Strategi for fremtidens dagtilbud i Holbæk Kommune Marts 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for fremtidens dagtilbud i Holbæk Kommune Marts 2014"

Transkript

1 Strategi for fremtidens dagtilbud i Holbæk Kommune Marts 2014

2 2

3 Velkommen til fremtidens dagtilbud Det, du nu læser, er Holbæk Kommunes Strategi for fremtidens dagtilbud. I 2012 vedtog Holbæk Kommune en Børne- og ungepolitik, som i fire hovedoverskrifter fastlægger de politiske mål for kommunens børne- og ungeområde. De fire hovedoverskrifter er: Fælles ansvar og forpligtende fællesskaber En sund og aktiv start på livet Rettidig indsats Styrkelse af fagligheden En strategi er en plan, der beskriver, hvad der skal gøres for at nå et eller flere mål. 3

4 Det, du nu læser, er Holbæk Kommunes Strategi for fremtidens dagtilbud. I 2012 vedtog Holbæk Kommune en Børne- og ungepolitik, som i fire hovedoverskrifter fastlægger de politiske mål for kommunens børne- og ungeområde. Lovgivning Vision De fire hovedoverskrifter er: Fælles ansvar og forpligtende fællesskaber En sund og aktiv start på livet Rettidig indsats Styrkelse af fagligheden Strategien for fremtidens dagtilbud udspringer af Børne og ungepolitikken. Med afsæt i de politiske mål sætter strategien retning for de kommende års indsatser i kommunens dagtilbud og danner baggrund for byrådets prioritering af service, kvalitet og ressourcer på dagtilbudsområdet. I strategien udstikkes de fremtidige veje, vi skal gå sammen. Den skal give en tydelig pejling på, hvad der skal gøres for, at alle børn profiterer af deres dagtilbud, trives, lærer og udvikler sig. Den skal sikre, at alle børn får lige vilkår uanset social baggrund. Strategien betyder ikke, at medarbejderne i dagtilbuddene skal arbejde mere eller hårdere, men de skal gøre noget andet end det, de gør i dag og sammen med nogle andre. Strategien skal vise vejen for, hvordan vi bedst benytter og udvikler de kompetencer og muligheder vi har, og dermed opnår størst mulig effekt af Inklusionsgrundlag Strategi for fremtidens specialområde Udviklingsstrategi Børne- og ungepolitik UDVIKLINGSPLAN Ét Børneområde sammenhæng og kvalitet Guide til pædagogiske læreplaner Anbringelsesgrundlag Strategi for fremtidens dagtilbud Strategi for sprog og læseudvikling Holbæk danner skole Strategi for kompetenceudvikling 4

5 de ressourcer, der er til rådighed. Strategien for fremtidens dagtilbud skal med andre ord fortælle, hvad dagtilbudsområdet skal og vil, samt hvad der skal gøres. Samspil og samarbejde Strategien handler om mere og andet end dagtilbuddene i sig selv. Når vi skal lykkes med, at give børn og unge de bedst mulige livsbetingelser, forudsætter det et tæt samspil med barnets forældre og andre faggrupper. Derfor er der i strategien fokus på, hvordan samspillet mellem dagtilbud og forældre skal udbygges. Det betones, at det er vigtigt, at der er sammenhæng i barnets læringsforløb i dagtilbud og skole, og der sættes retning for, hvordan medarbejdere med forskellige faglige baggrunde samarbejder i konkrete praksisfælleskaber, hvor barnet og ikke de faglige organiseringer er i centrum. Strategier holder ikke evigt Strategier har en begrænset holdbarhed og skal betragtes som et dynamisk dokument. Strategien for fremtidens dagtilbud er derfor udarbejdet i et tidsperspektiv på fire til fem år, hvorefter den skal revideres. Strategien er skrevet med udgangspunkt i den viden og de fremtidsforestillinger, vi har i dag og velvidende, at fremtiden sandsynligvis kommer til at se anderledes ud. Arbejdet med strategien stiller derfor også krav til medarbejdernes innovative kompetencer og deres evner til, at aflæse fremtidens udfordringer og muligheder, så dagtilbuddet på bedste vis matcher den fremtid barnet er på vej ind i. Sådan blev strategien til Da Holbæk Kommune i 2012 udarbejdede kommunens Børne- og ungepolitik var processen baseret på en bred inddragelse af alle (borgere, forældre, medarbejdere mfl.). Strategien for fremtidens dagtilbud er det faglige svar på politikken. Den er udarbejdet af ledere og medarbejderne på dagtilbudsområdet, og i tæt samarbejde med andre fagpersoner fra f.eks. skole og specialområdet. Alle medarbejdere på dagtilbudsområdet har været inviteret med i arbejdet og har bidraget kvalificeret i processen. Det har været en omfattende, men også vigtig proces. Inden den endelige godkendelse af strategien, har forældrebestyrelserne desuden givet feedback på den. Struktur og læsevejledning Strategien er opdelt i følgende afsnit: En kort beskrivelse af dagtilbuddets rolle og betydning for børns udvikling og muligheder senere i livet, samt et bud på de muligheder og udfordringer dagtilbuddet står overfor. En vision for fremtidens dagtilbud, der sammen med Børne- og ungepolitikken udgør det overordnede pejlemærke for strategien. En beskrivelse af de ti strategiske indsatsområder, der skal løfte visionen og samtidig er udtryk for en prioritering af indsatserne på dagtilbudsområdet i de kommende år. Et første bud på hvordan vi i fællesskab kommer fra strategi til handling i fremtidens dagtilbud. 5

6 6

7 Dagtilbuddets betydning, muligheder og udfordringer Stort set alle børn mellem et og fem år i Holbæk Kommune går i dagtilbud. Lidt færre af de yngste og med få undtagelser alle de ældste. Et godt læringsmiljø er, når barnet sammen med betydningsfulde voksne oplever, at barnet kan mere end det selv troede, at det kunne. Christian Simonsen Chef for dagtilbud og læring 7

8 Stort set alle børn mellem et og fem år i Holbæk Kommune går i dagtilbud. Lidt færre af de yngste og med få undtagelser alle de ældste. Set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv har dagtilbuddet to meget centrale opgaver: Dagstilbuddet skal give barnet omsorg, opmærksomhed og anerkendelse, så barnet og forældrene oplever, at det er et trygt og rart sted at være, når forældrene overlader barnet i andres varetægt. Som sådan spiller dagtilbuddet en vigtig rolle for småbørnsforældres mulighed for, at varetage job og uddannelse. Dagtilbuddet udgør et betydningsfuldt sted med mulighed for at skabe trivsel, udvikling og læring for alle børn. I hverdagslivet og i de pædagogiske aktiviteter skal barnet understøttes og udfordres, så alle børn lærer så meget, som de kan og udvikler sig til livsduelige mennesker. Igennem de senere år, er der gennemført en række undersøgelser, der peger på en positiv sammenhæng mellem høj kvalitet i dagtilbuddet, udvikling af børns kompetencer og børns muligheder senere i livet. Undersøgelserne viser samstemmende, at det kan betale sig at investere i barnets første år, hvor investeringen har langt større effekt end investeringer senere i livet. Dagtilbud af høj kvalitet er bl.a. kendetegnet ved et pædagogisk personale, der har viden om børns udvikling og læring, og som kan reflektere over egen praksis. På baggrund af besøg i dagtilbud og dialog med forskere, fremlagde Task Force om Fremtidens Dagtilbud i 2012 fire centrale pejlemærker for, hvad der skal til for, at dagtilbuddene arbejder kvalificeret med, at alle børn lærer, og at ingen børn ekskluderes fra fællesskaberne. De fire pejlemærker er: En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis Målrettet forældresamarbejde Stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer I alle danske dagtilbud arbejdes der fokuseret med børns trivsel og læring, men der er stadig udfordringer og kvalitetsmæssige forskelle. En evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner, der er udført af Danmarks Evaluerings Institut (EVA) i 2012, viser f.eks., at det pædagogiske personale er udfordret og usikre på, hvordan de kan arbejde systematisk med pædagogisk didaktik i forhold til at opstille mål, igangsætte aktiviteter, dokumentere og evaluere. Tilsvarende viser en undersøgelse fra forskningsprojektet Vidensbaseret indsats for udsatte børn i dagtilbud (VIDA) fra 2012, at næsten halvdelen af det deltagende personale ikke anvender pædagogiske teorier i arbejdet med børn i udsatte positioner. Også på andre områder er der udfordringer. Eksempelvis ved vi, at brugen af it og digitale medier i daginstitutioner kan kvalificere og skabe lige muligheder for børns læring. Men 8

9 økonomi, begrænsede tekniske kompetencer og begrænset erfaring med brug af digitale medier, udgør en betydelig barriere indenfor dette felt. Udfordringer og muligheder i et Holbækperspektiv De udfordringer og muligheder, der tegner sig i nationale og internationale undersøgelser, er også aktuelle for Holbæk Kommune. I forbindelse med udarbejdelsen af strategien for fremtidens dagtilbud har de pædagogiske ledere desuden bidraget til en analyse af muligheder og udfordringer i et Holbæk perspektiv. Blandt styrkerne bliver der peget på, at dagtilbuddene rummer en mangfoldighed af kompetencer, viden og engagement, der kan sættes i spil til fælles gavn og glæde. Desuden bliver det fremhævet, at det er en betydelig styrke, at Børne- og ungepolitikken er et fælles fundament og dermed en synlig ramme, som dagtilbuddene kan arbejde ud fra. Blandt mulighederne er samarbejde og fælleskab de to gennemgående begreber. Der refereres både til nye flerfaglige fælleskaber, som er ved at blive opbygget og til dem, som med fordel kan etableres. Desuden fremhæves de muligheder, som de nye organiseringer giver for vidensdeling f.eks. i og mellem distrikterne. Et samarbejde og vidensdeling med private institutioner ses også som en mulighed. Blandt truslerne går det faldende børnetal og den heraf affødte usikkerhed igen. Konkurrencen med de private institutioner nævnes ligeledes, sammen med oplevelsen af knaphed på ressourcer. Der efterlyses kompetenceudvikling på alle niveauer, da mangel på ny viden og kompetence ellers vil blive en trussel for området. Desuden fremhæves det, at sagsgangene i det flerfaglige samarbejde udgør en trussel for, at der kan iværksættes rettidige indsatser for børn i udsatte positioner. Samlet set tegner der sig et billede af et dagtilbudsområde, som gerne vil. Men som er udfordret på sine muligheder. I det perspektiv spiller strategien en central rolle, da den sætter fokus på, hvordan vi bedst udnytter de givne muligheder, og dermed opnår mest af det vi skal og vil. Blandt svaghederne nævnes en generel oplevelse af knaphed på ressourcer. Særligt i forbindelse med børn, som kræver særlig viden. Det faldende børnetal opleves ligeledes som en svaghed for området, da de løbende tilpasninger skaber utryghed i ansættelsen og bremser udviklingspotentialet. 9

10 10

11 Visionen for fremtidens dagtilbud En vision sætter retning. Den er det fixpunkt, som står og blinker ude i horisonten, og som sætter kurs for vores færd. Den fortæller os hvor vi skal hen. I visionen for fremtidens dagtilbud omformes Børne- og ungepolitikkens generelle mål for børne- og ungeområdet til en vision i børnehøjde. En vision udtrykker en ønsket fremtidig tilstand. Den må godt være ambitiøs, men ikke uopnåelig. Den er ikke direkte handlingsanvisende, men er så generel, at den rummer mulighed for flere handlinger. 11

12 En vision sætter retning. Den er det fixpunkt, som står og blinker ude i horisonten, og som sætter kurs for vores færd. Den fortæller os hvor vi skal hen. I visionen for fremtidens dagtilbud omformes Børne- og ungepolitikkens generelle mål for børne- og ungeområdet til en vision i børnehøjde. Visionen for fremtidens dagtilbud i Holbæk Kommune er, at... dagtilbuddet i et samarbejde med forældre danner ramme om et godt, udviklende og lærerigt børneliv til gavn for alle børn og deres familier. børn i dagtilbuddet bliver mødt af voksne, der viser dem anerkendelse og respekt, og støtter dem i at indgå i sociale- og læringsfremmende fællesskaber. dagtilbuddet udfordrer alle børn, så de lærer så meget, som de kan. Dagtilbuddet styrker og understøtter barnets læringsforudsætninger og potentialer, så de trives og udvikler sig til livsduelige mennesker. De strategiske indsatser For at indfri visionen for fremtidens dagtilbud er der udvalgt ti strategiske indsatser, som beskrives i det efterfølgende. Indsatserne er udvalgt i tæt dialog med de pædagogiske ledere og distriktslederne. De ti strategiske indsatser handler om: 1. Ledelse, organisering og udvikling af god pædagogisk praksis 2. Sammenhæng i barnets læringsliv 3. Inklusion og deltagelse i udviklende læringsfællesskaber 4. En tidlig, flerfaglig indsats 5. Forældre og nærmiljø som ressource i dagtilbuddet 6. Barnets sproglige udvikling 7. Sundhed og trivsel 8. Børn, pædagogik og digitale medier 9. Fleksible lærings- og pasningstilbud 10. Fysiske læringsmiljøer og bæredygtige dagtilbud De strategiske indsatser er ikke svaret på alt, og de udgør ikke en dækkende beskrivelse for dagtilbuddenes mangeartede opgaver og aktiviteter. Men de er et udtryk for, hvor der først og fremmest skal sættes ind. 12

13 13

14 1 Ledelse, organisering god pædagogisk prak Den måde vi organiserer os på, leder på, og den måde, vi tilrettelægger arbejdet på, har alt sammen afgørende betydning for kvaliteten af den pædagogiske praksis og dermed også for barnets udbytte af at gå i dagtilbud. I Holbæk Kommune har vi valgt en organisationsstruktur, hvor dagtilbuddene er organiseret i større enheder (distrikter). Distriktsstrukturen understøtter en todelt ledelsesstruktur, hvor distriktslederen har et overordnet ansvar med fokus på strategi og økonomi. Tilsvarende har den pædagogiske leder i børnehus og dagpleje sit primære fokus på ledelsen af den pædagogiske praksis. Ledelse er mere og andet end formel ledelse. Ledelse er også noget den enkelte medarbejder udøver gennem tilrettelæggelse af den daglige pædagogiske praksis med barnets læring for øje. I Børne- og ungepolitikken vægtes det, at de anvendte metoder skal tage afsæt i viden om effekter og skal give målbare resultater. Alle, der arbejder på børne- og ungeområdet, forpligtes til at udøve en dokumenteret og reflekteret praksis. Det betyder helt konkret, at frihed til forskellighed og valg af metoder samtidig indebærer en forpligtigelse til at dokumentere, at de metoder, der anvendes, har den ønskede effekt. Politisk vægtes det, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer og evnen til at skabe mulighed for, at alle børn - uanset adfærd eller fysisk og mental formåen trives og oplever sig som værdifulde deltagere i fælleskabet. Der er derfor opmærksomhed på, hvordan medarbejderne bedst understøttes via målrettet kompetenceudvikling. I anbefalingerne fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud, fremhæves værdien af, at der er et professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer, samt at den pædagogiske praksis er reflekteret og veltilrettelagt med fokus på læring og inklusion. 14

15 og udvikling af sis For børnene og deres forældre betyder det, at... barnet oplever at blive set og understøttet i, at lære så meget, som det kan. forældrene oplever, at barnet trives, udvikler sig og lærer, samt at medarbejdere og ledelse kan redegøre for, hvad den konkrete indsats/aktivitet betyder for det enkelte barn, såvel som for børnegruppen. forældrene oplever, at distriktet udgør en helhed, som understøtter barnets udviklings- og læringsmuligheder i det enkelte dagtilbud. For udviklingen af den pædagogiske praksis betyder det: Den pædagogiske praksis skal bygge på pædagogisk faglighed og professionalisme med fokus på, at barnets motivation for læring fastholdes og styrkes. På alle niveauer skal ledelsen i samarbejde med medarbejderne sikre, at det pædagogiske arbejde i alle børnehuse er kendetegnet ved en veltilrettelagt og reflekteret praksis. En reflekteret pædagogisk praksis er blandt andet kendetegnet ved, at medarbejderne er i stand til at omsætte vidensbaserede didaktiske refleksioner til bevid- God pædagogisk ledelse er for eksempel... at have øje for barnets perspektiv og fokus på, hvilken betydning aktiviteten har for barnets trivsel, læring og udvikling, samt barnets mulighed for deltagelse. at have fokus på relationer og interaktioner, samt på individets ressourcer, potentialer og styrker. Uddrag fra lederseminar

16 ste praksisvalg. Samtidig skal de bevidste valg kunne begrundes overfor forældre og andre. De pædagogiske læreplaner spiller en central rolle for tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner skal videreudvikles, med fokus på at understøtte et systematisk arbejde med mål, indsatser og dokumentation for læring. Både for det enkelte barn såvel som for den samlede børnegruppe. Med afsæt i dagtilbudsområdets Strategi for kompetenceudvikling, arbejdes målrettet med kompetenceudvikling for alle ansatte på dagtilbudsområdet. Som et led i kompetenceudvikling og udvikling af pædagogisk praksis, skal hele områdets mange faglige kompetencer og ressourcer sættes i spil, og der skal arbejdes med vidensdeling. forskellige ledelsesniveauer spiller sammen og hvem der løser hvilke opgaver. Herunder hvordan det pædagogiske personale bedst understøttes i at lede, udfordre og rammesætte børns læring (læringsledelse). Distriktsorganiseringen skal understøtte det flerfaglige samarbejde med skoler og specialområde. Der skal opbygges tætte relationer til samarbejdspartnere. Derfor skal samarbejdet så vidt muligt ske med kendte ressourcepersoner. Mulighederne for en højere grad af fælles opgaveløsning mellem skole og dagtilbud skal afsøges og udvikles. Ligeledes skal det distriktsvise samarbejde med Børnekonsulentcenteret, Familiecenteret og de specialiserede tilbud udvikles og styrkes på ledelses-, såvel som på medarbejderniveau. For organisering og ledelse af dagtilbudsområdet betyder det: Organiseringen i distrikter er et centralt omdrejningspunkt. I distrikterne sættes der fælles retning og skabes sammenhængende løsninger på alle områder, hvor det giver mening og værdi. Det skal løbende vurderes, hvornår det giver mest udbytte, at en aktivitet rammesættes og/eller løses på kommuneniveau, på distriktsniveau eller i det enkelte børnehus/dagplejen. Som udgangspunkt skal der arbejdes med fælles løsninger, når det frigør ressourcer og sker under hensyn til de lokale forhold. Der skal løbende arbejdes med, hvordan de 16

17 Læringsledelse handler om, at lede, udfordre og rammesætte børns læring. Læringsledelse handler med andre ord om, at facilitere læreprocesser Gert Lohmann forfatter til bogen klasseledelse og samarbejde 17

18 2 Sammenhæng i barn Børne- og ungepolitikken skal skabe sammenhæng og fokusere på barnets udvikling i de enkelte faser af dets liv. I skiftet fra dagtilbud til skole, er der fokus på, at barnet er undervisningsparat i den forståelse, at barnet er parat til at mestre de muligheder og udfordringer, som skolens læringsmiljø tilbyder barnet. Begrebet undervisningsparthed skal understøtte, at alle børn, uanset livsvilkår, lærer så meget som de kan. I begrebet undervisningsparathed opsummeres kvaliteten af hjemmets, dagtilbuddets og skolens læringsmiljø, herunder graden af sammenhæng mellem disse primære læringsmiljøer. Undervisningsparathed er ikke en mærkat, vi klistrer på barnet som et enten eller. Det er et begreb, der først og fremmest karakteriserer den primære læringskontekst, som barnet indgår i. I dagtilbuddet er læringen primært organiseret om barnets leg, udforskning og egen aktivitet. Mens læring i skolen er organiseret om undervisning. I praksis lapper de forskellige læringsformer ind over hinanden, men fordrer noget forskelligt af barnet. Ved at skabe sammenhæng i læringsforløbet understøttes barnets mulighed for at lykkes i skiftet fra en læringskontekst til en anden. Undervisningsparathed handler om, at styrke barnets læringsforudsætninger og læringspotentialer, så barnet mestrer og profiterer af skolens læringsformer. For børnene og deres forældre betyder det, at... barnet oplever en genkendelighed i læringsindhold og metoder ved skiftet fra dagtilbud til skole forældrene oplever, at der er helhed og sammenhæng i barnets læring fra dagtilbuddet og videre i skolen, samt oplever sig aktivt involveret som centrale bidragsydere. 18

19 ets læringsliv Sammenhæng i barnets læringsliv betyder: Begrebet overgange skal erstattes med et helhedssyn på barnets læring i et livslangt læringsperspektiv. Barnet skal opleve et sammenhængende læringsforløb, der understøtter og udbygger dets læringsforudsætning uafhængigt af alder, eller placering i hjem, dagtilbud eller skole. Dagtilbud og skole er gensidigt forpligtede til at etablere sammenhængende læringsfællesskaber. Det betyder dels, at dagtilbud og skole bygger på et fælles (sammenhængende) børnesyn, og at der er en rød tråd mellem dagtilbuddenes læreplaner og skolernes læseplaner samt trinmål. Barnets forældre spiller en afgørende rolle, som de gennemgående og betydningsfulde voksne, der har det primære ansvar for barnet. Forældre er den væsentligste kilde til læring i børns liv. Det skal derfor sikres, at forældrene altid involveres i barnets aktiviteter, for at de aktivt kan bidrage til sammenhæng i læringsforløbet og for at understøtte, at barnet mestrer nye læringskontekster. De skal ikke bare inviteres indenfor eller informeres, men involveres. De naturlige skift i barnets liv (f.eks. fra dagpleje til børnehuse, fra børnehus til skole) skal italesættes og markeres ved positive forbindelsesritualer. Hensigten er, at barnet oplever sammenhæng og tryghed ved skiftet mellem de forskellige læringsmiljøer. Definition: Læring er tilegnelse af færdigheder, viden og holdninger. Læring er en social proces og sker altid direkte eller indirekte i samspil med andre, og forudsætter aktiv deltagelse. Med inspiration fra Knud Illeris 19

20 3 Inklusion og deltagel læringsfællesskaber Børns mulighed for deltagelse i udviklende fællesskaber er et centralt tema i Børne- og ungepolitikken. I Holbæk Kommune tilstræber vi størst mulig grad af inklusion. Vi ser inklusion som alle børns muligheder for tilstedeværelse, deltagelse, læring og udvikling i de almene skoler og dagtilbud. Tilstedeværelse betyder, at så mange børn som muligt skal have mulighed for fysisk tilstedeværelse i de almene dagtilbud og skoler. Deltagelse betyder, at alle børn skal opleve sig som værdifulde deltagere og bidragsydere i dagtilbuddets sociale og faglige fællesskab. Og med læring og udvikling mener vi, at alle børn skal lære og udvikle sig mest muligt. Inklusion handler grundlæggende om alle børns ret til udvikling og læring. Men med et særligt fokus på de børn, som er i en udsat position og har risiko for, at de kommer til at stå udenfor fællesskabet. For børnene og deres forældre betyder det, at... alle børn oplever, at de bidrager til og har værdi for fællesskabet børn og forældre oplever, at barnet bliver mødt med anerkendelse og med fokus på deltagelse flest mulige børn er en del af det almene dagtilbud Inklusion handler om, at sikre barnets ret til og mulighed for aktiv deltagelse i de etablerede fællesskaber Holbæk Kommunes inklusionsgrundlag 20

21 se i udviklende Inklusion og deltagelse i udviklende læringsfællesskaber betyder, at der er særligt fokus på: Videreudvikling af inkluderende kulturer, der bygger på en anerkendende, ressourcefokuseret og relationskompetent praksis. Det vil sige en praksis, som er kendetegnet ved, at medarbejderne er opmærksomme på barnets potentialer, og møder barnet der, hvor det er i sin udvikling og skaber passende udfordringer, så der sker en læring. Der er opmærksomhed på, at ikke alle børn vil kunne trives og udvikle sig tilstrækkeligt uden en særlig specialiseret indsats. Børn, der har brug for et særligt tilrettelagt læringsfællesskab, skal imødekommes. Udgangspunktet er, at der skal tilbydes optimale rammer for alle børns læring, og at disse er så tæt forbundet med fællesskaberne på almenområdet, som hensynet til det enkelte barn muliggør. Medarbejderne i dagtilbuddene har en teoretisk og praktisk viden om kommunikations- og læringsprocesser, og er bevidste om kommunikationens betydning for en inkluderende kultur. Medarbejderne er desuden i stand til at identificere eksklusionsfaktorer, så disse kan minimeres eller helt undgås. Inddragelse af relevant specialpædagogisk viden og metode i den almene pædagogiske praksis 21

22 4 En tidlig, flerfaglig indsats En tidlig, flerfaglig indsats omfatter alle børn. Indsatsen skal sikre, at alle børn får de bedste muligheder for at trives, udvikle sig og lære. Tidlig indsats betyder, at børn og familier, der har brug for en særlig indsats, skal opleve, at støtten kommer rettidigt og er sammenhængende. Den rettidige indsats indgår som ét ud af børne- og ungepolitikkens fire udviklingsområder. For børnene og deres forældre betyder det, at... forældrene og barnet oplever, at der er sammenhæng og kontinuitet i alle indsatser, som iværksættes, og at der handles rettidigt med afsæt i barnets og familiens ressourcer og behov. En tidlig og flerfaglig indsats betyder: Der skal handles så tidligt, relevant og med så lidt indgriben som muligt. De flerfaglige indsatser skal styrkes via et udbygget og gerne lokalt forankret samarbejde mellem de forskellige aktører på området, f.eks. i form af specialpædagogisk, social- og sundhedsfaglig eller psykologisk viden og kunnen. Det skal sikres, at dagtilbuddet handler på sine faglige iagttagelser og observationer gennem brug af udviklings- og handleplaner for alle børn. Den flerfaglige indsats skal understøtte, at det pædagogiske personale, bliver i stand til at udføre og skabe det bedst mulige lærings- og udviklingsmiljø for barnet/gruppen. Indsatserne vil ofte være tilrettelagt, som konkrete flerfaglige praksisfællesskaber med efterfølgende refleksion over indsats, metode og effekt. Det er barnet og ikke den måde opgaven organiseres på, der er i centrum. Det skal sikres, at forældrene og de relevante fagligheder inddrages og bidrager, og der skal tænkes i kortest mulig vej fra observationer til handlinger. 22

23 23

24 5 Forældre og nærmilj dagtilbuddet Forældre er de voksne, som først og fremmest har ansvar for barnet. Forældrene er også dem, der kender barnet bedst og de mest betydningsfulde personer i barnets liv. Forældre er samtidig børns væsentligste kilde til læring, og vi ved, at hjemmets læringsmiljø har afgørende betydning for barnets læringsforudsætninger og videre forløb i uddannelsessystemet. I Børne- og ungepolitikken fremhæves det, at forældrenes ansvar og rolle skal tages alvorligt. De bedste løsninger findes i dialogen med og i respekt for forældrenes værdier og ønsker for barnets opvækst, udvikling og trivsel. Forældre og dagtilbud har i fællesskab ansvaret for at udvikle og løbende sikre et sundt og udviklende miljø omkring barnet. I Strategien for fremtidens dagtilbud tager vi afsæt i, at forældre udgør en betydningsfuld ressource for det enkelte barn, såvel som for dagtilbuddet som helhed. For børnene og deres forældre betyder det, at... barnet oplever, at forældrene tager aktivt del i dagtilbudslivet. forældrene oplever, at de selv indgår i et ligeværdigt samarbejde med det faglige personale, der er en del af barnets læringsliv. Ressourcesynet på forældre betyder: Forældrene skal mødes ud fra den grundlæggende forudsætning om, at de har det primære ansvar for barnet, at de er betydningsfulde for barnet og er en væsentlig ressource for dagtilbuddet som helhed. Forældrene skal derfor aktivt involveres i barnets aktiviteter i dagpleje og børnehus. Ligesom forældrenes viden skal bruges i en samlet viden omkring det enkelte barns udvikling. I de hjem, hvor det hjemlige læringsmiljø formodes at være utilstrækkeligt, skal der 24

25 ø som ressource i tilbydes relevant støtte til at forbedre læringsmiljøet i hjemmet. Der hvor læringsmiljøet vurderes at give tilstrækkelig støtte til barnet, skal der arbejdes med at skabe mest mulig sammenhæng mellem læringen i hjemmet og dagtilbuddet. Gennem ligeværdig dialog og samarbejde skal dagtilbuddet fremme og understøtte initiativer, der giver mulighed for at danne bærende relationer mellem forældre og dagtilbud. Der skal etableres grundlag for, at barnets forældre tager aktivt og direkte del i dagtilbuddets virksomhed. For at fremme trivsel blandt børn og forældre, skal dagtilbuddet tilbyde hjælp til dannelse af forældrenetværk eller lignende. Forældre, der har brug for at blive understøttet i deres forældrerolle, skal opleve at hjælpen er tilgængelig gennem virkningsfulde indsatser. Hjemmets læringsmiljø dækker over en række faktorer der er afgørende for barnets videre læring. Er barnet i sin tidlige barndom præsenteret for faktorer såsom; kvalitative lege og læringsaktiviteter såsom dialogisk læsning, leg med bogstaver og tal, samt male og tegneaktiviteter, vil effekten være målbar allerede i de tidlige skoleår. E. Melhuish Professor på University of London På samme vis som forældrene medtænkes som en ressource for dagtilbuddet, er ambi- 25

26 tionen, at nærmiljøet og lokalområdet skal medtænkes, som en del af fremtidens dagtilbud. F.eks. som en del af kommunens frivillighedsstrategi. Alle i et lokalsamfund og i kommunalt regi har interesse i, at borgerene påtager sig et medansvar for udviklingen og sammenhængskraften i lokalområdet. Et solidt fundament og gode traditioner skaber sammenhold og fællesskabsfølelse, der vil have en afsmittende effekt i lokalområdet. For børnene og deres forældre betyder det, at... Børn og forældre oplever, at dagtilbuddet og lokalområdet gensidigt bidrager til hinandens virke, samt at der åbnes mulighed for anderledes og nye læringsmuligheder for børn. Nærmiljøet som ressource betyder: Der samarbejdes med lokalområdets frivillige, foreninger, organisationer og forretningsdrivende, og der etableres grundlag for fælles initiativer på tværs. Lokalmiljøets og dagtilbuddets virke og ressourcer skal inddrages gensidigt i lokalsamfundet.

27

28 6 Barnets sproglige ud Sproget er afgørende for barnets udvikling. Det er tæt knyttet til barnets identitetsdannelse og en forudsætning for, at barnet kan kommunikere med andre. Sproget har dermed stor betydning for barnets sociale udvikling og læring. Børn lærer primært sproget af de voksne. Derfor har det pædagogiske personale i dagtilbuddet stor betydning. De skal fx give respons og anerkendelse og dermed stimulere, fremme, støtte, udfordre og udvide barnets kommunikative evner. Det er en kendsgerning, at børn, der starter i skolen med et godt sprogligt fundament, klarer sig bedre, lærer mere og får bedre uddannelser end børn, hvis sproglige fundament er usikkert. Sprogmiljøet i dagtilbuddet er en betegnelse for de påvirkninger, som et barn får fra sine omgivelser, fx sproglig mangfoldighed, mængde og kvalitet af talt sprog, men også indretning af lokaler, tilgængelige materialer og aktiviteter. Det skal sikres at det sproglige miljø i dagtilbuddet og det pædagogiske personale, giver børnene de bedst mulige sproglige forudsætninger. I dagtilbuddet skal der være opmærksomhed på ordforråd, grammatik, narrativer, og kommunikative færdigheder og det skal fremgå af de pædagogiske læreplaner, hvordan dagtilbuddet arbejder med at udvikle disse færdigheder Holbæk Kommunes strategi for sprog og læseudvikling For børnene og deres forældre betyder det, at... alle børn oplever, et spændende og udfordrende sprogmiljø i dagtilbuddet. 28

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK BØRNE- OG UNGEPOLITIK INDLEDNING Vision for området Kære borger i Varde Kommune Du præsenteres hermed for Varde Kommunes Børne- og Ungepolitik. Politikken danner grundlag for en fælles forståelse og indsats

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017. Godkendt i byrådet den 28. februar 2013.

Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017. Godkendt i byrådet den 28. februar 2013. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017 Godkendt i byrådet den 28. februar 2013. INDLEDNING... 3 DEN RØDE TRÅD... 3 RELATIONER... 5 FOKUSOMRÅDE... 5 LÆRING OG UDVIKLING... 6 FOKUSOMRÅDE... 2

Læs mere

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal Dagtilbudspolitik Forord - uarbejdes af formanden for Børne- og Skoleudvalget Indledning Det er Hørsholms Kommunes opgave at understøtte og styrke børns muligheder og udvikling. Hørsholm skal skabe de

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Sådan arbejder vi med Pædagogiske læreplaner i Silkeborg Kommune

Sådan arbejder vi med Pædagogiske læreplaner i Silkeborg Kommune Sådan arbejder vi med Pædagogiske læreplaner i Silkeborg Kommune 1 Indledning Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som skal forholde sig til seks hovedtemaer: barnets alsidige personlige

Læs mere

Forældrebestyrelsen og personalet. Fortælling om Børnehuset Baggersvej

Forældrebestyrelsen og personalet. Fortælling om Børnehuset Baggersvej Forældrebestyrelsen og personalet Fortælling om Børnehuset Baggersvej Sådan engagerer vi os. Sunde og dygtige børn i trivsel! Ofte hørt, men hvordan praktiseres det? I Børnehuset Baggersvej fokuserer vi

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

PÆDAGOGISK PLAN. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan. Dagtilbudsområdet

PÆDAGOGISK PLAN. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan. Dagtilbudsområdet PÆDAGOGISK PLAN Vejledning til udarbejdelse af Dagtilbudsområdet 2013 Indholdsfortegnelse 1. H V A D? 3 2. H V O R F O R? Politik for Dagtilbud Politiske mål på dagtilbudsområdet 4 6 3. H V O R D A N?

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater! 1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre' Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33 Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2012-16

Børne- og Ungepolitik 2012-16 Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed

Læs mere