Strategisk ledelse i offentlig praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk ledelse i offentlig praksis"

Transkript

1 Strategisk ledelse i offentlig praksis Af Kristian Dahl, erhvervspsykolog og proceskonsulent, ATTRACTOR A/S Sig ordet: strategi, og vi får fornemmelsen af at drikke af ledelsesfagets årgangsvine. Det er her, ledelse bliver en kunst og en ophøjet aktivitet. Overblik og mastermind. Vi drikker dråberne fra Zun Tzu Art of War, og fornemmer med feltmarskal Von Clausewitz en svulmen i brystet over storheden i udsigten over slagmarken. Samtidigt er der også noget flygtigt over strategibegrebet. Vi fornemmer vigtighed af strategien, bruger kræfter på at lægge nøje udtænkte slagplaner, for derefter at opleve hvordan slaget tager en anden drejning og strategien smuldrer. I denne artikel sættes fokus på den praktiske strategiproces, hvor vi planter stokkene, gøder jorden, høster druerne og håber på at strategiens dråber kan nydes. Lad os i første omgang rette blikket mod det, der står på etiketten: Strategi kan simpelt defineres som identifikation af organisationens formål, samt planer og handlinger der kan bidrage til at opnå dette formål (Lynch, 2003). Denne strategiforståelse baserer sig på overordnet plan på en beslutning om, hvilken branche organisationen skal være i, samt hvilken type organisation den i det hele taget skal være. På et mere praktisk plan skal strategien kunne omsætte denne beslutning til en sammenhæng mellem de muligheder og krav, der er i omverdenen, og de ressourcer og kapaciteter, som organisationen besidder. Denne traditionelle og præskriptive 1 strategitænkning omsættes almindeligvis (med større eller mindre udsving) til anbefalingen om at arbejde med strategisk ledelse ud fra denne forskrift: 1. Fastlæggelse af mission og målsætninger 2. Analyse af omgivelserne 3. Analyse af ressourcer 4. Generering af forskellige strategiske muligheder 5. Valg af strategi 6. Implementering Fundamentet for strategiprocesser med dette udgangspunkt er bestræbelsen på at kunne indfri planlægningsskolens management mantra: Linearitet i processen: Vi ordner begivenheder og indsatser som perler på en snor, med henblik på at vi efterfølgende kan tackle en ting af gangen. Objektivitet: Vi diagnosticerer og analysere adskilt fra det system som vi vil forandre. Dette giver os et rationelt grundlag at handle på. Sikkerhed og fuldstændighed: Først når vi har fuldt overblik over situationen er det sikkert at handle. Smukt lyder det utvivlsomt. Lad os nu trække flasken op og smage på varerne. Udgangspunktet er her en sammenlægningsproces årgang , hvor ældreplejen og hjemmeplejen i en mindre jysk kommune slås sammen til en fælles ældrepleje. Case: Strategisk ledelse i offentlig praksis 1 Præskriptiv betyder at teorierne inden for denne skole bredt betragtet retter sig mod hvordan strategier skal formuleres snarere end, hvordan de i realiteten bliver skabt. 1

2 Begyndelsen En forårsdag i maj 2002 tiltræder Morten en nyoprettet stilling som sektorchef for ældreområdet i en mindre østjysk kommune. Det ligger fra starten klart, hvad Morten skal rette det ledelsesmæssige fokus mod. En arbejdsgruppe sammensat af politikere, embedsmænd og medarbejdere har gennem det seneste stykke tid lagt kræfterne i at formulere et oplæg om at sammenlægge plejehjemmet og hjemmeplejen i en samdreven ældrepleje. Oplægget er nyligt blevet vedtaget af byrådet, med den forventning at samdriften kan sikre en besparelse på kroner på ældreplejen, der blev vedtaget i år Ydermere er det overenskomstmæssigt betinget, at der skal ansættes en sygeplejerske som souschef med henblik på varetagelse af det sygeplejefaglige ansvar, når den øverste chef ikke er sygeplejeuddannet. Dette betyder at Morten kan rette fokus mod den overordnede ledelse. Morten bifalder denne beslutning, men overraskes dog da forvaltningschefen på et indledende møde melder ud at ansættelsen af souschefen ikke vil være Mortens bord. Forvaltningschefen pointerer, at Morten er ny i kommunen og endnu ikke kender forholdene, hvorfor det ikke vil være hensigtsmæssigt at Morten står for ansættelsen. Morten bifalder ikke beslutningen, men er ny i kommunen og indordner sig. Det første han gør er, at danne sig et overblik over plejehjemmet og hjemmeplejen: Hjemmeplejen - Fær Sagsbehandlende ergoterapeuter Hjemme plejeleder 2 Assisterende områdeledere Sygeplejeske gruppen Værested for demente Aften Nat Nord Syd M1 M2 Dag Genoptr¾ning Indtrykket af hjemmeplejen er en traditionel hierarkisk organisation. Hjemmeplejelederen varetager den overordnede økonomiske ledelse, mens den daglige ledelse af personalet og det overordnede tilsyn med plejen varetages af to assisterende områdeledere, der er sygeplejersker. Før Mortens tiltrædelse fyres hjemmeplejelederen. Den ene assisterende områdeleder rejser og den anden forfremmer forvaltningschefen til ny souschef. Sygeplejegruppen bestående af 13 medlemmer fungerer som mellemledere i forhold til de respektive plejegrupper; de visiterer borgere, fører kontrol og yder rådgivning i forhold til den daglige pleje. Under sygeplejerskerne er hjemmeplejen opdelt i 6 grupper, der hver består af 8 12 social- og sundhedshjælpere samt en gruppeleder. Gruppelederen deltager på lige fod med hjælperne i den daglige pleje, og har kun ledelsesmæssig kompetence til at fordele opgaverne som sygeplejersken har visiteret. Plejehjemmet består af fire afdelinger, der hver beskæftiger 8 9 plejehjemsassistenter / social- og sundhedshjælpere samt en gruppeleder. Gruppelederne fordeler og leder arbejdet og deltager selv i det. Plejehjemslederen 2

3 varetager det overordnede tilsyn med plejen, den daglige personaleledelse samt den økonomiske ledelse. Lederen opsiger sin stilling før Morten ansættes. Plejehjemmet - Fær Plejehjemsleder Afdeling 1 Afdeling 2 Afdeling 3 Afdeling 4 Det første møde Arbejdet begynder, og umiddelbart efter sin officielle tiltrædelse indkalder Morten til første møde i samarbejdsudvalget i hver af de to organisationer, for at informere om de forestående forandringer. Ved mødet i hjemmeplejen vækker sammensætningen af de fremmødte på mødet undren. Sygeplejegruppen er talstærkt repræsenteret, hvorimod der ikke er nogen repræsentanter fra de øvrige ca. 60 udekørende medarbejdere. Denne overraskende start tager yderligere en drejning, da Morten fortæller de fremmødte om de overordnede perspektiver for den kommende organisationsforandring. Det er tydeligt at tankerne om samdrift ikke vækker genklang i gruppen. Derimod samler sympatien sig mere om et alternativt forslag, som souschefen sammen med sygeplejerskernes tillidsmand har lanceret inden mødet uden Mortens viden. Essensen af dette forslag er stort set en videreførelse af den eksisterende struktur, med souschefen og Morten som ligestillede ledere og sygeplejegruppen som fungerende mellemledere for resten af medarbejderne. Mødet slutter, og Morten sidder tilbage med fornemmelsen af et krævende forløb forude, hvor der vil skulle navigeres i mange tilsyneladende modsatrettede interesser. Samtidigt er hans situation temmelig klar: at organisationsændringen skal gennemføres, er ikke til diskussion den er jo vedtaget af det politiske niveau. Hans opgave er at finde den bedste løsning på måden, hvorpå den gennemføres. Overvejelserne kredser her om to mulige indgangsvinkler til den forestående proces. På den ene side synes en hurtig og markant tilgang en attraktiv mulighed. Den vil kunne gennemføres ved hurtig udmelding af den færdige organisationsplan og tilhørende køreplan for processen. Fordelen ved denne tilgang er, at han ville markere sig som en stærk leder og skabe hurtige resultater ved at hamre planen igennem al ævl og kævl. Den anden mulighed ville være at gå mere langsomt til værks, og ikke lægge sig fast på nogen forkromet køreplan på forhånd. Det ville indebære, at ændringerne kunne introduceres og gennemføres trinvis, med henblik på at kunne tilpasse disse til den aktuelle situation. Det tiltrækkende ved denne mulighed er først og fremmest den udstrakte grad af frihed, som dette ville give ham. Han ville ikke være bundet til en på forhånd fastlagt proces og ville hermed bedre kunne udnytte de muligheder, der måtte opstå gennem forløbet. Overvejelserne vendes senere på ugen med netværk og ledermentor, og det står klart at den valgte løsning under alle omstændigheder skal kunne understøtte en stabilisering af samarbejdet med medarbejderne. Set i lyset af dette perspektiv forekommer sidstnævnte løsning som den mest attraktive mulighed. Dette valg finder yderligere styrke i at han, jo mere han tænker over det, grundlæggende føler sig usikker på opbakningen fra det politiske niveau. 3

4 Ledelsesret? Det første skridt han tager er dannelsen af et nyt samarbejdsudvalg, der spænder over begge de to tidligere organisationer. Her opstår muligheden for at skabe sig en handleplatform ved at sikre at samarbejdsudvalget kommer til ligeligt at repræsentere alle medarbejdergrupperne. Det bliver en måde at skabe udvikling i de fastlåste positioner. Frem for at fjerne privilegier fra den indflydelsesrige sygeplejegruppe giver han løbende tilsvarende privilegier til de andre medarbejdergrupper. Sideløbende hermed gives de enkelte grupper trinvis øget selvbestemmelse og selvstændig kompetence til at planlægge arbejdet i grupperne. De første møder taler deres eget tydelige sprog. Morten oplever modvilje fra medarbejderne, og får gennemgående det indtryk, at den formelle ledelsesret, der er bundet til lederstillingen, ikke i sig selv vækker nogen klangbund i organisationen. Morten forklarer situationen til en sparringspartner i hans netværk: Lederrollens gennemslagskraft hviler næsten udelukkende på, om jeg kan profilere mig gennem udviste personlige kompetencer og evner til at skabe grobund for den ønskede udvikling blandt personalet. Denne erkendelse kommer til at sætte rammen for indsatsen i det følgende tid. Kontoret bliver skiftet ud med deltagelse i felten sammen med personalet. Han kører med i døgnvagter og deltager et par timer i alle vagter. Udbyttet er styrkede relationer til personalet og en dybere forståelse af organisationens kultur. Optimismen spirer, men lider et voldsomt knæk da Morten via jungletrommerne erfarer, at sygeplejegruppen har indgivet en skriftlig klage til forvaltningschefen, dels over Mortens sygeplejefaglige kvalifikationer, og dels mere overordnet over den ny struktur. Fornemmelsen af at blive kørt ud på et sidespor melder sig, og cementeres da tillidsmændene efterfølgende indkaldes til møde med forvaltningschefen, uden at Morten inviteres eller informeres. Klagen strander dog på dette møde, men skaden i form af gensidig mistillid er sket. Morten genopliver processen ved at få direktionens opbakning til at nedsætte en ad hoc gruppe, der skal varetage det videre forløb, bestående af sig selv samt tillidsrepræsentanter valgt af medarbejderne. Det skaber en vis ro i de oprørte vande, og giver Morten overskud til at få etableret en ledergruppe bestående af koordinatorer fra de fremtidige arbejdsgrupper. Erfaringerne fra deltagelsen i det daglige arbejde peger i retning af, at det vil være nødvendigt at sikre, at de forestående ændringer meldes ud på en måde, som har bredt ejerskab i organisationen. Her fremstår det som en mulighed at etablere et fælles styresystem bestående af den nye ledergruppe og samarbejdsudvalget. Morten begynder derfor de indledende øvelser til at få denne struktur på plads i overbevisning om at en sådan struktur, hvor ledere og tillidsmænd i fællesskab kan melde ændringerne ud, vil have en stærkere tillidsbase blandt medarbejderne. Ad hoc gruppen ændres sideløbende hermed til en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til intern kommunikationsstruktur. Udgangspunktet for styregruppens arbejde er en beslutning om at udvikle organisationsplanen løbende gennem praktisk afprøvning, i stedet for straks at beskrive denne og hermed låse sig selv fast. Denne proces strækker sig over det næste otte måneder, hvor organisationen finder sin endelige form. 4

5 ldreplejen - nu Hjemme plejeleder SU Formand: leder N¾stformand 9 medarbejder repr¾sentanter - Administration Værestedet Ad hoc grupper Sagsbehandlende ergoteraperuter Serviceenhed Indegruppen 2 kordinatorer Udegruppen 1 kordinator Sygeplejeske gruppen Dag- og genoptræning Aften / Nat gruppe Boenhed Boenhed Boenhed Boenhed M1 M2 Nord Syd Den endelige form på den samdrevne ældrepleje har en række særlige kendetegn. De væsentligste forandringer består i at der nu kun er to ledelseslag. De fem medarbejdergrupper er i høj grad blevet selvstyrende i den forstand, at de selv varetager den daglige ledelse og fordeling af arbejdet, med én koordinerende leder i hver gruppe, der refererer direkte til Morten. Grupperne har ydermere budgetansvar, såvel som selvstændigt ansvar for kvaliteten af den udførte pleje. Sygeplejegruppen sideordnes med de øvrige grupper. Dette betyder at sygeplejegruppen nu ikke mere visiterer til de andre grupper, men kun til egne ydelser. Herudover har sygeplejegruppen ikke længere sygeplejefagligt ansvar over for de andre grupper, og skal altså ikke kontrollere kvaliteten af deres arbejde. Der er etableret et samarbejdsudvalg med Morten som formand og ni medarbejderrepræsentanter, der ligeligt repræsenterer de forskellige medarbejdergrupper. Processen, der leder frem mod denne endelige form, beskrives i det følgende. Vejen mod den endelige form Som første skridt holder Morten et møde med hver enkelt af de forskellige medarbejdergrupper i hjemmeplejen og på plejehjemmet. Målsætningen med disse møder er at skabe en forståelse hos hver enkelt medarbejder af intentionen med den nye organisationsstruktur baseret på samordning. Han forsøger at skabe denne forståelse ved at lægge vægt på selve visionen, og ved at synliggøre prioriteringerne fra det politiske niveau. Han siger ikke noget om selve den fremtidige struktur, men holder sig udelukkende til de bagvedliggende ræsonnementer. Efter møderne sidder han tilbage med fornemmelsen af, at de forskellig grupper gennem møderne har fået en forståelse for den forestående omstillingsproces. Det kan godt være, at de ikke er enige, men processen giver i det mindste nu mening for dem. Forskellighederne mellem kulturen i de enkelte grupper synes dog store. For at skabe sammenhæng formulerer han derfor en overordnet målsætning for den fremtidige ældrepleje, der kan kommunikeres bredt ud i organisation. Den tilbagemelding han får er, er at passager som Målet er at skabe en tidssvarende, levende og fleksibel virksomhed med høj aktivering af medarbejdernes faglige og personlige ressourcer ikke giver mening for medarbejderne, og at budskabet om sammenhæng og fælles udgangspunkt drukner i managementsprog. I det lys skrinlægges de forkromede formuleringer til fordel for en skrivelse, der prydes af den velkendte skærmtrold Hugo. Med Hugo som samlende symbol gives i en skrivelsen en række konkrete svar på spørgsmålet Hvor ska vi hen, du? Hugo er på alles læber, og spørgsmålet såvel som svarene vækker bred genklang i organisationen. En lille måned efter samles alle i organisationen til en fælles temadag, hvor Morten præsenterer organisationsplanen 5

6 for medarbejderne. Han forsøger ikke at pakke noget ind, og slår samtidig fast, at der kan ændres på strukturen, såfremt den i realiteten viser sig uhensigtsmæssigt. Størstedelen af medarbejderne modtager grundlæggende budskabet med forståelse for, at kaos i nogen tid fremover ville blive en fast del af hverdagen. Sygeplejegruppen giver dog udtryk for at de ikke finder planen acceptabel og ønsker i stedet helt klare, faste rammer for den forestående proces. Kort efter temadagen ændres lovgivningen, hvilket betyder at der ikke længere er noget lovmæssigt krav til at souschefstillingen skal varetages af en sygeplejerske, og souschefstillingen bortfalder. Livet i den ny struktur Den ny struktur er nu formelt en realitet, og Mortens fokus retter sig herefter primært mod at understøtte medarbejderne i overgangen til den nye dagligdag i de selvstyrende grupper. Arbejdet skrider planmæssigt frem, men det bliver hurtigt tydeligt for ham, at det er nødvendigt at gøre noget for at lukke, hvad der fremstår som et dobbelt kompetencegab. Medarbejderne er uden tvivl fagligt kompetente til at løfte den daglige pleje, men synes famlende og uden redskaber til at løfte den selvledelsesopgave som den nye struktur implicerer. Samtidig synes der at være opstået en grundlæggende usikkerhed blandt medarbejderne, som tager sit udspring i skismaet: Før var den gode medarbejder en, der loyalt parerede ordre, men nu er den gode medarbejder den, der tager initiativ og ikke spørger om lov. Denne nye situation skaber tvivl hos mange medarbejdere om, i hvor høj grad de selv kan tage initiativer og udøve selvbestemmelse. For at imødekomme disse forhold lancerer Morten to initiativer. Det ene består i kompetencemæssig opkvalificering af såvel koordinatorerne som de enkelte medarbejdere. Alle koordinatorerne bliver sendt på COK basislederuddannelse. Udbyttet er dels, at den enkelte koordinator får en styrket position og dels at ledergruppen bliver svejset tættere sammen. Herudover afholdes et kursusforløb, hvor koordinatorerne må forholde sig til de overordnede langsigtede målsætninger for ældreplejen, såvel som til hvordan disse kan implementeres i det daglige arbejde. Sideløbende hermed afholdes et uddannelsesforløb for alle medarbejderne, der understøtter den selvstændige problemløsning i grupperne. Det andet initiativ har til hensigt at skabe en ramme for udviklingen af en kultur, der understøtter selvledelse i den enkelte gruppe. Morten forsøger her selv at gå foran og gennem sin egen adfærd fremme selvledelseskulturen. Budskabet som han bestræber sig på at kommunikere til grupperne er: Vi skal hver især have på fornemmelsen hvordan en opgave skal løses, uden altid først at spørge på højere sted. Hvis det så ikke bliver helt godt, finder vi en bedre løsning næste gang. Så er vi klar til at gøre en ny fejl, lære noget nyt og blive dygtigere. Det er altså lovligt at tage fejl, blot vi lærer af det! For at skabe organisatorisk resonans for dette budskab tydeliggør han sin egen ledelsesmæssige funktion. Den er ikke at kontrollere medarbejderne og finde fejl i deres arbejde, men at skabe en ramme som medarbejderne kan lave gode løsninger indenfor. Denne holdning understreger han ved at give de enkelte grupper reelt økonomisk og fagligt ansvar. Resultatet er styrket korpsånd, og en forståelse hos den enkelte medarbejder for at midlerne ikke er ubegrænsede, men kan anvendes kreativt. Et halvt år senere begynder resultaterne af den nye struktur at vise sig. Det er dog ikke tid til at hvile på laurbærbladene endnu. Der er stadig mange daglige småproblemer og andet grus i maskinen. Derfor beslutter styregruppen sig for at etablere en udviklingspulje til køb af kurser, konsulentbistand, etc. Målsætningen for 6

7 denne pulje er at bidrage til at holde gryden i kog. Midlerne hertil er blevet frigjort gennem de organisatoriske ændringer primært reducerede udgifter til ledelsens løn. Herudover nedsættes i stigende grad ad hoc grupper, der med midler fra udviklingspuljen frikøbes så de kan deltage i varetagelsen af udviklingsopgaver. Virkningen af disse tiltag bliver gennem de næste måneder langsomt tydelige. Antallet af klager fra borgerne er faldende, det synes lettere at rekruttere nye medarbejdere og sygefraværet viser generelt en nedadgående tendens. Tegn, der alle peger i retning af, at Mortens metode har virket. Strategisk ledelse? Har Morten udøvet strategisk ledelse? Det fremstår ikke som om der er blevet foretaget nogle analyser, der har dannet grundlag for hans dispositioner; heller ikke som om der har foreligget nogle overordnede planer for disse. Forløbet har snarere karakter af en søgende proces, hvor lederen i en cirkulær bevægelse har tilpasset strategi og organisation til hinanden. Hans handlinger synes på den måde langt fra de traditionelle anvisninger for strategiprocesser. 2 Hvorfor? Fordi den organisatoriske virkelighed ikke opfører sig som strategiforskningen forudsætter den gør. Hvis Morten skulle have haft succes med sammenlægningen ud fra den præskriptive strategitænkning, ville det fordre at følgende 3 betingelser kunne opfyldes At fuld information foreligger. For at Morten skal kunne leve op til denne præmis, må han have et dybt kendskab til organisationen og en lige så indgående forståelse af den aktuelle situation, før han kan forme strategien og sætte processen i gang. Casen viser dog en ganske anden situation, der afspejler den situation som mange ledere finder sig selv i: Morten er ansat uden forudgående kendskab til organisationen, han er under pres for at levere handlinger og har ikke mulighed for at iværksætte en tidskrævende organisationsanalyse. Selv hvis han havde en sådan organisationsanalyse i hånden som informationsgrundlag, er det imidlertid heller ikke entydigt at den ville være meget bevendt. Det, som en sådan analyse leverer, er et stillfoto af organisationens konturer. Den interessante pointe her er, at informationen om organisationen ikke eksisterer løsrevet, men dannes i selve processen, hvor Morten forsøger at forandre organisationen. Der er altså tale om en paradoksal situation, hvor det først er når han forsøger at forandre organisationen at han får reaktioner, der giver ham mulighed for at forstå den. Samtidig peger dette på yderligere et vigtigt element, der prikker til den ideelle antagelse om nødvendigheden af fuld information: Der kan ikke indsamles information om organisationen uden også at påvirke denne. Morten kører med i døgnvagter for at forstå organisationen, men samtidig ændrer denne handling også organisationen. Medarbejderne oplever måske deres nye leder som en, der kører med i døgnvagter for at kontrollere dem. Måske oplever de det som en særlig anerkendelse af deres arbejde. Selve reaktionen er i denne sammenhæng mindre 2 Der blev skitseret i indledningen som den præskriptive strategitænkning, der følger denne model: 1. Fastlæggelse af mission og målsætninger 2. Analyse af omgivelserne 3. Analyse af ressourcerne 4. Generering af forskellige strategiske muligheder 5. Valg af strategi 6. Implementering jf. Mintzberg,

8 interessant, men tilbage står det faktum at den blotte tilstedeværelse af lederen, der observerer organisationen, også påvirker denne. 2. At miljøet ikke forandrer sig fra strategien formuleres til den implementeres. Hvis Morten på forhånd havde formuleret en færdig strategi for sammenlægningen af hjemmeplejen og plejehjemmet ville anvendeligheden af denne være afhængig af to forhold: At Morten med en vis sikkerhed er i stand til at forudsige, hvad der kommer til at ske: Dette er som beskrevet ovenfor vanskeligt i den situation som Morten står i. Han kender ikke organisationen og har ikke mulighed for at lave brugbare analyser. Hvis han havde mulighed for at skaffe sig fremtidsanalyser som beslutningsgrundlag, er det ikke sikkert at dette ville være en kvalitet i sig selv som beslutningsgrundlag. Denne type analyser har ofte den grundlæggende mangel, at man ser fremtiden som en projektion eller forlængelse af nutiden. Det vil sige at ethvert udsagn om fremtiden altid tager sit udspring i den nutidige situation, og på denne måde siger mindre om fremtiden end om nutiden og de præmisser, der her er gældende. Vi har ikke altid øje for, at vores nuværende position retter vores blik i bestemte baner. At situationen er relativt stabil: Såfremt Morten ikke har mulighed for at lave analyser der giver grundlag for at forudsige hvad der kommer til at ske i fremtiden, vil det være afgørende at organisationen ikke ændrer sig. Et enkelt blik på casen og den vrimmel af hændelser, der umuligt kunne forudsiges, gør stabilitet som forudsætning til ønsketænkning. Politiske spil griber pludseligt ind og ændre spillets regler; ny lovgivning introduceres som vender op og ned på beslutningsgrundlag og forudsætninger for organisationsopbygningen. 3. At organisationen vil godtage en centralt formuleret strategi. Endelig vil det være en afgørende forudsætning, at Morten kan stole på at organisationens medarbejdere er villige til at acceptere og udføre den strategi, der bliver introduceret. Casen taler her sit tydelige sprog, der underminerer denne præmis: Ledelsens ord tages ikke for givet, men kan ud fra Mortens oplevelser nærmere beskrives som et oplæg til debat. Samtidigt oplever han hvorledes hans forslag bliver direkte modarbejdet gennem lancering af alternative forslag til organisationsstrukturen etc.. Kort sagt er der ikke organisatorisk klangbund for en forståelse af lederen som den retningsgivende strateg og medarbejderne som de lydige fodtudser. Dette forhold er afgørende, for hvis medarbejderne ikke er villige til at implementere hvad der er formuleret, så giver det ikke mening at formulere nogen strategi. Morten fulgte altså ikke de traditionelle forskrifter for strategisk ledelse, men hans handlinger synes dog ikke uden mønster eller mening. Er det muligt at anskue Mortens dispositioner som et udtryk for en anden form for strategisk ledelse, og i givet fald, hvilken? For at give et svar på det spørgsmål, vil vi i det følgende belyse 8

9 centrale elementer i forandringsprocessen, med henblik på at undersøge hvorledes vi kan forstå processen i et strategisk perspektiv. Rammen for processen Scenen er sat i en offentlig organisation, hvilket betyder at rammen for det strategiske udviklingsarbejde må betragtes radikalt anderledes end tilfældet ville være indenfor de private virksomheders sfære. Dels er den offentlige organisation underlagt statslig regulering og skal leve op til politisk besluttede vedtægter og lignende. Samtidig er det også tydeligt hvordan markedet øger sin indflydelse; der skal drives effektiv ledelse og skabes værdi for borgerne. Endelig synes det private også at have holdt sit indtog; arbejdet skal være motiverende og der skal tages hensyn til den enkelte medarbejders livskvalitet. Balancen mellem disse forskellige og potentielt modsatrettede krav synes tydelig i casen, hvor Morten må jonglere med lovgivning, besparelser og hensynet til den enkeltes behov. Denne kompleksitet kan vi med Klaudi Klausen forstå som et grundvilkår for ledelse i det offentlige, hvor den strategiske ledelse måske i realiteten kan beskrives som processen hvormed disse forskellige krav balanceres i forhold til hinanden. Klausen har til forståelse af denne kompleksitet udviklet en teori, der netop ser de tre krav som en funktion af samfundsmæssige træk fra stat, marked og civilsamfund. 4 Disse træk kan forstås som normative vektorer. Dette begreb er i denne sammenhæng interessant at se nærmere på. Selve begrebet vektor stammer fra matematikken, og bruges som betegnelse for en bevægelse med en given størrelse og retning. Med begrebet normativ understreges at hver enkelt af de tre vektorer er baseret på sin egen logik og fundamentale rationaler. Det vil sige, at de hver har deres eget klare regelsæt om hvad der er passende og hensigtsmæssig adfærd, hvilke beslutninger der er fornuftige og legitime etc. Dette betyder samtidig at hver logik trækker mod en organiseringsform, der understøtter og fremmer denne. Med dette afsæt kan der sondres mellem tre fundamentale og modsatrettede normative vektorer. Stat som normativ vektor: Denne vektor forbindes med det Weberske bureaukrati, 5 hvor embedsmandens handlinger er bestemt af loyaliteten over for systemet og af hans/hendes fagprofessionelle stolthed. Opgaven består i at fordele goderne ligeligt efter de politisk vedtagne principper og herudfra deducerede regler der er institutionaliseret i den enkelte organisation. Det er politik, magt og regler der er styrende, og fællesskabet baseres på sociale kontrakter der afspejler disse forhold. Marked som normativ vektor: Denne vektor kan ses som udtryk for det liberalistiske marked, som Adam Smith tænkte det. Penge og kontrakter er de medier der bruges til individuelle og organisatoriske udvekslinger. Relationer baseres på en quid pro quo-logik. Målsætningen er her at få det bedste resultat på bundlinjen. Civilsamfund som normativ vektor: Her trækkes i retning af den realisering af den enkeltes interesser, der rækker udover pligt og økonomisk behov. Målsætningen er her at skabe processer, der udvikler og skaber indhold for den enkelte. Normer og værdier er styrende, og gensidig tillid er basis for menneskelig interaktion. 4 Klausen, Opkaldt efter den tyske sociolog Max Weber 9

10 Disse logikker giver en interessant forståelsesramme for bevægelsen imod den ny struktur for ældreplejen. Med udgangspunkt i vektorerne kan den bevægelse, som Morten er ansat til at gennemføre, illustreres i nedenstående figur. Stat Marked Stat Marked Civilsamfund Civilsamfund Figuren til venstre illustrerer, hvorledes hjemmeplejen og ældreplejen som organisationsformationer ved Mortens ansættelse dybest set kan betragtes som et udtryk for statslogikken. Organisationen har primært til opgave at administrere og fordele pleje ligeligt til alle brugere ud fra de politisk vedtagne standarder og budgetter. Markedslogikken er uinteressant, for der ikke nogen forbindelse mellem resultater og bevillinger. Ligeledes spiller civillogikken en mindre rolle, da plejen tildeles efter det kollektive behov frem for den enkeltes ønsker. Den organisatoriske forandringsproces, som Morten søger at gennemføre, kan sammenlignes med en bevægelse mod figuren til højre. Markedsvektoren øges ved bevægelsen mod en højere grad af selvbestemmelse og ansvar for ældreplejens økonomi. Konkret udtrykkes dette i at rammebevilligerne forlades til fordel for aktivitetsbaserede bevillinger. Medarbejderne skal ikke længere yde pleje men være servicemindede. Civillogikken øges ligeledes, hvilket reflekteres i Mortens interesse for medarbejdernes engagement og muligheder for selvrealisering. Et budskab, der klart kommunikeres i målsætningen om en tidssvarende, levende og fleksibel virksomhed med høj aktivering af medarbejdernes faglige og personlige ressourcer. Sideløbende hermed mindskes statsvektoren. New Public Management Udviklingen i forholdet mellem de forskellige vektorer i ovenstående figur afspejler en mere overordnet tendens, kendt under betegnelsen New Public Management. Denne dækker over en vision for velfærdsstatens indretning, udviklet af Tony Blairs New Labour Party og nu i hastig fremmarch over store dele af Europa. Udgangspunktet for New Public Management er den klassiske kritik af den offentlige sektor. 6 I stedet trækker New Public Management i retning af en reorganisering af den offentlige sektor, hvor organisations- og ledelsesformer samt styrings- og kontrolmekanismer nærmer sig noget vi kender fra den private sektor. 7 Tankegangen bag New Public 6 F.eks. manglende omstillingsevne pga. bureaukratisk og regelbundet styring; dårlig evne til strategisk og overordnet tilpasning grundet tilfældig politisk styring og enkeltsagsorientering; manglende brugerog serviceorientering grundet mangel på resultatbelønning. 7 Af mere specifikke styringsmekanismer kan her nævnes: Skift fra proces til resultat/output orientering. Decentralisering, udlicitering, privatisering mv. Motivation gennem økonomisk belønning, løndifferentiering og personlig, kontraktuel aflønning. Konkurrence på ydelser mellem offentlige udbydere, private firmaer og frivillige, nonprofitorienterede organisationer, 10

11 Management vinder frem indenfor en bred vifte af offentlige organisationer, og markerer på den måde et paradigmeskifte i den overordnede strategiske ramme, som man i disse skal navigere indenfor. Afhængig af politisk observans kan man selvsagt mene forskelligt om New Public Management. Men at lederens strategiske fokus vil skulle rette sig mod at hjælpe organisationen til at navigere gennem dette skift i strategisk målsætning ligger fast. Med dette afsæt bliver det derfor essentielt, hvilken position lederen indtager og handler ud fra. I forhold til vores case er dette interessant. Lad os spole tiden tilbage og prøve at gisne om hvorledes dette skisma har spillet ind, da ansættelsesudvalget i casen skulle vælge den nye leder. Dette valg har naturligvis baserede sig på, hvem af ansøgerne der for udvalget fremstod som den gode leder. Svaret på hvad dette indebærer er interessant, for det afhænger af fra hvilken position det gives. Svares der med statslogikken som dominerende vektor, skal Morten primært kunne mestre rollen som loyal embedsmand. Det forudsætter at han udviser en adfærd, der af medarbejdere og overordnede opfattes som samvittighedsfuld, flittigt og troværdig. Kvalifikationsmæssigt skal han have en fagspecifik viden og uddannelse, i dette tilfælde sygeplejefaglig baggrund. Svares der derimod fra markeds- og civilsamfundslogikken, og dermed fra en New Public Management-tankegang, ligger vægten i højere grad på Mortens evne til at håndtere rollen som netværksdanner og visionsskaber. Det vil sige at evnen til at motivere og til at inspirere bliver afgørende kvalifikationer. Uddannelsesmæssigt vil ledelse som profession dermed være vigtigere end fagspecifik uddannelse. Som bevægelsen i forholdet mellem de forskellige vektorer i ovenstående afsnit også antydede, er den udviklingsproces, Morten er ansat til at lede, på mange måder udtryk for bevægelsen fra en klassiske organisationsform indenfor den offentlige sektor til en organisationsform inspireret af New Public Management. 8 Hver af disse organisationsformer indebærer, som netop nævnt, forskellige udgangspunkter for at udøve ledelse. Det springende punkt for en leder i Mortens situation er imidlertid, hvordan han skal administrere overgangsfasen. Til den traditionelle ledelsesrolle ligger der en forventning om at lederen har det forkromede overblik, kan diagnosticere og effektuere de nødvendige ændring; altså en præskriptiv tilgang til den strategiske ledelse. Problemet med dette er, at en sådan fremgangsmåde går dårligt i spænd med de forventninger til lederens rolle, der indvarsles med New Public Management. Morten er på denne måde fanget i en position, der er alt andet end entydig. Lad os vende tilbage til casen for at undersøge nærmere, hvilke muligheder han egentlig har. Formulering og implementering af strategi Morten står altså med valget mellem på den ene side at introducere og gennemtvinge en ny, færdigstrikket struktur for organisationen, og på den anden side en mere forsigtig, trinvis tilgang. At overvejelserne er krævende er ikke underligt. Netop dette spørgsmål fremhæves ofte i ledelseslitteraturen som et klassisk trade off. Altså en situation hvor der ikke findes noget entydigt guldrandet svar, men derimod to valgmuligheder med hver deres fordele og ulemper. Morten tiltrækkes på den ene side af, at kunne demonstrere den synlige handlekraft og fremvise de hurtige resultater, som den præskriptive diagnosticering og efterfølgende tilpasning af organisationen vil kunne medføre. Denne tilgang indebærer dog en alvorlig risiko 8 Hvilket endvidere kommer til udtryk i det forhold, at Morten som nævnt i casebeskrivelsen ikke besidder en fagspecifik sygeplejeruddannelse. 11

12 for, at medarbejderne vil føre sig tromlet over af deres nye leder, med potentielle samarbejdsproblemer til følge. På den anden side tiltrækkes han af den processuelle tilgang, der giver mere plads til medarbejdernes input, men som samtidig betyder en langsommeligere arbejdsproces med medfølgende koma-læggelse af den synlige handlekraft. Vi fornemmer tydeligt Mortens bestræbelser på at balancere sig igennem, og som det også tydeligt illustreres i casen er der ikke tale om at gå på line i et vakuum; vindene blæser om Morten og turbulensen er tydelig. I en sådan situation vil det ikke give mening at stoppe op på linen for at analysere situationen. Står man stille, blæses man af, og endvidere er vindstødene af så uforudsigelig karakter, at anvendeligheden af en analyse er tvivlsom. Denne pointe har solid resonans i en nu klassisk artikel om strategisk ledelse. Heri pointerer Henry Mintzberg (1987), at den rationelle analyse af markedet såvel som af organisationens ressourcer ikke i sig selv udgør et effektivt afsæt for formuleringen af en strategi, der efterfølgende kan omsættes til handlinger, der skaber de ønskede resultater. Den helt afgørende årsag til dette er, at en sådan fremgangsmåde baserer sig på den antagelse, at formuleringen og implementeringen af strategien betragtes som to adskilte processer. I argumentet for, at man ikke kan adskille de to aktiviteter, tager Mintzberg afsæt i Charles Lindbloms klassiske forskning, der rystede 1960 ernes billede af hvorledes de faktiske beslutningsprocesser fandt sted i den amerikanske centraladministration. I en artikel med den maleriske titel The science of muddling through (1959) sætter Lindblom fingeren på kontrasten mellem den velplanlagte tilgang til ledelse, der almindeligvis foreskrives i ledelseslitteraturen, og som forventes af centraladministrationen og så de faktiske tilstande. Dagligdagens kompleksitet og uforudsigelighed betyder, viser Lindblom, at de store, forkromede planer sjældent lader sig gennemføre, hvorfor den daglige ledelse nærmere bliver et spørgsmål om på bedste vis at rode sig igennem med de forhåndenværende midler: At arbejde med politik i praksis vil typisk være en uendelig proces af successive trin, hvor man i stedet for en ordentlig bid må affinde sig med at nippe til maden. (Lindblom, 1959 [ egen oversættelse]) I casen fremstår denne løbende tilpasning som et tydeligt mønster for måden hvorpå Morten håndterer sammenlægningen. Hver gang Morten vil tage en ordentlig bid, ændrer de ydre omstændigheder sig: samarbejdsrelationer smuldrer; klager dukker pludselig op på kontorchefens bord; lovgivningen ændres, og forudsætningerne for den udstukne kurs gælder ikke mere og må modificeres. Begivenheder opleves, fortolkes, og ny mening opstår. Kompetencerne i organisationen står ikke mål med den nye struktur, og nye må opbygges. Etc.. Er konsekvensen af dette, at vi må afskrive enhver mulighed for at operere med langsigtede planer? Naturligvis ikke. Den væsentlige pointe, vi kan udlede af Mintzberg (og Lindblom), er en anfægtelse af den udbredte opfattelse af, at den rationelle ledelseshandling består eksklusivt i strategiformuleringen. Dermed ikke være sagt at denne er uden værdi; blot at det er mere givtigt og realistisk at arbejde med strategisk udvikling som en kontinuerlig, skabende proces, hvor formulering og implementering er parallelle aktiviteter, der er gensidigt forbundne med hinanden. Heri ligger også nøglen til ophævelsen af den klassiske råbekonkurrence, der så ofte finder sted i forbindelse med ændringer i organisationer: Er strategien formuleret, så den ikke giver mening for de ansatte, eller er det de ansatte, der udviser modstand mod forandring? Eller i vores case: Er Mortens plan for organisationen tåbelig eller måske direkte skadelig, eller er det sygeplejerskerne der er dybt reaktionære? En sådan måde at stille tingene op på ender uafværgeligt i en 12

13 skyttegravskrig. Arbejder man i stedet med strategi i en læringsoptik, tager man afsæt i en ophævning af denne dikotomi, og anskuer dermed ikke problemet som bestående i enten formuleringen eller i implementeringen, men i tanken om adskillelsen mellem de to. Igen er det vigtigt at understrege, at dette ikke betyder at formuleringen af strategien er uden værdi. Pointen er, at hvis strategien skal have mere end hyldeværdi, er det en nødvendighed at arbejde fleksibelt med strategien. Det vil i følge Mintzberg (1987) sige, at selve strategien skal rumme mulighed for at den kan formes og omformes i takt med at leder og medarbejdere lærer af erfaringerne med at føre strategien ud i livet. Læreprocessen skal altså indlemmes som en integreret del af strategiprocessen, frem for at gemmes til en afsluttende evaluering. Samtidig betyder dette, at den færdige og helstøbte strategi for en given udviklingsproces kun er noget der kan rekonstrueres på baggrund af det overståede forløb. En meningsfuld forandringsproces At læreprocessen integreres i forløbet er en meget vigtig pointe at have med i forbindelse med strategisk ledelse. Når vi handler og løbende reflekterer og ser på mønstrene i vores handlinger, sker der to ting: Vi danner mening i handlingsforløbet, og samtidig skaber vi fundamentet for fremtidige handlinger. Denne meningsdannende proces udgør ifølge Karl Weick (1995) en af lederens vigtigste funktioner, hvilket han understreger med det centrale begreb sensemaking. Dette kan, lidt skarpt, stilles op på den måde, at vi netop ikke tænker os om før vi handler, men i højere grad tænker os om mens vi handler og efter vi har handlet, og først herefter opdager hvad det egentlig er, vi har gjort. Herved opstår meningen og det læringsmæssige potentiale. Dette perspektiv afviger væsentligt fra hvordan vi almindeligvis opfatter læreprocesser, og hvad vi forbinder med god ledelse. Ifølge den traditionelle opfattelse må vi trække os tilbage fra det, som vi beskæftiger os med, før vi kan lære noget. Vi må træde ud af det daglige arbejdes rivende strøm for at ro til rigtigt at tænke os om. Læringen og tænkningen adskilles fra handlingen. På samme måde bør lederen først danne sig det fulde overblik over situationen, og så handle derefter. Det lyder jo forførende effektivt, men i realiteten virker det ikke. Handling og læring er to sider af samme sag. Lidt kategorisk kan det med dette afsæt hævdes, at organisationer ikke kan analysere sig frem til sine styrker og svagheder, men kun opdage dem. Følger vi Weick betyder det, at strategiprocessen skabes gennem disse tre trin, der også ses i casen: 1. Gør noget: Morten indkalder til møde i samarbejdsudvalget for at informere om de forestående forandringer. 2. Make sense - hvad skete der hvad virkede: Morten gik til at begynde med hurtigt frem og fik en uventet overraskelse; souschefen og sygeplejerskerne har uden hans viden forberedt en alternativ organisationsplan som præsenteres til mødet. Der er mange interesser på spil. Han inddrager medarbejderne i processen ved at give dem alle plads i forskellige udvalg. 3. Forsæt med at gøre det, der giver mening: Morten melder ikke nogen forkromet plan ud, men går trinvist og prøvende frem. Strategien opstår således ved at se på sine tidligere handlinger og genkende mønstre, der i udgangspunktet forekom tilfældige. Denne sensemaking rummer det interessante perspektiv, at man med dette afsæt kan identificere de handlingsmønstre, der ledte frem til vellykkede resultater, og arbejde videre ud fra dem. Herigennem transformeres den emergerende (trinvis opdukkende) strategi til målrettede planer for fremtidige handlingsstrategier. Med udgangspunkt i Mintzberg 13

14 kan det i forhold hertil hævdes at grundlaget for at skabe virksomme strategier består i at have et bredt grundlag af mange handlinger at trække på. Er vores erfaringsmæssige grundlag homogent og indsnævret, vil vi have en begrænset basis for at danne nye, kreative mønstre og strategier. Meningsskabelse er yderligere interessant i forbindelse med implementeringen af en strategiproces, i den forstand at det selvsagt er afgørende at medarbejderne finder denne meningsfuld. Dette udgør et væsentligt perspektiv, som lederen aktivt kan arbejde med for at sikre forankring af den strategiske proces. Følgende historie, som Weick (1995) fortæller, understreger betydningen af at have mulighed for at skabe mening: Denne hændelse finder sted under en schweizisk militærøvelse i alperne. En ung løjtnant sender en lille patrulje af ungarske soldater fra sit regiment ud for at rekognoscere i det barske vinterlandskab. Det begynder at sne, og forsætter i to dage og til løjtnantens store bekymring vender patruljen ikke tilbage. Den unge løjtnant lider svære kvaler og frygter, at han har sendt sine folk i døden. På tredjedagen vende patruljen imidlertid tilbage. Hvor har de været? Hvordan fandt de tilbage? Jo, forklarer de; vi for vild i det frygtelige vejr og var sikre på, at nu var enden nær. Men heldigvis var der en af os der fandt et kort i lommen. Det fik os til at falde lidt ned, og så slog vi lejr og ventede på at snestormen drev over. Så fulgte vi bare kortet, og her har du os tilbage! Løjtnanten ville gerne selv tage dette fantastiske kort i øje, lånte det af soldaten og tog et godt kig på det. Til hans forbavselse opdagede han, at det ikke var et kort over Alperne, men over Pyrenæerne! Denne historie rejser et fascinerende spørgsmål: Hvordan kan et forkert kort hjælpe soldaterne igennem snestormen? Svaret skal findes i det forhold, at den blotte tilstedeværelse af kortet giver soldaterne en klar fornemmelse af et mål, de er på vej mod, og dermed et klarere billede af, hvor de befinder sig i den aktuelle situation. På grund af kortet bliver de i stand til at genkende træk i landskabet mens de går, hvilket grundlæggende giver dem fornemmelsen af at være på rette vej. Det vigtige er altså ikke, at kortet leder dem i den eksakt rigtige retning, men at det giver dem en tryghed, der udspringer af, at der er udstukket en retning; og denne tryghed giver dem det fornødne overskud til selv at finde vejen. Historien rejser altså den forbløffende mulighed, at når du er faret vild, vil et hvilket som helst kort kunne hjælpe dig. Den logik, som historien illustrerer, er, at vi mennesker står i et konstant fortolkningsforhold til vores omgivelser. Det lyder måske lidt højtravende, men er i virkeligheden en temmelig simpel tankegang, der kan udlægges på den måde, at vores oplevelse af verden er et resultat af vores opfattelse af verden, og denne opfattelse udspringer af vores egen personlige fortolkning, der er baseret på vores erfaringer, viden og evne til at identificere mønstre. Konklusionen på dette er, at virkeligheden opstår gennem vores konstante fortolkning af vores oplevelser, og dette gælder også når vi modtager ny information. Denne godtages ikke uden videre for det, den er, men inkorporeres i vore løbende meningsdannelse, der altid tager udgangspunkt i den situation, vi står i her og nu. Derfor kan selv det forkerte kort hjælpe soldaterne til at finde den rette vej, fordi det tvinger dem til at forholde sig fortolkende til, hvor de befinder sig. Når altså vores opfattelse af virkeligheden opstår gennem vores konstante fortolkning af vores oplevelser, bliver det yderst interessant for lederen at overveje hvordan han eller hun kan skabe rammer for en fortolkning, der understøtter strategiprocessen. Dette perspektiv reflekteres i casen, hvor Morten i første omgang forsøger at tilbyde medarbejderne en meningsskabende ramme for forandringsprocessen ved udmelde en overordnet målsætning: Målet er at skabe en tidssvarende, levende og fleksibel virksomhed med høj aktivering af medarbejdernes 14

15 faglige og personlige ressourcer. Denne melding er imidlertid ikke meningsskabende for medarbejderne, og derfor lanceres skærmtrolden Hugo som symbol: Hvor ska vi hen, du? Netop denne handling er set ud fra Weicks perspektiv afgørende, da Hugo som symbol synes at kunne indfri nedenstående kriterier, der er afgørende for meningsskabende rammer: noget der sikrer troværdighed og sammenhæng, noget der giver mening og som kan huskes, noget der indbefatter tidligere erfaringer og forventninger, noget der vækker genklang i andre mennesker, noget der kan konstrueres retrospektivt men som også kan bruges prospektivt, noget der kan indfange såvel følelse som tanke, noget der tillader forskønnelse af mærkværdigheder, noget der er morsomt at sætte sig op imod. I ét ord, det som er nødvendigt i sensemaking er en god historie. (Weick 1995, p [egen oversættelse]) Hugo bliver på denne måde en historie, som medarbejderne kan forholde sig til og derfor forstå. Med den franske filosof og litterat Paul Ricoeurs begreb, en metafor, der gør verden beboelig. Dette skal forstås på den måde, at i stedet for at skulle forholde sig til en abstrakt målsætning en tidssvarende, levende og fleksibel virksomhed kan medarbejderne tage et symbol, de kender Hugo og bruge det til at hjemliggøre sig i den nye organisationsstruktur. På denne måde får den formulerede strategi betydning; ikke som en ledelsesaktivitet, der resulterer i en masterplan som forventes blindt fulgt af alle, men som en ramme, der giver organisationens medlemmer fornemmelsen af retning for deres aktiviteter. Afslutning Spørgsmålet, der står tilbage, er stadig, hvordan man så som leder kan navigere igennem denne proces. Hvis det er en præmis, at man tegner kortet mens man går, hvor er så ens pejlepunkter? Et inspirerende bud kommer fra Rosabeth Moss Kanter fra Harvard Business School. Hun foreslår improvisationsteater som metafor for strategisk ledelse (Kanter, 2001). Metaforen rummer mange slående ligheder med den situation, som mange ledere står i: I improvisationsteatret såvel som i organisationen kan man aldrig styre og kontrollere, hvordan vores medspillere/medarbejdere vil reagere. Tværtimod er målet netop at opnå unikke præstationer ved at kombinere vores individuelle talenter og ressourcer med hinanden på nye måder. Samtidig er det et uomgængeligt succeskriterium, at anstrengelserne munder ud i resultater hvad enten man står på de skrå brædder eller de bonede gulve. Såvel publikum som aktionærerne vil have noget for deres billetter. Derfor kan følgende principper for improvisatorisk teater inspirere: Ager ud fra et lovende tema, selv uden et færdigt manuskript; Kom i gang og hold dig i bevægelse før du ved alting; Accepter et par blindgyder, og genfind hurtigt balancen; Eksperimenter med nye måder at gøre tingene på; Find dig til rette i uvisheden, og tænk IKIWISI = I ll know it when I see it. (fra Kanter, 2001 [egen oversættelse]) Disse principper kan være gode at have i baghovedet for den leder, der står overfor at skulle gennemføre en organisationsforandring. Naturligvis er den ovenfor skitserede trinvise vej med de mange enkeltstående handlinger, der samlet set skaber den virksomme strategi, ikke i sig selv garant for en vellykket proces. Én faldgrube ligger i det forhold, som Mintzberg også pointerer, at de mange små trin ikke er så synlige som store trin, og der er derfor en risiko for at man ikke straks 15

16 lægger mærke til, hvis det er ved at gå galt. Put en frø i en gryde med kogende vand og den springer straks op. Put en frø i en gryde med koldt vand og varm langsomt vandet op frøen opdager ikke den langsomme temperaturstigning og bliver kogt. Det er derfor af afgørende betydning, at lederen fastholder et opmærksomt fokus på de små forskydninger, der opstår som resultat af ændringerne. Det er samtidig klart, at konteksten spiller en afgørende rolle for, i hvilket omfang det er hensigtsmæssigt at eksperimentere sig frem uden på forhånd at have lagt en fast plan. Hvis vi for eksempel skiftede ældreplejen i casen ud med et atomkraftværk, ville de fleste nok foretrække at der lå faste, forudbestemte procedurer til grund for selv det mindste skridt. Disse forbehold er imidlertid blot medvirkende til at understrege den pointe, som det har været vores mål at få frem i denne artikel: At kunsten i strategisk ledelse består i at finde en afbalanceret kombination af, at opsætte en samlet målsætning for organisationen, at opstille rammer, som medarbejderne kan agere frit indenfor, således at deres handlinger peger i den samme retning, og i at forholde sig fleksibelt og refleksivt til sin egen tilgang som leder. Litteraturliste Haslebo, Gitte (2004): Relationer i organisationer. Dansk psykologisk Forlag Klausen, K. Klaudi (2001): Skulle det være noget særligt? Børsens Forlag A/S Lindblom, Charles E. (1959): The science of muddling through. Public Admin. Rev. 19:79-88, Yale University Lynch, Richard (2003): Corporate Strategy. Prentice Hall Mintzberg, Henry (1987): Crafting Strategy. In: Harvard Business Review, July August Mintzberg, Henry (1998): Strategy Safari. Prentice Hall Kanter, Rosabeth Moss (2001): Evolve! Succeeding in the Digital Culture of Tomorrow. Harvard Business School Press Weick, Karl (1995): Sensemaking in Organisations. Thousand Oaks, Sage Publications. 16

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst ståelse 1. del Vi er i SCS påbegyndt en fælles rejse henimod at forstå og arbejde i selvstyrende teams. I flere tilbud opleves det allerede, at man i nogen form

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER

FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER Politiet påbegyndte i 2012 en omfattende reform af lederstrukturen på tværs af koncernen. Man har på den baggrund skabt fundamentet for at øge ledelseskvaliteten og samtidig

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Implementering

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Implementering Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Implementering 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Udfordringer for velfærdsledere Stigende

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

! Hvorfor projektledelse? ! Hvad er ledelse? ! Ledelsesopgaver. ! Ledelsesholdninger. ! Ledelsesformer. ! Ledelsesroller. ! Skelne mellem 2 begreber:

! Hvorfor projektledelse? ! Hvad er ledelse? ! Ledelsesopgaver. ! Ledelsesholdninger. ! Ledelsesformer. ! Ledelsesroller. ! Skelne mellem 2 begreber: Indhold Projektledelse! Hvorfor projektledelse?! Hvad er ledelse?! Ledelsesopgaver! Ledelsesholdninger! Ledelsesformer! Ledelsesroller 1 2 Projektledelse - citater Vi vil ikke have nogen projekt til at

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Værdier på Plejehjemmet Falkenberg Center for omsorg og ældre Plejehjemmet Falkenberg Falkenbergvej 30 A 3140 Ålsgårde tlf.: 4928 1501 - fax: 4928 1512

Læs mere

Strategiske håndjern - Hvorfor skal det være så svært?

Strategiske håndjern - Hvorfor skal det være så svært? Strategiske håndjern - Hvorfor skal det være så svært? Af Steen Madsen, Conmoto A/S I de seneste år er der sket en del ændringer i samfundet, som har fået stor betydning for virksomheder og deres strategiske

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Værdier i Early Warning

Værdier i Early Warning Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles Personlig rapport på Test Testesen Professional Styles Fremstillet den: 18-aug-2010 Side 2 2009 Saville Consulting. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion til Personlig rapport Tak for at du har besvaret

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

TRIVSEL OG ARBEJDSGLÆDE I PRAKSIS SKABER BEDRE RESULTATER OG KAN SES PÅ BUNDLINJEN - OVEN I KØBET MED ØKONOMISK TILSKUD

TRIVSEL OG ARBEJDSGLÆDE I PRAKSIS SKABER BEDRE RESULTATER OG KAN SES PÅ BUNDLINJEN - OVEN I KØBET MED ØKONOMISK TILSKUD TRIVSEL OG ARBEJDSGLÆDE I PRAKSIS SKABER BEDRE RESULTATER OG KAN SES PÅ BUNDLINJEN - OVEN I KØBET MED ØKONOMISK TILSKUD FOR MEGET PRES? Høj motivation og engagement blandt medarbejderne er afgørende for,

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Valg i organisationer, organisationers valg - oplæg på 12-12 møde, 27. januar 2011

Valg i organisationer, organisationers valg - oplæg på 12-12 møde, 27. januar 2011 Valg i organisationer, organisationers valg - oplæg på 12-12 møde, 27. januar 2011 Michael Bo Nielsen Chefkonsulent, cand.scient.pol Udviklingskonsulenterne A/S mbn@u-k.dk, 40 46 48 66 Stikke af eller

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces 24.04.08 Når virksomheden melder forandringer ud til medarbejderne, er aktiv involering af mellemlederne en kritisk succesfaktor. Af Helle Petersen

Læs mere

Den 28. september 2010 Århus Kommune

Den 28. september 2010 Århus Kommune Notat Emne Til Kopi til Generisk model for vurdering af referenceforhold Den 28. september 2010 Århus Kommune Hensigtserklæring fra budgetforlig som baggrund for vurderingen af generelle referenceforhold

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Vejledning til selvevaluering

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Vejledning til selvevaluering Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Vejledning til selvevaluering Senest revideret 8. februar 2013 Selvevaluering Nærmeste leder Medarbejdere Lederkolleger Selvevaluering Udviklingsplan Selvevalueringen

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere