Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Transkript

1 Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen

2 Anvendelse af Personlige læringsmål. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i ergoterapi er udgivet 31. maj 2016 og udarbejdet i medfør af 22 i lov om erhvervsuddannelser og professionsuddannelser jf. lovbekendtgørelse nr.1147 af 23.oktober. I Studieordningen punkt er beskrevet tilrettelægges af en individuel studieplan for den enkelte studerende. Individuel studieplan indeholder tidspunkter for undervisning og vejledning, undervisnings form og indhold, studieaktiviteter, herunder aflevering af og tilbagemelding på opgaver samt tidspunkter for evaluering og bedømmelse (prøve) i den kliniske undervisning. Til udarbejdelse af Individuel Studieplan i klinisk undervisning er skabelon tilgængelighed i Praktikportalen beskrevet i Forpligtigende aftaler og samarbejde med kliniske undervisningssteder knyttet til Ergoterapeutuddannelsen i Odense. På Ergoterapeutuddannelsen benyttes udover den individuelle studieplan også personlige læringsmål. De personlige læringsmål benyttes som et procesorienteret arbejdsredskab, som er beskrevet i dette dokument Personlige læringsmål refleksioner og egne læringsbehov, og som giver den studerende gode muligheder for indsigt i egne personlige kompetencer, måder at lære på og at identificere egne læringsbehov. Det procesorienterede redskab understøtter den studerendes refleksion og åbner for refleksion i socialt samspil med undervisere, andre studerende og kliniske undervisere. Feedback, evaluering, status og selvevaluering retter opmærksomheden mod egen læring, som er vigtig for styrkelsen af selvbevidsthed og evnen til at vurdere egne kompetencer i forskellige sammenhænge. De personlige læringsmål indgår som en del af de studerendes portfolie, som den studerende samler på ITS Learning. Formålet med personlige læringsmål Opstilling af personlige læringsmål og evaluering af disse mål, støtter og skaber sammenhæng for den enkelte studerende, ligesom den studerendes ansvar tydeliggøres. 1

3 Den værdi og de initiativer, som den studerende lægger i de læringsmål, der prioriteres og præsenteres danner udgangspunkt for læringen. Den studerendes erfaringsgrundlag og motivation er således drivkraft i læreprocessen. Det varierer gennem uddannelsen hvordan Personlige læringsmål refleksioner og egne læringsbehov inddrages i undervisning og klinisk undervisning. Åbenheden omkring personlige læringsmål giver den studerende mulighed for at få støtte og øger de medstuderendes, undervisers og klinisk undervisers forståelse for den enkeltes læringsproces. Det giver den studerende mulighed for at forholde sig aktivt til egen læringsproces. Personlige læringsmål som del af portfolie Den studerende nedskriver refleksioner og læringsmål relateret til semesterbeskrivelse, studieplaner, studieaktiviteter /opgaver og prøver i semesteret. I 1.semester introduceres til at arbejde med personlige læringsmål i undervisningen i pædagogik. Personlige læringsmål er et arbejdsredskab i semestrene gennem hele uddannelsen både i den teoretiske undervisning på uddannelsen og i den kliniske undervisning, hvor refleksioner, en løbende evaluering og selvevaluering af læringsmålene danner udgangspunkt for at sætte nye mål. Den studerende samler sine personlige læringsmål i sin portfolie og den studerende er ansvarlig for at bringe de personlige læringsmål i spil, når de efterspørges i undervisning og klinisk undervisning. Refleksion Refleksion er først og fremmest en proces, hvor man tænker tanker og om noget. Denne proces tager tid og kræver rum. Der er forskellige måder at støtte refleksionsprocessen på. Der efterspørges refleksion i forhold til både tekst, situationer, egne kompetencer og roller. Eksempler på at støtte refleksionsprocessen kan være at skrive dagbog, skrive non-stop skrivning, tegne eller gå en tur. I første fase er refleksion alle de tanker der kommer til én om noget. Dernæst kan refleksionen struktureres i en samtale med vejleder, formuleres til nye læringsmål eller omformulering af eksisterende læringsmål. Det kan også være en skriftlig refleksion over læringsmål. 2

4 Her følger to forskellige eksempler på, hvordan man kan arbejde med refleksion. Refleksion kan forstås, som en proces, hvor vi forsøger at give mening til oplevelser. Mezirow siger at formålet med refleksion er, at erfaringer forstås på nye måder (Høyrup 2005). Refleksion giver mulighed for, at bedømme hvordan og hvorfor har vi oplevet, tænkt, følt, handlet som vi har. Refleksion er nødvendig, når tidligere forståelser ikke er hensigtsmæssige, for eksempel i tilfælde hvor private erfaringer og forståelsesmåder ikke er brugbare i den professionelle sammenhæng. Her følger et eksempel på, hvorledes der kan reflekteres over indholdet (hvad), processen (hvordan) og præmissen (hvorfor) for at have arbejdet med læringsmålet: Eksempel på skriftlig refleksion over personligt læringsmål Udviklings og læringsmål: Jeg vil øve mig i at være i fysisk kontakt, altså at røre ved en borger, da det er lidt svært for mig. Refleksion: Indhold: Jeg har haft fysisk kontakt med 4 forskellige borgere i forbindelse med forflytning og guidning i min kliniske undervisning. Den første gang i guidning rørte jeg meget forsigtigt ved borgeren og guidningen lykkedes ikke rigtigt. De følgende gange gik det bedre og jeg har forstået forskellen på en privat berøring og en professionel berøring. Proces: Det har været en lærerig proces. Det var da jeg opdagede, at borgeren blev forvirret, når jeg ikke tog ordentlig fat, at det gik op for mig, at jeg måtte påtage mig den professionelle rolle og overvinde mit ubehag ved fysisk kontakt. Præmis: Da det først gik op for mig, hvordan jeg kunne arbejde med det, ville jeg gerne have øvet mig noget mere, men da var der kun kort tid tilbage i kliniks undervisning. Måske kunne jeg have nået at øve mig noget mere, hvis jeg lidt tidligere havde snakket mere med min kliniske vejleder om problematikken. I slutningen af praktikken, havde hun ikke så meget tid. Men jeg har formuleret et nyt personligt læringsmål til næste praktik, om at være mere åben. Wackerhausen beskriver en anden struktur for refleksion. Han siger, at når, der reflekteres så tænkes, der på noget, med noget, ud fra noget, inden for noget (Wackerhausen 2008 s. 14f) Et eksempel på, hvilke spørgsmål du selv/vejleder/underviser kan stille, hvis du vil bruge Waackerhausens stuktur for refleksion: Genstandsfeltet(noget) er klientcentrering og åbne spørgsmål : 3

5 Studerende: mit læringsmål var at have fokus på at være klientcentreret og at stille åbne spørgsmål, det synes jeg lykkes meget godt, jeg fik spurgt om, det jeg gerne ville vide i forhold til opgaven. (inden for noget) Underviser: hvem fik noget ud af, at du stillede de spørgsmål, du gjorde? S: det gjorde jeg, jeg fik nogle oplysninger, jeg kan bruge til opgaven? U: hvis du tænker ud fra borgerens perspektiv; hvordan tror du, han oplevede dine spørgsmål? S: ehh, ja han ville måske godt have fortalt noget mere om den kolonihavegruppe, han lige er begyndt i, der lyste han i hvert fald lidt op der var jeg måske lidt for optaget af at spørge om hans barndom og lyttede ikke til ham. U: Hvis du skulle have været mere klientcentret, hvad kunne du så gjort? Prøv at tænk med noget teori fra den professionelle samtale. Definition og formulering af personlige læringsmål Definition af personlige læringsmål Mål som beskriver evnen til at kunne variere og tilpasse den faglige indsats efter forholdene, at kunne omsætte teori i en praksissammenhæng. At kunne udnytte, omsætte og kvalificere private menneskelige egenskaber til personlige professionskompetencer de studerende skal udvikle sig fra at have private menneskelige egenskaber til at opfatte og præsenterer sig som kompetente professionsudøvere/ergoterapeuter (Glerup 2008). De personlige læringsmål deles op i: Faglige mål Sociale mål Lærings- og udviklingsmål Faglige læringsmål De faglige mål knytter sig til teoretisk viden og omsættelse af denne viden i færdigheder og kompetencer. Eksempler på emner indenfor faglige læringsmål Strukturerer mine observationer af ergoterapeutens arbejde i forhold til CPPF og kunne begrunde mine placeringer af observationerne. 4

6 Redegøre teoretisk for de jeg-støttende principper. Omsætte den teoretiske viden om de jeg-støttende principper i praksis. Vælge og planlægge relevante undersøgelsesmetoder, redegør teoretisk for de valgte metoder, begrunde for valg og fravalg af undersøgelsesmetoder, samt afprøve forskellige undersøgelsesredskaber i praksis. Udarbejde en aktivitetsanalyse. At kunne problemløse ved at graduere/ændrede vilkår i aktivitetssituationer. Redegøre for relevante diagnoser ift. de patienter, som jeg skal have med at gøre så min teoretiske baggrundsviden indenfor de medicinske fag bliver relateret til praksis. Sociale læringsmål De sociale mål knytter sig til sociale kompetencer. Det handler om samspils- og interaktionskompetencer, herunder evnen til empati og til at involvere sig i andre mennesker, samt evnen til ved hjælp af refleksion at kunne forholde sig kritisk til egen og andres indsats og evnen til at kunne etablere et etisk og respektfuldt samarbejde med andre mennesker (Hansen 2008) Eksempler på emner inden for sociale læringsmål Indentificerer min rolle i gruppearbejde og øve mig på at være ordstyrer Formulere mine grænser, så de bliver synlige i gruppekontrakten Arbejde med at sætte grænser f.eks. i situationer på holdet eller med borgere Arbejde med at formidle ergoterapeutisk indsats, specielt i formelle fora, f.eks. på konferencer, og til tværfaglige samarbejdspartere. Arbejde med min fagidentitet, arbejde med at tydeliggøre min fagidentitet for mig selv, og for andet personale. Udvikle samarbejdsevner i relation til mono- og tværfaglige samarbejdspartere. Jeg vil arbejde med min rolle i samarbejdet med andre faggrupper. Lærings- og udviklingsmål Lærings- og udviklingsmål knytter sig til lærings- og udviklingskompetence. Det handler om evnen til at forandre sig. At være åben og opsøgende for ny læring og handling, nye måder at se, forstå og perspektivere på (Hansen 2008). 5

7 Eksempler på emner indenfor lærings- og udviklingsmål Udarbejde en handleplan for mig selv og mine arbejdsopgaver, og på den måde arbejde struktureret i mit kliniske undervisningsforløb, så jeg ikke mister overblikket og kører ud på et sidespor. Løbende forholde mig til min udvikling i relation til de opstillede mål i logbogen. Min forestilling om, hvor langt jeg kan nå i dette forløb. Samarbejde med den kliniske vejleder, for eksempel ved at bede om hjælp, når jeg ikke selv kan håndtere situationen. Litteratur Gleerup, Jørgen og Hansen, Niels Buhr. Rapport: De professionelles hvad og hvordan bragt i samspil med de lærendes hvem og hvorfor, 2008 Hansen Lissi m.fl. (2008) Personlige kompetencer, 2. udgave, Munksgaard Danmark Høyrup, S og Pedersen K 2005:Refleksion i Brøbecher, H og Mulbjerg, U 2005: Klinisk vejledning og pædagogiske kompetencer, Munksgaard Danmark Wackerhausens, Steen.2008: Erfaringsrum, handlingsbåren kundskab og refleksion. Skriftserie/Nr.1/2008 Aarhus Universitet: 6