Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for den digitale erhvervsuddannelse"

Transkript

1 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

2 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse Foto: STIIL Grafisk tilrettelægger: Kommunikationssekretariatet ISBN: Undervisningsministeriet, Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

3 Indhold Forord 4 Digitalisering og erhvervsuddannelsesreformens overordnede mål og fokuspunkter 5 Sigtelinje 1: Ledelse og implementering af fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 6 Sigtelinje 2: Videndeling 7 Sigtelinje 3: Ændrede tilrettelæggelsesformer for undervisningen 8 Sigtelinje 4: Kobling mellem skoleforløb og praktikforløb 9 Bilag 1: Erfaringer fra andre uddannelsesområder 10 Folkeskolen 11 Gymnasieområdet 13 Internationale erfaringer 15 3 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

4 Forord Strategi for den digitale erhvervsuddannelse udspringer af erhvervsuddannelsesreformens overordnede mål og fokuspunkter, samt de centrale udfordringer der adresseres i reformen. Strategiens sigtelinjer skal støtte erhvervsskolerne i at øge udnyttelsen af digitaliseringens muligheder i undervisningen med det formål at løfte kvaliteten af undervisningen og opnå bedre ressourceudnyttelse. Digitalisering er således ikke et mål i sig selv. Det gælder om at finde de områder, hvor digitalisering kan gøre en forskel. Erfaringer fra grundskoleområdet og det gymnasiale område peger på, at inddragelse af it som et blandt mange værktøjer i undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse kan styrke kvaliteten og forbedre ressourceudnyttelsen. Erhvervsuddannelserne har et godt udgangspunkt. Digitalisering anvendes i dag bredt i erhvervsuddannelserne, og der er generelt i sektoren en anerkendelse af, at digitalisering skal medtænkes som et blandt mange værktøjer i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen samt i forbindelse med evaluering af eleverne. Der er meget stor variation i omfanget og modenheden af it-anvendelsen. Den spænder fra præsentationsværktøjer, over lokalt udviklede undervisningsprogrammer, til komplicerede simuleringsprogrammer og anvendelse af mobile enheder. Der er også forskel på ledelsens fokus på it-anvendelsen. Digitaliseringen kan fx være overladt til ildsjæle, eller den kan indgå i en lokal pædagogisk strategi, som alle er forpligtet på. For at understøtte erhvervsuddannelserne med eksempler og erfaringer i deres arbejde med sigtelinjerne har jeg bedt Danmarks Evalueringsinstitut om at udarbejde et inspirationskatalog, der viser, hvordan nogle skoler har arbejdet med digitalisering. Jeg opfordrer erhvervsskolernes bestyrelser og ledelser til at sætte skolens arbejde med digitalisering på dagsordenen, så hver skole arbejder bevidst med det langsigtede mål at udnytte digitaliseringens muligheder mest muligt i bestræbelserne på at realisere reformens målsætninger, fx som en del af skolens kvalitetsarbejde. Nogle skoler er godt på vej, mens andre skoler er i begyndelsesfasen, når det gælder udnyttelse af digitaliseringens muligheder. Uanset hvor den enkelte skole befinder sig i denne udvikling, vil der være mulighed for at styrke arbejdet med digitalisering. For at understøtte dette arbejde bliver den digitale erhvervsuddannelse et særligt indsatsområde på EMU, både på ledelsesområdet, det lærerrettede område og på et nyt område rettet mod elever. Derudover igangsætter jeg et særligt indsatsområde It som pædagogisk værktøj i forsøgs- og udviklingsarbejdet, og digitalisering vil få særligt fokus i de kommende kurser om skoleudvikling i praksis, når det gælder undervisningsdifferentiering. Endelig vil digitalisering indgå som en fast del af læringskonsulenternes arbejde. Christine Antorini 4 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

5 Digitalisering og erhvervsuddannelsesreformens overordnede mål og fokuspunkter Øget anvendelse af digitaliseringens muligheder i undervisningen kan være med til at understøtte erhvervsuddannelsesreformens mål om, at flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse, at alle skal udfordres, og at trivslen skal styrkes. For at opnå disse mål udpeger reformen en række fokuspunkter, herunder at der stilles minimumskrav i dansk og matematik, at undervisningsdifferentiering får en central plads i undervisningen, så der fokuseres på såvel stærke som svage elever, og at koblingen mellem skole- og praktikforløb styrkes. De udfordringer, der skal adresseres, er blandt andet, at en del elever har svært ved faglig læsning og skrivning samt talforståelse, og at der derfor ofte er meget stor faglig spredning på de enkelte hold. Der er også en særlig udfordring som konsekvens af eud-reformens forløb for voksne samt særlige forhold i udkantsområder, som kan give flere små og geografisk spredte hold. Disse udfordringer kan hjælpes af øget digitalisering. Hovedformålet med den digitale erhvervsuddannelse er at udnytte de muligheder, som digitalisering giver, for at berige og ændre undervisningsformerne til gavn for elevernes læring. Det gælder både i undervisningen på skolerne og i koblingen mellem aktiviteterne i skolen og i praktikforløbet. For at opnå dette er det afgørende, at skolens ledelse og bestyrelse sætter mål for digitalisering af undervisningen og baner vejen for, at lærerne udfylder disse rammer og gennemfører digitaliseringen. Udover at de tekniske forhold naturligvis skal være i orden, handler dette om lærernes kompetencer, og at der udvikles en kultur, hvor det bliver selvfølgeligt, at man deler viden. For at målrette skolernes indsats med digitalisering udpeges fire sigtelinjer, som giver den enkelte skole mulighed for at gennemføre en systematisk tilgang til den digitale erhvervsuddannelse og for at kunne udveksle erfaringer om indsatsen med andre skolers arbejde med digitalisering. De fire sigtelinjer er: 1. Ledelse og implementering af fælles pædagogiskog didaktisk grundlag. 2. Videndeling. 3. Ændrede tilrettelæggelsesformer for undervisningen. 4. Kobling mellem skole- og praktikforløb. Sigtelinjerne uddybes i det følgende, herunder centrale forudsætninger for lokalt at kunne gennemføre tiltag, der udnytter digitaliseringens muligheder. Inspirationskataloget, der ledsager strategien, udfolder de fire sigtelinjer gennem casebeskrivelser af digitaliseringsindsatsen på ti skoler tematiseret efter de fire sigtelinjer. Eksempler på erfaringer fra andre uddannelsesområder findes i bilag 1. 5 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

6 Sigtelinje 1: Ledelse og implementering af fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Det er ofte organisatoriske forhold, der er afgørende for, om pædagogiske og didaktiske potentialer i forhold til digitaliseringens muligheder kan blive indløst. Her spiller det en afgørende rolle, at den enkelte skole har et klart mål med indsatsen, og at hele organisationen er indtænkt i en samlet løsning. Denne ledelsesopgave kan løftes på flere måder. Fx kan skolen have en lokal pædagogisk strategi, der sætter retning for digitaliseringen af undervisningen. Digitalisering af undervisningen fører ofte til, at lærerrollen ændres, hvilket stiller nye krav til ledelsen. Det er ledelsens opgave at sikre, at lærerne har tilstrækkelige kompetencer til at gennemføre digitaliseringen. En del lærere mangler kendskab til de forskellige digitale redskaber, og ikke mindst til hvordan redskaberne anvendes i forbindelse med undervisningen. Skolens ledelse bør målrette den lokale kompetenceudvikling, der fx kan bestå af sidemandsoplæring, interne kurser og etablering af netværk med andre skoler. En særlig problemstilling er det store kompetencegab, der kan være mellem de lærere, der anvender de digitale redskaber mest og bedst, og de lærere der kun i begrænset omfang eller slet ikke anvender redskaberne. Her ligger der en særlig opgave for skolens ledelse i at beslutte, hvordan kompetencegabet skal reduceres. Centrale forudsætninger der skal adresseres i forhold til sigtelinje 1: Hvor forankres indsatsen? er det i en lokal pædagogisk strategi, i undervisningsplanerne, i kvalitetsarbejdet? Lærernes kompetenceudvikling. Hvordan skal det ske? ved sidemandsoplæring, etablering af digiteams, ekstern efteruddannelse, etablering af lokale eller regionale lærernetværk eller vidensfora. Hvordan sikres forståelse blandt lærerne af, at de selv har et ansvar for kompetenceudviklingen? Hvordan skal udviklingen gennemføres? skal den være båret af ildsjæle, skal den starte i et enkelt eller få udvalgte fagområder, eller skal alle være forpligtet på et opnåeligt mål fra starten? Hvad er tidsperspektivet for udviklingen? Er der afsat og prioriteret ressourcer til kompetenceudvikling, udstyr, software mv.? 6 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

7 Sigtelinje 2: Videndeling Digitalisering giver særlige muligheder for nemt at dele erfaringer, undervisningsmateriale og undervisningsforløb på både lokalt skoleniveau og nationalt niveau. På begge niveauer kan der være en række kulturelle barrierer, der skal nedbrydes for at hjælpe videndelingen på vej. Det handler blandt andet om lærernes usikkerhed over for nye digitale redskaber og tilbageholdenhed med at dele undervisningsmaterialer og forløb. Der kan også være barrierer i forhold til lærerenes kompetencer, jf. sigtelinje 1, når det handler om at kunne omsætte andres erfaringer til egne brugbare løsninger. Skolens ledelse har en central rolle for at fjerne disse barrierer på det lokale niveau. Derudover kan det overvejes at udarbejde faste formater for undervisningsmaterialer og forløb. Herved kan det blive enklere at beskrive indhold i og formål med materialet (som en slags varedeklaration), hvorved det bliver lettere for andre lærere at anvende og tilpasse dette. Et udgangspunkt kan fx være de undervisningsbeskrivelser, som lærerene allerede i forvejen udarbejder. Den digitale erhvervsuddannelse vil blive et særligt indsatsområde på EMU. Ledelsesområdet vil indeholde konkrete værktøjer til at implementere lokale strategier for pædagogisk it-anvendelse. Det lærerrettede indhold vil primært rette sig mod almindelige og mindre rutinerede e-læringsundervisere, hvor der vil være fokus på undervisning og læring og brugen af særlig teknologi, der kan understøtte dette. Meningsfuld brug af teknologi skal være praktiske løsninger på reelle, didaktiske problemstillinger. Det konkrete indhold kan være eksempler på, hvordan undervisningsforløb med e-læring og blended learning kan se ud, vejledninger til at betjene nødvendigt udstyr og programmer - eller værktøjer til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med e-learning og blended learning. På et nyt område til elever vil der bl.a. være inspiration og gode råd til e-portfolioproduktion og brug af uddannelsesrelevante digitale værktøjer. Centrale forudsætninger der skal adresseres i forhold til sigtelinje 2: Hvilke krav skal der stilles til, at lærerne lokalt på skolen deler erfaringer, undervisningsmaterialer og forløb? Skal det være frivilligt, eller skal der stilles minimumskrav til videndeling? Skal materialer og forløb varedeklareres og i givet fald hvordan? Er der særlige forhold vedrørende rettigheder? Ledelse og lærere skal derudover tage stilling til, i hvor høj grad de vil involvere sig i lokale, regionale og nationale videndelingsfora. 7 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

8 Sigtelinje 3: Ændrede tilrettelæggelsesformer for undervisningen Erhvervsuddannelserne er kendetegnet ved, at eleverne skal opnå kompetencer, der kan gøre dem i stand til et praktisk virke som fx håndværker, salgsassistent eller social- og sundhedshjælper. Dette stiller særlige krav til pædagogikken og didaktikken men i høj grad også til de læremidler, der anvendes, hvis alle elever skal blive så dygtige de kan og færrest mulig falde fra undervejs i forløbet. De stærke elever på erhvervsuddannelserne har brug for at blive udfordret fagligt og personligt og her kan fx selvinstruerende applikationer opfylde disse elevers behov for at arbejde selvstændigt og opleve, at de selv kan være producerende i det tempo og på det faglige niveau, som er afstemt til deres forudsætninger. Det er motivationsskabende. Tilsvarende kan de svagere elevgrupper have gavn af digitalisering, fx kan anvendelse af videoklip med instruktioner eller udfoldning af faglige emner bibringe denne elevgruppe en større forståelse og indsigt end de mere teksttunge og akademiserede undervisningsmaterialer. Anvendelse af blended learning, som er en kombination af tilstedeværelsesundervisning og fjernundervisning, giver en mere fleksibel tilrettelæggelse og mulighed for at samle elever fra et større opland. Centrale forudsætninger der skal adresseres i forhold til sigtelinje 3: It-didaktisk ramme: Er der truffet beslutning om, hvilke it-didaktiske rammer der anvendes på skolen? Overlades det til den enkelte lærer? Eller er der valgt en eller flere it-didaktiske rammer, som lærerne forventes at benytte? Undervisningsformer: Hvordan håndterer man, at digitalisering ændrer undervisning og lærerrollen? Kan den enkelte lærer frit vælge undervisningsform? Eller baserer skolen undervisningen på nogle udvalgte undervisningsformer, som eleverne så bliver bedre bekendt med? Digitale test: Hvordan etableres grundlaget for at gennemføre undervisningsdifferentiering på de enkelte hold? Sker det ved brug af digitale test ved uddannelsens start? Hvor ofte følges der i givet fald op med digitale test undervejs i uddannelsesforløbet? Digitale læremidler og redskaber: Anvendes et begrænset udvalg af digitale redskaber og læremidler på skolen? Eller overlades valget til den enkelte lærer/faggruppe. I hvor høj grad skal digitale læremidler erstatte traditionelle lærebøger etc.? 8 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

9 Sigtelinje 4: Kobling mellem skoleforløb og praktikforløb Digitalisering giver gode muligheder for at understøtte koblingen mellem de aktiviteter, der foregår i skolen og i elevernes praktikforløb. Det handler om gensidig orientering, dvs. at lærerne orienteres om konkrete elementer i praktikforløbet, og at praktikvirksomheden orienteres om indholdet i undervisningsforløb og har mulighed for at orientere sig i de anvendte undervisningsmaterialer. Eleverne kan i deres praktikforløb fx dokumentere deres aktiviteter over for skolen ved at udnytte digitale optageværktøjer, og skolerne kan give adgang til, at virksomhederne kan se de anvendte digitale undervisningsmaterialer. Koblingen mellem skole- og praktikforløb kan med fordel ske ved at benytte en fælles platform, som gør det muligt at udveksle oplysninger om elevernes uddannelsesforløb, elevernes egen dokumentation for læring fx ved opbygning af en e-portfolio, karakterer og fravær. Centrale forudsætninger der skal adresseres i forhold til sigtelinje 4: Hvordan udnyttes digitalisering til at styrke koblingen mellem skole- og praktikforløb? Skal eleverne opbygge e-portfolio? Hvordan understøtter skolen virksomhederne i at anvende den valgte digitale platform til videndeling mellem skole og virksomhed? Hvordan udnytter skolen viden om den enkelte elevs praktikforløb? I inspirationskataloget beskrives nogle konkrete eksempler på, hvordan skoler har arbejdet med at styrke koblingen mellem skole- og praktikforløb. 9 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

10 Bilag 1: Erfaringer fra andre uddannelsesområder Erfaringer og analyser af it-anvendelse i undervisningen fra andre uddannelsesområder giver evidens for, at it-anvendelse kan løfte kvaliteten af undervisningen og føre til bedre ressourceudnyttelse. 10 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

11 Folkeskolen En effektmåling af skolernes anvendelse af digitale læremidler (september 2014) foretaget blandt 477 skoler, herunder lærere og 400 skoleledere, viser samlet set, at digitale læremidler bidrager til at understøtte undervisningsdifferentiering og til at øge elevernes motivation. Lærerne oplever samtidigt, at anvendelsen af digitale læremidler kan bidrage til frigøre tid til mere undervisning. Effektmålingen samt øvrig forskning viser, at digitale læremidlers mulighed for undervisningsdifferentiering særligt kommer til udtryk i forhold til elever med særlige behov, men tilsvarende bidrager digitale læremidler til at udfordre de fagligt stærke elever. Digitale læremidler, der understøtter undervisningsdifferentiering, er bl.a. digitale læremidler med funktioner, der giver mulighed for at justere sværhedsgrad, fx vælge mellem at læse en tekst, kigge på billeder, se en film mv. med forklaring af det samme faglige indhold. Ligeledes fremhæves digitale læremidler, der er nemme for eleverne at navigere i, så eleverne kan arbejde mere selvstændigt. Dermed frigøres lærernes tid til at fokusere på elever med særlige behov. Effektmålingen viser, at lærerne generelt oplever, at de kan frigøre ressourcer ved at anvende digitale læremidler. Effekten er størst i forberedelsestiden, men der kan også frigøres tid i selve undervisningen, forstået på den måde, at læreren oplever at kunne nå mere i en lektion, når der anvendes digitale læremidler. Effektmålingen samt øvrig forskning peger ligeledes på, at digitale læremidler bidrager til at understøtte elevernes motivation. Lærerne fremhæver typisk, at de funktioner, billeder, lyd, farver mv., som kendetegner de digitale læremidler, udgør elementer, der motiverer eleverne. Det samme gælder de digitale læremidlers mulighed for umiddelbar respons. Der er ligeledes indikationer på, at fagligt svage drenge i særlig grad motiveres, ligesom nogle fagligt svage elever oplever at være stærke til it og dermed motiveres ved den nye rolle, de får. Resultater fra effektmålingen dækker over en stor variation i anvendelsen. Der er fx. fortsat ca. 25 pct. af lærerne, der stort set ikke anvender digitale læremidler, eller synes det er en stor udfordring at anvende digitale læremidler. Ligeledes er der store forskelle mellem skolernes indsats og anvendelse. Øvrig forskning på området, herunder ICILS-undersøgelsen fra 2013, peger på samme problemstilling og fremhæver bl.a., at lærernes primært prioriterer en basal brug af it i undervisningen, herunder bl.a. træningsopgaver og formidling, i højere grad end til at understøtte en innovativ og udforskende undervisning. Det fulde potentiale ved at anvende it i den daglige undervisning er derfor endnu ikke indfriet, og der er fortsat behov for, at kommuner, skoler og markedet modnes yderligere med henblik på at indfri potentialet. Skoleledernetværk for digital forandringsledelse Som led i indsatsen for it i folkeskolen har der fra været nedsat et nationalt netværk for skoleledere som et kompetenceforløb, der har haft til formål at udvikle og støtte skoleledernes ansvar for den digitale omstilling af folkeskolen. Skoleledernetværket har været opdelt i regionale netværk, der gennem strategisk og pædagogisk ledelse har haft til formål at udvikle og implementere projekter med fokus på it-understøttet læring, i direkte dialog med medarbejderne på skolerne. Netværket har således dels beskæftiget sig med den ledelsesmæssige forandring på skolen og dels med den faglige udvikling af it-didaktik, med henblik på at øge elevernes læring. Lærernetværket for it i dansk og matematik i folkeskolen En måde at understøtte videndelingen på er fx ved at etablere lærernetværk, der kan bidrage til at styrke lærernes it-didaktiske fagkompetencer med stærk tilknytning til lærernes daglige, konkrete undervisningspraksis. I folkeskolen er der etbleret netværk, der består af ca. 325 dansk- og matematiklærere fra skoler i alle landets kommuner. Med udgangspunkt i lærernes egen praksis arbejder netværket bl.a. med it-baserede læringsforløb, og lærerne i netværket fungerer som lokale it-ambassadører. Den viden og 11 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

12 kompetence, lærerne tilegner sig, bliver således delt i de faglige miljøer på de enkelte skoler og derudover i særligt tilrettelagte videndelingsnetværk kommunalt, regionalt og nationalt. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem alle landets professionshøjskoler. Demonstrationsskoleforsøg Som led i indsatsen for it i folkeskolen er der igangsat fem forskningsprojekter, som med forskellige fokusområder undersøger, hvordan it kan understøtte elevernes læring og frigøre tid til mere undervisning. Et af demonstrationsskoleforsøgene har fokus på elevernes egenproduktion og elevinddragelse og undersøger, hvordan elevernes digitale egenproduktion kan facilitere læreprocesser og kvalificere elevernes faglige og tværfaglige læringsresultater. Foreløbige resultater herfra peger bl.a. på, at it som produktions-, samarbejds- og videnressource i didaktiske designs medvirker til at understøtte elevernes motivation og refleksioner og dermed deres læring. Forløbene har særligt bidraget til at løfte den store midtergruppe af elever læringsmæssigt. Ligesom der er eksempler på, at elever, som sædvanligvis ikke er så deltagende, bliver mere engageret som led i produktionsforløbene. 12 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

13 Gymnasieområdet På gymnasieområdet er der i perioden gennemført et forskningsprojekt om Undervisningsorganisering, -former og medier på langs og på tværs af fag og gymnasiale uddannelser Hovedrapporten fra dette arbejde findes her: Hovedrapport2014komprimeret.pdf Undersøgelsen tegner et klart billede af, at digitalisering har potentialet til at aktivere eleverne og styrke deres engagement. Online delingsværktøjer har vist sig at have en positiv effekt på især gruppearbejde og deltagelsen i timerne og ofte på elevernes eget initiativ. Ifølge undersøgelsen styrkes elevernes engagement i undervisningen netop, når de får mulighed for at inddrage værktøjer fra deres egen medievirkelighed, også selv om det sker på bekostning af institutionelle værktøjer. Øget it-inddragelse har ført til, at mange lærere har øget omfanget af gruppearbejde som erstatning for traditionel klasseundervisning. It-værktøjer gør det nemmere for eleverne at samarbejde, producere fælles produkter og få indblik i hinandens arbejde, hvilket betyder at de får mulighed for at lære af hinanden. I forbindelse med dette projekt blev der etableret projektnetværk, der har fungeret som erfaringsudvekslende forum for de deltagende lærere blandt andet ved en række landsdækkende konferencer. I forskningsprojektet inddeles digitale læremidler og redskaber i fire kategorier: Delingsværktøjer (fx dokumentdelingsværktøjer, virtuelle grupperum, Google Docs) Kommunikationsværktøjer og værktøjer til virtuel undervisning (fx Learning managementsystemer, onlinelæringsforløb, kursusportaler som fx Course-ra, Kahn Academy, Meebook og Google Apps, virtuelle møde- og konferencesystemer, podcast) Produktionsværktøjer (fx digitale optageværktøjer, hjemmesideværktøjer, præsentationsværktø jer, forfatterværktøjer, kontorværktøjer) Digitale undervisningsmidler (fx E-bøger, I-bøger, herunder apps og læringsprogrammer, blogs, digitale opslagsværker, internetmedier, portaler) Derudover har Deloitte i perioden april til september 2014 gennemført en analyse af de kvalitative og økonomiske potentialer ved en systematisk øget anvendelse af digitale redskaber på de gymnasiale uddannelser og i almen voksenuddannelse (avu). Analysen findes her: 13 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

14 Analysen viser, at der på tværs af uddannelserne og faggrupper allerede i dag er en udbredt anvendelse af digitale redskaber, jf. figur 1. Hver lærer anvender i gennemsnit omkring 4 digitale redskaber som led i forberedelse, gennemførelse af og opfølgning på undervisningen. Deloitte har især fokuseret på I-bøger, podcast, dokumentdelingsværktøjer, lærer-til-lærer værktøjer og præsentationsværktøjer, men de interviewede lærere er også blevet spurgt til deres brug af andre redskaber fx blogs. Note: Skalalen går fra -50 til +50, hvor tal over 0 indikerer positive effekter og tal under 0 negative. Langt hovedparten af lærerne og lederne vurderer, at der er store positive pædagogiske og faglige effekter ved at bruge digitale redskaber, jf. figur 2. Der er derfor inspiration at finde i analysen til, hvordan man kan anvende de forskellige redskaber. Blogs anvendes af lærerne som elevernes portfolio, som afleveringsmetode i sprogundervisningen til korte hyppige afleveringer, som fx en genre i dansk og som output af gruppearbejde. Virtuelle møde- og konferencesystemer anvendes til fjernundervisning og til virtuelle lektiecafeer, der er åbne udenfor skoletiden og om aftenen. Derudover benytter både lærere og elever muligheden for at mødes virtuelt fx ved teammøder og ved løsning af opgaver i grupper. Podcast anvendes til upload af egen undervisning/ forelæsning til eleverne eller til opgaveinstruktion og som afleveringsform til elevernes opgaveløsning. Derudover er det et vigtigt redskab for de lærere, der tilrettelægger dele af undervisningen efter principperne om flipped classroom. Her uploader lærerne deres undervisning som podcast til elevernes forberedelse, og lektionerne bruges til spørgsmål/svar og opgaveløsning. Dokumentdelingsværktøjer anvendes af lærerne til at styre planlægning af undervisningsforløb, forberedelse af undervisningen, deling af materiale med kolleger og elever, modtagelse af elevernes aflevering, og til at give feedback til eleverne. Eleverne bruger dokumentdelingsværktøjer til deling af noter og projektarbejde i grupper. Præsentationsværktøjer benyttes af lærerene i forbindelse med introduktion og gennemgang af fagligt stof og af eleverne i forbindelse med fx præsentation af opgaveløsninger. Lærerne anvender digitale optageværktøjer til at optage undervisningen, så eleverne kan forberede sig til lektionen (flipped classroom), eller give opgaveinstruktioner til eleverne. Eleverne bruger værktøjerne til at optage mundtlige fremstillinger af opgaveløsninger fx på mobiltelefonen eller computeren. For lærere, der gennemfører fjernundervisning, er digitale optageværktøjer et vigtigt redskab til understøttelse af deres undervisning. Elever, der modtager fjernundervisning, anvender optageværktøjer til at indtale eller filme deres mundtlige opgaveløsning. 14 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

15 Internationale erfaringer I rapporten Kan vi lære af de andre udenlandske erfaringer med e-læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere, UC Sjælland refereres en række udenlandske erfaringer. Rapporten kan læses her: Udfordringerne, der refereres i rapporten, er overordnet identiske med de danske. Der er især to klare elevsynspunkter, som bør nævnes: Eleverne nævner, at det ikke kun er de formelle kvalifikationer og kompetencer, de erhverver sig gennem uddannelsen, som værdsættes på arbejdspladserne. Elevernes evne til at bruge teknologier effektivt og selvstændigt vurderes højt på jobmarkedet for erhvervsskoleelever. Derudover er det især fleksibilitet - forstået som muligheden for at studere på tidspunkter, man selv vælger samt muligheden for bedre at kombinere studier, arbejde og øvrigt hverdagsliv - der vurderes som den mest positive effekt ved anvendelse af digitalisering i undervisningen. 15 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

16 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014 It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Den danske strategi for it i folkeskolen

Den danske strategi for it i folkeskolen Den danske strategi for it i folkeskolen Kristoffer Lange, kontorchef Undervisningsministeriet Styrelsen for It og Læring Effekt af digitale - Pædagogiske og tidsmæssige effekter kan bidrage til at understøtte

Læs mere

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for

Læs mere

Den danske strategi for it i folkeskolen

Den danske strategi for it i folkeskolen Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)

Læs mere

Kategorier af it i undervisningen

Kategorier af it i undervisningen Kategorier af it i undervisningen Janus Aaen Christian Dalsgaard Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Program 9.45-10.30: Oplæg 10.45-11.30: Workshop 11.30-12.00: Plenum

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Fra projekter og indsats til kultur Hvad kan vi lære af hinandens erfaringer og

Læs mere

Digitale redskaber i undervisningen på gymnasiale uddannelser og i almen voksenuddannelse

Digitale redskaber i undervisningen på gymnasiale uddannelser og i almen voksenuddannelse Digitale redskaber i undervisningen på gymnasiale uddannelser og i almen voksenuddannelse 19. december 2014 Rapport Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Tilgang til analysen 2 1.2. Læsevejledning

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17

Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 15/16 1. Elev-/ kursistrollen, herunder a. motivation (fra elev/kursist til studerende)

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

eskolermidt Afslutningskonference

eskolermidt Afslutningskonference eskolermidt Afslutningskonference Opsamling på eskolermidt Temaer, nedslag og perspektiver e-læring i fremtiden Hvordan vil du være beskæftiget med e-læring i de kommende år? Særlig metode? Særlig problemstilling

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE + Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen?

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Educational Research Learning and Media http://pages-tdm.au.dk/educationalresearch/ Center for Undervisningsudvikling

Læs mere

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007 IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis 1. oktober 2007 Først lidt om UNI C Undervisningsministeriets it-styrelse Statsvirksomhed med mulighed for markedsstyrede

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Rammer for delprojekter i edidaktik

Rammer for delprojekter i edidaktik Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Formål. Med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske e-læringsform fra den e-didaktiske overvejelsesmodel

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere