Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for den digitale erhvervsuddannelse"

Transkript

1 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

2 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse Foto: STIIL Grafisk tilrettelægger: Kommunikationssekretariatet ISBN: Undervisningsministeriet, Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

3 Indhold Forord 4 Digitalisering og erhvervsuddannelsesreformens overordnede mål og fokuspunkter 5 Sigtelinje 1: Ledelse og implementering af fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 6 Sigtelinje 2: Videndeling 7 Sigtelinje 3: Ændrede tilrettelæggelsesformer for undervisningen 8 Sigtelinje 4: Kobling mellem skoleforløb og praktikforløb 9 Bilag 1: Erfaringer fra andre uddannelsesområder 10 Folkeskolen 11 Gymnasieområdet 13 Internationale erfaringer 15 3 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

4 Forord Strategi for den digitale erhvervsuddannelse udspringer af erhvervsuddannelsesreformens overordnede mål og fokuspunkter, samt de centrale udfordringer der adresseres i reformen. Strategiens sigtelinjer skal støtte erhvervsskolerne i at øge udnyttelsen af digitaliseringens muligheder i undervisningen med det formål at løfte kvaliteten af undervisningen og opnå bedre ressourceudnyttelse. Digitalisering er således ikke et mål i sig selv. Det gælder om at finde de områder, hvor digitalisering kan gøre en forskel. Erfaringer fra grundskoleområdet og det gymnasiale område peger på, at inddragelse af it som et blandt mange værktøjer i undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse kan styrke kvaliteten og forbedre ressourceudnyttelsen. Erhvervsuddannelserne har et godt udgangspunkt. Digitalisering anvendes i dag bredt i erhvervsuddannelserne, og der er generelt i sektoren en anerkendelse af, at digitalisering skal medtænkes som et blandt mange værktøjer i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen samt i forbindelse med evaluering af eleverne. Der er meget stor variation i omfanget og modenheden af it-anvendelsen. Den spænder fra præsentationsværktøjer, over lokalt udviklede undervisningsprogrammer, til komplicerede simuleringsprogrammer og anvendelse af mobile enheder. Der er også forskel på ledelsens fokus på it-anvendelsen. Digitaliseringen kan fx være overladt til ildsjæle, eller den kan indgå i en lokal pædagogisk strategi, som alle er forpligtet på. For at understøtte erhvervsuddannelserne med eksempler og erfaringer i deres arbejde med sigtelinjerne har jeg bedt Danmarks Evalueringsinstitut om at udarbejde et inspirationskatalog, der viser, hvordan nogle skoler har arbejdet med digitalisering. Jeg opfordrer erhvervsskolernes bestyrelser og ledelser til at sætte skolens arbejde med digitalisering på dagsordenen, så hver skole arbejder bevidst med det langsigtede mål at udnytte digitaliseringens muligheder mest muligt i bestræbelserne på at realisere reformens målsætninger, fx som en del af skolens kvalitetsarbejde. Nogle skoler er godt på vej, mens andre skoler er i begyndelsesfasen, når det gælder udnyttelse af digitaliseringens muligheder. Uanset hvor den enkelte skole befinder sig i denne udvikling, vil der være mulighed for at styrke arbejdet med digitalisering. For at understøtte dette arbejde bliver den digitale erhvervsuddannelse et særligt indsatsområde på EMU, både på ledelsesområdet, det lærerrettede område og på et nyt område rettet mod elever. Derudover igangsætter jeg et særligt indsatsområde It som pædagogisk værktøj i forsøgs- og udviklingsarbejdet, og digitalisering vil få særligt fokus i de kommende kurser om skoleudvikling i praksis, når det gælder undervisningsdifferentiering. Endelig vil digitalisering indgå som en fast del af læringskonsulenternes arbejde. Christine Antorini 4 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

5 Digitalisering og erhvervsuddannelsesreformens overordnede mål og fokuspunkter Øget anvendelse af digitaliseringens muligheder i undervisningen kan være med til at understøtte erhvervsuddannelsesreformens mål om, at flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse, at alle skal udfordres, og at trivslen skal styrkes. For at opnå disse mål udpeger reformen en række fokuspunkter, herunder at der stilles minimumskrav i dansk og matematik, at undervisningsdifferentiering får en central plads i undervisningen, så der fokuseres på såvel stærke som svage elever, og at koblingen mellem skole- og praktikforløb styrkes. De udfordringer, der skal adresseres, er blandt andet, at en del elever har svært ved faglig læsning og skrivning samt talforståelse, og at der derfor ofte er meget stor faglig spredning på de enkelte hold. Der er også en særlig udfordring som konsekvens af eud-reformens forløb for voksne samt særlige forhold i udkantsområder, som kan give flere små og geografisk spredte hold. Disse udfordringer kan hjælpes af øget digitalisering. Hovedformålet med den digitale erhvervsuddannelse er at udnytte de muligheder, som digitalisering giver, for at berige og ændre undervisningsformerne til gavn for elevernes læring. Det gælder både i undervisningen på skolerne og i koblingen mellem aktiviteterne i skolen og i praktikforløbet. For at opnå dette er det afgørende, at skolens ledelse og bestyrelse sætter mål for digitalisering af undervisningen og baner vejen for, at lærerne udfylder disse rammer og gennemfører digitaliseringen. Udover at de tekniske forhold naturligvis skal være i orden, handler dette om lærernes kompetencer, og at der udvikles en kultur, hvor det bliver selvfølgeligt, at man deler viden. For at målrette skolernes indsats med digitalisering udpeges fire sigtelinjer, som giver den enkelte skole mulighed for at gennemføre en systematisk tilgang til den digitale erhvervsuddannelse og for at kunne udveksle erfaringer om indsatsen med andre skolers arbejde med digitalisering. De fire sigtelinjer er: 1. Ledelse og implementering af fælles pædagogiskog didaktisk grundlag. 2. Videndeling. 3. Ændrede tilrettelæggelsesformer for undervisningen. 4. Kobling mellem skole- og praktikforløb. Sigtelinjerne uddybes i det følgende, herunder centrale forudsætninger for lokalt at kunne gennemføre tiltag, der udnytter digitaliseringens muligheder. Inspirationskataloget, der ledsager strategien, udfolder de fire sigtelinjer gennem casebeskrivelser af digitaliseringsindsatsen på ti skoler tematiseret efter de fire sigtelinjer. Eksempler på erfaringer fra andre uddannelsesområder findes i bilag 1. 5 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

6 Sigtelinje 1: Ledelse og implementering af fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Det er ofte organisatoriske forhold, der er afgørende for, om pædagogiske og didaktiske potentialer i forhold til digitaliseringens muligheder kan blive indløst. Her spiller det en afgørende rolle, at den enkelte skole har et klart mål med indsatsen, og at hele organisationen er indtænkt i en samlet løsning. Denne ledelsesopgave kan løftes på flere måder. Fx kan skolen have en lokal pædagogisk strategi, der sætter retning for digitaliseringen af undervisningen. Digitalisering af undervisningen fører ofte til, at lærerrollen ændres, hvilket stiller nye krav til ledelsen. Det er ledelsens opgave at sikre, at lærerne har tilstrækkelige kompetencer til at gennemføre digitaliseringen. En del lærere mangler kendskab til de forskellige digitale redskaber, og ikke mindst til hvordan redskaberne anvendes i forbindelse med undervisningen. Skolens ledelse bør målrette den lokale kompetenceudvikling, der fx kan bestå af sidemandsoplæring, interne kurser og etablering af netværk med andre skoler. En særlig problemstilling er det store kompetencegab, der kan være mellem de lærere, der anvender de digitale redskaber mest og bedst, og de lærere der kun i begrænset omfang eller slet ikke anvender redskaberne. Her ligger der en særlig opgave for skolens ledelse i at beslutte, hvordan kompetencegabet skal reduceres. Centrale forudsætninger der skal adresseres i forhold til sigtelinje 1: Hvor forankres indsatsen? er det i en lokal pædagogisk strategi, i undervisningsplanerne, i kvalitetsarbejdet? Lærernes kompetenceudvikling. Hvordan skal det ske? ved sidemandsoplæring, etablering af digiteams, ekstern efteruddannelse, etablering af lokale eller regionale lærernetværk eller vidensfora. Hvordan sikres forståelse blandt lærerne af, at de selv har et ansvar for kompetenceudviklingen? Hvordan skal udviklingen gennemføres? skal den være båret af ildsjæle, skal den starte i et enkelt eller få udvalgte fagområder, eller skal alle være forpligtet på et opnåeligt mål fra starten? Hvad er tidsperspektivet for udviklingen? Er der afsat og prioriteret ressourcer til kompetenceudvikling, udstyr, software mv.? 6 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

