterede sygdomme i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Arbejdsrelateret sygdom Sjælland 15,8 Nordjylland Hovedstaden 13,9 Syddanmark 12,8 Midtjylland Hovedstaden Nordjylland 12,2 Syddanmark Sjælland Midtjylland 11,9 13,2 0,0 5,0 10,0 15,0 Andel (%) Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Den største andel af lønmodtagere med arbejdsrelaterede sygdomme arbejder i Region Sjælland. I alt angiver 15,8 % af lønmodtagerne i Region Sjælland, at de har haft en arbejdsrelateret sygdom inden for det seneste år. Modsat er Region Midtjylland den region, hvor den mindste andel af lønmodtagerne angiver arbejdsrelaterede sygdomme. 11,9 % af lønmodtagerne i Region Midtjylland angiver, at de har haft en arbejdsrelateret sygdom Helbred og arbejdsevne - Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom 341

342 Mentalt helbred Godt psykisk velbefindende og høj energi er forbundet med en lavere risiko for langtidssygefravær, arbejdsophør og førtidspension. Dårligt psykisk velbefindende og lav energi kan skyldes fysiske eller psykiske lidelser, men kan også være en følge af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø. Spørgsmålene i Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016, der omhandler generelt mentalt helbred, kommer fra en dansk oversættelse af det amerikanske spørgeskema SF-36. Det amerikanske spørgeskema er et af de mest anvendte spørgeskemaer i verden til at måle selvvurderet helbred. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår fire spørgsmål om mental sundhed og tre spørgsmål om vitalitet. De fire spørgsmål om mental sundhed lyder: Hvor stor en del af tiden i de seneste 4 uger har du 1. været meget nervøs? 2. været så langt nede, at intet kunne opmuntre dig? 3. har du følt dig trist til mode? 4. har du følt dig rolig og afslappet? Svarmulighederne til de første tre spørgsmål er: På intet tidspunkt (100), Lidt af tiden (80), Noget af tiden (60), En hel del af tiden (40), Det meste af tiden (20) og Hele tiden (0). Svarmulighederne til det fjerde spørgsmål er: Hele tiden (100), Det meste af tiden (80), En hel del af tiden (60), Noget af tiden (40), Lidt af tiden (20) og På intet tidspunkt (0). De fire spørgsmål indgår i en samlet score beregnet som gennemsnittet af scorerne for de fire spørgsmål. En lav score indikerer dårlig mental sundhed, og en høj score indikerer god mental sundhed. De tre spørgsmål om vitalitet lyder: Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger har du 1. følt dig veloplagt og fuld af liv? 2. har du været fuld af energi? 3. har du følt dig udslidt? Svarmulighederne til spørgsmål 1 og 2 om vitalitet er: Hele tiden (100), Det meste af tiden (80), En hel del af tiden (60), Noget af tiden (40), Lidt af tiden (20) og På intet tidspunkt (0). Svarmulighederne til spørgsmål 3 vitalitet er: På intet tidspunkt (100), Lidt af tiden (80), Noget af tiden (60), En hel del af tiden (40), Det meste af tiden (20) og Hele tiden (0). De tre spørgsmål er samlet i en score for vitalitet og er beregnet som gennemsnittet af scorerne for de tre spørgsmål. En lav score indikerer dårlig vitalitet og en høj score indikerer god vitalitet. 342 Helbred og arbejdsevne - Mentalt helbred 09 04

343 Svarfordeling Mentalt helbred Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om mental sundhed og vitalitet. Figur 1. Svarfordeling Mental sundhed Mindre end Større end 80 Vitalitet Mindre end Større end 80 0,3% 3,3% 10,5% 35,4% 50,5% 2,0% 15,7% 30,6% 35,8% 15,8% Procent Langt størstedelen af lønmodtagerne har en relativ god mental sundhed. Mere end 50 % af lønmodtagerne har en score for mental sundhed på 80 eller derover og under 1 % af lønmodtagerne har en score på mindre end 20. Mere end 15 % af lønmodtagerne har en score for vitalitet på 80 eller derover og 2 % har en score på mindre end Helbred og arbejdsevne - Mentalt helbred 343

344 Tidsudvikling Mentalt helbred Figur 2 viser lønmodtagernes mentale sundhed i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Mental sundhed 80,0 79,8 79,6 78,9 60,0 40,0 Vitalitet 20,0 0,0 60,0 63,6 63,6 62,0 40,0 20,0 0, I perioden fra ses et mindre fald i lønmodtagernes mentale sundhed. I 2012 er den gennemsnitlige score 79,8, og i 2016 er scoren faldet til 78,9. Ændringen er ikke statistisk signifikant. I perioden fra ses et statistisk signifikant fald i lønmodtagernes score for vitalitet. I 2012 er den gennemsnitlige score for vitalitet 63,6, og i 2016 er scoren faldet til 62, Helbred og arbejdsevne - Mentalt helbred 09 04

345 Øverst og nederst placerede brancher Mentalt helbred Figur 3 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for mental sundhed og vitalitet. Figur 3. Brancher Mental sundhed TOP 5 1 Opførelse og nedrivning af byggeri 2 Vand, kloak og affald 3 Energi og råstoffer 4 Transport af gods 5 Transportmidler 82,4 82,0 81,6 81,3 81,2 BUND 5 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 33 Rengøring 34 Hotel og camping 35 Film, presse og bøger 36 Restauranter og barer 77,4 76,9 76,8 76,7 72,9 78,9 Vitalitet TOP 5 1 Opførelse og nedrivning af byggeri 2 Energi og råstoffer 3 Vand, kloak og affald 4 IT og telekommunikation 5 Kontor 64,8 64,7 64,6 64,3 64,0 BUND 5 32 Film, presse og bøger 33 Døgninstitutioner og hjemmepleje 34 Rengøring 35 Frisører og anden personlig pleje 36 Slagterier 59,7 59,3 58,9 58,3 56,6 62,0 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Opførelse og nedrivning af byggeri, Vand, kloak og affald, Energi og råstoffer, Transport af gods og Transportmidler, har de højeste scorer i intervallet 81,2-82,4. Modsat har lønmodtagere, der arbejder i brancherne Restauranter og barer, Film, presse og bøger, Hotel og camping, Rengøring og Døgninstitutioner og hjemmepleje, de laveste scorer for mental sundhed. Lønmodtagere, der arbejder i disse brancher, har en gennemsnitlig score i intervallet 72,9-77,4. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Opførelse og nedrivning af byggeri, Energi og råstoffer, Vand, kloak og affald, IT og telekommunikation og Kontor, har de højeste scorer for vitalitet i intervallet 64,0-64,8. Modsat arbejder lønmodtagerne med de laveste scorer i brancherne Slagterier, Frisører og anden personlig pleje, Rengøring, Døgninstitutioner og hjemmepleje og Film, presse og bøger. Lønmodtagerne i disse brancher har en gennemsnitlig score i intervallet 56,6-59,7. For begge spørgsmål om mentalt helbred er lønmodtagere i brancherne Opførelse og nedrivning af byggeri, Vand, kloak og affald og Energi og råstoffer øverst placerede i figuren med de højeste scorer for mental sundhed og vitalitet. Lønmodtagere i brancherne Døgninstitutioner og hjemmepleje og Rengøring er nederst placerede i figuren med de laveste scorer for mental sundhed og vitalitet Helbred og arbejdsevne - Mentalt helbred 345

346 Øverst og nederst placerede job Mentalt helbred Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for mental sundhed og vitalitet. Figur 4. Jobgrupper Mental sundhed TOP 5 1 Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse 2 Militærpersonale 3 Tømrere og snedkere 4 Ledere 5 Bygge- og anlægsarbejdere 83,5 82,5 82,4 82,0 81,8 BUND 5 70 Rengøringsassistenter 71 Passagerservicemedarbejdere 72 Servicefag i øvrigt 73 Kasseassistenter 74 Frisører og kosmetologer 74,7 74,0 73,5 72,9 72,8 78,9 Vitalitet TOP 5 1 Ledere 2 Salgs- og indkøbsagenter 3 Regnskabsmedarbejdere 4 Revisorer, rådgivere og analytikere 5 Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse 68,5 66,8 66,5 66,0 65,9 BUND 5 70 Præcisionshåndværkere 71 Malere 72 Bude og kurerer 73 Frisører og kosmetologer 74 Passagerservicemedarbejdere 56,1 55,5 54,5 54,1 53,7 62,0 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Lønmodtagere i jobgrupperne Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse, Militærpersonale, Tømrere og snedkere, Ledere og Bygge- og anlægsarbejdere har de højeste scorer i intervallet 81,8-83,5 for mental sundhed. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Frisører og kosmetologer, Kasseassistenter, Servicefag i øvrigt, Passagerservicemedarbejdere og Rengøringsassistenter de laveste scorer i intervallet 72,8-74,7. Lønmodtagere i jobgrupperne Ledere, Salgs- og indkøbsagenter, Regnskabsmedarbejdere, Revisorer, rådgivere og analytikere og Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse har de højeste scorer i intervallet 65,9-68,5 for vitalitet. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Passagerservicemedarbejdere, Frisører og kosmetologer, Bude og kurerer, Malere og Præcisionshåndværkere de laveste scorer i intervallet 53,7-56,1. Jobgrupperne Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse og 'Ledere' er øverst placerede for begge spørgsmål om mentalt helbred. Modsat er Frisører og kosmetologer og Passagerservicemedarbejdere nederst placerede for begge spørgsmål om mentalt helbred. 346 Helbred og arbejdsevne - Mentalt helbred 09 04

347 Køn og alder Mentalt helbred Figur 5 viser lønmodtagernes mentale helbred på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Mental sundhed 80,0 60,0 40,0 73,1 77,6 75,0 77,3 77,9 79,3 78,9 81,4 80,4 83,5 77,7 80,1 20,0 Vitalitet 0,0 60,0 59,7 63,5 60,8 62,3 59,9 62,2 60,6 63,9 61,6 65,1 60,6 63,4 40,0 20,0 0,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Figur 5 viser, at kvindelige lønmodtagere har de laveste scorer for spørgsmålene om mental sundhed og vitalitet. Figur 5 indikerer en tendens, hvor lønmodtagernes mentale sundhed stiger med alderen for begge køn Helbred og arbejdsevne - Mentalt helbred 347

348 Sektor Mentalt helbred Figur 6 viser lønmodtagernes mentale helbred på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Mental sundhed Vitalitet Offentlig Privat Offentlig Privat 78,6 79,1 78,9 60,9 62,6 62,0 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Lønmodtagere i den offentlige sektor og lønmodtagere i den private sektor har omtrent de samme scorer for spørgsmålene om mentalt helbred. Lønmodtagere i den offentlige sektor har en score på 78,6 for mental sundhed og en score på 60,9 for vitalitet. Lønmodtagere i den private sektor har en score på 79,1 for mental sundhed og en score på 62,6 for vitalitet. 348 Helbred og arbejdsevne - Mentalt helbred 09 04

349 Arbejdspladsens region Mentalt helbred Figur 7 viser lønmodtagernes mentale helbred i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Mental sundhed Nordjylland 80,1 Nordjylland Syddanmark 79,6 Midtjylland 79,5 Midtjylland Hovedstaden Sjælland 78,3 Syddanmark Sjælland Hovedstaden 78,0 78,9 Vitalitet Syddanmark 62,4 Nordjylland Nordjylland 62,3 Midtjylland 62,1 Midtjylland Hovedstaden Hovedstaden 61,9 Syddanmark Sjælland Sjælland 60,6 62,0 0,0 50,0 Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Lønmodtagere, der arbejder i Region Nordjylland, har den højeste score for mental sundhed på 80,1. Modsat har lønmodtagere, der arbejder i Region Hovedstaden, den laveste score for mental sundhed på 78,0. Lønmodtagere, der arbejder i Region Syddanmark, har den højeste score for vitalitet på 62,4. Modsat har lønmodtagere, der arbejder i Region Sjælland, den laveste score for vitalitet på 60, Helbred og arbejdsevne - Mentalt helbred 349

350 Depressive symptomer Det er ikke kun mennesker med diagnosen klinisk depression, som har en forhøjet risiko for sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Også mennesker, som har depressive symptomer, men ikke en egentlig diagnose, har en høj risiko for langtidssygefravær. Depressive symptomer har stor betydning for sygefraværet og muligheden for at fastholde medarbejderne på arbejdspladen. Spørgsmålene om depressive symptomer i undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 kommer fra Major Depression Inventory (MDI), som er udviklet af den danske psykiater Per Bech. MDI er et spørgeskema, som ofte benyttes til at måle graden af depression. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår 12 spørgsmål om depressive symptomer. Spørgsmålene lyder: Hvor stor en del af tiden i de sidste 2 uger har du følt dig trist til mode, ked af det? 2. har du manglet interesse for dine daglige gøremål? 3. har du følt, at du manglede energi og kræfter? 4. har du haft mindre selvtillid? 5. har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse? 6. har du følt, at livet ikke var værd at leve? 7. har du haft besvær med at koncentrere dig, fx om at læse avis eller følge med i fjernsyn? 8. har du følt dig rastløs? 9. har du følt dig stille eller fåmælt? 10. har du haft besvær med at sove om natten? 11. har du haft nedsat appetit? 12. har du haft øget appetit? Svarmulighederne til alle spørgsmål er: På intet tidspunkt (0), Lidt af tiden (10), Noget af tiden (20), En hel del af tiden (30), Det meste af tiden (40), Hele tiden (50). For alle spørgsmål gælder, at svaret tildeles et antal point. Svaret På intet tidspunkt får værdien 0, mens svaret Hele tiden får værdien 50. Svarene derimellem får værdierne 10 til 40. Værdierne for de enkelte svar bliver lagt sammen og divideret med antallet af besvarede spørgsmål. Resultatet heraf er et samlet gennemsnit på en skala fra 0 til 50. En høj værdi svarer til, at lønmodtagerne har flere depressive symptomer, mens en lav værdi svarer til, at lønmodtagerne har færre depressive symptomer. En MDI-score på 20 eller derover indikerer, at det måske er muligt at stille diagnosen klinisk depression. 350 Helbred og arbejdsevne - Depressive symptomer 09 05

351 Svarfordeling Depressive symptomer Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om depressive symptomer de seneste to uger. Figur 1. Svarfordeling Depressive symptomer ,8% 64,2% ,1% 2,3% 0,5% Procent I alt har 89 % af lønmodtagerne en MDI-score under 20, mens 11 % har en MDI-score på 20 eller derover Helbred og arbejdsevne - Depressive symptomer 351

352 Tidsudvikling Depressive symptomer Figur 2 viser lønmodtagernes depressive symptomer i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Depressive symptomer 10,0 8,3 8,3 8,9 5,0 0, I perioden fra er lønmodtagernes gennemsnitlige MDI-score steget statistisk signifikant. I 2012 er lønmodtagernes MDI-score på 8,3, og den stiger til 8,9 i Helbred og arbejdsevne - Depressive symptomer 09 05

353 Øverst og nederst placerede brancher Depressive symptomer Figur 3 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for depressive symptomer. Figur 3. Brancher Depressive symptomer TOP 5 1 Restauranter og barer 2 Hotel og camping 3 Døgninstitutioner og hjemmepleje 4 Film, presse og bøger 5 Butikker BUND 5 32 Færdiggørelse af byggeri 33 Energi og råstoffer 34 Tekstil og papir 35 Vand, kloak og affald 36 Opførelse og nedrivning af byggeri 11,4 10,4 10,3 10,1 9,8 7,6 7,4 7,2 7,0 6,8 8,9 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 Lønmodtagere i branchen Restauranter og barer har den højeste MDI-score på 11,4. Herefter følger lønmodtagere i brancherne Hotel og camping, Døgninstitutioner og hjemmepleje og Film, presse og bøger med MDI-scorer i intervallet 10,1-10,4. Modsat har lønmodtagere i branchen Opførelse og nedrivning af byggeri den laveste MDI-score for depressive symptomer på 6, Helbred og arbejdsevne - Depressive symptomer 353

354 Øverst og nederst placerede job Depressive symptomer Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for depressive symptomer. Figur 4. Jobgrupper Depressive symptomer TOP 5 1 Passagerservicemedarbejdere 2 Kasseassistenter 3 Kundeinformationsarbejdere 4 Kokke og tjenere 5 Servicefag i øvrigt BUND 5 70 Bygge- og anlægsarbejdere 71 Jord- og betonarbejdere 72 Lastbilchauffører 73 Ledere 74 Tømrere og snedkere 12,4 12,3 11,6 11,1 10,5 7,3 7,3 7,3 7,2 7,1 8,9 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 Lønmodtagere i jobgruppen Passagerservicemedarbejdere har den højeste MDI-score på 12,4. Herefter følger jobgrupperne Kasseassistenter, Kundeinformationsarbejdere, Kokke og tjenere og Servicefag i øvrigt med MDI-scorer på over 10. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Tømrere og snedkere og Ledere de laveste MDI-scorer i intervallet 7,1-7, Helbred og arbejdsevne - Depressive symptomer 09 05

355 Køn og alder Depressive symptomer Figur 5 viser lønmodtagernes depressive symptomer på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Depressive symptomer 10,0 5,0 12,4 9,3 10,8 9,8 9,6 8,6 9,0 7,4 8,1 6,7 9,6 8,2 0,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Figur 5 viser, at kvinder har en MDI-score på 9,6 og mænd har en MDI-score på 8,2. Særligt unge kvinder i aldersgruppen år har depressive symptomer. Denne aldersgruppe har en MDI-score på 12,4. Derudover ses også en tendens til, at graden af depressive symptomer blandt kvinder falder med stigende alder. En lignende udvikling ses også blandt mænd, hvor MDI-scoren falder med stigende alder fra aldersgruppen år Helbred og arbejdsevne - Depressive symptomer 355

356 Sektor Depressive symptomer Figur 6 viser lønmodtagernes depressive symptomer på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Depressive symptomer Offentlig Privat 9,3 8,7 8,9 1,0 2,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 Lønmodtagere i den offentlige sektor har en MDI-score på 9,3, hvor lønmodtagere i den private sektor har en MDI-score på 8, Helbred og arbejdsevne - Depressive symptomer 09 05

357 Arbejdspladsens region Depressive symptomer Figur 7 viser lønmodtagernes depressive symptomer i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Depressive symptomer Sjælland 9,3 Nordjylland Hovedstaden 9,2 Midtjylland 8,8 Midtjylland Hovedstaden Nordjylland 8,5 Syddanmark Sjælland Syddanmark 8,5 8,9 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Lønmodtagere, der arbejder i Region Sjælland, har den højeste MDI-score på 9,3. Modsat har lønmodtagere, der arbejder i Region Syddanmark, den laveste MDI-score på 8, Helbred og arbejdsevne - Depressive symptomer 357

358 Symptomer på angst At være urolig, bange, nervøs, bekymret eller føle rædsel eller panik er naturlige reaktioner på situationer, man oplever som farlige. Angstsymptomer kan skyldes forskellige sygdomme, eller de kan afspejle, at man har øget fokus på normale kropslige reaktioner. Symptomer på angst kan i nogle tilfælde både genere og belaste os. I visse tilfælde er symptomerne så alvorlige, at man bør søge hjælp. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår fire spørgsmål om angst. Spørgsmålene stammer fra den anerkendte Symptom Checklist (SCL)-90, hvor symptomerne indikerer tegn på alvorlig angst. Spørgsmålene er også en del af 'Common Mental Disorder Questionnaire' (CMDQ). De fire spørgsmål er følgende: I de seneste 4 uger, hvor meget har du været generet af 1. at du pludselig bliver bange uden grund? 2. nervøsitet eller indre uro? 3. anfald af rædsel eller panik? 4. at bekymre dig for meget? Svarmulighederne til spørgsmålene er: Slet ikke (0), Lidt (1), Noget (2), En hel del (3) og Særdeles meget (4). På baggrund af disse fire spørgsmål er der beregnet en samlet score ved at summere antallet af de spørgsmål, hvor lønmodtagerne svarer enten Lidt, Noget, En hel del eller Særdeles meget. Den samlede score ligger derfor mellem 0 og 4 og tæller således antallet af forskellige symptomer på angst, uanset graden af symptomer. 358 Helbred og arbejdsevne - Symptomer på angst 09 06

359 Svarfordeling Symptomer på angst Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om symptomer på angst. Figur 1. Svarfordeling Symptomer på angst 0 37,0% ,7% 22,9% 3 4 8,3% 6,1% Procent I alt svarer 37 % af lønmodtagerne, at de Slet ikke har haft nogle af de fire symptomer på angst. Modsat svarer 6,1 % af lønmodtagerne, at de har alle fire symptomer på angst. Det vil sige, at 6,1 % af lønmodtagerne er bange uden grund, nervøse eller har indre uro, får anfald af rædsel eller panik samt er bekymrede indenfor en perioden på fire uger. Omkring 25 % af lønmodtagerne svarer, at de har et af de fire ovenstående symptomer på angst, hvor ca. 23 % af lønmodtagerne svarer, at de har to af de ovenstående fire symptomer på angst Helbred og arbejdsevne - Symptomer på angst 359

360 Tidsudvikling Symptomer på angst Figur 2 viser lønmodtagernes symptomer på angst i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Symptomer på angst 1,0 1,2 1,2 1,2 0,5 0, I perioden fra er der ingen ændringer i lønmodtagernes symptomer på angst. I tidsperioden er lønmodtagernes gennemsnitlige antal af symptomer på angst 1, Helbred og arbejdsevne - Symptomer på angst 09 06

361 Øverst og nederst placerede brancher Symptomer på angst Figur 3 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for antallet af symptomer på angst. Figur 3. Brancher Symptomer på angst TOP 5 1 Døgninstitutioner og hjemmepleje 2 Frisører og anden personlig pleje 3 Restauranter og barer 4 Film, presse og bøger 5 Hotel og camping BUND 5 32 Energi og råstoffer 33 Vand, kloak og affald 34 Færdiggørelse af byggeri 35 Opførelse og nedrivning af byggeri 36 Installation og reparation af maskiner og udstyr 1,5 1,4 1,4 1,4 1,4 0,9 0,9 0,9 0,8 0,7 1,2 0,0 0,5 1,0 1,5 Lønmodtagere i branchen Døgninstitutioner og hjemmepleje har det højeste antal symptomer på angst med en score på 1,5. Herefter følger lønmodtagere i brancherne Frisører og anden personlig pleje, Restauranter og barer, Film, presse og bøger samt Hotel og camping med en score på 1,4 for antallet af symptomer på angst. Modsat har lønmodtagere i brancherne Installation og reparation af maskiner og udstyr samt Opførelse og nedrivning af byggeri det laveste antal symptomer på angst med de respektive scorer på 0,7 og 0, Helbred og arbejdsevne - Symptomer på angst 361

362 Øverst og nederst placerede job Symptomer på angst Figur 4 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerene har de højeste og laveste scorer for antallet af symptomer på angst. Figur 4. Jobgrupper Symptomer på angst TOP 5 1 Frisører og kosmetologer 2 Specialundervisere 3 Kasseassistenter 4 Kundeinformationsarbejdere 5 Passagerservicemedarbejdere BUND 5 70 Elektrikere 71 Bygge- og anlægsarbejdere 72 Lastbilchauffører 73 Tømrere og snedkere 74 Murere, VVS ere m.fl. 1,7 1,7 1,6 1,6 1,5 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 1,2 0,0 0,5 1,0 1,5 Lønmodtagere i jobgrupperne Frisører og kosmetologer samt Specialundervisere har det højeste antal symptomer på angst med en score på 1,7. Modsat kan lønmodtagere i jobgrupperne Murere, VVS ere m.fl., Tømrere og snedkere samt Lastbilchauffører fremhæves med de laveste antal symptomer på angst. Lønmodtagere i disse jobgrupper har en gennemsnitlig score på 0,9 for antallet af symptomer på angst. 362 Helbred og arbejdsevne - Symptomer på angst 09 06

363 Køn og alder Symptomer på angst Figur 5 viser lønmodtagernes symptomer på angst på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Symptomer på angst 1,5 1,0 1,6 1,1 1,5 1,2 1,3 1,1 1,3 1,0 1,3 0,9 1,4 1,1 0,5 0,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Figur 5 indikerer, at kvinder har flere symptomer på angst end mænd. Den totale score for kvinders symptomer på angst er 1,4, hvor den totale score for mænds symptomer på angst er 1,1. Derudover viser figur 5 også, at unge kvinder i alderen år har flest symptomer på angst med en gennemsnitlig score på 1,6. Tilsvarende har mænd i alderen år flest symptomer på angst med en gennemsnitlig score på 1,2. Figur 5 indikerer en mindre tendens, hvor det gennemsnitlige antal af symptomer på angst blandt kvinder falder med stigende alder Helbred og arbejdsevne - Symptomer på angst 363

364 Sektor Symptomer på angst Figur 6 viser lønmodtagernes symptomer på angst på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Symptomer på angst Offentlig Privat 1,3 1,1 1,2 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 Lønmodtagere i den offentlige sektor har en gennemsnitlig score på 1,3 for antallet af symptomer på angst. Lønmodtagere i den private sektor har en gennemsnitlig score på 1,1 for antallet af symptomer på angst. 364 Helbred og arbejdsevne - Symptomer på angst 09 06

365 Arbejdspladsens region Symptomer på angst Figur 7 viser lønmodtagernes symptomer på angst i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Symptomer på angst Hovedstaden 1,3 Nordjylland Sjælland 1,2 Midtjylland 1,2 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark 1,2 Syddanmark Sjælland Nordjylland 1,1 1,2 0,0 0,5 1,0 rne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Lønmodtagere i landets regioner har omtrent de samme scorer for antallet af symptomer på angst. Lønmodtagere i Region Hovedstaden har den højeste score på 1,3 for symptomer på angst, hvor lønmodtagere i Region Nordjylland har den laveste score på 1, Helbred og arbejdsevne - Symptomer på angst 365

366 Træthed og søvnproblemer Der er mange årsager til, at man kan være træt efter en arbejdsdag. Det kan skyldes forhold i eller uden for arbejdet. Eksempelvis påvirker natarbejde og tidlige mødetidspunkter trætheden. Samtidig påvirker natarbejde søvnen. Tilstrækkelig og god søvn er nødvendig for, at kroppen kan restituere sig fra dag til dag. Hvis man sover for lidt eller for dårligt bliver man træt, og det kan øge risikoen for arbejdsulykker samt mindske kvaliteten og produktiviteten i arbejdet. Dårlig søvnkvalitet viser sig på fire måder: man sover for lidt, man sover for dårligt, man føler sig ikke udhvilet, når man vågner, og man er træt i løbet af dagen. Hvordan måler vi? I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2016 indgår et spørgsmål om træthed efter arbejdet samt tre spørgsmål om søvn. Det første spørgsmål om træthed lyder: 1. Hvor træt er du efter en typisk arbejdsdag? Svarmulighederne til spørgsmålet er: Ikke træt (1), Lidt træt (2), Noget træt (3), Meget træt (4) eller Helt udmattet (5). De tre andre spørgsmål lyder: hvor ofte. 2. er du vågnet flere gange og har haft svært ved at falde i søvn igen inden for de sidste 4 uger? 3. har du følt, at du ikke var udhvilet, når du vågnede inden for de sidste 4 uger? 4. har du følt dig træt i løbet af dagen inden for de sidste 4 uger? Svarmulighederne til spørgsmålene er: Aldrig (1), Sjældent (2), Sommetider (3), Ofte (4) eller Altid (5). Resultaterne er beregnet som den gennemsnitlige score for hvert spørgsmål. 366 Helbred og arbejdsevne - Træthed og søvnproblemer 09 07

367 Svarfordeling Træthed og søvnproblemer Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene om træthed og søvnproblemer inden for en periode på fire uger. Figur 1. Svarfordeling Ikke udhvilet 1. Aldrig 4,3% 2. Sjældent 26,5% 3. Sommetider 27,8% 4. Ofte 35,8% 5. Altid 5,5% Søvnproblemer 1. Aldrig 17,6% 2. Sjældent 20,6% 3. Sommetider 32,9% 4. Ofte 25,8% 5. Altid 3,1% Træt i løbet af dagen 1. Aldrig 3,2% 2. Sjældent 26,2% 3. Sommetider 27,2% 4. Ofte 38,1% 5. Altid 5,4% Træthed efter arbejdsdag 1. Ikke træt 2. Lidt træt 4,2% 30,1% 3. Noget træt 41,8% 4. Meget træt 21,1% 5. Helt udmattet 2,8% Procent I alt svarer 41,3 % af lønmodtagerne, at de Altid eller Ofte ikke er udhvilede, ligesom 28,9 % svarer, at de Altid eller Ofte vågner og har svært ved at falde i søvn. Derudover svarer 43,5 % af lønmodtagerne også, at de Altid eller Ofte bliver trætte i løbet af dagen. Sammenlagt svarer 65,7 % af lønmodtagerne, at de føler sig trætte efter en almindelig arbejdsdag ( Noget træt, Meget træt eller Helt udmattet ) Helbred og arbejdsevne - Træthed og søvnproblemer 367

368 Tidsudvikling Træthed og søvnproblemer Figur 2 viser lønmodtagernes træthed og søvnproblemer i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Ikke udhvilet 3,1 2,0 Søvnproblemer 1,0 2,8 2,4 2,5 2,0 Træt i løbet af dagen 1,0 3,1 3,2 2,0 Træthed efter arbejdsdag 1,0 2,8 2,8 2,9 2,0 1, I perioden fra ses en statistisk signifikant stigning i lønmodtagernes træthed og søvnproblemer for alle fire spørgsmål. I 2012 har lønmodtagerne en score på for spørgsmålet om manglende udhvilethed, og i 2016 stiger scoren til 3,1. I 2012 har lønmodtagerne en score på 2,4 for spørgsmålet om søvnproblemer, og i 2016 stiger scoren til 2,8. I 2012 har lønmodtagerne en score på for spørgsmålet om træthed i løbet af dagen, og i 2016 stiger scoren til 3,2. I 2012 har lønmodtagerne en score på 2,8 for spørgsmålet om træthed efter en arbejdsdag, og i 2016 stiger scoren til 2, Helbred og arbejdsevne - Træthed og søvnproblemer 09 07

369 Øverst og nederst placerede brancher Træthed og søvnproblemer Figur 3 og figur 3.1 viser de fem brancher, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om træthed og søvnproblemer. Figur 3. Brancher Søvnproblemer TOP 5 1 Daginstitutioner 2 Undervisning 3 Døgninstitutioner og hjemmepleje 4 Transport af passagerer 5 Kemi og medicin 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 Træt i løbet af dagen Træthed efter arbejdsdag BUND 5 32 Anlægsarbejde 33 Hotel og camping 34 Færdiggørelse af byggeri 35 Installation og reparation af maskiner og udstyr 36 Opførelse og nedrivning af byggeri TOP 5 1 Vand, kloak og affald 2 Slagterier 3 Frisører og anden personlig pleje 4 Anlægsarbejde 5 Daginstitutioner BUND 5 32 Film, presse og bøger 33 Opførelse og nedrivning af byggeri 34 Tekstil og papir 35 Færdiggørelse af byggeri 36 Hotel og camping TOP 5 1 Restauranter og barer 2 Døgninstitutioner og hjemmepleje 3 Frisører og anden personlig pleje 4 Slagterier 5 Undervisning BUND 5 32 Kontor 33 Elektronik 34 IT og telekommunikation 35 Tekstil og papir 36 Energi og råstoffer 2,6 2,6 2,6 2,6 2,5 2,8 3,3 3,3 3,3 3,3 3,2 3,1 3,1 2,9 3,2 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 2,7 2,7 2,7 2,7 2,6 2,9 0,0 1,0 2, Helbred og arbejdsevne - Træthed og søvnproblemer 369

370 Øverst og nederst placerede brancher Træthed og søvnproblemer Figur 3.1 Brancher Ikke udhvilet TOP 5 1 Anlægsarbejde 2 Kemi og medicin 3 Installation og reparation af maskiner og udstyr 4 Hospitaler 5 Vand, kloak og affald 3,4 3,2 3,2 3,2 3,2 BUND 5 32 Transport af passagerer 33 Restauranter og barer 34 Rengøring 35 Hotel og camping 36 Tekstil og papir 2,9 2,9 3,1 0,0 1,0 2,0 Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Daginstitutioner, Undervisning, Døgninstitutioner og hjemmepleje, Transport af passagerer og Kemi og medicin har de højeste scorer på 2,9 for spørgsmålet om søvnproblemer. Modsat har lønmodtagere, der arbejder i branchen Opførelse og nedrivning af byggeri den laveste score på 2,5. Der er ikke stor variation mellem lønmodtagernes scorer for søvnproblemer på tværs af brancherne. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Vand, kloak og affald, Slagterier, Frisører og anden personlig pleje og Anlægsarbejde, har de højeste scorer på 3,3 for spørgsmålet om at være træt i løbet af dagen. Modsat arbejder lønmodtagere med den laveste score på 2,9 i branchen 'Hotel og camping'. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Restauranter og barer, Døgninstitutioner og hjemmepleje, Frisører og anden personlig pleje, Slagterier og Undervisning, har de højeste scorer på 3,1 for spørgsmålet om træthed efter en arbejdsdag. Modsat har lønmodtagere, der arbejder i branchen Energi og råstoffer, den laveste score på 2,6. Figur 3.1 viser at lønmodtagere, der arbejder i branchen Anlægsarbejde, har den højeste score på 3,4 for spørgsmålet om ikke at være udhvilet. Lønmodtagere i brancherne Tekstil og papir og Hotel og camping har de laveste scorer på 2,9. Lønmodtagere, der arbejder i brancherne Anlægsarbejde, Daginstitutioner, Døgninstitutioner og hjemmepleje, Frisører og anden personlig pleje, Kemi og medicin, Slagterier, Undervisning og Vand, kloak og affald, er øverst placerede for to ud af fire spørgsmål om træthed og søvnproblemer. Lønmodtagere, der arbejder i branchen Tekstil og papir, er nederst placeret for tre ud af fire spørgsmål, og Hotel og camping samt Færdiggørelse af byggeri af nederst placerede for to ud af fire spørgsmål. 370 Helbred og arbejdsevne - Træthed og søvnproblemer 09 07

371 Øverst og nederst placerede job Træthed og søvnproblemer Figur 4 og figur 4.1 viser de fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne har de højeste og laveste scorer for spørgsmålene om træthed og søvnproblemer. Figur 4. Jobgrupper Søvnproblemer TOP 5 1 Servicefag i øvrigt 2 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 3 Portører m.fl. 4 Farmakonomer og bioanalytikere 5 Laboranter 2,9 2,9 Træt i løbet af dagen Træthed efter arbejdsdag BUND 5 70 Gartnere og landmænd 71 Lastbilchauffører 72 Kundeinformationsarbejdere 73 Tømrere og snedkere 74 Maskinførere TOP 5 1 Passagerservicemedarbejdere 2 Journalister 3 Servicefag i øvrigt 4 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere 5 Klinikassistenter BUND 5 70 Naturvidenskabelige akademikere 71 Kasseassistenter 72 Malere 73 Tømrere og snedkere 74 Gartnere og landmænd TOP 5 1 Kokke og tjenere 2 SOSU er 3 Frisører og kosmetologer 4 Skolelærere 5 Slagtere og bagere BUND 5 70 Revisorer, rådgivere og analytikere 71 Salgs- og indkøbsagenter 72 Ingeniører og arkitekter 73 Militærpersonale 74 Regnskabsmedarbejdere 2,6 2,5 2,5 2,5 2,4 2,8 3,7 3,4 3,4 3,4 3,3 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,9 0,0 1,0 2,0 4, Helbred og arbejdsevne - Træthed og søvnproblemer 371

372 Øverst og nederst placerede job Træthed og søvnproblemer Figur 4.1 Jobgrupper Ikke udhvilet TOP 5 1 Passagerservicemedarbejdere 2 Bogholdere 3 Produktionsmedarbejdere 4 Elektrikere 5 Undervisere ved erhvervsskoler 3,5 3,3 3,3 3,3 3,3 BUND 5 70 Specialundervisere 71 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 72 Rengøringsassistenter 73 Præcisionshåndværkere 74 Servicefag i øvrigt 2,9 2,9 2,8 2,8 3,1 0,0 1,0 2,0 Lønmodtagere i jobgrupperne Servicefag i øvrigt, Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger og Portører m.fl. har de højeste scorer for søvnproblemer på. Modsat har lønmodtagere i jobgruppen Maskinførere den laveste score på 2,4. Lønmodtagere i jobgruppen Passagerservicemedarbejdere har den højeste score på 3,7 for spørgsmålet om at være træt i løbet af dagen. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Gartnere og landmænd, Tømrere og snedkere, Malere, Kasseassistenter og Naturvidenskabelige akademikere de laveste scorer på. Lønmodtagere i jobgrupperne Kokke og tjenere, SOSU er, Frisører og kosmetologer, Skolelærere og Slagtere og bagere oplever den højeste grad af træthed efter en typisk arbejdsdag med de højeste scorer på 3,2. Regnskabsmedarbejdere, Militærpersonale, Ingeniører og arkitekter, Salgs- og indkøbsagenter og Revisorer, rådgivere og analytikere oplever den mindste grad af træthed efter en arbejdsdag med de laveste scorer på 2,6. Figur 4.1 viser, at lønmodtagere i jobgruppen Passagerservicemedarbejdere har den højeste score på 3,5 for spørgsmål om ikke at være udhvilet. Modsat har lønmodtagere i jobgrupperne Servicefag i øvrigt og Præcisionshåndværkere de laveste scorer på 2,8. Lønmodtagere i jobgruppen Passagerservicemedarbejdere er øverst placerede i figurerne for to ud af fire spørgsmål om træthed og søvnproblemer. Lønmodtagere i jobgrupperne Gartnere og landmænd og Tømrere og snedkere er nederst placerede for to ud af fire spørgsmål. 372 Helbred og arbejdsevne - Træthed og søvnproblemer 09 07

373 Køn og alder Træthed og søvnproblemer Figur 5 viser lønmodtagernes træthed og søvnproblemer på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Ikke udhvilet 3,2 3,1 3,2 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 2,0 Søvnproblemer 1,0 2,0 2,7 2,4 2,7 2,5 2,8 2,6 2,8 2,9 2,8 2,7 Træt i løbet af dagen 1,0 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,1 3,2 3,1 3,2 3,1 3,2 3,1 2,0 Træthed efter arbejdsdag 1,0 3,1 2,8 2,9 2,8 2,9 2,8 2,9 2,7 2,8 2,0 1,0 Kvinder Mænd Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Generelt viser figur 5, at kvinder og mænd har nogenlunde samme grad af træthed og søvnproblemer. Figur 5 viser en tendens, hvor graden af søvnproblemer stiger med stigende alder blandt kvinder og mænd. Derudover er lønmodtagernes scorer for spørgsmålene om manglende udhvilethed og træthed relativt ens på tværs af alderskategorierne Helbred og arbejdsevne - Træthed og søvnproblemer 373

374 Sektor Træthed og søvnproblemer Figur 6 viser lønmodtagernes træthed og søvnproblemer på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Ikke udhvilet Søvnproblemer Træt i løbet af dagen Træthed efter arbejdsdag Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat 3,1 3,1 3,1 2,8 2,7 2,8 3,2 3,1 3,2 2,9 2,8 2,9 1,0 1,5 2,0 2,5 Overordnet angiver lønmodtagere i den offentlige sektor og lønmodtagere i den private sektor samme grad af træthed og søvnproblemer. Lønmodtagere i den offentlige sektor svarer i gennemsnit ca. 0,1 skalapoint højere på spørgsmålene om søvnproblemer, træt i løbet af dagen og træthed efter en arbejdsdag end lønmodtagere i den private sektor. 374 Helbred og arbejdsevne - Træthed og søvnproblemer 09 07

375 Arbejdspladsens region Træthed og søvnproblemer Figur 7 viser lønmodtagernes træthed og søvnproblemer i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Ikke udhvilet Midtjylland 3,1 Nordjylland Sjælland 3,1 Midtjylland Hovedstaden Nordjylland Hovedstaden 3,1 3,1 Syddanmark Sjælland Syddanmark 3,1 3,1 Søvnproblemer Nordjylland 2,8 Nordjylland Sjælland 2,8 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark Hovedstaden 2,8 2,8 Syddanmark Sjælland Midtjylland 2,7 2,8 Træt i løbet af dagen Midtjylland 3,2 Nordjylland Hovedstaden 3,2 Midtjylland Hovedstaden Nordjylland Sjælland 3,2 3,1 Syddanmark Sjælland Syddanmark 3,1 3,2 Træthed efter arbejdsdag Sjælland 2,9 Nordjylland Syddanmark 2,9 Midtjylland Hovedstaden Hovedstaden Nordjylland 2,9 2,9 Syddanmark Sjælland Midtjylland 2,9 2,9 0,0 1,0 2, Helbred og arbejdsevne - Træthed og søvnproblemer 375

376 Arbejdspladsens region Træthed og søvnproblemer Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvevariationen i figur 7 illustrerer forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Lønmodtagernes vurdering af træthed og søvnproblemer er nogenlunde ens i landets fem regioner. Lønmodtagerne i alle regioner har scorer på 3,1 for spørgsmålet om ikke at være udhvilede og en score på 2,9 for spørgsmålet om træthed efter arbejde. Lønmodtagere i landets regioner, på nær Region Midtjylland, har de højeste scorer på 2,8 for spørgsmålet om søvnproblemer. Lønmodtagere i Region Midtjylland har en score på 2,7. Lønmodtagere, der arbejder i Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Region Nordjylland har de højeste scorer på 3,2 for spørgsmålet om at være træt i løbet af dagen. Lønmodtagere i Region Sjælland og Region Syddanmark har de laveste scorer på 3, Helbred og arbejdsevne - Træthed og søvnproblemer 09 07

377 09 07 Helbred og arbejdsevne - Træthed og søvnproblemer 377

378 378

379 10 Sundhedsfremme Nogle arbejdspladser tilbyder forskellige sundhedsfremme for at bibeholde eller øge medarbejdernes sundhed. 379

380 Tilbud om sundhedsfremme Sundhed er ikke kun et resultat af bevidste handlinger; sundhedsadfærd og trivsel påvirkes også i høj grad af de rammer og muligheder, som nærmiljøet skaber. I forhold til sundhedsfremme er der en stigende erkendelse af at tilgængeligheden af tilbud er helt centralt. Jo lettere det er at være fysisk aktiv i hverdagen, ikke at ryge, at spise sundt eller at få et sundhedstjek, jo flere vil gøre det. Da de fleste lønmodtagere tilbringer en stor del af deres tid på arbejdspladsen og arbejdspladserne er interesserede i sunde medarbejdere, er arbejdspladsen en oplagt arena til at gøre sundhedsfremmetilbud tilgængelige for en stor befolkningsgruppe. Hvordan måler vi? Tilbud om sundhedsfremme måles ved spørgsmål om, hvorvidt man inden for det seneste år er blevet tilbudt rygestop, sund kost eller kostvejledning, små motionsaktiviteter i dagligdagen, behandlingsordning, motionsfaciliteter eller sundhedstjek via sin arbejdsplads. I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 indgår seks spørgsmål om tilbud om sundhedsfremme. Spørgsmålene lyder: Har du inden for det sidste år fået tilbud om følgende sundhedsfremme via din arbejdsplads? 1. behandlingsordning (fysioterapi, psykolog el.lign.)? 2. motionsfaciliteter? 3. rygestop? 4. små motionsaktiviteter i dagligdagen (fx elastikøvelser, rygøvelser el.lign.)? 5. sund kost/kostvejledning? 6. sundhedstjek? Svarmulighederne til de seks spørgsmål er: Nej (1), Ja, tilbudt i arbejdstiden (2) eller Ja, tilbudt udenfor arbejdstiden (3). I resultaterne præsenteres andelen af lønmodtagere, som har svaret ja til spørgsmålene om sundhedsfremme (svarmulighed 2-3). 380 Sundhedsfremme - Tilbud om sundhedsfremme 10 01

381 Svarfordeling Tilbud om sundhedsfremme Tilbud om sundhedsfremme Figur 1 viser de beskæftigede lønmodtageres svarfordeling for spørgsmålene vedrørende tilbud om sundhedsfremme. Figur 1. Svarfordeling Tilbud om behandlingsordning Tilbud om motionsfaciliteter eller ugentlig motion Tilbud om rygestop Tilbudt behandlingsordning Ikke tilbudt behandlingsordning Tilbudt motionstilbud Ikke tilbudt motionstilbud Tilbudt rygestop 39,5% 60,5% 31,6% 68,4% 12,8% Ikke tilbudt rygestop 87,2% Tilbud om små motionsaktiviteter i dagligdagen Tilbudt små motionsaktiviteter i hverdagen Ikke tilbudt små motionsaktiviteter i hverdagen 19,5% 80,5% Tilbud om sund kost/kostvejledning Tilbudt sund kost eller kostvejledning Ikke tilbudt sund kost eller kostvejledning 11,3% 88,7% Tilbud om sundhedstjek Tilbudt sundhedstjek 16,5% Ikke tilbudt sundhedstjek 83,5% Procent Figur 1 viser, at 39,5 % af lønmodtagerne tilbydes behandlingsordning, 31,6 % tilbydes motionsfaciliteter eller ugentlig motion, og 12,8 % får tilbudt rygestop. I alt tilbydes 19,5 % af lønmodtagerne små motionsaktiviteter i hverdagen, 16,5 % tilbydes sundhedstjek og 11,3 % tilbydes sund kost/kostvejledning Sundhedsfremme - Tilbud om sundhedsfremme 381

382 Tidsudvikling Tilbud om sundhedsfremme Tilbud om sundhedsfremme Figur 2 viser lønmodtagernes tilbud om sundhedsfremme i årene 2012, 2014 og Figur 2. Tidsudvikling Tilbud om behandlingsordning 40,0 38,9 40,8 39,5 Andel (%) 20,0 Tilbud om motionsfaciliteter eller ugentlig motion Andel (%) 0,0 40,0 20,0 38,1 36,4 31,6 Tilbud om rygestop 0,0 20,0 17,4 16,6 Andel (%) 10,0 12,8 Tilbud om små motionsaktiviteter i dagligdagen Andel (%) 0,0 20,0 10,0 15,2 19,8 19,5 Tilbud om sund kost/kostvejledning 0,0 15,0 16,0 15,0 Andel (%) 10,0 5,0 11,3 Tilbud om sundhedstjek Andel (%) 0,0 20,0 10,0 19,6 19,8 16,5 0, Sundhedsfremme - Tilbud om sundhedsfremme 10 01

383 Tidsudvikling Tilbud om sundhedsfremme Tilbud om sundhedsfremme I perioden fra ses både et statistisk signifikant fald og en statistisk signifikant stigning i andelen af lønmodtagerne, der får tilbud om sundhedsfremme. Andelen af lønmodtagere, der får tilbudt behandlingsordninger, er dog stabil i perioden fra Fra ses et statistisk signifikant fald i andelen af lønmodtagere, der tilbydes motionsfaciliteter eller ugentlig motion. I 2012 tilbydes 38,1 % af lønmodtagerne motionsfaciliteter eller ugentlig motion, hvorimod andelen falder til 31,6 % i Fra ses et statistisk signifikant fald i andelen af lønmodtagere, der tilbydes rygestop. I 2012 tilbydes 17,4 % af lønmodtagerne rygestop, hvorimod andelen falder til 12,8 % i Fra ses et statistisk signifikant fald i andelen af lønmodtagere, der tilbydes sund kost eller kostvejledning. I 2012 tilbydes 16,0 % af lønmodtagerne sund kost eller kostvejledning, hvor andelen falder til 11,3 % i Fra ses et statistisk signifikant fald i andelen af lønmodtagere, der tilbydes sundhedstjek. I 2012 tilbydes 19,6 % af lønmodtagerne et sundhedstjek, hvor andelen falder til 16,5 % i Fra ses en statistisk signifikant stigning i andelen af lønmodtagere, som får tilbudt små motionsaktiviteter i dagligdagen. I 2012 tilbydes 15,2 % af lønmodtagerne små motionsaktiviteter i dagligdagen, og i 2016 stiger andelen til 19,5 % Sundhedsfremme - Tilbud om sundhedsfremme 383

384 Øverst og nederst placerede brancher Tilbud om sundhedsfremme Tilbud om sundhedsfremme Figur 3 og figur 3.1 viser de fem brancher, hvor den største og mindste andel af lønmodtagere får tilbud om sundhedsfremme. Figur 3. Brancher Tilbud om behandlingsordning Tilbud om motionsfaciliteter eller ugentlig motion Tilbud om sundhedstjek TOP 5 1 Energi og råstoffer 2 Vand, kloak og affald 3 Kemi og medicin 4 Plast, glas og beton 5 IT og telekommunikation BUND 5 32 Butikker 33 Landbrug, skovbrug og fiskeri 34 Undervisning 35 Restauranter og barer 36 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen TOP 5 1 Kemi og medicin 2 Politi, beredskab og fængsler 3 Energi og råstoffer 4 Hospitaler 5 Slagterier BUND 5 32 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 33 Butikker 34 Frisører og anden personlig pleje 35 Landbrug, skovbrug og fiskeri 36 Installation og reparation af maskiner og udstyr TOP 5 1 Kemi og medicin 2 Energi og råstoffer 3 Nærings- og nydelsesmidler 4 Plast, glas og beton 5 Vand, kloak og affald BUND 5 31 Universiteter og forskning 32 Undervisning 33 Butikker 34 Hospitaler 35 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 64,2 64,2 64,0 62,9 53,5 23,6 23,2 23,1 17,3 15,4 39,5 72,1 65,0 62,4 49,5 45,7 11,0 10,2 8,3 8,0 4,5 31,6 65,2 47,6 38,1 36,6 34,4 7,3 6,4 6,4 3,9 2,2 16,5 0,0 20,0 40,0 60,0 384 Sundhedsfremme - Tilbud om sundhedsfremme 10 01

385 Øverst og nederst placerede brancher Tilbud om sundhedsfremme Tilbud om sundhedsfremme Figur 3.1 Brancher Tilbud om rygestop TOP 5 1 Kemi og medicin 35,8 BUND 5 2 Slagterier 3 Transport af passagerer 4 Plast, glas og beton 5 Vand, kloak og affald 31 Færdiggørelse af byggeri 32 Butikker 33 Landbrug, skovbrug og fiskeri 34 Opførelse og nedrivning af byggeri 35 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tilbud om små TOP 5 1 Kemi og medicin motionsaktiviteter i 2 dagligdagen Energi og råstoffer 3 Politi, beredskab og fængsler Tilbud om sund kost/ kostvejledning BUND 5 4 Læger, tandlæger og dyrlæger 5 Elektronik 32 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 33 Opførelse og nedrivning af byggeri 34 Transportmidler 35 Færdiggørelse af byggeri 36 Butikker TOP 5 1 Kemi og medicin BUND 5 2 Energi og råstoffer 3 Tekstil og papir 4 Transport af passagerer 5 Plast, glas og beton 31 Universiteter og forskning 32 Anlægsarbejde 33 Opførelse og nedrivning af byggeri 34 Færdiggørelse af byggeri 35 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 26,4 25,9 25,9 25,9 5,0 4,8 4,7 4,0 3,5 12,8 61,3 33,7 33,1 31,2 30,8 6,5 6,3 6,0 5,4 4,6 19,5 37,9 36,7 19,5 19,4 17,7 5,3 5,2 4,4 3,4 1,5 11,3 0,0 20,0 40,0 60, Sundhedsfremme - Tilbud om sundhedsfremme 385

386 Øverst og nederst placerede brancher Tilbud om sundhedsfremme Tilbud om sundhedsfremme Den største andel af lønmodtagere, som tilbydes behandlingsordninger, arbejder i brancherne Energi og råstoffer og Vand, kloak og affald. I alt får 64,2 % af lønmodtagerne i disse brancher tilbud om behandlingsordninger. Den mindste andel af lønmodtagere, som tilbydes behandlingsordninger, arbejder i branchen Religiøse institutioner og begravelsesvæsen. I denne branche får 15,4 % af lønmodtagerne tilbud om behandlingsordninger. Den største andel af lønmodtagere, som tilbydes motionsfaciliteter eller ugentlig motion, arbejder i branchen Kemi og medicin. I alt får 72,1 % af lønmodtagerne i denne branche tilbud om motionsfaciliteter eller ugentlig motion. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, som tilbydes motionsfaciliteter eller ugentlig motion, i branchegruppen Installation og reparation af maskiner og udstyr. I alt får 4,5 % af lønmodtagerne i denne branche tilbud om motionsfaciliteter eller ugentlig motion. Den største andel af lønmodtagere, som tilbydes sundhedstjek, arbejder i branchen Kemi og medicin. I alt får 65,2 % af lønmodtagerne i denne branche tilbud om sundhedstjek. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, som tilbydes sundhedstjek, i branchen Religiøse institutioner og begravelsesvæsen. I alt tilbydes 2,2 % af lønmodtagerne i denne branche et sundhedstjek. Den største andel af lønmodtagere, som tilbydes rygestop, arbejder i branchen Kemi og Medicin. I alt får 35,8 % af lønmodtagerne i denne branche tilbudt rygestop. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, som tilbydes rygestop, i branchen Religiøse institutioner og begravelsesvæsen. I alt får 3,5 % af lønmodtagerne i denne branche tilbudt rygestop. Den største andel af lønmodtagere, som tilbydes små motionsaktiviteter i dagligdagen, arbejder i branchen Kemi og medicin. I alt får 61,3 % af lønmodtagerne i denne branche tilbudt små motionsaktiviteter i dagligdagen. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, som tilbydes små motionsaktiviteter i dagligdagen, i branchen Butikker. I alt får 4,6 % af lønmodtagerne i denne branche tilbudt små motionsaktiviteter. Den største andel af lønmodtagere, som tilbydes sund kost eller kostvejledning, arbejder i branchegruppen Kemi og medicin. I alt får 37,9 % af lønmodtagerne i denne branche tilbudt sund kost eller kostvejledning. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagere, som tilbydes sund kost eller kostvejledning, i branchen Religiøse institutioner og begravelsesvæsen. I alt får 1,5 % af lønmodtagerne i denne branche tilbudt sund kost eller kostvejledning. Sammenlignes branchernes placering i figurerne er Kemi og medicin og 'Energi og råstoffer' de branchegrupper, hvor den største andel af lønmodtagerne tilbydes sundhedsfremme. I alt fremgår de to branchegrupper øverst for hhv. seks og fem spørgsmål om sundhedsfremme. Modsat er Religiøse institutioner og begravelsesvæsen og 'Butikker' de brancher, hvor den mindste andel af lønmodtagere bliver tilbudt sundhedsfremme. De to brancher er nederst placerede for henholdsvis seks og fem spørgsmål om sundhedsfremme. 386 Sundhedsfremme - Tilbud om sundhedsfremme 10 01

387 Øverst og nederst placerede job Tilbud om sundhedsfremme Tilbud om sundhedsfremme Figur 4 og figur 4.1 viser de fem jobgrupper, hvor den største og mindste andel af lønmodtagerne får tilbud om sundhedsfremme. Figur 4. Jobgrupper Tilbud om TOP 5 1 Naturvidenskabelige akademikere behandlingsordning 2 Montører 3 Tekniske tegnere 4 Ingeniører og arkitekter 5 Bogholdere 66,4 60,8 60,4 59,5 57,5 BUND 5 70 Pædagogmedhjælpere 19,5 71 Gymnasielærere 18,9 72 Servicefag i øvrigt 16,0 73 Læger 14,8 74 Kasseassistenter 12,7 Tilbud om motionsfaciliteter eller ugentlig motion TOP 5 1 Militærpersonale 2 Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter 3 Politi og fængselsbetjente 39,5 57,8 57,6 86,0 4 Fysio- og ergoterapeuter 55,9 5 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 54,8 BUND 5 69 Butikssælgere 12,6 70 Kasseassistenter 9,9 71 Malere 9,4 72 Tømrere og snedkere 7,7 73 Murere, VVS ere m.fl. 7,5 Tilbud om sundhedstjek TOP 5 1 Militærpersonale 2 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbej.. 31,6 41,0 60,4 3 Maskinoperatører m.fl. 38,1 4 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 37,4 5 Laboranter 32,9 BUND 5 70 Psykologer 3,3 71 Læger 2,5 72 Farmakonomer og bioanalytikere 2,4 73 Gymnasielærere 1,5 74 Frisører og kosmetologer 0,2 16,5 0,0 50, Sundhedsfremme - Tilbud om sundhedsfremme 387

388 Øverst og nederst placerede job Tilbud om sundhedsfremme Tilbud om sundhedsfremme Figur 4.1 Jobgrupper Tilbud om rygestop TOP 5 1 Laboranter 2 Tekniske tegnere 3 Specialpædagoger 4 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. 5 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere 30,6 28,4 26,1 25,4 24,7 Tilbud om små motionsaktiviteter i dagligdagen Tilbud om sund kost/kostvejledning BUND 5 69 Murere, VVS ere m.fl. 70 Gartnere og landmænd 71 Politi og fængselsbetjente 72 Tømrere og snedkere 73 Frisører og kosmetologer TOP 5 1 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 2 Militærpersonale 3 Laboranter 4 Farmakonomer og bioanalytikere 5 Naturvidenskabelige akademikere BUND 5 67 Kasseassistenter 68 Skolelærere 69 Pædagogmedhjælpere 70 Mekanikere 71 Murere, VVS ere m.fl. TOP 5 1 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 2 Laboranter 3 Maskinførere 4 IT-teknikere 5 Revisorer, rådgivere og analytikere BUND 5 68 Læger 69 Politi og fængselsbetjente 70 Tømrere og snedkere 71 Murere, VVS ere m.fl. 72 Frisører og kosmetologer 3,8 3,3 2,2 2,1 0,0 12,8 57,6 55,9 54,8 48,9 44,7 6,2 6,0 5,7 5,6 2,3 19,5 24,0 22,5 21,7 19,9 19,7 3,8 2,6 2,5 1,8 0,0 11,3 0,0 20,0 40,0 60,0 388 Sundhedsfremme - Tilbud om sundhedsfremme 10 01

389 Øverst og nederst placerede job Tilbud om sundhedsfremme Tilbud om sundhedsfremme Den største andel af lønmodtagere, som tilbydes behandlingsordninger, er i jobgrupperne Naturvidenskabelige akademikere, Montører og Tekniske tegnere. Over 60 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper får tilbud om behandlingsordninger. Den mindste andel af lønmodtagere, som tilbydes behandlingsordninger, er i jobgrupperne Kasseassistenter, Læger, Servicefag i øvrigt, Gymnasielærere og Pædagogmedhjælpere. Under 20 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper får tilbud om behandlingsordninger. Den største andel af lønmodtagere, som tilbydes motionsfaciliteter eller ugentlig motion, er i jobgruppen Militærpersonale. I alt får 86,0 % af lønmodtagerne i denne jobgruppe tilbud om motionsfaciliteter. Modsat er den mindste andel af lønmodtagere, som tilbydes motionsfaciliteter eller ugentlig motion, i jobgrupperne Murere, VVS ere m.fl., Tømrere og snedkere, Malere og Kasseassistenter. Under 10 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper får tilbud om motionsfaciliteter eller ugentlig motion. Den største andel af lønmodtagere, som tilbydes sundhedstjek, er i jobgruppen Militærpersonale. I alt får 60,4 % af lønmodtagerne i denne jobgruppe tilbud om sundhedstjek. Modsat er den mindste andel af lønmodtagere, som tilbydes sundhedstjek, i jobgrupperne Frisører og kosmetologer, Gymnasielærere, Farmakonomer og bioanalytikere, Læger og Psykologer. Under 4 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper får tilbud om sundhedstjek. Den største andel af lønmodtagere, som tilbydes rygestop, er i jobgruppen Laboranter. Over 30 % af lønmodtagerne i denne jobgruppe får tilbudt rygestop. Modsat er den mindste andel af lønmodtagere, som tilbydes rygestop, i jobgrupperne Frisører og kosmetologer, Tømrere og snedkere, Politi og fængselsbetjente, Gartnere og landmænd og Murere, VVS ere m.fl.. Under 4 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper får tilbudt rygestop. Den største andel af lønmodtagere, som tilbydes små motionsaktiviteter, er i jobgrupperne Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger, Militærpersonale og Laboranter. Over 50 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper får tilbud om motionsaktiviteter. Modsat er den mindste andel af lønmodtagere, som tilbydes små motionsaktiviteter, i jobgruppen Murere, VVS ere m.fl., Mekanikere, Pædagogmedhjælpere, Skolelærere og Kasseassistenter. Under 7 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper får tilbud om små motionsaktiviteter. Den største andel af lønmodtagere, som tilbydes sund kost eller kostvejledning, er i jobgrupperne Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger, Laboranter og Maskinførere. Over 20 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper får tilbud om sund kost eller kostvejledning. Modsat er den mindste andel af lønmodtagere, som tilbydes sund kost eller kostvejledning, i jobgrupperne Frisører og kosmetologer, Murere, VVS ere m.fl., Tømrere og snedkere, Politi og fængselsbetjente og Læger. Under 4 % af lønmodtagerne i disse jobgrupper får tilbud om sund kost eller kostvejledning. Overordnet er Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger og Laboranter de jobgrupper, hvor den største andel af lønmodtagerne tilbydes sundhedsfremme. I alt fremgår de to branchegrupper øverst for fire ud af seks spørgsmål om sundhedsfremme. Modsat er Murere, VVS ere m.fl., Læger, Kasseassistenter og Tømrere og snedkere de jobgrupper, hvor den mindste andel af lønmodtagerne bliver tilbudt sundhedsfremme. I alt fremgår de fire jobgrupper nederst for enten tre eller fire spørgsmål om sundhedsfremme Sundhedsfremme - Tilbud om sundhedsfremme 389

390 Køn og alder Tilbud om sundhedsfremme Tilbud om sundhedsfremme Figur 5 viser lønmodtagernes tilbud om sundhedsfremme på tværs af køn og alder. Figur 5. Køn og alder år år år år år Tilbud om behand lingsordning Andel (%) 40,0 20,0 18,1 23,7 34,9 37,9 38,6 47,1 42,1 46,2 37,6 43,5 36,8 42,1 Tilbud om motionsfaciliteter eller ugentlig motion Andel (%) 0,0 40,0 30,0 20,0 10,0 17,3 19,1 31,9 29,8 33,7 31,5 36,2 33,5 33,3 32,5 32,4 30,7 Tilbud om rygestop Andel (%) 0,0 15,0 10,0 5,0 5,2 7,2 8,5 8,1 1 13,1 15,3 16,3 16,5 15,6 12,7 12,9 Tilbud om små motionsaktivitet.. Andel (%) 0,0 20,0 10,0 11,6 12,1 21,3 15,8 23,2 17,8 25,1 17,5 24,4 17,2 22,5 16,7 Tilbud om sund kost/ kostvejledning Andel (%) 0,0 15,0 10,0 5,0 5,7 9,7 8,2 10,4 11,7 1 11,5 13,9 10,9 12,4 10,3 12,3 Tilbud om sundhedstjek Andel (%) 0,0 20,0 10,0 7,2 12,5 10,3 17,0 13,3 21,2 14,5 24,6 12,3 21,9 12,3 20,6 0,0 Kvinder Mænd 390 Sundhedsfremme - Tilbud om sundhedsfremme 10 01

391 Køn og alder Tilbud om sundhedsfremme Tilbud om sundhedsfremme Alder er inddelt i fem kategorier fra år, år, år, år og år, og køn er inddelt i kvinder og mænd. Overordnet viser figur 5 en tendens, hvor tilbud om sundhedsfremme stiger med stigende alder indtil alderskategorien år. Derfor er det særligt unge i alderen år, hvor den mindste andel af lønmodtagere tilbydes sundhedsfremme. Det gælder for alle seks spørgsmål om sundhedsfremme. Derudover er der en nævneværdig forskel på andelen af kvinder og mænd, der tilbydes behandlingsordninger, sundhedstjek og små motionsaktiviteter i dagligdagen. En større andel af mænd end kvinder tilbydes behandlingsordninger og sundhedstjek, hvorimod en større andel af kvinder tilbydes små motionsaktiviteter i dagligdagen Sundhedsfremme - Tilbud om sundhedsfremme 391

392 Sektor Tilbud om sundhedsfremme Tilbud om sundhedsfremme Figur 6 viser andelen af lønmodtagere, der får tilbud om sundhedsfremme på tværs af ansættelsessektor. Figur 6. Sektor Tilbud om behandlingsordning Tilbud om motionsfaciliteter eller ugentlig motion Tilbud om rygestop Tilbud om små motionsaktiviteter i dagligdagen Tilbud om sund kost/kostvejledning Tilbud om sundhedstjek Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat 34,1 42,7 39,5 41,3 25,7 31,6 17,4 10,1 12,8 25,6 15,9 19,5 11,0 11,5 11,3 13,2 18,5 16, Figur 6 viser, at tilbud om behandlingsordning og tilbud om motionsfaciliteter eller ugentlig motion er de mest udbredte former for sundhedsfremme i den offentlige og i den private sektor. Mere end hver fjerde lønmodtager i begge sektorer tilbydes behandlingsordning og motionsfaciliteter eller ugentlig motion i Derudover viser figur 6 også, at en større andel af lønmodtagere i den offentlige sektor end i den private sektor, tilbydes rygestop og får tilbud om små motionsaktiviteter. Omvendt får en større andel af lønmodtagere i den private sektor end i den offentlige sektor tilbud om sundhedstjek. Der er ingen forskel på andelen af lønmodtagere i den offentlige og i den private sektor, hvad angår tilbud om sund kost eller kostvejledning. 392 Sundhedsfremme - Tilbud om sundhedsfremme 10 01

393 Arbejdspladsens region Tilbud om sundhedsfremme Tilbud om sundhedsfremme Figur 7 og figur 7.1 viser andelen af lønmodtagere, der tilbydes sundhedsfremme i landets fem regioner. Figur 7. Arbejdspladsens region Tilbud om behandlingsordning Hovedstaden 42,2 Nordjylland Syddanmark 41,6 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland 38,1 36,2 Syddanmark Sjælland Sjælland 32,6 39,5 Tilbud om motionsfaciliteter eller ugentlig motion Nordjylland Hovedstaden Nordjylland 28,5 39,0 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Syddanmark 28,0 27,8 Syddanmark Sjælland Sjælland 25,1 31,6 Tilbud om rygestop Syddanmark 14,5 Nordjylland Nordjylland 13,2 Midtjylland Hovedstaden Sjælland Hovedstaden 1 1 Syddanmark Sjælland Midtjylland 10,7 12,8 Tilbud om sundhedstjek Hovedstaden 18,3 Nordjylland Syddanmark 16,7 Midtjylland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland 15,4 15,3 Syddanmark Sjælland Sjælland 13,7 16,5 0,0 20,0 40, Sundhedsfremme - Tilbud om sundhedsfremme 393

394 Arbejdspladsens region Tilbud om sundhedsfremme Tilbud om sundhedsfremme Figur 7.1 Arbejdspladsens region Tilbud om små motionsaktiviteter i dagligdagen Nordjylland Hovedstaden Nordjylland 21,1 19,8 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland 19,7 18,3 Syddanmark Sjælland Sjælland 16,9 19,5 Tilbud om sund kost/kostvejledning Nordjylland 12,4 Nordjylland Hovedstaden 12,4 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland 9,5 12,2 Syddanmark Sjælland Sjælland 9,1 11,3 0,0 10,0 20,0 394 Sundhedsfremme - Tilbud om sundhedsfremme 10 01

395 Arbejdspladsens region Tilbud om sundhedsfremme Tilbud om sundhedsfremme Beregningerne er baserede på arbejdspladsens geografiske placering og ikke på lønmodtagernes bopæl. Farvenuancerne i figurerne viser forskelle mellem regionerne. Disse forskelle er ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Den største andel af lønmodtagere, der tilbydes behandlingsordninger, arbejder i Region Hovedstaden. I alt tilbydes 42,2 % af lønmodtagerne i Region Hovedstaden behandlingsordninger. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagerne, der tilbydes behandlingsordninger, i Region Sjælland. I alt tilbydes 32,6 % af lønmodtagerne i Region Sjælland behandlingsordninger. Den største andel af lønmodtagere, der tilbydes motionsfaciliteter eller ugentlig motion, arbejder i Region Hovedstaden. I alt tilbydes 39,0 % af lønmodtagerne i Region Hovedstaden motionsfaciliteter eller ugentlig motion. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagerne, der tilbydes motionsfaciliteter eller ugentlig motion, i Region Sjælland. I alt tilbydes 25,1 % af lønmodtagerne i Region Sjælland motionsfaciliteter eller ugentlig motion. Den største andel af lønmodtagere, der tilbydes rygestop, arbejder i Region Syddanmark. I alt tilbydes 14,5 % af lønmodtagerne i Region Syddanmark rygestop. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagerne, der tilbydes rygestop, i Region Midtjylland. I alt tilbydes 10,7 % af lønmodtagerne i Region Midtjylland rygestop. Den største andel af lønmodtagere, der tilbydes sundhedstjek, arbejder i Region Hovedstaden. I alt tilbydes 18,3 % af lønmodtagerne i Region Hovedstaden sundhedstjek. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagerne, der tilbydes sundhedstjek, i Region Sjælland. I alt tilbydes 13,7 % af lønmodtagerne i Region Sjælland sundhedstjek. Den største andel af lønmodtagere, der tilbydes små motionsaktiviteter i dagligdagen, arbejder i Region Hovedstaden. I alt tilbydes 21,1 % af lønmodtagerne i Region Hovedstaden små motionsaktiviteter i dagligdagen. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagerne, der tilbydes små motionsaktiviteter i dagligdagen, i Region Sjælland. I alt tilbydes 16,9 % af lønmodtagerne i Region Sjælland små motionsaktiviteter i dagligdagen. Den største andel af lønmodtagere, der tilbydes sund kost eller kostvejledning, arbejder i Region Nordjylland og Region Hovedstaden. I alt tilbydes 12,4 % af lønmodtagerne i Region Nordjylland og Region Hovedstaden sund kost eller kostvejledning. Modsat arbejder den mindste andel af lønmodtagerne, der tilbydes sund kost eller kostvejledning, i Region Sjælland. I alt tilbydes 9,1 % af lønmodtagerne i Region Sjælland sund kost eller kostvejledning. Overordnet viser figur 7 og figur 7.1, at andelen af lønmodtagere der får tilbud om sundhedsfremme er størst i Region Hovedstaden. Andelen af lønmodtagere, der får tilbud om sundhedsfremme, er størst i Region Hovedstaden for fem ud af seks spørgsmål om sundhedsfremme. Modsat er andelen af lønmodtagere, der får tilbud om sundhedsfremme, mindst i Region Sjælland for fem ud af seks spørgsmål om sundhedsfremme Sundhedsfremme - Tilbud om sundhedsfremme 395

396 396

397 11 Metode Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark (AH2016) er en spørgeskemaundersøgelse baseret på en stor stikprøve af beskæftigede lønmodtagere i alderen år. 397

398 Metodebeskrivelse Rapporten er baseret på data fra den nationalt repræsentative undersøgelse, Arbejdsmiljø og Helbred, der har til formål at beskrive forekomst, fordeling og udvikling af forskellige indikatorer for arbejdsmiljø, både fysiske og psykiske. Datagrundlaget er et spørgeskema med cirka 100 forskellige spørgsmål om alt fra arbejdstid til fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø, helbred, livsstil og arbejdsevne. Population Potentielle deltagere i Arbejdsmiljø og Helbred er beskæftigede lønmodtagere i alderen år, som er bosiddende i Danmark, har arbejdet mindst 8 timer om ugen og tjent mindst kr. om måneden de seneste tre måneder (i 2014 kun den seneste måned, og i 2012 var det løn ekskl. ATP). Stikprøverne har gennem årene haft følgende størrelser: 2012: personer 2014: personer 2016: personer Stikprøver Kort fortalt blev der i 2012 udtaget en virksomhedsstikprøve på cirka personer og en stikprøve på cirka personer i resten af populationen, som opfyldte inklusionskriterierne. Virksomhedsstikprøven var en stikprøve, der var stratificeret på virksomhedsstørrelse og branche for at sikre en tilstrækkelig deltagelse af personer fra virksomheder i alle brancher og virksomhedsstørrelser. Hvert år deltog mere end 50 % af de inviterede i undersøgelsen og besvarede spørgeskemaet. Det betragtes som tilfredsstillende. 398 Metode - Metodebeskrivelse 11 01

399 I 2014 blev deltagerne fra 2012 inviteret igen (ekskl. virksomhedsstikprøven), og derudover blev der udtrukket en tilfældig stikprøve på cirka personer. I 2016 blev der igen udtrukket en virksomhedsstikprøve på cirka personer, en tilfældig stikprøve på cirka personer, og deltagerne fra 2012 (ekskl. virksomhedsstikprøven) blev genspurgt (cirka personer). Kontaktprocedure I foråret 2012, 2014 og 2016 modtog de beskæftigede lønmodtagere et brev med en opfordring om at deltage i undersøgelserne. I brevet var et link til et elektronisk spørgeskema. De, der ikke reagerede på første henvendelse, fik senere en ny skriftlig henvendelse. Hvis de stadig ikke reagerede, blev de forsøgt kontaktet telefonisk af et analysebureau, der opfordrede til deltagelse og tilbød at sende nyt spørgeskema. I 2016 blev der undervejs sendt rykkere via SMS. Slutteligt blev der i alle tre år sendt et papir-spørgeskema med frankeret svarkuvert. Deltagelse Hvert år deltog mere end 50 % af de inviterede i undersøgelsen og besvarede spørgeskemaet. Det betragtes som tilfredsstillende. Svarprocenterne var gennem årene: 2012: 51,5 % 2014: 57,3 % 2016: 52,9 % Vægtning Da der var forskellige sandsynligheder for dels at blive udtrukket til undersøgelsen og dels for at besvare spørgeskemaet, er resultaterne baseret på vægtede tal. Denne vægtning sørger for, at undersøgelsens deltagere repræsenterer den generelle, danske lønmodtager bedst muligt i forhold til karakteristika som køn, alder, job og branche Metode - Metodebeskrivelse 399

400 Statistik Ved vurdering af udviklingen over tid er der foretaget statistiske analyser af usikkerheden, og det er disse beregninger, der henvises til, når udviklingen beskrives som statistisk signifikant. Et resultat, der ikke er statistisk signifikant, betyder, at man ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan sige, at den ændring, der er målt i undersøgelsen, rent faktisk har fundet sted blandt lønmodtagerne i Danmark. Det bemærkes i denne sammenhæng, at resultater vises med én decimals nøjagtighed. Det er således altid muligt at se forskelle på op til ét procentpoint. Forskelle over tid skal normalt være omkring eller over ét procentpoint for at måle noget væsentligt. Da beregningerne af tidsudvikling er baseret på den fulde population, er den rene statistiske stikprøveusikkerhed meget lille, hvorfor statistisk signifikans let opnås. Det er derfor besluttet kun at nævne forskelle fra 2012 til 2016, der både har et signifikansniveau på én promille og er på mindst to procent. 400 Metode - Metodebeskrivelse 11 01

401 Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 (AH2016) blev offentliggjort i 2017 på NFA s hjemmeside. I det elektroniske format på hjemmesiden kan man gå i dybden i det omfattende tekst- og især tabel materiale, der er kommet ud af undersøgelsen, samt downloade figurer og tabeller i den let tilgængelige Tableau-visning Metode - Metodebeskrivelse

402

Danskernes Arbejdsmiljø Projektledelse: Elsa Bach. Analysegruppe: Jesper Møller Pedersen, Jørgen V. Hansen og Birthe Lykke Thomsen

Danskernes Arbejdsmiljø Projektledelse: Elsa Bach. Analysegruppe: Jesper Møller Pedersen, Jørgen V. Hansen og Birthe Lykke Thomsen Danskernes arbejdsmiljø 2014 Danskernes Arbejdsmiljø 2014 Projektledelse: Elsa Bach Analysegruppe: Jesper Møller Pedersen, Jørgen V. Hansen og Birthe Lykke Thomsen Redaktion: Jesper Møller Pedersen og

Læs mere

Sundhedsfremmetilbud Mere om Arbejdsmiljø og Helbred Leverancer fra Arbejdsmiljø og Helbred i 2018/

Sundhedsfremmetilbud Mere om Arbejdsmiljø og Helbred Leverancer fra Arbejdsmiljø og Helbred i 2018/ Fakta om Arbejdsmiljø og Helbred 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Resumé... 3 Baggrund... 5 Læsevejledning... 5 Psykosocialt Arbejdsmiljø... 7 Engagement og mening i arbejdet... 7 Indflydelse...

Læs mere

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold

Læs mere

Arbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume

Arbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume Arbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve af befolkningen på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse personer

Læs mere

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien 2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien April 2017 J.nr. 20175000361 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med

Læs mere

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet

Læs mere

Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017)

Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) September 2018 Rapport: Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) En spørgeskemaundersøgelse på arbejdspladser i Danmark Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) Institution:

Læs mere

Arbejdsevne Smerter Træthed og søvnproblemer Mentalt helbred Depressive symptomer Symptomer på angst...

Arbejdsevne Smerter Træthed og søvnproblemer Mentalt helbred Depressive symptomer Symptomer på angst... NOTAT: Fakta om Arbejdsmiljø & Helbred 2016 Indhold Baggrund... 3 Læsevejledning... 3 Psykisk Arbejdsmiljø... 4 Engagement og mening i arbejdet... 4 Indflydelse... 5 Ledelseskvalitet... 6 Rolleklarhed...

Læs mere

NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020. Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach

NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020. Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020 Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach Arbejdsmiljøindsatsen i Danmark og Europa 15.00-15.20 NFAs arbejdsmiljøovervågning, nu og til 2020 Ved direktør

Læs mere

Hvordan er danskernes arbejdsmiljø?

Hvordan er danskernes arbejdsmiljø? Hvordan er danskernes arbejdsmiljø? Direktør Inger Schaumburg & senioranalytiker Nina Føns Johnsen, NFA AM2017, Nyborg Strand, 28. november 2017 NFA s formål - At forske, formidle og uddanne for at bidrage

Læs mere

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2011-2016 Bilag B: Supplerende tabeller og figurer Dette bilag indeholder tabeller og figurer, der supplerer indholdet i Arbejdstilsynets årsopgørelse

Læs mere

6 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

6 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017 Antallet af anmeldte erhvervssygdomme er faldet med 6 pct. mellem 2016 og 2017, fra ca. 20.000 i 2016 til lidt færre end 19.000 i 2017.

Læs mere

ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017 Bilag B: Supplerende tabeller og figurer Dette bilag indeholder tabeller og figurer, der supplerer indholdet i Arbejdstilsynets årsopgørelse

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær

Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Resumé... 2 Baggrund... 4 Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø... 5 Definition...

Læs mere

3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien

3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien 3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med Arbejdsmiljørådet foretages midtvejsevalueringer

Læs mere

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Støj og stress Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Hvem er udsat for støj i arbejdsmiljøet? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Arbejdsmiljø og helbred i Danmark Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012 Resumé og resultater

Læs mere

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter

Læs mere

Over dobbelt så højt sygefravær blandt mobbeofre

Over dobbelt så højt sygefravær blandt mobbeofre Over dobbelt så højt Personer, der oplever mobning på arbejdspladsen hver dag eller hver uge, har over dobbelt så højt sygefravær som personer, der ikke udsættes for Særligt det lange sygefravær på over

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Hver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet

Hver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De

Læs mere

Hvor trykker skoen med hensyn til mentale sundhedsudfordringer?

Hvor trykker skoen med hensyn til mentale sundhedsudfordringer? P r æ s e n t a t i Henriette Bjørn Nielsen, forskningschef Jesper Kristiansen, Seniorforsker Hvor trykker skoen med hensyn til mentale sundhedsudfordringer? 19.november Arbejdsmiljøkonferencen 2018 Program

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

B I L A G t i l b e s v a r e l s e a f B E U - s p ø r g s m å l n r ( a l m. d e l )

B I L A G t i l b e s v a r e l s e a f B E U - s p ø r g s m å l n r ( a l m. d e l ) Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 656 Offentligt B I L A G t i l b e s v a r e l s e a f B E U - s p ø r g s m å l n r. 6 5 6 ( a l m. d e l ) Bilag 1: oversigter over

Læs mere

A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E 2 0 1 7 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2012-2017 Bilag B: Supplerende tabeller Dette bilag indeholder tabeller, der supplerer indholdet i hovedrapporten Arbejdstilsynets

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i forskningsspørgeskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i forskningsspørgeskemaet. Uddybende vejledning til DPQ Forskningsskema om psykosocialt arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykosocialt arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Gymnasielærernes arbejdsmiljø hvad siger NFA s undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred i Danmark?

Gymnasielærernes arbejdsmiljø hvad siger NFA s undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred i Danmark? November, 2017 Gymnasielærernes arbejdsmiljø hvad siger NFA s undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred i Danmark? Tage Søndergård Kristensen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har i årene 2012,

Læs mere

Rundspørge til medlemmer af HK Kommunal om psykisk arbejdsmiljø. sammenlignet med

Rundspørge til medlemmer af HK Kommunal om psykisk arbejdsmiljø. sammenlignet med Rundspørge til medlemmer af om psykisk arbejdsmiljø sammenlignet med Kortlægning af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø gennemført af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Rundspørge

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 85% (32 besvarelser ud af 356 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch

Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch Tilsynschef Tilsynscenter Nord www.arbejdstilsynet.dk 1 Det vil jeg komme ind på Det politiske grundlag- Arbejdsmiljøstrategien 2020

Læs mere

Analyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark: Arbejdsrapport

Analyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark: Arbejdsrapport Analyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark: Arbejdsrapport Analyse 1 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Udarbejdet af: Det Nationale

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet

Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø mandag den 29. marts 2010 Ved tilsynsførende Per Stegler Markussen Arbejdstilsynet Tilsynscenter 2 1 Arbejdstilsynets struktur 2 Tilsynsgrupper i Arbejdstilsynet TG1:

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle. Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015

Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle. Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015 Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015 To mål og flere støtteordninger Forebyggelse bedre arbejdsmiljø Fastholdelse Seniorpakke

Læs mere

NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres

NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Antal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport

Antal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport beelser: 83 3-I-1 MÅLING 217 Svarprocent: 75,5% LÆSEVEJLEDNING 1 INDHOLDSFORTEGNELSE RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER TOP OG BUND RESULTATER STØRSTE AFVIGELSER DIN ARBEJDSSITUATION

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2015. Men antallet af dødsulykker er steget fra 27

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Arbejdstilsynet i nye politiske rammer ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Følgende præsenteres i dag Arbejdsmiljøets tilstand de seneste 5 år Ny strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Initiativer

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Af professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Gå-hjem-møde på NFA den 24. juni 2015 Indholdet

Læs mere

Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen

Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen Antal inviterede: 1306 Antal besvarelser: 1022 Besvarelses procent: 78.25 % 23-09-2016

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Skanderborg Kommune. Trivselsmåling Rapportspecifikationer. Skanderborg Kommune - Total Gennemførte 3553 Inviterede 4851 Svarprocent 73%

Skanderborg Kommune. Trivselsmåling Rapportspecifikationer. Skanderborg Kommune - Total Gennemførte 3553 Inviterede 4851 Svarprocent 73% Skanderborg Kommune Trivselsmåling 2015 Rapportspecifikationer Gennemførte 3553 Inviterede 4851 Svarprocent 73% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Omdømme 6 Arbejdsopgaver

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater Elsa Bach, Lars L. Andersen, Jakob

Læs mere

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2501 Inviterede 4065 Svarprocent 62% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Roskilde Tekniske Skole

APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Roskilde Tekniske Skole APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Roskilde Tekniske Skole Svarprocent: 88% (371/422) Skolerapport Symbolforklaring - Vurdering Vurdering øj vurdering Lav vurdering Arbejdspres og

Læs mere

Flere oplever stress især blandt offentligt ansatte

Flere oplever stress især blandt offentligt ansatte Flere oplever stress især blandt offentligt ansatte Langt flere danskere har symptomer på arbejdsrelateret stress. Særligt blandt offentligt ansatte er andelen, der udviser stresssymptomer steget med i

Læs mere

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper NOTAT Bilag 6 Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Udarbejdet af Elsa Bach og Jakob Bjørner Baggrund Forebyggelsesfondens midler skal gå til projekter

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien NOTAT Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien 26. november 2015 J.nr. 20130036182 ADA/UB Dette notat beskriver den årlige status for mål om

Læs mere

Kvantitativ kortlægning af karakteren af det psykiske arbejdsmiljø blandt lønmodtagere på LO-området

Kvantitativ kortlægning af karakteren af det psykiske arbejdsmiljø blandt lønmodtagere på LO-området Kvantitativ kortlægning af karakteren af det psykiske arbejdsmiljø blandt lønmodtagere på LO-området Psykisk arbejdsmiljø og samarbejdssystemet inden for LO-området Notat fra delprojekt 1 KVANTITATIV KORTLÆGNING

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011

Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2006-11 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 Anmeldte arbejdsulykker 2006-2011 Årsopgørelse 2011 Arbejdstilsynet, august 2012 ISBN nr. 87-7534-603-6 Forord Arbejdstilsynets

Læs mere

SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ STRESS, ARBEJDSPRES OG MULIGHEDEN FOR AT LEVERE KVALITET I ARBEJDET NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 16 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 92% ( besvarelser ud af 66 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Analyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark

Analyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark Analyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og TeamArbejdsliv Udarbejdet af: Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2010

Trivselsundersøgelse 2010 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2010 Rapportspecifikationer Antal gennemførte 2834 Antal udsendte 4807 Svarprocent 59% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema

Læs mere

Antal inviterede: 2557

Antal inviterede: 2557 TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Randers Social- og Sundhedsskole. Skolerapport

APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Randers Social- og Sundhedsskole. Skolerapport APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Randers Social- og Sundhedsskole Svarprocent: 87% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport GUIDE TIL FORTOLKNING OG ARBEJDET MED RESULTATERNE Indhold

Læs mere

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 8 Svarprocent: 87,% Antal besvarelser: 6 Søndervangsskolen SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivsels og psykisk APV 8 i, der

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentantens vilkår i Dansk El-Forbund

Arbejdsmiljørepræsentantens vilkår i Dansk El-Forbund Arbejdsmiljørepræsentantens vilkår i Dansk El-Forbund Kortlægning for Dansk El-Forbund på baggrund af LO s AMR-undersøgelse Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Grove Vejlstrup Juni 2018 1 INTRODUKTION

Læs mere

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der

Læs mere

Arbejdsmiljø for sygeplejersker og bioanalytikere i almen praksis. Kortlægning

Arbejdsmiljø for sygeplejersker og bioanalytikere i almen praksis. Kortlægning Arbejdsmiljø for sygeplejersker og bioanalytikere i almen praksis Kortlægning Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen, og studentermedhjælp Laura Guldager December 2018 ARBEJDSMILJØ FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Randers HF & VUC. Skolerapport. Svarprocent: 96% (111 besvarelser ud af 116 mulige)

APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Randers HF & VUC. Skolerapport. Svarprocent: 96% (111 besvarelser ud af 116 mulige) APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Randers F & VUC Svarprocent: % (111 besvarelser ud af 116 mulige) Skolerapport GUIDE TIL FORTOLKNING OG ARBEJDET MED RESULTATERNE Indhold 01 UNDERLIGGENDE

Læs mere

NOTAT OVERVÅGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS FOREBYGGENDE ARBEJDSMILJØARBEJDE 2011. Gry Grundtvig og Christian Roepstorff

NOTAT OVERVÅGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS FOREBYGGENDE ARBEJDSMILJØARBEJDE 2011. Gry Grundtvig og Christian Roepstorff NOTAT OVERVÅGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS FOREBYGGENDE ARBEJDSMILJØARBEJDE 2011 Gry Grundtvig og Christian Roepstorff OVERVÅGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS FOREBYGGENDE ARBEJDSMILJØARBEJDE 2011 Af Gry Grundtvig

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser

Læs mere

Mange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø

Mange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø Mange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø Mere end hver 1. lønmodtagere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Blandt faglærte og ufaglærte er andelen endnu højere, nemlig 1-1 Endnu flere danskere oplever

Læs mere