7 Sigtelinje 2: Videndeling Digitalisering giver særlige muligheder for nemt at dele erfaringer, undervisningsmateriale og undervisningsforløb på både lokalt skoleniveau og nationalt niveau. På begge niveauer kan der være en række kulturelle barrierer, der skal nedbrydes for at hjælpe videndelingen på vej. Det handler blandt andet om lærernes usikkerhed over for nye digitale redskaber og tilbageholdenhed med at dele undervisningsmaterialer og forløb. Der kan også være barrierer i forhold til lærerenes kompetencer, jf. sigtelinje 1, når det handler om at kunne omsætte andres erfaringer til egne brugbare løsninger. Skolens ledelse har en central rolle for at fjerne disse barrierer på det lokale niveau. Derudover kan det overvejes at udarbejde faste formater for undervisningsmaterialer og forløb. Herved kan det blive enklere at beskrive indhold i og formål med materialet (som en slags varedeklaration), hvorved det bliver lettere for andre lærere at anvende og tilpasse dette. Et udgangspunkt kan fx være de undervisningsbeskrivelser, som lærerene allerede i forvejen udarbejder. Den digitale erhvervsuddannelse vil blive et særligt indsatsområde på EMU. Ledelsesområdet vil indeholde konkrete værktøjer til at implementere lokale strategier for pædagogisk it-anvendelse. Det lærerrettede indhold vil primært rette sig mod almindelige og mindre rutinerede e-læringsundervisere, hvor der vil være fokus på undervisning og læring og brugen af særlig teknologi, der kan understøtte dette. Meningsfuld brug af teknologi skal være praktiske løsninger på reelle, didaktiske problemstillinger. Det konkrete indhold kan være eksempler på, hvordan undervisningsforløb med e-læring og blended learning kan se ud, vejledninger til at betjene nødvendigt udstyr og programmer - eller værktøjer til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med e-learning og blended learning. På et nyt område til elever vil der bl.a. være inspiration og gode råd til e-portfolioproduktion og brug af uddannelsesrelevante digitale værktøjer. Centrale forudsætninger der skal adresseres i forhold til sigtelinje 2: Hvilke krav skal der stilles til, at lærerne lokalt på skolen deler erfaringer, undervisningsmaterialer og forløb? Skal det være frivilligt, eller skal der stilles minimumskrav til videndeling? Skal materialer og forløb varedeklareres og i givet fald hvordan? Er der særlige forhold vedrørende rettigheder? Ledelse og lærere skal derudover tage stilling til, i hvor høj grad de vil involvere sig i lokale, regionale og nationale videndelingsfora. 7 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

8 Sigtelinje 3: Ændrede tilrettelæggelsesformer for undervisningen Erhvervsuddannelserne er kendetegnet ved, at eleverne skal opnå kompetencer, der kan gøre dem i stand til et praktisk virke som fx håndværker, salgsassistent eller social- og sundhedshjælper. Dette stiller særlige krav til pædagogikken og didaktikken men i høj grad også til de læremidler, der anvendes, hvis alle elever skal blive så dygtige de kan og færrest mulig falde fra undervejs i forløbet. De stærke elever på erhvervsuddannelserne har brug for at blive udfordret fagligt og personligt og her kan fx selvinstruerende applikationer opfylde disse elevers behov for at arbejde selvstændigt og opleve, at de selv kan være producerende i det tempo og på det faglige niveau, som er afstemt til deres forudsætninger. Det er motivationsskabende. Tilsvarende kan de svagere elevgrupper have gavn af digitalisering, fx kan anvendelse af videoklip med instruktioner eller udfoldning af faglige emner bibringe denne elevgruppe en større forståelse og indsigt end de mere teksttunge og akademiserede undervisningsmaterialer. Anvendelse af blended learning, som er en kombination af tilstedeværelsesundervisning og fjernundervisning, giver en mere fleksibel tilrettelæggelse og mulighed for at samle elever fra et større opland. Centrale forudsætninger der skal adresseres i forhold til sigtelinje 3: It-didaktisk ramme: Er der truffet beslutning om, hvilke it-didaktiske rammer der anvendes på skolen? Overlades det til den enkelte lærer? Eller er der valgt en eller flere it-didaktiske rammer, som lærerne forventes at benytte? Undervisningsformer: Hvordan håndterer man, at digitalisering ændrer undervisning og lærerrollen? Kan den enkelte lærer frit vælge undervisningsform? Eller baserer skolen undervisningen på nogle udvalgte undervisningsformer, som eleverne så bliver bedre bekendt med? Digitale test: Hvordan etableres grundlaget for at gennemføre undervisningsdifferentiering på de enkelte hold? Sker det ved brug af digitale test ved uddannelsens start? Hvor ofte følges der i givet fald op med digitale test undervejs i uddannelsesforløbet? Digitale læremidler og redskaber: Anvendes et begrænset udvalg af digitale redskaber og læremidler på skolen? Eller overlades valget til den enkelte lærer/faggruppe. I hvor høj grad skal digitale læremidler erstatte traditionelle lærebøger etc.? 8 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

9 Sigtelinje 4: Kobling mellem skoleforløb og praktikforløb Digitalisering giver gode muligheder for at understøtte koblingen mellem de aktiviteter, der foregår i skolen og i elevernes praktikforløb. Det handler om gensidig orientering, dvs. at lærerne orienteres om konkrete elementer i praktikforløbet, og at praktikvirksomheden orienteres om indholdet i undervisningsforløb og har mulighed for at orientere sig i de anvendte undervisningsmaterialer. Eleverne kan i deres praktikforløb fx dokumentere deres aktiviteter over for skolen ved at udnytte digitale optageværktøjer, og skolerne kan give adgang til, at virksomhederne kan se de anvendte digitale undervisningsmaterialer. Koblingen mellem skole- og praktikforløb kan med fordel ske ved at benytte en fælles platform, som gør det muligt at udveksle oplysninger om elevernes uddannelsesforløb, elevernes egen dokumentation for læring fx ved opbygning af en e-portfolio, karakterer og fravær. Centrale forudsætninger der skal adresseres i forhold til sigtelinje 4: Hvordan udnyttes digitalisering til at styrke koblingen mellem skole- og praktikforløb? Skal eleverne opbygge e-portfolio? Hvordan understøtter skolen virksomhederne i at anvende den valgte digitale platform til videndeling mellem skole og virksomhed? Hvordan udnytter skolen viden om den enkelte elevs praktikforløb? I inspirationskataloget beskrives nogle konkrete eksempler på, hvordan skoler har arbejdet med at styrke koblingen mellem skole- og praktikforløb. 9 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

10 Bilag 1: Erfaringer fra andre uddannelsesområder Erfaringer og analyser af it-anvendelse i undervisningen fra andre uddannelsesområder giver evidens for, at it-anvendelse kan løfte kvaliteten af undervisningen og føre til bedre ressourceudnyttelse. 10 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

11 Folkeskolen En effektmåling af skolernes anvendelse af digitale læremidler (september 2014) foretaget blandt 477 skoler, herunder lærere og 400 skoleledere, viser samlet set, at digitale læremidler bidrager til at understøtte undervisningsdifferentiering og til at øge elevernes motivation. Lærerne oplever samtidigt, at anvendelsen af digitale læremidler kan bidrage til frigøre tid til mere undervisning. Effektmålingen samt øvrig forskning viser, at digitale læremidlers mulighed for undervisningsdifferentiering særligt kommer til udtryk i forhold til elever med særlige behov, men tilsvarende bidrager digitale læremidler til at udfordre de fagligt stærke elever. Digitale læremidler, der understøtter undervisningsdifferentiering, er bl.a. digitale læremidler med funktioner, der giver mulighed for at justere sværhedsgrad, fx vælge mellem at læse en tekst, kigge på billeder, se en film mv. med forklaring af det samme faglige indhold. Ligeledes fremhæves digitale læremidler, der er nemme for eleverne at navigere i, så eleverne kan arbejde mere selvstændigt. Dermed frigøres lærernes tid til at fokusere på elever med særlige behov. Effektmålingen viser, at lærerne generelt oplever, at de kan frigøre ressourcer ved at anvende digitale læremidler. Effekten er størst i forberedelsestiden, men der kan også frigøres tid i selve undervisningen, forstået på den måde, at læreren oplever at kunne nå mere i en lektion, når der anvendes digitale læremidler. Effektmålingen samt øvrig forskning peger ligeledes på, at digitale læremidler bidrager til at understøtte elevernes motivation. Lærerne fremhæver typisk, at de funktioner, billeder, lyd, farver mv., som kendetegner de digitale læremidler, udgør elementer, der motiverer eleverne. Det samme gælder de digitale læremidlers mulighed for umiddelbar respons. Der er ligeledes indikationer på, at fagligt svage drenge i særlig grad motiveres, ligesom nogle fagligt svage elever oplever at være stærke til it og dermed motiveres ved den nye rolle, de får. Resultater fra effektmålingen dækker over en stor variation i anvendelsen. Der er fx. fortsat ca. 25 pct. af lærerne, der stort set ikke anvender digitale læremidler, eller synes det er en stor udfordring at anvende digitale læremidler. Ligeledes er der store forskelle mellem skolernes indsats og anvendelse. Øvrig forskning på området, herunder ICILS-undersøgelsen fra 2013, peger på samme problemstilling og fremhæver bl.a., at lærernes primært prioriterer en basal brug af it i undervisningen, herunder bl.a. træningsopgaver og formidling, i højere grad end til at understøtte en innovativ og udforskende undervisning. Det fulde potentiale ved at anvende it i den daglige undervisning er derfor endnu ikke indfriet, og der er fortsat behov for, at kommuner, skoler og markedet modnes yderligere med henblik på at indfri potentialet. Skoleledernetværk for digital forandringsledelse Som led i indsatsen for it i folkeskolen har der fra været nedsat et nationalt netværk for skoleledere som et kompetenceforløb, der har haft til formål at udvikle og støtte skoleledernes ansvar for den digitale omstilling af folkeskolen. Skoleledernetværket har været opdelt i regionale netværk, der gennem strategisk og pædagogisk ledelse har haft til formål at udvikle og implementere projekter med fokus på it-understøttet læring, i direkte dialog med medarbejderne på skolerne. Netværket har således dels beskæftiget sig med den ledelsesmæssige forandring på skolen og dels med den faglige udvikling af it-didaktik, med henblik på at øge elevernes læring. Lærernetværket for it i dansk og matematik i folkeskolen En måde at understøtte videndelingen på er fx ved at etablere lærernetværk, der kan bidrage til at styrke lærernes it-didaktiske fagkompetencer med stærk tilknytning til lærernes daglige, konkrete undervisningspraksis. I folkeskolen er der etbleret netværk, der består af ca. 325 dansk- og matematiklærere fra skoler i alle landets kommuner. Med udgangspunkt i lærernes egen praksis arbejder netværket bl.a. med it-baserede læringsforløb, og lærerne i netværket fungerer som lokale it-ambassadører. Den viden og 11 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

12 kompetence, lærerne tilegner sig, bliver således delt i de faglige miljøer på de enkelte skoler og derudover i særligt tilrettelagte videndelingsnetværk kommunalt, regionalt og nationalt. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem alle landets professionshøjskoler. Demonstrationsskoleforsøg Som led i indsatsen for it i folkeskolen er der igangsat fem forskningsprojekter, som med forskellige fokusområder undersøger, hvordan it kan understøtte elevernes læring og frigøre tid til mere undervisning. Et af demonstrationsskoleforsøgene har fokus på elevernes egenproduktion og elevinddragelse og undersøger, hvordan elevernes digitale egenproduktion kan facilitere læreprocesser og kvalificere elevernes faglige og tværfaglige læringsresultater. Foreløbige resultater herfra peger bl.a. på, at it som produktions-, samarbejds- og videnressource i didaktiske designs medvirker til at understøtte elevernes motivation og refleksioner og dermed deres læring. Forløbene har særligt bidraget til at løfte den store midtergruppe af elever læringsmæssigt. Ligesom der er eksempler på, at elever, som sædvanligvis ikke er så deltagende, bliver mere engageret som led i produktionsforløbene. 12 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

13 Gymnasieområdet På gymnasieområdet er der i perioden gennemført et forskningsprojekt om Undervisningsorganisering, -former og medier på langs og på tværs af fag og gymnasiale uddannelser Hovedrapporten fra dette arbejde findes her: Hovedrapport2014komprimeret.pdf Undersøgelsen tegner et klart billede af, at digitalisering har potentialet til at aktivere eleverne og styrke deres engagement. Online delingsværktøjer har vist sig at have en positiv effekt på især gruppearbejde og deltagelsen i timerne og ofte på elevernes eget initiativ. Ifølge undersøgelsen styrkes elevernes engagement i undervisningen netop, når de får mulighed for at inddrage værktøjer fra deres egen medievirkelighed, også selv om det sker på bekostning af institutionelle værktøjer. Øget it-inddragelse har ført til, at mange lærere har øget omfanget af gruppearbejde som erstatning for traditionel klasseundervisning. It-værktøjer gør det nemmere for eleverne at samarbejde, producere fælles produkter og få indblik i hinandens arbejde, hvilket betyder at de får mulighed for at lære af hinanden. I forbindelse med dette projekt blev der etableret projektnetværk, der har fungeret som erfaringsudvekslende forum for de deltagende lærere blandt andet ved en række landsdækkende konferencer. I forskningsprojektet inddeles digitale læremidler og redskaber i fire kategorier: Delingsværktøjer (fx dokumentdelingsværktøjer, virtuelle grupperum, Google Docs) Kommunikationsværktøjer og værktøjer til virtuel undervisning (fx Learning managementsystemer, onlinelæringsforløb, kursusportaler som fx Course-ra, Kahn Academy, Meebook og Google Apps, virtuelle møde- og konferencesystemer, podcast) Produktionsværktøjer (fx digitale optageværktøjer, hjemmesideværktøjer, præsentationsværktø jer, forfatterværktøjer, kontorværktøjer) Digitale undervisningsmidler (fx E-bøger, I-bøger, herunder apps og læringsprogrammer, blogs, digitale opslagsværker, internetmedier, portaler) Derudover har Deloitte i perioden april til september 2014 gennemført en analyse af de kvalitative og økonomiske potentialer ved en systematisk øget anvendelse af digitale redskaber på de gymnasiale uddannelser og i almen voksenuddannelse (avu). Analysen findes her: 13 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

14 Analysen viser, at der på tværs af uddannelserne og faggrupper allerede i dag er en udbredt anvendelse af digitale redskaber, jf. figur 1. Hver lærer anvender i gennemsnit omkring 4 digitale redskaber som led i forberedelse, gennemførelse af og opfølgning på undervisningen. Deloitte har især fokuseret på I-bøger, podcast, dokumentdelingsværktøjer, lærer-til-lærer værktøjer og præsentationsværktøjer, men de interviewede lærere er også blevet spurgt til deres brug af andre redskaber fx blogs. Note: Skalalen går fra -50 til +50, hvor tal over 0 indikerer positive effekter og tal under 0 negative. Langt hovedparten af lærerne og lederne vurderer, at der er store positive pædagogiske og faglige effekter ved at bruge digitale redskaber, jf. figur 2. Der er derfor inspiration at finde i analysen til, hvordan man kan anvende de forskellige redskaber. Blogs anvendes af lærerne som elevernes portfolio, som afleveringsmetode i sprogundervisningen til korte hyppige afleveringer, som fx en genre i dansk og som output af gruppearbejde. Virtuelle møde- og konferencesystemer anvendes til fjernundervisning og til virtuelle lektiecafeer, der er åbne udenfor skoletiden og om aftenen. Derudover benytter både lærere og elever muligheden for at mødes virtuelt fx ved teammøder og ved løsning af opgaver i grupper. Podcast anvendes til upload af egen undervisning/ forelæsning til eleverne eller til opgaveinstruktion og som afleveringsform til elevernes opgaveløsning. Derudover er det et vigtigt redskab for de lærere, der tilrettelægger dele af undervisningen efter principperne om flipped classroom. Her uploader lærerne deres undervisning som podcast til elevernes forberedelse, og lektionerne bruges til spørgsmål/svar og opgaveløsning. Dokumentdelingsværktøjer anvendes af lærerne til at styre planlægning af undervisningsforløb, forberedelse af undervisningen, deling af materiale med kolleger og elever, modtagelse af elevernes aflevering, og til at give feedback til eleverne. Eleverne bruger dokumentdelingsværktøjer til deling af noter og projektarbejde i grupper. Præsentationsværktøjer benyttes af lærerene i forbindelse med introduktion og gennemgang af fagligt stof og af eleverne i forbindelse med fx præsentation af opgaveløsninger. Lærerne anvender digitale optageværktøjer til at optage undervisningen, så eleverne kan forberede sig til lektionen (flipped classroom), eller give opgaveinstruktioner til eleverne. Eleverne bruger værktøjerne til at optage mundtlige fremstillinger af opgaveløsninger fx på mobiltelefonen eller computeren. For lærere, der gennemfører fjernundervisning, er digitale optageværktøjer et vigtigt redskab til understøttelse af deres undervisning. Elever, der modtager fjernundervisning, anvender optageværktøjer til at indtale eller filme deres mundtlige opgaveløsning. 14 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

15 Internationale erfaringer I rapporten Kan vi lære af de andre udenlandske erfaringer med e-læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere, UC Sjælland refereres en række udenlandske erfaringer. Rapporten kan læses her: Udfordringerne, der refereres i rapporten, er overordnet identiske med de danske. Der er især to klare elevsynspunkter, som bør nævnes: Eleverne nævner, at det ikke kun er de formelle kvalifikationer og kompetencer, de erhverver sig gennem uddannelsen, som værdsættes på arbejdspladserne. Elevernes evne til at bruge teknologier effektivt og selvstændigt vurderes højt på jobmarkedet for erhvervsskoleelever. Derudover er det især fleksibilitet - forstået som muligheden for at studere på tidspunkter, man selv vælger samt muligheden for bedre at kombinere studier, arbejde og øvrigt hverdagsliv - der vurderes som den mest positive effekt ved anvendelse af digitalisering i undervisningen. 15 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

16 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Digitale redskaber i undervisningen på gymnasiale uddannelser og i almen voksenuddannelse

Digitale redskaber i undervisningen på gymnasiale uddannelser og i almen voksenuddannelse Digitale redskaber i undervisningen på gymnasiale uddannelser og i almen voksenuddannelse 19. december 2014 Rapport Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Tilgang til analysen 2 1.2. Læsevejledning

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg

Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg Den 28. januar 2013 Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg 1. Baggrund Regeringen har afsat 500 mio. kr. til øget anvendelse af it i folkeskolen i perioden 2012-2015. Indsatsen

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE + Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 INDHOLD 1. Forord 2. Hvorfor er det vigtigt? 3. Fire kompetenceudviklingsspor, der realiserer skolereformens fem strategiske

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Digitalisering på skoleområdet. BKF Fællesmøde 20.4.2012

Digitalisering på skoleområdet. BKF Fællesmøde 20.4.2012 Digitalisering på skoleområdet BKF Fællesmøde 20.4.2012 Rammen Faghæfte 48 it er et mål i sig selv KL-strategi-vision: At daginstitutioner, folkeskoler og biblioteker udnytter teknologi til at øge børn

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

IKT i arbejdsmarkedsuddannelserne

IKT i arbejdsmarkedsuddannelserne IKT i arbejdsmarkedsuddannelserne - Resultater af en analyse Workshop-seminar 19. september 2012 Lizzie Mærsk Nielsen Analysens formål Belyse anvendelsen af IKT i AMU inden for Industriens Fællesudvalg

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Om udvikling af digitalt undervisningsmateriale til Gymnasiet og hf.

Om udvikling af digitalt undervisningsmateriale til Gymnasiet og hf. Om udvikling af digitalt undervisningsmateriale til Gymnasiet og hf. Af Steen Christensen (Brøndby Gymnasium) og Anders Cordes (HF & VUC Nordsjælland) og Stig Pedersen (Københavns VUC & projektleder) Den

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Projektrapport Projektet er støttet af Undervisningsministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT

24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT NYT LÆRINGSKONCEPT NY EUD 2015 24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk praxisonline er elevens digitale boghylde. Herfra

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Politik for it og læring Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer for en øget digitalisering også på skoler og i SFO er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere